VII: Fremskrivninger. a. Den simple fremskrivning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VII: Fremskrivninger. a. Den simple fremskrivning"

Transkript

1 VII: Fremskrivninger I det følgende præsenteres en række fremskrivninger som kan sige noget om de mulige konsekvenser for befolkningsudviklingen på baggrund af de vandringsmønstre som har været påvist i de foregående afsnit af rapporten. Enhver form for fremskrivning er baseret på en række antagelser hvis holdbarhed er afgørende for hvor godt fremskrivningen kommer til at svare til virkeligheden. Ligeledes er det af afgørende vigtighed hvad formålet med fremskrivningerne måtte være. I mange situationer vil formålet med fremskrivningen være at forudsige hvorledes eksempelvis en given befolkningsstruktur udvikler sig, således at man kan bruge forudsigelsen som et konkret planlægningsmæssigt værktøj til for eksempel at sige hvor mange børn i bestemte aldersgrupper der vil være, og dermed beregne antallet af institutionspladser, behovet for klasselokaler og lignende. Brug af fremskrivninger i den forbindelse vil for det første sætte nogle tidsmæssige grænser fordi langtidsprognoser om eksempelvis antallet af børnefødsler vil være behæftet med store usikkerheder. Og for det andet vil man som regel vælge en relativ simpel og konservativ fremskrivning for at holde det mulige udfald af en fremskrivning indenfor relativt snævre rammer. I andre situationer vil formålet med fremskrivningen være at se på bredden i et udfaldsrum, altså hvor store variationer der kan være i fremskrivningen såfremt man benytter sig af forskellige forudsætninger. Herigennem kan man få en idé om den rolle de enkelte parametre spiller for udfaldet, hvor følsom udfaldet af fremskrivningerne vil være i forhold til de enkelte parametre, og samtidig et bud på hvor indenfor hvilke rammer man i givet fald mest hensigtsmæssigt vil skulle agere. I den foreliggende sammenhæng er det sidstnævnte målsætning der har været drivende for analyserne. Formålet med de følgende fremskrivninger har været at efterprøve forskellige udfaldsrum for de parametre der kommer til at bestemme befolkningsudviklingen og bosætningsmønstret fremover, og herigennem sige noget om følsomheden overfor større påvirkninger såsom etableringen af større økonomiske enheder, såsom et aluminiums smelteværk. Til formålet har der været udarbejdet fire forskellige modeller til beregning af de mulige konsekvenser af ændringer i befolkningsudviklingen, herunder mobiliteten, for den grønlandske befolknings og bosætningsstruktur. a. Den simple fremskrivning Som startpunkt tages udgangspunkt i en simpel lineær fremskrivning af de ændringer som har været karakteristisk for den forudgående 10års periode. Fremskrivningen er således baseret på den forudsætning at de tendenser der har vist sig over det sidste tiår afspejler en trend som vil fortsætte en vis tid fremover. En sådan forudsætning har på den ene side den fordel at den afspejler en given trend, og derfor over en kortere tidsperiode vil kunne give et udmærket bud på i hvilken retning en given befolknings og bosætningsstruktur vil bevæge sig. Men samtidig vil fremskrivningen på bare lidt længere sigt være behæftet med væsentlige fejlkilder. En given trend i eksempelvis i mobilitet i forhold til etablering af nye storskala projekter vil ændre sig markant over tid. Først vil aktiviteten skabe et øget arbejdskraftbehov. Og når så efterspørgslen efter arbejdskraft er dækket, vil mobiliteten igen ændre sig, afhængig af hvilke andre aktiviteter Mobilitet i Grønland 211

2 der igangsættes, om der udvikles følgeindustrier m.m.. Ligeledes vil der være tale om markante ændringer i mobilitet i forhold til eksempelvis uddannelse, som på den ene side viser stor dynamik når antallet af personer med efterspurgte uddannelser er under etablering, men som senere kan vise sig at aftage når en vis del af befolkningen indgår i uddannelsessystemet. I beregningen af fremskrivningen er der taget højde for tendenserne for de nøglevariable som indgår i mobilitetsanalyserne, d.v.s. køn, fødested, regional tilknytning og bosætning, og på af de tidligere nævnte begrænsninger i denne type af fremskrivninger er fremskrivningstiden begrænset til De følgende figurer viser resultatet af simple fremskrivninger for de enkelte regioner, samt i forhold til byer og bygder. Simpel fremskrivning regioner og totalt Syd Disko Nord/Øst Sydfrem Diskofrem Nord/østfrem Midt Midtfrem Total Figur VII.1: Lineær fremskrivning af trend for analysens regioner. Bemærk at total for Grønland samt fremskrivning for midtregionen er vist i forhold til aksen på højre side, medens de øvrige regioner er vist i forhold til aksen til venstre. Første del af hvert kurveforløb viser udviklingen som den har været fra til, medens den efterfølgende kurve viser fremskrivningen. Som figuren viser, er der tale om en tendens frem til 2030 hvor der på landsplan er tale om en samlet befolkningsvækst fra det nuværende niveau omkring indbyggere op til omkring indbyggere. De sidste par år har det været fremhævet at udvandringen fra Grønland har kompenseret for en tilvækst på grund af relativt højt fødselstal således at den samlede befolkningsstørrelse har været den samme de sidste 4 år. Men med tendensen for hele perioden til 2006 har der været tale om en svag stigning som hvis den fortsætter resulterer i en forøgelse på godt personer over de næste 20 år. Som det fremgår af figuren vil denne forøgelse udelukkende ske i region Midt medens alle andre regioner vil være 212 Sammenfattende analyse

3 udsat for et fald i den samlede befolkning. Dette fald sammen med tilvæksten opsuges af Midtregionen. Inden for regionerne vil der være tale om meget store forskelle i udviklingen i henholdsvis byer og bygder, som det fremgår af de følgende figurer: Simpel fremskrivning, byer Syd Midt Disko Nord/Øst Sydfrem Midtfrem Diskofrem Nord/østfrem Figur VII.2: Simpel fremskrivning, byer i de fire regioner. For signaturer, se foregående figur Simpel fremskrivning Bygder Syd Midt Disko Nord/Øst Sydfrem Midtfrem Diskofrem Nord/østfrem Figur VII.3: Simpel fremskrivning, bygder. For signaturer, se de to foregående figurer. Som det fremgår af figurerne er det midtregionens byer der stort set står for den samlede befolkningsforøgelse. For de øvrige regioners byer er der tale om en stabil situation når det gælder Nord/Øst og Diskoregionerne vedkommende, medens byudviklingen i Sydregionen vil følge den tendens der har været det forløbne tiår, nemlig en jævn tilbagegang i bybefolkningen. For samtlige regioners vedkommende vil der være tale om en markant nedgang i bygdebefolkningen, hvis de forudgående tiårs tendenser fortsætter. Mest markant er faldet for bygderne i Sydregionen, hvor fremskrivningen forudsiger en reduktion til under en tredjedel af bygdebefolkningen i. I regionerne Midt og Disko er der tale om en halvering og et fald til Mobilitet i Grønland 213

4 2/3 af situationen i, medens Nord/Østregionen står for det mindste relative fald, fra omkring indbygger til omkring indbyggere. I de senere fremskrivninger vil der være tale om at inkludere tal der går frem til. Desuden vil der, af beregningsmæssige årsager, være tale om fire hovedkategorier: Byer og Bygder, samt Centerregionen, som omfatter Midt og Diskoregionerne, samt Periferiregionen, som omfatter Syd og Nord/Østregionerne som de har været afgrænset i rapportens analyser. For at give kontinuitet i analyserne har denne opdeling også været benyttet i den simple fremskrivning. Som tidligere nævnt er det særdeles tvivlsomt at benytte lineære fremskrivninger på så lange fremskrivningsperioder, men de bringes for sammenligningens skyld. Figur VII.4: Simpel fremskrivning til for befolkningsfordelingen på byer og bygder i henholdsvis center og periferiområder Som det fremgår af figuren er der tale om en beskeden befolkningsvækst frem til, fra de nuværende godt til lidt over indbyggere. Og som det fremgår udgør centerbyerne det egentlige vækstområde medens byerne i periferien som helhed oplever stagnation, og bygderne i såvel center som periferi vil undergå markante reduktioner. Hvor store ændringerne er for de fire grupper fremgår af den følgende figur, hvor hver kategori er blevet afbildet enkeltvis. 214 Sammenfattende analyse

