Budgetbemærkninger 2009 Undervisningsområdet

Transkript

1 Budgetbemærkninger 2009 Undervisningsområdet

2 Undervisningsområdet hele kroner Regnskab 2007 Budget 2008 Budget Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning med videre Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomsskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Erhvervsgrunduddannelser Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Teatre Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Ungdomsskolevirksomhed Elevtilskud Kommunal tandpleje Dagtilbud til børn og unge, fælles formål Børnehaver Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Åbne pædagogiske tilbud, legesteder med videre Tilskud til puljeordninger, private klubber og privatinstitutioner Undervisningsudvalget alt Undervisningsudvalget Direktør for Børn og Unges bemærkninger

3 2 Folkeskoleområdet Generelle bemærkninger Målgruppen Målgruppen for området er børn i den undervisningspligtige alder i Horsens Kommune. Det forventede elevtal for skoleåret 2008/2009 er elever eksklusiv specialskolerne. Lovgrundlag Lovgrundlaget for Folkeskoleområdet er: Folkeskoleloven, jævnfør lov nr af 28. august 2007 Overordnet udvalgsmålsætning på området Skoleområdet skal være kendetegnet ved at være et udviklende og udfordrende læringsmiljø med plads til alle og med læringsmuligheder for alle, så børn og unge får mulighed for og lyst til at realisere deres potentialer og til at indgå i udviklende og forpligtende fællesskaber. Skoleområdet skal være kendetegnet ved, at der sker en kvalitetsudvikling i det professionelle arbejde, og at der finder en vidensdeling sted på den enkelte skole, mellem skolerne i kommunen og på tværs af skoleformerne og i forhold til samarbejdspartnere. Forældrene har hovedansvaret for deres børns trivsel og opdragelse. Forældre og medarbejdere har et fælles ansvar for at udvikle et godt samarbejde med henblik på at skabe de bedste muligheder for at leve op til folkeskolelovens formål. Folkeskolen i Horsens Kommune skal være et sted, hvor kvaliteten er i højsædet, og hvor alle rustes til det videre liv og til videre uddannelse. Overordnede budgetforudsætninger for området Elevtal/prognose Elevtallet på folkeskoleområdet vil ifølge befolkningsprognosen stige i alle overslagsår. Stigningen fordeler sig ikke jævnt på kommunens skoler, og der vil blive behov for udbygning og eventuel etablering af ny skole udover den kapacitetstilpasning, der allerede er truffet beslutning. Med udgangspunkt i befolkningsprognosen opgjort på de enkelte skoledistrikter, er der udarbejdet en fælles plan for kapacitetsudbygning og modernisering. Planen skal fremover hele tiden holdes op mod den faktiske udvikling i elevtallet i de enkelte distrikter, og den skal danne grundlag for prioritering af indsatsen i forbindelse med udbygningen af Horsens Kommunes folkeskoler og for beslutning om ændringer i den fremtidige skolestruktur. Elevtalsstigningen varierer som sagt meget fra distrikt til distrikt og stiller selvsagt krav til skolernes lokaleudnyttelse samt til udbygning af skolerne. Det stigende elevtal medfører stigende klassekvotienter, hvilket stiller krav til lokalestørrelse og til grupperum, værksteder med mere.

4 3 Udgangspunkt for undervisningen i folkeskolen I de seneste år er der sket en væsentlig ændring af udgangspunktet for undervisningen i folkeskolen. I dag forventes udgangspunktet for undervisningen at være den enkelte elev., mens udgangspunktet op gennem 1970 erne og 1980 erne var elevgruppen. Det stiller meget store krav til ændring i undervisningen, da det nu i højere grad end tidligere understreges, at skolen må indrette sig efter eleverne, og at skolerne skal vurdere hver enkelt elevs behov for undervisning. Tendensen understreges af kravet om, at hver elev fremover skal have en elevplan, som skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering og den besluttede opfølgning herpå. Elevplanen skal danne grundlag for skolens samarbejde med forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Elevtalsudvikling og bygningskapaciteten De væsentlige ændringer, der er sket i folkeskolens indhold, det stigende elevtal og ændrede krav til lærernes samarbejde og forberedelse stiller nye krav til skolens bygninger og lokaleindretning. En væsentlig opgave i de kommende år vil være at dæmpe udgiftsvæksten i forbindelse med elevtalsstigningen, uden at der sker en forringelse af undervisningstilbuddet samt sikre en udbygning af de fysiske rammer i takt med elevtilvæksten samtidige med, at der tages højde for det ændrede indhold. Ændringer i folkeskoleloven Lovændringer på folkeskoleområdet, som der arbejdes på at implementere, er: evalueringskultur, herunder nationale test og elevplaner præcisering af det kommunale ansvar blandt andet gennem krav om årlig kvalitetsrapport ekstra timer i dansk og historie Hertil kommer ændringer vedrørende uddannelsesvejledning, 10. klasse, prøveafvikling, karakterskala, obligatorisk børnehaveklasse, sprogscreening med mere. Nogle af reglerne trådte i kraft allerede i forrige skoleår, andre træder i kraft fra skoleåret 2008/2009 eller senere. Ressourcetildeling Timetildelingen til skolerne tager udgangspunkt i følgende hovedkriterier: Alle klasser tildeles Folkeskolelovens minimumstimetal pr. klasse Desuden tildeles én koefficient pr. elev på klassetrin, en anden på klassetrin og en tredje på klassetrin. På 4 skoler tildeles lidt forhøjede koefficienter pr. elev med baggrund i disse skolers særlige elevsammensætning. Det kontrolleres, at disse to tildelinger sætter skolen i stand til at leve op til folkeskolelovens samlede timekrav For 10. klasse vedkommende er princippet det samme, men elevkoefficienten er en anden. Undervisningstimetallet sættes derefter lig med en politisk besluttet %-sats, hvorefter den samlede normering er lig med 100 % Rummelighed og børn med særlige behov Der arbejdes målrettet med efteruddannelse specielt i forhold til at kunne håndtere børn med særlige behov, i forhold til læseområdet og i forhold til det naturvidenskabelige område. Der er desuden opbygget en støttestruktur i kommunen

5 4 med Bakkeskolen (AKT), Højvangskolen (specifikke og generelle udviklingsforstyrrelser) og Ungdomsskolen (AKT) som videnscentre. På den enkelte skole opbygges en støttestruktur med skolens ressourcecenter som omdrejningspunkt. Undervisningsmaterialer De ændrede krav til undervisningen i folkeskolen stiller større krav til undervisningsdifferentiering med deraf følgende større udgifter til undervisningsmaterialer. Køb af IT og programmer til IT og prisudviklingen i øvrigt på dette område betyder, at der gradvist sker en udhulning af budgettet. Specialundervisning generelt Horsens Kommune har i øjeblikket specialklasser på Brædstrup Skole, Midtbyskolen, Hovedgård Skole, Højvangskolen, Torstedskolen, Vestbyskolen og Østbirk Skole. Specialklasserne dækker områderne generelle indlæringsvanskeligheder, læsevanskeligheder, svære tale- og sprogvanskeligheder og specifikke vanskeligheder. På Hovedgård Skole og i Højvangskolens Centerklasser er der også optaget elever fra andre kommuner. Hertil kommer specialskolen Lundagerskolen for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Gennem uddannelse og opbygning af videnscentre arbejdes der med at integrere flere elever i de almindelige klasser. Desuden er der fokus på, hvordan specialundervisningsområdet fremover skal struktureres og styres. Styring på folkeskoleområdet Folkeskolen står over for en række udfordringer i de kommende år. Der sættes fra alle sider fokus på fagligheden, dokumentation af resultater og opbygning af en evalueringskultur. Udfordringerne drejer sig blandt andet om: Implementering af ændringer i folkeskoleloven Arbejdet med kvalitetsrapporten som dialogredskab Implementering af en mere gennemgribende evalueringskultur Uddannelsesplaner for medarbejdere og ledere Tydeliggørelse af resultaterne blandt andet via skolernes hjemmesider (lovkrav) Det stigende elevtal, som blandt andet betyder et stigende behov for undervisningstimer og lokaler Vedligeholdelse, renovering og modernisering af skolebygninger Styrkelse af ledelsesniveauet på folkeskoleområdet Implementering af decentralisering/lønsumsstyring Fornyelse af undervisningsmidler, herunder fortsat investering i IT Implementering af SFO2 og førskolegrupper Ændret lov om 10. klasse Styrket vejledning Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

6 5 Lov- og cirkulæreprogram Ekstra timer i dansk og historie, jævnfør lov nr. 572 af 9. juni 2006 Punktet er en videreførelse af lov- og cirkulæreprogrammet fra Indfasningen af flere timer i dansk og historie afsluttes først i Der er kompenseret med kr. fra 2011 og fremover. Overførsel af befordringsforpligtelse fra staten til kommunerne i forbindelse med brobygningsforløb, jævnfør lov nr. 208 af 31. marts 2008 Med lovændringen overføres befordringsforpligtelsen i forbindelse med folkeskoleelevers deltagelse i brobygningsforløb fra staten (SU-styrelsen) til kommunerne. Den eksisterende rabatordning med egenbetaling udmøntes som en fribefordringsordning baseret på afstandskriterier, som det kendes fra den kommunale befordringsforpligtelse efter folkeskoleloven. Kommunen tilføres kr. i 2009 og de efterfølgende år. Beløbet er fordelt til skolerne. Udvidelse af undervisningspligten til 10 år, mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger med videre, jævnfør lov nr. 369 af 26. maj 2008 Lovændringen indeholder en udvidelse af undervisningspligten ved at gøre undervisningen i børnehaveklassen obligatorisk, hvilket forventes at medføre, at flere elever indskrives i børnehaveklassen. Endvidere indeholder lovændringen et krav om udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO. Der tilføres kr. i 2009 og kr. i de efterfølgende år. Udvidelse af undervisningspligten til 10 år, jævnfør lov nr. 388 af 26. maj 2008 Lovændringen er en parallel til ovenstående ændring på folkeskoleområdet om udvidelse af undervisningspligten og forventes at medføre flere elever i frie grundskoler, som kommunerne skal betale bidrag for. Kommunen tilføres kr. fra 2010 og fremover.

7 6 Specielle bemærkninger Folkeskoler Skoler og elevtal pr. 5/ for skoleåret 2008/2009: Elevtal Klassetal, Særlige opgaver Klassetrin Eksklusiv særlige kl. Bakkeskolen 38 7 Heldagsskole klassetrin Bankagerskolen taleklasser klassetrin Brædstrup Skole specialklasser, klassetrin modtagelsesklasse Dagnæsskolen OBS-klasse klassetrin Overbygningsskole for Endelaveskolen Egebjergskolen klassetrin modtagelsesklasser, modersmålsundervisning Endelaveskolen klassetrin Gedved Skole klassetrin Hattingskolen klassetrin Hovedgård Skole specialklasser (0.-7. klassetrin) klassetrin Overbygningsskole for Søvind Skole Højvangskolen centerklasser klassetrin Langmarkskolen Modtagelsesklasse/ klassetrin hold OBS-klasse Alternativklasse 3 eliteidrætsklasser Lundskolen klassetrin Overbygningsskole Midtbyskolen specialklasser (0.-3. klassetrin) OBS-klasse for Hattingskolen klassetrin Nim Skole klassetrin Sdr. Vissing Skole klassetrin Overbygningsskole for Nim Skole Stensballeskolen klassetrin Søndermarkskolen Modtagelsesklasse/ hold OBS-klasse Alternativklasse klassetrin Overbygningsskole for Hattingskolen Søvind Skole klassetrin Torstedskolen læseklasser klassetrin Vestbyskolen specialklasser (3.-9. klassetrin) OBS-klasse Alternativklasse klassetrin Østbirk Skole specialklasser (0.-7. klassetrin) klassetrin

8 7 10. Klasse Centret I alt De decentrale enheders budgetter På lønområdet er der foretaget harmonisering og beregnet nye gennemsnitslønninger for lærere og pædagoger. Der er beregnet særlig gennemsnitsløn for overenskomstansatte O-93 lærere. Personalenormeringen til undervisningspersonale er beregnet på grundlag af ny timetildelingsmodel, som tager højde for indførelse af udvidet skoledag. Timetildeling for skoleåret 2008/2009 er beregnet på grundlag af elevtallet pr. 5. september I lønsummen for 2008 (skoleåret 2007/2008) er beregnet faktisk løn til ledere og gennemsnitsløn for lærere og børnehaveklasseledere. Lønsummen for 2009 (skoleåret 2008/2009) er justeret med ændringen i antal stillinger afledt af nyt timetal. Den anvendte gennemsnitsløn er på kr. beregnet ud fra gennemsnitsløn for 2008 tillagt 5,3 %. Der er foretaget harmonisering af vikarkontiene, således at alle skoler nu har et beløb til vikarudgifter med i budgettet, i stedet for at nogle skoler skulle havde et vikarbudget under fællesudgifter. Der er indarbejdet ny model for fordeling af timer til administrativt personale på skolerne. Der er også foretaget harmonisering på skolernes konti til øvrige driftsudgifter for så vidt angår de personale- og elevtalsrelaterede konti dog med enkelte undtagelser. Bygningskontiene, rengøring og forsikringer er fremskrevet uændret. Den tidligere anvendte pulje til leasing af IT-udstryr, som er udløbet i 2008, er anvendt til harmonisering af budgettet til IT. I forbindelse med øvrige driftsudgifter er der til hver skole forlods afsat et grundbeløb på kr. Resten beregnes ud fra nøgletal relateret til henholdsvis personale og elever. De personalerelaterede konti vedrører uddannelse, tjenestekørsel og andre personaleudgifter. Der er budgetteret med kr. pr. stilling, dog kr. pr. stilling for undervisningspersonale. De elevrelaterede konti vedrører inventar, undervisningsmidler, kontorartikler, porto, annoncer, telefon, møder, rejser og repræsentation, lejrskoler og hytteture, elevråd, forældresamarbejde og fremmede instruktører. Nøgletallet pr. elev i budget 2009 til de nævnte konti er kr. Vikarer. På lærerlønskontoen er indregnet timer til vikardækning. Ressourcen beregnes som en % -del af undervisningstiden. Procentsatsen er reduceret fra 4,43 % til 4,00 %. Alternativklasser. Horsens Kommune har 3 såkaldte Alternativklasser. Klassernes målgruppe er elever, som har brug for en mere praktisk tilgang til læring og er kørt træt i den almindelige skolegang. Tilbuddet omfatter 3 klasser med 12 elever i hver. Klasserne er som regel ikke fyldt op ved skoleårets start, men de bliver det i løbet af efteråret. For øjeblikket opleves et vist pres på disse klasser. Antallet af klasser reduceres til 2 pr. 1. august Praktisk medhjælp

9 8 Der er budgetteret med en normering til praktisk medhjælp svarende til 165 ugentlige timer. Kunstnerisk virksomhed Kontoen dækker teaterforestillinger og musikarrangementer for kommunens elever. Øget rummelighed i folkeskolen Undervisningsudvalget har et budget til at understøtte arbejdet med at skabe øget rummelighed i folkeskolen. Budgettet er skabt gennem finansiering indenfor området. Målet er at reducere udskillelsen af elever fra normalundervisningen og med henblik på det, er der etableret en videnscenterfunktion på Bakkeskolen og Ungdomsskolen vedrørende børn med AKT-problemer og på Højvangskolen vedrørende børn med generelle udviklingsforstyrrelser. De tre videncentre rådgiver og vejleder de øvrige skoler i forhold til området. Derudover anvendes budgettet til at etablere udvidede uddannelsestilbud for personalet både i normalområdet og specialområdet med det samme overordnede formål at reducere udskillelsen fra normalområdet. Det drejer sig for eksempel om uddannelse til læsevejleder, kurser i IT-rygsæk, AKT-kurser med videre. Budgettet er disponeret for skoleåret 08/09. Kostpolitik og madordninger Der blev i 2005 afsat en pulje til kostpolitik og motion på kr. pr. år frem til og med Puljen fordeles efter ansøgning til skoler, pasningsinstitutioner og foreninger. Betingelserne er eksperimenterende indsats. Puljen forvaltes af Børn og Ungeområdets Administrationsafdeling. Der blev afsat midler til analysearbejde og etableringsomkostninger vedrørende madordninger for skoler og institutioner også baseret på hidtidige erfaringer. Herudover skulle midlerne anvendes til bespisning. Der blev årligt afsat 1,5 mio. kr. til formålet. Begge beløb er udgået af budgettet fra og med Styrket vidensopbygning Der blev fra og med 2007 afsat en pulje til styrket vidensopbygning i folkeskolen. Puljen blev fremskrevet til kr. Undervisningsministeriet har afsat midler til medfinansiering af linjefagsuddannelser på blandt andet en række naturfag, uddannelse af matematikvejledere og diplomuddannelse til ledere. Ressourcen anvendes til den kommunale medfinansiering på disse uddannelser. Budgettet blev desuden i forbindelse med kommunesammenlægningen anvendt til Udviklingsprojektet Klog på egen praksis sammen med Evalueringsinstituttet EVA. Budgettet anvendes efter undervisningsudvalgets beslutning. Kontoen er reduceret til kr. i 2009 og ophører herefter. Ramme til vækst i elevtilgang i folkeskolen (Demografipuljen) Demografipuljen i budget 2008 og dermed budgetoplægget for 2009 og overslagsårene er beregnet på grundlag af befolkningsprognosen fra Den nye befolkningsprognose fra 2008 udløser et lidt mindre elevtal i På grundlag af befolkningsprognosen fra 2008 er det gennemsnitlige antal årselever til budget 2009 beregnet til elever mod elever i 2007-prognose, således at stigningen i elevtal reduceres fra 123 til 94 elever. På SFO-området reduceres stigningen fra 20 til 8. Dette medfører et mindre behov for demografipuljen i 2009, som er justeret ned med kr. (efter fradrag af 25 %). For budgetoverslagsårene medfører den nye prognose en nedjustering på kr. i 2010 og kr. i Inddragelsen af nye overslagsår 2012 er beregnet til kr. ligeledes med fradrag af 25 %.

10 9 Den foreslåede reduktion på 25% er efterfølgende tillagt kontoen igen med henholdsvis kr., kr., kr. og kr. i årene Ny struktur Sdr. Vissing. Der skal i forbindelse med Sdr. Vissing skole udarbejdes en ny struktur, der medfører besparelser på kr. i 2010 og kr. i 2011 og fremover. Fleksjobpulje Der afsættes under Børn og Unge i alt kr. i 2009 og kr. i 2010 og fremover til finansiering af nettolønudgiftertil oprettelse af 25 nye fleksjob på kommunale skoler og institutioner. Beløbene er i første omgang fordelt 50/50 mellem dagpasningsområdet og skoleområdet Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Horsnæsbo. Den selvejende institution Horsnæsbo modtager tilskud fra Horsens Kommune. Kolonien drives af en bestyrelse bestående af nuværende og tidligere lærere ved Horsens Kommunale Skolevæsen. Formålet er at drive koloni til ophold for elever fra folkeskolen i Horsens Kommune og i øvrigt at leje kolonien ud på bedst mulige betingelser. Skolerne fra Horsens får en reduceret pris i forhold til lejere uden tilknytning til Horsens Kommunale Skolevæsen. I sommerferien drives Horsnæsbo som feriekoloni. Tilskuddet er fra 2009 reduceret med kr. til kr Syge- og hjemmeundervisning Syge- og hjemmeundervisningen omfatter undervisning af børn indlagt på Kolding Sygehus, Skejby Sygehus (ganespalteafdelingen) samt Julemærkehjemmet og lignende i henhold til folkeskolelovens 23. Betalingsmodellen for afregning er baseret på det faktiske forbrug og opkræves kvartalsvis. Taksten for undervisningen følger principperne i Region Midtdanmarks rammeaftale for specialundervisning PPR PPR har via visitationsudvalget ansvaret for fordelingen af den samlede kommunale specialundervisning til skoler og specialklasser sammen med skolechefen og Børn og Ungeområdets direktør. PPR har ansvaret for udgifter og indtægter vedrørende skolepsykolog og skolepsykologens kontor, skolepsykologiske fællesordninger samt eventuelle køb af privat psykologiske konsulentydelser med videre i forbindelse med visitationsprocessen, jævnfør folkeskolelovens 12, stk. 2. Fra budget 2008 afsættes kr. til PPR-indsatsen på småbørnsområdet. Alle førskolebørn med særlige behov er nu berettigede til specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven, så de på lige fod med andre børn kan påbegynde skolegangen. I budget 2009 er der ifølge sparekataloget lagt en besparelse på kr. i PPR. Denne besparelse betyder, at etablering af småbørnsteamet, der skal gøre en

11 10 skærpet tidlig og forebyggende indsats overfor sårbare børn og for børn med stor risiko for udviklingsvanskeligheder, ikke bliver etableret Skolefritidsordninger Normering Antal pladser 2007/2008 Ugentlige løntimer Maksimal Budgetterede årsbørn/vippenormering Bakkeskolen Bankagerskolen Brædstrup Skole Dagnæsskolen Egebjergskolen Gedved Skole Hattingskolen Hovedgård Skole Højvangskolen Højvangskolen, Centerklasser Fælles TR, 37 Dagnæsskolen Langmarkskolen Lundskolen Midtbyskolen Nim Skole Sdr. Vissing Skole Stensballeskolen Søndermarkskolen Søvind Skole Torstedskolen Vestbyskolen Østbirk Skole I alt Den anførte normering og antallet af pladser er for skoleåret 2008/2009. Der er endnu ikke foretaget budgetændringer til dækning af normering og øvrig drift vedrørende SFO2.

12 11 Ud over ovenstående pladser er der indarbejdet pladser til førskolebørn på nedenstående skoler: Antal pladser Normering Ugentlige løntimer Bankagerskolen Dagnæsskolen Hattingskolen Højvangskolen Langmarkskolen Lundskolen Midtbyskolen Stensballeskolen Søndermarkskolen Torstedskolen Vestbyskolen I alt Efter behov oprettes der endvidere et antal pladser på skolerne til førskolebørn. Disse pladser finansieres af Dagtilbudsområdet. Specialskole SFO Budgettet til fritidstilbuddet på Lundagerskolen tager udgangspunkt det tidligere Vejle Amts budgetmodel. Fritidsordningen er et tilbud til alle skolens elever, og det er normeret til 77 børn og unge. Det forventes, at i alt 50 børn fra Horsens Kommune vil benytte fritidstilbuddet på Lundagerskolen. Heraf forventes 36 at være over 10 år (4. klasse og opefter). Indtægterne fra salg af pladser i Lundagerskolens fritidsordning til andre kommuner er beregnet på baggrund af den indgåede takstaftale mellem kommunerne i det tidligere Vejle Amt. Det forventes, at 18 børn fra andre kommuner vil benytte tilbuddet Befordring af elever i grundskolen Befordring af elever i grundskolen sker i henhold til folkeskolelovens 26, herunder befordring til og fra specialskoler og tilbud, som drives af Region Midtjylland. Befordring til Højvangsskolens Centerklasser har hidtil hørt under funktion , men fra og med 2008 vil den være placeret under denne funktion Specialundervisning i regionale tilbud Specialundervisning i regionale tilbud omfatter, at der én gang årligt skal udarbejdes en redegørelse til regionen for kommunens forventede forbrug af pladser ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i budgetåret og de efterfølgende 3 år. Landsdækkende tilbud: Det forventes, at i alt 8 børn vil modtage undervisning på Fredericiaskolen og Kildebjergets Kostskole i Landsdelsdækkende tilbud: Det forventes, at 1 barn vil modtage undervisning på Døvblindecentret i 2009.

13 Kommunale specialskoler Lundagerskolen er en specialskole for børn og unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder i alderen 6-16 år. Budgettet er beregnet ud fra det tidligere Vejle Amts budgetmodel med en forventet normering på i alt 98 elever. Det forventes, at 64 børn og unge fra Horsens Kommune vil modtage undervisning på Lundagerskolen i Indtægter fra salg af pladser til andre kommuner er beregnet på baggrund af den indgåede takstaftale mellem kommunerne i det tidligere Vejle Amt. Det forventes, at 30 børn og unge fra andre kommuner vil modtage undervisning på Lundagerskolen i Andre kommuners specialskoler: Horsens Kommune indgår i et forpligtende samarbejde med andre kommuner med henblik på at tilvejebringe de nødvendige tilbud indenfor specialundervisningsområdet, herunder forestå køb og salg pladser. Det forventes, at i alt 27 børn og unge fra Horsens Kommune modtager undervisning på andre kommuners specialskoler. Taksterne for undervisning på skolerne i det tidligere Vejle Amt fremgår af den indgåede takstaftale. For specialskolerne i øvrige kommuner er udgiften anslået (gennemsnit af taksten for tilsvarende skoler i henhold til takstkataloget), idet der ikke foreligger endelige takster i øjeblikket Kommunale bidrag til statslige og private skoler og kurser Det kommunale bidrag pr. elev udgør i kr. brutto ( kr. netto efter 5 % momsrefusion). Det fremskrevne budget tilført kr. fra demografikontoen vil med fremskrivning af taksten med samme procenter som budgetoplægget kunne dække betaling af bidrag til staten for elever i private skoler. Tilskuddet til skolefritidsordning er i 2008 brutto kr. Det fremskrevne budget tilført kr. fra demografikontoen vil med fremskrivning af taksten med samme procenter som budgetoplægget kunne dække betaling for 367 børn i skolefritidsordning på private skoler. De endelige bidragsbeløb fastsættes på finansloven for Efterskoler og ungdomskostskoler Kommunen skal yde et bidrag til staten for hver elev på efterskole og ungdomskostskole, der har hjemmehørende i kommunen. Bidraget pr. elev udgør kr. i Det fremskrevne budget tilført kr. fra demografikontoen vil med fremskrivning af taksten med samme procenter som budgetoplægget kunne dække betaling for 387 elever. Det endelige bidragsbeløb fastsættes på finansloven for Der ydes ligeledes tilskud til elever på specialefterskoler på kr. Tilskuddet udbetales direkte til efterskolerne i 2 rater, henholdsvis i september og januar. Der forventes at være 33 elever på specialefterskoler i 2009.

14 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Omlægningen af klubområdet vil først blive indarbejdet ved budgetomplaceringer i Ungdommens Uddannelsesvejledning Generelle bemærkninger Målgruppe Målgruppen for området er unge i alderen år i Horsens Kommune. Lovgrundlag Lovgrundlaget for Ungdommens Uddannelsesvejledning er: Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, jævnfør lov nr. 630 af 20/06/2008 Lov om erhvervsgrunduddannelser, jævnfør lov nr.1321 af 27/11/2007 Overordnede udvalgsmålsætninger I henhold til Udvalgsplan for Undervisningsudvalget er der følgende udviklingsmålsætninger vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning: Ungdommens Uddannelsesvejlednings vejledningsindsats skal ses som et led i at nå målene i Horsens Kommunes indsats om at få alle unge i gang med enten en uddannelse eller et job. UU skal i den forbindelse medvirke til at udarbejde helhedsprægede løsninger i samarbejde med alle relevante aktører omkring de unge i forhold til valg af uddannelse og erhverv. Som eksempel på mulige tiltag i forbindelse med Projekt Alle Unge i Gang (AUG) kan nævnes udvikling af screeningsværktøjer til brug i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionerne omkring fastholdelse. Herudover vil UU: i samarbejde med lærerteams på klassetrin, skoleledelse, SSP, PPR med flere iværksætte en tidlig vejledningsindsats af elever med særlige behov for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. etablere en mentorordning for frafaldstruede afgangselever i klasse for at sikre fastholdelse i uddannelse. iværksætte tiltag overfor klasselærerne i grundskolen. UU vil for eksempel iværksætte klasselærerskolen, hvor klasselærere i klasse i et 3-årigt forløb besøger samtlige lokale uddannelsesinstitutioner. iværksætte nye sammenhængende vejledningsaktiviteter for klasse. Det drejer sig blandt andet om introduktionskurser, brobygning, erhvervspraktik og særlige undervisnings- og vejledningsforløb. udbygge Projekt Job Swop som kvalitativ brobygning for lærere, vejledere og ledere fra grundskolen og ungdomsuddannelserne.

15 14 Overordnede forudsætninger Grundlaget for Ungdommens Uddannelsesvejlednings arbejde er lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, som Folketinget vedtog i 2003, og som pr. 1. august 2004 samlede al ungdomsvejledning i kommunale vejledningscentre. Ungdommens Uddannelsesvejledning er organiseret som et mellemkommunalt samarbejde, og Horsens Kommune har sammen med Hedensted Kommune dannet UU Horsens Hedensted. Hver kommune betaler et fastsat bidrag, der dækker ledelse, administration, udvikling, koordination og vejledning. Bidraget fastsættes i forhold til indbyggertal og et fælles serviceniveau for vejledningsydelserne jævnfør Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning mellem Hedensted og Horsens kommuner. Derudover er der mulighed for tilkøb efter fastlagt taxameter, for eksempel EGU og særlige vejledningsydelser. Specielle bemærkninger Ungdommens Uddannelsesvejledning Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv blev revideret i foråret 2008, hvilket medfører en række nye tiltag på området: Fremrykning af vejledningsindsatsen i grundskolen Lovændringen medfører en øget vejledningsindsats fra 6. klasse samt en øget anvendelse af bro-bygningsforløb i 9. og 10. klasse. Ændringerne træder i kraft pr. 1. august 2008, og Horsens Kommune tilføres via bloktilskuddet kr. i 2008 og kr. i 2009 til opgaven. Mentorordninger Lovændringen medfører endvidere indførelsen af en kommunal mentorordning for unge i 9. klasse ved overgangen til ungdomsuddannelserne. Opgaven træder ligeledes i kraft pr. 1. august 2008, og Horsens Kommune tilføres via bloktilskuddet kr. i 2008 og kr. i 2009 til opgaven. Opsøgende vejledning op til 25 år Ændringerne af loven omfatter også en øget forpligtelse til at opsøge unge under 25 år, som ikke har en uddannelse. Hidtil har kommunerne haft denne forpligtelse for unge op til det fyldte 19. år. Ændringen træder i kraft pr. 1. august 2008, og Horsens Kommune tilføres via bloktilskuddet kr. i 2008 og kr. i 2009 til opgaven. UU skal arrangere dialogmøder Den seneste ændring af lov om vejledning af uddannelse og erhverv blev vedtaget den 4. juni 2008 og indeholder blandt andet et krav om, at UU-centrene skal arrangere dialogmøder med repræsentanter fra alle ungdomsuddannelsesinstitutioner, grundskoler og udbydere af 10. klassesundervisning. Opgaven træder i kraft pr. 1. august 2008, og Horsens Kommune tilføres cirka kr. i 2008 og kr. i 2009 og fremover via bloktilskuddet. Budgetforlig 2009 I forbindelse med budgetforliget for 2009 blev det besluttet at foretage en generel reduktion på kr. af budgetrammen for UU-Horsens.

16 Erhvervsgrunduddannelser (EGU) Folketinget har vedtaget en række ændringer af lov om erhvervsgrunduddannelser (EGU). Ændringerne, der trådte i kraft pr. 1. august 2007, indeholder blandt andet en skærpelse af kommunernes pligt til at udbyde EGU. Skoleydelsen, som kommunen skal udbetale til EGU-elever, mens de er på skoleophold, fastsættes på de årlige finanslove. På finansloven for 2008 er skoleydelsen fastsat til 573 kr. for EGU-elever under 18 år og kr. for EGUelever, der er fyldt 18 år. Da EGU er omfattet af budgetgarantien, kompenseres Horsens Kommune samlet set for lovændringen via bloktilskuddet. En eventuel udvidelse af EGU med flere årselever vil ske i sammenhæng med Alle unge i gang. Ungdomsskolen Generelle bemærkninger Målgruppen Målgruppen for området er unge i alderen år, men den primære målgruppe er dog unge i alderen år. Den samlede elevmasse i Ungdomsskolens målgruppe er fortsat stigende. Således udgør elevmassen i 2008 i alt unge i aldersgruppen år, og der forventes en stigning på cirka 10 % i Tilgangen til Ungdomsskolens aktiviteter har i de senere år været markant stigende. På nuværende tidspunkt i sæsonen 2007/2008 er der indskrevet unge på Ungdomsskolen, hvilket er en stigning på 17,58 % i forhold til samme tidspunkt i sæsonen 2006/2007, hvor der var indskrevet unge. Ser man i forhold til sæsonen 2004/2005, hvor der var unge er stigningen på hele 76,79 %. Den øgede tilgang gør, at Ungdomsskolen ønsker at sætte fokus på den tildelte ramme, som ikke er elevtalsreguleret. Den øgede tilgang til Ungdomsskolens aktiviteter betyder reelt en serviceforringelse på området, da der ikke er tilført yderligere midler. Lovgrundlag Lovgrundlaget for Ungdomsskolen er: Ungdomsskoleloven, jævnfør lov nr. 997 af 08/10/2004 Overordnede udvalgsmålsætninger I henhold til Udvalgsplan for Undervisningsudvalget er der følgende udviklingsmålsætninger vedrørende Ungdomsskolen i Horsens Kommune: Horsens Ungdomsskoles formål er at give alle kommunens unge et alsidigt fritidstilbud med undervisnings- og klubaktiviteter og derved fremme læring, personlig

17 16 og social udvikling samt bæredygtige netværk blandt unge. Desuden skal Horsens Ungdomsskole varetage opgaver med dagundervisning for unge med særlige behov (Heltidsundervisning) og koordinerende / opsøgende virksomhed i SSP-regi. Gennem opsøgende arbejde, specialtilbud og alsidige fritidstilbud sikres, at alle unge i Horsens Kommune får mulighed for at udvikle deres potentialer, og gennem inddragelse af de unge i alle forhold styrkes deres initiativlyst og forståelse for de demokratiske processer. Ungdomsskolen har under overskriften Ungdomsskolen forum for læring, udvikling og samvær udarbejdet udviklingsmål, der er fælles for organisationen, samt udviklingsmål, der er specifikke for det enkelte område: Fælles udviklingsmål og indsatsområder Ledelse og kompetenceudvikling Det er målet, at Ungdomsskolen skal opfatte sig selv og betragtes som en organisation i dynamisk udvikling, hvor nye metoder og læringsformer udvikles og tages i brug. Lederens betydning for udvikling og gennemførelse af nye tiltag er blevet mere tydelig, og derfor skal lederfunktionen intensiveres på alle niveauer. Ledelsesopgaven er på den måde blevet dobbelt. For det første at skabe en central organisation med tydelige rammer for opgaveløsningen og for det andet at lede gennem ledere. Med den øgede portefølje i opgaveløsningen er kravet om kompetenceudvikling blevet mere tydelig. Det gælder alle medarbejdere på alle niveauer. En væsentlig del af ledelsesopgaven er derfor at sikre kompetenceudvikling på såvel ledelsesniveau som på medarbejderniveau. Medarbejderne skal have mulighed for at udvikle fælles basiskompetencer og fælles skolekultur. Ungeinvolvering De unges deltagelse i klubråd, ungdomsråd og andre organisationsformer skal prioriteres højt. De unge skal være med i alle processer i Ungdomsskolens liv og Ungdomsskolens medarbejdere og ledelse skal skabe rammer for denne demokratiske proces. Ungdomsskolen skal derfor arbejde videre med at skabe fleksible tilbud, der henvender sig alle grupper af unge. Ungdomsskolen skal være en katalysator i de unges liv men de unge skal gennem voksenkontakt, opfølgning og relevante tilbud ledes videre til et voksenliv, der stiller krav om selvstændighed og aktiv medleven. Ungdomsskolens rolle og placering i en samlet ungdomspolitik Overordnet set skal Ungdomsskolen betragtes og opfattes som en dynamisk organisation, der er i trit med samfundsudviklingen og de nye krav, dette stiller. Ungdomsskolen står over for nye store udfordringer, og derfor sættes der fokus på lederskab og den fortsatte udvikling af en fælles kultur, baseret på værdier og fælles mål. For Ungdomsskolen gælder, at begreber som motivation og engagement er nøgleord i forhold til værdisætningen. Desuden opfatter Ungdomsskolen sig som en central spiller i forhold til opgaveløsningen på ungeområdet og ønsker at indgå i forpligtende fælles

18 17 Udviklingsmål for enkelte områder i Ungdomsskolen Fritidsundervisning og klubaktiviteter: Den værdi- og dialogbaserede Ungdomsskole Dialogen er vigtig, og derfor må Ungdomsskolen arbejde på at udvikle nye dialogformer og fora, hvor dialogen kan finde sted dette gælder såvel de unge brugere som de mange medarbejdere i Ungdomsskolen. Kommunikationen med de unge foregår i dag på mange planer gennem opslag, brochurer, fliers, mails, websider og sms. Ungdomsskolen vil udvikle den digitale kommunikation med de unge, så de unge oplever en dialogbaseret, interaktiv tilgang til Ungdomsskolen. Ungdomsskolen i nye rammer Nye aktiviteter i nye rammer i Den grå Fabrik Med erhvervelsen af Den grå Fabrik har Ungdomsskolen fået en facade mod offentligheden. Ungdomsskolen ønsker at indrette en række centrale funktioner i bygningen, blandt andet opbygning af lydstudie, TV- og filmstudie, kreativt miljø og dansestudier. Desuden skal Ungdomsskolens aktiviteter fra Heltidsundervisningen på Allégade 4 flyttes til villaerne ved Den grå Fabrik. Ungemiljøer i de decentrale afdelinger Flere steder i kommunen har Ungdomsskolen fået nye muligheder for drift gennem erhvervelse af ny bygninger. Disse steder er under indretning til ungemiljøer med undervisning og klubaktiviteter. Udbygning og udvikling af Heltidsundervisningen I den kommende periode vil Heltidsundervisningen indgå i en samlet udviklingsplan for specialområdet, hvor ikke mindst samarbejdet med Folkeskolen gennem AKTteamet Mission Possible skal udbygges og forankres gennem videreudvikling af Videncentret i Ungdomsskolen. Desuden skal der arbejdes med at udvikle nye tilbud, ikke mindst til mellemgruppen af tweens. En særlig behandlingsenhed skal etableres i samarbejde med Bakkeskolen. Opbygning af nye enhed Tween Team i Ungdomsskolens Heltidsundervisning Ungdomsskolen har udarbejdet planer for oprettelse af en ny enhed i Heltidsundervisningen, rettet mod de årige, som har brug for særlig støtte i et undervisningstilbud. Opbygning af særligt behandlingstilbud i samarbejde med PPR, BFR og Bakkeskolen Ungdomsskolen har udarbejdet planer om oprettelse af et nyt behandlingstilbud til de elever i Heltidsundervisning, der har brug for dette.

19 18 Det forebyggende arbejde SSP Opbygning af ny struktur for Horsens Kommunes SSP-organisation Ungdomsskolen har det ledelsesmæssige ansvar for SSP i Horsens Kommune, og efter den store reform på politi og retsområdet har Ungdomsskolen udarbejdet et nyt forslag til organisation og struktur for SSP i Horsens Kommune. Dette forslag forventes igangsat, når der er truffet politisk beslutning herom. Udbygning af samarbejdet med politiet i de nye samarbejdsfora Politiet har intensiveret det præventive arbejde med en særlig sektion til opgaven. Dette stiller større krav til den kommunale indsats, og derfor ønsker Ungdomsskolen at udbygge Street Team, således at denne enhed i højere grad kan matche opgaveløsningen. Denne udbygning kan kun ske gennem tilførsel af midler. Udarbejde ny virksomhedsplan for området SSP i Horsens Kommune skal have udarbejdet en ny virksomhedsplan, der ikke mindst beskriver det forebyggende arbejde i nye samarbejdsrelationer. Udbygning af vejledningsdelen gennem øget samarbejde med BFR og Ungecentret SSP i Horsens Kommune har i 2007 oprettet en særlig vejledningsbutik, hvor forældre og unge kan få anonym rådgivning. Dette arbejde ønskes udbygget med en form for døgnbemanding, hvor der kan ydes akut hjælp til unge i krise. Dette skal ske i samarbejde med BFR og Ungecentret. Overordnede budgetforudsætninger Der er følgende udviklingstendenser på Ungdomsskolens område: Ungdomsskolen deltager i det tværkommunale samarbejde om et fælles beredskab rettet mod utilpassede eller vilde unge med store sociale og personlige problemer, blandt andet gennem samarbejde mellem Ungecentret og Street Team, blandt andet gennem rådgivningsbutikken Time Out.. Ungdomsskolen arbejder på at få oprettet et opsøgende team af klubmedarbejdere for at komme i kontakt med de unge, der ikke på eget initiativ finder vej til klubberne. Ungdomsskolen fastholder den opsøgende virksomhed og kontakt gennem Ungdomsskolens Street Team. Ungdomsskolen ønsker at styrke den lokale indsats i nærmiljøet gennem en prioritering af skolernes SSP-indsats. Ungdomsskolen arbejder målrettet på at styrke de unges demokratiske dannelse og muligheder for indflydelse og selvaktivering, blandt andet gennem et tæt samarbejde med Børne- og Ungdomsrådet. Ungdomsskolen er involveret i samarbejdsprojekter og kursusforløb med VIA, Horsens Handelsskole, Amtsspecialcenter Horsens, Horsens Sprogcenter, Erhvervsgrunduddannelsen i Horsens, Center for socialt udsatte og Jobcenter Horsens.

20 19 Ungdomsskolen har i 2007 fået basis i Den Grå Fabrik i Falstergade 24 i Horsens. Samtidig har Midtbyafdelingens klub fået nye lokaler i Vestbyens Beboerhus, Vestergade 7 i Horsens. I Brædstrup har Ungdomsskolen fået egne lokaler på Skolegade 9, hvor en nødvendig ombygning afventer frigørelse af midler. Specielle bemærkninger Ungdomsskolevirksomhed Ungdomsskolens tilbud Ungdomsskolen i Horsens Kommune har følgende tilbud: Almen undervisning Prøveforberedende undervisning Specialundervisning SSP Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold (studieklassen) Knallertundervisning Erhvervsmæssige introduktionskurser i samarbejde med VIA Heltidsundervisning Rekvireret undervisning Samarbejde med Voksenservice om revalideringsforløb og aktiveringsforløb Fritidsvirksomhed Ungdomsklubber Lejrskoler/ekskursioner Weekendarrangementer med mere Opsøgende team med kontraktfunktion til utilpassede unge Street Team Afdelinger med fritidsundervisning og klubaktiviteter De 11 afdelinger med fritidsundervisning har åbent 30 uger om året. Alle hverdage fra kl samt enkelte weekender og ferieaktiviteter. Fritidsundervisning og klubaktiviteter har i 2009 et budget på kr. I dette beløb indgår ledelse og administration samt en række andre fællesudgifter for den samlede ungdomsskoledrift. Budgetforlig 2009 Ved budgetforliget for 2009 blev det besluttet at reducere Ungdomskolens fritidsundervisning og klubaktiviteter med i alt kr. Ungdomsskolens Specialtilbud Heltidsundervisningen 5 afdelinger (Miniskolen, Ungdomsklasserne, Værkstedsskolen, Ny Start og Aktivklassen) er nu samlet i Ungdomsskolens Specialtilbud, som har åbent 40 uger om året. Hertil henvises unge med problemer/særlige behov via en central visitering. I 2008 blev Heltidsundervisningen tilført en bevilling på kr., svarende til en øget normering på 3 elever, hvilket betyder at den samlede kapacitet nu er på 38 elevpladser.

21 20 I skoleåret 2007/2008 havde Heltidsundervisningen 52 tilmeldte elever. I 2009 er der budgetteret med samme elevtilgang som 2008, hvilket svarer til budget på kr. I 2007 oprettede Ungdomsskolen et AKT-team, Mission Possible, rettet mod Folkeskolens ældste klasser. Denne opgave videreføres i 2009 og 2010 med midler fra Folkeskolens Rummelighedspulje. Den kommunale Tandpleje Generelle bemærkninger Målgruppe Kommunen skal tilbyde vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge i alderen 0-17 år. Pr. 1. januar 2008 var der børn og unge i alderen 0-17 år i Horsens Kommune, og der forventes ifølge befolkningsprognosen en stigning på cirka 2 % i Kommunen skal desuden pr. 1. januar 2007 tilbyde et specialiseret tandplejetilbud til børn og voksne, der på grund af sindslidelse eller psykisk udviklingshæmning ikke kan benytte det almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, sygesikringstandplejen eller omsorgstandplejen. Tilbuddet omfatter i øjeblikket cirka 93 brugere. Lovgrundlag Lovgrundlaget for den kommunale tandpleje er: Sundhedsloven, jævnfør lov nr. 546 af 24. juni 2005 Overordnede udvalgsmålsætninger I henhold til Udvalgsplan for Undervisningsudvalget arbejder den kommunale tandpleje med følgende 6 overordnede udvalgsmålsætninger: Forbedring af tandsundheden for børn og unge i Horsens Kommune På baggrund af tandsundhedsdata for hele Horsens Kommune arbejder Tandplejen med det overordnede mål, at tandsundheden i Horsens Kommune i 2011 er bedre end landsgennemsnittet på alle årgange. Der er geografiske forskelle i tandsundheden, hvorfor indsatsen tilrettelægges forskelligt på den enkelte klinik afhængigt af udgangspunktet. Udbredelse af teamtandplejen I løbet af foråret 2008 er det målet, at teamtandplejen er fuldt udbygget. Klinikken på Gedved Skole bliver udvidet og samtidig nedlægges klinikkerne i Østbirk, Hovedgård og Søvind. Ved sammenlægningen bliver det muligt at rationalisere driften samt at ændre personalesammensætningen svarende til færre tandlægetimer og flere tandplejertimer og derved spare lønmidler. Nyt fælles IT-system og elektronisk patientjournal Det fælles IT-system er en forudsætning for, at Tandplejen på sikker vis kan opdatere patientdata. Samtidig giver systemet mulighed for bedre

22 21 borgerservice, da for eksempel tider kan gives fra alle klinikker ikke bare til egen til klinik, men til alle kommunens klinikker. Den elektroniske patientjournal indføres i hele Horsens Kommune, og papirjournalerne udfases. Dette giver ligeledes mulighed for bedre patientservice, da journalerne kan ses på alle klinikker og ikke kun hjemklinikken. Endelig er et fælles digitalt røntgensystem en forudsætning for at kunne udveksle og se patienternes røntgenbilleder sammen med journalen. Kapacitetsudfordringer Tandplejen er i 2008 fremkommet med et forslag til fremtidig fordeling af patienter mellem klinikkerne samt de investeringer, som dette vil medføre. Den nuværende fordeling medfører kapacitetsproblemer på Langmark og Borgmesterbakken, der fysisk ikke kan rumme det på nuværende tidspunkt høje antal patienter. Presset er øget yderligere siden kommunesammenlægningen på grund af centralisering af Omsorgstandplejen og etablering af Specialtandplejen samt harmonisering af tandreguleringsordningen på Borgmesterbakken. Der bruges derfor uforholdsmæssig megen tid på planlægning, hvilket blandt andet forringer effektiviteten. Afvikling af venteliste på tandreguleringsområdet I 2009 er der også givet en ekstrabevilling til afvikling af ventelisten på tandreguleringsbehandlinger. Specialtandplejens indsats udviklingsområder 2009 Specialtandplejen vil frem til 2010 arbejde med udbygning og udvikling af det specialiserede tilbud. Tilslutningsprocenten til Specialtandplejen lå i 2006 på cirka 27 %, mens målet i 2009 er, at den skal ligge på 66 %. Specialtandplejen vil udvikle og udbygge et tilbud om opsøgende forebyggende tandpleje på institutioner og bosteder med videre i Specialtandplejen vil i samarbejde med de øvrige kommuner i Region Midtjylland og den Regional Specialtandpleje udvikle og udbygge kvalitetssikring og vidensopsamling på området. Overordnede forudsætninger Børne- og ungdomstandplejens struktur Tandplejetilbuddet er organiseret på 5 klinikker, 3 distriktsklinikker i Horsens By og 1 henholdsvis i Brædstrup og Gedved. Desuden råder den kommunale tandpleje over 2 mobile tandklinikker. Mobilklinikkerne modtager børn fra klasse på de skoler, der ikke har egen klinik, til forebyggende tandpleje og tandundersøgelser. Egentlig tandbehandling foregår på distriktsklinikkerne. Forældrene sørger selv for transport af deres børn til distriktsklinikkerne. I forbindelse med distriktsklinikkerne i Brædstrup og Gedved transporteres skolebørn til klinikken ved hjælp af en kørselsordning finansieret af Tandplejen.

23 22 Der er en central tandreguleringsklinik på Borgmesterbakken 26 i Horsens samt en mindre tandreguleringsenhed på distriktsklinikken i Brædstrup. Tandplejens 5 klinikker behandler børn og unge ud fra følgende skoledistrikter: Klinik Borgmesterbakken Bankager Langmark Brædstrup Gedved Skoledistrikt Midtby, Hulvej, Sct. Ib, Vestby, Lund, Egebjerg, Søndermark og Hatting Bankager, Dagnæs, Højvang, Torsted og Endelave Langmark og Stensballe Brædstrup, Sdr. Vissing og Nim Gedved, Hovedgård, Østbirk og Søvind Specialtandplejens struktur Der er krav om specialindrettede klinikker og venteværelser, som tager højde for såvel funktionsnedsættelse som patienternes specielle behov og adfærd. I Horsens Kommune er specialtandplejeklinikken etableret sammen med omsorgstandplejeklinikken på Borgmesterbakken 26. Klinikken er i løbet af 2007 tilpasset specialtandplejens krav. Frit valg mellem kommunal og privat tandpleje Siden den 1. januar 2004 har alle brugere haft frit valg mellem kommunale tandplejer på tværs af kommunegrænser og privat praksis. Ved valg af privat praksis er der brugerbetaling på 35 % for de 0-15-årige. I aldersgruppen 0-15 år har 0,3 % valgt at modtage tilbuddet i privat praksis. Af de årige har 14,5 % valgt at modtage tilbuddet om privat praksis. Specielle bemærkninger Den kommunale tandpleje Børne- og ungdomstandplejens tilbud Tandplejen har indført teamtandpleje på alle klinikker. Hvert team består af 1 tandlæge, 0,5 tandplejer og 2,3 klinikassistent. Et team varetager tandplejetilbuddet for cirka børn. Arbejdet tilrettelægges således, at opgaverne løses på det mindst specialiserede niveau af hensyn til effektiviteten. Kommunen skal i henhold til Sundhedsloven 127 tilbyde vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge i alderen 0-17 år. I Horsens Kommune tilbydes 0-1-årige forebyggelse og behandling efter behov. Fra 1 år til det fyldte 18. år er der tilbud om regelmæssig undersøgelse, forebyggelse og behandling. Børn med særligt behov indkaldes til tandeftersyn med korte intervaller (3-6 måneder), mens børn med ringe risiko for sygdomsudvikling indkaldes til tandeftersyn med 18 måneders interval. Budgetforlig 2009 I forbindelse med budgetforliget for 2009 blev det besluttet at reducere den kommunale tandplejes budgetramme med i alt kr. Reduktionen vil påvirke Børne- og Ungdomstandplejen med kr. og Specialtandplejen med kr. Samtidig blev det besluttet at oprette en demografipulje på kr. på tandplejeområdet.