Titelblad. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Erhvervsjura, 6. semester. Vejleder: Jesper Møller. Afleveringsdato: 9.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titelblad. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Erhvervsjura, 6. semester. Vejleder: Jesper Møller. Afleveringsdato: 9."

Transkript

1 Titelblad Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Erhvervsjura, 6. semester Vejleder: Jesper Møller Afleveringsdato: 9. maj 2005 Projekttitel: Det glemte Partnerselskab Jesper Veiby 1

2 Indholdsfortegnelse Titelblad... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Del 1 Introduktion Indledning og Problemformulering Afgrænsning af emne Problemformulering Metode og retskilder Valg af metode Vurdering af retskilder... 7 Del 2 Indkredsning af Partnerselskabet Kommanditaktieselskaber, historisk og internationalt Den historiske udvikling Internationalt set Definition af Partnerselskabet AL s definition og afvigende fortolkninger heraf En analyse af definitionerne Et Europæisk P/S og et Traditionelt P/S Skitse over de forskellige konstruktioner Sammenfatning Afgrænsning af P/S i forhold til K/S Del 3 Regler og forhold for Partnerselskabet Fælles træk mellem et P/S og et K/S Struktur og hæftelse Skatteforhold

3 6.3 Særlige skatteforhold Sammenfatning Ledelsesforhold i Europæisk P/S De lovgivningsmæssige begrænsninger De konkrete forhold Sammenfatning Omsættelighed og kapitalforhold i et Europæisk P/S Mulighed for realisering af investeringen Hævning af kapital Enkelte deltageres udtræden Skattemæssige begrænsninger på omsætteligheden Sammenfatning Omdannelsesmuligheder for et P/S De selskabsretlige forhold Skattemæssige konsekvenser Særlige forhold omkring et Traditionelt P/S Skattemæssige forhold Gældende skattemæssig praksis Kritik af Ligningsrådets afgørelse Supplerende bemærkninger En usikker retstilstand Forvaltningsmæssige forhold Selskabsorganerne i et Traditionelt P/S En mulig løsning Sammenfatning Del 4 Fordele og anvendelse i forhold til A/S og K/S Partnerselskabet kontra kommanditselskabet Fordele og ulemper ved et P/S

4 11.2 Iværksætteren Det professionelle samarbejde Den professionelle investor Koncernen Sammenfatning Partnerselskabet kontra aktieselskabet Usammenlignelige modeller? Innovative virksomheder Alternativ opkøbssikring Sammenfatning Del 5 Perspektivering Ønskværdige ændringer i lovgivning og retspraksis Ophævelse af anpartsreglen for partnerselskaber Muliggørelse af et kommandit-anpartsselskab Alternativ skattemæssig behandling af et Traditionelt P/S Sammenfatning Alternative løsninger Næsten-P/S K/S med A/S som kommanditist Del 6 - Afslutning Konklusion Litteraturliste

5 Del 1 Introduktion 1. Indledning og Problemformulering 1.1 Afgrænsning af emne Partnerselskabet er valgt som overordnet emne. Dels er der tale om et emne, som rummer organisatoriske, finansieringsmæssige og beskatningsmæssige aspekter, og det opfylder derfor studieordningens krav herom. Dels er området interessant, fordi det indtil nu i vidt omfang er uopdyrket mark, og af samme grund rummer mange spændende juridiske og skattemæssige problemstillinger. Dels er det påfaldende, at antallet af partnerselskaber stadig er relativt begrænset, til trods for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ønske om en relancering af denne selskabsform, som det kommer til udtryk i introduktionen af P/S som betegnelse herfor. Emnet knytter på samme tid an til teoretiske overvejelser, i kraft af at der er tale om en særegen konstruktion, såvel som til praktisk anvendelse, for så vidt partnerselskabet opnår det ønskede gennembrud. Også af den grund er emnet interessant. Partnerselskabet konkurrerer med andre selskabsformer, som pt. er langt de mest dominerende. Projektet er derfor afgrænset yderligere til en analyse af, hvorfor partnerselskabet ikke opleves som attraktivt i forhold til mere gængse selskabsformer, belyst udfra en analyse af partnerselskabets juridiske og skattemæssige egenart, sammenholdt med mulighederne ved valg af alternative selskabsformer. 1.2 Problemformulering Afgrænsningen leder følgelig til nedenstående problemformulering: Hvorfor har partnerselskabet ikke (fået) den udbredelse, man kunne forvente? Spørgsmålet søges belyst gennem en analyse af partnerselskabets juridiske og skattemæssige forhold. 5

6 Som underspørgsmål heri indgår: Hvad er partnerselskabets skattemæssige forhold? Hvordan forenes aktieselskabets og kommanditselskabets egenart i et P/S? Er partnerselskabet attraktivt i forhold til et A/S eller et K/S, og på hvilke områder? I analysen heraf er der afgrænset til rent danske forhold, idet der ikke tages højde for internationale koncernstrukturer og disses konsekvenser, f.eks. i form af dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der er heller ikke taget højde for situationer, hvor beskatningen af en deltager i et P/S, K/S eller A/S påvirkes af vedkommendes andre engagementer eller andre specifikke forhold omkring deltageren. 6

7 2. Metode og retskilder 2.1 Valg af metode Projektet er bygget op omkring en analyse og vægtning af forskellige retskilder, primært lovgivningen (først og fremmest AL), samt udtalelser fra Ligningsrådet, og i mindre omfang domspraksis. Hertil er der søgt støtte i litteraturen på området. Der er ikke foretaget empiriske undersøgelser i forbindelse med projektet, og der er ikke trukket på faglig ekspertise udover vejledere og offentlige institutioner. Metoden er valgt udfra den forudsætning, at lovgivning indenfor selskabsretten generelt er udtømmende i sine formuleringer og baseret på grundige forarbejder, hvorfor denne når den findes må gives forrang og i mange forhold kan antages at være udtømmende. I det omfang, der ikke er lovgivet, eller hvor lovgivningen efterlader åbne spørgsmål, må der om fornødent henvises til andre retskilder. 2.2 Vurdering af retskilder Generelt må det formodes, at troværdigheden af de anvendte retskilder er stor. Lovgivningen er i sagens natur givet, og hvor der trækkes på faglig ekspertise, f.eks. i juridisk litteratur, er denne forfattet af kompetente eksperter, og må tillægges en høj grad af troværdighed. Imidlertid er partnerselskaber et område, hvor der er begrænset domspraksis, og ikke nogen udtømmende lovmæssig regulering, specielt hvad angår de tilladte afvigelser fra aktieselskabsloven, eller hvad angår betydningen af de to forskellige partnerselskabsmodeller. Her må retskilderne suppleres med en juridisk argumentation, som inddrager retssædvane og lovgivning. 7

8 Del 2 Indkredsning af Partnerselskabet 3. Kommanditaktieselskaber, historisk og internationalt 3.1 Den historiske udvikling Kommanditaktieselskabet kan som selskabsform dateres tilbage til 1700-tallet. Indenfor dansk ret nævnes konstruktionen første gang i 1889, og egentlig lovgivning fandt først sted i aktieselskabsloven af Selskabsformens danske historie er begrænset. Et forsøg på selvstændig lovgivning i 1910 blev aldrig gennemført, og modellen opretholdtes i lovændringen af 1973 alene med tanke på harmoniseringskrav i forhold til andre EF-/EU-lande. 2 I 1996 forsøgtes selskabsformen så genintroduceret under den mere mundrette og salgbare betegnelse partnerselskab, men uden andre ændringer i lovgivningen. Der var tilløb til en egentlig lovgivning i 1910, hvor komplementaren i store træk ville være tildelt bestyrelsens og direktionens kompetencer. 3 Da denne imidlertid aldrig blev vedtaget, indgår den ikke med reel vægt som retskilde, men kan vel siges at repræsentere dansk tradition på området. 3.2 Internationalt set Anvendelsen af partnerselskabet / kommanditaktieselskabet eller lignende konstruktioner i andre lande påkalder sig mere interesse, selvom man i sagens natur ikke kan bruge disses forhold under anden lovgivning og retspraksis som norm for danske forhold. Den model, som er anvendt i Norge og Tyskland, lader i store træk komplementaren have ledelsen af selskabet, og lader alene kommanditaktionærerne vælge en bestyrelse hhv. tilsynsråd til at føre tilsyn med komplementarens ledelse og 1 RR , s. 2 2 RR , s. 2 3 Fode og Munck, Valg af Selskabsform, Thomson, 1. udg., 2000, s

9 repræsentere kommanditisternes interesser. I Norge forbydes det tilmed komplementaren at besidde aktier som kommanditaktionær i selskabet. 4 Man kan med nogen tillempning sige, at kommanditaktieselskabet efter norsk og tysk ret har mange lighedspunkter med et såkaldt publikumskommanditselskab under dansk ret. Altså hvor komplementaren er den egentlige forretningsdrivende, og kommanditaktionærerne hhv. kommanditisterne er passive investorer. Efter fransk ret findes et tilsvarende selskab (SCA), hvor der dog tillægges kommanditaktionærerne en væsentlig større kompetence, og hvor komplementar(er) mere kan sammenlignes med direktør(er) med udvidede beføjelser, idet denne/disse vælges på generalforsamlingen, dog under veto fra evt. andre komplementarer. Udenfor europæisk sammenhæng kan man pege på staten Delaware i USA, der er kendt som hjemsted for mange amerikanske virksomheder, på grund af statens imødekommende lovgivning og ry for hurtig, effektiv og professionel domstolspraksis på området. Her betegnes den tilsvarende konstruktion Limited Liability Company (LLC), og har mange af partnerselskabets træk, idet det i modsætning til vore kommanditselskaber er lovreguleret og samtidig skattemæssigt transparent. 5 Dog må det naturligvis siges, at der næppe findes direkte sammenlignelige konstruktioner, idet de forefindes under selvstændig lovgivning, selskabs- og skatteretligt, og under en selvstændig retstradition. 4 Fode og Munck, Valg af Selskabsform, Thomson, 1. udg., 2000, s European Company Law: The Light Vehicle Competition, Kluwer

10 4. Definition af Partnerselskabet 4.1 AL s definition og afvigende fortolkninger heraf Iflg. AL 173, stk. 7 står der: Ved et kommandit-aktieselskab forstås et erhvervsdrivende kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med hele sin kapital er kommanditist, eller hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier. Loven synes således at operere med to forskellige konstruktioner. Den ene, hvor et K/S udbyder sin ikke-ansvarlige kapital på aktier, og det andet, hvor et A/S helt og fuldt indgår som (eneste) kommanditist i et K/S. Denne skelnen mellem to forskellige konstruktioner tiltrædes også af Werlauff 6 7, hvorimod Fode og Munck betragter det som to forskellige formuleringer af samme retlige fænomen 8, og således reelt ikke foretager en skelnen i definitionen, men derimod hvad angår det konkrete partnerselskabs kendetegn mht. selskabsorganer og deltagerkreds. 4.2 En analyse af definitionerne Formodentlig afspejler ordlyden i 173, stk. 7 et ønske om såvel at være på linie med traditionelle formuleringer af kommanditaktieselskabets forhold i dansk ret, som at være i overensstemmelse med EU s definition på et kommanditaktieselskab iflg. EF s 1. selskabsdirektiv. 9 Dette ændrer jo dog ikke på den retlige virkelighed af begge definitioner, for så vidt man i lovgivningen har valgt at medtage dem begge. Det er ihvertfald uimodsigeligt, at man i tillæg til EU s definitioner har valgt fortsat at operere med den oprindelige danske definition som en legitim model parallelt med EU s. Formuleringen i AL 173, stk. 7 synes klart at operere med to forskellige modeller. Et kommanditaktieselskab, eller P/S, er under alle omstændigheder et K/S, hvor ét af to er tilfældet, nemlig hvor et A/S er kommanditist, eller - som ordlyden klart angiver - 6 Werlauff, Werlauff s komm. Aktieselskabslov, 1. oplag, 1.udg, 1999, Børsens Forlag, s Werlauff, Selskabsret, 5. udg., 1. opl., 2003, Forlaget Thomson, s Fode & Munck, Valg af Selskabsform, 1. udg., 1. oplag., 2000, Thomson, s Jf. Fode & Munck, Valg af Selskabsform, 1. udg., 1. oplag., 2000, Forlaget Thomson, s

11 hvor den ikke-ansvarlige kapital, som kommanditisterne indskyder, er fordelt på aktier. Man kan naturligvis diskutere, hvorvidt dette eller blot antyder en sproglig gentagelse af samme virkelighed, eller antyder to alternativer. Imidlertid må det stå klart, at der ikke i 173, stk. 7 tales om, hvordan et P/S kommer til eksistens. Der er altså ikke tale om en beskrivelse af, at dette enten sker ved, at et K/S udbyder aktier, eller at et A/S indskyder sig selv helt og fuldt i et K/S. I dette tilfælde ville man kunne sige, at man på forskellig måde nåede frem til samme retlige konstruktion, nemlig P/S et. Det fremgår derimod klart, at ordlyden ikke omhandler dannelsen af et P/S, men karakteren af dette. Det står jo således i hvilket et aktieselskab med hele sin kapital er kommanditist, altså en præsens- eller nutidsform, som angiver, at dette er strukturen i et eksisterende P/S af denne model, og ikke blot en måde, hvorpå dette kom til eksistens. Dette må vel også kunne underbygges af AL 173, stk. 1, hvoraf det fremgår, at Loven finder anvendelse på et aktieselskab, uanset om det alene er stiftet med det formål at være deltager med hele sin kapital i et ansvarligt selskab. Et ansvarligt selskab må udover et K/S også omfatte et I/S, men når der ikke står være ansvarlig deltager..., men alene står være deltager... i et ansvarligt selskab, så må 173, stk. 1 forstås derhen, at også det A/S, der indgår som kommanditist med hele sin kapital i et P/S, lovgivningsmæssigt er at betragte som et selskab, der fortsat er i eksistens, og som ikke er blevet opslugt af P/S et. Dette synspunkt tiltrædes af Bent Græsvænge og Niels Thomsen, der i en kommentar til Aktieselskabsloven af 1985 angående - siden da uændrede stk. 1 noterer sig, at Det bemærkes, at det efter stk. 1 alene er det deltagende aktieselskabs forhold, der reguleres af aktieselskabsloven..., 10 hvorefter kommanditaktieselskabet iflg. Græsvænge og Thomsen må reguleres af stk.2-7. Det må derfor konstateres, at der er støtte for tanken om, at indholdet i AL 173, stk. 1 også omfatter det i et P/S deltagende A/S, som derved er omfattet af Aktieselskabsloven og ikke er en retslig nullitet. Herved opstår der unægtelig en konstruktion, som er væsensforskellig fra den anden konstruktion, hvori et K/S blot udsteder sin kapital på aktier. 10 Græsvænge og Thomsen, Aktieselskabsloven m. komm., 3. rev. udg., 1985, G.E.C. Gad, s

12 4.3 Et Europæisk P/S og et Traditionelt P/S... Det er ønskeligt allerede her at beskrive forskellens karakter mere indgående, da den danner basis for det videre arbejde med partnerselskabet som begreb. Den simpleste model af partnerselskabet er den konstruktion, der populært består i et K/S på aktier, altså hvor den kapital, som kommanditisterne har indskudt, er fordelt på aktier. Der opstår herved en selskabsretlig hybrid, en krydsning mellem to selskabsformer af hver sin natur, nemlig kommanditselskabet og aktieselskabet. Resultatet af denne krydsning er en konstruktion, som populært sagt har arvet visse egenskaber fra hver, nemlig K/S et fundamentale natur som et personselskab, idet P/S et jo dybest set fortsat er et K/S, men A/S ets omfattende regelværk, omkring kapital, selskabsorganer, revision mv. I mangel af bedre betegnelse kunne man kalde et sådant for et K/S-lignende partnerselskab, idet der reelt blot er tale om et K/S, hvor man benævner ejerandelene aktier, og hvor der er knyttet visse betingelser til dets vedtægter. Men alene for at undgå sproglig forvirring med Fode og Munck s brug af samme betegnelse med sigte på selskabspræget, vil denne model i stedet blive betegnet som et Europæisk P/S for at signalere, at der er tale om et partnerselskab iflg. EU s definitioner. Den anden model af partnerskabet har på sæt og vis et A/S indlejret i konstruktionen, og man kunne derfor med et tilsvarende udtryk betegne denne konstruktion som et konglomerat, hvor de enkelte dele, K/S et og A/S et, fortsat kan identificeres særskilt, men hvor de ikke alene er en enhed udadtil, hvilket er indlysende, men hvor ejerrettigheder mv. også indadtil slår igennem på tværs af de særskilte dele. Denne konstruktion vil her analogt blive betegnet som et Traditionelt P/S, med henvisning til, at dette er den traditionelle danske model. Alternativt kunne de tungere betegnelser hybrid-p/s og konglomerat-p/s være anvendt. Det er vigtigt at bemærke, at der i forbindelse med et Traditionelt P/S vitterligt er tale om et konglomerat, og ikke om blot et sammensat selskab, i lighed med f.eks. en koncern. En koncern vil i lighed med et P/S have et fælles ansigt udadtil og overfor andre kunne betragtes som en enhed, i det mindste på nogle områder. Men ejerandele i moderselskabet slår ikke igennem i datterselskabet, således at aktionærerne i moderselskabet direkte kan udøve stemmeret i datterselskabet. På tilsvarende måde er anpartshavere i et ApS, som indgår i et I/S, afskåret fra at øve direkte indflydelse 12

13 herpå, men er henvist til at udøve den gennem selskabsorganerne i anpartsselskabet. Sammensatte selskaber er således væsensforskellige fra et sådant konglomerat. I modsætning hertil har (kommandit)aktionærerne i et Traditionelt P/S i kraft af lovgivningen direkte indflydelse på selve P/S ets forhold, idet aktieselskabsloven med modifikationer gælder for dette og giver (kommandit)aktionærerne forvaltningsmæssige beføjelser direkte på partnerselskabet. Det er vanskeligt at pege på paralleller i anden lovgivning, hvor man også kan finde hybrid- og konglomerat-konstruktioner. Man kunne vel hævde, at et partsrederi med sin pro rata hæftelse kunne lignes med en hybrid mellem et traditionelt I/S og kapitalselskaberne. På samme måde kunne et advokataktieselskab betragtes som et konglomerat, idet det medvirkende A/S skatteretligt er skudt ind imellem advokaten og det offentlige, og hæftelsesmæssigt er skudt ind imellem advokaten og de almindelige kreditorer mv., men at der dog opstår en særegen konstruktion, kaldet et advokataktieselskab, som er hjemlet i Retsplejelovens 124, og hvor advokaten personligt og sammen med aktieselskabet bærer professionsansvar. Det synes derfor utvivlsomt, at lovgivningen definerer to kvalitativt forskellige konstruktioner. De vil i sagens natur have mange fælles træk, herunder et fælles lovværk, men det vil dog være relevant at søge belyst, om og i hvilket omfang de to konstruktioner måtte kunne blive genstand for forskellige retsvirkninger. Da lovgivning og litteratur i almindelighed synes at tage udgangspunkt i forholdene til et Europæisk P/S, synes det rimeligt at belyse dette som det generelle eksempel og derefter belyse, om og hvorvidt et Traditionelt P/S afviger herfra. 4.4 Skitse over de forskellige konstruktioner Grafisk kan de to konstruktioner skitseres som på følgende måde. I et Europæisk P/S er konstruktionen reelt identisk med et K/S, blot med den forskel, at kommanditisternes andele benævnes aktier, men at man i modsætning til et A/S har en eller flere komplementarer i selskabet. 13

14 Grafisk kan det illustreres som nedenfor i fig. 1: Fig. 1, Skitse over Europæisk P/S Et Traditionelt P/S har i modsætning hertil et indskudt A/S mellem K/S et og (kommandit)aktionærerne, som vist i nedenstående fig. 2.: Fig. 2, Skifte over Traditionelt P/S 14

15 Set udefra er forskellen dog stort set ens, idet de her begge fremtræder som et K/S, dog naturligvis kaldet P/S, med solidarisk hæftende komplementarer, og det er ikke synligt for tredjemand og kontrahenter, at der i den ene model er indlejret et A/S, og ikke i den anden. Det faktum, at den interne konstruktion er usynlig for tredjepart kunne figurativt illustreres som nedenfor i fig. 3: Fig. 3, Et Europæisk P/S og et Traditionelt P/S 4.5 Sammenfatning Der er ikke berettiget tvivl om, at et partnerselskab, forkortet P/S, forekommer i to forskellige konstruktioner, med rod i hver sin selskabsretlige tradition. I forhold til kreditorer og tredjepart er forskellen identisk, men internt og i forhold til (kommandit)aktionærer kan der tænkes at være forskelle, hvorfor disse områder må behandles særskilt. 15

16 5. Afgrænsning af P/S i forhold til K/S Det kan være nødvendigt at afgrænse partnerselskabet i forhold til kommanditselskabet, med tanke på de situationer, hvor der er en vis lighed, og der kunne opstå tvivl om, hvorvidt der var tale om den ene eller den anden konstruktion. AL 173, stk. 7 definerer partnerselskabet som et erhvervsdrivende kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med hele sin kapital er kommanditist, eller hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier. Iflg. Fode og Munck ændredes formuleringen allerede i 1930 for at klargøre, at der ikke sigtedes til de tilfælde, hvor et aktieselskab blot havde investeret i et kommanditselskab. 11 Nu forudsættes det tydeligt, som det også fremgår af ordlyden i 173 stk. 7, at aktieselskabet skal deltage i kommanditselskabet med hele sin kapital. Fode og Munck anser det i øvrigt også for gældende ret, at der ikke er tale om et P/S, hvis der er flere end ét aktieselskab på kommanditistsiden. 12 I forhold til et Traditionelt P/S, som der er sigtes til, er afgrænsningen simpel. Enhver konstruktion, hvor et A/S indskyder kapital som kommanditist i et K/S, men ikke indskyder hele sin kapital, er iflg. lovens ordlyd ikke et P/S. Hvad angår et Europæisk P/S, hvor kommanditisternes andele er fordelt på aktier, frembyder dette en smule større vanskelighed. Det må vel antages, at selvom der ikke er typebestemthed på området, og et K/S frit kan formulere sine vedtægter på grund af aftalefriheden, kan man tænke situationer, hvor domstolene ville omkvalificere et K/S, der lå for tæt på et P/S i sin form, på samme måde, som et S.M.B.A., der ligger for tæt på et ApS hhv. A/S kan risikere omkvalificering. Det er dog vanskeligere at afgøre, hvornår en sådan omkvalificering skal finde sted. I kraft af aftalefriheden må det antages, at man i et K/S frit kan aftale nogle ret A/Slignende vedtægter, f.eks. omkring flertalsafgørelser, valg af bestyrelse mv., uden at man fraviger sin identitet som K/S. Omvendt må det også antages, at et K/S ikke kan undgå registrering som P/S (og dermed f.eks. offentliggørelse af regnskaber) ved blot 11 Fode & Munck, Valg af Selskabsform, 1. udg., 1. oplag., 2000, Thomson, s Fode & Munck, Valg af Selskabsform, 1. udg., 1. oplag., 2000, Thomson, s

17 at undlade at betegne andelene som aktier og ellers fuldt ud kopiere aktieselskabslovens bestemmelser med de fornødne lempelser. Fode og Munck fremhæver dog en kendelse i Erhvervsankenævnet, j.nr , hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blev underkendt og en omkvalificering afvist, trods en række lighedspunkter med partselskabet. 13 Samtidig konkluderer de, at det selvstændige område for kommanditaktieselskaber < er indskrænket til de situationer, hvor selskabsdeltagerne selv udtrykkeligt har valgt partnerselskabsformen. 14 Det synes dog at være noget vidtgående. Den konkrete afgørelse må bero på en konkret afvejning, og her kunne det tale for et P/S, at man henviste til aktieselskabsloven, ligesom det naturligvis ville tale for et P/S, hvis man omtalte andelene som aktier. Imidlertid må det antages, at der er meget vide rammer for at lave et partnerskabslignede K/S uden at risikere omkvalificering. 13 Fode og Munck, Valg af Selskabsform, Thomson, 1. udg., 2000, s Fode og Munck, Valg af Selskabsform, Thomson, 1. udg., 2000, s

18 Del 3 Regler og forhold for Partnerselskabet 6. Fælles træk mellem et P/S og et K/S 6.1 Struktur og hæftelse Da et partnerselskab i realiteten er et kommanditselskab blot under særlige omstændigheder gælder det også for et P/S, at der er to grupper af ejere, nemlig komplementarerne, som hæfter ubegrænset, personligt (og solidarisk), og kommanditisterne, som hæfter begrænset. Den fundamentale struktur er således den samme. Hvad angår hæftelse, er der i et K/S mulighed for, at kommanditisterne ikke i første omgang indbetaler deres forpligtelse. Dette er ikke i tilfældet i et P/S, hvor AL 173 stk. 7 gør det klart, at kapitalen skal være indskudt. Imidlertid er kommanditaktionærernes hæftelse identisk med den kommanditist s, som har indskudt det fulde beløb, og altså begrænset til det investerede beløb. Ligesom komplementarerne i et P/S i sagens natur er stillet på samme måde som i et K/S. 6.2 Skatteforhold Et P/S er som et K/S og andre personselskaber ikke omfattet af selskabslovgivningen. I SEL 1, stk. 1, 2. pkt. fremgår det, at selskabsskatteloven omfatter andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, hvorfor man modsat kan konkludere, at selskaber, hvori der er deltagere, som hæfter personligt, er undtaget af lovgivningen. Dette gælder således også partnerselskaber på grund af forekomsten af komplementarer. Dette har i øvrigt været retstilstanden siden 1960, hvor man ændrede selskabsskatteloven og ophævede 38, 15 og hvor det af bemærkningerne til lovforslaget direkte blev understreget, at Kommanditselskaber og partrederier vil, som bestemmelsen i nr. 2 er formuleret, ikke længere være selvstændigt skattepligtige iflg. Karnovs kommentar til SEL 1, stk FT 1959/60, tillæg A, sp Kilde: Kommanditselskaber eller partnerselskaber, Bernhard Gomard, Juul & Partnere 18

19 Et P/S er derfor ikke et selvstændigt skattesubjekt, men overskud beskattes hos de enkelte deltagere, ligesom underskud kan fratrækkes hos samme. Et partnerselskab er med andre ord skattemæssigt transparent. Det fremgår også af bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, TfS , hvor det slås fast, at et partnerselskab skatteretligt er at betragte som et personselskab, og som sådan er skattemæssigt transparent og dermed beskattes hos kommanditaktionærerne. Der udtales således: Ligningsrådet er enig med skatteforvaltningerne i, at kommanditistaktionærerne skal beskattes personligt af deres andel af selskabets resultat, idet kommanditaktieselskaber ikke er omfattet af selskabslovens regler, da komplementaren hæfter personligt, jf. selskabsskattelovens Særlige skatteforhold Da overskuddet beskattes hos den enkelte deltager, vil den konkrete beskatning afhænge af vedkommendes forhold. Således vil en privatperson blive beskattet som personlig indkomst, medmindre man har valgt virksomhedsordningen, et selskab vil blive beskattet med selskabsskat osv. Tilsvarende vil et evt. underskud kunne trækkes fra i personlig indkomst hhv. udgiftsføres i et selskab. Der er dog grund til at fremhæve nogle særskilte problemstillinger, som gælder såvel et partnerselskab som kommanditselskaber i al almindelighed. Den første er det faktum, at fradragsretten for kommanditister er begrænset til deres hæftelse. Dette blev slået fast ved Landsskatteretten ved LSR og stadfæstet af Højesteret ved U1983.8H. 17 Dette begrænser i nogen grad den fordel, som kan identificeres ved et P/S hhv. K/S, hvad angår muligheden for at fratrække underskud i en opstartsfase, og stadig bevare den begrænsede hæftelse. Et andet forhold, som er værd at bemærke, at den såkaldte anpartsregel iflg. Personskatteloven 4, stk. 1, nr. 10. Denne gælder for deltagelse i personselskaber (det aktieudbytte er særskilt reguleret i 4a), hvor der er flere end 10 deltagere, og hvor pågældende ikke deltager i væsentligt omfang. Det væsentlige omfang antages 17 Michelsen m.fl., Lærebog om Indkomstskat, Jurist- og Økonomforb. Forlag,10. udg., 2003, s

20 at ligge på omkring 50 timer månedligt. 18 Der er tillige visse særbestemmelser i samme paragraf, som dog er meget specifikke og ikke relevante for en generel betragtning over beskatningen af et K/S eller et P/S. PSL 4, stk. 1 henfører indkomst fra sådan virksomhed som kapitalindkomst, hvilket indebærer, at det ikke kan fradrages i anden positiv indkomst, f.eks. personlig indkomst, og at det kun kan modregnes i positiv kapitalindkomst fra samme virksomhed. 19 Det er åbenbart, at denne bestemmelse, som tager sigte på at ramme skattespekulation i skatteanparter, reelt umuliggør, at et P/S har flere investorer end 10, da fordelen ved fradraget ellers ophæves, og man formodningsvist med lige så stor fordel kunne vælge et kapitalselskab som virksomhedsform. Dog gælder det naturligvis ikke, såfremt der er tale om et P/S med aktive deltagere, som alle yder en væsentlig arbejdsindsats. Endelig bør det for en ordens skyld nævnes, at en K/S-konstruktion og her analogt en P/S-konstruktion hvor enhver risiko er elimineret gennem aftaler med långiver og andre kreditorer, og hvor man derved opnår kapitalselskabets væsentligste kendemærker, rent skattemæssigt kan omkvalificeres til et kapitalselskab under SEL 1, stk. 1, nr I praksis må dette dog formodes at være et specialtilfælde. 6.4 Sammenfatning Partnerselskabet deler den fundamentale struktur med kommanditselskabet, idet begge selskabsformer rummer deltagere med såvel begrænset som ubegrænset hæftelse. Tillige er de skattemæssige forhold identiske, og består i beskatning hos den enkelte selskabsdeltagere, men med begrænsning i fradragsretten til det investerede (for P/S et) og med forbehold for de særlige skatteforhold for selskaber med flere end 10 deltagere. 18 Karnovs kommentar til PSL 4 stk. 1, nr Michelsen m.fl., Lærebog om Indkomstskat, Jurist- og Økonomforb. Forlag,10. udg., 2003, s Werlauff, Selskabsret 2002/2003, 4. udg., Thomson, s

21 7. Ledelsesforhold i Europæisk P/S 7.1 De lovgivningsmæssige begrænsninger Det er igen AL 173, stk. 2, som danner rammen om den lovmæssige regulering af ledelsesforholdene i partnerselskabet. Her siges det, at Aktieselskabsloven finder anvendelse på partnerselskaber, medmindre andet følger af pkt.3-6 og 8 i samme paragraf. Disse punkter kræver særskilt, at et P/S identificerer sig som sådan (pkt. 3), at forholdet mellem kommanditister og komplementarer skal reguleres i vedtægterne (pkt. 4), oplysningspligt om visse forhold ang. de ansvarlige deltagere (pkt. 5), krav om underskrift fra samme i forbindelse med anmeldelsen (pkt. 6), og kravet om ledelsesmæssige og økonomiske beføjelser til de ansvarlige deltagere (pkt. 8). Det er her specielt pkt. 3 og 8, som påkalder sig interesse. I pkt. 2 fremgår det desuden, at Aktieselskabsloven og bestemmelser i henhold til loven finder anvendelse på partnerselskaber med de fornødne lempelser. Hvad der ligger heri, er til dels uklart, men formuleringen må vel indebære, at det er de lempelser og tilpasninger, som er nødvendige for at forene aktieselskabet og kommanditselskabet, der gives tilladelse til. Dette kan næppe indebære en frihed til at se bort fra de mere grundlæggende principper i aktieselskabsloven, f.eks. omkring mindretalsbeskyttelse, revision eller selskabsorganer, som netop må være en del af grunden til at vælge partnerselskabet frem for kommanditselskabet. 7.2 De konkrete forhold Det fremgår klart af AL 173, stk. 8, at de ansvarlige deltagere i partnerselskabet (som i øvrigt også i kommanditselskabet) skal have visse forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser 21, som iflg. pkt. 3 skal fremgå af vedtægterne, idet disse beføjelser i sagens natur vil vedrøre forholdet mellem de to typer af deltagere. Da der ikke i lovgivningen står mere detaljeret om disse, må der forudsættes aftalefrihed, som i øvrigt ved et K/S. Hvad angår de forvaltningsmæssige beføjelser kan de anses for opfyldt, hvis komplementarerne f.eks. har vetoret overfor visse beslutninger, tildeles stemmeret 21 Forudsat at selskabet er stiftet efter 1. juni

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst.

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst. Kendelse af 12. maj 1998. 97-98.992. Kommanditselskab ikke anset for at være kommanditaktieselskab. Aktieselskabslovens 173, stk. 7. Lov om erhvervsdrivende virksomheder 2, stk. 2. (Merete Cordes, Suzanne

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 131 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. marts 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.:

Læs mere

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Samarbejde mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune om regional og kommunal madproduktion

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

V E D T Æ G T E R FOR VATTENFALL VINDKRAFT KLIM P/S

V E D T Æ G T E R FOR VATTENFALL VINDKRAFT KLIM P/S BILAG 1 København Sagsnr. 908404-0037 jkr/tkr/hpj V E D T Æ G T E R FOR VATTENFALL VINDKRAFT KLIM P/S København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Danmark

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Selskabsreform. selskabsrådgivning

Selskabsreform. selskabsrådgivning Erik Werlauff Selskabsreform g selskabsrådgivning (:i '"?$ THOMSON REUTERS Indhold Forkortelser 11 I. INTRODUKTION - reformen og dens baggrund 13 Fremstillingen i det følgende 15 Reformens baggrund 15

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Bindende svar,. '" /''

Bindende svar,. ' /'' Skattecenter Svendborg Bryghusvej 30,.,,. 5700 Svendborg S ander sv \ glor eningen C/0 Carsten Bartholdy Slaetereade 24 0 c 6100 Haderslev Telefon 72221818 skat@skat.dk www.skat.dk 6. juli 2006 J. nr.

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Regelanvendelse. Holdingselskaber

Regelanvendelse. Holdingselskaber UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse

Læs mere

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND Nye bøger fra Gjellerup Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gjellerup.dk og få information om nye bøger. DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND JYTTE HEJE MIKKELSEN & ERIK WERLAUFF Gjellerup

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

Responsum vedrørende etablering af juridisk person i forbindelse med udvikling/projektering og etablering af hawindmøllepark ved Samsø.

Responsum vedrørende etablering af juridisk person i forbindelse med udvikling/projektering og etablering af hawindmøllepark ved Samsø. Responsum vedrørende etablering af juridisk person i forbindelse med udvikling/projektering og etablering af hawindmøllepark ved Samsø. Formål: Formålet med nærværende responsum er at fremkomme med en

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 5. august 2013 (J.nr. 2012-0032331). Pengeinstituts

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab + Holding

Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab + Holding Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab + Holding Vi har lavet dette skema til dig, som gerne vil have stiftet et anpartsselskab inklusive et holdingselskab gennem os. Skemaet er lavet, så du husker

Læs mere

Partnerselskabet P/S

Partnerselskabet P/S Partnerselskabet P/S Kommanditaktieselskabet Indledning Partnerselskabsbegrebet P/S består af to grupper af deltagere: Mindst én komplementar og mindst én kommanditist. Komplementaren hæfter personligt,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Vedtægter for K/S hus xx Skagen Strand

Vedtægter for K/S hus xx Skagen Strand 1. 1. Navn og hjemsted Selskabets navn er K/S hus XX Skagen Strand. Selskabets hjemsted er Skagen kommune. 2. Formål Selskabets formål er investering i ikke-erhvervsmæssig anvendt fritidsbolig på adressen

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S

G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S V E D T Æ G T E R 1. Navn 1.1. Selskabets navn er German High Street Properties A/S. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er at drive ejendomsinvesteringsvirksomhed

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Investering i kommanditselskaber

Investering i kommanditselskaber 2015 Investering i kommanditselskaber DEN SELSKABSRETLIGE OG SKATTEMÆSSIGE BEHANDLING MANAL NAFFAH Afhandling HD 2. del Regnskab og Økonomistyring 11. maj 2015 Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Grænseoverskridende omstruktureringer Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Indhold 1. Indledning / Præsentation 2. Formål med grænseoverskridende omstruktureringer 3. Selskabsret a.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed Lovforslag nr. L 42 Folketinget 2011-12 Fremsat den 24. november 2011 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag til Lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed (Landinspektørvirksomheder som partnerselskaber

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a.

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. 2014-1 - Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Navn og selskabsform Hjemsted 1 Andelsselskabets navn er Ringkøbing Amts

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. juli 2005. (j.nr. 04-231.071) Tiltrådt, at fremgangsmåden i 11, stk. 1, i bekendtgørelse om registrering mv. af fondsaktiver i en værdipapircentral ikke kunne benyttes. Værdipapirhandelslovens

Læs mere

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen december 2013 Indhold INDLEDNING... 3 FLYTNING UD AF DANMARK... 3 Flytteplan... 3 Flytteredegørelse... 4 Kreditorerklæring...

Læs mere

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Erhvervsstyrelsen 14. november 2014 Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister og ejerbogen 3 1.0 Baggrund og lovgrundlag for Det Offentlige Ejerregister

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat.

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat. NYT Nr. 3 årgang 7 marts 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e o m st ru k t u r e r i n g INDHOLD Lovforslag L 112 verserer fortsat Koncerndefinitionen er ændret selskabslovens 6-7 selskabsskattelovens

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien

KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien Advokatfirmaet Espersen Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn Tlf. 98 43 34 11 1202-0571 - LE/UJ KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR K/S Århus Bugt Linien 2 Mellem 3 er der d.d. indgået aftale om kommanditskab

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 11. august 1997 afgivet en redegørelse, hvori bl.a. er anført:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 11. august 1997 afgivet en redegørelse, hvori bl.a. er anført: Kendelse af 12. maj 1998. 97-129.334. Låneforenings virksomhed omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Låntagere ikke anset for virksomhedsdeltagere. Spørgsmål om hæftelse. Lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Gode råd om stiftelse og driften af en forening

Gode råd om stiftelse og driften af en forening Gode råd om stiftelse og driften af en forening Velkommen til Foreningshåndbogen Du sidder med Arbejdernes Landsbanks Foreningshåndbog - Gode råd om stiftelse og drift af en forening, der er en guide til

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Kommanditselskab eller Partnerselskab

Kommanditselskab eller Partnerselskab Copenhagen Business School - 2013 Cand.merc.aud Kandidatafhandling Kommanditselskab eller Partnerselskab Forfatter: Erling Kyed Cpr-nr. ******-**** Vejleder: Professor Søren Friis Hansen Afleveret: 05-12-2013

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2011-0025937) Anmeldelse

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Artikler. Vedtægtsændringer allokeret udbytte. Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax

Artikler. Vedtægtsændringer allokeret udbytte. Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax 1762 Artikler 358 Vedtægtsændringer allokeret udbytte Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax Artiklen behandler muligheden for uden skattemæssige

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11.

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11. Kendelse af 23. april 1998. 97-95.528. Kommanditselskab, som indgik i en finansiel koncern, skulle aflægge separat regnskab undergivet revision. Bank- og sparekasselovens 37 a. (Morten Iversen, Connie

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

Selskabsformerne. - lærebog i selskabsret. Noe Munck Lars Hedegaard Kristensen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 6. udgave

Selskabsformerne. - lærebog i selskabsret. Noe Munck Lars Hedegaard Kristensen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 6. udgave Selskabsformerne - lærebog i selskabsret 6. udgave Noe Munck Lars Hedegaard Kristensen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Selskabsformerne lærebog i selskabsret Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen

Læs mere

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området.

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området. Beskatning af bestyrelseshonorarer - SKM2012.437.LSR Af advokat (H) cand.merc Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse ref. i SKM2012.437.LSR, at en konsulents bestyrelseshonorarer

Læs mere

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v.

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v. , kapitaltab m.v. Lektion 7 Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach WWW.PLESNER.COM Dagens program Kapitalnedsættelse og kapitaltab JSC kap. 14 Begreb og nedsættelsesformer Overblik kapitalafgang

Læs mere

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis Advokat Jan Steen Hansen 30. Januar 2013 Omgørelse og selvangivelsesomvalg Lovbestemmelserne Omgørelse Skatteforvaltningslovens 29: I det

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14. Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.00 Ad 3: Ad 6.a: Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte til

Læs mere

Erhvervsstyrelsens j.nr. 12-12.612 (Rungsted Havn A/S) og 2012-0026388 (Generel fortolkningssag)

Erhvervsstyrelsens j.nr. 12-12.612 (Rungsted Havn A/S) og 2012-0026388 (Generel fortolkningssag) Erhvervsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V Lett Advokatfirma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lett@lett.dk www.lett.dk Erhvervsstyrelsens j.nr. 12-12.612 (Rungsted

Læs mere