AGENDA. Det er kun tilfældet for 39 procent af de offentligt ansatte kvinder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AGENDA. Det er kun tilfældet for 39 procent af de offentligt ansatte kvinder."

Transkript

1 26. april 27 7 Ansættelse Med dags varsel kan flertallet af de privatansatte børneforældre selv ændre arbejdstiden med op til to timer. Det gælder kun for et mindretal af de offentligt ansatte Privatansatte forældre har mest fleksibilitet 58 procent af de privatansatte kvinder med hjemmeboende børn har mulighed for selv at tilrettelægge arbejdstiden. Med dags varsel kan de selv ændre arbejdstidens placering med op til 2 timer. Det er kun tilfældet for 39 procent af de offentligt ansatte kvinder. Også mænd med hjemmeboende børn har mere fleksibilitet til f.eks. at gå til læge med syge børn, hvis de er ansat i det private. 72 procent af de privatansatte mænd har op til to timers fleksibilitet om dagen mod 53 procent blandt de offentligt ansatte. Det viser en specialkørsel i Socialforskningsinstituttets store undersøgelse om Privatansatte har indflydelse på arbejdstid Egen fleksibilitet op til 2 timer Kilde: SFI Kvinder Offentligt ansatte Mænd Privat ansatte 72 procent af de privat ansatte mænd har mulighed for selv at justere arbejdstiden op til to timer med dags varsel, hvis de for eksempel skal til læge med syge børn. Den mulighed har kun 39 procent af de offentligt ansatte kvinder. børnefamiliernes tilfredshed, som SFI har foretaget for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda. Ifølge Mette Deding, seniorforsker ved SFI, er det helt overvejende en positiv faktor for børnefamilierne, hvis forældrene har mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt. For mange er det en lettelse i dagligdagen at have muligheden for fleksibilitet - det gør det nemmere at håndtere de uforudsete ting, der altid dukker op i en families liv - både i forhold til arbejdet og i forhold til familien/børnene, siger Mette Deding, der dog også peger på en bagside af medaljen for nogle: Der er også tegn på, at fleksibiliteten kan give bagslag og blive en stressfaktor for den enkelte, der kan have svært ved at håndtere fleksibiliteten, f.eks. i form af muligheden for at arbejde hjemme. For nogle kan det blive svært at holde fri, siger Mette Deding. Margrethe Brun Hansen, psykolog og medlem af Familie- og Arbejdslivskommissionen, mener, at man er nødt til at se på, hvad der er godt for den enkelte familie. Nogle trives med en fast livsstruktur, andre ikke. Men alt andet lige mener jeg, at småbørnsfamilier har gavn af fleksibilitet i jobbet, siger Margrethe Brun Hansen. SFI har udskilt de betydningsfulde variable for børnefamiliernes vurdering af Østarbejdere strømmer til Den danske økonomiske vækst øges af en massiv tilstrømning af østarbejdere. Side 3 Krav fører til sygemelding Ledige, der mødes med en tidlig aktivering, melder sig oftere syge end andre ledige. Side 5 KL-formand lægger kursen Kommunesammenlægning fører til ringere åbningstid i mange institutioner. Side 6

2 26. april 27 Side 2 tilfredshed med balancen mellem familie- og arbejdsliv. Udover fleksibilitet i arbejdstiden for kvinderne, er daginstitutionernes lukketid, lægens åbningstider, transporttid og mængden af kvindens husarbejde blandt de betydningsfulde forklarende faktorer. Mads Lebech, formand for KL s Løn- og Personaleudvalg, mener, at selve jobbets indhold kan begrænse mulighederne for fleksibilitet i det offentlige. En meget stor del af de ansatte i den offentlige sektor arbejder med omsorg og borgerbetjening, og her er mulighederne for fleksibilitet begrænsede. En pædagog, der fx har en vagt mellem kl. 8 og 16, er jo nødt til fysisk at være til stede i dette tidsrum - det samme gælder for sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og flere andre grupper, som vi har mange af i kommunerne, siger Mads Lebech. Selv om de offentligt ansatte forældres fleksibilitet i forhold til egen arbejdstid er markant lavere end i det private, så afspejles det ikke i arbejdsgiverens mulighed for at bruge fleksibilitet i arbejdstiden. Ifølge tallene fra SFI s store undersøgelse er der nemlig flere offentligt ansatte kvinder og mænd end privatansatte, der peger på, at deres arbejdsgiver har mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt. Om man er ansat i det offentlige eller i det private har i sig selv ikke nogen betydning for, om der er balance mellem familie- og arbejdsliv, viser SFI s undersøgelse. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: 4.5 ISSN: A-kasser trænger til en modernisering ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening I den forgangne uge fejrede a-kasserne deres 1 års fødselsdag som markering af jubilæet for arbejdsløshedsforsikringsloven fra 9. april 197. Historisk set har a-kasserne spillet en afgørende rolle i udformningen af det danske arbejdsmarked. Grundtanken om at forsikre lønmodtagerne mod økonomisk ruin, i tilfælde af de mister arbejdet, er en hjørnesten på det danske arbejdsmarked. Det har banet vejen for fleksibilitet i ansættelsen og på arbejdsmarkedet som helhed, hvilket har været afgørende for dansk økonomis store omstillingsevne og høje erhvervsfrekvens. Problemet for a-kasserne og fagforeningerne er bare, at a-kassesystemet ikke længere er en forsikringsordning. 83 procent af alle, der modtager individuelt beregnede dagpenge, modtager det højest mulige dagpengebeløb. Og for en stor andel af disse vil dagpengene ikke afspejle det indkomsttab, som ledighed giver. Omvendt er der en stor gruppe lønmodtagere, for hvem kontanthjælpen er lige så attraktiv som dagpenge, og vel at mærke uden at der skal betales kontingent. Endelig er der udviklet et misforhold mellem dagpengeperiodens længde på 4 år og den jobdynamik, der eksisterer på arbejdsmarkedet i øvrigt. Hvis a-kasserne også i fremtiden skal være et attraktivt tilbud, er der behov for reformer. Både den enkelte lønmodtager og a-kasserne bør bære en vis del af forsikringsrisikoen, der nu bæres næsten fuldt ud af staten. Dagpengeperioden bør forkortes, således at den ikke i sig selv kan være diskvalificerende. Til gengæld bør ydelserne være højere i begyndelsen af dagpengeperioden og lavere senere hen i ledighedsforløbet, således at a-kasserne fortsat kan være relevante for store dele af arbejdsstyrken. Det ville være en reform fuldstændigt i tråd med flexicurity. Og en reform, der kunne give a-kasserne en fremtid.

3 26. april 27 Side Indvandring Østarbejdere strømmer til Danmark På bare et år er strømmen af østarbejdere fordoblet. 6. søgte om arbejdstilladelse i årets første kvartal, viser nye tal. Østarbejderne har øget den økonomiske vækst i Danmark. Tilstrømningen af østeuropæisk arbejdskraft er mere end fordoblet i forhold til sidste år. Ifølge Udlændingeservice søgte cirka 6. fra de nye østeuropæiske EUlande om arbejdstilladelse i årets første kvartal. Til sammenligning var der kun cirka 2.3 ansøgninger første kvartal 26. Ved udgangen af marts var der omkring 1.4 aktive arbejdstilladelser udstedt til østarbejdere mod 4.3 et år tidligere. Hertil kommer østarbejdere, der er i landet som udstationerede. De skal ikke søge arbejdstilladelse, og der er derfor ingen sikker viden om, hvor mange der arbejder i Danmark lige nu. Men ifølge Steen Bocian, chefanalytiker i Danske Bank, har det stigende antal østeuropæere haft stor betydning for det økonomiske opsvings holdbarhed. Det seneste år er beskæftigelsen vokset væsentligt mere, end ledigheden er faldet. Tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft har haft stor betydning for stigningen i arbejdsstyrken. Med kun 11. ledige er det afgørende for økonomien, at der er kommet arbejdskraft til fra Tyskland, Sverige og Østeuropa. Det har givet Antallet af østarbejdere er i kraftig vækst Antal aktive tilladelser til arbejdstagere fra de nye østeuropæiske EU-lande Over en fordobling i ansøgninger Antal modtagne ansøgninger. Marts 26 Marts 27 Kilde: Udlændingeservice højere vækst og det dæmper risikoen for, at opsvinget løber af sporet. Frederik I. Pedersen, økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er enig i, at der har været en positiv effekt. Tilstrømningen af østarbejdere har øget dansk økonomis produktion. Men om det havde bremset opsvinget, hvis de ikke var kommet, er svært at sige noget præcist om. Men generelt har det danske arbejdsmarked vist sig at være ekstremt fleksibelt med fald i ledigheden til rekord lavt niveau, stigende arbejdsstyrke, samtidig med at der har været stigninger i den gennemsnitlige arbejdstid, siger Frederik I. Pedersen. Østarbejdernes indtog i Danmark har ifølge en ny redegørelse fra Arbejdsdirektoratet ikke ført til, at der er sket en utilsigtet brug af arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge. Blandt udstedte arbejdstilladelser fra perioden 1. maj 24 til 31. december var der tretten personer fra de nye østeuropæiske EU-lande, der modtog dagpenge. Andet Kilde: Udlændingeservice Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og gartneri Industrien

4 26. april 27 Side Flexicurity A-kassemedlemskab hæmmer fleksibiliteten De mest fleksible danskere på arbejdsmarkedet er ikke medlemmer af en a-kasse, konkluderer forsker. Personer, der melder sig i a-kasse, bruger mere tid på ledighed og forskellige foranstaltninger som jobtræning. Ledige a-kassemedlemmer er mærkbart mindre fleksible end andre ledige, der ikke har meldt sig ind i en a-kasse. A-kassemedlemmerne er i højere grad ledige i en periode inden et jobskifte, de er ledige i længere tid, og de deltager oftere i foranstaltninger som jobtræning og lignende. Det konkluderer professor Niels Westergård-Nielsen i en analyse, der er bragt i et stort jubilæumsskrift i anledning af a- kassesystemets 1 års fødselsdag. De mest fleksible danskere på arbejdsmarkedet er ikke a-kassemedlemmer. De her tal er bevis for, at når folk får en økonomisk fordel ud af et a-kassemedlemskab, så tager de den også, siger Niels Westergård-Nielsen. I forbindelse med jobskifte har 28 procent af a-kassemedlemmerne en kortere eller længere periode med ledighed, hvor de modtager dagpenge. Derimod oplever kun 8 procent af ikke-medlemmerne en periode med ledighed, når de skifter job. A-kassemedlemmer er også i gennemsnit ledige i 1 procent længere tid end ikkemedlemmer. Niels Westergård-Nielsen forklarer, at a-kassemedlemmer har bedre råd til ledighed, da de modtager en højere ydelse end dem, uden et medlemsskab. Det giver mulighed for en anden søgeadfærd, og de kan planlægge deres jobskifte anderledes. Det giver dem også et mindre økonomisk incitament til at komme hurtigt i job. Det er uhensigtsmæssigt, at det er sådan. Systemet burde indrettes anderledes. For eksempel kunne man begrænse dagpengene i nogle situationer og forkorte den tid, man modtager dem. Midlertidig hjemsendelse er for eksempel et subsidie til at holde fri og holde virksomheden lukket, siger Niels Westergård-Nielsen. Han understreger dog, at a-kassesystemet giver en række fordele og er vigtigt for arbejdsmarkedet. Man kan bare godt diskutere, om prisen i nogle situationer ikke kan være for høj for det øvrige samfund, siger han. For at tage højde for, at de to grupper af ledige er ret forskelligt sammensat, undersøgte Niels Westergård-Nielsen, om adfærden ændrer sig, når en person melder sig ind i en a-kasse. Det gør den. Man begynder at bruge mere tid i arbejdsløshed mellem job, midlertidig hjemsendelse og forskellige foranstaltninger som jobtræning, siger Niels Westergaard Nielsen A-kassemedlemmer har oftere ledighedsperioder Medlem a-kasse Ikke-medlem af a-kasse Har ledighed før job i pct. Gennemsnitlig varighed i uger Kilde: Arbejdsløshedforsikringen, Udvikling og perspektiver 28 procent af a-kassemedlemmerne oplever en periode med ledighed mellem job. Det gør kun 8 procent af ikke-a-kassemedlemmerne. A-kassemedlemmer er i gennemsnit ledige i 2 uger, mens ikke-a-kassemedlemmer i gennemsnit er ledige i 18 uger. A-kasserne helt uenige Sekretariatschef Torben D. Jensen i A- kassernes Samvirke er helt uenig i, at et a- kassemedlemskab hæmmer fleksibiliteten. Han mener, at det gør det modsatte. Uden a-kasse ville lønmodtagerne ikke acceptere den jobusikkerhed, der er, og begynde at kræve strammere regler for blandt andet afskedigelse. Dét vil for alvor hæmme fleksibiliteten. Især i en tid med globalisering og krav til hurtig omstilling. Og i betragtning af, at medlemmet selv betaler en del af ordningen, så vil det ikke være rimeligt med forringede vilkår. Den reelle kompensationsgrad er i forvejen faldet markant og støt gennem årene, siger han.

5 26. april 27 Side Sygefravær Krav om jobsøgning førte til sygemelding Projekt Hurtigt i Gang fik flere ledige i beskæftigelse, ved at fremrykke jobindsatsen. Udsigten til aktivering førte dog også til flere sygemeldinger blandt de ledige i projektet. Ledige, som mødes med en tidlig og tæt jobindsats, melder sig oftere syge end andre ledige. Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, der har evalueret projekt Hurtigt i Gang. Hurtigt i Gang foregik i Sønderjylland og Storstrøm, hvor halvdelen af godt 5. nyledige i en forsøgsperiode blev mødt med tæt kontakt og kontante krav om deltagelse i jobsøgningskurser. Relativt mange bliver syge blandt de personer, der skal deltage i aktiviteterne under Hurtigt i Gang. I de første 3 ledighedsuger er der gennemsnitligt ca. 5 procentpoint flere på sygedagpenge blandt de ledige i deltagergruppen end blandt de ledige i kontrolgruppen. Der er især en stor stigning omkring det tidspunkt, hvor gruppen skal deltage i afklarings- og jobsøgningsforløbet, dvs. efter 5-6 ugers ledighed, skriver SFI i sin evaluering af projektet Hurtigt i Gang. Manglende joblyst Per Bech Grønning, chef for Jobcenter Guldborgsund, genkender billedet fra forsøget. Det var typisk, når vi kom med et tilbud til den ledige, at vi fik sygemeldingen. Det kan være tegn på, at folk er syge, men ikke har fået sygemeldt sig. Men det kan også være tegn på, at de ikke var interesseret i at blive aktiveret, siger Per Bech Grønning. SFI har samme tolkning af resultatet: Disse resultater tyder på, at nogle ledige helbredsmæssigt reagerer på den intensiverede indsats, eller at de forsøger at undgå at deltage i aktiviteterne under Hurtigt i Gang ved at melde sig syge. Hvilken forklaring, der har størst vægt, kan ikke umiddelbart afgøres med de foreliggende data, skriver SFI i evalueringsrapporten. Kilde: SFI, Hurtigt i gang. Hurtigt i gang Nyledige i AF Storstrøm og AF Sønderjylland blev i perioden november 25 til marts 26 brugt i et storstilet aktiveringsprojekt. Mere end 5. deltog i forsøget. Den særlige indsats over for deltagergruppen bestod i en fremrykket indsats og en hyppigere kontakt med de ledige: et to-ugers afklarings- og jobsøgningsforløb efter 5-6 ugers ledighed. kontaktsamtaler hver uge (Storstrøm) eller hver anden uge (Sønderjylland). aktivering i minimum tre måneder senest efter fire måneders ledighed. Testgruppen havde en markant kortere ledighedsperiode og var 2-3 pct. bedre til at komme i beskæftigelse. Vil man undgå for mange unødvendige sygemeldinger, er det afgørende, at man i jobindsatsen tager hensyn til den enkelte lediges behov og ønsker, mener Mette Skou Rasmussen, specialkonsulent i CABI, Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats i Århus. Vi kan altid finde nogen, som ikke gider arbejde. Men de fleste vil gerne, og har man en mere individuel tilgang, hvor man inddrager den ledige, vil man også undgå flere sygemeldinger, siger Mette Skou Rasmussen. Ifølge reglerne skal a-kassen vurdere den lediges rådighed, hvis den ledige 2 gange har meldt sig syg i forbindelse med en samtale eller et tilbud om aktivering. Overordnet set var projekt Hurtigt i Gang dog en beskæftigelsessucces. Evalueringen viser, at andelen, der finder arbejde på et givet tidspunkt, er gennemsnitligt 2-3 pct. større blandt de ledige i deltagergruppen end blandt de ledige i kontrolgruppen.

6 26. april 27 Side 6 Arbejdstid Hent børn tidligt i KL-formandens kommune Efter kommunesammenlægningen har den nye Rudersdal kommune besluttet at nedjustere åbningstiden i halvdelen af daginstitutionerne. Kun godt hver tiende rammes, siger kommunen, der ledes af borgmester Erik Fabrin, formand for KL. Rudersdal kommune i Nordsjælland, hvor borgmesteren, Erik Fabrin, også er formand for Kommunernes Landsforening, har besluttet at begrænse åbningstiden i kommunens daginstitutioner efter kommunesammenlægningen. Den kommune med de længste åbningstider tilpasses efter den med de korteste. Formanden for BUPL, Henning Pedersen, kalder det et rigtigt dårligt signal. Jeg synes, at det er et signal om ringere service, og at det lige er formanden for KL s kommune, er der en ekstra signalværdi i. Værdien skal ikke overdrives, men at selv Rudersdal føler sig foranlediget til dette, viser noget om kommunernes økonomi og deres prioritering. Det er i al fald stik imod, hvad vi hører fra forældrene, nemlig at åbningstiderne i forvejen er lige korte nok. Når en kommune vælger den laveste fællesnævner i forbindelse med en kommunesammenlægning, er det i hvert fald ikke, fordi at man har lyttet til forældrene. Man gør det af sparehensyn, siger han. Rudersdal er en fusion af Birkerød og Søllerød kommuner, og den nye kommune har besluttet at justere åbningstiden i Birkerød, så den harmonerer med åbningstiden i Søllerød. Dermed reduceres åbningstiden fra 1. januar 28 med 2,5 time om ugen for de tidligere borgere i Birkerød. Jacob Buhl Jensen er medlem af netværket af forældrebestyrelser i kommunen. Han har advaret andre kommuner mod udviklingen, for han mener, at serviceniveauet er ekstremt lavt. Man lytter slet ikke til borgerne og fjerner retten til selv at beslutte åbningstider fra den enkelte institution. Institutionen er udmærket selv i stand til at tilpasse åbningstiden, hvis der virkelig er tidspunkter, de ikke bliver brugt, siger han. Formanden for børne- og skoleudvalget i Rudersdal kommune, Jens Ive (V), siger, at kommunen har bedt institutionerne om selv at tælle, hvor mange børn der rent faktisk bruger de sene åbningstider. Det drejede sig kun om 1-12 procent, der var der efter kl. 17. Derfor indskrænker vi åbningstiden i det gamle Birkerød. Men derudover har vi besluttet, at ni af de store institutioner, bredt fordelt i kommunen, skal have mulighed for at holde længere åbent. Det betyder faktisk et serviceløft for dem, der bor i Søllerød-delen, for de har ikke haft den mulighed før, siger han, men erkender, at det kan betyde, at nogle børn skal skifte institution. Jacob Buhl Jensen mener ikke, at man kan bruge undersøgelsen til noget, for det fremgår ikke af den, om optællingen er sket på en tilfældig dag eller uge, eller om lederen er blevet spurgt om, hvordan det normalt er. Men faktum er, at en masse forældre nu får et problem, og børn skal over i en anden institution end deres vante. Desuden tvivler jeg på, at der kan skabes de nye pladser. For eksempel i mine egne børns institution, er der ventelister vi skal igennem først, siger han. Børn kræver særlig organisering Jens Ive mener, at når man vælger at få børn, så vælger man også at organisere sig anderledes, og typisk ordner forældrene det, så den ene afleverer sent, og den anden henter tidligt. Hvad med enlige forældre? Det er klart en udfordring, men vi tilbyder netop også disse ni institutioner, der skal kunne holde åbent til senere, siger han. De ni institutioners åbningstider er endnu ikke afgjort. Men hvad med en butiksansat, der arbejder 11-19? På sådanne ydertidspunkter må det være den enkelte, der selv betaler, og det er så spørgsmålet, om de vil det, eller om de ikke kan finde andre løsninger. Rudersdal sparer ifølge Jens Ive reelt en halv mio. kr. årligt på tilpasningen.

7 26. april 27 Side 7 Efterløn Hver tiende lærer på efterløn om fem år 6. lærere, svarende til 1 procent af lærerstaben, styrer mod efterløn de kommende fem år. Skolelederne mener, at behovet bliver nødt til at dækkes med lærere, der ikke er uddannet fra et seminarium I løbet af de kommende fem år vil godt 6. folkeskolelærere gå på efterløn. Det vil sige, at yderligere ti procent af den nuværende lærerstab fravælger lærergerningen og giver ekstra styrke til det problem, at skoleområdet får sværere ved at tiltrække seminarieuddannet arbejdskraft. Det viser en beregning ArbejdsMarkeds- Politisk Agenda har lavet. Små 12. lærere er på nuværende tidspunkt mellem 55 og 59 år. I 26 gjorde 53 procent af de lærere, der havde muligheden for det, brug af efterlønsordningen. Under forudsætning af, at nogenlunde samme andel fortsat vil vælge at gå på efterløn, betyder det, at godt 6. flere lærere er forsvundet fra klasseværelset om fem år. Og langt over halvdelen af de lærere, der vælger efterlønnen, trækker sig typisk tilbage allerede som 6-årige. Formanden for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorenzen, tror ikke på, at lærermanglen kan klares uden øget brug af ikke-seminarieuddannet arbejdskraft. Jeg håber det, men det er ikke realistisk. På det lange sigt skal vi arbejde med synet på folkeskolen, men på det Ca. 14 lærere på efterløn hvert år Bruttotilgang af lærere til efterløn. korte sigt bliver vi nødt til at bruge anden arbejdskraft. Allerede nu kan vi trække på akademikere, der har taget pædagogiske fag og folk fra pædagogseminariet, der supplerer med et liniefag i f.eks. dansk, siger han. Han mener, at skolerne gør meget for at holde på de ældre lærere, men at det er svært at konkurrere med en attraktiv ordning som efterløn. Og lærere er ofte gift med hinanden, og to lærere med en tjenestemandspension sidder som regel økonomisk rimeligt i det. Men vi prøver at fastholde dem. Alle skoler nedsætter antallet af undervisningstimer med 15 om året ud af ca. 69, når en lærer når de 6, siger han. Lærerne: Skoler gør ikke nok Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, mener ikke, at skolerne gør nok for at holde på de ældre lærere. For at vi kan begrænse brugen af ufaglært arbejdskraft, så må vi helt generelt gøre det mere attraktivt at blive i folkeskolen. Og skolerne mangler redskaber til at fastholde de ældre. Vi lægger op til at gøre det til et organisationskrav, at seniorområdet tages op. Mit eget forslag er, at vi som en del af seniorernes arbejdstid får en to-lærer-ordning, hvor en ældre lærer kan få en supervisions-opgave, så han eller hun kan aflaste en yngre kollega, siger han. Han afviser ikke brug af ikke-seminarieuddannede, men kalder det en nødløsning. Vi kan jo ikke sætte eleverne på venteliste, så det kan være nødvendigt med andre typer lærere i en overgangsperiode, siger han Kilde: Arbejdsdirektoratet Hvert år forsvinder omkring 1.4 lærere på efterløn. Over halvdelen er 6 år når de trækker sig tilbage. Hvis udviklingen fortsætter, vil yderligere ti procent af den nuværende lærerstab have trukket sig tilbage om fem år.

8 26. april 27 Side Arbejdsstyrke 95 procent af danske unge er i gang Der er ikke flere unge at tage af. 95 pct. er i arbejde eller under uddannelse. En kombination af gode tider og en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver Danmark førstepladsen Kun 5 procent af danske unge er ikke i gang med enten en uddannelse eller i arbejde. Resten af gruppen mellem 15 og 24 år er aktive ved studierne eller på arbejdsmarkedet, hvilket er rekord blandt alle OECD-lande. De gode økonomiske tider i Danmark har været med til at hjælpe de unge i gang, men den kontante beskæftigelsespolitik for de unge har også haft en betydning, mener Mikkel Mailand, lektor ved Københavns Universitet. Selvfølgelig skyldes de fine tal bland andet de gode konjunkturer, men aktiveringspolitikken gør det også sværere at gemme sig, siger Mikkel Mailand. Danske unge er de mest aktive Andel af de årige, der ikke er under uddannelse eller i arbejde, i pct. 24 Mex Græ Ita Pol Spa UK US Por Fra Irl Bel Tys CanAus Sve Fin Nor Hol Isl Dan Kilde: OECD Forskningschef ved SFI, Niels Ploug, mener også, at konjunkturerne har været en medvirkende faktor. Vi må gå ud fra, at den ungdomspolitik, vi fører, kombineret med de gode konjunkturer, har en effekt, siger Niels Ploug, og han fortsætter: Hvorvidt ungeindsatsen har virket diskuteres i forskerkredse. Men det er ikke urimeligt at sige, at det, at man har meget fokus på at få de unge i gang, både har en effekt på dem, der kommer i gang via systemet, og så en indirekte effekt på de unge, der godt ved, at man ikke skal melde sig, fordi man under alle omstændigheder bliver sat i gang. Så kan man lige så godt finde noget selv, siger Niels Ploug. Ungeindsatsen betyder, at unge under 25 på kontanthjælp, modtager samme beløb som studerende. Mikkel Mailand mener, at den smidige danske model hjælper de unge til ansættelse. Den berømte flexicurity gør, at danske arbejdsgivere er klar til at hyre, hvad man kunne betragte som lidt usikker arbejdskraft. I lande med høj jobbeskyttelse vil arbejdsgiverne i højere grad holde sig tilbage med at hyre ung arbejdskraft, siger Mikkel Mailand. Samtidig nødvendiggør den danske model også, at de unge tager fat. Der er et udviklet arbejdsmarked for gruppen af unge, fordi der ikke er noget rigtigt lavtlønsarbejdsmarked herhjemme. Så i stedet udfylder de unge de job, siger Niels Ploug, der blandt andet nævner at mange cafeer og supermarkeder nok ikke ville kunne fungere uden at have studenter ansat. De gode tider på arbejdsmarkedet kan samtidig være en hæmsko for den fremtidige vækst, da det kan lokke unge fra uddannelse over i ufaglært arbejde. Det, at det er så relativt nemt for danske unge at skaffe sig et arbejde, kan være med til at forklare, hvorfor der er så stort et frafald på ungdomsuddannelserne. Hvis det bliver for surt på skolebænken eller for svært at få en praktikplads, så kan man altid gå et andet sted hen, og om ikke andet så får man da nogle penge ud af det. Det kan give anledning til noget korttidsoptimering, som ikke er så optimalt på langt sigt. Vi klarer os så godt, fordi der er en meget lav ungdomsarbejdsløshed. Det er desværre ikke fordi de unge er særligt uddannelsesaktive. Det ved vi fra andre opgørelser, siger Niels Ploug.

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Kun få østarbejdere har fået arbejdstilladelse

Kun få østarbejdere har fået arbejdstilladelse 9. MAJ 25 8 INDVANDRING Kun få østarbejdere har fået arbejdstilladelse I forhold til før østudvidelsen har kun ca. 7 østeuropæere fået langvarig arbejdstilladelse i løbet af de seneste 2 måneder. 4 3 2

Læs mere

Overgangsydelsens død skabte jobboom

Overgangsydelsens død skabte jobboom 3. JUNI 25 11 BESKÆFTIGELSE Overgangsydelsens død skabte jobboom De ældre har båret hele væksten i den danske beskæftigelse de seneste syv år. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen. 1 9

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Kendskab til sociale ydelser

Kendskab til sociale ydelser Kendskab til sociale ydelser Danskere er uvidende om socialt sikkerhedsnet ASE har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om deres kendskab til dagpenge og kontanthjælp. Omkring hver tredje er enten

Læs mere

AGENDA. ArbejdsMarkedsPolitisk. Tilbagetrækningsalderen stadig lav. 9. marts 2006. Efterløn. Folk går tidligere på efterløn

AGENDA. ArbejdsMarkedsPolitisk. Tilbagetrækningsalderen stadig lav. 9. marts 2006. Efterløn. Folk går tidligere på efterløn 9. marts 26 4 Efterløn Efterlønsreformen fra 1998 virkede ikke efter hensigten, erkender tidligere arbejdsminister Ove Hygum (S). Nye tal viser, at tilbagetrækningsalderen ikke er hævet, hvilket var sigtet

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer

Langtidsledighed og initiativer Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed Ledighedens anatomi Konsekvenser af langtidsledighed Danmark og langtidsledighed Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

AGENDA. Dermed forhindrer kommunerne, at den

AGENDA. Dermed forhindrer kommunerne, at den 7. juni 27 1 Arbejdstid Forældre bruger i stor stil feriedage for at klare institutionernes lukkedage. LO mener, at kommunerne inddrager den fleksibilitet, der er opnået ved forhandlingsbordene. Feriedage

Læs mere

Jobformidling mellem regioner halter

Jobformidling mellem regioner halter 11. DECEMBER 2003 AF På trods af den støt stigende ledighed er der alligevel mangel på faglært arbejdskraft i visse dele af landet. Jobformidling mellem regioner halter Mens samlet set flere tusinde elektrikere,

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Flere kronisk syge beholder deres job

Flere kronisk syge beholder deres job 9. NOVEMBER 2000 SOCIALPOLITIK Siden 1994 er antallet af 28-aftaler, som er med til at fastholde og integrere kronisk syge i beskæftigelse, steget med knap 2.500 eller 37 pct. Flere kronisk syge beholder

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud JANUAR 2017 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk

Læs mere

AGENDA. 270.000 i 2010-50.000 flere end i dag, viser en en fremskrivning, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget.

AGENDA. 270.000 i 2010-50.000 flere end i dag, viser en en fremskrivning, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget. 6. april 26 6 Tilbagetrækning Det koster velfærdsstaten 9 mia. kroner, at 25. ekstra går på efterløn de kommende fire år. Tilbagetrækningen foregår frivilligt for langt de fleste. 6 5 4 5. ældre trækker

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

DAGPENGE KONTRA KONTANTHJÆLP LÆS MERE OM DINE MULIGHEDER

DAGPENGE KONTRA KONTANTHJÆLP LÆS MERE OM DINE MULIGHEDER VÆRD AT VIDE OM DAGPENGE KONTRA KONTANTHJÆLP LÆS MERE OM DINE MULIGHEDER Vidste du... Vidste du, at du kan få op til mere end dobbelt så meget i dagpenge, som du kan få i kontanthjælp? Vidste du, at du

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen 15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning.

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen KL Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 www.kl.dk September 2011 Layout: KL s trykkeri Tryk: Eks. Skolens Trykkeri Myter og fakta om

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009

Beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009 Beskæftigelsesplan 2010 Det Lokale Beskæftigelsesråd Argumentpapirer til brug for forberedelsen af beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009 Indholdsfortegnelse Indsats for det ordinære

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk? Nr. 19, 6. januar 2014 Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?, side 1 Nye sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk, side 3 Nyt besparelsespotentiale sætter tal på jobcentrets indsats, side 5 Nyt

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud FEBRUAR 2015 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser 1. maj 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen (33 55 77 12 eller 28 42 42 72) Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser Den økonomiske krise har for

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

AGENDA. Diskrimination på danske arbejdspladser er nu svær at få øje på, mener Erik Bonnerup, på baggrund af den nye undersøgelse.

AGENDA. Diskrimination på danske arbejdspladser er nu svær at få øje på, mener Erik Bonnerup, på baggrund af den nye undersøgelse. 1. marts 7 3 Integration Medarbejderne er blevet markant mere positive over for at få indvandrere som kolleger på arbejdspladsen. Svært at få øje på diskrimination på arbejdsmarkedet, mener ekspert. 1

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud SEPTEMBER 2015 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge

Læs mere

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

Salamimetoden. Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser Christiansborg den 9. februar 2017

Salamimetoden. Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser Christiansborg den 9. februar 2017 Salamimetoden Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser Christiansborg den 9. februar 2017 Hvad er arbejdsmarkedspolitik? Flaskehalse Match Efterspørgsel Udbud Marginalisering Flexicurity Fleksibelt arbejdsmarked

Læs mere

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København.

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 19. maj 2011 Kære Ayfer Baykal Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen

Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen Voldsomme angreb på dagpengesystemet Sidste år oplevede vi store angreb på de lediges rettigheder. - Halveringen af dagpengeperioden 2 4 - Fordobling af timekrav

Læs mere

3. Sammenhæng i den travle hverdag

3. Sammenhæng i den travle hverdag 3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

157.500 job tabt på et år

157.500 job tabt på et år Januar 2010 157.500 job tabt på et år Historisk jobtab i 2009 Mere end hvert tiende private job er forsvundet på et enkelt år Udviklingen fortsætter i 2010 Virksomheder fyrer flere end de selv forventer

Læs mere

Lønpresset stiger igen

Lønpresset stiger igen Marts 2010 Lønpresset stiger igen Danskerne har sluppet kriseberedskabet Arbejdsgiverne forventer stigende lønpres Størst lønpres i den offentlige sektor Det fremgår af Ofir.dk s Jobbarometer De danske

Læs mere