Årsberetning 2012 marts 2013 Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark

Transkript

1 Årsberetning 2012 marts 2013 Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark I skrivende stund (februar 2013, red.) er foreningen optaget af at søge information om, vurdere og forsøgsvis påvirke, hvor Forsvaret og underlagte myndigheder bevæger sig hen som følge af forsvarsforliget for perioden og de deri indeholdte signifikante økonomiske tilpasninger. Heri indgår, at foreningen aktivt bidrager til det i 2012 mellem foreningen og Forsvarskommandoen aftalte og nu regi af Forsvaret igangsatte arbejde omkring den konceptuelle afklaring af den fremadrettede anvendelse af personel af reserven. Foreningens arbejde i 2012 har således været præget af dels den fortsatte implementering af afledte forhold som følge af (det nu afløste) forsvarsforlig, dels forberedelse til at håndtere reservens forhold under et forsvar med ganske væsentligt ændrede økonomiske forudsætninger. Foreningens formand skrev således i lederen i Reserven nr.1/12 i januar 2012 under overskriften En aktiv forening følgende: Foreningen er fortsat optaget af bl.a. at søge information om, vurdere og påvirke, hvor Forsvaret og dets myndigheder i den sammenhæng inklusive Hjemmeværnet bevæger sig hen dels som led i den fortsatte implementering af indeværende forsvarsforlig , dels som følge af de over en bred kam fremkomne politiske tilkendegivelser om større besparelser, der fremkom tidligt i Hvad angår varetagelsen af Reservens interesser i den fortsatte implementering af indeværende forsvarsforlig, vil jeg i nærværende udgave af Reserven på dette sted nøjes med at henvise til omtalen andetsteds i bladet af de mange gode og vigtige resultater, som foreningen i samvirke med myndighederne har opnået og stedse opnår. Spørgsmålet om større besparelser er blevet videreført i regeringsgrundlaget fra september 2011 og forekommer beløbsmæssigt ganske forstærket i den retorik, som den nuværende regering, folketingsmedlemmer og Forsvarets myndigheder synes at arbejde ud fra som mere eller mindre en kendsgerning. Hvad angår det mere fremadrettede perspektiv, deler foreningens medlemmer således spændingen nogle vil måske mene usikkerheden med de fastansatte i Forsvaret og deres organisationer med hensyn til dels omfanget af de fortsatte omlægninger i almindelighed, dels hvorledes resultatet heraf vil påvirke Forsvarets indretning og operative kapaciteter i særdeleshed måske begyndende allerede i indeværende forligsperiode. Jeg må formode, at Forsvarets ledelse som hidtil vil bestræbe sig på at fastholde mest mulig operativ kapacitet og evne til kapacitetsopbygning til at kunne håndtere en palette med ændret og potentiel stor opgavekompleksitet inklusive fra at kunne kæmpe og vinde til mere humanitært orienteret opgaveløsning i uniform. I en sådan dynamisk tilgang passer personel af reserven fortsat godt ind i helheden ud fra at være til rådighed som en fleksibel, robust og kosteffektiv kapacitet herunder gennem Reservens unikke kompetencemæssige kobling mellem omfattende civil uddannelse og det mere militære. I tilfælde af et sådant udviklingsperspektiv tænker jeg med hensyn til personelsiden, at Forsvarets måde at tænke uddannelse, karriere og tjeneste formentlig kan blive undergivet et ganske nøje eftersyn også ud fra et investeringsmæssigt perspektiv. Det vil i givet fald også få indflydelse på, hvorledes personel af reservens grund- og videreuddannelse tilrettelægges måske mere integreret sammen med det faste personel end hidtil kendt. Forventningerne om Reservens tilstedeværelse i Forsvaret måske tilsvarende næppe blive mindre end i dag, såfremt førnævnt dynamiske betragtning måtte lægges til grund og udfordre både kreativitet og vilje. Bestyrelsen vil selvsagt håndtere udfordringen vedr. tilrettelæggelsen af fremtidens forsvar ud fra bl.a. den af bestyrelsen i slutningen af 2011 foreløbigt fastlagte vision og mission for foreningen, der vil blive fremlagt på foreningens generalforsamling i april 2012 og lyder således: HPRD sikrer faglige og politiske interesser for Reserven igennem arbejdet for, at Reserven forbliver en fleksibel, attraktiv og værdiskabende kapacitet, som komplementerer samfundets ressourcer med militære og civile kompetencer. Gennem synlighed sikrer HPRD kendskab til og forståelse for Reserven og dens virke. HPRD skal understøtte, at Reserven udgør en fleksibel ressource, der til stadighed har et højt kompetenceniveau, og som imødekommer Forsvarets behov facilitere, at Forsvaret har kvalificeret reservepersonel til rådighed synliggøre og profilere Reserven i forhold til samfundet generelt, Forsvarsministeriets områder og foreningens medlemmer. Med denne kampberedte indgang til årets arbejde var det med al tydelighed signaleret et år med atter mange og store opgaver, som nødvendigvis måtte søges håndteret, og som ingen andre end foreningen hverken kan eller vil påtage sig. I nr.2/12 af Reserven skrev formanden i juni 2012 under overskriften Kompetence til rådighed i lederen bl.a. følgende: Side 1 af 20

2 Når dette blad udkommer, er tiden inde til, at Forsvarsministeren løfter sløret for resultatet af den planlægning, som efterhånden længe er foregået i Forsvarskommandoen og andre steder for at kunne foreslå, hvorledes Forsvarets opgaver og kapaciteter samt indretning i øvrigt kan tilrettelægges ud fra de i regeringsgrundlaget skitserede politiske mål for besparelse m.v. i forhold til forsvarsbudgettet og Forsvarets virke. Uagtet den efter undertegnedes opfattelse uskønne og stigende politiske kritik af tidligere regeringers håndtering af visse forsvarsspørgsmål, herunder afledt nedsættelse af diverse kommissioner, krav om tjenestemandssager m.v., må foreningen tillade sig at gå ud fra eller håber i al fald på at den politiske kamplarm ikke ændrer på den mere grundlæggende og politisk bredt forankrede forståelse for og ønske om også fremadrettet at anvende og videreudvikle et professionelt Forsvar inklusive Hjemmeværnet og beredskabsområdet. Et mindre forsvar end nu, der skal kunne lave det samme som hidtil og gerne mere såfremt dét måtte være målet kan næppe gøres med færre hænder til rådighed, men vil uvilkårligt bringe hele personelstrukturen i spil både m.h.t. f.eks. varigheden af ansættelser, uddannelse også via det civile system. Konkret vil det formentlig kunne gøre bl.a. det nuværende tjenestemandssystem til genstand for overvejelse noget, som man derfor selvsagt allerede har set og hørt de faste officerers organisation være forberedt på at skulle håndtere. Imidlertid er der på ingen nemme løsninger forbundet med hverken at omlægge nuværende ansættelsesformer for det faste personel eller i højere grad benytte sig af civiluddannelse som rekrutteringsgrundlag f.eks. at anvende et bachelorniveau som forudsætning for at kunne blive optaget på officersskole. Det vil koste ikke ubetydelige anstrengelser og penge at få gennemført i al fald indledningsvis og resultatet vil skulle kvalitetsvurderes over flere år. Men uanset hvad nye ordnede forhold for det faste personel måtte resultere i, vil Forsvaret have behov for sit effektive korps af personel af reserven til dels at supplere og være behjælpelig med det faste personels opgavevaretagelse, dels til også gerne at varetage og løse opgaver også af særskilt defineret og selvstændig karakter. Sagen er nemlig, at det omvendt ikke koster efter forholdene særligt store anstrengelser eller efter Forsvarets størrelse særligt mange penge at institutionalisere en yderligere for ikke at sige: en betydeligt større anvendelse af personel af reserven. Personel af reserven er forudsat det stedse er behørigt militært udannet civilsamfundets tilbud til Forsvaret om den virkelig kosteffektive ressource både med hensyn til kvalitet, fleksibilitet og kreativitet, som dermed kan anvendes situationsbestemt og afregnes efter konkret indsats. En ressource, som til enhver tid kan og selvsagt også bør modsvare det fastansatte personels militære kompetenceniveau blot suppleret med en ofte omfattende civil uddannelse og ledelsesmæssig erfaring Kompetence til rådighed, inspireret af et yngre medlem af bestyrelsen det kan næppe siges kortere, mere klart eller mere rigtigt. Den aktuelle situation er derfor en unik lejlighed for den nye forsvarsledelse og det politiske niveau til at gribe chancen og genbesøge og videreudvikle teksten i gældende forsvarsforlig om den fortsatte anvendelse og uddannelse af personel af reserven som en integreret del af Forsvarets samlede ressourcer. Det må være tiden til nu at få udviklet en egentlig doktrin om anvendelsen af personel af reserven både med hensyn til rekruttering, efter- og videreuddannelse og anvendelse. Når ordet professionelt optræder ovenfor, dækker ordets anvendelse således over et forsvar, hvis personelressourcer rækker til formålet og målsætningerne hvilket kun kan lede tanken hen på at overveje en langt større anvendelse af personel af reserven, end det har været tilfældet i tankerne herom, da mobiliseringsforsvaret udgik som grundsten i forsvaret. Samtidig vil det også give en god anledning til yderligere at få inddraget erhvervslivet og de offentlige arbejdsgivere i at støtte forsvarssagen gennem klar forpligtelse til og ligeså klar interesse i at frigive personel af reserven til allehånde tjeneste. < >. Hermed pegede foreningen ganske markant på en række mulige, ganske drastiske række ændringer i Forsvaret uden samtidig at anvise, hvorledes tilpasningerne også kan håndteres gennem en mere konsekvent anvendelse af personel af reserven som ressource. Dette skete samtidig med, at foreningens ledelse i forbindelse med at byde den nye forsvarschef velkommen til samarbejdet med foreningen også opnåede en fælles forståelse med forsvarschefen om en fælles tilgang til spørgsmålet om at få belyst det doktrinære grundlag for reservens anvendelse, jf. ovenfor, idet muligheden herfor syntes oplagt i forbindelse med dels, at personel af reserven atter var blevet anerkendt som en del af Forsvarets samlede personelressource, dels det forhold, at den forestående større tilpasning af Forsvarets samlede ressourcer kunne pege herpå. I nr.3/12 af Reserven af september 2012 skrev formanden under overskriften Rettidig omhu i lederen bl.a. følgende: I forrige nummer af bladet tilkendegav jeg, at tiden måtte være inde til, at Forsvarsministeren løfter sløret for resultatet af den planlægning, som længe er pågået hos myndighederne med hensyn til, hvorledes den bebudede tilpasning af Forsvarets budget med størrelsesordenen femten procent fra 2015 skal udføres i praksis. Afsløringen er imidlertid ikke sket i skrivende stund, men i bestyrelsen ved vi, at de forsvarspolitiske ordførere har fået materiale udleveret, hvilket indikerer, at det er det politiske niveau, vi nu suverænt venter på - Forsvaret har en plan. Jeg skal ikke indlade mig på gæt m.h.t., hvornår sløret så kan løftes for en forligsskitse - der kan være mange årsager til både at søge en afklaring fremskyndet eller udsat længst muligt. Blot vil jeg på denne plads gerne pege Side 2 af 20

3 på, at såfremt Forsvaret skal kunne løse opgaven på ordentlig vis, bør den ganske store budgetjustering gøres operativ hurtigst muligt, således at Forsvaret kan entrere også 2015 på ordnet vis. Under alle omstændigheder vil budgettilpasningen betyde en ganske anderledes tilrettelæggelse af de ressourcer, som Forsvaret benytter til at løse opgaverne i relation til både de Nationale Operationer og de Internationale Operationer. Som ligeledes nævnt i lederen i forrige nummer af bladet, er situationen unik derhen, at tiden må være kommet til at få udviklet en egentlig doktrin for anvendelse af personel af reserven - både gennem designering som enkeltpersoner i de stående enheder, som øvrigt supplement til løsning af allehånde opgaver sammen med det faste personel (og det frivillige personel for så vidt angår Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen) samt som personel i enheder, der udelukkende opstilles af personel af reserven ud fra enhedens opgave, som ikke nødvendiggør fast personel eller blot er mest kosteffektivt at få udført af personel af reserven med behørig forankring i Forsvarets stående styrker. Som det fremgår af artiklen "Reserven er en integreret del af fremtidens Forsvar" inde i bladet, har Forsvaret taget fat på at udarbejde en delstrategi for personel af reserven (og frivilligt personel) som led i Forsvarets samlede HRstrategi. HPRD er inviteret med i arbejdet og har selvsagt givet tilsagn om bedst muligt at bidrage til, hvorledes reservens anvendelse kan konsolideres og udvides ud fra førnævnte betragtninger. Det er på den baggrund min vurdering, at der i løbet af et års tid bør kunne ses konturer af, hvorledes reservens anvendelse fremadrettet tænkes at kunne - og skulle - bidrage til Forsvarets opgaveløsning ud fra uændrede politiske forventninger i forhold til nuværende (eller ligefrem stigende) opgaveomfang - blot med tre milliarder kr. mindre at gøre godt med! Blot må HPRD undervejs fastholde understregningen af - som jeg ofte minder mine omgivelser om ved enhver given lejlighed - det vigtige i at inddrage arbejdsgiverne (både de offentlige og de private) i at støtte forsvarssagen gennem klar interesse i og forpligtelse til af frigive personel til allehånde tjeneste i Forsvarets og Redningsberedskabets regi. I foreningens galleri af Hæderstegnsmodtagere var der også en virksomhedsleder for en stor dansk virksomhed, der støtter reservens sag, og hvor firmaets motto har inspireret til overskriften på nærværende leder. Jeg håber, at ordene også vil kendetegne de mange og store beslutninger, der skal træffes politisk. < >. I sensommeren var det nærmere arbejde mellem foreningen og forsvarskommandoen m.h.t. at få taget fat på arbejdet omkring reservens fremtid således godt i gang med at blive konkretiseret. Dette fik bl.a. betydelig indflydelse på det årlige Værnsfælles PARU-seminar i august 2013, der til lejligheden havde deltagelse også af den general, der er chef for personelstaben i forsvarskommandoen. Parallelt hermed havde foreningen en del kontakt til de politiske ordførere m.v. i folketinget m.h.t. at oplyse om personel af reservens vigtighed i den samlede tilrettelæggelse af Forsvarets personelforhold. Imidlertid kunne foreningen konstatere, at der endnu i begyndelsen af 4. kvartal 2013 ikke var fundet en fælles forståelse mellem regeringspartierne og de øvrige forligspartier om en ny aftale om forsvarets forhold. Foreningens formand måtte i reserven nr. 4/12 under overskriften Forsvarets og reservens fremtid derfor nøjes med at skrive følgende i lederen: Jeg havde håbet, at jeg i forbindelse med denne leder kunne have kommenteret resultatet af de politiske forhandlinger vedr. Forsvarets fremtid samt det heraf afledte perspektiv for den fremadrettede anvendelse af reserven. I skrivende stund (ultimo november) er forhandlingerne imidlertid endnu ikke afsluttede, og avisomtale indikerer, at der fortsat er en række udeståender af forskellig karakter - herunder værnepligtsspørgsmålet, lokale arbejdspladser m.m. Over for det politiske niveau har foreningens ledelse gennem 2. halvår løbende haft kontakt til bl.a. de politiske grupper i Folketinget og manifesteret foreningens synspunkt om en fastholdt og gerne udbygget anvendelse af Reserven, herunder den Regionale Føringsstruktur (REFØ), hvor ca. en tredjedel af designeringsstillingerne findes, samt fortsat anvendelse af værnepligt. Foreningens kontakter har hidtil oplyst om end meget forsigtigt, men samstemmende - at Reserven ikke er glemt. På den baggrund har jeg derfor forhåbning til, at Reserven også denne gang vil blive omtalt konstruktivt i den endelige forligstekst. Personligt har både næstformanden og jeg endvidere forhåbning til, at der iværksættes en nærmere gennemgang af, hvordan Reserven generelt kan anvendes mere og bedre, samt hvordan en evt. omfordeling af Reserven i forhold til justeret opgavesæt kan ske uden at miste kapacitet. Samtidigt har Forsvarskommandoen inviteret HPRD til inden årets udgang at deltage i et nærmere arbejde omkring udviklingen af en delstrategi om Reserven og de frivilliges forhold - et arbejde, foreningen har foreslået et stykke tid. Målet er i den forbindelse, at en projektrapport kan være klar i løbet af 2013 baseret på en tese om, at Forsvarets kapacitet og kompetencer kan styrkes gennem en udvidet og integreret anvendelse af Reserven og det frivillige personel. Forsvaret har de senere år gennemgået mange forandringer, og de forestående forandringer vil endnu engang være mærkbart for alle personelgrupper. En fortsat og evt. forstærket anvendelse af Reserven til løsning af de mange og næppe færre opgaver, som Forsvaret vil have også fremover, giver imidlertid ikke sig selv. Det indebærer en stor opgave og et stort ansvar for både Forsvarets ledelse samt foreningens ledelse, øvrigt nøglepersonel samt medlemmerne med hensyn til sammen med vores fastansatte kammerater og deres personelorganisationer at få forandringerne til at foregå så smidigt og samtidigt Side 3 af 20

4 respektfuldt som overhovedet muligt, uden at Forsvaret mister momentum i opgaveløsningen. Alt sammen samtidig med, at foreningen - uanset vilkårene - ufortrødent fortsætter arbejdet med at insistere på behørig rekruttering og grunduddannelse, efter- og videreuddannelse samt tjeneste- og karriereforløb for alle niveauer i Reserven til gavn for Samfundet, Forsvaret og Reserven. Nærværende årsberetning kan imidlertid ikke afsluttes også uden at inddrage Reserven nr. 1/12 fra januar 2013, der signalerer status ved udgangen af På bladets forside er følgende tekst fra s. 19 i teksten til Forsvarsforliget optrykt: Personel af reserven Reserveofficerer og øvrigt personel af reserven udgør både en vigtig personelreserve for forsvaret og hjemmeværnet herunder i forbindelse med forsvarets internationale engagement og en værdifuld kapacitet, der kan være med til at styrke tilknytningen mellem forsvaret og det øvrige samfund. Anvendelse af reserveofficerer og andet personel af reserven fortsættes derfor i den kommende forligsperiode og er integreret i forsvarets HR-strategi < >. Der iværksættes en analyse af den fremtidige anvendelse af personel af reserven i dansk forsvar. Analysen skal inddrage erfaringer fra internationale missioner, og der skal tages udgangspunkt i en effektiv ressourceudnyttelse. Analysens resultater forelægges forligskredsen i foråret Foreningen formand skrev under overskriften Person el af Reserven, Forsvarsforliget og Beredskabsforliget følgende i lederen: Den 30. november 2012 blev en blandt Folketingets partier bredt forankret aftale om Forsvarets ordning for perioden indgået. Aftalen træder i stedet for den aftale, der ellers blandt de samme politiske partier var indgået for perioden og har således bragt orden i den politiske retorik, der opstod for snart et par år siden i form af en relativt kraftig besparelse på Forsvarets budget uden at det må forringe Forsvarets evne til at løse operative kerneopgaver herunder bevare evnen til at gennemføre længerevarende operationer samt via effektiviseringer at skabe økonomisk råderum til fortsatte udviklingstiltag med henblik på at kunne imødegå nye udfordringer bl.a. i relation til Arktis. På den baggrund og med udgangspunkt i, at de aftalte besparelser alt andet lige må medføre en mærkbar tilpasning i strukturen for det faste personel, efterlader det som antydet i lederen i forrige nummer af bladet et råderum for en ikke mindre anvendelse af personel af reserven end den, der finder sted i dag i relation til både de internationale operationer og de nationale operationer. Ud over at konstatere det glædelige i, at værnepligten fastholdes, indeholder forsvarsforliget da også en klar generel manifestation af det, der allerede fremgik af forsvarsforliget personel af reserven er fortsat en integreret del af de samlede ressourcer, der skal være til rådighed og uddannes m.v. i overensstemmelse hermed. Manifestationen er gengivet som forsidemotiv og taler som sådan for sig selv. I lederen af de forrige par numre af bladet har jeg også omtalt det arbejde, der allerede er gået i gang med hensyn til Forsvarets delstrategi vedr. anvendelse af personel af reserven (og frivilligt personel i relation til Hjemmeværnet) som led i Forsvarets samlede personalestrategi et arbejde, som i skrivende stund er i absolut god gænge, herunder med aktiv inddragelse af HPRD. Jeg har stor forhåbning til resultatet af arbejdet som grundlag for en egentlig doktrinær ordning af, hvorledes personel af reserven anvendes (mere og bedre) som bidrag til Forsvarets samlede opgaveløsning som enkeltpersoner og/eller som deciderede enheder opstillet hovedsageligt af personel af reserven. HPRD er klar til at understøtte et sådant koncept med det klare ansvar, der følger af at påtage sig en sådan rolle. Samtidig blev der den 12. november 2012 indgået en ligeledes politisk bredt forankret i Folketinget aftale om det statslige redningsberedskab og Beredskabsforbundet for perioden , som bl.a. indeholder en række besparelser samtidig med forudsætning om, at beredskabets samlede evne til opgaveløsning skal styrkes herunder gennem et styrket samarbejde med de frivillige. Foreningen vil i lyset heraf aktivt arbejde for, at også personel af reserven på beredskabsområdet af Beredskabsstyrelsen anvendes som en ressource i et perspektiv, der atter bør kunne være bedre og bredere, end det har været tilfældet de senere år. I det overordnede arbejde for reservens sag har foreningen alt andet lige således en god udgangssituation også i 2013 og de kommende år. Samtidig står mange nye forandringer for døren også for den eksisterende reserve i form af ufortrødent at fortsætte virket dér, hvor den enkelte hører til, samtidig med, at nogle af medlemmerne må forberede sig på evt. senere omfordeling i forhold til justerede opgavesæt hos myndighederne under Forsvarsministeriet. Ud over det til alle tider pågående arbejde med rekruttering af, grund-, efter- og videreuddannelse samt tjeneste- og karriereforløb for personel af reserven vil foreningen fortsætte arbejdet sammen med Forsvarets og Beredskabsstyrelsen ledelser og de øvrige Side 4 af 20

5 personelorganisationer om den fælles interesse i at opretholde kapaciteter, der i relation til opgaverne kan kæmpe og vinde til gavn for Samfundet, Forsvaret og Reserven. Foreningens udgangspunkt for det horisontale arbejde for reservens interessevaretagelse rekruttering, grunduddannelse, efter- og videreuddannelse, anvendelse/tjeneste og karriere er således det bedst tænkelige henset til Forsvarets situation i øvrigt. Samtidig er der behov for en fortsat betydelig opmærksomhed fra foreningens ledelse m.h.t. til de aktuelle grundvilkår for reservens anvendelse m.h.t. reservens forvaltning og anvendelse. En af hovedindsatsen i 2012 var som i 2011 som forudsat og planlagt præget af bedst muligt at tage vare på reservens interesser gennem PARUsystemet med overordnet tyngde på dels færdiggørelsen af oprettelsen af entiterne samt understøtte (gen)oprettelsen og igangsætningen af et værnsfælles VUT I og genoprettelsen af et værnsfælles VUT II som led i overgangen til det, der måtte være det fremadrettede uddannelsessystem, jf. herved også foreningens årsberetning særligt for 2011 om foreningens virke særligt som følge også af forsvarsforliget Der kan næppe være tvivl om, at der også fremadrettet vil være et veluddannet og effektivt korps af personel af reserven, omend strukturen i hvilken dette personel skal virke, er og bliver af en ganske anden størrelse end den, mange af medlemmerne kendte tidligere. Antallet af medlemmer i HPRD vil fortsat skulle tilpasse sig denne virkelighed, herunder alene af den grund, at antallet af nyuddannede og andre af reserven i nyere tid ikke har kunnet udfylde de hidtidige rækker. Tendensen til, at der blandt de yngre, nyuddannede ikke er fuld støtte til HPRD gennem at tegne medlemskab er ikke unik derhen, at tendensen ikke er ukendt i samfundet som sådan, når talen er om medlemskab af faglige organisationer etc. I 2012 er der gjort tiltag til i forhold til, at HPRD i forhold hidtil skal kunne fremstå mere synlig tiltag, som vil manifestere sig konkret i 2013 gennem justeret markedsføring m.v., ligesom ikke mindst bestyrelsens enkeltmedlemmer mest muligt forsøger at være til stede på skoler etc. Ved siden af den almindelige og mere formelle myndighedskontakt. Bestyrelsen har i 2012 gjort, hvad der vurderes som muligt at gøre uden at påtage sig en interesse, som ikke har legitimitet nemlig arbejdsgiverens eller andre personelorganisationer opgaver. Imidlertid er foreningens arbejdsfelt i sig selv meget stort, bredt og varieret der er rigeligt at tage fat på til enhver tid. Uagtet, at der fremadrettet i al fald et stykke tid - vil være tale om et stadig mindre korps end hidtil er der behov for fortsat at have en organisation, der stringent varetager reservens interesser - herunder aftaleforhold. Al erfaring fra de seneste år viser, at behovet for interessevaretagelse fortsat er meget stort, og bestyrelsen kan kun opfordre de enkelte medlemmer af foreningen til at søge at hverve de kolleger, der endnu ikke har valgt at ville lade sine interesser varetage. Således sikres medlemmerne fortsat den efter forholdene bedst mulige interessevaretagelse uanset ændrede funktionsvilkår også for HPRD. Foreningens ledelse vil således fortsat gøre sit bedste for at imødekomme Forsvarets behov gennem bedst muligt at tilgodese de for reserven beskrevne interesser; foreningen tillader sig så til gengæld at forvente det samlede forsvarsministeriums anerkendelse af det arbejde og den indsats, som foreningen leverer til gavn også for Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Foreningen udfører for set i forhold til Forsvarets samlede budget ganske få midler dels feltsport for reserven (herunder træningstilstandsprøver samt skydning og orienteringsløb), dels en række aktiviteter, som ellers ikke ville være blevet varetaget, men som har til formål at skabe motivation, skabe øjenhøjde mellem reservens repræsentanter i de forskellige grene af Forsvaret, herunder en mængde sagsbehandling, som ellers ville skulle være foretaget af Forsvaret selv. Denne aktivitet er samtidig et væsentligt omdrejningspunkt for flere af kredsenes frivillige arbejde for medlemmerne og hermed understreges endnu engang et samarbejde mellem foreningen og Forsvaret, hvor alle parters interesser varetages gennem samlet set meget små omkostninger. Regnskabet for 2012 sluttede positivt og mere positivt end forudset dog således at overskuddet foreslås reserveret til investering i informationsteknologi og andre udviklingstiltag til brug ved generel synliggørelse, medlemsorientering og hvervning m.v., ligesom dele af overskuddet foreslås reserveret til brug ved kredsenes ansøgning om tilskud til medlemsaktiviteter. Der opereres også i budgettet for 2013 med et regnskabsmæssigt overskud, jf. oplysning fra formanden på generalforsamling i 2011 om, at et regnskabsresultat (underskud) som i 2010 måtte forblive enestående. Side 5 af 20

6 En meget stor del af foreningens virksomhed - kredsarbejdet, bestyrelsesarbejdet og udvalgsarbejdet m.v. (herunder medlemsakkvisition) varetages på frivillig, ulønnet basis gennem bestyrelsens medlemmer, de forskellige medlemmer af diverse udvalg m.v. samt ikke mindst kredsenes aktive folk. I relation til det frivillige arbejde er der grund til som eksempel - fortsat at fremhæve feltsporten, jf. ovenfor, som kredsene m.v. udfører ud fra de beskedne midler, der stilles til rådighed fra Forsvaret, og som dermed er en for Forsvaret absolut effektiv håndtering feltsportsarbejdet for reserven med baggrund i de for Forsvarets personel gældende fysiske krav, og hvor FPT jo efter aftale med HPRD anerkender de af foreningen gennemførte fysiske tilstandsprøver. Hertil kommer så den markedsføring af reservens sag, som enkeltmedlemmer udfører gennem sit daglige civile virke samt evt. gennem Forsvaret samt gennem Interforce, veteranforeninger, soldaterforeninger og meget, meget mere alt sammen til gavn for Samfundet, Forsvaret og Reserven. På vegne Personel af Reserven: Tak for det! I modsætning til 2011 har det i 2012 ikke været nødvendigt at midlertidigt at supplere bestyrelsen jf. bestemmelserne i vedtægtens 13 herom, som bestyrelsen i 2011 besluttede at anvende aktivt efter sit formål. Ved slutningen af 2012 afgik dog ét bestyrelsesmedlem, Thomas Hvid Andersen. Bestyrelsen fandt imidlertid, at pladsen kunne stå tom frem til generalforsamlingen, der i 2013 afholdes forholdsvis tidligt. Ved udgangen af 2012 bestod bestyrelsen derfor af følgende: Birger Kjer Hansen, formand Jan Hjortshøj, næstformand Jørn Arne Nielsen, Klaus Munck Kjøller Claus S. Brünger Maria Vang Knudsen René Søe Pedersen Jeppe Plenge Trautner Reserveofficersforeningens Hæderstegn Reserveofficersforeningens Hæderstegn (ROHT) tildeles efter enstemmig bestyrelsesbeslutning personer, som henhold til bestemmelserne anses for at have ydet en efter forholdene helt ekstraordinær og ganske særlig personlig indsats for HPRD, reserveofficerskorpset eller for personel af reserven i almindelighed. Foreningens 92. fødselsdag (27. april) blev markeret den 26. april 2012 sammen med nogle af årets modtagere af foreningens hæderstegn: Afdelingschef Laila Reenberg, Forsvarsministeriets departement samt tidligere bestyrelsesmedlem, Kaptajn Henrik Christiansen. I 2012 blev ROHT tillige tildelt Major Jørn Haubro, næstkommanderende Institut for Sprog, tidligere Forsvarschef og nu Formand for NATO Militære Komite, General Knud Bartels, formanden for HPRD norske søsterorganisation NROF, Brigadegeneral Sigurd Hellstrøm, formanden for HPRD finske søsterorganisation, FROF, Major Mika Eerik Hannula samt Major Finn Gregers Jensen, Københavnskredsen. HPRD og Forsvarets formelle samarbejdsstruktur (KG/RF og PARU) HPRD s samarbejde med Forsvaret og Hjemmeværnet udøves på mange niveauer og i mange fora, herunder formelt ikke mindst gennem Personel af Reserven Udvalg-strukturen. Samarbejdet har i 2012 generelt været godt, om end som hidtil præget af de lokale forhold i det enkelte værn m.v. Den formelle platform i samarbejdet med Forsvarets øverste niveau udgøres af Koordinationsgruppen vedrørende Reservens Forhold (KG/RF) og ved øvrige myndigheder af Personel Af Reserven Udvalg (PARU) ved de enkelte værn og de operative myndigheder. Tilbageførelsen af formandskabet for KG/RF fra Forsvarets Personeltjeneste (FPT) til Forsvarskommandoen (FKO), som skete i 2011 samtidig med, at Forsvarets forvaltning af mere personalepolitiske forhold blevet tilbageført på samme måde, har efter HPRD opfattelse været givende for det samlede samarbejde mellem Forsvaret og foreningen. Arbejdet i KG/RF, hvor foreningens ledelse sammen med repræsentanter for FPT møder FKO ledelsesrepræsentant og stab vedr. reservens forhold, var i 2012 af dels en række forenings- og personalepolitiske forhold i tilknytning til Side 6 af 20

7 den fortsatte forligsimplementering, dels det iværksatte initiativ m.h.t. udarbejdelse af en rapport den fremtidige strukturerede anvendelse og grund-, efter- og videreuddannelse af personel af reserven. HPRD er fortsat meget opmærksom i relation til at følge FPT evne til trods udskiftning af udstikkere m.v. at mindske den sårbarhed, som til stadighed består i, at relativt få og skiftende medarbejdere indebærer set i relation til at servicere en relativ stor mængde personel af reserven. HPRD afventer fortsat udstedelse af et nyt udnævnelsesdirektiv, hvorom der allerede er drøftet nærmere tilbage i 2009; direktivet vil da afløse det gældende udnævnelsesdirektiv fra efteråret Endvidere har længe været udestående at få optimeret samarbejde med FPT Løn- og Aftaleområde. Primo 2013 er dog retableret et arbejde med i mest mulig fællesskab ml. HPRD og FPT at få konsolideret et nyt/sammenskrevet forvaltningsgrundlag m.v. overenskomstforhandling gældende for PARU Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) Arbejdet er fortsat præget af de udfordringer, som sundhedspersonellet af reserven oplever som følge af forsvarsforliget og forsvarets engagement i international sammenhæng, hvor samtidig gælder, at der er et ubetinget behov for sundhedspersonellet af reserven som konsekvens af de internationale operationer. FSU har fortsat den fra begyndelsen af forrige forsvarsforlig linje m.h.t. at en fortsat uddannelse af yngre læger/tandlæger til erstatning for det tidligere værnepligtsforløb. Generelt gælder således, at FSU stedse fortsat gør sig umage med at videreføre en behørig uddannelse af læger til reserven og fortsat udvikler det konceptuelle grundlag herom, herunder at læger også får et minimum af ledelsesmæssig uddannelse. FSU har også i 2012 videreført og i samvirke med PARU udviklet det fælles årlige kursus for læger og tandlæger af reserven samt et kursus for sygeplejersker m.fl. af reserven. M.h.t. udnævnelser arbejder FPT fortsat efter den af FKO i 2007 på baggrund af forslag fra PARU/FSU godkendte overgangsordning for læger og tandlæger af reserven m.h.t. fortsat mulighed for udnævnelser. Foreningen høstede stor gavn af det gennem PARU-virket opnået tilsagn om støtte fra FSU til foreningens gennemførelse af (CIOR/)CIOMR kongressen i København i august 2012 i relation til førstehjælpskonkurrence m.v., der er indarbejdet i den militære CIOR feltsportskonkurrence NATO-nationerne imellem. FSU virke i 2013 vil formentlig blive væsentlig påvirket af de udfordringer, som følger af Forsvarsforliget m.h.t. ganske markante tilpasninger af den samlede struktur samt evt. sammenlægning med andre myndigheder noget, der alt sammen vil få indvirkning også på PARU-arbejdet i 2013 f.f. PARU Hjemmeværnskommandoen (HJK) Etableringen af Den Regionale Føringsstruktur (REFØ), som er opstillet under Totalforsvarsregionerne, har som tidligere rapporteret betydet et meget udvidet og konsolideret samvirke ml. HPRD og Hjemmeværnet. Den oprigtige vilje fra Hjemmeværnsledelsen til samarbejde som foreningen med udgangspunkt i, at HJV personelressource består af tre led: Det frivillige personel, Personel af Reserven samt det faste personel - konstaterede fra begyndelsen i 2009 er fortsat sidenhen og således også i 2012 både på kommandoniveau og i regi af de Totalforsvarsregioner, og kommer bl.a. til udtryk gennem arbejdet i Personel af Reserven Udvalg både på Hjemmeværnskommandoniveau samt i de oprindeligt fem Totalforsvarsregioner, hvor der i 2011 er gennemført en tilpasning til tre Totalforsvarsregioner, og hvor arbejdet i 2012 er blevet videreført uhindret på trods af, at endnu en runde med sammenlægning af regioner er forestående. HPRD er også inviteret med i arbejdet i regi af HJV Hovedsamarbejdsudvalg samt Hjemmeværnets Landsråd (øverste samarbejdsorgan mellem HJV-ledelsen og det frivillige personel). Friskningen af REFØ er fortsat et uløst spørgsmål, om end den nyetablerede ordning for uddannelse af reserveofficerer m.v. gør, at der måske kan ske en vis friskning ad åre, ligesom omlægningen af Forsvaret som sådan også kan tænkes at ville have en ikke uvæsentlig indflydelse på REFØ'ens sammensætning og opgaver m.v. Sammen med Hjemmeværnets ledelse er det således foreningens hensigt at fortsætte bestræbelserne for en konsolideret forståelse af mulighederne for anvendelse af REFØ i en bredere kontekst end alene at være føringskadre for den hjemsendte totalforsvarsstyrke. Afgørende i den sammenhæng er, at REFØ ens eksistens ikke er blevet undermineret i forbindelse med forsvarsforliget; jf. herved at der fortsat opereres med værnepligt. HPRD og HJVs ledelse drøfter, hvorledes REFØen kan udvikles til at være en integreret del af HJV samlede kapacitet i en meget bredere kontekst, end formålet med oprettelsen af REFØ isoleret set tilsiger. Herudover drøftes en række forhold af konkret og lokal uddannelsesmæssig og tjenestemæssig karakter i de enkelte PARU på regionsniveau. Det er foreningens opfattelse, at samarbejdet vil blive fortsat uhindret i 2013, herunder m.h.t. implementering af den aftalte omfordeling i sammensætningen af kadren i underafdelingerne i Side 7 af 20

8 REFØ med det formål også at sikre mulighed for karrieremæssig udvikling i sergentgruppen og konstabelgruppen og m.h.t. tiltagene til Hjemmeværnsstrukturens administrative indpasning i det øvrige forsvar, jf. mere herom nedenfor. Året 2012 har været året, hvor strukturen i de enkelte LFA (Lokalforsvarsafsnit) er er blevet ændret, således er der blevet større mulighed end hidtil for avancement og udvikling som befalingsmænd. Yderligere sker der en kompetenceudvikling på tværs gennem mere koordinerende aktiviteter i relation til alle 10 LFA-chefer. Yderligere arbejdes der på at komme frem til en formalisering af uddannelse og avancement for reserven i REFØ-regi. Året har også været kendetegnet ved et større samarbejde mellem HJVDST (HJV-distrikter) og de LFA, som derved har fået en fast samarbejdspartnere på lokalt niveau. Dette har bidraget til, at der virkeligt er kommet gang i kompetencegivende indkommanderinger, hvor der er arbejdet med alt fra øvelsesplanlægning til gennemførelse af uddannelseskontrol med videre. Vigtig tjeneste for førerne af reserven, idet de herved kan optjene nok erfaring og bedømmelser til brug at kunne have mulighed for avancement. I tiden op til forliget var det vigtigste signal fra CH HJV, at HJV som nævnt ovenfor også i fremtiden skulle hvile på tre ben, nemlig de frivillige, reserven og de faste. Helt fri for besparelser kommer HJV - og herved også REFØ - dog ikke til at opleve, idet de nuværende tre regioner bliver til to. Det betyder formentlig, at der vil skulle nedskæres i antallet af stillinger, både blandt det faste personale, men måske også i REFØ. Det er dog vigtigt her at holde for øje, at enhederne ikke er helt fyldte for nuværende, hvorfor det ikke skønnes at komme til at påvirke de allerede aktive REFØ-folk bliver et år med nye forandringer, men herunder også yderligere konsolidering af tjeneste og uddannelse m.v. under ét en fremkommelig retning. Som led i samarbejdet ml. HPRD og Hjemmeværnet er HPRD som nævnt ovenfor tillige repræsenteret som observatør bl.a. i Hjemmeværnets landsråd for derigennem at understøtte, at Hjemmeværnets samlede opgaveløsning hviler på et samvirke mellem personelmæssige ressourcer i form af både fastansatte, frivilligt personel samt personel af reserven. På samme måde har Hjemmeværnets Landsråd en observatørpost i PARU/HJK. Arbejdsgruppen for sygeplejersker-r (AG for SYPL-R) Som i de foregående år har også 2012 har været præget af positive tilbagemeldinger omkring sygeplejersker i forsvaret. Som i de foregående år er det stadig ikke nødvendigt at annoncere efter personel på området fra det danske sygehusvæsen, og dels får sygeplejerskerne stor anerkendelse for deres deltagelse i internationale missioner. Imidlertid er de fleste sygeplejersker af reserven som følge af den internationale tjeneste - nu tilknyttet FSU via en individuel (reaktionsstyrke)kontrakt med tjenestepligt, som således ikke henhører under HPRD regi, samtidig med, at antallet af de oprindelige sygeplejersker med rådighedskontrakt er stærkt vigende. Nordisk Præsidium Der eksisterer siden 1930érne et godt samvirke mellem de fire nordiske organisationer (NROF, SVEROF, FROF og HPRD) for personel af reserven. Som rapporteret tidligere afholdes der årligt to møder mellem repræsentanter for foreningernes bestyrelser, dels et vintermøde, dels et sommermøde i f. m. den årlige nordiske feltsportskonkurrence. På møderne gennemføres en gensidig orientering om udviklingen i de enkelte landes forsvar og betydningen heraf i forhold til personel af reserven, ligesom der gennemføres orientering om og inspiration vedr. de enkelte foreningers ageren i forhold til forsvarsmagten og det politiske system de enkelte steder. Endvidere foretages koordination i relation til en hvor det er muligt - Nordisk tilgang - i forhold til CIOR/CIOMR-arbejdet i NATO regi. I forbindelse med, at CIOR/CIOMR-sommerkongressen blev afholdt i Norge i 2010 blev det aftalt, at den nordiske feltsportskonkurrence blev gennemført af NROF i samme regi for derved at spare en værtsopgave dét år. På samme måde gennemførtes den nordiske feltsportskonkurrence 2012 af HPRD i regi af CIOR/CIOMRsommerkongressen i København. For 2013 er det også planen at afholde den nordiske konkurrence i regi af CIORsommerkongressen, idet Norge som ellers skulle have været vært ikke har midler til at forestå værtskabet. For 2014 forventes dog atter, at feltsportskonkurrencen gennemføres i eget nordisk regi (Finland). PARU Flyvevåbnet (FLV) Side 8 af 20

9 Bestyrelsen udpegede CSG-R Poul Erik Sørensen og MJ-R Lasse Brinck som HPRD repræsentanter i PARU FLV, idet MJ-R Jeppe Trautner i sin egenskab som chef for AFTC Skolereserve er medlem af PARU og ville få en dobbeltrolle. Arbejdet i PARU FLV varetoges i 2012 primært ved fire møder i PARU FLV samt et kortere møde under VF PARU. Møderne var præget af FTK (og når nødvendigt FPT) velvillige støtte, dels af at FLV Reserve er i en konsolideringsfase, hvor hovedopgaven er at optimere FLV Reserves bidrag til FLV opgaveløsning. Udnævnelser i Flyvevåbnet Bestyrelsen udpegede OL-R Peter Bang, chef for Wingreserven ved Fighter Wing Skrydstrup, til HPRD repræsentant i FLV Bedømmelsesråd. Bedømmelsesrådet har været sammentrådt en enkelt gang i Vurderingen er at udnævnelser generelt og også takket være effektiv støtte fra FTK og FPT sker systematisk, korrekt og formålstjenligt. Enkelte Wingreserver er dog en anelse bagefter hvad angår befalingsmands-gruppen, hvor nogle erfarne SG-R og OS-R er mere end modne til udnævnelse. Desuden giver det forhold, at FLV kun har en ud af ti pladser på VUT II/OFF-R kun beskeden mulighed for at udvikle FLV gruppe af de bedste KN-R og MJ-R M322, og gør FLV Reserve sårbart i tilfælde af uventede frafald blandt MJ-R M331 og OL-R. Disse forhold behandles i PARU FLV. Driftsudvalget Udvalget konstitueredes med PL-R Maria Vang Knudsen, MJ-R Jan Hjortshøj, PL-R Claus Brünger som 2. sekretær og MJ-R Jeppe P. Trautner som sekretær. Hovedopgaverne er på bestyrelsens vegne dels at følge og udvikle HPRD drift og økonomi, herunder Sekretariatet, dels at effektivisere HPRD kommunikation generelt, herunder ved implementering af en tidssvarende hjemmeside og ny visuel identitet. Opgaven med at skaffe sig overblik over opgaverne og økonomien er omfattende, og udvalget er endnu ikke fremkommet med forslag til væsentlige ændringer på dette område. Også opgaven med at strukturere de kommende hjemmesider og forøge brugen af elektroniske midler i bestyrelsens arbejde har fyldt. Arbejdsgruppen for Humanitær Folkeret (AG HUMFOL) Arbejdsgruppen er nedsat af bestyrelsen med det formål at medvirke til at sikre et fagligt miljø for humanitær folkeret i HPRD og som rådgiver for bestyrelsen inden for spørgsmål om humanitær folkeret. I kraft af reservepersonellets deltagelse i Forsvarets internationale engagement er det naturligt for HPRD som interesseorganisation for personel af reserven, der både rummer civile og militære kompetencer, at beskæftige og interessere sig for humanitærfolkeret. I kredsen af reservepersonel har mange et praktisk kendskab til operationer, hvor folkeretten er dimensionerende. Hertil kommer, at en del af den militærjuridiske rådgiverordning (MJUR) er forankret i personel af reserven, der ud over militæruddannelse tillige har en juridisk embedseksamen. Det er ligeledes afgørende for forsvarets omdømme, at man til stadighed kan vise, at man kan efterleve den humanitære folkeret. HPRD og AGHUMFOL ønsker, at medvirke til, at Forsvaret kan leve op til bl.a. NATO s uddannelseskrav på området, jf. STANAG 2449 Training in the Law of Armed Conflict. Arrangementer og aktiviteter I løbet af året har der været afholdt en række møder, hvor det primære har været en indkredsning og bearbejdning af seminaret samt mange forberedelser fra at skaffe oplægsholdere til koordination af oplæg mv. Arbejdsgruppen har lagt et stort arbejde i forbindelse med planlægning, forberedelse og gennemførelse af kurset "Vidne til en krigsforbrydelse, der blev afholdt på Svanemøllen den 2.november Der var tilmeldt 55 deltagere - heraf 35 medlemmer fra HPRD - øvrige deltagere var tjenestegørende fra forsvaret, herunder fra Forsvarsakademiet, fra ministerier, Dansk Røde Kors m. fl. Tilbagemeldingerne på kurset har igen i år været positive og vidner om, at der er stor interesse og behov for at gennemføre lignende arrangementer i fremtiden. Fra flere tjenestegørende er der udtrykt interesse for deltagelse i flere lignende aktiviteter. Artikel om kurset er udgivet i Reserven 2012 ligesom artiklen om bl.a. Libyen indsatsen tidligere har været bragt. Seminaret viste, at der er tale om et område, hvor man bør have fokus på, hvordan man på bedst mulig måde kan sikre, at rapporter når frem og at de i vidst muligt omfang kan dokumenteres. En af konklusioner blev, at selv ens krigsdagbogsnotater kan få betydning efterfølgende og alle bør være udstyret med et kamera. Seminarene er en god måde, hvorpå man kan få skabt fokus på særlige emner inden for den Humanitære folkeret, der enten praktisk Side 9 af 20

10 eller teoretisk har betydning for vores forståelse og planlægning af nuværende eller fremtidige indsatser, herunder spørgsmålet om uddannelse af soldaterne. Kommende års aktiviteter Set i lyset af de gode erfaringer med kurserne i 2011/2012 har arbejdsgruppen også i 2013 prioriteret et seminar, der udbydes til en bred kreds af medlemmer og ansatte i forsvaret. Emnet for seminaret i 2013 vil blive meldt ud i løbet af første kvartal af i år og er planlagt afholdt i dette efterår. Der vil komme opslag på hjemmesiden og i Reserven. Det er hensigten, at seminaret er åbent for tilmeldinger fra foreningens medlemmer, såvel som ansatte med tilknytning til forsvaret eller personer, der arbejder med den humanitære folkeret. Som optakt til seminaret håber arbejdsgruppen, at vi kan skabe et forudgående fokus på emnet ved nogle artikler og lign. Den internationale vinkel og den humanitære folkeret vil også i 2013 være det primære fokusområde. De øvrige dele af kommissoriet vil der kun blive arbejdet med i det omfang, at der er medlemmer, som kan lægge den nødvendige tid og kræfter i disse opgaver. Arbejdet med de nationale og øvrige internationale aspekter samt genoptagelse af de tidligere elektroniske nyhedsbreve vil blive prioriteret i takt med, at opgaverne kan løftes. Der forventes at tilgå nye deltagere i arbejdsgruppen i løbet af første halvår Reservens Idrætsråd (RIR) Den altoverskyggende sports aktivitet der blev løst af personel af reserven i 2012 var gennemførelsen af CIOR MILCOMP i Høvelte. 50 soldater af reserven leverede den bedste konkurrence i mange år, til meget stor tilfredshed for alle deltagerne. Jeg vil her endnu en gang takke alle hjælperne, som for de flestes vedkommende brugte 10 dage af deres sommerferie på at være en del af arrangør teamet. Der blev virkeligt lagt et stort engagement i arrangementet fra alle og der blev virkeligt levet op til mottoet for konkurrencen Forward as one Team. Alle aktiviteter blev gennemført med en meget høj grad af professionalisme, med en høj kvalitet i alle detaljer. Tak til alle hjælpere i forbindelse med CIOR MILCOMP Feltsportskursus har i 2011 været gennemført i otte aktive kredse landet over, nogle af kredsene med et meget højt aktivitetsniveau andre med et lidt mindre ambitiøst niveau. Det samlede deltagerantal på feltsportskursus er 473 deltagere altså lidt færre end sidste år, og der har været over 360 aktivitetsdage med over deltager manddage. Fordelingen i tilmeldte på retningerne er følgende: Retning A/Feltsport/Orienteringsløb 365 deltagere, Retning B/Skydning 290 deltagere og Retning C/Styrketræning 129 deltagere. En større og større del af deltagerne på feltsportskursus er tjenestegørende, blot i Københavnskredsen har der været 56 tjenestegørende tilmeldt. Dansk personel af reserven har i 2012 som sædvanlig klaret sig tilfredsstillende ved de internationale konkurrencer vi har deltaget i. I år har der været CIOR MILCOMP i Høvelte/København, Danmark. Danmark deltog med fire hold, de placerede sig alle fint med en femte, syvende, tiende og enogtyvende plads. For første gang i flere år stillede DK med et Novice (første gangs deltagere) de opnåede en tredje plads i denne kategori. Det er meget positivt med nye deltagere og tegner godt for deltager skaren i fremtiden. I år vandt DK såvel Triple C (Førstehjælpskonkurrence) som LOAC (Krigens love), det er aldrig sket før, at vi har vundet begge kategorier af samme hold. I årets løb har personel af reserven deltaget i mange DMI mesterskaber og mange andre stævner. Som sædvanlig har personel af reserven også været med helt fremme i konkurrencen om det danske mesterskab i feltsport i år var der reservepersonel på skamlen i alle klasser. I holdkonkurrencen opnåede Københavnskredsen en anden plads i mesterskabsklassen. RIR, har også i år støttet en række andre aktiviteter, der har blandt andet været sendt hold til Nijmegen marchen i Holland. RIR, har igen i 2012 haft et konstruktivt samarbejde med Hærens Operative kommando, Søværnets Operative kommando og Forsvarskommandoen. RIR, administrerer og rapporterer årligt til Forsvarskommandoen via Hærens Operative kommando, hvor mange af de tilmeldte i retning B, der har skudt minimum tre gange i løbet af året. I forbindelse med deltagelse i skydning Side 10 af 20

11 (Retning B) under feltsportskursus er der mulighed for at låne en pistol til den enkelte skydeaktivitet. Denne mulighed har alle aktive skytter. Man anses for aktiv, når man har del taget i minimum tre skydearrangementer i kalenderåret 2012 under Retning B. For at opretholde status som aktiv skydende, skal man årligt gen nemføre mindst tre skydearrangementer. Det er pålagt RIR senest den 1. marts at orientere Forsvaret om, hvem der deltager i Retning B, samt om de honorerer minimumskravene. Ny tilgåede skytter kan også deltage i skydningerne, men skal gennemføre skydeuddannelse hos den lokale HPRD kreds eller kunne dokumentere, at have gennemført skydeuddannelse på våbnet andet steds i forsvaret. Det er vigtigt, at deltagelsen i skydningerne bliver registreret ved leder af Retning B skytterne skal selv påse, at registreringen foregår i forbindelse med skydningerne. Indberetning til Forsvaret om tilmelding til Retning B (skydning) vil blive foretaget på baggrund af de tilmeldte deltagere den 30. januar Nordisk Idrætsråd (NIR) De Nordiske mesterskaber i Feltsport blev i år afholdt for 73. gang allokeret med CIOR i Danmark. Det Nordiske mesterskab blev vundet af et Finsk hold og med danske hold på anden og tredje pladsen. I 2013 gennemføres konkurrencen efter det gammelkendte koncept i Nord Norge tæt ved Tromsø. CIOR Delegationens sammensætning: MILCOMP: Kim (2014) + Steen (Delegationsleder MILCOMP 2013) YROC: Simone (2014) Ann-Christina (MWM 2013) YROW: Kate (Delegationsleder 2013) PfP&O: Amalie (MWM 2013) CIMIC: Allan & Preben (2014) kun en deltager pr. møde koordinere gang til gang Council CIOMR: Tinne (MWM 2013) Council CIOR: Martin (2014) Antallet af danske deltagere reduceres på det kommende MWM med 2 personer, i det vi forventer at udnævne en ny person til CIOMR. Derudover kommer der formentligt en mulighed i relation til Employer support, som er temaet for det kommende symposium og et område, som både CIOR og HPRD vil arbejde med i 2013/2014. For de øvriges vedkommende genvurderes vores bidrag i Status for komiteerne Symposium: Temaet er Employer support og udgangspunktet er at gennemføre dette i samarbejde med NRFC. Hvor det endelige fokus skal ligge er ikke fastlagt, men det er intentionen, at det skal ud over de juridiske barrierer og gå mere i dybden med HR-politik fra både arbejdsgiver og forsvarets side. På nuværende tidspunkt er det en udelukkende fransk arbejdsgruppe, men det er min intention, at vi skal have en dansker med om bord, som kan være med til at planlægge og gennemfører symposiet, men endnu vigtigere fortsætte arbejdet i både CIOR og i regi af HPRD (Interforce 2.0). MILCOMP: Den tjekkiske værtsnation kører dette på god gammel traditionel østeuropæisk facon, således at der slipper mindst muligt information ud. Vi ved dog, at der er en bane, og at organisationen til dette, bl.a. har gennemført adskillige civile 5-kamps konkurrencer. Der er en løbende dialog med formanden for komiteen, Martin Hammer (GE), som er lettere frustreret over den manglende i og involvering. Det betyder formentligt også, at der kommer en henvendelse ift. at lade vores medlem (Kim) indgå i juryen, så vi sikre at banen og konkurrencen lever op til de standarder, der er krævet. CIMIC: Formanden i CIMIC, Benoir Chaucheprat (FR), som blev genvalgt i sommer ved et mindre kup og kampvalg må nu trække sig, da han er blevet fastansat i NATO og dermed ikke er reserveofficer længere. Det betyder formentligt, at Peter Cowell (UK), som tabte valget får posten fra og med MWM 2013, hvilket vi med danske øjne ser positivt på. Det vigtigste i komiteen for 2013 er at planlægge CIMEX i Brno forud for sommerkongressen, således at dette bliver en mere forankret del af CIOR CIMIC komiteen. Øvelsen løb af staben for første gang i sommers i København med stor succes, hvor der var deltagere fra en stor del af CIMIC-enhederne i hæren. Fokus fra dansk side vil derfor også være på, at støtte op omkring dette projekt, samtidig med at vi i den hjemlige struktur arbejder med at etablere kontakten til de øvrige CIMIC-enheder. Vi skulle gerne senest i 2014 være så tæt på disse Side 11 af 20