NYE STIELEMENTER TIL KASSESTIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE STIELEMENTER TIL KASSESTIER"

Transkript

1 NYE STIELEMENTER TIL KASSESTIER ERFARING NR Nogle detaljer i kassestier er blevet videreudviklet for at forbedre arbejds- og stimiljø. Der blev udviklet nogle nye løsninger, men de fleste del-elementer skal videreudvikles for at kunne resultere i løsninger, der er klar til markedsføring. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING LISBETH BROGAARD PETERSEN UDGIVET: 03. JANUAR 2014 Dyregruppe: Fagområde: Diegivende søer Stalde og Miljø Sammendrag Der er udviklet prototyper på nye sti-elementer til farestier med so i boks (kassestier). Dræn under krybbe og i stiside kan indarbejdes i forbindelse med nybyggeri såvel som ved renovering. Det samme gælder en ny boksbaglåge, som nu markedsføres, samt forskellige løsninger til halm hæk. Adgangsforhold for driftsleder ind i stien, integreret afspærringslåge til opdeling af pattegrisehulen samt opdelt foder-/vandkrybbe kunne ikke færdigudvikles til et tilfredsstillende niveau inden for dette projekts tidsramme. Danske kassestier er grundlæggende ens indrettet og betragtes som produktionssikre. Målet var at forbedre nogle detaljer vedrørende indretningen, som kunne forbedre arbejdsmiljøet og gøre det lettere at udføre rutineopgaver i farestierne. Endvidere var det et mål at forbedre hygiejnen på det faste gulv i stier med delvist spaltegulv og gøre det muligt at tildele vand til soen i en opdelt krybbe. 1

2 TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr: samt journalnr.: 3663-U Baggrund Farestier med so i boks er et kendt koncept i Danmark, og ofte betegnes disse stityper kassestier. Indretningen er grundlæggende den samme uanset hvilket bygge- og inventarfirma, der benyttes til at bygge en stald. Stierne varierer med hensyn til størrelse, detailindretning og inventarløsninger, men basis-udgaven af en kassesti er en sti som i figur 1. Figur 1. Typiske eksempler på danske farestier med so i boks. Sidevendt sti og retvendt sti begge med delvist spaltegulv. Samt en sti med fuldspaltegulv med gummimåtte i pattegriseområdet. Stitypen er i sin grundform velafprøvet og giver grundlag for en effektiv produktion. Der er sket forbedringer af kassestien i løbet af de senere år: Eksempelvis er stien blevet længere og bredere og pladsforholdene i fareboksen er forbedret for at følge med den stigende sostørrelse og en øget kuldstørrelse. Langt størstedelen af stierne har delvist spaltegulv, dvs. at de forreste ca. 150 cm af stien er med fast gulv, og den bageste del er med spaltegulv. Projektet tog derfor udgangspunkt i stier med delvist spaltegulv, men størstedelen af de involverede fokuspunkter havde samme relevans for stier med fuldspaltegulv. Det vurderes dog, at der er behov for at videreudvikle nogle af delelementerne i stien for: at forbedre arbejdsmiljøet og gøre det nemmere at gøre tingene rettidigt og rigtigt i endnu højere grad at sikre god hygiejne samtidig med, at der er fast gulv under so og grise at forbedre hygiejnen i krybben, hvor både foder og vand tildeles Projektets formål var at videreudvikle og demonstrere farestier med so i boks, hvor der ikke ændres på basisudformningen af boks og sti, men som kan medvirke til en bedre stiudformning og et bedre arbejdsmiljø. Derfor var der fokus på detailændringer af delelementerne i stien men ikke nyudvikling af delelementerne. 2

