År: 2013 Semester: 2 Hus: 22.2 Projekttitel: Anerkendelse af heroinafhængige Projektvejleder: Kristine Esrom Raunkjær Gruppe nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "År: 2013 Semester: 2 Hus: 22.2 Projekttitel: Anerkendelse af heroinafhængige Projektvejleder: Kristine Esrom Raunkjær Gruppe nr."

Transkript

1 Forside til projektrapport 2. semester, 2013: År: 2013 Semester: 2 Hus: 22.2 Projekttitel: Anerkendelse af heroinafhængige Projektvejleder: Kristine Esrom Raunkjær Gruppe nr.: 7 Studerende (fulde navn og studie nr.): Marie Christin Heise Mandeep Singh Stephanie Skarnvad Sterup Laila Bouayadi Miriam Maria Schriwer Hagström Der skal angives hvor mange antal anslag der er i opgaven. Anslag er eksklusiv bilag: ideomfanget af projektrapporten, afhænger af gruppestørrelsen og skal være: sider hvis der er 2-3 medlemmer i gruppen, sider hvis der 4-5 medlemmer i gruppen, sider hvis der er 6-7medlemmer i gruppen og sider hvis der er 8 medlemmer i gruppen. Fraviger projektrapporten overstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven. Bilag indgår ikke i sideomfanget. Siderne er normalsider, med 2400 anslag pr. side.

2 2013 Roskilde Universitet Anerkendelse af heroinafhængige Engelsk og dansk resume Indhold Marie Christin Heise Mandeep Singh Stephanie Skarnvad Sterup Laila Bouayadi Miriam Maria Schriwer Hagström Roskilde Universitscenter Side 2 af 102

3 Anerkendelse af Heroinafhængige. Dette projekt er bygget på baggrund af behandlingstilbuddet Valmuen, som vi benytter som case. Valmuen er et behandlingstilbud for heroinafhængige hvor behandlingen foregår ved udbydelse af lægeordineret heroin. Behandlingstilbuddet har vist sig at have mange positive effekter, blandt andet en mindskelse i kriminaliteten blandt de tilknyttede brugere. Vi har gennem Axel Honneths anerkendelsesteori analyseret hvilke barrierer og muligheder for anerkendelse som Valmuen har medført for de heroinafhængige. Ved at kunne påpege hvor der specielt ligger barrierer i forhold til tilbuddet, har vi benyttet borgerinddragelsesteori til at komme med bud på hvordan man gennem udvikling af inddragelse, i eksempelvis planlægning og videreudvikling af Valmuen, har mulighed for at opnå anerkendelse i højere grad. Vi konkluderer sidst i projektet at man ved benyttelse af borgerinddragelse kan formå at udvikle et behandlingssystem som anerkender, og som vil være muligt at overføre til andre behandlingstilbud. recognition of heroin addicts. This project is built on the basis of treatments offered by Valmuen, which we use as a case study. Valmuen is a treatment offer for heroin addicts, where the treatment is offered by prescribed heroin. Treatment Offer has shown to have many positive effects, including a reduction in crime among the heroin addicts We have used Axel Honneth's recognition theory, which will help us to analyze the barriers and the opportunities for recognition which the offers of Valmuens treatment has led to the heroin addicts. By being able to point out where there are specifically barriers to that offer, we have used citizen theory to come up with suggestions on how to implement the development of involvement in planning and development of the treatment offer Valmuen, and how this will lead to an opportunity to gain recognition to a greater extent. We conclude at the end of the project that by the use of citizen involvement it can be managed to develop a processing system that recognizes and which will be possible to transfer to other offer treatments. Side 3 af 102

4 Indhold Indhold Anerkendelse af Heroinafhængige recognition of heroin addicts Introduktion Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Tværfaglighed Begrebsafklaring Metodeafsnit Casestudie Metodologi Procesforløb og Afgrænsning Analysestrategi Empiri Sundhedsstyrelsens definition af misbrug (Link: Hvad er misbrug) Præsentation af interviewpersonerne Winnie Jørgensen: Tine Nona Zober: Artikel i Hus Forbi Høring om lægeordineret heroin Lægeordineret heroin set i lyset af heroinmisbrugerens gadebillede og hverdag generelt Midtvejsevaluering af ordningen om lægeordineret heroin Beslutningsforslag om udvidelse af ordning med lægeordineret heroin Teori Axel Honneths anerkendelsesteori Ringeagt Kritik af Axel Honneths anerkendelsesteori Sammenhæng mellem de to teorier Teori om borgerinddragelse Side 4 af 102

5 Nærdemokrati: Kritik/ ulemper af/ved borgerinddragelse Analyse Private sfære Svigt i de nære relationer Delkonklusion Retslige sfære Kriminalitet Kontrol ved injicering Ekskludering Delkonklusion Solidariske sfære Vigtigheden i tilhørsforhold Valmuens åbningstider Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste: Bilag Bilag 1 Interview med Winnie Bilag 2 Interview med Tine Bilag 3 ASI-Skema Bilag 4 Mailkorrespondance Bilag 5 Sisse Introduktion Dette kapitel skal sætte læseren ind i de tanker vi har gjort os om projektet. Kapitlet vil indeholde en beskrivelse af projektet, problemstillingerne vi har arbejdet ud fra samt de metodiske og teoretiske overvejelser der er blevet taget op i forbindelse hermed. Side 5 af 102

6 1.2 Problemfelt Heroin blev fremstillet for første gang af den engelske kemiker Alder Wright, i Det blev genfundet af den tyske kemiker Heinrich Dreser fra medicinalfirmaet Bayer, der solgte det som ikke-vanedannende middel, blandt andet mod hoste til børn, fra 1898 til Herefter opdagede man at heroin er stærkt vanedannende. Siden hen har man desuden fundet ud af at heroinen går ind og påvirker centralnervesystemet, hvilket betyder at stoffet giver en lettere lammelse i hjernen og kroppen, hvilket medfører at heroin kan være dødelig i for store doser, da det i sådanne tilfælde går ind og hæmmer lungefunktionen samt påvirker den regelmæssige hjertefunktion. I 1914 blev stoffet gjort ulovligt i USA (Link: Reden). Den første lovgivning om euforiserende stoffer i Danmark er fra 1955, det var her det blev ulovligt at besidde heroin (Link: Lov fra 1955, S. 5). I dag ser situationen således ud: Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport om stofafhængige i Danmark fra 2009 skønnes der at være stofafhængige. Dette viser en stigning i antallet af skønnede stofafhængige i forhold til undersøgelserne fra henholdsvis 2001, 2003 og Ydermere viser undersøgelserne at der skønnes at være stofbrugere der injicerer, hvilket vil sige at de fixer. (Link: Narkotikasituationen i Danmark, S. 30). Ud af de skønnede stofafhængige skønnes at være afhængige af heroin (Link: ). Heroin bliver oftest solgt og købt på det illegale marked hvor der er tårnhøje priser, dette betyder at heroinafhængige ofte bliver infiltreret dybt i kriminalitet eller prostitution, hvilket medfører en række sociale problemer for de heroinafhængige (Lin: Reden). Grundet den kriminalitet, prostitutionen og de sociale problematikker, som de heroinafhængige ofte kæmper med, kan de ses som en udsat gruppe i samfundet. Da heroin er ulovligt at besidde, købe og sælge, er det derfor ganske svært at agere inden for lovens rammer, og heroinafhængige er derfor en gruppe afvigere fra samfundet. Vi har et ansvar for vores dårligt stillede i samfundet, og derfor ydes der hjælp til heroinafhængige, der varetages af kommunerne. Hjælpen indbefatter både behandling til at blive stoffri og skadesreducerende. Det er således kommunerne der har ansvaret for den sundhedsmæssige og sociale behandling af de heroinafhængige, men en række andre offentlige instanser har ansvaret for de mere overordnede Side 6 af 102

7 rammer. Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der er ansvarlige for den lovgivning der er om euforiserende stoffer, desuden har de ansvaret for at kontrollere den narkotika der anvendes til medicinske formål. Ministeriet har derudover ansvaret for de forebyggende tiltag og for den medicinske del af stofbehandlingen. Sundhedsstyrelsen hører under Ministeriet og varetager statslige kerneopgaver, så som behandling af heroinafhængige. Det er også Sundhedsstyrelsen der sætter de faglige rammer for den medicinske og den lægelige behandling. Derudover er dens opgave at undersøge og vurdere hvordan stofsituationen ser ud Danmark, samt at overvåge og sikre at de faglige rammer, de har sat, bliver overholdt. Det er kommunernes ansvar at udføre selve behandlingen af de stofafhængige. Regeringen har en målsætning om at gøre op med den store dødelighed blandt stofafhængige, specielt i Københavnsområdet, de vil desuden gøre op med de negative konsekvenser der kan være som følge af stofafhængigheden på gaden, som marginalisering og udstødelse (Link: Narkotikasituationen i Danmark, S. 10). På trods af dette, registrerede Rigspolitiet 285 stofrelaterede dødsfald i Størstedelen af dødsfaldene var som følge af forgiftninger, de resterende var i forbindelse med følgesygdom, selvmord, ulykker og vold relateret til stoffer (Link: Narkotikasituationen i Danmark, S. 7). Regeringen har desuden en målsætning om at der skal der skal være et særligt fokus på udsatte grupper og at individet skal varetages med både respekt og omsorg. Alligevel var halvdelen af de stofafhængige, som Sundhedsstyrelsen skønnede at der var i Danmark, ikke kendt af behandlingssystemet inden iværksættelsen af sundhedsstyrelsens undersøgelse om hvordan den danske stofsituation så ud i Danmark i Derudover ses en nedgang i antallet af de opiatafhængige der søger behandling, i forhold til tidligere undersøgelser (Link: Narkotikasituationen i Danmark, S. 13). Opiatafhængige er personer der er der er afhængige af opiater, som er stoffer der er udviklet af opiumsvalmuen, så som rå-opium, morfin og heroin (Link: Opiater). At der ses en nedgang i antallet af opiatafhængige der er indregistrerede i behandlingssystemet, ses i denne projektrapport som et problem, da konsekvenserne af stofafhængighed på gaden, kan være stigmatiserende og ses som en udstødelse af majoritetssamfundet. (Link: Narkotikasituationen i Danmark, S. 31 og 10). For at kunne inddrage alle borgere i samfundet og gøre op med stigmatisering og udstødelse, ses anerkendelse i denne projektrapport, som en vigtig faktor, da manglende anerkendelse blandt andet kan ses Side 7 af 102

8 i form af ekskludering. Med ændring af loven om euforiserende stoffer i 2007, blev det lovligt at bruge lægeordineret heroin i en skadesreducerende behandling til de heroinafhængige (Link: Lovgivning). Dette medfører at de heroinafhængige der indgår i behandlingen med lægeordineret heroin ikke længere skal skaffe deres stoffer på det illegale marked hvor der er tårnhøje priser, og dermed ikke bliver infiltreret i kriminalitet, og gennem dette ikke i lige så høj grad afviger fra majoritetssamfundet. I projektrapporten vil vi undersøge om dette kan ses som en mulighed for anerkendelse. Behandling med lægeordineret heroin har været iværksat i Danmark siden 1. marts Der er i dag, fire år senere, fem forskellige behandlingsenheder hvor der behandles med lægeordineret heroin. Dette er henholdsvis i Københavns Nordvestkvarter, Hvidovre, Århus, Odense og Esbjerg. (Link: Midtvejsevaluering). Den største af disse blev oprettet i Københavns Nordvestkvarter og kaldes Valmuen. Ud fra de behandlingstilbud som fulgte med tiltaget, fulgte også en række negative effekter så som ekskludering af heroinafhængige, som ikke opfylder kriterierne for at komme i behandling på Valmuen, da den blandt andet ikke tilbyder heroin der kan sniffes eller ryges. Vi vil i denne projektrapport undersøge om dette kan være en barriere for at opnå anerkendelse (Link: Vejledning). Tilbuddet virker til at være udviklet til en speciel gruppe, og Valmuens brugere skal komme to gange daglig for at injicere, første gang mellem klokken og og anden gang mellem klokken og Dette kan problematiseres i forhold til brugernes mulighed for at arbejde og jobaktivering (Link: Hus Forbi). Ydermere skal brugerne overvåges før, under og efter de injicerer, når de indgår i behandlingen med den lægeordinerede heroin (Link: Midtvejsevaluering, S. 26). Vi vil undersøge i hvilken grad dette kan være med til at begrænse brugerne i deres bestemmelse over aktiviteter i deres hverdag. Udover behandling med den lægeordinerede heroin, bliver der også udbudt psykosocial behandling. Vi vil undersøge om der ved siden af bliver udbudt psykologbehandling og om den behandling der udbydes, er tilstrækkelig (Link: Valmuen). Vi ønsker således at undersøge behandlingstilbuddet Valmuen ved at se på de forhindringer og potentialer der er for de heroinafhængige, gennem dette tilbud, kan opnå anerkendelse samt at undersøge hvordan man eventuelt kunne udvikle og forbedre behandlingstilbuddet. Dette leder os frem til vores problemformulering. Side 8 af 102

9 1.4 Problemformulering Ovenstående problemer har ført os frem til følgende problemformulering: Hvilke barrierer og muligheder for anerkendelse giver behandlingstilbuddet Valmuen de heroinafhængige i Københavns Kommune og hvilke planlægningsmæssige tiltag kunne øge anerkendelsen? 1.5 Arbejdsspørgsmål Vi vil søge at besvare problemformuleringen med udgangspunkt i disse arbejdsspørgsmål. Hvad er Behandlingstilbuddet Valmuen? Dette spørgsmål skal give et indblik i Københavns Kommunes tilbud til heroinafhængige, herunder hvad målene med valmuen er og hvilken gruppe af heroinafhængige der kommer på Valmuen. Hvor i behandlingstilbuddet Valmuen er der risiko for at de heroinafhængige kan opleve manglende anerkendelse, i så fald, hvilke konsekvenser medfører dette? Ideen med dette spørgsmål er at se på om heroinafhængige føler sig anerkendt ved hjælp af Axel Honneths anerkendelsesteori. Anerkendelse har betydning for hvordan man har det med sig selv og hvor meget man kan opnå i sit liv. Anerkendelse er derfor essentielt for individet og for samfundet, hvis individet skal kunne bidrage mest muligt til samfundet. I hvilken grad kan heroinafhængige inddrages i videreudviklingen af tilbuddet Valmuen? Dette spørgsmål skal hjælpe os til at komme med forslag til hvordan Københavns Kommune kan inddrage heroinafhængige i højere grad når de skal udarbejde og forbedre tilbud der henvender sig til denne gruppe. Da det er de heroinafhængige Side 9 af 102

10 tilbuddet henvender og giver det også mening at høre på hvad de godt kunne tænke sig dette tilbud skulle indeholde. Hvordan kan man imødekomme de heroinafhængige med respekt for deres livssituation og livsvilkår? Her vil vi bruge planlægningsteorien om borgerinddragelse, til at komme med et kvalificeret løsningsforslag til strukturerne omkring planlægningen af udførelsen af kommunale initiativer der henvender sig til heroinafhængige, således at muligheden for anerkendelse af de heroinafhængige kan blive udvidet. 1.6 Tværfaglighed I vores projekt har vi valgt teorier fra fagene Sociologi og Planlægning, Rum og Ressourcer. Vi har valgt faget sociologi, da vi ønskede at arbejde med Axel Honneths anerkendelsesteori i projektet. Faget PRR har vi valgt, da vores projekt har omdrejningspunkt i den kommunale behandlingsinstitution, Valmuen. Analysen af de heroinafhængiges opnåelse af anerkendelse gennem Valmuen åbnede op for en række problematikker, som er beskrevet i problemfeltet. Disse problematikker fandt vi nærliggende at se på ud fra borgerinddragelse da vi gennem samtaler med BrugerForeningen havde fået et indtryk af at der var stor utilfredshed over at de ikke blev inddraget nok i planlægningen af tilbud. På den måde blev det sociologiske felt adgangen til problemerne mens PRR gav os mulighed for at diskutere løsningsmodeller herpå. 1.7 Begrebsafklaring Stofindtagelsesrum/fixerum: I stofindtagelsesrummet/fixerummet fixer misbrugere deres stoffer under overvågning fra sundhedspersonale. Side 10 af 102

11 Opiater: Opiater er de stoffer der udvindes og udvikles af opiumvalmuen. den saft der kommer ud af opiumsvalmuen hedder råopium, den bliver til morfin og kodein og efter videre behandling bliver til Heroin. Alle disse stoffer kaldes for opiater. (Link: Reden) Opiatafhængige: Opiatafhængige er de mennesker der er afhængige af opiater. Opiodeafhængige: Opioder er de receptorer som opiater påvirker. Derfor er opiodeafhængige de mennesker der er afhængige af at få opioiderne stimuleret ved hjælp af stoffer. diacetyl-morfin: Det lægeordinerede heroin, det vil sige den der bliver behandlet med. Diacetyl-morfin er det kemiske navn for heroin. Metadon: Metadon er et syntetisk stof, der ligner opiater. Metadon bruges til medicinsk behandling af heroinmisbrugere da det har en længerevarende effekt end heroin og modvirker abstinenser uden at give en rusvirkning ved indtagelse. (Link: Hvad er metadon) Stigmatisering: Ordet stigmatisering brugeres i forbindelse med stempling af individet der afviger fra normen i samfundet. Afvigelsen bliver set på som noget negativt i samfundet. Stigmatiseringen kan være med til at personen selv begynder at se sig selv som en afviger på en negativ måde. På den måde fastholder individet sig selv i rollen der er blevet stemplet på individet. Hårde stoffer: Når vi henviser til hårde stoffer mener vi stoffer som man ikke kan få recept på. Blandt de hårde stoffer er blandt andet kokain, heroin, ecstasy, amfetamin, LSD med flere. Side 11 af 102

12 Partshaverdemokrati: Partshaverdemokrati henviser til et samarbejde mellem offentlige og private om at udvikle og få gennem ført løsninger ved at hjælpe hinanden. 2. Metodeafsnit I dette afsnit vil vi belyse den metodiske tilgang vi har haft i projektet. Vi starter ud med at præsentere casen for at give en bredere forståelse af hvad projektet omhandler. Dernæst kommer vi ind på hvilke metoder vi har brugt til at indsamle empiri og til at analysere, her vil også være en vurdering af den indsamlede empiris gyldighed og pålidelighed samt hvad vi har afgrænset os fra i projektet. Analysestrategien vil blive gennemgået til sidst i kapitlet, da denne skal give læseren en forståelse for hvordan empiri, teori og metode spiller sammen. 2.1 Casestudie I dette projekt arbejder vi med behandlingstilbuddet Valmuen i Københavns Kommune, der tilbyder lægeordineret heroin til heroinafhængige, som case. Projektets forskningsdesign er primært et paradigmatisk case studie, da vi gennem vores undersøgelse af Valmuen bliver i stand til at sige noget om hvordan man kan forbedre tilbuddet, så der er bedre mulighed for at brugerne kan opnå anerkendelse gennem dette. Meningen med casestudiet er at stille nogle rammer op for behandlingen, som kan overføres til andre og lignende behandlingstilbud til stofafhængige i Københavns Kommune og andre kommuner i Danmark. På den forsøger vi at skabe et mønstereksempel, ud af behandlingstilbuddet Valmuen, som kan være et forbillede for andre behandlingstilbud til stofafhængige (Flyvbjerg, 2010: S. 475). Tilbuddet om lægeordineret heroin på Valmuen blev iværksat, som det første i Danmark, som behandlingsmetode for heroinafhængige fra 1. marts 2009 (Link Midtvejsevaluering: S. 4). Valmuen er et sted hvor heroinafhængige, under Side 12 af 102

13 overvågning af sundhedsfagligt og socialpædagogisk personale kan få udleveret gratis lægeordineret heroin som de kan fixe i ro og under hygiejniske forhold, hvilket mindsker risikoen for overdosis, risiko for brug af urene nåle samt bylder, betændte sår og fare for smitten af forskellige sygdomme (Link: Valmuen). Valmuen har ikke noget ønske om at få brugere ud af stofforbruget, men derimod at fremme brugernes livskvalitet og få en vis form for stabilitet i deres liv (Link: Valmuen). Man kan sige at Valmuen konkurrerer med det illegale stofmarked (Bilag 2: linje 31-33) dermed begrænses kriminel adfærd, hvilket er en vigtig målsætning for Valmuen, da der tilbydes ren heroinbehandling på Valmuen (Link: Valmuen). For at komme i behandling på valmuen skal man være over 18 år, have heroin som sit hovedstof, man skal injicere heroinen, man skal have været i behandling med metadon 12 måneder før man starter i behandling (Bilag 2: Linje 3-5), man må ikke have profiteret fra sin behandling med metadon, man må ikke være gravid, brugeren skal selv injicere men det foregår under overvågning og vejledning af en sygeplejerske, man må ikke have et betydende alkoholforbrug, man må ikke have et betydeligt misbrug af benzodiazepiner som er beroligende nervemedicin, man må desuden heller ikke have alvorlige fysiske skader eller psykiske lidelser som kan stå i vejen for behandlingen (Link: Vejledning: S. 9). Valmuen tilbyder heroin to gange dagligt alle ugens dage, og metadon som brugeren får med hjem til natten. Pædagogiske aktiviteter og samtaler, sundhedssamtaler og behandling, støtte til besøg i sundhedsvæsnet og sagsbehandling i kommunens myndighedscentre, er også noget Valmuen tilbyder. Der er i Valmuen tilknyttet tolv sygeplejersker, to læger, fem pædagoger, én socialrådgiver og én institutionsleder (Bilag 4). Valmuen er normeret til 75 brugere (Link: Normering). Der er desuden en rotation af omkring 10 brugere om året, og der er cirka to heroinafhængige på ventelisten (Bilag 2: linje ). Valmuen tilbyder psykosocial behandling og der er tilknyttet en psykolog som er til rådighed hver 14. dag (Bilag 2: linje 22-23). Den psykosociale behandling er løsningsorienteret og ikke årsagsrelateret (Bilag 2: linje ). Den sociale behandling sker i form behandlingsplaner og samarbejde mellem andre kommunale sektorer, her bliver der blandt andet lagt fokus på at få brugerne i jobaktivering (Bilag 2: linje 20-24). Behandlingsplanerne udformes gennem et samarbejde mellem brugerne og personalet hver sjette måned. Her stiller personalet spørgsmål til brugerne, omhandlende blandt andet livssituationen og stofforbrug. Brugerne skal i forbindelse med Side 13 af 102

14 behandlingsplanen også udfylde et ASI-skema (Addiction Severity Index). Skemaet skal udfyldes med henblik på de sidste 30 dage. Skemaet indeholder forskellige punkter der skal give personalet på Valmuen et overblik over den heroinafhængiges situation, blandt andet i forholdet til narkotika, kriminalitet, sociale relationer med mere. (Bilag 2: linje ). Der er vedlagt et eksemplar af ASI-skemaet som bilag 3. Da brugerne på Valmuen er afhængige af heroin og da det er det der behandles med, er det relevant at uddybe hvad heroin er. Heroin er et stærkt vanedannende euforiserende stof, fremstillet af opiumvalmuens saft ligesom morfin, kodein og opium. Der er to typer heroin, hvid heroin er et hvidligt pulver, der er vandopløseligt og sniffes ind gennem næsen eller injiceres. Brun heroin kan ryges, men hvis det blandes med syre, som for eksempel citronsaft, kan det også injiceres. Hvis den heroinafhængige ikke får sin heroin vil individet få abstinenser i form af blandt andet muskelsmerter, søvnbesvær, kvalme, kulderystelser og svedture (Link: info hvad er heroin). Valmuen er under ledelse af Københavns Kommune og tilbyder kun lægeordineret hvid injicerbar heroin til opiatafhængige borger. Valmuen er relevant som case fordi det er det første tilbud i Danmark der afspejler en ny tankegang idet at der nu tilbydes det stof som man førhen har forsøgt at gøre folk uafhængige af. På den måde afkriminaliseres heroin, i hvert fald inden for Valmuens rammer. Tilbuddet fokuserer derfor ikke, som tidligere tilbud, på at gøre folk fri for hårde stoffer, men udelukkende på at være skadesreducerende. Tidligere blev der sat lighedstegn mellem bedre livsvilkår og det at være fri for hårde stoffer. Valmuens tilbud gør op med denne tankegang, eftersom tilbuddet prøver at forbedre de heroinafhængiges livsvilkår gennem stabilisering, ved at ordinere heroin, til brugerne. 2.2 Metodologi Problemformuleringen ovenfor tager udgangspunkt i planlægningen af tilbuddet Valmuen til heroinafhængige i Københavns Kommune og om hvordan de heroinafhængige opnår anerkendelse gennem det eksisterende tilbud Valmuen. Problemstillingen i rapporten er et planlægningsproblem, da der arbejdes med Side 14 af 102

15 løsningsmodeller i forhold til hvilke planlægningsmæssige tiltage der kan øge anerkendelsen. (Pedersen, 2011: S. 32). For at kunne svare på vores problemformulering har vi indsamlet kvalitative data i form af forskellige dokumenter, hjemmesider og interviews (Lund, 2011: S. 129). Dokumenterne som vi har gjort brug af er i form af forskellige rapporter herunder høringen om ordning med lægeordineret heroin, fra 2007, som blev foretaget inden ordningen blev vedtaget, der henvises til empirien for en uddybelse af denne. Derudover er der gjort brug af Narkosituationen i Danmark og Midtvejsevalueringen om lægeordineret heroin som Sundhedsstyrelsen fremlagde i 2012, samt beslutningsforslaget Udvidelse af ordningen med lægeordineret heroin, fremlagt i Folketinget i efteråret Disse rapporter ses som pålidelige kilder, da de er udarbejdet af offentlige instanser. Hvordan disse indgår i projektet kan læses i afsnittet analysestrategi nedenfor. Desuden har vi gjort brug af forskellige hjemmesider herunder Københavns Kommunes, Sundhedsstyrelsens hjemmeside og Sundhed.dk til at indsamle baggrundsviden om heroinafhængige og tilbud i Københavns Kommune, Valmuen. Disse tre kilder ses som pålidelige, da de som rapporterne er udformet af offentlige instanser. Vi har anvendt artiklen i Hus Forbi, Heroinforsøg stavnsbinder stofbrugerne. Vi er dog klar over at Hus Forbi har en særlig målgruppe, og dermed kun har et perspektiv på problematikken vedrørende Valmuen. Hus Forbi fungerer som talerør for udsatte grupper og har dermed i denne gruppe brugernes perspektiv. Dette kan dog ses som positivt i forhold til vores undersøgelse, da vi i projektrapporten har fokus på anerkendelse og inddragelse af Valmuens brugere. Fra artiklen har vi anvendt citater fra tre personer, til at underbygge vores analyse. Hus Forbi ses i denne projektrapport, som pålidelig på lige fod med andre aviser. Interview-metoden er dog den kvalitative metode vi har gjort mest brug af, i form af vores tre interviews. Det første interview var med Sisse Fledelius, case manager hos Modtageenhed Vest i København. Dog har vi, grundet afgrænsning i opgaven, udelukkende gjort brug af dette interview i perspektiveringen. Her gjorde vi brug af den faktuelle inerviewmetode, hvilket gav os indblik i hvordan kommunen håndtere og arbejder med de heroinafhængige inden de kommer ud i behandling (Kvale, 2009: S. 171). Det andet interview blev udført med Winnie Jørgensen, som er næstformand for Side 15 af 102

16 BrugerForeningen for aktive stofbrugere. Dette interview er primært et narrativt interview, men bære også præ af den faktuelle interview-metode. Herigennem har vi fået vigtig faktuel viden om Valmuen, set fra et brugersyn,, samt Winnies livshistorie, som vi har brugt i forhold til analysen af anerkendelse af heroinafhængige, der deltager i behandlingstilbuddet Valmuen (Kvale, 2009: S ). Der kan dog argumenteres for at et interview med én person som er heroinafhængig og bruger på Valmuen ikke er nok til at vi kan generalisere som vi gør, men da vi ikke har haft ressourcerne til flere interviews må vores konklusion også ses som mindre pålidelig i lyset af dette. Hvis vi havde haft flere narrative interviews eller måske et fokusgruppeinterview, med brugere fra Valmuen, ville vores generalisering have været mere pålidelig, og dermed ville vores konklusion også være mere gyldig(lund, 2011: S. 18). Derudover ville dette muligvis have åbnet op for flere eller andre problematikker. Det sidste interview blev holdt med Tine Nona Zober, socialrådgiver på behandlingstilbuddet Valmuen. Dette interview er også primært faktuelt og har været med til at give os indblik i hvordan tingene foregår i praksis på Valmuen (Kvale, 2009: S. 171). Dette interview er foregået uden diktafon, hvilket kan forårsage mangler og misforståelser, da vi kun har kunnet gå ud fra egne notater. Foruden de kvalitative data, har vi også gjort brug af kvantitative data i form af statistik fra Sundhedsstyrelsens rapporter, Midtvejsevaluering fra 2012 til at underbygge analysen og Narkotikasituationen i Danmark fra 2012 til at give et overblik over den danske situation i problemfeltet. Den indsamlede kvantitative og kvalitative data vil indgå eller danne grobund for analysen. Vores overordnede analytiske metodetilgang er primært abduktiv. Den abduktive metode muliggør at fremsætte en kreativ og mulig løsning på problemet gennem et kvalificeret gæt. Den abduktive metode indeholder dele af den deduktive og induktive metode. Den deduktive del af metoden bliver primært taget i brug i forbindelse med analysen af anerkendelse. Vi bruger Axel Honneths anerkendelsesteori til at konkludere, hvor de heroinafhængige opnår og ikke opnår anerkendelse i behandlingstilbuddet Valmuen, ud fra den indsamlede empiri. Vi bruger altså her teorien til at fortælle noget om virkeligheden. Side 16 af 102

17 Problemet med den deduktive metode er at vi ikke kommer ud over teorien i forhold til vores analyse af anerkendelse, hvilket vil sige at hvis teorien indeholder mangler, vil vi ikke have mulighed for at opdage disse. Der kan derfor være tilfælde af anerkendelse eller mangel på samme, som vi ikke er kommet ind over da vi har holdt os til teorien. Vi har derfor heller ikke bidraget med ny viden, men blot bekræftet det man allerede ved gennem et konkret eksempel (Lund, 2001: S ). Den induktive del af metoden kommer til udtryk i vores analyse om borgerinddragelse. Her bruger vi udsagn fra interviewene samt konklusionerne på hvor de heroinafhængige ikke bliver anerkendt, til at sige noget om hvor tilbuddet Valmuen kan forbedres. For også at kunne sige noget om hvordan man kan gøre tilbuddet bedre, tager vi teorien om borgerinddragelse i brug. Når vi lytter til vores interviewpersoners ønsker og erfaringer med tilbuddet, og konkluderer ud fra disse, skaber vi ny viden om hvordan man kan løse forskellige problematikker, på baggrund af erfaring. Vi bruger vores interviews til at generalisere de problemer som interviewpersonerne oplever (Lund, 2011: S ). Vi kan på baggrund af dette drage en abduktiv slutning, da vi gennem vores konklusion har opstillet en mulig løsningsmodel, som også kan beskrives som en hypotese til hvordan man yderligere kan fremme anerkendelsen gennem behandlingstilbuddet Valmuen (Lund, 2011: S ). 2.3 Procesforløb og Afgrænsning Vi startede ud, i projektforløbet, med at ville undersøge relationen mellem kommunen og stofbrugere. Vi snakkede om egen erfaring fra at have søgt kontanthjælp og hvordan vi have oplevet en følelse af at blive set ned på som en belastning. Vi blev derfor interesserede i hvordan stofafhængige oplevede at søge om sociale ydelser på kommunen, hvordan de blev talt til og om de følte sig lige så meget set ned på som vi gjorde. Vi kom derfor ind på manglende anerkendelse og hvordan det i dag er et tabu at bede om de sociale ydelser man har krav på i bestemte situationer. Vi havde derfor allerede fra starten afgrænset os fra at have et internationalt og nationalt perspektiv fordi det er kommunerne som stofbrugerne har kontakt til når de skulle have sociale ydelser eller i behandling for deres stofafhængighed. Side 17 af 102

18 Vi afgrænsede os også tidligt i projektperioden fra andre socialvidenskabelige teorier end Axel Honneths anerkendelsesteori. Vi havde kigget på andre teorier om klientgørelse, stigmatisering og normalitetsbegrebet, men vi var alle ret fascinerede af anerkendelsesteorien og da det virkede som om den kunne favne bredt, besluttede vi os for kun at arbejde med den ud af de fire vi havde kigget på. Da København virkede som en Kommune med mange hjemløse og da vi vidste at det var her de første fixerum var blevet etableret gik vi også ud fra at det var her problemet med stofbrugere var størst og her man var mest fremme i forhold til tiltag der forbedrer forholdene for stofbrugerne og de resterende borgere i kommunen. Gennem vores valg af Københavns Kommune havde vi så også afgrænset os fra de resterende kommuner i Danmark. Vi begyndte derfor at se på hvordan behandlingen af stofafhængige i Københavns Kommune foregik, herunder hvilke behandlingstilbud der var og til hvem. Her stødte vi dog på forskellige problemer i form af at det nærmest var umuligt at finde ud af hvem der røg ud til hvilke behandlinger og hvor man skulle melde sig hvis man ønskede at komme i behandling. Mens vi prøvede at blive klog på systemet blev vi kastet rundt i det i et forsøg på at få et interview med en socialrådgiver i en af de fire behandlingsenheder. Det var vigtigt for os at det var en behandlingsenhed vi fik fat i da vi havde besluttet at vi ville have noget planlægning af tilbuddene ind over analysen så projektet ville blive tværfagligt. Vi var i denne forbindelse hermed gået væk fra at se på tabuet omkring modtagelse af sociale ydelser da vi mente at anerkendelse og planlægning ville være nok. Vi endte med at tage til takke med en modtageenhed hvilket viste sig at være problematisk da denne ikke har noget med behandlingsforløbet, eller for så vidt med planlægning af disse at gøre, men kun vurderede hvilken behandling stofbrugerne skulle sendes videre til. Vi forsøgte derfor igen at få fat i en af behandlingsenhederne men blev afvist. Da vi ikke kunne få et interview med kommunen forsøgte vi os med reden men blev henvist til Valmuen da personalet på reden ikke havde tid og brugerne ikke havde overskud. Valmuen havde heldigvis masser af tid så vi afgrænsede os til Valmuen som case. Ved kun at lægge fokus på Valmuen måtte vi også begrænse os til kun at beskæftige os med heroinafhængige i stedet for stofbrugere generelt. Det betød også at vi havde afgrænset os fra kommunen som helhed og dennes relationen til stofbrugerne. Vi havde før vores samtale med Valmuen også haft fokus på stofbrugere med Side 18 af 102

19 dobbeltdiagnose (psykisk lidelse ved siden af stofafhængigheden) i forbindelse med anerkendelse, samt hvor mange ressourcer kommunen brugte som noget der kunne indgå i vores planlægningsteori. Disse afgrænsede vi os også fra, da Valmuen ikke har noget at gøre med personer der har en dobbeltdiagnose og da det økonomiske aspekt ikke var noget vi kunne få adgang til. På den måde har vi også afgrænset os fra de etiske overvejelser om hvorvidt der skal gå flere ressourcer til denne gruppe i samfundet eller om pengene kunne bruges bedre et andet sted samt om man ville få nok ud af de ekstra penge det ville koste i forhold til at efterkomme de løsningsforslag vi er nået frem til. Den sidste afgrænsning vi har gjort os i projektrapporten er i forhold til hvordan man italesætter stofbrugere i samfundet generelt. 2.4 Analysestrategi Vi vil bruge Honneths anerkendelsesteori til at belyse de problematikker, men også de muligheder der enten hæmmer eller giver øger anerkendelse af de heroinafhængige i behandlingstilbuddet Valmuen. Honneth har opdelt sit anerkendelsesbegreb i tre sfære, disse vil blive uddybet i teoriafsnittet. Vi vil bruge den første sfære, hvilken Honneth kalder den private sfære, til at belyse nogle af de nære sociale relationer, hvor de heroinafhængige kan have oplevet en krænkelse. Dette vil vi gøre ud fra empirien og interviewene, og vi vil derudover se på hvilke konsekvenser en krænkelse i denne sfære kan medføre i forhold til den heroinafhængiges situation. Den private sfære vil i starten blive brugt til at kaste lys over Winnies livssituation. Derefter vil vi bruge dokumenter til at forsøge at sige noget mere overordnet. Hovedfokus vil ikke være på den private sfære, men vi mener at det er vigtigt at inddrage denne, da den kan have betydning for muligheden for anerkendelse i den retslige og den solidariske sfære, da anerkendelse i de tre sfærer er tæt forbundet med hinanden(honneth (2003) S. 15;17). Hvis der viser sig at være barrierer i denne sfære for at brugerne på Valmuen kan opnå anerkendelse, vil der ud fra teorien om borgerinddragelse blive udformet nogle løsningsforslag til hvordan tilbuddet kan forbedres og hvordan de eventuelle barrierer kunne kommes til livs. Vi vil bruge den retslige sfære, til at se på om de heroinafhængige føler sig behandlet på lige fod med andre i det retslige sfære og eventuelt også om hvordan de retslige Side 19 af 102

20 rammer ser ud på området. Dette vil vi blandt andet gøre ved at undersøge om alle heroinafhængige har lige adgang til tilbuddet Valmuen. Den empiri vi vil bruge til dette, er ved at se på data fra forskellige dokumenter, der eventuelt giver et overblik over dette. Derudover vil der blive set på de heroinafhængiges forhold til det kriminelle miljø, samt om der forekommer en eventuelt ændring i den mulige kriminelle adfærd i forbindelse med behandlingsforløbet i Valmuen. Til at belyse dette vil der bruges data fra forskellige dokumenter. Derudover vil vi se på om vores interviewpersoner påpeger nogle eventuelle problematikker eller muligheder der kan være i forbindelse med anerkendelse eller mangel på samme i den retslige sfære. Dette vil primært blive belyst ud fra interviewene og derefter vil der inddrages data fra andre steder, gennem forskellige dokumenter. Der vil desuden ses på hvad en eventuel krænkelse i denne sfære kan medføre af konsekvenser. Der vil efter hvert delafsnit i dette afsnit af analysen, såfremt det givne delafsnit konkluderer at der forekommer en barriere i opnåelsen af anerkendelse, udformes nogle løsningsforslag. Disse vil blive udformet ud fra de dele af teorien om borgerinddragelse der er relevante i forhold til det givne problem. Når der analyseres ud fra den solidariske sfære, vil den blive brugt til at se på om brugerne på Valmuen får adgang til forskellige fællesskaber eller om de ikke gør. Vi vil se på dette gennem de udsagn vores interviewpersoner har fremlagt samt gennem en videre empirisk undersøgelse af dokumenter der kan understøtte de problematikker interviewpersonerne har fremlagt. Honneths anerkendelsesteori vil desuden blive brugt til at fortælle noget om hvilke konsekvenser en eventuel krænkelse vil kunne medfører. Ligesom ved de to andre anerkendelsessfærer vil der under denne sfære blive inddraget relevante dele af teorien om borgerinddragelse som kan bruges til at løse de problematikker der kan være i forhold til eventuelle barrierer for anerkendelse. 3. Empiri I følgende kapitel vil den viden vi har gjort brug af i projektrapporten blive introduceret. Vi mener at det er vigtigt for læseren at få et indblik i hvilke foreninger, rapporter, love og specielt interviewpersoner vi har arbejdede med i analysen, da dette er med til at give en forståelse af analysens kontekst. Side 20 af 102

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Udtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Udtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse Til: Aarhus Byråd Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse vedrørende beslutningsforslag fra SF om at indføre Sundhedsrum for misbrugere

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer. Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen for Indberetter og Sundhedsfaglig i Myndighed SIB VBGS Anmodning Afslut (Sundhedsstyrelsens & Statens Serum Institut)

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

GÅHJEMMØDE DET VOKSENDE HASHMISBRUG TITEL 1

GÅHJEMMØDE DET VOKSENDE HASHMISBRUG TITEL 1 GÅHJEMMØDE DET VOKSENDE HASHMISBRUG TITEL 1 20-06-2014 UNGE HASHBRUGERE I BEHANDLING Margaretha Järvinen TITEL 2 20-06-2014 Baggrund Nyindskrevne i misbrugsbehandling: Hash hovedstof for 73% i 2011 (30%

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Resumé. Abstract. Side 1 af 50

Resumé. Abstract. Side 1 af 50 Resumé Dette Bachelorprojekt omhandler Danmarks heroinbehandling og dens socialfaglige indsatser. Heroinbehandlingen er et frivilligt behandlingstilbud, for personer med et heroinmisbrug. Behandlingen

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Er jeg en addict? Dette er en oversættelse af litteratur, godkendt at NA Fællesskabet. Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Kun du kan svare på dette

Læs mere

Mellem eufori og behandling - et kvalitativt indblik i behandlingen på heroinklinikken Valmuen

Mellem eufori og behandling - et kvalitativt indblik i behandlingen på heroinklinikken Valmuen STOF nr. 22, 2013 Mellem eufori og behandling - et kvalitativt indblik i behandlingen på heroinklinikken Valmuen - Når heroin på samme tid er både medicin og rusmiddel giver det nogle dilemmaer i behandlingen

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN heroin Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater I marts 2010 startede de første brugere her i landet i behandling med heroin. Hvordan er det gået? AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN Beslutningen

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

FORENINGEN ET STOFFRIT DANMARK www.stoffrit.dk

FORENINGEN ET STOFFRIT DANMARK www.stoffrit.dk FORENINGEN ET STOFFRIT DANMARK www.stoffrit.dk Langå den 23. juli 2008 Socialoverlæge, Peter Ege, Københavns Kommune responderer, at dette brev giver udtryk for nogle andre meninger end man har i kommunen,

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: PSYKMED Sagsbeh.: SUMLPE Sags nr.: 1302301 Dok. nr.: 1825785 Dato: 19. november 2015 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere