Grønlands olie- og mineralstrategi Bilag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018. Bilag"

Transkript

1 8. februar 2014 FM 2014/133 Grønlands olie- og mineralstrategi Bilag Naalakkersuisut Februar 2014 FM 2014/133 IASN

2 Indhold: Bilag 1: Uddybende beskrivelse af strategien for olie og gas for Bilag 2: Beskatningsmodel for olie og gas (government take) Bilag 3: Uddybende beskrivelse af strategien for mineraler for Bilag 4: Beskatningsmodel for mineraler (government take) 2

3 DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STRATEGIEN FOR OLIE/GAS FOR Viden status og vurdering af den nuværende strategi Nye målsætninger for tilladelsesstrategi Den fremtidige licenspolitik Onshore Disko & Nuussuaqhalvøen Baffinbugten Davisstrædet Nuuk Vest N Åben dør-området Sydvestgrønland Åben dør-området onshore Jameson Land Tilladelsesstrategi Miljøforhold i de foreslåede områder Baffinbugten Offshoreområder i Davisstrædet vest for Nuuk Onshoreområdet Jameson Land Onshoreområdet Nuussuaqhalvøen Offshoreområderne Sydgrønland og Sydvestgrønland Fysiske forhold i de foreslåede områder Baffinbugten Davisstrædet Sydvestgrønland Jameson Land Nuussuaqhalvøen Beredskab Oliespildsberedskab Tilladelsesvilkår for udbudsrunden og åben dør-proceduren Udbudsbestemmelser Forhåndsgodkendelser af operatører Særlige tilladelsesvilkår og udbudsbestemmelser for onshore Myndighedsbehandling af tilladelser og data Markedsføring af olie-/gaspotentialet Scenarier for olie/gas BILAG 2 BESKATNINGSMODEL FOR OLIE OG GAS (GOVERNMENT TAKE)

4 2.1 Benchmarkanalyse for beskatningsmodeller for olie og gas (government take) Basiseksempel på udnyttelse af et felt Skatteregler Oversigt over effektive skatte- og royaltysatser mv Andre landes niveauer for government take Selskabsskat Diversitet frem for enkelhed eller omvendt Royalty ulemper og fordele Hvem har haft succes med at sætte skatten op? Statsdeltagelse Eksport duty og kildeskat på udbytte Analyse af Grønlands government take-model Selskabsskatteprocent og udbytteskatteprocent Royalty Andre skatter Eksportskatter Statsdeltagelse Auktioner Administrationen af kontrol og inddrivelse af government take i Grønland Alternative grønlandske modeller til overvejelse Analyse af de forskellige modeller Surplus-royalty Effekt af øgede omkostninger Anbefaling BILAG 3 STRATEGIEN FOR MINERALER FOR Viden status og vurdering Nye fokusområder Globalt perspektiv Jernlegeringsmetaller og basemetaller Kritiske mineraler Guld Uran Særlige forhold for Nordgrønland nord for 81 grader nord Småskalatilladelser Markedsføring Scenarier for mineraler Tilladelsespolitik og Grønlands mineraler

5 BILAG 4 BESKATNINGSMODEL FOR MINERALER (GOVERNMENT TAKE) Benchmarkanalyse for beskatningsmodeller for mineraler (government take) Basiseksempel på udnyttelse af en licens til udvinding Skatteregler Jern Basiseksempel på udnyttelse af jern Oversigt over government takes jern Niveau for government takes jern Selskabsskat jern Diversitet frem for enkelhed eller omvendt jern Royalty ulemper og fordele jern Kildeskat på udbytte og renter jern Sammenligning af government takes jern Guld Basiseksempel på udnyttelse af guld Oversigt over government takes guld Niveau for government takes guld Selskabsskat guld Diversitet frem for enkelhed eller omvendt guld Royalty ulemper og fordele guld Kildeskat på udbytte og renter Sammenligning af government takes for guld Kobber Basiseksempel på udnyttelse af kobber Oversigt over government takes for kobber Niveau for government takes kobber Selskabsskat kobber Diversitet frem for enkelhed eller omvendt kobber Royalty ulemper og fordele kobber Kildeskat på udbytte og renter kobber Sammenligning af government takes for kobber Sjældne jordarter Basiseksempel på udnyttelse af sjældne jordarter Oversigt over government takes sjældne jordarter Niveau for government takes sjældne jordarter Selskabsskat sjældne jordarter Diversitet frem for enkelhed eller omvendt sjældne jordarter Royalty sjældne jordarter Kildeskat på udbytte og renter sjældne jordarter Sammenligning af government takes for sjældne jordarter Ædelsten Basiseksempel på udnyttelse af ædelsten

6 4.6.2 Oversigt over government takes ædelsten Niveau for government takes ædelsten Selskabsskat ædelsten Diversitet frem for enkelhed eller omvendt ædelsten Royalty Kildeskat på udbytte og renter Sammenligning af government takes for ædelsten Zink Basiseksempel på udnyttelse af zink Oversigt over government takes zink Niveau for government takes zink Selskabsskat zink Diversitet frem for enkelhed eller omvendt zink Royalty ulemper og fordele Kildeskat på udbytte og renter Sammenligning af government takes for zink Uran Hovedobservationer og -tendenser samt overvejelser om ændringer Government take-niveau Royalty Alternative grønlandske modeller til overvejelse Jern, guld, kobber og zink Administrationen af kontrol og inddrivelse af government take i Grønland Anbefalinger Anbefalinger vedrørende den fremtidige beskatning for alle metaller og mineraler bortset fra uran, sjældne jordarter, kobber, guld og ædelsten Anbefalinger vedrørende fremtidig beskatning for guld og kobber Anbefalinger vedrørende fremtidig beskatning for sjældne jordarter Anbefalinger vedrørende fremtidig beskatning for uran Anbefalinger vedrørende fremtidig beskatning for ædelsten

7 Bilag 1 Uddybende beskrivelse af strategien for olie og gas for Bilag 1 til forslag til Grønlands olie- og mineralstrategi

8 BILAG 1 Strategien for olie/gas for Viden status og vurdering af den nuværende strategi Et centralt element i den hidtidige strategi har været forberedelse og afholdelse af udbudsrunder for olie-/gastilladelser. Udbud af tilladelser er typisk blevet gennemført med ca. 2 års mellemrum siden Formen har været en kombination af udbudsrunder og åben dørprocedurer. Den løbende afholdelse af udbudsrunder og åben dørprocedurer har medført, at der er blevet meddelt et Hvad er en udbudsrunde? Naalakkersuisut fastsætter i udbudsmaterialet for en udbudsrunde f.eks.: hvilke tilladelsesvilkår der vil gælde, hvilke tilladelsesblokke selskaber kan søge om, hvilken tidsfrist der er for indlevering af ansøgninger, og hvilke udvælgelseskriterier der skal gælde. Efter ansøgningsfristens udløb vurderes de indkomne ansøgninger samtidig. Hvis flere ansøgere har ansøgt om den samme tilladelsesblok, sammenlignes de indkomne ansøgninger ud fra udvælgelseskriterierne. antal tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse af olie/gas i Grønland. Nedenfor følger en kort oversigt: Hvad er en åben dør-procedure? I en åben dør-procedure fastsætter Naalakkersuisut bestemmelser om, at et nærmere bestemt område skal være åbent for løbende meddelelser af tilladelser. I udbudsmaterialet beskriver Naalakkersuisut f.eks.: hvilke tilladelsesvilkår der skal gælde, hvilke områder selskaberne kan søge inden for, og hvilke udvælgelseskriterier der gælder. Ansøgninger vurderes i den rækkefølge, de modtages. Nunaoil) og Naternaq (PA Resources, Nunaoil). Udbudsrunderne i 2002 og 2004 resulterede i, at det canadiske olieefterforskningsselskab Encana blev meddelt 2 efterforsknings- og udnyttelsestilladelser, benævnt Lady Franklin og Atammik, i havet vest for Nuuk. Tilladelserne er efterfølgende blevet overdraget til selskabet Cairn Energy (Capricorn Greenland Exploration A/S). Udbudsrunderne i Disko-Nuussuaqregionen i 2006 og 2007 resulterede i tildeling af i alt 7 efterforsknings- og udnyttelsestilladelser til nogle af verdens største olieselskaber. Rettighedshaverne fordelte sig på følgende tilladelser: Sigguk og Eqqua (Cairn Energy, Nunaoil), Puilasoq (DONG, ExxonMobil, Chevron, Nunaoil), Orsivik (ExxonMobil, Husky, Nunaoil), Kangerluk og Ikermiut (Husky, 8

9 I 2008 blev Cairn Energy og Nunaoil tildelt 4 efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i åben dørområdet ud for Sydvestgrønland, benævnt Kingittoq, Saqqamiut, Sallit og Uummannarsuaq (Cairn Energy, Nunaoil). I 2010 blev der gennemført en udbudsrunde i den grønlandske del af Baffinbugten. Råstofdirektoratet modtog 17 ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser, og efter grundig vurdering af ansøgningerne ud fra de udvælgelseskriterier, som var angivet i udbudsmaterialet, blev der i alt meddelt 7 eneretstilladelser til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til følgende olieselskaber: Qamut (ConocoPhillips, DONG, Nunaoil), Anu og Napu (Shell, Statoil, GDF SUEZ, Nunaoil), Pitu, Napariaq og Ingoraq (Cairn Energy, Nunaoil) og Tooq (Mærsk Oil, Nunaoil). Efterfølgende er selskaberne Statoil of Tullow indtrådt i henholdsvis Pitu- og Tooqtilladelserne. I 2012 og 2013 blev der gennemført en tofaset udbudsrunde i Grønlandshavet i Nordøstgrønland. Udbudsrunden består af en prærunde og en ordinær runde. Der forventes tildelt mellem 5 og 7 nye tilladelser i denne region. Der vil derfor i de næste år foregå en større indsamling af nye data i dette område. Forud for åbningen af denne udbudsrunde er der i lighed med tidligere blevet gennemført en række omfattende studier, herunder en strategisk miljøvurdering for området, vurdering af det geologiske potentiale, benchmarkanalyse om fiskale vilkår samt isstudier. De forberedende arbejder fremgår bl.a. af kulbrintestrategien fra Den strategiske miljøvurdering for Grønlandshavet har bl.a. medvirket til fastlæggelse af, hvilke områder der skulle være åbne for efterforskning, og hvilke områder der ikke ønskedes udbudt til industrien. Derudover anvendes vurderingerne til at fastlægge de miljø- og naturforhold, som selskaberne skal være særligt opmærksomme på, når de planlægger og gennemfører deres aktiviteter i områderne. Området er geologisk et af de mest interessante i Grønland i forhold til sit olie-/gaspotentiale. De amerikanske geologiske undersøgelser USGS vurderede i en rapport fra 2008, at området kan rumme 31 mia. tønder olie/gas (middelestimat). Dette skøn er naturligvis behæftet med stor usikkerhed, og det kan vise sig, at mulige forekomster afviger væsentligt herfra. Når de kommende års efterforskningsprogrammer er færdigafsluttede, vil man med større sandsynlighed kunne fastlægge, hvor store mængder olie og gas der findes og i givet fald hvorvidt det findes i kommercielle mængder. Den første fase af udbudsrunden i havet ud for Nordøstgrønland (prærunden) var en udmøntning af den præferencestilling, de såkaldte KANUMAS-selskaber havde i medfør af de såkaldte KANUMAS-aftaler (fra 1989 og 2009). I prærunden er det derfor et krav, at operatøren i ansøgergruppen skal være et af KANUMAS-selskaberne (StatoilHydro, BP, ExxonMobil, ChevronTexaco, Shell, Japan Oil, Gas and Metals National Corporation) eller et datterselskab heraf. Ved ansøgningsfristen modtog Naalakkersuisut 11 ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser efter olie og gas. Ansøgningerne kom fra 3 forskellige ansøgningsgrupper. Der var konkurrence om de mest eftertragtede licensblokke. De indkomne ansøgninger blev vurderet på baggrund af de udvælgelseskriterier, der er fastsat i udbudsmaterialet. På baggrund af en samlet vurdering besluttede Naalakkersuisut, at der skulle meddeles 4 tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas. Tilladelserne blev meddelt til følgende olieselskaber: Statoil, ConocoPhillips og Nunaoil, Blok 6 ( Avinngaq ), ENI, BP, DONG og NUNAOIL, Blok 8 ( Amaroq ) og Chevron, GreenPex, Shell og NUNAOIL, Blok 9 ( Umimmak ) og Blok 14 ( Nerleq ). 9

10 Ved ansøgningsfristen for den anden runde havde Naalakkersuisut modtaget 3 ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser efter olie og gas, og ansøgningerne kom fra 2 forskellige ansøgningsgrupper. Vurderingsprocessen var ikke afsluttet på tidspunktet for udfærdigelse af denne strategi (ultimo december 2013). Det er Naalakkersuisuts vurdering, at den hidtidige tilladelsesstrategi har medført et tilfredsstillende antal tilladelser. Det er med strategien lykkedes at opbygge og fastholde de udenlandske råstofselskabers interesse i at foretage efterforskningsaktiviteter i Grønland. Efterforskningsaktiviteter på olieområdet er karakteriseret ved betydelige investeringer og ikke mindst betydelige efterforskningsrisici. Et centralt element i tilrettelæggelse af en strategi for tilladelser på olie-/gasområdet er derfor, at der til stadighed fastholdes et højt efterforskningsniveau i flere forskellige regioner i Grønland. Årsagen hertil er, at det ikke på forhånd er muligt at forudsige, hvilken region der først vil føre til det ønskede gennembrud i olieaktiviteterne. Det kan således forventes, at ikke alle nuværende tilladelsesområder fører til kommercielle fund. I takt med at den geologiske viden om undergrunden forbedres, kan man således forvente, at efterforskning i nogle tilladelsesområder vil blive intensiveret. Man må samtidig forvente, at andre tilladelser bliver tilbageleveret, hvis de geologiske parametre ikke vurderes lovende nok i forhold til det forventede omkostningsniveau ved at foretage yderligere efterforskning. Eksempler på den ovenstående naturlige udvikling er Cairn Energys efterforskningsboringer i 2010 og Ud fra de indledende geofysiske efterforskningsresultater vurderede selskabet, at det geologiske potentiale i visse af tilladelsesområderne var så lovende, at selskabet ønskede at intensivere efterforskningen ved at gennemføre efterforskningsboringer. I alt 8 boringer blev gennemført i 2010 og Brøndene blev boret i forskellige sedimentære bassiner offshore Vestgrønland, og i flere af disse fandt Cairn Energy mindre mængder af olie og gas, dog ikke nok til en kommerciel udnyttelse. Cairn Energys boringer i 2010 og 2011 kostede i alt ca. 6 mia. kr. at gennemføre. Kortet på figur 1 viser en status af nuværende meddelte tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse af olie/gas i Grønland. 1.2 Nye målsætninger for tilladelsesstrategi Naalakkersuisut vurderer, at den hidtidige olie-/gastilladelsesstrategi har nået sit mål om at skabe og vedligeholde industriens interesse for olieefterforskning i Grønland. Det er Naalakkersuisuts målsætning at fortsætte arbejdet med at tiltrække investorer til at foretage olieefterforskning i Grønland. Naalakkersuisuts målsætning er at have olieefterforskning i forskellige regioner af Grønland. Det nuværende niveau for tilladelser vurderes at være tilfredsstillende. For at fastholde det nuværende aktivitetsniveau er det nødvendigt, at der løbende bliver udbudt nye licensområder for at kompensere for de licensblokke, som over tid vil blive leveret tilbage. Som beskrevet i det følgende afsnit er det den geologiske vurdering, at følgende områder vil være særligt interessante: Onshoreområderne Disko og Nuussuaq-halvøen Onshoreområdet Jameson Land Offshoreområderne Sydgrønland og Sydvestgrønland Offshoreområder i Baffinbugten Offshoreområder i Davisstrædet vest for Nuuk. 10

11 Figur 1: Tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter, aktive pr. 31/

12 1.2.1 Den fremtidige licenspolitik Inden for den næste 5-årsperiode stiles der mod at afholde udbudsrunder med cirka 2-3 års interval. I forhold til tidligere års udbudsrunder, hvor der især ved Disko Vest- og Baffinbugten-udbudsrunderne har været udbudt meget store blokke på km 2 eller mere, foreslås, som følge af at der nu er en bedre datadækning i de forskellige regioner, at man i stedet udbyder mindre blokke på km 2, Blokkene opdeles således, at det efterstræbes, at der findes mindst ét attraktivt efterforskningsmål inden for hver blok. Dette har været fremgangsmåden ved udbudsrunden i Grønlandshavet i Nordøstgrønland. Ligeledes anbefales det at bruge et net (grid) på 10 gange 30 bueminutter til udformning af blokkene, som det også var tilfældet i forbindelse med udbudsrunden i Grønlandshavet (se figur 2). Nedenfor gennemgås de forskellige regioner, som Naalakkersuisut agter at udbyde de følgende 5 år. Figur 2: Grid på 10 gange 30 bueminutter, som vil blive anvendt i de nye udbudsområder. Nye blokke vil blive udformet i henhold til dette grid. 12

13 Onshore Disko & Nuussuaqhalvøen Disko-Nuussuaq-regionen har siden 2003 været lukket for meddelelser af olie-/gastilladelser. Siden da har især Nuussuaqhalvøen været genstand for forespørgsler angående muligheden for at søge olie- /gasefterforskningstilladelser. Interessen er mest kommet fra små og mellemstore olieselskaber. Samtidig har mineralselskaber vist interesse for at udtage borekerner i områdets nordlige del i forbindelse med mineralefterforskning. Ligeledes har der været indsamlet seismiske data på land på Diskoøens vestlige del. Disse data vil være vigtige i den fremadrettede vurdering af området. På både Diskoøen og Nuussuaqhalvøen er der observeret udsivninger af kulbrinter i de vulkanske lag, og horisonter af kul er også fundet. Det landområde på Nuussuaqhalvøen, som påtænkes at være inkluderet i det kommende udbudsområde i 2016, har et areal på km 2 (se figur 3). Hele arealet på Diskoøen er medtaget i den kommende udbudsrunde. De udbudte blokke vil blive noget mindre end i offshoreområderne. Opdelingen af blokkene vil blive baseret på at skulle indeholde mindst ét interessant område. De første fund af olieudsivninger i Disko-Nuussuaq-Svartenhukregionen blev gjort i 1992, og der er efterfølgende gennemført omfattende geologiske undersøgelser. Figur 3: Onshoreudbudsområdet på Diskoøen og Nuussuaq. Resultaterne fra boringer fra land har vist, at der i området findes flere forskellige niveauer med olieimprægnerede bjergarter og nogle intervaller med gas under tryk. Geokemiske analyser af det organiske materiale i lagene har vist indhold af fem forskellige olietyper i lagserien, og i en af enhederne er olien samme type som i en vigtig kildebjergart, der kendes fra shelfen ud for Newfoundland i det østlige Canada. Samlet set vurderes resultaterne fra Nuussuaqbassinet positive med mulighed for olieforekomster i landområdet mellem Disko og Svartenhukhalvøen. Disko-Nuusuaq-området onshore udbydes som en ordinær udbudsrunde i 2016, hvor væsentlige data fra nærliggende offshoreområder vil være frigivet. Resultater fra efterforskning onshore Disko- Nuussuaq vil give betydningsfulde informationer, som også vil have relevans for offshoreefterforskningen i området. Resultaterne kan derfor blive brugt i den videre strategi for offshoreområderne omkring Disko-Nuussuaq, som i strategiperioden ikke vil være under en 13

14 efterforskningstilladelse. Den nuværende viden for området tilsiger, at flere forudsætninger for en succes er til stede Baffinbugten I Baffinbugten, Nordvestgrønland, blev der i 2011 tildelt 5 efterforsknings- og udnyttelsestilladelser. Siden da og fremover vil der blive indsamlet en større mængde nye data. Denne dataindsamling vil ligge til grund for en løbende evaluering af områderne i Baffinbugten og danne grundlag for en vurdering af, hvordan disse områder i fremtiden eventuelt kan udvides til at inkludere større udbudsområder i disse geologiske provinser. Figur 4: Kort over udbudsområdet, vist inden for de røde linjer, i Baffinbugten, som overvejes at udbydes afhængigt af resultaterne fra boringer i de eksisterende eneretstilladelser i Baffinbugten. umiddelbart syd og vest for det påtænkte udbudsområde (figur 4). Der forventes efterforskningsboringer i Baffinbugten i 2014/2015. I lyset af disse vil Naalakkersuisut overveje at gennemføre en udbudsrunde i området i 2016/2017 afhængigt af resultaterne af de planlagte efterforskningsboringer i regionen i de kommende år. De områder, som vil blive udbudt, er valgt, så de ligger inden for afgrænsningen af kontinentalsoklen. Blokkene vil blive opdelt ved at følge nettet på 10 gange 30 bueminutter. I løbet af de sidste 6 år er der blevet foretaget omfattende geofysiske undersøgelser i den nordøstlige del af Baffinbugten, og havbundsprøver med organisk rige øvre kridt-skifre indikerer muligheden for en kildebjergart i området. Set over hele den nordlige del af Baffinbugten er alle komponenter i et aktivt kulbrintesystem til stede, men efterforskningen vil betinget af de lokale geologiske forhold være udfordrende. Netop derfor vil resultater fra nye efterforskningsboringer være af helt afgørende betydning for regionen. I den sydligste del af Baffinbugten på grænsen til Davisstrædet (nordlige Disko Vest) blev der offshore foretaget 5 efterforskningsboringer fra 2010 til af disse boringer er placeret Den femte boring er placeret inden for det påtænkte udbudsområde (Delta-1). Boringen nåede ikke ned igennem de vulkanske basalter til underliggende efterforskningsmål. En af boringerne (Alpha-1S1 se figur 4) viste spor af kulbrinter i vulkanske bjergarter, mens en anden boring påviste gas i nogle tynde sandstenslag. 14

15 Der er dokumenteret aktive kulbrintesystemer flere steder i regionerne omkring det udbudte område. Dette gælder f.eks. olieudsivning af fem forskellige olietyper langs Diskokysten samt Nuussuaq- og Svartenhukhalvøerne øst og sydøst for udbudsområdet. Yderligere er der veldokumenterede olieudsivninger i Scott Truget på den modsvarende canadiske side af Baffinbugten (ca. 72 nordlig bredde). Det påtænkte udbudsområde strækker sig fra ca. 71 til 75 nordlig bredde, men er opdelt i to delområder, et mindre nordligt segment (ca km 2 ) og et større sydligt segment (ca km 2 ) se figur 4. En udbudsrunde i Baffinbugtområdet nord for 71 N i 2016/2017 vil afhænge af resultaterne af de forventede boringer i den nordlige del af Baffinbugten. Resultaterne vil være med til at eliminere nogle af de geologiske usikkerheder, der er i området. I tilfælde af et positivt resultat vil det være naturligt også at udbyde dette sydligere område i Baffinbugten for efterforskning, som har flere ligheder med den nordlige del af Baffinbugten Davisstrædet Nuuk Vest N Det overvejes, at et af de kommende udbudsområder bliver i Kangâmiut-, Nuuk- og Lady Franklinbassinerne, offshore Vestgrønland mellem 63 N og 67 N (også kaldet Nuuk Vest se figur 5). Dette udbudsområde i Davisstrædet har et areal på samlet set ca km 2, eksklusive de to eksisterende efterforskningsblokke (Lady Franklin og Atammik). Derfor vil Naalakkersuisut dele det samlede udbudsområde op i to mindre områder, et nordligt område fra 65 N til 67 N indeholdende Kangâmiut- og Nuukbassinerne og et sydligt område fra 63 N til 65 N indeholdende Heclaryggen, Fyllaryggen og Maniitsoqryggen. Figur 5: Kort over Nuuk Vest-udbudsområdet angivet som området inden for den røde linje. Området er ikke inkluderet i USGS 2008-estimat for Vestgrønland-Østcanada, men er den sydlige forlængelse af USGS vurderingsenhed AU-2, der samlet set er vurderet til at indeholde omkring mio. tønder olieækvivalenter (gennemsnitsestimat). Dele af dette område har været udbudt tidligere, og det var her, den første efterforskning startede i 1970 erne, og hvor de første efterforskningsboringer i Grønland blev foretaget. Siden da er der blevet indsamlet store mængder data, især 2-d-seismik (0,61 linje km/km 2 ), og boret 4 efterforskningsboringer. Analyser af de tidlige boringer sammen med de seismiske data har vist, at der eksisterer flere store interessante områder. Endvidere har undersøgelser påvist tilstedeværelsen af en tyk lerpakke, der kunne udgøre et potentielt segl. Boringerne i 2011 afslørede desuden eksistensen af et aktivt kulbrintesystem i området. Ligeledes er der indsamlet havbundsprøver omkring Qulleq-1-boringen i 2012 for at underbygge tilstedeværelsen af et aktivt kulbrintesystem, og det forventes, at en større databehandling af ældre seismiske data kan tilvejebringe nye informationer til området. 15

16 Nuuk Vest-området udbydes sidst i strategiperioden, da flere væsentlige data inden for strategiperioden vil blive frigivet og efterbehandlet. Det er vigtigt, at disse data er til rådighed ved åbningen af en udbudsrunde, således at den mest effektive efterforskning kan finde sted. Tidligere kortlægning har vist, at området indeholder adskillige store utestede strukturer, som vil være i fokus i forbindelse med en kommende udbudsrunde Åben dør-området Sydvestgrønland Havområdet ud for Sydvestgrønland mellem 60 N og 63 N og vest for W og syd for 60 N har været åben dør-område siden 2008 (se figur 6). Siden starten af 2009 har Cairn Energy PLC haft 4 efterforskningstilladelser i de mest kystnære dele af åben dør-området, hvoraf 2 er ansøgt tilbageleveret. Figur 6: Åben dør-områder, Sydvestgrønland. Der er i den seneste 5-årsperiode indsamlet både 2-d- og 3-dseismikdata, men datamængden er stadig begrænset og forefindes især i de mest kystnære områder, hvor vanddybden er mindre end meter. Efterforskning i dette åben dør-område er forbundet med en vis usikkerhed, men de nye data indikerer tilstedeværelsen af ganske dybe sedimentære bassiner med større strukturer, sådan som det også findes på den canadiske side af Labradorhavet, og hvor et lovende kulbrintesystem er påvist. Åben dør-området bibeholdes i sin nuværende form, men fremadrettede tilladelser vil blive udformet i henhold til det net (grid) på 10 gange 30 bueminutter, der er indført. Den senere tids dataindsamlinger i området har vist tilstedeværelsen af efterforskningsmæssigt attraktive forkastningsblokke, men områdets lave datatæthed betyder, at området bibeholdes som åben dør-område, indtil datatætheden er større. 16

17 Åben dør-området onshore Jameson Land Jameson Land har i 1980 erne været genstand for efterforskning, hvor ARCO startede efterforskning i området. Der blev i den forbindelse indsamlet 2-d-seismik i området, men siden da er der ikke indsamlet andre geofysiske data. Området har dog været genstand for adskillige geologiske feltture og kortlægningskampagner. Det vurderes, at det næste skridt i efterforskningen vil være indsamling af 3-d-seismik eller en boring. Området har siden 2002 været åben dørområde, og det vil vedblive at have åben dør-status i denne 5-årsperiode (se figur 7). Der er adskillige mineralselskaber i området, der besidder en efterforskningstilladelse efter mineraler, og en eventuel operatør af en kulbrinteefterforskningstilladelse vil skulle udføre sine aktiviteter i samhørighed med eksisterende aktiviteter. Jameson Land onshore udbydes som åben dør-område, da datadækningen fortsat er forholdsvis beskeden. Figur 7: Åben dør-området onshore Jameson Land angivet som det røde krydsskraverede område Tilladelsesstrategi Naalakkersuisut har sammenfattende følgende strategi for licenspolitikken i området: Udbudsområderne og den rækkefølge, hvori områderne udbydes, er vurderet i forhold til deres prospektivitet samt timingen for tilvejebringelsen af væsentlige data fra omkringliggende områder. Således vil der i flere tilfælde være en forbindelse imellem resultaterne fra allerede udbudte områder samt tilvejebringelsen af forbedrede datasæt og de udbudte områder, således at den mest effektive efterforskning kan foretages. Ligeledes er der skelet til, at nogle af disse områder kan indgå i en mere langsigtet strategi for endnu uefterforskede områder i og omkring Grønland med mulig olie- /gasprospektivitet. Følgende områder er indeholdt i en åben dør-procedure fra og med 2014: o Offshore Syd-/Sydvestgrønland syd for 63 N o Onshore Jameson Land Gennemførelse af en udbudsrunde for onshore Disko-Nuussuaq i

18 Gennemførelse af en udbudsrunde offshore i Baffinbugten nord for 71 N i 2016/2017, såfremt de forventede olieboringer understøtter yderligere udbud Gennemførelse af en udbudsrunde offshore i Davisstrædet vest for Nuuk (63 N-67 N) i Det anbefales, at der bibeholdes en flerstrenget efterforskningsaktivitet på olie-/gasområdet, hvor flere af de grønlandske geologiske provinser udforskes. Dette sker både med henblik på at øge forståelsen af områdernes geologi, men også grundet forskelle i klima, isforhold og deraf følgende forskelle i operationelle muligheder. Den foreslåede strategi vil tilgodese dette. I de følgende afsnit gives et overblik over miljøforhold og fysiske forhold i områderne. Herefter skitseres de foreslåede tilladelsesvilkår og udbudsbestemmelser. 1.3 Miljøforhold i de foreslåede områder DCE udarbejder i samarbejde med Grønlands Naturinstitut (GN) strategiske miljøvurderinger (SMV), som indgår i grundlaget for den politiske beslutningsproces, før et havområde skal åbnes for olieefterforskning. Strategiske miljøvurderinger beskriver det pågældende områdes biologiske og fysiske baggrundstilstand og vurderer, hvordan natur og miljø kan blive påvirket af olieaktiviteter, og hvordan effekterne bedst kan begrænses. Strategiske miljøvurderinger er samtidig med til at identificere behov for udvikling af ny og forbedret viden om områderne og deres økologiske sammenhænge Baffinbugten Baffinbugt-udbudsområdets miljø er beskrevet i den strategiske miljøvurdering udgivet med en opdateret udgave i 2012 (www2.dmu.dk/pub/sr9.pdf). Området er desuden omfattet af et kystzoneatlas, som kortlægger de oliespildsfølsomme områder (www2.dmu.dk/pub/fr828.pdf), og yderligere et atlas, der dækker den nordlige del, er under udarbejdelse. I den strategiske miljøvurdering fremhæves, at det marine miljø er præget af forekomsten af havis i en stor del af året. Men på trods af dette er området meget rigt i biologisk/økologisk forstand. Dette medfører koncentrationer af havpattedyr og fugle, som tillige har gjort det muligt for mennesker at etablere sig permanent i området for ca år siden. Langs de grønlandske kyster findes mere end 80 % af den globale bestand af den meget talrige søkonge vurderet til mere end 30 mio. par. Men også kysterne i Upernavik-området har store forekomster af ynglende fugle (særligt polarlomvie), fordi havisen her bryder tidligt op. Blandt de fugle, der forekommer i området, er der nationalt og internationalt vigtige og rødlistede arter som polarlomvie, edderfugl, ride, havterne og lunde. Blandt havpattedyrene er der vigtige (både nationalt og internationalt rødlistede) arter som isbjørn, hvalros, narhval, hvidhval og grønlandshval. Der er en særlig bestand af narhvaler, som opholder sig i det indre af Melvillebugten om sommeren, som er et vigtigt indtægtsgrundlag for den befolkning, der lever i de nærliggende bygder. Hellefisk og rejer udnyttes kommercielt i den sydlige del af udbudsområdet, og fangst og fiskeri til lokalt brug er vigtige aktiviteter langs de beboede kyster. Hele den indre del af Melvillebugten er udpeget som naturreservat, primært med henblik på beskyttelse af isbjørn og narhval. Flere af de store fuglefjelde i Upernavik-området er udpeget som fuglebeskyttelsesområder, ligesom alle havfuglekolonierne, herunder de meget store og udstrakte kolonier for søkonger i Thuleområdet, generelt er beskyttede mod forstyrrelser (jf. fuglebeskyttelsesbekendtgørelsen). Kystzoneatlasset udpeger særligt de kystnære fravande som ekstremt sårbare over for oliespild. Råstofstyrelsens feltregler og forskellige vejledninger udpeger en række vigtige områder for dyrelivet og beskyttelsesområder i forbindelse med seismik. De vigtige områder for dyrelivet er 18

19 flere kystområder, hvor aktiviteter er reguleret i sårbare perioder, og seismikområderne omfatter vigtige narhval- og hvalroslevesteder. Der er i forbindelse med den første udgave af den strategiske miljøvurdering (2009) gennemført en række undersøgelser af miljøet i Baffinbugten, herunder kortlægning af bunddyr, fiskefaunaen, isbjørn og narhvaler, som er indarbejdet i den opdaterede udgave fra Men der er yderligere brug for viden, som skal bidrage til at: a) vurdere, planlægge og regulere aktiviteter, så risikoen for påvirkninger på miljøet mindskes b) identificere de mest sårbare områder c) etablere en basisviden for før- og efterstudier af påvirkninger i tilfælde af større olieudslip. Det er ligeledes vigtigt løbende at følge eventuelle effekter af olie-/gasaktiviteter, inkl. seismik, på narhvalerne i Melvillebugten. Her kan som eksempler på yderligere undersøgelser nævnes: kortlægning af forudsigelige og afgrænsede forekomster ( hotspots ) af høj primærproduktion og biodiversitet inkl. undersøgelser af deres økologi, reje- og krabbelarvers udbredelse, drift med havstrømme og deres etablering på havbunden, kortlægning af følsomme områder for bunddyr og -planter samt undersøgelser af vigtige bestande af fugle, havpattedyr og kommercielle fiskearter. I forbindelse med oliespildsberedskab er der behov for en række undersøgelser, som deles med de øvrige udbudsområder beskrevet her. Som eksempler kan nævnes: potentialet for nedbrydning af olie i vandsøjle og bundsediment, undersøgelser af olies indvirkning (giftighed) på nøglearter i området, indvirkning og nedbrydning af afbrændingsrester fra olieafbrænding på havet, potentialet for naturlig nedbrydning af olie på kysterne og sandsynligheden for, at et oliespild fra et offshore udbudsområde når ind i fjordområderne. Der planlægges et øget samarbejde med Canada om de mulige grænseoverskridende effekter af grønlandske olieaktiviteter Offshoreområder i Davisstrædet vest for Nuuk Nuuk Vest-områdets miljø er beskrevet i den foreløbige strategiske miljøvurdering for Davisstrædet (www2.dmu.dk/pub/sr15.pdf). Nuuk Vest-området er desuden omfattet af den kortlægning, DCE og GN har foretaget af kyster og havområder, der er sårbare over for oliespild (www4.dmu.dk/1_viden/2_miljoe-tilstand/3_natur/sensitivity_mapping/62_68/atlas.pdf). Den foreløbige strategiske miljøvurdering nævner bl.a., at de relativt lavvandede banker, de forskellige vandmasser, der mødes, og forekomsten af havis om vinteren især i den nordlige del er væsentlige faktorer for områdets biologi/økologi. Biodiversiteten i de frie vandmasser er generelt lav, men flere arter er meget talrige og forekommer i tætte koncentrationer og betegnes som økologiske nøglearter, fordi bestande af fugle og havpattedyr er helt afhængige af disse forekomster. På havbunden på bankerne er biodiversiteten derimod høj. Fiskefaunaen er domineret af bundlevende arter, som hellefisk, rødfisk, havkat samt andre ikkekommercielle arter. Vigtigt er det primære gydeområde for hellefisk fra hele Baffinbugten og Davisstrædet, som findes på dybt vand på tærsklen mellem Grønland og Canada. Herfra stammer formentlig alle de hellefisk, som senere fiskes længere nordpå, f.eks. i Diskobugten. Tobis forekommer i tætte stimer på fiskebankerne og udgør en vigtig føderessource for fisk, havfugle og bardehvaler. I det kystnære område gyder lodde og stenbider. Lodde er vigtig som bytte for større fisk, 19

20 havfugle og havpattedyr. Torsk forekommer i fjordene, og den samt stenbider (rogn) udnyttes på kommerciel basis. Fjeldørred er også en vigtig art i de kystnære områder. Andre arter, som udnyttes i mindre skala, kommercielt eller ikkekommercielt, er laks, helleflynder og havkat. Der er rige forekomster af fugle i området langs kysterne i sommerhalvåret særligt kolonirugende arter, som ride, polarlomvie, lunde og alk, samt forekomster af fældende dykænder, som strømænder (nationalt rødlistet som næsten truet ). I vinterhalvåret er der meget store forekomster af havfugle langs kysterne og på bankerne. Området er et meget vigtigt overvintringsområde for fugle fra hele det nordatlantiske område, og de talrigeste arter er polarlomvie, almindelig edderfugl, kongeedderfugl og ride. Fuglene er især sårbare over for forstyrrelser og oliespild. Havpattedyr er en vigtig del af økosystemet. Blandt de vigtigteste og mest følsomme forekomster er hvalrosserne, der overvintrer i den nordlige del af området, og klapmydserne, der føder unger på havisen langt fra kysten vest og sydvest for Nuuk. Den meget fåtallige og rødlistede ( kritisk truet ) spættede sæl forekommer i nogle af fjordområderne. Blandt hvalerne, der er sårbare over for forstyrrelser fra f.eks. seismik, findes både arter, der forekommer om vinteren (grønlandshval, hvidhval og narhval alle rødlistet i national sammenhæng, de to sidstnævnte også i international) og om sommeren (bardehvaler, marsvin, kaskelot, døgling m.fl.). Menneskelig udnyttelse af de naturlige ressourcer er udbredt i hele området: Fritidsfangst og erhvervsfangst i mindre skala er udbredt i det kystnære område, mens et betydeligt kommercielt fiskeri efter rejer og hellefisk foregår udenskærs. Der er ikke udpeget internationale naturbeskyttelsesområder i Nuuk Vest-området og langs de nærliggende kyster. Af nationale naturbeskyttelsesområder er der kun ét, nemlig et geologisk fredningsområde (øen Akilia). Langs kysterne er der mange ynglekolonier for havfugle (jf. bekendtgørelsen om fuglebeskyttelse). I de åbne havområder peger kystzonekortlægningen på den kystnære del af bankeområderne fra Maniitsoq og sydpå som ekstremt sårbare over for oliespild. Den strategiske miljøvurdering er foreløbig og peger på, at der bør udarbejdes og gennemføres et strategisk miljøforskningsprogram ligesom i Baffin Bugt- og Disko Vest-udbudsområderne. Formålet er at styrke vurdering, planlægning og regulering af aktiviteter, at identificere de mest sårbare områder og at etablere en basisviden for før- og efterstudier af påvirkninger i tilfælde af større olieudslip. Sådanne studier kan f.eks. være: kortlægning af forudsigelige og afgrænsede forekomster ( hotspots ) af høj primærproduktion og biodiversitet med undersøgelser af deres økologi, reje- og krabbelarvers udbredelse, drift med havstrømme og deres etablering på havbunden, kortlægning af følsomme områder for bunddyr og -planter samt undersøgelser af vigtige bestande af fisk (kommercielle), fugle og havpattedyr. Ligesom i andre områder er der behov for en bedre forståelse af effekter af seismiske undersøgelser på havpattedyr. I forbindelse med oliespildsberedskab er der også behov for en række undersøgelser: olies indvirkning på nøglearter i området, nedbrydningspotentialet for olie i vandsøjlen, indvirkning og nedbrydning af afbrændingsrester fra olieafbrænding samt potentialet for naturlig nedbrydning af olie på kysterne. Det seneste kystzoneatlas med identifikation af særligt oliespildsfølsomme områder er fra Det planlægges derfor at opdatere det med de nye forskningsresultater Onshoreområdet Jameson Land Jameson Land er beskrevet i en strategisk miljøvurdering udgivet i Denne påpeger, at Jameson Land er unik i grønlandsk sammenhæng på grund af de store sammenhængende lavlandsområder. Kun mod nord er der højfjeldsområder, og her er der flere brede og lange dale. Lavlandsområderne og 20

21 disse dale er rige naturområder med relativt frodig vegetation i fugtige kær og dværgbuskheder, og flere steder langs kysterne ud mod Hall Bredning er der strandenge. Disse områder har et rigt planteog dyreliv med moskusokser, gæs og vadefugle som de vigtigste. Moskusoksebestanden er den største og tætteste i Østgrønland, og den udnyttes af befolkningen i Ittoqqortoormiit. Okserne færdes mest i de frodige lavlandsområder med Ørsted Dal og nærliggende dale som nogle af de vigtigste områder for arten. To arter af gæs bramgås og kortnæbbet gås forekommer i store antal i området. De er knyttet til de frodige vådområder, og især fældende fugle optræder i tætte koncentrationer omkring søer, elve og strandenge. De er så talrige, at flere af områderne i Jameson Land er af international betydning for de to arter. Andre vigtige fugle omfatter vadefuglene, som forekommer spredt ud over lavlandsområderne, og desuden nogle i Grønland mere sjældne arter som sabinemåge, lille regnspove og hjejle. Flere af de nævnte dyrearter er listet som truede (rødlistede) i Grønland: ulv, isbjørn, jagtfalk, hjejle, lille regnspove, sabinemåge og havterne. Vegetationen er artsrig med flere endemiske (dvs. at de kun findes her) arter samt arter, der i grønlandsk sammenhæng kun findes her. De store forekomster af gæs har medført, at to områder i Jameson Land er internationalt udpeget som beskyttede vådområder, med særlig betydning for fugle (ramsarområder). Særligt moskusokser og gæs er sårbare over for forstyrrelser fra de mange aktiviteter, som olieefterforskning medfører. I forbindelse med de tidligere olieaktiviteter i området blev der udpeget områder vigtige for dyrelivet (jf. Råstofstyrelsens feltregler), hvor forstyrrende aktiviteter reguleres for at undgå at påvirke gæs og moskusokser. Den strategiske miljøvurdering konkluderer, at den generelle viden om miljøet i Jameson Land er god. Der bør dog bl.a. gennemføres en række undersøgelser særligt af moskusoksebestanden, før aktiviteter indledes. Endelig påpeges det, at olieefterforskning i Jameson Land vil føre til øget skibstrafik i området og dermed en potentielt øget risiko for oliespild til havs og for forstyrrelse af det marine dyreliv. Det marine miljø omkring Jameson Land er beskrevet i den strategiske miljøvurdering om Grønlandshavet (www2.dmu.dk/pub/sr22.pdf), hvor vidensbehov i området også er nærmere beskrevet. Der er ikke udført kystzonekortlægning af særligt oliespildsfølsomme områder Onshoreområdet Nuussuaqhalvøen Dele af dette udbudsområdes miljø er beskrevet i en foreløbig strategisk miljøvurdering (www2.dmu.dk/pub/fr652.pdf) fra Den omfatter kun Nuussuaqhalvøen, og en tilsvarende miljøvurdering for Diskoøen mangler. Miljøvurderingen for Nuussuaqhalvøen påpeger, at området er præget af højfjeld. Lavlandsområderne er begrænset til smalle bræmmer langs kysterne og til den store centrale dal, der strækker sig på langt i baglandet. Det er i lavlandsområderne, de fleste dyr og sammenhængende områder med vegetation findes, og mange aktiviteter i forbindelse med olieefterforskning forventes at ville foregå her. Disko er ligeledes præget af højfjeld, men her er der væsentligt større lavlandsområder, dels langs kysterne, dels i flere store dalsystemer. Vegetationen er i disse lavlandsområder særdeles rig og med mange særlige plantesamfund, f.eks. omkring de mange ensvarme kilder. 21

22 Det vigtigste og mest sårbare dyreliv på land er rensdyr og gæs. Rensdyrene findes kun på Nuussuaqhalvøen, og de udgør en lille isoleret bestand, som er sårbar over for forstyrrelser fra f.eks. seismiske undersøgelser. Der er flere arter af gæs, og den grønlandske blisgås er den vigtigste, fordi dens yngleområde er begrænset til det centrale Vestgrønland den er endemisk for Grønland. Bestanden er i tilbagegang, og grønlandsk blisgås er listet som moderat truet (EN) på den grønlandske rødliste. Langs kysterne er der sårbare forekomster af havfugle, dels fældende dykænder, dels ynglekolonier, særligt af mallemuk, skarv og ride. Tre områder alle på Disko er internationalt udpeget som beskyttede vådområder, med særlig betydning for fugle (ramsarområder). Råstofstyrelsens feltregler udpeger desuden dele af den centrale dal på Nuussuaq og tre områder på Disko som vigtige områder for dyrelivet, hvor aktiviteter reguleres for ikke at forstyrre sårbare gåsebestande. På Disko er der endvidere udpeget to kystområder med sårbare forekomster af fældende andefugle. Ifølge national naturfredning er de mange ensvarme kilder beskyttede, og nogle mindre områder på Disko fredede. Olieaktiviteter på land vil føre til øget skibstrafik i området og dermed en potentielt øget risiko for oliespild til havs og for forstyrrelse af det marine dyreliv. Disse problemstillinger er beskrevet i en opdateret strategisk miljøvurdering for olieefterforskning i havområdet ud for Disko og Nuussuaq i 2013 og i en opdatering af kystzonekortlægningen, som blev gennemført i Den strategiske miljøvurdering for Nuussuaq peger på et behov for en række undersøgelser for at undgå eller minimere forstyrrelser på nøglearter og med henblik på linjeføring af rørledninger ved en evt. produktion: optælling og kortlægning af fældende blisgæs, undersøgelser af rensdyrbestanden, herunder kortlægning af kælveområder og sporing af vandreruter, samt generel kortlægning af sårbar flora og fauna, herunder kortlægning af vegetationstyper i felt og fra satellit. Der er ligeledes behov for en strategisk miljøvurdering af olieaktiviteter på Disko, som bl.a. skal identificere behovet for fremtidige miljøundersøgelser Offshoreområderne Sydgrønland og Sydvestgrønland Miljøet i udbudsområdet Sydvestgrønland er beskrevet i de strategiske miljøvurderinger om Sydgrønland og Davisstrædet udgivet i Området er desuden omfattet af det atlas over områder følsomme over for oliespild (kystzoneatlas), som DCE og GN udgav i De strategiske miljøvurderinger påpeger, at størstedelen af vurderingsområdet er dækket af dybt vand (over m, maks m), idet kontinentalsoklen i denne del af Grønland er relativt smal. Kystens topografi er kompleks, med mange øgrupper og fjorde, og de fleste strækninger er klippekyst med en stor tidevandsforskel. Som i andre grønlandske farvande topper primærproduktionen om foråret, når vandsøjlen stabiliserer sig, og falder i løbet af sommeren, efterhånden som næringsstofferne bliver opbrugt. Den højeste produktion forekommer i områder, hvor næringsrigt bundvand kommer op til overfladen, f.eks. langs kontinentalskrænten. Havis i form af drivis bringes til dette område med havstrømme fra Østgrønland. Biodiversiteten i de frie vandmasser er formentlig lav og domineret af få, men talrige arter. Vandloppen Calanus finmarchicus er et vigtigt fødeemne for små pelagiske fisk (f.eks. lodde og tobis) og larver af større bundfisk (f.eks. torsk). De dybe dele af Labradorhavet er et af de vigtigste overvintringsområder for denne vandloppe, og vandlopper herfra understøtter sandsynligvis vigtige kommercielle fiskerier i Grønland og Canada. 22

23 Bundfauna og -flora (alger på dybder under 50 m) er ikke særligt godt kendt. Men det forventes, at der er en rig og varieret fauna på bankerne ligesom længere mod nord i Davisstrædet, og at der langs kysterne er en rig flora af tang. De fleste fiske- og skaldyrarter i vurderingsområdet er bundlevende. Dybvandsreje og stor grønlandsk krabbe er vidt udbredte. Hellefisk er mindre talrig end længere nordpå i Grønland, mens de største udenskærs bestande af torsk i Vestgrønland forekommer i vurderingsområdet. Rødfisk forekommer talrigt på dybt vand. Kystzonen er særligt vigtig for gydende lodde og stenbider. De økologisk vigtigste arter er pelagiske stimefisk (især lodde og tobis), som er vigtige byttedyr for mange større fisk, havpattedyr og havfugle. Bestandene af ynglende havfugle i vurderingsområdet er relativt små, men artsrige. Den vigtigste koloni er Ydre Kitsissut, som har den største bestand i Grønland af almindelig lomvie (rødlistet som moderat truet (EN) i Grønland) og den største bestand i vurderingsområdet af polarlomvie og alk. Kysterne i området er vigtige for fældende fugle, særligt strømænder (nationalt rødlistet som næsten truet (NT)) langs yderkysterne. I sensommeren og om vinteren er området meget vigtigt for almindelige edderfugle og for polarlomvier. Der er dog meget begrænset viden om forekomsten af havfugle i områderne uden for kontinentalsoklen. Blandt sælerne er vurderingsområdet særligt vigtigt for spættet sæl (rødlistet som kritisk truet i Grønland). Desuden findes et nyopdaget yngleområde for grønlandssæl i drivisen ud for den sydgrønlandske kyst, og store antal af klapmydser trækker gennem vurderingsområdet på vej mellem yngle- og fældeområder. Der er vigtige fødesøgningsområder for bardehvaler, især pukkelhval, vågehval, sejhval og finhval, i området, og kaskelot, marsvin, døgling og andre tandhvaler optræder også almindeligt. Det kommercielle fiskeri i vurderingsområdet er relativt lille og har været vigende i de senere år. De vigtigste arter er dybvandsreje, stor grønlandsk krabbe, stenbider og torsk. De vigtigste områder for fiskeriet er Julianehåbsbugten og kontinentalskrænten. Det forventes, at torskefiskeriet vil vokse i de kommende år, hvis en lokal gydebestand genetableres. Erhvervsfangst samt fritidsfangst og -fiskeri foregår nær alle byer og bygder. Omkring en fjerdedel af den grønlandske fangst af vågehval tages i vurderingsområdet, og marsvin er også vigtig for lokale fangere. I udbudsområdet er der to internationalt udpegede beskyttede vådområder, med særlig betydning for fugle (ramsarområder), nemlig øgruppen Ydre Kitssiut og fjorden Ikkattoq nord for Frederikshåb Isblink. Ikkabugten ved Arsukfjorden er nationalt fredet på grund af en geologisk unik forekomst. Jf. kystzoneatlasset er bankerne inkl. kontinentalskrænten udpeget som ekstremt sårbare over for oliespild. Den revdannende koldtvandskoral Lophelia pertusa er for nylig blevet fundet på dybt vand i udbudsområdet. Sådanne rev er på OSPAR-konventionens liste over særligt følsomme leveområder. Dette medfører krav til særlig opmærksomhed på lokalisering af disse rev i forbindelse med de baggrundsundersøgelser af miljøet, som olieselskaberne skal udføre, når de ansøger om boretilladelser. Den strategiske miljøvurdering for Sydgrønland påpeger, at der bør indledes et strategisk miljøforskningsprogram med supplerende undersøgelser ligesom i Baffin Bugt- og Disko Vestudbudsområderne. Formålet er at styrke vurdering, planlægning og regulering af aktiviteter for at identificere de mest sårbare områder og for at etablere en basisviden for før- og efterstudier af 23

24 påvirkninger i tilfælde af større olieudslip. Ligesom i andre områder er der behov for mere viden om effekter af seismiske undersøgelser på havpattedyr. I forbindelse med oliespildsberedskab er der også behov for en række undersøgelser. På grund af det dybe vand i størstedelen af udbudsområdet er det f.eks. væsentligt at få undersøgt potentialet for nedbrydning af olie i vandsøjle og bundsediment, idet erfaringerne fra Deepwater Horizon-spildet i Den Mexicanske Golf i 2010 viste, at en stor del af olien forblev spredt i vandet. Andre relevante undersøgelser er oliens indvirkning (giftighed) på nøglearter i området, indvirkning og nedbrydning af afbrændingsrester fra olieafbrænding på havet, potentialet for naturlig nedbrydning af olie på kysterne samt sandsynligheden for, at et oliespild fra et offshore udbudsområde når ind i fjordområderne (relevant i forbindelse med Ikkasøjlerne og de talrige nordboruiner). 1.4 Fysiske forhold i de foreslåede områder Klimaforandringerne, som vi ser dem i dag med opvarmning og afsmeltning af havisen omkring Grønland og Det Arktiske Hav, afsmeltning af den grønlandske indlandsis og optøning af permafrosten, er alle faktorer, som forventes at påvirke råstofområdet. Klimaforandringerne vil formodentlig gøre den fremtidige råstofefterforskning lettere, både på land og i havområderne. Højere temperaturer og dermed længere feltsæsoner, kortere vintre, en længere sæson med åbent vand, mindre isdække og færre isbjerge er alle faktorer, der i høj grad vil øge mulighederne for, at selskaber kan undersøge mulighederne for råstofforekomster i Grønland. Naalakkersuisut har i samarbejde med Institut for Rumforskning og -teknologi (DTU Space) og DMI gennemført undersøgelser af isforholdene i Baffinbugten og Nordøstgrønland. Desuden er udviklingen i isforholdene i Det Arktiske Ocean og betydningen heraf for Baffinbugten og Nordøstgrønland blevet vurderet. Det væsentligste fysiske miljøproblem i relation til olieefterforskning i Grønland er havis og isbjerge. Udbredelsen af havis har indflydelse på, hvor og i hvilke perioder der kan gennemføres olieefterforskning med den nuværende teknologi, mens drivende isbjerge i visse områder udgør en operationel udfordring. Ved efterforskning efter olie/gas langs østkysten er det vigtigt at se på påvirkningen af isforholdene i Det Arktiske Hav, da der foregår væsentlig transport af havis fra Det Arktiske Hav ned langs østkysten. Som det kan ses af nedenstående figur, har der igennem det seneste årti været et markant fald i udbredelsen af havisen i Det Arktiske Hav. 24

25 Figur 8: Gennemsnitlig udbredelse af arktisk havis pr. måned, Figur 9a: Procentuel fordeling af havisens alder, , University of Colorado Boulder. Isbjerge forekommer overalt i grønlandske farvande og produceres fra et stort antal af gletsjere langs kysten. De største isbjerge produceres fra gletsjere ved Ittoqqortoormiit på østkysten og i Diskoområdet på vestkysten samt i området nord for bugten. 25

26 Figur 9b: Havstrømme i det grønlandske farvand. Figur 10: Den generelle strømning af isbjerge. Der vil i strategiperioden blive gennemført yderligere studier af isforholdene og det fysiske miljø i øvrigt. Disse undersøgelser vil blive gennemført af såvel offentlige myndigheder som private olieselskaber. Resultaterne heraf vil indgå i planlægningsgrundlaget for de potentielle boringer, som forventes gennemført i forlængelse af de geologiske og geofysiske undersøgelser, som er planlagt gennemført i det næste tiår Baffinbugten Størstedelen af området er i den højarktiske zone (julis gennemsnitstemperatur er under 5 C). Den varme østgrønlandske strøm når ikke op i området. Den nordlige del af området er domineret af den kolde sydgående strøm af vand og is fra Det Arktiske Ocean. Den kolde indstrømning fra det nordlige Arktiske Ocean er kraftigst i perioden maj-juli, hvorimod den varmere indstrømning fra Atlanterhavet mod syd er kraftigst i efterårs-/vinterperioden. Strømningen af varmere vand fra syd foregår langs den grønlandske vestkyst, hvorimod det dybere vestligere vand er koldere. Vejrfænomener fra det nordamerikanske kontinent samt fra den grønlandske indlandsis fører til, at hele det vestgrønlandske farvand fra Kap Farvel i syd til Qaanaaq i nord ofte oplever meget hård vind. Området er domineret af to istyper: drivis og fastis. Fastisen er fastgjort til kysten og breder sig mod vest, hvor den kan nå op til 100 km ud fra kysten i marts måned. Fastisen består af førsteårsis. Drivisen findes hovedsageligt i den vestlige del af området og består hovedsageligt af førsteårsis, men indholdet af flersæsonis kan variere mellem 10 % og 30 %. I januar måned er 95 % af området typisk dækket af is. Isen er dog fleksibel og mobil, og der er åbent vand nogle steder. Isen i området er tykkere end i den sydligere del af det vestgrønlandske farvand. Når isen bryder op, er tykkelsen normalt cm med tykkelser på op til cm i Melvillebugten. Kyststrømmen bringer isbjerge fra gletsjerne så langt sydpå som til Diskobugten og ind i området. Endvidere flyder der isbjerge til området med strømmen fra Det Arktiske Ocean. Det anslås, at der årligt passerer isbjerge igennem området Davisstrædet Størstedelen af området er i den lavarktiske zone (julis gennemsnitstemperatur er over 5 C). Den kolde indstrømning fra det nordlige Arktiske Ocean er kraftigst i perioden maj-juli, hvorimod den varmere indstrømning fra Atlanterhavet mod syd er kraftigst i efterårs-/vinterperioden. Strømningen af 26

27 varmere vand fra syd foregår langs den grønlandske vestkyst, hvorimod det dybere vestligere vand er koldere. Vejrfænomener fra det nordamerikanske kontinent samt fra den grønlandske indlandsis forårsager, at hele det vestgrønlandske farvand fra Kap Farvel i syd til Qaanaaq i nord ofte oplever meget hård vind. Området er domineret af to istyper: storis og vestis. Vestisen består hovedsageligt af førsteårsis, som er dannet i Baffinbugten og det nordlige af Davisstrædet. Vestisen er dominerende i områdets østlige del. Storisen består af førsteårsis med % flersæsonis samt enkelte isbjerge, som er indkapslet i isflagerne. Storisen dominerer den centrale og vestlige del af området. Tætheden af isen i området varierer meget. I marts måned er det således gennemsnitligt 5-10 % af havet, der er dækket af is, i den sydøstlige del af området, hvorimod op til knap 80 % af havet i den nordvestlige del af området er dækket af is. Isen i Davisstrædet er ikke af samme tykkelse som i Baffinbugten og overstiger normalt ikke en tykkelse på 120 cm, når isen bryder op. Isbjergene i området har generelt et mindre volumen end isbjergene nord for 66 N. Størstedelen af isbjergene i området stammer fra Østgrønland, hvor de følger strømmen rundt om Kap Farvel og op langs den grønlandske vestkyst så langt som til Maniitsoq Sydvestgrønland Området er beliggende i den subarktiske zone (julis gennemsnitstemperatur er over 10 C). Vejrfænomener fra det nordamerikanske kontinent samt fra den grønlandske indlandsis fører til, at hele det vestgrønlandske farvand fra Kap Farvel i syd til Qaanaaq i nord ofte oplever meget hård vind. Grundet strømmens ustabilitet i området spredes det varmere vand, der strømmer op langs kysten, længere ud i det dybe vand, end det er tilfældet langs den vestgrønlandske kyst. Ved Kap Farvel er fronten mellem det polare farvand og Atlanterhavet relativt stærk, især i september og oktober. Fronten er mere diffus længere mod nord. Området er som regel ikke dækket af is, men der kan forekomme førsteårsis, som dækker en del af området sidst på vinteren. Området er domineret af flersæsonis i form af storis, som kommer fra den grønlandske østkyst. Flersæsonis findes normalt i området hele året. Flersæsonisen når området i december og januar alt efter strømforholdene langs den østgrønlandske kyst og topper i den tidlige sommerperiode. Isbjergene i området kommer fra Østgrønland, hvor de følger strømmen rundt om Kap Farvel. Grundet strømmens ustabilitet i området driver en del af isbjergene videre mod vest og sydvest i stedet for at følge strømmen op langs den grønlandske vestkyst Jameson Land Jameson Land er beliggende i den arktiske klimazone med temperaturer i sommerperioden (midt juni august) på 0-10 C. Jameson Land dækker et område på cirka 168 x 96 km grænsende til nationalparken i nord. Vejret er kendetegnet ved lange perioder med stabilt vejr og lav nedbørsmængde. Topografisk er området kendetegnet ved, at de højest beliggende områder findes i den sydøstlige del med Rødstak (1.285 m) som højeste punkt. I den sydvestlige del af området er saltmarsken fremtrædende. Saltmarsken strækker sig op ad områdets vestlige kyst, hvor den gradvist afløses af klipper og fjeld. Ved den nordlige kystlinje er saltmarsken ligeledes fremtrædende. Inde i landet afløses saltmarsken af marskland og tundra med udbredt vegetation samt utallige søer. Havet og fjordene i området er dækket af is i vinterperioden, og enkelte (som Carlsberg Fjord) er også ofte dækket af is i sommerperioden. Da Jameson Land ligger et godt stykke nord for polarcirklen, er midnatssol og vintermørke en fremtrædende del af den årlige cyklus. 27

28 1.4.5 Nuussuaqhalvøen Nuussuaqhalvøen er beliggende i den arktiske klimazone med gennemsnitstemperaturer i årets varmeste måned (juli) på under 5 C. Nuussuaqhalvøen er cirka 175 km lang og 50 km bred og beliggende nordøst for Diskoøen. Vandene omkring Nuussuaqhalvøen er normalt dækket af is i perioden december til maj. Området er domineret af høje fjelde, som når op i m s højde. Store gletsjere dækker de højest beliggende områder, og smeltevandet fra disse løber i floder, som fører en del af smeltevandet ned i større søer beliggende i den centrale del af området, hvor Aaffarsuaqdalen befinder sig. Dalene i området er kendetegnet ved forekomsten af pingoer (muddervulkaner). Kyststrækningen består primært af klipper, og kun ved udmundingen af Aaffarsuaqdalen findes der en saltmarsk. 1.5 Beredskab Det fremgår af råstofloven, at den, der udøver råstofvirksomhed, er ansvarlig for etablering af et passende beredskab til afværgelse og bekæmpelse af forurening. Inden aktiviteter påbegyndes, skal Naalakkersuisut have godkendt beredskabet for den konkrete aktivitet. Naalakkersuisuts råstofmyndighed vil kontinuerligt vurdere, om beredskabet er tilstrækkeligt, og føre tilsyn med dette. Endvidere følger det af råstofloven, at alle aktiviteter gennemføres i henhold til bedste internationale standarder og praksis samt med de bedst mulige forureningsbekæmpende foranstaltninger. Dermed kan der udstedes krav i tilladelser og godkendelser om, at rettighedshaver skal operere i henhold til internationale regler, konventioner og standarder, som normalt ikke er gældende i Grønland eller ikke officielt tiltrådt af Grønland. Rettighedshavere inden for råstofeftersøgning og udvinding er ansvarlige for til enhver tid at operere med en sikkerhed i deres aktiviteter, der er på højde med den teknologiske udvikling. Beredskabet skal være koordineret og egnet til at samarbejde med de offentlige beredskabsressourcer. Rettighedshaver og eventuelle underleverandører har ansvar for til enhver tid at opretholde et effektivt beredskab med sigte på at kunne imødekomme fare- og ulykkessituationer, der kan medføre skader på eller tab af menneskeliv, forurening eller betydelige materielle skader. Det er rettighedshaver, der er ansvarlig for etablering af et passende beredskab til afværgelse og bekæmpelse af forurening forårsaget af en råstofaktivitet. Det vil også fremadrettet være et ufravigeligt krav, at beredskabet i forbindelse med råstofaktiviteter følger de bedste internationale standarder samt er i overensstemmelse med, under tilsvarende forhold, anerkendt god international praksis Oliespildsberedskab Den overordnede ansvarsfordeling for havmiljøet, og dermed oliespildsberedskabet i Grønland, er følgende: Inden for 3-sømilsgrænsen har Grønlands Selvstyre hjemtaget ansvaret for havmiljøet med Departementet for Bolig, Natur og Miljø som ansvarlig myndighed. I praksis varetages det operative beredskab af de lokale kommunale beredskaber, som har udstyr placeret i de fleste større byer i Grønland. Uden for 3-sømilsgrænsen har Danmark, med undtagelse af råstofaktiviteter, ansvaret for havmiljøet. I praksis varetages det operative beredskabet af Arktisk Kommando. I forbindelse med råstofaktiviteter skelnes der ikke mellem inden for og uden for 3- sømilsgrænsen, da Grønlands Selvstyre har hjemtaget ansvaret for havmiljøet i forbindelse med råstofaktiviteter. Dette udmøntes i, at de rettighedshavere, der udfører råstofaktiviteter, 28

29 pålægges at udarbejde en oliespildsberedskabsplan og etablere et passende oliespildsberedskab, samtidig med at de skal stille en passende økonomisk garanti, der kan dække en eventuel oprydning, såfremt rettighedshaveren ikke selv er i stand til at varetage denne opgave. Dermed kan Grønlands Selvstyre, via garantien, gennemføre oliespildsberedskabsplanen og aktivere oliespildsberedskabet, hvis rettighedshaveren skulle vise sig ude af stand til at varetage oprydningen selv. Den økonomiske garanti, der skal stilles af rettighedshaveren, afhænger af aktiviteten, men vil typisk være et to-/trecifret milliardbeløb. Den praktiske opbygning af et oliespildsberedskab for en råstofaktivitet vil afhænge af den konkrete aktivitet. Hvis der er tale om en olieefterforskningsboring, skal beredskabet bygges op til at kunne håndtere et worst case scenario såsom en ukontrolleret udblæsning af olie (blowout), hvormed beredskab skal kunne håndtere meget store oliespild. I forbindelse med en olieefterforskningsboring vil det derfor være et krav, at rettighedshaveren indgår aftale med et stort globalt oliespildsberedskabsselskab, der i tillæg skal være medlem af det såkaldte Global Response Network (GRN). GRN er en sammenslutning af større oliespildsberedskabsselskaber, der opererer i hele verden og gennem GRN yder hinanden assistance i tilfælde af meget store oliespild. Derudover er det ligeledes et krav, at rettighedshaveren indgår en aftale med det selvstyreejede selskab Greenland Oil Spill Response A/S (GOSR), der har et forholdsvis stort lager af oliespildsberedskabsudsyr placeret i Grønland. Rettighedshaverens oliespildsberedskabsplan skal beskrive, hvilke ressourcer der kan indsættes alt efter omfanget af et eventuelt oliespild. Det skal udførligt være beskrevet, hvordan man skal rapportere og reagere på ethvert oliespild. Desuden skal beredskabsplanen omfatte forskellige strategier for bekæmpelse af et eventuelt oliespild afhængigt af mange faktorer såsom vejrforhold og olietype. Beredskabet til håndtering af oliespild skal være klassificeret i tre niveauer, henholdsvis trin 1, 2 og 3. Udstyr tilhørende de tre niveauer skal sikres af oliespildsberedskabsselskabet på vegne af rettighedshaveren i forbindelse med aktiviteten. Denne fremgangsmåde samt selve klassificeringen af tretrinsberedskabet er internationalt anerkendt og benyttes bredt blandt mange af de olieproducerende lande i bl.a. Nordsøen. Trin 1 aktiveres ved mindre udslip af olie. Selve udstyret til håndtering af trin 1-niveauet skal være fysisk placeret på boreenhederne og fartøjerne omkring disse. Trin 2 aktiveres ved mellemstore udslip. Selve udstyret til håndtering af trin 2-niveauet skal være fysisk placeret i Grønland samt delvist på boreenhederne og fartøjerne omkring disse. Trin 3 aktiveres ved meget store udslip. Selve udstyret til håndtering af trin 3-niveauet er fysisk placeret ved oliespildsberedskabsselskabets basehavn, typisk i Storbritannien, Norge, USA eller Canada. Kemikalier, udstyr og mandskab skal omgående kunne transporteres hertil med fly. Det blev i forbindelse med Cairns boringer i 2010 og 2011 dokumenteret, at den værst tænkelige responstid for trin 3-udstyr til borelokalitet var 52 timer. Skulle det meget usandsynlige ske, at der sker et olieudslip, som kræver endnu flere bekæmpelsesressourcer, så er der taget højde for denne situation gennem oliespildberedskabsselskabets medlemskab af Global Response Network (GRN), da der gennem GRN kan trækkes på meget betydelige oliespildsbekæmpende ressourcer. Derudover vil det fortsat være et krav, at en rettighedshaver skal kunne iværksætte og udføre boring af en aflastningsbrønd, hvis dette viser sig nødvendigt i tilfælde af en udblæsning af olie (blowout). 29

30 1.6 Tilladelsesvilkår for udbudsrunden og åben dør-proceduren En tilladelse med eneret til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter er det legale dokument, der fastsætter tilladelsesvilkår, herunder rapporteringskrav til råstofmyndigheden, og som fastsætter regler for råstofmyndighedens rolle som tilsynsførende og godkendende myndighed i forskellige sammenhænge. Ud over vilkårene i tilladelsen er rettighedshaveren forpligtet til at følge råstofloven og den øvrige i Grønland til enhver tid gældende lovgivning. Tilladelser meddeles med udgangspunkt i en modeltilladelse. Der udarbejdes en modeltilladelse for udbudsrunden i Davisstrædet samt åben dør-proceduren for offshore Syd-/Sydvestgrønland og onshore Jameson Land/Nuussuaq. Modeltilladelsen vil indgå som en del af udbudsbetingelserne. For at sikre stabile rammevilkår for industrien er modeltilladelsen baseret på de modeltilladelser, der er blevet benyttet i de senere års udbudsrunder og åben dør-procedurer. Modeltilladelsen er løbende blevet tilpasset undervejs til det gældende lovgrundlag (råstofloven fra 2009 og ændringsloven til råstofloven fra 2012) og løbende udvikling i internationale love og standarder. Modeltilladelsens generelle vilkår omfatter bestemmelser, der vedrører tilladelsens periode, andres virksomhed i tilladelsens område, regulering af tekniske og miljømæssige forhold, aftaler om videreuddannelse, procedurer for godkendelse af aktiviteter, royalty og afgifter til det offentlige, tilsyn, forpligtelser ved virksomhedens ophør, rapportering, arbejdskraft og leverancer, samarbejdsaftale mellem rettighedshaverne, overdragelse af tilladelse, forsikring og garantier, forpligtelser ved tilladelsens ophør m.m. Forud for udbudsrunderne i 2010 og 2012/13 blev der tilføjet tilladelsesvilkår om at foretage socioøkonomiske undersøgelser på linje med de miljømæssige undersøgelser. Krav til skibe, der transporterer kulbrinter, blev endvidere præciseret. Modeltilladelsen indeholder endvidere bestemmelser om afrapportering af skatteforhold for både rettighedshaver og rettighedshavers underleverandører. Tilladelser meddeles for en efterforskningsperiode på indtil 10 år eller i særlige tilfælde 16 år. Efterforskningsperioden er normalt opdelt i tre delperioder. Inden udløbet af en delperiode skal rettighedshaveren forpligte sig til enten at gennemføre arbejdsprogrammet i den efterfølgende periode eller tilbagelevere tilladelsen. Ved udgangen af hver delperiode skal mindst 30 % af det oprindelige område tilbageleveres. Hvis der gøres fund, som rettighedshaveren erklærer kommercielle og agter at foretage udnyttelse af, har rettighedshaveren, hvis øvrige vilkår i tilladelsen er opfyldt, ret til at få tilladelsen forlænget med 30 år for et område omkring fundet. Tilladelser meddelt i udbudsrunden og efter åben dør-proceduren vil blive udfærdiget på engelsk med en grønlandsk uofficiel oversættelse. Dette skyldes, at de selskaber, som bliver rettighedshavere, bortset fra Nunaoil A/S, typisk vil være internationale selskaber. Tilladelsesteksten er et bestemmende dokument både for Grønlands Selvstyre og for rettighedshavere, og det er af afgørende betydning, at der ikke opstår tvister på baggrund af sproglige flertydigheder. 1.7 Udbudsbestemmelser Udbudsbestemmelserne fastsætter, hvilke vilkår der vil gælde for tilladelser meddelt under udbuddet. De nærmere vilkår fremgår af udbudsdokumenterne. I invitationsbrevet for det respektive udbud 30

31 fastsættes, hvilke udvælgelseskriterier der skal gælde, og om udbuddet indeholder en proces for godkendelse af operatører. Råstoflovens 24 fastsætter følgende udvælgelseskriterier: 1. Et udvælgelseskriterium er ansøgerens sagkundskab, herunder: a. Ansøgerens tidligere erfaring med efterforskning eller udnyttelse af kulbrinter b. Ansøgerens tidligere erfaring med efterforskning eller udnyttelse af kulbrinter i områder med tilsvarende forhold. 2. Et andet udvælgelseskriterium er ansøgerens økonomiske baggrund. 3. Et tredje udvælgelseskriterium er måden, hvorpå ansøgeren har til hensigt at foretage efterforskning og påbegynde udnyttelse i det område, der er omfattet af ansøgningen, herunder: a. Ansøgerens systemer og procedurer i forbindelse med sikkerhed, sundhed og miljø b. Ansøgerens villighed og evne til at foretage grundig og effektiv efterforskning efter kulbrinter i området, der er omfattet af ansøgningen, som godtgjort ved ansøgerens tilbudte efterforskningsaktiviteter (arbejdsprogram) og tilknyttede dokumentation. Naalakkersuisut vil i udbudsbestemmelserne fastsætte, at de tre primære udvælgelseskriterier skal vægtes lige. Såfremt flere ansøgere vurderes at stå lige efter en bedømmelse af ovennævnte primære kriterier, vil Naalakkersuisut i udbudsbestemmelserne fastsætte følgende sekundære udvælgelses kriterier: Ansøgers villighed og evne til at bidrage til fortsat udvikling af en strategisk miljøvurdering for området og bidrag til relevante studier i området inden for emnerne samfundsmæssig bæredygtighed og beredskab Ansøgers politik for samfundsmæssig bæredygtighed. De ovenstående udvælgelseskriterier vil gælde for både udbudsrunden i Baffinbugten, Davisstrædet samt onshore Nuussuaq samt åben dør-proceduren for offshore Syd-/Sydvestgrønland og åben dørproceduren for onshore Jameson Land Forhåndsgodkendelser af operatører Grønland har igennem flere år i forbindelse med afholdelse af udbudsrunder med succes anvendt en såkaldt prækvalifikationsproces, hvor det selskab, der ønsker at være operatør på en tilladelse, skal forhåndsgodkendes af råstofmyndigheden. Forhåndsgodkendelsen er med til at sikre, at ansøgere på et tidligt stadie kan godtgøre at kunne efterleve råstoflovens krav om at udføre aktiviteter efter bedste internationale praksis med hensyn til bl.a. sikkerhed, sundhed og miljø. Proceduren for forhåndsgodkendelse videreføres i kommende udbudsrunder med visse tilpasninger. I forbindelse med fastsættelse af kriterier for at blive forhåndsgodkendt som operatør vil Naalakkersuisut som udgangspunkt videreføre den hidtidige praksis, men også søge at hente relevant inspiration fra det norske Oljedirektoratet, som inden for de senere år har indført en opdateret procedure i Norge. Naalakkersuisut finder det hensigtsmæssigt, at en forhåndsgodkendelsesprocedure også kommer til at gælde for åben dør-proceduren. Det vil i praksis betyde, at en ansøgergruppe først kan indlevere en tilladelsesansøgning (og få forrang til et område), hvis ansøgergruppen indeholder et selskab, der er blevet forhåndsgodkendt som operatører. Ved at indføre et krav om, at en ansøgergruppe skal indeholde en forhåndsgodkendt operatør, sikres det, at behandlingen af selve ansøgningen kan ske mere smidigt. 31

32 En forhåndsgodkendelsesprocedure vil ikke være rettet mod et bestemt tilladelsesareal, men rettes mod henholdsvis offshore- eller onshoreområder underlagt åben dør-proceduren. Ansøgers opfyldelse af kriterierne vil blive vurderet ud fra, om der er tale om onshore- eller offshoreområder Særlige tilladelsesvilkår og udbudsbestemmelser for onshore Naalakkersuisut ønsker at tilrettelægge tilladelsesvilkårene for åben dør-proceduren for landområder ved Jameson Land og udbudsrunderne på Disko og Nuussuaq, så muligheden for at tiltrække investorer øges. Derfor påtænkes det i denne specifikke åben dør-procedure at udbyde tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter for en efterforskningsperiode på 3 år. Tilladelsesperioden underopdeles ikke i delperioder. Ved meddelelse af tilladelsen forpligter rettighedshaver sig til at udføre de aftalte efterforskningsforpligtelser. Olieselskaberne behøver således ikke fra starten at forpligte sig til at udføre efterforskningsboringer, men det forventes at forpligte sig til at udføre geologiske og geofysiske undersøgelser i tilladelsesområdet, som f.eks. indsamling af seismik. Ligeledes vil vurderingen af ansøgerens efterlevelse af udvælgelseskriterierne også ske i relation til de tilbudte efterforskningsaktiviteter for den 3-årige tilladelsesperiode, herunder f.eks. om ansøgeren har den tilstrækkelige økonomiske baggrund, sagkundskab og sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige systemer og procedurer til at indsamle seismik. Såfremt rettighedshaver ud fra de udførte efterforskningsaktiviteter vurderer, at området fortsat er geologisk interessant, kan rettighedshaver ansøge om en forlængelse af tilladelsen for 3 år. Rettighedshaver skal i forbindelse med indlevering af ansøgningen tilbyde et nyt arbejdsprogram (f.eks. indeholdende en efterforskningsboring) og demonstrere villighed og evne til at foretage grundig og effektiv efterforskning efter kulbrinter i området. Rettighedshaver skal endvidere ved ansøgningen godtgøre at have den fornødne økonomiske baggrund og sagkundskab og at have adgang til tilstrækkelige sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige systemer samt procedurer til at gennemføre de tilbudte efterforskningsaktiviteter, herunder eksempelvis en efterforskningsboring. Såfremt rettighedshaver ud fra de udførte efterforskningsaktiviteter vurderer, at området fortsat er geologisk interessant, kan rettighedshaver ansøge om en forlængelse af tilladelsen for endnu 3 år og tilbyde et nyt arbejdsprogram (f.eks. en afgrænsningsbrønd). Det indskrives i modeltilladelsen og udbudsbestemmelserne for denne onshore åben dør-procedure, at rettighedshaver vil have ret til forlængelse med henblik på yderligere efterforskning, hvis følgende betingelser er opfyldt: Rettighedshaver har opfyldt alle forpligtelser i den hidtidige tilladelse. Rettighedshaver forpligter sig til at afholde efterforskningsforpligtelser i en efterfølgende 3-årig tilladelsesperiode. Et selskab i rettighedshavergruppen er godkendt som operatør til de pågældende aktiviteter i en efterfølgende tilladelsesperiode. Rettighedshavergruppens sagkundskab, ansøgerens økonomiske baggrund og ansøgerens systemer og procedurer i forbindelse med sikkerhed, sundhed og miljø vurderes at være tilstrækkelige til at udføre de pågældende aktiviteter i en efterfølgende tilladelsesperiode, herunder sikkerhed for nedlukningsomkostninger. En fyldestgørende ansøgning om forlængelse med henblik på yderligere efterforskning skal indsendes senest 6 måneder før udløb af tilladelsen. Ved tilrettelæggelsen af tilladelsesperioder på 3 år ad gangen muliggøres, at Naalakkersuisut kan vurdere ansøgeren ud fra de forestående efterforskningsforpligtelser (de pågældende 3 år) og ikke 32

33 som i de almindelige udbuds- og tilladelsesvilkår, hvor ansøger vurderes i relation til efterforskningsforpligtelserne for hele den 10-årige periode. Udvælgelseskriterierne og tilladelsesvilkårene matcher hermed den relativt mindre kompleksitet og risiko, der er forbundet med landbaserede olieefterforskningsaktiviteter i forhold til offshoreaktiviteter. Dette muliggør, at mellemstore olieselskaber kan indsamle indledende data i et eneretsområde og enten videresælge data eller sælge tilladelsesandele til større selskaber og eventuelt skifte operatør, når aktiviteterne når et højere kompleksitets- og risikoniveau. Naalakkersuisut får mulighed for at meddele tilladelser til mindre erfarne selskaber, men sikres samtidig en ret til løbende at vurdere selskabernes egnethed til at udføre mere komplekse operationer, inden enerettighederne forlænges. Rettighedshaver vil have ret til at blive meddelt en forlængelse af tilladelsen med henblik på udnyttelse, hvis rettighedshaver har identificeret og afgrænset et kommercielt udnytteligt fund, og tilladelsens vilkår i øvrigt er opfyldt. 1.8 Myndighedsbehandling af tilladelser og data Råstofmyndigheden har i løbet af en kort årrække skullet tilpasse sin administration til et stadig stigende antal af tilladelser på både olie-/gas- og mineralsiden. Endvidere sker der i medfør af tilladelsernes alder og fremskridt en stigning i kompleksiteten af råstofmyndighedens sagsområde. For at sikre Grønlands fortsatte konkurrencedygtighed til at tiltrække investeringer i råstofsektoren er det vigtigt at sikre en effektiv myndighedsbehandling. Vigtigheden af en smidig og effektiv myndighedsbehandling i markedsførings- og tiltrækningsøjemed illustreres f.eks. af de årlige rapporter fra Fraser Instituttet. Målene for strategiperioden er: udvikling og implementering af et IT-baseret system til håndtering af tilladelser udvikling af en samlende portal for råstofområdet Indfrielse af ovenstående målsætning har en forventet omkostning på cirka 6-9 mio. kr. 1.9 Markedsføring af olie-/gaspotentialet Naalakkersuisut gennemfører årligt en række markedsføringstiltag for at promovere Grønlands olie- /gaspotentiale over for olie- og gasselskaber. Igennem en årrække er det grønlandske olie- /gaspotentiale blevet præsenteret ved messer og konferencer i USA og Europa ved henholdsvis AAPG, NAPE og PETEX. I forbindelse med både AAPG og PETEX har der været afholdt grønlandsdage, hvor udbudsrunder præsenteres ud fra både geologiske, miljømæssige og tilladelsesmæssige forhold. Ofte har dataindsamlingsselskaber også været repræsenteret på disse grønlandsdage. Den hidtidige succesrige indsats fortsættes og videreudvikles i strategiperioden. De positive resultater af industriens interesser for olieudbudsrunderne i havområderne ud for Disko- Nuussuaq i 2006 og i Baffinbugten i 2010 samt i Grønlandshavet i 2012/2013 vidner om en langsigtet interesse fra olieselskaber samt fra den seismiske industri. En omfattende dataindsamling har således fundet sted de seneste par år både i Disko-Nuussuaq-regionen og i KANUMAS-områderne i Nordvestog Nordøstgrønland. Den nuværende udbudsrunde i Nordøstgrønland vidner stadig om stor interesse for det grønlandske oliepotentiale Scenarier for olie/gas På kulbrinteområdet forventes boring af 3-5 efterforskningsboringer i løbet af de næste 5 år. 33

34 Det er især Baffinbugten, der forventes at være fokusområde for efterforskningsboringerne. Ligeledes forventes der indsamling af seismiske data i Nordøstgrønland og indsamling af 3-d-data i områder, hvor isforhold tillader det. Antallet af efterforskningstilladelser i den kommende 5-årsperiode ( ) forventes at være på samme niveau som ved slutningen af Efterforskningsaktiviteterne på kulbrinteområdet er kendetegnet ved betydelige investeringer og efterforskningsrisici, og selskabernes efterforskningsinteresse i Grønland er ofte langsigtet, og tidshorisonten for en egentlig produktion er antagelig ganske mange år ud i fremtiden. Grønland vil således være en del af selskabernes langsigtede strategi for at sikre selskaberne et langsigtet ressourcegrundlag. 34

35 Bilag 2 Beskatningsmodel for olie og gas (government take) Bilag 2 til forslag til Grønlands olie- og mineralstrategi

36 BILAG 2 Beskatningsmodel for olie og gas (government take) 2.1 Benchmarkanalyse for beskatningsmodeller for olie og gas (government take) Naalakkersuisut har fået udarbejdet en international benchmarkanalyse af PricewaterhouseCoopers (PwC) Danmark samt en række PwC-kontorer verden over, hvor der foretages en sammenligning af government take ved olieudvinding i 13 lande og områder. Government take består af elementer såsom selskabsskat, royalty, særlig olieskat, statsdeltagelse, udbytteskat og eksportafgift. I forbindelse med benchmarkanalysen udarbejdes en rapport, hvor det gennemgås, hvordan government take opkræves i de forskellige lande, hvor meget der opkræves, og hvornår i forløbet af en olieudvinding government take opkræves. Baseret på denne analyse uddrages en vurdering af forskellene i government take-niveauer, herunder forslag til overvejelse om tilpasningen af beskatningen i Grønland Basiseksempel på udnyttelse af et felt Benchmarkanalysen tager udgangspunkt i et realistisk eksempel på et mellemstort oliefelts udvikling over 38 år startende i 2013 med forberedelse og derefter efterforskning og efterfølgende udbygning, produktion og nedlukning af oliefeltet. I eksemplet er anvendt en oliepris på 80 USD pr. tønde. Detaljerede forudsætninger er anført nedenfor. Felt parametre Prisparametre Felt størrelse 500 MMBBL Oliepris pr. tønde USD 80 Startår 2013 Investeringsudgifter (CAPEX) USD 6,735 mia. Forberedelse År 0-2 Exploration - andel af CAPEX 12,9% Efterforskningsperiode År 3-8 Nedlukning - andel af CAPEX 7,4% Udbygningsperiode År 9-11 Transportomkostninger pr. tønde USD 5 Produktionsperiode År Driftsomkostninger (OPEX) pr. tønde USD 25 Nedlukningsperiode År Skatteregler I rapporten er anvendt de seneste vedtagne skatteregler mv. Dette vil typisk være de gældende regler for 2013, men i enkelte tilfælde vil det være de regler, der er gældende fra og med 2014, f.eks. vedrørende Danmark og Norge. Nedenfor er vist en oversigt over de nominelle skatte- og afgiftssatser, som kan aflæses direkte i licenser, bekendtgørelser og andre regler. Oversigt over nominelle skatte- og royaltysatser mv. 36

37 Royalt y Selskabsskattesats Overskudsbasere t royalty Ekstra indkomstskat (kulbrinteskat, petroleums -skat osv.) Eksport -afgifter Kildeska t på udbytter til USA Provins -skat Andre afgifte r Argentina 35 % 12 % % 10 % - Variabl - e Australien 30 % 12,5 % 40 % Brasilien 34 % 5-10 % % Variabl - e Canada, 15 % 5 % 20 og % 14 % - - Newfoundlan d 5 % Canada, 15 % 12,5 % % 11,5 % - - Ontario Danmark 25 % % Båret statsdeltagels e Færøerne 27 % 2 % - 10, 25 og % % Grønland 30 % - 7,5, 17,5 og 30 % % ,5 % Kasakhstan 20 % 0,5-18 % % 60 USD pr. ton og 0-32 % 5 % - Variabl e New Zealand 28 % 5 eller % Nigeria % men erstattes i det anvendte scenarie af royalty og statsdeltagels e 0-20 % Variabl e 0-60 % Norge 27 % % Storbritannie 30 % % n Oversigt over effektive skatte- og royaltysatser mv. Nedenfor er vist en oversigt over de opgjorte government takes pr. land/område fordelt på enkelte elementer. Det kan tilføjes, at alle medtagne lande er olieproducerende, bortset fra Grønland og Færøerne. Denne status skal medtages i vurderingen af niveauerne. De effektive skatte- og royaltysatser mv. vil som oftest afvige fra de nominelle satser, idet de enkelte beskatningssystemer vil være indbyrdes forbundne via fradragssystemer, ligesom de effektive satser påvirkes af, på hvilket grundlag de beregnes, eksempelvis royalty, som beregnes af omsætning mv. Når der foretages en sammenligning af government take i de enkelte lande, er det de effektive satser, som er relevante. 37

38 Selska bs ska t Roy a lty *** Su r plu s Roy a lty ** Su r plu s Ta x * A n dr e ska tter Ex por t a fg ift / ska t Sta ts delta g else Udby tte ska t Pr ofit til licen s h older Tota l Gov ernm en t ta ke NEW ZEALAND 20,5 % 26,9 % 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,3 % 0,0% 5 2,4 % 47,6 % CANADA - ON 1 0,8 % 28,1 % 0,0% 0,0% 8,3 % 0,0% 0,0% 2,6 % 5 0,2 % 49,8 % AUSTRALIEN 22,4 % 28,1 % 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 49,5 % 5 0,5 % GRØNLAND 26,1 % 0,0% 1 3,1 % 0,0% 0,0% 0,0% 7,2 % 6,1 % 47,5 % 5 2,5 % FÆRØERNE 25,9 % 4,5 % 0,0% 1 1,6 % 0,0% 0,0% 0,0% 1 0,6 % 47,4 % 5 2,6 % BRASILIEN 27,3 % 22,6 % 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 7,5 % 42,6 % 5 7,4 % UNITED KINGDOM 27,3 % 0,0% 0,0% 3 0,4 % 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 42,3 % 5 7,7 % CANADA - NF 9,1 % 1 0,5 % 29,2 % 0,0% 8,5 % 0,0% 0,0% 2,1 % 40,6 % 5 9,4 % DANMARK 25,9 % 0,0% 0,0% 3 3,5 % 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 40,5 % 5 9,5 % ARGENTINA 26,4 % 25,3 % 0,0% 0,0% 3,5 % 8,7 % 0,0% 3,6 % 3 2,5 % 67,5 % NIGERIA 0,0% 3 7,4 % 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3 7,5 % 0,0% 25,0% 7 5,0% NORGE 27,4 % 0,0% 0,0% 5 0,3 % 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 22,3 % 7 7,7 % KAZAKHSTAN 4,6 % 21,3 % 0,0% 2,7 % 0,3 % 5 8,7 % 0,0% 1,1 % 1 1,2 % 88,8 % * Surplus tax: en skat, som ikke er fradragsberettiget ved beregningen af selskabsskatten. ** Surplus royalty: en afgift/royalty på nettoindkomsten, som er fradragsberettiget ved beregningen af selskabsskatten. *** Royalty: en afgift/royalty på bruttoindkomsten, som er fradragsberettiget ved beregningen af selskabsskatten. For Grønland svarer government take-andel under selskabsskatter til den andel, der svarer til 30 % beskatning, mens den government take-andel, der er medtaget under udbytteskat, er den andel, der svarer til forskellen mellem udbyttebeskatningen på 37 % og selskabsbeskatningen på 30 %. For Kasakhstan forudsættes det, at hele produktionen eksporteres. Såfremt den ikke eksporteres, er government take ca. 50 %. Den præcise beregning vedrørende den komplicerede eksportafgift er dog endnu ikke fuldt kvalitetssikret, så der kan komme ændring til beregningen. 2.3 Andre landes niveauer for government take Over tid opkræves de laveste government takes for et felt svarende til det valgte scenarie i New Zealand, den canadiske provins Ontario og Australien, og de højeste government takes i Nigeria og Norge samt i to lande, Argentina og Kasakhstan, der pålægger eksportskatter for at forhindre eksport af råolie for dermed at fremme raffinering og forarbejdning af produkter i de to lande. Government take i Grønland ligger på samme niveau som Færøerne, dvs. lidt højere end lande som New Zealand, Ontario og Australien. Det skal bemærkes, at det er sjældent, at skattesystemet er det samme i et land over 38 år, hvorfor government take kan være helt anderledes, hvis der om 38 år blev set tilbage på den faktiske beskatning over perioden Hvis man ser på den historiske udvikling, har det således reelt været reglen, at olieproducerende landes regeringer løbende har foretaget væsentlige justeringer af beskatningen, også for eksisterende licenser, hvilket senest er sket i opadgående retning i Danmark og Storbritannien Selskabsskat Den andel af government take, der kommer fra selskabsskat, varierer fra land til land. Næsten alle lande i undersøgelsen opkræver almindelig selskabsskat, med Nigeria som den eneste undtagelse. Grønland har en selskabsskat på 30 % og en udbytteskat på 37 %. Beregningsteknisk vil selskabsskatten i Grønland dog udgøre 0 %, såfremt der sker udbytteudlodning af hele indtægten. Hele selskabsskatten ændres i så fald de facto til en kildeskat på udbytter. I ovenstående oversigt er det valgt at vise government take-andelene fra Grønland med den andel, der kan henføres til selskabsbeskatning på 30 %, under kategorien selskabsskat, mens den andel, der vises under kategorien udbytteskat, alene er de ekstra 7 %, der kan henføres til den ekstra beskatning af det udloddede udbytte. Den andel af government take, der opkræves via selskabsskatteprocenten fra øvrige lande, varierer fra 11,8 % i Kasakhstan til 27,4 % i Norge. Der henvises i øvrigt til efterfølgende oversigt over de 38

39 faktiske skattesatser i de forskellige lande, hvoraf det fremgår, at basisselskabsskattesatserne i Canada og Kasakhstan ligger på %, og de øvrige lande i et spænd mellem 25 og 35 %, men selskabsskatteprocenten er ikke alene udtryk for skattetrykket, da der findes flere andre skatter Diversitet frem for enkelhed eller omvendt For 10 år siden så man en tendens til, at jo flere forskelligartede government takes der blev opkrævet i et land, jo højere government takes var det muligt at få opkrævet i forhold til de lande, der kun opkrævede f.eks. to forskellige skatter. Denne tendens er ikke så tydelig mere. I f.eks. Danmark, Norge, UK og Nigeria opkræves der reelt kun to forskellige government takes, og disse lande ligger i den øvre ende i government takes sammen med de to lande med eksportskatter på crude oil, som bevirker, at det bedre kan betale sig at raffinere og forarbejde olien i de to lande. I Danmark, Norge og UK opkræves almindelig selskabsskat og en særlig kulbrinteskat, og i Nigeria båret statsdeltagelse og royalty. I Canada og Kasakhstan opkræves mange forskellige skatter og afgifter, men hvor Kasakhstan har et højt government take pga. de to eksportafgifter, så har de to provinser i Canada på trods af fire forskellige government takes knap så højt et government take som de lande, der har den højeste beskatningsprocent Royalty ulemper og fordele For en olieproducent vil en bruttoskat, såsom royalty, typisk ikke være den foretrukne beskatningsform, da olieproducenten i så fald kan komme til at betale skat (royalty) af penge, olieproducenten ikke har tjent, specielt hvis en lav oliepris bevirker en lav indtægt, som ikke kan honorere en royaltybetaling. Selvom olieprisen har været oppe på 147 USD og p.t. er omkring 100 USD, så har olieprisen også været nede på under 10 USD inden for de sidste 20 år, og det er ikke så mange år siden, den faldt til et niveau på 35 USD. Nogle økonomer regner med en faldende oliepris i forhold til det nuværende niveau pga. olieeventyret i USA som følge af fracking (skifergas/-olie). Hvis det holder stik, vil det kunne afskrække olieselskaber fra at gå ind i omkostningstunge projekter, hvis der er tale om en omsætningsroyalty. På den anden side betyder en omsætningsroyalty et givet provenu allerede på et tidligt tidspunkt i produktionsforløbet, hvor der vil gå en årrække, inden overskudsafhængige elementer i form af selskabsskat, kildeskat på udbytte og surplus-royalty giver et government take. Danmark, Storbritannien og Norge har afskaffet royalty og rørledningsafgift (reelt en form for royalty) og har nu ikke mere royalty. Danmark afskaffede royalty (8,5 %) fra og med 2004, mens rørledningsafgiften (5 %) bortfalder pr. udgangen af Storbritannien afskaffede sin royalty (12,5 %) i 2003, mens Norge kun opkrævede royalty i en kort periode i 70 erne, indtil de indførte det nuværende system. De lande i undersøgelsen, der har royalty, er Australien, Canada, Færøerne, Brasilien og New Zealand, og det er bemærkelsesværdigt, at disse lande ved det scenarie, der er anvendt i benchmarkanalysen, ikke er i stand til at opkræve det samme government take som de lande, der har en speciel højere kulbrinteskat baseret på indkomsten, såsom Danmark, Norge og Storbritannien. Ved et mindre givtigt felt vil dette billede blive påvirket, så de lande, der har omsætningsroyalty, vil komme bedre ud, fordi anvendelse af en omsætningsroyalty betyder, at den effektive skatteprocent stiger ved lave oliepriser. På den anden side skal det dog bemærkes, at en omsætningsroyalty alt andet lige er lettere at administrere end overskudsbeskatningsmodeller Hvem har haft succes med at sætte skatten op? Når et land skal øge beskatningen, gøres det ofte ved at stramme og forøge indkomstskatten i form af typisk en ring fence, dvs. begrænse mulighederne for at fratrække underskud i anden indkomst i overskud fra olievirksomhed (hvilket Grønland allerede har gjort), samt ekstra indkomstskat 39

40 (kulbrinteskat, petroleumsskat osv.). Gennem de sidste 10 år har lande som Danmark og Storbritannien sat skatten kraftigt i vejret og er nu kravlet op i tabellen i forhold til før. Og det giver et væsentligt højere government take ved et givtigt felt, jf. det anvendte i benchmarkanalysen. Men spørgsmålet er, om det høje niveau for government take er gavnligt på længere sigt. I Danmark er der næsten ingen efterforskning mere. Kun nogle få brønde bores hvert år, typisk mindre end en håndfuld (Energistyrelsen: Danmarks Olie og Gas Produktion 2012 ). I Storbritannien er de store selskaber på vej ud og har overladt scenen til mindre selskaber, i takt med at produktionen er støt faldende (kilde: Homepage, Acorn Petroleum Services). I Norge har man kombineret den høje indkomstbaserede skat med en ordning, hvor efterforskningsselskaber får dækket 78 % af omkostningerne på tørre brønde. Det har givet et mærkbart efterforskningsniveau, som ikke findes i de øvrige lande rundtom i Nordsøen, men et sådant system er indtil videre afvist i Danmark og kan ikke anbefales indført i Grønland, før der er skabt midler hertil ved provenuet fra olieproduktion, som først forventes om mange år. Argentina har også sat skatten op for produktion af råolie, der eksporteres, men det skyldes ikke ønsket om at få et højere provenu, men at give selskaberne et incitament til at forarbejde og raffinere råolien i Argentina. Før var eksportskatten 14 %, men den er nu 31 % og opgøres af en salgspris på over 70 USD. Med den i scenariet valgte oliepris på 80 USD fremkommer således en forholdsvis begrænset effekt, men ved højere oliepriser kan eksportafgiften i Argentina gøre det meget lidt attraktivt at eksportere Statsdeltagelse Båret statsdeltagelse anvendes i de undersøgte lande kun i Grønland i efterforskningsfasen og i Nigeria. De lande, der har haft en olieproduktion i mange år, har også råd til at afskaffe båret statsdeltagelse. For nye lande på scenen, hvor der er statsdeltagelse, er det nødvendigt at være båret i efterforskningsfasen. Derfor er det næppe det rette tidspunkt at afskaffe båret deltagelse i efterforskningsfasen i Grønland. I mindre udviklede lande, f.eks. Nigeria, som er med i undersøgelsen, og i Venezuela, som ikke er med i undersøgelsen, er der typisk også båret statsdeltagelse i opbygningsfasen Eksport duty og kildeskat på udbytte For at kunne gøre landene sammenlignelige er det forudsat, at olien bliver eksporteret, og at olieproducenten er et selskab ejet af et amerikansk moderselskab. At olien eksporteres, giver en meget høj beskatning i Kasakhstan og til dels i Argentina, hvor eksportafgifterne har karakter af strafbeskatning eller alternativ til eksportforbud, så det muligvis bedre kan betale sig raffinere og forarbejde råolien i disse lande. Det er næppe anbefalelsesværdigt at kopiere denne beskatningsmetode i Grønland, da raffinaderier på Grønland vil have endog meget svært ved at afsætte deres produkter i nærområdet pga. det lave befolkningsgrundlag. I andre lande er der kildeskat, når der hentes udbytte hjem til et amerikansk moderselskab, hvilket er med til at få government take i vejret, f.eks. i Brasilien, Argentina, Kasakhstan, Grønland og i særlig grad Færøerne. 40

41 Sammenligning af government takes mellem 13 lande og områder * Surplus tax: en skat, som ikke er fradragsberettiget ved beregningen af selskabsskatten. ** Surplus royalty: en afgift/royalty på nettoindkomsten, som er fradragsberettiget ved beregningen af selskabsskatten. *** Royalty: en afgift/royalty på bruttoindkomsten, som er fradragsberettiget ved beregningen af selskabsskatten. For Grønland svarer government take-andel under selskabsskatter til den andel, der svarer til 30 % beskatning, mens den government take-andel, der er medtaget under udbytteskat, er den andel, der svarer til forskellen mellem udbyttebeskatningen på 37 % og selskabsbeskatningen på 30 %. For Kasakhstan forudsættes det, at hele produktionen eksporteres. Såfremt den ikke eksporteres, er government take ca. 50 %. Den præcise beregning vedrørende den komplicerede eksportafgift er dog endnu ikke fuldt kvalitetssikret, så der kan komme ændring til beregningen. 2.4 Analyse af Grønlands government take-model Baseret på sammenligningen med de øvrige lande er det den overordnede vurdering, at Grønlands samlede government take på 53 % ligger på et passende niveau. Det bemærkes i den forbindelse, at surplus-royalty indgår med et ret betydeligt element på 13 % i det valgte scenarie. Såfremt en olieforekomst er mindre profitabel end det valgte scenarie, vil en rettighedshaver potentielt kunne få en ganske betragtelig rabat i government take. En sådan rabat vil ikke tilsvarende blive opnået i de lande, der har en omsætningsroyalty, såfremt olieforekomsten er mindre profitabel end antaget i scenariet. Der synes således ikke at være et behov for at overveje en reduktion af government takeniveauet. Ved en vurdering af, om niveauet kan bære en mindre forøgelse, bør Grønlands status som 41

42 frontierområde tages med i betragtningen, idet de lande i analysen, der ligger højere, typisk er lande med en forholdsvis veludviklet olieudvindingsindustri Selskabsskatteprocent og udbytteskatteprocent Når man kigger på de enkelte elementer, ligger den grønlandske selskabsskatteprocent pænt i midten af feltet af skattesatser. Hvis man i stedet vurderer selskabsskattesatsen ud fra udbytteskatteprocenten på 37 %, er satsen i den høje ende. Det er derfor ikke ud fra den sammenlignende analyse en oplagt mulighed at forhøje udbytteskatteprocenten. Udbytteskatter er i øvrigt ikke en meget udbredt kilde for government take. Udbytteskatten har dog ud over Grønland betydning for government take i Færøerne, Brasilien og Argentina. Langt de fleste lande har således en dobbeltbeskatningsaftale med USA, der sikrer en lav eller ingen udbytteskat Royalty Som anført ovenfor vil en royalty, der beregnes på omsætningen, være mindre attraktiv for en olieproducent, hvis der er risiko for en lav indtjening. På den anden side kan en omsætningsroyalty være attraktiv for en regering, idet der herved sikres et vist government take allerede fra produktionens start. En omsætningsroyalty er dog ikke i alle tilfælde attraktiv for en regering, idet der ved en stigende indtjening vil fremkomme en faldende government take-andel. Beløbet vil dog være stigende i absolutte tal, hvis det kan henføres til højere priser og derved en stigning i omsætningen, men som sagt vil government take-andelen være faldende. Her vil en progressiv surplus-royalty som den grønlandske sikre en stigende government take-andel ved stigende indtjening i projektet. Det kan dog iagttages, at omsætningsbaseret royalty forekommer nogenlunde lige så hyppigt i de udvalgte lande som overskudsbaseret royalty og særlig surplus-skat. Det må på baggrund heraf vurderes, at introduktion af omsætningsbaseret royalty ikke vil være fremmed for en rettighedshaver. Det er således en mulighed, som kan overvejes. Det må dog i givet fald overvejes, om der samtidig skal ske reduktion i satserne for de nuværende government take-elementer. I den forbindelse bør risikoen for en faldende government take-andel overvejes. I det hele taget bør det overvejes, om en omsætningsbaseret royalty i den nuværende situation, hvor der endnu ikke er tale om egentlige fund af kommercielle forekomster, vil være et investeringshæmmende element for nuværende og potentielle rettighedshavere. Det kan iagttages, at Newfoundland (Canada) har både omsætningsroyalty og en overskudsroyalty. Det bevirker, at denne stats government take-andel ligger noget højere end Ontario (Canada) Andre skatter Kategorien Andre skatter ses reelt kun i Canada og består af provincial tax. Man kan derfor se denne som et tillæg til selskabsskatterne som i Canada er på et forholdsvis lavt niveau. Der synes således ikke umiddelbart at være nogen brugbar inspiration fra denne kategori Eksportskatter Som anført ovenfor er eksportskat i Argentina og Kasakhstan primært indført for at give incitament til at raffinere olieprodukter i de pågældende lande. Dette kan også overvejes for Grønland, men er vel først en rigtig oplagt mulighed til overvejelse, når der er etableret en olieproduktion i Grønland. Såfremt der vedtages en sådan nu, vil den først give indtægter om mange år, men den kan have en negativ psykologisk effekt på Grønland som et attraktivt udnyttelsesområde. Man kan dog overveje, om systematikken i beregningen i Argentina er værd at introducere i en anden form, hvor der sker en forholdsvis høj beskatning af salgsværdien over et givet prispunkt i Argentinas tilfælde over 70 USD. Dette kan være med til at sikre et ekstra government take, når der er tale om en ekstra indtjening ved høje priser. Særligt i forbindelse med en eventuel indførelse af omsætningsbaseret royalty, hvor man risikerer en faldende government take-andel ved stigende 42

43 indtjening, kan det være med til at fastholde en government take-andel på et vist niveau ved stigende priser. Det er dog vanskeligt at fastsætte et sådant punkt ved svingende priser, så det vil formentlig kræve, at prispunktet justeres jævnligt Statsdeltagelse Som det fremgår af oversigten, og som nævnt ovenfor er statsdeltagelse ikke hyppigt forekommende i de lande som er omfattet af benchmark-analysen. Med den nuværende model, hvor Nunaoil er båret i explorationfasen, vil der alene være tale om en økonomisk risiko for Grønland for nuværende ved at have en obligatorisk andel til Nunaoil, såfremt Nunaoil s andel af udbygningsomkostningerne lånefinansieres. Der er således tale om en option til at få ejerandele, der kan have en betydelig værdi, og som for nuværende alene koster den løbende omkostning ved at drive Nunaoil. Der vil desuden kunne opstå en situation, hvor det kan være vanskeligt at have finansiel kapacitet til at følge med for det selvstyreejede selskab, hvis flere forekomster skal udvikles på en gang, eller hvis et enkelt meget investeringskrævende felt skal udvikles. Der knytter sig også interesser til opretholdelse af et statsligt selskab i forhold til at erhverve og sikre viden i det grønlandske samfund om olieudvinding. Ud fra en rent økonomisk betragtning kan det overvejes, om andre kilder til government take, eksempelvis omsætningsbaseret royalty, er enklere og mindre krævende at håndtere. I givet fald kunne sådanne government take-elementer indføres, uden at det samlede government take ændres, hvis disse elementer erstattede statsdeltagelse helt eller delvist Auktioner Ud over ovenstående forhold i de undersøgte lande er der i nogle lande etableret et auktionssystem i forbindelse med udbudsrunder, hvor de kommende rettighedshavere indgiver bud på en betaling til myndighederne for tildeling af et område. Dette er eksempelvis tilfældet i statsejede områder i Alaska og offshoreområder i USA. Andre steder i USA købes olierettigheder af dem, der ejer jorden, f.eks. i Texas og North Dakota, hvilket typisk sker ved en lease/royalty, men kan også ske ved en up-front-betaling eller en kombination. Det er nok tvivlsomt, hvilket potentiale der for nuværende ligger heri for Grønland, jf. bl.a. at man for nuværende reelt betaler 78 % af efterforskningsudgifterne i Norge for at lokke nye aktører til. Men det kan overvejes som en kilde til provenu i fremtiden, når der er større sikkerhed om de grønlandske forekomster Administrationen af kontrol og inddrivelse af government take i Grønland Det bør overvejes at sikre tilstedeværelse af den nødvendige ekspertise og ressourcer med henblik på at sikre en korrekt kontrol og inddrivelse af skatter og afgifter fra råstofvirksomheder. Det kan til dels sikres ved at samarbejde med internationale revisionseksperter på råstofområdet og dels ved en styrkelse af kontrolmyndighederne. 2.5 Alternative grønlandske modeller til overvejelse Med udgangspunkt i et uændret government take på % kunne følgende alternative modeller til det nuværende samlede beskatningssystem overvejes: 1) Selskabs-/udbytteskat (svarende til de nuværende skatteregler), en omsætningsbaseret royalty og en overskudsbaseret royalty 43

44 Dette vil i forhold til det nuværende beskatningssystem betyde, at den nuværende statsdeltagelse erstattes med en omsætningsbaseret royalty. I det valgte scenarie vil det samme government take som nu i givet fald blive opnået ved en omsætningsbaseret royalty på godt 5 %. Government take-andelen på omsætningsroyalty vil herefter blive i niveau 11 %, andelen af overskudsbaseret royalty i niveau 13 %, mens andelen af selskabs- /udbytteskat vil blive i niveau 28 %, forudsat at alt overskud fortsat udloddes som udbytte. Det er vedrørende overskudsbaseret royalty forudsat, at omsætningsbaseret royalty ikke er fradragsberettiget i opgørelse af overskudsbaseret royalty. 2) Selskabs-/udbytteskat (svarende til de nuværende skatteregler), reduceret statsdeltagelse, en omsætningsbaseret royalty og overskudsbaseret royalty Dette vil i forhold til det nuværende beskatningssystem betyde, at der foretages en reduktion af den nuværende andel af statsdeltagelse mod introduktion af en omsætningsbaseret royalty, der er mindre end under 1) ovenfor. I det valgte scenarie vil det samme government take som nu i givet fald blive opnået ved en omsætningsbaseret royalty på godt 2,5 % og en reduktion af statsdeltagelsen fra 12,5 % til 6,25 %. Government take-andelen på omsætningsroyalty vil herefter blive i niveau 5,5 %, andelen af overskudsbaseret royalty i niveau 13 %, mens andelen af selskabs-/udbytteskat vil blive i niveau 30 %, forudsat at alt overskud fortsat udloddes som udbytte, og endelig vil government take-andelen vedrørende statsdeltagelse være 3,5 %. Det er vedrørende overskudsbaseret royalty forudsat, at omsætningsbaseret royalty ikke er fradragsberettiget i opgørelse af overskudsbaseret royalty. 3) Selskabs-/udbytteskat (svarende til de nuværende skatteregler) og en omsætningsbaseret royalty Dette ville betyde, at den nuværende overskudsbaserede royalty samt statsdeltagelse skulle erstattes med en omsætningsbaseret royalty. I det valgte scenarie vil det samme government take som nu i givet fald blive opnået ved en omsætningsbaseret royalty på ca. 11 %. Government take-andelen på omsætningsroyalty vil herefter blive i niveau 24 %, mens andelen af udbytteskat vil blive i niveau 28 %, forudsat at alt overskud fortsat udloddes som udbytte. 4) Selskabs-/udbytteskat (svarende til de nuværende skatteregler) og overskudsbaseret royalty Dette vil betyde, at government take skulle indhentes gennem selskabsskat og overskudsbaseret royalty, eller med andre ord: at statsdeltagelsen skulle bortfalde. Ved en fastholdelse af satsen for selskabs-/udbytteskat på de 37 % betyder det behov for en betydelig øgning af overskudsbaseret royalty, for at man i det valgte scenarie kan opnå det samme government take på ca. 52 %, når statsdeltagelsen bortfalder. Øgningen af overskudsbaseret royalty er indarbejdet, ved at upliftsatsen i alle tre tiers er reduceret med 5 procentpoint, samt at den overskudsbaserede royaltysats er øget med 2,5 procentpoint i hvert af de tre tiers, således at satsen i den første tier øges fra 7,5 % til 10 %, satsen i den anden tier øges fra 10 til 12,5 %, mens satsen i den tredje tier øges fra 12,5 % til 15 %. 5) Selskabs-/udbytteskat (svarende til de nuværende skatteregler), omsætningsroyalty og statsdeltagelse Dette ville betyde, at den nuværende overskudsbaserede royalty skulle erstattes med en omsætningsbaseret royalty. 44

45 I det valgte scenarie vil det samme government take som nu i givet fald blive opnået ved en omsætningsbaseret royalty på ca. 6 %. Government take-andelen på omsætningsroyalty vil herefter blive i niveau 13 %, mens andelen af selskabs-/udbytteskat vil blive i niveau 32 %, forudsat at alt overskud fortsat udloddes som udbytte, og statsdeltagelse vil give en government take-andel på 7 %. Sammenligning af modeller I nedenstående tabel er det sammenfattet, hvorledes government take-andelene falder ud i de enkelte modeller, og der er endvidere foretaget en begrænset følsomhedstest ved at vise, hvad government take-andelen alternativt vil være ved en oliepris på henholdsvis 60 USD, 100 USD og 120 USD sammenholdt med scenariets oliepris på 80 USD Analyse af de forskellige modeller Som det fremgår af ovenstående, har den nuværende beskatningsmodel et progressivt forløb, hvilket vil sige, at government take-andelen er stigende ved stigende indtjening. Dette gælder også for de alternative modeller 1, 2 og 4, som alle indeholder et surplus-royalty-element. 45

46 I de alternative modeller 3 og 5 er der derimod tale om et degressivt forløb, hvilket vil sige, at government take-andelen er faldende ved stigende indtjening. Dette kan henføres til, at disse modeller indeholder et væsentligt element af omsætningsroyalty. Som nævnt foranstående har en omsætningsroyalty et element i sig, som ikke er attraktivt for rettighedshaverne, idet de i så fald kan risikere at blive udsat for beskatning, uanset om de indtjener et overskud. På den anden side er omsætningsroyalty attraktiv for Grønland, fordi den sikrer en skatteindtægt allerede fra starten af en udnyttelse. Overordnet imødekommer den nuværende beskatningsmodel således hensynet til rettighedshaverne, samtidig med at den sikrer en indtjening til Grønland, der er bedre, jo bedre profitabiliteten i udnyttelsen er. Den er således en god model til at tiltrække investorer, men sikrer ikke i alle tilfælde Grønland et government take Surplus-royalty Et dynamisk og betydende element i den nuværende grønlandske beskatning er surplus-royalty. Det er vigtigt, at både satser og uplift er på et niveau, der afspejler en rimelig risikopræmie til fremtidige investorer, herunder at der balance i uplift mellem nominel rente og risikopræmie. I forhold til uplift bemærkes det, at den danske diskonto i dag er 0 %, mens den tilbage i 2001, hvor bestemmelsen blev indført, var på et niveau på imellem 3,25 % og 4,5 %. Der opereres med et fast tillæg til diskontoen i de tre tiers på henholdsvis 21,75 %, 29,25 % og 36,75 %. Med det nuværende renteniveau i forhold til renteniveauet i år 2001 vurderes risikotillægget at være øget relativt siden 2001, når der man tager renteudviklingen af den risikofri rente i betragtning. Dette kunne indikere et behov for at justere det faste tillæg til uplift. Betydningen af uplift øges typisk, jo højere investeringerne er, og jo længere perioden, som der investeres over, strækker sig. En sænkning af upliftsatserne vil således betyde, at Grønland bliver mindre følsom over for disse forhold. Hvis den kombineres med en sænkning af satserne, vil det dog reducere progressiviteten i det government take, der kan opnås. Med de nuværende satser vil government take-andelen kunne udgøre op til knap 60 % ved et meget profitabelt felt. Ved en ændring af satserne til ovenstående vil dette reduceres til knap 55 %. Afvejningen skal således foretages i forhold til risikoen for, at uplift reducerer muligheden for, at der fremkommer et beskatningsgrundlag under surplus-royalty-reglerne, set i forhold til muligheden for at kunne få en højere marginal government take-andel. Ved sammenligning med Færøerne, der ligeledes har et upliftsystem, kan det iagttages, at upliftsatserne ligger lidt lavere for de tre tiers i Færøerne med 20 %, 25 % og 30 %. I alternativ model 4 ovenfor er der indarbejdet en reduktion af upliftsatsen med 5 % i hver af de tre tiers. En sådan reduktion giver i sig selv et højere government take end det, der fremkommer med den nuværende uplift. Hvis surplus-royalty skal indbringe et uændret government take i basisscenariet, skal en reduktion af uplift derfor kombineres med en reduktion af satserne, der for nuværende er 7,5 %, 10 % og 12,5 % i hver af de tre tiers eller 7,5 %, 17,5 % og 30 %, når de betragtes akkumuleret. Nedenfor er tre forslag til overvejelse, der medfører ændrede surplus-royalty-regler, beskrevet. Ændrede surplus-royalty-satser version A I det valgte scenarie og under den nuværende beskatning vil en reduktion af uplift med 5 % i hver af de tre tiers og en reduktion af afgiftssatserne til 3,5 %, 6,5 % og 9,5 % eller 3,5 %, 10,0 % og 19,5 %, 46

47 når de betragtes akkumuleret, give det samme government take som i dag. Dette alternativ er benævnt Ændrede surplus-royalty-satser version A. Motiveringen for dette alternativ er at reducere effekten af uplift og derved give større sikkerhed for, at der fremkommer et government take fra surplus-royalty. Alternativet må dog samtidig formodes at resultere i en lavere marginalbeskatning, hvis der er tale om en givtig forekomst. Ændrede surplus-royalty-satser version B Med henblik på at give større sikkerhed for, at uplift ikke eliminerer surplus-royalty, samtidig med at den marginale beskatning ikke reduceres ved en givtig forekomst, er der foretaget ændring af upliftog afgiftssatser på en anden måde end i version A. Dette er gjort, ved at uplift i den lave tier reduceres med 10 procentpoint i forhold til den nuværende surplus-royalty, hvorefter den udgør 11,75 %, mens upliftsatsen øges med 10 procentpoint i de to øverste tiers i forhold til de nuværende, hvorefter de udgør henholdsvis 39,25 % og 46,75 %. Samtidig øges afgiftssatserne med 5 procentpoint i hver af de tre tiers, så de udgør 12,5 %, 15 % og 17,5 % eller 12,5 %, 27,5 % og 45 % på akkumuleret basis. Herved bliver skatten i den laveste tier mere sandsynlig og højere end nu. Til gengæld skal der mere til at udløse beskatning i de to højeste tiers, men hvis de udløses, er beskatningssatsen til gengæld højere. Skatten i disse to tiers får således karakter af en superprofitskat. I det valgte scenarie og under den nuværende beskatning vil disse ændringer give det samme government take som i dag. Alternativet er benævnt Ændrede surplus-royalty-satser version B. Surplus-royalty baseret på bruttofortjeneste De to ovenstående alternative modeller har fortsat den svaghed, at de har et væsentligt upliftelement, som kan vokse, hvis der opstår forsinkelser eller forøgelse i omkostningerne i forbindelse med udviklingen af oliefeltet. Med henblik på at immunisere surplus-royalty mod dette element er der som et tredje alternativ defineret en model, hvor beskatningen baseres på den akkumulerede bruttofortjeneste på en cashflowbasis. Beskatningen er fastholdt i tre tiers, ligesom de nuværende afgiftssatser på 7,5 %, 10 % og 12,5 % i hver af de tre tiers eller 7,5 %, 17,5 % og 30 %, når de betragtes akkumuleret, er fastholdt. Første tier er defineret at blive udløst, når den akkumulerede bruttofortjeneste overstiger 35 %, anden tier 45 %, og tredje tier, når den overstiger 55 %. I det valgte scenarie og under den nuværende beskatning vil disse ændringer give det samme government take som i dag. Alternativet er benævnt Surplus-royalty baseret på bruttofortjeneste. Konsekvensberegninger Der er foretaget beregninger på government take af de tre alternative surplus-royalty-modeller i forhold til de nuværende satser. Dette er gjort i relation til den nuværende beskatningsmodel og de to alternative modeller 1 og 2, jf. foranstående. Følsomhederne er beregnet med udgangspunkt i følsomheden ved ændring i olieprisen. 47

48 Det kan iagttages, at progressiviteten som ventet er lavere end ved de nuværende satser ved valg af version A, mens den er forøget ved valg af version B. I version B er der endvidere en degressiv effekt i downsidescenariet. Systemet med uplift i henhold til bruttofortjenester ligger forholdsvis tæt på det, der fremkommer ved de nuværende satser. 48

49 I forhold til alternativ 1 er mønsteret det samme. Omsætningsroyaltyen giver en forøget degressiv effekt i version B. 49

50 Selskabs-/udby tteskat, surplus roy alty, om sætningsroy alty og statsdeltagelse (alternativ 2) Satser USD 60 USD 80 USD 100 USD 120 (Basis) Alternativ m odel 2 Uændrede surplus roy alty satser 49% 52% 57 % 58% - Selskabs-/udby tteskat 37 % 33% 30% 27 % 26% - Omsætningsroy alty 2,5% 9% 5,5% 4% 4% - Surplus Roy alty 7,5%/17,5%/30% *) 3% 13% 23% 25% - Statsdeltagelse 6,25% 4% 3,5% 3% 3% Alternativ m odel 2 Ændrede surplus roy alty satser v er. A 49% 52% 53% 54% - Selskabs-/udby tteskat 37 % 33% 30% 29% 29% - Omsætningsroy alty 2,5% 9% 5,5% 4% 4% - Surplus Roy alty 3,5%/10%/19,5% **) 3% 13% 17 % 18% - Statsdeltagelse 6,25% 4% 3,5% 3% 3% Alternativ m odel 2 Ændrede surplus roy alty satser v er. B 55% 52% 56% 62% - Selskabs-/udby tteskat 37 % 29% 30% 28% 24% - Omsætningsroy alty 2,5% 9% 5,5% 4% 4% - Surplus Roy alty 12,5%/27,5%/45% ***) 13% 13% 21% 31% - Statsdeltagelse 6,25% 4% 3,5% 3% 3% Alternativ m odel 2 Surplus roy alty baseret på bruttofortjeneste 48% 52% 53% 57 % - Selskabs-/udby tteskat 37 % 33% 31% 30% 27 % - Omsætningsroy alty 2,5% 9% 5,5% 4% 4% - Surplus Roy alty 7,5%/17,5%/30% ****) 2% 12% 16% 23% - Statsdeltagelse 6,25% 4% 3,5% 3% 3% *) Uplift: 21,7 5%, 29,25% og 36,7 5% **) Uplift 16,7 5%, 24,25% og 31,7 5% ***) Uplift 11,7 5%, 39,25% og 46,7 5% ****) Grænse for bruttofortjeneste 35%, 45% og 55% Tendenserne i alternativ 2 er de samme som under det nuværende system og under alternativ Effekt af øgede omkostninger En forøgelse af omkostningerne i starten af en udvinding, dvs. i den fase, hvor der investeres store beløb, og før der kommer indtægter, er det mere sandsynligt, at effekten af uplift vil kunne reducere grundlaget for surplus-royalty mærkbart. Dette kan beskrives ved at beskrive følsomheden gennem en øgning af kapitalomkostningerne i stedet. Dette er gjort i nedenstående, idet følsomheden i government take ved en øgning af kapitalomkostningerne på henholdsvis 30 % og 60 % samt en reduktion af kapitalomkostningerne på 30 % er vist. 50

51 Resultaterne viser, at government take-andelen ikke ændres markant i downsidescenarierne ved den sparede uplift. I upsidescenariet er Grønland fortsat bedre stillet med de nuværende satser for uplift og surplus-royalty. Følgelig indikerer denne følsomhedsberegning heller ikke, at der skulle være fordele for Grønland ved at reducere uplift mod at reducere surplus-royalty-satserne. 51

52 2.6 Anbefaling Eventuelle ændringer til den nuværende beskatningsmodel vil kun vedrøre kommende strategiperioder, dvs. fra 2014 og fremefter. Efterforsknings- og udnyttelsestilladelser, der på nuværende tidspunkt er meddelt, indeholder allerede bestemmelser om overskudsroyalty og statsdeltagelse og vil derfor ikke umiddelbart kunne ændres. Efter en omfattende analyse af de forskellige landes skattesystemer kan følgende beskatningsmodeller anbefales i prioriteret rækkefølge: 1. Overskudsbaseret royalty på bruttofortjeneste samt en omsætningsroyalty a. Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat b. Indførelse af en omsætningsroyalty på 2,5 % c. En overskudsbaseret royalty på henholdsvis 7,5 %, 17,5 % og 30 %, som vil blive betalt, når de akkumulerede indtægter overstiger de akkumulerede udgifter med henholdsvis 35 %, 45 % og 55 % d. Deltagelse af Selvstyrets selskab (Nunaoil) med en andel på 6,25 %. Begrundelse for model 1: Denne model sikrer en vis beskatning til Grønland allerede fra starten og har tillige et progressivt forløb via selskabs- og udbytteskatten samt overskudsroyalty. Desuden vil Grønland bevare retten til at erhverve en andel af udnyttelseslicensen, hvor man er båret i efterforskningsfasen. 2. Overskudsroyalty baseret på bruttofortjeneste samt en omsætningsroyalty a. Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat b. Indførelse af en omsætningsroyalty på 5 % c. En overskudsbaseret royalty på henholdsvis 7,5 %, 17,5 % og 30 %, som vil blive betalt, når de akkumulerede indtægter overstiger de akkumulerede udgifter med henholdsvis 35 %, 45 % og 55 % d. Ingen fremadrettet deltagelse af Selvstyrets selskab (Nunaoil). Begrundelse for model 2: Denne model sikrer en fornuftig beskatning til Grønland allerede fra starten og har tillige et progressivt forløb via selskabs- og udbytteskatten samt overskudsroyaltyen. Ulempen er, at Grønland frasiger sig retten til at erhverve sin andel igennem Selvstyrets selskab (Nunaoil). 3. Overskudsroyalty baseret på upliftsatserne 16,75 %, 24,25 % og 31,75 % a. Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat b. Indførelse af en omsætningsroyalty på 2,5 % c. En overskudsbaseret royalty med satserne 3,5 %, 10 % og 19,5 %, som skal betales, når den interne forrentning overstiger henholdsvis 16,75 %, 24,25 % og 31,75 % d. Deltagelse af Selvstyrets selskab (Nunaoil) med en andel på 6,25 %. Begrundelse for model 3: Denne sikrer en vis beskatning til Grønland allerede fra starten og har tillige et progressivt forløb via selskabs- og udbytteskatten samt overskudsroyaltyen. Desuden vil Grønland bevare retten til at erhverve en andel af udnyttelseslicensen, hvor man er båret i efterforskningsfasen. Ulempen er, at upliftsatserne skal periodevis revurderes i forhold til diskontorenten. 52

53 4. Nuværende beskatningsmodel med uændrede overskudsroyaltysatser a. Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat b. Beholder eksisterende overskudsbaserede royalty med satserne 7,5 %, 17,5 % og 30 %, som skal betales, når den interne forrentning overstiger henholdsvis 21,75 %, 29,25 % og 36,75 % c. Deltagelse af Selvstyrets selskab (Nunaoil) med en eksisterende andel 12,5 %. Begrundelse for model 4: Denne model vil fastholde den government take-model, som har været anvendt i de to seneste strategiperioder. Fordelen ved at vælge denne model er, at der signaleres stabilitet i en situation, hvor der endnu ikke er gjort et kommercielt fund. Ulempen er, at den ikke sikrer indtægter til Grønland allerede fra starten. 53

54 Bilag 3 Uddybende beskrivelse af strategien for mineraler for Bilag 3 til forslag til Grønlands olie- og mineralstrategi

55 BILAG 3 Strategien for mineraler for Viden status og vurdering Udviklingen i antallet af tilladelser har været stigende igennem hele strategiperioden fra 2009 (tabel 1). Ud over en jævn stigning i efterforskningstilladelser blev der i perioden også indført et nyt begreb, nemlig småskalatilladelser. Disse tilladelser er forbeholdt befolkningen, og tilladelsens område må maksimalt dække et areal på 1 km 2. Småskalatilladelser går typisk til smykkestenseftersøgninger. Udviklingen i tilladelsesantallet ses af nedenstående tabel. År Efterforskningstilladelser Forundersøgelsestilladelser Småskala Udnyttelsestilladelser Figur 11: Udviklingen i antallet af licenser fra 2002 til 28. november Samtidig med stigningen i antallet af tilladelser har der også været en betydelig stigning i efterforskningspenge, der er anvendt i Grønland (figur 12). Højdepunktet var i 2011 med en omsætning på knap 700 mio. kr., hvilket er et meget højt tal sammenlignet med andre landes omsætninger inden for udgifter til efterforskning. Siden er niveauet faldet noget. Det er ikke et specielt grønlandsk fænomen. Mineindustrien har i disse år globalt set vanskelige vilkår og efterforskningsaktiviteten er overalt faldet voldsomt. Der er således i 2013 sket et globalt fald på 29 % i efterforskningsbudgetterne til ædel- og basismetaller, diamanter, uran og nogle industrielle mineraler. Faldet har været endnu mere udtalt for modne mineområder som Canada og USA. Canada har oplevet en reduktion på 41 %, mens reduktion i USA ligger på 38 %. 55

56 DKK mill. Efterforskningsudgifter År Figur 12: Efterforskningsudgifter anvendt i Grønland i perioden Det helt afgørende punkt for selskabernes valg af land er dets mineralpotentiale. De væsentligste parametre for investeringer i mineraler i et givent land er: det geologiske potentiale og muligheder for metaller og mineraler lovgivningen de økonomiske betingelser institutionelle faktorer og rammebetingelser politisk stabilitet. Det overordnede mål for mineralstrategien fra 2009 var at opbygge geologisk viden og øge den konkrete viden om attraktive geologiske miljøer for mineralforekomster i Grønland. Målet med denne viden er, at den skal anvendes med henblik på markedsføring over for mineralindustrien. Mineralstrategien fra 2009 havde fokus på områder, hvor der geologisk set var sparsom viden. Hovedindsatsområdet var Sydøstgrønland, hvor der i strategiperioden er indsamlet bæksedimentprøver ( ) og geologisk information via kortlægning og rekognoscering ( ) samt foretaget luftbårne magnetiske målinger ( ). Vidensopbygningen i Sydøstgrønland er øget betragteligt i indsatsperioden. Der er kommet nye data fra den regionale bæksedimentindsamling og et nyt magnetisk kort over Skjoldungenområdet. Og derudover vil endnu et geofysisk kort vil blive udarbejdet, når flyvningerne er færdige i sommeren 2013 over Tasiilaq-området. Gennemførelse af 3 års regionalt feltarbejde har øget mulighederne for at vurdere området for potentielle forekomster af mineraler, da man har udført geologisk kortlægning på baggrund af en omfattende prøveindsamling og detaljeret arbejde i geologisk komplekse områder. Nordøstgrønland har også været en del af mineralstrategien for geologisk mindre kendte områder, herunder en særlig fokusering på områdets basemetalpotentiale (kobber og zink, ). Den hidtidige indsamling af og bearbejdning af data fra Nordgrønland har allerede givet positive resultater i forhold til at vurdere mulighederne for nye zinkforekomster i området. 56

57 3.2 Nye fokusområder Globalt perspektiv De metaller, som der globalt produceres mest af og som dermed er de vigtigste på verdensmarkedet er jern og kobber efterfulgt af zink. I figur 14 ses de årlige produktionstal for udvalgte metaller. Alle nedenfor nævnte metaller findes i Grønland med mulighed for økonomisk brydeværdige forekomster. Figur 13: Årlig produktion af metaller på verdensplan. Metal/malm Tons Jernmalm Kopper Zink REE Guld Platinmetaller 200 Kilde: Raw Materials Group, Stockholm, De metaller, som har den største økonomiske betydning i forhold til værdi, fremgår af figur 15. Det er jern, guld og kobber, som de mest betydningsfulde i forhold til den markedsmæssige værdi, hvor jern udgør 39 %, guld 16 % og kobber 13 % af de metaller, som er udregnet i diagrammet. Til sammenligning kan nævnes, at sjældne jordarter kun udgør 0,15 % af den samlede værdi. Grønland kan blive en vigtig aktør angående flere af de nævnte mineraler. Jern, kobber og zink er metaller, som globalt bruges i meget store mængder, og som også har et godt potentiale i Grønland. Disse metaller udgør derfor en vigtig del af den samlede værdi af råstoffer. Det er vigtigt at kortlægge de grønlandske ressourcer af disse metaller og sandsynliggøre det grønlandske potentiale og mulighederne for produktion og dermed forsyning til verdensmarkedet. Figur 14: Diagram over den værdimæssige omsætning af udvalgte råstoffer. Kilde: Raw Materials Group, Stockholm,

58 I denne mineralstrategi for vil der blive fokuseret på metaller/malm/smykkesten, som har en stor omsætning, og på metaller af de kritiske mineraler samt guld: Jern og basemetaller (jern og jernlegeringsmetaller samt kobber og zink) Kritiske mineraler (sjældne jordarter, antimon, wolfram, niobium, tantal og platingruppen) Guldforekomster Uran Smykkesten. En del forekomster kendes af de nævnte metaller, men nogle af metallerne har et potentiale, der forventes at være større, end vi har kendskab til i dag. Nedenfor nævnes kort potentialet for de nævnte metaller i Grønland Jernlegeringsmetaller og basemetaller Til jernlegeringsmetaller regnes bl.a. jern, nikkel, molybdæn, wolfram, antimon, titan og vanadium, som alle indgår i produktionen af forskellige typer af stål. Af disse hører wolfram og antimon til rækken af kritiske mineraler. Basemetaller omfatter kopper, zink og bly, hvor bly primært findes sammen med zink, og det produceres oftest fra zinkforekomster. Jern: Der er tre båndede jernmalmforekomster i Grønland: 1) Isukasia, 2) Itilliarsuk og 3) Thule. Isukasia er den forekomst, som er bedst kendt, hvortil en udnyttelsestilladelse blev givet til London Mining Plc. i På sydsiden af Nuussuaq ligger Itilliarsukforekomsten, som er en lavlødig jernmalm. Den båndede jernmalm i Thule har været efterforsket de senere år, og de foreløbige resultater er lovende. Malmen findes geologisk i den samme formation, som findes i St. Mary River-forekomsten på Baffin Island. Titan vanadium: Titan vanadium optræder sammen i magnetit-ilmenit-forekomster. Der er tre kendte forekomster i Grønland: 1) Isortoq, 2) Sinarsuk og 3) Stendalen. Desuden findes titan i ilmenit i en tungsandsforekomst i Thuleområdet. Det er kun i Isortoq i Sydgrønland, hvor ressourcen er kendt med potentiale for mere end 1 mia. tons malm indeholdende 62,6 % FeO, 19,1 % TiO 2 og 0,32 % V 2 O 5. Sinarsuk udgør en del af Fiskenæssetanorthositkomplekset og efterforskes i øjeblikket. For Stendalen i det sydøstlige Grønland er kun den geofysiske udbredelse af malmen kendt. Nikkel: Molybdæn: Nikkelforekomster er p.t. et eftertragtet efterforskningsmål i specielt Vestgrønland. Der er store potentielle forekomster i Maniitsoq-området i forbindelse med det såkaldte noritbælte. På nordsiden af Søndre Strømfjord ligger Ikertoq-nikkelforekomsten, og i Ammassalik-området kendes ligeledes nikkelmineraliseringer, som alle er mål for efterforskning. Af store nikkelforekomster skal nævnes den såkaldte norilsk-type, som findes i Sibirien. Denne malmtype er mål for efterforskning i Disko-Nuussuaq-området. Nikkelforekomster indeholder ofte også kobber og platingruppemetaller. Potentialet for nikkelforekomster i Grønland er stort og lovende. Molybdæn i Grønland kendes som porfyrforekomster i Østgrønland, hvor Malmbjerg er den mest kendte, og hvor der allerede er udstedt en udnyttelsestilladelse. En anden forekomst er Flammefjeld, som ligger i nærheden af Skærgård. I Østgrønland findes en række områder, der ligeledes har et potentiale for molybdæn-porfyrforekomster. Selvom molybdæn er et vigtigt jernlegeringsmetal og smøremiddel, vil efterforskningen kun være aktuel i den kommende strategiperiode, hvis priserne stiger dramatisk. 58

59 Wolfram og antimon: Wolfram og antimon hører til de kritiske mineraler og kendes fra Ymer Ø i Østgrønland, hvor wolfram findes i mineralet scheelit, og antimon i mineralet stibnit. Forekomsterne er højlødige, men af moderat størrelse. Scheelit kendes ligeledes fra Nuukområdet og i størst mængde på Ivisaartoq. Begge grundstoffer er kritiske og har et potentiale i Grønland, specielt for wolframs vedkommende. Kobber: Zink-bly: Kobber i Grønland findes specielt i Østgrønland. Kobberforekomster kendes fra J.C. Christensens Land i Nordøstgrønland, på Strindberg Land i det centrale Østgrønland og på Jameson Land i Østgrønland. Både zink og bly hører til minehistorien i Grønland fra den tidligere Sorte Engelforekomst, Maarmorilik, og bly fra Blyklippen, Mestersvig i Østgrønland. Området omkring Maarmorilik har ligeledes et stort potentiale for yderligere zinkforekomster. I Nordgrønland kendes Citronen Fjord-forekomsten, som er en megaforekomst med mere end 100 mio. tons malm. Potentialet for flere zinkforekomster er godt i hele Nordgrønland. Der kendes to tidligere miner i Canada, som tilhører det samme geologiske bælte, som findes i Nordgrønland. Nordgrønlands zinkpotentiale er et af de områder, som vil få særlig opmærksomhed i den kommende strategiperiode Kritiske mineraler Grønland kan blive en væsentlig aktør og vigtig producent af de grundstoffer, der i øjeblikket anses for kritiske mineraler. Flere af de materialer, der er anført i listerne over kritiske mineraler fra EU og USA, kan på kort sigt udnyttes i Grønland, som f.eks. sjældne jordarter, antimon, wolfram, tantal, niobium og platingruppen af metaller. Den overordnede anvendelighed styres navnlig af efterspørgsel og efterfølgende global sårbarhed over for politiske og samfundsøkonomiske forandringer og konflikter. Den gennemførte ændring af nultolerancepolitikken betyder, at malm, der indeholder uran eller thorium, kan udnyttes sammen med f.eks. sjældne jordartsforekomster og niobium- og tantalforekomster. Grønland kan blive en væsentlig producent af kritiske mineraler på verdensmarkedet. Grønland har i dag de største sjældne jordartsforekomster uden for Kina og desuden forekomster, som indeholder de rette eftertragtede kritiske grundstoffer af de sjældne jordarter. Mulighederne for både niobium- og tantalforekomster er ligeledes gode i Grønland. Sjældne jordarter (REE): Kuannersuit/Kvanefjeld indeholder 956 mio. ton malm med 1,1 % TREO (total mængde af sjældne jordarter) svarende til ca. 10 mio. ton REE. Desuden indeholder forekomsten 340 ppm uran svarende til 575 mio. pund (lbs) U 3 O 8 (uranoxid) plus 2,1 mio. ton zink. REE og uran findes i mineralet steenstrupin. Killavaat Alannguat/Kringlerne indeholder mere end 4 mia. ton malm med et zirkonindhold på 2 % ZrO 2 med yttrium (Y), niobium (Nb), tantal (Ta) og 0,49 % TREO svarende til ca. 20 mio. ton REE. Disse grundstoffer findes i zirkonmineralet eudialyt. Sarfartoq (ST 1-forekomsten) har 5,91 mio. ton med 1,8 % TREO (Indicated) og 2,5 mio. ton med 1,6 % TREO (Inferred). Forekomsten indeholder thorium ( ppm). Qeqertaasaq (Maniitsoq) og Tikiussaaq (Nuuk) er undersøgt i 2011, men størrelsen er ukendt. I Qeqertaasaq findes REE med lovende lødigheder på ca. 4 %. 59

60 Niobium og tantal: Platingruppemetaller: Niaqforekomsten i Uummannaq-området har 26 mio. ton med 1,36 % TREO+Y. Forekomsten indeholder thorium. Milne Land-forekomsten er en fossil tungsandsforekomst med 5 mio. ton malm indeholdende 0,5-1,9 % TREO og 1-3,8 % zirkon med indhold af thorium (monazit). Motzfeldt Sø i Sydgrønland har mere end 500 mio. ton malm med 0,14 % Nb, 120 ppm Ta og ikke beregnede indhold af REE samt uran og thorium. Sarfartoq indeholder højlødige forekomster af 0,1 mio. ton malm med 15 % Nb 2 O 5, 0,18 % Ta 2 O 5 og op til 1 % uran. Qeqertaasaq (Maniitsoq) indeholder ud over REE også niobium og fosfat. Niobiumindholdet er 0,5-0,8 % Nb i 3,5 mio. ton. Niobiumforekomsten indeholder også tantal og fosfat. Skærgaard i Østgrønland er den betydeligste forekomst med platingruppemetaller med 23 mio. ton malm med 1,7 mio. oz guld (Au) med en lødighed på 2,3 g/t, 0,5 mio. oz palladium (Pd) med en lødighed på 0,7 g/t, platinlødighed (Pt) på 0,1 g/t, 6,6 % TiO 2, 1,3 kg/t V 2 O 5 og 19 % Fe 2 O 3. Kap Edward Holm i Østgrønland har lødigheder i et lag på 3 m s tykkelse 0,25 g/t Pt, 0,04 g/t Pd og 0,05 g/t Au. Individuelle prøver har indhold op til 5 g/t Pt og 6 g/t Au. Adskillige små forekomster med platingruppemetaller er kendte i Nuuk-, Fiskenæssetog Nanortalik-områderne. Platingruppemetaller findes ofte som biprodukt i forbindelse med nikkelforekomster (se ovenfor) Guld Guld er kendt fra mange forskellige lokaliteter i Grønland. Storø-guldforekomsten ved Nuuk er intensivt undersøgt og stadig ikke afsluttet. Lignende forekomster findes adskillige steder i Grønland, f.eks. i Paamiut-området og Sermiligaarsuk-området i Sydvestgrønland og desuden i Disko- Nuussuaq-regionen. Hele Sydgrønland betragtes som en guldprovins. Ud over Nalunaq-guldminen er der stor efterforskningsaktivitet i området efter guld. Når Nalunaq-guldminen på et tidspunkt bliver udtømt, er der gode potentielle muligheder for fortsat guldproduktion i Sydgrønland Uran Inatsisartut traf på efterårssamlingen 2013 beslutning om ophævelse af nultolerancen over for brydning af uran og andre radioaktive mineraler. Til belysning af konsekvenserne af udvinding og eksport af uran ved en eventuel ophævelse af den såkaldte nultolerancepolitik havde regeringen i foråret 2013 nedsat en interministeriel arbejdsgruppe med deltagelse fra Selvstyret. Arbejdsgruppen afgav en rapport i oktober Rapporten behandler de internationale forpligtelser, der gælder for udvinding og eksport af uran, og har en gennemgang af internationale retningslinjer vedrørende udvinding og eksport af uran, andre landes erfaringer, eksisterende dansk og grønlandsk lovgivning og regulering. 60

61 I rapporten konstateres, at der er behov for at etablere nye lovgivningsmæssige og administrative rammer for et eksportkontrolsystem samt et system til implementering af IAEA s safeguards. I rapporten anbefales, at der sker en nærmere vurdering af, i hvilket regi de påkrævede nye systemer, for så vidt angår eksportkontrol og safeguards, skal etableres, samt at der foretages en yderligere kortlægning af de konkrete myndighedsmæssige opgaver og de hermed forbundne ressourcemæssige implikationer. På baggrund af rapportens anbefalinger fortsættes arbejdet med gennemgang af relevante sagsområder mellem regering og Naalakkersuisut, herunder fordeling af opgaver og ansvar i forbindelse med eksportkontrol og efterlevelse af IAEA s safeguards. Der skal videre iværksættes en implementering ved bl.a. regelfastsættelse af Selvstyrets opfyldelse af forpligtelser efter folkeretlige aftaler og andre internationale regler vedrørende uran og andre radioaktive mineraler. Derudover skal der etableres et samarbejde mellem regeringen og Naalakkersuisut med hensyn til stillingtagen til forsvars- eller sikkerhedspolitiske forhold af betydning for eksport af uran udnyttet i Grønland. Mellem regeringen og Naalakkersuisut skal der videre samarbejdes om fordeling af opgaver for efterlevelse af IAEA s safeguards og varetagelse af andre overordnede opgaver vedrørende IAEA, i det omfang opgaverne vedrører forsvars- eller sikkerhedspolitiske forhold vedrørende eksport af uran udnyttet i Grønland. Det er forventningen, at det samlede udredningsarbejde med fastsættelse af regler samt etablering af nødvendige administrative systemer og procedurer vil kunne være på plads primo En meddelelse af tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive grundstoffer vil først kunne gennemføres, når regler og administrative systemer og procedurer er på plads. 3.3 Særlige forhold for Nordgrønland nord for 81 grader nord For at markedsføre det unikke zinkpotentiale i Nordgrønland vil der i maj 2014 blive åbnet for ansøgninger på særlige vilkår. Området er logistisk vanskeligt at operere i, hvorfor det vurderes som nødvendigt at give selskaberne mere fordelagtige vilkår i forhold til deres efterforskningsforpligtelse og tilladelsens gyldighedsperiode. Området vil blive underlagt en række forskellige vurderinger fra uafhængige eksperter for at udpege særligt følsomme områder, hvor mineralefterforskning vil kunne have en negativ indvirkning på området. Der vil i denne proces blive udpeget en række konkrete områder, som det ikke vil være muligt at få meddelt en tilladelse til. Tilladelsesvilkår For at give selskaberne en reel mulighed for at foretage grundlæggende undersøgelser vil tilladelserne blive givet, således at de i standardvilkårene Særlige vilkår benyttes, dog med den ændring, at tilladelsesperioden ændres fra 3 år til 6 år, og der vil være en forpligtelse for selskabet til at reducere tilladelsesområdet i løbet af tilladelsens gyldighedsperiode. Ellers vil det være de almindelige vilkår og feltregler, der gælder for tilladelserne. Royalty For alle tilladelser i området vil komme til at gælde de royaltyvilkår, der vil blive udarbejdet for netop zink og bly. 61

62 Tilladelsesområder Området nord for 81 grader nord vil blive delt ind i en række prædefinerede blokke, som det kendes fra hydrokarbontilladelserne. Disse områder vil blive defineret således, at de omtalte beskyttelsesværdige områder er undtaget. Områderne vil som udgangspunkt dække mindst km 2. Markedsføring For at markedsføre området vil den allerede offentliggjorte datapakke fra området blive distribueret på de årlige markedsføringsarrangementer, ligesom der vil blive holdt foredrag om området og tilladelsesvilkår. Figur 15: Afgrænsning af område med særlige betingelser, nord for 81. breddegrad. 62

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014 Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014 1 Indhold: Bilag 1: Uddybende beskrivelse af strategien for olie og gas for 2014 18 Bilag 2: Beskatningsmodel for

Læs mere

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne.

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne. Dansk resumé Dette dokument er en Strategisk Miljøvurdering (SMV) af aktiviteter forbundet med efterforskning, udvikling og produktion af olie og gas i den grønlandske sektor af Labradorhavet og den sydøstlige

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 8. februar 2014 FM 2014/133 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Naalakkersuisut Februar 2014 FM 2014/133 IASN-2013-093824 Indhold 1 Forord... 7 2 Sammenfatning... 8 2.1 Olie/gas... 8 2.2 Mineraler...

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Naalakkersuisut Januar 2014

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Naalakkersuisut Januar 2014 Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Naalakkersuisut Januar 2014 1 Indhold 1 Forord... 6 2 Indledning... 7 2.1 Det samfundsøkonomiske udgangspunkt... 8 2.2 De demografiske rammer...

Læs mere

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2014. Delta-1 T4. T8 Alpha-1 GRO#3. Gamma-1. Hellefisk-1. Ikermiut-1. Kangâmiut-1. Nukik-2 Nukik-1 AT7 AT2 LF7.

ÅRSRAPPORT 2014. Delta-1 T4. T8 Alpha-1 GRO#3. Gamma-1. Hellefisk-1. Ikermiut-1. Kangâmiut-1. Nukik-2 Nukik-1 AT7 AT2 LF7. ÅRSRAPPORT 2014 Delta-1 T4 T8 Alpha-1 GRO#3 Gamma-1 Hellefisk-1 Ikermiut-1 Kangâmiut-1 Nukik-2 Nukik-1 AT7 LF7 AT2 Qulleq-1 Indhold Hoved- og nøgletal 3 Bestyrelsens forord 4 Ledelsesberetning 5 NUNAOIL

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

SYDGRØNLAND. En strategisk miljøvurdering af kulbrinteaktiviteter i den grønlandske sektor af Labradorhavet og den sydøstlige del af Davis Strædet

SYDGRØNLAND. En strategisk miljøvurdering af kulbrinteaktiviteter i den grønlandske sektor af Labradorhavet og den sydøstlige del af Davis Strædet SYDGRØNLAND En strategisk miljøvurdering af kulbrinteaktiviteter i den grønlandske sektor af Labradorhavet og den sydøstlige del af Davis Strædet Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Strategi for licenspolitikken 2009

Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Strategi for licenspolitikken 2009 Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland Strategi for licenspolitikken 2009 Kulbrintestrategi 2009 (Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland) Nr. 6 af Råstofdirektoratets løbende

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Til dirigent udpegede bestyrelsen i henhold til vedtægternes 3.10 Betina Præstiin, der konstaterede,

Til dirigent udpegede bestyrelsen i henhold til vedtægternes 3.10 Betina Præstiin, der konstaterede, ORDINÆRT GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT Den 22. april 2015, kl. 10.00 afholdtes ordinær generalforsamling i NUNAOIL A/S, reg.nr. A/S 68.116, i selskabets lokaler på Tuapannguit 38, 3900 Nuuk. Der var indkaldt

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

MEMO. Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG

MEMO. Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG MEMO Job 2013-forundersøgelse i Baffinbugten Kunde Shell Greenland A/S Memo nr. 1100003404-042-006 3 Dato 01/07/13 Til Fra Cc Shell Ditte Marie Mikkelsen Claus Fischer Jensen Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG

Læs mere

Indhold. Selskabsoplysninger

Indhold. Selskabsoplysninger ÅRSRAPPORT 2013 Indhold Hoved- og nøgletal 3 Kulbrintehistorik i Grønland 4 Bestyrelsesformandens forord 6 Ledelsesberetning NUNAOIL s resultat og forventninger 7 Olieindustriens faser 9 Efterforskning

Læs mere

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2009-2012 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6 Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Medlemsskab: Alle selskaber som har licens til efterforskning og produktion af olie og gas i Grønland kan

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser) ATV Dialogmøde 19. juni 2014 Råstofstyrelsen på vegne af Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked v/ Jørgen T. Hammeken-Holm Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 168 Offentligt 9. marts 2006 J.nr. 011102/11021-0019 Ref.: ld/sbo Side 1/6 6. udbudsrunde Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

En foreløbig, strategisk miljøvurdering af aktiviteter forbundet med olieefterforskning og udvinding i den østlige del af Davis Stræde

En foreløbig, strategisk miljøvurdering af aktiviteter forbundet med olieefterforskning og udvinding i den østlige del af Davis Stræde DAVIS STRÆDET En foreløbig, strategisk miljøvurdering af aktiviteter forbundet med olieefterforskning og udvinding i den østlige del af Davis Stræde Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Samfundsmæssige aspekter. af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet

Samfundsmæssige aspekter. af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Råstofdirektoratet att. Najaaraq Demant

DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Råstofdirektoratet att. Najaaraq Demant NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET Råstofdirektoratet att. Najaaraq Demant Angående kommentarer til høringssvar ang. Strategisk Miljøvurdering (SMV) for Sydgrønland DCE har modtaget

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Grønlands dyreverden

Grønlands dyreverden Grønlands dyreverden David Boertmann Århus Universitet, Inst. Bioscience, sektion for arktisk miljø & DCE Forsker: fugle, havpattedyr, moskusokser, svampe Rådgiver: de grønlandske myndigheder; olieefterforskning

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

PIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE

PIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE FACTSHEET CAMERON DUECK / WWF PIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE I den arktiske vinter er revner og åbninger i havisen essentielle for en række havpattedyr. Sæler, hvalrosser og isbjørne

Læs mere

Kulbrintestrategi Målsætninger og planer for den fremtidige olie- og gasefterforskning i Grønland

Kulbrintestrategi Målsætninger og planer for den fremtidige olie- og gasefterforskning i Grønland namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Kulbrintestrategi 2003 Målsætninger og planer for den fremtidige olie- og gasefterforskning

Læs mere

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre. Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report

IKKE TEKNISK RESUMÉ.  2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse i det vestgrønlandske hav ud for Sydøstgrønland mellem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Påtegninger Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige revisors erklæringer... 4

Indholdsfortegnelse. Påtegninger Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige revisors erklæringer... 4 ÅRSRAPPORT 2012 1 Indholdsfortegnelse Påtegninger Ledelsespåtegning........................... 3 Den uafhængige revisors erklæringer........... 4 Ledelsesberetning Selskabsoplysninger.........................

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

= Havmiljøberedskab i Grønland =

= Havmiljøberedskab i Grønland = Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 36 Offentligt = Havmiljøberedskab i Grønland = anno 2010 -? Orkan over isfyldt polar farvand (foto: Bjarne Rasmussen/www.iceguide.dk) Indledning. I 2000 var

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE Side 1 af 5 18. februar 2003 PRESSEMEDDELELSE 2002 var endnu et godt år for DENERCO OIL. Siri og Syd Arne felterne var i produktion gennem hele året, hvilket - sammen med den gunstige oliepris og tilkøb

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 31. juli 2014 Danmarks Nationalbank: Aktuelle tendenser i den

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Husk, at nedlagte dyr skal rapporteres med fangstskemaet i PINIARNEQ og særmeldingsskema på bagsiden af licensen skal returneres til kommunen.

Husk, at nedlagte dyr skal rapporteres med fangstskemaet i PINIARNEQ og særmeldingsskema på bagsiden af licensen skal returneres til kommunen. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner. Bilag 2: Fangsttal for rensdyr og

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning GEOTERMI SK ENE RG I T IL F JERNVARME FORSYNI NG Oktober 2010 Rev. februar 2013 Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne. PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768 Art Rådgivning 2014 Hellefisk Kystnært 1 Upernavik 2 joller = 55,4631 % fartøj = 44,5369 % Uummannaq 3 joller = 66,9650 % fartøj = 33,0350 % 6.300 6.300 9.015 5.000 4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379 5.611

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND

VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Sammenfatning Udgiver Naalakkersuisut Copyright Naalakkersuisut Produktion ProGrafisk ApS Udgivelsestidspunkt Maj 2014 INDHOLD

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015

Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015 Beskrivelse af aktiviteter August 2015 Folder Mineral- og olieefterforskning i Grønland 2015 beskrivelse af aktiviteter

Læs mere

Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ref. Kommentar Svar Ændringer af VVM eller VSB, hvor dette måtte være relevant 15.1 Hermed høringssvar fra Fangstafdelingen

Læs mere

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende De nuværende forvaltningsområder er indrette således, at de fylder alt

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018

Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018 Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018 Februar 2014 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88 98 Indholdsfortegnelse Målsætninger:...

Læs mere