3 Materiale og metode Projektet blev indledt med en workshop med deltagelse af cirka 20 driftsledere fra store sobesætninger med et højt produktionsniveau samt to inventarfirmaer (Vissing Agro og Ikadan Systems). Disse inventarfirmaer var udvalgt til at udføre de detailændringer, der skulle testes. Workshoppens formål var at definere de del-elementer i farestier, der skulle ændres for at forbedre arbejdsmiljø samtidig med en større sikkerhed for gode produktionsresultater og opfyldelse af krav om rode- og beskæftigelsesmetoder. Workshoppen resulterede i et katalog over indsatsområder i udviklingsprojektet. De delelementer, der havde størst prioritet fra workshopdeltagerne, er anvist i tabel 1 og blev inkluderet i projektet. Tabel 1. Oversigt over de del-elementer i kassestien, der indgik i projektet. Del-element, der skulle forbedres Ønsket forbedring 1 Nemmere adgang for farestaldsmedarbejderen Mindre knæløft. ind i stien. 2 Boksbaglåge, der ikke udgør en gene for farestaldsmedarbejderen. At undgå inventardele der rager ud i stien, og samtidig sikre, at soen ikke kan bakke ud af boksen i forbindelse med justering af boksen. 3 Rationelle tildelingsmetoder af rode-/ beskæftigelsesmateriale til so og grise samt redebygningsmateriale til so. Forskellige materialer og metoder, som indebar mindst muligt arbejde med tildeling, størst mulige tilgængelighed for soen og tydelig tilstedeværelse af materialet i stien. 4 Opdeling af pattegrisehulen i forbindelse med splitmalkning/håndtering af grise. At grisene kunne få adgang til hulen, samtidig med at en del af grisene var spærret inde i hulen. 5 Særskilt vandforsyning i krybben. Vand-/foderspild kunne mindskes. Dels for at sikre høj vandoptagelse hos soen, dels for at mindske spild på gulvet, da det giver dårlig hygiejne i stien. 6 Udvikling af ny gulvtype som videreudvikling af tidligere dræn-løsninger til stier med delvist spaltegulv. (kilde: Erfaring nr. 0902), Mere dræn i stien, samtidig med at der er tale om fast gulv under so og grise og med gylleoverflade som ved delvist spaltegulv. Især med fokus på området under soen. De nævnte stielementer blev udviklet og testet løbende i to besætninger i ca. 20 stier over en samlet periode på ca. 1 år. Nogle stielementer gennemgik derfor flere versioner i denne kombinerede udviklings-/testfase. De udviklede delelementer blev for hver ny version af et givent element - systematisk vurderet i samarbejde med deltagende besætningsejere og farestaldsmedarbejdere. Der blev kun foretaget registreringer vedrørende stihygiejne relateret til ny gulvprofil. Hygiejnen blev vurderet på stiniveau dagligt fra faringsdagen til fravænningsdagen. Der var følgende skala: 3

4 0 = tørt 1 = vådt/tilsvinet Denne registrering blev givet for hvert af områderne: Under krybbe Langs stisiden modsat pattegrisehule De øvrige elementer blev vurderet ud fra, hvorledes medarbejderne opfattede ændringerne som værende positive eller negative i forhold til de ønskede forbedringer nævnt i tabel 2, og hvorfor. Resultater og diskussion Lavt inventar ved personalets adgang ind i stien Medarbejderne skal dagligt ind i stierne for at tilse søer og grise. Især i ugen omkring faring er der behov for at komme ind i stien, men også i forhold til tømning af krybber, justering af tørfoderkasser m.v. er der behov for at træde ind over stilåge/stivæg mellem stier. Det indebærer, at man skal træde ind over en låge på over 50 cm, hvilket ikke er arbejdsmiljømæssigt optimalt. Det er meget individuelt, hvilken inspektionsrutine man har, og derfor også hvor i stien man træder ind over inventaret mellem stierne. Reelt skulle lavere inventar eller nemmere adgang derfor være placeret både i stilågen mod inspektionsgang og i stisiden mod nabosti. I undersøgelsen blev kun inventar mod inspektionsgang ændret. Stilågen skulle fortsat kunne åbnes i hele stibredden for at kunne få soen nemt ind i og ud af stien (som tilfældet er i stier i dag). Dette var udgangspunktet for de ændringer, der blev foretaget. Tre forskellige principper blev afprøvet: fjederbelastet låge, smalt lavt trin og bredt lavt trin. Åbningsanordninger, som var fjederbelastet, kunne grisene allerede i 1. leveuge skubbe så meget til, at de kunne komme ud på staldgangen. Hvis fjederbelastningen var stram nok til, at grisene ikke løb ud, så var den så stram, at medarbejderne skulle udøve et for stort tryk på lågen for at betjene den. Derfor var udfordringen ikke alene begrænset til et kompromis omkring inventarhøjde (så grisene ikke hoppede ud) men også til åbningstrykket på den integrerede mandskabslåge. Løsninger med svinglåger (saloon-låger) og tilsvarende principper for adgang uden ben-løft viste sig således vanskelige at konstruere, så grisene blev inde i stien, samtidig med at der var nem adgang (figur 2+3). Lavt trin var derfor bedre at arbejde videre med i udviklingsarbejdet end fjederbelastede låger. 4

5 Af de to testede løsninger med lavt trin var det et lavt trin i hele stiens bredde, der syntes mest arbejdsvenligt for farestaldsmedarbejderen i det daglige (figur 4+5). Figur 2. Eksempel på nem adgang til sti via en fjederbelastet svinglåge ( saloon-låge ). Figur 3. Eksempel på nem adgang til sti via lavt, smalt trin. Trinnet kunne forhøjes enten via en bagvedliggende overdel eller ved at have en øverste del, der var fastmonteret til det nederste trin via hængsler. Figur 4. Eksempel på lavt trin ind i stien position oprejst. Figur 5. Eksempel på lavt trin ind i stien position klappet ned. Integrering af låger eller tilsvarende i baglågen betød uanset valg af design at baglågen blev tungere på grund af beslag m.v. Der blev derfor ikke udviklet en ny og bedre stilåge i projektet. Der er som konsekvens heraf ikke markedsført nye typer stilåger til farestier. Fareboksens baglåge Baglåger i farebokse er forsynet med en justerings-pind, der gør det muligt at justere boksen i bredden. I takt med at anbefalinger til boksbredde er øget, så er denne justeringspind blevet længere og rager derfor ud i stien og er til gene for farestaldsmedarbejderen. Når boksen justeres kan soen bakke, hvilket kan gøre det sværere at lukke boksen. 5

6 Der blev udviklet en boksbaglåge, som opfyldte de ønskede krav til forbedret funktion, og som ikke var i vejen for farestaldsmedarbejderen ved passage frem og tilbage i stien. Løsningen markedsføres nu af firmaet Vissing Agro. Sideløbende har Ikadan Systems udviklet en boksbaglåge, der justeres i begge sider i færre trin, hvorved justeringsanordningerne ikke rager så langt ud som på klassiske bokslåge-designs. Figur 6. Nyudviklet boksbaglåge fra Vissing Agro, som ikke rager ud i stien. Derved ydes bedre plads til medarbejderne i stalden, når de passerer forbi på siden af boksen. Boksen kan desuden justeres i bredden uden, at soen kan bakke ud. Figur 7. Boksbaglåge fra Ikadan Systems, som justeres fra begge stier. Fordi projektet kun vedrørte udviklingsprocessen er der ikke kendskab til holdbarhed af de viste løsninger. Rationel tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale samt redebygningsmateriale Der kan bruges forskellige beskæftigelses- og rodematerialer og materialer til redebygning. Der blev i dette udviklingsprojekt fokuseret på rationel tildeling af halm på en simpel måde, da én daglig tildeling af halm ofte resulterer i, at halmen skubbes uden for soens rækkevidde og derfor indebærer behov for flere daglige tildelinger. Flere tildelingsprincipper til halm blev etableret, dels over krybben med ombygget halmhæk (figur 8), dels ved halmgitter på gulvet i stisiden (figur 9). Begge løsninger indebærer et halmlager, som reducerer antallet af ugentlige tildelinger. I stedet for flere gange dagligt kunne det reduceres til ca. 3 gange pr. uge. Det vil dog være individuelt, hvor meget halm søerne bruger, hvorfor daglig tildeling kan være nødvendigt til nogle søer. Halmgitteret på gulv gav pattegrisene direkte adgang til halm. Halmhæk over fareboks betingede, at soens forbrug af halm også resulterede i, at grisene kunne få halm. Halmhækken over boksen ydede den nemmeste adgang for soen, og ikke alle farebokstyper har tilstrækkeligt åbent inventar til, at soen kan nå halmen i løsningen med halmgitter på gulv. 6

7 Ved investering i halmhæk til montering over krybben, skal man være opmærksom på, om målene er tilpasset fareboksen. Det vil sige, at man skal kunne løfte en boks-side af (i tilfælde af syg eller død so) uden at skulle afmontere halmhækken først. Det er ikke en selvfølge, at halmhække til montering på stivægge også passer til montage i farestier. Man skal endvidere sikre sig, at bagsiden af halmhækken er lukket med en plade. Noget af halmen vil havne i krybben, hvilket er uhensigtsmæssigt, da det så bliver fugtigt og blandes med eventuelle foderrester. Figur 8. Halmhæk monteret direkte på fareboksen. Soen kan nemt få adgang til halmen, og med halmhækken kan den manuelle tildeling reduceres til ca. 2-3 gange pr. uge i stedet for dagligt. Figur 9. Halm-hæk i ellers uudnyttet hjørne af stien. I stien til højre har soen dog ikke så nem adgang til halmen, da der er en lukket plade på boks-inventaret. Fremadrettet kan man forestille sig halmgitteret integreret i inventaret, så to søer deler samme halm hæk. Sideløbende med projektet har der været stigende fokus på udvikling af rode-/beskæftigelsesmetoder. Derfor er der kommet nye markedsførte løsninger og der er eksempler på mere hjemmelavede løsninger, som for eksempel rio-net lagt over fareboksen. Der findes derfor flere markedsførte løsninger som for eksempel klodser i kæder, reb-i-rør m.v., men de blev ikke inkluderet i udviklingsprojektet. De kan især være attraktive til stier med fuldspaltegulv, hvor nytteværdien af halm ofte er meget lav, og andre materialer foretrækkes. Der henvises til Notat nr fra VSP med hensyn til produktoversigt. I regi af Den rullende Afprøvning pågår aktuelt test af andre materialer til redebygning (jutesække, hampmåtter og bomuldsstykker), og det er derfor ikke inkluderet i denne Erfaring. 7

8 Opdeling af pattegrisehulen Der blev i projektet videreudviklet på den normalt kendte simple afspærringslåge, så den samtidig kunne indstilles til at opdele hulen i to halvdele. Formålet var, at nogle grise kunne spærres fra i hulen, samtidig med at resten af kuldet kunne vælge at få adgang til hulen eller die ved soen. Denne opdeling kan være relevant i splitmalkningssituationen. Det er i løbet af og umiddelbart efter endt faring, hvor grise, der har fået råmælk, kan lukkes ind i varmen, mens grise, der endnu ikke har fået råmælk, kan få bedre plads ved yveret. Formålet med den specifikke udformning var, at man så kan nøjes med ét stykke inventar til såvel almindelig afspærring af hele kuldet og dele af kuldet i forbindelse med splitmalkning. Pladen kan desuden forsynes med hundehul. Hvis man blot ønsker afspærring af halvdelen af hulen, kan man i stedet lave en særskilt plade til dette, men det er så et ekstra stykke inventar og dermed mere arbejdskrævende både at flytte og vaske. Det lykkedes ikke at udvikle en afspærringslåge til dette kombinerede formål, omend der fra Ikadans side arbejdes videre med den i projektet testede prototype. Alternativet til en opdeling af hulen er, at der sker en automatisk åbning af hulen, som ikke nødvendiggør personalets indgriben. Der blev derfor testet en nyudviklet afspærrings-plade med automatisk opluk forhandlet af et udenlandsk firma (MS Schippers). Denne fungerede fint til afspærring af pattegrisehulen og kunne via en valgfri tidsindstilling selv åbne hulen igen uden manuel indsats. Derved behøver man at komme tilbage til farestien og lukke grise ud af hulen. Prisen var dog alt for høj til, at det er realistisk at have en afspærringsplade pr. sti. Det betyder, at man investerer i et begrænset antal, som så skal flyttes mellem stier og ugehold. Timeren og det automatiske opluk krævede strøm og skulle tilsluttes almindeligt stik, som så skulle være til rådighed over hulen. Figur 10. Automatisk opluk af hule via en timer, der aktiverer en magnetventil. Fra firmaet MS Schippers. Der skal tilsluttes strøm til huleoplukket. Fordelen ved systemet er, at man kan lukke grisene inde, fx ved splitmalkning eller ved de første fodringer af soen efter faring, og så ikke behøve komme tilbage rettidigt til at lukke grisene ud. Flytning er lige så nemt som en traditionel afspærringslåge bortset fra vægten, og at den skal tilsluttes strøm. 8

9 Der er tilsvarende låger under udvikling af andre firmaer, fx I-Tek (Frankrig) som har en låge, Easy- Tek, der dog endnu ikke er klar til markedsføring. Opdeling af sokrybbe i vand- og foderområde Fordi vand og foder tildeles i samme krybbe, bliver det blandet. Hvis ikke soen æder foderrationen, så skal man bruge tid på tømning. Hvis soen ikke har ædelyst, så vil rent vand blandes med foderrester. Formålet var at hindre soen i at lukke for meget vand ud i foderkrybben. Endvidere at sikre, at soen altid kan drikke vand, uden at eventuelle foderrester opblandes i vandet. Der har tidligere været dansk producerede foderkrybber med særskilt vandkrybbe, hvor vandkrybben var sænket mod gulvet. Opdeling af krybben i vandkrybbe henholdsvis foderkrybbe var ikke optimal og anses ikke for færdigudviklet og ej heller med dokumenteret effekt for øget vandoptagelse for soen (figur 11). Soens vand blev urent på grund af foderrester trods adskillelsen. Rengøring af såvel vandkrybben som foderkrybben blev vanskeligere end i en traditionel krybbe, da pladsen i de to krybbedele var mindre. Nogle udenlandske firmaer, fx I-Tek (Frankrig), har sideløbende markedsført krybber med opdeling, men disse er ikke tilpasset danske stimål, og har samme problem med smalle krybber, der er svære at rengøre. Endvidere kom der halmrester i vakuum-ventilen i vandkrybben, som derved i nogle tilfælde ikke fungerede. Figur 11. Krybbe opdelt i foder- og vandområde. Der var en timer på vandtildelingen i fodrings-siden af krybben. Derved kan vand fra næseventilen kun tildeles i forbindelse med udfordring. Der var konstant vandspejl via en vakuumventil i vandkrybben. Fotoet til højre viser problemet med at få tømt krybben for halmrester, når krybben er så smal. I Tyskland og Holland - og i enkelte danske besætninger - ses løsninger med vandkopper ved siden af fodertruget. Dette vurderes dog at have ulemper i form af vandspild og risiko for klemning af grise, og blev derfor fravalgt i nærværende projekt. Løsningen kan dog overvejes, hvis der er fuldspaltegulv. Udvikling og test af ny gulvtype Der blev etableret dræn i stisiden modsat pattegrisehulen og under krybben i to besætninger. Funktionen af den nyudviklede gulvprofil var god, idet andelen af stier med dårlig hygiejne og fugtigt 9

10 gulv blev reduceret væsentligt, jf. figur En tidligere undersøgelse viste effekten af dræn i siden men som ikke kunne løse problemet med dræn under krybben [1]. Det udviklede drænelement under krybben blev testet både som det eneste dræn på det faste gulv - og i kombination med dræn i stisiden. Undersøgelsen viste, at det var nødvendigt med dræn såvel langs stisiden som under krybben for at opnå maksimal effekt. Den oprindelige hypotese var, at dræn under krybben kunne være tilstrækkelig og således erstatte dræn langs stisiden, men dette var ikke tilfældet. Ideelt set etableres drænet enten via præfabrikerede elementer eller som et kombinationsfuldspaltegulv, så der er fast gulv under so og grise men dræn foran, ved siden af og bag soen. Alternativt kan det etableres som pladsstøbning ved stier med delvist spaltegulv. Figur 12. Sti med dræn under krybben såvel som i stisiden anbefales til farestier med delvist spaltegulv. Derved holdes gulvet tørt - med god velfærd og minimal ammoniakfordampning. Til venstre en typisk situation med fugt i stiside og under krybbe i en almindelig faresti uden dræn. Til højre et billede af sti med drænelement langs stisiden og nedstøbt drænrør under krybbe. De følgende figurer viser effekten af dræn under krybben henholdsvis samtidig dræn under såvel krybbe som langs stisiden. Der var 215 gentagelser (diegivningsperiode fra faring til fravænning pr. sti) i kontrolstierne uden dræn. Der var 143 gentagelser i gruppen med dræn under krybben og 63 gentagelser i gruppen med dræn både under krybbe og i stiside. Opgørelsen er lavet som en gennemsnitskarakter mellem 0 = tørt og 1 = vådt/tilsvinet. 10

11 karakter 1 0,8 0,6 0,4 Hygiejne, samlet for området under krybbe og i stiside 0 = tørt 1 = vådt under krybbe i stiside 0,2 0 ingen dræn dræn, krybbe dræn, krybbe+side Figur 13. Dræn såvel under krybben som langs stisiden sikrer en god stihygiejne på gulvet. 1 0,8 Hygiejne ved stiside 0 = tørt 1 = vådt karakter 0,6 0,4 0,2 kontrol dræn, krybbe dræn, krybbe+stiside 0 0 til 7 8 til dage fra faring Figur 14. Det fremgår tydeligt, at dræn såvel langs stiside som under krybbe kan reducere perioden med dårlig hygiejne - og mindske omfanget - i stier med delvist spaltegulv. Endvidere, at selvom der kun var dræn under krybben ikke langs stisiden så havde det alligevel en klart positiv effekt. 11

12 Hygiejne under krybbe 0 = tørt 1 = vådt karakter 1 0,8 0,6 0,4 0,2 kontrol dræn,krybbe dræn,krybbe+stiside 0 0 til 7 8 til dage fra faring Figur 15. Omfanget af svineri under krybben dvs. primært foderrester mindskes med dræn under krybben, men dræn langs stisiden er medvirkende til at forbedre hygiejnen under krybben. Derfor er det en fordel med dræn begge steder. Det anbefales som minimum at etablere dræn i stisiden. Hvis man skal vælge mellem dræn langs siden og dræn under krybben, er det dræn langs siden, der indebærer den største enkelt-effekt. Dette baseres på nærværende samt en tidligere undersøgelse af dræn langs siden (Erfaring 0902). Konklusion Projektet frembragte prototyper på nye og efterspurgte inventarforbedringer, men de fleste delelementer skal videreudvikles for at kunne resultere i løsninger, der reelt er klar til markedsføring. Der blev udviklet en ny boksbaglåge, som nu markedsføres, og som giver bedre passage for medarbejderne forbi boksen. Endvidere kan dræn under krybbe og i stiside forbedre hygiejnen i stierne og kan etableres i alle stalde, hvilket også gælder halmgitre/-hække, som reducerede arbejdsforbruget til tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale samt redebygningsmateriale. Adgangsforhold for farestaldsmedarbejder ind i stien blev ikke udviklet til et tilfredsstillende niveau, og det samme gjaldt opdeling af krybben og 3-i-1-inventarstykke til opdeling og afspærring af hulen. Begge dele har potentiale til at forbedre henholdsvis arbejdsmiljøet og sikkerheden for, at alle grise i stien har adgang til pattegrisehulen uanset splitmalkningsstrategi. 12

13 Referencer [1] Petersen, L. (2009): Farestier med delvist fast gulv med supplerende spaltegulv i stisiden modsat pattegrisehulen. Erfaring nr. 0902, Videncenter for Svineproduktion. [2] Steinmetz, H. et al (2013): Produktoversigt; beskæftigelses- og rodematerialer til søer og grise. Notat nr. 1338, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Teknikere: Mogens Jakobsen, Ernst Nielsen, Jens Martin Strager. Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen Afprøvning nr.: 1174 //NP// 13

14 Appendiks Nogle eksempler på synliggørelsen af projektet i projektperioden: LD-skilt placeret på central indgang til staldanlæg LD-skilt placeret uden for forsøgssektion inde i stald. LD-skilt placeret på central indgang til staldanlæg LD-skilt placeret på central indgang til staldanlæg 14

15 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 15

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Farestien til 15 og 20 grise

Farestien til 15 og 20 grise Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, M.Sc Kongres for Svineproducenter Herning, den 25. oktober 2016 CITAT

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN

FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN Støttet af: FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN & European Agricultural Fund for Rural Development ERFARING NR. 1307 Erfaringer fra brug af en ny type farehytte i glasfiber viste forbedrede arbejdsforhold,

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

Skuldersår. Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen

Skuldersår. Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen Skuldersår Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen Agenda Pæne Skuldre Ny handlingsplan v. Marianne Kaiser, Projektleder, Veterinær Forskning og Udvikling Hyppige fodringer v. Gunner

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

www.seem.dk Flere og flere vælger Seem Al information på - dit naturlige valg.. Du stiller krav... Det gør vi også

www.seem.dk Flere og flere vælger Seem Al information på - dit naturlige valg.. Du stiller krav... Det gør vi også Al information på Flere og flere vælger Seem Du stiller krav... Det gør vi også - Jeg er stolt af at kunne sige, at vi i 36 år har produceret staldinventar i tæt samarbejde med kunderne. Det gør, at vi

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD ERFARING NR. 1408 En forundersøgelse med supplerende mælk i et mælkekop-anlæg i farestien viste lavere dødelighed fra kuldudjævning til fravænning, fra

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Få det bedste ud af faremarken v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Hvem er her? A. Landbrugsskoleelev B. Landbrugsskolelærer C. Svineproducent 33% D. Rådgiver E. Forsker F. Dyrlæge 21%

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN

GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN Støttet af: GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN ERFARING NR. 1516 Med henblik på at forbedre hygiejnen på inde- og udeareal blev flere forskellige tiltag introduceret

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Skuldersår En gave i en grim indpakning? Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup

Læs mere

Luk spalten. Opfyld 2015-lovgivning. Konklusion. eller forringede gulvets skridsikkerhed.

Luk spalten. Opfyld 2015-lovgivning. Konklusion. eller forringede gulvets skridsikkerhed. Nordic Stald Kemi Mastertop P 618. Hurtighærdende epoxyprodukt. Kræver certifikat at montere. Dyr kan indsættes i stien efter cirka et døgn. Hærdning tager længere tid ved lave temperaturer. Opfyld 2015-lovgivning

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO MEDDELELSE NR. 938 Man kan ikke forudse, hvor mange mælkekirtler der vil fungere ved første diegivning, ved at undersøge yveret

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Om Danbox Klimapavilloner & containere

Om Danbox Klimapavilloner & containere Om Danbox Klimapavilloner & containere Det bedste alternativ Vi oplever ofte, at vore kunder kommer til os, fordi de ønsker et billigt og nemt alternativ til nybyggeri, når de ønsker at udvide produktionen.

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Årsag & håndtering v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Diarré er et symptom Symptom på hvad? Sult Afkøling Infektion Sult og kulde påvirker

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

FARESTIER TIL LØSE SØER

FARESTIER TIL LØSE SØER FARESTIER TIL LØSE SØER Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker, vam@seges.dk VSP Innovation, Staldsystemer VSP TAKE HOME MESSAGES Faresti - Fremtiden er løse søer i farestalden Indretning soen er løs Der

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE Støttet af: FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE NOTAT NR. 1707 Der var god effekt af at sætte fokus på øget overlevelse af pattegrisene.

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af faste priser i forbindelse med tilskud til investeringer forbundet med etablering af løsdrift i farestalde Pedersen, Michael Friis; Schou,

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere