/ et godt bud om resultater og muligheder med MST i Danmark

Transkript

1 ADRESSE Edisonvej 18, Odense C TELEFON MAIL servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk WEB / et godt bud om resultater og muligheder med MST i Danmark

2 Ko Op ll Oe vf eo lns e r I N D H O L D / kolofon / servicestyrelsen indhold Et godt bud Om resultater og muligheder med MST i Danmark 05 Forord Velfærdsminister og Minister for Ligestilling, Karen Jespersen Udgivet AF Servicestyrelsen i samarbejde med journalist Steen Kabel 06 Et helt nyt og bedre liv Interview med moderen Dorthe og sønnen Peter GRAFISK TILRETTELÆGGELSE Designkolonien / designkolonien.dk 11 MST s grundlag Præsentation af metoden bag MST 02 FOTOGRAF Tia Borgsmidt ISBN Elektronisk ISBN For yderligere oplysninger kontakt Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1., 5000 Odense C Tlf Mail servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk Web Februar MST s resultater Resultatevaluering Interview med konsulent Morten Greve, Region Midtjylland Kvalitativ evaluering Interview med seniorforsker Steen Bengtsson, Socialforskningsinstituttet MST s organisation MST Danmark De lokale organisationer Vil du vide mere? Links til hjemmesider Kontakt til MST Danmark modelfoto

3 F O R O R D / forord De mest sårbare børn og unge i vores samfund har krav på en hjælp og støtte, der virker. Det gælder også de tilbud, som vi fra samfundets side tilbyder teenagefamilier med børn midt i alvorlige og ofte uoverskuelige problemer som kriminalitet, stoffer eller udadreagerende adfærd. Jeg tillægger det derfor stor betydning, at vi arbejder målrettet med evidens- og vidensbaserede metoder i indsatsen for udsatte børn og unge. Et bud på en sådan metode er Multisystemisk Terapi (MST), der handler om at genfinde forældrerollen, når det hele går op i en spids med ofte store problemer for den unge og familien. I MST er forældrene og de nære netværk helt centrale deltagere i et behandlingsforløb, der på systematisk vis og med klare målsætninger foregår i den unges eget miljø. På den måde kan forældrene i samarbejde med deres barn udvikle, tackle og fastholde nye praksisformer for deres rolle og ansvar som forældre. MST er et af flere tilbud i den vifte af forældreprogrammer, som Servicestyrelsen under Velfærdsministeriet arbejder med sammen med en række danske kommuner og på baggrund af erfaringer fra udlandet. Et fællestræk for forældreprogrammerne og med dem MST er en grundigt beskrevet metode, en løbende indsamling af behandlingsdata og en vedvarende uddannelse og supervision af de faglige medarbejdere. Tilsammen styrker disse fællestræk vores muligheder for at arbejde evidensbaseret på børne- og ungeområdet. Jeg er derfor glad for at se, at en række kommuner allerede er i fuld gang med at arbejde målrettet med forældreprogrammer herunder MST og derved bidrager til at udvikle indsatsen for socialt udsatte børn i en mere evidens- og videnbaseret retning. Den indsats vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak for. Jeg håber, at denne pjece kan bidrage til at styrke dette fokus og være til inspiration for andre kommuner. God læselyst! Karen Jespersen Velfærdsminister og Minister for Ligestilling 05

4 o p l e v e l s e r o p l e v e l s e r / et helt nyt og bedre liv 06 Da den almindelige og velfungerende familie skulle starte på et MST forløb, var både forældrene og sønnen skeptiske, fordi alt var kaos omkring dem. Men det endte med, at de alle fik et helt nyt og bedre liv. Interview med moderen Dorthe og sønnen Peter, 18 år. Alt var kaos. Total kaos Peter gjorde lige, hvad der passede ham. Han var ligeglad med, hvad forældrene sagde. Han pjækkede fra skole. Drak alt for meget også på hverdage. Fik en kedelig omgangskreds, hvor han blev indblandet i både vold og kriminalitet. På det tidspunkt var Peter 15 år. Og gik i 8. klasse. Men lærerne kunne heller ikke styre ham, så han blev nødt til at flytte skole. Her gik det meget godt i otte uger. Så var han tilbage i den gamle gænge igen. Uholdbar situation Det var fuldstændig uholdbart. Familien var ved at gå i opløsning, og Peter havde det rigtig dårligt. Men vi var simpelthen ikke i stand til at gøre noget ved det længere, siger Dorthe og fortsætter: Jeg er selv uddannet pædagog, men jeg havde svært ved at sætte de nødvendige rammer op for Peter. Jeg mente, at vi måtte kunne snakke om det i stedet for sådan en kæft, trit og retning opdragelse. Men jeg måtte jo erkende, at det ikke har virket. Tværtimod. Nej. Og det var nok fordi, der ikke var nogle konsekvenser af de ting, jeg gjorde. Selv om jeg fik at vide, at jeg skulle være hjemme kl. 10 om aftenen, kom jeg bare, når det passede mig. Og det skete der ikke noget ved, så det var fedt nok for mig, siger Peter. Men selv om det var fedt, kunne Peter godt mærke, at han var på vej ud i noget skidt. Jeg skændtes med mine forældre hele tiden. Jeg gik bare hjemmefra og drak for at glemme det. Jeg syntes, de var åndssvage, og jeg var total ligeglad med dem. Men alligevel havde jeg det jo helt ad helvede til, erkender Peter. Gik helt galt I sommerferien mellem 8. og 9. klasse gik det helt galt for Peter. Han blev først taget i et knallerttyveri og senere blev han involveret i en alvorlig voldssag, hvor han var med til at overfalde en anden sammen med fire kammerater. Og det fik forældrene til at kaste håndklædet i ringen. Vi kunne ikke mere. Vi var egentlig mest indstillet på, at Peter skulle anbringes uden for hjemmet, fordi vi slet ikke kunne komme i kontakt med ham. Derfor henvendte vi os til kommunen for at få hjælp. Men det var ikke nogen nem opgave, pointerer Dorthe. Familien fik i første omgang at vide, at de er en ganske almindelig og velfungerende familie. Og Peter var en ung mand, som bare reagerede lidt voldsomt på sin pubertet, men det ville nok gå over. Så der var ikke meget hjælp at hente i første omgang. Det blev jeg meget overrasket over, fordi vi selv havde den oplevelse, at familien var ved at blive fuldstændig splittet ad. Derfor blev jeg også ved med at presse på for at få nogen ansvarlige ledere i kommunen til at forstå, at vi virkelig havde brug for hjælp. Jeg var helt desperat til sidst, siger moren og fortsætter: Det forstod de heldigvis efterhånden, og efter mange tovtrækkerier endte det med, at vi fik tilbudt et MST forløb. Og det blev familiens redning. Skeptisk fra starten af Dorthe erkender, at hun var skeptisk fra starten af. Hun kendte lidt til MST i forvejen, så hun var slet ikke sikker på, at det var det rette tilbud. Men jeg ville jo helst beholde Peter herhjemme, så jeg tænkte, at det var et forsøg værd at prøve det. Så jeg valgte at være positiv fra starten af, pointerer hun og fortsætter: Jeg blev også positiv overrasket, da terapeuten kom hjem til os første gang. Hun var meget sød og forstående. Hun kom tre til fire gange om ugen i begyndelsen. Det var dejligt, at der var så tæt opfølgning på forløbet. Og så var hun rigtig god til at rose os. Det var lige det, vi havde brug for, fordi vi var virkelig langt ude som forældre. Så vi fik hurtigt en fornemmelse af, at det kunne flytte noget. I begyndelsen havde Dorthe svært ved at kapere grundtankerne om belønning og konsekvens som opdragelsesmetode. 07

5 o p l e v e l s e r o p l e v e l s e r 08 Jeg følte, at det var sådan en gang hundetræning, hvor Peter fik en godbid, hvis han gjorde, som han skulle. Og ellers blev han afstraffet. Med min baggrund som pædagog havde jeg svært ved at acceptere den metode, men jeg kunne ret hurtigt se, at det virkede, pointerer hun. Sæt husregler Forældrene havde misforstået konceptet lidt. Så i stedet for at formulere nogle få regler ad gangen, lavede de et helt sæt nye husregler, som de præsenterede Peter for. De indeholdt både de belønninger, han ville få, hvis han overholdte aftalerne og de konsekvenser, der ville følge, hvis han ikke overholdte dem. Vi startede med at få styr på reglerne for sengetider, at spille højt musik på værelset og hjælpe til med at tage ud af bordet efter aftensmaden. Altså nogle helt konkrete ting, som er nødvendige for, at hele familien kan fungere i hverdagen. Men Peter var rigtig rasende i starten. Han var stiktosset over, at reglerne ikke længere var til diskussion. Vi sagde, at vi godt kunne forstå, at han var gal, men det var der ikke noget at gøre ved, for sådan ville det altså blive fremover, siger Dorthe og fortsætter: Jeg kunne mærke, at det var godt for mig at stå fast, selv om jeg mange gange havde lyst til at begynde at diskutere reglerne med Peter. Men jeg gjorde det ikke, og det var vigtigt for det videre forløb. I den periode opstod der episoder, hvor forældrene blev nødt til at ringe efter terapeuten. På et tidspunkt var Peter og hans far bogstaveligt talt ved at komme op at slås, fordi drengen ikke ville skrue ned for musikken. Der var det en stor tryghed for dem, at de kunne ringe efter terapeuten døgnet rundt. Og hun rykkede straks ud og fik dæmpet gemytterne. Belønninger og konsekvenser Tidligere havde forældrene bare givet Peter penge eller ting, når han behøvede det. Men den ordning blev inddraget og erstattet med aftaler om, at han fik nogle ting, når han havde overholdt aftalerne. Han fik eksempelvis en pakke smøger om dagen for at gå i skole. Han fik lommepenge hver fredag, hvis han havde overholdt aftalerne om at komme hjem om aftenen i løbet af ugen og holdt orden på sit værelse. Overholdt han ikke aftalerne, medførte det konsekvenser. Hvis han for eksempel truede nogle af forældrene, måtte han ikke gå ud de næste to aftener. Hvis han stak af hjemmefra, kontaktede forældrene politiet og lukkede hans telefon. Hvis han spillede for højt musik, fjernede forældrene hans musikanlæg i nogle dage. Selv om jeg var meget skeptisk over for denne tankegang, må jeg erkende, at det virkede. Der gik lidt tid, før det gik op for Peter, at vi mente det alvorligt. Men vi var meget konsekvente, og det var helt afgørende for succesen, understreger Dorthe. Men Dorthes skepsis var intet imod, hvad Peter følte. Jeg var med til det første møde, og jeg syntes, at det var langt ude. Jeg var jo slet ikke vant til, at der var nogle konsekvenser af mine handlinger, så det kunne de godt glemme alt om. Det var jeg da total ligeglad med, siger Peter og tilføjer: Men jeg kom heldigvis på andre tanker. Positiv udvikling Dorthe var meget overrasket over, hvor hurtigt forandringerne begyndte at indfinde sig. Lidt i starten men efterhånden mere og mere. Peter begyndte pludselig at passe sin skole. Han holdt op med at råbe efter mig og true mig, som han tidligere havde gjort. Og efterhånden begyndte han at indrette sig efter reglerne, og det betød, at vi begyndte at kunne have et normalt samvær. Vi kunne snakke om tingene, og han begyndte at forstå, at det også var bedre for ham og hans liv. Det var dejligt, siger Dorthe. Peter oplevede også, at hans liv tog en drejning, som har haft helt afgørende betydning for, hvordan han har det i dag. Jeg ændrede helt adfærd. Jeg holdt op med at gå sammen med de rødder, som jeg tidligere havde lavet en masse kriminalitet med. Jeg holdt op med at stjæle. Jeg fik også lyst til at gå i skole igen, så jeg startede i en specialklasse, men blev hurtigt flyttet over i en normal 8. klasse. Det var rigtig godt, siger Peter og fortsætter: 09

6 o p l e v e l s e r F A G L I G H E D / MST s grundlag 10 Jeg var alligevel ved at blive træt af at gå i skole på et tidspunkt, men så fik jeg et stort tilskud til en scooter i belønning, hvis jeg holdt ud. Og det hjalp. Et helt nyt liv Både forældre og Peter er glade for, at de fik tilbudt et MST forløb. Dorthe er overbevist om, at Peter var blevet fjernet fra hjemmet, hvis de ikke havde været igennem det. I dag er Peter i lære som tømrer, og han har det bedre end nogen sinde sammen med sine forældre. Før i tiden var jeg fuldstændig ligeglad med, hvordan min opførsel påvirkede mine forældre. De var bare åndssvage. Nu påvirker det mig meget, hvis jeg siger eller gør noget, der gør dem kede af det. Så det prøver jeg virkelig at lade være med, siger Peter. Ja. Det er helt fantastisk, at jeg har fået min søn tilbage. Vi har stadig reglerne, og der er stadig de samme konsekvenser, men vi bruger dem stort set aldrig mere. Vi har alle sammen fået et helt nyt og bedre liv, siger Dorthe afslutningsvis. MST er et behandlingstilbud til unge mellem 12 og 17 år, der har alvorlige adfærdsproblemer. Der kan være tale om pjækkeri fra skole, kriminalitet, misbrug, aggressivitet, trusler eller lignende uhensigtsmæssig adfærd. Som ordet multisystemisk antyder, er det behandlingsmetodens udgangspunkt, at adfærdsproblemer er bestemt af mange forskellige forhold i den unges liv. Unge indgår i en række forskellige systemer, og somme tider opstår der problemer i disse systemer. Det kan være problemer i familien eller i skolen. Det kan være problemer med kammeraterne og i fritiden. Og det kan være problemer imellem disse systemer. Ifølge MST reagerer den unge med sin udadreagerende adfærd på netop disse problemer, og behandlingsindsatsen er derfor rettet mod systemerne med familien som det mest centrale system. Behandlingen begynder med at identificere den unges problemer og ressourcer i relation til familien, skolen, venner og naboer. Det foregår sammen med familien og i den unges eget hjem og nære omgivelser. Derigennem er der større sandsynlighed for, at familien holder fast i behandlingsforløbet. Målgruppen Målgruppen for MST behandlingen er unge mellem 12 og 17 år, der har alvorlige adfærdsproblemer. Der kan være tale om unge, der står foran en mulig anbringelse, men hvor sagsbehandler og forældre gerne vil afprøve en mindre indgribende intervention. Der kan også være tale om unge, som kommunen hjemgiver til forældrene efter et ophold i en døgninstitution, et opholdssted, familiepleje eller lignende. Endelig kan MST også knyttes til en ungdomssanktion eller en betinget domsafsigelse. Behandlingen Under et MST forløb er terapeuten tilgængelig for familien 24 timer i døgnet og 7 dage om ugen. Et MST forløb er derfor et intensivt forløb, der kræver en daglig indsats af forældrene og eventuelle andre familiemedlemmer. Målet er, at forældrene bliver i stand til at udvikle og fastholde nye måder at være forældre på og sikre en langtidsholdbar effekt af behandlingen. Et MST behandlingsforløb varer typisk mellem tre og fem måneder. Behandlingen begynder med, at terapeuten beskriver og analyserer den unges problemadfærd i samarbejde med foræl- 011 modelfoto

7 F A G L I G H E D F A G L I G H E D drene og andre relevante personer i den unges netværk. Det kan være andre søskende, andre familiemedlemmer, lærere, medarbejdere i ungdomsskolen, idrætstræner, politiet eller lignende. Ved at inddrage den unges og familiens netværk identificerer terapeuten de ressourcer i systemet, der kan mobiliseres i behandlingen. Beskrivelsen tager udgangspunkt i de helt konkrete problemer, familien oplever i hverdagen. Hvor længe de har været til stede. Hvor ofte de forekommer. I hvilket omfang og med hvilken intensitet. Med udgangspunkt i denne analyse af problemadfærden, formulerer forældrene sammen med terapeuten fire til fem overordnede mål med behandlingen, der skal være med til at forbedre samspillet i familien og mellem den unge og dennes netværk. Terapeuten tilrettelægger med andre ord behandlingen med udgangspunkt i familiens konkrete situation, og gør familiens ønsker om forandringer til omdrejningspunktet i forløbet. På den måde bliver familien til den vigtigste aktør i behandlingen. Terapeutens rolle er primært at støtte forældrene i denne proces. Derved får forældrene og den unge mulighed for selv at udvikle nye redskaber til at Målet er samtidig, at familiens netværk støtter forældrene og er med til at sikre, at de fastholder deres nye forældrerolle også efter MST forløbet er afsluttet. Ni grundlæggende principper MST behandlingen er bygget op om følgende ni principper: 1. At forstå sammenhængen Terapeuten skal etablere en forståelse af sammenhængen mellem de identificerede problemer og de systemer, den unge indgår i. Det vil sige, at terapeuten danner et overblik over de relationer, der er med til at frembringe den uhensigtsmæssige adfærd. 3. Stigende ansvarlighed Et af behandlingens formål er at fremme ansvarlighed og modvirke uansvarlighed blandt familiemedlemmerne. 4. Nutid handling og veldefinerede problemstillinger Behandlingen er her og nu fokuseret, handlingsorienteret og rettet mod velafgrænsede problemer. Fokus er derfor på aktuelle problemer frem for tidligere hændelser. 5. Målrettede sekvenser Behandlingen retter sig mod konkrete handlingsmønstre i familien, som vedligeholder de identificerede problemer. 6. Passende udviklingsbehov Behandlingen er udformet, så den passer til den unges udvikling og behov. Terapeuten skal tage højde for forældrenes evner og forudsætninger, samt den unges behov, når behandlingens mål fastlægges. 7. Kontinuerlig indsats Behandlingen kræver en daglig eller ugentlig indsats af familiemedlemmerne, for derigennem at give familien konkret og vedvarende støtte til at ændre adfærd og vaner. 8. Evaluering og ansvarlighed Behandlingsresultater evalueres løbende fra forskellige vinkler. Herved danner terapeuten sig et indtryk af behandlingens virkning, og tilpasser behandlingen ud fra dette. 9. Generalisering Ved behandlingens afslutning skal familiemedlemmerne være i stand til at bruge de nye redskaber i andre sammenhænge. Det sikrer en langtidseffekt at behandlingen. 2. Fokus på det positive og ressourcer Terapeuten fokuserer på det positive og bruger de systemiske ressourcer til at skabe konstruktive forandringer. Dette er vigtigt for at skabe engagement og motivation i familien. Det positive fokus åbner op for positive forvent- 12 håndtere problemerne i familien og i den unges omgivelser. ninger hos både familien og terapeuten. 13

8 F A G L I G H E D E V A L U E R I N G Evidens MST er en evidensbaseret metode. Det betyder, at metoden er udviklet på baggrund af forskning, og at den lægger vægt på løbende at dokumentere selve behandlingen og behandlingens resultater. Derfor bliver der foretaget vedvarende systematiske evalueringer af behandlingsindsatsen på kort og lang sigt. Forældrene bliver gennem hele behandlingsforløbet interviewet om samarbejdet med terapeuten. Interviewene bruges til at følge op på behandlingen løbende og til at uddanne terapeuterne. Træning og uddannelse er nemlig også en fast del af MST arbejdet. Desuden følges der via yderligere interviews op på behandlingens resultater. Det sker 6, 12 og 18 måneder efter behandlingens afslutning. Du kan se spørgeskemaerne på / MST s resultater Det danske MST behandlingsarbejde er indtil videre evalueret igennem to undersøgelser. Resultatevaluering Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland har foretaget en resultatevaluering af MST i to delundersøgelser. Første delundersøgelse fokuserer på resultatmål for den unges adfærd i forhold til bopæl, skole og arbejde, kriminalitet og brug af rusmidler. Anden delundersøgelse indsamler data om et bredere spektrum af resultatmål herunder kvalitative faktorer som de unges psykosociale situation, familiefunktionen og forældreskabet. Den anden og opsamlende rapport fra projektet blev offentliggjort i april 2008 og kan downloades på Kvalitativ evaluering SFI Det National Forskningscenter for Velfærd, har lavet en kvalitativ evaluering af de involverede forældre, unge og 14 terapeuters oplevelse af at deltage i et MST forløb. Undersøgel- har signifikant positive resultater fra behandlingen. Sveriges 015 sen er gennemført af seniorforsker Steen Bengtsson og forskningsassistent Asiye Nemli og er udkommet i 2006 i rapporten Oplevelser af MST. Evalueringens svære kunst Debatten om MST er til tider præget af skarpt optrukne linier mellem dem, der på grund af positive evalueringsresultater konstaterer, at MST virker, og dem, der mener det modsatte, fordi andre studier viser, at MST ikke altid virker. Fælles for al evaluering og forskning om MST er dog, at resultaterne er væsentligt mere nuancerede. MST viser gode resultater i nogle sammenhænge og for nogle unge og familier. I andre sammenhænge er resultaterne ikke lige så gode og i de tilfælde må det vurderes, om indsatsen kan forbedres, eller om der skal bruges andre metoder. Det generelle billede er dog, at MST har positive resultater, når metoden implementeres og anvendes efter hensigten og tilbydes den rette målgruppe. Den skandinaviske forskning i MST er et godt eksempel herpå. Norge, der har arbejdet med metoden siden 1990erne, erfaringer derimod er mere blandede måske fordi evalumodelfoto

9 E V A L U E R I N G R E S U L T A T E V A L U E R I N G / MST har en positiv effekt eringen blev iværksat meget tidligt efter man var begyndt at arbejde med MST. Evalueringer og forskningsstudier giver altså et godt grundlag for løbende at undersøge, diskutere og evt. forandre den måde, en metode anvendes eller forankres på. Derfor bygger MST arbejdet i Danmark fortløbende på nye og eksisterende evalueringer, der enten er integreret del af behandlingen eller iværksættes eksternt. Interesserede er velkomne til at kontakte MST Danmark for mere fyldestgørende informationer. MST kan mindske de unges kriminalitet og misbrug, og har en positiv effekt på deres skolegang. Til gengæld er det mere usikkert, om MST i Danmark har bidraget til en mærkbar reduktion i antallet af døgnanbringelser. Det viser Center for Kvalitetsudviklings resultatevaluering. Interview med faglig koordinator Morten Greve, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Andelen af de unge, som har problemer med kriminalitet, er blevet halveret i løbet af undersøgelsesperioden. Andelen med misbrug af rusmidler er også næsten halveret. Over 65% af de unge passede skoletilbud eller arbejde ved opfølgningen. MST fjerner ikke behovet for anbringelser uden for hjemmet, men har muligvis en forebyggende effekt. Det viser den landsdækkende resultatevaluering af MST. Fire resultatmål Dataindsamlingen omfatter de 359 MST-forløb, der begyndte i perioden marts 2004 til juni Heraf er 231 forløb omfattet af undersøgelsens Del 1 og 128 forløb i Del 2. Datasættet belyser fire resultatmål for effekten af MST for alle 359 unge. De fire områder er kriminalitet, misbrug af rusmidler, skole- og arbejdsforhold og anbringelse uden for hjemmet. Dataene er indsamlet ved journalgennemgang og interview med familierådgiverne ved henvisningen til og udskrivningen fra MST men også 6, 9 og 18 måneder efter behandlingen blev afsluttet. Svarprocenten til og med opfølgningen efter 9 måneder er på over 90%. Undersøgelsesperioden i Del 1 tillod kun en opfølgning efter 18 måneder i godt en tredjedel af sagerne. Men den samlede bortfaldsanalyse viste generelt kun beskedne skævheder i bortfaldet ved alle fire målinger modelfoto

10 R E S U L T A T E V A L U E R I N G R E S U L T A T E V A L U E R I N G 18 God effekt Evalueringen viser, at MST har en særdeles gunstig indvirkning på de unges forhold til kriminalitet. Efter 6, 9 og 18 måneder er andelen med kriminalitet faldet med mellem 48% og knapt 54%. Det er formentlig nogle af de bedst dokumenterede resultater, vi her i landet kan fremvise i forhold til bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vurderer faglig koordinator Morten Greve, som står for evalueringen. Og han fortsætter: Der er altså en stor gruppe af unge, som varigt kommer ud af kriminaliteten selvom den ellers er brat stigende for unge i denne aldersgruppe. Så det er med til at underbygge, at MST har en god effekt på kriminaliteten. Tilsvarende viser evalueringen, at MST har en god effekt i forhold til unges misbrug af rusmidler. Ved henvisningen havde 45-50% af de unge et misbrugsproblem, men det tal er faldet med 50-60% for den gruppe, der har været inde i et MST-forløb, siger Morten Greve og tilføjer: Desuden tyder evalueringsdata på, at en del af de unge, som stadig er inde i et misbrug, har fået misbruget bedre under kontrol sammenlignet med deres situation før MST-forløbet. Så det må siges at være ganske tilfredsstillende. Problematisk restgruppe På skole- og arbejdsområdet tegner data også et forholdsvis positivt billede. Her viser opfølgningstallene, at andelen af unge, som ikke passer deres skolegang eller arbejde, er faldet med 45-55%. Det tyder på, at en stor gruppe af de unge har fundet fodfæste i uddannelsessystemet eller på en arbejdsplads. Det betyder, at mange af de unge har fået et mere regelmæssigt liv, hvor de i højere grad tager ansvar for deres eget liv, understreger Morten Greve. Men han peger også på, at der er en forholdsvis stor restgruppe, som enten ikke har noget tilbud overhovedet eller ikke passer det. Og det er problematisk. Evalueringen viser, at der ofte er en sammenhæng mellem skoleproblemer og problemer på de andre områder. Mange af disse unge er generelt relativt hårdt belastet, og derfor er det vigtigt at sætte ind med særlige tilbud til dem, siger Morten Greve. Intet mirakelmiddel Endelig viser evalueringen, at MST ikke er et mirakelmiddel, der fjerner behovet for anbringelser. Mellem en femtedel og en fjerdedel af de unge er blevet døgnanbragt i kortere eller længere tid i løbet af de første 9 måneder efter udskrivningen fra MST. Det er ikke tilfredsstillende set i forhold til, at ét af hovedformålene med MST er at forebygge anbringelser. Men det er vanskeligt at måle denne effekt, fordi vi ikke kan sige, hvor mange der ville være blevet anbragt, hvis de ikke havde fået MST-tilbudet. Samtidig skal man være opmærksom på, at spørgsmålet om anbringelse kan anskues fra forskellige vinkler. Man kan også drage den konklusion, at hvis bare MST kan flytte anbringelsestallene nogle få procent, så er der mange penge at spare, fordi anbringelserne er dyre for kommunerne. Og evalueringen tyder på, at det er det, der sker, pointerer Moren Greve. Virker bredt Med udgangspunkt i den samlede evaluering af de fire områder, fremhæver Morten Greve, at MST virker bredt og har en positiv effekt på mange af de unge, som har gennemgået forløbet. Samtidig giver evalueringen ikke belæg for, at kommunerne henviser de forkerte unge til MST, ligesom der ikke er belæg for, at unge med mangeartede problemer ikke kan profitere af MST. Snarere tværtimod. Samlet set vil jeg konkludere, at MST virker bredt og har en positiv effekt på de fire områder, vi har evalueret, men der er god grund til at sætte målrettet ind bl.a. over for den restgruppe af unge, som har problemer med at fastholde skoletilbud eller arbejde, fastslår Morten Greve. 19

11 K V A L I T a t i v E V A L U E R I N G K V A L I T a t i v E V A L U E R I N G / brug MST 20 Socialforskningsinstituttet har fortaget en kvalitativ evaluering af MST. Den viser, at der er meget forskellige oplevelser af forløbene blandt forældre, unge og terapeuter. Men alligevel anbefaler forskeren brugen af MST Interview med seniorforsker Steen Bengtsson, Socialforskningsinstituttet. MST er en bedre løsning for familierne end andre tilsvarende behandlingstilbud. Og MST er i overensstemmelse med princippet om at gribe mindst muligt ind i familien. Det er nogle af de karakteristika, som seniorforsker Steen Bengtsson trækker frem ved MST efter, at han har gennemført en kvalitativ undersøgelse af de involverede parters oplevelse af metoden. Derfor tøver han heller ikke med at anbefale behandlere at bruge MST. Jeg synes, der er mange gode grunde til at indføre MST som et behandlingstilbud til familier med unge, der har adfærdsproblemer. Og jeg mener, at metoden kan bruges som alternativ løsning i forhold til mange døgnanbringelser, siger forskeren og fortsætter: Jeg ved godt, at der er sat spørgsmålstegn ved effekten af metoden. Det er vigtigt her at pointere, at denne tvivl alene går på, at der ikke foreligger tilstrækkelig evidens for effektiviteten. Det vil sige, at de eksisterende undersøgelser om MST ikke lever op til de formelle forskningsmæssige krav til evidens. Men det er ikke det samme, som at sige, at metoden ikke virker. For det er der mange indikationer på både i min undersøgelse og i den øvrige forskning i MST. Steen Bengtsson understreger, at det ikke er en mirakelkur, som løser alle problemer. Men det er et godt alternativ til andre tilsvarende behandlingsmetoder. Forældrene Undersøgelsen giver et billede af, hvordan de 26 forældrene, der deltog i evalueringen, har oplevet behandlingsforløbet. Deres vurderinger af forløbet faldt ud i tre grupperinger. Nogle var vildt begejstrede. Andre oplevede, at de havde fået deres problemer løst. Og den sidste gruppe var negative, fordi de oplevede, at behandlingen ikke gav de forventede resultater. Forældrene i de første to grupperinger var primært tilfredse, fordi de oplevede, at situationen derhjemme var blevet meget bedre. De har generelt mere forholdt sig til resultatet end til processen, siger Steen Bengtsson og fortsætter: Hvor imod de negative forældre er karakteriseret ved, at de alle sammen havde et kendskab til metoden på forhånd, og dermed også havde skabt nogle bestemte forventninger til forløbet. Og hvis de forventninger ikke er blevet opfyldt, så har de fået et negativt billede af metoden. Derfor valgte flere af disse forældre også at af bryde behandlingsforløbet midt i processen, fordi den ikke levede op til deres forventninger. Forskeren oplever, at disse forældre muligvis reagerer negativt, fordi MST er en metode, der i højere grad tænker i systemer end i personer. Og det er en uvant tankegang, der virker forkert på mange mennesker, der står med nogle meget personlige problemer. Det karakteristiske ved MST er, at systemet skal fungere, hvis der skal komme de ønskede resultater ud af det. Forældrene skal overholde de rammer og aftaler, de stiller op for den unge, selv om de måske ikke bryder sig om den lidt rigide måde at opdrage på med belønning og konsekvens. Men det er nødvendigt, hvis resultaterne skal komme. Og det er svært for mange af forældrene i denne gruppe, pointerer forskeren og tilføjer: Når de så slækker på rammerne, fordi de måske opfatter, at der er for meget hundetræning i det, så går det galt. Og så bliver forældrene utilfredse med metoden i stedet for at se på deres egen rolle i forløbet. Steen Bengtsson understreger, at det er helt afgørende for resultatet af forløbet, at forældrene har en ægte medleven og interesse i at arbejde med metoden. Ellers fungerer den ikke. Og det er måske netop derfor, at de forældre, der har givet op i forhold til den unge, der vurderer effekten af behandlingsforløbet højst. De unge Der deltog 13 unge i evalueringen. Disse unge kan også deles op i tre lignende grupper som forældrene. En gruppe af positive unge, som typisk har oplevet forløbet som vellykket 21

12 K V A L I T Aa Tt Ii V v E V A L U E R I N G K V A L I T A T I V E V A L U E R I N G blandt andet fordi relationen til terapeuten var god. En gruppe af negative unge, som har oplevet forløbet som mislykket fordi deres forventninger til metoden og terapeuten ikke blev indfriet. Og en gruppe af mere neutrale unge, som typisk har været ligeglade, fordi de ikke har oplevet sig som en del af behandlingen. Når vi ser på gruppen af negative unge, er det tydeligt, at de følte sig udenfor og følte, at de blev opfattet som den onde part i familien. De oplevede, at de ikke blev inddraget i samtalerne af terapeuten og forældrene. De følte nærmest, at terapeuten invaderede deres liv, pointerer Steen Bengtsson og tilføjer: Men spørgsmålet er, om dette billede af forløbet vil holde sig hos de unge. Jeg kan godt forestille mig, at en del af disse unge på sigt vil sige, at det alligevel var meget godt, at de fik lov til at blive boende hjemme. Det karakteristiske for de positive unge er, at de ikke har haft særlig store forventninger til forløbet. De har været mere eller mindre ligeglade med deres forældres beslutning om MST og tænkte ikke så meget over, hvad det var, eller hvordan det Men de har alligevel oplevet terapeuten som en tredje person, der kunne fortælle både dem og forældrene, hvordan de hver især skulle forholde sig til hinanden. Og det har de følt som en hjælp til at komme videre i hverdagen, fastslår forskeren. Terapeuterne De 11 terapeuter, der deltog i evalueringen, havde to forskellige perspektiver på MST. Det ene er et lukket perspektiv. Det andet er et åbent perspektiv. Nogle af terapeuterne opfatter MST som en intensiv familiebehandling, der skal give forældrene deres magt tilbage. De nævner forældrefokuset som MST s styrke og mener ikke, at MST har nogle deciderede svagheder bort set fra nogle organisatoriske problemer. Dem betegner vi som terapeuter med et lukket perspektiv. De oplever de unge som modvillige, fordi de ikke vil afgive magten til forældrene. Forældrene opleves som dem, der ikke har magtet at bevare styringen i hjemmet. De bruger typisk lierne, men de tænker ikke videre over, hvad det betyder for deres forforståelser af familierne. Og det kan være uheldigt, pointerer Steen Bengtsson. Andre terapeuter ser styrken i MST dels i dets alsidige fokus på relationer og kommunikation i familien, og dels dets positive og fremadrettede tilgang. De oplever forældrene som ofre for samfundsmyndighedernes dårlige vejledning mv. De ser derfor også en styrke i, at de som MST terapeuter har mulighed for at støtte forældrene i henvendelser til disse myndigheder. Dem betegner vi som terapeuter med åbent perspektiv. De har typisk et positivt billede af de unge, og de mener, at de unges eventuelle modvillighed skyldes tidligere negative erfaringer med behandlingstiltag. Disse terapeuter beskriver ikke 50-udredningen som vigtig, og de giver også udtryk for, at de er bevidste om, at den kan påvirke deres forforståelse af familierne i en negativ retning, siger forskeren. Alle terapeuterne har givet udtryk for, at de ikke inddrager de unge i behandlingen og, at denne inddragelse ikke opleves som noget, der kunne få succesmæssig betydning for behandlingen. Forebyggende perspektiv Afslutningsvis trækker Steen Bengtsson de væsentligste perspektiver ved evalueringen frem. Jeg ser MST som et væsentligt bud på en forebyggende indsats frem for en problemløsende indsats. Generelt er der for mange indsatser i behandlingsarbejdet med disse unge, som sigter på at lappe skaderne, når de er sket, pointerer forskeren og tilføjer afslutningsvis: Med MST har vi fået en metode, der i højere grad sigter på at gribe ind i hele familien og etablere nogle bæredygtige systemer, inden det går galt. foregik. sagsbehandlerens 50 udredning som deres tilgang til fami

13 O R G A N I S A T I O N O R G A N I S A T I O N / MST s organisation 24 Det danske MST arbejde er bygget op om to organisationsniveauer: Det overordnede og koordinerende niveau, som varetages af MST Danmark. Driftsniveauet, hvor de lokale MST team arbejder under ledelse af en MST vejleder. Et team kan være forankret i en kommune eller en privat organisation. MST Danmark MST Danmark er paraplyorganisationen for det danske MST arbejde og er forankret i Servicestyrelsen. Organisationen består af en programleder, to system-supervisorer og en studentermedhjælper. MST Danmark er netværkspartner til udviklerne af MST, der har hovedsæde i Charleston, South Carolina, USA. Som netværkspartner er MST Danmark ansvarlig for at koordinere implementeringen af MST på lokalt plan og for at kvalitetssikre MST arbejdet i de enkelte teams. Konkret betyder det, at MST Danmark: yder den lokale organisation vejledning og rådgivning, når et team skal opbygges. rådgiver, når den lokale organisation skal ansætte nye terapeuter og vejledere. sikrer, at nye terapeuter og vejledere får deres grunduddannelse på 5-dags træningen og uddannes løbende på de såkaldte booster-seminarer herefter. giver supervision til vejledere og terapeuter og kvalitetssikrer teamenes kliniske arbejde. udarbejder halvårlige programimplementeringsrapporter for de lokale organisationer. koordinerer den interne kommunikation mellem MST organisationerne og formidler information om MST til kommuner og andre relevante organisationer og institutioner. formidler viden om MST via fagblade, temamøder og konferencer. koordinerer dokumentation, undersøgelser og forsk ning af det danske MST arbejde. Medarbejderne i MST Danmark modtager løbende undervisning og supervision fra de amerikanske udviklere bag MST MST Services. Det sikrer, at det oprindeligt amerikansk udviklede behandlingsprogram tilpasses danske forhold og dansk kultur. Og at det lever op til de kvalitetskriterier, der er videnskabeligt defineret og dokumenteret for arbejdet med MST. De lokale organisationer På nuværende tidspunkt er der otte MST team i Danmark. De er geografisk placeret i Herning, Hovedstadsområdet, Nordsjælland, Vordingborg, Århus og Ålborg. De dækker i en række tilfælde ikke udelukkende deres eget kommunale område, men tilbyder også MST til andre kommuner. De lokale organisationer er ansvarlige for den daglige drift af MST teamene og gennemførelsen af MST behandlingen. Den foregår med udgangspunkt i det enkelte MST team, der består af en vejleder og to til fire terapeuter. Teamene kan kontaktes via deres vejledere, som kan oplyse om dækningsområde og muligheder for at blive introduceret til det lokale MST arbejde. Kontaktoplysninger på nærmeste team og vejleder kan findes på MST s hjemmeside Muligheder Hvordan kan man selv arbejde med MST? Er man interesseret i at arbejde med MST, kan dette ske på to måder. Man kan beslutte sig for selv at oprette et MST team, eller man kan beslutte sig for at købe ydelsen fra et team. Begge dele kan lade sig gøre i enten privat eller i kommunalt regi. Oprettelsen af et eget team forudsætter, at målgruppen er til stede, og at de mål, man ønsker at opnå med oprettelsen af teamet er i overensstemmelse med de mål, der er defineret for arbejdet med MST behandlingsmodellen. Desuden skal man drifte et team med mindst 2 terapeuter og 1 vejleder og deltage i det samlede MST arbejde, der foregår i Danmark. For at sikre en tilfredsstillende forventningsaf klaring indledes denne proces derfor med tætte forhandlinger mellem den lokale organisation og MST Danmark, hvor samtlige detaljer for en teamopbyggelse gennemgås. 25

14 O R G A N I S A T I O N H E N V I S N I N G E R / vil du vide mere? 26 Alternativt kan en organisation vælge at købe MST ydelsen hos allerede eksisterende teams i enten privat eller kommunalt regi. Her afregnes det enkelte behandlingsforløb via døgntakster, der for de fleste teams ligger omkring DKK (2008-niveau). Et behandlingsforløb koster dermed mellem og DKK. Køb af MST ydelser giver mulighed for at stifte bekendtskab med metoden på et mere uforpligtende grundlag. En samarbejdsrelation med et team kan herefter gradvis udbygges til aftaler om køb af et fast antal behandlingsforløb men kan også til enhver tid afløses af oprettelsen af eget team. Detaljerede informationer om muligheder for at arbejde med MST kan fås ved henvendelse til MST Danmark, der også gerne formidler kontakt til nærmeste lokale MST organisation. Kontaktoplysninger findes bagerst i denne pjece. modelfoto grafisk design designkolonien.dk / fotograf tia borgsmidt Hvis du vil vide mere om MST, kan du klikke ind på: MST Danmark MST USA Servicestyrelsen Du kan også kontakte MST Danmark, der hjælper dig videre med alt det, du gerne vil vide: Programleder Bianca Albers, eller på mail servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk. 27