PI Paasissutissat/Information. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik, Pilersuiffik aamma Ilinniusiorfik Postboks Nuuk

Transkript

1

2 PI Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik, Pilersuiffik aamma Ilinniusiorfik Postboks Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): Bent Mortensen: Arne Hermann: Ilusilersuisoq naqiterisorlu: Nunatta Naqiterivia A/S Amerlassusai: 1750 ISSN: PI Paasissutissat/Information Udgives af: Ineriasaavik, Pilersuiffik og Ilinniusiorfik Postboks Nuuk PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.): kir@p-center.gl Bent Mortensen: bmo@p-center.gl Arne Hermann: arne@ilinniusiorfik.gl Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Nunatta Naqiterivia A/S Oplag 1750 eksemplarer ISSN:

3 IMAI - INDHOLD Siulequt qupp. 5 Minngortuunnguup Atuarfia Nukarliit qupp. 6 Minngortuunnguup Atuarfia Akulliit qupp. 16 Minngortuunnguup Atuarfia Angajulliit qupp. 20 KIDSVOLLEY Action pissanganerlu qupp. 29 Oqaatsinik atuartitsiffiusunik censorinngortitaasarneq qupp. 31 Assip sinaa qupp. 35 Sulisut nutaat ilisaritinneqarneri qupp. 36 Trin for Trin Inuttut Inerikkiartornermi atortussiaq qupp. 40 IT-center qupp. 45 Eqqaaniut qupp. 49 Forord side 5 Minngortuunnguup Atuarfia Yngstetrinnet side 11 Minngortuunnguup Atuarfia Mellemtrinnet side 19 Minngortuunnguup Atuarfia Ældstetrinnet side 25 KIDSVOLLEY Action og spænding side 30 Beskikket censor i sprogfagene side 33 Billedramme side 35 Præsentation af nye medarbejdere side 36 Trin for Trin et materiale til Personlig Udvikling side 42 IT-center side 47 Mindeord side 49

4 SIULEQUT FORORD Siorna Minngortunnguup Atuarfia Sisimiuniittoq Atuarfitsialak -tut qinerneqarpoq, ilaatigut makku tunngavigalugit: Atuartut paasisaqarluarfiusumik toqqissisimanartumillu atugaqartitaanissaannut sulissuteqarneq Suleqatigiiaani sammisat oqaatsillu akimorlugit suleqatigiinneq Atuartitat angissusaat apeqqutaatinnagit ilinniutitigut pikkorissarnikkut suliaqarneq Pikkorissarnerit ulluinnarni sulinermi iluaqutiginiarneqartarnerat Sammisat imaqarluarnissaat ataasiakkaallu ilinniagaqarnissaat ersarissunik ungalulersorneqarsimanerat Pikkorissarnerni piukkunnartitat, ilinniartitsisut suleqatigiinneranni, naliginnaasumik ulluinnarni ilanngunneqartarneri Atuartut ataasiakkaat periarfissinneqarmata atuaqatitik ilagalugit ilinniariaatsit nutaat misilissallugit Ilinniartitsisut suleqatigiimmata atuartut angissusaat sammisaallu akimorlugit, siunertaralugu atuartut pitsaasumik ilinniartinneqarnissaat atuarfiullu tamarmi ilinniartitsinera pitsanngorsarlugu Pilersaarusiortarmata atuarfiup immikkut aallutassaanik PI-mi uani saqqummersumi ilanngutissavagut allaaserisat assillu atuarfiup imikkoortortaanit pingasunit. Immikkut malugeqquaat allattatik ukioq atuarfiusumi 2003/2004-meersuummata, imarisaalli suli soqutiginarput allanillu isumassarsiffiusinnaallutik. Aammattaaq PI atuarfiit silarsuaanit tamalaanik imaqarpoq. PI una ukioq manna kingulliussammat atuartartut tamaasa juullisiorluarnissaannik kissaappagut. PI tullianik saqqummissaaq 2006-ip qaammataasa siulliit pingasut iluanni. Sidste år blev Minngortuunnguup Atuarfia i Sisimiut valgt til Årets Atuarfitsialak på baggrund af blandt andet følgende begrundelser: Arbejder på at skabe en tryg faglig skolegang for elever. Skaber tværfagligt og tværsprogligt samarbejde i deres teams. Arbejder på tværs af trin for at opnå faglig kvalifikation. Gør brug af deres kurser implementerer kursusindhold i deres daglige arbejde. Skaber klare rammer for faglig og individuel læring. Inddrager og tilpasser aspekter fra kurser som en naturlig del af samarbejdet blandt lærerne. Giver de enkelte elever rum og mulighed for læring ved i fællesskab at turde inddrage nye læringsstile. Lærerne arbejder på tværs af trin og fag på at forbedre elevernes læring og udvikle skolens undervisning. Udarbejder handleplaner for skolens indsatsområder. I dette nummer af PI bringer vi artikler og billeder fra skolens tre trin. Forfatterne gør opmærksom på, at artiklerne er skrevet i skoleåret 2003/04, men indholdet er stadig relevant og kan forhåbentlig være til inspiration for andre. Endvidere indeholder bladet stort og småt fra skolens verden. Da dette nummer af PI bliver det sidste i år, vil vi gerne ønske læserne en rigtig glædelig jul. PI udkommer igen i første kvartal af

5 MINNGORTUUNNGUUP ATUARFIA NUKARLIIT Allattoq: Malina Inger Larsen, Immikkoortup ningiua. Nukarlerni ilinniartitsisut qulit sinnerlugit. Minngortunnguup atuarfiani nukarlerni atuarfitsialak tunaartaralugu manna tikillugu angusagut imaapput. Sulili ineriartorpugut paasisagut ilikkakkagullu ineriartorteqqinnerisigut. Anguniagaq Minngortunnguup Atuarfiani, Nukarlerni aaliangersimasumik anguniagaqarpugut, taannalu takorluugarput ateqarpoq Taassuma imarivaa minnerni eqimattakkaarineq 2008-mi qanoq isikkoqassanersoq, aammalu atuarfitsinni minnerni Atuarfitsialak qanoq ilillugu atorsinnaanerlutigu. Anguniagaqarnitsinni ilinniartitseriaatsit misilerarpagut nalilersorlugillu, ilikkagassatut anguniakkat aalaavigalugit suliaqarnitsigut, eqimattakkaarinikkut, Angusakka-mik PortFolio-mik logbog-imillu atorluaanikkut. Taakkulu angusassanut takorluuinitsinnut atorsinnaanersut misissorpagut. Ingerlalluarpugut misileraanitsinni ukiorpaaluillu suli taamaaliussangalluta. Suliassaq ingerlajuartussaavoq, tamatumanilu angajoqqaat suleqatigineqassallutik. Suleqatigiinneq tamanna pingaartuuvoq, taamaalilluni atuarfiup angerlarsimaffiullu suleqatigiinnissaat pitsaanerpaajussammat, soorlu tamanna Atuarfitsialammi pingaartutut isigineqartoq. Paatsoornerit aallavigalugit angajoqqaat ilaallu aporaattarsimavugut. Misigisagut tamakku ilinniarfigaagut, taamaalillutalu Atuarfitsialaap siunertaanut angusaqarniarnermut iluaqutigalugit. Skema Ukiumi atuarfiusumi 2004/2005- imi Minngortunnguup Atuarfiani minnerni eqimattakkaarineq (holdikkaarineq) atorparput. 1.a, 2.a, 2.b, 3.a, 3.b-lu assigiinnik skemaqarput. 1.b-li allaanerulaamik skemaqarluni, pissutaalluni atuarfiit allallu timersortarfimmik eqaarsaartarfimmillu atuisarnerput. Eqimattakkaarinerup siunertaraa atuartut ataasiakkaat ilinniagaqarnissaasa qitiutitaanerat. Ukiumi atuarfiusumi ki- Assersuut: 3.a-t skemaat 2004/2005 ataasinngorneq marlunngorneq pingasunngorneq sisamanngorneq tallimanngorneq a 3.a kalaallisut 3.a ANITSIARFIK ANITSIARFIK kalaallisut matematik kalaallisut matematik kalaallisut matematik 3.a 3.a matematik NERINEQ NERINEQ NERINEQ qalunnaatut qallunaatut pinngortitaq qallunaatut kalaallisut ANITSIARFISSUAQ timersorneq kalaallisut inuiaqatigiilerineq timersorneq kalaallisut Skemamut nassuiaat: Fagit kalaallisut, matematik, qallunaatut pinngortitalerinerlu holdikkaarinermi ingerlanneqartarput. Klasselærerilli fagit inuiaqatigiilerineq, timersorneq silamiinnerlu, 3.a -lu ingerlattarpai. 3.a -mik allaqqasoq faginik ukuninnga tigusiffiuvoq: upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu (religion/filosofi) inuttut inerikkiartorneq (personlig udvikling) sumiiffinni qinigassiissutit: nipilersorneq, erinarsorneq, timip aalatinnera isiginnaartitsinerlu; assassorneq ilusilersuinerlu 45 minutsinik lektionikkaarlugit imatut inissinneqarput: upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu (1.lektion) inuttut inerikkiartorneq (1.lektion) nipilersorneq, erinarsorneq, timip aalatinnera isiginnaartitsinerlu (1.lektion) assassorneq ilusilersuinerlu (2.lektion) Anguniakkatsinni una anneruvoq: Atuartoq ullaakkut atuariartoruni oqaluttuarsinnaalissasoq saqqummiussisinnaalissallunilu allat tusaatillugit, ippassaammat atuarfik qimakkamiuk ullaaq manna tikillugu sulerisimanerminik. Namminerlu atuaqatini tusarnaarsinnaassal lugit. 6

6 Iloqqasunngorlutik issiatillugit makku aaliangersimasumik ingerlanneqartarput, uteqqiijuarnermi pingaartuummat. Uani takuneqarsinnaavoq 3.a -mi lektioni qanoq ingerlanneqarsinnaanersoq: ilassineq erinarsorneq/tussiarneq/qino qatigiineq ullorsiuserineq, ullumi ulloq, qassinngorneq, qassingat, qaammat, ukioq suna silasiorneq, sila qanoq inner soq, taaguutit assigiinngitsut silamut tunngasut oqaluttuarusuttut oqaluttuassaqartut periarfissinneqarput atuffassineq (assersuut: Tine qinngutilik, mersortartoq sapiitsoq, Kaassassuk il.il.) assassorneq ilusilersuinerlu Atuartunik eqimattakkaarineq klassemilu ataatsimut atuartitsineq ukioq tamaat ingerlanneqartarput, ilinniartitseriaatsinullu atukkatta ilaannut ilaallutik. ngullermi 2003/2004-imi nukarlerni klassit tamarmik assigiinnik skemaqarput. Semesterit Ukioq atuarfiusoq 2004/2005 (semesterinut) immikkut sivisussusilinnut sisamanut agguaataagaavoq. Tassanilu eqimattakkaarineq (holdikkaarineq) imatut ingerlapparput: Semesteri siullermi aappaanilu paralellikkaarlutik, tassa peqaariiaarlutik atuaqatigiipput. Semesterit pingajuanni 2-3 klassit eqimattakaartumik atuaqatigiipput. Semesterit sisamaanni klassit eqimattakkaassapput. Semesterit aamma imatut agguataarnikuupput: Semesteri siulleq katillugu sap.ak.quliupput. Taakkulu imatut agguaataarnikuullutik sap.ak. 4 + sap.ak. 4 kiisalu sap. ak 2. Sap.ak. 4 siulliit naliginnaasumik holdikkaarinermi ingerlanneqarput. Fagini kalaallisut, matematik, pinngortitalerineq aamma qallunaatut. Taamatulli tullii sap.ak. 4 aamma ingerlaqqillutik. Sap.ak. kingulliit 2 faagit akimoorlugu pinnguarneq qulequtaralugu cirkelevaluering tunngavigalugu ingerlanneqarput. Tassani nukarliit ilinniartitsisuisa pikkorissarnerminni pissarsiaat atorlugit, atuartitseriaatsit assigiinngitsut ingerlanneqartarlutik. Cirkelevaluering Sammisaq suli sammitinnagu, sammisassaq pillugu, atuartoq apeqqutinik assigiinngitsunik qulinik akisassaanik tunineqassaaq. Apeqqutit aappimik, naluara naaggamillu akineqassapput. Apeqqutit mut normoqarput. Saniatigut pissavaat ammalortoq pingasunik iluleriinnik immikkoortortalik. Qeqqanut aappimik akisap normua inissinneqartarpoq, qeqqata avataanut immaqamik akisaq inissinneqassaaq. Avallermullu naamimik akisaq inissinneqartassalluni. Soorlu atuartup apeqqut, sammisamut tunngasoq nalunngikkuniuk ilisimareeruniuk aap akissutitut atussavaa. Sap.ak. marluk qaangiunnerini sammisarlu naammassereerpat, apeqqutit taakkorpiaat akeqqissavai. Taamaalilluta sammisaq atuartup qanoq paasisaqarfigitigisimaneraa malinnaaffigineqarsinnaalluni. 7

7 Semesterip aappaani sap.ak. arfineq pingasuupput. Imatullu agguaataarneqarlutik 3-3-2, tassa sap.ak. siulliit pingasut paralellikkaarput. Holdikkaarineq ingelateqqinneqarluni. Faagillu semesterimi siullermi ingerlateriikkat ingerlateqqinneqarlutik. Sap.ak. pingasut tulliuttut aamma taamatut ingerlateqqinneqarlutik. Semesterip aappaata naalernerani sap.ak. kingulliit marluk faagit akimoorlugit juulli sammineqarpoq. Eqimattakkaarinerup ingerlateqqinneranut pissutigaarput, atuartut eqimattaqatigiillutik ingerlalluarneri toqqissisimaneri, sammisaasalu ingerlateqqinnissaat pisariaqarmat. Tamanna sioqqullugu nukarlerni ilinniartitsisut tamangajatta marluinnaat pinnagit pikkorissarpugut. Ilinniarfissuarmiit pikkorissaasoqarluta, fagit akimoorlugit ilinniartitsineq tunngavigalugu. Sammivarpullu avataarsuaq/nunarsuaq atuartitseriaaseq storyline aallaavigalugu. Pissarsiaqarnaqisumik. Maannakkullu aamma sammisaqartitsinitsinni iluaqutigeqisatsinnik. Silap qaammariartornera ilutigalugu, semesterit pingajuanni eqimattakkaarinermi 2.-3.klassillu faagit akimoorlugit sammisaqartitsinitsinni sap.ak. 4 marluk atorlugit kursuserutigisarput nukarlernut naleqqussarlugu avataarsuaq/nunarsuaq sammivarput. Holdikkaarinerup uumap nutaartaraa MI tassa mange intelligenser (silassorissutsit assigiinngitsut). Sap.ak. kingulliit marluk immikkut sammisaqartussaavugut, tassa sumiiffinni qinigassiissutit (lokale valg) ingerlatissagatsigit. Illoqarfitta ilisarnaatigilersimasaa Arctic Circle Race fagit akimoorlugit ingerlanneqassaaq. Minngortunnguup Augusta Circle race -sissapput, ujakkarlutik arpassallutik 3 km. eqimattakkaarlutik. Arenaqassaagut, nunat assigiinngitsut sammineqassapput, aammlu arpannermi sungiusartilluni nerisat, imermik pisariaqartitsisarneq il.il sammineqassallutik. Taassuma kingorna påske sammineqassaaq. Semesterit sisamaanni sap.ak. tallimat marloriarlugit, naliginnaasumik eqimattakkaarineq ingerlatarput nangeqqissavarput. Sap.ak. marluk kingulliit klassit holdikaalissapput sammissallugu kulturi/katersugaasivik. Naliginnaasuuvoq sammisaqaraangatta saqqummersitsisarnerput atuarfimmut, angajoqqaanut, ilaquttanullu, ulloq ataasiusarpoq. Atuartut sungiukkiartorpaat nammineq suliaminnik takutitsineq nassuiaassinerlu. Suliaminnik takutitsillutik tulluusimaartaqaat, ulloq pingaartorsiorfiusarluni. Eqimattakkaaliorneq Eqimattakkaarilluni atuartitsineq ukioq naallugu ingerlanneqartarpoq. Skema aallaaviusoq anguniakkallu assigiipput: Assersuut: Nukarlerni aalajangersimasunik ilinniartitsisoqarpugut, tiimit atuartitsiffigisagut assigiillutik, ilinniartitsisoqatigiillu klassinut aalajangersimasunut atuartitsisarluta. Tamatumalu kinguneraa aallaviusumik skemaqarnerput, soorlu: 3.a-mi aamma 3.b-mi ilinniartitsisut aalajangersimasut pingasuupput. Tamanna isumaqarpoq Atuarfitsialammi tunngaviusumik siunertaasut ilaat atuartup ilinniagaqarnissaa qitiusoq anguniarneqarsinnaam- 8

8 mat eqimattakaaliornikkut. Periarfissaraarput taamaaqqatigiit pingasunngorlugit agguarsinnaallugit, eqimattakaaliallu tamarmik ilinniagassatut aalajangiussat assigiit malissinnaavaat. Soorlu taaneqareersoq klassit holdeqatigiipput. Taamaalillunilu periarfissaqarpoq holdit arfinillit ataatsimoorsinnaanerat arfinilinnik ilinniartitsisoqarlutik. Tassa ilinniartitsisut 2.klassini marlunneersut 3.klassiniillu marlunneersut. Ukiuni 2-3-ni kingullerni atuartitseriaatsinit assigiingitsunit eqqarsaatersuutit misilittaavigisimavagut, taakku paasisaqarfigisimangatsigit Inerisaavimmi Ilinniarfissuarmilu pikkorissartarnitsinnit. Misileraanitsinni paasisatta takutippaat holdiliortassangitsugut holdiliornissaq piinnarlugu, kisiannili paasisagut aallaavigalugit. Taamaalilluta mi anguniakkagut angusinnaavagut, tassanimi holdiliuvinneq aallartissammat, taamanikkornissaanilu ilinniartitseriaatsit sorpiaat nalorninnginnerulersimassagatsigit. Atuartut namminneq siunertatik malillugit pilersaarusioqataasinnaapput periarfissarissallugulu holdiniit holdinut nuussinnaaneq. Paasivarput 1.klassit atualeqqaarnerannit holdiliornermut ilaatissallugit siusippallaartoq. Atualeqqaarnerminni semesterit siulliit marluk atuartuuneq sungiusaqqaassavaat taamaalillutillu børnehavemiit atuarfimmut ikaarsaarluassallutik. Ukioq manna 1.klassit 4.semesterimi holdilioqataanissaat aalajangersimavarput fagit akimorlugit sapaatip akunneqarnitsinni. Imaanngilaq puigorigut, tassami Atuarfitsialak 2008-mut periusissatut siunertani ilaapput. 1.klassit marlunnik ilinniartitsisoqartarput, imaappoq 1.klassitsinni marlunni sisamanik ilinniartitsisoqartoq. Ilinniartitsisut pikkorissarfigisimasaat assigiinngitsut 1.klassitta ingerlanneqarnerannut sunniuteqartarput.soorlu ilinniartsitsisugut pikkorissarnermi oqaatsinik malussarissarneq -mi (sproglig opmærksomhed) ilaasimapput. Sammisaqartarpullu assigiinngitsunik atuartunit ataasiakkaanik aallaaveqartunik. Qulaani taavarput 1. klassit 4. semesterip naalernerani fagit akimorlugit sammisaqarnermi ilaassasut. Tamanna sioqqullugu namminneq taamaaqqatigiiaallutik/holdikkaarlutik atuartinneqareersimassapput. Maluginiarsimavarput holdikkaarluni atuartitsineq angusaqarluarfiusartoq. Atuartut ataasiakkaat periaasissanik pilersaarusiaanni malinnaavigineqarsinnaavoq atuartoq qanoq ilinniagaqartigisimanersoq. Nukarlerni atuartut ataatsimoortutut misigisimapput, tamanna angusimallugu ataatsimut ilinniartitaasaramik ikinngutigiillutillu. Ilinniartitsisut pilersaarusiorfiusuni ataatsimiikulasarput tassanilu paasisat eqqarsaasersuutillu eqqartorneqartarlutik. Taamalilluni ammasumik suleqatigiittoqarpoq ataasiakkaat pikkoriffigisaat allanik atorneqarsinnaallutik. Iliuusissanik pilersaarusiornermi siunertat siunnersuinerillu pitsaaninngortarput, atuartut ilinniartitsisullu imminnut iluaqutaalluarnerusinnaanerat periarfissinneqarpoq. Angusakka Qanga karakteriliisarneq atugaraarput, atuartup angusaasa nalilerneqarnerini. Ullutsinni Angusakka atorparput, ilaatigut atuartup anguniagassaminut pilersaarutaanik imaqartoq, taannalu ilusilerneqartarpoq angajoqqaat atuartullu suleqatigalugit. Ukiumut marloriarluni makku pisarput: atuartup anguniagassatut pilersaarutaasa nalilerneqarneri, atuartup imminut nalilernera, atuartup siunissami siunertai aammalu atuartup suliaasa saqqummiunneqarneri, soorlu atuartup portfolioa. Portfolio tassa mappeq/karsi assigisaaluunniit. Tassaniittarput atuartup pialuutai suliarisimasaalu. Atuartut namminneq suliatik saqqummiussinnaassavaat namminnerlu oqaluttuaralugu qanoq soorlu taakku suliarisimanerlugit. Maluginiarsimavarput atuartut ataasiakkaat qitiunerusartut atuarfik/angajoqqaallu oqaloqatigiinneranni, tassanilu ilinniartitsisuinnaat oqallinneq ajorput kisiannili atuartut angajoqqaallu ilaalluartarlutik. Angusakka uagutsinnut suli nutaajuvoq sakkuutilli atorluarnissaa pikkorissiffigiartuaarparput Ullumikkut holdilioriaatsit assigiinngitsut atorpagut misilerarlugillu. 9

9 Atuartoq qitiutillugu atuartitseriaaserlu nutaaq atorlugu periaatsinik nutaanik misileraavugut. Tamanna pisarpoq pikkorissarnernut ilaasarnitsigut taamaalillutalu ilinniakkatta atortarnerisigut. Tamakku iluatsissinnaaqqullugit amerlasooriarluta pilersaarusiornerni ataatsimiittarpugut. Siorna peqqussut Atuarfitsialak atulerpoq. Peqqussummut nutaamut piareersarpugut atuartitseriaatsit nutaat atortarlugit, atuartoq qitiutillugu. Sulinermi tassani pisunik assigiingitsunik unitsinneqarsimanngilagut, tamakkuli pinngitsuugassaangitsutut ilinniarfissatullu, siunissami anguniakkatta angunissaanut, isigisimallutigit. Pikkorissarnerit Pikkorissarnerit assigiinngitsut ingerlanneqareersut, ullumikkut atuartitseriaatsitsinni takuneqarsinnaalersimavoq sunniuteqarluartumik. Pikkorissaanerit ilaatigut makku ingerlanneqareerput: Oqaatsinik malussarissarneq/-pinnguarneq: nipisiuineq atorlugu atuarneq allannerlu. Cirkelprogram: ammalortuliat pingasut ammalortuliami angisuumi inissinnissaat. Ammalortuliaq ilorleq tassa atuartup pinngitsoorani suliarisassai, ammalortuliap tullia tassa atuartup suliarisinnaasai, ammalortuliarli silarleq tassa atuartup piumaguni suliarisinnaasai. Cirkelevaluering: Ammalortuliat pingasut ammalortuliap angisuup iluaniittut. Tassani ilorleq tassa aapimik isumalik, tullia immaqamik isumalik, silarlerlu naaggamik isumalik. Cirkelevaluering qulaani nassuiarneqarsimavoq. Skolens portfolio: Ilinniartitsisutut pikkoriffigut sanngiiffigullu atuarfitsinni ilinniartitsinitsinnilu suunersut. Qanorlu ineriartorteqqissanerigut, soorlu klassi atuarfiusoq qanoq atuartunut uagutsinnullu atoruminarsarneqassanersoq. Den Intelligente Skole: Pikkorissarneq ilinniartitsinermi avatangiisit pitsaasut/ atuartitsissutillu assigiinngitsut pillugit. Ilinniartitsisut ataasiakkaat aamma pikkorissariartarput, tamatuma kingorna ilinniartitsisoqatiminnut ingerlateqqittarlugit, assersuutigalugu siorna tuluttut pikkorissartoqarpoq. Kinguneraa, nukarliit tamarmik 5 minutsit sapaatip akunneranut pingasoriarlutik tuluttoortalernerat. Pikkorissarsimasup piffissaq sivikikkaluartoq atorlugu ilinniartitsisoqatiminut tuluttut pikkorissaasaqattaarpoq, tuluttut ilinniartitseriaatsip imarisaanik, tunngavialu malillugu atuartitsisinnaalersillugit. Allatanik paasinninneq aamma pikkorissarfigineqarnikuuvoq. Taassumalu kinguneraa assigiimmik nukarlerni faagini kalaallisut qallunaatullu siunertaqarlutik anguniagaqalernerat. Immikkut taarusuppara afdelingslederitut pikkorissarnera immikkuullarissoq. Ukiut atuarfiusut 2003/ /2005 ingerlappara. Qulequtaqartoq: Trinlederskab i praksis 1 aamma 2 (Immikkoortuni ningiutut sulineq.) Pissarsiffiulluarsimavoq, ullumikkullu tamanna nukarlerni immikkoortortaqarfitsinni aammalu uanga ningiutut iluaqutigilluarsimavarput. Sapaatip akunneranut skema atuartullu timeprotokoliat Maani nukarlerni ilinniartitsisut pikkorissarfiisa ilaannai taaneqarput. Pikkorissaqataasarsimavugut trin-ikkaarluta aammalu ataasiakkaarluta. Tamatigut periaasiuvoq paasisat suleqatinut ingerlateqinneqartarnissaat, taamaalilluni pikkorissarnerit tamanut iluaqutaaniassammata. Ilinniartitsisut pikkorissarnerisa nalaanni atuartut ilinniarnerminni annaasaqartanngillat. Tassami ilinniartitsisut atuartitsisarmata pikkorissaqataannginnerminni imaluunniit pikkorissareernerminni. Uagutsinni tamanna ugeskema -mik taasarparput. Tunngaviusumik skemaqarpugut soorlu qulaani taaneqareersoq. Ilinniartitsisoq pikkorissalerpat ugeskema atorneqalersarpoq, ugeskemamilu tuschimik allanneqartarput tiimit ilinniartitsiffiusussat skemap naliginnaasup avataani. Atuartut namminneq timeprotokoleqarput, taakkulu holdinut assigiinngitsunukaannissaat akisussaaffigaat. Ilinniartitsisut tamarmik assigiinngitsunik qalipaateqarput, taamaalilluni takuneqarsinnaavoq atuartup qanga faagillu suut ilaaffigisimanerai. Naggataatigut oqaatigererusutat Ukioq atuarfiusoq 2004/2005 allaassuteqarsimavoq, tassami Danmarkimiit nutaanik pingasunik atuartuutitaarsimangatta, Kalaallit Nunannik takornartunik. Kalaallisut immikkut sapaatip akunneranut lektioninik sisamanik tunineqarsimapput lektioninik arfineq marlunnit. Lektionini pingasuni kalaallisut holdini naliginnaasuni atuartut allat ilagisassavaat. Atuarfiup atuakkanik atorniartarfiani (pædagogisk servicecenter) qarasaasianik ulluinnarni atugaqarsinnaavugut. Aalajangiivugut atuartut tamarmik ilinniartitsinermi qarasaasiamik atugaqarsinnaassasut. Taamaattumik qarasaasiami atugassanik immikkut ilinniusiortarpugut. Siorna qaammatit tamaasa atuartutsialak -qartarpugut, paasisagulli malillugit ukiumut marloriaannarluni atuartutsialak -qarneq naammappoq juullilernerani aamma ukiup atuarfiup naalernerani. 10

10 MINNGORTUUNNGUUP ATUARFIA YNGSTETRINNET Af: Malina Inger Larsen Afdelingsleder i Minngortuunnguup Atuarfia. På vegne af de 10 lærere på Yngstetrinnet Her beskrives, hvad vi lærere med baggrund i Atuarfitsialak har nået. Vi bestræber os stadig på at blive bedre og udvikle det, vi har erfaret og lært. Mål Vi har i Yngstetrinnet på Minngortuunnguup Atuarfia et mål, en vision der hedder 2008, der handler om, hvordan vores yngstetrin skal være i 2008 og om, hvordan vi på vores skole i yngstetrinnet skal have indført Atuarfitsialak. Det gør vi blandt andet ved at afprøve og evaluere forskellige undervisningsmetoder, arbejde ud fra læringsmål, lave holddelinger, arbejde seriøst med Angusakka, PortFolio og Logbog for at se, hvordan det passer til vores vision. Vi er godt på vej men afprøver stadig og vil gøre det i nogle år endnu. Det er en løbende proces, som også kræver, at der skal være dialog med hjemmet. En sådan dialog er væsentlig, således at også skole/hjem samarbejdet bliver optimalt, hvilket er et vigtigt led i Atuarfitsialak. Vi har været ude for, at der har været forskellige sammenstød med forældre på grund af misforståelser. Sådanne episoder lærer vi af, og vi bliver endnu bedre til at føre Atuarfitsialak ud i livet. Skema I skoleåret 2004/05 har vi på Yngstetrinnet i Minngortuunnguup Atuarfia kørt med holddeling. 1.a, 2.a, 2.b, 3.a, og 3.b har samme skema, mens 1.b har et lidt anderledes skema, fordi vi sammen med den anden skole deler brugen af hallen og gymnastiksalen. Formålet med holddeling er, at elevens læring kommer i centrum. Sidste skoleår 2003/04 havde samtlige klasser i Yngstetrinnet samme skema. Eksempel: 3.a-t skemaat 2004/2005 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag a 3a Grønlandsk 3a FRIKVARTER Grønlandsk Matematik Grønlandsk Matematik Grønlandsk Matematik 3a 3a Matematik Dansk Dansk SPISEFRIKVARTER Natur Dansk Grønlandsk Idræt STORFRIKVARTER Grønlandsk Samf Idræt Grønlandsk Forklaring til skemaet: I fagene grønlandsk, matematik, dansk og naturfag (Natur) kører vi udelukkende i hold, mens klasselæreren har hele klassen i fagene samfundsfag (Samf), idræt (Idræt og udeliv) og 3a. 3a er sammensat af forskellige fag således: Rel/fil (religion og filosofi), Pers.udv (personlig udvikling), Lokale valg fra fagene: Musik, sang, bevægelse og drama; Håndværk og design. Fagene er fordelt således i lektioner (lek) á 45 minutter: Rel/fil (1 lek), Pers.udv (1 lek), Musik,sang,bevægelse og drama (1 lek), Håndværk og design (2 lek). Et hovedformål er: Eleverne skal kunne fremlægge overfor deres klassekammerater og lærer, hvad de har oplevet, fra de gik hjem fra skole til næste dag, når de kommer i skole - en øvelse, der består i at kunne fortælle og fremlægge, og også at kunne lytte til hvad deres klassekammerater har at fortælle. Dagen starter med at sidde i rundkreds, og her er gentagelser vigtige, når eleven skal lære. Her følger et indblik i, hvordan en 3a lektion kan foregå: hilsen sang/synge salmer/bøn dato, hvilken dag det er i dag, dato, måned, år. vejret, hvordan vejret er. Her 11

11 indøves de forskellige betegnelser for vejret. fortællinger. Her er muligheden for at fremlægge og fortælle, hvad de har oplevet. højtlæsning. (eks: Tine og kikkerten, Den tapre skrædder, Kaassassuk osv.) håndværk og design. Holddeling og klassevis undervisning foregår hele skoleåret og er en del af de undervisningsmetoder vi bruger. Semestre Skoleåret 2004/05 er inddelt i fire semestre. Her kører holddeling således: I 1. og 2. semester: parellelklassevis undervisning, dvs. eleverne er fra samme årgang. I 3. semester: holddeling for 2. og 3. klasserne. I 4. semester: holddeling for klasserne. Semestrene er opdelt således: 1. semester er på 10 uger fordelt over 4 uger + 4 uger og 2 uger. Her kører holdundervisningen i uger i fagene: grønlandsk, matematik, natur og dansk. Dernæst er de sidste 2 uger tværfaglig undervisning i emnet Lege, hvor cirkelevaluering er blevet brugt som undervisningsmetode. Her bruger vi af den viden, som lærerne har fået på kurser, både fagligt og didaktisk, hvilket giver lærerne et erfaringsgrundlag at bygge videre på. Cirkelevaluering Før vi starter på cirkelevaluering, bliver der stillet 10 spørgsmål til eleven om emnet, som vi skal beskæftige os med. Eleven svarer med ja, nej eller måske til spørgsmålene, hvorefter hvert spørgsmål nummereres og sættes i de 3 koncentriske cirkler (ja-cirkel, måske-cirkel og nej-cirkel). I den midterste cirkel placeres ja. Har eleven svaret ja til spørgsmål nr. 1, sættes et 1-tal i ja-cirklen, nr. 2 bliver måske besvaret med et nej og nummereres med 2 i nej-cirklen og så fremdeles. Når så den tværfaglige periode (der som regel er på 2 uger) er forbi, gentages de samme 10 spørgsmål, og svarene skrives i cirklerne for at se, om eleven har rykket sig, og derved vil man kunne følge eleven. Det 2. semester er på 8 uger og opdelt i uger, og her er parellelklasserne igen på hold sammen. Holdfagene er de samme som i første semester. De første 3 uger og de næste 3 uger er igen parellelklassevis undervisning i holdfagene. I slutningen af 2. semester arbejdes der med tværfagligt emne 12

12 Jul. At vi kører holdundervisning skyldes, at eleverne nu er vant til at arbejde i hold og vi ser, at det er vigtig, at arbejdsmåderne er kendte for eleverne. Næsten alle lærere fra Yngstetrinnet på nær to har været på kursus i tværfaglig undervisning med udgangspunkt i storyline-metoden med instruktører fra Ilinniarfissuaq. Vi har arbejdet med emnet Rummet/Jorden ved hjælp af storylinemetoden, som har været til stor hjælp i indeværende periode. Vi har valgt at arbejde med emnet, fordi det nu i denne periode bliver lysere, og det har derfor været oplagt at arbejde med Rummet/Jorden. Det nye ved denne holddeling har været, at vi har arbejdet med MI ( mange intelligenser ) som udgangspunkt for holddannelse. I den sidste periode af 3. semester skal vi arbejde med tværfaglige fag ud fra lokale valg. Vi har valgt at arbejde med det, der nu kendetegner vores by, nemlig Arctic Circle Race. Eleverne skal løbe Minngortuunnguup Augusta Circle Race på i alt 3 km. Der køres igen med holddeling. Vi vil have arena, arbejde med forskellige lande, hvad slags mad man skal spise før et sådan løb, hvor meget væske man skal indtage osv. Derefter skal vi arbejde med emnet Påske. I 4. semester, hvor der er uger, vil der igen være holdundervisning. De sidste 2 uger vil der være holdundervisning for klasserne, hvor emnet vil være Kultur/Museum. Det er blevet en del af et undervisningsforløb, at vi bruger en dag på at holde udstilling for forældrene, skolen og familie. Eleverne er nu ved at blive vant til selv at stå for og fremlægge deres udstilling, ud fra det de har arbejdet med. Når vi har udstilling, er det en meget stor dag og en dag, som eleverne er meget stolte af. Det er en vigtig dag. Ovenfor er gjort rede for, hvorfor vi underviser semestervis, og på hvilken måde ugerne er placeret. Ud fra de erfaringer vi har gjort os, ligger følgende til grund for, hvorfor vi har placeret ugerne, som vi har gjort. Først prøvede vi en placering, der hed 4 ugers faglig undervisning i hovedfagene, derefter 2 uger med tværfaglig undervisning og igen 4 uger med faglig undervisning i hovedfagene. Vi fandt hurtig ud af, at det gav en hel del forvirring for eleverne og derved også en uro i måden at undervise på. Så i dag har vi placeret vores uger med 2 gange 4 ugers faglig undervisning i hovedfagene og til sidst 2 ugers tværfaglig undervisning. Under de tværfaglige uger har vi undervisning i: Naturfag med overskrifterne Vejret. I faget Personlig udvikling har vi anvendt Cirkelevaluering blandt andet med emnerne/læringsmålene Kærlighed Venskab og Familie. I dag arbejder vi med storylinemetoden/tværfagligt med emnet Universet/Jorden. I Efteråret 2003/04 arbejdede vi med Lege før og nu og ved juletid med emnet Jul før og nu. Holddeling Al holdundervisning kører hver dag skoleåret igennem. Vores grundskema og vore mål er de samme. Eksempel: I Yngstetrinnet er vi den samme lærergruppe med samme antal timer, med lærerteams tilknyttet de samme klasser, hvilket betyder, at vi har det samme grundskema. I 3.a og 3.b er der knyttet tre lærere til de to klasser. Det betyder, at en af grundtankerne i Atuarfitsialak elevens læring i centrum, kan tilgodeses ved hjælp af holddeling. Med samme aldersgruppe har vi mulighed for at dele eleverne i tre hold, hvor hvert hold arbejder med de samme læringsmål. Som tidligere nævnt er klasserne på hold sammen. Det gør jo også, at man her kan sammensætte 6 hold med de seks lærere, der er tilknyttet de to 2. kl og de to 3. kl. I de sidste 2-3 år har vi afprøvet teorier ud fra forskellige undervisningsmetoder, som vi har stiftet bekendtskab med via kurser fra Inerisaavik og Ilinniarfissuaq. Vores erfaringer ved disse afprøvninger viser, at vi ikke bare skal lave hold for holddelingens skyld, men benytte os af de indhøstede erfaringer. På den måde vil vi kunne nå målet i vores handleplan i 2008, hvor den egentlige holddeling starter, og hvor vi også er mere klare på, hvilke undervisningsmetoder, vi vil bruge. Eleverne vil ud fra de mål, de har sat sig, selv kunne være med til at opstille sine handleplaner og efterfølgende rykke fra det ene hold til det andet. Vi har erfaret, at det er alt for tidligt at inddrage vores 1. klasser i holddeling lige efter skolestart, men det at de får lov at have en indskolingsperiode de første to semestre gør, at der på den måde er mere ro for 1. klasserne til at lære at være elev i skolen og derved få en god overgang fra børnehave til skole. 13

13 I år har vi valgt, at vores 1. klasser skal være med til holddeling i 4. semester i vores tværfaglige uge. Det betyder ikke, at vi har glemt dem. De er også med i vores egentlig handleplan vedr. Atuarfitsialak Der er to lærere tilknyttet en 1. klasse, dvs. at der i alt er fire lærere i vores to 1. klasser. De forskellige kurser lærerne har deltaget i, har afsmittende virkning på, hvordan vores 1. klasser kører. Lærerne har blandt andet været på kursus i Sproglig opmærksomhed. De arbejder også med forskellige emner, hvor de tager udgangspunkt i den enkelte elev. Ovenfor har vi nævnt, at også 1. klasserne skal være med i slutningen af fjerde semester til et tværfagligt forløb. Forinden har de selv kørt parallelklassevis undervisning /holddeling. Vi har bemærket, at holdundervisning giver et stort udbytte. Gennem den enkelte elevs handleplaner har det været muligt at følge elevens udbytte af undervisningen. Eleverne i Yngstetrinnet har en følelse af samhørighed, som de opnår ved at være med i et læringsmiljø kendetegnet ved fællesskab og kammeratskab. Lærerne har mange forberedelsesmøder hvor der udveksles erfaringer og ideer. Dermed opbygges en åbenhed, hvor man kan gøre brug af hinandens styrkesider. Målsætning og vejledning i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner bliver bedre, og både elever og lærere får et større udbytte af hinanden. Angusakka I gamle dage brugte vi karakterbogen, når vi skulle oplyse om elevens standpunkt. I dag bruger vi Angusakka, som blandt andet er en handleplan for den enkelte elev, udarbejdet i samråd med forældre og elever. To gange årligt vurderes den enkelte elevs handleplan, elevens selvvurdering, elevens egne mål for næste periode plus fremlæggelse af elevens egne værker, fx elevens portfolio. Portfolio er den mappe/kasse el. lign., hvor eleven samler sine ting og opgaver. Eleverne skal kunne fremlægge hvad de har lavet og selv fortælle, hvordan og hvorfor de har lavet det. Vi har erfaret, at der er mere fokus på den enkelte elev under skole/- hjem samtalerne, og det er ikke kun lærerne, der samtaler, men eleven og forældrene er i høj grad med. Angusakka er stadig nyt for os, men vi bliver bedre og bedre til at bruge værktøjet. I dag har vi forskellige former for holddeling, som vi kører, og som bliver afprøvet. Med elevens læring i centrum og med en ny måde at undervise på afprøver vi forskellige former for undervisningsmetoder. Det sker ved, at vi deltager løbende i forskellige kurser og derved er med til at kunne afprøve de forskellige metoder, som vi har gennemgået på kurserne. For at det skal kunne lykkes, holder vi mange forberedelsesmøder. Sidste år blev den nye forordning Atuarfitsialak indført. Vi forberedte os til den nye forordning ved at bruge andre undervisningsmetoder, hvor elevens læring var i centrum. I denne proces har vi ikke ladet os stoppe af forskellige forhindringer, men brugt dem som uundværlige fejltrin til at virkeliggøre og udvikle os i den retning, som vi har sat os for med henblik på at nå vores mål. Kurser Ved at have været med på forskellige kurser kan vi i dag se, at den ny undervisningsmetode har sin virkning. De forskellige kurser, som vi har været med på, er: Sproglig opmærksomhed/sproglege: ved hjælp af lyde lærer eleven at læse og derved også at skrive. Cirkelprogram: Tre cirkler som fordeles i en stor cirkel. Den inderste cirkel er det, eleven skal lave, den mellemste cirkel er det, eleven kan lave og den yderste cirkel er det, som eleven vil kunne lave. Cirkelevaluering: Tre cirkler som er fordelt i en stor cirkel, men her er den inderste cirkel et ja-cirkel, den mellemste cirkel et måske-cirkel og den yderste cirkel et nej-cirkel. Cirkelevaluering er beskrevet ovenfor. Skolens Portfolio: Lærernes og skolens stærke og svage sider, både som skole og i undervisningen. Hvordan man kan udvikle et godt læringsmiljø både for eleverne og lærerne. 14

14 Den Intelligente Skole: Et kursus om undervisningsmiljø/undervisningsmetoder. De enkelte lærere tager på kurser, og derefter videregiver de det de har lært til teamet. For eksempel havde vi sidste skoleår en af sted på et engelsk kursus. Det resulterede i, at hele Yngstetrinnet fik 3x5min engelskundervisning pr. uge, og i løbet af kort tid blev lærerne i Yngstetrinnet undervist i undervisningsmetoder fra engelskkurset. På den måde kan det lade sig gøre, at hele Yngstetrinnets lærere også kan undervise i engelsk. Nogle lærere deltog i et kursus i Tekstforståelse. Det resulterede i, at man på skolen i faget grønlandsk og dansk fik samme overordnet mål på alle tre trin. Et helt specielt kursus som jeg som afdelingsleder vil nævne er Trinlederskab i Praksis 1 og 2, som blev afviklet i efteråret 2003 og i efteråret Det kursus har i høj grad har været med til at præge det Yngstetrin vi har i dag og har også hjulpet mig i mit virke som afdelingsleder i Yngstetrinnet. Ugeskema og elevernes timeprotokol Her er kun nævnt en lille del af de kurser, som lærerne i Yngstetrinnet har deltaget i. Vi har været på kursus både som trin og også individuelt. I alle tilfælde har det været sådan, at man videregiver information til kollegaerne, så alle får glæde af kurset. Selvom lærerne har været på kursus, bliver eleverne ikke snydt for deres undervisning, idet lærerne læser deres timer enten før de tager på kursus, eller lige efter de har været på kursus. Hos os kalder vi det Ugeskema. Vi har vores grundskema som nævnt ovenfor. Når en lærer skal på kursus bruger vi ugeskemaet, og i ugeskemaet skrives med tusch de timer, der skal læses udenfor det normale skema. Eleverne har hver deres timeprotokol og tager selv ansvar for at medbringe deres timeprotokol til de forskellige hold. Hver lærer har hver deres farve, så man på den måde kan se, hvornår og hvilke fag eleven har haft. Afsluttende bemærkninger Skoleåret 2004/05 er lidt ud over det sædvanlige, idet der i dette skoleår er kommet tre elever fra Danmark uden kendskab til Grønland. De har fået tildelt særlig tilrettelagt undervisning i faget grønlandsk i 4 lektioner pr. uge ud af de 7 lektioner. De andre 3 lektioner er de med i holdundervisning i faget grønlandsk på lige fod med de andre elever. I skolens bibliotek (pædagogisk servicecenter) har vi computere til brug i hverdagen. Vi har indført, at alle elever skal lære at bruge computere i undervisningen. Derfor laver vi specielle øvelser i brugen af computere. Sidste skoleår havde vi hver måned Atuartutsialak (månedens elev), men vores erfaringer siger, at det er tilstrækkeligt at kåre Atuartutsialak to gange årligt til jul og i slutningen af skoleåret. 15

15 MINNGORTUUNNGUUP ATUARFIA - AKULLERNI UKIUP INGERLASIMANERA Allattoq: Juliane Enoksen Atuartut ilinniartitsisullu Akullerni atuartut akornanni nikerartuarput, massakkorpiaq 184 atuartuutigaagut. Atuartut agguataarneri imatut inissisimapput, 4. klassit marluk, 5. klassit marluk, 6. klassit marluk, 7. klassit marluk, immikkut annertusisamik klassit pingasut. Maannakkut akullerni atuartuutigut 4. klassimiit 7. klassimut, taakkualu Inatsisartut inatsisaat aallaavigalugu 10. klassimi atuarnertik naammassissavaat. Ilinniartitsisut akullerni ilinniartitsisuusut 19-upput. Pilersaarusiortarneq Atuartitsineq atuarfitsialaap eqqunneqarnerani meeraq qitiutillugu ingerlanneqartussaavoq. Tamannalu aallaavigalugu atuartitsineq pilersaarusiorneqartarpoq. Pilersaarusiornerit ataatsimiittarnerillu annertuut ingerlanneqartarput, meeqqap pissarsinissaa anguneqassappat. Pilersaarusiornerit ingerlanneqartartut ilai imatut ingerlasarput: Atuartitsissutissatut anguniagassat saneqqunneqarsinnaanngimmata, taakku aallaavigineqartarput. Pilersaarusiornermi suna qulequtaritinniarnerlugu aalajangerneqareerpat, atuartitsinerup qanoq sivisutiginissaa aamma aalajangerneqartarpoq. Atuartitsinerup piffimmiik piffimmut qanoq isikkoqarnissaa ilusilersorneqalersarpoq, ilusilersornerani atortussat suussanersut ilanngullugit piareersarneqartarlutik. Piareersarnermi meeqqat piginnaassusai assigiinngitsut aallaavigalugit piareersartoqartarpoq. Pilersaarusiorneq naammassineqareeraangat atuartitsinermi pilersaarutit ingerlanneqartarput. Pilersaarusiornermi meeqqat agguataarneqartarput, piginnaanerat aallaavigalugu. Taamatut pilersaarusiorneq atuartitsinerlu kalaallisut, qallunaatut matematikkimilu ingerlanneqarput. Ingerlatsinerillu taamaattut takorloorneqarput fagini allani atorneqalissasut. Immikkut sammisaqarnerit Taassuma saniatigut immikkut sammisaqarnerit ingerlanneqartarput. Ukiumilu uani atuarfiusumi 2004/ mi sisamariarluta ingerlatsissalluta pilersaarutigaarput. Maannamut marloriarluta ingerlatsereerluta. Atuarneq aallartisimatsiartoq qinngasaaruttarneq akiorniarlugu ingerlatsivugut. Juullilernerani juullimut sullivilersorneq ingerlanneqarpoq. Februaarip naajartulernerani atuartitsissutit akimorlugit (tværfaglig) ingerlatsisoqassaaq, qulequtarineqarluni Kalaallit Nunaata raajaa. Upernaamut majip naalernerani naturfag aallaavigineqassaaq. Immikkut maluginiarneqarsimanerit: Qalipakkat Ukioq mi 7. klassiusut, qalipaanermik sammisaqartinneqarput. Immikkut sammisaqarnermi Royal Greenland Academymik ingerlatsisartoq/ilitsersuussisuusartoq Geert Roger Larsen suleqatigineqarpoq. Minngortuunnguup Atuarfiani akullerni ilusilersuinermik ilinniartitsisorput Marie Nielsen suleqatigalugu. Maannakkut qalipakkat taakku Minngortuunnguup Atuarfiata gangiini nivingapput. Kalaallit Nunaanni Brugsenit nuna tamakkerlugu 7. klassit unammisitsineraninngaanniit 2004-mi Kalaallit Nunaanni brugsenit nuna tamakkerlugu unammisitsineranni, Nerisassanik peqqinnartunik sassaalliinermi 7.a-t unammeqataapput, ilinniartitsisortik peqatigalugu. Lejrskolernerminni septemberimi kalaalimernit pissarsiaraat. Taakkulu atorlugit unammeqataapput, sassaalliillutillu. Unamminerminni peqqinnartunik atuinerat sassaalliinerallu aallaavigalugit, ajugaatinneqarput akissarsitinneqarlutillu kr.-ninik. Pujortartalinnginnissamik suliniuteqartut Paarisamiit unammisitsisoqarmat 6.a-t ilinniartitsisortik peqatigalugu peqataapput. Unamminermi siunertarineqarpoq, pujortartalinnginnissaq. Tamannalu aallaavigalugu 6.a-t videoliorput assiliarsualiorlutillu, suliaqarnerminnilu qanoq suleriuseqarsimanerlutik allaaserisaqarput. Suliarisimasaallu aallaavigalugit ajugaatinneqarput, akissarsisinneqarlutillu kr.- ninik. 16

16 Nalileeriaatsit Siornatigut atuartitsinermi nalilersuinerit / karakteeriliinerit kisitsisit atorlugit ingerlanneqartarput. Maannakkut nalilersuinerit oqaaseqaatit atorlugit ingerlanneqartarput, Angusakka-mik aallaaveqartinneqarlutik. Angusakka pillugit ataatsimiittoqartarpoq. Meeraq, angajoqqaat, ilinniartitsisullu peqataatinneqarlutik. Ataatsimiinnermi tassani anguniagassaliorneq pinngitsoorani ilaatinneqassaaq. Ikaarsaariarnerit Minnerniik 3. klassi naammassigunikku Akullernut nuuttussaapput. Akullerni atuartuuneq naammassineqartarpoq 7. klassimi. 7. klassi naammassigunikku anginernut nuuttussaapput. Ikaarsaariarnerit oqinnerpaamik atuartunut atortinniarlugit, ilinniartitsitsut pilersaarusiorput. Ilinniartitsisut pikkorissartarneri Ilinniartitsisut pikkorissartarnerini meeqqat freertinneqartassapput. Ilinniartitsisorli pikkorissartoq uteriaruni tiimini atuartitsissutigisimanngisani ingerlatissavai tiimimi avataatigut. Tiimit avataatigut tiimeqarneq, skemat naliginnaasut avataasigut aaqqiivigineqartarput. Aaqqiinerillu taakku sapaatip akunneri tamaasa allannguuteqarsinnaapput. Allannguutillu ersittarput meeqqat sapaatip akunnikkaartumik skemaanni. Pikkorissartarnerit atuartitsinermi atorneqartarput. Ass miit 2004-mut pikkorissaasartut Hanna A. Hansen aamma Erik Torm-imut pikkorissartinneqartarput. 17

17 TUNGUJORTORMIUT- BEBOERNE I DET BLÅ HUS Sunngiffimmi saniatigut atuagassiat Tungujortormiut Beboerne i det blå hus juullertinnagu saqqummeralissapput. Soorlu siornatigut nalunaarutigineqareersoq atuakkat kalaallisut qallunaatullu saqqummissapput. Siulleq qallunaatuujussaaq tassanilu eqqartorneqassaaq Sofus. Sofusi pillugu minnernut annernullu atuagaqassaaq. Maani takuneqarsinnaapput, annernut atuakkiap tunuani allataq aammalu saavata isikkua. Atuakkat nalunngilluarneqartutut Dingo-bog -itut iluseqassapput qalipaasersorneqarlutillu. Frilæsningsbøgerne i serien TUNGUJORTORMIUT BEBOERNE I DET BLÅ HUS Begynder at udkomme før jul. Der vil som tidligere nævnt komme bøger både på grønlandsk og dansk. Den første bliver på dansk og handler om Sofus. Om Sofus er der både en bog til Yngstetrinnet og Ældstetrinnet Her følger bagsideteksen til Sofus til ældstetrinnet og forsideillustrationen. Bøgerne bliver i det kendte Dingo-bog -format og med farvelagte tegninger. Den modsatte bred kom nærmere og nærmere. Han måtte hellere bremse håndtaget i bund Det skulle han aldrig have gjort så hårdt. Lige på det stykke af søen var der ikke ret meget sne ovenpå isen, så snescooteren skred og snurrede rundt. Sofus blev helt forskrækket og forvirret, hvad skete der?... Hvad gør man, når man lige er kommet fra Danmark og både skal lære jollefiskeri, snescooterkørsel og bærplukning? Sofus bliver modtaget godt af beboerne i det blå hus, men kan han klare alle de nye udfordringer? arne@ilinniusiorfik.gl Akia qanilliartorpoq qanilliartorpoq. Allatut ajornartumik arriillisariaqarpoq tigummivia naqilluarpaa taama sakkortutigisumik iliorsimassanngikkaluarpoq. Tatsikkut ingerlavia tamanna aputeqarpianngilaq, taamaattumik qamuteralak sisoorpoq kaajallallunilu. Sofus tupaqaaq paatsiveerutitallallunilu, susoqartoruna?... Qanoq iliuuseqartariaqarpa Danmarkimit tikerlaajugaanni umiatsiaaqqamit aalisassalluni, qamuteralammik angalasassalluni paarnanillu nuniagiassalluni? Sofus tungujortumik illulinnit tikilluaqquneqarpoq, kisianni ajornartorsiutit tamaasa sapissannginnerlugit? arne@ilinniusiorfik.gl 18

18 MINNGORTUUNNGUUP ATUARFIA MELLEMTRINNET Af: Juliane Enoksen, afdelingsleder Elever og lærere Antallet af elever på Mellemtrinnet svinger mellem 180 og 200. For tiden er der 184 elever. Fordelingen af klasser ser således ud: 2 klasser på hvert af 4., 5., 6. og 7. klassetrin samt 3 vidtgående specialundervisningsklasser. Alle klasser på dette trin kører efter Atuarfitsialak og afslutter deres skolegang efter 10. klasse. På Mellemtrinnet er der 19 lærere. Undervisningsforberedelse Efter indførelsen af den gode skole skal undervisningen forberedes og gennemføres ud fra devisen: Barnet i centrum Der afholdes en del forberedende møder, som er nødvendige, hvis eleverne skal have udbytte af undervisningen. Nogle af møderne foregår således: Der tages udgangspunkt i læringsmålene. Under mødet bestemmer man sig for en bestemt overskrift, hvorefter varigheden af undervisningen planlægges. Ligeledes fastsættes undervisningsforløbet og undervisningsmaterialerne forberedes. Der tages ved forberedelsen udgangspunkt i elevernes evner og kunnen, og eleverne inddeles ud fra det i passende hold. Herefter gennemføres undervisningen. Sådan køres undervisningen i fagene grønlandsk, dansk og matematik. Fremover påtænker man at inddrage andre fag. Emne/temadage Udover ovenstående gennemføres emne/temadage ca. 4 gange årligt. I skoleåret 2004/05 gennemførte vi temaet mobning for at afværge problemet på skolen. Lige før jul afholdt vi juleværksteder. I slutningen af februar planlægges gennemført et tværfagligt emne: Den grønlandske reje, og til foråret gennemføres et naturfagsrelateret emne. Særlige begivenheder Malerier I skoleåret 2003/04 blev 7. klasserne beskæftiget med maleri. Under dette forløb havde vi et samarbejde mellem Royal Greenland Academy s instruktør, kunstneren Geert Rogér Larsen og mellemtrinnets formningslærer kunstneren Marie Nielsen. Elevernes værker hænger nu på skolens gangarealer. Kalaallit Nunaanni Brugsenit s landsdækkende konkurrence for 7. klasser I 2004 gennemføte Kalaallit Nunaanni Brugsenit en landsdækkende konkurrence med overskriften Server sund mad, hvor 7. a deltog med deres klasselærer. De forberedte og serverede deres egen fangst fra de var på lejrskole i september måned og vandt ved den lejlighed 5000 kroner. Forebyggelse af rygning Da Paarisa afholdt konkurrence, deltog 6. a sammen med deres klasselærer. Konkurrencen gik ud på, at finde på aktiviteter, der skulle afholde børn i at begynde at ryge. 6. a indspillede en videofilm om dette, lavede plancher og beskrev deres arbejdsforløb i forbindelse med projektet. De vandt konkurrencen og fik kroner i præmie. Evalueringer Før i tiden gav man karakterer med tal og udtalelser. Nu evaluerer man ved brug af Angusakka, som inkluderer både elev, forældre og lærere, og der tages udgangspunkt i læringsmålene. Overgangene Når eleverne på Yngstetrinnet har gennemført 3. klasse, fortsætter de i Mellemtrinnet. Mellemtrinnet slutter med udgangen af 7. klasse, hvorefter eleverne fortsætter på Ældstetrinnet. For at gøre overgangene så lette som muligt for eleverne, laver lærerne en handlingsplan. Kurser for lærerne Når lærerne er på kursus, får eleverne fri, men når læreren vender tilbage, skal de mistede timer gennemføres. Gennemførelsen af de tabte timer kan ses på elevernes vekslende ugeskemaer. Lærerne skal videregive og bruge de erfaringer, de har fået på kurserne. 19