Arbejdstid Medbestemmelse Arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdstid Medbestemmelse Arbejdsmiljø"

Transkript

1 Inspirationshæfte til sundhedssektoren 2008 Arbejdstid Medbestemmelse Arbejdsmiljø Udgivet af: KL, Danske Regioner og Sundhedskartellet

2 Arbejdstid Medbestemmelse Arbejdsmiljø Udgivet af: KL (Kommunernes Landsforening), Danske Regioner og Sundhedskartellet Teksten er udarbejdet af: Karin Mathiesen Maya Flensborg Jensen og Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv Layout: Uberkant Foto: Colourbox Inspirationshæftet kan downloades:

3 Indhold 1 4 Indledning 2 5 Hvorfor arbejde med arbejdstiden? 5 Fastholdelse, sygefravær og rekruttering den helt store udfordring i dag 5 Bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv 5 Stigende krav til en fleksibel og effektiv service 6 Medarbejderinddragelse og et øget ansvar 3 7 Kom godt i gang 7 Et tydeligt formuleret formål med arbejdstidsændringer 7 Inddrag medarbejderne 7 Frivillighedsprincippet 7 Hav en bred tilgang til arbejdstidsdiskussionen 7 Tag udgangspunkt i de opgaver, der skal løses 8 Anbefalinger til et sundere skiftarbejde 8 Lad jer inspirere af andre 8 Tænk også på helbred og arbejdsmiljø 8 Arbejdstidsaftaler 4 9 Find en arbejdstidsmodel, der passer til jeres arbejdsplads 9 Ønskeplaner 1: Løbende indflydelse på vagtplanen 10 Intensiv terapiklinik på Rigshospitalet 10 Bioanalytikerne på Patologisk Afdeling på Roskilde Amtssygehus 10 IT-baserede vagtplaner 11 Ønskeplaner 2: Mulighed for at designe egne vagter 11 Fastrytme-planer med mulighed for fleksibilitet 11 Ønskeplaner i psykiatrien i Nordjyllands Amt 11 Og i psykiatrien i Frederiksborg Amt 11 Småt men godt på Skejby Sygehus 12 Sanderum Plejecenter, modellen 12 Timebank: Vagtplan med med mulighed for opsparing og afvikling af timer 12 Ændrede vagtlængder: Kortere og længere vagter 12 Timebank på Gudenåkollegiet, Vejle Amt 13 Århus Amtssygehus 13 Rådighedsvagter: Større samlet frihed mere intensive arbejdsperioder 14 Aalborg Jordemodercenter, Den moderne Distriksjordemoderordning 14 Og i Glostrup 5 15 Værd at være opmærksom på 15 Balance mellem forudsigelighed og fleksibilitet 15 Kan det hele gå op i en højere enhed? 15 Balance mellem arbejdstid og privatliv 15 Friweekender er vigtige 15 Fra ønsket om at have fri til ønsket om at arbejde 16 Medbestemmelse og indflydelse med hensyn og omtanke 16 Konflikt, samarbejde og større kendskab 16 Indflydelse og øget ansvar 17 Lederen får en ny rolle 6 18 Perspektivering

4 1 Indledning Dette inspirationskatalog er udgivet af KL, Danske Regioner og Sundhedskartellet. Formålet er at give inspiration til arbejdet med arbejdstidsspørgsmål på hospitalsafdelinger, døgninstitutioner og plejehjem. Inspirationskataloget indeholder et udvalg af de væsentligste og mest brugbare erfaringer med decentrale arbejdstidsaftaler og eksperimenterende arbejdstidsforsøg inden for Sundhedskartellets område. Forsøgene fandt sted inden for sygehussektoren, ældreplejen og socialområdet. Arbejdstidsforsøgene foregik i perioden på baggrund af rammeaftalen om decentrale arbejdstider fra 1999 indgået mellem KL, Amtsrådsforeningen (nu Danske Regioner) og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Kataloget bygger på en erfaringsopsamling fra 34 af disse arbejdstidsforsøg suppleret med enkelte nyere erfaringer. Citaterne i inspirationskataloget stammer fra de lokalt udarbejdede evalueringer af arbejdstidsforsøgene suppleret med opfølgende telefoninterviews. Formålene med at ændre i arbejdstidens placering har typisk været et ønske om at forbedre tilfredshed og trivsel for medarbejderne på den ene side og på den anden side forbedre servicekvaliteten og imødekomme brugernes behov gennem en ændret arbejdstilrettelæggelse. Ændringerne i arbejdstiden har spændt fra indførelse af helt nye arbejdstidssystemer til mindre justeringer i arbejdstiden. På nogle arbejdspladser er ændringerne gennemført inden for rammen af en decentral arbejdstidsaftale, mens ændringerne andre steder har kunnet rummes inden for de centrale aftaler om arbejdstid. Der har været overvejende positive erfaringer med fleksible arbejdstidsmodeller og 12-timers weekendvagter (i sygehussektoren), mens der er blandede erfaringer med den rene 3-3 model (i ældreplejen), som derfor ofte justeres til f.eks. en model. Et godt arbejdstidsprojekt starter med, at der er formuleret et behov for og et formål med at gennemføre ændringer i arbejdstiden, og at diskussionen er koblet sammen med, hvilke opgaver der skal løses og hvornår. Inden for denne ramme inddrages medarbejderne kollektivt i arbejdet med at udvikle en arbejdstidsmodel, som tager bedre hensyn til såvel brugernes som deres egne behov. Et arbejdstidsprojekt kan blive et organisationsudviklingsprojekt, fordi hele arbejdstilrettelæggelsen bliver sat til debat: Gør vi det rigtige på de rigtige tidspunkter? Men både større og mindre ændringer i arbejdstiden kan give mærkbare forbedringer i serviceydelsen og større tilfredshed for medarbejderne. En faldgrube kan være, at det alene lægges ud til medarbejdernes individuelle ønsketilkendegivelse: Hvad har du af ønsker til ændringer i arbejdstiden? Resultatet bliver ofte en række individuelle ønsker om større eller mindre ændringer i arbejdstiden eller slet ingen ændringer. Konklusionen bliver da, at der ikke er behov for ændringer, og resultatet bliver, at intet sker, fordi der mangler mål og med med initiativet. I teksten vil der være henvisninger til sygehuse, institutioner og arbejdspladser, som i forbindelse med kommunalreformen har skiftet navn. Vi har valgt at bruge de oprindelige navne, de havde på det tidspunkt, de arbejdede med arbejdstid. Dette inspirationskatalog bygger på rapporten Arbejdstid, medbestemmelse og arbejdsmiljø erfaringer fra decentrale arbejdstidsaftaler, som kan downloades fra og

5 2 Hvorfor arbejde med arbejdstiden? Brugernes krav og forventninger og medarbejdernes ønsker og behov ændrer sig i takt med, at samfundet udvikles. Alligevel tilrettelægges arbejdstiden ofte, som den altid er blevet. Har I brug for en appetitvækker på, hvad arbejdet med en alternativ arbejdstidstilrettelæggelse kan betyde for jeres arbejdsplads? Så kan I her læse om, hvad der har fået andre arbejdspladser til at kaste sig ud i arbejdet med at diskutere og ændre i arbejdstidens placering. Fastholdelse, sygefravær og rekruttering den helt store udfordring i dag Den helt store udfordring for social- og sundhedssektoren i dag er, at der mangler personale. Mange arbejdspladser og afdelinger oplever, at det bliver sværere og sværere at rekruttere nye medarbejdere, og problemet vil formodentlig blive større i fremtiden. Mange ledere føler sig allerede frustrerede over problemerne med at finde vikarer. At lade medarbejdere arbejde dobbelt så hurtigt er ikke en holdbar løsning. Tværtimod kan det resultere i endnu større personalemangel, når medarbejderne bliver syge pga. for stor arbejdsbelastning. På nogle arbejdspladser er fraværet allerede højt. Måske kan en revurdering af arbejdstiden Det høje sygefravær og den store udskiftning medførte, at de raske medarbejdere fik øget arbejdsbyrde og ofte omlagt deres vagter til gene for deres planlægning i privatlivet( ) personalet klagede over træthed, udbrændthed og sygdom. Arbejdstidsprojektet blev set som en mulighed for at rekruttere personale og at arbejde med de problematiske arbejdsmiljømæssige forhold. Psykiatrisk Sygehus, Frederiksborg Amt Formålet med anvendelsen af modellen er at forbedre arbejdsmiljøet, nedsætte sygefraværet for medarbejderne og undgå nedslidning, så både medarbejdere og brugere får den bedst mulige hverdag. Odense Kommunale Ældreplejeboliger være med til at skabe det rum for refleksion, der er behov for på arbejdspladsen, når en ond cirkel i forhold til et højt sygefravær skal brydes eller vanskelighederne med at rekruttere nye medarbejdere skal imødekommes. En attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, der både fastholder og tiltrækker medarbejdere, er et resultat, der er værd at gå efter. Bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv Der er en stigende forventning om, at arbejdspladsen tager ansvar for, at den enkelte medarbejder får en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det sker i takt med, at medarbejdernes ønsker og behov for en mere individuelt tilrettelagt arbejdstid øges. Weekenden med delebørnene, fritidsaktiviteter og familiefester er noget, der prioriteres højt og noget, medarbejderne ønsker at kunne få fri til. Den enkeltes ønsker og behov i forhold til arbejdstiden ændres over livet. At kunne tilbyde mere fleksible og individuelt tilpassede arbejdstider rummer et stort potentiale for at kunne fastholde tilfredse medarbejdere. Stigende krav til en fleksibel og effektiv service I dag stilles der stadig større krav fra brugerne om at have indflydelse på ydelsen: På hvornår maden skal serveres, hvad tid brugerne skal stå op osv. Det kræver, at der brydes op i gamle rutiner, og at både organisation og personale er fleksible i forhold til opgaveløsningen. Samtidigt stilles der også krav om, at brugerne i et vist omfang skal have en fast kontaktper

6 2 son. Brugerne skal møde kendte ansigter, så de oplever en større kontinuitet i ydelsen. Det er udfordringer, som ændringer i arbejdstiden både må tage højde for og kan være med til at imødekomme. Mange afdelinger oplever, at der er et stigende politisk pres for en mere effektiv service. Hvis sygemeldingerne er mange og ressourcerne bl.a. derfor er små, kan det imidlertid være svært at leve op til kravene. Når arbejdstidens og arbejdsopgavernes placering tages op til overvejelse, kan det vise sig, at opgaverne kan løses bedre og mere effektivt, end de bliver i dag. I krogene er der måske snak om, hvorfor en opgave er placeret ét sted frem for et andet, hvorfor der er så meget bemanding på det ene tidspunkt og ikke på det andet osv. Eller måske er mønstrene så fastgroede, at ingen længere stiller spørgsmålstegn ved noget? En diskussion af arbejdstidens placering på arbejdspladsen blandt ledere, brugere og medarbejdere vil indebære en diskussion om opgavernes placering, opgavevaretagelsen og bemandingsbehovet på forskellige tider. Disse diskussioner kan skabe fundament for en bedre service, en øget faglighed og en større patient- eller brugertilfredshed. En ændret arbejdstidstilrettelæggelse kan ikke løse alle problemer. En ændret arbejdstid kan medvirke til at arbejdspladsens ressourcer udnyttes bedre, men kan ikke kompensere for en for lille ressourcetildeling i forhold til opgaverne. Diskussionen kan skabe en større forståelse for og en synlighed af, hvorfor forholdene er som de er, så skuffede forventninger og dårlig stemning kan undgås. Medarbejderinddragelse og et øget ansvar Det er vigtigt, at arbejdspladsen udviser fleksibilitet i forhold til medarbejdernes ønsker og behov og inddrager dem i planlægningen. Det vil bære frugt både på kort og på lang sigt. På kort sigt vil medarbejderne få et større ejerskab i forhold til den nye arbejdstidsplan. På længere sigt vil en inddragelse af medarbejderne sikre en mere fleksibel og udviklingsorienteret medarbejdergruppe. At inddrage medarbejderne i udviklingen af en ny vagtplan kan i bedste fald betyde mere udviklingsorienterede medarbejdere, der er mere effektive og fleksible, har mindre sygefravær, tager større ansvar og er mere tilfredse med deres arbejde

7 3 Kom godt i gang Arbejdstidens placering påvirker såvel opgaveløsningen og driften som brugerne, medarbejderne og ledelsen. Større projekter med fokus på arbejdstiden vil ofte være en øjenåbner for arbejdspladsen. Pludselig kan helt nye muligheder og potentialer i arbejdstiden fremstå indlysende og give fornyet energi og gå-på-mod. Men også små ændringer i arbejdstiden kan betyde en stor forskel for den enkelte bruger eller medarbejder. Når I går i gang, så vær opmærksomme på at få skabt en god proces. Et tydeligt formuleret formål med arbejdstidsændringen Ændringer i placeringen af arbejdstiden handler ikke kun om logistik. Det involverer hjerteblod. Ændringer i arbejdstiden vil rykke ved tilpassede vaner og rytmer samt tilegnede privilegier. Der vil altid være en eller anden form for modstand ved forandringsprocesser. Derfor er det vigtigt, at der er et reelt oplevet behov for og et klart formål med at ændre arbejdstiden, samt at der er en eller flere personer, der sikrer fremdrift i projektet. Hvis ikke det reelle formål præsenteres klart fra starten, kan medarbejderne få en forestilling om, at noget er fejet ind under gulvtæppet, og en begyndende mistro og undergravning af motivationen til projektet kan opstå. Ved at inddrage medarbejderne kan deres motivation og ejerskab for ændringerne styrkes. For at målet kan stå klart for alle, kan formuleringen af en række succeskriterier være en god ide. De kan også være et godt udgangspunkt for en diskussion, når beslutningsprocessen og ændringerne i arbejdstiden skal evalueres. Inddrag medarbejderne Et af de væsentligste midler til at skabe et bæredygtigt arbejdstidsprojekt er at inddrage medarbejderne i processen. Medbestemmelse skaber først og fremmest et ejerskab i forhold til den nye arbejdstidstilrettelæggelse. Derudover er det medarbejderne, der varetager opgaveløsningen og derfor også typisk dem, der har den største viden om, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre i forhold til konkret at ændre i planlægningen af det daglige arbejde. Frivillighedsprincippet Ved mange arbejdstidsforsøg, har det været frivilligt, om medarbejderne ville deltage. Nogle vil være henrykte for, at der sker noget nyt. Andre vil være mere skeptiske og vil frygte, at den balance og sammenhæng, de har opnået med deres nuværende arbejdstid, vil blive ødelagt. Derfor er frivillighed et vigtigt budskab fra starten, både i forhold til at vælge en ny ordning og til på længere sigt at kunne vælge den fra igen. Muligheden for frivillighed vil i sidste instans være afhængig af, om vagtplanen kan gå op, og om de opgaver, der skal udføres, kan blive udført kvalificeret Det vil altid være en konkret afvejning, som afgør dette. Hav en bred tilgang til arbejdstidsdiskussionen Når man ændrer på arbejdstiderne, må man på arbejdspladsen skabe sig et overblik over de mange forhold, som har betydning for arbejdstidens placering. Nedenstående figur påpeger en række forhold, som er i spil, når der skal ændres på arbejdstiderne. Medarbejdernes ønsker, indflydelse og behov Logistikken i forhold til ferie, afløsning mv. En succesfuld implementering er afhængig af, at alle disse forhold medtages i diskussionerne, og at der ikke kun fokuseres på én parameter. Afklar f.eks. hvilke ønsker og behov der er i forhold til arbejdstidens placering både hos ledelsen, medarbejderne og brugerne. Samtidig med denne afklaringsproces er det vigtigt, at der også er rum til fantasien! Tag udgangspunkt i de opgaver, der skal løses Hvis arbejdstiden diskuteres uden at blive koblet til de opgaver, der skal løses på arbejdspladsen, bliver det ofte svært at finde retning i diskussionerne. Mange erfarer, at arbejdstidsdiskussioner er dis- Opgavens karakter og brugernes behov Arbejdstidens placering Ressourcemæssige begrænsninger Fig. 1: Forhold, som er i spil ved ændring af arbejdet Politiske og organisatoriske krav til bemanding, service og dokumentation Arbejdsmiljølovgivningen og overenskomster

8 3 Anbefalinger til et sundere skiftarbejde 1. Formindsk fast natarbejde 2. Reducer antallet af nattevagter i træk: Der bør kun arbejdes 2-4 i træk 3. Undgå korte intervaller (7, 8 eller 10 timer) mellem 2 vagter 4. Planlæg systemet så det indeholder flest mulige friweekender 5. Undgå lange vagter 6. Tilpas vagtlængden til arbejdskravene 7. Overvej kortere natskift 8. Roter med uret (morgenvagt, så eftermiddagsvagt og nattevagt) 9. Begynd ikke morgenvagten for tidligt 10. Gør tidspunkterne for vagtskifte fleksibelt, hvis det er muligt 11. Bevar et regelmæssigt skiftesystem 12. Tillad mulighed for individuel fleksibilitet 13. Begræns afvigelser fra det planlagte skiftesystem 14. Informer i god tid om skifteplanen og eventuelle afvigelser herfra Læs mere om anbefalingerne på arbejdstid_001.pdf kussioner om opgaveløsningen. Hvornår på døgnet eller ugen skal opgaverne ligge? Hvordan kan vi omlægge opgaverne, så kvaliteten bliver bedre? Skal opgaverne udføres på en anden måde? Hvis vi gerne vil have ekstra weekender fri, hvordan kan opgaverne så organiseres? Lad jer inspirere af andre Det kan være svært at tænke kreativt, hvis man altid har kørt efter det samme system. Derfor kan det være godt at blive inspireret af andres erfaringer, når man skal forsøge at tænke i nye baner. Der er heller ingen grund til at begå de samme fejl, som andre har gjort. Man skal dog være opmærksom på ikke blindt at overføre erfaringer fra en anden arbejdsplads. Arbejdsopgaverne kan være anderledes, måden at udføre arbejdet kan være forskellig, der kan være forskellige kulturer m.v. Der kan f.eks. være stor forskel fra afdeling til afdeling, fra arbejdsplads til arbejdsplads, og fra sektor til sektor. Derfor nytter det ikke bare at overføre succesfulde erfaringer med en bestemt placering af arbejdstiden fra én type arbejdsplads til en anden. Det betyder imidlertid ikke, at man kun skal kigge efter inspiration fra dem, der umiddelbart ligner en selv. Det kan være interessant at lade sig inspirere på tværs af sektorer og afdelinger, men man bør også være lidt mere varsom, når det gøres. Tilpasninger og justeringer til egne forhold er derfor vigtige i processen med at lave nye arbejdstider. Tænk også på helbred og arbejdsmiljø Når der ændres i arbejdstiden, er en vigtig overvejelse hensynet til medarbejdernes helbred. Det nytter ikke noget at lave arbejdstider, der slider på krop og sjæl. Det kan ikke betale sig for arbejdspladsen (og er moralsk forkert) også selvom ønskerne kommer fra medarbejderen selv. Der er på baggrund af forskning og undersøgelser opstillet en række generelt anerkendte anbefalinger til, hvordan arbejde på skæve og skiftende tidspunkter kan tilrettelægges helbredsmæssigt og socialt mest forsvarligt (se boblen til venstre). Et problem ved at bruge anbefalingerne er, at de på enkelte punkter indbyrdes strider mod hinanden. Der kan også være modstrid mellem brugerbehov og arbejdsmiljøanbefalinger. Det drejer sig derfor i sidste ende om at bruge en god portion sund fornuft, når arbejdstiden ønskes ændret. Arbejdstidsaftaler Det kan være en god idé at lave retningslinier for arbejdet med arbejdstid, som fastlægger de principper og værdier, som tilrettelæggelsen af arbejdstiden på arbejdspladsen skal leve op til. I tilfælde, hvor arbejdstiden ønskes ændret ud over de centrale overenskomster og aftalers grænser, vil det være nødvendigt at indgå en decentral arbejdstidsaftale. Det er parterne lokalt på arbejdspladsen, som skal indgå en sådan aftale. Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler kan downloades på: under arbejdstid

9 4 Find en arbejdstidsmodel, der passer til jeres arbejdsplads Når det er besluttet at ændre i arbejdstidernes placering, kan det være en god idé at hente inspiration og erfaringer fra andre arbejdspladser, der allerede har eksperimenteret med arbejdstiden. I det følgende præsenteres en række arbejdstidsmodeller og tilhørende eksempler til inspiration. De kan bruges som et kompas i processen mod at finde den arbejdstid, som passer bedst til behovene og ønskerne på jeres arbejdsplads. Der er to varianter af denne model: Medarbejderne indskriver løbende deres ønsker i et skema med faste vagttyper. Det vil sige, at vagttyperne her vil være ens for alle, f.eks. vil alle dagvagter møde kl. 7, aftenvagterne kl. 15 osv. Til gengæld vil medarbejderne selv kunne vælge, om de vil arbejde aften, dag eller nat, samt hvilke dage de forskellige vagter skal placeres. Medarbejderne indskriver løbende deres ønsker i et skema med varierende vagttyper. Det giver bl.a. medarbejderen mulighed for både at vælge længden af vagten, og hvor og hvornår den skal placeres. Fordelene ved modellerne er overordnet, at den enkelte medarbejder får bedre mulighed for at placere sin arbejdstid ud fra behov og muligheder i sit privatliv. Medarbejderne bliver dermed mere tilfredse og vil oftere være villige til at dække uforudsete huller i vagtplanen. Ulemperne er, at det kan blive sværere at tilgodese hensyn til bestemte behov for kompetencer og kontaktpersoner i modellerne, og at det kan være et puslespil at få ønsker og behov til at gå op. Ønskeplaner 1: Løbende indflydelse på vagtplanen Hovedformålet med at indføre ønskeplaner er at tilgodese arbejdspladsens behov for en mere effektiv og fleksibel ressourceudnyttelse samtidig med, at medarbejdernes balance mellem arbejdsliv og privatliv bliver bedre. Medarbejderne har i denne model mulighed for løbende at indgive deres ønsker til tjenesteplanen. Ønskerne indgives typisk til en plan, der skal løbe 4-6 uger, hvorefter den enkelte indgiver ønsker på ny. Der vil ofte være rammer for hvor mange og hvilke type vagter, medarbejderne som minimum skal tage. Det er vagtplanlæggeren, der i sidste ende har ansvaret for, at skemaet går op. Akutte behov for f.eks. en fridag eller et ændret bemandingsbehov vil modellen ikke i udgangspunktet tage højde for

10 4 Intensiv terapiklinik på Rigshospitalet På intensiv terapiklinik ITA 4131 på Rigshospitalet påbegyndte man i 2002 et eksperiment med ønsketidsplaner kombineret med 12-timers vagter i weekenden. Baggrunden for projektet var, at afdelingen i længere tid havde trukket på det erfarne personales overarbejde og fridage som konsekvens af langtidssygdom, rekrutteringsvanskeligheder og mange patienter, De 120 medarbejdere i afdelingen er opdelt i tre team, indenfor hvilke medarbejderne laver deres egne ønskeplaner. Afdelingsleder Anne Friis forklarer: Medarbejderne indskriver deres ønsker til tjenesteplanen for 4 uger ad gangen. Det giver dem en bedre mulighed for at skabe balance mellem privat- og arbejdslivet. Vagterne ligger fast inden for det enkelte team og der er en retningslinje for, hvor mange af hver vagttype, man skal tage. Derudover har medarbejderne frihed til at indskrive deres ønsker, som de vil. Anne Friis oplever ikke, at hun bruger meget mere tid end før på at få ønskeplanerne til at gå op: Det er egentlig meget rart for mig som planlægger, at der allerede ligger et udkast, når jeg skal gå i gang. Selvfølgelig er der nogle få, der laver nogle helt urealistiske planer, men de fleste er gode til at tage et ansvar og tænke: Når jeg nu snart har ferie, så bør jeg nok tage nattevagttjansen der og dér. Afdelingslederen fremhæver, at en af effekterne af en større frihed har været et større fokus på ønsket om, hvornår man vil arbejde i stedet for, hvornår man ønsker at have fri. Desuden er medarbejderne blevet mere fleksible i forhold til at dække huller ind i vagtplanen. Medarbejderne er ikke i tvivl om, at den nye ordning har forbedret balancen mellem privat- og arbejdslivet, og at de ønsker at blive i afdelingen netop pga. ordningen. En af udfordringerne for afdelingen er, at den både tager sig af voksne og børn. Børnene kræver nogle helt særlige kompetencer, som ikke alle på afdelingen har samt en relativ stabil kontaktperson. Her kan ønskeplanerne give problemer, fordi der ikke tages hensyn til, hvem der skal møde ind hvornår - og dermed heller ikke til, hvilke kvalifikationer vedkommende har. Bioanalytikerne på Patologisk Afdeling på Roskilde Amtssygehus På Patologisk Afdeling på Roskilde Amtssygehus har bioanalytikerne haft en ny arbejdstidsaftale siden Tidligere mødte alle bioanalytikerne samtidigt, men en efterspørgsel efter mere fleksible arbejdstider, der bl.a. muliggør at arbejdstiden kan tilpasses togtiderne, har medført en mere fleksibel model, der administreres via et computerbaseret system. Produktionen er blevet farvekodet efter, hvad afdelingen skal nå, og arbejdstiden kan, med hensyntagen til kodningen, lægges mere eller mindre frit inden for tidsrummet Der planlægges over en 4 ugers periode. Hvis vagtplanen skal påbegyndes 1. juli indgives ønskerne i midten af maj. Ifølge tidligere tillidsrepræsentant og nuværende planlægger Vinni Bredahl så plejer ønskerne at passe mere eller mindre. Der er typisk én ud af bioanalytikere, som ikke kan få sine ønsker opfyldt. Først indskriver bioanalytikerne deres ønsker i et regneark, hvorefter de plottes ind i Kommunedatas (KMD) vagtplanssystem, hvilket gør det nemmere at udregne løn mv. De to planlæggere bruger en halv til en hel arbejdsdag om måneden på planlægningen. Systemet giver bl.a. medarbejderne mulighed for, at de kan opspare en hel uges såkaldte 0-dage, dvs. fridage. Bioanalytikerne tjekker selv, om arbejdstiden går op med normtiden. Afdelingen har desuden opstillet en række regler for at arbejde med fleksible arbejdstider. Fordelene er, at folk bedre kan planlægge både deres arbejds- og privatliv. Det gør, at folk generelt er gladere. Samtidig er brugerne glade for, at afdelingen i dag har længere åbent noget de mere fleksible vagter har muliggjort, siger Vinni Bredahl. Ulempen er, at der er tvungen afspadsering, hvis der ikke er noget at lave. IT-baserede vagtplaner I dag er der flere computerbaserede vagtplanlægningssystemer på markedet - og flere kommer til - der kan gøre arbejdstidsplanlægningen lettere og mindre tidskrævende. Systemerne imødekommer de principper om fleksibilitet og medarbejderindflydelse på vagtplanen, som ses i ønskeplan-modellerne. Systemerne er lidt forskellige, men hovedprincippet i dem er, at der på forhånd indlægges en række forudsætninger for vagtplanen (bemandings- og kompetencebehov, overenskomstregler mv.), hvorefter medarbejderne kan indtaste deres ønsker om vagter. Der fremkommer en foreløbig plan, hvorefter medarbejderne typisk får mulighed for at flytte sig til vagter, der mangler dækning. Herefter foregår den endelige tilpasning af planen

11 4 Ønskeplaner 2: Mulighed for at designe egne vagter Der er to formål med at indføre ønskeplaner, som medarbejderne selv designer: At tilgodese medarbejdernes ønske om en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og at imødekomme brugernes krav om en mere fleksibel service. Medarbejderne får i denne model mulighed for i et vist omfang (under hensyn til driften) at specialdesigne deres vagter og arbejdstid i en plan, som herefter ligger fast. Medarbejdernes indflydelse på det faste rul sker typisk en gang hvert år eller hvert andet år, hvor planen revurderes. Der er mulighed for både at fastsætte vagternes placering og længde. Der kan være tale om, at et par medarbejdere møder en halv time før de andre, eller en mere gennemgribende udgave, hvor medarbejderne hver især designer deres helt individuelle plan. Fordelen ved modellen er, at medarbejdernes ønsker tilgodeses, samtidig med at kontinuiteten i vagtplanerne og plejen fastholdes. En ulempe er, at medarbejderne skal have forudset deres ønsker for et år ad gangen, hvorfor medarbejderne stadig må bytte sig til den mere akutte fleksibilitet. En anden ulempe er, at fleksibiliteten for de medarbejdere, der bliver ansat efter at ordningen er implementeret, ikke er så stor. Fastrytmeplaner med mulighed for fleksibilitet Idéen bag disse modeller er nogle arbejdsmiljømæssige overvejelser om, at kortere arbejdsperioder og længere restitutionsperioder er godt for helbredet. Modellerne tager derfor udgangspunkt i, at der laves en fast grundplan for vagternes placering, der følger en bestemt rytme. Medarbejderne arbejder et bestemt antal dage og har fri et bestemt antal dage. Den model, der nok er mest kendt og som typisk har dannet udgangspunkt for videreudvikling af denne type modeller, er 3-3 modellen, der er udviklet i Sverige. I modellen arbejdes der 3 dage og holdes fri tre dage. Denne rytme skal imødegå sygdom og nedslidning, samt sikre den sam- Småt men godt på Skejby Sygehus På billeddiagnostisk afdeling på Skejby Sygehus har man åbnet en mulighed for, at nogle medarbejdere kan møde kl i stedet for kl. 8. Det har afdelingen haft stor succes med. En halv time kan betyde meget for en travl morgen. Medarbejderne i ordningen peger på, at fordelene er besparelser i forhold til transporttiden, mere rolige morgener på afdelingen og en glæde ved at kunne komme tidligere hjem. Ønskeplaner i psykiatrien i Nordjyllands Amt Psykiatrien i Ålborg påbegyndte i 2003 et toårigt arbejdstidsprojekt. I dag arbejder den almenpsykiatriske afdeling syd med ønskeplaner. Fællestillidsrepræsentant Carin Juul siger om modellen: Vi har ønskeplaner. Det betyder, at folk frit kan melde ind, hvornår de ønsker at arbejde. Man kan blive ansat i næsten lige den stilling, man ønsker. Der er både mulighed for 3-2, skæve mødetider mv. Desuden må folk selv bestemme, om de vil arbejde fuld- eller deltid. Man bestemmer det selv. De eneste hensyn er opgaveløsningen og kollegaerne. Det er lidt forskelligt fra afdeling til afdeling, hvor ofte planerne lægges, men typisk omkring en gang årligt. Fordelene har været, at det giver trivsel at have medbestemmelse. Man får diskuteret, hvad vi kan, hvad vi skal og hvad vi vil, når fremmødeprofilerne bliver revideret; Man får en større bevidsthed om forholdene på de andre vagter f.eks. nattevagten. Gamle automatikker og fastlåste mønstre opbrydes, siger Carin Juul. Afdelingen har ingen rekrutteringsproblemer, hvilket både tilskrives de fleksible arbejdstider og afdelingens store fokus på kompetenceudvikling. Og i psykiatrien i Frederiksborg Amt I et lignede projekt på Psykiatrisk Sygehus, Frederiksborg Amt, fremhæver kvalitetsfaglig specialkonsulent Kit Skade, at ulemperne ved modellen kan være, at den er sårbar i forhold til personaleudskiftningen. Når vagterne ligger fast og er meget varierende, er det svært at finde en afløser, når en medarbejder siger op. På afdelingen har udskiftningen dog været meget lille efter implementeringen af modellen

12 4 me bemanding i weekender og på hverdage. Den faste rytme suppleres af en puljetimeordning eller en timebank, der typisk indeholder årlige fleksdage. Dette fleksible element sikrer en høj grad af selvafløsning, hvorved brugerne ikke møder for mange nye ansigter. Fordelene for medarbejderne ved modellen er den faste rytme, der gør at man ved, hvornår man skal arbejde, og de kortere arbejdsperioder, som betyder at man er friskere både på sine arbejdsdage og sine fridage. For arbejdspladsen er fordelene, at der spares på vikarbudgettet og at brugerne møder færre nye ansigter. Ulempen er, at flekstimerne kan være svære at administrere, og at selvafløsningen kan blive nedslidende, hvis der er for mange syge. I Danmark har 3-3 modellen ikke haft den samme succes som i Sverige. Det skyldes primært, at 3-3 modellen arbejdsmæssigt berører to ud af tre weekender, hvilket er meget lidt attraktivt for de fleste medarbejdere. Princippet i 3-3 modellen er derfor i Danmark med en langt større succes videreudviklet til både en 5-2 model og model, der er justeret netop med henblik på at reducere antallet af berørte weekender (til de Sanderum Plejecenter, modellen De fleste af Sanderum Plejecenters 27 dagvagter har i dag arbejdet efter modellen i 1½ år. Modellen er en videreudvikling af 3-3 modellen, som plejecentret tidligere arbejdede efter. Medarbejderne følte, at 3-3 modellen ødelagde for mange af deres weekender, fordi modellen betød at 2 ud af 3 weekender blev berørt af arbejde. Den del af modellen, der skabte en mere jævn fordeling af arbejdet, og dermed også en bedre kvalitet i plejen i weekenden og en mindre opslidende arbejdsrytme, var medarbejderne dog glade for. Derfor besluttede plejecentret at indføre modellen. I denne model arbejdes der i 8½-times vagter i 3 dage, holdes 3 dages fri, arbejdes 2 dage, holdes 2 dage fri, arbejdes 3 dage osv. Hver medarbejder har herudover 18 fleksdage eller puljetimer. Tillidsrepræsentant Dorte Ågren siger om modellen: Puljetimerne ligger typisk før og efter en arbejdsdag, og vi arbejder aldrig mere end 4 dage i træk, fordi det er herefter arbejdsskaderne opstår. De fleste puljetimer er desuden planlagte sidste år blev jeg kun ringet op 1 gang pga. sygdom. Vores model er dog, som den fungerer i dag, lidt amputeret, fordi vi er blevet skåret en mand ned, så vi i dag må arbejde hurtigere, men folk er stadig rigtig glade for modellen. Pga. de hyppige fridage kommer folk på arbejde og er friske, og når der er et par hårde arbejdsdage er det rart at vide, at man snart har fri igen. Det skaber et bedre arbejdsmiljø. to, som mange mere traditionelle vagtplaner også indebærer). Erfaringerne med 5-2 modellen er dog, at det kan være meget at være væk 5 dage fra arbejdet. Timebank: Vagtplan med mulighed for opsparing og afvikling af timer Nogle afdelinger giver mulighed for at de ansatte kan opspare eller afvikle et vist antal timer, typisk mellem 4-12 timer om måneden. Formålet er, at medarbejderne får mulighed for at afvikle timerne mere fleksibelt. Feks. kan timerne opspares ved kurser, længerevarende udflugter, vikardækning mv. og kan afvikles ved ferie, barns sygdom, forældremøder mv. Ændrede vagtlængder: kortere og længere vagter På nogle afdelinger har medarbejderne ønsket at eksperimentere med enten kortere eller længere vagter fra 4-16 timer. Formålet har primært været at få en bedre balance mellem privat- og arbejdsliv. Mest udbredt er forsøg med 12-timers vagter. Ved at arbejde i 12-timers vagter i Timebank på Gudenåkollegiet, Vejle Amt Gudenåkollegiet har siden 2002 haft en decentral arbejdstidsaftale, der bl.a. indebærer at medarbejderne kan afvikle deres arbejdstid mere fleksibelt. Medarbejderne har mulighed for at disponere over 100 planlægningstimer på årsbasis. Disse timer kan medarbejderne fra dag til dag passe ind på tidspunkter, hvor de vurderer, at der er opstået et ekstra behov for bemanding. Timerne kan for de ansatte, der ønsker det, afvikles på den arbejdsfridag, som alle medarbejdere har hver måned. Medarbejderne har ud over dette system, mulighed for at kunne opspare eller skylde op til 30 timer. Afviklingen af opsparingen bruges f.eks, hvis en medarbejder skal i gang med at male derhjemme eller vil have en forlænget weekend i sommerhus. Fordelene ved dette system er, at medarbejderne selv får lov til at sætte et fingeraftryk på deres arbejdstid. Det giver en frihed for den enkelte medarbejder, der skaber en større arbejdsglæde. Den øgede fleksibilitet og arbejdsglæde kommer hele arbejdspladsen til gode. For at ordningen kan fungere hensigtsmæssigt, er det nødvendigt, at medarbejderne besidder en vis disciplin. Medarbejderne skal føle et ansvar for at få afviklet timerne på en hensigtsmæssig måde i forhold til behovene på arbejdspladsen

13 4 Århus Amtssygehus Intensiv- og opvågningsafsnittene på Århus Amtssygehus kørte et forsøg med fleksibel arbejdstilrettelæggelse i perioden januar 2002 til december Forsøget involverede de sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt sygehjælpere, der ønskede at deltage. Intensivafsnittet valgte ved begyndelsen af projektet at indføre 12-timers vagter i weekenden. Baggrunden var et ønske om at mindske antallet af arbejdsweekender fra hver anden til hver tredje weekend. I dag arbejder 18 af afdelingens 36 ansatte stadig i 12-timers vagter, mens andre arbejder i 8-timers vagter i weekenden og nogle af medarbejderne er på en seniorordning, hvor de kun arbejder hver 3. weekend. Erfaringen er, at der er flere fordele ved 12-timers vagter: Dels får medarbejderne overstået 4 vagter på en weekend (fredag mandag). Dette betyder, at de får en ekstra friweekend og en fridag, hvilket de sætter pris på. Herudover sikrer det en god kontinuitet i forhold til patienterne. Ulempen er, at medarbejderne bliver udkørt i arbejdsweekenderne, samt at de er socialt afskåret i disse weekender, og medarbejdere med små børn risikerer ikke at se deres børn i weekenden overhovedet. weekenden kan medarbejderne begrænse antallet af arbejdsweekender fra hver anden til hver tredje uge. Erfaringerne er meget forskellige: Nogle steder har 12-timers vagterne i weekenden været en stor succes, pga. de færre arbejdsweekender og en forbedret kontinuitet i servicen, mens de andre steder er blevet afviklet, fordi medarbejderne har følt, de lange vagter var for belastende. En anden væsentlig succesfaktor synes at være, at man legitimerer en powernap på ca. 20 minutter i løbet af 12-timers vagten. Enkelte steder har medarbejdere med lang transporttid også forsøgt en ordning, hvor de udelukkende har arbejdet i 12-timers vagter. Evalueringerne har dog i langt de fleste tilfælde vist, at det er for hårdt udelukkende at arbejde i 12-timers vagter. Rådighedsvagter: Større samlet frihed mere intensive arbejdsperioder En række jordemødre har forsøgt sig med en ny ordning for arbejdstiden. Formålet er, at jordemødrene skal være på arbejde, når der er brug for dem. De jordemødre, der arbejder efter denne ordning, kaldes distriktsjordemødre. Distriktsjordemødrene står til rådighed en uge ad gangen og har fri en uge ad gangen. I den uge, de har rådighedsvagter, står de i princippet til rådighed 24 timer i døgnet. Derved står de til rådighed for arbejdet halvdelen af tiden på et år, mens de jordemødre, der arbejder efter traditionelle arbejdstider, kun skal stå til rådighed en femtedel eller ca. 20 % af deres tid. Den effektive tjeneste, der hvor jordemødrene rent faktisk er på arbejde, udgør imidlertid kun 10 % for distriktsjordemødrene, mod 20 % for de jordemødre, der arbejder efter de traditionelle arbejdstider. Fordelene ved ordningen er, at jordemoderen og den gravide får et langt større kendskab til hinanden og dermed opnår en større tillid og tryghed, hvilket er til glæde for begge parter. Ulemperne er, at jordemødrene kan have svært ved at føle sig frie, når de står til rådighed. De skal også affinde sig med, at de kun kan bevæge sig inden for en begrænset radius, når de står til rådighed, og at de f.eks. ikke kan indtage alkohol. Det er vigtigt, at de to jordemødre, som sammen dækker et antal gravide, er på bølgelængde. Ordningen kræver en decentral arbejdstidsaftale

14 4 Aalborg Jordemodercenter, Den moderne Distriktsjordemoderordning På Ålborg Jordemodercenter har man siden 2004 kørt et projekt med rådighedsvagter under betegnelsen Den moderne Distriktsjordemoderordning. To jordemødre har udgjort et makkerpar og har i to år været fælles om at betjente 232 kvinder i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Centerleder Anne Lundgaard siger om formålet med projektet: Jeg følte, at der var noget galt i grundsjælen, med den måde tingene blev organiseret på. Jobbet som jordemoder kan ikke tilrettelægges som et industriarbejde, det kan ikke forudplanlægges, hvornår fødslerne vil komme, derfor er vi ofte for mange eller for få tilstede på afdelingen. Desuden kan man jo heller ikke lige sætte en gravid på venteliste. Jeg ville gerne have, at opgaven kom i centrum. Formålet med projektet var således at organisere jordemødrenes arbejde på en måde, som skabte et større kendskab og en større kontinuitet i graviditets- og fødselsforløbene. De to jordemødre har været meget glade for at deltage i projektet og vil gerne fortsætte med ordningen. Muligheden for at følge kvinderne gennem hele forløbet har givet jordemødrene en stor faglig tilfredsstillelse og skabt en større tillid og tryghed mellem jordemoder og den gravide. De gravide kvinder har været meget begejstrede for ordningen og har oplevet den som bedre end den almindelige ordning. Den ene jordemoder i projektet har haft lidt svært ved at koble af i den tid, hun skulle stå til rådighed. Når man ikke ved, hvornår man bliver kaldt på arbejde, kræver det øvelse at lade som om man ikke bliver det, når man skal slappe af og planlægge i sit fritids- og familieliv. Den moderne Distriktsjordemoderordning som projekt er afsluttet nu men er gjort til en permanent ordning i Aalborg og Hjørring. Og i Glostrup På Glostrup Sygehus har 2 hold af 2 jordemødre forsøgt sig med ordningen. De er alle rigtig glade for den, men føler samtidig, at det har været for hårdt at skulle dække hinandens ferier. Det er for opslidende at stå til rådighed 2 uger i træk. Derfor arbejder afdelingen nu på at finde en løsning

15 5 Værd at være opmærksom på Erfaringerne fra arbejdstidsforsøgene tegner et broget billede, og de afprøvede arbejdstidsmodeller har hver deres fordele og ulemper. På tværs af forsøgene kan der imidlertid uddrages en række mere generelle erfaringer, som kan være værd at tage i betragtning, inden man ændrer i tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Derved har man mulighed for at forsøge at undgå eller tage højde for de værste eller mest udbredte problemer. Balance mellem forudsigelighed og fleksibilitet. Erfaringerne fra arbejdstidsforsøgene viser, at det både i et bruger- og et medarbejderperspektiv er vigtigt at finde en balance mellem forudsigelighed og fleksibilitet. Brugeren vil gerne have en fleksibel ydelse, der tager højde for vedkommendes konkrete situation og behov, spisevaner, sengetider mv. Det kræver, at ydelsen tilpasses til den enkelte bruger. Samtidig vil brugeren typisk ønske en vis form for kontinuitet eller forudsigelighed i ydelsen - eksempelvis en fast kontaktperson, kendte ansigter og ikke for mange vikarer. Medarbejderen har også brug for vagtplaner med en forudsigelighed, der gør det muligt at kunne planlægge ud i fremtiden og dermed tilgodese både helbred, privatliv og faglighed bedst muligt. Samtidig vil medarbejderen normalt have behov for, at der er rum for en vis akut fleksibilitet inden for disse planer, hvor der kan tages højde for sygdom mv. og hvor der også er rum for, at arbejdsopgaven kan færdiggøres, hvis der opstår et behov for det. Medarbejderne vægter forudsigeligheden i forhold til fleksibiliteten forskelligt. Desuden viser erfaringerne fra ordninger tilknyttet en fleks-, selvafløsnings- eller timebankordning, at nogle medarbejdere er gode til at administrere ordningernes fleksible del, mens andre medarbejdere har siddet tilbage med alle deres timer ved periodens slutning, fordi de ikke har været i stand til at administrere dem. En sådan ordnings succes kræver derfor en løbende status og overblik fra planlæggerens side. Kan det hele gå op i en højere enhed? Fleksibilitet og forudsigelighed er ikke nødvendigvis modsætninger. Men det kræver en god planlægning at få balanceret behov og hensyn for både brugere og medarbejdere. Erfaringen er, at en øget fleksibilitet med udgangspunkt i medarbejdernes ønsker til arbejdstider også kan skabe mere fleksibilitet og kontinuitet i ydelsen. Øget fleksibilitet i forhold til mødetider og vagtlængder udvider mulighederne for, hvornår ydelserne kan leveres, og kan dermed imødekomme brugernes forskellige behov. Længere vagter gør det i højere grad muligt at færdiggøre opgaverne. Skæve vagter imødekommer en bedre overlevering mellem vagterne. En øget fleksibilitet for medarbejderne kan muliggøre en bedre selvafløsning - enten i form af egentlige selvafløsningsordninger eller på grund af en generelt øget ansvars- og fleksibilitetskultur. Fleksibilitet for medarbejderne kan dermed rumme nogle fordele for brugeren. Erfaringerne viser dog også, at faldgruberne ved medarbejderfleksibilitet for brugerne bl.a. er, at der kan opstå et kontaktperson- og kompetenceproblem, hvis fleksibiliteten bliver for stor. Det kan blive svært at tage højde for, at én medarbejder med de rette kompetencer følger den samme bruger. En anden ulempe er, at lange vagter gør medarbejderne mere trætte og udmattede. Spørgsmålet er imidlertid, om den større fleksibilitet alligevel opvejer ulemperne, hvis fleksibiliteten betyder mere tilfredse medarbejdere, der har energi og overskud til at præstere en bedre ydelse, fordi der er mere ro på hjemmefronten? Hvis der i sidste ende opnås et mindre sygefravær og en bedre fastholdelse af medarbejderne, vil fordelene for brugerne blive endnu større. Balance mellem arbejdstid og privatliv En af de vigtigste faktorer i forhold til at skabe en positiv og energifyldt medarbejderstyrke er at sikre en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det kræver en planlægning af arbejdstiden, der tager højde for en række forskellige forhold. Friweekender er vigtige De allerfleste steder inden for sundhedssektoren har det været en stor succes at kunne begrænse antallet af weekender, der berøres af arbejde primært gennem 12-timers vagter. Flere evalueringer peger på, at glæden ved at færre weekender berøres af arbejde opvejer de belastninger, der er forbundet med at arbejde i flere timer ad gangen. Erfaringer fra modeller hvor omvendt flere weekender er blevet berørt af arbejde for at skabe en - med arbejdsmiljøbriller - bedre rytme for medarbejderne, eksempelvis 3-3, har været mindre gode. Modellen er da også i langt de fleste tilfælde blevet justeret, så den ikke berører flere weekender end hver anden, som mange traditionelle vagtplaner også gør. Fra ønsket om at have fri til ønsket om at arbejde Erfaringerne med de mere fleksible ordninger ( ønskeplanerne ) er, at medarbejderne generelt er meget tilfredse med dem. Det giver en stor arbejdsglæde selv at vælge,

16 5 hvornår man ønsker at arbejde. Det flytter fokus fra et ønske om at få fri til et ønske om at arbejde. Det giver mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så det i højere grad matcher rytmerne og behovene i privatlivet. En jævn arbejdsrytme og regelmæssighed er stadig vigtig for, at medarbejderne ikke bliver syge af at arbejde. I enkelte tilfælde har en leder været nødt til at gribe ind, fordi en medarbejder fokuserede så meget på at få fri i længere perioder, at lederen blev bekymret for at vedkommende kunne blive syg af at arbejde så intensivt. I de allerfleste tilfælde har medarbejdere været meget forsigtige med at eksperimentere alt for voldsomt, og erfaringerne fra ønskeplansmodellerne er, at de fleste medarbejdere hurtigt finder ind i deres egen private rytme. Derfor kan det være et ledelsesansvar løbende at opmuntre medarbejderne til at eksperimentere lidt med arbejdstiderne. Medbestemmelse og indflydelse med hensyn og omtanke Medbestemmelse og indflydelse i processen omkring implementeringen af nye arbejdstider er noget stort set alle ledere og tillidsvalgte peger på som et kerneelement for en succesfuld implementering. Konflikt, samarbejde og større kendskab Når man i fællesskab diskuterer arbejdstiden kan man ikke undgå at komme ind på emner, hvor nogle medarbejdere måske får kolde fødder, føler sig truet eller gået for nær. Det skyldes, at det er svært at diskutere arbejdstiden uden også at komme ind på forhold som oplevede uretfærdigheder, erhvervede privilegier, opgavernes hensigtsmæssige placering og samarbejdet mellem vagtholdene. At ændre på arbejdstiden er følsomt, fordi arbejdstiden hænger så meget sammen med resten af ens liv. Ønskeplaner kan give anledning til diskussioner om mere private ting, så som særlige problemer på hjemmefronten. På et psykiatrisk sygehus blev et forsøg med ønskeplaner afsluttet, fordi det var for hårdt for medarbejderne at få alt for meget at vide om de andres privatliv. På en anden arbejdsplads sagde en del social- og sundhedshjælpere op efter et sammenstød med sygeplejerskerne. På langt de fleste arbejdspladser har muligheden for at have en dialog på tværs af hele afdelingen eller afsnittet - mellem dag-, aften- og nattevagter og forskellige faggrupper - dog skabt en større forståelse og bedre samarbejdskultur. Indflydelse og øget ansvar Erfaringen er, at en mere løbende indflydelse er givtig for hele arbejdspladsen, men at det kan være nødvendigt med visse rammer for medbestemmelsen. De fleste steder i sundhedssektoren kræves der en bemanding 24 timer i døgnet. Alle vagterne skal dækkes. På mange afdelinger, hvor man har været bekymret over, at alle vagterne ikke ville blive dækket ind, når medarbejderne fik løbende indflydelse på deres vagtplaner, har problemet dog ikke været så stort som forventet. Oplevelsen har været, at medarbejderne, når det kom til stykket, havde så forskellige præferencer i forhold til arbejdstiden og de attraktive vagter, at det kun drejede sig om, at et par medarbejdere i sidste ende skulle justere lidt på deres ønsker. I andre tilfælde har det været nødvendigt at lave nogle rammer for, hvor mange af hvilke typer vagter (dag, aften og nat) hver medarbejder som minimum skulle tage

17 5 Medbestemmelse i forhold til planlægningen giver imidlertid også en større indsigt i rettigheder, bemandingsbehov mv. og dermed et større kendskab til, hvor svært det kan være at få en plan til at gå op. Et naturligt resultat af denne indsigt har på mange arbejdspladser været, at medarbejderne har taget et større ansvar i forhold til at få planen til at gå op. Ud fra en arbejdsmiljøvinkel kan denne øgede ansvarsfølelse betyde at medarbejderne bliver overansvarlige. Det kan således være problematisk, at medarbejderne tager mange ekstra vagter i de perioder, hvor det ellers var meningen, at de skulle restituere sig. Et andet problem ved medbestemmelsen kan være retfærdighedsspørgsmålet. Nogle medarbejdere, der er lidt mere tilbageholdende end andre, vil måske ikke være så udfarende i forhold til at skrive sig ind i ønskeplanen og vil være mindre på tværs over at få tildelt øv-vagterne. På nogle afdelinger har ønskeplanerne ligefrem udviklet sig til en form for først-tilmølle-princip. Derfor har planlæggeren et ansvar for, at også de mere tilbageholdende grupper og personer får plads til at indgive deres ønsker. Forsøg med, at ønskerne anonymiseres, og at alle skal indgive deres ønsker, har i denne forbindelse været succesfulde. Lederen får en ny rolle Når medarbejderne får større indflydelse og medbestemmelse på planlægningen af deres vagter, vil lederen også få ændret sin rolle. Lederen skal afgive opgaven til medarbejderne og skal kunne affinde sig med at afgive noget af den direkte kontrol med arbejdstiden til medarbejderne. Samtidig skal lederen også være forberedt på og rustet til at kunne fungere som en mere procesorienteret supervisor og rådgiver snarere end som kontrollant. At give medarbejderne større indflydelse kan være et strategisk værktøj til at skabe en større ansvarlighed hos medarbejderne og give luft til andre ledelsesopgaver end arbejdstidsplanlægning. Medarbejderne skal imidlertid også være i stand til at overtage denne opgave og det ansvar, som følger med. Hvis man som medarbejder i mange år har været vant til at arbejdstiden var noget, lederen tog sig af, kan det godt være svært pludselig at skulle stå med opgaven selv. Måske synes man, at lederen løber fra det ansvar, hun får penge for at lave. Det er derfor vigtigt som leder at være opmærksom på, hvilke forudsætninger og erfaringer medarbejderne har med at få og tage ansvar

18 6 Perspektivering Arbejdstiden har stor betydning for arbejdsmiljøet, fordi arbejdstidens længde og placering konkret har betydning for arbejdsopgaverne, belastningen, det sociale samspil og medarbejdernes sundhed. Men også fordi arbejdstidens placering og medarbejderens indflydelse har betydning for medarbejderens mulighed for at kunne opnå en fornuftig balance mellem sit arbejdsliv og sit privatliv. Det er vigtigt at en ny arbejdstidsmodel er bæredygtig og tager helbredsmæssige hensyn. En del arbejdstidsforsøg er igangsat med det erklærede formål at nedbringe sygefraværet. Erfaringerne er dog meget blandede, og det kan ikke siges, om et faldende eller stigende sygefravær har med arbejdstidsforsøget eller andre forhold at gøre. I nogle forsøg har det samtidig været et formål at nedbringe vikarforbruget gennem en højere grad af selvafløsning. Dette formål kan være meget svært at indløse, hvis udgangspunktet er et i forvejen højt sygefravær, og kravet om selvafløsning vil lægge yderligere pres på medarbejderne. Ingen vagtplan hænger godt sammen, hvis sygefraværet er højt. Det er derfor vigtigt, at lægge overliggeren rigelig højt, hvis man med en ny arbejdstidsmodel vil nedbringe et højt fravær og opnå selvafløsning på samme tid. At ændre i arbejdstiden for at nedbringe sygefraværet må derfor betragtes som en investering. Hvis den forventede gevinst i form af et nedbragt sygefravær indregnes som besparelse fra starten, vil risikoen for, at gevinsten aldrig opnås, være stor. Nogle arbejdspladser har oplevet en stigning i ansøgninger fordi de har kunnet skrive i deres jobannoncer, at de arbejder med eksperimenterende eller fleksible arbejdstider. Tilsvarende har arbejdet med arbejdstidsmodellerne tilsyneladende også gjort det lettere at fastholde medarbejderne. Personaleomsætningen er i flere tilfælde mindsket i projektperioden. De steder, hvor ændringsprocesserne har betydet, at nogle har forladt afdelingerne, har årsagen typisk været personlige konflikter snarere end selve den nye arbejdstidsordning. Flere steder er vurderingen i evalueringen, at medarbejdere ville finde en anden arbejdsplads, hvis arbejdstiderne blev rullet tilbage til de traditionelle vagter. Det kan være svært at få mere faste arbejdstidsmodeller til at fungere, hvis det er meget vanskeligt at rekruttere medarbejdere til arbejdspladsen og/eller faggruppen. Man skal også gøre sig klart, at jo fastere en model er, des mindre fleksibel vil den være i forhold til at indpasse nye medarbejdere med ønske om fleksibilitet i forhold til deres behov. En arbejdstidsmodel, som tilgodeser arbejdspladsens aktuelle medarbejdere, kan derfor i nogle tilfælde vanskeliggøre rekruttering af nye. Et godt udgangspunkt for at arbejde med arbejdstid er at knytte diskussionerne sammen med spørgsmålet om, hvordan og hvornår arbejdsopgaverne skal løses. Herved inddrages de behov borgerne, brugerne eller patienterne måtte have. Det vil være muligt både at komme bag om indgroede forestillinger om arbejdstidsforhold og om, hvad der er god service og kvalitet i opgaveløsningen

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 1. Aftalens

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Arbejdstid, medbestemmelse og arbejdsmiljø. Erfaringer med decentrale arbejdstidsaftaler

Arbejdstid, medbestemmelse og arbejdsmiljø. Erfaringer med decentrale arbejdstidsaftaler Arbejdstid, medbestemmelse og arbejdsmiljø Erfaringer med decentrale arbejdstidsaftaler Karin Mathiesen, Maya Flensborg Jensen og Hans Hvenegaard April 2007 Arbejdstid, medbestemmelse og arbejdsmiljø

Læs mere

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

Arbejde og planlægning

Arbejde og planlægning Arbejde og planlægning det er tiden, der tæller! 1 Tilrettelæggelse af arbejdstiden hvor svært kan det være? Hvornår du skal arbejde, hvornår du kan holde fri, hvor vigtig og ofte undervurderet faktor

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 2 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler. 12-timers vagter er kun starten. Det hele er blevet nemmere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 2 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler. 12-timers vagter er kun starten. Det hele er blevet nemmere FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 2 om lokale arbejdstidsaftaler LÆS OM 12-timers vagter er kun starten Det hele er blevet nemmere Hver anden laver sin egen arbejdstidsplan FÅ DEL I TIDEN Udgivet af parterne

Læs mere

Arbejde og planlægning

Arbejde og planlægning Arbejde og planlægning det er tiden, der tæller! 1 Tilrettelæggelse af arbejdstiden hvor svært kan det være? Der er mange forhold, som har betydning for, hvordan du Det er en kunst at få disse mange forskellige

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 LÆS OM. bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse. Nu kan beboerne også få bad i weekenden

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 LÆS OM. bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse. Nu kan beboerne også få bad i weekenden avis 4 - del i tiden 08/05/03 11:03 Side 1 FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse LÆS OM Nu kan beboerne også få bad i weekenden Lange vagter fordel

Læs mere

Time Advice A/S, Thorsgade 8, 5000 Odense C Kontakt : Ulrik Rasmussen, ukr@timeadvice.dk eller Telefon: 3125 7630

Time Advice A/S, Thorsgade 8, 5000 Odense C Kontakt : Ulrik Rasmussen, ukr@timeadvice.dk eller Telefon: 3125 7630 Introduktion til Time Care metoden Time Advice A/S, Thorsgade 8, 5000 Odense C Kontakt : Ulrik Rasmussen, ukr@timeadvice.dk eller Telefon: 3125 7630 Helt kort om Time Advice A/S Vi planlægger menneskers

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Inspiration til afsnitslederen og arbejdsmiljøgruppen Indledning Der findes en del materiale om, hvordan den enkelte medarbejder kan spise sundt, motionere og få gode sovevaner

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Giv arbejdstiden et serviceeftersyn! et værktøj til TR og leder i MED/SU

Giv arbejdstiden et serviceeftersyn! et værktøj til TR og leder i MED/SU Giv arbejdstiden et serviceeftersyn! et værktøj til TR og leder i MED/SU Giv arbejdstiden et serviceeftersyn! KL og Bibliotekarforbundets rapport Personalepolitisk undersøgelse af folkebibliotekarers arbejdstid

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007 Natarbejde hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? Fokus på natarbejde hvorfor nu det? Arbejder du om natten fast eller på skiftende vagter? Så En rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler gør

Læs mere

Trivsel via selvvalgt arbejdstid. Evalueringsrapport

Trivsel via selvvalgt arbejdstid. Evalueringsrapport Trivsel via selvvalgt arbejdstid Evalueringsrapport Juli 2011 Arbejdsliv Trivsel via selvvalgt arbejdstid Udgivet af Teknologisk Institut Center for Arbejdsliv i forbindelse med projektet Trivsel via selvvalgt

Læs mere

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer.

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer. Seniorpolitik Seniorpolitik I Frederikshavn Kommune anerkender vi, at vi har forskellige behov i forskellige perioder i vores liv. Derfor skal vi behandle hinanden individuelt på Det er en styrke for arbejdspladsen

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

arbejdstid og arbejdsmiljø

arbejdstid og arbejdsmiljø temahæfte arbejdstid og arbejdsmiljø viden, inspiration og gode råd Indhold Vagtplanen er en del af vores arbejdsmiljø side 3 Fysiske påvirkninger 4 Psykiske og sociale påvirkninger 6 14 anbefalinger til

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen

Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen 1. INDLEDNING...1 2. ARBEJDSTID...1 3. PAUSER...1 4. PÅLAGT OVERARBEJDE...1 5. PÅLAGT MERARBEJDE...1 6.

Læs mere

Arbejdstidsaftale kort fortalt

Arbejdstidsaftale kort fortalt Arbejdstidsaftale kort fortalt Kommenteret udgave af arbejdstidsaftalen med tilhørende eksempler og lønarter. 4 Normperiode og søgnehelligdage Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer pr. uge

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

ARBEJDSTIDSPOLITIK DISTRIKT 4

ARBEJDSTIDSPOLITIK DISTRIKT 4 ARBEJDSTIDSPOLITIK DISTRIKT 4 Konstruktion af arbejdsplan. Gruppekoordinatoren udarbejder tjenesteplaner i samarbejde med lederen. Der udarbejdes 6 uger ad gangen. Alle afgiver ønsker om frihed senest

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. NY ORGANISATIONSSTRUKTUR PÅ ÆLDREOMRÅDET. JUNI 2008 1. ORGANISATIONSMODELLEN.

HØRINGSSVAR VEDR. NY ORGANISATIONSSTRUKTUR PÅ ÆLDREOMRÅDET. JUNI 2008 1. ORGANISATIONSMODELLEN. Bilag 23: Beboerråd Åløkkeparken HØRINGSSVAR VEDR. NY ORGANISATIONSSTRUKTUR PÅ ÆLDREOMRÅDET. JUNI 2008 1. ORGANISATIONSMODELLEN. A. FAGSEKRETARIATET FORDELE: ULEMPER: Der er mulighed for faglig inspiration.

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Vejledning om håndtering af stillingsændringer

Vejledning om håndtering af stillingsændringer Vejledning om håndtering af stillingsændringer Koncern HR november 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Ledelse og samarbejde 3. Rammerne for ændringer i den enkelte medarbejders ansættelsesvilkår

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang. Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang. Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang LÆS OM Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer 14 gode råd til processen Klare spilleregler og information FÅ DEL I

Læs mere

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet.

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Kontaktpersonen Formål På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Som kontaktperson sikre, at medarbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt, til glæde

Læs mere

Strategi Seniorpraksis

Strategi Seniorpraksis Hvorfor en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden? Hvorledes kan seniorerne være en del af løsningen? Er en seniorpolitik og -praksis midlet? Værktøjer 1. Mulig

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion Side 1 Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv. KL Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Kost & Ernæringsforbundet

Læs mere

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Roskilde Kirkegårde Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Indledning I løbet af få år står vi over for en ny ansættelsessituation ved vore kirkegårde. Tidligere var en del af de

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme Seniorpolitik Delpolitik Det er Vejdirektoratets politik at sikre, at seniormedarbejdere er velkvalificerede, fleksible og en efterspurgt og accepteret arbejdskraft, indtil seniormedarbejderen ønsker at

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Dagtilbud Velfærd Roskilde Kommune www.roskilde.dk/pau pau@roskilde.dk HÅNDBOG TIL PAU ELEVER

Dagtilbud Velfærd Roskilde Kommune www.roskilde.dk/pau pau@roskilde.dk HÅNDBOG TIL PAU ELEVER Dagtilbud Velfærd Roskilde Kommune www.roskilde.dk/pau pau@roskilde.dk HÅNDBOG TIL PAU ELEVER Kære PAU-elev Velkommen som elev i Roskilde Kommune. Dette hæfte indeholder en del praktiske oplysninger til

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Håndbog for frivillige medarbejdere

Håndbog for frivillige medarbejdere Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027 Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 Postboks 2277 1025 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS GØR DIN ARBEJDSPLADS STÆRKERE Medarbejderne er den vigtigste ressource, og med en god pensionsordning gør du din arbejdsplads stærkere. Du øger

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Lokalt MED Område Øst har drøftet såvel analyse som forløbet vedr. denne.

Lokalt MED Område Øst har drøftet såvel analyse som forløbet vedr. denne. Lokalt MED Område Øst, Ældreområdet Dato 22.05..2012 Høringssvar vedr. MANTEC s analyse af ældreområdet Lokalt MED Område Øst har drøftet såvel analyse som forløbet vedr. denne. Generelt har det været

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere