Fleksibelt elforbrug i. virksomheder IEP. Kan fleksibelt elforbrug gøre din virksomhed mere konkurrencedygtig? 30. november 2016

Transkript

1 Fleksibelt elfrbrug i IEP virksmheder Kan fleksibelt elfrbrug gøre din virksmhed mere knkurrencedygtig? 30. nvember 2016 REFERAT FRA DE FIRE CASE-VIRKSOMHEDER: Nter Vald. Birn indlæg ved Jørgen Jhansen & Lars-Stig Biehl Vald. Birn frsøger nu, mere end ngensinde før at smelte på tidspunkter hvr priserne er gunstige. De har mulighed fr at pbevare materiale i deres 3 termkander g her pbevare p til 33% pct. Af deres kapacitet. Dette bufferlager var prindeligt én af hvedårsagerne til at deltage i prjektet. Hver dag kl sender man estimaterne ud g man frsøger herefter at regulere prduktinen efter priserne. Dagen efter evaluerer man g tilbagemelder løbende ift. gårsdagens effekter. Man følger desuden p med månedsmøder, hvr resultaterne gennemgås. Man planlægger kun én dag frem ift. prduktin. Dette gøres i dag manuelt g man ser stre udfrdringer ift. autmatisering. Man har gså tidligere haft fkus på elfrbruget g bl.a. gjrt brug af lagring, men det er blevet gjrt mere håndgribeligt med de knkrete tal fra NrdPls. Den største shw-stpper i relatin til fleksibiliteten har været medarbejdernes pauser, da det er svært at mgå disse. Dette skal ses i lyset af at pauserne ligger kl (hvr elprisen er bedst!). Ovnene må ikke benyttes uden psyn g alle prcesser varetages stadigvæk manuelt hvilket hæmmer fleksibiliteten. (Alle har pauser på samme tid i DK, gså m natten!) Man gør meget ud af at infrmere medarbejderne m bnusser g besparelser. De har til gengæld udvist str interesse herfr. Man giver således daglige tal til hele prduktinen via pslag i det fælles rum. Vald. Birn mener at prduktet er så lille en del af elregningen, g man ønsker at markedet giver flere muligheder gennem incitamenter, hvr det reelle frbrug bliver en større del af slutregningen, så det giver bedre mening at være fleksibel. Energifrbruget er faktisk gået OP i takt med at man skal regulere mere, men det har givet besparelser, da man har brug en større del af den billige el. (Stre udsving i brugen af vnene giver større frbrug) Andre nter:

2 - Man diskuterer muligheden fr at frekvensregulere ift. prduktinen, men der er ikke øknmisk incitament til dette. - Vald Birn er i færd med at købe nye styringsenheder til deres vne g håber på at dette kan gøre autmatisering muligt på sigt. - Henrik Madsen, DTU ser stre muligheder i prisestimater g autmatisering. Nter Claus Sørensen Indlæg ved Michael Glering Intrduktin: Køle-/frysehus is Vejle med et energifrbrug på ca kwh/årligt, Hvraf ca. 40 % er med i IEP prjektet. Køle-/frysehuset består grft sagt af t enheder; et lager g en indfrysningsenhed. Den sidste nævnte havde ikke mulighed fr at været med i prjektet, da der stilles stre krav til driften af denne. Lageret kan indehlde ca paller g der håndteres ca paller i døgnet. Køle-/frysehuset kan betragtes sm en str varmepumpe. Set ver et år, så prducere køle-/frysehuset spildvarme svarende til ca. 600 enfamilieshuses årlige varmefrbrug. Det er ikke at bruge energien effektivt. Før IEP: C.S. har haft fkus på frbrugsflytning i mere end 10 år. Derfr var det naturligt fr C.S. at gå med i prjektet. Det hjalp selvfølgelig at der blev lkket med en bnus. C.S. har t setpunkter til deres kølestyring, der gør at de sænker temperaturen i kølehuset mere m natten, hvr elprisen generelt er lavere, fr ikke at køle så meget m dagen hvr elprisen er højere. Disse setpunkter ændres manuelt. Under IEP: C.S. fik bekræftet hvad de i frvejen gdt viste, sm var at, fr at frbrugsflytningen skal være brugbar fr dem skal den autmatiseres. Der er ikke tid eller ressurcer til manuelt at ændre på setpunkter hver dag. Derfr har de setpunkter sm de havde før IEP ikke ændret sig under IEP. IEP har gjrt at der er kmmet mere fkus på frbrugsflytning, g deraf er der kmmet et gdt samarbejde mellem C.S, elhandleren (Energi Danmark) g en virksmhed (S.C. Nrdic Aps) der laver styringer, der muliggør at autmatisere frbrugsflytningen. C.S. kan i dag autmatisere deres frbrugsflytning. Før havde C.S. 2 setpunkter, nu har de 8 setpunkter. Det er gså frberedt til Demand Respnse fra deres elhandler. Efter IEP: C.S. køle-/frysehus i Vejle er et blandet mange i landet, sm denne styring kan verføres til. Generelle spørgsmål fra interessenter: Spørgsmålene fra interessenterne havde meget fkus på C.S. evne til at levere systemydelser, end erfaringen med at kunne reducere mkstninger ved at frbrugsflytte. Hvr hurtigt kan C.S. reagere på et signal til stp/start af frbrug? Afhængig af den enkelte driftssituatin med hensyn kølebehvet g udetemperatur. Hvilket temperaturspænd kan de bevæge sig i? g hvr langt ned i temperatur? Typisk mellem -19C g -24C Nter Kalundbrg Frsyning Indlæg ved Preben Thisgaard Kalundbrg frsyning: Multifrsyningsvirksmhed; Vand, Varme g klak. Øjenåbner fr en ny virkelighed inkl. ny g bedre øknmi. Afgørende, at vi har haft mulighed fr at udfrdre vres traditinelle tænkning vs. fremtiden. Traditinelt: Frsyning frem fr alt;

3 Og systemerne er indrettet herpå (heldigvis) Ikke umiddelbart nemt at (fjern)styresystemet på ny måde. Prjektet har været anledning til, at vi har være igennem, hvr vi muligheder fr bedre øknmi ved at flytte. Vand: Særlige frhld pga. Industri; pumper vand svarende til by på t mill (++) indbyggere. Ganske stre pumper med fast tryk tendensen har være nedlægge vandtårn / aht. Hygiejnefrhld stillestilende vand MEN, hvis vi bruger vandtårn sm (fedt) buffer kan pnå energibesparelser i fremtiden Prjektet: Øjenåbner & anledning til dialg Anledning til type af målere mere end at få pengene i kassen ; dvs. følge frbrug hs frbrugere. Mulighed fr vervågning/fejlspring. Evt. prisdifferentiering mhp. at flytte frbrug - gså til gavn fr frbrugere / ejere. Varme: Særlige frhld, da der laves damp. (Symbis9 Traditinelt: Frsyning frem fr alt Prjektet giver anledning til dialg med aftagere, m hvrnår g hvr meget, der aftages hvr der evt. kan pnås en besparelse, der kan deles. Ny virkelighed fr Kalundbrg Symbise Center anledning til dialg med partnerne Nter Danfss Indlæg ved Flemming Egelund Opstart: 1. ktber 2016 Invlverede enheder: Kraftvarmeværk på 3,8 MW el g 4 MW varme 2 Gaskedler på hver 9 MW varme Ny-installeret varmepumpe på 2 MW el g 6 MW varme Generelle betragtninger: INTRODUKTION Danfss er måske bedst kendt sm en Cleantech virksmhed, der er leverandør af prdukter, der hjælper alle andre med at reducere g ptimere energifrbruget. Det siger sig selv at netp derfr må vi gså selv have et højt ambitinsniveau fr at få reduceret vres eget frbrug af energi g yde vres bidrag til at reducere udledningen af CO2. På vres ældste g største fabrik i Nrdbrg har vi derfr investeret. 100 mdkk i energiptimerings prjekter samt etableret en 2 MW slcellepark. Et af initiativerne har været at investere i særlige anlæg, der kan nyttiggøre verskudsvarmen fra tryklufts - g køleanlæg. Samtidig hermed har Danfss ud fra anbefalingerne fra Energistyrelsen investeret i en mfattende renvering af vres 20 år gamle kraftvarmeværk Resultatet er et flerstrenget anlæg fr varme -g elfrsyning. Vi har i den frbindelse henvendt s til CLEAN fr at få hjælp til få udarbejdet en effektiv styringsstrategi fr disse anlæg.

4 På sigt kan vi se, at væsentlige ændringer af rammebetingelserne fr den interne energifrsyning vil resultere i at vi må udvikle en differentieret styringsstrategi, hvr vi i højere skal reagere på markedspriserne på el g naturgas. Afskaffelse af PSO samt indførsel af net -g systemtariffer på egenprduktin af el er eksempler på væsentlige faktrer, sm vi skal lære at tage højde fr i den nærmeste fremtid. Danfss har arbejdet på at få energiintensitet ned. Fra 2007 til 2016 har man reduceret fra 24 MWh/mi. til 15 MWh/mi. Businesscasen er at hvad der kmmer under 3 år i tilbagebetalingstid pririteres g bevilges. Der har været en str succes at få varmen fra trykluftsanlægget ud på varmesystemet. Af de 3700 MWh el kan de 2900 MWh hentes ud igen sm varme. Der betales kun en afgift på p.å. fr dette, hvilket er en gd frretning. Hvad regner Danfss med at få ud af IEP-prjektet? Det er vigtigt fr Danfss til at få hjælp til at se på hvrdan Danfss kan frberede sig på fremtidens energisystem. Vi kan i Danfss se at vres rammebetingelser ændrer sig, det vil vi gerne være frberedt til. Danfss arbejder på at få et eksternt styresignal, der kan frtælle hvrnår kraftvarmeværket skal køre g ikke køre g samtidig den ptimale måde at køre varmepumpen på. Varmepumpen på 2 MW giver både 4 gange Varme g 3 gang køl g er i realiteten industrielle køleanlæg. Vi udnytter verskudsvarmen til at føde ud på det interne varmeanlæg. Den udgør reelt cirka % af Danfss årlige frbrug. En vldsm gd investering. Sparer fr cirka 1 mi. m3 gas m året. Sparet varmefrbrug 9900 MWh. El til VP 2475 MWh. Eksempler på hvrdan de 4 priser fr hhv. el-indkøb, hvr blandt andet der er frskel på afgiften smmer til vinter.

5 I et fremtidigt marked bliver der knkurrence mellem de frskellige prduktinsfrmer af el. Spørgsmål fra salen g svar: Hvrdan påvirker tarifferne Danfss fremtidige mulighed fr at være fleksible? I et fremtidigt marked med fjernet PSO, tarifbetaling på egenprduceret el, vil Fuelshift på eget Kraftvarmeværk vil blive en aktiv fleksibilitetsenhed. Hvrdan bliver kraftvarmeværket mest fleksibelt? Gennem et styringssignal, der tager højde fr el- g gasprisen. Hvilke andre energiprjekter har Danfss i pipelinen? Hvis varmepumper bliver mere attraktive gennem ændret afgift. Sm nævnt ligger samtlige præsentatiner på IEPs hjemmeside Dat: