UCL Campusstrategi. December 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UCL Campusstrategi. December 2010"

Transkript

1 UCL Campusstrategi December 2010

2 Forord Forandringen er et vilkår. Derfor nytter det ikke noget at bygge læhegn, når forandringens vinde blæser. Men hvordan bygger man vindmøller, der udnytter de muligheder der opstår når ting forandres? Det gælder også i måden vi indretter os på både når det gælder arbejde generelt og ikke i mindst i forhold til undervisning Campusstrategien er en mulighed for at udfordre hele vores måde at tænke arbejde og undervisning på. Vi løser ikke nødvendigvis lokaleudfordringer ved at bygge til. Vi skal måske snarere tænke i nye baner. Campusstrategien handler derfor i virkeligheden lige så meget om de mennesker der er inde i huset som om selve huset. De fysiske rammer er med til at forme vores adfærd og vaner. De er med til at understøtte hele den måde vi arbejder på og tænker arbejde på, hvad enten vi er undervisere, studerende eller administrativt personale. Derfor er strategien i høj grad også et kultur- og adfærdsprojekt. Den handler om, hvordan vi er sammen, og hvordan vi kan få endnu mere ud af hinanden. I vores strategi er vi meget optaget af at få skabt nogle rammer, der gør UC Lillebælt til et attraktivt og spændende lærings- og studiested i regionen. Studiemiljøet på er et af de vigtigste konkurrenceparametre for tiltrækning af studerende og derfor er deres ønsker og behov også en vigtig del af den nye strategi. Jeg vil samtidig kvittere for det store engagement og de mange gode forslag, som medarbejdere og studerende har bidraget med gennem hele processen med at få formuleret strategien. Det er mit håb at resten af UC Lillebælt også vil tage godt imod strategien og arbejde videre med den, med henblik på den senere implementering i praksis. Rektor, University College Lillebælt Erik Knudsen Processen FASE I: Kortlægning af eksisterende fysiske miljøer ved hjælp af observationer, fokusgrupper, nøgletal mv. FASE II: Visionsworkshops med repræsentanter for alle brugersegmenter om temaerne studiemiljø, arbejdsmiljø og vidensmiljø FASE III: Udarbejdelse af scenarier og initiativer med udgangspunkt i materialet fra de foregående tre faser Arbejdet med strategien har været en åben og inddragende proces, som har inviteret studerende og medarbejdere med i arbejdet. Strategien baserer sig på de input og ideer, der er kommet fra deltagerne undervejs samt fra nøgletal og andet datamateriale. Arbejdet med strategien baserer sig således på tre faser, som er gennemført i efteråret 2010: Strategien bygger på det på tidspunktet bedst mulige datagrundlag. Materialet er undervejs blevet kvalificeret og afprøvet med henblik på validering af data. I det fremtidige arbejde med strategien vil der dog være behov for at undersøge nogle af de foreslåede tiltag yderligere, før end der træffes beslutning om igangsættelse af dem. Indhold Afsnit 1 - Indledning 2 Forord 2 Hvorfor strategi 3 Hovedtendenser fra fase I og II 4 Afsnit 2 Behov og muligheder 5 Findings fra behovsafdækningen 5 Nøgletal, analyse 5 Nøgletal, stand af studerende 5 Pedelobservationer 6 Observationer, Signal 7 Fotodagbog 8 Voxpop 8 Interviews 8 side Findings fra visionsworkshoppen 9 Billedassociationer 9 Passion/aversion 10 Fremtidsscenarier 11 Fiktive lærings- og arbejdsscenarier 13 Afsnit 3 Strategi og scenarier 15 Læsenøgle til afsnittet 15 Campusstrategiens forudsætninger 16 Fremtidsscenarier - eksisterende lokationer 17 Fremtidsscenarier - løsninger 19 Scenarie B 19 Scenarie C 21 Scenarie D 22 Initiativer, strategier koblet på eksisterende lokationer 23 Opstart på kort sigt/pilotprojekter 23 Opstart på længere sigt 24 Initiativer, strategier koblet på et fremtidigt 26 Initiativer koblet på eksisterende lokationer 28 Pilotprojekter 28 Opstart på længere sigt 29 Initiativer koblet på løsninger 31 2

3 Hvorfor strategi? Campusstrategien et redskab til at Fastlægge de overordnede mål for UCLs fysiske miljøer, nu og i fremtiden Anvise hvordan de fysiske miljøer i samspil med en ny tilgang til brugen af rum kan udmøntes og inspirere til det videre arbejde med at skabe attraktive studie-, arbejdsog vidensmiljøer Fungere som udgangspunkt for væsentlige prioriteringer på bygningsområdet og andre aspekter af de fysiske rammer. De fysiske rammer har en meget stor betydning for de arbejdsvilkår og videns- og læringsmiljøer, UCL kan tilbyde medarbejdere og studerende nu og i fremtiden. Med tiden er det hensigten at bringe alle uddannelser og øvrige faciliteter i Odense sammen på én eller to lokationer. Allerede nu har ledelsen dog et ønske om at undersøge kvaliteten og udviklingsmulighederne på de nuværende lokationer. Dette er dels fordi datoen for en fysisk sammenflytning endnu er ukendt, og det er derfor hensigtsmæssigt at afdække det udviklings- og optimeringspotentiale, som ligger nu på de enkelte lokationer og ikke mindst i samarbejdet mellem dem. Dels er det fordi brugerne i en fremtidig løsning skal være meget mere afhængige af at kunne dele hinandens faciliteter og viden. Derfor vil ledelsen sætte gang i initiativer, som allerede nu forbereder brugerne på de vilkår, de vil blive mødt af. Campusstrategien er således en strategi for alle uddannelser og vidensmiljøer på UCL i Odense. Omdrejningspunktet for strategien er tesen om, at en rigtig prioritering og indretning af de fysiske rum er vejen til at styrke studiemiljøerne og fremme centrale mål, videndeling og sammenhæng i organisationen. Målet med strategien er derfor, at de fysiske rum understøtter og forstærker de daglige aktiviteter og strategiske initiativer indenfor UCLs kerneydelser: undervisning, udviklingsaktiviteter og vidensproduktion nu og i fremtiden. Strategien tager således afsæt i en undersøgelse af, hvordan de fysiske rum spiller ind på vores adfærd og trivsel - det bliver en træningsbane som sætter rammerne for, hvordan vi studerer, hvordan vi tilrettelægger og løser vores arbejdsopgaver, og hvordan vi samarbejder og videndeler. Strategien munder ud i en række konkrete anvisninger, som viser vejen til, hvordan man kan opnå sine målsætninger. De foreslåede initiativer er dels en række bygnings- og inventarmæssige ændringer, men ikke mindst indeholder de forslag til, hvordan man ved at ændre på adfærd i rum kan få de fysiske rammer til performe bedre uden at behøve flytte én eneste væg - det vi kalder en mental ombygning. Listen over initiativer i strategien er hverken endelig eller definitiv, og de kan løbende suppleres og udbygges. Brugerne opfordres til at lade sig inspirere og selv føje nye til. Projekterne som foreslås skal tage afsæt i ét eller flere af kriterier i ledelsens rammebetingelser Ledelsens rammebetingelser Ejerskabet til rum og lokationer skal udfordres - fordi ingen bruger det samme rum 100% af tiden, og man ved at deles om rummene giver flere adgang til flere faciliteter Brugernes skal motiveres til at se muligheder i de eksisterende omgivelser - fordi strategien i lige så høj grad som det er et byggeprojekt også er et kulturprojekt, der skal udfordre vaner og forestillinger hos den enkelte bruger Tværfaglighed, samarbejde og videndeling er højt prioriteret - på uddannelsen, imellem uddannelserne og ift. omverdenen Projekterne skal være identitetsskabende - for uddannelsen eller for UCL, så der skabes differentierede rum, som fortæller noget om uddannelsernes egenart og det liv, der leves på stedet Inventar skal fremme nye måder at tænke indretning til arbejde, studier og socialt samvær på Pilotprojekter Initiativerne gennemføres i etaper, så brugerne har tid til at vænne sig til dem, og fornemme deres effekt. Vi foreslår, at der først gennemføres en række pilotprojekter, som fungerer som små nedslag på de enkelte uddannelser, hvor man hver især afprøver en række initiativer der fremmer rammebetingelserne, som senere kan forplante sig til øvrige lokationer. Det giver mulighed for at evaluere på dem inden de implementeres bredt, og de kan fremme motivationen hos brugerne ved at henvise til, at initiativerne allerede er afprøvet i en UCL-kontekst. I afsnit 3 Strategi og scenarier er formuleret en række forslag til pilotprojekter, som kan igangsættes med kort varsel. For at de skal lykkes bedst, er det afgørende, at brugerne er med til at tage ejerskab til forandringerne. Vi foreslår, at der nedsættes lokale brugergrupper på de enkelte uddannelser, hver gang der skal igangsættes initiativer. De er dels med til at drive processen, dels er de med til at formidle initiativerne til de øvrige brugere. Der ligger en særlig ledelsesindsats i at sikre, at initiativerne samlet set kommer til at berøre alle brugersegmenterne. Det er stadig vigtigt at ildsjælene bliver hørt og støttet, men samtidig skal der ses til, at der også startes projekter, som tilgodeser de øvrige brugeres behov og involverer dem i udviklingen. Erfaringsmæssigt skal der gøres mere for at involvere de studerende, lige som repræsentanter for eksterne interessenter også gerne må inviteres med til at tilrettelægge initiativer, der involverer dem. En nøjere afdækning af de studerendes behov vil under alle omstændigheder være ønskeligt ift. tilrettelæggelsen af det fremtidige forløb Eksempel på brugergruppe for initiativ X Målsætning Heri defineres det initiativ, man ønsker igangsat Deltagere Et antal som repræsenterer interessenterne. Der udpeges endvidere en leder af gruppen. Der tilknyttes evt. rådgivere som eksempelvis hjælper med indretning eller økonomi Gruppens arbejdsopgaver Konkretisering af initiativet - hvor ligger arbejdsindsatserne ift. forandringsledelse, fysisk rum og adfærd? Er det et kulturprojekt eller et byggeprojekt? Udarbejdelse af retningslinier for brug, strukturer for initiativerne, kravsspecifikationer til indretning Tidsramme Der udarbejdes en tids- og mødeplan, som evt. ses ift. en overordnet tidsramme Ressourcer Der udarbejdes et budget for indkøb og ydelser som ses ift. en overordnet budgetramme Koordination med de andre grupper Der koordineres med andre grupper i det omfang der er behov Resultat Et projekt som tager udgangspunkt i ledelsens rammebetingelser, med planer for tidsrammer, ressourceforbrug og evt. koordinering, som kan formidles ud til øvrige interessenter I det følgende er skitseret en checkliste for et brugergruppekommisorium 3

4 Hovedtendenser fra fase I og II Hvad har vi gjort? FASE 1 - kortlægning af den nuværende situation Nøgletal Arealanalyser samt opgørelse over antal studerende og ansatte på de enkelte lokationer. Desuden lokaleanalyse udført af Bascon, november 2009 samt udtræk af bookingsystemer for uge 37 og 38 i 2010 Pedelobservationer Pedellerne registrerede formel og uformel aktivitet på hver lokation kl. 10, 13 og 15 over to dage i ugerne 37 og 38 Fokusgruppeinterviews Repræsentanter for brugergrupperne interviewedes omkring deres oplevelser af styrker og ulemper ved de nuværende fysiske omgivelser Kvalitative observationer Besigtigelse af alle lokationer ved Signal Arkitekter mhp. at skabe et overblik over kvaliteter og udfordringer ift. rum og adfærd Fotodagbog Repræsentater for brugergrupperne beskrev med ord og billeder betydningsfulde rum i deres hverdag Voxpop Korte interviews med studerende om det gode studiemiljø (kun besvarelser fra pædagoguddannelsen) FASE 2 - visionsworkshop Workshop med fokus på fremtidens uddannelses-, viden- og arbejdsmiljø Deltagelse af studerende, undervisere, pedeller, studiesekretærer, ledere og stabe Hovedtendenser på tværs af de to faser På alle uddannelser ser vi en stor funktionel adskillelse af lokaler og brugersegmenter som går ud over synligheden, samarbejdet og ressouceudnyttelsen Inventarløsningerne er meget ensartede på tværs af uddannelserne, hvilket går imod brugernes ønsker om mere fleksible og brugertilpassede miljøer Brugerne vil gerne være mere fysisk tilknyttet til deres uddannelsessted, og undersøgelser viser, at de har flere fælles behov end de måske selv er opmærksomme på. En række forhold forhindrer dem dog i udnytte ressoucerne optimalt På trods af hvad brugerne selv oplever, kan vi se, at alle uddannelsesstederne rummer et uudnyttet potentiale. Hvis man kan skabe et fælles overblik over ressourcerne og være mere fleksibel ift. hvornår og hvordan man planlægger sin undervisning, kan man skønsmæssigt få op til 25% mere ud af sine nuværende arealer. De bygningsfysiske rammer UCLs bygninger er med undtagelse af Middelfartvej generelt i god bygningsfysisk stand. Ser man på mulighederne for at skabe fleksible, samarbejdende læringsmiljøer, er alle uddannelserne dog anderledes udfordrede: Hovedudfordringen er, at både lokaler og brugersegmenter i høj grad lever adskilte fra hinanden. Det medfører både tab af overskuelighed ift. lokaleudnyttelse og tab af synergi fordi brugerne har svært ved at finde hinanden. Desuden begrænser det mulighederne for at eksperimentere med mere fleksible arbejds- og undervisningsformer. Den fysiske adskillelse foregår på flere måder, men resultaterne er i virkeligheden de samme: I Asylgade er lokaler og brugere adskilt af snævre trappekerner, på Rømersvej og Middelfartvej er aktiviteterne splittet op i flere forskellige bygninger, som rummer hver deres formål, på er problemerne især knyttet til de lange, uudnyttede gangarealer og at der er så mange lukkede døre ind til undervisningslokaler, grupperum og kontorer. På Lucernemarken er der på trods af en del gode fællesarealer også mange lukkede døre. Tolderlundsvej er i sammenligning med de øvrige lokationer en del mere transparent qua sit gennemgående, panoptiske rum. Dog sikrer intet mindre end 46 cellekontorer blandet med et antal grupperum. at der stadig er en vis uoverskulighed ift. hvilke aktiviteter, der finder sted i huset. Karlavej er i denne henseende undtagelsen, bl.a. fordi aktiviteterne er koncentreret omkring et centralt atrium, hvorfra der er udsyn til de fleste funktioner. Når det er sagt, kan det dog også konstateres, at alle lokationer faktisk har potentialet til at kunne understøtte mere fleksible arbejds- og undervisningsformer og skabe en bedre ressourceudnyttelse. En stor del af dette potentiale vil endda kunne forløses alene gennem en mental ombygning. Diversitet, fleksibilitet og multifunktionalitet i indretningen Den samme udfordring går igen når man betragter rumindretningen på uddannelserne. På trods af uddannelsernes forskellighed er der en meget ensartet tænkning ift. inventar: Derfor finder man rundt om på lokationerne uendelig mange variationer af bord og stol-opstillinger - i kontorerne, i fællesarealerne, i grupperummene og i undervisningslokalerne. Miljøerne med bløde møbler eller eksperimenterende inventar er stort set ikke til stede. I sidste ende er det med til at sætte nogle store begrænsninger op for, hvordan læring overhovedet kan faciliteteres, når der er så lidt rum til at eksperimentere. Sammenligner man med det, brugerne efterspørger, er forskellen tydelig: Her er det i høj grad det multifunktionelle, ukodede inventar, som giver mulighed for forskellige former for brug, der kendetegner ønskerne. I det hele taget er der stor efterspørgsel på varierede,fleksible miljøer, som i langt højere grad er tilpasset brugernes individuelle behov, snarere end den generiske indretning, som er den dominerende på alle uddannelserne i dag. Faglig og social udfoldelse De fleste brugere udtrykker en frustration over, at de oplever, at den fysiske indretning af deres uddannelsessted forhindrer dem i at benytte faciliteterne optimalt. De vil gerne have muligheden for at blive på stedet og arbejde, studere og have fælles sociale oplevelser, men dels har de vanskeligt ved at finde en egnet plads at være på, dels er det ikke tilpas attraktivt at blive på stedet ift. at man ofte er afskåret fra alle andre ydelser end adgangen til faglokaler. Med det menes, at biblioteker og kantiner lukker ved almindelig arbejdstids ophør; der er ikke nogen andre særlige sociale, kulturelle eller faglige tilbud, det er nødvendigt at blive der for, og de fysiske miljøer er som før nævnt overvejende monofunktionelle og generelt uinspirerende. En indsats for at gøre det attraktivt at blive på uddannelsesstedet vil med andre ord blive belønnet med en bedre udnyttelse af bygningsmassen, større muligheder for at videndele med andre og et potentielt mindre frafald for de studerende, som ellers føler sig isolerede og ensomme på uddannelserne. Lokaleoptimeringspotentialer Pedelobservationer og udtræk fra bookingsystemerne peger på at der over alt er et potentiale for at optimere brugen af undervisningslokalerne. Generelt ser vi, at det meste undervisning lægges om formiddagen og i de tidlige eftermiddagstimer, og kan man blot strække undervisningen til kl. 16 samt begynde at undervise fredag eftermiddag er der virkelig meget ledig kapacitet at inddrage. Lige nu ser vi desuden en række store udfordringer i måden der bookes på i dag: For det første er bookingsystemerne er forskellige fra uddannelsessted til uddannelsessted. Hvis man har en ambition om at udnytte ressourcerne fuldt ud, har det den konsekvens, at undervisere fra andre uddannelser for indeværende ikke har adgang til systemerne eller har mulighed for at booke lokaler på andre uddannelser. For det andet benytter man ikke data fra bookingsystemerne til at føre statistik på lokalebehovene. På Tolderlundsvej var det f.eks. en udfordring af rekvirere bookingskemaer, fordi gamle skemaer simpelthen bliver kasseret med den begrundelse, at der ikke er grund til at gemme oplysninger om undervisning, der allerede er blevet afholdt. Det vil sige at der mangler evidensbaseret materiale, som kan understøtte brugernes oplevelser af at det er vanskeligt at skaffe sig ledige undervisningslokaler. Ligeledes mangler der basal feedback på, om undervisningen overhovedet er blevet afholdt det pågældende tidspunkt, eller om den f.eks. er blevet flyttet til en anden dato eller lokation eller aflyst pga. sygdom. Alle de data som kan gøre bookingsystemet til et godt ressourceallokeringsværktøj mangler. Desuden ser vi, at lokaler ofte kun kan bookes til minimum timer ad gangen, altså noget der svarer til en dobbeltlektion. Men måske er der snarere behov for at kunne booke lokaler i kortere intervaller, og så i højere grad lade en del af undervisningen finde sted i studiezonerne. Krydsrefererer man bookingskemaerne med pedelobservationerne fandt vi i hvert fald, at der ofte var tomme lokaler, der hvor der egentlig var booket. Generelt viste pedelobservationerne, at der var en del mere ledig kapacitet på alle uddannelserne end bookingsystemerne lod ane. slokalerne blev ofte ikke brugt til noget andet i stedet for - de stod bare tomme. Vi har grund til at formode, at der kan hentes op til 25% mere ud af de eksisterende arealer, hvis man er opnår en mere effektiv udnyttelse af bookingsystemerne og samtidig har undervisning helt frem til kl. 16. Et helt andet spørgsmål er så, om der er behov for yderligere 25% undervisningslokalekapacitet, eller om man kunne spekulere i at konveretere en del af disse lokaler til andre funktioner, som der også er efterspørgsel på, f.eks. studiezoner eller kompetencearbejdspladser for de ansatte. 4

5 BLOK D BLOK L BLOK A BLOK G 061 Reng. BLOK H udstyr rengøres Tekn. Dep. 093 BLOK C BLOK B Findings fra behovsafdækningen Foruden de her refererede findings har vi suppleret vores baggrundsviden med Bascons Lokaleananlyse for lokaliteter i Odense, november 2009 samt med bookingudtræk fra de enkelte uddannelser. På grund af deres sammensatte og komplekse karakter, har det været vanskeligt at konkludere detaljeret på dem. Dog fortjener følgende forhold at blive nævnt: Bascons rapport peger på, at der er varierede lokalebehov over året rundt om på uddannelserne. Hvis man forsøger at sammenlæse behovene vil man givetvis komme frem til, at der er ledig kapacitet på skift ude på uddannelserne pga. skiftende terminer for eksaminer og praktikperioder. Der vil altså formentlig være noget at hente, hvis uddannelserne får adgang til hinandens faciliteter og lærer at bruge dem Bookingskemaerne er så forskellige fra uddannelse til uddannelse, at det i sig selv giver anledning til at reflektere over, om ikke alle uddannelser samlet i én professionshøjskole burde have det samme bookingsystem. Dette skal også ses i lyset af ovenstående formodning, om at de enkelte uddannelser ville kunne få noget ud af at låne faciliteter hos hinanden. Ifm med behovsafdækningen er bookingskemaerne dog primært blevet brugt til at kvalificere pedelobservationernes teser om, at der rent faktisk findes en del uudnyttet kapacitet på alle uddannelser som man ikke er bevidste om. s/studierum Ansatte Øvrige Fællesarealer Klasserum Faglokale Grupperum IT-lokale Auditorium Underviserfaciliteter Administration Personalefaciliteter Supportrum Fællesrum/gangareal areal Gruppe/gangareal Bibliotek Kantine Studerendes rum BLOK F Aktivitetsrum BLOK J Trp Trp. 022 Kopi Forr Forr. 023 Forr Dep Auditorium A 065 Tekn A Auditorium B Forr Ophold Køk. 075 Kantine 038 Forr Ophold Trp. 062 Elev Testlokale 076 Kantine 077 Forr. 079 Forr Omkl Forr BLOK K 076A Dep. 049 Omkl. 053 Forr Dep. 047 Sal Nøgletal, arealanalyse Arealanalysen baserer sig på tilsendte planer, som er blevet målt og kategoriseret efter funktion. Når der her tales om fællesarealer betyder det arealer, som alle brugere har ubegrænset adgang til og ikke behøver booke tid til i forvejen. Det kan f.eks. være bibliotek og kantine og ikke mindst gangarealer. Analysen fokuserer især på hvor der er plads til læring, og om der er muligheder for at inddrage andre rumligheder som f.eks. gang- og fællesarealer til studier Generelt På de fleste uddannelser er kantinen det eneste rum, hvor socialt samvær og studieaktiviteter kan finde sted samtidig, Karlavej og Asylgade har i tilllæg hertil et aulalignende multirum. Tolderlundsvej arealerne benyttes hovedsageligt kun til transport Undtaget herfra er stueetagen, hvor der er etableret en studiezone ifm. biblioteket 20% af arealet er optaget af kontorer, der langt overvejende er cellekontorer for 1-2 medarbejdere Asylgade Der er en høj andel af udnyttede fællesarealer, hvoraf hovedparten er ligger i atriet. Til gengæld er der stort set ingen studierum i nærheden af undervisningslokalerne, hvilket dermed stiller større krav til, at de skal kunne fungere fleksibelt Lucernemarken 1/3 af det samlede fællesareal er rent gangareal, som kun benyttes til transport. I tilknytning hertil er indrettet mindre arealer med studiezoner Lucernemarken har desuden en høj andel af grupperum ift. andelen af undervisningslokaler, hvilket suverænt gør det til det sted, hvor der er flest muligheder for at arbejde uden for klasselokalet Nøgletal, bestand af studerende Analysen baserer sig på modtagne opgørelser over antal studerende for hver uddannelse. Antallet af studerende holdes op imod uddannelsesstedets samlede areal (for pædagoguddannelsens to lokationer er der beregnet en fordelingsfaktor ud fra arealsammenligninger), samt størrelsen på undervisningslokalerne. Der er ikke foretaget konklusioner om studenterbestand for Asylgade som rummer EVUuddannelserne, og dermed har med flere korttidskursister at gøre. Dette giver derfor ikke grundlag for at foretage direkte sammenligninger med de øvrige uddannelser. Rømersvej Har meget begrænset plads til undervisning (1,5m² undervisningslokaler pr. studerende) - og arealanalysen viser, at der er få andre fællesarealer man kan tage i brug for at aflaste undervisningslokalerne Rummelige klasserum (2,3m² undervisningslokaler pr. studerende). I disse rum kunne der være plads til at eksperimentere med fleksible undervisningsmiljøer. Lucernemarken Har relativt store undervisningslokaler (2,1m² undervisningslokaler pr. studerende) og tilmed masser af grupperum - måske er det også derfor at fællesarealerne er underudnyttede indretningsmæssigt, som det fremgår af arealanalysen Middelfartvej Rimelig plads i undervisningslokalerne (2,1m² undervisningslokaler pr. studerende) men det dækker over ulige fordeling på undervisnings- og faglokaler: Sammenligner man med bookingskemaerne viser de at en stor del af faglokalerne står ledige, mens der samtidig er et stort antal studerende til stede i undervisningslokalerne Tolderlundsvej Meget begrænset plads til undervisning (1,1m² undervisningslokaler pr. studerende). For at imødegå et kapacitetsproblem har man bl.a. oprettet storhold, som undervises sammen i auditorierne 193 Tekn. 194 Elev. 192 Dep. 191 Indg. 189 Tekn Indg. 203 Omkl Bad Kontor 196 Trp. 197 Tekøk. 205 Bad 215 Omkl. 199 Dep Forr. 186 Dep Reng Forr Dep. 213 Trp. 173 Indg Trp Forr. 176 Forr. 172 Trp. 159 Videnscenter 153A A 153C BLOK F 161 Kontor 160 Kontor B Audt. 148 Møde 169 Ophold 149 Møde 146 Trp. 170 Møde 145 Tekøk Trp KTR BLOK E1 MØD 226 MØD 227 KTR 123 GNG 121 Kontor 120 Kontor 124 Kopi 130A Kopi 222 KTR 223 KTR 224 KTR 129 Trp Forr Kontor Forr. 225 KTR Trp. 139 Kontor Hall 118 Hall 119 Kopi 118B Recep A MØD 081 Kantine 083 Indg. 085 KTR 097 Trp. 108 Elev Kontor 103 Forr. 101 Kontor 111 Kontor 096 Forr. 100 Kontor 102 Trp. 088 MØD Kontor 089 MØD 092 Dep. 091 BLOK E A MØD 089B MØD 089C MØD D MØD Trp. 117 Lab. Middelfartvej Næstlaveste andel af gangarealer sammenlignet med de øvrige lokationer Der er mere areal afsat til faglokaler end til undervisningslokaler (hhv. 21% og 16% af det samlede areal) De ansatte har kun få arealer til rådighed Rømersvej arealerne benyttes udelukkende kun til transport. I Fløjen er der dog i stedet et antal grupperum i direkte tilknytning til klasserummene Kantinen er det primære fleksible rum, hvor der skal være plads til både spisning, socialt samvær og studier Har den laveste andel af fællesarealer, hvilket vil sige at undervisningen i højere grad er tvunget til at finde sted i undervisningslokalet., arealanalyse Ud af ca m² er ca m² gangareal og ud af dette benyttes kun ca. 300m² til studiezoner 5

6 Asylgade 7-9 Findings fra behovsafdækningen Pedelobservationer Pedellerne blev bedt om at gå igennem samtlige rum på uddannelsestederne og registrere aktiviteten tre gange om dagen - kl. 10, 13 og 15 - på to forskellige dage i løbet af uge 37 og 38. Hensigten var dels at undersøge om der var ledig kapacitet i undervisningslokalerne, som man ikke var opmærksom på, dels at se på udnyttelsen af kontor- og forberedelsesarealerne. Ifm. med denne undersøgelse har det desværre ikke været muligt at at gøre rede for, hvilke kontorer der er forbeholdt hhv. underviserne og det administrative personale, så vi har ikke kunne se om, hvilken forskel der er i deres brug af rummene. Karlavej er ikke indgået blandt de observerede lokationer Hovedtendenser Observationerne giver et billede af, at alle steder kan finde en mængde ledig kapacitet. Det kan f.eks være rum der er usynlige for brugerne fordi de er gemt bag lukkede døre eller undervisningsrum, der egentlig fremgår at være bookede, men ikke er et I et tidsligt perspektiv gælder det for stort set at alle (undtagen Asylgade), at morgenerne er de mest intenst udnyttede, mens det allerede efter frokost er muligt at finde ledig kapacitet blandt alle rumtyper Middelfartsvej Lav udnyttelse af lærerforberedelseslokaler - og to lokaler lader til at være for meget til det nuværende niveau Klasselokalerne bliver taget i brug uden for undervisning - men der sidder kun én gruppe i rummet ad gangen. Det fungerer altså mere som et meget stort grupperum end som en studiezone Faglokalerne er på intet tidspunkt mere end halvt fyldt - dvs. at der findes store mængder ledig kapacitet her - også i studiepladserne på gangen udenfor Kun i halvdelen af tiden er kontorerne mere end 50% i brug Kantinen er det suverænt mest benyttede rum - Det kan dels skyldes at de mange forskellige aktiviteter der finder sted her genererer en appelerende dynamik, dels kan det være et billede på, at man ikke er bevidst om den ledige kapacitet, der er andre steder i bygningerne Asylgade Kun i halvdelen af tiden ser vi at mere end 50% af undervisningslokalerne er i brug samtidig Stueetagen er husets bankende hjerte - og der er konstant aktivitet i biblioteket, atriet og kantinen - det peger lige som på Karlavej på, at et centralrum med adgang til flere forskellige fællesfunktioner kan være basis for et attraktivt studiemiljø Der er en bemærkelsesværdig konstant aktivitet i alle zoner af huset hen over dagen ift. de øvrige uddannelser, hvor aktiviteten falder mærkbart efter frokost. Det skyldes naturligvis kursusaktiviteterne, som har en anderledes dynamik end grunduddannelserne. Set i et fremtidsperspektiv, hvor grunduddannelserne og EVU-området har samme fysiske base, kan her være et potentiale til at sikre en højere udnyttelse af lokalerne hen over dagen Lucernemarken slokalerne er aldrig i brug mere end 50% ad gangen - og vi ser ikek at de bliver benyttet til andet end undervisning Kun i én observation er halvdelen af gruppelokalerne i brug - men i de fem andre observationer står de stort set ubenyttede hen Der bliver gjort god brug af husets centralrum - så det fremstår som det samlende rum det er lavet til at være september 2010 Uddannelsesstedet forlades tidligt - og allerede ved den tidlige eftermiddagsobservationer er det svært at finde aktivitet Rømersvej Faglokalefløjen er meget lidt benyttet - dvs. maksimalt to klasser undervises der samtidig. Her må kunne findes ledig kapacitet til at tage toppen af presset på undervisningslokalerne i Fløjen Det meste af undervisningen er placeret om formiddagen - hvor der virkelig er trængsel, men allerede efter frokost tømmes lokalerne, så man potentielt godt kunne finde rum til at blive og studere Der er konsekvent 2/3 ledig kapacitet i hovedbygningen, hvor underviserne og administrationen sidder. En mere hensigtmæssig udnyttelse af ressourcerne ville kunne frigøre temmelig meget ledig kapacitet til eksempelvis gruppe-, møde- eller vejledningsrum Det meste af undervisningen er placeret om formiddagen, hvor der virkelig er trængsel, men allerede efter frokost tømmes lokalerne, så man potentielt godt kunne finde rum til at blive og studere Der bliver gjort god brug af grupperummene - men det er også altid muligt at finde ét der er ledigt. Der er konstant min. 20% ledig kapacitet på hele lokationen Der er konstant min. 40 % ledig kapacitet i kontorerne - til gengæld er brugen ret konstant, selv i eftermiddagstimerne, hvor de øvrige lokaler tømmes Uddannelsesstedet forlades tidligt - og allerede omkring kl. 14 er der væsentlig ledig kapacitet. Dette gælder også for faglokalerne slokalerne bliver taget i brug uden for undervisning - men der sidder aldrig mere end én gruppe i rummet ad gangen. Med en anden indstilling til hvordan man tager rum i besiddelse kunne man med nemhed have mange grupper siddende i et ubenyttet undervisningslokaler - på samme måde som de studerende konstant gør det når de sidder og arbejder sammen midt i lektionerne 6

