DET KONGELIGE DANSKE MUSIK- KONSERVATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG )

Transkript

1 Til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Dokumenttype Rapport Dato April 2013 DET KONGELIGE DANSKE MUSIK- KONSERVATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG )

2 INDHOLD 1. Indledning Baggrund og formål Metode og datagrundlag 3 2. Resultater af dimittendundersøgelsen Karakteristik af dimittenderne Dimittendernes arbejde siden de dimitterede Dimittendernes arbejde det seneste år Dimittendernes kvalifikationer Musiker/sanger Almen musiklærer/musikpædagogik Orkesterdirigent/musikleder/kordirigent Komponist Tonemester Dimittendernes ønsker til fremtidig beskæftigelsessituation Dimittendernes erfaring med og ønsker til efter- og videreuddannelse Dimittendernes ønsker til alumnenetværk 27 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 3 1. INDLEDNING Rambøll Management Consulting (Rambøll) har på vegne af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium gennemført en undersøgelse blandt konservatoriets dimittender fra årgangene Undersøgelsen er gennemført i perioden september 2012 til marts Resultaterne af undersøgelsen præsenteres i nærværende rapport. 1.1 Baggrund og formål Formålet med undersøgelsen er overordnet set at belyse, hvad der kendetegner beskæftigelsessituation og uddannelsesmæssige kvalifikationer for dimittender fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Mere specifikt har undersøgelsen eksempelvis sat fokus på dimittendernes arbejdsområder og ønsker hertil, kvalifikationer opnået gennem uddannelsen, sammenhængen mellem kvalifikationer og behovet på arbejdsmarkedet, (behovet for) efter- og videreuddannelse samt ønsker til et alumnenetværk. 1.2 Metode og datagrundlag Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og tre øvrige musikkonservatorier 1. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en totalundersøgelse blandt samtlige dimittender fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, som er dimitteret i årene Til brug for undersøgelsen er der udarbejdet et spørgeskema, hvor hovedparten af spørgsmålene er ens for dimittenderne på tværs af de fire musikkonservatorier, mens udvalgte spørgsmål (om dimittendernes kvalifikationer) er målrettet dimittender fra det enkelte musikkonservatorium. I relation til sidstnævnte har Det Kongelige Danske Musikkonservatorium inddelt konservatoriets uddannelser i fem grupper, og med afsæt heri er der udarbejdet svarkategorier til de spørgsmål, der omhandler dimittendernes kvalifikationer, som er relevante for dimittenderne i den enkelte gruppe. Sidstnævnte gælder tabeller i afsnit 2.4. Det skal bemærkes, at når populationen i undersøgelsen brydes op på de fem grupper, bliver der tale om ganske små populationer. Dette bør holdes for øje ved læsning af resultater af disse dele af rapporten. Det skal understreges, at undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvorfor resultaterne af undersøgelsen udelukkende er baseret på dimittendernes egne vurderinger af og holdninger til undersøgelsens temaer. Endelig skal det nævnes, at nærværende rapport har deskriptiv karakter. Dette betyder, at rapporten alene består af kommenterede tabeller (for de lukkede spørgsmål i spørgeskemaet) og tekstbokse, som sammenfatter udvalgte pointer fra de åbne, mere kvalitative besvarelser i spørgeskemaet. Det skal understreges, at tekstboksene således ikke giver et fuldstændigt og repræsentativt billede af respondenternes besvarelser, men derimod består af eksempler herpå. Rapporten indeholder ikke egentlige analyser og konklusioner. Fremgangsmåde og svarprocent Kontaktoplysninger på relevante respondenter er indsamlet via Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Respondenterne har herefter modtaget et brev med link til det elektroniske spørgeskema. Inden udsendelse af spørgeskemaet er dette pilottestet på et udvalg af respondenter. Dataindsamlingen er foregået i en periode på tre uger (14. januar 2013 til 4. februar 2013). Svarprocenten for spørgeskemaundersøgelsen blandt dimittender på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er 57 pct. (svarende til 190 ud af i alt 334 respondenter). 1 Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole (tidligere Det fynske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium), Det Jyske Musikkonservatorium (tidligere Nordjysk Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium) samt Rytmisk Musikkonservatorium.

4 4 2. RESULTATER AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Nærværende kapitel indledes med en karakteristik af dimittenderne i undersøgelsen. Derefter følger to afsnit, der præsenterer en række forhold vedrørende henholdsvis dimittendernes arbejde siden de dimitterede og dimittendernes arbejde det seneste år. Vigtigt at bemærke i denne forbindelse er, at respondenterne er inddelt i to grupper; en gruppe af respondenter, der er dimitteret fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium for minimum et år siden og en gruppe af respondenter, der er dimitteret inden for det seneste år (ift. undersøgelsestidspunktet). Begge grupper af respondenter er blevet bedt om at besvare spørgsmål vedrørende deres arbejde det seneste år, mens kun førstnævnte gruppe ligeledes har besvaret spørgsmål vedrørende deres arbejde, siden de dimitterede. Således har den gruppe af respondenter, der er dimitteret for minimum et år siden, besvaret spørgsmål vedrørende både deres arbejde siden de dimitterede og det seneste år. Efter afsnit om dimittendernes arbejde følger et afsnit, der præsenterer dimittendernes kvalifikationer for hver af de fem grupper, som konservatoriets uddannelser er grupperet i (jf. afsnit 1.2). Dernæst følger to afsnit, der præsenterer resultater af undersøgelsen i relation til dimittendernes ønsker til fremtidig beskæftigelsessituation og dimittendernes erfaring med og ønsker til efter- og videreuddannelse. Rapporten rundes af med et afsnit, der præsenterer dimittenders ønsker til alumnenetværk. 2.1 Karakteristik af dimittenderne Nærværende afsnit giver en karakteristik af respondenterne fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i forhold til køn, nationalitet, uddannelsesniveau, og hvordan de fordeler sig på musikkonservatoriets fem grupper af uddannelser. Tabel 1. Dimittender fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fordelt på køn (n=190) Respondenter Procent Kvinde pct. Mand pct. I alt pct. Ovenstående tabel viser, at 52 pct. af respondenterne er kvinder, mens 48 pct. af respondenterne er mænd.

5 5 Tabel 2. Dimittender fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fordelt på nationalitet (n=190) 2 Danmark ,4 pct. Norge 14 7,4 pct. Sverige 12 6,3 pct. Finland 3 1,6 pct. Island 1 0,5 pct. Storbritannien 3 0,6 pct. Holland 1 0,5 pct. Tyskland 4 2,1 pct. Spanien 1 0,5 pct. Grækenland 1 0,5 pct. Rusland 3 1,6 pct. Estland 1 0,5 pct. Litauen 1 0,5 pct. Polen 1 0,5 pct. Ukraine 1 0,5 pct. Amerika 2 1,1 pct. Canada 1 0,5 pct. Mexico 1 0,5 pct. Korea 1 0,5 pct. Japan 2 1,1 pct. Taiwan 1 0,5 pct. Uoplyst 24 12,6 pct. I alt pct. 58,4 pct. af respondenterne kommer fra Danmark. 15,8 pct. af respondenterne kommer fra de øvrige nordiske lande. Nationaliteten for 12,6 pct. af respondenterne er uoplyst. Tabel 3. Dimittender fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fordelt på region (n=126) Respondenter Procent Region Hovedstaden pct. Region Sjælland 3 2 pct. Region Syddanmark 2 2 pct. Region Midtjylland 4 4 pct. Region Nordjylland 1 1 pct. I alt pct. Af de respondenter, der er bosat i Danmark, er 92 pct. bosat i Region Hovedstaden, og 4 pct. i Region Midtjylland. Tabel 4. Dimittender fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fordelt på uddannelsesniveau (n=190) Respondenter Procent Bachelor pct. Kandidat pct. Solist pct. I alt pct. 57 pct. af respondenterne har afsluttet deres uddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med kandidatuddannelse, mens 12 pct. har gennemført en bacheloruddannelse og 32 pct. en solistuddannelse. 2 Grundet det begrænsede antal respondenter i flere af kategorierne, fremstår andelene her med en decimal med det formål at skabe et mere præcist billede af, hvordan respondenterne fordeler sig i forhold til nationalitet.

6 6 Tabel 5. Dimittender fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fordelt på uddannelse (n=190) 3 BA Instrumentalist/Sanger 18 9,5% BA Kirkemusiker 1 0,5% BA Komponist 1 0,5% BA Musikpædagogik 2 1,1% KA Accordeon 4 2,1% KA Blokfløjte 2 1,1% KA Guitar 2 1,1% KA Kirkemusiker 10 5,3% KA Klaver 8 4,2% KA Komposition 5 2,6% KA Musikledelse 3 1,6% KA Musikpædagogik 4 2,1% KA Musikpædagogik tofagslinje 3 1,6% KA Orkesterinstrument 26 13,7% KA Orkesterinstrument m. pædagogik 7 3,7% KA Sanger 12 6,3% KA Sanger m. pædagogik 9 4,7% KA Tidlig musik 6 3,2% KA Tonemester 4 2,1% Master i Elitepæd 3 1,6% OA 12 6,3% Solist 48 25,3% I alt ,0 pct. Tabellen ovenfor viser, at 25,3 pct. gennemført en uddannelse som solist, 13,7 pct. har gennemført en uddannelse i KA Orkesterinstrument, mens 9,5 pct. af respondenterne har gennemført en uddannelse som BA Instrumentalist/sanger. 3 Grundet det begrænsede antal respondenter i flere af kategorierne, fremstår andelene her med en decimal med det formål at skabe et mere præcist billede af, hvordan respondenterne fordeler sig i forhold til uddannelse.

7 7 Tabel 6. Dimittender fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fordelt på hovedfag (n=190) 4 Accordeon 6 3,2 pct. AM 4 2,1 pct. Barokcello 1 0,5 pct. Basun, tenor- 1 0,5 pct. Blokfløjte 3 1,6 pct. Bratsch 4 2,1 pct. Cello 7 3,7 pct. Cembalo 2 1,1 pct. Euphonium 1 0,5 pct. Fløjte 8 4,2 pct. Guitar 3 1,6 pct. Hammerklaver 1 0,5 pct. Horn 1 0,5 pct. Klarinet 3 1,6 pct. Klaver 21 11,1 pct. Klaver, spec.klasse 1 0,5 pct. Komposition 13 6,8 pct. Kontrabas 2 1,1 pct. Kordirektion 1 0,5 pct. Lut 1 0,5 pct. Musikledelse 3 1,6 pct. Musikpædagogik 5 2,6 pct. Naturhorn 1 0,5 pct. Obo 3 1,6 pct. Orgel 13 6,8 pct. Orkesterdirektion 4 2,1 pct. Sang 42 22,1 pct. Sangpædagogik 3 1,6 pct. Saxofon 2 1,1 pct. Slagtøj 8 4,2 pct. Tonemester 4 2,1 pct. Trompet 4 2,1 pct. Tuba 2 1,1 pct. Viola da Gamba 1 0,5 pct. Violin 11 5,8 pct. I alt ,0 pct. Ovenstående tabel viser, at 22,1 pct. af respondenterne har sang som hovedfag. Videre fremgår det, at 11,1 pct. har klaver som hovedfag, mens 6,8 pct. har komposition eller orgel som hovedfag. Som det fremgår af afsnit 1.2 har Det Kongelige Danske Musikkonservatorium inddelt konservatoriets uddannelser i fem grupper. Tabellen nedenfor viser, hvordan respondenterne fordeler sig på disse grupper af uddannelser. 4 Grundet det begrænsede antal respondenter i flere af kategorierne, fremstår andelene her med en decimal med det formål at skabe et mere præcist billede af, hvordan respondenterne fordeler sig i forhold til hovedfag.

8 8 Tabel 7. Dimittender fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fordelt på musikkonservatoriets fem grupper af uddannelser (n=190) Respondenter Procent Musiker/sanger pct. Almen musiklærer/musikpædagogik 12 6 pct. Orkesterdirigent/musikleder/kordirigent 8 4 pct. Komponist 13 7 pct. Tonemester 4 2 pct. I alt pct. 81 pct. af respondenterne har gennemført en uddannelse inden for gruppen musiker/sanger. 6 pct. har gennemført en uddannelse inden for gruppen almen musiklærer/musikpædagogik, 7 pct. en uddannelse inden for gruppen komponist, 4 pct. en uddannelse inden for gruppen orkesterdirigent/musikleder/kordirigent, og 2 pct. en uddannelse inden for gruppen tonemester. Følgende to tabeller angår det videre uddannelsesforløb for de respondenter, der efter endt bacheloruddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ikke er fortsat på en kandidatuddannelse på et af de fire danske musikkonservatorier. Disse respondenter er blevet bedt om at forholde sig til, om de har gennemført en uddannelse, siden de afsluttede deres bacheloruddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Respondenternes besvarelser fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 8. Har du gennemført en uddannelse, siden du afsluttede din bacheloruddannelse på konservatoriet? (Sæt mindst ét kryds) (n=22) Ja, en kandidatuddannelse på et konservatorium i udlandet 4 18 pct. Ja, en solistuddannelse på et konservatorium i udlandet 0 0 pct. Ja, en lang videregående uddannelse i Danmark (ikke konservatorieuddannelse) 1 5 pct. Ja, en mellemlang videregående uddannelse i Danmark 1 5 pct. Ja, en lang videregående uddannelse i udlandet (ikke konservatorieuddannelse) 0 0 pct. Ja, en mellemlang videregående uddannelse i udlandet 1 5 pct. Ja, anden uddannelse i Danmark eller udlandet. Angiv hvilken: 2 9 pct. Nej pct. I alt pct. *Procenterne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. 59 pct. af de respondenter, der ikke er fortsat på en kandidatuddannelse på et af de fire danske konservatorier, angiver, at de ikke har gennemført en anden uddannelse efter at have afsluttet deres bacheloruddannelse. 18 pct. af respondenterne angiver, at de har gennemført en kandidatuddannelse på et konservatorium i udlandet, og 9 pct. at de har gennemført en anden uddannelse i Danmark eller udlandet. I forlængelse af ovenstående er de respondenter, der ikke har gennemført en uddannelse, siden de afsluttede deres bacheloruddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, blevet bedt om at angive, om de på undersøgelsestidspunktet er i gang med en uddannelse. Besvarelserne fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 9. Er du på nuværende tidspunkt i gang med en uddannelse? (Sæt ét kryds) (n=22) Ja, angiv hvilken: pct. Nej 9 41 pct. I alt pct. Tabellen viser, at 59 pct. af de respondenter, der ikke er fortsat på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium efter at have afsluttet en bacheloruddannelse, er i gang med en uddannelse. Respondenterne har haft mulighed for at uddybe dette i den åbne svarkategori. Denne viser, at der typisk er tale om enten en kandidat- eller bacheloruddannelse, og typisk i form af en specialisering i udlandet inden for det musiske felt eller i form af en samfundsvidenskabelig uddannelse.

9 9 Derudover angiver 41 pct. af respondenterne, at de på undersøgelsestidspunktet ikke er i gang med en uddannelse. 2.2 Dimittendernes arbejde siden de dimitterede Følgende afsnit omhandler det uddannelsesrelevante, lønnede arbejde, som dimittender fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har haft, siden de dimitterede. Begrebet lønnet arbejdet dækker alle former for arbejde, som respondenten har modtaget betaling for, uanset varighed og type af ansættelsesforhold. Først er respondenterne blevet bedt om at angive, hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt tre måneders varighed de har haft, siden de dimitterede fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Tabel 10. Hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt tre måneders varighed har du haft, siden du dimitterede? (Sæt ét kryds) (n=190) pct pct pct pct pct pct pct. Mere end pct. I alt pct. Ovenstående tabel viser således, at 22 pct. af respondenterne har haft mellem 2-10 uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt tre måneders varighed, siden de dimitterede, mens 20 pct. angiver, at de har haft mellem job, og 14 pct. at de har haft mere end 100 uddannelsesrelevante, lønnede job. 10 pct. af respondenterne angiver, at de ingen uddannelsesrelevante job af maksimalt tre måneders varighed har haft, siden de er blevet færdige med deres uddannelser på det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Respondenterne er ligeledes blevet bedt om at forholde sig til, hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af mere end tre måneders varighed har de haft, siden de dimitterede. Tabel 11. Hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af mere end tre måneders varighed har du haft, siden du dimitterede? (Sæt ét kryds) (n=190) pct pct pct pct pct pct. Mere end pct. I alt pct. Således angiver 52 pct. af respondenterne at have haft mellem 2-5 uddannelsesrelevante job af mere end tre måneders varighed, mens 24 pct. af respondenterne angiver at have haft et enkelt job af en sådan karakter. Der er 14 pct. af respondenterne, der angiver, at de ikke har haft noget uddannelsesrelevant job af mere end tre måneders varighed, siden de dimitterede. De respondenter, der angiver at have haft minimum et uddannelsesrelevant arbejde, siden de dimitterede (uanset jobbets varighed), er blevet bedt om at tage stilling til, hvilke områder de har haft arbejde inden for.

10 10 Tabel 12. Inden for hvilke områder har du haft uddannelsesrelevant, lønnet arbejde, siden du dimitterede? (Sæt gerne flere krydser) (n=186) Skabende kunstner Komponist pct. Sangskriver 6 3 pct. Andet, angiv hvad: 17 9 pct. Udøvende musiker/sanger Musiker i orkester/ensemble/band pct. Sanger, solist pct. Sanger, korist pct. Kirkemusiker pct. Andet, angiv hvad: pct. Musikunderviser Musikskole pct. Musikalsk Grundkursus (MGK) pct. Musikkonservatorium pct. Underviser på højskole, musikskole, folkeskole, daghøjskole, efterskole m.v pct. Kurser, folkeoplysning mv pct. Instruktør for kor, band, orkester, garde osv pct. Andet, angiv hvad: pct. Musikbranchen generelt Management, marketing og kommunikation 11 6 pct. Tonemester/lydtekniker 5 3 pct. Producer/producent 15 8 pct. Administration 14 8 pct. Andet, angiv hvad: 10 5 pct. Ledelse Leder på musikskole/mgk 4 2 pct. Leder af kor, orkester, ensemble, band osv pct. Projektleder pct. Andet, angiv hvad: 5 3 pct. I alt pct. *Procenterne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar Tabellen viser, at en større andel af respondenterne har haft arbejde som falder inden for kategorien udøvende musiker/sanger i form af musiker i orkester/ensemble/band (54 pct.), solist (31 pct.), kirkemusiker (27 pct.) eller korist (22 pct.). 18 pct. af respondenterne har angivet svarmuligheden "andet", hvilket respondenterne typisk uddyber med et arbejde som instrumental solist i flere tilfælde inden for kammermusik. En del af respondenterne har haft arbejde som falder inden for kategorien musikunderviser. 37 pct. af respondenterne angiver at have arbejdet som underviser på en musikskole, mens mellem pct. angiver at have arbejdet som underviser på Musikalsk Grundkursus (MGK), et musikkonservatorium, kurser og folkeoplysning mv. eller som instruktør for kor, band, orkester, garde osv. 22 pct. af respondenterne har i forbindelse med deres arbejde som musikunderviser angivet kategorien "andet", der for størstedelen af respondenterne dækker over forskellige former for privatundervisning eller undervisning i forbindelse med kirkelige musikskoler. En mindre andel af respondenterne angiver at have haft arbejde, der falder inden for kategorien skabende kunstner. 16 pct. har således arbejdet som komponist, mens 9 pct. angiver svarmuligheden "andet", der eksempelvis uddybes med at arbejde som arrangør. En mindre del har ligeledes haft arbejde, der falder inden for kategorierne musikbranchen generelt og ledelse. Inden for ledelse angiver 15 pct. af respondenterne, at de har haft arbejde som leder af kor, orkester, ensemble, band osv., mens 10 pct. har haft arbejde som projektleder. I forhold til musikbranchen generelt har 8 pct. arbejdet som producer/producent, og ligeledes 8 pct. har arbejdet med administration. I forlængelse af ovenstående er de respondenter, som angiver at have haft minimum et uddannelsesrelevant arbejde, siden de dimitterede, blevet bedt om angive, hvordan sammenhængen har været mellem deres uddannelse og deres lønnede arbejde (også lønnet arbejde der ikke er uddannelsesrelevant) i forhold til om arbejdet har ligget inden for eller uden for uddannelsens traditionelle områder.

11 11 Tabel 13. Hvordan har sammenhængen været mellem din uddannelse og det lønnede arbejde (gælder alt lønnet arbejde IKKE kun uddannelsesrelevant, lønnet arbejde), du har haft, siden du dimitterede? Mit arbejde har primært været (Sæt ét kryds) (n=190) inden for min uddannelses traditionelle område pct. uden for min uddannelses traditionelle område, men anvender generelle kompetencer fra min uddannelse pct. uden for min uddannelses traditionelle område og anvender ikke kompetencer fra min uddannelse 7 4 pct. I alt pct. 78 pct. af respondenterne angiver primært at have haft arbejde inden for deres uddannelses traditionelle område, mens 18 pct. af respondenterne angiver, at deres arbejde primært har været uden for deres uddannelses traditionelle område, men at de anvender de generelle kompetencer fra deres uddannelse. 4 pct. angiver, at de har haft arbejde, der ligger uden for deres uddannelsens traditionelle område, og at de ikke anvender kompetencer fra deres uddannelse. 2.3 Dimittendernes arbejde det seneste år Følgende afsnit omhandler det uddannelsesrelevante, lønnede arbejde, som dimittender fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har haft det seneste år. Ligesom i afsnittet ovenfor dækker begrebet lønnet arbejdet alle former for arbejde, som respondenten har modtaget betaling for, uanset varighed og type af ansættelsesforhold. Respondenterne er blevet bedt om at angive, hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt tre måneders varighed de har haft det seneste år. Tabel 14. Hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt tre måneders varighed har du haft det seneste år? (Sæt ét kryds) (n=190) pct pct pct pct pct pct pct. Mere end pct. I alt pct. Ovenstående tabel viser, at 40 pct. af respondenterne det seneste år har haft mellem 2-10 uddannelsesrelevante job af maksimalt tre måneders varighed. 16 pct. har haft job af en sådan karakter, mens 10 pct. angiver at have haft job. 19 pct. af respondenterne har ingen uddannelsesrelevante, lønnede job af maksimalt tre måneders varighed haft i løbet af det seneste år. Respondenter er ligeledes blevet bedt om at angive, hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af mere end tre måneders varighed de har haft det seneste år. Tabel 15. Hvor mange uddannelsesrelevante, lønnede job af mere end tre måneders varighed har du haft det seneste år? (Sæt ét kryds) (n=190) pct pct pct pct pct pct. Mere end pct. I alt pct. I forhold til uddannelsesrelevante lønnede job af mere end tre måneders varighed angiver 41 pct., at de har haft 2-5 job det seneste år, mens 38 pct. angiver at have haft et enkelt job af en sådan karakter. Samtidig angiver 18 pct. af respondenterne, at de det seneste år ikke har haft et uddannelsesrelevant, lønnet arbejde af mere end tre måneders varighed.

12 12 De respondenter, der angiver at have haft minimum et uddannelsesrelevant arbejde, siden de dimitterede (uanset jobbets varighed), er blevet bedt om at tage stilling til, hvad der kendetegner det/de job i forhold til karakteren af ansættelsen. Tabel 16. Hvad kendetegner det/de uddannelsesrelevante, lønnede job du har haft det seneste år? Jeg har (Sæt gerne flere krydser) (n=182) været fastansat pct. været ansat i tidsbegrænset stilling (fx vikariat, ansættelse i forbindelse med tidsbegrænset produktion) pct. været selvstændig erhvervsdrivende pct. arbejdet freelance pct. været ansat i løntilskud 2 1 pct. været på barsel 17 9 pct. været sygemeldt 3 2 pct. Andet, angiv hvad: 9 5 pct. I alt pct. *Procenterne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Ovenstående tabel viser, at 66 pct. af respondenterne har arbejdet freelance, 51 pct. af respondenterne har det seneste år været ansat i en tidsbegrænset stilling (fx vikariat eller en ansættelse i forbindelse med en tidsbegrænset produktion), mens 47 pct. af respondenterne har været fastansat. 25 pct. angiver at have arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende. De respondenter, der angiver at have haft minimum et uddannelsesrelevant, lønnet arbejde, er tillige blevet bedt om at angive, hvor de primært har udført det pågældende arbejde. Tabel 17. Hvor har du primært udført det uddannelsesrelevante, lønnede arbejdet, du har haft det seneste år? (Sæt ét kryds) (n=182) Størstedelen af arbejdet er udført i Danmark pct. Størstedelen af arbejdet er udført i udlandet pct. Mit arbejde er udført både i Danmark og i udlandet (nogenlunde lige meget hvert sted) pct. I alt pct. I forhold til hvor respondenterne geografisk set har haft arbejdet, angiver 65 pct., at de primært har udført deres arbejde i Danmark, 21 pct. af respondenterne angiver, at størstedelen af arbejdet er udført i udlandet, mens 14 pct. af respondenterne angiver, at arbejdet er udført i både Danmark og Udlandet (nogenlunde lige meget hvert sted). Samme gruppe af respondenter har skullet angive, inden for hvilke områder de har haft uddannelsesrelevant, lønnet arbejde det seneste år.

13 13 Tabel 18. Inden for hvilke områder har du haft uddannelsesrelevant, lønnet arbejde det seneste år? (Sæt gerne flere krydser) (n=182) Skabende kunstner Komponist pct. Sangskriver 6 3 pct. Andet, angiv hvad: 13 7 pct. Udøvende musiker/sanger Musiker i orkester/ensemble/band pct. Sanger, solist pct. Sanger, korist pct. Kirkemusiker pct. Andet, angiv hvad: pct. Musikunderviser Musikskole pct. Musikalsk Grundkursus (MGK) pct. Musikkonservatorium pct. Underviser på højskole, musikskole, folkeskole, daghøjskole, efterskole m.v pct. Kurser, folkeoplysning mv pct. Instruktør for kor, band, orkester, garde osv pct. Andet, angiv hvad: pct. Musikbranchen generelt Management, marketing og kommunikation 6 3 pct. Tonemester/lydtekniker 6 3 pct. Producer/producent 15 8 pct. Administration 12 7 pct. Andet, angiv hvad: 8 4 pct. Ledelse Musikskoleleder 4 2 pct. Leder af kor, orkester, ensemble, band osv pct. Projektleder 15 8 pct. Andet, angiv hvad: 4 2 pct. I alt pct. *Procenterne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar Tabellen viser, at en større andel har haft arbejde, som falder inden for kategorien udøvende musiker/sanger. 51 pct. angiver således at have arbejdet som musiker i et orkester/ensemble/band, mens 27 pct. har arbejdet som solist, 24 pct. som kirkemusiker og 18 pct. som korist. 17 pct. af respondenterne har i forbindelse med deres arbejde som udøvende sanger/musiker angivet svarkategorien "andet", hvilket typisk dækker over et arbejde som instrumental solist eller som instrumental akkompagnatør. En del af respondenterne har ligeledes haft arbejde, der falder inden for kategorien musikunderviser, herunder på en musikskole (31 pct.), på Musikalsk Grundkursus (MGK) (12 pct.), et musikkonservatorium (11 pct.) og 13 pct. som instruktør for kor, band, orkester, garde osv. De 16 pct. af respondenterne, der inden for denne kategori, angiver andet uddyber typisk dette med privatundervisning og undervisning i forbindelse med kirkemusiske aktiviteter. En mindre andel har haft arbejde, som falder inden for kategorien skabende kunstner, og i den forbindelse angiver 12 pct. at have arbejdet som komponist, mens 7 pct. svarer "andet". Sidstnævnte dækker primært over et arbejde som arrangør. En mindre andel angiver at have haft arbejde, der falder inden for kategorierne musikbranchen generelt og ledelse. Således har 8 pct. arbejdet som producer/producent og 7 pct. med administration. 11 pct. har arbejdet som leder af kor, orkester, ensemble, band osv. og 8 pct. har haft arbejde som projektleder. I forlængelse af ovenstående er respondenterne blevet bedt om at angive, hvilket af de områder de har haft uddannelsesrelevant, lønnet arbejde inden for, de har anvendt mest tid på det seneste år.

14 14 Tabel 19. På hvilket af følgende arbejdsområder har du anvendt mest tid i dit uddannelsesrelevante, lønnede arbejde inden for det seneste år? (n=182) Skabende kunstner Komponist 13 7 pct. Sangskriver 3 2 pct. Andet, angiv hvad: 5 3 pct. Udøvende musiker/sanger Musiker i orkester/ensemble/band pct. Sanger, solist 16 9 pct. Sanger, korist 12 7 pct. Kirkemusiker 13 7 pct. Andet, angiv hvad: 9 5 pct. Musikunderviser Musikskole pct. Musikalsk Grundkursus (MGK) 1 1 pct. Musikkonservatorium 5 3 pct. Underviser på højskole, musikskole, folkeskole, daghøjskole, efterskole m.v. 5 3 pct. Kurser, folkeoplysning mv. 2 1 pct. Instruktør for kor, band, orkester, garde osv. 7 4 pct. Andet, angiv hvad: 8 4 pct. Musikbranchen generelt Management, marketing og kommunikation 2 1 pct. Tonemester/lydtekniker 6 3 pct. Producer/producent 0 0 pct. Administration 3 2 pct. Andet, angiv hvad: 2 1 pct. Ledelse Musikskoleleder 3 2 pct. Leder af kor, orkester, ensemble, band osv. 8 4 pct. Projektleder 1 1 pct. Andet, angiv hvad: 2 1 pct. I alt pct. Ovenstående tabel viser, at 21 pct. af de respondenter, der har haft minimum ét uddannelsesrelevant, lønnet arbejde, angiver at have brugt størstedelen af deres tid på at arbejde som udøvende musiker i orkester/ensemble/band. Dernæst er der 14 pct. af respondenterne, som har anvendt størstedelen af deres arbejdstid på at undervise på en musikskole. Respondenter, der har angivet at have haft et uddannelsesrelevant, lønnet arbejde det seneste år, har yderligere angivet, hvordan de har fået det pågældende arbejde. Tabel 20. Hvordan har du fået det uddannelsesrelevante, lønnede arbejde, du haft det seneste år? (Sæt gerne flere krydser) (n=182) Jeg søgte en opslået stilling (herunder prøvespil mv.) pct. Jeg fik arbejde gennem mit netværk pct. Jeg fik arbejde i forlængelse af andet lønnet arbejde pct. Jeg fik arbejde i forlængelse af arbejde, praktik, projekter mv. i studietiden pct. Jeg fik arbejde i forlængelse af ulønnet arbejde 10 5 pct. Jeg fik et uopfordret tilbud om arbejde pct. Jeg fik arbejde gennem min agent/booker pct. Jeg fik arbejde gennem egen markedsføring (fx hjemmeside) pct. Andet, angiv hvad: 11 6 pct. I alt pct. *Procenterne summerer ikke til 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Tabellen viser således, at 75 pct. af respondenterne angiver, at de har fået arbejdet gennem deres netværk. 46 pct. af respondenterne angiver, at de har fået arbejde via et uopfordret tilbud om arbejde, og 42 pct. at de har søgt en opslået stilling. Desuden angiver 24 pct. af respondenterne, at de har fået arbejde i forlængelse af andet lønnet arbejdet, og 23 pct. at de har fået arbejde som følge af egen markedsføring på fx en hjemmeside. 12 pct. angiver at have fået arbejde gennem en agent/booker, mens 11 pct. har fået arbejde i forlængelse af arbejde, praktik, projekter mv. i studietiden.

15 Dimittendernes kvalifikationer Dette afsnit omhandler respondenternes vurderinger af, hvilke kvalifikationer de har opnået gennem deres uddannelse, og i hvilken disse efterspørges i deres uddannelsesrelevante arbejde. Afsnittet præsenterer undersøgelsens resultater vedrørende kvalifikationer fordelt på de fem grupper af uddannelser på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Som det fremgår af afsnit 1.2 er de resultater af undersøgelsen, der knytter sig til dimittendernes kvalifikationer (og som præsenteres i nærværende afsnit), opdelt på de fem grupper af uddannelser på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Dette betyder, at der er tale om ganske små populationer (ned til 4 respondenter), hvilket bør holdes for øje ved læsning, da enkelte besvarelser kan påvirke procentfordelingen betydeligt Musiker/sanger De respondenter, der har gennemført en uddannelse som musiker/sanger på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, er blevet bedt om at vurdere, hvor enige de er i, at deres uddannelse har givet dem en række kvalifikationer. Besvarelserne fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 21. Hvor enig er du i, at din uddannelse har givet dig følgende kvalifikationer? (153) enig Enig Hverken /eller Uenig uenig Ikke relevant I alt Kunstneriske kvalifikationer 45 pct. 44 pct. 6 pct. 2 pct. 2 pct. 1 pct. 100 pct. Instrumentale/vokale færdigheder 46 pct. 47 pct. 2 pct. 1 pct. 3 pct. 1 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at iværksætte, organisere og realisere et projekt 2 pct. 16 pct. 29 pct. 28 pct. 21 pct. 3 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at tage ansvar for din egen faglige udvikling og specialisering 17 pct. 46 pct. 25 pct. 7 pct. 5 pct. 1 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at formidle 6 pct. 34 pct. 27 pct. 25 pct. 6 pct. 2 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at indgå i et professionelt samarbejde 16 pct. 44 pct. 25 pct. 10 pct. 3 pct. 1 pct. 100 pct. Evnen til at arbejde under pres 25 pct. 44 pct. 16 pct. 10 pct. 4 pct. 1 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at udføre musikpædagogisk arbejde 10 pct. 24 pct. 24 pct. 19 pct. 10 pct. 12 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at skabe netværk 1 pct. 19 pct. 41 pct. 26 pct. 11 pct. 2 pct. 100 pct. Viden om musikbranchen 3 pct. 24 pct. 32 pct. 25 pct. 15 pct. 1 pct. 100 pct. Tabellen viser, at en stor andel af respondenterne enige eller meget enige i, at deres uddannelse har givet dem kunstneriske kvalifikationer og instrumentale færdigheder. Således angiver i alt 89 pct. af respondenterne, at de er enige eller meget enige i at have opnået kunstneriske kvalifikationer, og 93 pct. er enige eller meget enige i at have opnået instrumentale/vokale færdigheder. 63 pct. af respondenterne er desuden enige eller meget enige i at have opnået kvalifikationer til at tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering, 69 pct. er enige eller meget enige i at have opnået en evne til at arbejde under pres, mens 60 pct. er enige eller meget enige i at have opnået kvalifikationer til at kunne indgå i et professionelt samarbejde. Kvalifikationer, som respondenter er uenige eller meget uenige i at have opnået, er især kvalifikationer til at iværksætte, organisere og realisere et projekt (49 pct.), viden om musikbranchen (40 pct.) samt kvalifikationer til at skabe netværk (37 pct.). I forlængelse af ovenstående er respondenterne blevet bedt om at beskrive, om deres uddannelse har givet dem andre kvalifikationer, end dem der fremgår af tabellen ovenfor. I boksen nedenfor er eksempler herpå sammenfattet. Boks 1: Såfremt din uddannelse har givet dig andre kvalifikationer, end dem der fremgår ovenfor, beskriv gerne hvilke. Respondenterne fremhæver, at uddannelsen eksempelvis har givet dem forståelse af kreativitet og æstetik generelt. Desuden har uddannelsen givet dem kvalifikationer til at arbejde selvstændigt og evnen til at fordybe sig. De respondenter, der har gennemført en uddannelse som musiker/sanger, og som har angivet at have haft uddannelsesrelevant arbejde, er yderligere blevet bedt om at angive, hvor enige de er i, at de enkelte kvalifikationer er efterspurgte i deres uddannelsesrelevante arbejde

16 16 Tabel 22. I hvor høj oplever du, at den enkelte kvalifikation er efterspurgt i dit uddannelsesrelevante arbejde? (n=150) høj Høj Nogen Mindre Slet ikke Ved ikke I alt Kunstneriske kvalifikationer 62 pct. 23 pct. 11 pct. 3 pct. 0 pct. 1 pct. 100 pct. Instrumentale/vokale færdigheder 66 pct. 21 pct. 8 pct. 3 pct. 1 pct. 1 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at iværksætte, organisere og realisere et projekt 34 pct. 26 pct. 25 pct. 6 pct. 4 pct. 5 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at tage ansvar for din egen faglige udvikling og specialisering 47 pct. 33 pct. 11 pct. 4 pct. 1 pct. 3 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at formidle 41 pct. 37 pct. 14 pct. 3 pct. 2 pct. 3 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at indgå i et professionelt samarbejde 56 pct. 31 pct. 9 pct. 2 pct. 1 pct. 2 pct. 100 pct. Evnen til at arbejde under pres 57 pct. 27 pct. 11 pct. 3 pct. 1 pct. 2 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at udføre musikpædagogisk arbejde 30 pct. 18 pct. 25 pct. 11 pct. 5 pct. 11 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at skabe netværk 37 pct. 29 pct. 22 pct. 7 pct. 2 pct. 3 pct. 100 pct. Viden om musikbranchen 29 pct. 34 pct. 23 pct. 11 pct. 1 pct. 2 pct. 100 pct. Ovenstående tabel viser, respondenterne generelt oplever de nævnte kvalifikationer som efterspurgte i deres uddannelsesrelevante arbejde. Eksempelvis angiver 87 pct., at kvalifikationer til at indgå i et professionelt samarbejde såvel som respondenternes instrumentale/vokale færdigheder i høj eller meget høj er efterspurgt. 85 pct. angiver, at deres kunstneriske kvalifikationer i høj eller meget høj er efterspurgt. Større spredning kan ses i forhold til kvalifikationer til at udføre musikpædagogisk arbejde og til at iværksætte, organisere og realisere et projekt. I begge tilfælde angiver 25 pct. af respondenterne, at de i nogen oplever det som efterspurgt, mens henholdsvis 16 pct. og 10 pct. oplever, disse kvalifikationer i mindre eller slet ikke er efterspurgt. Respondenterne, der har gennemført en uddannelse som musiker/sanger, er endvidere blevet bedt om at beskrive, om der er kvalifikationer, de ikke har opnået gennem deres uddannelse, men som er relevante for deres arbejdsliv. Eksempler herpå fremgår af boksen nedenfor. Boks 2: Er der kvalifikationer, som du IKKE har opnået gennem din uddannelse, men som er relevante i dit arbejdsliv? Beskriv gerne hvilke. Respondenterne fremhæver eksempelvis bredere viden om forskellige instrumentgrupper, fokus på at udvikle de studerendes personlige, kunstneriske stilarter, flere rytmiske kurser og et stærkere samarbejde mellem det rytmiske og det klassiske område. Derudover efterspørges generelle kvalifikationer, der er relateret til eksempelvis fundraising, netværk, formidling, markedsføring, iværksætteri, forretningsforståelse og viden om musikbranchen generelt. Flere pointerer desuden, at undervisningen her indenfor i højere skal være områdespecifik, og kvalificeres af underviserer med særligt know how inden for musikbranchen. Dertil fremhæver nogle, at de ønsker mere fokus på den mentale træning af de studerende, herunder håndteringen af nervøsitet Almen musiklærer/musikpædagogik De respondenter, der har gennemført en uddannelse inden for gruppen almen musiklærer/musikpædagogik på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, er blevet bedt om at vurdere, hvor enige de er i, at deres uddannelse har givet dem en række kvalifikationer.

17 17 Tabel 23. Hvor enig er du i, at din uddannelse har givet dig følgende kvalifikationer? (n=12) enig Hverken /eller uenig Ikke relevant Enig Uenig I alt Evnen til at strukturere undervisningsforløb 42 pct. 33 pct. 25 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Evnen til at anvende pædagogisk teori i praksis 33 pct. 42 pct. 8 pct. 17 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at arrangere musik for skiftende besætninger 25 pct. 25 pct. 25 pct. 8 pct. 0 pct. 17 pct. 100 pct. Evnen til at undervise i sammenspil 25 pct. 67 pct. 8 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at formidle 33 pct. 50 pct. 17 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Instrumentale/vokale færdigheder 33 pct. 58 pct. 8 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at iværksætte, organisere og realisere et projekt 17 pct. 33 pct. 33 pct. 17 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at indgå i et professionelt samarbejde 33 pct. 33 pct. 25 pct. 8 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at tage ansvar for din egen faglige udvikling og specialisering 42 pct. 42 pct. 17 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Evnen til at arbejde under pres 17 pct. 33 pct. 42 pct. 0 pct. 0 pct. 8 pct. 100 pct. Kunstneriske kvalifikationer 33 pct. 50 pct. 8 pct. 8 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at skabe netværk 0 pct. 17 pct. 50 pct. 33 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Viden om musikbranchen 0 pct. 8 pct. 67 pct. 8 pct. 17 pct. 0 pct. 100 pct. I alt 92 pct. af respondenterne er enige eller meget enige i at have opnået evne til at undervise i sammenspil, og i alt 91 pct. enige eller meget enige i at have opnået instrumentale/vokale færdigheder. Største af enighed kan ses i forhold til evnen til at strukturere undervisningsforløb og kvalifikationer til at tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering. I begge tilfælde angiver 42 pct. af respondenterne at være meget enige i at have opnået sådanne kompetencer. Af kvalifikationer, som respondenterne især er uenig eller meget uenige i at have opnået er kvalifikationer til at skabe netværk (33 pct.), viden om musikbranchen (25 pct.), evnen til at anvende pædagogisk teori i praksis (17 pct.) og kvalifikationer til at iværksætte, organisere og realisere et projekt (17 pct.). Respondenterne, der har gennemført en uddannelse inden for gruppen almen musiklærer/musikpædagogik, er endvidere blevet bedt om at beskrive, om der er kvalifikationer, som de ikke har opnået gennem deres uddannelse, men som er relevante for deres arbejdsliv. Ingen har besvaret dette spørgsmål. Respondenter, der har gennemført en uddannelse inden for gruppen almen musiklærer/musikpædagogik, og som har haft uddannelsesrelevant arbejde, er tillige blevet bedt om at forholde sig til, i hvilken deres kompetencer er efterspurgte i deres uddannelsesrelevante arbejde. Tabel 24. I hvor høj oplever du, at den enkelte kvalifikation er efterspurgt i dit uddannelsesrelevante arbejde? (n=12) høj Nogen Mindre Slet ikke Ved ikke I alt Høj Evnen til at strukturere undervisningsforløb 67 pct. 25 pct. 8 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Evnen til at anvende pædagogisk teori i praksis 50 pct. 42 pct. 8 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at arrangere musik for skiftende besætninger 33 pct. 25 pct. 8 pct. 0 pct. 8 pct. 25 pct. 100 pct. Evnen til at undervise i sammenspil 33 pct. 25 pct. 25 pct. 8 pct. 0 pct. 8 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at formidle 83 pct. 17 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Instrumentale/vokale færdigheder 92 pct. 8 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at iværksætte, organisere og realisere et projekt 75 pct. 17 pct. 8 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at indgå i et professionelt samarbejde 67 pct. 17 pct. 17 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at tage ansvar for din egen faglige udvikling og specialisering 58 pct. 42 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Evnen til at arbejde under pres 50 pct. 33 pct. 8 pct. 0 pct. 0 pct. 8 pct. 100 pct. Kunstneriske kvalifikationer 67 pct. 25 pct. 8 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at skabe netværk 58 pct. 25 pct. 8 pct. 0 pct. 0 pct. 8 pct. 100 pct. Viden om musikbranchen 33 pct. 25 pct. 33 pct. 0 pct. 0 pct. 8 pct. 100 pct. Ovenstående tabel viser, at det for alle kvalifikationer gælder, at minimum 58 pct. af respondenterne oplever, at de i høj eller i meget høj er efterspurgt i deres uddannelsesrelevante ar-

18 18 bejde. Tabellen viser, at samtlige respondenterne angiver, at deres instrumentale/vokale færdigheder, deres kvalifikationer til at formidle samt deres kvalifikationer til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i høj eller meget høj er efterspurgt. Kvalifikationer til at arrangere musik for skiftende besætninger og evnen til at undervise i sammenspil, synes at være de kompetencer, som respondenterne oplever efterspurgte i mindst, trods at det i begge tilfælde er i alt 58 pct., der angiver, at disse kompetencer i høj eller i meget høj efterspørges. Respondenterne, der har gennemført en uddannelse inden for gruppen almen musiklærer/musikpædagogik, er endvidere blevet bedt om at beskrive, om der er kvalifikationer, de ikke har opnået gennem deres uddannelse, men som er relevante for deres arbejdsliv. Kun en enkelt respondent har beskrevet dette, hvorfor det af diskretionsmæssige hensyn er udeladt Orkesterdirigent/musikleder/kordirigent De respondenter, der har gennemført en uddannelse som orkesterdirigent/musikleder/kordirigent på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, er blevet bedt om at angive, hvor enige de er i, at deres uddannelse har givet dem en række kvalifikationer. Tabel 25. Hvor enig er du i, at din uddannelse har givet dig følgende kvalifikationer? (n=8) enig Enig Hverken /eller Uenig uenig Ikke relevant I alt Kunstneriske kvalifikationer 38 pct. 50 pct. 13 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Direktionstekniske færdigheder 38 pct. 38 pct. 25 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at arrangere musik for skiftende besætninger 50 pct. 13 pct. 13 pct. 13 pct. 13 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at formidle 38 pct. 25 pct. 13 pct. 25 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at iværksætte, organisere og realisere et projekt 0 pct. 38 pct. 38 pct. 13 pct. 13 pct. 0 pct. 100 pct. Evnen til at arbejde under pres 50 pct. 38 pct. 13 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at indgå i et professionelt samarbejde 25 pct. 25 pct. 38 pct. 13 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at tage ansvar for din egen faglige udvikling og specialisering 38 pct. 38 pct. 25 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at skabe netværk 25 pct. 0 pct. 38 pct. 38 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Viden om musikbranchen 13 pct. 25 pct. 25 pct. 38 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Ovenstående tabel viser, at 50 pct. af respondenterne er meget enige i, at deres uddannelse har givet dem kvalifikationer til at arrangerer musik for skiftende besætninger, og ligeledes 50 pct. er meget enige i, at de har opnået evne til at arbejde under pres. 87 pct. af respondenterne enige eller meget enige i at have opnået kunstneriske kvalifikationer, mens 76 pct. er enige eller meget enige i at have opnået direktionstekniske færdigheder. Ligeledes er 76 pct. enige eller meget enige i at have opnået kvalifikationer til at tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering, og 63 pct. er enige eller meget enige i at have opnået kvalifikationer til at formidle. Særligt kvalifikationer til at skabe netværk og viden om musikbranchen angiver respondenterne, at de er uenige i at have opnået. 38 pct. angiver således, at de er uenige i at have opnået disse kvalifikationer. Respondenterne, der har gennemført en uddannelse som orkesterdirigent/musikleder/kordirigent, er endvidere blevet bedt om at beskrive, om der er kvalifikationer, som de ikke har opnået gennem deres uddannelse, men som er relevante for deres arbejdsliv. Ingen har besvaret dette spørgsmål. Respondenterne, der både har gennemført en uddannelse som orkesterdirigent/musikleder/kordirigent, og som har haft uddannelsesrelevant arbejde, har vurderet, i hvilken de oplever, at deres kvalifikationer er efterspurgte i deres uddannelsesrelevante arbejde.

19 19 Tabel 26. I hvor høj oplever du, at den enkelte kvalifikation er efterspurgt i dit uddannelsesrelevante arbejde? (n=8) høj Høj Nogen Mindre Slet ikke Ved ikke I alt Kunstneriske kvalifikationer 63 pct. 13 pct. 25 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Direktionstekniske færdigheder 63 pct. 38 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at arrangere musik for skiftende besætninger 25 pct. 25 pct. 38 pct. 13 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at formidle 50 pct. 50 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at iværksætte, organisere og realisere et projekt 63 pct. 25 pct. 0 pct. 13 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Evnen til at arbejde under pres 63 pct. 38 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at indgå i et professionelt samarbejde 38 pct. 38 pct. 25 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at tage ansvar for din egen faglige udvikling og specialisering 63 pct. 0 pct. 38 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at skabe netværk 38 pct. 25 pct. 25 pct. 13 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Viden om musikbranchen 25 pct. 25 pct. 38 pct. 13 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Generelt for de respondenter, der har gennemført en uddannelse som orkesterdirigent/musikleder/kordirigent, og som har haft et uddannelsesrelevant arbejde, er, at de i høj eller i meget høj oplever, at de fleste af nævnte kvalifikationer er efterspurgt på deres arbejde. Eksempelvis angiver samtlige respondenter, at kvalifikationer til at formidle er efterspurgt i høj eller i meget høj. Det samme gælder for respondenternes evne til at arbejde under pres og deres direktionstekniske færdigheder. Respondenterne oplever mindst af efterspørgsel i forhold til kvalifikationer til at arrangere musik for skiftende besætninger, til at iværksætte, organisere og realisere et projekt, til at skabe netværk samt viden om musikbranchen. I alle tilfælde angiver 13 pct., at disse kvalifikationer i mindre eller slet ikke er efterspurgt. Respondenterne, der har gennemført en uddannelse som orkesterdirigent/musikleder/kordirigent, er endvidere blevet bedt om at beskrive, om der er kvalifikationer, de ikke har opnået gennem deres uddannelse, men som er relevante for deres arbejdsliv. Boksen nedenfor viser eksempler på respondenternes besvarelser. Boks 3: Er der kvalifikationer, som du IKKE har opnået gennem din uddannelse, men som er relevante i dit arbejdsliv? Beskriv gerne hvilke. Respondenterne beskriver eksempelvis, at de savner viden om it-administration af ensembler og viden om arbejdet på en musikskole, herunder hvilke arbejdsopgaver et arbejde som musikskolelærer indebærer Komponist De respondenter, der har gennemført en uddannelse som komponist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, er blevet bedt om at angive, hvorvidt de er enige i, at deres uddannelse har givet dem en række kvalifikationer. Tabel 27. Hvor enig er du i, at din uddannelse har givet dig følgende kvalifikationer? (n=13) enig Enig Hverken /eller Uenig uenig Ikke relevant I alt Kunstneriske kvalifikationer 54 pct. 31 pct. 8 pct. 0 pct. 8 pct. 0 pct. 100 pct. Kompositionstekniske færdigheder 54 pct. 31 pct. 8 pct. 0 pct. 8 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at arrangere og instrumentere musik for forskellige besætninger 23 pct. 54 pct. 8 pct. 0 pct. 8 pct. 8 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at formidle 8 pct. 31 pct. 38 pct. 8 pct. 15 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at iværksætte, organisere og realisere et projekt 8 pct. 23 pct. 31 pct. 23 pct. 15 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at indgå i et professionelt samarbejde 0 pct. 31 pct. 54 pct. 0 pct. 8 pct. 8 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at tage ansvar for din egen faglige udvikling og specialisering 46 pct. 31 pct. 23 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Evnen til at arbejde under pres 15 pct. 31 pct. 38 pct. 15 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. Kvalifikationer til at skabe netværk 8 pct. 31 pct. 31 pct. 23 pct. 8 pct. 0 pct. 100 pct. Viden om musikbranchen 8 pct. 46 pct. 15 pct. 31 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct.