PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE. Januar 2004

Transkript

1 PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE Januar 2004

2 Indhold Indledning...3 Baggrund og formål...3 Metode...3 Præsentation af resultaterne - læsevejledning...4 Fleksjobprofil...6 Personer...6 Delkonklusion...9 Virksomheder...11 Delkonklusion...15 Jobbene...18 Delkonklusion...21 Støtte og rådgivning...24 Delkonklusion...26 Kommunens indsats...28 Delkonklusion...31 Afsluttende konklusion...33 Fleksjobprofil i Roskilde Kommune...33 Særlige opmærksomhedsfelter...38 Bilag A. Stillingsbetegnelser fordelt på områder...45 Bilag B. Brancheskift...47 Bilag C. Årsager til manglende samarbejde med kolleger...48 Bilag D. Andre involveret i oprettelse af fleksjobbet...49 Bilag E. Medlemskab af fagforeninger...50 Bilag F. Kommentarer og gode råd...51 Bilag G. Anvendte frekvenstabeller

3 Indledning Baggrund og formål I denne rapport tegnes en profil af de eksisterende fleksjob i Roskilde Kommune. Profilen er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle ansatte i fleksjob med bopæl i kommunen. Pr var 220 af Roskilde Kommunes borgere ansat i fleksjob. Måltallet for 2003 er 238 etablerede fleksjob. Formålet med fleksjobundersøgelsen er dels at give et samlet overblik over fleksjobbene og dels at evaluere kommunens hidtidige indsats på området. Udgangspunktet for udarbejdelse af fleksjobprofilen har været, at den skal være anvendelsesorienteret, sådan at kommunens jobkonsulenter, sagsbehandlere og samarbejdspartnere kan anvende profilen i den daglige indsats på fleksjobområdet. I forlængelse af fleksjobundersøgelsen er udarbejdet et system for løbende registrering af fleksjob. Systemet består af et spørgeskema til nyansatte i fleksjob - som skal anvendes ifbm. den første lovpligtige opfølgning - og en database til registrering af svarene. Systemet vil sikre, at der fremover eksisterer opdateret viden om fleksjobbene og Roskilde Kommunes indsats på området. Databasen er til brug for forvaltningen. har udarbejdet systemet. Roskilde Kommunes Koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats har igangsat og finansieret fleksjobundersøgelsen ud fra et ønske om at få mere viden om området. Både for at vurdere om den hidtidige praksis har været tilfredsstillende og for at medvirke til at kvalificere den fremtidige indsats på området. Koordinationsudvalget har ligeledes ønsket og finansieret det løbende registreringssystem. har forestået undersøgelsen. Undervejs har der været samarbejdet med fleksjobkonsulenten i Roskilde kommune og sekretariatet for koordinationsudvalget. Metode Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden 29. september til 10. oktober 2003 blandt alle fleksjobansatte i Roskilde Kommune. Der er udsendt 220 spørgeskemaer og samtidig udsendt et orienteringsbrev til alle berørte arbejdspladser. Deltagerne har været sikret fuld anonymitet ifbm. besvarelserne. De har returneret besvarelserne i frankerede svarkuverter til UNI- C, Statistik & Analyse, som herefter statistisk har bearbejdet de indkomne data og videresendt disse til DISCUS. 145 skemaer er kommet retur, heraf de 2 blanke, hvilket giver en samlet besvarelse på 65%. Tæt på 2/3 af alle fleksjobansatte med bopæl i Roskilde Kommune 3

4 har altså returneret skemaet i udfyldt stand, hvilket vi vurderer som et meget flot resultat også set i lyset af, at der ikke er blevet rykket for besvarelser. Udover besvarelser på de 40 afkrydsningsspørgsmål er der kvalitative besvarelser på fem spørgsmål, fx angående de fleksjobansattes samarbejde med kolleger og deres vurdering af kommunens indsats. De kvalitative besvarelser er her medtaget i det omfang, de er udfyldt korrekt, og svarene er relevante for temaet. Der er på baggrund af besvarelserne fra de i alt 143 borgere udarbejdet frekvenstabeller på alle spørgeskemaets spørgsmål samt godt 50 krydstabeller. Krydstabellerne afrapporteres altid kun i prosa, mens frekvenstabellerne er vedlagt rapporten som Bilag G. I bilaget er tabellerne tematisk oplistet i samme rækkefølge, som de anvendes i nærværende rapport. I vores fremstilling af undersøgelsens resultater er alle procenter afrundet til hele procent tal. Hvad angår læsning af krydstabeller, er forskelle på under 10% normalt ikke medtaget. Hvis der dispenseres herfra, omtales forskellene som tendenser. Præsentation af resultaterne - læsevejledning Fleksjobprofilen er opdelt i seks underafsnit. De første fem afsnit behandler et tema og afrundes med en delkonklusion. Delkonklusionerne opsamler de væsentligste data og pointer. Det sjette afsnit er en samlet afsluttende konklusion, som dels sætter temaerne i relation til hinanden og dels perspektiverer undersøgelsens resultater. Det fremgår af indholdsfortegnelsen, hvor konklusionerne findes. Personer s. 6 De fleksjobansatte borgere karakteriseres udfra køn, alder, uddannelse, begrundelserne for fleksjobbet, om de har søgt førtidspension tidligere, størrelsen på det offentlige løntilskud, deres forsørgelse før nuværende fleksjob og deres erhvervserfaring. Virksomheder s. 11 Virksomhederne belyses mht. type (offentlig eller privat), størrelse og antal fleksjob, om fleksjobbet er anvendt til arbejdspladsfastholdelse eller indslusning på en ny virksomhed, de anvendte afklaringsredskaber (her i form af arbejdsprøvning/praktik) samt de fleksjobansattes samarbejde og samvær med hhv. nærmeste leder og kolleger. Jobbene s. 18 Jobbene belyses mht. den aftalte arbejdstid, om opgaver og skånehensyn er dokumenteret, om der følger en stillingsbetegnelse med jobbet og om det er muligt at anvende uddannelses- og/eller joberfaringer. Der fokuseres endvidere på opgavernes lighed med kollegernes; forholdet mellem arbejdsmængde og hhv. restarbejdsevne og arbejdstid samt mulighed for indflydelse i fleksjobbet. Endelig afdækkes de fleksjobansattes tilfredshed med arbejdet. 4

5 Støtte og rådgivning s. 24 Opbakning fra omgivelserne belyses på baggrund af rådgivningsmuligheder på arbejdspladsen, rådgivning i forbindelse med oprettelsen af fleksjobbet samt omfanget af støtte og rådgivning fra fagforeningen. Kommunens indsats s. 28 Kommunens indsats belyses på baggrund af den kommunale opfølgning i form af besøg på arbejdspladsen og besøgenes hyppighed ift. lovpligtig opfølgning, de fleksjobansattes vurdering af besøgene og tilfredshed med den kommunale indsats. Afsnittet indeholder også en oversigt over de fleksjobansattes ris, ros og forslag til forbedringer af kommunens indsats. Afsluttende konklusion s. 33 Den afsluttende konklusion opsamler fleksjobprofilens væsentligste pointer og fremlægger de problemfelter, som Koordinationsudvalget og Arbejdsmarkedsafdelingen i Roskilde Kommune bør yde en særlig opmærksomhed fremover. 5

6 Fleksjobprofil Personer Køn og alder Der er en overvægt af kvinder blandt de fleksjobansatte i Roskilde Kommune (59% er kvinder og 42% er mænd). Næsten 8 ud af 10 fleksjobansatte er midaldrende, oftest i 40 erne og 50 erne. 33% er i 40 erne 40% er i 50 erne 4% er over 60 år Godt 2 ud af 10 fleksjobansatte er under 40 år. 4% er under 30 år 19% er i 30 erne 3 ud af 10 fleksjobansatte mænd er under 40 år det samme gælder for kun 2 ud af 10 kvinder. Numerisk er der dog tale om lige store grupper med 16 borgere i hver. Uddannelse Godt 1/3 af de fleksjobansatte har en erhvervsfaglig grunduddannelse, 1/3 har en videregående uddannelse. Den sidste knap 1/3 har udelukkende en folkeskolebaggrund. 35% har en erhvervsfaglig grunduddannelse 32% har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse 30% har en folkeskolebaggrund 3% har gymnasial uddannelse De fleksjobansatte kvinders uddannelsesniveau er samlet set højere end mændenes. 39% af mændene har udelukkende en folkeskolebaggrund mod 24% af kvinderne. Sammenligner man de fleksjobansattes uddannelsesbaggrund med en landsopgørelse af hele befolkningen fra 2002, er der procentvis flere med en videregående uddannelse blandt fleksjobansatte i Roskilde Kommune end blandt den voksne befolkning som helhed. 1 Hvor 1/5 af den samlede danske befolkning har en videregående uddannelse, drejer det sig om 1/3 af de fleksjobansatte i Roskilde kommune. Unge fleksjobansatte (under 40 år) har sammenlignet med de øvrige fleksjobansatte oftere kun en folkeskolebaggrund (38% mod 27%). 1 Kilde: Befolkningens uddannelse 2002, Danmarks Statistik nr. 21, januar

7 Til gengæld har de yngre sjældnere end erhvervsuddannelse (28% mod 37%). Der er ingen forskel på andelen med en videregående eller med en gymnasial uddannelse blandt yngre og ældre fleksjobansatte. Mere end 1/3 af de yngre fleksjobansatte har altså kun en folkeskolebaggrund. Det er halvanden gang så mange som blandt den samlede befolkning i aldersgruppen år. Årsag til fleksjob Fleksjob er først og fremmest begrundet i fysisk sygdom. Ofte er der tale om sammensatte årsager i gennemsnit har deltagerne sat 1,3 kryds. 65% angiver fysisk sygdom som årsag til fleksjob 22% angiver nedslidning som årsag til fleksjob 19% angiver handicap som årsag til fleksjob 12% angiver psykisk sygdom som årsag til fleksjob 11% angiver ulykke som årsag til fleksjob 6% svarer, at de aldrig har haft et ordinært arbejde. Hos 6 % (svarende til 9 personer) indgår manglende arbejdsmarkedserfaring i begrundelsen for fleksjob. Der er langt flere mænd end kvinder, som angiver manglende arbejdserfaring som årsag til fleksjob (8 personer mod 1 person). Yngre under 40 år svarer hyppigere end de øvrige fleksjobansatte, at manglende arbejdserfaring er en årsag til fleksjobbet (16% mod 4%). Nedslidning som årsag angives kun af fleksjobansatte over 40 år. To tredjedele af de fleksjobansatte kvinder angiver fysisk sygdom som en årsag til deres fleksjob. Det samme gør kun halvdelen af mændene. Forsørgelse umiddelbart før fleksjob 5 ud af 10 fleksjobansatte (50%) var i beskæftigelse før nuværende fleksjob primært i ordinære job: 48% var i ordinære job, heraf var 1/4 sygemeldte fra jobbet 2% var i andet fleksjob 5 ud af 10 fleksjobansatte (50%) kommer fra ledighed før nuværende fleksjob primært ledighed i tilknytning til det kommunale system. 47% har været ledige i det kommunale system 14% var i revalidering 11% var i jobtræning 10% var sygemeldte ledige 9% var i aktivering 3% på ledighedsydelse 1% var på passiv kontanthjælp 3% modtog arbejdsløshedsdagpenge 7

8 Blandt de fleksjobansatte under 40 år kommer 6 ud af 10 (60%) fra ledighed før nuværende fleksjob. Hos fleksjobansatte over 40 år er det knap 5 ud af 10 (47%). Erhvervserfaring 8 ud af 10 fleksjobansatte har været på arbejdsmarkedet i mere end 5 år før deres nuværende fleksjob. 83% i mere end 5 år 6% i 3-5 år 5% i 1-3 år 6% i under 1 år 6% af de fleksjobansatte har under 1 års joberfaring, hvilket svarer til 7 personer. Heraf kommer 6 personer fra ledighed, mens 1 kommer fra et andet fleksjob. Løntilskud og tidligere ansøgning om førtidspension 5 ud af 10 fleksjobansatte i Roskilde Kommune får bevilget 2/3 løntilskud. 53% af de fleksjobansatte får 2/3 løntilskud 43% af de fleksjobansatte får 1/2 løntilskud 4% af de fleksjobansatte får 1/3 løntilskud Fordelingen på løntilskud er forskellig fra fx Købehavns Kommune 2. Hvor der i Roskilde er 5 ud af 10 fleksjobansatte med 2/3 løntilskud, er der i København 3 ud af 10 fleksjobansatte, som får 2/3 løntilskud. 2/3 løntilskud bevilges hyppigere til personer, som kommer fra ledighed end til personer, som kommer fra job (61% mod 45%). Manglende arbejdserfaring og nedslidning er hyppigere årsager til fleksjob blandt de personer, som modtager 1/2 løntilskud end blandt de øvrige fleksjobansatte. Fysisk sygdom og handicap er hyppigere årsager til fleksjob blandt de personer, som modtager 1/3 løntilskud end blandt de øvrige fleksjobansatte. Kun 5% af de fleksjobansatte har tidligere ansøgt om førtidspension. 2 Kilde: Profil af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune, 2003, Discus A/S, november

9 Delkonklusion Vedrørende personer i fleksjob Fleksjob oprettes til begge køn 6 ud af 10 i fleksjob er kvinder, og 4 ud af 10 er mænd. Fleksjob oprettes først og fremmest til midaldrende borgere. Knap ¾ af fleksjobbene bestrides af borgere i 40 erne og 50 erne: Over 60 år 4% år 40% år 33% år 19% Under 30 år 4% 1/4 fleksjobansatte er unge under 40 år. Der er en større procentdel unge blandt fleksjobansatte mænd end blandt kvinderne. Numerisk er der ingen forskel. Knap 1/3 har en folkeskolebaggrund, 1/3 har en erhvervsfaglig grunduddannelse og 1/3 har en gymnasial/videregående uddannelse: 35% 30% Folkeskole Erhvervsfaglig udd. Gymnasial/videregående udd. 35% Blandt fleksjobansatte er kvindernes uddannelsesniveau generelt højere end mændenes. Uddannelsesniveauet er samlet set højere end i befolkningen som helhed. Der er således forholdsvis flere fleksjobansatte, som har en videregående uddannelse (1/3 mod 1/5). 9

10 De unge i fleksjob er både lavere uddannet end ældre i fleksjob og end andre unge. Hos unge fleksjobansatte under 40 år er andelen med en folkeskolebaggrund nemlig halvanden gang større end blandt de årige i befolkningen som helhed. Fleksjob bevilges først og fremmest pga. fysisk sygdom - men fleksjob er ofte begrundet i en kombination af to eller flere problemer: Fysisk sygdom 65% Nedslidning Handicap Psykisk sygdom Ulykke Ingen joberfaring 22% 19% 12% 11% 6% Hos 6% (9 personer) indgår manglende arbejdsmarkedserfaring i begrundelsen for fleksjob. Det er næsten udelukkende mænd, der angiver manglende arbejdserfaring. Og fire gange så ofte unge under 40 år som øvrige i fleksjob. 8 ud af 10 fleksjobansatte har været på arbejdsmarkedet i mere end 5 år før deres nuværende fleksjob. Halvdelen af de fleksjobansatte kommer direkte fra beskæftigelse den anden halvdel kommer direkte fra ledighed. Unge (under 40 år) kommer oftere direkte fra ledighed, end de øvrige gør. 5 ud af 10 får 2/3 løntilskud, mens 4 ud af 10 får 1/2 løntilskud: 4% 43% 53% 2/3 løntilskud 1/2 løntilskud 1/3 løntilskud 2/3 løntilskud bevilges hyppigere til borgere, som kommer direkte fra ledighed end fra beskæftigelse. Fordelingen på løntilskud i Roskilde Kommune er forskellig fra fx København, hvor det kun er 3 ud af 10 fleksjobansatte, som får 2/3 løntilskud. 10

11 Virksomheder Type, størrelse og antal fleksjob Tæt på 2/3 (65%) af virksomhederne er offentlige, 1/3 er private. Alle virksomhedsstørrelser anvendes til fleksjob. 34% er oprettet på store virksomheder (over 100 ansatte) 43% er oprettet på mellemstore virksomheder ( ansatte) 20% er oprettet på små virksomheder (under 10 ansatte) 3% har svaret ved ikke Der er oprettet en større procentdel fleksjob på små private end på små offentlige arbejdspladser (32% mod 14%). Og en større procentdel på store offentlige end på store private virksomheder (40% mod 24%). 4 ud af 10 personer har ingen fleksjobansatte kolleger. 41% er den eneste fleksjobansatte på arbejdspladsen 16% har 1 kollega i fleksjob 23% har 2-5 kolleger i fleksjob 6% har mere end 5 kolleger i fleksjob 14% har svaret ved ikke. Andelen af offentlige virksomheder, som har oprettet 2 eller flere fleksjob, er dobbelt så stor som andelen af private virksomheder med flere fleksjob (53% mod 26%). Der er en tydelig tendens til, at jo større virksomheden er, desto oftere er der oprettet flere fleksjob. Således har knap 2 ud af 10 små virksomheder (under 10 ansatte) oprettet 2 eller flere fleksjob, mens 6 ud af 10 store virksomheder (over 100 ansatte) har oprettet flere fleksjob. Arbejdspladsfastholdt eller indsluset 57% af de fleksjobansatte er fastholdt på deres tidligere arbejdsplads - godt ¾ heraf i samme afdeling som tidligere. 43% er indsluset på en ny arbejdsplads. Indslusning sker hyppigere på de små virksomheder med under 10 ansatte end på de store med over 100 ansatte (50% mod 40%) Der er procentvis flere indslusede blandt unge (under 40 år) end blandt øvrige fleksjobansatte (55% mod 39%). Der er ingen kønsforskelle mellem arbejdspladsfastholdte og indslusede. Afkrydsningen af årsager til fleksjob er relativt ens i de to grupper. Kun nedslidning indgår hyppigere i begrundelserne hos arbejdspladsfastholdte end hos indslusede (26% mod 15%). Fysisk sygdom angives derimod som tendens oftere blandt indslusede end blandt arbejdspladsfastholdte (73% mod 64%). 11

12 Brancheskift 4 ud af 10 fleksjobansatte (42%) skiftede jobområde i overgangen til fleksjob næsten alle vælger at uddybe svaret. Ud fra de kvalitative besvarelser vurderes det, at ca. 1/3 af de fleksjobansatte, som har skiftet jobområde, har foretaget et egentligt brancheskift, mens de øvrige to tredjedele har fået et nyt jobområde inden for deres oprindelige arbejdsfelt (se bilag B). Arbejdsprøvning eller praktik Mere end halvdelen af de fleksjobansatte (56%) har været i arbejdsprøvning eller praktik, inden de kom i fleksjob. De 2/3 på samme virksomhed, hvor de senere blev ansat. Forhold til nærmeste leder Flere end 9 ud af 10 har et positivt forhold til deres nærmeste leder (93% svarer meget godt/godt ). Virksomhedens størrelse og hvorvidt man er blevet arbejdspladsfastholdt eller indsluset spiller ingen rolle i forhold til de fleksjobansattes tilfredshed med nærmeste leder. 8 ud af 10 fleksjobansatte (81%) svarer ja til, at de mærker påskønnelse fra nærmeste leders side. Derudover er der: 81%, som taler åbent med lederen om sygefravær 72%, som jævnligt taler med nærmeste leder om arbejdsopgaver 65%, som får tilbudt årlige MUS samtaler 50%, som taler med nærmeste leder om rettigheder, fremtid mm. Et kryds ved nej i ovenstående spørgsmål er ikke nødvendigvis et negativt svar. Måske har personen slet ikke været syg, MUS-samtaler har måske (endnu) ikke været afholdt, eller personen har måske talt med den kommunale sagsbehandler om rettigheder etc. i stedet for med nærmeste leder. Generelt er billedet blandt fleksjobansatte i Roskilde Kommune dog, at deres kommunikation med nærmeste leder er god. 3 ud af 10 (30%) vurderer, at lederen kan forbedre sig. Det gælder især personer, som er ansat på en mellemstor ( ansatte) eller stor virksomhed (over 100 ansatte). De, der mener ledelsen kan forbedre sig, afkrydser følgende: 72% ønsker større forståelse hos ledelsen for deres særlige situation 65% ønsker, at ledelsen tydeligere påskønner deres indsats 63% ønsker bedre information om rettigheder mv. fra ledelsen 60% ønsker mere opsøgende aktivitet hos ledelsen 50% ønsker, at ledelsen sikrer bedre information af kolleger 12

13 33% ønsker, at ledelsen involverer sig i konflikter mellem kolleger og den fleksjobansatte det gælder langt hyppigere personer, som er den eneste i fleksjob på arbejdspladsen, end personer med kolleger i fleksjob (44% mod 22%). Forhold til kolleger Næsten samtlige fleksjobansatte har et positivt forhold til kollegerne (99% svarer meget godt/godt ). 9 ud af 10 (87%) fleksjobansatte svarer ja til, at de mærker påskønnelse fra kolleger. Derudover er der: 94%, som samarbejder med kolleger omkring opgaver 85%, som deltager i kaffepauser 84%, som snakker åbent med kolleger om fleksjob og evt. sygefravær 82%, som deltager i møder på arbejdspladsen 79%, som ikke er usikre på kollegers forventninger 79%, som taler jævnligt med kolleger 39%, som mødes med kolleger efter arbejde 9%, som helst passer sig selv. Nej -svar er igen ikke entydigt negative. Nogle fleksjobansatte ønsker eller magter måske ikke et tæt fagligt eller socialt samvær med kolleger, og/eller måske deltager de ikke i møder, fordi de afvikles uden for arbejdstiden. Kun 3 ud af 10 (32%) snakker med arbejdspladsens tillidsrepræsentant om deres fleksjob. På små (under 10 ansatte) arbejdspladser taler kun 2 ud af 10 fleksjobansatte med tillidsrepræsentanten om fleksjobbet, mens det er tilfældet for 4 ud af 10 på store arbejdspladser (over 100 ansatte). En del af forklaringen på, at færre fleksjobansatte på små arbejdspladser taler med en tillidsrepræsentant, skyldes sandsynligvis, at der tit ikke er en tillidsrepræsentant på de små arbejdspladser. 2 ud af 10 (19%) vurderer, at kollegerne kan forbedre sig. Som tendens er det hyppigere på offentlige arbejdspladser (19% mod 13%) og på virksomheder med kun én fleksjobansat (19% mod 13%), at de adspurgte mener, kollegerne kan forbedre sig. Arbejdspladsens størrelse har derimod ingen indflydelse. De, der mener kollegerne kan forbedre sig, afkrydser følgende: 65% ønsker, at kollegerne udviser større forståelse for den fleksjobansattes særlige situation 63% ønsker større opbakning fra kollegerne ved sygdom 63% ønsker mindre berøringsangst hos kollegerne - bl.a. ved sygdom 42% ønsker, at kollegerne er mere opsøgende ift. den fleksjobansatte 13

14 42% ønsker, at kollegerne viser større tillid til den fleksjobansatte på det faglige plan 36% ønsker, at kollegerne inddrager den fleksjobansatte mere i sociale sammenhænge 14

15 Delkonklusion Vedrørende virksomheder med fleksjob 2/3 af alle virksomheder med fleksjob er offentlige 1/3 er private. Alle virksomhedsstørrelser anvendes til fleksjob: 20% 3% 34% Store (over 100) Mellemstore (10-100) Små (under 10) 43% Ved ikke Der er oprettet flere fleksjob på små private arbejdspladser end på små offentlige. Der er oprettet flere fleksjob på store offentlige arbejdspladser end på store private. 4 ud af 10 personer er ansat på arbejdspladser, hvor der kun er det ene fleksjob: Ingen kolleger i fleksjob 41% 1 kollega i fleksjob 16% 2-5 kolleger i fleksjob 23% Mere end 5 kolleger i fleksjob 6% 1/4 af de private virksomheder har oprettet mere end et fleksjob. Offentlige virksomheder opretter dobbelt så hyppigt flere fleksjob. Knap 1/5 af de små virksomheder har oprettet mere end et fleksjob. Der er en tydeligt tendens til, at jo større virksomheder desto oftere er der oprettet flere fleksjob. 15

16 6 ud af 10 fleksjobansatte er fastholdt på deres tidligere arbejdsplads, heraf mere end 3/4 i samme afdeling. 4 ud af 10 er indsluset på en ny arbejdsplads. Der er procentvis flere indslusede blandt unge (under 40 år) end blandt øvrige fleksjobansatte. Indslusning sker hyppigere på de små end på de store og mellemstore virksomheder. Nedslidning indgår hyppigere i begrundelser hos arbejdspladsfastholdte, mens fysisk sygdom som tendens oftere angives hos indslusede end hos arbejdspladsfastholdte. 4 ud af 10 fleksjobansatte har skiftet jobområde i overgangen til fleksjob. Ca. 1/3 heraf har foretaget et egentligt brancheskift, mens de øvrige har fået et nyt jobområde inden for deres oprindelige arbejdsfelt. Godt 1/2 af de fleksjobansatte har været i arbejdsprøvning eller praktik, inden de kom i fleksjob - 2/3 heraf på samme virksomhed, hvor de senere blev ansat i fleksjob. Flere end 9 ud af 10 fleksjobansatte har et positivt forhold til deres nærmeste leder uanset virksomhedsstørrelse, og om de er blevet arbejdspladsfastholdt eller indsluset: 30% 63% Meget godt Godt 3% 4% Dårligt/meget dårligt Ved ikke Generelt er billedet, at de fleksjobansattes kommunikation med nærmeste leder er god. 3 ud af 10 vurderer, at lederen kan forbedre sig - det gælder især personer, som er ansat på mellemstore ( ansatte) eller store virksomheder. Ønsker til ledelsen er først og fremmest, at der vises større forståelse for og tydeligere påskønnelse af den fleksjobansattes indsats, at der gives bedre information til såvel fleksjobansatte som kolleger, og at ledelsen er mere opsøgende i forhold til fleksjobansatte. 1/3 af de - der mener ledelsen kan forbedre sig - ønsker, at ledelsen involverer sig i konflikter mellem kolleger og den fleksjobansatte. Ønsket gælder dobbelt så ofte de personer, som er eneste fleksjobansatte på arbejdspladsen, som personer med kolleger i fleksjob. 16

17 Næsten samtlige fleksjobansatte har et positivt forhold til deres kolleger: 1% 32% 67% Meget godt Godt Ved ikke Generelt er billedet, at de fleksjobansattes har en eller anden form for fagligt og/eller socialt samvær med kolleger i arbejdstiden. 2 ud af 10 vurderer, at kollegerne kan forbedre sig. Som tendens er de hyppigere ansat på offentlige end private arbejdspladser og oftere på virksomheder, hvor de er eneste ansatte i fleksjob. Arbejdspladsens størrelse har derimod ingen indflydelse. Ønsker til kollegerne er først og fremmest, at de udviser større forståelse for den fleksjobansattes særlige situation, og at de i højere grad bakker op og udviser mindre berøringsangst ifbm. sygdom. Lidt mindre udtalt er ønskerne om, at kollegerne er mere opsøgende overfor den fleksjobansatte, og at de viser større tillid til den fleksjobansattes faglighed. Godt og vel 1/3 af de der mener kollegerne kan forbedre sig - ønsker, at kollegerne inddrager den fleksjobansatte mere i sociale sammenhænge. 17

18 Jobbene Etablering og længde Længden på de eksisterende fleksjob (pr. aug./sept. 2003): 30% af fleksjobbene har eksisteret i mere end 2½ år 39% af fleksjobbene har eksisteret i 1-2½ år 31% af fleksjobbene har eksisteret i under 1 år. Tallene indikerer, at oprettelsesfrekvensen på fleksjob i Roskilde Kommune har været støt stigende de senere år. Denne tendens gælder også på landsplan. Arbejdstid 8 ud af 10 fleksjobansatte har reduceret arbejdstid: 50% arbejder imellem under 20 timer om ugen (under ½ tid) heraf næsten alle imellem 10 og 20 timer 27% arbejder timer om ugen (½ - ¾ tid) 1% arbejder timer om ugen (3/4 til fuld tid). 2 ud af 10 fleksjobansatte (22%) arbejder fuld tid. Fuld arbejdstid i fleksjobbet anvendes oftere over for borgere uden arbejdsmarkedserfaring. 9 borgere angiver som en årsag til fleksjobbet, at de ikke har arbejdsmarkedserfaring (6% af alle i fleksjob). 8 af disse 9 personer arbejder på fuld tid. Jobbeskrivelse og stillingsbetegnelse 3 ud af 4 fleksjobansatte har deres arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret: 75% har skriftlig dokumentation 14% har ingen skriftlig dokumentation 11% ved ikke, om de har. På offentlige arbejdspladser er det som tendens mere almindeligt, at skånehensyn og arbejdsopgaver dokumenteres end på private arbejdspladser (76% mod 70%). Igen som tendens er det mere almindeligt ved indslusning end ved arbejdspladsfastholdelse (78% mod 71%). Den mest almindelige form for skriftlig dokumentation er en fleksjobbevilling. Kun godt ¼ af de fleksjobansatte har en særskilt jobbeskrivelse: 63% har en fleksjobbevilling 56% har et ansættelsesbrev 27% har en jobbeskrivelse 4% har et andet dokument Flere fleksjobansatte har arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret mere end ét sted (i gennemsnit har hver person sat 1,5 kryds). 18

19 8 ud af 10 (78%) har angivet deres stillingsbetegnelse i fleksjobbet. Stillingsbetegnelserne har vi groft inddelt i nogle jobområder for at skabe et overblik (jf. bilag A): kontorområdet (22 stk.) undervisning og pædagogik (17 stk.) butik og salg (10 stk.) køkken, kantine og rengøring (10 stk.) social- og sundhedsområdet (10 stk.) diverse (14 stk.) øvrige servicejob (31 stk.) Anvendelse af job- og/eller uddannelseserfaringer 9 ud af 10 (92%) fleksjobansatte anvender tidligere joberfaringer i deres nuværende fleksjob. Næsten 8 ud af 10 (77%) angiver, at de bruger uddannelseserfaringer i deres nuværende fleksjob. Vi har tidligere set, at godt 1/3 af de fleksjobansatte har en erhvervsfaglig grunduddannelse, godt 1/3 har en gymnasial/videregående uddannelse, mens de resterende knap 1/3 kun har en folkeskolebaggrund. Næsten alle med en erhvervsfaglig eller en gymnasial/videregående uddannelse bruger deres uddannelseserfaringer i det nuværende fleksjob. Det gælder for 9 ud af 10 i begge grupper (hhv. 91% og 89%). Under halvdelen (46%) af de fleksjobansatte med en folkeskolebaggrund angiver, at de bruger deres uddannelseserfaringer: Det kan være erfaringer fra kurser, fra intern virksomhedsuddannelse, erfaringer fra afbrudte uddannelser el. lign.. Lighed med kollegers arbejdsopgaver 1/3 (34%) vurderer, at de udfører akkurat de samme arbejdsopgaver som deres kolleger. 1/3 (33%) vurderer, at de udfører samme arbejdsopgaver som deres kolleger, men færre eller i nedsat tempo. Endelig vurderer 1/3 (33%), at de er de eneste, som udfører deres særlige opgaver. Blandt de, som mener, at de udfører akkurat de samme arbejdsopgaver som kollegerne, arbejder 7 ud af 10 (70%) på deltid. De udfører altså samme opgaver som kollegerne, når de er til stede. De arbejdspladsfastholdte udfører i højere grad end de indslusede akkurat samme opgaver som deres kolleger (42% mod 25%). Til gengæld udfører en større andel af de indslusede særlige arbejdsopgaver, som ikke ligner kollegernes (44% mod 26%). 19

20 Samarbejde med kolleger 9 ud af 10 samarbejder med kolleger i større eller mindre grupper omkring opgaveløsning: 48% indgår i et gruppesamarbejde 41% samarbejder med 1-2 kolleger 11% samarbejder ikke med kolleger. De personer, som ikke samarbejder med kollegerne omkring opgaveløsninger, uddyber svaret med følgende årsager (jf. bilag C): Deres jobfunktion eller virksomhedens størrelse betyder, at de er den eneste person i virksomheden, som løser de pågældende arbejdsopgaver. Enkelte angiver lav social status og/eller manglende evne til at deltage i samarbejdet på lige fod som årsag. Forhold mellem arbejdsmængde og arbejdsevne 9 ud af 10 svarer, at antallet af arbejdsopgaver passer til deres arbejdsevne. Over halvdelen (54%) af de personer, som vurderer, at antallet af arbejdsopgaver ikke matcher deres arbejdsevne, udfører akkurat de samme opgaver som kollegerne. Forhold mellem arbejdsmængde og -tid 7 ud af 10 (69%) vurderer, at arbejdsmængde og tid passer fint sammen, mens 3 ud af 10 (27%) oplever hårdt tidspres i spidsbelastningssituationer på arbejdspladsen. Oplevelsen af tidspres er væsentlig mere udbredt blandt dem, som udfører samme opgaver som kollegerne, end blandt øvrige fleksjobansatte (47% mod 28%). Indflydelse 9 ud af 10 (88%) er tilfredse med den indflydelse, de har på deres arbejde. 8% vurderer, at de har for lidt indflydelse på, hvad de skal lave 4% vurderer, at de skal træffe for mange beslutninger på egen hånd. Tilfredshed med arbejdet 9 ud af 10 trives med deres arbejde (88% svarer meget tilfreds/tilfreds ). 8% er hverken tilfredse eller utilfredse (svarende til 12 personer) 4% er utilfredse (svarende til 5 personer) Der er meget få personer, som giver udtryk for utilfredshed med fleksjobbet, hvorfor det er vanskeligt at tegne et billede af årsagerne til utilfredshed. Der viser sig dog en svag tendens til, at utilfredshed kan hænge sammen med oplevelsen af tidspres i fleksjobbet. Ud af de 5 utilfredse fleksjobansatte angiver 3 personer, at de føler sig hårdt presset tidsmæssigt. Ligeledes angiver 8 personer ud af de 12 fleksjobansatte, som har svaret, at de hverken er tilfredse eller utilfredse, at de er hårdt tidspresset. 20