5 Figur VII.5: Simpel fremskrivning fra til opdelt på de fire kategorier byer, bygder center og periferi. Centerområderne står til en klar befolkningsvækst, fra omkring til over indbyggere, altså en fremskrevet vækst på, og som det fremgår, er byerne den bebyggelsesform som er helt afgørende i udviklingen. For byområdernes vedkommende drejer det sig om en vækst fra godt til over indbyggere. Og i den nedre ende af skalaen står helt generelt periferiområderne hvor fremskrivningen anfører et fald fra de nuværende godt indbyggere til omkring i. Og for bygdernes vedkommende et fald fra de godt indbyggere i til halvdelen i. Som det er fremhævet flere gange ovenfor skal man være særdeles varsom overfor fremskrivninger der baserer sig på antagelser om at fremtidens udvikling vil kunne afspejles gennem simple lineære sammenhænge. Der er flere faktorer som ikke afspejles gennem den simple fremskrivning, og som kan vise sig afgørende for den videre udvikling. For det første at der er tale om en generel aldring af befolkningen, som betyder at en stadig faldende andel af befolkningen vil være i den reproducerende aldersgruppe. Konsekvensen er at befolkningen over et vist tidsrum vil vokse, men på længere sigt stabiliseres eller falde efterhånden som de yngre aldersgrupper erstattes af ældre. For det andet at ændringer i familiestrukturen som er slået igennem i de større byer, nemlig færre børn pr. familie, er undervejs i bygderne og de mindre byer. Det får yderligere konsekvenser for faldet i både de mindre byer og bygderne hvor en relativ høj reproduktionsrate har kompenseret for en relativ stor fravandring. Alt i alt må den simple fremskrivning siges at indeholde et rimeligt højt niveau af sikkerhed, i hvert fald på et kortere sigte såsom de næste ti år, men herudover vil man skulle inkludere en række af de nævnte parametre for at få et mere holdbart resultat. Mobilitet i Grønland 215

6 b. Fremskrivning, konstante parametre De følgende fremskrivninger er langt mere komplicerede end den forudgående fordi den er baseret på ændringer i såvel kønsmæssig sammensætning, aldersgrupper som bosætningsbetingelser, ligesom fertilitet og mortalitet og ikke mindst flytningsmønstre indenfor de respektive grupper indgår som grundlag for de enkelte beregninger. Ændringen i en given aldersgruppe, for eksempel gruppen af 20årige kvinder i bygder er bestemt af hvor mange kvinder der et givet år er blevet 20 år, hvor mange der er døde, hvor mange der er flyttet til andre byer eller bygder, hvor mange der er emigreret, samt hvor mange der er immigreret og tilflyttet fra andre byer eller bygder. Samtidig er tilførslen af nye kvinder til bygden afhængig af hvor mange pigebørn der er fødte. For at kunne beregne ændringerne må man for hver enkelt aldersgruppe kende fødselshyppigheden, dødeligheden, fraflytnings og tilflytningsfrekvensen samt emigrations og immigrationsfrekvenserne. Da datagrundlaget for Grønlands vedkommende ikke tillader opgørelser på hver enkelt sted eller hver enkelt årgang har hovedberegningerne været baseret på følgende grupperinger: Aldersgrupper: 09 år 1019 år år 3044 år 4564 år 65 år og derover Regionale enheder Centerbyer Centerbygder Periferibyer Periferibygder Køn Mænd Kvinder Og med følgende vækstparametre: Fødselshyppighed Dødelighed Fraflytningsfrekvens Tilflytningsfrekvens Emigrationsfrekvens Immigrationsfrekvens I den simple fremskrivning med konstante parametre benyttes parametre baseret på de sidste ti års data. Modellen forudsætter således at det mønster der har været gældende det sidste tiår fortsætter fremover, eksempelvis at de fødselsrater, dødsrater, ind og udflytningsrater der har været gældende vil fortsætte indenfor det tidsrum der opereres med. Rent beregningsteknisk er fremgangsmåden følgende, såfremt der blev opereret med 1års aldersgrupper: Ud fra fødselsraterne i de forskellige aldersgrupper samt antallet af kvinder i hver aldersgruppe beregnes først hvor mange børn der fødes i de enkelte bosætningstyper og regioner. 216 Sammenfattende analyse

7 Tilsvarende beregnes hvor mange der dør, igen ud fra dødsrater og antal personer i hver aldersgruppe og i de enkelte bosætningstyper og regioner. Så beregnes for hver enkelt bosætningstype og region hvor mange der flytter ud, hvor mange der flytter ind, hvor mange der udvandrer og hvor mange der indvandrer fordelt på aldersgrupper. Hver aldersgruppe justeres herefter ud fra antallet af døde, flyttede og ind og udvandrede, og antallet af personer bliver så at sige 1 år ældre ved at blive flyttet op i næste aldersgruppe. Endelig tilskrives aldersgruppen 0 antallet af fødte. Denne beregningsprocedure gennemføres herefter år for år indtil slutåret for fremskrivningen. Som nævnt er proceduren ovenfor baseret på 1års aldersgrupper. På grund af usikkerheder ved at benytte for små befolkningstal opereres imidlertid ikke med 1års grupper men med de aldersgrupper der er anført ovenfor. Og som konsekvens heraf flyttes 1/10 af de tre laveste aldersgrupper videre til næste aldersgruppe, medens 1/15 af de følgende aldersgrupper flyttes videre i de årlige beregninger. Tilsvarende er fødselsrater, dødsrater m.m. beregnet for grupperne som helhed, og ikke for enkelte årgange. Heri ligger der en vis fejlkilde idet fremskrivningerne ikke til fulde har mulighed for at inddrage detaljer omkring eksempelvis ændringer i fødselsrater hvor eksempelvis forskydninger i aldersgruppen viser sig som markante ændringer eksempelvis gennem markante stigninger i slut20 erne og starten af 30 erne, medens fødsler i de yngre aldersgrupper falder markant. Det er imidlertid vurderet at gennemsnitsbetragtninger for aldersgrupper er at foretrække frem for usikkerheden ved at operere med for små befolkningstal. Hvorledes udviklingen på baggrund af disse forudsætninger måtte se ud fremgår af de følgende figurer. Fremskrivning, konstante parametre Periferi, bygd Periferi, by Center, bygd Center, by Figur VII.6: Fremskrivning med brug af konstante parametre frem til. Figuren ovenfor viser den samlede befolkningsudvikling fordelt på de fire bosætningskategorier: centerbyer, centerbygder, periferibyer og periferibygder, og til forskel fra den simple lineære fremskrivning i den foregående oversigt medfører brugen af de konstante parametre at der over en periode frem til vil være tale om en generel befolkningsudvikling i Grønland, idet tilvæksten dog udelukkende vil foregå i centerbyerne som i vil udgøre omkring 75 % af den samlede befolkning, en markant forøgelse fra de nuværende godt 60 %. Samtidig er det vigtigt at bemærke at udviklingen i den samlede befolkningsmængde holder relativt konstant de næste 20 år, hvorefter der vil være tale om en jævn stigning. I løbet af Mobilitet i Grønland 217

8 fremskrivningsperioden vil byer i periferien reduceres til næsten halvdelen af den nuværende befolkning, og får bygder både i center og periferi vil der være tale om drastiske reduktioner. Fremskrivning, konstante parametre By Bygd Center Periferi Figur VII.7: Fremskrivning med konstante parametre, med fordeling på byer/bygder og center/periferiområder Yderligere detaljer vedrørende hovedregionerne og bosætningstyperne fremgår af figuren ovenfor der viser to forskellige problemstillinger, dels udviklingen indenfor byer og bygder, og dels udviklingen mellem center og periferi, sidstnævnte omfattende såvel byer og bygder i henholdsvis centerområder og periferiområder.. Som det fremgår, vil byerne stå både for tilvækst og for opsugning af afvandring fra bygderne som halveres over det beregnede tidsrum. Det samme gør sig gældende for centerområderne som vil opsuge såvel befolkningstilvækst som fravandring fra periferiområderne, der forventes reduceret til under 2/3 af den nuværende befolkning. Ud over de dynamiske befolkningsparametre såsom fødsler, dødsfald og vandringshyppighed er det fordelingen af befolkningen på aldersgrupper som vil være helt afgørende for dynamikken i befolkningsudviklingen. Hver aldersgruppe har sine karakteristika når det eksempelvis gælder reproduktion, dødelighed, og flytningskarakteristik, hvilket har været et gennemgående tema i hele rapporten. En helt afgørende faktor i befolkningsudviklingen i Grønland er aldringsprocessen at en stadig større del af befolkningen udgøres af ældre mennesker. Det har ikke mindst indflydelse på reproduktionsraterne, og dermed på det input af børn og unge som i givet fald kan sikre tilførsel af flere unge, og dermed flere børn. De to følgende figurer fokuserer på aldersfordelingen som den udvikler sig såfremt man benytter konstante parametre, d.v.s. reproduktionsrater som har været gældende i løbet af det forudgående tiår, og tilsvarende flytningsmønstre som svarer til den hidtidige praksis. Figurerne med aldersfordeling præsenteres dels som absolutte tal, og dels med deres procentvise fordeling, fordi procentfordelingen er afgørende for udviklingsprocessen. 218 Sammenfattende analyse

9 Fremskrivning, konstante parametre Figur VII.8: Fremskrivning med konstante parametre. Figuren viser udviklingen i aldersfordelingen i absolutte tal Fremskrivning, konstante parametre 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% % 0% Figur VII.9: Fremskrivning med konstante parametre. Figuren viser den procentvise fordeling i aldersgrupper. Som det fremgår, er der tale om en klar fremadskridende aldring af befolkningen hvor en stadig mindre del af befolkningen skal sikre det økonomiske grundlag for en stadig større gruppe af ældre. Fra en situation hvor gruppen af personer på 65 år og derover kun udgør nogle få procent stabiliseres fordelingen i aldersgrupperne i en situation hvor denne gruppe udgør mindst 15 % af befolkningen. Samtidig mindskes de aldersgrupper hvor der traditionelt fødes børn. Med brug af de konstante parametre altså den trend som har været gældende det sidste tiår giver fremskrivningen imidlertid ikke respons på nogle af de væsentlige ændringer i eksempelvis fødselsrater og lignende som har karakteriseret udviklingen de sidste år, og derfor er dette en af de væsentligste anker mod en fremskrivning som den viste. På den positive side at den faktisk opererer med forskelle i dynamikker indenfor aldersgrupper, men på den negative side at den ikke tager højde for de ændringsmæssige tendenser der har været gældende Mobilitet i Grønland 219

10 det sidste årti. Disse forandringer kommer langt bedre frem når vi inddrager forandringstendenserne, hvilket fremgår af den følgende fremskrivning. 220 Sammenfattende analyse

11 c. Fremskrivning, simpel parameterjustering I den simple parameterjustering benyttes ændringer i de fem vækstparametre sådan som de har vist sig over de forudgående ti år, og vil følge denne tendens så minimumsniveauet i tiårsperioden 2006 vil være slutpunktet i en fremskrivning frem til Sandsynligheden ved en sådan fremskrivning er relativ stor, idet en given udviklingstendens følges, samtidig med at der er sat en grænse for slutpunktet over tid som er bestemt indenfor systemet selv. De faktorer der indgår i beregningerne er således faktorer der allerede kendes i udviklingsprocessen i Grønland, og behøver derfor ikke begrundelser der skal søges udenfor Grønland. Omvendt kan man argumentere for at det er usandsynligt at Grønland som system ikke vil følge udviklingstendenser som ses udenfor Grønland, men netop disse muligheder analyseres nærmere i den følgende fremskrivningsmodel. Fremskrivning, simpel parameterjustering Periferi, bygd Periferi, by Center, bygd Center, by Figur VII.10: Fremskrivning med simpel parameterjustering. Som det fremgår af figuren har ændringer i eksempelvis familiestruktur og aldersfordeling helt afgørende betydning for befolkningsudviklingen på længere sigt. I denne fremskrivning forudses en relativ stabil samlet befolkningsmængde de næste 58 år, men derefter et jævnt fald fremover. Faldet hænger sammen med de tidligere nævnte tendenser til at reducere familiestørrelserne, et stadig større antal personer vælger singlelivet, og antallet af børnefødsler derfor kan forventes at være faldende. Det er et mønster som har været i gang de sidste 1020 år, og som hvis trenden fortsætter vil markere sig endnu tydeligere fremover. Og det har konsekvenser for den regionale fordeling af befolkningen, idet centerbyerne vil udgøre mere end 2/3 af den samlede befolkning og stabiliseres på det niveau, medens byerne i periferien vil mere end halveres. Og for bygdebefolkningen drejer det sig om en halvering over tid. Mobilitet i Grønland 221

12 Fremskrivning, simpel parameterjustering By Bygd Center Periferi Figur VII.11: Fremskrivning med simpel parameterjustering. Fordelingen af befolkningen på by/bygd og på center og periferiregioner Fremskrivning, simpel parameterjustering Figur VII.12: Fremskrivning, simpel parameterjustering, fordeling af befolkningen på aldersgrupper. På figur 10 ovenfor ses konsekvenserne af forandringerne på aldersgrupper, og igen på figur 11 på næste side, hvor fordelingen er omsat til procenter af befolkningen. Og som det fremgår, slår ikke mindst tendensen mod en længere levetid særdeles klart igennem, idet gruppen af personer 65 og derover kommer til at udgøre næsten 25 % af befolkningen. Og når man ser på persongruppen i den erhvervsaktive alder betyder det at ældrebyrden bevæger sig op i nærheden af 50 %, et tal der genkendes fra fremskrivningerne i Europæisk sammenhæng hvor mange regioner er oppe på et tilsvarende niveau. 222 Sammenfattende analyse

13 Fremskrivning, simpel parameterjustering 100% 80% 60% 40% 20% 0% Figur VII.13: Fremskrivning med simpel parameterjustering. Procentvis fordelingen på aldersgrupper. En fremskrivning som denne må høre til en særdeles sandsynlig mulighed, fordi den medreflekterer nogle af de helt centrale befolkningsdynamikker, og ikke mindst de ændringstendenser som har vist sig i Grønland over de sidste ti år. Så når det gælder forhold såsom aldersfordeling og fordeling mellem by og bygd er der gode grunde til at se tendensen som en klar mulighed. Man kan diskutere i hvor høj grad fordelingen mellem byer i henholdsvis center og periferi i tilstrækkeligt omfang er afspejlet gennem modellen. Blandt andet spørgsmålet om byernes funktioner, og dermed muligheden for at fastholde en yngre del af befolkningen, kan være helt afgørende for om tendenserne holder eller ikke holder Mobilitet i Grønland 223

14 d. Fremskrivning med justering af fremskrivningsparametre I den følgende fremskrivning er der tale om at de enkelte parametre forventes at være påvirket af de tendenser som gør sig gældende udenfor Grønland, ud fra en antagelse om at for eksempel fødselshyppighed, dødelighed, flytningsaktiviteter m.m. over tid kommer til at minde mere og mere om de mønstre der gør sig gældende også udenfor Grønland. Det kan være svært at afgøre hvilke tendenser man i givet fald skal fokusere på om udviklingen i Grønland eksempelvis bevæger sig i retning af Nordamerika, Europa, Asien eller andre globale mønstre. Der er tale om en række væsensforskelle i udviklingstendenserne, hvor ikke mindst spørgsmål om indkomstforhold og social sikkerhed kan være helt afgørende for i hvilken retning tendenserne går. Og indenfor de nævnte regioner er der tale om markante forskelle mellem eksempelvis indkomst og socialgrupper når det gælder tendenser i udviklingen. I det følgende er benyttet tendenser som er karakteristiske for Nordamerika og Nordeuropa, og som især påvirker fødsels og dødelighedsparametrene. Og som det fremgår, har en sådan tendens drastiske konsekvenser for befolkningsudviklingen over tid: Fremskrivning, justerede parametre , , , , ,0 Periferi, bygd Periferi, by Center, bygd Center, by , Figur VII.14: Fremskrivning med justerede parametre. Fordelingen af befolkningen mellem by og bygd i henholdsvis center og periferegionerne. Det er ikke mindst ændringer i familiestruktur og fødselshyppigheder som kan vise sig at være afgørende for udviklingen. Som situationen er lige nu gælder det for Grønland at fødselshyppigheden er større end i resten af Norden, og det har store konsekvenser for reproduktionen. Med den nuværende udvandring kan den større fødselshyppighed kompensere for nettoudvandringen og således fastholde en situation hvor befolkningen har været konstant over det sidste halve årti. Men hvis fødselshyppigheden falder, og befolkningen i øvrigt aldres helt generelt, får det markante konsekvenser for befolkningsudviklingen. 224 Sammenfattende analyse

15 Fremskrivning, justerede parametre , , , , , , , ,0 By Bygd Center Periferi , ,0 Figur VII.15: Fremskrivning med justerede parametre. Fordeling af befolkningen mellem by/bygd og center/periferi. Som det fremgår, er der tale om at man kan fastholde det nuværende befolkningstal nogle år endnu, men ikke mindst udvandring af den yngre befolkningsgruppe som skal sikre reproduktionen i det grønlandske samfund kommer til at mangle. Og konsekvensen er en stagnation i befolkningen i centerbyer, og en helt generel tendens til befolkningsreduktion alle andre steder. For periferien drejer det sig om en halvering af befolkningen over det anførte tidsrum, og for bygdernes vedkommende er det ligeledes en halvering der er på tale. Og igen er det ikke mindst aldersfordelingen og forskellen i mobiliteten som kommer til at udgøre de afgørende faktorer. De to følgende figurer viser hvorledes aldersfordelingen vil ændres: Fremskrivning, justerede parametre , , , , , , Figur VII.16: Fremskrivning med justerede parametre. Angivelse af aldersfordelingen. Mobilitet i Grønland 225

16 Fremskrivning, justerede parametre 100% 80% 60% 40% 20% % Figur VII.17: Fremskrivning med justerede parametre. Aldersfordelingen i procenter. Som det fremgår, er aldringsprocessen med de justerede parametre helt afgørende for befolkningsudviklingen, idet aldersgruppen 65 år og derover indenfor det anførte tidsrum vil udgøre godt 25 % af befolkningen og resultere i en forsørgerbyrde hvor to erhvervsaktive skal forsørge en ældre udenfor arbejdsmarkedet og et barn/ung person som endnu ikke er indtrådt på arbejdsmarkedet. Eller omsat til simple tal: for hver 100 personer på arbejdsmarkedet vil der være en ungdoms forsørgerbyrde 50 og en aldersbetinget forsørgerbyrde ligeledes på 50. Selv om effekterne kan virke overvældende har modellen en rimelig sandsynlighed. Den viste udviklingstendens kendes eksempelvis fra store dele af det centrale og nordlige Sverige, og til dels også Finland. Og der er ingen grund til at udelukke muligheden for en tilsvarende tendens i Grønland. Det afgørende hér på linje med den foregående model er spørgsmålet om at sikre en minimal tilgang i ungdomsgruppen. Og det kan kun ske hvis der tilbydes relevante jobs der kan fastholde eller tiltrække både kvinder og mænd. I tilfældet Sverige er der udmærkede eksempler på at etablering af jobs indenfor industri, tømmerproduktion o. lign. måske kan sikre et vist antal jobs for yngre mænd. Men det bidrager sjældent til at øge chancen for reproduktion fordi der ikke parallelt hermed skabes jobs for kvinder. Og konsekvensen er en trend som den viste. 226 Sammenfattende analyse

17 e. Konstante parametre og introduktion af aluminiumssmelter Et stort spørgsmål i den foreliggende analyse er de mulige konsekvenser af introduktion af en stor virksomhed som eksempelvis et aluminiumsværk i en region. Hvad er konsekvenserne for lokalsamfundet, for de omkringliggende byer og bygder, og for andre regioner? Såfremt man i 2012 introducerer en virksomhed som i løbet af en 5års periode etablere 600 permanente arbejdspladser vil et afgørende spørgsmål selvsagt være hvilke kvalifikationer der i givet fald skal dækkes. Dernæst spørgsmålet om dem der tiltrækkes kommer som enlige eller som hele familier. I det følgende opstilles et simpelt regnestykke som går ud fra følgende forudsætninger: 1) Virksomheden etableres i en by i centerområdet 2) Halvdelen af arbejdspladserne dækkes gennem lokal arbejdskraft, den anden halvdel gennem arbejdskraft som kommer fra bygder i centerområdet eller by og bygder i periferiområdet 3) 2/3 af arbejdspladserne er rettet mod mænd og 1/3 mod kvinder 4) Halvdelen af jobbene besættes af personer der kommer som enlige, og halvdelen af personer som kommer som familier. Og heraf er igen halvdelen to personer uden børn, og den anden halvdel to personer med to børn. Med disse parametre som udgangspunkt beregnes fordelingen flytninger ud fra de hidtidige flytningsmønstre således at procentfordelingen af tilflyttere følger de hidtidige mønstre. På den baggrund er beregnet følgende konsekvenser for bosætningsmønstret, idet antallene er opregnet til hele tal: Ændring i bosætning som følge af 600 jobs i centerby Center, by Center, bygd Periferi, by Periferi, bygd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Undre 10 år år år år år Tabel VII.1: Ændring I bosætning som følge af 600 jobs I centerby. Ud over den direkte tiltrækning til de nye beskæftigelsesmuligheder ligger der en markant følgevirkning i kraft af medfølgende ægtefælle/partner, ligesom medfølgende børn er en vigtig parameter. I det viste eksempel kan man argumentere mod de viste konsekvenser ud fra et relativt simpelt rationale, nemlig spørgsmålet om hvorvidt der er interesse i de berørte aldersgrupper for at gå efter netop de jobtyper der tilbydes. Og det er en særdeles relevant kritik. Men eksemplet ovenfor sigter ikke mod at repræsentere en bestemt situation, men blot en illustration af hvorledes de mulige følger af en given forandring kan resultere i relevante betragtninger som kan afspejles i virkelige mulige konsekvenser. Og det væsentlige i denne sammenhæng er i langt højere grad hvorledes disse ændringer påvirker bosætningsstrukturen i henholdsvis positiv og negativ retning. Mobilitet i Grønland 227

18 Ud fra de anførte parametre og størrelser er data lagt ind i model nr. 2 præsenteret i dette afsnit, altså den simple fremskrivning baseret på kendte befolkningsmæssige effekter. Og i absolutte tal afspejler konsekvenserne sig som vist på følgende figur: Simpel konsekvens af befolkningsflytning (200) Center, by Center, bygd Periferi, by Periferi, bygd (400) (600) (800) Figur VII.18: Fremskrivning af nettoeffekten af de bosætningsmæssige konsekvenser af igangsættelse af et større erhvervsprojekt. Som det fremgår, er der tale om nogle umiddelbare effekter, nemlig flytning af et givet antal personer. Og som det fremgår virker det som om eksempelvis effekten på bygderne er af relativ kortvarig karakter idet bygderne stabiliseres på et givet niveau. Anderledes ser det ud for centerbyerne og periferibyerne. Hvor den/de berørte centerbyer viser sig som en langtidseffekt der viser sig som en relativ konstant stigning i befolkningen, så har situationen præcis den modsatte effekt når det gælder byerne i periferien, idet udvandringen af en del af specielt den yngre arbejdsstyrke viser sig som et grundlæggende problem i regenerering af befolkningen, og dermed medfører en langsigtet kontinuerlig reduktion i befolkningen. 228 Sammenfattende analyse

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Ilulissat kommune 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Ilulissat kommunea 2003-2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2005-2015 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2005 2015. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen Befolkning 2009:2 Befolkningsfremskrivninger 2009-2040 1. Indledning Grønlands Statistik har i samarbejdet med Danmarks Statistik udviklet en befolkningsfremskrivningsmodel, hvorfra resultater præsenteres

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. MARTS 2016 vordingborg.dk

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. MARTS 2016 vordingborg.dk BEFOLKNINGSPROGNOSE 2016-2029 FOR VORDINGBORG KOMMUNE MARTS 2016 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Befolkningsprognose 2016-2029 for Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

4 Befolkningsudvikling og trafikal infrastruktur

4 Befolkningsudvikling og trafikal infrastruktur 68 4 Befolkningsudvikling og trafikal infrastruktur 41 Indledning Befolkningens størrelse og sammensætning har afgørende betydning for den samfundsøkonomiske udvikling og dermed også for efterspørgslen

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2016-2040 Faldende folketal de næste 24 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 24 år forventes at falde fra de nuværende 55.847 personer

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013 Greve Kommune Center for Økonomi & It Indhold Indhold... 2 1. Baggrund... 3 2. Resume af befolkningsprognosen... 6 3. Boliger... 7 4. Befolkningsudvikling i Greve Kommune... 9 5. Befolkningsudvikling fordelt

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

Befolkningsprognose, budget

Befolkningsprognose, budget Befolkningsprognose, budget - NOTAT Fredensborg Kommune får udarbejdet sin befolkningsprognose af Cowi Demografix Fra: A/S i lighed med over halvdelen af landets kommuner. Den nyeste 2. marts befolkningsprognose

Læs mere

Demografi - Spørgsmål til teksten

Demografi - Spørgsmål til teksten Demografi - Spørgsmål til teksten Teksten kan hentes her http://www.frberg-hf.dk/otto/geografi/demografi/demografi-2016-side-1-18.pdf Befolkningsproblemet 1. Hvornår var der 1 mia. mennesker hvornår 2.

Læs mere

1.0 Opsummering I perioden 2008 til 2017 har Sønderborg Kommune haft en befolkningstilbagegang på borgere eller hvad der svarer til knap 3 %.

1.0 Opsummering I perioden 2008 til 2017 har Sønderborg Kommune haft en befolkningstilbagegang på borgere eller hvad der svarer til knap 3 %. Notat Økonomi 13-02-2017 Vor ref.: Kathrine Adelbert Scholdan Sags nr.: 16/5115 Danmarks statistik har netop offentliggjort kommunernes befolkningstal pr. 1. januar 2017 og der gives hermed en status på

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE NOTAT BEFOLKNINGSPROGNOSE -, marts Indholdsfortegnelse 1. Indledning... - 3 2. Sammenfatning... - 4 3. Forudsætninger for prognosen...- 4 4. Oplandskommuner...- 5 5. Kommunens samlede

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 Opgaver til teksten: Geografi Befolkningsgeografi / Demografi Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 teksten mv kan ses på http://frberg hf.dk/intranet/geo/demografi/opgaver/demografi

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter Økonomi og Analyse Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2010/03429 Dato: 26. april 2010 Sag: Befolkningsprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter 1.

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015.

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015. Økonomisk Råds Rapport 2015 Konjunkturudsigter Økonomisk aktivitet: Udsigt til fremgang Gunstig indkomstudvikling pga. stigende priser på fisk og skaldyr Normalisering af bygge- og anlægsinvesteringerne

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Notat til Byrådets møde den 25. marts 2015 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Udarbejdet marts 2015 1 I. Indledning Egedal kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose.

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 26. juni 2009 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen

Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen Modeller af befolkningsudvikling Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen Af Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium Forord. Data er udtrukket fra Danmarks Statistiks interaktive

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2015 til 2025

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2015 til 2025 ØKONOMI Befolkningsprognose 2015 til 2025 Indhold Indledning... 3 Befolkningsprognosen 2015 sammenlignet med sidste prognose.... 3 Forudsætninger for prognosen...5 Udviklingen på aldersgrupper....6 Udviklingen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029 Udarbejdet februar-marts 2014 Befolkningsprognose 2014-2029 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2014-2029 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015 Økonomisk analyse 27. april 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Uden indvandring vil dansk økonomi mangle 51.000 personer i den arbejdsdygtige

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014 Miniseminar om boligområdet Potentiel boligefterspørgsel Nuuk, den 22. marts 2014 Den potentielle boligefterspørgsel Potentiel boligefterspørgsel er antal af boliger, der skal være til rådighed, hvis

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Befolkning 2015 i Nyborg Kommune

Befolkning 2015 i Nyborg Kommune Befolkning 2015 i Nyborg Kommune Økonomiafdelingen, 19. februar 2016 INDHOLD 1. Befolkningen i de fynske kommuner... 3 2. Befolkningen i Nyborg Kommune... 4 3. Årsagen til stigningen i Nyborg Kommune...

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere