AGENDA. Det er kun tilfældet for 39 procent af de offentligt ansatte kvinder.

Transkript

1 26. april 27 7 Ansættelse Med dags varsel kan flertallet af de privatansatte børneforældre selv ændre arbejdstiden med op til to timer. Det gælder kun for et mindretal af de offentligt ansatte Privatansatte forældre har mest fleksibilitet 58 procent af de privatansatte kvinder med hjemmeboende børn har mulighed for selv at tilrettelægge arbejdstiden. Med dags varsel kan de selv ændre arbejdstidens placering med op til 2 timer. Det er kun tilfældet for 39 procent af de offentligt ansatte kvinder. Også mænd med hjemmeboende børn har mere fleksibilitet til f.eks. at gå til læge med syge børn, hvis de er ansat i det private. 72 procent af de privatansatte mænd har op til to timers fleksibilitet om dagen mod 53 procent blandt de offentligt ansatte. Det viser en specialkørsel i Socialforskningsinstituttets store undersøgelse om Privatansatte har indflydelse på arbejdstid Egen fleksibilitet op til 2 timer Kilde: SFI Kvinder Offentligt ansatte Mænd Privat ansatte 72 procent af de privat ansatte mænd har mulighed for selv at justere arbejdstiden op til to timer med dags varsel, hvis de for eksempel skal til læge med syge børn. Den mulighed har kun 39 procent af de offentligt ansatte kvinder. børnefamiliernes tilfredshed, som SFI har foretaget for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda. Ifølge Mette Deding, seniorforsker ved SFI, er det helt overvejende en positiv faktor for børnefamilierne, hvis forældrene har mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt. For mange er det en lettelse i dagligdagen at have muligheden for fleksibilitet - det gør det nemmere at håndtere de uforudsete ting, der altid dukker op i en families liv - både i forhold til arbejdet og i forhold til familien/børnene, siger Mette Deding, der dog også peger på en bagside af medaljen for nogle: Der er også tegn på, at fleksibiliteten kan give bagslag og blive en stressfaktor for den enkelte, der kan have svært ved at håndtere fleksibiliteten, f.eks. i form af muligheden for at arbejde hjemme. For nogle kan det blive svært at holde fri, siger Mette Deding. Margrethe Brun Hansen, psykolog og medlem af Familie- og Arbejdslivskommissionen, mener, at man er nødt til at se på, hvad der er godt for den enkelte familie. Nogle trives med en fast livsstruktur, andre ikke. Men alt andet lige mener jeg, at småbørnsfamilier har gavn af fleksibilitet i jobbet, siger Margrethe Brun Hansen. SFI har udskilt de betydningsfulde variable for børnefamiliernes vurdering af Østarbejdere strømmer til Den danske økonomiske vækst øges af en massiv tilstrømning af østarbejdere. Side 3 Krav fører til sygemelding Ledige, der mødes med en tidlig aktivering, melder sig oftere syge end andre ledige. Side 5 KL-formand lægger kursen Kommunesammenlægning fører til ringere åbningstid i mange institutioner. Side 6

2 26. april 27 Side 2 tilfredshed med balancen mellem familie- og arbejdsliv. Udover fleksibilitet i arbejdstiden for kvinderne, er daginstitutionernes lukketid, lægens åbningstider, transporttid og mængden af kvindens husarbejde blandt de betydningsfulde forklarende faktorer. Mads Lebech, formand for KL s Løn- og Personaleudvalg, mener, at selve jobbets indhold kan begrænse mulighederne for fleksibilitet i det offentlige. En meget stor del af de ansatte i den offentlige sektor arbejder med omsorg og borgerbetjening, og her er mulighederne for fleksibilitet begrænsede. En pædagog, der fx har en vagt mellem kl. 8 og 16, er jo nødt til fysisk at være til stede i dette tidsrum - det samme gælder for sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og flere andre grupper, som vi har mange af i kommunerne, siger Mads Lebech. Selv om de offentligt ansatte forældres fleksibilitet i forhold til egen arbejdstid er markant lavere end i det private, så afspejles det ikke i arbejdsgiverens mulighed for at bruge fleksibilitet i arbejdstiden. Ifølge tallene fra SFI s store undersøgelse er der nemlig flere offentligt ansatte kvinder og mænd end privatansatte, der peger på, at deres arbejdsgiver har mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt. Om man er ansat i det offentlige eller i det private har i sig selv ikke nogen betydning for, om der er balance mellem familie- og arbejdsliv, viser SFI s undersøgelse. mbh@da.dk ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: 4.5 ISSN: A-kasser trænger til en modernisering ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening I den forgangne uge fejrede a-kasserne deres 1 års fødselsdag som markering af jubilæet for arbejdsløshedsforsikringsloven fra 9. april 197. Historisk set har a-kasserne spillet en afgørende rolle i udformningen af det danske arbejdsmarked. Grundtanken om at forsikre lønmodtagerne mod økonomisk ruin, i tilfælde af de mister arbejdet, er en hjørnesten på det danske arbejdsmarked. Det har banet vejen for fleksibilitet i ansættelsen og på arbejdsmarkedet som helhed, hvilket har været afgørende for dansk økonomis store omstillingsevne og høje erhvervsfrekvens. Problemet for a-kasserne og fagforeningerne er bare, at a-kassesystemet ikke længere er en forsikringsordning. 83 procent af alle, der modtager individuelt beregnede dagpenge, modtager det højest mulige dagpengebeløb. Og for en stor andel af disse vil dagpengene ikke afspejle det indkomsttab, som ledighed giver. Omvendt er der en stor gruppe lønmodtagere, for hvem kontanthjælpen er lige så attraktiv som dagpenge, og vel at mærke uden at der skal betales kontingent. Endelig er der udviklet et misforhold mellem dagpengeperiodens længde på 4 år og den jobdynamik, der eksisterer på arbejdsmarkedet i øvrigt. Hvis a-kasserne også i fremtiden skal være et attraktivt tilbud, er der behov for reformer. Både den enkelte lønmodtager og a-kasserne bør bære en vis del af forsikringsrisikoen, der nu bæres næsten fuldt ud af staten. Dagpengeperioden bør forkortes, således at den ikke i sig selv kan være diskvalificerende. Til gengæld bør ydelserne være højere i begyndelsen af dagpengeperioden og lavere senere hen i ledighedsforløbet, således at a-kasserne fortsat kan være relevante for store dele af arbejdsstyrken. Det ville være en reform fuldstændigt i tråd med flexicurity. Og en reform, der kunne give a-kasserne en fremtid.

3 26. april 27 Side Indvandring Østarbejdere strømmer til Danmark På bare et år er strømmen af østarbejdere fordoblet. 6. søgte om arbejdstilladelse i årets første kvartal, viser nye tal. Østarbejderne har øget den økonomiske vækst i Danmark. Tilstrømningen af østeuropæisk arbejdskraft er mere end fordoblet i forhold til sidste år. Ifølge Udlændingeservice søgte cirka 6. fra de nye østeuropæiske EUlande om arbejdstilladelse i årets første kvartal. Til sammenligning var der kun cirka 2.3 ansøgninger første kvartal 26. Ved udgangen af marts var der omkring 1.4 aktive arbejdstilladelser udstedt til østarbejdere mod 4.3 et år tidligere. Hertil kommer østarbejdere, der er i landet som udstationerede. De skal ikke søge arbejdstilladelse, og der er derfor ingen sikker viden om, hvor mange der arbejder i Danmark lige nu. Men ifølge Steen Bocian, chefanalytiker i Danske Bank, har det stigende antal østeuropæere haft stor betydning for det økonomiske opsvings holdbarhed. Det seneste år er beskæftigelsen vokset væsentligt mere, end ledigheden er faldet. Tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft har haft stor betydning for stigningen i arbejdsstyrken. Med kun 11. ledige er det afgørende for økonomien, at der er kommet arbejdskraft til fra Tyskland, Sverige og Østeuropa. Det har givet Antallet af østarbejdere er i kraftig vækst Antal aktive tilladelser til arbejdstagere fra de nye østeuropæiske EU-lande Over en fordobling i ansøgninger Antal modtagne ansøgninger. Marts 26 Marts 27 Kilde: Udlændingeservice højere vækst og det dæmper risikoen for, at opsvinget løber af sporet. Frederik I. Pedersen, økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er enig i, at der har været en positiv effekt. Tilstrømningen af østarbejdere har øget dansk økonomis produktion. Men om det havde bremset opsvinget, hvis de ikke var kommet, er svært at sige noget præcist om. Men generelt har det danske arbejdsmarked vist sig at være ekstremt fleksibelt med fald i ledigheden til rekord lavt niveau, stigende arbejdsstyrke, samtidig med at der har været stigninger i den gennemsnitlige arbejdstid, siger Frederik I. Pedersen. Østarbejdernes indtog i Danmark har ifølge en ny redegørelse fra Arbejdsdirektoratet ikke ført til, at der er sket en utilsigtet brug af arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge. Blandt udstedte arbejdstilladelser fra perioden 1. maj 24 til 31. december var der tretten personer fra de nye østeuropæiske EU-lande, der modtog dagpenge. mbh@da.dk/mak@da.dk Andet Kilde: Udlændingeservice Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og gartneri Industrien

4 26. april 27 Side Flexicurity A-kassemedlemskab hæmmer fleksibiliteten De mest fleksible danskere på arbejdsmarkedet er ikke medlemmer af en a-kasse, konkluderer forsker. Personer, der melder sig i a-kasse, bruger mere tid på ledighed og forskellige foranstaltninger som jobtræning. Ledige a-kassemedlemmer er mærkbart mindre fleksible end andre ledige, der ikke har meldt sig ind i en a-kasse. A-kassemedlemmerne er i højere grad ledige i en periode inden et jobskifte, de er ledige i længere tid, og de deltager oftere i foranstaltninger som jobtræning og lignende. Det konkluderer professor Niels Westergård-Nielsen i en analyse, der er bragt i et stort jubilæumsskrift i anledning af a- kassesystemets 1 års fødselsdag. De mest fleksible danskere på arbejdsmarkedet er ikke a-kassemedlemmer. De her tal er bevis for, at når folk får en økonomisk fordel ud af et a-kassemedlemskab, så tager de den også, siger Niels Westergård-Nielsen. I forbindelse med jobskifte har 28 procent af a-kassemedlemmerne en kortere eller længere periode med ledighed, hvor de modtager dagpenge. Derimod oplever kun 8 procent af ikke-medlemmerne en periode med ledighed, når de skifter job. A-kassemedlemmer er også i gennemsnit ledige i 1 procent længere tid end ikkemedlemmer. Niels Westergård-Nielsen forklarer, at a-kassemedlemmer har bedre råd til ledighed, da de modtager en højere ydelse end dem, uden et medlemsskab. Det giver mulighed for en anden søgeadfærd, og de kan planlægge deres jobskifte anderledes. Det giver dem også et mindre økonomisk incitament til at komme hurtigt i job. Det er uhensigtsmæssigt, at det er sådan. Systemet burde indrettes anderledes. For eksempel kunne man begrænse dagpengene i nogle situationer og forkorte den tid, man modtager dem. Midlertidig hjemsendelse er for eksempel et subsidie til at holde fri og holde virksomheden lukket, siger Niels Westergård-Nielsen. Han understreger dog, at a-kassesystemet giver en række fordele og er vigtigt for arbejdsmarkedet. Man kan bare godt diskutere, om prisen i nogle situationer ikke kan være for høj for det øvrige samfund, siger han. For at tage højde for, at de to grupper af ledige er ret forskelligt sammensat, undersøgte Niels Westergård-Nielsen, om adfærden ændrer sig, når en person melder sig ind i en a-kasse. Det gør den. Man begynder at bruge mere tid i arbejdsløshed mellem job, midlertidig hjemsendelse og forskellige foranstaltninger som jobtræning, siger Niels Westergaard Nielsen A-kassemedlemmer har oftere ledighedsperioder Medlem a-kasse Ikke-medlem af a-kasse Har ledighed før job i pct. Gennemsnitlig varighed i uger Kilde: Arbejdsløshedforsikringen, Udvikling og perspektiver 28 procent af a-kassemedlemmerne oplever en periode med ledighed mellem job. Det gør kun 8 procent af ikke-a-kassemedlemmerne. A-kassemedlemmer er i gennemsnit ledige i 2 uger, mens ikke-a-kassemedlemmer i gennemsnit er ledige i 18 uger. A-kasserne helt uenige Sekretariatschef Torben D. Jensen i A- kassernes Samvirke er helt uenig i, at et a- kassemedlemskab hæmmer fleksibiliteten. Han mener, at det gør det modsatte. Uden a-kasse ville lønmodtagerne ikke acceptere den jobusikkerhed, der er, og begynde at kræve strammere regler for blandt andet afskedigelse. Dét vil for alvor hæmme fleksibiliteten. Især i en tid med globalisering og krav til hurtig omstilling. Og i betragtning af, at medlemmet selv betaler en del af ordningen, så vil det ikke være rimeligt med forringede vilkår. Den reelle kompensationsgrad er i forvejen faldet markant og støt gennem årene, siger han. dbe@da.dk

5 26. april 27 Side Sygefravær Krav om jobsøgning førte til sygemelding Projekt Hurtigt i Gang fik flere ledige i beskæftigelse, ved at fremrykke jobindsatsen. Udsigten til aktivering førte dog også til flere sygemeldinger blandt de ledige i projektet. Ledige, som mødes med en tidlig og tæt jobindsats, melder sig oftere syge end andre ledige. Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, der har evalueret projekt Hurtigt i Gang. Hurtigt i Gang foregik i Sønderjylland og Storstrøm, hvor halvdelen af godt 5. nyledige i en forsøgsperiode blev mødt med tæt kontakt og kontante krav om deltagelse i jobsøgningskurser. Relativt mange bliver syge blandt de personer, der skal deltage i aktiviteterne under Hurtigt i Gang. I de første 3 ledighedsuger er der gennemsnitligt ca. 5 procentpoint flere på sygedagpenge blandt de ledige i deltagergruppen end blandt de ledige i kontrolgruppen. Der er især en stor stigning omkring det tidspunkt, hvor gruppen skal deltage i afklarings- og jobsøgningsforløbet, dvs. efter 5-6 ugers ledighed, skriver SFI i sin evaluering af projektet Hurtigt i Gang. Manglende joblyst Per Bech Grønning, chef for Jobcenter Guldborgsund, genkender billedet fra forsøget. Det var typisk, når vi kom med et tilbud til den ledige, at vi fik sygemeldingen. Det kan være tegn på, at folk er syge, men ikke har fået sygemeldt sig. Men det kan også være tegn på, at de ikke var interesseret i at blive aktiveret, siger Per Bech Grønning. SFI har samme tolkning af resultatet: Disse resultater tyder på, at nogle ledige helbredsmæssigt reagerer på den intensiverede indsats, eller at de forsøger at undgå at deltage i aktiviteterne under Hurtigt i Gang ved at melde sig syge. Hvilken forklaring, der har størst vægt, kan ikke umiddelbart afgøres med de foreliggende data, skriver SFI i evalueringsrapporten. Kilde: SFI, Hurtigt i gang. Hurtigt i gang Nyledige i AF Storstrøm og AF Sønderjylland blev i perioden november 25 til marts 26 brugt i et storstilet aktiveringsprojekt. Mere end 5. deltog i forsøget. Den særlige indsats over for deltagergruppen bestod i en fremrykket indsats og en hyppigere kontakt med de ledige: et to-ugers afklarings- og jobsøgningsforløb efter 5-6 ugers ledighed. kontaktsamtaler hver uge (Storstrøm) eller hver anden uge (Sønderjylland). aktivering i minimum tre måneder senest efter fire måneders ledighed. Testgruppen havde en markant kortere ledighedsperiode og var 2-3 pct. bedre til at komme i beskæftigelse. Vil man undgå for mange unødvendige sygemeldinger, er det afgørende, at man i jobindsatsen tager hensyn til den enkelte lediges behov og ønsker, mener Mette Skou Rasmussen, specialkonsulent i CABI, Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats i Århus. Vi kan altid finde nogen, som ikke gider arbejde. Men de fleste vil gerne, og har man en mere individuel tilgang, hvor man inddrager den ledige, vil man også undgå flere sygemeldinger, siger Mette Skou Rasmussen. Ifølge reglerne skal a-kassen vurdere den lediges rådighed, hvis den ledige 2 gange har meldt sig syg i forbindelse med en samtale eller et tilbud om aktivering. Overordnet set var projekt Hurtigt i Gang dog en beskæftigelsessucces. Evalueringen viser, at andelen, der finder arbejde på et givet tidspunkt, er gennemsnitligt 2-3 pct. større blandt de ledige i deltagergruppen end blandt de ledige i kontrolgruppen. mbh@da.dk

6 26. april 27 Side 6 Arbejdstid Hent børn tidligt i KL-formandens kommune Efter kommunesammenlægningen har den nye Rudersdal kommune besluttet at nedjustere åbningstiden i halvdelen af daginstitutionerne. Kun godt hver tiende rammes, siger kommunen, der ledes af borgmester Erik Fabrin, formand for KL. Rudersdal kommune i Nordsjælland, hvor borgmesteren, Erik Fabrin, også er formand for Kommunernes Landsforening, har besluttet at begrænse åbningstiden i kommunens daginstitutioner efter kommunesammenlægningen. Den kommune med de længste åbningstider tilpasses efter den med de korteste. Formanden for BUPL, Henning Pedersen, kalder det et rigtigt dårligt signal. Jeg synes, at det er et signal om ringere service, og at det lige er formanden for KL s kommune, er der en ekstra signalværdi i. Værdien skal ikke overdrives, men at selv Rudersdal føler sig foranlediget til dette, viser noget om kommunernes økonomi og deres prioritering. Det er i al fald stik imod, hvad vi hører fra forældrene, nemlig at åbningstiderne i forvejen er lige korte nok. Når en kommune vælger den laveste fællesnævner i forbindelse med en kommunesammenlægning, er det i hvert fald ikke, fordi at man har lyttet til forældrene. Man gør det af sparehensyn, siger han. Rudersdal er en fusion af Birkerød og Søllerød kommuner, og den nye kommune har besluttet at justere åbningstiden i Birkerød, så den harmonerer med åbningstiden i Søllerød. Dermed reduceres åbningstiden fra 1. januar 28 med 2,5 time om ugen for de tidligere borgere i Birkerød. Jacob Buhl Jensen er medlem af netværket af forældrebestyrelser i kommunen. Han har advaret andre kommuner mod udviklingen, for han mener, at serviceniveauet er ekstremt lavt. Man lytter slet ikke til borgerne og fjerner retten til selv at beslutte åbningstider fra den enkelte institution. Institutionen er udmærket selv i stand til at tilpasse åbningstiden, hvis der virkelig er tidspunkter, de ikke bliver brugt, siger han. Formanden for børne- og skoleudvalget i Rudersdal kommune, Jens Ive (V), siger, at kommunen har bedt institutionerne om selv at tælle, hvor mange børn der rent faktisk bruger de sene åbningstider. Det drejede sig kun om 1-12 procent, der var der efter kl. 17. Derfor indskrænker vi åbningstiden i det gamle Birkerød. Men derudover har vi besluttet, at ni af de store institutioner, bredt fordelt i kommunen, skal have mulighed for at holde længere åbent. Det betyder faktisk et serviceløft for dem, der bor i Søllerød-delen, for de har ikke haft den mulighed før, siger han, men erkender, at det kan betyde, at nogle børn skal skifte institution. Jacob Buhl Jensen mener ikke, at man kan bruge undersøgelsen til noget, for det fremgår ikke af den, om optællingen er sket på en tilfældig dag eller uge, eller om lederen er blevet spurgt om, hvordan det normalt er. Men faktum er, at en masse forældre nu får et problem, og børn skal over i en anden institution end deres vante. Desuden tvivler jeg på, at der kan skabes de nye pladser. For eksempel i mine egne børns institution, er der ventelister vi skal igennem først, siger han. Børn kræver særlig organisering Jens Ive mener, at når man vælger at få børn, så vælger man også at organisere sig anderledes, og typisk ordner forældrene det, så den ene afleverer sent, og den anden henter tidligt. Hvad med enlige forældre? Det er klart en udfordring, men vi tilbyder netop også disse ni institutioner, der skal kunne holde åbent til senere, siger han. De ni institutioners åbningstider er endnu ikke afgjort. Men hvad med en butiksansat, der arbejder 11-19? På sådanne ydertidspunkter må det være den enkelte, der selv betaler, og det er så spørgsmålet, om de vil det, eller om de ikke kan finde andre løsninger. Rudersdal sparer ifølge Jens Ive reelt en halv mio. kr. årligt på tilpasningen. dbe@da.dk

7 26. april 27 Side 7 Efterløn Hver tiende lærer på efterløn om fem år 6. lærere, svarende til 1 procent af lærerstaben, styrer mod efterløn de kommende fem år. Skolelederne mener, at behovet bliver nødt til at dækkes med lærere, der ikke er uddannet fra et seminarium I løbet af de kommende fem år vil godt 6. folkeskolelærere gå på efterløn. Det vil sige, at yderligere ti procent af den nuværende lærerstab fravælger lærergerningen og giver ekstra styrke til det problem, at skoleområdet får sværere ved at tiltrække seminarieuddannet arbejdskraft. Det viser en beregning ArbejdsMarkeds- Politisk Agenda har lavet. Små 12. lærere er på nuværende tidspunkt mellem 55 og 59 år. I 26 gjorde 53 procent af de lærere, der havde muligheden for det, brug af efterlønsordningen. Under forudsætning af, at nogenlunde samme andel fortsat vil vælge at gå på efterløn, betyder det, at godt 6. flere lærere er forsvundet fra klasseværelset om fem år. Og langt over halvdelen af de lærere, der vælger efterlønnen, trækker sig typisk tilbage allerede som 6-årige. Formanden for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorenzen, tror ikke på, at lærermanglen kan klares uden øget brug af ikke-seminarieuddannet arbejdskraft. Jeg håber det, men det er ikke realistisk. På det lange sigt skal vi arbejde med synet på folkeskolen, men på det Ca. 14 lærere på efterløn hvert år Bruttotilgang af lærere til efterløn. korte sigt bliver vi nødt til at bruge anden arbejdskraft. Allerede nu kan vi trække på akademikere, der har taget pædagogiske fag og folk fra pædagogseminariet, der supplerer med et liniefag i f.eks. dansk, siger han. Han mener, at skolerne gør meget for at holde på de ældre lærere, men at det er svært at konkurrere med en attraktiv ordning som efterløn. Og lærere er ofte gift med hinanden, og to lærere med en tjenestemandspension sidder som regel økonomisk rimeligt i det. Men vi prøver at fastholde dem. Alle skoler nedsætter antallet af undervisningstimer med 15 om året ud af ca. 69, når en lærer når de 6, siger han. Lærerne: Skoler gør ikke nok Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, mener ikke, at skolerne gør nok for at holde på de ældre lærere. For at vi kan begrænse brugen af ufaglært arbejdskraft, så må vi helt generelt gøre det mere attraktivt at blive i folkeskolen. Og skolerne mangler redskaber til at fastholde de ældre. Vi lægger op til at gøre det til et organisationskrav, at seniorområdet tages op. Mit eget forslag er, at vi som en del af seniorernes arbejdstid får en to-lærer-ordning, hvor en ældre lærer kan få en supervisions-opgave, så han eller hun kan aflaste en yngre kollega, siger han. Han afviser ikke brug af ikke-seminarieuddannede, men kalder det en nødløsning. Vi kan jo ikke sætte eleverne på venteliste, så det kan være nødvendigt med andre typer lærere i en overgangsperiode, siger han Kilde: Arbejdsdirektoratet dbe@da.dk Hvert år forsvinder omkring 1.4 lærere på efterløn. Over halvdelen er 6 år når de trækker sig tilbage. Hvis udviklingen fortsætter, vil yderligere ti procent af den nuværende lærerstab have trukket sig tilbage om fem år.

8 26. april 27 Side Arbejdsstyrke 95 procent af danske unge er i gang Der er ikke flere unge at tage af. 95 pct. er i arbejde eller under uddannelse. En kombination af gode tider og en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver Danmark førstepladsen Kun 5 procent af danske unge er ikke i gang med enten en uddannelse eller i arbejde. Resten af gruppen mellem 15 og 24 år er aktive ved studierne eller på arbejdsmarkedet, hvilket er rekord blandt alle OECD-lande. De gode økonomiske tider i Danmark har været med til at hjælpe de unge i gang, men den kontante beskæftigelsespolitik for de unge har også haft en betydning, mener Mikkel Mailand, lektor ved Københavns Universitet. Selvfølgelig skyldes de fine tal bland andet de gode konjunkturer, men aktiveringspolitikken gør det også sværere at gemme sig, siger Mikkel Mailand. Danske unge er de mest aktive Andel af de årige, der ikke er under uddannelse eller i arbejde, i pct. 24 Mex Græ Ita Pol Spa UK US Por Fra Irl Bel Tys CanAus Sve Fin Nor Hol Isl Dan Kilde: OECD Forskningschef ved SFI, Niels Ploug, mener også, at konjunkturerne har været en medvirkende faktor. Vi må gå ud fra, at den ungdomspolitik, vi fører, kombineret med de gode konjunkturer, har en effekt, siger Niels Ploug, og han fortsætter: Hvorvidt ungeindsatsen har virket diskuteres i forskerkredse. Men det er ikke urimeligt at sige, at det, at man har meget fokus på at få de unge i gang, både har en effekt på dem, der kommer i gang via systemet, og så en indirekte effekt på de unge, der godt ved, at man ikke skal melde sig, fordi man under alle omstændigheder bliver sat i gang. Så kan man lige så godt finde noget selv, siger Niels Ploug. Ungeindsatsen betyder, at unge under 25 på kontanthjælp, modtager samme beløb som studerende. Mikkel Mailand mener, at den smidige danske model hjælper de unge til ansættelse. Den berømte flexicurity gør, at danske arbejdsgivere er klar til at hyre, hvad man kunne betragte som lidt usikker arbejdskraft. I lande med høj jobbeskyttelse vil arbejdsgiverne i højere grad holde sig tilbage med at hyre ung arbejdskraft, siger Mikkel Mailand. Samtidig nødvendiggør den danske model også, at de unge tager fat. Der er et udviklet arbejdsmarked for gruppen af unge, fordi der ikke er noget rigtigt lavtlønsarbejdsmarked herhjemme. Så i stedet udfylder de unge de job, siger Niels Ploug, der blandt andet nævner at mange cafeer og supermarkeder nok ikke ville kunne fungere uden at have studenter ansat. De gode tider på arbejdsmarkedet kan samtidig være en hæmsko for den fremtidige vækst, da det kan lokke unge fra uddannelse over i ufaglært arbejde. Det, at det er så relativt nemt for danske unge at skaffe sig et arbejde, kan være med til at forklare, hvorfor der er så stort et frafald på ungdomsuddannelserne. Hvis det bliver for surt på skolebænken eller for svært at få en praktikplads, så kan man altid gå et andet sted hen, og om ikke andet så får man da nogle penge ud af det. Det kan give anledning til noget korttidsoptimering, som ikke er så optimalt på langt sigt. Vi klarer os så godt, fordi der er en meget lav ungdomsarbejdsløshed. Det er desværre ikke fordi de unge er særligt uddannelsesaktive. Det ved vi fra andre opgørelser, siger Niels Ploug. mak@da.dk