UCL Campusstrategi. December 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UCL Campusstrategi. December 2010"

Transkript

1 UCL Campusstrategi December 2010

2 Forord Forandringen er et vilkår. Derfor nytter det ikke noget at bygge læhegn, når forandringens vinde blæser. Men hvordan bygger man vindmøller, der udnytter de muligheder der opstår når ting forandres? Det gælder også i måden vi indretter os på både når det gælder arbejde generelt og ikke i mindst i forhold til undervisning Campusstrategien er en mulighed for at udfordre hele vores måde at tænke arbejde og undervisning på. Vi løser ikke nødvendigvis lokaleudfordringer ved at bygge til. Vi skal måske snarere tænke i nye baner. Campusstrategien handler derfor i virkeligheden lige så meget om de mennesker der er inde i huset som om selve huset. De fysiske rammer er med til at forme vores adfærd og vaner. De er med til at understøtte hele den måde vi arbejder på og tænker arbejde på, hvad enten vi er undervisere, studerende eller administrativt personale. Derfor er strategien i høj grad også et kultur- og adfærdsprojekt. Den handler om, hvordan vi er sammen, og hvordan vi kan få endnu mere ud af hinanden. I vores strategi er vi meget optaget af at få skabt nogle rammer, der gør UC Lillebælt til et attraktivt og spændende lærings- og studiested i regionen. Studiemiljøet på er et af de vigtigste konkurrenceparametre for tiltrækning af studerende og derfor er deres ønsker og behov også en vigtig del af den nye strategi. Jeg vil samtidig kvittere for det store engagement og de mange gode forslag, som medarbejdere og studerende har bidraget med gennem hele processen med at få formuleret strategien. Det er mit håb at resten af UC Lillebælt også vil tage godt imod strategien og arbejde videre med den, med henblik på den senere implementering i praksis. Rektor, University College Lillebælt Erik Knudsen Processen FASE I: Kortlægning af eksisterende fysiske miljøer ved hjælp af observationer, fokusgrupper, nøgletal mv. FASE II: Visionsworkshops med repræsentanter for alle brugersegmenter om temaerne studiemiljø, arbejdsmiljø og vidensmiljø FASE III: Udarbejdelse af scenarier og initiativer med udgangspunkt i materialet fra de foregående tre faser Arbejdet med strategien har været en åben og inddragende proces, som har inviteret studerende og medarbejdere med i arbejdet. Strategien baserer sig på de input og ideer, der er kommet fra deltagerne undervejs samt fra nøgletal og andet datamateriale. Arbejdet med strategien baserer sig således på tre faser, som er gennemført i efteråret 2010: Strategien bygger på det på tidspunktet bedst mulige datagrundlag. Materialet er undervejs blevet kvalificeret og afprøvet med henblik på validering af data. I det fremtidige arbejde med strategien vil der dog være behov for at undersøge nogle af de foreslåede tiltag yderligere, før end der træffes beslutning om igangsættelse af dem. Indhold Afsnit 1 - Indledning 2 Forord 2 Hvorfor strategi 3 Hovedtendenser fra fase I og II 4 Afsnit 2 Behov og muligheder 5 Findings fra behovsafdækningen 5 Nøgletal, analyse 5 Nøgletal, stand af studerende 5 Pedelobservationer 6 Observationer, Signal 7 Fotodagbog 8 Voxpop 8 Interviews 8 side Findings fra visionsworkshoppen 9 Billedassociationer 9 Passion/aversion 10 Fremtidsscenarier 11 Fiktive lærings- og arbejdsscenarier 13 Afsnit 3 Strategi og scenarier 15 Læsenøgle til afsnittet 15 Campusstrategiens forudsætninger 16 Fremtidsscenarier - eksisterende lokationer 17 Fremtidsscenarier - løsninger 19 Scenarie B 19 Scenarie C 21 Scenarie D 22 Initiativer, strategier koblet på eksisterende lokationer 23 Opstart på kort sigt/pilotprojekter 23 Opstart på længere sigt 24 Initiativer, strategier koblet på et fremtidigt 26 Initiativer koblet på eksisterende lokationer 28 Pilotprojekter 28 Opstart på længere sigt 29 Initiativer koblet på løsninger 31 2

3 Hvorfor strategi? Campusstrategien et redskab til at Fastlægge de overordnede mål for UCLs fysiske miljøer, nu og i fremtiden Anvise hvordan de fysiske miljøer i samspil med en ny tilgang til brugen af rum kan udmøntes og inspirere til det videre arbejde med at skabe attraktive studie-, arbejdsog vidensmiljøer Fungere som udgangspunkt for væsentlige prioriteringer på bygningsområdet og andre aspekter af de fysiske rammer. De fysiske rammer har en meget stor betydning for de arbejdsvilkår og videns- og læringsmiljøer, UCL kan tilbyde medarbejdere og studerende nu og i fremtiden. Med tiden er det hensigten at bringe alle uddannelser og øvrige faciliteter i Odense sammen på én eller to lokationer. Allerede nu har ledelsen dog et ønske om at undersøge kvaliteten og udviklingsmulighederne på de nuværende lokationer. Dette er dels fordi datoen for en fysisk sammenflytning endnu er ukendt, og det er derfor hensigtsmæssigt at afdække det udviklings- og optimeringspotentiale, som ligger nu på de enkelte lokationer og ikke mindst i samarbejdet mellem dem. Dels er det fordi brugerne i en fremtidig løsning skal være meget mere afhængige af at kunne dele hinandens faciliteter og viden. Derfor vil ledelsen sætte gang i initiativer, som allerede nu forbereder brugerne på de vilkår, de vil blive mødt af. Campusstrategien er således en strategi for alle uddannelser og vidensmiljøer på UCL i Odense. Omdrejningspunktet for strategien er tesen om, at en rigtig prioritering og indretning af de fysiske rum er vejen til at styrke studiemiljøerne og fremme centrale mål, videndeling og sammenhæng i organisationen. Målet med strategien er derfor, at de fysiske rum understøtter og forstærker de daglige aktiviteter og strategiske initiativer indenfor UCLs kerneydelser: undervisning, udviklingsaktiviteter og vidensproduktion nu og i fremtiden. Strategien tager således afsæt i en undersøgelse af, hvordan de fysiske rum spiller ind på vores adfærd og trivsel - det bliver en træningsbane som sætter rammerne for, hvordan vi studerer, hvordan vi tilrettelægger og løser vores arbejdsopgaver, og hvordan vi samarbejder og videndeler. Strategien munder ud i en række konkrete anvisninger, som viser vejen til, hvordan man kan opnå sine målsætninger. De foreslåede initiativer er dels en række bygnings- og inventarmæssige ændringer, men ikke mindst indeholder de forslag til, hvordan man ved at ændre på adfærd i rum kan få de fysiske rammer til performe bedre uden at behøve flytte én eneste væg - det vi kalder en mental ombygning. Listen over initiativer i strategien er hverken endelig eller definitiv, og de kan løbende suppleres og udbygges. Brugerne opfordres til at lade sig inspirere og selv føje nye til. Projekterne som foreslås skal tage afsæt i ét eller flere af kriterier i ledelsens rammebetingelser Ledelsens rammebetingelser Ejerskabet til rum og lokationer skal udfordres - fordi ingen bruger det samme rum 100% af tiden, og man ved at deles om rummene giver flere adgang til flere faciliteter Brugernes skal motiveres til at se muligheder i de eksisterende omgivelser - fordi strategien i lige så høj grad som det er et byggeprojekt også er et kulturprojekt, der skal udfordre vaner og forestillinger hos den enkelte bruger Tværfaglighed, samarbejde og videndeling er højt prioriteret - på uddannelsen, imellem uddannelserne og ift. omverdenen Projekterne skal være identitetsskabende - for uddannelsen eller for UCL, så der skabes differentierede rum, som fortæller noget om uddannelsernes egenart og det liv, der leves på stedet Inventar skal fremme nye måder at tænke indretning til arbejde, studier og socialt samvær på Pilotprojekter Initiativerne gennemføres i etaper, så brugerne har tid til at vænne sig til dem, og fornemme deres effekt. Vi foreslår, at der først gennemføres en række pilotprojekter, som fungerer som små nedslag på de enkelte uddannelser, hvor man hver især afprøver en række initiativer der fremmer rammebetingelserne, som senere kan forplante sig til øvrige lokationer. Det giver mulighed for at evaluere på dem inden de implementeres bredt, og de kan fremme motivationen hos brugerne ved at henvise til, at initiativerne allerede er afprøvet i en UCL-kontekst. I afsnit 3 Strategi og scenarier er formuleret en række forslag til pilotprojekter, som kan igangsættes med kort varsel. For at de skal lykkes bedst, er det afgørende, at brugerne er med til at tage ejerskab til forandringerne. Vi foreslår, at der nedsættes lokale brugergrupper på de enkelte uddannelser, hver gang der skal igangsættes initiativer. De er dels med til at drive processen, dels er de med til at formidle initiativerne til de øvrige brugere. Der ligger en særlig ledelsesindsats i at sikre, at initiativerne samlet set kommer til at berøre alle brugersegmenterne. Det er stadig vigtigt at ildsjælene bliver hørt og støttet, men samtidig skal der ses til, at der også startes projekter, som tilgodeser de øvrige brugeres behov og involverer dem i udviklingen. Erfaringsmæssigt skal der gøres mere for at involvere de studerende, lige som repræsentanter for eksterne interessenter også gerne må inviteres med til at tilrettelægge initiativer, der involverer dem. En nøjere afdækning af de studerendes behov vil under alle omstændigheder være ønskeligt ift. tilrettelæggelsen af det fremtidige forløb Eksempel på brugergruppe for initiativ X Målsætning Heri defineres det initiativ, man ønsker igangsat Deltagere Et antal som repræsenterer interessenterne. Der udpeges endvidere en leder af gruppen. Der tilknyttes evt. rådgivere som eksempelvis hjælper med indretning eller økonomi Gruppens arbejdsopgaver Konkretisering af initiativet - hvor ligger arbejdsindsatserne ift. forandringsledelse, fysisk rum og adfærd? Er det et kulturprojekt eller et byggeprojekt? Udarbejdelse af retningslinier for brug, strukturer for initiativerne, kravsspecifikationer til indretning Tidsramme Der udarbejdes en tids- og mødeplan, som evt. ses ift. en overordnet tidsramme Ressourcer Der udarbejdes et budget for indkøb og ydelser som ses ift. en overordnet budgetramme Koordination med de andre grupper Der koordineres med andre grupper i det omfang der er behov Resultat Et projekt som tager udgangspunkt i ledelsens rammebetingelser, med planer for tidsrammer, ressourceforbrug og evt. koordinering, som kan formidles ud til øvrige interessenter I det følgende er skitseret en checkliste for et brugergruppekommisorium 3

4 Hovedtendenser fra fase I og II Hvad har vi gjort? FASE 1 - kortlægning af den nuværende situation Nøgletal Arealanalyser samt opgørelse over antal studerende og ansatte på de enkelte lokationer. Desuden lokaleanalyse udført af Bascon, november 2009 samt udtræk af bookingsystemer for uge 37 og 38 i 2010 Pedelobservationer Pedellerne registrerede formel og uformel aktivitet på hver lokation kl. 10, 13 og 15 over to dage i ugerne 37 og 38 Fokusgruppeinterviews Repræsentanter for brugergrupperne interviewedes omkring deres oplevelser af styrker og ulemper ved de nuværende fysiske omgivelser Kvalitative observationer Besigtigelse af alle lokationer ved Signal Arkitekter mhp. at skabe et overblik over kvaliteter og udfordringer ift. rum og adfærd Fotodagbog Repræsentater for brugergrupperne beskrev med ord og billeder betydningsfulde rum i deres hverdag Voxpop Korte interviews med studerende om det gode studiemiljø (kun besvarelser fra pædagoguddannelsen) FASE 2 - visionsworkshop Workshop med fokus på fremtidens uddannelses-, viden- og arbejdsmiljø Deltagelse af studerende, undervisere, pedeller, studiesekretærer, ledere og stabe Hovedtendenser på tværs af de to faser På alle uddannelser ser vi en stor funktionel adskillelse af lokaler og brugersegmenter som går ud over synligheden, samarbejdet og ressouceudnyttelsen Inventarløsningerne er meget ensartede på tværs af uddannelserne, hvilket går imod brugernes ønsker om mere fleksible og brugertilpassede miljøer Brugerne vil gerne være mere fysisk tilknyttet til deres uddannelsessted, og undersøgelser viser, at de har flere fælles behov end de måske selv er opmærksomme på. En række forhold forhindrer dem dog i udnytte ressoucerne optimalt På trods af hvad brugerne selv oplever, kan vi se, at alle uddannelsesstederne rummer et uudnyttet potentiale. Hvis man kan skabe et fælles overblik over ressourcerne og være mere fleksibel ift. hvornår og hvordan man planlægger sin undervisning, kan man skønsmæssigt få op til 25% mere ud af sine nuværende arealer. De bygningsfysiske rammer UCLs bygninger er med undtagelse af Middelfartvej generelt i god bygningsfysisk stand. Ser man på mulighederne for at skabe fleksible, samarbejdende læringsmiljøer, er alle uddannelserne dog anderledes udfordrede: Hovedudfordringen er, at både lokaler og brugersegmenter i høj grad lever adskilte fra hinanden. Det medfører både tab af overskuelighed ift. lokaleudnyttelse og tab af synergi fordi brugerne har svært ved at finde hinanden. Desuden begrænser det mulighederne for at eksperimentere med mere fleksible arbejds- og undervisningsformer. Den fysiske adskillelse foregår på flere måder, men resultaterne er i virkeligheden de samme: I Asylgade er lokaler og brugere adskilt af snævre trappekerner, på Rømersvej og Middelfartvej er aktiviteterne splittet op i flere forskellige bygninger, som rummer hver deres formål, på er problemerne især knyttet til de lange, uudnyttede gangarealer og at der er så mange lukkede døre ind til undervisningslokaler, grupperum og kontorer. På Lucernemarken er der på trods af en del gode fællesarealer også mange lukkede døre. Tolderlundsvej er i sammenligning med de øvrige lokationer en del mere transparent qua sit gennemgående, panoptiske rum. Dog sikrer intet mindre end 46 cellekontorer blandet med et antal grupperum. at der stadig er en vis uoverskulighed ift. hvilke aktiviteter, der finder sted i huset. Karlavej er i denne henseende undtagelsen, bl.a. fordi aktiviteterne er koncentreret omkring et centralt atrium, hvorfra der er udsyn til de fleste funktioner. Når det er sagt, kan det dog også konstateres, at alle lokationer faktisk har potentialet til at kunne understøtte mere fleksible arbejds- og undervisningsformer og skabe en bedre ressourceudnyttelse. En stor del af dette potentiale vil endda kunne forløses alene gennem en mental ombygning. Diversitet, fleksibilitet og multifunktionalitet i indretningen Den samme udfordring går igen når man betragter rumindretningen på uddannelserne. På trods af uddannelsernes forskellighed er der en meget ensartet tænkning ift. inventar: Derfor finder man rundt om på lokationerne uendelig mange variationer af bord og stol-opstillinger - i kontorerne, i fællesarealerne, i grupperummene og i undervisningslokalerne. Miljøerne med bløde møbler eller eksperimenterende inventar er stort set ikke til stede. I sidste ende er det med til at sætte nogle store begrænsninger op for, hvordan læring overhovedet kan faciliteteres, når der er så lidt rum til at eksperimentere. Sammenligner man med det, brugerne efterspørger, er forskellen tydelig: Her er det i høj grad det multifunktionelle, ukodede inventar, som giver mulighed for forskellige former for brug, der kendetegner ønskerne. I det hele taget er der stor efterspørgsel på varierede,fleksible miljøer, som i langt højere grad er tilpasset brugernes individuelle behov, snarere end den generiske indretning, som er den dominerende på alle uddannelserne i dag. Faglig og social udfoldelse De fleste brugere udtrykker en frustration over, at de oplever, at den fysiske indretning af deres uddannelsessted forhindrer dem i at benytte faciliteterne optimalt. De vil gerne have muligheden for at blive på stedet og arbejde, studere og have fælles sociale oplevelser, men dels har de vanskeligt ved at finde en egnet plads at være på, dels er det ikke tilpas attraktivt at blive på stedet ift. at man ofte er afskåret fra alle andre ydelser end adgangen til faglokaler. Med det menes, at biblioteker og kantiner lukker ved almindelig arbejdstids ophør; der er ikke nogen andre særlige sociale, kulturelle eller faglige tilbud, det er nødvendigt at blive der for, og de fysiske miljøer er som før nævnt overvejende monofunktionelle og generelt uinspirerende. En indsats for at gøre det attraktivt at blive på uddannelsesstedet vil med andre ord blive belønnet med en bedre udnyttelse af bygningsmassen, større muligheder for at videndele med andre og et potentielt mindre frafald for de studerende, som ellers føler sig isolerede og ensomme på uddannelserne. Lokaleoptimeringspotentialer Pedelobservationer og udtræk fra bookingsystemerne peger på at der over alt er et potentiale for at optimere brugen af undervisningslokalerne. Generelt ser vi, at det meste undervisning lægges om formiddagen og i de tidlige eftermiddagstimer, og kan man blot strække undervisningen til kl. 16 samt begynde at undervise fredag eftermiddag er der virkelig meget ledig kapacitet at inddrage. Lige nu ser vi desuden en række store udfordringer i måden der bookes på i dag: For det første er bookingsystemerne er forskellige fra uddannelsessted til uddannelsessted. Hvis man har en ambition om at udnytte ressourcerne fuldt ud, har det den konsekvens, at undervisere fra andre uddannelser for indeværende ikke har adgang til systemerne eller har mulighed for at booke lokaler på andre uddannelser. For det andet benytter man ikke data fra bookingsystemerne til at føre statistik på lokalebehovene. På Tolderlundsvej var det f.eks. en udfordring af rekvirere bookingskemaer, fordi gamle skemaer simpelthen bliver kasseret med den begrundelse, at der ikke er grund til at gemme oplysninger om undervisning, der allerede er blevet afholdt. Det vil sige at der mangler evidensbaseret materiale, som kan understøtte brugernes oplevelser af at det er vanskeligt at skaffe sig ledige undervisningslokaler. Ligeledes mangler der basal feedback på, om undervisningen overhovedet er blevet afholdt det pågældende tidspunkt, eller om den f.eks. er blevet flyttet til en anden dato eller lokation eller aflyst pga. sygdom. Alle de data som kan gøre bookingsystemet til et godt ressourceallokeringsværktøj mangler. Desuden ser vi, at lokaler ofte kun kan bookes til minimum timer ad gangen, altså noget der svarer til en dobbeltlektion. Men måske er der snarere behov for at kunne booke lokaler i kortere intervaller, og så i højere grad lade en del af undervisningen finde sted i studiezonerne. Krydsrefererer man bookingskemaerne med pedelobservationerne fandt vi i hvert fald, at der ofte var tomme lokaler, der hvor der egentlig var booket. Generelt viste pedelobservationerne, at der var en del mere ledig kapacitet på alle uddannelserne end bookingsystemerne lod ane. slokalerne blev ofte ikke brugt til noget andet i stedet for - de stod bare tomme. Vi har grund til at formode, at der kan hentes op til 25% mere ud af de eksisterende arealer, hvis man er opnår en mere effektiv udnyttelse af bookingsystemerne og samtidig har undervisning helt frem til kl. 16. Et helt andet spørgsmål er så, om der er behov for yderligere 25% undervisningslokalekapacitet, eller om man kunne spekulere i at konveretere en del af disse lokaler til andre funktioner, som der også er efterspørgsel på, f.eks. studiezoner eller kompetencearbejdspladser for de ansatte. 4

5 BLOK D BLOK L BLOK A BLOK G 061 Reng. BLOK H udstyr rengøres Tekn. Dep. 093 BLOK C BLOK B Findings fra behovsafdækningen Foruden de her refererede findings har vi suppleret vores baggrundsviden med Bascons Lokaleananlyse for lokaliteter i Odense, november 2009 samt med bookingudtræk fra de enkelte uddannelser. På grund af deres sammensatte og komplekse karakter, har det været vanskeligt at konkludere detaljeret på dem. Dog fortjener følgende forhold at blive nævnt: Bascons rapport peger på, at der er varierede lokalebehov over året rundt om på uddannelserne. Hvis man forsøger at sammenlæse behovene vil man givetvis komme frem til, at der er ledig kapacitet på skift ude på uddannelserne pga. skiftende terminer for eksaminer og praktikperioder. Der vil altså formentlig være noget at hente, hvis uddannelserne får adgang til hinandens faciliteter og lærer at bruge dem Bookingskemaerne er så forskellige fra uddannelse til uddannelse, at det i sig selv giver anledning til at reflektere over, om ikke alle uddannelser samlet i én professionshøjskole burde have det samme bookingsystem. Dette skal også ses i lyset af ovenstående formodning, om at de enkelte uddannelser ville kunne få noget ud af at låne faciliteter hos hinanden. Ifm med behovsafdækningen er bookingskemaerne dog primært blevet brugt til at kvalificere pedelobservationernes teser om, at der rent faktisk findes en del uudnyttet kapacitet på alle uddannelser som man ikke er bevidste om. s/studierum Ansatte Øvrige Fællesarealer Klasserum Faglokale Grupperum IT-lokale Auditorium Underviserfaciliteter Administration Personalefaciliteter Supportrum Fællesrum/gangareal areal Gruppe/gangareal Bibliotek Kantine Studerendes rum BLOK F Aktivitetsrum BLOK J Trp Trp. 022 Kopi Forr Forr. 023 Forr Dep Auditorium A 065 Tekn A Auditorium B Forr Ophold Køk. 075 Kantine 038 Forr Ophold Trp. 062 Elev Testlokale 076 Kantine 077 Forr. 079 Forr Omkl Forr BLOK K 076A Dep. 049 Omkl. 053 Forr Dep. 047 Sal Nøgletal, arealanalyse Arealanalysen baserer sig på tilsendte planer, som er blevet målt og kategoriseret efter funktion. Når der her tales om fællesarealer betyder det arealer, som alle brugere har ubegrænset adgang til og ikke behøver booke tid til i forvejen. Det kan f.eks. være bibliotek og kantine og ikke mindst gangarealer. Analysen fokuserer især på hvor der er plads til læring, og om der er muligheder for at inddrage andre rumligheder som f.eks. gang- og fællesarealer til studier Generelt På de fleste uddannelser er kantinen det eneste rum, hvor socialt samvær og studieaktiviteter kan finde sted samtidig, Karlavej og Asylgade har i tilllæg hertil et aulalignende multirum. Tolderlundsvej arealerne benyttes hovedsageligt kun til transport Undtaget herfra er stueetagen, hvor der er etableret en studiezone ifm. biblioteket 20% af arealet er optaget af kontorer, der langt overvejende er cellekontorer for 1-2 medarbejdere Asylgade Der er en høj andel af udnyttede fællesarealer, hvoraf hovedparten er ligger i atriet. Til gengæld er der stort set ingen studierum i nærheden af undervisningslokalerne, hvilket dermed stiller større krav til, at de skal kunne fungere fleksibelt Lucernemarken 1/3 af det samlede fællesareal er rent gangareal, som kun benyttes til transport. I tilknytning hertil er indrettet mindre arealer med studiezoner Lucernemarken har desuden en høj andel af grupperum ift. andelen af undervisningslokaler, hvilket suverænt gør det til det sted, hvor der er flest muligheder for at arbejde uden for klasselokalet Nøgletal, bestand af studerende Analysen baserer sig på modtagne opgørelser over antal studerende for hver uddannelse. Antallet af studerende holdes op imod uddannelsesstedets samlede areal (for pædagoguddannelsens to lokationer er der beregnet en fordelingsfaktor ud fra arealsammenligninger), samt størrelsen på undervisningslokalerne. Der er ikke foretaget konklusioner om studenterbestand for Asylgade som rummer EVUuddannelserne, og dermed har med flere korttidskursister at gøre. Dette giver derfor ikke grundlag for at foretage direkte sammenligninger med de øvrige uddannelser. Rømersvej Har meget begrænset plads til undervisning (1,5m² undervisningslokaler pr. studerende) - og arealanalysen viser, at der er få andre fællesarealer man kan tage i brug for at aflaste undervisningslokalerne Rummelige klasserum (2,3m² undervisningslokaler pr. studerende). I disse rum kunne der være plads til at eksperimentere med fleksible undervisningsmiljøer. Lucernemarken Har relativt store undervisningslokaler (2,1m² undervisningslokaler pr. studerende) og tilmed masser af grupperum - måske er det også derfor at fællesarealerne er underudnyttede indretningsmæssigt, som det fremgår af arealanalysen Middelfartvej Rimelig plads i undervisningslokalerne (2,1m² undervisningslokaler pr. studerende) men det dækker over ulige fordeling på undervisnings- og faglokaler: Sammenligner man med bookingskemaerne viser de at en stor del af faglokalerne står ledige, mens der samtidig er et stort antal studerende til stede i undervisningslokalerne Tolderlundsvej Meget begrænset plads til undervisning (1,1m² undervisningslokaler pr. studerende). For at imødegå et kapacitetsproblem har man bl.a. oprettet storhold, som undervises sammen i auditorierne 193 Tekn. 194 Elev. 192 Dep. 191 Indg. 189 Tekn Indg. 203 Omkl Bad Kontor 196 Trp. 197 Tekøk. 205 Bad 215 Omkl. 199 Dep Forr. 186 Dep Reng Forr Dep. 213 Trp. 173 Indg Trp Forr. 176 Forr. 172 Trp. 159 Videnscenter 153A A 153C BLOK F 161 Kontor 160 Kontor B Audt. 148 Møde 169 Ophold 149 Møde 146 Trp. 170 Møde 145 Tekøk Trp KTR BLOK E1 MØD 226 MØD 227 KTR 123 GNG 121 Kontor 120 Kontor 124 Kopi 130A Kopi 222 KTR 223 KTR 224 KTR 129 Trp Forr Kontor Forr. 225 KTR Trp. 139 Kontor Hall 118 Hall 119 Kopi 118B Recep A MØD 081 Kantine 083 Indg. 085 KTR 097 Trp. 108 Elev Kontor 103 Forr. 101 Kontor 111 Kontor 096 Forr. 100 Kontor 102 Trp. 088 MØD Kontor 089 MØD 092 Dep. 091 BLOK E A MØD 089B MØD 089C MØD D MØD Trp. 117 Lab. Middelfartvej Næstlaveste andel af gangarealer sammenlignet med de øvrige lokationer Der er mere areal afsat til faglokaler end til undervisningslokaler (hhv. 21% og 16% af det samlede areal) De ansatte har kun få arealer til rådighed Rømersvej arealerne benyttes udelukkende kun til transport. I Fløjen er der dog i stedet et antal grupperum i direkte tilknytning til klasserummene Kantinen er det primære fleksible rum, hvor der skal være plads til både spisning, socialt samvær og studier Har den laveste andel af fællesarealer, hvilket vil sige at undervisningen i højere grad er tvunget til at finde sted i undervisningslokalet., arealanalyse Ud af ca m² er ca m² gangareal og ud af dette benyttes kun ca. 300m² til studiezoner 5

6 Asylgade 7-9 Findings fra behovsafdækningen Pedelobservationer Pedellerne blev bedt om at gå igennem samtlige rum på uddannelsestederne og registrere aktiviteten tre gange om dagen - kl. 10, 13 og 15 - på to forskellige dage i løbet af uge 37 og 38. Hensigten var dels at undersøge om der var ledig kapacitet i undervisningslokalerne, som man ikke var opmærksom på, dels at se på udnyttelsen af kontor- og forberedelsesarealerne. Ifm. med denne undersøgelse har det desværre ikke været muligt at at gøre rede for, hvilke kontorer der er forbeholdt hhv. underviserne og det administrative personale, så vi har ikke kunne se om, hvilken forskel der er i deres brug af rummene. Karlavej er ikke indgået blandt de observerede lokationer Hovedtendenser Observationerne giver et billede af, at alle steder kan finde en mængde ledig kapacitet. Det kan f.eks være rum der er usynlige for brugerne fordi de er gemt bag lukkede døre eller undervisningsrum, der egentlig fremgår at være bookede, men ikke er et I et tidsligt perspektiv gælder det for stort set at alle (undtagen Asylgade), at morgenerne er de mest intenst udnyttede, mens det allerede efter frokost er muligt at finde ledig kapacitet blandt alle rumtyper Middelfartsvej Lav udnyttelse af lærerforberedelseslokaler - og to lokaler lader til at være for meget til det nuværende niveau Klasselokalerne bliver taget i brug uden for undervisning - men der sidder kun én gruppe i rummet ad gangen. Det fungerer altså mere som et meget stort grupperum end som en studiezone Faglokalerne er på intet tidspunkt mere end halvt fyldt - dvs. at der findes store mængder ledig kapacitet her - også i studiepladserne på gangen udenfor Kun i halvdelen af tiden er kontorerne mere end 50% i brug Kantinen er det suverænt mest benyttede rum - Det kan dels skyldes at de mange forskellige aktiviteter der finder sted her genererer en appelerende dynamik, dels kan det være et billede på, at man ikke er bevidst om den ledige kapacitet, der er andre steder i bygningerne Asylgade Kun i halvdelen af tiden ser vi at mere end 50% af undervisningslokalerne er i brug samtidig Stueetagen er husets bankende hjerte - og der er konstant aktivitet i biblioteket, atriet og kantinen - det peger lige som på Karlavej på, at et centralrum med adgang til flere forskellige fællesfunktioner kan være basis for et attraktivt studiemiljø Der er en bemærkelsesværdig konstant aktivitet i alle zoner af huset hen over dagen ift. de øvrige uddannelser, hvor aktiviteten falder mærkbart efter frokost. Det skyldes naturligvis kursusaktiviteterne, som har en anderledes dynamik end grunduddannelserne. Set i et fremtidsperspektiv, hvor grunduddannelserne og EVU-området har samme fysiske base, kan her være et potentiale til at sikre en højere udnyttelse af lokalerne hen over dagen Lucernemarken slokalerne er aldrig i brug mere end 50% ad gangen - og vi ser ikek at de bliver benyttet til andet end undervisning Kun i én observation er halvdelen af gruppelokalerne i brug - men i de fem andre observationer står de stort set ubenyttede hen Der bliver gjort god brug af husets centralrum - så det fremstår som det samlende rum det er lavet til at være september 2010 Uddannelsesstedet forlades tidligt - og allerede ved den tidlige eftermiddagsobservationer er det svært at finde aktivitet Rømersvej Faglokalefløjen er meget lidt benyttet - dvs. maksimalt to klasser undervises der samtidig. Her må kunne findes ledig kapacitet til at tage toppen af presset på undervisningslokalerne i Fløjen Det meste af undervisningen er placeret om formiddagen - hvor der virkelig er trængsel, men allerede efter frokost tømmes lokalerne, så man potentielt godt kunne finde rum til at blive og studere Der er konsekvent 2/3 ledig kapacitet i hovedbygningen, hvor underviserne og administrationen sidder. En mere hensigtmæssig udnyttelse af ressourcerne ville kunne frigøre temmelig meget ledig kapacitet til eksempelvis gruppe-, møde- eller vejledningsrum Det meste af undervisningen er placeret om formiddagen, hvor der virkelig er trængsel, men allerede efter frokost tømmes lokalerne, så man potentielt godt kunne finde rum til at blive og studere Der bliver gjort god brug af grupperummene - men det er også altid muligt at finde ét der er ledigt. Der er konstant min. 20% ledig kapacitet på hele lokationen Der er konstant min. 40 % ledig kapacitet i kontorerne - til gengæld er brugen ret konstant, selv i eftermiddagstimerne, hvor de øvrige lokaler tømmes Uddannelsesstedet forlades tidligt - og allerede omkring kl. 14 er der væsentlig ledig kapacitet. Dette gælder også for faglokalerne slokalerne bliver taget i brug uden for undervisning - men der sidder aldrig mere end én gruppe i rummet ad gangen. Med en anden indstilling til hvordan man tager rum i besiddelse kunne man med nemhed have mange grupper siddende i et ubenyttet undervisningslokaler - på samme måde som de studerende konstant gør det når de sidder og arbejder sammen midt i lektionerne 6

7 Findings fra behovsafdækningen Observationer, Signal Observationerne baserer sig på gennemgang af alle lokationerne. Fokus har ikke så meget været at afdække bygningernes tilstand, med mindre der har været væsentlige indeklimatiske udfordringer, som påvirker arbejds- og studiemiljøet. Snarere har det været hensigten, at afdække udfordringer og best practices ift. gode lærings-, studie- og arbejdsmiljøer Kontorerne er ofte personligt udsmykket med privatfotos o.lign., hvilket er med til at skabe en atmosfære af privathed omkring arbejdspladsen. Inventar frakoblet fællesområderne og det sociale liv, hvor de eller kunne have gået ind og blive identitetsskabende for brugere og gæster. Biblioteker Funktionsopdelinger Generelt gælder det, at der er en hård opdeling af funktionerne. Dvs. at man typisk skal ud på en gang for at komme fra ét rum til et andet, og når gangene i mange tilfælde kun lige er brede nok til at blive brugt til tranportkorridorer, begrænser det et organisk forløb mellem rummene. Undervisernes rum og de studerendes rum ser vi er alle steder tydeligt adskilt - dvs. at det er svært at opnå synergi ved at lade dem udnytte hinandens faciliteter, fordi der er et (usynligt) ejerskab til rummene. Privat ejerskab gangareal på slokalerne er udfordret dels af høje klassekvotienter der presser arealudnyttelsen, dels af et generelt ønske om at kunne arbejde med teams og grupper i forskellige størrelser. Det inventar der er til rådighed er stort set alt sammen ufleksibelt i den forstand, at det vanskeligt at rykke rundt med og ikke muliggør varierede arbejdsformer. Det udtrykkes især udtrykkes i de statiske bordopstillinger, man finder i snart sagt hvert eneste undervisningslokale. Inventar i fællesområder minder om, hvad vi ser i undervisningslokalerne i den forstand, at det er monofunktionelt, typisk stole omkring et bord. Der er få eksempler på eksperimenterende inventar som udfordrer den måde man arbejder og er sammen socialt på - og samtidig signalerer det at læring kun kan tilegnes på én bestemt måde Faglokaler og artefakter klasselokale på bibliotek i tilknytning til kantine på Rømersvej Fremtidens bibliotek har mange flere funktioner end i dag og er i endnu højere grad integreret i undervisningen og læringsprocesserne. Flere steder er bibliotekerne placeret i tilknytning til fællesarealer, så der opstår en mulighed for at opnå en synergi mellem funktionerne. Andre steder er de helt gemt væk, eller er lukkede når der er brug for dem kontor på Rømersvej Der er stor forskel på underviserne og de administrative medarbejdere ift. hvor meget de udnytter kontorerne. Vi ser, at de fleste undervisere har deres egen kontorplads på skolerne, som langt fra udnyttes fuldt ud. Underviserne har ofte ikke plads til at vejlede studerende der, og samtidig tager en del af dem gerne en ugentlig hjemmearbejdsdag. Endelig bruger de omkring 1/3 af deres arbejdstid på undervisning, samt en del tid på møder mv. ergoterapeuterne har en fælles fremlæggelse i fællesarealerne Faglokalerne er i særlig grad der, hvor uddannelsens identitet synliggøres - enten gennem de redskaber der benyttes eller de artefakter som frembringes. Der findes masser af gode eksempler på uddannelserne på disse rum, men et fælles træk er også, at de på den ene eller anden måde er 7

8 Findings fra behovsafdækningen Fotodagbog Disse findings baserer sig på besvarelser fra et antal brugere fordelt på segmenter, der repræsenterer hhv. arbejds-, lærings- og studiemiljø Arbejdsmiljø De fleste administrative medarbejdere ser kontorarbejdspladsen som det sted, hvor de får det meste af deres arbejde gjort. De samarbejder gerne med andre kolleger, og gerne i mindre fællesskaber men understreger samtidig, at det er vigtigt for dem, også at kunne søge steder hen, hvor de ikke bliver forstyrrede TAPerne har en del sociale relationer til underviserne, men kun sjældent til de studerende Videnmiljø Det er kendetegnende, at de billeder underviserne tager af undervisningssituationer alle er fra faglokaler, hvor koblingen til praksis er mest synlig En del af dem peger på at rammerne for undervisningen kunne udvides til også at omfatte udearealer, fællesarealer og besøg hos interessenter i nærmiljøet Studiemiljø Radiograferne er glade for det studiemiljø de har fået etableret. De beskriver det som den lille skole i den store skole, som er giver sjæl og skaber identitet De studerende peger lige som underviserne på faglokalerne, når de vil beskrive en undervis- ningssituation. Derudover peger flere af dem på kantinen som et vigtigt studierum, hvor der også er plads til at andre aktiviteter kan finde sted: Der er altid mennesker i kantinen. Det er fantastisk at møde den energi, dette rum har (lærerstud.), I kantinen er der plads og rum til samarbejde (radiograf). Voxpop Et antal studerende blev spurgt om, hvad de mente, var det bedste studiemiljø på uddannelsesstedet, og derefter hvilke forbedringer de kunne tænke sig for at gøre stedet endnu bedre. Der indløb kun besvarelser fra pædagoguddannelsen Det rum de fleste studerende pegede på som det bedste studierum var kantinen. Set i lyset af at den lærerstuderende og de radiografstuderende i fotodagbøgerne også pegede på kantinen, som et rum med særlige kvaliteter, er det interessant at et rum, som egentlig er indrettet til et andet formål udpeges som havende det bedste studiemiljø. Det giver anledning til at overveje, om ikke de krav de studerende har til deres studiemiljøer rummer flere kvaliteter end blot adgangen til en siddearbejdsplads. -Eksempelvis at muligheden for at kunne studere og have nem adgang til både socialt samvær og varm kaffe i høj grad betinger deres lyst til at blive på uddannelsesstedet og studere De forbedringer der blev efterspurgt mest, var ønsket om flere grupperum og steder at stude- re, gerne hyggelige og inviterende. slokalerne blev ikke nævnt i den forbindelse andet end at man gerne ville have mere ro på, mens undervisningen fandt sted. Interessant i den forbindelse er, at nøgletallene for de studerende netop peger på at pædagoguddannelsen på Rømersvej ikke har meget plads i undervisningslokalerne og heller ikke særlig mange fællesarealer eller grupperum at søge ud i. Derfor kunne der måske være behov for at tænke i muligheder, hvor de studerende kunne inddrage flere arealer ifm. undervisningen. Interviews Interviewene blev gennemført i grupper, som hver især repræsenterede UCLs forskellige brugersegmenter Underviserne er meget knyttede til deres kontorer, og tager hellere end hjemmearbejdsdag hvis der skal forberedes noget end at sætte sig ud i et andet tilgængeligt lokale Socialrådgiverudd. har den tætteste fysiske tilknytning mellem studerende og undervisere. Desuden har underviserne overvejende rummelige enekontorer og kan derfor være synlig og vejlede selvom de sidder på kontoret og arbejder Underviserne kunne godt se muligheder i at arbejde tværfagligt, men det er ikke en integreret del af deres hverdag De studerende oplever ikke forsøgene på tværfagligt samarbejde som specielt frugtbare, og har på den baggrund heller ikke særlige ønsker om mere Der er et ønske om at være synlige og have et tilhørsforhold for både lærere og studerende. Men man føler sig udfordret, både af rum, men til dels også vaneforestillinger om hierarkiet mellem studerende og undervisere De studerende mangler incitamenter til at blive på uddannelserne og studere. Med radiograferne som en markant undtagelse oplever de studerende ikke, at der er attraktive ydelser tilknyttet bygningerne, som ikke kunne fås andre steder Laboratorierne bliver ikke for indeværende benyttet til at promovere uddannelserne, og det er generelt ikke til stede i brugenes bevidsthed som et fokusområde for deres daglige arbejde 8

9 Findings fra visionsworkshoppen Følgende indeholder findings fra den visionsworkshop der blev afholdt for alle brugersegmenter. Der var i alt omkring 60 deltagere Eksisterende forhold generelt Overvejende få bud på, hvordan rummene kan anvendes/løftes Miljøerne med de mest taktile egenskaber og de fleste menneskelige spor er også de mest foretrukne Billedassociationer Som opvarmningsøvelse blev deltagerne bedt om at komme med deres spontane holdning til en række billeder. Først miljøer fra andre uddannelser, hvor man har eksperimenteret med rummet eller inventaret og dernæst miljøer fra UCLs egne lokationer, ikke alle billeder er medtaget herfra Fremtidsscenarier generelt Svarene udtrykker at billederne udvider mulighedsrummet for, hvordan deltagerne kan tænke læringsmiljøer Flere kommer med inspirerende forslag til hvordan man kan arbejde videre med miljøerne Flere interessante kommentarer ift. at tænke miljøerne ind i en UCL-kontekst f.eks. som forslag til pilotprojekter Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Udfordring af gang- og fællesarealer som læringsrum Fleksibelt areal kan bruges af både små og store grupper. Det er bare et spørgsmål om antallet af stole. Kan nemt fjernes og benyttes til andre formål Behov for inventar som giver mulighed for at sidde med arbejdsredskaber Kunne f.eks. implementeres på, som har rigelige fællesarealer. Samtidig kunne det være et supplement til auditorierne, som interviewene viser ikke egner sig til mindre grupper Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Attraktivt, taktilt miljø Ukodet flere forskellige aktiviteter kan finde sted ved bordene; formelle, uformelle møder eller studiegrupper. Flere forskellige brugersegmenter, f.eks. TAPere og undervisere sammen Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Inventar som er nok i sig selv kontekst-uafhængigt og som derfor kan implementeres flere steder Ukodet i modsætning til traditionelle haveborde og -bænke udvider de mulighedsrummet for sidde- og liggestillinger til både arbejde og ophold Kobling af studieaktiviteterne til uderummet Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Rummets farverige og taktile overflader står i kontrast til hovedparten af UCLs relativt anonyme undervisningslokaler. Koder rummene på ny og bringer en anden opmærksomhed til koblingen mellem læring og rum Mulighed for forskellige læringsstile i samme lokale Kan implementeres i større undervisningslokaler, men også i fællesarealer Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Blanding af flere aktiviteter i samme lokaler udfordrer den herskende funktionsopdeling Mulighed for at udfordre bibliotekarens passive rolle bag skranken, jf. vidensbaren Kunne f.eks. indrettes på Tolderlundsvej, hvor man kan hjælpe integrationen af studiepladser og bibliotek yderligere på vej ved at nedbryde de nuværende grænser Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Muligheden for at arbejde med ting og kunne efterlade dem på skolen Skaber synlighed omkring de studerendes arbejde og åbner samtidig for et tilbud, som kan fastholde de studerende efter almindelig undervisning Kan indgå som komponent i uddannelsernes laboratorier, hvor faglig synlighed netop er en prioritet Hvor kunne dette være interessant i en UCL-kontekst? Fleksibelt inventar, som både rummer mulighed for opmagasinering samt sidde- og studiepladser. De kunne f.eks. rumme ergoterapeuternes knoglekasser Relativt ubekvemme siddepladser, som inviterer til aktiv brug af rummet. Tæppet skaber både et strejf af hjemlighed og indgår samtidig i den samlede scenografi Enkel og billig måde at skabe markante studiemiljøer på, som kan implementeres i de fleste undervisningslokaler 9

10 Findings fra visionsworkshoppen PASSION/AVERSION- hvis strategien skal lykkes! Hvad skal det attraktive uddannelsessted helt sikkert ikke være Hvad karakteriserer brugeradfærden? Hvad karakteriserer de fysiske rum? Gruppenavn: Visionsworkshop UCL 4. november 2010 Hvad skal det attraktive uddannelsessted helt sikkert være Passion/aversion I 2. øvelse blev deltagerne bedt om at give deres bud på hvordan UCL skal se i ud i fremtiden og hvordan den i hvert fald ikke skal se ud. Buddene skulle kategoriseres efter om der var tale om fysiske forhold eller om adfærdsændringer Passion, både fysiske rum og brugeradfærd: Et massivt ønske om tilgængelighed fuld adgang til både redskaber, faciliteter og personaleressourcer og gerne når som helst Såvel ansatte som studerende ønskede sig rum til fordybelse Gerne en større interaktion mellem studerende og undervisere samt de ansatte imellem Omgivelser der understøtter en sund livsstil sund mad, rum til bevægelse Et større fokus på ejerskab til rummene, eksempelvis gennem synliggørelse af elevarbejder Aversion, fysiske rum Monotoni at der intet sker Rod at der sker alt for meget Deltagerne kom med en række interssante input, som på flere måder forholder sig til UCLs visioner: Fælles ejerskab Flere uddannelser om samme faglige rum, fx fys./erg./bioanal./sygepleje som bruger samme lokale til anatomi/fysiologi Kan også bruges af udefrakommende på andre tider af døgnet Sundhed Billig kantine for at fastholde husets brugere Mulighed for selv at lave mad Træningsfaciliteter Fælles sundhedsånd Tilgængelighed Fedt! Vi kan være her 24 timer i døgnet Vi tager typisk hjem, fordi vi er sultne når klokken er 14 Hvilke rum skal være i kernen (center/periferi) gerne bibliotek, kantine, studievejledning Ejerskab Vi vil så gerne vise hvad de studerende laver/skaber Aversion, brugeradfærd Lukkethed over for hinanden Fastholdelse af monofagligheden At skulle udstede og rette sig efter forbud Samarbejde på tværs Faciliteret videndeling og netværksprocesser på tværs af serne Købe moduler hos hinanden 10

11 Findings fra visionsworkshoppen FREMTIDSSCENARIER Samarbejde uddannelsesstederne imellem: Bedre udnyttelse af de ressourcer vi har Fremtidsscenarier Der etableres ét til to superbiblioteker for alle uddannelserne. Bibliotekerne 3 vigtigste muligheder 3 største udfordringer har døgnåbent og rummer studiepladser for både alene- og gruppearbejde. Øvrige biblioteker erstattes af håndbogssamlinger understøttet af en opgraderet bibliotekarfunktion, som i højere grad vejleder med hjælp til søgninger Giv selv et bud på et fremtidsscenarie: Der oprettes tværfaglige valgfag mellem beslægtede uddannelser og på tværs af årgange. Kurserne løber over minimum ét semester Giv selv et bud på et fremtidsscenarie: EVU-undervisningen flyttes ud på de beslægtede uddannelser, og bliver derved en del af et fagligt fællesskab. Kursisternes behov tilgodeses gennem indretning af egne loungefaciliteter, mens undervisnings- og fællesarealer deles med de øvrige studerende. Asylgade fraflyttes Giv selv et bud på et fremtidsscenarie: Gruppenavn: Visionsworkshop UCL 4. november 2010 Fremtidsscenarier Deltagerne blev præsenteret for en række fremtidsscenarier som beskrev hhv. muligheder for at arbejde sammen mellem uddannelserne og for samarbejde internt på uddannelserne. De blev bedt om at komme med bud på de største muligheder og de største udfordringer inden for begge kategorier, og gerne give deres egne bud på fremtidsscenarier også Samarbejde mellem uddannelserne, hovedtendenser Ift. strategiens hovedpunkter ligger det primære fokus på styrkelse af synlighed og tværfaglighed, både på tværs af uddannelser og på tværs af brugersegmenter Mange ser muligheder i den redefinering af deres traditionelle arbejdsfelt, der følger med forandringerne, f.eks. bibliotekarerne og TAPerne. Der er tilslutning til at udvide mængden af sociale tilbud på uddannelserne samt på mulighederne for at styrke samarbejdet på tværs af uddannelserne og med eksterne samarbejdspartnere Der er en generel bekymring for hvilke logistiske udfordringer forandringerne vil bære med sig, samt om der vil være ressourcer til stede til at løfte de nye arbejdsopgaver et øget samarbejde vil medføre. En række af scenarierne kan deltagerne kun forestille sig finde sted i en samlet løsning De enkelte scenarier Der etableres ét til to superbiblioteker for alle uddannelserne. Bibliotekerne har døgnåbent og rummer studiepladser for både alene- og gruppearbejde. Øvrige biblioteker erstattes af håndbogssamlinger understøttet af en opgraderet bibliotekarfunktion, som i højere grad vejleder med hjælp til søgninger Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Tværfagligheden fremmes alle brugersegmenter kan gensidigt befrugte hinanden Bibliotekarernes rolle udfordres og udvides samtidig er der risiko for tab af spidskompetencer Bibliotekerne bliver mindre tilgængelige på flere uddannelsessteder for undervisere, der ellers tager de studerende med der til Flere kan kun forestille sig dette scenarie i en samlet løsning Der oprettes tværfaglige valgfag mellem beslægtede uddannelser og på tværs af årgange. Kurserne løber over minimum ét semester Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Tværfagligheden og synligheden fremmes kan åbne for et nyt helhedssyn på uddannelserne Kan sikre en bedre ressourceudnyttelse men samtidig er der en bekymring for om indgroede vaner vil stå i vejen for nye samarbejder Bekymring for om ledelsen vil sætte de ekstra ressourcer af til udviklingsarbejde Vigtigt at sikre trygheden omkring de enkelte uddannelser før man tager skridtet ud i tværfaglige samarbejder EVU-undervisningen flyttes ud på de beslægtede uddannelser, og bliver derved en del af et fagligt fællesskab. Kursisternes behov tilgodeses gennem indretning af egne loungefaciliteter, mens undervisnings- og fællesarealer deles med de øvrige studerende. Asylgade fraflyttes Hvad mener deltagerne hhv. understøtter og udfordrer strategien? Kan muliggøre en bedre udnyttelse af uddannelsesstederne hen over dagen Kan give nye input til uddannelsesstederne samt kontakter til de professionelle miljøer Bekymring for om EVU-kursister og GU-studerende har for forskellige didaktiske opfattelser til at man kan lave fælles undervisning En fast del af undervisningen finder sted bort fra uddannelsesstedet på lokationer rundt om i byen sammen med forskellige brugersegmenter eller andre uddannelsesinstitutioner mv. Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Styrker relationerne og kontakten til slutbrugerne Giver mulighed for tværfaglige samarbejder med andre professioner og uddannelser Bekymring for om det kan lade sig gøre praktisk at flytte undervisningen ud i byen Studier er et tilbud blandt flere andre tilbud, som knytter sig til uddannelsesstederne. De indeholder desuden attraktive studiemiljøer som understøttes af caféer, åbne idræts- og motionsfaciliteter samt kor, drama mv.. Sociale og faglige inititativer blander sig i større grad uden for almindelig undervisning og giver incitamenter til at komme på hinandens uddannelser Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Styrker relationerne mellem alle brugersegmenter Fremmer tværfagligheden mellem uddannelserne Bekymring for om ressourcerne både de menneskelige og økonomiske vil være tilstrækkelige til at løfte opgaven Studieadministrationen opdeles i decentrale enheder, som beskæftiger sig med specifikke studierelaterede opgaver ude på de enkelte uddannelser samt i centrale enheder, som tager sig af brede opgaver på tværs som f.eks. SU Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Bedre mulighed for ressourceudnyttelse og videndeling Bekymring for om de studerende bliver væk fra enheder, der ikke er placeret på uddannelsesstedet Mange ser kun dette fremtidsscenarie som en mulighed i en fælles løsning 11

12 Findings fra visionsworkshoppen FREMTIDSSCENARIER Samarbejde på det enkelte uddannelsessted: Bedre udnyttelse af eksisterende arealer Fremtidsscenarier 3 vigtigste muligheder 3 største udfordringer Lærerforberedelsespladser samles i faglige klynger med fælles fagbibliotek og en ratio på skrivebordene, så underviserne deles om pladsen. Overskydende rum benyttes til studie/forberedelses/vejledningsrum til fælles brug for studerende og undervisere. Giv et selv bud et bud på et på et fremtidsscenarie: 75% af inventaret i fællesarealerne skiftes ud med fleksible møbler og mobile skærme, som til sammen understøtter udfoldelsen af en mangfoldighed af aktiviteter; alene- og gruppearbejde, loungeophold mv. Giv et selv bud et bud på et på et fremtidsscenarie: 50% af undervisninglokalerne får udskiftet det ekst. inventar med fleksible møbler, som understøtter forskellige pædagogiske læringsformer. Underviserne får mulighed for at booke den pågældende rumtype i forvejen, således at pædagogik og rum gensidigt understøtter hinanden i undervisningen Giv et selv bud et bud på et på et fremtidsscenarie: Gruppenavn: Visionsworkshop UCL 4. november 2010 Samarbejde på de enkelte uddannelser, hovedtendenser Ift. strategiens hovedpunkter ligger det primære fokus på det interne samarbejde på udfordringen af den hidtidige praksis og deltagernes fortidsforlængelse. Mange kan se mulighederne i at gå ind og ændre på rummenes kodning og i at tilskynde en ændret adfærd men samtidig har de vanskeligt ved at overskue konsekvenserne, hvilket kan ses i en stor mængde lavpraktiske bekymringer ( hvordan booker jeg et lokale? hvordan indstiller jeg stolen i et fællesejet kontor? ) Mange er usikre på om, man kan skabe den nødvendige opbakning til forandringerne blandt brugerne. For at imødegå disse bekymringer peger strategien på, at de dels kan imødegås med synlig ledelsesindsats samt udpegelse af ressourcepersoner blandt de ansatte, som er villige til at tage ejerskab til forandringerne indtil de er implementeret (eks. udpege ansvarlige for laboratoriet og for udstillinger) De enkelte scenarier Lærerforberedelsespladser samles i faglige klynger med fælles fagbibliotek og en ratio på skrivebordene, så underviserne deles om pladsen. Overskydende rum benyttes til studie/forberedelses/vejledningsrum til fælles brug for studerende og undervisere Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Tværfagligheden fremmes lærerne både fastansatte og timelærere kan gensidigt befrugte hinanden Forøget synlighed overfor kollegerne Bekymring for om der vil være rum til de øvrige aktiviteter som lærerne benytter deres nuværende kontorpladser til 75% af inventaret i fællesarealerne skiftes ud med fleksible møbler og mobile skærme, som til sammen understøtter udfoldelsen af en mangfoldighed af aktiviteter; alene- og gruppearbejde, loungeophold mv. Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Forbedret synlighed og tilgængelighed for alle brugersegmenter alle kan få lige del i fællesarealernes faciliteter Vanskeligt at overskue konsekvenserne ved de mange nye muligheder derfor også en udfordring af vanetænkning og fortidsforlængelse 50% af undervisninglokalerne får udskiftet det ekst. inventar med fleksible møbler, som understøtter forskellige pædagogiske læringsformer. Underviserne får mulighed for at booke den pågældende rumtype i forvejen, således at pædagogik og rum gensidigt understøtter hinanden i undervisningen Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Udfordring af traditionelle læringsstile Vanskeligt at overskue konsekvenserne ved de mange nye muligheder ift. den nuværende praksis derfor også en udfordring af vanetænkning og fortidsforlængelse Der etableres laboratorier på alle uddannelser som tilkobles en besøgsfunktion for gæster. Laboratoriet er en fysisk værkstedsfacilitet fuld af artefakter og aktiviteterne er synlige for de studerende og besøgende Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Styrker synligheden indadtil og udadtil Giver mulighed for tværfaglige samarbejder med andre professioner og uddannelser Udfordring af hidtidig undervisningspraksis De studerende arrangerer udstillinger som vises i uddannelsesstedets centrale rum. Udstillingerne er med til at skabe identitet omkring uddannelsen samt synliggøre og formidle vidensproduktionen på stedet Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Styrker synligheden og skaber opmærksomhed omkring vidensproduktionen Fremmer samarbejde internt på uddannelserne Udfordring at skabe nødvendig opbakning hos brugerne til projektet Administrative enheder placeres i klynger på uddannelserne så medarbejderne sidder nær hinanden. Fælles faciliteter, dvs. mødelokaler, vejledningslokaler, thekøkkener osv. deles sammen med uddannelsesstedets øvrige ansatte Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Bedre muligheder for tværfaglige samarbejder, synergier Udfordring af traditionelle skel mellem undervisere og TAPere 12

13 Findings fra visionsworkshoppen Fiktive lærings- og arbejdsscenarier Til sidst fik deltagerne uddelt et brætspil indeholdende billeder af en række forskellige lærings- og arbejdsmiljøer. Det var en udfordring til deltagene om at tænke sig ind i et aktivitetsbaseret uddannelsesmiljø, hvor alle miljøer i princippet kunne indtages af alle brugersegmenter og hvor en mangfoldighed af aktivteter kunne foregå, studier alene og sammen med andre, socialt samvær, vejledning etc.. Aktivititetsoversigt for brugergrupperne Underviser TAP Studerende Holdundervisning Arbejde ved PC Holdundervisning Forberedelse Skranketid Gruppearbejde Vejledning Vejledning Aleneforberedelse Socialt samvær Socialt samvær Vejledning Formelt møde Formelt møde Socialt samvær Uformelt møde Uformelt møde Formelt møde Teamarbejde Teamarbejde Uformelt møde Hovedtendenser, Hvad er brugerne fælles om at vælge og hvad vil de primært bruge det til? Hovedparten af miljøerne bliver foretrukket på tværs af alle brugergrupper dvs. at brugerne har mange fælles behov for at have de samme miljøer til rådighed I mange af de miljøer som foretrækkes på tværs, er der stor spredning på, hvad deltagerne kunne forestille sig kunne foregå i dem. De fleste af disse multifunktionelle miljøer findes i dag kun i ringe grad eller slet ikke på UCL eller det er kun bestemte brugere som har adgang til dem Der er stadig behov for mere stramt kodede miljøer hovedsageligt til undervisning (for mange brugere på én gang) og fordybelse (alene). Ingen af disse miljøer er til gengæld blandt de mest foretrukne på tværs. De mest foretrukne miljøer befinder sig i mellemskalaen og er dem, der på den ene eller anden måde understøtter forskellige former for social interaktion Udearealet er spillepladens suveræne topscorer og understøtter dermed alle øvelsernes gennemgående ønsker om mere interaktion med omgivelserne. En ny spilleplade bør også i højere grad reflektere dette. Lige så med brugernes ønsker om at kunne vælge mellem flere typer fordybelsesmiljøer samt faglokaler 13

14 Findings fra visionsworkshoppen Hovedtendenser, hvad foretrak de enkelte brugersegmenter? TAP TAPerne er dem som virker mest optagede af at bevare ejerskabet til deres egne borde. Alle de mest foretrukne miljøer til fordybelsesarbejde er solitære pladser, som ikke udpræget fremmer muligheden for videndeling eller tværfaglige relationer Undervisere De fleste af undervisernes mest foretrukne miljøer er på den ene eller anden måde projekteller praksisorienterede. Ift. de karakteren af de læringsrum, der bliver tilbudt på UCL i dag, peger de i retning af nogle fundamentalt andre måder at gennemføre undervisning på noget der måske kunne understøtte et ønske om at konvertere et antal undervisningsrum, så de understøtter flere forskellige læringsformer Der er stadig bud efter rum til undervisning de traditionelle opstillinger i hestesko og på rækker samt auditoriet. Men i kontrast til de mest valgte rum, er de så stramt kodede, at underviserne ikke kan forestille sig, at der kan foregå andre ting end undervisning her. Derfor når ingen af disse miljøer at være blandt de mest valgte Studerende Størstedelen af de studerendes valg falder på forskellige varianter af rum der på den ene eller den anden måde befordrer at social interaktion og studiemuligheder kan finde sted samtidig Miljøerne er relativt ukodede og illustrerer, at grænsen mellem social/uformel interaktion og studier er temmelig flydende. Det er endvidere interessant at 3 ud af 5 miljøer har ydelser tilknyttet inventaret såsom nærhed til bibliotek eller kaffe Endvidere ser de studerende også muligheder for at man kan bruge flere af de åbne miljøer til alene- og fordybelsesarbejde De studerende har meget få bud på, hvor undervisning kunne foregå. Der er lille spredning TAPerne fremhæver kantine/cafémiljøet som deres primære rum til socialt samvær og uformelle møder. Dette ser vi samtidig er et fælles ønske på tværs af brugersegmenterne TAPernes foretrukne møderum viser sig ikke at være så hårdt kodet, og de kan godt forestille sig både formelle og uformelle møder samt andre aktiviteter som f.eks. alenearbejde finde sted i det samme miljø (telefon/stillerummet er der, hvor flest TAPere kunne tænke sig at holde formelle møder) mellem de miljøer de foreslår og deres valg er meget traditionelt prægede. Undtagelsen er netop topscoreren blandt undervisningsmiljøer, podiet/scenen, som de studerende samtidig ser flere muligheder i, herunder socialt samvær. 14

MED (fællesadministrationen)

MED (fællesadministrationen) Projektdagsorden Mødedato: 22. marts 2011 Starttidspunkt: 09:00 Sluttidspunkt: 11:00 Medlemmer: Ressourcedirektør Allan Kjær Hansen (formand) Sekretariatschef Ole Stig Jensen It-medarbejder Leila Damkjær

Læs mere

Projektbeskrivelse - Økonomiafdelingen på vej i Ny Campus Vejle Målsætning En samlet fleksibel og mobil økonomiafdeling på vej i ny Campus i Vejle Afprøve at arbejde i forskellige zoner & i forskellige

Læs mere

Modelprogram for folkeskoler. Adm. Direktør Gitte Andersen / SIGNAL strategy, space & people

Modelprogram for folkeskoler. Adm. Direktør Gitte Andersen / SIGNAL strategy, space & people Modelprogram for folkeskoler Adm. Direktør Gitte Andersen / SIGNAL strategy, space & people www.signal-arki.dk 3 skoletypologier Rumfleksibel skole Funktionsopdelt skole Etageskolen 3 scenarier 3 fokusområder

Læs mere

CAMPUSSTRATEGI. BRUGERINVOLVERING Oplæg for det lokale l brugerråd på CRÅ

CAMPUSSTRATEGI. BRUGERINVOLVERING Oplæg for det lokale l brugerråd på CRÅ CAMPUSSTRATEGI OG BRUGERINVOLVERING Oplæg for det lokale l brugerråd på CRÅ Projektleder for implementeringen af campusstrategien Koncernbygninger Side 1 Hvorfor Campusstrategi? Side 2 Hvorfor Campusstrategi?

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Pressekit Fakta om UCL. Opdateret oktober 2015

Pressekit Fakta om UCL. Opdateret oktober 2015 Pressekit Fakta om UCL Opdateret oktober 2015 Fakta om UCL Etablering af campus i Odense Økonomi Fordele Baggrund Uddannelseskvalitet og akkreditering Akkreditering og kvalitetssystem Uddannelsernes økonomi

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN NYE UDFORDRINGER // NYE RAMMER WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014. Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk

HERNINGSHOLMSKOLEN NYE UDFORDRINGER // NYE RAMMER WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014. Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 HERNINGSHOLMSKOLEN WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014 PROGRAM 16:00 VELKOMST/INTRO 16:20 ØVELSE 1, A&B

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

evaluering af ny indretning/

evaluering af ny indretning/ Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 evaluering af ny indretning/ ARBEJDSPROCESSER & ADFÆRD faaborg midtfyn kommune, BROBY - 16.09.2013

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

UCL pilotprojekter Runde 2. Blangstedgårdsvej Learning Support Center. Fokuspunkter - uddrag af målsætning samt opsamlinger. Zoneinddeling af LCS

UCL pilotprojekter Runde 2. Blangstedgårdsvej Learning Support Center. Fokuspunkter - uddrag af målsætning samt opsamlinger. Zoneinddeling af LCS UCL pilotprojekter Runde 2. Blangstedgårdsvej Learning Support Center 29. Marts 2012 Fokuspunkter - uddrag af målsætning samt opsamlinger Skabe et mødestedet på UCL bl.a. ved etablering af café/lounge-

Læs mere

stud_puls: Udviklingsplan

stud_puls: Udviklingsplan stud_puls: Udviklingsplan Uddannelse:Bioanalytikeruddannelsen Hold:SB513 Pædagogisk - /uddannelsesansvarlige (tov-holder):aino Elmegaard Larsen (pædagogisk og faglig ansvarlig) Dato (stud_puls tilbagemelding):23/9-15

Læs mere

Læreruddannelsen i Århus

Læreruddannelsen i Århus Undervisningsmiljøvurdering 2010 Undersøgelse gennemført i studieåret 2009/2010 VIA University College Læreruddannelsen i Århus gennemførte en tilfredshedsundersøgelse blandt de studerende i efteråret

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

SDU ønsker, at du har det bedst mulige studiemiljø, dvs. de bedst mulige fysiske, æstetiske, virtuelle samt

SDU ønsker, at du har det bedst mulige studiemiljø, dvs. de bedst mulige fysiske, æstetiske, virtuelle samt STUDIEMILJØUNDERSØGELSE 2015 PÅ SYDDANSK UNIVERSITET SDU ønsker, at du har det bedst mulige studiemiljø, dvs. de bedst mulige fysiske, æstetiske, virtuelle samt psykiske og sociale rammer. Derfor har vi

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 213 - Svarprocent: 67% (64/96) Studieglæde 75 75 75 71 71 69 69 [+2] 68 69 65 66 [+2] 66 [-2] 65 [+2] 62 [-2] 2 Studieglæde 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med din uddannelse?

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer

Læs mere

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 Niels Brocks internationale gymnasium INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 INDHOLD Indretningskonceptet skal understøtte Niels Brocks internationale gymnasiums image, værdier og mål - og være identitetsskabende

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Optimering af sfo/indskoling

Optimering af sfo/indskoling Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Optimering af sfo/indskoling ESPERGÆRDESKOLE, afd. tibberup, mørdrup, grydemosen, gl.espergærde

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Bilag 4a: Bygningsstrategi

Bilag 4a: Bygningsstrategi Bilag 4a Dato 09. oktober 2012 Initialer Bilag 4a: Bygningsstrategi 1.0 Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen beslutter Koncernadministration Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Samlet APV-rapport. Udarbejdet af HR og Kommunikation Januar 2015

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Samlet APV-rapport. Udarbejdet af HR og Kommunikation Januar 2015 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Samlet APV-rapport 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Januar 2015 1. Indledning Denne rapport indeholder det generelle resultat af arbejdspladsvurderingen (APV en) 2014.

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Fokus på de fysiske rammer. Om de rumlige muligheder for gruppearbejde på H.C. Ørsteds Institutet

Fokus på de fysiske rammer. Om de rumlige muligheder for gruppearbejde på H.C. Ørsteds Institutet Fokus på de fysiske rammer. Om de rumlige muligheder for gruppearbejde på H.C. Ørsteds Institutet Bruger vs. arkitektur Arkitektur som baggrund eller barriere? Bruger vs. arkitektur Funktionalitet - kompleksitet-

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse 2011 Tilfredshedsundersøgelse 11 December 11 Svarprocent: % (4 besvarelser ud af 668 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

ArbejdsPladsVurdering 2011

ArbejdsPladsVurdering 2011 ArbejdsPladsVurdering 2011 indholdsfortegnelse APV 2011... 3 Indledning... 3 Fysisk arbejdsmiljø... 7 Undervisningslokaler... 7 Kontorforhold... 7 Øvrige faciliteter... 8 Arbejdets organisering... 9 Planlægningen

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER I Holbæk Kommune er der mange stærke lokale fællesskaber, som er med til at skabe udvikling, og gøre Holbæk Kommune til en attraktiv og velfungerende kommune at være borger

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

FRA SKOLETID TIL FRITID

FRA SKOLETID TIL FRITID Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 FRA SKOLETID TIL FRITID - FOLKESKOLEN KAN BRUGES BEDRE FOLKESKOLER / ET STED MELLEM... RUM +

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession årgang 2007 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession Bodil Nielsen og Lars Christensen Professionshøjskolen UCC Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Handlingsplan. I gennemgangen af tilfredshedsmålingen er der taget udgangspunkt i fire campusrelaterede områder:

Handlingsplan. I gennemgangen af tilfredshedsmålingen er der taget udgangspunkt i fire campusrelaterede områder: Opfølgning på den kombinerede studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 vedrørende Campus Aarhus N er sket i en arbejdsgruppe nedsat af Campusledelsen, Campus Aarhus N. Handlingsplanen

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Rum er aldrig neutrale

Rum er aldrig neutrale PROGRAM Introduktion - RUM som strategisk redskab Nogle fakta fra virkeligheden Hvad blokerer for nye muligheder 4 udfordringer Hvad siger de studerende? Rum er aldrig neutrale Rum påvirker altid. Rum

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Nyt fra UCL Campus Odense

Nyt fra UCL Campus Odense NYHEDSBREV #1, NOVEMBER 2015 Nyt fra UCL Campus Odense Læs om fællesarealer. klar til campus fredagsbar. skema og lokaler HR og Kommunikation Ledelsessekretariatet Velkommen til Nyt fra UCL Campus Odense

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Byens Hus det kreative samlingssted

Byens Hus det kreative samlingssted Konsensuspapir for Byens Hus side 1 af 5 Byens Hus det kreative samlingssted Baggrund Byens Hus har løbende været på den politiske dagsorden siden revitaliseringen af Kokkedal i 1999. Ved budgetforliget

Læs mere

Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011

Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011 Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011 Hvad er en attraktiv arbejdsplads? Ny reform Hvad har den af betydning for jeres forberedelse? Kulturændring Fra den traditionelle

Læs mere

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering VIA University College Dato: 10. marts 2015 Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 Svarprocent Thisted 82% Svarprocent Viborg 59% Handleplan

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

Notat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder)

Notat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder) Notat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder) August 2015 en del af arbejdet omkring kapacitetsanalyse omkring plejeboliger og ny struktur. GRUPPER FORMÅL

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere