Henrik Thiesen / SundhedsTeam & RED LIV / Center for Udsatte Voksne og Familier
|
|
- Henrik Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Henrik Thiesen / SundhedsTeam & RED LIV / Center for Udsatte Voksne og Familier
2 Eller forværrer det allerede eksisterende problemer? Dansk arbejdsgiverforening 2014
3 SST oktober 2015
4 SST oktober 2015
5
6 Andel med fremragende, meget godt eller godt selvvurderet helbred (0-5 belastninger) alkohol misbrug psykisk sygdom hjemløshed stofmisbrug fattigdom SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007
7 Andel som føler sig stresset alkohol misbrug psykisk sygdom hjemløshed stofmisbrug fattigdom SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007
8 Andel som ofte ikke får nok mad fordi de ikke har råd til det alkohol misbrug psykisk sygdom hjemløshed stofmisbrug fattigdom SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007
9 Andel som har forsøgt selvmord (0-5 belastninger) alkohol misbrug psykisk sygdom hjemløshed stofmisbrug fattigdom SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007
10 Andel som i det seneste år har været udsat for alvorlig fysisk vold (0-5 belastninger) alkohol misbrug psykisk sygdom hjemløshed stofmisbrug fattigdom SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007
11 18 16,5x Selv-rapporterede mentale probl. Alkohol 10 Stof Hjemløshed 8 Etc x 6x 8,5x 4 2 Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark M.Davidsen, mfl. SIF, Rådet f. Socialt Udsatte, Ingen eller flere 11
12 2013 Undersøgelse af borgere, der på et tidspunkt i løbet af perioden fra 1999 til 2009 har været indskrevet på en 110- boform for hjemløse Registeroplysninger for personer, der var 18 år og derover i Denne population er fulgt i en periode på 11 år til og med Ud af denne grundpopulation har personer været indskrevet på 110-boformer for hjemløse i løbet af perioden.
13 Hjemløse borgeres sygdom og brug af súndhedsydelser SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfard
14 Hjemløse borgeres sygdom og brug af súndhedsydelser SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfard
15 Forekomsten af psykisk sygdom i hjemløsegruppen er overordnet set høj. 45 pct. af de årige hjemløse mænd og hele 59 pct. af de hjemløse kvinder i samme aldersgruppe har således fået diagnosticeret en psykisk lidelse i perioden Hvis der er konstateret psykoselidelse registreres ikke i anden psykisk lidelse Hjemløse borgeres sygdom og brug af súndhedsydelser SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfard
16 Andelen af personer med psykiske lidelser væsentligt lavere i den øvrige befolkning. Her har knap 7 pct. af mændene i løbet af perioden fået stillet en psykiatrisk diagnose på tværs af alle aldersgrupper. Tallet er noget højere, knap 9 pct., for kvinderne, hvor de psykiske lidelser er noget hyppigere forekommende i de yngre aldersgrupper. Andelen med en skizofreni-/psykosediagnose er lav i den øvrige befolkning. Hvis der er konstateret psykoselidelse registreres ikke i anden psykisk lidelse Hjemløse borgeres sygdom og brug af súndhedsydelser SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfard
17 Men Women Infectious disorders 3,23 4,15 Tuberculosis 13,26 16,22 Sepsis 3,99 7,51 Erysipelas 4,85 8,48 Hepatitis 20,01 37,79 Hepatitis C 29,24 60,08 HIV 5,93 37,66 Tumors 0,99 0,97 Cancer (general) 0,99 0,96 Hematological dis. 2,93 3,49 Anemia 4,5 4,08 Endocrine disorders 1,69 1,61 Diabetes 1,47 2,02 Neuropathies 2,07 1,97 Epilepsiy 4,68 5,64 Eye disorders 1,28 1,36 Ear disorders 1,1 1,42 Cardiovascular disorders 1,66 1,72 Lung disorders 2,47 2,83 Pneumonia 4,2 4,88 COLD 3,68 5,01 Gastrointestinal disorders 1,95 2,23 Skindiseases 2,68 2,75 Skin infections 3,54 5,13 Musculoskeletal disorders 1,28 1,28 Renal and genitourinary disorders 1,27 1,44 Accidents / injuries 1,44 1,72 Poisoning 7,6 11,76
18 Men Women Tuberculose 13,26 16,22 Hepatitis 20,01 37,79 Hepatitis C 29,24 60,08 HIV 5,93 37,66 Forgiftninger 7,6 11,76
19 Signifikant højere brug af herberger blandt Immigranter Personer med lav indkomst Arbejdsløse Lavt uddannede Psykisk syge Stof eller alkoholmisbrugere Tidligere fængselsdømte Hjemløshed i Danmark er hyppigst blandt individer med komplekse behov for hjælp mere end det er associeret med fattigdom alene Homelessness in a Scandinavian welfare state: The risk of shelter use in the Danish adult population. Lars Benjaminsen, Urban Studies 2016, Vol. 53(10)
20 Så egentlig skal man måske ikke skelne så meget mellem om nogen er socialt udsat men se på belastning Øget belastning medfører øget sygelighed og tidlig død Misbrug og psykisk sygdom er blot to af elementerne som tager 24 år af de mest udsattes liv Løsningen er at kende problemerne og sætte ind overfor dem Og det har vi jo sundhedsvæsenet til
21 MEN det løser tydeligvis ikke opgaven (stigende ulighed i sundhed) Så på en eller anden måde må der nye spillere på banen eller de gamle må opgraderes IKKE et parallelt sundhedsvæsen eller et andenrangs sundhedsvæsen men et system og en tænkning som er parat til kommunikation og behandling af multimorbiditet
22 18. Januar 2013 Selv korte besøg hos lægevagten kan være et eksempel på en problemudløsende overgang. Mange patienter tror nemlig, at nu har de været hos læge, når de har været i lægevagten i ti minutter søndag aften, og glemte, at lægen sluttede med at bede dem søge egen læge.
23 Tendens til at det fragmenterer i lukkede enheder Tendens til at søjleopdelingen også breder sig til det sociale system med sundhedsvæsenet som forbillede Almen praksis tenderer mod at blive ambulatorie Den socialt udsatte har svært ved at navigere mellem systemerne
24 Den personlige relation svinder Man tilbydes ydelser som ikke er personbårne men systembårne Siloopdelingen breder sig til kommunerne med nye interne snitfladeproblemer til følge Helhedsbilledet tabes mellem siloerne Almen praksis ændrer sig hen imod en ambulatorietankegang på grund af det regionale pres
25
26 Al Story, Homeless and Inclusion Health IV, London 3. March 2016
27 Amerikanske undersøgelser viser at den samme gruppe bliver ved med at optræde i hjemløsetællinger Amerikanske hjemløsetællinge vise at den samme gruppe bliver ved med at optræde i hjemløsetællinger Culhane et al. (2013)/ U.S. Census Bureau Decennial Census Special Tabulation
28 SFI: Hjemløshed i Danmark
29 Yngre personer som bliver hjemløse har tendens til at forblive hjemløse.. Eller på kanten Disse personer har multiple problemer som skal løses i dialog med den enkelte Der er ingen enkle løsninger Men løsningerne skal gerne komme hurtigt for den enkelte så man ikke hænger fast i hjemløshed
30
31 Befinder sig i krydsfeltet mellem social og sundhed i kommunerne Og mellem almen praksis og hospital i regionerne Det giver snitflade- og samspilsproblemer for mennesker som har svært ved at orientere sig i forvejen
32 Socialvæsenet vil gerne være lige så strømlinet som sundhedsvæsenet.. Og presses derhen politisk Men der er ikke nogen reel relation og dermed svinder også tilliden.. Måske mere generelt?
33 Sundhedsfremme for mennesker uden fungerende socialt netværk starter med det sociale
34 Uanset intentionerne har systemer tendens til at rette fejl ved at være mere intensive i at bruge de redskaber der allerede er i brug. Store enheder giver bedre specialistbehandling men større enheder placeres ofte langt væk fra hvor de udsatte opholder sig Almenpraksis er indgangen til sundhedsvæsenet men tilpasses i disse år til stordriftstænkningen
35 Næppe Stor variation i sygdomsprogression inden diagnose Bl.a. associeret med social status Overlevelse/prognose associeret med social status Kun ca. 50% er pakke-patienter Ca % følger ikke pakken, delvist af individrelaterede årsager
36 Vi mangler at se på om der eventuelt er løsninger som tidligere har håndteret en ringe sundhedstilstand blandt fattige mennesker
37 Arbejdsfællesskabet har positiv eller meget positiv indflydelse på Døgnrytme 80% Samarbejdsevner 86% Faglige evner 66% Selvværd 86% Rådet for Socialt Udsatte - Konference om alkoholbehandling for socialt udsatte København 19. april 2016
38 Deltageren vil sige Ja til bolig Før 69% efter 78% Nej til ordinært arbejde Før 47% efter 19%
39 Misbrug ved start (generelt) 87% 75% Misbrug ved start (alkohol) 50% 50% Fri af misbrug ved (3 mdr.) 26% 11% Reduceret forbrug (3 mdr.) 36% 56%
40 Bedre integration med forandringsgruppe i misbrugsbehandling (som kommer på stedet) Bedre integration med den lokale sundhedstjeneste Klinik Tandplejer Opsøgende sundhed Hurtig og tæt adgang til behandling Relevante screeninger
41 Kontakt, kommunikation og tillid er centrale
42 Og den skal være mundtlig og ikke skriftlig Mange er dårligt læsende og skrivende Der er en fragmenteret struktur for mennesker som fejler flere ting og vi har mistet den personlige relation og erstattet den med en professionel
43 Med alder kommer multimorbiditet og i det nuværende søjleopdelte sundhedsvæsen er det svært at navigere uden at fare vild.. Socialt udsatte dør ikke bare tidligere de ældes også tidligere
44 I praksis er det tillid og relation som medfører forandring Især for personer med svagt netværk Det ses i mange forhold at relation og tillid påvirker sygelighed Smerter, blodtryk etc Balancen forskydes mod ydelsesservice
45 De enkle og fleksible lavteknologiske systemer er oprettet til at håndtere et andet sygelighedsmønster Men ved at koncentrere sundhedsvæsenet på større og større enheder kræves det mere og mere af patienten at han selv holder styr på logistikken og tiden
46 Så de udsatte patienter tilbydes systemer de ikke kan navigere i og benytter dem derfor ikke
47 For at opnå øget lighed i sundhed skal vi have Større ulighed i forebyggelsen Større ulighed i behandlingen Større ulighed i tidsforbrug og ressourcer per patient Genopfinde Dr. Hansen
48 Lighed Rimelighed
49 Et øjeblik... STOF 25, 2015 side 79 konsultationen varede 35 minutter!
50
51 Kemoterapi på Hjemmebane er det første danske forsøg med at tilbyde kemobehandling i hjemmet med en programmerbar pump i stedet for indlæggelse. Det har en veldokumenteret positiv effekt for patienternes livskvalitet og behandlingsforløb at kunne modtage behandling i hjemmet.
52
53
54
55
56
57
58
59 Tak for opmærksomheden Henrik Thiesen Mail:
Henrik Thiesen / SundhedsTeam & RED LIV / Center for Udsatte Voksne og Familier 2017
Henrik Thiesen / SundhedsTeam & RED LIV / Center for Udsatte Voksne og Familier 2017 3 Efter Cliff Caltoft LVS Kapitel om barrierer i behandling for alkoholafhængighed 6 45% af landet speciallægepraksis
Læs mereHenrik Thiesen / SundhedsTeam & RED LIV / Center for Udsatte Voksne og Familier 2017
Henrik Thiesen / SundhedsTeam & RED LIV / Center for Udsatte Voksne og Familier 2017 3 Efter Cliff Caltoft LVS 4 45% af landet speciallægepraksis er her!! 5 6 7 8 Social Bio Psyko Genetisk baggrund Sjældne
Læs mereSocialt Udsatte og Sundhedssystemet - virker det? Bodil Stavad og Lene Tanderup Sygeplejersker, SundhedsTeam Københavns Kommune 14.
Socialt Udsatte og Sundhedssystemet - virker det? Bodil Stavad og Lene Tanderup Sygeplejersker, SundhedsTeam Københavns Kommune 14.november 2018 Socialt Udsatte - definition Personer der lever i samfundets
Læs mereSUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007
SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,
Læs mereECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010 European Neuropsychopharmacology (2011)
Henrik Thiesen SundhedsTeam, Center for Udsatte Voksne og Familier, Københavns Kommune 2015 ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs merePreben Brandt. Speciallæge i psykiatri, dr.med. Formand for og stifter af NGO en projekt UDENFOR
Preben Brandt Speciallæge i psykiatri, dr.med. Formand for og stifter af NGO en projekt UDENFOR pb@udenfor.dk www.udenfor.dk Husbanken. Samling i boligsocialt udviklingsprogram. Sandefjord. 14.-15.11 2011
Læs mereSundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune
Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder Randers Kommune Kommissorium - principper Større lighed i sundhed samt bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Arbejde med nye metoder,
Læs merePsykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium , Ringsted Kongrescenter
Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium 21.08.2019, Ringsted Kongrescenter Jesper Pedersen ledende overlæge, phd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Dorthe Juul Lorenz vicedirektør Psykiatrien, Region
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereFamiliebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen
Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereDe samfundsøkonomiske omkostninger ved sindslidelse - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser
De samfundsøkonomiske omkostninger ved - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære r Seniorforsker Jane Greve Emnerne i dag Hvor mange har en svær? De samfundsøkonomiske omkostninger.
Læs mereNår socialt udsatte bliver gamle
Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereBesvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred. SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune
Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred På baggrund af Sundhedsstyrelsens landsdækkende rapport Ældreprofilen 2019 har Socialdemokratiet
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs mereSocialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter. Lars Benjaminsen
Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter Lars Benjaminsen Undersøgelsens formål Afdække socialt udsatte borgeres brug af indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets
Læs mereSocial ulighed i sundhed i Københavns Amt
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereDet Psykiatriske Gadeplansteam. Afdelingssygeplejerske Rikke Knudsen, Psykiatrisk Center Hvidovre
Det Psykiatriske Gadeplansteam Afdelingssygeplejerske Rikke Knudsen, Psykiatrisk Center Hvidovre Baggrund Ved Hjemløsetællingen i uge 6, 2013 findes 5800 hjemløse. Heraf opholder de 1600 sig i København.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereHjemløse på forsorgshjem og herberger
Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her. Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre. Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen Hvorfor tidlig opsporing og forebyggende sundhedsindsatser?
Læs merePrioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen Faxe Kommune Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereUdvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017
Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Nedenfor ses udvalgte resultater fra Region
Læs mereFATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen
FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?
Læs mereDanskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010
Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At
Læs mereSundhedspolitik for mænd. - i kommuner, regioner og staten
Sundhedspolitik for mænd - i kommuner, regioner og staten SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND - i kommuner, regioner og staten Hermed fremlægger vi Forum for Mænds Sundheds forslag til, hvordan der politisk kan bakkes
Læs mereHjemløshed i Danmark Lars Benjaminsen, VIVE
Hjemløshed i Danmark 2019 Lars Benjaminsen, VIVE Opbremsning i hjemløsheden i 2019 efter stigende tendens fra 2009-2017 7000 6000 5000 4000 3000 2000 Andet Kortvarige udslusningstilbud Familie og venner
Læs mereHelbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver
Helbred og sociale relationer Medicinsk sociologiske perspektiver Danskernes sociale relationer Familie og husstand Store forandringer I 1900 ualmindeligt at bo alene de sidste 30 år dramatiske ændringer
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereVelkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ del Ramme Indsatsområder Specifikke aftaler
Læs mereSÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED
SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk
Læs mereTandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.
Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som
Læs mereSådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Læs mereAMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE
AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE 2018-2021 Fællesskaber i hovedstaden Mange mennesker i hovedstaden lever et godt liv. De er en del af fællesskaber, har tætte venner, gode kolleger
Læs mereMænds sundhed i hverdag og politik
Mænds sundhed i hverdag og politik 2018 Wifi: 3f-gaestenet Password: Kampmann Program Åbning af Men s Health Week 2018 Sådan arbejder 3F i forhold til mænd og sundhed v/ Tina Christensen, næstformand 3F
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mereHans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning
Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereSocial ulighed i helbred & beskæftigelse
Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed
Læs mereAfsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling
Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge mønsteret i misbrugeres behandling i det somatiske sundhedsvæsen.
Læs mereSundhedsprofilen 2017
Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereSeminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?
Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Læs mereSundhedsprofil Det gode liv på Langeland
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereOp mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme
FREMTIDSSTUDIET 201 KAPITEL 9 - OP MOD 120.000 ENSOMME MELLEM 0 OG 89 ÅR Andelen af ensomme er højst blandt den yngste aldersgruppe, de 0-9-årige, efterfulgt af den ældste aldersgruppe, de 80-89-årige
Læs mereNotat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands
Læs mereVi giver den en tand til i København.
Vi giver den en tand til i København. Dette projekt retter sig mod voksne socialt udsatte borgere som i daglig tale kategoriseres som hjemløse og som i en eller anden udstrækning benytter sig af kommunens
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereKompleksitet i udsatheden og behov for integrerede indsatser på tværs af sektorer. Lars Benjaminsen
Kompleksitet i udsatheden og behov for integrerede indsatser på tværs af sektorer Lars Benjaminsen Kompleksitet i udsatheden Hjemløshed Øvrig Misbrug 2 Otte analysegrupper med forskellig i udsatheden Analysegruppe
Læs mereSkævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Læs mereSAMMENHÆNGENDE UDSATTEPOLITIK
SAMMENHÆNGENDE UDSATTEPOLITIK 1 Sammenhængende Udsattepolitik Et sammenhængende tiltag for medborgere, der er udsatte, er en del af Horsens Kommunes indsats. Indsatsen er integreret imellem jobcenteret,
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereHousing First og bostøttemetoderne
Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereOpsporing og forebyggelse af depression
Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt
Læs mereHVAD KENDETEGNER DE I GÅR, I DAG OG I FREMTIDEN. Økonomikonsulenternes årsmøde Lasse Vej Toft KL s Analyse og Makroenhed
HVAD KENDETEGNER DE ÆLDRE? I GÅR, I DAG OG I FREMTIDEN Økonomikonsulenternes årsmøde 2019 Lasse Vej Toft KL s Analyse og Makroenhed Agenda Det øgede antal ældre og den økonomiske betydning (alt andet lige)
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007
NOTAT LARS BENJAMINSEN ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 Der er i Århus kommune i alt registreret 337 hjemløse i hjemløsetællingen, uge 6 2007, svarende til 0,11 % af
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs merePSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER
PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk KL s Analyseenhed Præsentation af analyseresultater Knap 1 mio. beboere 220.000 beboere 60.000 borgere Almene Områder med
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mere