7 Findings fra behovsafdækningen Observationer, Signal Observationerne baserer sig på gennemgang af alle lokationerne. Fokus har ikke så meget været at afdække bygningernes tilstand, med mindre der har været væsentlige indeklimatiske udfordringer, som påvirker arbejds- og studiemiljøet. Snarere har det været hensigten, at afdække udfordringer og best practices ift. gode lærings-, studie- og arbejdsmiljøer Kontorerne er ofte personligt udsmykket med privatfotos o.lign., hvilket er med til at skabe en atmosfære af privathed omkring arbejdspladsen. Inventar frakoblet fællesområderne og det sociale liv, hvor de eller kunne have gået ind og blive identitetsskabende for brugere og gæster. Biblioteker Funktionsopdelinger Generelt gælder det, at der er en hård opdeling af funktionerne. Dvs. at man typisk skal ud på en gang for at komme fra ét rum til et andet, og når gangene i mange tilfælde kun lige er brede nok til at blive brugt til tranportkorridorer, begrænser det et organisk forløb mellem rummene. Undervisernes rum og de studerendes rum ser vi er alle steder tydeligt adskilt - dvs. at det er svært at opnå synergi ved at lade dem udnytte hinandens faciliteter, fordi der er et (usynligt) ejerskab til rummene. Privat ejerskab gangareal på slokalerne er udfordret dels af høje klassekvotienter der presser arealudnyttelsen, dels af et generelt ønske om at kunne arbejde med teams og grupper i forskellige størrelser. Det inventar der er til rådighed er stort set alt sammen ufleksibelt i den forstand, at det vanskeligt at rykke rundt med og ikke muliggør varierede arbejdsformer. Det udtrykkes især udtrykkes i de statiske bordopstillinger, man finder i snart sagt hvert eneste undervisningslokale. Inventar i fællesområder minder om, hvad vi ser i undervisningslokalerne i den forstand, at det er monofunktionelt, typisk stole omkring et bord. Der er få eksempler på eksperimenterende inventar som udfordrer den måde man arbejder og er sammen socialt på - og samtidig signalerer det at læring kun kan tilegnes på én bestemt måde Faglokaler og artefakter klasselokale på bibliotek i tilknytning til kantine på Rømersvej Fremtidens bibliotek har mange flere funktioner end i dag og er i endnu højere grad integreret i undervisningen og læringsprocesserne. Flere steder er bibliotekerne placeret i tilknytning til fællesarealer, så der opstår en mulighed for at opnå en synergi mellem funktionerne. Andre steder er de helt gemt væk, eller er lukkede når der er brug for dem kontor på Rømersvej Der er stor forskel på underviserne og de administrative medarbejdere ift. hvor meget de udnytter kontorerne. Vi ser, at de fleste undervisere har deres egen kontorplads på skolerne, som langt fra udnyttes fuldt ud. Underviserne har ofte ikke plads til at vejlede studerende der, og samtidig tager en del af dem gerne en ugentlig hjemmearbejdsdag. Endelig bruger de omkring 1/3 af deres arbejdstid på undervisning, samt en del tid på møder mv. ergoterapeuterne har en fælles fremlæggelse i fællesarealerne Faglokalerne er i særlig grad der, hvor uddannelsens identitet synliggøres - enten gennem de redskaber der benyttes eller de artefakter som frembringes. Der findes masser af gode eksempler på uddannelserne på disse rum, men et fælles træk er også, at de på den ene eller anden måde er 7

8 Findings fra behovsafdækningen Fotodagbog Disse findings baserer sig på besvarelser fra et antal brugere fordelt på segmenter, der repræsenterer hhv. arbejds-, lærings- og studiemiljø Arbejdsmiljø De fleste administrative medarbejdere ser kontorarbejdspladsen som det sted, hvor de får det meste af deres arbejde gjort. De samarbejder gerne med andre kolleger, og gerne i mindre fællesskaber men understreger samtidig, at det er vigtigt for dem, også at kunne søge steder hen, hvor de ikke bliver forstyrrede TAPerne har en del sociale relationer til underviserne, men kun sjældent til de studerende Videnmiljø Det er kendetegnende, at de billeder underviserne tager af undervisningssituationer alle er fra faglokaler, hvor koblingen til praksis er mest synlig En del af dem peger på at rammerne for undervisningen kunne udvides til også at omfatte udearealer, fællesarealer og besøg hos interessenter i nærmiljøet Studiemiljø Radiograferne er glade for det studiemiljø de har fået etableret. De beskriver det som den lille skole i den store skole, som er giver sjæl og skaber identitet De studerende peger lige som underviserne på faglokalerne, når de vil beskrive en undervis- ningssituation. Derudover peger flere af dem på kantinen som et vigtigt studierum, hvor der også er plads til at andre aktiviteter kan finde sted: Der er altid mennesker i kantinen. Det er fantastisk at møde den energi, dette rum har (lærerstud.), I kantinen er der plads og rum til samarbejde (radiograf). Voxpop Et antal studerende blev spurgt om, hvad de mente, var det bedste studiemiljø på uddannelsesstedet, og derefter hvilke forbedringer de kunne tænke sig for at gøre stedet endnu bedre. Der indløb kun besvarelser fra pædagoguddannelsen Det rum de fleste studerende pegede på som det bedste studierum var kantinen. Set i lyset af at den lærerstuderende og de radiografstuderende i fotodagbøgerne også pegede på kantinen, som et rum med særlige kvaliteter, er det interessant at et rum, som egentlig er indrettet til et andet formål udpeges som havende det bedste studiemiljø. Det giver anledning til at overveje, om ikke de krav de studerende har til deres studiemiljøer rummer flere kvaliteter end blot adgangen til en siddearbejdsplads. -Eksempelvis at muligheden for at kunne studere og have nem adgang til både socialt samvær og varm kaffe i høj grad betinger deres lyst til at blive på uddannelsesstedet og studere De forbedringer der blev efterspurgt mest, var ønsket om flere grupperum og steder at stude- re, gerne hyggelige og inviterende. slokalerne blev ikke nævnt i den forbindelse andet end at man gerne ville have mere ro på, mens undervisningen fandt sted. Interessant i den forbindelse er, at nøgletallene for de studerende netop peger på at pædagoguddannelsen på Rømersvej ikke har meget plads i undervisningslokalerne og heller ikke særlig mange fællesarealer eller grupperum at søge ud i. Derfor kunne der måske være behov for at tænke i muligheder, hvor de studerende kunne inddrage flere arealer ifm. undervisningen. Interviews Interviewene blev gennemført i grupper, som hver især repræsenterede UCLs forskellige brugersegmenter Underviserne er meget knyttede til deres kontorer, og tager hellere end hjemmearbejdsdag hvis der skal forberedes noget end at sætte sig ud i et andet tilgængeligt lokale Socialrådgiverudd. har den tætteste fysiske tilknytning mellem studerende og undervisere. Desuden har underviserne overvejende rummelige enekontorer og kan derfor være synlig og vejlede selvom de sidder på kontoret og arbejder Underviserne kunne godt se muligheder i at arbejde tværfagligt, men det er ikke en integreret del af deres hverdag De studerende oplever ikke forsøgene på tværfagligt samarbejde som specielt frugtbare, og har på den baggrund heller ikke særlige ønsker om mere Der er et ønske om at være synlige og have et tilhørsforhold for både lærere og studerende. Men man føler sig udfordret, både af rum, men til dels også vaneforestillinger om hierarkiet mellem studerende og undervisere De studerende mangler incitamenter til at blive på uddannelserne og studere. Med radiograferne som en markant undtagelse oplever de studerende ikke, at der er attraktive ydelser tilknyttet bygningerne, som ikke kunne fås andre steder Laboratorierne bliver ikke for indeværende benyttet til at promovere uddannelserne, og det er generelt ikke til stede i brugenes bevidsthed som et fokusområde for deres daglige arbejde 8

9 Findings fra visionsworkshoppen Følgende indeholder findings fra den visionsworkshop der blev afholdt for alle brugersegmenter. Der var i alt omkring 60 deltagere Eksisterende forhold generelt Overvejende få bud på, hvordan rummene kan anvendes/løftes Miljøerne med de mest taktile egenskaber og de fleste menneskelige spor er også de mest foretrukne Billedassociationer Som opvarmningsøvelse blev deltagerne bedt om at komme med deres spontane holdning til en række billeder. Først miljøer fra andre uddannelser, hvor man har eksperimenteret med rummet eller inventaret og dernæst miljøer fra UCLs egne lokationer, ikke alle billeder er medtaget herfra Fremtidsscenarier generelt Svarene udtrykker at billederne udvider mulighedsrummet for, hvordan deltagerne kan tænke læringsmiljøer Flere kommer med inspirerende forslag til hvordan man kan arbejde videre med miljøerne Flere interessante kommentarer ift. at tænke miljøerne ind i en UCL-kontekst f.eks. som forslag til pilotprojekter Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Udfordring af gang- og fællesarealer som læringsrum Fleksibelt areal kan bruges af både små og store grupper. Det er bare et spørgsmål om antallet af stole. Kan nemt fjernes og benyttes til andre formål Behov for inventar som giver mulighed for at sidde med arbejdsredskaber Kunne f.eks. implementeres på, som har rigelige fællesarealer. Samtidig kunne det være et supplement til auditorierne, som interviewene viser ikke egner sig til mindre grupper Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Attraktivt, taktilt miljø Ukodet flere forskellige aktiviteter kan finde sted ved bordene; formelle, uformelle møder eller studiegrupper. Flere forskellige brugersegmenter, f.eks. TAPere og undervisere sammen Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Inventar som er nok i sig selv kontekst-uafhængigt og som derfor kan implementeres flere steder Ukodet i modsætning til traditionelle haveborde og -bænke udvider de mulighedsrummet for sidde- og liggestillinger til både arbejde og ophold Kobling af studieaktiviteterne til uderummet Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Rummets farverige og taktile overflader står i kontrast til hovedparten af UCLs relativt anonyme undervisningslokaler. Koder rummene på ny og bringer en anden opmærksomhed til koblingen mellem læring og rum Mulighed for forskellige læringsstile i samme lokale Kan implementeres i større undervisningslokaler, men også i fællesarealer Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Blanding af flere aktiviteter i samme lokaler udfordrer den herskende funktionsopdeling Mulighed for at udfordre bibliotekarens passive rolle bag skranken, jf. vidensbaren Kunne f.eks. indrettes på Tolderlundsvej, hvor man kan hjælpe integrationen af studiepladser og bibliotek yderligere på vej ved at nedbryde de nuværende grænser Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Muligheden for at arbejde med ting og kunne efterlade dem på skolen Skaber synlighed omkring de studerendes arbejde og åbner samtidig for et tilbud, som kan fastholde de studerende efter almindelig undervisning Kan indgå som komponent i uddannelsernes laboratorier, hvor faglig synlighed netop er en prioritet Hvor kunne dette være interessant i en UCL-kontekst? Fleksibelt inventar, som både rummer mulighed for opmagasinering samt sidde- og studiepladser. De kunne f.eks. rumme ergoterapeuternes knoglekasser Relativt ubekvemme siddepladser, som inviterer til aktiv brug af rummet. Tæppet skaber både et strejf af hjemlighed og indgår samtidig i den samlede scenografi Enkel og billig måde at skabe markante studiemiljøer på, som kan implementeres i de fleste undervisningslokaler 9

10 Findings fra visionsworkshoppen PASSION/AVERSION- hvis strategien skal lykkes! Hvad skal det attraktive uddannelsessted helt sikkert ikke være Hvad karakteriserer brugeradfærden? Hvad karakteriserer de fysiske rum? Gruppenavn: Visionsworkshop UCL 4. november 2010 Hvad skal det attraktive uddannelsessted helt sikkert være Passion/aversion I 2. øvelse blev deltagerne bedt om at give deres bud på hvordan UCL skal se i ud i fremtiden og hvordan den i hvert fald ikke skal se ud. Buddene skulle kategoriseres efter om der var tale om fysiske forhold eller om adfærdsændringer Passion, både fysiske rum og brugeradfærd: Et massivt ønske om tilgængelighed fuld adgang til både redskaber, faciliteter og personaleressourcer og gerne når som helst Såvel ansatte som studerende ønskede sig rum til fordybelse Gerne en større interaktion mellem studerende og undervisere samt de ansatte imellem Omgivelser der understøtter en sund livsstil sund mad, rum til bevægelse Et større fokus på ejerskab til rummene, eksempelvis gennem synliggørelse af elevarbejder Aversion, fysiske rum Monotoni at der intet sker Rod at der sker alt for meget Deltagerne kom med en række interssante input, som på flere måder forholder sig til UCLs visioner: Fælles ejerskab Flere uddannelser om samme faglige rum, fx fys./erg./bioanal./sygepleje som bruger samme lokale til anatomi/fysiologi Kan også bruges af udefrakommende på andre tider af døgnet Sundhed Billig kantine for at fastholde husets brugere Mulighed for selv at lave mad Træningsfaciliteter Fælles sundhedsånd Tilgængelighed Fedt! Vi kan være her 24 timer i døgnet Vi tager typisk hjem, fordi vi er sultne når klokken er 14 Hvilke rum skal være i kernen (center/periferi) gerne bibliotek, kantine, studievejledning Ejerskab Vi vil så gerne vise hvad de studerende laver/skaber Aversion, brugeradfærd Lukkethed over for hinanden Fastholdelse af monofagligheden At skulle udstede og rette sig efter forbud Samarbejde på tværs Faciliteret videndeling og netværksprocesser på tværs af serne Købe moduler hos hinanden 10

11 Findings fra visionsworkshoppen FREMTIDSSCENARIER Samarbejde uddannelsesstederne imellem: Bedre udnyttelse af de ressourcer vi har Fremtidsscenarier Der etableres ét til to superbiblioteker for alle uddannelserne. Bibliotekerne 3 vigtigste muligheder 3 største udfordringer har døgnåbent og rummer studiepladser for både alene- og gruppearbejde. Øvrige biblioteker erstattes af håndbogssamlinger understøttet af en opgraderet bibliotekarfunktion, som i højere grad vejleder med hjælp til søgninger Giv selv et bud på et fremtidsscenarie: Der oprettes tværfaglige valgfag mellem beslægtede uddannelser og på tværs af årgange. Kurserne løber over minimum ét semester Giv selv et bud på et fremtidsscenarie: EVU-undervisningen flyttes ud på de beslægtede uddannelser, og bliver derved en del af et fagligt fællesskab. Kursisternes behov tilgodeses gennem indretning af egne loungefaciliteter, mens undervisnings- og fællesarealer deles med de øvrige studerende. Asylgade fraflyttes Giv selv et bud på et fremtidsscenarie: Gruppenavn: Visionsworkshop UCL 4. november 2010 Fremtidsscenarier Deltagerne blev præsenteret for en række fremtidsscenarier som beskrev hhv. muligheder for at arbejde sammen mellem uddannelserne og for samarbejde internt på uddannelserne. De blev bedt om at komme med bud på de største muligheder og de største udfordringer inden for begge kategorier, og gerne give deres egne bud på fremtidsscenarier også Samarbejde mellem uddannelserne, hovedtendenser Ift. strategiens hovedpunkter ligger det primære fokus på styrkelse af synlighed og tværfaglighed, både på tværs af uddannelser og på tværs af brugersegmenter Mange ser muligheder i den redefinering af deres traditionelle arbejdsfelt, der følger med forandringerne, f.eks. bibliotekarerne og TAPerne. Der er tilslutning til at udvide mængden af sociale tilbud på uddannelserne samt på mulighederne for at styrke samarbejdet på tværs af uddannelserne og med eksterne samarbejdspartnere Der er en generel bekymring for hvilke logistiske udfordringer forandringerne vil bære med sig, samt om der vil være ressourcer til stede til at løfte de nye arbejdsopgaver et øget samarbejde vil medføre. En række af scenarierne kan deltagerne kun forestille sig finde sted i en samlet løsning De enkelte scenarier Der etableres ét til to superbiblioteker for alle uddannelserne. Bibliotekerne har døgnåbent og rummer studiepladser for både alene- og gruppearbejde. Øvrige biblioteker erstattes af håndbogssamlinger understøttet af en opgraderet bibliotekarfunktion, som i højere grad vejleder med hjælp til søgninger Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Tværfagligheden fremmes alle brugersegmenter kan gensidigt befrugte hinanden Bibliotekarernes rolle udfordres og udvides samtidig er der risiko for tab af spidskompetencer Bibliotekerne bliver mindre tilgængelige på flere uddannelsessteder for undervisere, der ellers tager de studerende med der til Flere kan kun forestille sig dette scenarie i en samlet løsning Der oprettes tværfaglige valgfag mellem beslægtede uddannelser og på tværs af årgange. Kurserne løber over minimum ét semester Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Tværfagligheden og synligheden fremmes kan åbne for et nyt helhedssyn på uddannelserne Kan sikre en bedre ressourceudnyttelse men samtidig er der en bekymring for om indgroede vaner vil stå i vejen for nye samarbejder Bekymring for om ledelsen vil sætte de ekstra ressourcer af til udviklingsarbejde Vigtigt at sikre trygheden omkring de enkelte uddannelser før man tager skridtet ud i tværfaglige samarbejder EVU-undervisningen flyttes ud på de beslægtede uddannelser, og bliver derved en del af et fagligt fællesskab. Kursisternes behov tilgodeses gennem indretning af egne loungefaciliteter, mens undervisnings- og fællesarealer deles med de øvrige studerende. Asylgade fraflyttes Hvad mener deltagerne hhv. understøtter og udfordrer strategien? Kan muliggøre en bedre udnyttelse af uddannelsesstederne hen over dagen Kan give nye input til uddannelsesstederne samt kontakter til de professionelle miljøer Bekymring for om EVU-kursister og GU-studerende har for forskellige didaktiske opfattelser til at man kan lave fælles undervisning En fast del af undervisningen finder sted bort fra uddannelsesstedet på lokationer rundt om i byen sammen med forskellige brugersegmenter eller andre uddannelsesinstitutioner mv. Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Styrker relationerne og kontakten til slutbrugerne Giver mulighed for tværfaglige samarbejder med andre professioner og uddannelser Bekymring for om det kan lade sig gøre praktisk at flytte undervisningen ud i byen Studier er et tilbud blandt flere andre tilbud, som knytter sig til uddannelsesstederne. De indeholder desuden attraktive studiemiljøer som understøttes af caféer, åbne idræts- og motionsfaciliteter samt kor, drama mv.. Sociale og faglige inititativer blander sig i større grad uden for almindelig undervisning og giver incitamenter til at komme på hinandens uddannelser Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Styrker relationerne mellem alle brugersegmenter Fremmer tværfagligheden mellem uddannelserne Bekymring for om ressourcerne både de menneskelige og økonomiske vil være tilstrækkelige til at løfte opgaven Studieadministrationen opdeles i decentrale enheder, som beskæftiger sig med specifikke studierelaterede opgaver ude på de enkelte uddannelser samt i centrale enheder, som tager sig af brede opgaver på tværs som f.eks. SU Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Bedre mulighed for ressourceudnyttelse og videndeling Bekymring for om de studerende bliver væk fra enheder, der ikke er placeret på uddannelsesstedet Mange ser kun dette fremtidsscenarie som en mulighed i en fælles løsning 11

12 Findings fra visionsworkshoppen FREMTIDSSCENARIER Samarbejde på det enkelte uddannelsessted: Bedre udnyttelse af eksisterende arealer Fremtidsscenarier 3 vigtigste muligheder 3 største udfordringer Lærerforberedelsespladser samles i faglige klynger med fælles fagbibliotek og en ratio på skrivebordene, så underviserne deles om pladsen. Overskydende rum benyttes til studie/forberedelses/vejledningsrum til fælles brug for studerende og undervisere. Giv et selv bud et bud på et på et fremtidsscenarie: 75% af inventaret i fællesarealerne skiftes ud med fleksible møbler og mobile skærme, som til sammen understøtter udfoldelsen af en mangfoldighed af aktiviteter; alene- og gruppearbejde, loungeophold mv. Giv et selv bud et bud på et på et fremtidsscenarie: 50% af undervisninglokalerne får udskiftet det ekst. inventar med fleksible møbler, som understøtter forskellige pædagogiske læringsformer. Underviserne får mulighed for at booke den pågældende rumtype i forvejen, således at pædagogik og rum gensidigt understøtter hinanden i undervisningen Giv et selv bud et bud på et på et fremtidsscenarie: Gruppenavn: Visionsworkshop UCL 4. november 2010 Samarbejde på de enkelte uddannelser, hovedtendenser Ift. strategiens hovedpunkter ligger det primære fokus på det interne samarbejde på udfordringen af den hidtidige praksis og deltagernes fortidsforlængelse. Mange kan se mulighederne i at gå ind og ændre på rummenes kodning og i at tilskynde en ændret adfærd men samtidig har de vanskeligt ved at overskue konsekvenserne, hvilket kan ses i en stor mængde lavpraktiske bekymringer ( hvordan booker jeg et lokale? hvordan indstiller jeg stolen i et fællesejet kontor? ) Mange er usikre på om, man kan skabe den nødvendige opbakning til forandringerne blandt brugerne. For at imødegå disse bekymringer peger strategien på, at de dels kan imødegås med synlig ledelsesindsats samt udpegelse af ressourcepersoner blandt de ansatte, som er villige til at tage ejerskab til forandringerne indtil de er implementeret (eks. udpege ansvarlige for laboratoriet og for udstillinger) De enkelte scenarier Lærerforberedelsespladser samles i faglige klynger med fælles fagbibliotek og en ratio på skrivebordene, så underviserne deles om pladsen. Overskydende rum benyttes til studie/forberedelses/vejledningsrum til fælles brug for studerende og undervisere Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Tværfagligheden fremmes lærerne både fastansatte og timelærere kan gensidigt befrugte hinanden Forøget synlighed overfor kollegerne Bekymring for om der vil være rum til de øvrige aktiviteter som lærerne benytter deres nuværende kontorpladser til 75% af inventaret i fællesarealerne skiftes ud med fleksible møbler og mobile skærme, som til sammen understøtter udfoldelsen af en mangfoldighed af aktiviteter; alene- og gruppearbejde, loungeophold mv. Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Forbedret synlighed og tilgængelighed for alle brugersegmenter alle kan få lige del i fællesarealernes faciliteter Vanskeligt at overskue konsekvenserne ved de mange nye muligheder derfor også en udfordring af vanetænkning og fortidsforlængelse 50% af undervisninglokalerne får udskiftet det ekst. inventar med fleksible møbler, som understøtter forskellige pædagogiske læringsformer. Underviserne får mulighed for at booke den pågældende rumtype i forvejen, således at pædagogik og rum gensidigt understøtter hinanden i undervisningen Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Udfordring af traditionelle læringsstile Vanskeligt at overskue konsekvenserne ved de mange nye muligheder ift. den nuværende praksis derfor også en udfordring af vanetænkning og fortidsforlængelse Der etableres laboratorier på alle uddannelser som tilkobles en besøgsfunktion for gæster. Laboratoriet er en fysisk værkstedsfacilitet fuld af artefakter og aktiviteterne er synlige for de studerende og besøgende Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Styrker synligheden indadtil og udadtil Giver mulighed for tværfaglige samarbejder med andre professioner og uddannelser Udfordring af hidtidig undervisningspraksis De studerende arrangerer udstillinger som vises i uddannelsesstedets centrale rum. Udstillingerne er med til at skabe identitet omkring uddannelsen samt synliggøre og formidle vidensproduktionen på stedet Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Styrker synligheden og skaber opmærksomhed omkring vidensproduktionen Fremmer samarbejde internt på uddannelserne Udfordring at skabe nødvendig opbakning hos brugerne til projektet Administrative enheder placeres i klynger på uddannelserne så medarbejderne sidder nær hinanden. Fælles faciliteter, dvs. mødelokaler, vejledningslokaler, thekøkkener osv. deles sammen med uddannelsesstedets øvrige ansatte Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Bedre muligheder for tværfaglige samarbejder, synergier Udfordring af traditionelle skel mellem undervisere og TAPere 12

13 Findings fra visionsworkshoppen Fiktive lærings- og arbejdsscenarier Til sidst fik deltagerne uddelt et brætspil indeholdende billeder af en række forskellige lærings- og arbejdsmiljøer. Det var en udfordring til deltagene om at tænke sig ind i et aktivitetsbaseret uddannelsesmiljø, hvor alle miljøer i princippet kunne indtages af alle brugersegmenter og hvor en mangfoldighed af aktivteter kunne foregå, studier alene og sammen med andre, socialt samvær, vejledning etc.. Aktivititetsoversigt for brugergrupperne Underviser TAP Studerende Holdundervisning Arbejde ved PC Holdundervisning Forberedelse Skranketid Gruppearbejde Vejledning Vejledning Aleneforberedelse Socialt samvær Socialt samvær Vejledning Formelt møde Formelt møde Socialt samvær Uformelt møde Uformelt møde Formelt møde Teamarbejde Teamarbejde Uformelt møde Hovedtendenser, Hvad er brugerne fælles om at vælge og hvad vil de primært bruge det til? Hovedparten af miljøerne bliver foretrukket på tværs af alle brugergrupper dvs. at brugerne har mange fælles behov for at have de samme miljøer til rådighed I mange af de miljøer som foretrækkes på tværs, er der stor spredning på, hvad deltagerne kunne forestille sig kunne foregå i dem. De fleste af disse multifunktionelle miljøer findes i dag kun i ringe grad eller slet ikke på UCL eller det er kun bestemte brugere som har adgang til dem Der er stadig behov for mere stramt kodede miljøer hovedsageligt til undervisning (for mange brugere på én gang) og fordybelse (alene). Ingen af disse miljøer er til gengæld blandt de mest foretrukne på tværs. De mest foretrukne miljøer befinder sig i mellemskalaen og er dem, der på den ene eller anden måde understøtter forskellige former for social interaktion Udearealet er spillepladens suveræne topscorer og understøtter dermed alle øvelsernes gennemgående ønsker om mere interaktion med omgivelserne. En ny spilleplade bør også i højere grad reflektere dette. Lige så med brugernes ønsker om at kunne vælge mellem flere typer fordybelsesmiljøer samt faglokaler 13

14 Findings fra visionsworkshoppen Hovedtendenser, hvad foretrak de enkelte brugersegmenter? TAP TAPerne er dem som virker mest optagede af at bevare ejerskabet til deres egne borde. Alle de mest foretrukne miljøer til fordybelsesarbejde er solitære pladser, som ikke udpræget fremmer muligheden for videndeling eller tværfaglige relationer Undervisere De fleste af undervisernes mest foretrukne miljøer er på den ene eller anden måde projekteller praksisorienterede. Ift. de karakteren af de læringsrum, der bliver tilbudt på UCL i dag, peger de i retning af nogle fundamentalt andre måder at gennemføre undervisning på noget der måske kunne understøtte et ønske om at konvertere et antal undervisningsrum, så de understøtter flere forskellige læringsformer Der er stadig bud efter rum til undervisning de traditionelle opstillinger i hestesko og på rækker samt auditoriet. Men i kontrast til de mest valgte rum, er de så stramt kodede, at underviserne ikke kan forestille sig, at der kan foregå andre ting end undervisning her. Derfor når ingen af disse miljøer at være blandt de mest valgte Studerende Størstedelen af de studerendes valg falder på forskellige varianter af rum der på den ene eller den anden måde befordrer at social interaktion og studiemuligheder kan finde sted samtidig Miljøerne er relativt ukodede og illustrerer, at grænsen mellem social/uformel interaktion og studier er temmelig flydende. Det er endvidere interessant at 3 ud af 5 miljøer har ydelser tilknyttet inventaret såsom nærhed til bibliotek eller kaffe Endvidere ser de studerende også muligheder for at man kan bruge flere af de åbne miljøer til alene- og fordybelsesarbejde De studerende har meget få bud på, hvor undervisning kunne foregå. Der er lille spredning TAPerne fremhæver kantine/cafémiljøet som deres primære rum til socialt samvær og uformelle møder. Dette ser vi samtidig er et fælles ønske på tværs af brugersegmenterne TAPernes foretrukne møderum viser sig ikke at være så hårdt kodet, og de kan godt forestille sig både formelle og uformelle møder samt andre aktiviteter som f.eks. alenearbejde finde sted i det samme miljø (telefon/stillerummet er der, hvor flest TAPere kunne tænke sig at holde formelle møder) mellem de miljøer de foreslår og deres valg er meget traditionelt prægede. Undtagelsen er netop topscoreren blandt undervisningsmiljøer, podiet/scenen, som de studerende samtidig ser flere muligheder i, herunder socialt samvær. 14

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

stud_puls: Udviklingsplan

stud_puls: Udviklingsplan stud_puls: Udviklingsplan Uddannelse:Bioanalytikeruddannelsen Hold:SB513 Pædagogisk - /uddannelsesansvarlige (tov-holder):aino Elmegaard Larsen (pædagogisk og faglig ansvarlig) Dato (stud_puls tilbagemelding):23/9-15

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer doknr. 51771-14 Indledning bemærkninger Arbejdsgruppen omkring Fysiske rammer og læringsmiljøer er sammensat af repræsentanter fra følgende faggrupper: en

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Høringssvar modtaget 23-09-13 Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler Institution 4000 Kontaktperson Flemming Jørgensen 4000 Afgivet høringssvar som Bruger (bestyrelsesmedlem eller medlem af interesseorganisation)

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015 BESKRIVELSE KÆRBYSKOLEN FAKTA Adresse Kærbyskolen Oluf Borchs Vej 2 9000 Aalborg Telefon +45 99 82 13 00 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 BESKRIVELSE VESTER HASSING SKOLE FAKTA Adresse Telefon 99824700 E-mail Web Skoleleder Antal elever 466 Antal klasser

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi 7. april. 2015 Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi MED udvalget har på sit møde den 7. april behandlet oplæg til ejendomsstrategi i høring og har følgende kommentarer. Vi finder, at det på mange måder

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf

Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf Dagsorden HSU Mødedato: Mandag den 14. marts 2011 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Soldalen 8, 7100 Vejle Mødelokale: Klasselokale 12 Journalnummer: 88868 Medlemmer: Medarbejderrepræsentanter:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM. Ved godkendelse af dispostionsforslag. endelige rumprogram samt. PGM PGM disponering og størrelse på lokaler.

DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM. Ved godkendelse af dispostionsforslag. endelige rumprogram samt. PGM PGM disponering og størrelse på lokaler. FORLØB - BRUGERMØDER 29. jan. KICK-OFF-MØDE Rammesætning og introduktion til arbejdet i Brugergrupperne BRUGERGRUPPE- MØDE 01 DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM 12. feb. 26. feb. 19. mar. Ved godkendelse

Læs mere

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter...

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept/idé Koncept - resonans Resonans... Faglighed som ringe i vandet... Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 13 - April 13 Svarprocent: 82% (1813/2222) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Indretningsprincipperne kan inspirere til at se mere bredt på indretning af en arbejdsplads, udover at det kan være et skrivebord og en stol og sætte

Indretningsprincipperne kan inspirere til at se mere bredt på indretning af en arbejdsplads, udover at det kan være et skrivebord og en stol og sætte Indretningsprincipperne kan inspirere til at se mere bredt på indretning af en arbejdsplads, udover at det kan være et skrivebord og en stol og sætte fokus på hvilke arbejdsfunktioner, der er behov for

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - Professionshøjskoler samlet December 12 - Svarprocent: 21% (1/9) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

10 Dogmeregler - inspiration til gentænkning af forelæsningsformen. Ved Peer Vestergaard Pedersen Professionshøjskolen Metropol pvpe@phmetropol.

10 Dogmeregler - inspiration til gentænkning af forelæsningsformen. Ved Peer Vestergaard Pedersen Professionshøjskolen Metropol pvpe@phmetropol. 10 Dogmeregler - inspiration til gentænkning af forelæsningsformen Ved Peer Vestergaard Pedersen Professionshøjskolen Metropol pvpe@phmetropol.dk Agenda: Dogmeregler Dogmeregler i praksis Effekt af dogmeregler

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Facilities Management. Space Mangement Space>Pro v/ Inger Ravn

Facilities Management. Space Mangement Space>Pro v/ Inger Ravn Facilities Management TI/den 23.02.2010 Modul 2: Drift- og arealforvaltning Space Mangement Space>Pro v/ Inger Ravn Space>Pro / Pakhus 12 / Dampfærgevej 8, 5.sal / 2100 København Ø / 61 26 66 99 Space

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere