Slutrapport for Projekt Digital litteraturforsyning. Opsamling på undersøgelser og konklusion September 2016

Transkript

1 Slutrapport for Projekt Digital litteraturforsyning Opsamling på undersøgelser og konklusion September

2 Projektresumé Folkebibliotekernes deltagelse i undersøgelsen har været meget tilfredsstillende. 64 biblioteker har besvaret spørgeskemaet, og 10 biblioteker har deltaget i gruppeinterviews, så der har været et godt datagrundlag for projektet. Både i spørgeskemaundersøgelsen og interviewene har bibliotekerne tilkendegivet, at det er meget positivt, at der kommer fokus på problematikken vedrørende adgang til digital faglitteratur. Undersøgelsens resultater viser, at der er behov for en bedre formidling af de eksisterende muligheder for digital faglitteratur til folkebibliotekernes brugere, samt at de ansattes kompetencer og vidensniveau med fordel kan øges. Baggrund for projektet En stadig større del af materialebestanden på overbygningsområdet forefindes kun i digital form. De digitale overbygningsmaterialer er belagt med forskellige og ofte uigennemsigtige rettigheder i forbindelse med brug og kan som oftest ikke gøres til genstand for digitalt videreudlån til andre bibliotekers brugere. Samtidig ser vi en stigning i antallet af borgere, som vælger at videreuddanne sig efter endt grunduddannelse, fx som en del af en kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Disse borgere har ofte ikke nogen tæt tilknytning til en uddannelsesinstitution og anvender derfor ofte folkebiblioteket som indgangen til den faglitteratur, de har behov for i forbindelse med deres videreuddannelse, hvorfor de vil opleve problemer med at få adgang til den faglitteratur, der kun eksisterer i digital form. Projektets formål Der blev ansøgt om midler til en projektmodning med det formål at afdække problemets omfang og udlede anbefalinger til fremtidige handlinger. Målgruppe Den primære målgruppe var biblioteksansatte og borgere under videreuddannelse med løs tilknytning til uddannelsesinstitutionen. Den sekundære målgruppe var uddannelsesinstitutioner. Mål og succeskriterier Projektet skulle afdække: Hvilken slags faglitteratur er der tale om? Hvem vurderes at have behov for denne faglitteratur dvs. hvem og hvor mange er det et problem for? Hvor stor er kendskabsgraden blandt folkebibliotekernes ansatte til eksisterende muligheder for at give adgang til digital faglitteratur? I hvor høj grad anvendes og formidles de eksisterende muligheder af folkebibliotekerne og deres brugere? Hvad er barrierer for anvendelsen? 2

3 I projektet er der blev udarbejdet anbefalinger til følgende: Hvordan kan de eksisterende muligheder for at give adgang til digital faglitteratur gøres bedre? Hvordan kan de eksisterende muligheder for at give adgang til digital faglitteratur formidles bedre til både borgere og folkebibliotekernes medarbejdere? Hvordan kan de biblioteksansattes kompetencer og vidensniveau på området styrkes? Er det muligt at stille krav fremover, når der forhandles rettigheder i forbindelse med indkøb af digital faglitteratur? Metode Der blev udarbejdet et spørgeskema (bilag 1), der blev testet af personale på Herning Bibliotekerne inden udsendelsen. Spørgeskemaet blev udsendt tirsdag den 17. maj til alle landets biblioteker med svarfrist fredag den 31. maj, og det bestod af 15 spørgsmål, hvoraf 6 var åbne spørgsmål. Der blev i juni afholdt tre gruppeinterviews i Aarhus, Odense og Roskilde til supplement af spørgeskemaundersøgelsen, hvor de deltagende folkebiblioteker kunne uddybe svarene. Spørgerammen til interviewene var spørgeskemaundersøgelsen. For at berige dialogen under gruppeinterviewene skulle de deltagende biblioteker i ca. en måned inden interviewene have fokus på: Hvor mange henvendelser vedr. digital faglitteratur de får fra deres brugere? Hvem brugerne er? Hvilken digital faglitteratur er der behov for? Deltagerne i gruppeinterview var repræsentativt sammensat: Herning Bibliotekerne Odder Bibliotek Randers Bibliotek Skive Bibliotek Fredericia Bibliotek Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne Faaborg Midtfyns Bibliotekerne Odense Bibliotekerne Roskilde Bibliotekerne Vordingborg Bibliotekerne Et samlet referat fra de tre gruppeinterviews blev udsendt til deltagerne, hvor de kunne kommentere om referatet var fyldestgørende nok, samt endnu engang fik mulighed for at komme med forslag til digital faglitteratur, som folkebibliotekerne burde have adgang til. 3

4 Data fra spørgeskemaundersøgelsen (bilag 2) og gruppeinterviewene (bilag 3) blev behandlet i juli, og herefter diskuteret af projektgruppen i august, hvorefter anbefalingerne til fremtidige handlinger blev udarbejdet. Organisering Projektmodningen var et samarbejde mellem Herning Bibliotekerne og Statsbiblioteket. Styregruppe Sara Jørgensen, Herning Bibliotekerne Erik Hofmeister, Statsbiblioteket Projektgruppe Grete Halling, Herning Bibliotekerne Hanne Johansen, Statsbiblioteket Else Refstrup, Statsbiblioteket Vibeke Nielsen, Statsbiblioteket (projektleder) Aktiviteter i projektet Projektperiode 1. marts 1. oktober 2016 Marts Nedsættelse af styre- og projektgruppe samt første afklarende møde med deltagelse af alle projektdeltagere 10 folkebiblioteker blev udvalgt til de kvalitative interviews April Bibliotekerne til de kvalitative interviews blev kontaktet og datoer for interviews aftalt Udarbejdelse af spørgeskema til folkebibliotekerne Information om den kommende undersøgelse på centralbibliotek.dk og i Statsbibliotekets nyhedsbrev. Maj Spørgeskemaet blev udsendt til bibliotekschefer den 17. maj med svarfrist den 31. maj Juni Der blev afholdt tre gruppeinterviews i Aarhus, Odense og Roskilde Juli Dataanalyse August Undersøgelsens resultater blev udsendt til kommentering i projektgruppen Møde for alle projektdeltagere vedr. resultaterne og udarbejdelse af anbefalinger til fremtidige handlinger September Udarbejdelse af slutrapport Oktober Afrapportering til Slots- og Kulturstyrelsen 4

5 Projektets resultater Beskrivelsen af undersøgelsens resultater er opdelt i behov, kendskab og formidling. Behov Langt hovedparten af bibliotekerne i spørgeskemaundersøgelsen - 83% - oplever et behov for adgang til digital faglitteratur. I interviewene var bibliotekerne enige og supplerede med, at brugerne spørger ikke direkte efter digitalt materiale, men efter materialer om et bestemt emne. Behovet er også styret af, hvor synlige de digitale materialer er for brugerne. Et bibliotek fortalte, at tidligere var digitale materialer synlige i bibliotekssystemet, men efter overgang til nyt bibliotekssystem og brønden, hvor digital materialer ikke er synlig på samme måde, så har man ikke oplevet samme behov for digitale materialer. Langt den største målgruppe for folkebibliotekerne er studerende med 48%, som det kan ses af nedenstående diagram. Målgruppe Studerende Almindelige borgere Fremmedsprogede Ingen Fagfolk Borgere på efteruddannelse Slægtsforskere 63% af bibliotekerne har i spørgeskemaundersøgelsen svaret, at deres bibliotek oplever henvendelser, hvor der er behov for digital faglitteratur en gang eller flere gange om ugen, hvilket også blev bekræftet i interviewene. Det blev tilkendegivet, at der er behov for digital faglitteratur om mange forskellige emner. Den største efterspørgsel er om emnerne; sygepleje, sundhed, pædagogik, historie, samfund og naturvidenskab. Behovet styres meget af, hvilke uddannelser der findes lokalt. Det er meget forskelligt, hvad bibliotekerne har svaret til hvilket niveau, der er behov for. Det afhænger også af lokalsamfundet, og bl.a. af hvilke uddannelsesinstitutioner der findes. Det er i høj grad studerende, der efterspørger digital faglitteratur. De fleste biblioteker oplever behov for både dansk og engelsk digital faglitteratur. Bibliotekerne har entydigt svaret ja til, at der bestilles fysisk faglitteratur, hvis borgernes behov for faglitteratur ikke kan dækkes på grund af manglende adgang til digital faglitteratur. Dette stemmer meget godt overens med, at borgerne efterspørger faglitteratur om et bestemt emne og ikke materialets form. 5

6 I spørgeskemaundersøgelsen oplever 33% behov for digital faglitteratur som ikke kan dækkes mindst en gang om ugen. Det samme var gældende for de interviewede biblioteker, der angav flere årsager hertil f.eks., at det er materialer med campusadgang på lokale uddannelsesinstitutioner, døde links til netpublikationer i bibliotek.dk og materialer til benyttelse på f.eks. SB og KB. Der var desuden en god diskussion under interviewene om, hvordan man definerer digital faglitteratur. Definitionen af digital faglitteratur er lidt uklar. Det er et spørgsmål om, det er alt digitalt eller kun licensbelagt osv. Der mangler faktisk en definition af begrebet, så det kan have påvirket undersøgelsens resultater lidt, da respondenternes udgangspunkt kan være lidt forskelligt. Kendskab Der er i spørgeskemaundersøgelsen spurgt til kendskabet til forskellige digitale services, og de interviewede biblioteker gjorde opmærksom på, at kendskab ikke er det samme som brug. For at kunne formidle en service til brugerne er det nødvendigt, at de biblioteksansatte kender servicen igennem brug. De biblioteksansattes faglighed gør, at de fleste ikke ønsker at virke som amatører, når de vejleder brugerne, så et stort kendskab til de forskellige services er nødvendig for at kunne formidle servicen videre til brugerne. Generelt var reaktionen i gruppeinterviewene, at besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen omkring kendskab lyder meget højt i forhold til, hvad der opleves i hverdagen. Der er stor forskel på, hvem der arbejder med emnerne, og derfor er det heller ikke alle på bibliotekerne, som kan forventes at vide noget om det. Det vurderes i spørgeskemaundersøgelsen om de ansattes kendskab: 60% har et stort kendskab eller derover til eksisterende muligheder for at give afgang til egne e-ressourcer på bibliotekerne. 56% har et meget stort eller stort kendskab til Digital artikelservice. Det betyder samtidig, at det vurderes, at 44% af de ansatte har et kendskab på middel og derunder. 64% har et kendskab på middel og derunder til servicen Videnskabelige artikler, og kun 36% har et meget stort eller stort kendskab hertil. 84% har et kendskab på middel og derunder til muligheden for at borgerne kan blive oprettet som brugere på Statsbiblioteket, og derved få adgang til digital faglitteratur ved fremmøde. 63% har et kendskab på middel og derunder til at borgere, der er studerende ved en uddannelsesinstitution derved kan få campus-adgang til digital faglitteratur. Det vurderes i interviewene, at der blandt biblioteksansatte er stort kendskab til egne e-ressourcer. Kendskabet til Digital artikelservice er også højt, mens kendskabet til Videnskabelige artikler er lidt mindre, og enkelte biblioteker kendte ikke servicen. Kendskabet til muligheden for at folkebibliotekernes brugere bliver oprettet som brugere på Statsbiblioteket og andre universitetsbiblioteker er ikke så højt, og for nogle folkebiblioteker virker det heller ikke så relevant, da afstand betyder noget. Kendskabet til hvad der er campus-adgang til for studerende på lokale uddannelser varierer meget, og afhænger af folkebibliotekets samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner. Generelt er kendskabet ikke særligt stort, og der mangler gennemsigtighed på tværs i forhold til uddannelsesbibliotekernes tilbud. 6

7 Undersøgelsen har afdækket, at der er et generelt behov for at forbedre de ansattes kendskab til digital faglitteratur. Der blev endvidere i interviewene også diskuteret services som Mediestream og kopier af dele af en digital kilde. Mediestream indeholder radio- og TV-udsendelser, reklamefilm fra TV og biografer samt danske aviser. Det er her muligt at søge i oplysninger i de enkelte udsendelser, der kan ses på Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek eller Det Danske Filminstitut. Der er online adgang til aviser fra før 1917, og de nyere aviser kan man ses på Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek eller Det Danske Filminstitut. Mediestream kan bruges af folkebibliotekerne til verifikation. Der ønskes blandt de interviewede biblioteker et større kendskab til Mediestream også med henblik på verificeringsdelen samt bedre adgang. Men det må ikke være dyrt, da behovet ikke opleves som særligt stort. Statsbibliotekets nuværende licensaftaler giver mulighed for at kopiere fra få sider op til flere kapitler i digitale kilder. Det er ikke noget, der kommer forespørgsler på, da dele af digitale kilder ikke pt. er synlige og søgbare. Der var under interviewene stor interesse for, at borgerne kunne få adgang til kopier af dele af digitale kilder, men det vil kræve, at servicen bliver synlig og søgbar i en eller anden form, samt igen at det ikke bliver for dyrt. I spørgeskemaundersøgelsen angiver 59%, at mulighederne for at få adgang til digital faglitteratur fra Statsbiblioteket ikke er synlig nok. Der var også i interviewene enighed om, at der er plads til forbedringer generelt på forskningsbibliotekernes hjemmesider, hvad angår oplysninger om, hvad der er adgang til og hvordan. Det er også ønskeligt med mere klare, entydige og forståelige svar fra forskningsbibliotekerne i Netpunkt og bibliotek.dk. Interviewbibliotekerne synes også, at det er for svært at blive bruger i bibliotek.dk. Alle burde have en og kun en adgang til alle bibliotekssystemer f.eks. NemID eller tilsvarende. En profil i det lokale bibliotek burde være en indgang til alt også bibliotek.dk. Er det din vurdering, at der er borgere, der har behov for digital faglitteratur, men ikke kender til mulighederne for at få adgang? 95% af bibliotekerne i spørgeskemaundersøgelsen vurderer, at der er borgere, som har behov for digital faglitteratur, men de kender ikke til mulighederne for at få adgang, hvilket blev bekræftet i interviewene. Der er altså behov for en bedre formidling af mulighederne for digital faglitteratur til borgerne. 7

8 Idéer til styrkelse af biblioteksansattes kompetencer og vidensniveau Sidemandsoplæring Læringsfilm/videoer National kampagne Ambassadører/kontaktpersoner Samle alt information på en platform Undervisning/kurser/temadage/workshop E-kurser/webinar/23 ting/lær amok Guide/faktaark/ PR/nyhedsbreve Bedre information på Statsbibliotekets hjemmeside En del biblioteker mener i spørgeskemaundersøgelsen, at man skal kombinere flere tiltag for at styrke kompetencer og vidensniveau blandt de ansatte. Rigtig mange har svaret, at kompetencerne kan styrkes med sidemandoplæring (32%), undervisning/kurser/temadag (24%) og e-kurser/webinar/23 ting/lær amok (17%). I interviewene kom der nedenstående forslag til at forbedre de biblioteksansattes kompetencer og vidensniveau på området, der passer meget godt med spørgeskemaundersøgelsen: Sidemandsoplæring Webinar/workshops/23 ting Video med vejledning på Netpunkt her kommer alle biblioteksmedarbejdere. Ambassadørnetværket Statsbiblioteket skal være medlem og deltage i temadage Mere viden om licenser og rettigheder, som er et af folkebibliotekernes største problemer Der var enighed om, at der hele tiden skal være fokus på videndeling om digital faglitteratur, da det let bliver glemt i en travl hverdag. Det blev også diskuteret om, det kunne være en god ide med en kontaktperson på alle biblioteker, men der var enighed om, at det var vanskeligt at realisere og vedligeholdelse. Formidling Et overbevisende flertal på 94% mener i spørgeskemaundersøgelsen, at formidlingen af de eksisterende muligheder for adgang til digital faglitteratur skal forbedres, hvilket de interviewede biblioteker tilsluttede sig. Kun 16% af bibliotekerne i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at de i meget høj eller høj grad anvender og formidler de eksisterende muligheder for digital faglitteratur, hvilket betyder, at anvendelse og formidling i høj grad kan forbedres. Nogle af interviewbiblioteker har planer om at nøjes med færre egne ressourcer, fordi det er svært at gøre opmærksom på alle de forskellige muligheder. Det kræver, der hele tiden reklameres for at få 8

9 brugerne til at benytte de forskellige services, så nogle services benyttes ikke nok. Det er ofte brugere hjemme fra, der bestiller digitalt materiale, og derfor kan det være svært at formidle de forskellige services. Forslag til bedre formidling Webbanner på relevante hjemmesider/sociale medier Forbedring af Statsbibliotekets hjemmeside Biblioteks.dk - login og information Tydeligere adgang DDB PR i det fysiske bibliotek/flyers/infoskærme Netværk/ambassadører National kampagne/professionel PR Direkte formidling til brugerne Større kendskab blandt bibliotekspersonale Videoer og annoncer PR på bibliotekernes hjemmesider Vejledninger I spørgeskemaundersøgelsen har flest biblioteker tilkendegivet at formidlingen kan gøres bedre med PR på bibliotekernes hjemmesider (21%), men også en national kampagne (15%) og større kendskab blandt de ansatte på bibliotekerne (13%) er der mange der finder relevant. I interviewene kom bibliotekerne også med forskellige bud på, hvordan formidlingen kan gøres bedre, og det stemmer meget godt overens med spørgeskemaundersøgelsens resultater: Gennem en stærk indsats med øget viden blandt personalet, da kendskab blandt de ansatte betyder rigtig meget Ved en bedre udnyttelse af Bibliotek.dk hjemmesiden og de øvrige forskningsbibliotekers hjemmesider Flere kurser til medarbejderne Flere tydelige og forståelige reklamer på hjemmesiderne Den gode historie skal fortælles til brugerne Rette tid og sted er vigtigt, hvilket kræver kendskab til målgruppens behov, da man ellers skyder med spredehagl Kampagner, infoskærme m.v. Facebook og andre sociale medier 63% af bibliotekerne mener i spørgeskemaundersøgelsen, at selv hvis kendskab og formidling var optimal, så vil de have problemer med at forsyne borgerne med digital faglitteratur, da mange digitale materialer er licensbelagt uden mulighed for interurban udlån. Interviewbibliotekerne var helt enige i, at de licensbelagte materialer bliver en af folkebibliotekernes store udfordringer i fremtiden. Bibliotekerne fik mulighed for at komme med kommentarer som afslutning på spørgeskemaundersøgelsen. 9

10 Flere har tilkendegivet, at de reelt ikke ved hvor stor behovet for digital faglitteratur er, og at det kunne være en idé med en brugerundersøgelse. Mange folkebiblioteker oplever det som et stort og stigende problem, at det ikke er muligt at få adgang til digitale materialer. Flere har tilkendegivet et ønske om centrale løsninger og nationale licenser. Flere er også glade for, at der er fokus på problematikken med denne undersøgelse. Afslutningsvis var tilbagemeldingen, at generelt er det positivt, der kommer fokus på området, og der må meget gerne lave en fælles løsning. Konklusion/anbefalinger til fremtidige handlinger Undersøgelsen har meget klart vist, at folkebibliotekerne oplever behov for digital faglitteratur i dagligdagen, hvilket 83% har svaret i spørgeskemaundersøgelse, og gruppeinterviewene bekræfter dette behov. Samtidig fremgår det også af undersøgelsen at det er vurderingen blandt bibliotekerne, at behovet potentielt er endnu større. Af undersøgelsen fremgår det, at 95 % mener, at der er borgere, som har behov for digital faglitteratur, men ikke kender mulighederne for at få adgang. Der er peget på mange forskellige eksempler på digital faglitteratur, som efterspørges og der er også tale om en bred målgruppe, som både omfatter studerende på forskellige niveauer og privatpersoner. Der er ikke noget entydigt billede, når det gælder hvilken slags faglitteratur eller hvilken målgruppe, der efterspørger det. Det er meget bredt og varieret. Det afhænger fx meget af hvilke uddannelsesinstitutioner, der findes i et område. Brugernes efterspørgsel efter digital faglitteratur er også styret af, hvor synlig muligheden er, samt vejledningen. Undersøgelsens resultater viser, at alle de eksisterende muligheder for at få adgang ikke udnyttes fuldt ud. Der er behov for bedre formidling af, hvordan de eksisterende muligheder kan anvendes, hvem der kan få adgang mv. Samtidig er der også brug for at styrke den viden om mulighederne som de ansatte på bibliotekerne har. Digital faglitteratur er et komplekst og meget foranderligt område, som det kræver ressourcer at sætte sig ind i. Det er også et område med mange aktører, samarbejdsflader og målgrupper, så hvis brugeren skal vejledes om den optimale måde at få adgang til flest mulige digitale ressourcer, så kræver det et stort kendskab hos de ansatte. Overblikket over mulighederne inden for de nuværende rammer er derfor en klar barriere i dag. Der er brug for en vifte af initiativer, som også omfatter kompetenceudvikling og formidling for at kunne imødekomme behovet bedre. Da undersøgelsen viser, at der ikke er tale om en afgrænset, entydig målgruppe eller efterspørgsel, så er de ansatte på bibliotekerne, som møder brugerne i hverdagen, nøglepersonerne i den sammenhæng. Det er ikke muligt at kommunikere direkte til den brede og uhomogene brugergruppe, hvor løsningsmulighederne er så forskellige. Men ved at fokusere på at styrke information, formidling og kendskab hos de ansatte på bibliotekerne vil det være muligt at dække behovet bedre. Der var ikke en klar anbefaling til en bestemt form for formidling eller kompetenceudvikling. Undersøgelsen tyder på at en kombination af flere initiativer vil være bedst. 10

11 Undersøgelsen har også vist, at det er et område, som har stor fokus hos de ansatte, Mange folkebiblioteker oplever det som et stort og stigende problem, at det ikke er muligt at få adgang til disse digitale materialer og det forventes at problemet vil stige fremadrettet. På baggrund af den nuværende undersøgelse er det muligt at konstatere, at der er et behov, men hvis der på lang sigt skal forhandles bedre rettigheder i forbindelse med indkøb af digital faglitteratur, så kræver det en mere grundig brugerundersøgelse, som omfatter afklaring vedrørende konkrete databaser, betalingsmodeller og betalingsvilje. Bilag: 1. Spørgeskema 2. Resultat af spørgeskemaundersøgelse 3. Referat fra gruppeinterviews med 10 folkebiblioteker 11