AFBRUDTE FLEKSJOB I HJØRRING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFBRUDTE FLEKSJOB I HJØRRING"

Transkript

1 AFBRUDTE FLEKSJOB I HJØRRING - Kortlægning af alle sager med afbrudte fleksjob - Interviews med otte personer i afbrudte fleksjob - Interviews med to sagsbehandlergrupper Et samarbejde mellem Hjørring Kommune og Februar 2002

2 Indhold Læsevejledning Introduktion... 4 Undersøgelsens baggrund, formål og metode... 4 Kommunal praksis omkring fleksjob Kvantitativ undersøgelse... 9 Formål... 9 Metode og udvælgelseskriterier... 9 Tendenser for de afbrudte fleksjob Karakteristik af personerne...10 Forsørgelsesgrundlag før fleksjob...12 Fleksjobbet faktuelt...17 Forløb efter fleksjob...24 Konklusion på den kvantitative undersøgelse Kvalitativ undersøgelse Formål Metode og udvælgelseskriterier Personprofiler Centrale temaer Arbejdsidentitet og -evne...33 Jobmatch...35 Arbejdspladsen...38 Rådgivning og opfølgning...40 Konklusion på den kvalitative undersøgelse Interviews med to sagsbehandlergrupper Indledning Revaliderings-/Sygedagpengegruppen Praksis omkring fleksjob...47 Kriterier for et vellykket fleksjob...48 Årsager til afbrudte fleksjob...50 Metoder og samarbejdspartnere...50 Fleksjob - et relevant værktøj?...52 Aktiveringsgruppen Praksis omkring fleksjob...52 Kriterier for et vellykket fleksjob...53 Årsager til afbrudte fleksjob...55 Metoder og samarbejdspartnere...56 Fleksjob - et relevant værktøj?...57 Konklusion på interviews med sagbehandlergrupperne Samlet konklusion på de tre undersøgeselsesdele Anbefalinger - kort opsummering

3 Læsevejledning Denne undersøgelse bygger videre på resultaterne af undersøgelsen Fleksjob i Hjørring, hvor især trivsel og holdbarhed af jobbene var i fokus. Introduktion Her introduceres nærværende undersøgelse, og perspektiverne fra den tidligere undersøgelse præsenteres. Endvidere beskrives den kommunale praksis og sagsbehandling på fleksjobområdet i Hjørring. Kvantitativ undersøgelse, kvalitativ undersøgelse og interviews med to sagsbehandlergrupper Disse tre kapitler omhandler undersøgelsens dele, der består af en kvantitativ del, der baserer sig på gennemgang af alle sager med afbrudte fleksjob (kortlægning af i alt 40 sager) en kvalitativ del, der består af individuelle interviews med otte personer, der har afbrudte fleksjob bag sig gruppeinterviews med to sagsbehandlergrupper: Revaliderings- /sygedagpengegruppen og Aktiveringsgruppen, der bruger fleksjob som et led i fastholdelse eller integration på arbejdsmarkedet. Undersøgelsens resultater sammenlignes og suppleres med resultaterne fra den tidligere undersøgelse fra august De tre kapitler er disponeret, så den enkelte undersøgelsesdel kan læses uafhængigt af de øvrige. I tilknytning til hver del er der derfor redegjort for formål, metodevalg, informationskilder og undersøgelsens resultater. Konklusioner og anbefalinger Dette kapitel opsamler og perspektiverer centrale temaer og fokusområder i de tre dele af undersøgelsen. Læst i sammenhæng med introduktionen er det muligt at få et samlet overblik over undersøgelsens baggrund, dens resultater og perspektiver. Afslutningsvist opsummeres en række fokusområder og anbefalinger til kvalificering af det videre arbejde med udvikling af fleksjobområdet. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet. Rådgivningsfirmaet DISCUS A/S har forestået undersøgelsen

4 1. INTRODUKTION Undersøgelsens baggrund, formål og metode Baggrund Fra midten af 1990 erne har Hjørring Kommune prioriteret at skabe arbejdspladser til personer med nedsat arbejdsevne. Det er først sket gennem de såkaldte 50/50 ordninger og senere ved lovændringen gennem fleksjob. Indsatsen er bl.a. sket med en offensiv politisk opbakning fra ledende politikere, gennem en systematisk opsøgning af virksomhedssamarbejde og gennem en række organisatoriske forandringer internt i den kommunale forvaltning. I 2001 gennemførte Hjørring Kommune i samarbejde med rådgivningsfirmaet Discus en undersøgelse af fleksjob i kommunen, Fleksjob i Hjørring spørgeskemaundersøgelse, kvalitative interviews og sagsvurderinger. Formålet med undersøgelsen var at få en større systematisk viden om fleksjobbenes kvalitet og holdbarhed. 133 medarbejdere i fleksjob på private og offentlige virksomheder blev i spørgeskemaundersøgelsen spurgt om deres tilfredshed med jobbet. Spørgeskemaundersøgelsen blev suppleret af otte kvalitative interviews og en stikprøveundersøgelse af 30 sager, hvor fleksjobbet var blevet afbrudt. Stikprøveundersøgelsen antydede, at der er et ret stort frafald i fleksjobbene, især inden for særlige risikogrupper/målgrupper. Aktuelt er der ca. 150 personer ansat i fleksjob på arbejdspladser i Hjørring Kommune. Antallet af fleksjob har gennem de seneste år ligget mellem , men der har været et vist flow i jobbene. Det er således ikke de samme personer, der har været ansat i fleksjob. Den tidligere undersøgelse gravede ikke dybere i de afbrudte fleksjobforløb. Det er til gengæld hensigten med denne undersøgelse at få yderligere viden om afbrudte fleksjobforløb. Herunder at få nøgletal for samtlige afbrudte forløb (i perioden ), kvalitativ indsigt i de tidligere fleksjobansattes erfaringer, samt viden om fleksjob som redskab ifht. forskellige risikogrupper/målgrupper. Undersøgelsen er en videreførsel af den tidligere undersøgelse, og sidstnævnte danner baggrund for de konklusioner, der uddrages og perspektiveres i nærværende rapport. Formål og metode Det er undersøgelsens mål, at de centrale tendenser, som kan udtrækkes af det samlede datamateriale, kan medvirke til at kvalificere det videre arbejde i Hjørring Kommune, hvad angår: målgrupper, herunder særlige risikoprofiler metodevalg organisering af indsatsen - 4 -

5 Undersøgelsen består af tre dele: En kvantitativ del, der baserer sig på vurderinger af alle sager med afbrudte fleksjob, etableret og afbrudt efter (40 sager) En kvalitativ del, der består af individuelle kvalitative interviews med otte personer, der har afbrudte fleksjob bag sig. Gruppeinterviews med to sagsbehandlergrupper; Revaliderings- /sygedagpengegruppen og Aktiveringsgruppen, der bruger fleksjob som et redskab til fastholdelse eller integration på arbejdsmarkedet. Hver del har sit eget delformål, metode, datamateriale og konklusioner. I gennemgangen og vurderingen af de afbrudte fleksjobforløb er formålet dels at indkredse risikogruppen og dels at belyse sagsforløbet før, under og efter det afbrudte fleksjob. Særlige temaer og fokusområder i forbindelse med risikogrupper/målgrupper belyses gennem inddragelse af erfaringer fra otte personer med afbrudte fleksjobforløb bag sig. Endvidere bidrager gruppeinterviews med to sagsbehandlergrupper fra Hjørring Kommune - Aktiveringsgruppen og Revaliderings-/sygedagpengegruppen - til øget viden og indsigt i metodiske og organisatoriske problemstillinger omkring fleksjob. Rådgivningsfirmaet Discus A/S har været Hjørring Kommunes eksterne samarbejdspartner i projektet og forestået sagsvurderinger, afholdelse og bearbejdning af interviews samt perspektivering af undersøgelsens resultater i rapportform. Forløbet er blevet koordineret af en arbejdsgruppe bestående af ledelse og jobkonsulenter fra Hjørring samt Discus. Undersøgelsen samt nærværende afrapportering har fundet sted i perioden fra primo december 2001 til primo februar Kommunal praksis omkring fleksjob - lidt historie fra Hjørring Med afsæt i socialministerens kampagne vedr. virksomhedernes sociale ansvar påbegyndte Hjørring Kommune i juli Et virksomhedsprojekt i Hjørring, som sigtede mod et øget samarbejde med de private virksomheder i lokalområdet. Projektet havde som mål at fremme andelen af arbejdsprøvninger og revalideringsforløb i virksomhederne; gennem opsøgende arbejde skulle en jobkonsulent sammen med virksomhederne søge at etablere 50/50-ordninger og 1/3- ordninger (datidens fleks- og skånejob). I forlængelse af - Et virksomhedsprojekt i Hjørring, der afsluttedes den 31. december 1996, blev projektresultaterne sammenskrevet til Projekt erhvervsteam 43, der blev indarbejdet i budget 1997 og iværksat fra 1. januar I løbet af 1997 var der i flere perioder en større efterspørgsel på konsulentindsatsen fra sagsbehandlernes side, end konsulenten kunne efterkomme inden for en rimelig - 5 -

6 tidsramme. Disse flaskehalsproblemer blev imødegået ved, at der fra 1. marts 1998 blev tilknyttet endnu en jobkonsulent til projektet, der herefter fortsatte under navnet Erhvervsteamet. I dag er der to jobkonsulenter i teamet. I 1999 budgetterede byrådet med 2,5 mill. kr. på kontanthjælpskontoen ved ekstraordinært at etablere 50 fleksjob. Målgruppen var kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere med mislykkede revalideringsforsøg og forsikrede ledige, der var i fare for at falde ud af A-kassen. Dette krævede ansættelse af yderligere en jobkonsulent til oprettelse af fleksjob til kontanthjælpsmodtagere. Stillingen blev besat pr. 1. marts 1999, og jobkonsulenten blev knyttet direkte til Aktiveringsgruppen i afsnittet Job og Uddannelse. Erhvervsstrukturen er afgørende for, hvor fleksjobbene kan etableres. I Hjørring Kommune er der p.t virksomheder; heraf har mere end 95% under 20 ansatte, kun 100 virksomheder har mere end 50 ansatte. Den aktuelle arbejdsmarkedsrettede indsats Fleksjob i Hjørring etableres i dag to steder i kommunen, af konsulenterne i Erhvervsteamet og af konsulenten i Aktiveringsgruppen. Erhvervsteamets opgaver Etablering og opfølgning af arbejdsprøvninger for sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere (forrevalidering). Etablering og opfølgning af optræningsforløb og virksomhedsrevalidering med løntilskud / revalideringsydelse. Etablering og opfølgning af uddannelsesaftaler med løntilskud / revalideringsydelse. Etablering og opfølgning af fleksjob. Etablering og opfølgning af skånejob. Udarbejdelse af indstilling vedr. hjælpemidler. Erhvervsteamet har siden 1. marts 1998 været sammensat af to jobkonsulenter, der bredt skal servicere virksomhederne, de faglige organisationer samt sagsbehandlerne fra både Revaliderings-/sygedagpengegruppen og Aktiveringsgruppen. Teamet har endvidere konsulentfunktioner for sagsbehandlere i Økonomiske Ydelser og Pensionistservice vedr. skånejob for personer, der modtager førtidspensioner. Den primære opgave for erhvervsteamet er etableringen af arbejdsprøvningsforløb og virksomhedsrevalidering i både private som offentlige virksomheder. Her er tale om en persongruppe af sygedagpengemodtagere og revalidender. De sekundære opgaver er etablering af uddannelsesaftaler, fleksjob og skånejob. Dog vil etablering af uddannelsesforløb og fleksjob ofte være afledt af et forudgående arbejdsprøvningsforløb

7 Jobkonsulenten i aktiveringsgruppen Aktiveringsgruppen har i tre år haft sin egen jobkonsulent. Opgaven er udelukkende at etablere fleksjob for målgruppen af kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere med mislykkede revalideringsforsøg og forsikrede ledige, der er i fare for at falde ud af A-kassen, hvor: de revalideringsmæssige muligheder er udtømte, der er varig begrænsning af erhvervsevnen af fysiske, psykiske eller sociale årsager personen ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Forud for oprettelsen af fleksjob kan nedenstående metoder bruges aktivering både i private og offentlige virksomheder arbejdsprøvning. Længden af aktiveringen/arbejdsprøvningen kan variere fra tre måneder op til et år måske længere, afhængigt af den enkelte personens ressourceprofil. Opfølgningsforpligtelsen Antallet af fleksjob har de sidste år ligget mellem 120 og150. Kommunen har en opfølgningsforpligtigelse på etablerede fleksjob. Første gang efter et halvt års forløb og derefter en gang om året. Der skal derfor laves op mod 200 lovpligtige opfølgninger pr. år, og hertil kommer den ekstra opfølgning, som er nødvendig i særlige sager. Der er altså en betydelig arbejdsopgave med at "pleje" de allerede eksisterende aftaler. Man har besluttet, at opfølgningerne for fleksjobbenes vedkommende skal foregå på arbejdsstedet. Konkret om praksis Revaliderings-/sygedagpengegruppen har til huse i den centrale, kommunale administration på Codanhus. Her sidder også Erhvervsteamets to jobkonsulenter, der etablerer fleksjob for Revaliderings-/sygedagpengegruppen. De fleksjob, som Revaliderings-/sygedagpengegruppen er i berøring med, er typisk udløbere af længerevarende sygdomsforløb, men det kan også være personer, som er jobaktive, der får fleksjob. I langt de fleste tilfælde er begrundelsen for et fleksjob fysiske helbredsproblemer, men der kan også være psykiske problemer i tilgift. Det er oftest personer, som har været i ordinær beskæftigelse i mange år. Fleksjob anvendes ifm. arbejdsmarkedsfastholdelse, og der kan være tale om såvel fastholdelse på personens tidligere som på en ny arbejdsplads. Fleksjobbene oprettes i såvel private som offentlige virksomheder og oftest på mindre arbejdspladser, hvilket skyldes Hjørring Kommunes erhvervsstruktur med mange små virksomheder. Hjørring Kommune har et princip vedtaget i Byrådet om, at forsørgelsesgrundlaget i særlige tilfælde kan konverteres til at finansiere arbejdsgiverdelen af lønnen ved oprettelse af fleksjob i kommunalt regi. Dette er målrettet personer, som ikke kan klare et fleksjob på en ordinær arbejdsplads primært af sociale grunde, og der er tale om særligt beskyttede beskæftigelsesforanstaltninger på kommu

8 nale arbejdspladser. Der er p.t. 30 af disse fleksjob, hvor der altså ingen lønudgift er for arbejdspladsen. 2/3 af de fleksjob, som er oprettet i Hjørring siden 1998 er for personer, der kommer fra sygedagpengegruppen. Typisk har sagsbehandleren kendt den pågældende person igennem et flerårigt sagsforløb, inden et fleksjob bliver en realitet, og forberedelsen af jobbet kan tage op til to år. I en del tilfælde er der imidlertid tale om tilflyttere fra andre kommuner, som måske allerede er stillet muligheden for et fleksjob i udsigt. Sagsbehandleren har i sådanne situationer et langt mindre kendskab til den pågældende person, når fleksjobbet oprettes. Det er altid sagsbehandlerne, som indstiller en person til fleksjob, og ofte er de også forslagsstiller. I flere tilfælde har sagsbehandleren desuden sammen med jobkonsulenten deltaget i møder/rundbordssamtaler på den konkrete arbejdsplads ifm. etablering af fleksjobbet. Det er derimod sjældent, at sagsbehandleren deltager i den videre kommunale opfølgning på arbejdspladsen. Her tager jobkonsulenterne normalt over. Samarbejde med de fagforeninger og virksomheder Bestræbelserne på at implementere det rummelige arbejdsmarked har ført andre initiativer med sig. Samarbejdet med interessenterne er blevet og skal også på længere sigt udbygges. Samarbejdsaftale med LO I sommeren 2000 indgik Socialforvaltningen en samarbejdsaftale med LO Hjørring vedr. beskæftigelse på særlige vilkår. Aftalen har til formål at inddrage de faglige organisationer i planlægningen af aftaler vedr. fleks- og skånejob, optræning og uddannelse med løntilskud og sygedagpengeområdet. Her er fastlagt en procedure og en kompetencefordeling ved indgåelse af disse aftaler. Partnerskabsaftaler En anden front, der arbejdes på, er at få lavet aftaler med de enkelte virksomheder om arbejdsfastholdelse og integration. Formålet med aftalerne er at fremme: fortsat beskæftigelse af allerede ansatte (der har fået forringet arbejdsevnen) gennem ansættelse i aftalebaserede job på særlige vilkår eller fleksjob. beskæftigelse af udefra kommende personer med nedsat arbejdsevne, gennem ansættelse i aftalebaserede job på særlige vilkår, fleksjob eller skånejob. muligheder for måling af arbejdsevnen eller genoptræning af arbejdsevnen gennem etablering af arbejdsprøvnings/optræningspladser

9 2. KVANTITATIV UNDERSØGELSE - kortlægning af alle sager med afbrudte fleksjob Formål Efter undersøgelsen Fleksjob i Hjørring blev afsluttet i august 2001, har Hjørring Kommune ønsket at bygge videre på den spinkle viden, der her blev genereret om de afbrudte fleksjob. I december 2001 er der derfor gennemført en ny undersøgelse med det formål at opnå større viden om de afbrudte fleksjobforløb. Den første undersøgelse antydede, at der er et stort frafald i fleksjobbene, især inden for særlige risikogrupper/målgrupper. I nærværende undersøgelse af de afbrudte fleksjob er det primære formål at belyse denne risikogruppeproblematik og at belyse sagsforløbene i de afbrudte fleksjob; forløbet før oprettelsen af fleksjobbet, selve fleksjobbet og forløbet efter afbrydelsen af fleksjobbet. Dette kvantitative afsnit af den samlede undersøgelse bygger på en gennemgang af sagerne i alle afbrudte fleksjob i Hjørring Kommune. Fleksjob, der alle er etableret og afbrudt i perioden fra 1. januar 1998 (dato for indførelse af ny lov om fleksjob) til 1. december Det udgør i alt 40 sager. Metode og udvælgelseskriterier Der er gennemført en systematisk sagsgennemgang og registrering af udvalgte data i alle sager med afbrudte fleksjob. Sagsgennemgangen er varetaget af en af kommunens jobkonsulenter i samarbejde med en konsulent fra Discus, idet sagsmapperne ikke kan udleveres til eksterne parter. Den pågældende jobkonsulent har tavshedspligt. Der er i alt udfyldt 40 registreringsskemaer ved gennemgangen af de 40 sager. Registreringsskemaets punkter omhandler: Alder Køn Medlemskab af fagforening Uddannelsesbaggrund Årsager til oprettelse af fleksjob Ansøgning om pension Tidligere forsørgelsesgrundlag Lovgivningsmæssige redskaber benyttet før fleksjobbet Aktører i forbindelse med oprettelse af fleksjobbet Arbejdspladsfastholdelse eller nye arbejdspladser Virksomhedstype Arbejdstid Stillingsbetegnelse Fleksjobbets varighed Kommunal opfølgning efter oprettelse - 9 -

10 Efterfølgende forsørgelsesgrundlag Lovgivningsmæssige redskaber benyttet efterfølgende Hvis der er flere afbrudte fleksjob i den pågældende sag, er det det sidst afbrudte fleksjob, der har været udgangspunkt for registreringen af data. Alle data fra registreringen er efterfølgende bearbejdet af Discus og fremlægges her. Tendenser for de afbrudte fleksjob I det følgende vil undersøgelsens resultater af de 40 afbrudte fleksjobforløb på relevante områder blive sammenlignet med resultaterne fra den første undersøgelse Fleksjob Hjørring. Det gælder primært resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt 133 personer aktuelt ansat i fleksjob, Sammenligningen sker i det omfang, det vurderes relevant og kan medvirke til at belyse de nye resultater og tematikker. (Se evt. omtale af spørgeskemaundersøgelsen i introduktionsafsnittet i denne rapport). Karakteristik af personerne Alder Personerne fra de 40 afbrudte fleksjob fordeler sig primært i kategorierne år (40%) og år (35%). De resterendes alder fordeler sig i de to yderkategorier ; under 30 år (7,5%) og over 50 år (17,5%). Sammenlignes de ovenstående alderskategorier med de samme kategorier for de personer, der er aktive i fleksjob, viser det sig, at dér, hvor fleksjobbet afbrydes, er omtrent halvdelen (47,5%) 40 år og derunder, mens der kun er en tredjedel (33,7%) af personerne i de aktive fleksjob, der er i aldersgruppen 40 år og derunder. Der er altså flere yngre personer - 40 år og derunder som ophører i fleksjobbet. Tabel 1. Alder for personer i afbrudte fleksjob ved registreringen (dec. 2001) Antal Procent Under 30 år 3 7, år 16 40, år 14 35,0 over 50 år 7 17,5 Total Køn Kønsmæssigt er der en lille overvægt af kvinder (57,5%) i forhold til mænd (42,5%) i de 40 afbrudte fleksjob. Tallene ligger dog meget tæt op af kønsforde

11 lingen for de aktive fleksjob, der er henholdsvis 53,3% kvinder og 46,7% for mænd. Der er omtrent ligelig kønsfordeling mellem personer i afbrudte fleksjob og i aktive fleksjob. Medlemskab af fagforening Over halvdelen (57,5%) af personerne i de afbrudte fleksjob er organiseret i fagforening. 27,5% er ikke organiseret og i 6 sager (15%) har det ikke været muligt at finde oplysninger mht. medlemskab af fagforening. Flertallet af personerne i de afbrudte fleksjob er organiseret i HK (15,0%), dernæst KAD (10%) og FOA (10%) og SID med i alt 7,5%. De sidste fordeler sig med 1-2 personer i følgende fagforeninger: Dansk Metalforbund, NNF,TIB og Konstruktørforeningen. Tallene for personerne i de afbrudte fleksjob ligger tæt op af resultaterne fra den kvantitative undersøgelse. Her svarede 63% af personerne i fleksjob, at de er medlem af en fagforening, mens 33,7% har svaret, at de ikke har et fagforeningsmedlemskab. Der er således intet i denne undersøgelse, der tyder på, at der er færre i de afbrudte fleksjob, der er medlem af en fagforening. Uddannelsesbaggrund Lidt under halvdelen (45%) af personerne i afbrudte fleksjob har udelukkende en folkeskolebaggrund. Heraf har godt halvdelen afsluttet folkeskolen efter 9. klasse. 2,5% har en gymnasial uddannelse. 20% har en erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. automekaniker, sygehjælper eller kontorassistent), 7,5% en kort videregående uddannelse og 7,5% en mellemlang videregående uddannelse. Det er karakteristisk for personerne i de 40 afbrudte fleksjob, at mange har påbegyndt et uddannelsesforløb (fx VUC, HF, EFG, maleruddannelse og frisøruddannelse) uden at fuldende forløbet. I 2,5% af sagerne (1 sag) har det ikke været muligt at finde oplysninger i sagen. Til sammenligning har i alt 53,3% af personerne i de aktive fleksjob blot en folkeskolebaggrund og lidt under en tredjedel (29,3%) har en erhvervsfaglig uddannelse. 3,3% har en gymnasial uddannelse, 3,3% en kort videregående uddannelse og 9,8% har en mellemlang videregående uddannelse. Der er ikke markante forskelle i uddannelsesniveau mellem personer i afbrudte fleksjob og personer i aktive fleksjob

12 Der er dog 9,3% flere personer i de aktive fleksjob, der har en erhvervsfaglig uddannelse end i de afbrudte. Og der en klar tendens i mange af sagerne til, at personerne i de afbrudte fleksjob har flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Årsag til oprettelse af fleksjob I 55% af sagerne har der alene været tale om fysiske årsager som begrundelse for etableringen af fleksjobbet - bl.a. nyresygdom, rygsmerter, gigtlidelser og skader ifbm. trafikulykker. For 12,5% vedkommende har der været tale om en kombination af fysiske og psykiske helbredsproblemer. I de resterende sager (30%) har der været både fysiske, psykiske og sociale årsager til, at fleksjobbet er blevet etableret. Ud af disse 30% er der i halvdelen af tilfældene også tale om andre årsager. Andre årsager kan være personlige fysiske, psykiske eller kognitive begrænsninger, fx utilpasset, sent udviklet, skadet følelsesmæssigt som barn osv. I 2,5% af sagerne (1 sag) har det ikke været muligt at finde oplysninger. I lidt over halvdelen af sagerne er begrundelsen for fleksjob fysiske helbredsproblemer alene. I de resterende sager er der tale om forskellige kombinationer af fysiske, psykiske og sociale årsager. Ansøgning om pension Ud af de 40 afbrudte fleksjobforløb har syv personer (17,5%) søgt om førtidspension før tidspunktet for etablering af fleksjobbet (fra ). Af de syv personer, 17,5%, der har søgt om pension før fleksjobbet, får de seks senere tilkendt pension. Én person (2,5%) har modtaget pension før fleksjobbet. Personen er under fleksjobbet på hvilende pension og modtager efterfølgende pension igen. Hver femte eller sjette person har søgt om førtidspension før ansættelsen i fleksjob. Tendensen er, at langt de fleste (86%), der har søgt om pension før fleksjobbet, får tilkendt pension efterfølgende. Forsørgelsesgrundlag før fleksjob Forsørgelsesgrundlag tre år før fleksjob Af tabel 2 ses det, at 40% af personerne var ansat på en arbejdsplads tre år før etablering af fleksjobbet: Heraf var halvdelen (22,5%) i ordinært job på fuld tid, 2,5% ansat på deltid, 2,5% var ansat i 50/50ordning (fleksjobbets forgænger) og 12,5% modtog sygedagpenge

13 47,5% af personerne var registreret som ledige tre år før oprettelsen af fleksjobbet. Ud af denne gruppe modtog knap halvdelen (22,5%) kontanthjælp/aktiveringsydelse, 10% modtog arbejdsløshedsdagpenge og 15% sygedagpenge. I 12,5% af sagerne (5 sager) har det ikke været muligt at finde oplysninger om forsørgelsesgrundlaget typisk tilflyttere fra anden kommune. Tabel 2. Forsørgelsesgrundlag tre år før fleksjob for personer i afbrudte forløb Antal Procent - i arbejde - ledig Løn (fuld tid) 9 22,5 Løn (deltid) 1 2,5 Sygedagpenge 5 12,5 50/50 ordning 1 2,5 I alt Kontanthjælp/aktiveringsydelse 9 22,5 Arbejdsløshedsdagpenge 4 10,0 Sygedagpenge 6 15,0 Revalideringsydelse 0 0,0 Ledighedsydelse 0 0,0 I alt 19 47,5 Vides ikke 5 12,5 Forsørgelsesgrundlag ét år før fleksjob Af tabel 3 ses det, at ét år før etablering af fleksjobbet var 42,5% af personerne ansat på en arbejdsplads. Heraf modtog 17,5% løn (fuld tid), 2,5% i 50/50-ordning og 22,5% modtog sygedagpenge. Præcis halvdelen af personerne var registreret som ledige ét år før oprettelsen af fleksjobbet. Af denne gruppe modtog 27,5% kontanthjælp/aktiveringsydelse, 17,5% sygedagpenge og 5% revalideringsydelse. Én person modtog SU, én person førtidspension. I 2,5% af sagerne (1 sag) var der ingen oplysninger. Tabel 3. Forsørgelsesgrundlag ét år før fleksjob for personer i afbrudte fleksjob Antal Procent - i arbejde Løn (fuld tid) 7 17,5 Løn (deltid) 0 0,0 Sygedagpenge 9 22,5 50/50 ordning 1 2,5 I alt 8 42,5-13 -

14 - ledig Kontanthjælp/aktiveringsydelse 11 27,5 Arbejdsløshedsdagpenge 0 0,0 Sygedagpenge 7 17,5 Revalideringsydelse 2 5,0 Ledighedsydelse 0 0,0 I alt SU 1 2,5 Pension 1 2,5 Vides ikke 1 2,5 Forsørgelsesgrundlag umiddelbart før fleksjob Som det ses af tabel 4 var 27,5% af personerne ansat på en arbejdsplads umiddelbart før etablering af fleksjob. Heraf modtog 7,5 løn (fuld tid), 5,0% var i 50/50ordning, 2,5% i et foregående fleksjob og 12,5% modtog sygedagpenge. 67,5% af personerne var registreret som ledige umiddelbart før oprettelsen af fleksjobbet Heraf modtog 35% kontanthjælp/aktiveringsydelse, 22,5% sygedagpenge, 7,5% revalideringsydelse og 2,5% ledighedsydelse. Én person modtog førtidspension. I 2,5% af sagerne (1 sag) har det ikke været muligt at finde oplysninger. Tabel 4. Forsørgelsesgrundlag umiddelbart før fleksjob for personer i afbrudte fleksjob Antal Procent - i arbejde - ledig Løn (fuld tid) 3 7,5 Løn (deltid) 0 0,0 Sygedagpenge 5 12,5 50/50 ordning 2 5,0 Fleksjob 1 2,5 I alt 11 27,5 Kontanthjælp/aktiveringsydelse 14 35,0 Arbejdsløshedsdagpenge 0 0,0 Sygedagpenge 9 22,5 Revalideringsydelse 3 7,5 Ledighedsydelse 1 2,5 Pension 1 2,5 I alt 28 67,5 Vides ikke 1 2,5-14 -

15 Som det kan ses af tabel 5, er tendensen flere mister arbejdsmarkedstilknytningen i løbet af den tre-årige periode. Lige før fleksjobbet er der 70% uden arbejdsmarkedstilknytning (67,5% ledige og 2,5% på pension) og 27,5% med arbejdsmarkedstilknytning (i arbejde). I 70% af de afbrudte fleksjob er fleksjobbet altså etableret som et led i en arbejdsmarkedsintegration, mens godt 27,5% af jobbene er etableret som et led i arbejdsfastholdelse. Til sammenligning er der for 59% af de aktive tale om en arbejdsmarkedsfastholdelsesindsats i forbindelse med fleksjob-ansættelsen, og for 41% er der tale om et led i en integrationsindsats. Der er altså et markant højere frafald blandt de integrerede. Hvis man laver en numerisk opgørelse er ca. 54 af de aktive fleksjob etableret i forbindelse med integration, og 27 af dem er afbrudt. Det giver et frafald på omkring 50%. Til sammenligning er ca.79 af de aktive job etableret i forbindelse med arbejdsfastholdelse, og 11 er afbrudt. Det giver et frafald på ca.14%. Tabel 5. Arbejdsmarkedstilknytningen tre år, ét år og lige før fleksjobbet 3 år før antal og pct. 1 år før antal og pct. Lige før fleksjob antal og pct. I arbejde 16 (40,0%) 17 (42,5%) 11 (27,5%) Ledig 19 (47,5%) 20 (50,0%) 27 (67,5%) Pension 0 (0,0%) 1(2,5%) 1 (2,5%) SU 0 (0,0%) 1(2,5%) 0 (0,0%) Vides ikke 5 (12,5%) 1 (2,5%) 1 (2,5%) Lovgivningsmæssige redskaber benyttet 3 år før fleksjob Tre år før fleksjobbets etablering var: 27,5% af personerne i aktivering 12,5% var i arbejdsprøvning 2,5% var ansat i løntilskudsjob (50/50 ordning). For 55% af personerne har det ikke været muligt at finde oplysninger i sagen typisk tilflyttere fra andre kommuner. Lovgivningsmæssige redskaber benyttet ét år før fleksjob Ét år før fleksjobbets etablering var: 30% af personerne i aktivering 22,5% var i arbejdsprøvning

16 2,5% i løntilskudsjob 2,5% i uddannelsesrevalidering 2,5% under uddannelse (SU) For 40% af personerne har det ikke været muligt at finde oplysninger i sagen bl.a. tilflyttere fra andre kommuner. Lovgivningsmæssige redskaber benyttet umiddelbart før fleksjob Umiddelbart før fleksjobbets etablering var: 30% af personerne i aktivering 40% i arbejdsprøvning 7,5% ansat i løntilskudsjob (50/50 ordning eller fleksjob) 2,5% på EGU 2,5% i uddannelsesrevalidering. For 17,5% af personerne har det ikke været muligt at finde oplysninger i sagen typisk tilflyttere fra andre kommuner. Som det ses af ovenstående, påbegynder 30% fleksjobbet straks efter aktivering, og 40% er i arbejdsprøvning umiddelbart før fleksjobbet. Kun 5% har umiddelbart før og ét år før været i gang med et uddannelsesforløb. Aktører i forbindelse med oprettelse af fleksjobbet Tabel 6 viser, at i lidt over halvdelen (55%) af tilfældene har kommunen, fagforeningen og arbejdspladsen har været involveret i forbindelse med oprettelse af fleksjobbet. i 15% af tilfældene har fagforeningen kun været involveret telefonisk. i 5% af de afbrudte fleksjob har A-kassen også været involveret (udover de tre ovennævnte aktører). i et tilfælde har personens forældre medvirket i forbindelse med oprettelsen. I 15% af sagerne har det ikke været muligt at finde oplysninger I 70% af tilfældene har fagforeningen været kontaktet/inddraget i forbindelse med oprettelse af fleksjobbet. Tabel 6. Forskellige aktører i forbindelse med oprettelse med fleksjobbet Antal Procent Kommunen/arbejdspladsen 3 7,5 Kommunen/fagforeningen/arbejdspladsen 22 55,0 Kommunen/arbejdspladsen + opringning til fagforeningen 6 15,0 Kommunen/fagforeningen/a-kassen/arbejdspladsen 1 2,5 Kommune/fagforeningen/arbejdspladsen/andre (forældre) 1 2,5-16 -

17 Kommunen/a-kassen/arbejdspladsen 1 2,5 Vides ikke 6 15,0 Fleksjobbet faktuelt Arbejdspladsfastholdelse eller nye arbejdspladser 7,5% af de afbrudte fleksjob er oprettet i forbindelse med arbejdspladsfastholdelse og i 85% af tilfældene har der været tale om ansættelse på nye arbejdspladser. I 7,5% af sagerne (tre sager) har det ikke været muligt at finde oplysninger. I den kvantitative undersøgelse var: 25% af personerne ansat i fleksjob på deres tidligere arbejdsplads og 72,8% var ansat på en ny arbejdsplads. Tendensen er markant færre arbejdspladsfastholdte i de afbrudte fleksjob. Privat eller offentlig virksomhed Omtrent 2/3 (57,5%) af de afbrudte fleksjob er oprettet på en privat virksomhed og 1/3 på offentlige arbejdspladser. I fire (10%) af sagerne har det ikke været muligt at finde oplysninger. Det forholder sig omvendt med de aktive, hvor 59,8% er oprettet på offentlige arbejdspladser og 37% i privat regi (3,3% ubesvaret). Tendensen er, at der er størst frafald i private virksomheder. Omtrent 2/3 af de afbrudte fleksjob var oprettet på private virksomheder og 1/3 på offentlige arbejdspladser. Det forholder sig lige omvendt med de aktive. Arbejdspladsens størrelse Langt over halvdelen (57,5%) af de afbrudte fleksjob er oprettet på små arbejdspladser med 1-19 medarbejdere og hvert fjerde job er oprettet på arbejdspladser med et medarbejderantal på I syv (17,5%) af sagerne har det ikke været muligt at finde oplysninger. De afbrudte fleksjob er primært oprettet på små virksomheder med 1-49 ansatte. Der er ingen af de afbrudte fleksjob, der er oprettet på arbejdspladser med ansatte eller over 100 ansatte. Knap en fjerdedel (22,8%) af aktive fleksjob er oprettet på arbejdspladser med over 50 ansatte (private eller offentlige). Der er intet frafald på større arbejdspladser (over 50 ansatte)

18 Arbejdstid 40% af personerne i de afbrudte fleksjob har haft en aftalt arbejdstid på 37 t/ugen, hvilket er næsten dobbelt så mange som de aktive, hvor 23,9% havde en aftalt arbejdstid på 37 t/ugen. Som det kan ses af tabel 7 havde: 61,1% af personerne i de afbrudte fleksjob en arbejdstid på t/ugen. Det tilsvarende tal for de aktive er 46,7%. Timetallet for personer i afbrudte fleksjob er væsentligt højere end for ansatte i aktive fleksjob. Et højt timetal har altså betydning for frafaldet. Tabel 7. Reel/aftalt arbejdstid pr. uge for personer i afbrudte fleksjob Antal Procent timer/uge 3 8, timer/uge 7 19, timer/uge 4 11, timer/uge 5 13, timer/uge 17 47,2 I alt Stillingsbetegnelse I tabel 8 og 9 kan de forskellige stillingsbetegnelser for personerne i afbrudte fleksjob ses i kombination med den aftalte arbejdstid. Der er 25 personer (62,5%) i alt, der har en stillingsbetegnelse. I 37,5% af sagerne har det ikke været muligt at finde oplysninger i sagen. Tabel 8. Arbejdstid med lønfastsættelse på 37 t/uge. Aftalt arbejdstid og stillingsbetegnelse Aftalt arbejdstid Stillingsbetegnelse Antal 15 Mejerist 1 18 Salgskonsulent 1 18,5 Postbud 1 20 Serviceass., assistent, vides ikke 3 23 Uuddannet kontorass., vides ikke 2 24 Kontorass., møbelreparatør 2 25 Salgsass., uuddannet salgsass., kontorass Vides ikke 1 30 Hotel og rest.medarbejder, cafeteriamedhjælper i DSBkiosk, husass., holdleder 30,5 Vides ikke 1 35 Butiksmedhj

19 37 Ufaglært smed, 5 x vides ikke, specialarbejder, rengøringsass., landbrugsmedhjælper, assistent, specialarbejder, salgskonsulent, assistent. regnskabsmedarb., tekn. servicemedarb., kontormedhjælp 16 I 37 ud af de 40 afbrudte fleksjob er der tale om en lønfastsættelse på 37 timer om ugen. I de sidste tre afbrudte fleksjob er der tale om en lønfastsættelse på deltid. Her er sammenfald mellem timetal for lønfastsættelsen og de reelle antal arbejdstimer pr. uge; for alle tre sagers vedkommende 30 timer om ugen. Tabel 9. Arbejdstid med lønfastsættelse på deltid Aftalt arbejdstid Stillingsbetegnelse Antal 30 Husass., køkkenmedh./medhj/genbrugsafd., vides ikke 3 Tabel 8 og 9 viser, at langt hovedparten af stillingsbetegnelserne er fagspecifikke titler (f.eks. kontorassistent, salgskonsulent, postbud), og størsteparten af personerne har været ansat i fleksjob inden for kontor og servicefag. Der kan ikke konstateres en nævneværdig sammenhæng mellem aftalt arbejdstid og branche. Fleksjobbets varighed Tabel 10 viser, at 1/5-1/6 er afbrudt efter de første tre måneder ca. 1/3 (32,5%) er afbrudt efter et halvt år halvdelen af fleksjobbene er afbrudt efter ni måneder tre ud af fire er afbrudt efter 1½ år kun en femtedel varer op til to år alle fleksjob er afbrudt efter tre år. Tabel 10. Varighed af fleksjobbet i måneder Antal måneder Antal personer I procent 1 0 0, , , , , , , , , , ,5-19 -

20 , ,0 I alt Hvert femte-sjette job (17,5%) er afbrudt efter de første tre måneder. Ca. 1/3 (32,5%) er afbrudt efter et halvt år. Halvdelen af fleksjobbene er afbrudt efter ni måneder. Tre ud af fire fleksjob er afbrudt efter 1½ år. Kun en femtedel varer op til to år. Alle fleksjob er afbrudt efter tre år. Da tendensen er, at godt en tredjedel er afbrudt efter et halvt år, ligger tidspunktet for første lovpligtige kommunale opfølgning for sent i forhold til de tidlige afbrydelser. Årsag til ophør i fleksjob Det er primært helbredsmæssige og/eller sociale årsager, der bevirker at fleksjobbet afbrydes. Fysiske, psykiske, fysisk/psykiske eller sociale årsager udgør godt halvdelen (45%). Problemstillinger begrundet med misbrug og kriminalitet udgør 7,5% og død udgør 5,0%. Endvidere er der fem personer (12,5%), der er flyttet til anden kommune. Syv personer (17,5%) er blevet fyret pga. følgende årsager: fusk med lønsedler stjålet på arbejdspladsen fyret (årsag ikke uddybet) ejerskifte omstrukturering på virksomheden ikke mere arbejde på virksomheden butikslukning. Én person begynder i nyt fleksjob umiddelbart efter det afbrudte fleksjob, og én har selv sagt op pga. mobning på arbejdspladsen. I 7,5% af sagerne (tre sager) har det ikke været muligt at finde oplysninger. Der er en række tilbagevendende problemstillinger, der supplerer de ovenstående årsagsforklaringer til ophør i fleksjobbet: Økonomiske problemer, hvor fx fysisk/psykisk ressourcesvage personer - med stor gæld - begynder i et fleksjob. Personerne får automatisk fratrukket ca. 30% af bruttolønnen (gæld til inkasso). o Den belastende økonomiske situation er medvirkende til at vælte personen meget hurtigt efter start i fleksjob. Manglende mulighed for nedsættelse af timetal: o 5% af personerne i afbrudte fleksjob har ønsket nedsættelse af timetal, men arbejdsgiver har ikke villet indvilge

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

FLEKSJOB I HJØRRING. - Spørgeskemaundersøgelse. blandt alle ansatte i fleksjob. - Kvalitative interviews. - Sagsvurderinger

FLEKSJOB I HJØRRING. - Spørgeskemaundersøgelse. blandt alle ansatte i fleksjob. - Kvalitative interviews. - Sagsvurderinger FLEKSJOB I HJØRRING - Spørgeskemaundersøgelse blandt alle ansatte i fleksjob - Kvalitative interviews - Sagsvurderinger Et samarbejde mellem Hjørring Kommune og August 2001 INDHOLD Læsevejledning... 3

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE. Januar 2004

PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE. Januar 2004 PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE Januar 2004 Indhold Indledning...3 Baggrund og formål...3 Metode...3 Præsentation af resultaterne - læsevejledning...4 Fleksjobprofil...6 Personer...6

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune 2003. November 2003

PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune 2003. November 2003 PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune 2003 November 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 3 2. Profil af eksisterende fleksjob s. 6 Personer s. 6 Virksomheder s. 10 Jobbene s. 14 Trivsel

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

DISCUS A/S. UNDERSØGELSE af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob SAMLET KONKLUSION MED GUIDELINES

DISCUS A/S. UNDERSØGELSE af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob SAMLET KONKLUSION MED GUIDELINES UNDERSØGELSE af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob SAMLET KONKLUSION MED GUIDELINES August 2003 Indholdsfortegnelse 1. Samlet konklusion s. 3 Indledning med læsevejledning s. 3 Afbrydelser

Læs mere

"HOLD FAST i dit arbejde"

HOLD FAST i dit arbejde "HOLD FAST i dit arbejde" Analyse af effekter Juni 2007 Flemming Jakobsen, Mette Koustrup og Henning Hansen Forord Udstødning fra arbejdsmarkedet har været et alvorligt problem i mange år i Danmark. FOAs

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Analyse af økonomisk gældsrådgivning.

Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Disposition/Forudsætninger Analysen er opbygget således, at man først får nogle overordene fakta omkring alder og antal møder, der har været i den økonomiske rådgivning.

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob

December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob December 2014 Analyserapport Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob Indholdsfortegnelse Resume af centrale resultater 3 1. Indledning 6 1.1. Baggrund

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Oversigt over området 2012

Oversigt over området 2012 Oversigt over området 2012 Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedschef (Ole Andersen) Sprogcenter Randers (Bente Gaul) Aktiv Indsats (Jørgen Haunstrup) Sygedagpengeafdelingen (Per Damgaard Petersen) Jobformidlingen

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE. Ansatte i fleksjob SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING - UDDRAG AF HOVEDRAPPORT

Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE. Ansatte i fleksjob SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING - UDDRAG AF HOVEDRAPPORT Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE Ansatte i fleksjob SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING - UDDRAG AF HOVEDRAPPORT INDHOLD Forord side 2 Sammenfatning og perspektivering side 3 Sammenfatning...side 5

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE Information om samarbejdsaftale mellem Jobcenter Aarhus og LO a-kasser Senest revideret november - 2014 Formål og indhold Samarbejdsaftalen har til formål at fremme en fælles

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud De røde spørgsmål er til kursister, som har en aftale med en arbejdsgiver om at skulle starte i job eller som skal starte i uddannelse. De blå spørgsmål er til

Læs mere

Resultat af analyse af aktiverings-, vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen i FMK

Resultat af analyse af aktiverings-, vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen i FMK Resultat af analyse af aktiverings-, vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen i FMK Der blev i maj 2010 nedsat en intern arbejdsgruppe med henblik på analyse af ovenstående område, samt at få et samlet

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Ansatte i fleksjob HOVEDRAPPORT

Ansatte i fleksjob HOVEDRAPPORT Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE Ansatte i fleksjob HOVEDRAPPORT Indhold 1. Forord 2 2. Sammenfatning og perspektivering 3 2.1. Sammenfatning... 5 2.2. Perspektivering... 13 3. Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

SKIVE KOMMUNE MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14.

SKIVE KOMMUNE MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14. MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14.00 - Deltagere: Bente Østergaard, Jørgen Haugaard, Peter Østergaard, Aage Dahl Fraværende:

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR Vejledning til tillidsrepræsentanter i staten Offentligt Ansattes Organisationer Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 Kbh.K Tlf. (+45) 33 70 13 00 - fax (+45) 33 70 13 33 - www.oao.dk

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Status for indsatsen under Akutpakken

Status for indsatsen under Akutpakken Jobcenter Aabenraa Dato: 9.1.212 Sagsnr.: 12/43739 Dok.nr.: 17 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Status for indsatsen under Akutpakken - En kvantitativ status for indsatsen Indhold Baggrund... 3 Antal

Læs mere