6. Formueopgørelser 2005

Transkript

1 70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger, der indberettes til skattemyndighederne. Den statistik, som eksisterede frem til og med 1996, baserede sig på oplysningerne fra selvangivelsen. Dengang indberettede alle skattepligtige personer selv deres oplysninger til skattevæsnet i nedenstående fortrykte felter på selvangivelsen. Når personer i Danmark tidligere indberettede oplysninger om deres skyldes det, at man frem til og med indkomståret 1996 betalte skat til staten. Formueskatten blev afskaffet i 1997 og oplysningerne på selvangivelsen udgik og statistikken ophørte. Formueoplysningerne stammer fra SKAT I dag får Skat ikke mange oplysninger fra borgerne, til gengæld får Skat oplysninger fra blandt andet pengeinstitutter og realkreditinstitutioner. Fra disse institutioner modtager Skat oplysninger om hver enkelt persons gældsposter, aktiebeholdninger i depot, obligations- og pantebrevsbeholdninger i depot, indeståender m.m. Der er dog stadigvæk en række oplysninger, som tidligere blev indberettet, men som ikke længere findes i de offentlige registre. Der eksisterer fx ikke længere oplysninger om kursværdien af hovedaktio-

2 Formueopgørelser - 71 næraktier eller for selvstændige erhvervsdrivende om værdien af deres lagerbeholdninger og besætninger. Man mangler desuden oplysninger om værdien af personernes biler, lystbåde, campingvogne, kontantbeholdning, malerier, tæpper, sølv, guld mv. Herudover mangler man oplysninger om private tilgodehavender og privat gæld. Oplysninger om danskernes indestående i udenlandske banker samt værdien af udenlandske aktier og obligationer, skal borgerne stadigvæk selv indberette til Skat. Ligeledes skal borgerne indberette oplysninger om gæld til realkredit, pengeinstitutter m.m. i udlandet. Ejendomsrne indgår i opgørelsen Ud over ovenstående elementer er ejendomsn, herunder især bolign, et tungtvejende element i familiernes r. Bolign er steget meget kraftigt i løbet af de seneste år. Der findes oplysninger om ejerforhold for alle ejendomme i Danmark samt én offentlig vurdering på hver ejendom. Værdien af udenlandsk ejendom skal skatteyderen derimod selv angive til skattemyndighederne. Ejendomsn er i denne publikation beregnet som summen af vurderingerne på de danske ejendomme vægtet med ejerprocenterne. Det skal bemærkes, at den offentlige vurdering generelt ligger i underkanten af, hvad ejendommen kan omsættes for i fri handel. I øjeblikket omdannes flere og flere lejeboliger til andelsboliger, og derved får flere og flere danskere reelt genereret en gennem ejerskabet af deres andelsboligdel. For at sidestille opgørelserne mellem boligejere og andelsboligejere burde den offentlige vurdering af andelsboligen tillægges opgørelsen for den enkelte andelsboligejer. Dette er desværre ikke muligt, idet man i registrene ikke har oplysninger om ejerne af de enkelte andelsboliger men kun oplysninger om hvem der bor i andelsboligen. Problemet er, at man ikke ved, om de der bor i andelsboligen også er ejere af andelsboligen, eller om boligen fx blot er fremlejet. Pensionsrne indgår ikke i opgørelserne Pensionsn udgør i dag en anden ikke ubetydelig del af familiernes. Danmarks Statistik har ikke oplysninger om pensionsbeholdninger fordelt på personer men alene oplysninger om pensionsindbetalinger på personniveau. Pensionsn er derfor ikke medtaget i denne publikations opgørelser. For personer med selvstændig virksomhed er det ikke altid muligt statistisk at skelne mellem ejerens private aktiver og passiver og aktiver og passiver i ejerens virksomheder. Dette betyder at opgørelser for selvstændige ikke altid giver et retvisende billede af denne gruppes forhold og gruppen af personer med Overskud/underskud af selvstændig virksomhed er derfor frasorteret i de fleste af nedenstående tabeller. I denne publika-

3 72 - Formueopgørelser tion benævnes populationen af familier uden Overskud/underskud af selvstændig virksomhed, som - familier uden virksomhed. Tabel 57. Formue-komponenter Personer Familier I alt Enlige Par Alle Antal i alt kr ,9 392,5 798,5 553,0 Fri finansiel ,8 222,9 381,6 284,0 Ejendoms ,6 423, ,5 868, ,5 253, ,6 599,6 Antal uden virksomhed kr ,9 311,1 594,0 404,1 Fri finansiel ,6 180,4 275,1 209,4 Ejendoms ,0 321, ,2 601, ,7 190,5 756,2 407,1 Ved analyser er man nødt til at vurdere, hvor likvid n er. Indestående i banker kan på nær særlige indlånsformer hæves og bruges med det samme. Aktier, obligationer og lign. kan sælges umiddelbart til kursværdien, mens det som hovedregel tager tid at sælge en ejendom, og salget er desuden forbundet med visse omkostninger. Familier har i snit en netto på kr. I gennemsnit har danskerne en netto på kr. pr. person over 14 år og kr. pr. familie. Frasorterer man de familier, som har Overskud/underskud af selvstændig virksomhed falder både den gennemsnitlige ejendoms og den gennemsnitlige gæld med mere end 30 pct. Uden de selvstændige reduceres den gennemsnitlige netto til hhv kr. pr. person og kr. pr. familie uden virksomhed. n er opgjort som: Fri finansiel (Indestående i pengeinstitut samt aktier, pantebreve, investeringsforeningsbeviser og obligationer i depot, opgjort til kursværdi ultimo året) samt ejendoms (opgjort til den offentlige vurdering) minus gæld. Værdien af pensionsn, andelsbeviser, biler, lystbåde, aktier mm udenfor depot indgår ikke i netton.

4 Formueopgørelse - 73 Tabel 58. Familiernes netto - fordelt efter socioøkonomisk gruppe Lejer Ejer Alle Finansielldoms- Ejen- aktiver vurdering Finansielldoms- Ejen- aktiver vurdering kroner Familier i alt ,8 154,6 112,5 157, ,8 441, , ,5 553,0 Selvstændige i alt ,0 518, , , , , , , ,1 Selvstændige med 10 el. flere ansatte , , , , , , , , ,2 Selvstændige med 5-9 ansatte ,7 777, , , , , , , ,2 Selvstændige med 1-4 ansatte ,6 702, , , ,2 735, , , ,7 Selvstændige uden ansatte ,2 442,3 881,7 764, , , , , ,2 Medarbejdende ægtefæller ,7 398,7 979,5 848, ,4 724, , , ,6 Lønmodtagere i alt... 21,7 115,0 125,6 218,9 756,3 301, , ,1 415,7 Topledere ,5 399,0 650,5 698, ,8 620, , , ,3 Lønmodtagere på højeste niveau ,5 227,5 269,9 363, ,3 384, , ,5 749,8 Lønmodtagere på mellemniveau... 33,2 151,1 179,1 296,9 736,2 283, , ,4 472,6 Lønmodtagere på grundniveau ,9 77,9 70,7 159,5 508,3 191, ,9 981,0 239,1 Andre lønmodtagere ,9 61,0 47,2 132,1 501,9 173, ,2 882,2 184,5 Lønmodtagere, stilling uoplyst... 26,2 119,0 134,6 227,4 913,3 430, , ,5 445,0 Pensionister i alt ,0 263,8 69,1 45, , ,9 629,6 355,6 841,1 Førtidspensionister... 48,7 88,5 25,6 65,4 903, ,9 305,4 573,8 203,6 Folkepensionister ,3 335,3 79,3 30, , ,2 713,4 296, ,9 Efterlønsmodtager mv ,5 258,1 137,7 104, , ,1 468,8 473,5 988,0 Arbejdsløs mindst halvdelen af året ,0 63,1 49,3 132,5 898,7 327, ,2 819,1 216,4 Midlertidigt ude af arbejdsstyrken ,6 52,7 51,8 144,1 503,0 223, ,1 891,7 73,2 Kontanthjælpsmodtagere ,7 14,2 6,0 72,9 353,9 109,7 996,1 752,1-37,1 Uddannelsessøgende... 16,6 42,6 6,5 32,5 720,5 285, ,4 792,0 28,2 Andre... 53,1 94,6 56,0 97, , , , ,0 408,5 Boligejere har større netto end lejere Det fremgår af ovenstående tabel at lejere også har ejendoms. Det kan fx. være fordi de har sommerhus eller erhvervsgrunde. Ejendomsn er generelt væsentlig lavere for lejere end for ejere. Dette gælder dog ikke for alle selvstændige erhvervsdrivende. For selvstændige med 10 eller flere ansatte, er ejendomsværdien i gennemsnit ligefrem højere for lejere end den er for familier med ejerbolig. For familier uden selvstændig virksomhed er det Topledere, Folkepensionister og Efterlønsmodtagere mv., som har de største nettor. I modsætning til disse grupper har, familier, hvis væsentligste indtægtskilde er kontanthjælp, i gennemsnit en negativ netto. Blandt familier, der bor til leje, har flere af de socioøkonomiske grupper negativ netto, hvorimod især værdien af boligen betyder, at alle grupper af boligejere, uanset deres socioøkonomiske gruppe, i snit har positiv netto.

5 74 - Formueopgørelser Som nævnt tidligere, er der i opgørelserne for de selvstændigt erhvervsdrivende en vis sammenblanding af private og virksomhedsrelaterede beløb. Formueopgørelsen giver derfor ikke et retvisende billede af de selvstændige familiers forhold, og disse familier er derfor ikke medtaget i resten af dette afsnit. Figur 20. Antal familier uden virksomhed - fordelt efter størrelsen af deres netto Over 1 mio. kr. 16 pct. Under minus kr. 27 pct kr. - 1 mio. kr. 24 pct kr kr. 15 pct. minus kr kr. 19 pct. 19 pct. har stort set ingen netto. Tabel pct. af familier uden virksomhed har mere end kr. i negativ netto mens 16 pct. af familierne har mere end 1 mio. kr. i positiv netto. 19 pct. af familierne uden virksomhed, har stort set hverken positiv eller negativ netto. Antal familier uden virksomhed - fordelt efter størrelsen af deres netto Ejer Lejer I alt Parcel- og rækkehus Ejer lejlighed Anden ejerbolig antal familier I alt Pct. I alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Under kr ,3 8,6 4,2 15,0 14, kr... 4,9 4,8 1,6 18,0 12, kr... 1,3 1,6 0,7 10,7 7, kr... 1,3 1,6 0,6 19,9 12, kr.. 2,8 3,3 1,6 12,3 8, kr... 2,7 3,3 1,6 4,6 3, kr... 6,9 8,2 5,2 5,9 6, kr... 12,8 14,3 15,4 5,6 8, kr... 11,3 11,3 16,2 2,9 6, kr... 9,4 9,1 13,7 1,6 4, kr... 20,9 20,2 26,8 2,4 9, kr. og derover... 12,4 13,7 12,5 1,0 5,7

6 Formueopgørelser - 75 Tabel 60. Formuekomponenter for familier uden virksomhed - fordelt efter størrelsen af familiens netto og boligform Lejer Ejer Alle Finansiellvurdering Ejendoms- aktiver Finansiellvurdering Ejendoms- aktiver kr. I alt... 81,1 133,1 59,5 111,5 897,2 339, ,7 846,7 409,1 Under kr ,0 35,0 57,0 439,0-437,7 82, , ,6-380, kr ,6 17,2 11,8 95,5-73,5 65,3 967, ,6-67, kr ,4 12,3 5,7 28,4-12,5 69,9 965, ,2-10, kr... 10,1 15,0 2,9 7,7 12,6 69,2 961, ,1 10, kr... 45,2 51,9 9,8 16,6 50,1 71,8 983, ,5 45, kr... 97,7 106,0 26,2 34,6 99,9 77, ,3 979,5 98, kr ,1 183,5 53,0 56,4 187,2 89, ,0 946,8 183, kr ,8 332,0 114,3 87,6 372,8 117, ,4 867,9 367, kr ,6 507,4 220,9 117,7 621,5 162, ,7 757,1 618, kr ,9 663,5 338,6 136,3 870,3 216, ,2 669,6 869, kr , ,3 527,4 161, ,0 375, ,0 574, , kr. og derover , , ,8 245, , , ,2 484, ,6 Flere lejere end ejere har negativ netto Der er i alt familier med negativ netto. Af disse har familier mere end kr. i negativ netto. Af disse familier med stor negativ netto, er de 64 pct. lejere. De relativt mange lejere med negativ kan forklares med, at disse familier ikke har en ejendomsværdi der modsvarer et evt. forbrugslån til andelsbolig, bil, campingvogn, båd og lign. Af de familier uden virksomhed, der bor til leje og som har mere end kr. i negativ netto, ejer 40 pct. mindst en bil. Boligejere skylder i snit kr. pr. familie Boligejere uden virksomhed har i snit en samlet gæld på kr., mens familier, der bor til leje, i snit skylder kr. pr. familie. Familier, som bor i en ejerbolig, har i gennemsnit en positiv netto på kr. hvorimod lejefamilier kun har kr. i gennemsnitlig netto. For lejere med positiv netto stiger den gennemsnitlige gæld med størrelsen på netton, hvorimod det er omvendt for familier med egen bolig. For disse familier falder gælden med stigende netto. Familie uden børn har større r end familier med børn Parfamilier uden virksomhed har i gennemsnit en netto på kr., mens familier af typen Enlige i gennemsnit har en netto på kr. For både Par og Enlige familier har familier uden børn større netto end gennemsnittet mens familier med børn har lavere netto end gennemsnittet. Den største gennemsnitlige netto har familietypen Parfamilier med 0 børn. De har i snit en netto på kr. pr. familie.

7 76 - Formueopgørelse Tabel 61. for familier uden virksomhed - fordelt efter socioøkonomisk gruppe og familietype Enlige Par Alle 0 børn 1 barn 2 eller flere børn 0 børn 1 barn 2 børn 3 eller flere børn kroner Familier i alt ,8 91,8 82,1 815,8 271,8 308,6 219,7 409,1 Lønmodtagere i alt ,0 130,6 133,0 617,1 284,2 321,2 249,5 316,4 Topledere ,9 313,7 538, ,6 685,1 703,1 588,2 854,7 Lønmodtagere på højeste niveau ,4 365,3 360,2 976,2 555,6 583,9 543,2 619,8 Lønmodtagere på mellemniveau ,1 162,7 181,7 705,8 351,0 389,7 341,1 407,2 Lønmodtagere på grund niveau ,6 71,1 64,6 429,0 152,6 156,7 73,5 193,9 Andre lønmodtagere... 88,1 27,2 24,6 360,7 80,6 70,5 1,2 143,9 Lønmodtagere, stilling uoplyst ,2 83,3 82,1 661,4 199,5 254,1 184,3 290,6 Pensionister i alt ,8 56,3 36, ,2 211,1 201,3 77,3 734,0 Førtidspensionister ,4 48,4 33,4 455,9 128,1 163,0 60,9 169,6 Folkepensionister , , ,2 Efterlønsmodtager mv , , ,7 Arbejdsløs mindst halvdelen af året.. 131,2-0,5-9,4 538,3 41,0 18,9-4,1 153,9 Midlertidigt ude af arbejdsstyrken... 66,0-12,2-4,7 261,9-14,5 39,8-57,2 58,0 Kontanthjælpsmodtagere ,0-46,2-43,7-36,5-51,5-55,0-29,9-39,3 Uddannelsessøgende... 22,2-35,9-16,3 42,4-34,9 62,3 27,2 28,1 Andre ,5 376,2 308, ,9 686,8 545,2 674,8 338,5 Pensionister har de største r Fordeles familier uden virksomhed i socioøkonomiske grupper, er det grupperne af Efterlønsmodtagere og Folkepensionister, som har de højeste nettor, nemlig hhv kr. og kr. De næsthøjeste nettor har Topledere og Lønmodtagere på højeste niveau Den familietype, der i snit har den laveste netto er Par, som både er kontanthjælpsmodtagere og som har børn. Disse familier har i gennemsnit en negativ netto på kr., hvis de har et barn og minus kr., hvis de har 2 børn. Blandt Enlige har 65 pct. en netto i intervallet fra minus kr. til kr. mens 43 pct. af Parfamilierne har en netto i dette interval. For familietypen Par med børn, har 43 pct. negativ netto og 29 pct. har mere end kr. i negativ netto. Familier med høj netto har de højeste indkomster Par med en netto på over 2 mio. kr. og med 2 eller flere børn har i gennemsnit mere end 1 mio. kr. i indkomst mens familier, med en netto mellem 0 kr. og kr. i snit har den laveste familieindkomst, nemlig kr.

8 Formueopgørelser - 77 Familier med de største positive og negative nettor har i gennemsnit de højeste gennemsnitsindkomster. Familier med en positiv netto over 2 mio. kr. har i gennemsnit en indkomst på kr. og familier med mere end kr. i negativ netto, har i snit en indkomst på kr. For alle familietyper med positiv netto er tendensen at des højere netto familien har des højere er den gennemsnitlige indkomst. Tabel 62a. Antal familier uden virksomhed - fordelt efter størrelsen af deres netto n for familier uden virksomhed - intervaller i kr. Under til og derover antal familier Familier i alt Par i alt Uden børn Med 1 barn Med 2 børn Med 3 eller flere børn Enlige i alt Uden børn Med 1 barn Med 2 eller flere børn Tabel 62b. Gennemsnitlig familieindkomst for familier uden virksomhed - fordelt efter størrelsen af netton n for familier uden virksomhed - intervaller i kr. Under til og derover familieindkomst i kroner Familier i alt ,6 251,0 211,5 369,1 406,3 432,9 545,7 Par i alt ,4 452,4 426,6 527,5 533,7 541,2 654,7 Uden børn ,1 394,4 357,5 443,4 446,0 462,2 578,3 Med 1 barn ,2 493,7 517,4 615,1 670,8 743,1 970,3 Med 2 børn ,6 543,6 567,0 655,3 719,4 806, ,8 Med 3 eller flere børn ,1 498,7 495,8 666,0 722,2 823, ,8 Enlige i alt ,7 197,8 184,3 238,9 240,5 251,0 345,6 Uden børn ,6 186,3 177,1 230,4 232,1 243,4 337,5 Med 1 barn ,8 249,4 268,3 333,9 368,1 404,1 590,5 Med 2 eller flere børn ,8 277,4 290,6 351,4 383,2 417,0 565,3

9 78 - Formueopgørelser Tabel 63. Indkomstsammensætning for familier uden virksomhed - fordelt efter størrelsen af familiens netto n for familier uden virksomhed - intervaller i kr. Under til og derover antal familier Familier i alt Indkomst i kroner Familieindkomst i alt ,6 251,0 211,5 369,1 406,3 432,9 545,7 Erhvervsindkomst ,5 171,1 120,4 266,4 285,5 281,9 273,7 Overførselsindkomst... 67,9 76,3 87,9 94,9 109,0 131,6 184,4 Formueindkomst brutto... 3,5 0,7 0,9 4,8 8,6 15,9 80,8 Anden indkomst... 3,7 2,9 2,3 3,0 3,1 3,4 6,8 Lejeværdi... 15,3 5,0 4,6 24,3 39,7 56,4 91,6 Renteudgifter... 36,3 10,9 6,3 24,7 27,0 23,9 20,2 Skat ,6 76,6 62,1 122,4 139,1 153,6 210,4 Disponibel familieindkomst.. 263,0 168,5 147,7 246,3 279,8 311,8 406,7 Familier med de højeste nettor får mest i overførsler (inkl. pensionsordninger) De familier, som har mest i erhvervsindkomst, er gruppen af familier med over kr. i negativ netto. Det er også denne gruppe der i snit har de største renteudgifter. Familier med en netto på over 2 mio. kr. har til gengæld den højeste familieindkomst i alt. Disse familier har bortset fra erhvervsindkomst både de højeste overførselsindkomster, de højeste indkomster og også i gennemsnit mest i anden indkomst. Det er ligeledes familierne med de højeste nettor der i snit har mest i beregnet lejeværdi og i disponibel indkomst. Familier med netto mellem 0 kr. og kr. er dem der i gennemsnit har lavest erhvervsindkomst og det er også disse familier der har den laveste disponible indkomst. Figur 21. Antal familier uden virksomhed - fordelt efter størrelsen af deres fri finansielle Antal familier Under Over 1000 Fri finansiel i kr.

10 Formueopgørelser pct. af familierne har under kr. i likvid Des ældre des større netto 40 pct. af familier uden virksomhed, har mindre end kr. indestående i bank eller i aktier mv. og 23 pct. af familierne har under kr. i fri finansiel. Der er 47 pct. som har mere end kr. og 10 pct. har over en halv mio. kr. i fri finansiel. For aldersgrupperne op til og med 34 år, er den gennemsnitlige netto kun positiv for familier, som har indkomster i indkomstintervallerne fra kr. og op. Der er i alt familier, hvor den ældste person i familien er over 65 år. Disse familier har i snit en netto på kr. Stort set alle familier, hvor ældste person er over 65 år, har mere end en halv mio. kr. i netto. Udtaget er de 6000 familier der har en indkomst i alt under kr. (Antallet af familier kan ses i tabel 77). Tabel 64. Gennemsnitlig netto for familier uden virksomhed - fordelt efter alderen på den ældste i familien og familieindkomst i alt Alder på ældste person i familien I alt Under 25 år år år år år Over 65 år antal familier Familier i alt kr. Indkomst i alt ,1 13,8-3,7 166,0 370,5 725,5 911,3 Under kr ,8 21,4-13,6 42,1 161,6 523,1 448, kr ,9 13,3-24,0 3,8 44,3 238,7 498, kr ,9-2,4-13,7 46,9 150,7 424,6 897, kr ,9-15,1-2,1 84,2 254,6 663, , kr ,9-51,3-33,6 99,7 308,6 797, , kr ,6-22,7-11,9 173,8 466, , , kr , ,4 229,2 461,2 848, , , kr , ,9 896,2 929, , , , kr. og derover , , , , , ,8 Tabel 65. Gennemsnitlig netto for familier uden virksomhed - fordelt efter højst fuldførte uddannelse blandt de voksne i familien Lejer Ejer Alle Finansielle Ejen- aktiver domsvur- dering Finansielle aktiver Ejendomsvurdering kr. Grundskole... 58,4 92,4 21,3 55,3 894,2 311, ,0 445,8 262,2 Gymnasial... 14,0 65,5 24,4 75,9 851,0 401, , ,8 122,2 Erhvervsfaglig... 69,3 143,8 82,0 156,5 740,2 276, ,5 841,1 418,8 Kort videregående... 89,0 179,6 128,9 219,5 816,9 324, , ,9 510,3 Mellemlang videregående.. 95,4 183,2 131,5 219,3 926,2 356, , ,0 582,8 Lang videregående ,9 309,3 233,1 328, ,0 601, , ,1 978,9 Uddannelse udenfor niveau. 257,5 244,1 32,7 19, ,4 627, ,0 230,7 530,4

11 80 - Formueopgørelser Des højere uddannelse des højere netto Sammenholder man de gennemsnitlige nettor med familiens højst afsluttet uddannelse er tendensen, at des højere uddannelse der er i familien des højere er familien netto. Familier med lang videregående uddannelse har i snit de højeste netto, nemlig kr. mens familier med gymnasial uddannelse i snit har kr. I de familier, hvor ældste person i familien er mellem år, har mere end 50 pct. af familierne negativ netto. For øvrige aldersgrupper er andelen af familier med negativ netto mindre end 50 pct. Figur 22. Procentdel med negativ netto - fordelt i aldersintervaller efter ældste person i familien Under 25 år år år år år Mindst 65 år rne størst i Nordsjælland Den gennemsnitlige netto er størst i Nordsjælland og lavest i Nordjylland og på Bornholm. Tabel 66. Familier uden virksomhed - fordelt efter landsdel og -komponenter Lejer Ejer Alle Finansielle Ejendomsvurdering aktiver Finansielle Ejendomsvurdering aktiver kr. Hele landet... 81,1 133,1 59,5 111,5 897,2 339, ,7 846,7 409,1 Byen København... 76,3 133,0 69,7 126, ,3 411, , ,7 303,2 Københavns omegn ,6 157,5 76,7 104, ,6 559, , ,8 681,2 Nordsjælland ,2 181,9 101,7 143, ,3 549, , ,1 837,2 Bornholm... 37,5 99,4 42,5 104,4 489,6 225,2 749,1 484,7 289,6 Østsjælland... 89,3 145,3 78,2 134, ,1 387, , ,6 608,8 Vest- og Sydsjælland... 78,2 130,6 63,8 116,3 692,1 268, ,5 762,6 372,7 Fyn... 60,3 114,5 37,6 91,8 658,4 282, ,8 708,6 323,8 Sydjylland... 62,3 118,3 41,3 97,3 601,1 278, ,0 750,1 301,5 Østjylland... 66,5 122,9 51,2 107,6 804,7 302, ,5 874,0 365,0 Vestjylland... 76,7 131,0 40,2 94,5 566,2 282,0 954,0 669,8 319,1 Nordjylland... 64,1 123,0 45,3 104,2 544,5 264,7 948,6 668,8 288,4

12 Formueopgørelser - 81 De største forskelle i netton mellem ejere og lejere finder man på Sjælland. Størst er forskellen i Københavns omegn, hvor lejerne i snit har en netto på kr. mod ejernes kr. Den gennemsnitlige netto er størst i Gentofte, nemlig kr. (se tabel 71 bagerst i bogen). I Byen København har 41 pct. af familierne uden virksomhed negativ netto, mens andelen med negativ er lavest i Nord- og Østsjælland, nemlig hhv. 25 pct. og 28 pct. Tabel 67a. Antal familier uden virksomhed - fordelt efter nettons størrelse og landsdel 2005 n for familier uden virksomhed - intervaller i kr. Under til og derover antal familier Hele landet Byen København Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Tabel 67b. Gennemsnitlig familieindkomst for familier uden virksomhed - fordelt efter nettons størrelse og landsdel n for familier uden virksomhed - intervaller i kr. Under til og derover familieindkomst i kr. Hele landet ,6 251,0 211,5 369,1 406,3 432,9 545,7 Byen København ,4 221,3 202,6 343,9 416,0 461,0 541,3 Københavns omegn ,2 255,4 210,0 385,4 484,4 514,7 595,6 Nordsjælland ,8 265,7 214,9 434,1 512,1 518,4 631,9 Bornholm ,2 242,4 208,9 306,8 288,6 338,5 459,0 Østsjælland ,4 276,5 223,7 446,3 522,2 498,8 534,6 Vest- og Sydsjælland ,6 253,4 214,0 361,6 375,0 379,9 448,4 Fyn ,3 248,5 211,3 359,0 367,6 377,8 486,6 Sydjylland ,0 270,0 220,5 373,8 381,8 395,7 511,4 Østjylland ,4 243,2 207,6 374,0 414,4 420,9 494,5 Vestjylland ,2 275,9 219,1 360,0 364,0 377,0 482,4 Nordjylland ,9 255,0 209,2 340,9 351,1 374,3 490,9