6. Formueopgørelser 2005

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6. Formueopgørelser 2005"

Transkript

1 70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger, der indberettes til skattemyndighederne. Den statistik, som eksisterede frem til og med 1996, baserede sig på oplysningerne fra selvangivelsen. Dengang indberettede alle skattepligtige personer selv deres oplysninger til skattevæsnet i nedenstående fortrykte felter på selvangivelsen. Når personer i Danmark tidligere indberettede oplysninger om deres skyldes det, at man frem til og med indkomståret 1996 betalte skat til staten. Formueskatten blev afskaffet i 1997 og oplysningerne på selvangivelsen udgik og statistikken ophørte. Formueoplysningerne stammer fra SKAT I dag får Skat ikke mange oplysninger fra borgerne, til gengæld får Skat oplysninger fra blandt andet pengeinstitutter og realkreditinstitutioner. Fra disse institutioner modtager Skat oplysninger om hver enkelt persons gældsposter, aktiebeholdninger i depot, obligations- og pantebrevsbeholdninger i depot, indeståender m.m. Der er dog stadigvæk en række oplysninger, som tidligere blev indberettet, men som ikke længere findes i de offentlige registre. Der eksisterer fx ikke længere oplysninger om kursværdien af hovedaktio-

2 Formueopgørelser - 71 næraktier eller for selvstændige erhvervsdrivende om værdien af deres lagerbeholdninger og besætninger. Man mangler desuden oplysninger om værdien af personernes biler, lystbåde, campingvogne, kontantbeholdning, malerier, tæpper, sølv, guld mv. Herudover mangler man oplysninger om private tilgodehavender og privat gæld. Oplysninger om danskernes indestående i udenlandske banker samt værdien af udenlandske aktier og obligationer, skal borgerne stadigvæk selv indberette til Skat. Ligeledes skal borgerne indberette oplysninger om gæld til realkredit, pengeinstitutter m.m. i udlandet. Ejendomsrne indgår i opgørelsen Ud over ovenstående elementer er ejendomsn, herunder især bolign, et tungtvejende element i familiernes r. Bolign er steget meget kraftigt i løbet af de seneste år. Der findes oplysninger om ejerforhold for alle ejendomme i Danmark samt én offentlig vurdering på hver ejendom. Værdien af udenlandsk ejendom skal skatteyderen derimod selv angive til skattemyndighederne. Ejendomsn er i denne publikation beregnet som summen af vurderingerne på de danske ejendomme vægtet med ejerprocenterne. Det skal bemærkes, at den offentlige vurdering generelt ligger i underkanten af, hvad ejendommen kan omsættes for i fri handel. I øjeblikket omdannes flere og flere lejeboliger til andelsboliger, og derved får flere og flere danskere reelt genereret en gennem ejerskabet af deres andelsboligdel. For at sidestille opgørelserne mellem boligejere og andelsboligejere burde den offentlige vurdering af andelsboligen tillægges opgørelsen for den enkelte andelsboligejer. Dette er desværre ikke muligt, idet man i registrene ikke har oplysninger om ejerne af de enkelte andelsboliger men kun oplysninger om hvem der bor i andelsboligen. Problemet er, at man ikke ved, om de der bor i andelsboligen også er ejere af andelsboligen, eller om boligen fx blot er fremlejet. Pensionsrne indgår ikke i opgørelserne Pensionsn udgør i dag en anden ikke ubetydelig del af familiernes. Danmarks Statistik har ikke oplysninger om pensionsbeholdninger fordelt på personer men alene oplysninger om pensionsindbetalinger på personniveau. Pensionsn er derfor ikke medtaget i denne publikations opgørelser. For personer med selvstændig virksomhed er det ikke altid muligt statistisk at skelne mellem ejerens private aktiver og passiver og aktiver og passiver i ejerens virksomheder. Dette betyder at opgørelser for selvstændige ikke altid giver et retvisende billede af denne gruppes forhold og gruppen af personer med Overskud/underskud af selvstændig virksomhed er derfor frasorteret i de fleste af nedenstående tabeller. I denne publika-

3 72 - Formueopgørelser tion benævnes populationen af familier uden Overskud/underskud af selvstændig virksomhed, som - familier uden virksomhed. Tabel 57. Formue-komponenter Personer Familier I alt Enlige Par Alle Antal i alt kr ,9 392,5 798,5 553,0 Fri finansiel ,8 222,9 381,6 284,0 Ejendoms ,6 423, ,5 868, ,5 253, ,6 599,6 Antal uden virksomhed kr ,9 311,1 594,0 404,1 Fri finansiel ,6 180,4 275,1 209,4 Ejendoms ,0 321, ,2 601, ,7 190,5 756,2 407,1 Ved analyser er man nødt til at vurdere, hvor likvid n er. Indestående i banker kan på nær særlige indlånsformer hæves og bruges med det samme. Aktier, obligationer og lign. kan sælges umiddelbart til kursværdien, mens det som hovedregel tager tid at sælge en ejendom, og salget er desuden forbundet med visse omkostninger. Familier har i snit en netto på kr. I gennemsnit har danskerne en netto på kr. pr. person over 14 år og kr. pr. familie. Frasorterer man de familier, som har Overskud/underskud af selvstændig virksomhed falder både den gennemsnitlige ejendoms og den gennemsnitlige gæld med mere end 30 pct. Uden de selvstændige reduceres den gennemsnitlige netto til hhv kr. pr. person og kr. pr. familie uden virksomhed. n er opgjort som: Fri finansiel (Indestående i pengeinstitut samt aktier, pantebreve, investeringsforeningsbeviser og obligationer i depot, opgjort til kursværdi ultimo året) samt ejendoms (opgjort til den offentlige vurdering) minus gæld. Værdien af pensionsn, andelsbeviser, biler, lystbåde, aktier mm udenfor depot indgår ikke i netton.

4 Formueopgørelse - 73 Tabel 58. Familiernes netto - fordelt efter socioøkonomisk gruppe Lejer Ejer Alle Finansielldoms- Ejen- aktiver vurdering Finansielldoms- Ejen- aktiver vurdering kroner Familier i alt ,8 154,6 112,5 157, ,8 441, , ,5 553,0 Selvstændige i alt ,0 518, , , , , , , ,1 Selvstændige med 10 el. flere ansatte , , , , , , , , ,2 Selvstændige med 5-9 ansatte ,7 777, , , , , , , ,2 Selvstændige med 1-4 ansatte ,6 702, , , ,2 735, , , ,7 Selvstændige uden ansatte ,2 442,3 881,7 764, , , , , ,2 Medarbejdende ægtefæller ,7 398,7 979,5 848, ,4 724, , , ,6 Lønmodtagere i alt... 21,7 115,0 125,6 218,9 756,3 301, , ,1 415,7 Topledere ,5 399,0 650,5 698, ,8 620, , , ,3 Lønmodtagere på højeste niveau ,5 227,5 269,9 363, ,3 384, , ,5 749,8 Lønmodtagere på mellemniveau... 33,2 151,1 179,1 296,9 736,2 283, , ,4 472,6 Lønmodtagere på grundniveau ,9 77,9 70,7 159,5 508,3 191, ,9 981,0 239,1 Andre lønmodtagere ,9 61,0 47,2 132,1 501,9 173, ,2 882,2 184,5 Lønmodtagere, stilling uoplyst... 26,2 119,0 134,6 227,4 913,3 430, , ,5 445,0 Pensionister i alt ,0 263,8 69,1 45, , ,9 629,6 355,6 841,1 Førtidspensionister... 48,7 88,5 25,6 65,4 903, ,9 305,4 573,8 203,6 Folkepensionister ,3 335,3 79,3 30, , ,2 713,4 296, ,9 Efterlønsmodtager mv ,5 258,1 137,7 104, , ,1 468,8 473,5 988,0 Arbejdsløs mindst halvdelen af året ,0 63,1 49,3 132,5 898,7 327, ,2 819,1 216,4 Midlertidigt ude af arbejdsstyrken ,6 52,7 51,8 144,1 503,0 223, ,1 891,7 73,2 Kontanthjælpsmodtagere ,7 14,2 6,0 72,9 353,9 109,7 996,1 752,1-37,1 Uddannelsessøgende... 16,6 42,6 6,5 32,5 720,5 285, ,4 792,0 28,2 Andre... 53,1 94,6 56,0 97, , , , ,0 408,5 Boligejere har større netto end lejere Det fremgår af ovenstående tabel at lejere også har ejendoms. Det kan fx. være fordi de har sommerhus eller erhvervsgrunde. Ejendomsn er generelt væsentlig lavere for lejere end for ejere. Dette gælder dog ikke for alle selvstændige erhvervsdrivende. For selvstændige med 10 eller flere ansatte, er ejendomsværdien i gennemsnit ligefrem højere for lejere end den er for familier med ejerbolig. For familier uden selvstændig virksomhed er det Topledere, Folkepensionister og Efterlønsmodtagere mv., som har de største nettor. I modsætning til disse grupper har, familier, hvis væsentligste indtægtskilde er kontanthjælp, i gennemsnit en negativ netto. Blandt familier, der bor til leje, har flere af de socioøkonomiske grupper negativ netto, hvorimod især værdien af boligen betyder, at alle grupper af boligejere, uanset deres socioøkonomiske gruppe, i snit har positiv netto.

5 74 - Formueopgørelser Som nævnt tidligere, er der i opgørelserne for de selvstændigt erhvervsdrivende en vis sammenblanding af private og virksomhedsrelaterede beløb. Formueopgørelsen giver derfor ikke et retvisende billede af de selvstændige familiers forhold, og disse familier er derfor ikke medtaget i resten af dette afsnit. Figur 20. Antal familier uden virksomhed - fordelt efter størrelsen af deres netto Over 1 mio. kr. 16 pct. Under minus kr. 27 pct kr. - 1 mio. kr. 24 pct kr kr. 15 pct. minus kr kr. 19 pct. 19 pct. har stort set ingen netto. Tabel pct. af familier uden virksomhed har mere end kr. i negativ netto mens 16 pct. af familierne har mere end 1 mio. kr. i positiv netto. 19 pct. af familierne uden virksomhed, har stort set hverken positiv eller negativ netto. Antal familier uden virksomhed - fordelt efter størrelsen af deres netto Ejer Lejer I alt Parcel- og rækkehus Ejer lejlighed Anden ejerbolig antal familier I alt Pct. I alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Under kr ,3 8,6 4,2 15,0 14, kr... 4,9 4,8 1,6 18,0 12, kr... 1,3 1,6 0,7 10,7 7, kr... 1,3 1,6 0,6 19,9 12, kr.. 2,8 3,3 1,6 12,3 8, kr... 2,7 3,3 1,6 4,6 3, kr... 6,9 8,2 5,2 5,9 6, kr... 12,8 14,3 15,4 5,6 8, kr... 11,3 11,3 16,2 2,9 6, kr... 9,4 9,1 13,7 1,6 4, kr... 20,9 20,2 26,8 2,4 9, kr. og derover... 12,4 13,7 12,5 1,0 5,7

6 Formueopgørelser - 75 Tabel 60. Formuekomponenter for familier uden virksomhed - fordelt efter størrelsen af familiens netto og boligform Lejer Ejer Alle Finansiellvurdering Ejendoms- aktiver Finansiellvurdering Ejendoms- aktiver kr. I alt... 81,1 133,1 59,5 111,5 897,2 339, ,7 846,7 409,1 Under kr ,0 35,0 57,0 439,0-437,7 82, , ,6-380, kr ,6 17,2 11,8 95,5-73,5 65,3 967, ,6-67, kr ,4 12,3 5,7 28,4-12,5 69,9 965, ,2-10, kr... 10,1 15,0 2,9 7,7 12,6 69,2 961, ,1 10, kr... 45,2 51,9 9,8 16,6 50,1 71,8 983, ,5 45, kr... 97,7 106,0 26,2 34,6 99,9 77, ,3 979,5 98, kr ,1 183,5 53,0 56,4 187,2 89, ,0 946,8 183, kr ,8 332,0 114,3 87,6 372,8 117, ,4 867,9 367, kr ,6 507,4 220,9 117,7 621,5 162, ,7 757,1 618, kr ,9 663,5 338,6 136,3 870,3 216, ,2 669,6 869, kr , ,3 527,4 161, ,0 375, ,0 574, , kr. og derover , , ,8 245, , , ,2 484, ,6 Flere lejere end ejere har negativ netto Der er i alt familier med negativ netto. Af disse har familier mere end kr. i negativ netto. Af disse familier med stor negativ netto, er de 64 pct. lejere. De relativt mange lejere med negativ kan forklares med, at disse familier ikke har en ejendomsværdi der modsvarer et evt. forbrugslån til andelsbolig, bil, campingvogn, båd og lign. Af de familier uden virksomhed, der bor til leje og som har mere end kr. i negativ netto, ejer 40 pct. mindst en bil. Boligejere skylder i snit kr. pr. familie Boligejere uden virksomhed har i snit en samlet gæld på kr., mens familier, der bor til leje, i snit skylder kr. pr. familie. Familier, som bor i en ejerbolig, har i gennemsnit en positiv netto på kr. hvorimod lejefamilier kun har kr. i gennemsnitlig netto. For lejere med positiv netto stiger den gennemsnitlige gæld med størrelsen på netton, hvorimod det er omvendt for familier med egen bolig. For disse familier falder gælden med stigende netto. Familie uden børn har større r end familier med børn Parfamilier uden virksomhed har i gennemsnit en netto på kr., mens familier af typen Enlige i gennemsnit har en netto på kr. For både Par og Enlige familier har familier uden børn større netto end gennemsnittet mens familier med børn har lavere netto end gennemsnittet. Den største gennemsnitlige netto har familietypen Parfamilier med 0 børn. De har i snit en netto på kr. pr. familie.

7 76 - Formueopgørelse Tabel 61. for familier uden virksomhed - fordelt efter socioøkonomisk gruppe og familietype Enlige Par Alle 0 børn 1 barn 2 eller flere børn 0 børn 1 barn 2 børn 3 eller flere børn kroner Familier i alt ,8 91,8 82,1 815,8 271,8 308,6 219,7 409,1 Lønmodtagere i alt ,0 130,6 133,0 617,1 284,2 321,2 249,5 316,4 Topledere ,9 313,7 538, ,6 685,1 703,1 588,2 854,7 Lønmodtagere på højeste niveau ,4 365,3 360,2 976,2 555,6 583,9 543,2 619,8 Lønmodtagere på mellemniveau ,1 162,7 181,7 705,8 351,0 389,7 341,1 407,2 Lønmodtagere på grund niveau ,6 71,1 64,6 429,0 152,6 156,7 73,5 193,9 Andre lønmodtagere... 88,1 27,2 24,6 360,7 80,6 70,5 1,2 143,9 Lønmodtagere, stilling uoplyst ,2 83,3 82,1 661,4 199,5 254,1 184,3 290,6 Pensionister i alt ,8 56,3 36, ,2 211,1 201,3 77,3 734,0 Førtidspensionister ,4 48,4 33,4 455,9 128,1 163,0 60,9 169,6 Folkepensionister , , ,2 Efterlønsmodtager mv , , ,7 Arbejdsløs mindst halvdelen af året.. 131,2-0,5-9,4 538,3 41,0 18,9-4,1 153,9 Midlertidigt ude af arbejdsstyrken... 66,0-12,2-4,7 261,9-14,5 39,8-57,2 58,0 Kontanthjælpsmodtagere ,0-46,2-43,7-36,5-51,5-55,0-29,9-39,3 Uddannelsessøgende... 22,2-35,9-16,3 42,4-34,9 62,3 27,2 28,1 Andre ,5 376,2 308, ,9 686,8 545,2 674,8 338,5 Pensionister har de største r Fordeles familier uden virksomhed i socioøkonomiske grupper, er det grupperne af Efterlønsmodtagere og Folkepensionister, som har de højeste nettor, nemlig hhv kr. og kr. De næsthøjeste nettor har Topledere og Lønmodtagere på højeste niveau Den familietype, der i snit har den laveste netto er Par, som både er kontanthjælpsmodtagere og som har børn. Disse familier har i gennemsnit en negativ netto på kr., hvis de har et barn og minus kr., hvis de har 2 børn. Blandt Enlige har 65 pct. en netto i intervallet fra minus kr. til kr. mens 43 pct. af Parfamilierne har en netto i dette interval. For familietypen Par med børn, har 43 pct. negativ netto og 29 pct. har mere end kr. i negativ netto. Familier med høj netto har de højeste indkomster Par med en netto på over 2 mio. kr. og med 2 eller flere børn har i gennemsnit mere end 1 mio. kr. i indkomst mens familier, med en netto mellem 0 kr. og kr. i snit har den laveste familieindkomst, nemlig kr.

8 Formueopgørelser - 77 Familier med de største positive og negative nettor har i gennemsnit de højeste gennemsnitsindkomster. Familier med en positiv netto over 2 mio. kr. har i gennemsnit en indkomst på kr. og familier med mere end kr. i negativ netto, har i snit en indkomst på kr. For alle familietyper med positiv netto er tendensen at des højere netto familien har des højere er den gennemsnitlige indkomst. Tabel 62a. Antal familier uden virksomhed - fordelt efter størrelsen af deres netto n for familier uden virksomhed - intervaller i kr. Under til og derover antal familier Familier i alt Par i alt Uden børn Med 1 barn Med 2 børn Med 3 eller flere børn Enlige i alt Uden børn Med 1 barn Med 2 eller flere børn Tabel 62b. Gennemsnitlig familieindkomst for familier uden virksomhed - fordelt efter størrelsen af netton n for familier uden virksomhed - intervaller i kr. Under til og derover familieindkomst i kroner Familier i alt ,6 251,0 211,5 369,1 406,3 432,9 545,7 Par i alt ,4 452,4 426,6 527,5 533,7 541,2 654,7 Uden børn ,1 394,4 357,5 443,4 446,0 462,2 578,3 Med 1 barn ,2 493,7 517,4 615,1 670,8 743,1 970,3 Med 2 børn ,6 543,6 567,0 655,3 719,4 806, ,8 Med 3 eller flere børn ,1 498,7 495,8 666,0 722,2 823, ,8 Enlige i alt ,7 197,8 184,3 238,9 240,5 251,0 345,6 Uden børn ,6 186,3 177,1 230,4 232,1 243,4 337,5 Med 1 barn ,8 249,4 268,3 333,9 368,1 404,1 590,5 Med 2 eller flere børn ,8 277,4 290,6 351,4 383,2 417,0 565,3

9 78 - Formueopgørelser Tabel 63. Indkomstsammensætning for familier uden virksomhed - fordelt efter størrelsen af familiens netto n for familier uden virksomhed - intervaller i kr. Under til og derover antal familier Familier i alt Indkomst i kroner Familieindkomst i alt ,6 251,0 211,5 369,1 406,3 432,9 545,7 Erhvervsindkomst ,5 171,1 120,4 266,4 285,5 281,9 273,7 Overførselsindkomst... 67,9 76,3 87,9 94,9 109,0 131,6 184,4 Formueindkomst brutto... 3,5 0,7 0,9 4,8 8,6 15,9 80,8 Anden indkomst... 3,7 2,9 2,3 3,0 3,1 3,4 6,8 Lejeværdi... 15,3 5,0 4,6 24,3 39,7 56,4 91,6 Renteudgifter... 36,3 10,9 6,3 24,7 27,0 23,9 20,2 Skat ,6 76,6 62,1 122,4 139,1 153,6 210,4 Disponibel familieindkomst.. 263,0 168,5 147,7 246,3 279,8 311,8 406,7 Familier med de højeste nettor får mest i overførsler (inkl. pensionsordninger) De familier, som har mest i erhvervsindkomst, er gruppen af familier med over kr. i negativ netto. Det er også denne gruppe der i snit har de største renteudgifter. Familier med en netto på over 2 mio. kr. har til gengæld den højeste familieindkomst i alt. Disse familier har bortset fra erhvervsindkomst både de højeste overførselsindkomster, de højeste indkomster og også i gennemsnit mest i anden indkomst. Det er ligeledes familierne med de højeste nettor der i snit har mest i beregnet lejeværdi og i disponibel indkomst. Familier med netto mellem 0 kr. og kr. er dem der i gennemsnit har lavest erhvervsindkomst og det er også disse familier der har den laveste disponible indkomst. Figur 21. Antal familier uden virksomhed - fordelt efter størrelsen af deres fri finansielle Antal familier Under Over 1000 Fri finansiel i kr.

10 Formueopgørelser pct. af familierne har under kr. i likvid Des ældre des større netto 40 pct. af familier uden virksomhed, har mindre end kr. indestående i bank eller i aktier mv. og 23 pct. af familierne har under kr. i fri finansiel. Der er 47 pct. som har mere end kr. og 10 pct. har over en halv mio. kr. i fri finansiel. For aldersgrupperne op til og med 34 år, er den gennemsnitlige netto kun positiv for familier, som har indkomster i indkomstintervallerne fra kr. og op. Der er i alt familier, hvor den ældste person i familien er over 65 år. Disse familier har i snit en netto på kr. Stort set alle familier, hvor ældste person er over 65 år, har mere end en halv mio. kr. i netto. Udtaget er de 6000 familier der har en indkomst i alt under kr. (Antallet af familier kan ses i tabel 77). Tabel 64. Gennemsnitlig netto for familier uden virksomhed - fordelt efter alderen på den ældste i familien og familieindkomst i alt Alder på ældste person i familien I alt Under 25 år år år år år Over 65 år antal familier Familier i alt kr. Indkomst i alt ,1 13,8-3,7 166,0 370,5 725,5 911,3 Under kr ,8 21,4-13,6 42,1 161,6 523,1 448, kr ,9 13,3-24,0 3,8 44,3 238,7 498, kr ,9-2,4-13,7 46,9 150,7 424,6 897, kr ,9-15,1-2,1 84,2 254,6 663, , kr ,9-51,3-33,6 99,7 308,6 797, , kr ,6-22,7-11,9 173,8 466, , , kr , ,4 229,2 461,2 848, , , kr , ,9 896,2 929, , , , kr. og derover , , , , , ,8 Tabel 65. Gennemsnitlig netto for familier uden virksomhed - fordelt efter højst fuldførte uddannelse blandt de voksne i familien Lejer Ejer Alle Finansielle Ejen- aktiver domsvur- dering Finansielle aktiver Ejendomsvurdering kr. Grundskole... 58,4 92,4 21,3 55,3 894,2 311, ,0 445,8 262,2 Gymnasial... 14,0 65,5 24,4 75,9 851,0 401, , ,8 122,2 Erhvervsfaglig... 69,3 143,8 82,0 156,5 740,2 276, ,5 841,1 418,8 Kort videregående... 89,0 179,6 128,9 219,5 816,9 324, , ,9 510,3 Mellemlang videregående.. 95,4 183,2 131,5 219,3 926,2 356, , ,0 582,8 Lang videregående ,9 309,3 233,1 328, ,0 601, , ,1 978,9 Uddannelse udenfor niveau. 257,5 244,1 32,7 19, ,4 627, ,0 230,7 530,4

11 80 - Formueopgørelser Des højere uddannelse des højere netto Sammenholder man de gennemsnitlige nettor med familiens højst afsluttet uddannelse er tendensen, at des højere uddannelse der er i familien des højere er familien netto. Familier med lang videregående uddannelse har i snit de højeste netto, nemlig kr. mens familier med gymnasial uddannelse i snit har kr. I de familier, hvor ældste person i familien er mellem år, har mere end 50 pct. af familierne negativ netto. For øvrige aldersgrupper er andelen af familier med negativ netto mindre end 50 pct. Figur 22. Procentdel med negativ netto - fordelt i aldersintervaller efter ældste person i familien Under 25 år år år år år Mindst 65 år rne størst i Nordsjælland Den gennemsnitlige netto er størst i Nordsjælland og lavest i Nordjylland og på Bornholm. Tabel 66. Familier uden virksomhed - fordelt efter landsdel og -komponenter Lejer Ejer Alle Finansielle Ejendomsvurdering aktiver Finansielle Ejendomsvurdering aktiver kr. Hele landet... 81,1 133,1 59,5 111,5 897,2 339, ,7 846,7 409,1 Byen København... 76,3 133,0 69,7 126, ,3 411, , ,7 303,2 Københavns omegn ,6 157,5 76,7 104, ,6 559, , ,8 681,2 Nordsjælland ,2 181,9 101,7 143, ,3 549, , ,1 837,2 Bornholm... 37,5 99,4 42,5 104,4 489,6 225,2 749,1 484,7 289,6 Østsjælland... 89,3 145,3 78,2 134, ,1 387, , ,6 608,8 Vest- og Sydsjælland... 78,2 130,6 63,8 116,3 692,1 268, ,5 762,6 372,7 Fyn... 60,3 114,5 37,6 91,8 658,4 282, ,8 708,6 323,8 Sydjylland... 62,3 118,3 41,3 97,3 601,1 278, ,0 750,1 301,5 Østjylland... 66,5 122,9 51,2 107,6 804,7 302, ,5 874,0 365,0 Vestjylland... 76,7 131,0 40,2 94,5 566,2 282,0 954,0 669,8 319,1 Nordjylland... 64,1 123,0 45,3 104,2 544,5 264,7 948,6 668,8 288,4

12 Formueopgørelser - 81 De største forskelle i netton mellem ejere og lejere finder man på Sjælland. Størst er forskellen i Københavns omegn, hvor lejerne i snit har en netto på kr. mod ejernes kr. Den gennemsnitlige netto er størst i Gentofte, nemlig kr. (se tabel 71 bagerst i bogen). I Byen København har 41 pct. af familierne uden virksomhed negativ netto, mens andelen med negativ er lavest i Nord- og Østsjælland, nemlig hhv. 25 pct. og 28 pct. Tabel 67a. Antal familier uden virksomhed - fordelt efter nettons størrelse og landsdel 2005 n for familier uden virksomhed - intervaller i kr. Under til og derover antal familier Hele landet Byen København Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Tabel 67b. Gennemsnitlig familieindkomst for familier uden virksomhed - fordelt efter nettons størrelse og landsdel n for familier uden virksomhed - intervaller i kr. Under til og derover familieindkomst i kr. Hele landet ,6 251,0 211,5 369,1 406,3 432,9 545,7 Byen København ,4 221,3 202,6 343,9 416,0 461,0 541,3 Københavns omegn ,2 255,4 210,0 385,4 484,4 514,7 595,6 Nordsjælland ,8 265,7 214,9 434,1 512,1 518,4 631,9 Bornholm ,2 242,4 208,9 306,8 288,6 338,5 459,0 Østsjælland ,4 276,5 223,7 446,3 522,2 498,8 534,6 Vest- og Sydsjælland ,6 253,4 214,0 361,6 375,0 379,9 448,4 Fyn ,3 248,5 211,3 359,0 367,6 377,8 486,6 Sydjylland ,0 270,0 220,5 373,8 381,8 395,7 511,4 Østjylland ,4 243,2 207,6 374,0 414,4 420,9 494,5 Vestjylland ,2 275,9 219,1 360,0 364,0 377,0 482,4 Nordjylland ,9 255,0 209,2 340,9 351,1 374,3 490,9

5. Indkomstudvikling

5. Indkomstudvikling 64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Indkomst i alt - fordelt efter indkomsttype Anden indkomst 1 pct.

Indkomst i alt - fordelt efter indkomsttype Anden indkomst 1 pct. 8 - Indkomst 2. Indkomst 2005 2.1 Person- og familieindkomst Indkomst før skat Figur 1. Indkomst i alt - fordelt efter indkomsttype. 2005 Overførselsindkomst 24 pct. Anden indkomst 1 pct. Formueindkomst

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 ÆLDRE I TAL 2017 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 Ældre Sagen September 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Indkomster 2006. Særskilt afsnit om pensionsindbetaling

Indkomster 2006. Særskilt afsnit om pensionsindbetaling Indkomster 2006 Særskilt afsnit om pensionsindbetaling Indkomster 2006 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 300 Printet hos ParitasDigital Trykt udgave: Pris: 135,00 kr. inkl. 25 pct. moms

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde

Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde Registerbaseret karakteristik af studerende Analysen indeholder en registerbaseret karakteristik af de studerende med hensyn til en række forhold, herunder boligforhold, familiesituation, beskæftigelsesomfang,

Læs mere

Boligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2012

Boligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2012 P R E S S E M E D D E L E L S E 17. september 2012 Boligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2012 På landsplan var den gennemsnitlige pris 11.057 kr. pr. kvadratmeter for parcel- og rækkehuse i 2. kvartal 2012,

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Tabel 1: Priser, første udbudspris og nedtagningspris for parcel- og rækkehuse.

Tabel 1: Priser, første udbudspris og nedtagningspris for parcel- og rækkehuse. Tabel 1: Priser, første udbudspris og nedtagningspris for parcel- og rækkehuse. Salgspris (kvm.pris) Kvartals Års København by 21.289 21.684 22.892 22.712 23.464 3,3 10,2 Københavns omegn 19.883 20.699

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet. 20. september 2016

Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet. 20. september 2016 Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet. 20. september 2016 Boligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2016 Den gennemsnitlige pris for parcel- og

Læs mere

Uligheden i indkomster stiger

Uligheden i indkomster stiger Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget

Læs mere

Regionale indkomstforskelle gennem 20 år

Regionale indkomstforskelle gennem 20 år 15. juni 2016 Nr. 6 Regionale indkomstforskelle gennem 20 år Af Anne Kaag Andersen, Jarl Quitzau og Ulla Ryder Jørgensen 1 Trods Danmarks beskedne størrelse er der væsentlige regionale forskelle i danskernes

Læs mere

Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø. Tlf. 39 17 39 17. www.dst.dk dst@dst.dk INDKOMSTER 2010

Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø. Tlf. 39 17 39 17. www.dst.dk dst@dst.dk INDKOMSTER 2010 7 mm Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk INDKOMSTER Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø 2010 INDKOMSTER 2010 DANMARKS STATISTIK Indkomster 2010.indd 1 03-09-2012 14:58:54 Indkomster 2010

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

20. marts Boligmarkedsstatistikken 4. kvartal 2011

20. marts Boligmarkedsstatistikken 4. kvartal 2011 P R E S S E M E D D E L E L S E 20. marts 2012 Boligmarkedsstatistikken 4. kvartal 2011 På landsplan var den gennemsnitlige pris 11.028 kr. pr. kvadratmeter for parcel- og rækkehuse i 4. kvartal 2011,

Læs mere

Indkomster 2011. Tema: Indkomstmobilitet

Indkomster 2011. Tema: Indkomstmobilitet Indkomster 2011 Tema: Indkomstmobilitet Indkomster 2011 Indkomster 2011 Udgivet af Danmarks Statistik September 2013 Oplag: 125 Printet hos PRinfoParitas Foto: Bee-Line Trykt udgave Pris: 175,00 kr. inkl.

Læs mere

LODRET PROCENT (VEJET) Gjensidige, 2016 Q2 P62377 (20-Sep-2016) GJENSIDIGE TNS GALLUP SIDE: 1

LODRET PROCENT (VEJET) Gjensidige, 2016 Q2 P62377 (20-Sep-2016) GJENSIDIGE TNS GALLUP SIDE: 1 KØN ALDER INTERVIEW Mand Kvinde 18-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år eller derover INTERVIEW... 1 6 7 2 1 0 0% 8 2 0 1 0 0% 8 5 2 1 0 0% 5 9 3 1 0 0% 3 1 4 1 0 0% 2 7 7 1 0 0% 4 8 8 1 0 0% når der ikke er

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres

Læs mere

Gennemsnitsprisen på fritidshuse var kr. pr. kvadratmeter, og her ligger prisen nu 8,1 pct. lavere end samme tidspunkt året forinden.

Gennemsnitsprisen på fritidshuse var kr. pr. kvadratmeter, og her ligger prisen nu 8,1 pct. lavere end samme tidspunkt året forinden. Ejendomspriser 4.. kvartal 2009 21. januar 2010 Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse var 12.038 kr. i 4. kvartal 2009. Prisen ligger dermed 7,5 pct. lavere end på samme tidspunkt

Læs mere

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative

Læs mere

3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig

3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig 61 3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig Næsten alle børns forældre har heltidsjob De fleste børns familier tilhørte

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Priserne på ejerboliger falder fortsat

Priserne på ejerboliger falder fortsat Pressemeddelelse 23. oktober 2008 Priserne på ejerboliger falder fortsat Den nye opgørelse af ejendomspriser fra Realkreditrådet viser, at priserne på ejerboliger fortsat falder. På landsplan er priserne

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

LODRET PROCENT (VEJET) Gjensidige, 2016 Q2 P62377 (10-Jun-2016) GJENSIDIGE TNS GALLUP SIDE: 16

LODRET PROCENT (VEJET) Gjensidige, 2016 Q2 P62377 (10-Jun-2016) GJENSIDIGE TNS GALLUP SIDE: 16 LODRET PROCENT (VEJET) Gjensidige, 2016 Q2 P62377 (10Jun2016) KØN ALDER Chi²test (95%) "" SIGF. MINDRE INTERVIEW Mand Kvinde 1839 år 4049 år 5059 år 60 år eller derover 1 6 7 2 8 2 0 1 0 0% 8 5 2 1 0 0%

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne P R E S S E M E D D E L E L S E Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne I 77 kommuner er antallet af handler steget i 3. kvartal 2015 sammenlignet med samme periode sidste år. I to kommuner

Læs mere

Indkomster 2014 Tema: Skatter og afgifter

Indkomster 2014 Tema: Skatter og afgifter Indkomster 2014 Tema: Skatter og afgifter Formuer 2013 Indkomster 2014 Tema: Formuer Indkomster 2014 Udgivet af Danmarks Statistik September 2016 Foto: Martin Kierstein/Colourbox Pdf-udgave Kan hentes

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet.

Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet. Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet. 18. september 2013 Boligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2013 Den gennemsnitlige pris for parcel- og

Læs mere

Indkomster Særskilt afsnit om personer med høj og lav indkomst

Indkomster Særskilt afsnit om personer med høj og lav indkomst Indkomster 2007 Særskilt afsnit om personer med høj og lav indkomst Indkomster 2007 Udgivet af Danmarks Statistik September 2009 Oplag: 300 Printet hos ParitasDigital Trykt udgave: Pris: 140,00 kr. inkl.

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

September 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

September 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser September 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af september 2017 var der på landsplan 54.327 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 36.179 parcel- og rækkehuse, 6.808

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

December 2016 D107617

December 2016 D107617 December 2016 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af december 2016 var der på landsplan 53.432 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 35.613 parcel- og rækkehuse, 6.700 ejerlejligheder

Læs mere

April 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

April 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser April Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af april var der på landsplan 55.918 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 37.008 parcel- og rækkehuse, 6.598 ejerlejligheder og

Læs mere

Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet.

Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet. Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet. Boligmarkedsstatistikken 3. kvartal 2013 17. december 2013 Den gennemsnitlige pris for parcel- og

Læs mere

Kvinde Mand Kvinde Mand

Kvinde Mand Kvinde Mand analyse=39 Vordingborg Kvinde Mand Kvinde Mand I alt antal antal I alt antal antal -9 år -9 år 7 353 85 97 87 5 8 8 7 35-9 år 8 39 9 3 98 3-39 år 57 3 3 38 73-9 år 59 9 3 3 99 3 5-59 år 5 7 89 78 9 8-9

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Pressemeddelelse fra Realkreditrådet, Finansrådet, Realkreditforeningen, Dansk Ejendomsmæglerforening

Pressemeddelelse fra Realkreditrådet, Finansrådet, Realkreditforeningen, Dansk Ejendomsmæglerforening Pressemeddelelse fra Realkreditrådet, Finansrådet, Realkreditforeningen, Dansk Ejendomsmæglerforening 21. juni 2012 Boligmarkedsstatistikken 1. kvartal 2012 Kvadratmeterprisen for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Januar 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

Januar 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Januar 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af januar 2017 var der på landsplan 52.346 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 34.944 parcel- og rækkehuse, 6.577 ejerlejligheder

Læs mere

August 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

August 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser August 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af august 2017 var der på landsplan 54.849 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 36.261 parcel- og rækkehuse, 6.870 ejerlejligheder

Læs mere

Juli 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

Juli 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Juli 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af juli 2017 var der på landsplan 55.089 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 36.544 parcel- og rækkehuse, 6.519 ejerlejligheder

Læs mere

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009.

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009. August 2010 Boligudbuddet stadigt større end sidste år 61.767 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af august 2010. Udbuddet fordelte sig med 40.978 parcel- og rækkehuse, 10.061

Læs mere

Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere

Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere Thomas Klintefelt Thok@di.dk, 3377 3367 NOVEMBER 2017 Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere Udenlandske medarbejdere udgør i dag ni pct. af lønmodtagerne i Danmark. Det er især de store og mellemstore

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

November Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

November Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt. November 2014 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af november 2014 var der på landsplan 58.774 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 40.175 parcel- og rækkehuse, 7.017 ejerlejligheder

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E 19. juni 2013 Boligmarkedsstatistikken, 1. kvartal 2013 Kvadratmeterprisen for parcel- og rækkehuse var i gennemsnit 10.936 kr. i 1. kvartal 2013. Det er 0,1 pct. højere

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Arbejdsløsheden faldt igen i oktober

Arbejdsløsheden faldt igen i oktober Arbejdsløsheden i oktober 7 3. november 7 Arbejdsløsheden faldt igen i oktober Antallet af arbejdsløse faldt med 7 fuldtidspersoner fra september til oktober 7, så bruttoarbejdsløsheden nu er på. fuldtidspersoner,

Læs mere