3 METODE 13 4 UDBUD AF ARBEJDSKRAFT 23 5 DE ØKONOMISKE SKOLER 25

Transkript

1 1 PROBLEMFELT 3 PROBLEMSTILLING 6 PROBLEMFORMULERING 7 DISKUSSION AF PROBLEMFORMULERINGEN 7 2 VIDENSKABSTEORI 8 VALG AF VIDENSKABSTEORETISK RETNING 8 KRITISK REALISME 8 IMPLEMENTERING AF KRITISK REALISME I PROJEKTET 11 3 METODE 13 EPISTEMOLOGI 13 PROJEKTETS TVÆRFAGLIGHED 15 AFGRÆNSNING 15 TEORIVALG 17 SUBSTITUTIONS- OG INDKOMSTEFFEKTER 17 PRESCOTTS TEORI OM FLAD SKAT 17 FRA WELFARE TIL WORKFARE 18 EMPIRIINDSAMLING 18 KILDEKRITIK 19 PROJEKTDESIGN 21 FORKLARING AF PROJEKTDESIGN 22 4 UDBUD AF ARBEJDSKRAFT 23 ÅRSAGER TIL LAVT ARBEJDSUDBUD 24 5 DE ØKONOMISKE SKOLER 25 6 TEORIAFSNIT 27 LAFFERKURVEN 27 SUBSTITUTIONS- OG INDKOMSTEFFEKT 30 DET DANSKE SKATTESYSTEM 37 FLAD SKAT 40 EDWARD C. PRESCOTTS TEORI OM INDFØRELSE AF FLAD SKAT 41 FRA WELFARE TIL WORKFARE 45 DEN DANSKE WORKFARE-STRATEGI 47 7 ANALYSE 48 FINANSIERING AF SKATTELETTELSER 48 SUBSTITUTIONS- OG INDKOMSTEFFEKT 51 1

2 PRESCOTT ANALYSE 56 FRA WELFARE WORKFARE ANALYSE 61 BRAIN DRAIN OG BRAIN GAIN ANALYSE 66 8 KONKLUSION 71 9 PERSPEKTIVERING 74 BEGREBSAFKLARING 76 LITTERATURLISTE 79 2

3 1 Problemfelt Velfærdsstaten er et begreb som gennem tiden har ændret betydning og indhold, afhængende af hvilket land og hvilket årti denne sættes i forbindelse med. Indførelsen af sociale sygeforsikringer i 1880 erne gjorde Tyskland til det første land, hvor staten ydede økonomisk støtte i tilfælde af eksempelvis sygdom eller arbejdsløshed (Hjemmeside; SFI 1). Denne udvikling fik efterfølgende stor indflydelse på de omkringliggende lande, herunder Danmark, som få år senere indførte den første skattefinansierede alderdomsforsørgelse efterfulgt af dels ulykkesforsikring, sygeforsikring, samt arbejdsløshedsforsikring (Hjemmeside; magisterbladet 1). Siden har socialpolitiske foranstaltninger i større eller mindre grad, vundet indpas på den politiske dagsorden i Danmark. Det var dog først efter Anden Verdenskrig, at velfærdsstaten virkelig begyndte at tage form. I 1960 erne ændredes omfanget af de danske velfærdsstatslige ydelser. Velfærdsstaten var ikke længere ensbetydende med en mekanisme, som udelukkende beskyttede de trængende i samfundet, men omfattede i stedet alle samfundsborgere, som automatisk havde ret til velfærdsstatslige ydelser i kraft af deres sociale medborgerskab (Torfing, 2004; 23). Denne udvikling fortsatte op igennem 1960 erne og 1970 erne, hvor en borger udenfor arbejdsmarkedet, havde omtrent samme kår som en arbejdende borger. Dette hang bl.a. sammen med vedtagelsen en ny bistandslov, samt en stigning i dagpengene, således at man nu havde ret til 90 % af sin seneste indkomst, dog kun op til et vist beløb. Sideløbende skete en stigning i arbejdsløshedstallet, som betød, at et langt større antal modtog diverse overførselsindkomster (Hjemmeside; CEPOS 1). Både den første oliekrise i 1973 samt den anden i 1979 fik stor indflydelse på den danske økonomi, som led under et stigende underskud på betalingsbalancen, samt underskud på statsregnskabet. Yderligere steg inflationsraterne, primært grundet de høje oliepriser. Den økonomiske krise skabte behov for en omfinansiering i velfærdsstaten og krævede nogle besparelser på velfærden op igennem 1980 erne. På trods af dette bestod 3

4 velfærdsstaten og siden begyndelsen af 1990 erne, har Danmark befundet sig i en højkonjunktur, hvor ledigheden har været faldende og væksten stigende. Især på beskæftigelsesområdet har Danmark gjort sig positivt bemærket i internationale fora. Welfare og workfare er to begreber der dækker over, forskellige metoder en velfærdsstat kan være opbygget på. Danmarks velfærdsstat har igennem mange år været præget af welfare, som bygger på et passiv forsørgelsesparadigme, hvorimod et land som USA har baseret deres politikker på baggrund af workfare-strategier, der i højere grad bygger på et aktivt aktiveringsparadigme. Dog hævdes det, at den historiske udvikling af den danske velfærdsstat, er gået fra welfare mod workfare, med henblik på udviklingen i social- og arbejdsmarkedspolitikken (Madsen & Pedersen, 2003; 234). Derudover har Danmark foretaget yderligere tiltag i arbejdsmarkedspolitikken, som betyder at Danmark i internationale sammenhænge bliver betragtet, som et foregangsland på dette område. Den danske arbejdsmarkedspolitik betegnes som værende et flexicurity-system (Hjemmeside; Europakommissionen 1). Dette består af tre grundlæggende dimensioner; som termen flexicurity indikerer, er et fleksibelt arbejdsmarked en afgørende faktor for et optimalt fungerende flexicurity-system, mobiliteten på arbejdsmarkedet er høj, idet ansættelsestrygheden er begrænset, det er derfor let for arbejdsgiveren, at afskedige medarbejdere, således at arbejdsgiveren er villig til, at tage større risici i forbindelse med, ansættelse af nye medarbejdere. Sikkerhed ligger tilmed implicit i flexicuritybegrebet, dette viser sig i at de afskedigede medarbejdere har mulighed for, at modtage omfattende velfærdsstatslige ydelser i tilfælde af arbejdsløshed. Den tredje egenskab som har stor indvirkning på det danske system, er de fastlagte love og overenskomster, som giver de ledige mulighed for, at udbygge deres kvalifikationer ved, at videreuddanne sig (Økonomi og politik, 2006; 10). Flexicurity-modellen har igennem disse tre egenskaber skabt et dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked, hvor ledigheden i dag er historisk lav. Den lave ledighed har betydet, at udbuddet af arbejdskraft er faldet markant og priserne på arbejdskraft er stigende, hvilket skaber øget risiko for inflation. Økonomiske eksperter, fra den klassiske økonomiske skole, mente i 1950 erne, at der var brug for en vis arbejdsløshed for, at bevare balance i udbud og efterspørgsel, denne blev vurderet til ca. 5 %. I dag ligger arbejdsløsheden i Danmark på 3 % (Hjemmeside 4

5 statistik; 2) og derfor skabes der bekymring for, hvordan fremtiden for det danske samfund vil se ud. Den demografiske udvikling er endnu en faktor, som kan have en negativ effekt på arbejdsudbuddet. Der vil i de næste mange år blive flere ældre, der skal pensioneres, og færre til at betale udgifterne, der opstår heraf. Dette begreb er blevet kaldt for ældrebyrden, eftersom det er store fødselsårgang der skal pensioneres og de nuværende ikke er tilnærmelsesvis i samme størrelsesorden, vil der opstå mangel på arbejdskraft. Derudover er der flere, der har valgt, at benytte sig af efterlønnen, som i sin tid blev etableret i et forsøg på, at lade de nye kræfter komme til i 1980 erne, hvor arbejdsløsheden som bekendt var stor og samtidigt give nedslidte arbejdere mulighed for en tidligere pension. Dette betyder at langt flere dermed vælger, at trække sig tilbage tidligere, end hvad de ellers ville være tvunget til, i forhold til den normale pensionsalder. Denne udvikling har betydet, at det de seneste år, har været en topprioritet på den politiske dagsorden, at udtænke løsninger, som kan øge arbejdsudbuddet. Regeringen har i denne sammenhæng vedtaget en ny skatteaftale i 2007, som indebærer at en del af det store overskud på de offentlige finanser, skal omsættes i en sænkning af marginalskatten på 9 mia. kr. (Hjemmeside; skatteministeriet 1). Dette kan dels ses som et forsøg på, at skabe grundlag for at øge folks lyst til, at blive på arbejdsmarkedet længere og samtidig danne incitament for, at arbejde mere effektivt. De 9 mia. kr. der er afsat til skattelettelser, er dog et beskedent beløb i denne sammenhæng og mange eksperter tvivler på, hvorvidt det vil have en afgørende effekt. En anden måde hvorpå regeringen har forsøgt, at imødekomme problemerne omkring manglen på arbejdskraft, er ved at sætte fokus på mulighederne, for fastholdelse samt tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Mange eksperter mener, at højtuddannede danskere fravælger Danmark grundet de høje beskatninger og derfor vælger, at flytte til andre lande, hvor det så, at sige bedre kan betale sig at arbejde. De hævder ligeledes, at de høje skatter gør det sværere for virksomhederne, at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og dermed styrke Danmarks internationale konkurrenceevne. Der er på dette grundlag indført fordelagtige skatteordninger, f.eks. den såkaldte forskerordning, hvor de udenlandske forskere og 5

6 nøglemedarbejdere kan nøjes med, at betale 25 % i skat de første tre år de arbejder i Danmark. Regeringen har for nylig foreslået, at denne ordning udvides til fem år, for at forhindre de højtuddannede personer og virksomheder i, at flytte til andre lande med mere gunstige skatteforhold. Der er dog stor uenighed, om hvilken løsningsmodel på det lave arbejdsudbud, som ville være den ideelle. Regeringens lovforslag er bl.a. blevet skarpt kritiseret af flere økonomiske vismænd, blandt andre overvismand Peter Birch Sørensen, derudover har nationalbankdirektøren Nils Bernstein også advaret mod at foretage skattelettelser midt i en højkonjunktur. De er bange for at de 9 mia., som blev givet i skattelettelser, kan resultere i et øget forbrug, da folk vil få et større rådighedsbeløb og nogle i stedet for at arbejde, vil prioritere mere fritid. I dette tilfælde ville skattelettelserne blot sætte yderligere tryk på forbruget, hvilket kunne resultere i en overophedning af økonomien, med den konsekvens, at manglen på arbejdskraft vil blive endnu større. Inflationen vil dermed stige og medføre en forringelse af Danmarks eksport, som i sidste ende kan føre til en lavkonjunktur og dermed en forringelse af velfærden. Oppositionelt peger flere økonomer på en mere radikal ændring af skattepolitikken, som løsning på arbejdsudbudsproblemer i Danmark. De foreslår, at man indfører flad skat og dermed reelt afskaffer top- og mellemskatten. Ifølge den amerikanske Nobelprismodtager Edward C. Prescott vil en proportional beskatning på 40 %, stimulere den danske økonomi så meget, at der vil opstå hvad der svarer til mere i arbejde. Han påstår yderligere, at arbejdsudbuddet vil øges i en sådan grad, at skattelettelserne vil være selvfinansierende og der vil opstå et betragteligt overskud på omkring 100 mia. kr., som vil kunne bruges på yderligere velfærd (Børsen 8. oktober 2007). Problemstilling Tager man udgangspunkt i Prescotts teori om en proportional beskatning, med en efterfølgende øgning i produktiviteten svarende til arbejdspladser, kan dette lyde, som den ideelle beskatnings-model for den danske økonomi. Dog mener vi at der er nogle generelle problemstillinger, man er nødt til at tage hensyn til, før man 6

7 konkluderer dette. Det er eksempelvis nødvendigt, at tage med i betragtningen, hvorvidt det vil være muligt, at finansiere den offentlige sektor, ved ændringen af beskatningen? Hvordan vil skattelettelser kunne påvirke det danske arbejdsniveau? Og er den høje danske marginalskat en hindring for, at fastholde og tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft? Problemformulering Hvordan ville en afskaffelse af den progressive beskatning i Danmark og indførelse af flad skat påvirke manglen på arbejdskraft, og hvad ville dette betyde for skattegrundlaget? Diskussion af problemformuleringen Der findes mange definitioner på flad skat og hvad dette burde indebære, derfor finder vi det vigtigt, at påpege, at vi tager udgangspunkt i Prescotts model, som fremstiller effekterne ved indførelse af flad skat. I forbindelse med skattegrundlaget, opfatter vi dette, som statens samlede skatteprovenu, via indkomstskatter, eftersom det netop er indkomstskattestrukturen, der vil blive ændret mest, ved en indførelse af flad skat. Ved at undersøge, hvorledes en flad skat vil kunne påvirke manglen på arbejdskraft, fokuserer vi på, hvorvidt folk vil være villige til, at arbejde yderligere og om det er muligt, at fastholde og tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft. 7

8 2 Videnskabsteori I dette afsnit vil vi redegøre for valget af vores videnskabsteoretiske retning, samt give en kort beskrivelse af denne. Derefter vil vi forklare hvorledes videnskabsteorien implementeres i projektet. Valg af videnskabsteoretisk retning Med udgangspunkt i problemformuleringen har vi valgt, at benytte den videnskabsteoretiske retning kritisk realisme, da vi er da af den overbevisning, at kritisk realisme giver os mulighed for bedre at, forstå de dybere kausale sammenhænge, som har indvirkning på projektets problemstilling. Eksempelvis er det danske arbejdsmarked kompleks og bliver påvirket af flere forskellige mekanismer og aktører, hvoraf ikke alle af disse er mulige af afdække. Vi er af den opfattelse, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af den og vi har dermed et ontologisk udgangspunkt, der svarer til kritisk realisme. Der er mange underliggende faktorer, der spiller ind på det danske arbejdsmarked og vi forholder os derfor kritisk til de teorier vi bruger, da vi mener man ikke med sikkerhed, kan konkludere noget fast ud fra disse. Ved at opstille hypoteser, forsøger vi, at nå ned i det transcendente domæne omkring disse underliggende mekanismer, som er kendetegnende for kritisk realisme. Kritisk realisme I den vestlige verden blev kritisk realisme i 1970 erne etableret som forskningstilgang i samfundsvidenskabelige sammenhænge. Dette skete i forbindelse med den økonomiske og kulturelle krise Vesten befandt sig i. En af grundene til at kritisk realisme opstod, var bl.a. at positivismen havde svært ved, at forklare de transcendente makroøkonomiske faktorer. Kritisk realisme kan derfor ses som en videreudbygning af positivismen. Den engelske videnskabsfilosof Roy Bhaskar definerede og begrebsliggjorde i 1975 i værket 8

9 A Realist Theory of Science, (Buch-Hansen, 2005; 7) denne videnskabsteoretiske tilgang og ses i dag som den kritiske realismes grundlægger. Eftersom kritisk realisme er i stand til, at inddrage samfundets skjulte strukturer i forskningen, bruges denne ofte til, at belyse samfundsvidenskabelige problemstillinger, da der findes mange kompleksiteter i samfundsstrukturen. Ud fra en positivistisk tilgang vil disse dybereliggende strukturer, ikke blive behandlet, idet positivismen udelukkende fokuserer på det direkte observerbare og dermed udelukker mere tolkende forklaringer. Som nævnt ovenfor ser kritisk realisme virkeligheden, som eksisterende uafhængigt af de teorier og resultater forskeren udleder. Ifølge Bhaskar skal virkeligheden analyseres ud fra en antagelse om, at samfundet er et åbent system, som er foranderligt og påvirket af nogle underliggende uobserverbare mekanismer. Det er derfor ikke muligt, at finde frem til en endegyldig sandhed indenfor kritisk realisme, men blot begrænset og usikker viden (Fuglsang, 2005; 160). Skelnet imellem ontologi og epistemologi i kritisk realisme kan tolkes som to verdener: den intransitive og den transitive. Den intransitive dimension svarende til ontologien, er ifølge kritisk realisme en betegnelse for den virkelighed, der eksisterer uafhængigt af hvilken viden, der kan opnås omkring denne (Buch-Hansen og Nielsen, 2005; 107). Den transitive dimension svarende til epistemologien, er den betegnelse for den menneskeskabte viden og vidensproduktion i form af teorier, modeller, paradigmer og begreber. Denne viden er skabt gennem sociale relationer og er historisk betinget. (Buch-Hansen og Nielsen, 2005; 109) I kritisk realisme forstås karakteristikken af genstandsfeltet, som den faktor hvorudfra referencerammen for analysen dannes (Fuglesang, 2005; 145). Genstandsfeltets ontologi er derfor af afgørende betydning. Denne beskrives i kritisk realisme, som bestående af tre forskellige domæner: Det første domæne er det empiriske, der udelukkende omhandler vores egne erfaringer og observationer, som kan indhentes i form af data. Det andet domæne betegnes, som det faktiske, hvor konkrete begivenheder og fænomener eksisterer uafhængigt af om de opleves. Dette domæne er påvirket af det transcendente domæne, som er det tredje og sidste domæne. Det transcendente domæne indeholder strukturer og mekanismer, som 9

10 ikke kan observeres direkte, men som har en indvirkning på, hvad der finder sted i den faktiske domæne (Buch-Hansen og Nielsen, 2005; 24). Når man benytter kritisk realisme, er det sidste domæne, det transcendente centralt, eftersom det er dette domæne, hvor de bagvedliggende strukturer og mekanismer, der ligger til grund for de observerbare fænomener, befinder sig. Vil man sætte et billede på disse niveauer, kan man forsøge, at illustrere disse ved hjælp af et træ, hvor det kun er selve træet, som tilskueren kan observere. Selve træet og det som er over jorden (stammen og toppen), repræsenterer det empiriske domæne. Det er den erfaring, vi har gjort os af træet og som vi kan indsamle data på. Træets eksistens repræsenterer det faktiske domæne, da træet bliver ved med, at eksistere uafhængigt af vores observation af dette. Vil man ned i det transcendente niveau, må man grave ned til træets rødder. Disse rødder, som ligger dybt nede i jorden, er umiddelbart ikke observerbare, men de påvirker i høj grad træets vækst. 10

11 Implementering af Kritisk realisme i projektet Vores projekts ontologi er arbejdsmarkedet, eftersom vi vil undersøge, hvorledes en ændring i skattepolitikken vil have betydning for udbuddet af arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Påvirkningen af arbejdsmarkedet er betinget af mange faktorer. Disse befinder sig bl.a. i det transcendente domæne. Vores empiriske domæne bygger på vores verdensanskuelse og erfaring. Afgrænsning af problemfeltet, samt valg af kilder og empiri kan siges, at hænge sammen med det empiriske domæne, da det har betydning for på hvilket grundlag, vi baserer vores analyse og det er dette domæne, som er med til, at danne projektet og den konklusion vi når frem til. Det empiriske domæne omhandler, hvilke observationer, indtryk og oplevelser vi har af genstandsfeltet (arbejdsmarkedet). Det faktiske domæne i projektet er den virkelighed, som eksisterer uafhængigt af vores opfattelse, og den som vi forsøger, at beskrive i det empiriske domæne. Det faktiske domæne i projektet er arbejdsmarkedet, da dette eksisterer uafhængigt af vores opfattelse af det. Det transcendente domæne udspiller sig i vores økonomiske fagdimension, idet der i makroøkonomien bl.a. arbejdes i det transcendente domæne, da det erkendes, at de resultater, som udledes af økonomiske statistiker, er påvirket af nogle uobserverbare fænomener og mekanismer, som er forårsaget af samfundets åbne struktur. De økonomiske data beskyldes af den grund for, at være usikre, da de er kontekstuelle og derfor mister deres gyldighed, når der sker en ændring i samfundet (Fuglsang, 2005; 155). I denne sammenhæng vil det transcendente domæne bl.a. bestå i, de erhvervsaktives adfærd/reaktion på indførsel af flad skat, idet man ikke direkte kan måle, hvorvidt den enkelte vælger, at arbejde mere med henblik på, at nyttemaksimere sin indkomst eller om denne eventuelt vil vælge, at prioritere anderledes og i stedet vælge, at gå ned i tid og bibeholde samme lønindkomst. Prescotts teori kan formodes at være i overensstemmelse med positivismen, idet han kun beskæftiger sig med det der kan kvantificeres og ikke overvejer andre muligheder end økonomiske incitamenter og personlig nytte som forklaring på menneskelig adfærd. Dermed tager teorien ikke højde for faktorer i det transcendente niveau såsom social sikring, fagforeningernes 11

12 indflydelse på lønudviklingen, arbejdsbetingelser samt andre institutionelle forhold som arbejdsugens længde. Dette vil vi uddybe nærmere i analysen. Det er det transcendente domæne, som tilføjer det kritiske til realismen, da det ikke vil være muligt, at erhverve sand og endegyldig viden. Dette vil vi derfor tage hensyn til i analysen, i det vi gør brug af økonomisk empiriske data, med det udfald at vores konklusion, set i lyset af kritisk realisme kun bliver en betinget konklusion, som man skal forholde sig kritisk overfor. 12

13 3 Metode Epistemologi I kritisk realisme defineres ingen endegyldig forskningsmetode. Det primære formål er, at forsøge at nærme sig en forståelse af virkeligheden (Fuglesang, 2005; 145). Grundet et af kritisk realismes vigtigste aksiomer, som bygger på princippet om en sandhed eksisterende uafhængig af forskeren, er målet at opnå en metode, hvorigennem forskeren kan forsøge, at afdække de forskellige aktører, institutioner og relationerne imellem disse (Fuglesang 2005; 146). Denne tilgangsvinkel til forskningen betyder, at induktion såvel som deduktion begge anerkendes som værende gyldige fremgangsmåder, ligeledes skyldes det, at det er genstandsfeltets ontologi, som tillægges størst betydning. Det er dog et vigtigt punkt, for kritisk realisme, at disse ikke fungerer, som modsætninger, men derimod supplerer hinanden. Denne kombination af induktionen og deduktionen skaber en tredje metodevej kaldet retroduktion eller abduktion. Der findes enkelte nuanceforskelle imellem retroduktion og abduktion, men disse finder vi ikke afgørende for forståelsen og vil derfor ikke uddybe disse nærmere. Retroduktionen baseres på det såkaldte as if princip. Jesper Jespersen beskriver i Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne denne forskningsmetode på følgende måde. Retroduktion kan beskrives som en metode, der inddrager hovedelementerne fra induktion (observationer, tilsyneladende regulariteter), der efterfølges af deduktiv hypoteseformulering under hensynstagen til genstandsfeltets ontologiske karakter. (Fuglsang, 2005; 156) I kritisk realisme opstilles hypoteser i et forsøg på, at opnå viden om det dybere niveau Ved at anvende as if princippet, kan forskeren igennem afprøvningen, reducere disse hypoteser og på denne led forsøge, at komme nærmere virkeligheden og de kausale sammenhænge. Det skal dog igen understreges, at disse hypoteser ifølge den kritiske 13

14 realist aldrig helt, ville kunne afdækkes, idet der vil være ting i det dybe niveau, som ligger for dybt til hverken, at kunne observeres eller måles (Ibid). Da vi i takt med den kritiske realismes forskningsideal, arbejder retroduktivt, har vi valgt at udforme projektet således, at vi med udgangspunkt i genstandsfeltet (problemfeltet) har udformet følgende hypoteser (as if s), som vi vil søge at afdække og besvare så vidt muligt i et forsøg på, at trænge ned i det transcendente domæne. Arbejdsudbuddet vil stige ved indførelse af en flad skattestruktur, da incitamentet til at arbejde vil forøges. Skatteindtægterne vil forblive uændret eller forøges ved indførelse af en flad skattepolitik. Overgangen fra Welfare til Workfare har indflydelse på arbejdsudbuddet og kan være med til at øge arbejdsstyrken. Den høje marginalskat er en hindring for det danske erhvervsliv i bestræbelserne på, at fastholde og tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft. Det er ikke muligt, at udlede konklusioner omkring de absolutte kausale sammenhænge. Ifølge Jesper Jespersen kan det forekomme mere tiltalende, at forholde sig til resultater udledt af forskning foretaget i lukkede systemer, som det ses i positivismen, idet konklusionerne her er endegyldige (Fuglsang, 2005; 160). Da konklusionerne ikke kan betragtes, som værende definitive i kritisk realisme, kan det diskuteres, hvorvidt vi kan være i stand til, at opnå ny viden omkring, hvorledes en indførelse af flad skat, ville have indflydelse på arbejdsudbuddet. Dog kan vi komme nærmere en sikker viden, hvilket vi vil forsøge, at gøre igennem besvarelsen af de ovenstående hypoteser, dog uden at nå en endegyldig sandhed. Analysen baseres på teorien om flad skat, samt empirisk afprøvning, som kan bruges til, at afdække det empiriske domæne. 14

15 Den empiriske indsamling kan dels være kvantitativ samt kvalitativ. Den kvantitative form for vidensindsamling anvendes i forbindelse med en afdækning af det observerbare niveau, som kan måles igennem statistikker og beregninger, denne metode ses eksempelvis i positivismen. Den kvalitative mere fortolkningsbaserede forskningsmetode anvendes i det transcendente domæne, denne metode kendes fra bl.a. hermeneutikken. I den kritiske realistiske tankegang forsøger man, at inddrage et bredere spektre af forskningsmetoder i et forsøg på, at afdække de tre niveauer og dermed nærme sig sandheden. Vi vil i afsnittet om vores empiriske indsamling, redegøre nærmere hvilken form for kvantitativ og kvalitativ vidensindsamling vi har anvendt. Projektets tværfaglighed Vi har i projektet valgt, at anvende to fagdimensioner, en politologisk samt en makroøkonomisk. Idet der i projektet fokuseres på arbejdsudbuddet og udviklingen fra welfare til workfares, opnår projektet en politologisk dimension. Den makroøkonomiske dimension anvendes i et forsøg på, at udbygge dette studie af arbejdsudbuddet, bl.a. ved at undersøge hvorledes folk vil agere ved en skattelettelse, da dette har afgørende betydning for, hvorvidt arbejdsudbuddet vil øges. Afgrænsning Det var den nye skatteaftale, som vakte vores interesse ved emnet. Vi fandt det yderst spændende at vismænd og økonomiske eksperter, som alle har stor viden om emnet, var særdeles uenige i spørgsmålet om, hvorvidt der ville være mulighed for skattelettelser i den danske økonomi. Derfor fandt vi det interessant, at forsøge, at gå ind og afdække hvilke forskellige verdensanskuelser, som kan have indflydelse på de forskellige holdninger. Da vi satte os yderligere ind i emnet så vi, at nogle økonomiske eksperter tilmed anbefalede, at beskatningen i Danmark i stedet skulle være proportional. Dette står som en stærkere kontrast til det progressive skattesystem og vi mener derfor, at det er interessant, at forsøge, at sætte os ind i de to forskellige økonomiske overbevisninger, og deres indvirkning på arbejdsudbuddet. Dermed har vi afgrænset os fra, at gå ind i den specifikke skatteaftale fra

16 Med hensyn til projektets tværfaglighed kunne vi yderligere, have fordybet os i sociologiske teorier, ud fra hvilke vi kunne forsøge, at tolke hvilke sociologiske mekanismer, som har indvirkning på arbejdsmarkedet. Vi kunne eksempelvis have beskæftiget os med et fænomen som stress, der en af de mange faktorer, som kan have indvirkning på borgernes lyst til, at arbejde mere produktivt. Vi har dog valgt, at afgrænse os fra det sociologiske aspekt idet vi mener, det ligger uden for rammerne af dette projekt. Vi har valgt at tage udgangspunkt i den danske velfærdsstat, og dermed afgrænse os fra direkte, at fortage en komparativ analyse af den danske velfærdsstat og et andet lands velfærdsstat. Eftersom vi har en kritisk realistisk tilgang til projektet, er vi opmærksomme på, at der eksisterer mange underliggende strukturer i et samfund, som påvirker det vi umiddelbart kan måle. Derfor ser vi en inddragelse af en anden velfærdsstat, som meget omfattende i og med der findes dels politiske, samt basale kulturelle forskelle, som vi vurderer kunne have, en betydende indvirkning på analysens udvikling og på gyldigheden af en sådan sammenligning. Vi er opmærksomme på at en indførelse af en flad skattestruktur ville ændre på det omfordelingsprincip hvorpå det progressive skattesystem er funderet. Vi vil dog ikke tage stilling til denne problematik i projektet. I projektet ser vi nærmere på work-first strategien og Prescotts teori om indførelse af flad skat. Vi må antage at Prescott opfatter, konsekvenserne ved en indførelse af flad skat ud fra en amerikansk arbejdsmarkedspolitisk kontekst. Dog vil vi ikke gå i dybden med, hvorledes det amerikanske marked ellers samfund er opbygget. I afsnittet om det danske skattesystem har vi valgt, at afgrænse os fra, at redegøre for de eksakte tal over fordelingen af diverse skattekroner, dette har vi valgt idet vi i analysen, ikke vil udarbejde udregninger af de forskellige skattesatser. Herudover afgrænser vi os fra, at analysere på de forskellige økonomiske modeller, såsom eksempelvis SMEC, ADAM, MONA etc. Dette kunne have bidraget med en mere dybdegående analyse, som evt. kunne beskrive de forskelle, som findes hos de økonomiske tilgange til emnet. Dette kunne bl.a. gøres ud fra observationer, af hvilke forudindtaget sammenhænge i 16

17 økonomien, som finder sted i modellen. Havde vi valgt at inddrage dette aspekt, havde det krævet en dybdegående og ikke mindst omfattende analyse af modellerne, hvilket der hverken er tid, omfang eller kapacitet til i gruppen på vores niveau. Man må formode at en indførelse af flad skat, vil have mange forskellige økonomiske konsekvenser for den danske økonomi, herunder et øget privat forbrug, hvilket vi ikke vil undersøge nærmere, eftersom vi vil fokusere på arbejdsmarkedet. Teorivalg Substitutions- og indkomsteffekter Vi har valgt at benytte teorien om substitutions- og indkomsteffekter for at belyse, problemstillingen omkring hvorvidt folk er villige til, at arbejde yderligere ved en skattenedsættelse eller om de er tilbøjelige til, at vælge mere fritid. Substitutions- og indkomsteffekterne dækker over, hvordan folk agerer i takt med, at skatten bliver sat ned. Vi har valgt denne teori på baggrund af, at der er en stor debat omkring, hvorledes folk rent faktisk vil reagere ved en skattenedsættelse. Til at underbygge denne teori, vil vi bl.a. inddrage allerede foretaget spørgeskemaundersøgelser. Prescotts teori om flad skat I problemformuleringen har vi valgt at undersøge, hvordan en fjernelse af en progressiv beskatning og indførsel af flad skat kan påvirke arbejdsudbuddet. Vi har valgt at benytte Edward C. Prescotts teori om flad skat, som et eksempel på en af de forskere, som er af den økonomiske overbevisning, at flad skat i Danmark ville være selvfinansierende. Prescott har forsket meget på dette område, samt debatteret skattepolitik meget i medierne. Han var bl.a. i Danmark d. 8 oktober 2007, hvor han argumenterede for de økonomiske gevinster det danske samfund ville opnå, ved en indførelse af en flad skattestruktur. Vi ser det derfor som relevant, at anvende lige netop hans model i argumentet om en proportional beskatning i Danmark. Denne teori er ikke udarbejdet i en bog af Prescott, men derimod igennem flere videnskabelige artikler og gennem oplæg ved konferencer. 17

18 Fra welfare til workfare Som beskrevet i problemfeltet har velfærdsstaten gennemgået en udvikling de seneste årtier. Dette hænger sammen med overgangen fra welfare mod workfare. Derfor vil vi i teoriafsnittet forsøge, at redegøre for dette paradigmeskifte således, at vi kan anvende det i analysen, idet vi mener, at denne udvikling har betydning for påvirkningen af det samlede arbejdsudbud på det danske arbejdsmarked. I forhold til Danmark er det ikke blot nødvendigt at kigge på beskatningen, når man skal analysere måder, hvorpå man kan øge arbejdsudbuddet, idet Danmarks velfærdsstat er så omfangsrig og af stor betydning for arbejdsmarkedet. Derfor er det yderligere relevant, at inddrage en analyse af overgangen fra welfare mod workfare, da vi ser denne overgang, som betydningsfuld for hvorledes en implementering af flad skat ville fungere. Vi har bl.a. anvendt bogen Det stille sporskifte af Jacob Torfing. Empiriindsamling De metoder vi vil benytte til, at studere vores genstandsfelt er både kvalitative og kvantitative metoder. Da vi forsker i arbejdsmarkedet og har en makroøkonomisk fagdimension, bruger vi en del kvantitative data, da faktuelle data, som statistikker og økonomiske analyser er vigtige i projektet for, at foretage en analyse af sammenhængen mellem arbejdsudbuddet og skatteniveauet. For at vurdere de økonomiske aspekter ved ændringen af beskatningen, vil vi gøre brug af diverse økonomiske modeller og teorier. Derudover vil vi også benytte statistisk empiri, som er funderet i kvantitative undersøgelser f.eks. vedrørende folks incitament til at arbejde ekstra, hvis de kunne opnå en skattelettelse. De kvalitative metoder består i, allerede foretaget interviews, samt lydfiler fra CEPOS skattekonference i år. Vi har valgt ikke, at udføre interviews, eftersom vi ikke mener, at de personer der ville være hensigtsmæssige, at interviewe, ikke ville kunne bidrage med viden, der ikke allerede er tilgængelig. Dette har vi besluttet i samråd med professor Jørgen Goul Andersen, der var så venlig, at vejlede os og tilsende empiri, som vi kunne benytte i vores analyse. 18

19 Kildekritik Sebastian Olden-Jørgensen definerer i bogen Til Kilderne! kildekritik som: den kritiske refleksion over forholdet mellem kilderne og historikerens rekonstruktion af den fortidige virkelighed. (Olden-Jørgensen, 2001; 17) Selvom det er en definition, der er relateret til historiefaget, finder vi den også brugbar i en samfundsvidenskabelig kontekst. Det handler om at kunne analysere kilden kritisk i forhold til den virkelighed og den tid, den er fra for at nå ind til kernen og det faktiske indhold i kilden. Samtidig kan man sige at: en kilde er først en kilde, når den er en kilde til noget, og kilde til noget bliver den først, når den bliver sat i relation til et spørgsmål, det være sig nok så vagt. (Olden-Jørgensen, 2001; 49) Kilder kan opdeles i primære og sekundære. Den primære kilde er en slags førstehåndskilde, hvor der ikke refereres til tidligere/andre kilder. Et eksempel på en primærkilde kunne være de MP3-filer fra CEPOS` skattekonference 2007, hvor bl.a. nobelprismodtager Edward C. Prescott og overvismand Peter Birch Sørensen holder oplæg. Den viden, vi får igennem disse personer, har ikke været videregivet eller behandlet af andre. Når vi derimod læser om skattekonferencen i et dagblad og bruger dette som kilde, er det en sekundær kilde. Det er dog ikke altid, man kan stille sine kilder så skarpt op. Hvis vi tager eksemplet fra før med oplæg fra skattekonferencen, kommer udtalelserne på baggrund af, deres brug af empiri og kilder. Derfor kan man argumentere for, at nogle af disse udtalelser, kan betegnes som sekundære kilder. Eksempelvis henviser Peter Birch Sørensen til en undersøgelse foretaget af Steve Nickell og Richard Layard i Handbook of Labor Economics. Han anvender dette til, at argumentere imod punkter i Prescotts model og bruger dermed deres undersøgelse, som sit eget argument (Hjemmeside; CEPOS 1 MP3-fil Peter Birch Sørensen). 19

20 Prescott er inspireret af den neoklassiske økonomi, hvilket afspejler sig i hans liberale analyse af det danske skattesystem. Hans artikler fra Wall Street Journal, som vi har brugt i vores teoriafsnit, vurderer vi som en primær kilde, eftersom det er Prescott der har skrevet artiklerne og har uploadet disse på hans egen hjemmeside. Vi forholder os generelt kritisk til de teorier, vi har valgt, og vi er opmærksomme på, at det ikke er alle aspekter i de forskellige niveauer i samfundet, de kan være med til at forklare. Det er også væsentligt at undersøge, hvilken tendens ens kilde har. Det er ofte tilfældet, at kilden har valgt, at fokusere på nogle perspektiver i en sag, men har udeladt nogle med overlæg. Med andre ord kan kilden vælge sine oplysninger og prioritere herefter. Typisk er kilder, der strider mod tendensen, mere brugbare, end kilder, der følger tidens tendens, men den bedste metode til, at finde tendensen i en tekst er ved sammenligning med andre tekster (Olden-Jørgensen, 2001; 55). Det er derfor vigtigt, at forholde sig kildekritisk. Næsten ligegyldigt, hvilke emner man skriver om, vil man komme ud for, at skulle vælge og fravælge i en stor mængde kildemateriale. Der findes ikke altid et facit på, hvilke kilder, der er relevante og hvilke, der er irrelevante. Vi har valgt både at benytte primære og sekundære kilder for at øge gyldigheden. Vi har fokuseret på kilder, som vi mener, vil være troværdige i forhold til vores projekt. Man kan dog argumentere for at mange kilder i projektet stammer fra forskningsmateriale og litteratur, som er udarbejdet af personer, der mener, at en indførelse af flad skat vil være positivt for arbejdsudbuddet og økonomien. Vi har bl.a. baseret dele af Prescott analysen på kilder som CEPOS og DI, der begge kan have politiske interesser, som de forsøger, at varetage i deres argumentation for flad skat. Hvorfor vi alligevel finder det gyldigt, at anvende i projektet er, at vi med vores videnskabsteoretiske tilgang, forsøger at afspejle de forskellige økonomiske tilgangsvinkler og sandhedsbegreber, som har indflydelse på hvorvidt arbejdsudbuddet, påvirkes positivt eller negativt ved indførelse af flad skat. Vi er hermed opmærksomme på den subjektive holdning, som hos nogle kilder kan spille ind og have afgørende effekt på argumentationen, og vi vil derfor løbende forholde os kritisk overfor de anvendte kilder. 20

21 Projektdesign Problemfelt Problemformulering Videnskabsteori Metode Arbejdsudbud i DK De økonomiske skoler Substitutions- og indkomsteffekt Dansk Skattepolitik Prescott Flad skat Fra welfare til workfare ANALYSE Finansiering af skattelettelser Substitutions- og indkomsteffekt Prescott analyse Fra welfare til workfare Brain drain og brain gain Konklusion Perspektivering 21

22 Forklaring af projektdesign Overstående design illustrerer, hvorledes vi har valgt, at inddele projektet i kapitler. Vi har valgt at inddrage to korte kapitler omkring, Arbejdsudbud i Danmark og Dansk Skattepolitik. Dette har vi gjort på baggrund af vores videnskabsteoretiske tilgang, hvor det er nødvendigt at beskrive vores ontologiske udgangspunkt, og dermed hvorledes vi opfatter genstandsfeltet når vi undersøger dette i analysen. Afsnittet om De økonomiske skoler har vi valgt at inddrage eftersom det i kritisk realisme er vigtigt at understrege at der findes mange forskellige opfattelser af sandheden. Rækkefølgen på teoriafsnittene om Substitutions- og indkomsteffekterne, Prescott og Welfare workfare er valgt ud fra en overbevisning om at Prescotts model bl.a. bygger på nogle økonomiske opfattelser som er grundet i substitutions- og indkomsteffektteorien. Welfare workfare er valgt som det sidste idet denne del i analysen skal være med til at illustrere hvorledes der er forskel på den danske velfærdsmodel og den amerikanske som prescotts model er bygget på. Derudover har vi valgt det til, at vise andre måder, hvorpå man kan afhjælpe manglen på arbejdskraft. Dette udmunder i en analyse, som i samspil med brain drain og brain gain, er med til at svare på problemformuleringen. Som det illustreres i projektdesignet strækker kassen, som repræsenterer videnskabsteorien i projektet, sig ud over de andre, i et forsøg på at vise, at vi i projektet har en videnskabsteoretisk tilgang, som vi forholder os til projektet igennem. 22

23 4 Udbud af arbejdskraft Da projektets problemstilling omhandler manglen på arbejdskraft, vil vi i følgende afsnit kort redegøre for, hvorledes den nuværende situation på det danske arbejdsmarked ser ud. Vi vil dog ikke komme ind på, hvilke effekter arbejdsudbuddet har, for det danske samfund, da vores analyse omfatter disse. En vigtig faktor for at kunne øge arbejdsudbuddet, er at få de ledige ud på arbejdsmarkedet. Ifølge den seneste måling fra Dansk Statistik, var den samlede arbejdsløshed, på det danske arbejdsmarked faldet til 3 procent fra september til oktober i Dette svarer til et fald på personer. Når der er korrigeret for sæsonudsving er det samlede antal personer, der står uden arbejde omkring fuldtidspersoner (Hjemmeside; Statistik 1). Den samlede ledighed på det danske arbejdsmarked er i øjeblikket historisk lav. I perioden har den registrerede arbejdsløshed på intet tidspunkt været under 5 procent af arbejdsstyrken, svarende til ca personer (Jespersen, 2006; 120). Man skal dog tage arbejdsløshedsprocenten med et vist forbehold, eftersom den kun tager de personer, der er tilmeldt arbejdsformidlingen og dermed står til rådighed for arbejdsmarkedet. Når man diskuterer hvor mange ledige, der er på det danske arbejdsmarked, er det også vigtigt, at tage højde for de forskellige former for ledighed. Man udregner hvor mange ledige der er, ud fra den samlede arbejdsstyrke, som er samtlige personer i den erhvervsduelige alder imellem år. Der vil dog altid være nogle personer, som står uden for arbejdsmarkedet i og med, at de skifter job. I denne sammenhæng er det også værd, at påpege, at der i Danmark hvert år bliver lukket omkring virksomheder, samtidigt med, at et tilsvarende antal bliver etableret. Derudover foretager de større virksomheder justeringer i antallet af beskæftigede, så der vil altid være nogle personer, der står uden job i enten kortere eller længere perioder. Dette kaldes friktionsledighed (Ibid). Strukturledighed dækker over to betydninger. Den første er når udbuddet af arbejdskraft ikke er i besiddelse af de kvalifikationer, som efterspørges på 23

24 arbejdsmarkedet. Den anden er hvis der er mangel på fleksibilitet og tilpasningsevne på arbejdsmarkedet (Svane Hansen, 2000; 26). Alle disse arbejdsløshedsformer er det godt, at have kendskab til, når man skal analysere hvilke problemer, der er med at skaffe arbejdskraft. Årsager til lavt arbejdsudbud Der findes forskellige årsager til det lave arbejdsudbud. Eksempelvis kan nævnes velfærdsreformerne, som sikrer at ledige kommer hurtigt i aktivering. For det andet hænger det lave arbejdsudbud sammen med, den effektive efterspørgsel på det danske arbejdsmarked i kraft af det private forbrug er steget. Dette betyder et stigende behov for en øget produktivitet. Demografien kan også påvirke arbejdsudbuddet, da en stor årgang af ældre pensioneres eller vælger, at gå på efterløn, før de når pensionsalderen (Hjemmeside; Beskæftigelsesministeriet 1). Dette kan betyde, at der vil være arbejde til rådighed for en mindre gruppe unge. Der falder derfor flere personer fra arbejdsmarkedet, end der kan nå at komme til. Denne tendens kan også være påvirket af, at flere unge i dag vælger de lange uddannelser og er længere tid om at gennemføre uddannelsesforløbet bl.a. på grund af orlov, sabbat eller lignende. En anden væsentlig faktor, som kan være medvirkende til manglen på arbejdskraft er globaliseringen, som betyder mere mobil arbejdskraft. Det vil sige at erhvervsaktive nemt, kan finde job i udlandet frem for, at blive i Danmark. Denne problemstilling vil vi komme nærmere ind på i analysen. 24

25 5 De økonomiske skoler Når man arbejder med økonomisk teori, skal man være opmærksom på, at der findes forskellige økonomiske skoler, vi finder det vigtigt, at belyse nogle af de forskelle, der er imellem disse, hvilket vi vil gøre i det følgende kapitel. Der er stor uenighed imellem de store økonomiske skoler, om hvilke muligheder der er for, at påvirke udbud og efterspørgsel. Den klassiske økonomi, som blev anført af Adam Smith ( ) og Jean Baptiste Say ( ) argumenterede for, at markedet skulle regulere sig selv. Adam Smith hævdede at markedskræfterne skulle have frit spil og staten skulle dermed undlade, at involvere sig i dette. Hvis markedskræfterne var frie, ville en usynlig hånd, sørge for at der var ligevægt imellem udbud og efterspørgsel (Jespersen, 2006; 174). I et marked hvor staten ikke styrer økonomien, hævdede Jean Baptiste Say, at udbud skaber sin egen efterspørgsel, den såkaldte Says lov. Her er tanken at hvis blot en vare, f.eks. arbejdskraft, har en tilstrækkelig lav pris vil der altid være efterspørgsel efter denne. Denne teori tog udgangspunkt i det førindustrielle samfund, hvor landbruget var den altdominerende sektor. F.eks. ville der altid være en efterspørgsel efter landbrugsvarer, hvis bare prisen var tilstrækkelig lav (Ibid). John Maynard Keynes ( ) kritiserede denne opfattelse, da han var af den overbevisning, at udbud og efterspørgsel ikke nødvendigvis er selvregulerende. Han argumenterede derimod for, at der skulle være en styrende hånd, frem for en usynlig hånd. Han var dermed uenig med Jean Baptiste Say s lov, da han mente, at udbuddet ikke automatisk skaber sin egen efterspørgsel. Derimod skulle staten spille en stærk rolle, ved at påvirke efterspørgslen i samfundet, bl.a. ved at føre en kontraktiv økonomisk politik i en højkonjunktur, for at undgå en overophedning af økonomien og i en lavkonjunktur skulle man benytte ekspansiv økonomisk politik (Jespersen, 2006; 178). 25

26 Den neoklassiske skole, som bl.a. Edward C. Prescott er inspireret af, opfatter et økonomisk system som værende præget af fuldkommen konkurrence og økonomisk rationalitet. Med andre ord, vil individer og virksomheder altid stræbe efter, at opnå størst mulig profit og nytte (Jespersen, 2006; 175). Ifølge de neoklassiske økonomer er det ikke muligt, at øge efterspørgslen for, at øge udbuddet af arbejdskraft, da de er af den overbevisning, at en øget efterspørgsel blot vil lede til løninflation. De påpeger at det eneste, der kan føre til øget efterspørgsel efter arbejdskraft, er ved et fald i lønnen. De neoklassiske økonomer hævder, at det er på udbudssiden, hvor skattenedsættelser kan have en positiv effekt på beskæftigelsen, eftersom incitamentet til, at arbejde bliver forøget. Dette hænger sammen med, at i tilfælde af en sænkning af indkomstskatten, medfører dette en lønstigning, der får prisen på fritiden til at stige (Heather, 2000; 328). Denne teori er tæt forbundet med afsnittet omkring substitutions- og indkomsteffekter, hvor individet forsøger, at opnå den største nytte, enten ved at arbejde yderligere ved en skattenedsættelse, eller at holde mere fri. 26

27 6 Teoriafsnit Lafferkurven For at belyse hvad en flad skat vil betyde for skattegrundlaget, har vi bl.a. valgt at bruge Lafferkurven, da den kan være med til at vise den sammenhæng, der imellem skattetryk og statens indtægter. Når man taler om at skattelettelser kan være selvfinansierende, kan man ikke komme uden om Lafferkurven. Kurven er opkaldt efter den amerikanske økonom Arthur Laffer. Kurven illustrerer den sammenhæng der er i et samfund mellem skattesatsernes størrelse og statens indkomst (Tranæs m.fl., 2006; 148). Kurven er ikke empirisk bevist og den kritiseres specielt i mange europæiske lande, da den bliver beskyldt for, at være socialt uansvarlig, og for at have skabt nogle af de største budgetunderskud hidtil i den amerikanske historie (Ibid; 149). Den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan var meget begejstret for Lafferkurven. I hans regeringstid gik de rigeste amerikanere fra at betale 70 % i marginalskat til 28 % (Ibid; 150). Vi er, trods kritikken af denne, af den overbevisning, at Lafferkurven kan anvendes i et forsøg på, at illustrere nogle af de pointer Prescott, samt andre fortalere for flad skat, har funderet deres vigtigste argumenter i. Lafferkurven kan dermed anvendes til, at give et billede af sammenhængen, mellem de indtægter staten får ind ved skatten på arbejde, i forhold til hvor højt skattetrykket er. 27

28 Laffer-kurven Optimal 0 t* Skattetryk (t ) 100 (t* repræsenterer det skattetryk, der maksimerer skatteindtægterne. Diagrammet er ikke skalerbart; t* kunne teoretisk set ligge ethvert sted på kurven, og ikke nødvendigvis omkring 50 % som vist her) (Heather, 2000; 332) Hvis skatten er 0 %, er skatteindtægterne ligeledes 0 %. Hvis skatten eksempelvis er på 100 %, har borgerne ingen økonomisk interesse i at arbejde og i så fald ville skatteindtægterne ligeledes være lig med nul. Hvis skatten derimod er imellem 0 og 100 så er både skattesatsen og skattebasen positive, hvorved statens indkomst bliver positiv. Kurven har dog den implikation, at hvis skattetrykket bliver for højt i samfundet, så vil yderligere skattestigninger føre til en lavere indkomst. Omvendt vil skattelettelser i denne situation, være selvfinansierende, eller eventuelt ligefrem være i stand til, at øge statens indkomst (Tranæs m.fl., 2006; 14). Lafferkurven fortæller kun noget om de kvalitative egenskaber ved skatteopkrævningen, den siger intet om de kvalitative størrelser, som f.eks. niveauet for den indkomstmaksimerende skattesats (Ibid: 151). En finansieringen af skattelettelser er afhængig af om der kommer nogen positive adfærdseffekter, i næste afsnit om substitutions- og indkomsteffekt vil vi teoretisk prøve at belyse denne problemstilling. Hvis Prescott og andre tilhængere af flad skat, skal få ret i deres antagelser, om succesen ved indførelse af flad skat i Danmark, afhænger dette af folks adfærd ved skattelettelser. Vil de arbejde mere og score en økonomisk gevinst, eller vil de benytte 28

29 muligheden til at holde mere fri? Dette er et grundlæggende dilemma ved indførelsen af en flad skat, hvor man kun kan gisne om resultatet. Svaret på dette ligger i det transcendente niveau. 29

30 Substitutions- og indkomsteffekt En anden teori vi har valgt for at belyse, hvad en flad skat ville have af indflydelse på statens indtægter er substitutions- og indkomsteffekt. Med denne teori vil vi prøve at vise om en skattelettelse vil få folk til at arbejde mere eller mindre. Denne problemstilling er yderst relevant i forhold til, hvorledes skattegrundlaget vil mindskes eller forøges ved indførelse af en flad skat. Der findes mange modstridende argumenter i økonomernes diskussion af sammenhængen mellem beskæftigelse og skattetryk. Den keynesianske makroteori lægger vægt på efterspørgselssiden, hvor man ved brug af ekspansiv finanspolitik, f.eks. en ufinansieret skattelettelse, vil kunne øge beskæftigelsen i en lavkonjunktur, eftersom man øger efterspørgslen. Ifølge de neoklassiske økonomer er det dog ikke muligt, at øge efterspørgslen for at øge udbuddet af arbejdskraft, da de er af den overbevisning, at en øget efterspørgsel blot vil lede til løninflation. De påpeger at det eneste, der kan føre til øget efterspørgsel efter arbejdskraft, er ved et fald i lønnen. De neoklassiske økonomer hævder derimod, at det er på udbudssiden, hvor skattenedsættelser kan have en positiv effekt på beskæftigelsen, eftersom incitamentet til at arbejde bliver forøget. Dette hænger sammen med, at i tilfælde af en sænkning af indkomstskatten, medfører dette en lønstigning, der får prisen på fritiden til at stige. Substitutionseffekt vedrører oprindelig valget mellem to varer når deres relative ændrer sig og man efterspørger mere af den billigere. Indkomsteffekt vedrører realindkomsten, hvor stigende indkomst medfører større efterspørgsel uanset de relative priser. Vi opfatter fritid og indkomst som varer, der kan substitueres alt afhængigt af hvilke individuelle præferencer man har. 30

31 FIGUR 1 I 3 X I 2 Y I 1 Z IK 2 IK 3 IK1 I F 1 F 2 F 3 Fritid i timer per dag Figur 1: Inspireret af (Heather, 2000: 68) 4.3 Figur 1 viser en indifferenskurve, som dannes af de forskellige kombinationer af fritid, pr. dag og indkomst pr. dag, som en given person har lige stor nytte af. Disse indifferenskurver er individuelle eftersom de er bestemt ud fra enkelte personers forskellige præferencer. I Figur 1 ses tre krumme kurver, som skyldes en aftagende marginal nytte, eftersom hvis man arbejder få timer om dagen, har fritid ikke den samme værdi, som hvis man arbejder mange timer. Hvis man har meget fritid, vil folk overvejende være tilbøjelige til, at bytte denne med mere i indkomst og omvendt. Man vil altid forsøge, at opnå en indifferenskurve så højt oppe i diagrammet som muligt, eftersom man altid vil forsøge at nyttemaksimere (Ibid). 31

32 FIGUR Fritid i timer d 24 Figur 2: Inspireret af (Heather, 2000: 324) 16.2 Figur 2 viser sammenhængen mellem fritid og indkomst, svarende til indkomstlinjen. Hvis man arbejder 24 timer på et døgn er den maksimale indkomstmulighed 2400 kr., hvis man arbejder til 100 kr. i timen. Jo flere timer man holder fri, desto lavere bliver ens indkomst (Ibid). FIGUR 3 IK 4 IK 1 IK 2 IK Fritid Arbejde Fritid i timer per dag Figur 3: Inspireret af (Heather, 2000: 324)

33 Figur 3 er en kombination af de to foregående figurer, hvor indifferenskurverne er sat sammen med indkomstlinjen. Der hvor ens individuelle indifferenskurve rammer indkomstlinjen lig med punkt X, er dette grænsen for, hvornår det kan betale sig at arbejde og holde fri for den enkelte person. Igen er det her en forudsætning, at folk er nyttemaksimerende og dermed ligger indifferenskurven på det punkt, hvor det bedst kan betale sig at arbejde og hvor det kan betale sig, at holde fri (Ibid). FIGUR 4 I 3 I 2 I 1 F 2 F 1 F 3 Fritid i timer per 24 Figur 4: Inspireret af (Heather, 2000: 325) 16.4 I Figur 4 har vi igen indifferenskurver sammen med 3 forskellige indkomstlinjer, der repræsenterer forskellige indkomstniveauer. Hvis indkomsten stiger fra I 1 24 til I 2 24 bliver fritiden reduceret fra F 1 til F 2. Indkomstlinjen rammer hermed en højere liggende indifferenskurve, hvor man er villig til at øge sit arbejdsudbud. Fritiden bliver hermed dyrere, da det bedre kan svare sig, at arbejde og dermed øge sin indkomst. Dette kaldes substitutionseffekten. Hvis lønnen derimod stiger til et endnu højere niveau fra I 2 til I 3 tangerer dette punkt så indifferenskurven i F 3. Hermed vil arbejdsudbuddet falde, eftersom det økonomisk kan betale sig at holde fri, da man har en høj indkomst, og dermed kan opnå den største nytte. Denne effekt kaldes indkomsteffekten (Ibid). Dette vil sige at hvis der en indkomststigning fra et lavt lønniveau til et højere, vil dette i de fleste tilfælde medføre en substitutionseffekt. Derimod vil en yderligere indkomststigning, til et endnu højere niveau, medføre en indkomsteffekt, med et lavere arbejdsudbud til følge (Ibid). 33

34 FIGUR 5 Mængde af arbejdsudbud (timer per dag) Figur 5: Inspireret af (Heather, 2000: 325) 16.5 Figur 5 kan sammenlignes lidt med Lafferkurven, på kurvens form, den viser at personer med lav indkomst er villige til, at arbejde mere end folk med højere indkomst, dette er igen ud fra den overbevisning at behovet for, at arbejde mere når ens indkomst stiger bliver begrænset, det betyder at man kun vil øge sit arbejdsudbud indtil et vist punkt, derefter falder arbejdsudbudet i takt med at lønnen stiger (Ibid). FIGUR 6 C B A Fritid per dag (timer) 24 Figur 6: Inspireret af (Heather, 2000: 327) 16.7 Figur 6 viser indkomstlinjen, sammen med en linje der repræsenterer en progressiv beskatning. Desto højere indkomst man har, desto mere skal man betale i skat, her illustreret ved punkt B og C. Punkt A ligger på indkomstlinjen, da dette repræsenterer fradragsniveauet, hvor man ikke skal betale skat. Denne progressive beskatning må man 34

35 formode vil lægge en dæmper på folks incitament til at arbejde ekstra, men hvis man indsætter indifferenskurver i figuren er billedet dog ikke helt det samme (Ibid). FIGUR 7a & 7b (a) (b) IK 2 IK 2 C B IK 1 A C B IK 1 A F 2 F 1 Fritid per dag F 24 1 F 2 Fritid per dag 24 (ti ) (ti ) Figur 7a og 7b: Inspireret af (Heather, 2000: 328) Figur 7a og 7b viser to forskellige scenarier ved en skattenedsættelse. Figur 7a illustrerer hvorledes en skattenedsættelse, vil give folk et øget incitament til at arbejde ekstra, da deres indifferenskurve bliver flyttet højere op i figuren. Derimod viser Figur 7b den modsatte effekt, hvor folk ved en skattenedsættelse, vil prioritere fritiden højere samtidigt med, at de opnår en højere indifferenskurve og dermed en højere indkomst. I dette scenario bliver arbejdsudbuddet lavere (Ibid). FIGUR 8 IK 1 IK 2 I 1 I 0 F 1 24 Fritid i timer per dag Figur 8: Inspireret af (Heather, 2000: 330)

36 Den sidste figur vi har valgt, at inddrage i dette afsnit omhandler incitamentsproblematikken i forbindelse med overførselsindkomster. Figur 8 viser forskellene på to indifferenskurver for en person, der enten arbejder eller er på en overførselsindkomst. Den stiplede horisontale linje illustrerer overførselsindkomstniveauet, og den skrå linje er indkomstlinjen ved at være i arbejde. Denne figur viser problematikken omkring incitamentet til, at påtage sig arbejde i stedet for, at være på overførselsindkomst og dermed have 24 timers fritid i døgnet. Det niveau som staten sætter overførselsindkomsterne til, er med til påvirke udbuddet af arbejdskraft, alt afhængigt af hvor høje satserne er og hvilke præferencer det enkelte individ har (Ibid). 36

37 Det danske skattesystem I det følgende kapitel vil vise hvordan det danske skattesystem er opbygget, for bedre at kunne afklare hvilke ændringer der vil forekomme, hvis vi afskaffede den progressive beskatning og indførte en flad skat. Skatter er en betegnelse for penge, der opkræves af det offentlige til, at dække de forskellige udgifter staten har. Disse behøver ikke være knyttet til specifikke udgifter, men vil i Danmarks tilfælde hovedsageligt blive brugt til at finansiere forskellige offentlige service og ydelser, som borgerne kan gøre brug af. I det danske skattesystem opererer man med to forskellige skattebegreber. Direkte og indirekte skatter. De direkte skatter er forbundet med ens indkomst, herunder, kirkeskat, sundhedsbidrag, kommuneskat og statsskat. De indirekte skatter vedrører derimod varer og ydelser, f.eks. moms og grønne afgifter (Hjemmeside; Skat i DK 1). I Danmark benytter man et skattesystem der kaldes progressiv beskatning. Her er princippet, at borgere med den højeste indkomst, også betaler den største andel. Dette betyder at der sker en omfordeling i samfundet, så de personer der er dårligst stillet, rent økonomisk, betaler mindst i skat, samtidigt med at de har adgang til de samme velfærdsydelser, som de borgere der har den højeste marginalskat. Marginalskat er et begreb der dækker over, hvor meget skat man betaler af den sidst tjente krone. Det vil sige at jo mere man tjener, desto højere er ens marginalskat. En person som betaler topskat, har en marginalskat, på ca. 63 % af sin samlede indkomst. Hvorimod en person der betaler bundskat vil have en marginalskat i nærheden af 46 % (Hjemmeside; Skatteministeriet 1). Den danske bruttoskat, sundhedsbidrag, kirkeskat (hvis man er medlem af Folkekirken) og kommuneskat(forskellig fra kommune til kommune) er alle flade skatter. Den progressive beskatning består i mellem- og topskatten, samt personfradraget (Hjemmeside; Skatteministeriet 1). I Danmark er der også mange andre forskellige former for individuel beskatning. Hvis man f.eks. ejer en bolig, betaler man ejendomsskat af selve grunden og ejendomsværdiskat af hele boligens værdi. Derudover betaler man skat i form af moms og afgifter, så det reelle skattetryk er væsentligt højere, end blot den indkomstskat man betaler. 37

38 En borger betragtes som fuldt skattepligtig når denne har bopæl, eller opholder sig i Danmark i mere end 6 måneder. Hvis man er bosat i udlandet, men beskæftiget i Danmark, er man kun forpligtiget til, at betale skat af sin lønindkomst. Som nævnt i problemfeltet er der dog vedtaget en særlig forskerordning, som betyder, at man som forsker eller nøglemedarbejder i de første tre år, kan nøjes med at betale 25 % skat, samt 9 % sociale bidrag. Denne forskerordning bliver især benyttet af virksomheder, der gerne vil tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft. Det er altså et krav, at man flytter fra udlandet til Danmark, samtidigt med at man har en månedsløn på over ca kr. Derudover må modtageren ikke have opholdt sig i Danmark og været enten deltidseller fuldtidsbeskæftiget inden for de tre seneste år. Dvs. at danske medarbejdere der har arbejdet i udlandet i en periode på over tre år, kan komme på denne forskerordning (Hjemmeside; Skatteministeriet 1). Denne ordning har også været debatteret en del i medierne, eftersom definitionen af en forsker er noget vag. 38

39 Herunder er en grafisk oversigt over hvorledes det danske indkomstskattesystem er opbygget: Anm.: Skattesatsen er for en gennemsnitskommune i 2007 på 25,3 pct. Skattesatsen varierer fra 21,21 pct. i den billigste til 27,94 pct. i landets dyreste kommune (Hjemmeside; Skatteministeriet 1) I figuren er arbejdsmarkedsbidraget det samme som bruttoskatten. Som det fremgår af figuren ovenfor, er amtsskatten bortfaldet som en følge af amternes nedlæggelse pr 1. Januar 2007, i stedet betales nu et statsligt sundhedsbidrag på 8 % og den resterende del af amtsskatten udskrives af kommunerne. 39

40 Flad skat Da vi vil undersøge, hvorledes en indførelse af flad skat vil påvirke arbejdsudbudet, finder vi det vigtigt at forklare hvad flad skat er og hvad en indførelse ville indebære for Danmark. Flad skat er et begreb som blev indført i 1985 af de to økonomer Robert E. Hall og Alvin Rabushka. Disse havde analyseret det amerikanske skattesystem og foreslog, at man afskaffede mange af de fradragsordninger der fandtes og i stedet indførte en fælles skatteprocent på 19. Denne skulle gælde for samtlige skatteydere, både borgerne og virksomhederne (Hall og Rabushka, 1996: 55). Flad skat dækker dermed over en proportional skattestruktur, hvor alle borgere betaler den samme procent, uanset indkomst. En indførelse af denne i Danmark, ville erstatte den progressive beskatning, som den nuværende danske skattepolitik er baseret på. Der findes adskillige modeller over, hvorledes en flad skattestruktur ville se ud og dermed hvilken politik som burde udformes, de kan eksempelvis indeholde forslag om fuldstændig afskaffelse af personfradraget, eller om at reducere denne betragteligt. Vi vil i projektet opfatte flad skat således, at man fjerner mellem- og topskatten, samt beholder personfradraget. Vores opfattelse ligger sig tæt op ad det forslag den liberale tænketank CEPOS kom med i Hvor mellem- og topskatten blev afskaffet og bundfradraget ikke blev fjernet. Dermed ville der ikke være nogen borgere, som ville komme til, at betale mere i skat ifølge deres beregninger. Derudover ville alle andre fradragsmuligheder blive afskaffet. Den samlede skatteprocent for alle borgerne ville hermed komme til at ligge på omkring 43 procent, alt afhængigt af om man betaler kirkeskat, samt hvilken kommuneskat man betaler (Jyllandsposten 13. juli 2005). Skatteministeriet udregnede ud fra 4 forskellige modeller i 2007 at mellem millioner danske husstande skulle betale mere i skat, imens der ville være imellem til 1.7 mio. danske husstande der ville opleve skattelettelser. I Skatteministeriets beregninger har de dog fjernet samtlige personfradragsmuligheder (Jyllandsposten 15. oktober 2005). Dette er en væsentligt forskel i forhold til CEPOS, der ville beholde personfradraget, så man sikrede sig, at der ikke var nogle grupper i samfundet, der ville opleve skattestigninger. Det er dog tydeligt, at den gruppe der ville 40

41 have mest ud af en overgang til flad skat, ville være de højtlønnede, da deres marginalskat ville blive sænket betragteligt i forhold til de lavere lønnede. Det skal i denne sammenhæng dog også påpeges, at ud fra de samlede skatteindtægter i 2005 på 750 mia., kom kun ca. 3 % fra mellem- og topskatten, til trods for at en stor andel af personer i arbejdsstyrken rammes af disse skatter (Jyllandsposten 13. juli 2005). Et af hovedargumenterne fra CEPOS lyder på, at der ville være et betydeligt større incitament til at arbejde ekstra, for den højtlønnede del af samfundet, hvis deres marginalskat blev sat ned. Edward C. Prescotts teori om indførelse af Flad skat Edward C. Prescott er en amerikansk økonom som i 2004 sammen med Finn E. Kydland, modtog en Nobelpris for deres økonomiske arbejde. Prescott bliver set som en af grundlæggerne af moderne økonomisk teori. Han har bl.a. været med til, at udarbejde teorien om tidsinkonsistens adfærd, som handler om, at borgerne er i stand til at kunne gætte, hvordan staten vil agere og det er derfor ikke gavnligt for staten, at føre økonomisk politik, men i stedet lade de frie markedskræfter styre (Business.dk 9. oktober 2007). Det er Prescotts teori om tidsinkonsistens der er argumentet bag skattestoppet, som statsminister Anders Fogh Rasmussen indførte i Skattestoppet fastgør politikkernes hænder, fordi deres troværdighed står og falder med, at de overholder dette. Samtidigt er det let for befolkningen, at kontrollere om regeringen overholder skattestoppet. Skattestoppet ligger i forlængelse af Schlüter-regeringens fastkurspolitik, som også er funderet i Prescotts teori om tidsinkonsistens. VKregeringen blev genvalgt i 2005 og 2007 bl.a. på baggrund af skattestoppets succes (Berlingske Tidende 7. oktober 2007). Derudover har Prescott været med til, at udvikle teorien om real business cycles, som er en teori, der forsøger, at løse nogle af de problemer, som John Maynard Keynes teorier ikke kunne løse under 70 ernes økonomiske krise. Keynes mente at konjunkturcykler var skabt af udsving i efterspørgslen. Keynes teori var, at regeringen skulle rette op på dette, ved at øge efterspørgslen i en lavkonjunktur, eksempelvis ved at øge de offentlige udgifter. Prescott påpeger derimod, at hvis konjunkturcykler skabes af udbudsstød, som f.eks. en stor prisstigning på olie eller udvikling af ny teknologi, så er konjunkturcyklerne ikke et udtryk for markedsfejl, men derimod et udtryk for, at 41

42 markedet reagerer optimalt på det chok, økonomien har fået. Dette betyder at regeringen ikke kan gøre noget for, at stabilisere økonomien (Ibid). Prescott mener at en flad skattepolitik kan løse mange af de problemer, som vesteuropæiske lande oplever for tiden inklusiv Danmark, hvor et højt skattetryk har sat en stopper for folkets vilje til at arbejde, og i en tid hvor manglen på arbejdskraft er stor, kan dette gå ind og skabe flaskehalsproblemer, og i værste tilfælde skabe inflation og lavkonjunktur. Prescott har udarbejdet en økonomisk model, som ikke blot måler, hvor meget mere folk er villige til, at arbejde ved skattenedsættelser, men også hvor mange flere der vil deltage på arbejdsmarkedet. Derved skiller Prescotts model sig ud fra de modeller, som normalt anvendes i Danmark (Børsen 8. oktober 2007). Når Prescott analyserer Danmark i hans model, kommer han frem til et resultat, der ville kunne løse mange af de problemer, vi står over for vedrørende det lave arbejdsudbud. Hvis vi i Danmark fjernede topskatten og mellemskatten og derved fik en flad skattepolitik, påstår Prescott, at dette ville øge beskæftigelsen, med hvad der svarer til til personer. Det ville dermed give et løft på ca. 300 mia. kr. i BNP, halvdelen af dette beløb ender i statskassen og idet finansieringen af skattelettelser trækkes fra, vil der være over 100 mia. kroner ekstra i skattekroner tilbage, som bl.a. kunne anvendes på, at forbedre velfærden i Danmark (Ibid). Der er mange faktorer der spiller ind i en model som denne, men den har vist sig, at holde stik ved simuleringer på alle G7-landene (Ibid). For at underbygge sin teori kommer Prescott med følgende udsagn: So, why did the European labor supply decrease by a third from the early 1970s to the mid-1990s? Because the marginal effective tax rate was increased to 60% from 40%. People chose to work less than before. Consequently, tax revenues fell. You can t raise revenues by taxing people beyond their willingness to pay. And you can t expect an economy to grow when people don t have the incentive to work, or when entrepreneurs lack the incentive to take a chance. (The Wall Street Journal 2. august 2005) 42

43 Prescott viser her en interessant observation, i 70 erne arbejdede tyskere og franskmænd lige så meget som amerikanerne. På det tidspunkt var marginalskatterne i disse tre lande, stort set på samme niveau. Det vil sige at i en periode, hvor marginalskatterne var på samme niveau, var arbejdsindsatsen sammenlignelig. Frem mod 90 erne har vi set store ændringer i henhold til både arbejdsudbud og marginalskatter. Europæiske lande som Frankrig og Tyskland har hævet marginalskatterne betydeligt, og samtidig arbejder de nu mindre end amerikanerne. Faktisk arbejder amerikanerne 50 pct. mere end franskmændene (Heather, 2000; 326). Prescott drager den konklusion, at forskellen i marginalskatten kan forklare forskellen i arbejdsudbud. Med andre ord påstår Prescott, at det ville være muligt for Frankrig, at øge deres arbejdsudbud til et amerikansk niveau, hvis de nedsætter skatterne til samme niveau som i USA. Effekten på arbejdsudbuddet ville være så stor, at reformen ville være selvfinansierende (Berlingske Tidende 7. oktober 2007). Spanien indførte i 1998 en flad skat, som minder en del om den amerikanske model, arbejdsudbudet blev forøget med 12 % og der kom en stigning i skatteindtægterne (The Wall Steet Journal 21. oktober 2004). [ ]a recent study has shown that. Germans and Americans spend the same amount of time working, but the proportion of taxable markettime vs. nontaxable home work time is different. In other words, Germans work just as much, but more of their work is not captured in the taxable market. (Ibid) Denne observation Prescott her refererer til, må man antage også ville gøre sig gældende i Danmark. Ud fra skatteoplysningerne er det muligt, at måle hvor meget folk arbejder, dog er mange arbejdstimer ikke medregnet. Dette gælder eksempelvis huslige tjanser, vennetjenester, og ikke mindst sort arbejde. Regnes denne form for arbejde med i den gennemsnitlige arbejdstid, ville Danmark sandsynligvis ligge tæt på det amerikanske beskæftigelsestal (Ibid). Ved at indføre flad skat argumenterer Prescott for, at mange af disse timer folk arbejder, uden om skattesystemet, ville blive integreret i den samlede indkomstskat. Han argumenterer for at folks incitament for at arbejde ville øges, idet de ville kunne betale sig fra opgaver, som eksempelvis de huslige pligter og dermed øge produktiviteten. (Ibid). 43

44 If we establish rules that punish the winners, entrepreneurs will take fewer risks and we will have less innovation, less output, less job growth. The whole economy suffers under such a scenario. (Ibid) I Danmark fokuserer man en del på at skaffe flere iværksættere, da disse er vigtige for dynamikken, beskæftigelsen og produktionen i samfundet. Som iværksætter kan man få gratis rådgivning, økonomisk hjælp i opstarten m.m. Men hvis man for alvor ville gøre det attraktivt, at være iværksætter, argumenterer Prescott for at det bedste middel er skattelettelser (Ibid). Free European workers from their tax bondage and you will see an increase in gross domestic product (oh, and you might see a pretty significant increase in gross national happiness, too) (Ibid) Prescott konkluderer at en lavere skat kunne medvirke et øget arbejdsudbud, hvilket kan resultere i flere skatteindtægter, som i sidste ende kan bidrage til, at højne velfærdsniveauet i samfundet. 44

45 Fra welfare til workfare I følgende teoriafsnit om welfare og workfare, belyses udviklingen indenfor den danske velfærdsstat med henblik på arbejdsmarkedet. Vi tager udgangspunkt i professor i politologi og erhvervsøkonomi Jacob Torfings bog Det stille sporskifte i velfærdsstaten og hans syn på overgangen fra en velfærdsstat baseret på et forsørgelseskoncept (welfare) til en markedsorienteret velfærdsstat med fokus på et aktiveringskoncept (workfare) (Torfing 2004; 9). Vi vil inddrage teorien i analysen med henblik på, at supplere Prescotts teori om effekterne ved indførelse af flad skat i Danmark, som et incitament til øgning i produktiviteten og diskutere hvorvidt den danske velfærdsmodel og arbejdsmarkedspolitik, bevæger sig i retning mod den amerikansk inspirerede work-first strategi. Udviklingen indenfor velfærdsstaten er først og fremmest sket indenfor velfærdsstatens to hovedområder: social- og arbejdsmarkedspolitikken. Begrebet velfærdsstaten, blev etableret i en række lande i løbet af 1950 erne, er blevet kendt som Keynesian Welfare National State (KWNS) af den britiske sociolog Bob Jessop (Ibid; 25). Jf. skema 1. De økonomiske forudsætninger hvilede på den keynesianske teori om, at ledighed stimuleres ved øgning af det offentlige forbrug, og at den skulle reduceres ved for høj inflation. 45

46 Skema 1 Keynesian Welfare National State (KWNS) Keynesian Welfare National State Økonomi: Forsøger at sikre fuld beskæftigelse indenfor en lukket økonomi gennem statsstyret regulering af den samlede indenlandske efterspørgsel De sociale forsørgelsessystemer skal generalisere mulighederne for masseforbrug til hele befolkningen. Universelle goder til borgerne Nationalstaten har ansvaret for udviklingen og justeringen af den keynesianske velfærdspolitik på forskellige niveauer (centralisering) Staten overtager en lang række af sociale opgaver fra det civile samfund government (Torfing 2004; 26) Dog kunne den keynesianske velfærdsmodel, ikke stå sin prøve under stagflationskrisen i 1970 erne, da arbejdsløsheden voksede, samtidigt med inflationen (Ibid:23). Konsekvensen var at velfærdsstaten med sine tidligere generøse sociale ydelser, pludselig stod overfor et stigende statsunderskud uden ressourcer til, at tage sig af den voksende ledighed. Kursen ændredes derfor i starten af 1980 erne med indtrædelsen af en borgerlig regering. Princippet om de universelle ydelser som gjorde sig gældende under den socialdemokratiske regeringen, blev reformeret i den grad, at der nu var tale om, at det kun var folk, som stod til rådighed for arbejdsmarkedet, som havde krav på de offentlige ydelser. Vægten blev nu lagt på en markedsorienteret strategi for, at forbedre landets økonomi, hvor den førhen var blevet lagt på, at sikre borgerne en vis levestandard. Udviklingen i velfærdsstaten blev derfor præget af, at gå fra en passiv forsørgelsespolitik til en aktiv aktiveringspolitik, som i Danmark for alvor slog igennem i slut 80 erne og begyndelsen af 90 erne, hvor man lagde vægt på opkvalificering og aktivering, som supplement til de sociale ydelser (Torfing Madsen & Pedersen, 2003; 242). Udviklingen er af Jessop blevet karakteriseret som en overgang fra KWNS til Schumpetarian Worfare Postnational Regime (SWPR). Se skema 2. Målet ved denne model var, at skabe fleksibilitet på arbejdsmarkedet, ved hjælp af nogle aktiveringstiltag, der skulle sørge for, at de ledige fik stillet de rette ressourcer for, at blive opkvalificerede og motiverede til, at indtræde arbejdsmarkedet igen. 46

47 Skema 2 Schumpetarian Workfare Postnational Regime (SWPR) Schumpetarian Workfare Postnational Regime Økonomi: Forsøger at skabe innovation og fleksibilitet i en åben økonomi Ved hjælp af strukturpolitiske indgreb på udbudssiden (teknologi, Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik Lavere socialudgifter (omkostning for den international konkurrence). Velfærdsydelser gives til de borgere som står til rådighed for arbejdsmarkedet Den politiske magt forskydes opad til overnationale institutioner, nedad til lokale niveauer og udad til translokale regioner (decentralisering). Ny form for multi-level governance Netværksstyring (governance) af social- og økonomisk politik. Staten afløst af et polycentrisk regime (Torfing 2004; 26) Den danske workfare-strategi Udviklingen til workfare kan endvidere hævdes at rumme to dimensioner. I følge Torfing taler man om en work-first tilgang og en human-capital tilgang. Work-first strategien kædes typisk sammen med den retning workfareudviklingen gik i USA og den angelsaksiske verden. Strategien lægger først og fremmest vægt på, at få de ledige ud på arbejdsmarkedet igen ved at skære i overførselsindkomsterne. På den måde tvinges de ledige ud på arbejdsmarkedet igen, da de ikke har mulighed for forsørgelse. Human-capital strategien handler ligesom work-first om, at bringe de ledige fra forsørgelse til beskæftigelse. Dog tager man nogle mildere metoder i brug, da man fokuserer på, at de ledige skal motiveres og ansvarliggøres til, at søge arbejde gennem dialog og individuelle handlingsplaner. De ledige skal opkvalificeres, så de opnår det samme lønniveau, som på arbejdsmarkedet. Det danske velfærdssystem skal stadig anses, som et sikkerhedsnet og det er stadig det offentliges pligt at tage sig af dem, som ikke kan forsøge dem selv og deres familie. Det kan derfor hævdes, at den danske arbejdsmarkedspolitik peger i retningen mod humancapital strategien. Workfare skal derfor anses som værende et supplement til welfare og ikke en erstatning (Torfing, 2004; 41). 47

48 7 Analyse Finansiering af skattelettelser Skatteindtægterne vil forblive uændret eller forøges ved indførelse af en flad skattepolitik. Målet med skattelettelserne ville være, at øge det nuværende arbejdsudbud, Prescott hævder, at det kan gøres uden ekstra omkostninger for staten, hvordan dette hænger sammen vil vi prøve, at belyse i følgende afsnit. I forbindelse med skattelettelser taler man om to typer af provenueffekter, den mekaniske effekt og den adfærdsmæssige effekt. Den mekaniske effekt afspejler den effekt, der øjeblikkeligt vil komme af de ændrede regler, skattesats, beløb m.m. ved uændret adfærd (Tranæs m.fl., 2006: 143). Den adfærdsmæssige effekt viser derimod noget om effekten på den offentlige indkomst, som følge af borgernes ændrede adfærd, f.eks. ved at arbejde flere timer (Ibid). Ved en skattelettelse vil den mekaniske effekt på provenuet altid være negativ, og den adfærdsmæssige effekt for det meste være positiv, dette ville være modsat ved en skattestigning. Det endelige resultat af skattenedsættelser vil derfor være lig summen af de mekaniske og adfærdsmæssige effekter (Ibid). Denne opdeling af de mekaniske og adfærdsmæssige effekter er tæt forbundet med begrebet selvfinansieringsgrad, som fortæller om det tab eller den gevinst, der vil forekomme umiddelbart efter skattenedsættelser. Hvis det skal ende med en gevinst, afhænger det af, hvorvidt der kommer nogen positive adfærdseffekter (Ibid). Selvfinansieringsgrad = - adfærdsmæssig provenueeffekt mekanisk provenueeffekt (Ibid) 48

49 Denne ligning vil oftest vise, at skattelettelser delvist betaler sig selv, på grund af de dynamiske effekter der vil komme, men oftest vil de ikke være store nok til, at dække hele skattelettelsen. Dette er dog helt afhængigt af, hvor høj skatten er, på hvilket tidspunkt der iværksættes skattelettelser, og hvor meget beskæftigelsen forøges. I Danmark hvor marginalskatterne er høje sammenlignet med andre lande, kunne man formode, at der ville komme positive adfærdsændringer, der vil have stor indflydelse på selvfinansieringen. Selvfinansieringsgraden er størst når top- og mellemskatten sænkes. Derfor er der store mulighederne for, at skattelettelser i Danmark vil være selvfinansierende (Ibid; 147). Dette er også en vigtig pointe Prescott fremhæver i sin analyse af det danske skattesystem. Lafferkurven illustrerer også denne argumentation. Grundet de dynamiske effekter ved en skattenedsættelse, mener Prescott at en overgang til flad skat vil være selvfinansierende. Set udefra kan det overraske, at I ikke for længst har gjort det. Det vil ikke koste jer en krone, og man kan godt bevare velfærdsstaten alligevel. (Børsen 8. oktober 2007) Han hævder i samme ombæring, at det samlede arbejdsudbud vil stige med op til personer. Det er dog ikke alle, der er lige enige i hans vurdering af de selvfinansierende effekter. Den økonomiske vismand Peter Birch-Sørensen forholder sig mere moderat, i forhold til de dynamiske effekter ved en skattenedsættelse, som nedenstående citat også viser. Tanken om store dynamiske effekter er besnærende og har blandt andet ligget til grund for skattereformer i både USA og Sverige, hvor man dog efterfølgende har måttet sande, at de selvfinansierende elementer har været overvurderet. Det er af flere grunde risikabelt at basere den økonomiske politik på optimistiske vurderinger af de dynamiske effekter. Man kan være rimelig sikker på, at skattelettelser hurtigt vil påvirke efterspørgslen i samfundet - folk får flere penge mellem hænderne - mens udbudseffekterne kommer langsommere, da de er knyttet til adfærdsændringer. (Jyllands Posten 10. november 2007) 49

50 Professor Jørgen Goul Andersen stiller sig yderligere kritisk i forhold til selvfinansieringsgraden ved en skattenedsættelse. [ ]derfor må man forvente, at indkomsteffekten tiltager, og substitutionseffekten aftager - altså at skattelettelser i stigende grad vil blive vekslet til mere fritid og mindre arbejde - ikke modsat" (Hjemmeside; DJØF 1) Han er af den overbevisning, at danskerne vil vælge fritiden, frem for at øge deres arbejdsudbud, ved en skattenedsættelse, da fritiden i dagens samfund er blevet et højt prioriteret gode (Ibid). Dermed ville selvfinansieringsgraden ikke være nær tilstrækkelig ved en indførelse af flad skat, da denne er afhængig af et væsentligt højere arbejdsudbud. Dog er der en bred enighed blandt økonomer, om hvor der vil være en størst selvfinansiering ved en skattelettelse. De mener at en lettelse i mellem og topskatten ville have den største selvfinansieringsgrad. Hvilket nedenstående tabel 1 udregnet af Finansministeriet også påpeger. Her ses det at de største effekter ved en skattenedsættelse vil være i mellem- og topskatten. Tabel 1 Ændringer af skattereglerne Samlet effekt på beskæftigelse og arbejdstid, pct. Selvfinansieringsgrader i pct. Beskæftigelses fradag Bundskattesats Mellemskattegrænse Mellemskattesats Topskattegrænse Topskattesats 0,18 0, , (Inspiration; Hjemmeside; Globalisering 1) 50

51 Substitutions- og indkomsteffekt Arbejdsudbuddet vil stige ved indførelse af en flad skattestruktur, da incitamentet til at arbejde vil forøges. Som tidligere nævnt afhænger finansieringen af skattelettelser af, hvorledes folk agerer ved en sådan lettelse, det vil sige om de vil øge deres arbejdsudbud tilstrækkeligt. Det er dog svært præcist, at påpege konsekvenserne ved skattelettelser, men ved hjælp af substitutions- og indkomsteffekt-teorien, er det muligt, at give et kvalificeret bud på dette, sammen med diverse spørgeskemaundersøgelser af danskernes adfærd, hvis de fik en skattelettelse. Derudover har tidligere sænkninger af skatten vist sig, at have en positiv effekt på arbejdsudbuddet, hvilket vi vil uddybe nærmere i Prescott-analysen. Danmark er et af de OECD-lande med den laveste gennemsnitlige årlige arbejdstid for beskæftigede. En af årsagerne hertil er den høje danske marginalskat, der gør det mindre attraktivt at arbejde ekstra. (Hjemmeside; CEPOS 1) Hvis man ser på danskernes arbejdstid i forhold til andre nationer, f.eks. USA, viser dette at danskerne for det første arbejder langt færre timer end amerikanerne, samtidigt med, at vi har betydeligt mere ferie, inklusiv helligdage. Prescott påpegede også dette under CEPOS skattekonference i oktober 2007 (Ibid). Ifølge Figur 1 burde danskernes fritid ikke have den store værdi, eftersom vi har meget af denne. Ifølge teorien vil vi derfor være tilbøjelige til, at bytte fritid med arbejde for, at opnå en større nytte, eftersom incitamentet til at øge sit arbejdsudbud og dermed indkomst er stærkere, desto mere fritid man har til rådighed. Dette underbygger mange af de pointer, som fortalere for en flad skattestruktur argumenterer for, eftersom de netop hævder, at en lavere skat vil få folk til, at arbejde yderligere da deres indkomst vil stige ved en skattelettelse. Et af de store spørgsmål ved en skattelettelse er finansieringen. Dette er afhængigt af, hvorvidt folk er villige til at øge deres arbejdsudbud så meget, at skatteprovenuet ikke 51

52 bliver forringet. Her viser Figur 4 hvorledes folk enten vil bytte deres fritid med yderligere arbejde og dermed en højere indkomst, da deres fritid bliver dyrere, ved en skattelettelse (substitutionseffekten). Ved en indførelse af flad skat, er der meget der tyder på, at der er et stort incitament for de højest lønnede i samfundet til, at arbejde ekstra, da deres fritid ville blive væsentligt dyrere, hvis de ikke skulle betale mellem- og topskat. De personer med en lavere marginalskat vil dermed ikke have den samme substitutionseffekt, da deres indkomst ikke bliver forøget i samme grad som de højest lønnede. Følgende citat er taget fra Ny Alliances hjemmeside, som er fortalere for en flad skattestruktur og de ser en sådan skattepolitik, som en løsning på de arbejdsudbudsproblemer, der er på det danske arbejdsmarked. Mere end fire ud af ti blandt de fuldt beskæftigede betaler i dag 63 pct. i skat af den sidst tjente krone. Det sætter både den offentlige sektor og de private virksomheder under pres, at medarbejderne får så lidt ud af at lægge lidt flere timer i deres arbejde eller blive et ekstra år på arbejdsmarkedet. (Hjemmeside; Ny Alliance 1) De seneste års økonomiske vækst har ført til, at ca. 40 % af den danske arbejdsstyrke betaler topskat, derfor er det sandsynligt, at en stor del af denne gruppe vil øge deres arbejdsudbud. Dog er det muligt, at nogle individer vil udnytte denne ekstra indkomst en flad skat ville medføre, til at holde mere fri. Jf. Figur 7.a og 7.b, som viser problemstillingen omkring hvorledes folk vil agere i takt med en skattenedsættelse. I nogles tilfælde vil det være substitutionseffekten (Figur 7.a) der vil gøre sig gældende, og i andres vil det være indkomsteffekten (Figur 7.b). Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser stort set alle danske og internationale undersøgelser, at en lettelse af skatten på arbejdsindkomst giver en lille stigning i arbejdsudbudet, hvorfor substitutionseffekten er størst (Hjemmeside; business.dk 1). Indkomsteffekten gør sig også gældende ved Figur 5, hvor folk med en lav indkomst vil arbejde yderligere, hvorimod desto højere indkomst man har, desto mindre bliver 52

53 incitamentet til at arbejde, eftersom det giver en øget økonomisk gevinst ved en skattelettelse, hvis man prioriterer fritiden højere. Da det er individuelt, hvorledes folk vil agere ved en skattelettelse gør dette, det vanskeligt at finde en endegyldig sandhed på denne problemstilling. Spørgeskemaundersøgelser er med til, at vise hvilke tendenser der gør sig gældende. To af disse undersøgelser viser at 25 til 38 % er villige til, at øge deres arbejdsudbud ved en skattelettelse, svarende til op imod 1 million personer der vil arbejde yderligere (Business.dk 19. juli 2007) (Erhvervsbladet 11. oktober 2007). I forhold til de samlede skatteindtægter, ville der være et større skatteprovenu for staten, hvis det var de højest lønnede der arbejdede yderligere, eftersom deres indtægter er betydeligt højere end folk med en lavere marginalskat. Derudover er det som tidligere nævnt også denne gruppe, der ville have den største gevinst ved en skattenedsættelse. En tredje undersøgelse foretaget af Jørgen Goul Andersen påpeger i Ugebladet Mandag Morgen derimod, at de folk der ville være villige til, at øge deres arbejdsudbud vil blive modsvaret af et tilsvarende antal, der vil holde yderligere fri. Her er det indkomsteffekten der vil gøre sig gældende (Hjemmeside; business.dk 1). I Danmark er ca. 30 % af arbejdsstyrken ansat i den offentlige sektor og disse har en mere positiv holdning til at bevare den nuværende skattestruktur (Ibid). Et andet problem vedrørende folks lyst til at arbejde, er den såkaldte incitamentsproblematik, som Figur 8 illustrerer. Ifølge denne vil folk ikke være villige til at arbejde, hvis ikke deres indifferenskurve ligger over niveauet for deres overførselsindkomster. Der er derfor meget der kunne tyde på, at dagpenge og andre overførselsindkomster i Danmark er så høje, at det kan mindske lysten til, at arbejde for mange fuldt arbejdsduelige personer I Danmark arbejder halvdelen af befolkningen. Ud af 5,4 mio. indbyggere arbejder 2,7 mio. personer. Den anden halvdel af befolkningen er enten børn, ældre, ledige eller uden for arbejdsmarkedet. Knap er under uddannelse og på vej til at få et arbejdsliv. Godt én million er børn og knap er alderspensionister. Men over danskere er ledige eller uden for arbejdsmarkedet på efterløn, førtidspension eller lignende. (Hjemmeside; Ny Alliance 1) 53

54 Citatet viser at en stor del af den danske befolkning er på overførselsindkomster, og dermed er der et stort potentiale i, at inddrage disse personer i arbejdsstyrken. En løsning på dette kunne dermed være en nedsættelse af diverse overførselsindkomster, samtidigt med en lavere skat, ville kunne føre til en stigning i arbejdsudbuddet, da det vil kunne betale sig at arbejde. Som ovenstående viser er det svært, at vurdere de eksakte konsekvenser ved en indførelse af flad skat, ud fra substitutions- og indkomsteffekt-teorien, eftersom folks adfærd, i forhold til, hvor meget de ville være villige til, at enten øge eller sænke deres arbejdsudbud, ved en skattelettelse, er individuelle. Det vi dog kan se jf. nedenstående Tabel 1, er at danskernes gennemsnitlige arbejdstimer pr. beskæftigede er det sjette laveste i OECD-landene, med et gennemsnit på timer pr. år. Derudover viser tabellen også, at danskernes beskæftigelsesfrekvens er en af de højeste, derfor er der et stort potentiale i den danske arbejdsstyrke, hvis folk var villige til, at øge deres arbejdsudbud. Kritikere af dette, vil dog hævde at den høje beskæftigelsesfrekvens, som er et resultat af at mange par og ægtefæller begge er udearbejdende, gør det vanskeligere at øge arbejdstiden (Hjemmeside; CEPOS 2). Men hvis man f.eks. kigger på Island, som har en højere beskæftigelsesfrekvens, samt har ca. 200 arbejdstimer pr. beskæftigede mere end danskerne om året, kan man argumentere for, at en høj beskæftigelsesfrekvens ikke burde være en hindring for, at øge arbejdstiden. Man kan formode, at en af årsagerne til disse forskelle bunder i, at Islands øverste marginalskat på arbejde, er på ca. 39 % (Ibid). Ud fra dette kan vi altså konkludere, at der er et stort potentiale i den danske arbejdsstyrke til, at øge deres samlede arbejdstid pr. år. Hvis vi kom op på samme niveau som Island, svarende til ca. 200 flere arbejdstimer om året, pr. beskæftigede, vil dette øge arbejdsudbuddet med hvad der svarer til ca fuldtidsbeskæftigede (Ibid). Man kan argumentere for, at danskernes lave arbejdstid og høje marginalskat, ifølge substitutions- og indkomsteffekt-teorien, gør fritiden billig. Der burde derfor være incitament til, at øge sit arbejdsudbud(substitutionseffekten), ved en flad skat, da det ville gøre fritiden væsentligt dyrere. 54

55 (Ibid) 55

56 Prescott analyse Arbejdsudbuddet vil stige ved indførelse af en flad skattestruktur, da incitamentet til at arbejde vil forøges. I Prescott-analysen vil vi videre afprøve ovenstående hypotese, på baggrund af den viden vi har opnået i undersøgelsen af samme hypotese i substitutions- og indkomsteffekt-analysen. Vi tager dermed udgangspunkt i, at folk vil øge deres arbejdsudbud, ved en overgang til en flad skattestruktur. Som tidligere nævnt hævder Edward C. Prescott, at arbejdsudbuddet på det danske arbejdsmarked, vil kunne blive forøget med op til personer. Dette argumenterer han bl.a. for, ved at sammenligne skattetrykket i forhold til arbejdstimer. Her påstår han, at en af grundene til, at manglen på arbejdskraft er stor, er på grund af den høje marginalskat. Dette underbygges bl.a. af en figur fra en OECD-undersøgelse, der viser hvorledes en høj marginalskat hænger sammen med udbuddet af arbejdstimer pr. person. Her er de forskellige OECD-lande sammenlignet og man kan se at Danmark(Dnk), som er illustreret ved en rød prik, har en høj marginalskat samtidigt med at udbuddet af arbejdstimer er forholdsvist lavt. Derfor kan man, på baggrund af Prescotts model formode, at hvis den danske marginalskat blev sænket, så ville antallet af arbejdstimer også stige. 56

57 (Hjemmeside; CEPOS 1, Lundsgaard, overhead slide 4) Udover denne pointe, påpeger han derudover også, at den samlede mængde arbejdstid hver person har hvert år, er faldet drastisk siden 1970 erne i det vestlige Europa i forhold til USA i takt med, at skatterne er steget. I Danmark har man kunne observere de samme tendenser. Nedenstående figur viser den gennemsnitlige årlige arbejdstid og den gennemsnitlige årlige marginalskat for fuldtidsbeskæftigede imellem 1983 til

58 Gennemsnitlig årlig arbejdstid og gennemsnitlig årlig marginalskat for fuldtidsbeskæftigede << Arbejdstid Gennemsnitlig marginalskat >> (inverteret akse) Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet: Fordeling og Incitamenter 2004 og OECD Economic Survey Danmark Den blå kurve viser arbejdstiden, og den røde viser marginalskatten. Her er der en tydelig sammenhæng imellem skattetrykket og arbejdsudbuddet. Fra 1983 til 1996 stiger skatterne samtidigt med at arbejdstiden falder. Fra omkring 1996 blev topskatten sat ned af den daværende regering ledet af Poul Nyrup Rasmussen. I de otte år Danmark var styret af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, blev den øverste marginalskat sænket med 5.4 procentpoint (Hjemmeside; Dansk Politik 1). På figuren er dette også tydeligt, og man kan se effekten af denne skattelettelse på arbejdstimerne, som stiger i takt med at skatten bliver lavere. Derfor kan man formode, at denne historiske sammenhæng også ville kunne gøre sig gældende, hvis Danmark valgte at indføre flad skat for at øge arbejdsudbuddet. Alt dette er igen med til, at underbygge Prescotts pointer. Vi kan dog ikke udelukke, at der er andre underliggende strukturer, der har haft indflydelse på kurvens udfald. F.eks. kunne konjunkturudsving have påvirket dette. Netop den høje marginalskat gør, som tidligere nævnt, at mange arbejdstimer foregår uden for arbejdsmarkedet og som ikke er registreret i nedenstående figur, da disse ikke giver nogen skatteindtægt. Vicedirektør i Dansk Industri Tine Roed påpegede netop denne problemstilling ved dette års skattekonference. Hun brugte nedenstående figur til at illustrere dette. 58

59 Formel arbejdstid: Sort arbejdstid Gør-det-selv arbejdstid Husligt arbejde (Hjemmeside; CEPOS 3, Tine Roed) Som figuren viser bruger danskerne gennemsnitligt 21 timer om ugen på husligt arbejde, derudover bruges der ca. 3 timer på sort arbejde og 3 timers gør-det-selv arbejde. Derfor ville det give, som Prescott også påpeger, en langt højere produktivitet i samfundet, hvis nogle af disse timer brugt i hjemmet og lignende, i stedet blev benyttet på ens formelle arbejdsplads. Når man taler om at øge arbejdstiden på sin arbejdsplads, handler det derfor i højere grad om en omfordeling af ens samlede arbejdstid i løbet af ugen. Ud fra disse faktorer er der meget der kunne tyde på, at en overgang til en flad skattestruktur, vil være positivt for det samlede arbejdsudbud. Dog mangler Prescott, at tage højde for den skandinaviske velfærdsmodel i sine beregninger af det danske skattesystem, eftersom den ikke er direkte sammenlignelig med andre store nationer. De mange velfærdsydelser det offentlige udbyder, skal man også tage med i betragtning, når man snakker om den høje danske marginalskat. Hvilket Peter Birch Sørensen også påpegede under skattekonferencen

60 By assuming an implausibly high labour supply elasticity, the Prescott model exaggerates the welfare gain from a cut in marginal tax rates. In particular, the model does not fit the situation in Scandinavia where publicly provided family services offset some of the negative impact of taxes on labour supply (Hjemmeside; CEPOS 1 MP3-fil, Peter Birch Sørensen) Derfor er det yderligere relevant, at inddrage welfare/workfare teori, eftersom der er andre muligheder, hvor på man kan øge arbejdsudbuddet på det danske arbejdsmarked. Man kan bl.a. igennem arbejdsmarkedsreformer, effektivisere arbejdsstyrken yderligere og dermed være med til, at få danskere på overførselsindkomster tilbage på arbejdsmarkedet. 60

61 Fra welfare workfare analyse Overgangen fra welfare til workfare har indflydelse på arbejdsudbuddet og kan være med til at øge arbejdsstyrken. Den danske velfærdstatsmodel kan defineres som den socialdemokratiske- eller skandinaviske velfærdsmodel, idet den bygger på nogle socialdemokratiske principper om, at modarbejde social nød. Dette sker bl.a. gennem uddannelse, fordelingspolitik og ligestillingspolitik (Svane-Hansen, 2002; 418). De stærke sider ved denne model er, at den skaber en social tryghed ved, at bekæmpe den egentlige fattigdom. I Danmark opereres indenfor en fattigdomsgrænse nedsat af EU, hvor en borger defineres som fattig, hvis denne tjener under 60 % af medianen (Hjemmeside; redbarnet 1). Velfærdsstaten har til opgave at sørge for, at borgene i samfundet ikke falder udenfor denne grænse, hvilket bl.a. sker gennem overførselsindkomster. Gratis serviceydelser er ligeledes en udpræget del af den danske velfærdsstat. Sundhedsvæsen og uddannelse er derfor en ydelse som finansieres af skatten, dette medvirker ligeledes at ca. 30 % af alle beskæftigede i Danmark er ansat i den offentlige sektor. Meget tyder på at overgangen fra passiv forsørgelsesstat til aktiv aktiveringsstat vil fortsætte. Med en indførelse af flad skat, kan man dog argumentere for, at udviklingen vil rykke tættere på workfare, da folk ifølge denne teori vil øge deres arbejdstid og der vil blive sat øget fokus på, at få folk ud på arbejdsmarkedet. Dog er den danske velfærdsstat ikke præget af workfarestrategien i samme grad som den amerikanske, som Prescott har taget udgangspunkt i. Eksempelvis er work first-strategien ikke blevet implementeret på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedet står indtil videre overfor en række udfordringer. Manglen på arbejdskraft kan i sidste ende betyde prisstigninger og skabe flaskehalse på det danske arbejdsmarked, hvilket kan medføre inflation og lavkonjunktur, som kan resultere i en svækkelse af den danske velfærd. Der findes nogle arbejdsmarkedspolitiske målsætninger og udfordringer, som kan deles op i tre områder: kapacitet, kapabilitet og kvalitet (Madsen & Pedersen, 2003; 75). For 61

62 at disse tre områder kan virke optimalt, er det vigtigt, at de fungerer indenfor de velfærdsstatslige principper. Kapaciteten handler om at opretholde og udnytte den samlede arbejdskraft optimalt. Man skal altså finde en balance mellem kombinationen af en høj erhvervsfrekvens, en høj beskæftigelsesfrekvens, samt udbuddet af arbejdstimer pr. person (Ibid). Udfordringen ligger i hvorvidt det bliver muligt, at skabe en høj kapacitet, hvis udbuddet af arbejdskraft vil falde de kommende år bl.a. på grund af de faldende ungdomsårgange (jf. kapitel 5 om det danske arbejdsudbud) og efterspørgselspresset stiger. Derfor er det nødvendigt, at udvikle nogle politiske initiativer, som vil fremme udviklingen i kapaciteten. Prescott argumenterer for, at en indførelse af flad skat vil løse dette problem, da arbejdskraften vil blive tildelt nogle økonomiske incitamenter, der vil medføre en forøgelse af arbejdsudbuddet og dermed produktiviteten. Kapabiliteten er endnu et område i den danske arbejdsmarkedspolitik, som skal sigte på, at udvikle nogle relevante kompetenceområder for, at udruste arbejdsstyrken. Fleksibilitet, motivation og kompetencer er vigtigt for arbejdsstyrken, da disse faktorer samlet set fremmer udnyttelsen af kapaciteten på arbejdsmarkedet og skaber en øget konkurrence på det internationale marked. Som beskrevet i problemfeltet er det netop grundet anvendelsen af flexicurity-systemet, at Danmark er førende. Kvaliteten er en vigtig og afgørende faktor for, at sætte de to ovennævnte målsætninger i spil. Det handler om at give arbejdsstyrken de bedst mulige vilkår indenfor eksempelvis: løn(udvikling), arbejdsmiljø, sikkerhed for indkomst, øget ansvar og mulighed for medbestemmelse (Ibid; 77). Der er meget der kan tyde på, at den danske velfærdsstat er blevet en integreret del af danskernes bevidsthed, hvor serviceområder så som sygesikringsordninger, børnepasningsmuligheder og ældrepleje er en vigtig bestanddel af de velfærdsydelser, mange betragter som en borgerret. En anden rettighed, som bliver diskuteret er retten til sociale ydelser, f.eks. diverse overførselsindkomster. 62

63 Ser man på nedenstående, viser denne måling et billede af, hvorledes den offentlige forsørgelse er fordelt mellem danskere i den erhvervsaktive alder i de forløbende år. Den største andel af overførelsesindkomster går til folk på efterløn. Det samlede antal personer, ca , som er på passiv forsørgelse skaber et problem, for det danske arbejdsmarked, på et tidspunkt hvor der er mangel på arbejdskraft og derfor ville en aktivering af disse være en mulighed, hvorpå man kan øge arbejdsstyrken. Der er flere forskellige midler, der kan bruges til, at integrere disse personer på arbejdsmarkedet. Bl.a. kunne man skære i ydelser, f.eks. begrænse dagpengeperioden, hvor det i dag er muligt, at få dagpenge i op til 4 år. Derudover ville en fjernelse af efterlønnen også bidrage væsentligt til arbejdsudbuddet. I forbindelse med CEPOS skattekonference 2007, udtalte overvismand i Det Økonomiske Råd Peter Birch Sørensen følgende til Prescotts forslag om indførelse af flad skat i Danmark og dette alene, ville kunne løse de arbejdsudbudsmæssige problemer på det danske arbejdsmarked. High marginal tax rates are only part of the explanation for the relatively low labour supply in Europe. Generous benefit systems and other labour market institutions keeping people out of work are an important part of the story. (Hjemmeside; CEPOS 1, MP3 fil Peter Birch Sørensen) Peter Birch Sørensen påstår, at forklaringen på det lave arbejdsudbud, derfor ikke kun skal findes i de høje skatter, men også i andelen af danskere på overførselsindkomster og virksomheder, som holder folk udenfor arbejdsmarkedet. Debatten har drejet sig om, hvorvidt de sociale ydelser er så høje, at det for mange af modtagerne, knapt nok kan betale sig, at tage et arbejde, da den pågældende indkomst næsten vil være på lige fod med de tidligere modtaget overførelsesindkomster. En anden årsag CEPOS direktør Martin Ågerup peger på som en hindring for arbejdsmarkedet er mindstelønnen, som ligger på omkring 100 kr. pr. time. Det betyder at folk som ikke er i stand til, at producere hvad der svarer til 100 kr. i timen bliver udelukket fra arbejdsmarkedet. Han hævder derfor, at folk i denne situation burde have lov til, at øve sig på arbejdsmarkedet for en mindre løn (Hjemmeside; CEPOS 1). 63

64 En halv million raske danskere på passiv forsørgelse Helårsmodtagere i den erhvervsaktive alder personer personer Arbejdsløse Orlov Øvrig kontanthjælp mv Raske førtidspensionister Efterløn mv Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og Arbejdsdirektoratet samt DI-beregninger Nogle økonomer og politikere har hævdet, at den mest effektive måde, at få folk ud på arbejdsmarkedet eller få dem til at blive i længere tid, ville være at skære ned i det offentlige forsørgelsesydelser og på den måde tvinge folk ud på arbejdsmarkedet. Denne tendens er før blevet set i det amerikanske samfund, som håndterer forsørgelsessager efter work-first strategien (Madsen & Pedersen, 2003; 242). Spørgsmålet er om et skridt i denne retning i virkeligheden ikke kunne tolkes, som en svækkelse af velfærdsstatens principper. Undersøgelser har vist, at folk der typisk går på efterløn er lavtlønnede/lavtuddannede (Hjemmeside; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1). Kritikere af dette hævder derimod, at den bedste satsning på at mindske antallet af danskere på overførelsesindkomster, ville være en forbedring indenfor kvalitetsområdet (se overnævnte arbejdsmarkedspolitiske målsætninger) eksempelvis indenfor uddannelsesområdet, samt sundhedsområdet. Disse områder er vigtige elementer, som påvirker den økonomiske vækst. Ifølge en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2007 hævdes det, at borgere med en lang videregående uddannelser i gennemsnit er beskæftigede i 34 ½ år, hvorimod personer som kun har været igennem en grundskoleuddannelse kun er beskæftiget i 26 ½ (ibid). 64

65 Den anden mulighed for, at øge produktiviteten ville være indenfor sundhedsområdet. I september 2007 kunne man i Politiken læse, at der var godt og vel danskere på sygedagpenge og at antallet var steget med 17 procent på blot et enkelt år. (Hjemmeside; Politiken 1). Danskernes høje sygefravær medvirker til et ressourcetab i den offentlige sektor og er derfor vigtig at forbygge for, at øge arbejdsudbuddet. Work-first strategien kendetegner primært den amerikanske social- og arbejdsmarkedspolitik. Prescott hævder at grunden til at amerikanerne arbejder mere end europæerne, er fordi der findes et økonomisk incitament ud fra ideen om flad skat, som giver borgene flere penge mellem hænderne og motiverer dem til, at påtage sig mere arbejde. I forhold til work-first strategien som ligger vægt på, at få de ledige ud på arbejdsmarkedet igen ved, at skære i de sociale overførselsindkomster, kan man formode, at amerikanernes incitament til, at arbejde hænger sammen med, at folk føler sig nødsaget til, at påtage sig arbejde, da de får en mindre hjælp til, at forsørge sig selv. Prescott hævder, at folks incitament til, at arbejde yderligere vil øges, hvis de fik flere penge mellem hænderne jf. analyse om indkomst- og substitutionseffekt. Man kan gå et skridt videre og analysere, hvad der står bag borgernes økonomiske incitament for, at arbejde mere. For at nævne nogle grundlæggende forskelle, bygger den amerikanske velfærdspolitik på den forestilling, at velfærd er privat. Man betaler selv for sine sociale ydelser og der findes kun få lovfæstede rettigheder til lønmodtagere (Hjemmeside; DR 1). Som en sammenfatning på overstående analyse, kan man antage, at arbejdsudbuddet og de politiske initiativer er blevet påvirket af udviklingen fra welfare til workfare, på grund af de mange aktiveringstiltag, der er sket på arbejdsmarkedet. Dog er der fortsat uenighed om, hvorledes man skal øge arbejdsudbuddet og om dette vil ske på bekostning af velfærden, eller evt. få nogle social omkostninger med folk, som bliver tvunget ud på arbejdsmarkedet. Workfirst-strategien er en måde hvorpå man kan afhjælpe manglen på arbejdskraft og man kunne formode at det ville være lettere at gennemføre en sådan strategi, hvis man indførte en flad skattestruktur, eftersom der ville være et større incitament til at arbejde. 65

66 Brain drain og brain gain analyse Den høje marginalskat er en hindring for det danske erhvervsliv i bestræbelserne på at fastholde og tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft. Vi vil i følgende analyseafsnit søge, at belyse i hvilket omfang denne påstand har sin rigtighed, i et forsøg på videre, at nærme os en besvarelse af problemformuleringen. Brain drain samt brain gain anvendes som de to nøglebegreber, der henholdsvis beskriver fastholdelse af kvalificeret (højtuddannet) arbejdskraft (brain drain) samt tiltrækning af kvalificeret (højtuddannet) arbejdskraft (brain gain). Manglen på arbejdskraft på det danske arbejdsmarked, har i politiske fora skærpet fokus på hvilke tendenser i samfundet, som kan anses som en byrde for arbejdsudbudet, kvaliteten af dette, samt produktiviteten på arbejdsmarkedet. Der er som bekendt mange bud på dette emne; begreber som brain gain og brain drain dukker i denne sammenhæng gentagende gange op i de politiske debatter. Brain drain fremstilles i medierne som en udbredt tendens, der kan påvirke arbejdsmarkedet negativt. Denne tendens skyldes ifølge mange politikere, først og fremmest globaliseringens indvirkning på muligheden for øget mobilitet på bl.a. arbejdsmarkederne landene imellem. Det bliver derfor i langt højere grad muligt for den enkelte borger, i denne sammenhæng de højtuddannede, at til- og fravælge de forskellige landes arbejdsmarkeder, ud fra hvilke de kan opnå flest økonomiske goder. De høje marginalskatter i Danmark, som ofte rammer denne gruppe, kan derfor ses som en trussel for kvaliteten af det danske arbejdsudbud. Denne påstand har ledt til adskillige politiske tiltag, som skal forsøge, at fastholde de højtuddannede, samt tiltrække de udenlandske højtuddannede, som ligeledes fravælger Danmark grundet det høje skatteniveau, hvilket nedenstående citat fra Anders Fogh Rasmussen også viser: 66

67 "Vi ønsker en mærkbar sænkning af skatten på arbejdsindkomst. Det er regeringens opfattelse, at det endnu bedre skal kunne betale sig at arbejde. Det er bl.a. nødvendigt for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft og i det hele taget gøre det danske samfund robust over for de udfordringer, som en globaliseret verden stiller os overfor" (Hjemmeside; 180grader 1) Jørgen Goul Andersen er enig i, at marginalskatten påvirker arbejdsudbuddet. Han stiller sig derimod kritisk overfor hvorvidt marginalskatten, har en indflydelse på fastholdelse af arbejdskraft; Under alle omstændigheder er marginalskatten vigtigst, når man diskuterer arbejdsudbud. Derimod er marginalskatten irrelevant, når man diskuterer, om personer har en økonomisk tilskyndelse til at flytte udenlands. Det er en temmelig udbredt misforståelse, som man ofte støder på i den danske økonomisk-politiske debat. Men det afgørende for flyttebeslutningen er den samlede indkomst efter skat. (Politik og Økonomi, 2006; 31) Som det fremgår af citatet ovenfor, mener Jørgen Goul Andersen ikke, at en høj marginalskat er betydende for, hvorvidt folk fravælger Danmark, men derimod den disponible indkomst. Videre påstår han at Danmark, på dette område, kan ses som et af de mest fortrukne lande at bosætte sig i. Denne påstand har dog sine modifikationer. Hvorvidt det bedst kan betale sig, at være bosat i Danmark ud fra et nyttemaksimerende perspektiv, må i høj grad afhænge af civilstatus, samt hvorvidt der er børn i familien eller ej. Dette hænger sammen med, at det i det moderne samfund er almindeligt, at både kvinder og mænd er i arbejde. I Danmark eksisterer der en nogenlunde lige fordeling af kvinder og mænd som er højtuddannede. 1 Dermed kan det antages, at den individuelle beslutningsproces grunder i rationelle overvejelser omkring nettogevinsten for et eller flere familiemedlemmer overstiger tabet for andre familiemedlemmer, ved at flytte ud af landet. (Olsen, 2007; 20) 1 Ifølge SFI s egne beregninger som er foretaget ud fra Danmarks statistiks oplysninger, er ca. 60 % af de højtuddannede mænd. (Brain drain eller brain gain, 2007; 32) 67

68 Dette argument kan til dels understøttes med figuren nedenfor til venstre, her ses det at over halvdelen (godt og vel 60%) af de højtuddannede der udvandrer er enlige hvorimod omkring 40% er gift. De som i figuren beskrives som øvrige, dækker over de personer som i 2003, hvor tallene stammer fra, dels ud- og indvandrede samme år. (Olsen, 2007; 33) (Olsen, 2007; 33) (Olsen, 2007; 34) Den danske velfærdsstat prioriterer børnefamilier højt, hvilket ifølge Goul Andersen er et af de forhold, som betyder at højtuddannede, som grundet de oftest pressede arbejdstider, har behov for høj kvalitets børnepasning. Disse prioriteter kunne man derfor forestille sig vægtede højt i en beslutning, om hvor det bedst kunne betale sig, at bosætte sig, hvilket ville medføre at den danske velfærdsstat i mange tilfælde, ville prioriteres frem for en lavere beskatning (Økonomi og politik, 2006; 33). Spørgsmålet er hvorvidt en flad beskatning ville have indflydelse på brain gain samt brain drain. I forbindelse med tiltrækning af forskere argumenteres der for, at den høje 68