Udfordringer med unges valg og fravalg af it-specialist-uddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udfordringer med unges valg og fravalg af it-specialist-uddannelserne"

Transkript

1 Udfordringer med unges valg og fravalg af it-specialist-uddannelserne Almen, avancerede og specialistkompetencer Kompetencemangel Hvordan får vi uddannet flere it-specialister? 1. Mangel på unge på de digitale uddannelser I fremtiden får alle uanset jobfunktion behov for bedre digitale kompetencer. Det er derudover nødvendigt, at stadig flere medarbejdere får avancerede digitale kompetencer, der knytter sig til sektorspecifikke softwareværktøjer f.eks. bygningsingeniører, der kan bruge specialiserede beregningsprogrammer. Det afgørende i forhold til digitalisering er dog personer med itspecialistkompetencer medarbejdere, der evner at udvikle, drive og vedligeholde it-systemer. Af bilag 3 til dagsordenen fremgår det, at der er mangel på personer uddannet fra de videregående it-specialistuddannelserne, samtidig med at der er overudbud af personer uddannet fra de bløde it-uddannelser, der kombinerer it med andre elementer som f.eks. kommunikation. I dag har 28 pct. af itspecialisterne ingen formel it-specialist-uddannelse. I dette notat ses på de unges vej igennem de videregående it-uddannelser for at identificere, hvor der kan sættes ind, for at der uddannes flere unge med it-specialist kompetencer. 1 Notat beskriver endvidere, hvorledes der er en underrepræsentation af kvinder på it-uddannelserne og ser på såvel mulige årsager til dette som initiativer til at overvinde overrepræsentationen. 2. It-uddannelserne i Danmark Uddannelsessystemet har en række videregående it-specialistuddannelser (datamatiker, it-ingeniør, datalog m.m.), ligesom der er en række kombinationsuddannelser, hvor it er en del af uddannelsen, men hvor der indgår andre elementer f.eks. kommunikation m.m. I notatet benævnes de samlet som de bløde it-uddannelser (se bilag 1 nedenfor). 1 Undersøgelse er gennemført som en undersøgelse via et træk på Danmarks Statistiks databaser via forskeradgangen. Undersøgelsen omfatter på dimittender fra de videregående uddannelser i perioden Den totale population består af personer, som er dimitteret fra en videregående uddannelse i 2005 til Af disse er dimitterede fra it-uddannelser jf. senere. Sagsnr.: DI

2 Fra undersøgelser over hvem, der i dag arbejder som it-specialist, ved vi, at kun 28 pct. af dem, der i dag arbejder som it-specialist, har en formel it-specialistuddannelse og at f.eks. universitetsuddannede kandidater fra f.eks. matematik også har gode forudsætninger for at kunne fungere som it-specialister. Derfor er der også en kategori, der kaldes øvrige it-relevante uddannelser. 3. Udviklingen i nyuddannede fra de digitale uddannelser Størst stigning i dimittender fra de bløde it-uddannelser I 2014 blev der uddannet ca dimittender fra de videregående it-uddannelser. Fra 2005 til 2014 har der været en stigning i antal dimittender på over 60 pct. Væksten har dog kun været 30 pct. på it-specialist uddannelserne, mens de bløde it-uddannelser har haft en vækst på over 100 pct. Figur 1: Flere dimittender fra især bløde it-uddannelser Antal dimittender fra it-specialistuddannelser samt bløde it-udddannelser I alt specialist I alt bløde It-relevant (Samfundsvidenskabelig it, matematik mv.) Kilde: Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk Note: Universitetsbachelorerne er ikke med, da de primært fortsætter på en kandidatuddannelse. Dimensionering af optaget på de bløde uddannelser Flere skal søge itspecialistuddannelserne Mange af de bløde it-uddannelser har en høj arbejdsløshed for de nyuddannede. Disse uddannelser er blevet pålagt at optage færre studerende, da den tidligere regering indførte dimensionering på ledighedstruede videregående uddannelser. Da dimensioneringen indfases gradvist over fire år, vil optaget på de bløde it-uddannelser blive reduceret i de kommende år. Udfordringen for optaget på it-uddannelserne er dermed primært at få øget optaget på it-specialistuddannelserne. Institutionerne kan frit optage flere studerende på disse uddannelser og er generelt villige til at øge optaget, så udfordringen er at få flere unge til at søge optagelser. 2

3 Øget optag i de seneste år I de seneste år er der undtagen på datalogiuddannelsen - sket en stigning i søgningen til it-specialistuddannelserne. Det øgede optag er dog ikke tilstrækkeligt til at undgå den kommende mangel på it-specialister på i Søgningen og optaget skal derfor øges yderligere. Tabel 1: Ændring i søgning til it-specialist-uddannelserne Ændring i antal Procentændring Datamatiker % It-teknolog % Diplomingeniør (it) % Civilingeniør (it) % Datalogi % Softwareudvikling % I alt it-specialistuddannelserne % Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet, Optag 2016, 30. juli Hvordan er vejen til it-uddannelserne? De enkelte ungdomsuddannelser og valgfag vægter it forskelligt. Spørgsmålet er derfor, om det præger de unge til at søge ind på ituddannelserne. En større andel med en htx-baggrund Adgangsvejen til it-uddannelsen har for de fleste it-dimittender været en almen gymnasial uddannelse (stx). Dette gælder især itdimittenderne fra universiteterne. Set i forhold til øvrige dimittender fra videregående uddannelser er der en større andel, der har taget en teknisk gymnasial uddannelse (htx) som den adgangsgivende eksamen. F.eks. er det 28 pct. af dimittenderne fra civilingeniør- og dataloguddannelsen, der har en taget htx. For alle optagne på videregående uddannelser er det 4 pct. 3

4 Flest it-dimittender får adgang via en almen gymnasialuddannelse men også mange med htx Figur 3: Htx er en vigtig adgangsvej til it-uddannelser Dimittendernes ungdomsuddannelse (dimitttendårgang ) Matematik og samfundsfaglige Datalogi, civilingeniør mv. (bach) Diplomingeniør (mvu) Datamatiker og IT (kvu) 0% 20% 40% 60% 80% 100% STX, HF, HHX, anden gym og evt. adgangskursus Adgangsgivende forløb HTX Erhvervsfaglig uddannelse og evt. adgangskursus Gym samt erhvervsudd m.m. Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk Adgang via de tekniske erhvervsuddannelser Kan ikke siges om htx leder til flere på it-uddannelserne Kan særlige it-fag øge søgning og gennemførsel? Flere på de korte og mellemlange it-uddannelser har fået adgang via en erhvervsuddannelse eller har både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelser. Det er typiske en teknisk erhvervsuddannelser specielt med fokus på strøm og elektronik f.eks. elektronikfagstekniker. Tallene kunne indikere, at hvis en større andel unge tog en htxuddannelse, kunne det øge andelen, der efterfølgende læser en ituddannelse. Der er dog ikke gennemført evalueringer, der kan påvise, om det er htx-uddannelsen, der giver de unge lyst til at læse it-uddannelser, eller om de havde denne lyst i forvejen. Evalueringer har imidlertid vist, at unge med en htx-uddannelse og en matematiskrettet almen gymnasial uddannelse har mindre frafald på it-uddannelserne. Det er også interessant, hvor mange dimittender fra it-uddannelserne, der har taget de særlige it-fag på ungdomsuddannelserne, for at se om det kan være vejen frem til at få øget optaget flere på it-specialistuddannelserne. FAKTABOKS: It-relevante fag på ungdomsuddannelserne. Følgende fag på ungdomsuddannelserne anses for it-relevante (for de dimittendårgange der er undersøgt ) Datalogi Informationsteknologi It Multimedie Programmering Teknologi 4

5 Dimittender fra it-specialistuddannelser har i særlig stor grad taget it-relevante fag på deres ungdomsuddannelser. 2 Omvendt har studerende, der læser på de bløde it-uddannelser, i mindre grad end gennemsnittet af alle dimittender taget it-relevante fag på ungdomsuddannelsen. Der findes dog ikke undersøgelser, der direkte kan dokumentere, at det var de it-relevante fag, der førte til den senere it-specialist uddannelse. Figur 4: Mange dimittenderne på specialistuddannelserne har taget it-relevante fag på ungdomsuddannelsen Andel studerende der på ungdomsuddannelsen har taget itrelevante fag 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gennemsnit for alle bachelorer Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk Muligheden for at tage it-relevante fag på ungdomsuddannelsen blev desuden forøget i 2011, hvor valgfaget informationsteknologi blev indført som en forsøgsordning efter pres fra bl.a. DI. På baggrund af erfaringerne fra forsøgsordningen besluttede undervisningsministeren at indføre faget permanent i den gymnasiale fagrække. Det afløser en række af de tidligere it-fag i gymnasiet. Introducerer it som et kreativt skaberfag Målet med faget er at tilbyde gymnasieeleverne et moderne og fleksibelt it-fag, som kan tilrettelægges de enkelte gymnasiale uddannelser. Der er en bred spændvidde i faget, og eleverne lærer grundlæggende at se på it som et kreativt skaberfag. De hidtidige evalueringer af faget peger på, at både lærere og elever er tilfredse med det, men at der er en meget stor spændvidde i elevernes forudgående forudsætning. Der er f.eks. både elever, som ikke finder faget teknisk nok, og andre elever som finder faget for teknisk. Variationen i forventninger er delvis kønsbaseret. Overordnet beskrives faget som et drengefag, både hos elever og lærere. 2 Af de undersøgte IT-dimittender findes oplysninger omkring valgfag for personer. Det er specielt dimittender for de IT-specialist uddannelser, som under ungdomsuddannelsen har haft IT-relevante fag 5

6 Evalueringen blev desværre ikke tilrettelagt på en sådan måde, at det kunne undersøges, hvorvidt faget øger interessen og tilstrømningen til de videregående it-uddannelser 3. I 2014/2015 havde elever faget. 5. Stort frafald på nogle it-uddannelser Antallet af dimittender kan øges ved at der bliver færre studerende, der falder fra på uddannelserne. De korte og mellemlange har stort frafald Det er især de korte og mellemlange it-uddannelser, der har et betydeligt frafald og et frafald langt større end gennemsnittet for øvrige uddannelser. På datamatiker og it-teknologiuddannelsen er det dog lykkes at reducere frafaldet på uddannelserne, så det i 2012 kun er på 42,8 pct. mod 59,3 pct. i 2005 (efter tre års studie). Niveauet på de hårde it-uddannelser er stadig over niveauet på de øvrige uddannelser. Figur 5: Frafald på it-uddannelserne sammenlignet med øvrige mellemlange videregående uddannelser 40% Frafald på it-uddannelserne sammenlignet med øvrige mellemlange videregående uddannelser 30% 20% 10% 0% Diplomingeniør IT prof.bach. Gennemsnit frafald Frafald øvrige mvu Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk Manglende evner til programmering årsag til frafald I blev der gennemført en undersøgelse af årsagerne til frafaldet på de korte og mellemlange videregående it-uddannelser. 31 pct. angav det af stor eller særdeles stor betydning, at de ikke var dygtige nok til programmering, 31 pct. fandt det af betydning, at de ikke fik nok personlig tilbagemelding fra deres lærere og 31 pct. angav, at de havde mistet interessen for uddannelsen. Tidligere introduktion til programmering samt arbejde med uddannelsernes tilrettelæggelse er derfor oplagte indsatspunkter. 3 Evaluering af Informationsteknologi C/B som forsøgsfag på STX, HF, HTX og HHX (IT Universitetet, 2014): 4 Torben Pilegaard Jensen, Rikke Brown og Stig H. Jensen It-uddannelser de studerendes vurdering og frafald, ARF

7 Der findes ikke tilsvarende frafaldsmønster på universitetsuddannelserne. Her er det primært frafaldet på de bløde it-uddannelser, der er over niveauet på de øvrige uddannelser. Figur 6: På universitetsuddannelserne er frafald på it-uddannelserne ikke markant 40% 30% 20% 10% 0% Frafald på it-uddannelserne sammenlignet med øvrige uddannelser (pct.) Gennemsnit frafald Frafald øvrige lvu Frafald øvrige bachelor Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk Færre kvinder gennemfører Der er betydelige kønsforskelle på alle de videregående it-uddannelser. Langt færre kvinder end mænd gennemfører en videregående it-specialist uddannelse inden for en femårig periode, eneste undtagelse er kandidatuddannelserne. 7

8 Tabel 3: Studerende der afslutter uddannelsen senest efter 5 år (gennemsnit fra ) KVU Afslutter kvinder Afslutter mæn d Forskel mænd og kvinder Datamatiker og it 33% 49% 16% Multimediedesigner 59% 58% -2% Øvrige KVU 70% 65% -4% Diplomingeniør 48% 59% 11% It-prof.bach. 63% 67% 4% Øvrige MVU 71% 65% -5% Datalogi mv. bach 45% 51% 7% It-kombination bach 52% 55% 3% Matematik, samfundsvid. kombinationsudd. mv. bach 55% 51% -4% Humanistisk It- bach 77% 72% -4% Øvrige BACH 69% 64% -5% Datalogi samt civilingeniør, kand. 83% 81% -1% It-kombination, kand. 82% 75% -7% Humanistisk it, kand. 83% 76% -7% Matematik, samfundsvid. kombinationsudd. mv. kand 84% 80% -4% Øvrige kandidatuddannelser 80% 79% -1% Kilde: Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk Det gælder for alle uddannelserne, at de studerende, der falder fra, har et lavere adgangsgennemsnit end dem, der fuldfører. 5 Kvinderne, der falder fra, har dog et langt højere gennemsnit, end de mænd, der falder fra. Det kunne pege i retning af, at mænd i højere grad dropper ud pga. dårligere almene studiekompetencer, hvorimod der for kvinder kan være andre afgørende faktorer. Stort potentiale i at reducere frafaldet for kvinder Der er således et stort potentiale for at få uddannet flere dygtige itspecialister ved at få reduceret frafaldet herunder med et særligt fokus på kvinde frafaldet. 6. Betyder frafald helt farvel til it-uddannelserne? Kun en lille andel frafaldne på it-uddannelserne vælger i stedet en anden it-uddannelse. Det er mellem 3 og 9 pct. på de korte, mellemlange uddannelser samt bacheloruddannelserne. Så frafald på uddannelserne betyder, at de reelt ikke går videre ad it-vejen. På kandidatuddannelserne er det dog mellem 13 og 17 pct., der vælger en anden it-faglig uddannelse. Flere mænd søger en anden it-uddannelse Det er interessant, at der også her er kønsforskelle. På it-specialistuddannelser vælger 8 pct. af de frafaldne mænd en ny it-specialistuddannelse 6 pct. en matematisk/samfundsfaglig it uddannelse og 4 pct. en blød it-uddannelse. De tilsvarende tal for kvinderne er 5 Dette er statistisk signifikant undtagen for to af de bløde it-uddannelser. 8

9 hhv. 3, 2 og 1 pct. For kvinder, der falder fra it-uddannelserne, er det derfor et mere definitivt farvel til it-vejen. Tabel 4: Færre kvinder søger igen en it-uddannelse Afbrudt uddannelse Hård it- Tilgang specialist- uddan- Blød ituddan- MAT it uddannelse nelse 2010 (u. kandidat) nelse Anden uddannelse Kvinder Mæn d Hård itspecialistuddannelse 3% 1% 2% 0% Hård itspecialistuddannelse 8% 4% 6% 1% Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk Frafaldne fra it-specialistkandidatuddannelserne tjener godt Ca. 50 pct. af dem, der er faldet fra it-uddannelserne, er efterfølgende i beskæftigelse. De fleste får en løn på ufaglært/grundniveau, så deres arbejdsmarkedskvalifikationer er lave. Det interessante er dog, at de frafaldne på it-specialist kandidatuddannelserne i 2/3 af tilfældene får en høj løn efter, at de er faldet fra på uddannelsen. Det kan derfor antages, at en del af dem går direkte i job som it-specialist uden at få kandidateksamen i hus, hvilket også er et almen kendt problem på datalogistudiet. Hvis det ønskes, at denne gruppe skal få taget de sidste fag på eksamensbeviset kan øget udbud af enkeltfag eller en erhvervskandidatuddannelse 6 som it-specialist være en god mulighed. Tabel 5: Frafaldne fra it-specialistuddannelserne tjener godt Mellem Uddannelsestype Højt lønniveau lønniveau Grundniveau lønniveau Andet Hård it-specialist 67% 11% 9% 13% LVU Mat it 56% 16% 13% 15% Blød it 39% 15% 33% 13% Anden lvu 44% 17% 27% 12% Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk 7. Få kvinder på it-uddannelserne I modsætning til andre videregående uddannelser er der en lille andel kvinder på it-uddannelserne. Kvindeandelen var på 22 pct. i 2005, men er dog steget med 7 procentpoint til 29 pct. i Hovedparten af kvinderne læser på de bløde it-uddannelser, f.eks. er 6 Erhvervskandidatuddannelsen er en nyt uddannelsestype, der giver mulighed for at tage en kandidatuddannelse på fire år sideløbende med erhvervsarbejde. DI, universiteterne m.fl. har udviklet modellen regeringen har tilsluttet sig modellen. 9

10 50 pct. af dimittenderne på Humanistisk-it kvinder, og multimediedesigneruddannelsen har også en stor kvindeandel. Det er også på disse uddannelser, at kvindeandelen er steget siden Få kvinder studerer på it-specialist-uddannelser På it-specialistuddannelserne er der gennemsnitligt mellem 7 og 14 pct. kvinder og andelen har været let aftagende siden Figur 7: Andel kvindelige dimittender (2005 til 2014). 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10, ,0 Kilde: Danmarks Statistiks forskerdatabaser, DI-udtræk Stort potentiale for flere it-specialister hvis kvindeandelen øges. Der er altså et stort potentiale for at øge antallet af dimittender fra it-specialistuddannelserne, hvis flere kvinder søgte og blev optaget på disse uddannelser. I USA har man undret sig over, at it-erhvervet, der i starten også var præget af mange dygtige kvinder, efterfølgende i så høj grad er blevet mændenes domæne. Her har man peget på, at fremkomsten af den personlige computer og at det primært var drengene, der fik en, betød, at kvinderne hurtigt kom bagud med it-kompetencer og derfor gled ud af faget. I Danmark kan der observeres samme tendens i 80 erne var andelen af kvindelige studerende på bl.a. datalogi betydeligt højere og andelen af kvinder og mænd var i slutningen af 60 erne den samme. Women Active in the ICT Sector EU-kommissionen arbejder aktivt for at øge andelen af kvinder i it-branchen. I 2013 udgav kommissionen rapporten Women Active in the ICT Sector 7, som undersøgte den nuværende situation for kvinder i den europæiske it-sektor

11 Kvinder er underrepræsenteret i den europæiske it-sektor Undersøgelsen kom frem til, at kvinder stadig er underrepræsenteret i it-sektoren i Europa. Andelen af kvinder i it er således ikke kun lav i Danmark. I snit er godt 80 pct. af IKT-specialisterne mænd. Det fremgår af tabel 6. Tabel 6: IKT-specialister i EU pct., 2014 Mænd Kvinder EU Danmark Tyskand Sverige Finland Estland Kilde: Eurostat Mulige forklaringer på kvinders lave interesse I debatten om baggrunden for at færre kvinder søger it-uddannelser har der været peget på flere mulige forklaringer, blandt andet: Tidlig prægning Det er tidligt i børns udvikling, at interessen for det tekniske og logiske hhv. humanistiske og kreative dannes, og det er styrende for deres valg stærkt understøttet af forældrene og især mødrenes påvirkning af uddannelsesvalg. Modefag De unges valg er på den ene side præget af det sjove og spændende og at holde alle døre åbne, og på den anden side at kunne vælge modefag med politik, medier og design og andre velklingende titler på forskellige studieretninger. Herunder også en forestilling om i hvilke fag man får en spændende karriere og et velbetalt job. Fokus på teknik frem for formål Forhold såsom det faglige indhold, sprogbrug, manglende ligestilling og et image som en verden domineret af mandlige nørder, hvor software laves af mænd til mænd, skulle mindske kvinders interesse. Uddannelserne er for de teknologibegejstrede og fokus er på teknikken. I stedet har kvinder større interesse i fag, hvor teknologi skal bruges til et større overliggende formål. Rollemodeller og camps for piger Der er taget en lang række initiativer fra både uddannelsesinstitutioner, virksomheder og civilsamfundet i øvrigt for at få øget andelen af kvinder, som uddanner sig indenfor it. Det gælder fx rollemodeller og at lave særlige it-camps for piger og kvinder. Selvom antallet af kvinder er øget, er andelen af kvinder uændret nærmest faldende på de videregående it-uddannelser. I 2016 er andelen af kvinder 27 pct., hvilket er et fald på 1-2 pct. i forhold til de seneste foregående år. 9 Samtidig er der på it-området de-facto ligeløn. 8 Women Active in The ICT Sector (EU-Kommissionen, 2013: 12). 9 Uddannelses- og Forskningsministeriet: Optag 2016, nr

12 Det tyder på, at kvindernes valg og præferencer skabes tidligt og fastholdes gennem uddannelsessystemet. Dertil kommer en opfattelse af it som et snævert område både, hvad angår teknologien som sådan og de jobfunktioner og roller, man indtager. For at få flere kvinder uddannet inden for it skal der sættes ind for at ændre på opfattelsen af, hvad en it-uddannelse indebærer for ens arbejdsliv og rolle i samfundet. 9. Hvilke initiativer er allerede taget? I Danmark er der for at afhjælpe it-manglen allerede igangsat en række initiativer fra grundskolen (jf. bilag 4) til videregående uddannelserne. På ungdomsuddannelserne er der bl.a. indført særlige it-fag, kampagner rettet mod at flere læser it-uddannelserne og nogle enkeltstående initiativer målrettet kvinder. Desuden er it-uddannelserne en del af Engineer the future kampagnen på: Engineerthefuture.dk. Her kan unge bl.a. ud fra deres interesser sporer sig ind på, hvilken teknisk videregående uddannelse de er interesseret i, og her er der både kvindelige og mandlige rollemodeller. Kampagnen ønskes udvidet med en teknologipagt. Netværk dannet af virksomheder og uddannelsesinstitutioner Der er også kampagner, hvor private virksomheder indgår, som bl.a. Jet-Net. Jet-Net er et netværk dannet af virksomheder, grundskoler og gymnasier, som skal øge børn og unges interesse i naturvidenskab. Netværkets aktiviteter er udformet således, at de kan være med til at øge unges lyst til at tage en videregående uddannelse inden for det naturvidenskabelige område. Virksomhederne, som indgår i netværket, inviterer bl.a. skole- og gymnasieklasser ud for at se og opleve, hvordan hverdagen er på en teknisk og naturvidenskabelig arbejdsplads. Jet-Net bliver koordineret af naturvidenskabernes hus, som er et non-profit udviklings- og besøgscenter. Centerets formål er at bygge bro mellem uddannelse og erhvervsliv og arbejder aktivt for at sikre, at flere unge vælger en uddannelse inden for naturvidenskab og teknik. Pt. deltager 45 skoler/gymnasier og 55 virksomheder i samarbejdet 10. Videregående uddannelser Der er også igangsat konkrete initiativer på de videregående uddannelser. Eksempler på initiativer på de videregående uddannelser er: It-camp på Aalborg og Aarhus Universitet Aalborg Universitet har i 2016, efter inspiration fra Aarhus Universitet, lanceret en it-camp for piger i alderen år. It-campen skal få flere kvinder til at interessere sig for IT og vælge en uddannelse inden for området. DI Digital har længe støttet campen på Aarhus Universitet

13 It-camp for piger 30 piger kan deltage i campen, som forløber over 48 timer. Med campen håber Aalborg Universitet at kunne øge pigers interesse for it og skabe bevidsthed om de karrieremuligheder, it kan give. På Aalborg Universitet mener de, at en anvendelsesorienteret tilgang til it tilgodeser pigers måde at tænke it på, og it-campen har derfor fokus på at lære pigerne, hvordan it kan løse konkrete problemstillinger 11. Initiativer til at øge informationen om it Gruppen af initiativer til at øge informationen om it-uddannelser er naturligt nok alle koncentreret omkring de videregående uddannelser. Overblik over videregående it-uddannelser Future People De otte danske universiteter er gået sammen i samarbejdet Future People for at udbrede kendskabet til de it-uddannelser, universiteterne tilbyder. Future People kampagnen giver bl.a. igennem sit website studiesøgende et overblik over, hvilke it-uddannelser der findes på universitetsniveau. På kampagnens hjemmeside bliver hver uddannelse grundigt beskrevet, så ansøgeren selv kan finde den it-uddannelse, som passer til egne interesser 12. Synliggøre gode historier og rollemodeller Engineer the future og teknologipagt Engineer the future er en teknologisk alliance mellem universiteter, danske virksomheder, DI, IDA og Foreningen for rådgivende Ingeniører. Alliancen arbejder for at øge unges lyst til at tage en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse ved at synliggøre rollemodeller og gode historier fra feltet. Ved at bringe danske teknologieksperter og ingeniører i front håber Engineer the future, at flere unge vil drømme om et arbejdsliv inden for teknologi og naturvidenskabelig forskning. Alliancen er foreløbig planlagt til at løbe fra Teknologipagt Alliancen er planlagt videreudviklet til en Teknologipagt, med forslag om, at regeringen sætter sig i spidsen for en national strategi, der skal løse den kompetenceudfordring, som danske produktionsvirksomheder står overfor. Det er DI, Dansk Metal, Ingeniørforeningen IDA og ATV m.fl., der står bag ideen. Parterne har sammen sendt et brev til statsministeren om ideen. Statsministeren kvitterede for ideen på DI s Produktionsdag. Det er Troels Lund Poulsen, der skal være regeringstovholder på indsatsen

14 Ideen bag en Teknologipagt er at skabe en samlet satsning på øgede tekniske kompetencer ved at få uddannelses-, erhvervs-, regional-, vækst- og beskæftigelsespolitik til at spille sammen. Forbilledet er den hollandske regerings»techniekpact«fra 2013, som har skabt øget fokus og effekt, når det gælder om at ruste en nations teknologiske parathed. Tænk som en datalog Datalogi-studiet på Aarhus Universitet har udviklet en test, som med 24 spørgsmål kan vise potentielle ansøgere, om de tænker som en datalog. Testen er tænkt som en slags alternativ studievejledning, hvor ansøgere kan få en fornemmelse for, hvilken slags logik og problemstillinger en datalog beskæftiger sig med. Håbet er, at testen ultimativt kan sikre et bedre optagelsesmatch ved at minimere antallet af ansøgere, som har misforstået, hvad uddannelsen går ud på. Samtidig er målet, at testen kan være med til at vække interessen hos folk, der tænker som en datalog, men som endnu ikke har overvejet at tage uddannelsen. Testen er blevet rundsendt til landets gymnasier og indtil videre har mere end potentielle datalogistuderende taget prøven

15 Bilag 1 It-specialist og bløde it-uddannelser Der findes fire typer af hele videregående uddannelser i Danmark: Erhvervsakademiuddannelser er korte videregående uddannelser(kvu) på 2 år. Professionsbacheloruddannelser ofte på 3½ år er mellemlang videregående uddannelse (mvu). Universitetsbacheloruddannelse (bach) på 3 år, der i dag primært bruge på at søge optagelse på en kandidatuddannelse. Universitetskandidatuddannelse (lvu) på 2 år I notatet benyttes gentagne gange hhv. it-specialist og bløde ituddannelser. Under disse to kategorier indgår følgende: It-specialist-uddannelser Datamatiker og IT (kvu) Diplomingeniør (mvu) Datalogi mv. (bach, lvu) Civilingeniør (bach, lvu) Bløde it-uddannelser IT professions bachelor (mvu) IT-kombinations uddannelser (bach, lvu) Humanistisk IT (bach, lvu) Multimediedesigner (kvu) 1 Desuden er der: Øvrige it-relevante uddannelser Samfundsfagligt it samt matematik m.m. (bach, lvu) 1 Multimediedesigner er taget med, da uddannelsen er med i Uddannelses- og Forskningsministeriets liste af it-uddannelser. Reelt bør uddannelsen nok klassificeres inden for medie eller design. 15

For få kvinder uddanner sig til itspecialister

For få kvinder uddanner sig til itspecialister Henrik Valentin Jensen hjn@di.dk NOVEMBER 2016 For få kvinder uddanner sig til itspecialister Virksomhederne mangler it-specialister, og problemet forventes at stige i de kommende år. Hvis flere kvinder

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Inquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet.

Inquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Inquisite Page 1 of 5 Din baggrund Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Køn Mand Kvinde Hvor gammel er du? (vælg antal år) Under

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 203 Offentligt Charlotte Rønhof Almen dannelse og erhvervskompetence Fra almen dannelse til arbejdspladsen Almen dannelse Grundskole Gymnasiale

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,

Læs mere

Studievalg Sydjylland. Hjælper dig med valg af videregående uddannelse og karriere

Studievalg Sydjylland. Hjælper dig med valg af videregående uddannelse og karriere Studievalg Sydjylland Hjælper dig med valg af videregående uddannelse og karriere Hvem er Studievalg Sydjylland? 1 af 7 vejledningscentre under Uddannelsesministeriet Specialiseret i vejledning inden for

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Spørgeskema til private og offentlige virksomheder

Spørgeskema til private og offentlige virksomheder Behovet for IT-arbejdskraft og ITkompetencer Spørgeskema til private og offentlige virksomheder Behovet for IT-arbejdskraft og IT-kompetencer 1 Virksomhedens IT-medarbejdere 1. Hvor mange medarbejdere

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Version: 3.0 Den 21. januar 2011 NOTAT 21. januar 2011 J.nr. 2009-0008415 Vejledning til registrering af vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør You ve Got The POWER Bliv energi-ingeniør Hele verden er ved at revolutionere den måde, vi producerer og bruger energi på. Min ambition er, at Danmark er med forrest i feltet, når det gælder kampen mod

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version

Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version Brugergruppemøde, Vejle Irena Stefaniak 25. september 2015 Overblik 1. Uddannelse (HUD) den gamle og den nye: HFAUDD (4-digit

Læs mere

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag 2016 (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser 1. Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Fremtidigt behov for it-specialister

Fremtidigt behov for it-specialister AAU 21. nov. 14 Fremtidigt behov for it-specialister Vi uddanner for lidt og forkert Optagets mix skal ændres AAU flytter viden Henrik Valentin Chefkonsulent DI ITEK Mangel på den rette it-arbejdskraft

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008 af Hanne ech Dette notat er en opdatering af notatet Studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser, da elevernes eksamensresultater nu er opdateret

Læs mere

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Søgning 2015 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 19. marts, 2015 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere