Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler

Transkript

1 Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler Digitalisering Medialisering Finansiering Maj 2012

2 Medieguide for Solrød Kommunes folkeskoler Forord... 3 Medieguidens delområder... 4 Digitalisering... 5 Udviklingsplan... 5 Hardware... 5 Arbejdspladser... 9 Software Status Hardware Arbejdspladser Software Handlingsplan Hardware Arbejdspladser Software Medialisering Eleverne Formål Mål Evaluering Fra skolebibliotek til læringscenter Udgangspunkt Digitale læremidler Informationssøgning og kildekritik Vejledning Videndeling Selvudvikling Lærerne Pædagogisk medievejledning Uddannelse, faglig sparring og videndeling Koblingen mellem medieguiden og lærernes daglige praksis Ledelsen Finansiering Definitioner Økonomioversigt Medieguide side 2 af 36

3 Forord Den tidligere it-plan for Solrød Kommune fulgte målene i den gamle version af junior-pc-kørekortet. Kortet blev udfærdiget i 2004 og baserede sig på, at eleverne skulle igennem konkrete, progressionsbaserede trinmål. Dette lå fint i tråd med industrisamfundets dannelsesideal med fokus på kvantitative færdigheder og kompetencer. Siden da har medieverdenen dog undergået en hastig udvikling. Mange medier er overgået fra analog til digital form og nye digitale medier er opstået. Internettets fortsatte udvikling forårsager en eksplosion af information samt giver grobund for netbaserede tjenester frem for programmer installeret direkte på computeren. Billeder, tekst og lyd konvergerer på kryds og tværs, og der sker dagligt en remediering af tidligere skabte produkter på og/eller til nettet. Med opfindelsen af interaktive tavler, notebooks, smartphones, tablets og lign. er mulighederne for at bruge de nye medier blevet uafhængige af tid, sted og rum. Medierne anvendes af børn og unge uden for skolen som kulturformer, hvor de er online i nye kommunikations- og samværsformer på f.eks. Facebook, Twitter, chat samt sms. De bruger ikke kun tjenester som f.eks. Youtube, blogs og Wikipedia. De producerer også selv indhold dertil. For børn og unge er medier blevet en fuldstændig naturlig del af hverdagen. Ovenstående er et billede på det skift, som samfundet har gennemgået. Vi er gået fra at være et industrisamfund til at blive et hyperkomplekst og foranderligt vidensamfund. Den stigende forandringshastighed gør, at det ikke længere er muligt at tale om en progressionsrettet, trinmålsbaseret medieplan. I det øjeblik en sådan medieplan formuleres, er den allerede forældet. Det giver heller ikke længere mening at skulle arbejde med forskellige aspekter af et medie på forskellige klassetrin, da hele arbejdet med et medie potentielt set kan foregå under ét. Som eksempel optages, redigeres og deles en video ikke mere over længere tid, men ofte på samme dag. Fokus for denne medieguide vil derfor ikke være på trinmål, men på hvordan man på en dynamisk måde kan støtte lærernes arbejde med at gøre eleverne til kompetente og kritiske mediebrugere. Målet er digital dannelse. I den udstrækning, at der foreligger færdige projektbeskrivelser, er målene for skoleområdet i Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi indarbejdet i denne medieguide. Medieguiden har været til høring i skoleledergruppen, læringscenterteamene, gruppen af skolernes pædagogiske medievejledere samt gruppen af lærere med IT-tilsyn. Resultatet af høringerne er blevet indarbejdet i planen. Solrød Strand maj 2012 Britt Alstrøm Medieguide side 3 af 36

4 Medieguidens delområder Det er en vigtig pointe i denne medieguide, at der skelnes mellem digitalisering og medialisering. Digitalisering handler om it, teknik og udstyr og beskriver overgangen fra udelukkende analogt til digitalt baserede medier. At tale om et digitaliseret videnssamfund forudsætter en veludviklet digital infrastruktur. Men teknik og udstyr alene gør ikke som et trylleslag eleverne til kompetente og kritiske mediebrugere samt fremmer læringen. Her bliver vi nødt til at skele til børn og unges hverdag, hvor brugen af medier indgår som en helt naturlig del. Medier er ikke noget særligt og bliver ikke brugt som et supplement eller bliver integreret i særlige situationer. Hvis skolen skal afspejle samfundet udenfor samt (ud-)danne eleverne hertil, må vi på samme måde væk fra at tale om integration og supplement, men se på medier som en naturlig del af skolekulturen. I en medialiseret skole er mediepædagogik og mediedidaktik i centrum, og læring skal kobles til elevernes uformelle brug af medier i fritiden. Lærerne skal kunne vurdere, hvilket medie, der er optimalt i den givne sammenhæng det være sig analoge som digitale medier. Digitalisering kan altså ses som en vigtig forudsætning for en medialiseret og tidssvarende skole, og denne medieguide er derfor delt op i to hovedområder, digitalisering og medialisering. Digitaliseringsdelen er delt op i udviklingsplan, status og handlingsplan. Udviklingsplanen beskriver den ønskede udvikling for folkeskolerne i Solrød på digitaliseringsområdet i årene Statusdelen beskriver status på skolerne pr. 1/ Handlingsdelen beskriver, hvad der skal til i for at opfylde visionerne i udviklingsdelen. Medialiseringsdelen beskriver, hvordan eleverne bliver kompetente og kritiske mediebrugere og dermed rustes til at kunne tilpasse sig og agere i stadig nye udfordringer og betingelser i det medialiserede samfund. Desuden beskrives, hvordan nærværende medieguide kobles til lærernes daglige praksis og dermed bliver et aktivt værktøj til undervisningen i, om og med medier. Endelig indeholder medieguiden en samlet finansieringsoversigt. Fra 2001 har skolerne fået tildelt et fast årligt beløb til IT-udvikling. Beløbet har været på kommunens budgetoversigt 4 år frem, og skolerne har derved fået mulighed for at langtidsplanlægge IT-udviklingen. Denne medieguide bygger på, at denne mulighed også er til stede i planens åremål. Medieguide side 4 af 36

5 Digitalisering At tale om et digitaliseret videnssamfund forudsætter en veludviklet digital infrastruktur. I Solrød Kommune skal vi derfor fortsat have fokus på at udvikle og forbedre den digitale infrastruktur. Vi skal have veludbyggede trådløse netværk, hvor alle kan koble sig på hurtigt og problemfrit. IT-udstyret skal være så nyt, at elever og lærere uden problemer kan eksperimentere med medier, og vi skal kunne tilbyde et varieret udbud at eksperimentere med. Adgangen til information, viden og sociale samværsformer er en vigtig faktor for at blive dannet til en refleksiv og kritisk mediebruger/-forbruger. Her har skolen en vigtig opgave i at forhindre, at vi danner A- og B-hold i og med, at skolen kommer i kontakt med alle børn. Derfor er tilgængelighed et nøgleord. Udviklingsplan Hardware Hardware omfatter alt IT-udstyr, der ikke er programmer: Computere, tablets, printere, skannere, højttalere, faste og trådløse netværkskomponenter, interaktive tavler samt diverse tilbehør. I områdets periferi findes digitalkameraer, videoprojektorer, digitale optagere, stregkodeskannere mm. Om disse enheder hører ind under IT-udstyr eller for eksempel AV-udstyr afhænger af den brug, de primært er beregnet til. Eleverne på skolerne i Solrød skal have mulighed for at blive præsenteret for, og arbejde med, den nyeste teknologi på medieområdet inden for de rammer, som undervisningen i folkeskolen sætter. Det er ikke pædagogisk nødvendigt eller økonomisk muligt, at alt udstyr på skolerne er af nyeste model, men en del af udstyret skal være det. Det er målet, at elever, der forlader skolen efter 9. klasse, har arbejdet med hardware, der er så nyt, at de kender til de grundlæggende muligheder, som udstyret i virksomheder og på videreuddannelsessteder har. Det tilstræbes, at skolernes IT-udstyr er så ensartet som muligt både på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen. Denne ensartethed sikres ved at samordne nyanskaffelser og opdateringer og ved at aftale graden af egentlige kassationer. Med en stor ensartethed bliver servicering overkommelig, og skolerne kan hjælpe hinanden, når der opstår problemer. Desuden kan elever og lærere nemt benytte udstyret på andre skoler, hvis det bliver nødvendigt. IT-udstyr, der er mere end 5 år gammelt, er forældet og bliver kasseret, med mindre det vurderes, at det kan bruges i særlige sammenhænge. Skolernes IT-udstyr er derfor ikke ensartet i den forstand, at det er de samme Medieguide side 5 af 36

6 computere, der står overalt. Derimod er der altid blevet nyindkøbt fælles, så det er de samme typer computere i forskellige aldre, der er på alle skolerne. Denne politik vil fortsætte. Placering af hardware Skolernes hardware placeres, så der tages hensyn til de mange forskelligartede opgaver, der skal løses med den hardware, der er til rådighed. Opstillingen på skolerne prioriteres, således at så mange elever som muligt kan bruge alt udstyret, og således at enkeltcomputere ikke fastlåses til brug af nogle få elever. Det er målet, at alle opgaver skal kunne løses med et minimum af flytninger af udstyr. Derfor skal en stor del af skolernes computere være bærbare computere med trådløst netværk, som nemt kan opstilles efter behov. Derudover opstilles elevcomputerne i medielokale(r), i smågrupper, i kompetencecentre, i faglokaler og i klasser ud fra de enkelte skolers fysiske forhold. Indkøb, udskiftning og opdatering af hardware Indkøb af hardware sker fortrinsvis som fællesindkøb en eller nogle få gange om året. Fællesindkøbene samordnes om muligt med en eller flere nabokommuner for at opnå maksimale rabatter. Indkøbene aftales af skolernes IT-tilsyn samt medievejlederne og koordineres af den pædagogiske IT-konsulent. Denne indkøbspolitik fortsættes i de kommende år. Med en levetid på ca. 5 år for en skole-pc, må det påregnes, at 20 % af skolernes arbejdspladser skal udskiftes hvert år i årene fremover. Det er ikke ønskeligt, at alle computere, tablets og lignende devices, der kunne indkøbes for eksempel over en 4-årig periode, bliver indkøbt samtidig. Efter et par år ville skolerne have en samling af ældre udstyr og intet nyt. Ved nyindkøb hvert år, har skolerne hele tiden udstyr med den nyeste teknologi. I et devices sidste leveår kan det blive nødvendigt at opdatere med ekstra ram mm. således, at kravet om alsidig anvendelse kan opfyldes. Udstyr ældre end 5 år er ikke tidssvarende og kasseres, med mindre det kan bruges til specielle opgaver. Servicering af hardware Servicering af skolens hardware foretages fortrinsvis af skolernes IT-tilsyn. Hvis der opstår problemer med hardware skal de kunne ordnes umiddelbart, og gerne inden for den samme dag. Lærere og elever skal kunne forvente: At det udstyr, der planlægges efter, fungerer, når det skal bruges. Medieguide side 6 af 36

7 At fejlbehæftet udstyr repareres hurtigt. At skolen har tilstrækkeligt udstyr til, at fejlbehæftet udstyr, der ikke umiddelbart kan repareres, i de fleste tilfælde kan erstattes af andet udstyr, så undervisningen kan fortsætte som planlagt. Skolernes IT-tilsyn skal i samarbejde med medievejlederne være i stand til at vægte både pædagogik og teknik i forhold til opståede problemer. Ved indkøb af hardware prioriteres forhandlerens servicering af det solgte udstyr højt. En del udstyr sælges med længere garanti end det lovbefalede, og ved nyindkøb vægtes en lang garantiperiode højt. Ligeledes vægtes forhandlerens evne til at foretage hurtig service på det solgte udstyr og dets tilslutningsmuligheder højt. Sikring af hardware På hver skole foretages en løbende vurdering af sikkerheden for skolens hardware i forhold til risikoen på skolen. Inden for de mulige økonomiske rammer sikres al hardware mod tyveri, hærværk, bortkomst, tab, sjusk mm., idet der tages både pædagogiske, økonomiske og tekniske hensyn ved sikringen. Det er målet, at eleverne skal kunne arbejde med skolernes IT-udstyr, så sikringen af udstyret ikke påvirker mulighederne for at bruge det fuldt ud. En del af udstyret er i særlig risiko for at blive stjålet ved indbrud. Det gælder som oftest dyre enheder af mindre størrelse. Skolerne har derfor særlig opmærksomhed på sikring af dette udstyr. Det sker på forskellig måde på skolerne afhængig af fysiske forhold. Ifølge Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi indgået mellem Regeringen, KL og Danske regioner skal: Alle elever i 2014 have adgang til velfungerende it, så de kan benytte digitale læremidler i undervisningen... Skolerne stiller desuden udstyr til rådighed for enkelte elever, der ikke selv har mulighed for at medbringe egne digitale enheder (pc, tablet computer o.l.). Hvis vi skal have eleverne til at medbringe eget udstyr, skal vi også kunne tilbyde dem, at udstyret både kan sikres mod tyveri samt oplades. Der skal på hver skole foretages en vurdering af, hvordan man tager hånd om dette. Medieguide side 7 af 36

8 Lærerhardware En del af udstyret opstilles i lærerarbejdsrum på skolerne, og en del, fortrinsvis bærbart udstyr, udlånes til lærerne til hjemmebrug i forbindelse med forberedelse af undervisningen. En pc-lærerarbejdsplads består af en computer, en tablet eller lignende device med tilslutning til internettet. Denne tilslutning foregår via skolens lokalnet, hvis devicet befinder sig på skolen, og via en privat netværksforbindelse, hvis devicet befinder sig uden for skolen. Hvis læreren vælger at koble til internettet uden for skolen, betaler læreren selv udgifter til forbindelsen. Netværk Skolernes internetforbindelse skal ske via Undervisningsministeriets Sektornet. Internetforbindelsen til den enkelte arbejdsplads går via dette netværk. Driften af den faste linje er uafhængig af antallet af tilkoblede arbejdspladser. Alle beslutninger om internetforbindelsen tages fælles for alle skoler og styres af den pædagogiske IT-konsulent. Skolernes undervisningsnetværk er etableret med en blanding af fast netværk og trådløst netværk. Alle skolernes undervisningscomputere skal være tilsluttet undervisningsnetværket. Det er målet, at man kan tilgå enten det faste eller det trådløse netværk alle steder på skolen. Netværket er etableret og vedligeholdes i samarbejde med kommunens IT-Afdeling. Ifølge Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi indgået mellem Regeringen, KL og Danske regioner skal: Skolernes trådløse internet udbygges, så det er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet for alle elever i Målet i Solrød Kommune er, at antallet af enheder, der skal kunne tilgå skolens internetforbindelse, er ca. 2 gange antallet af elever. Alle elever i udskolingen vil have 2 enheder hver, få vil have 3. Alle elever i mellemskolen har 1 enhed hver. De fleste har 2. Næsten alle elever i indskolingen har 1 enhed hver. Enkelte har 2. Netværket skal kunne håndtere, at op til 2 gange antallet af elever anvender internettet samtidigt. Det skal kunne håndtere, at hele klasser logger på skolens server samtidigt (lokale krav til f.eks. accesspoints rundt på skolen), og at op til halvdelen af eleverne logger på skolens server samtidigt (globalt krav). Medieguide side 8 af 36

9 Vedligeholdelse Vedligeholdelse af skolernes medieudstyr finansieres over skolernes egne konti. Vedligeholdelse omfatter reparationer og driftsmidler som f.eks. tonerpatroner og blækpatroner til printere. Arbejdspladser Alle arbejdspladser skal være tilsluttet skolens interne netværk til undervisning. Det interne netværk skal være forbundet med internettet, sådan at tilslutningen til det interne netværk giver alle arbejdspladser tilslutning til internettet. En del af arbejdspladserne kan tilsluttes via trådløst netværk. Elevarbejdspladser Ved placering af elevarbejdspladser skal der gives mulighed for varierede arbejdsformer og grupperinger. Der skal tages hensyn til den fysiske udformning af arbejdspladserne, så både store og små elever kan opnå hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Der skal være mulighed for afskærmning mod direkte lys, og belysningen må ikke give genskin i skærmene. Endvidere skal der være god plads omkring elevarbejdspladserne, så der kan sidde flere elever omkring en computer, hvis det er hensigtsmæssigt i den aktuelle undervisningssituation. Arbejdspladserne fordeles således: Medielokalet Skolerne skal have et medielokale med så mange computere, at eleverne i skolens største klasse kan arbejde på hver sin arbejdsplads samtidig. Medielokalet skal være indrettet sådan, at arbejdspladserne kan udnyttes optimalt. Medielokalet skal desuden bruges til valgfag med nær tilknytning til medier, til den pædagogiske medievejledning samt test- og prøveafviklinger. Medielokalet placeres centralt på skolen. Computerne i medielokalet skal opfylde de fleste behov for brug af medier i undervisningen. I medielokalet bør der være storskærmsudstyr til klasseundervisning for eksempel i form af en fastmonteret projektor med lærred eller en interaktiv tavle. Læringscenteret I tilknytning til læringscenteret skal der være mulighed for at arbejde med computere med mere specifikt eller teknisk udstyr. Det kan være scannere, særlige printere, særligt lyd-, billed- og videoudstyr eller andet, der kræver ekstra hurtige eller specialindrettede computere. At disse arbejdspladser er etableret i tilknytning til læringscenteret sikrer, at der altid er ekspertise til rådighed for eleverne. Medieguide side 9 af 36

10 Arbejdspladser i klasser og specialklasser I løbet af computernes 5-årige levetid kan de ældste computere flyttes ud som klassecomputere. Hermed vil de fleste klasser have 1-3 stationære computere, som er 3-5 år gamle. Hvert team skal desuden kunne råde over et antal bærbare computere, der er placeret i klassernes nærområde, for eksempel i forbindelse med de decentrale grupper. Disse bærbare computere skal, sammen med de stationære computere i de decentrale grupper og eventuelle computere i klasserne, udgøre et klassesæt af computere i hvert teams nærområde. Der skal være arbejdspladser efter behov i specialklasser og i klasser med elever med særlige behov. Decentrale grupper, kompetencecenter og faglokaler Decentralt på skolerne skal der være grupper af stationære computere, hvor enkelte elever fra flere klasser kan arbejde med en opgave. Disse grupper skal være tæt på klasserne, så elever kan arbejde uden for klassen uden at skulle alt for langt væk. Decentralt på skolerne, for eksempel i forbindelse med de decentrale grupper i klassernes nærmiljø, opstilles desuden sikringsskabe eller lignende til opbevaring af bærbare computere, projektorer og andet medieudstyr med særlig risiko for tyveri. Der skal være arbejdspladser efter behov i kompetencecenter og faglokaler. Lærerarbejdspladser Lærerarbejdspladserne skal være indrettede i forbindelse med personalerum og lærerarbejdsrum. På skolerne indrettes et eller flere særlige lærerarbejdsrum for eksempel i forbindelse med læringscenterets lærerbibliotek. I lærerarbejdsrummet skal der være computere, der er udstyret med alle de fornødne faciliteter til forberedelse af undervisningen. Antallet af arbejdspladser for lærere bør som minimum ligge på niveau med elevernes. Lærerarbejdspladser skal være tilsluttet skolens undervisningsnetværk, idet der skal være adgang til de samme faciliteter for lærere og elever, herunder den fælles mappestruktur på filserveren. Lærermapperne er normalt lukkede for elever, mens lærerne har adgang til elevernes fællesdrev og klassedrev. Skolernes undervisningsnet skal være adskilt fra kommunens administrative netværk af hensyn til sikkerheden i det administrative netværk. På hver skole skal der være mulighed for, at lærerne kan benytte faciliteterne i Medieguide side 10 af 36

11 det kommunale netværk via en eller flere arbejdspladser. På hver skole skal der aftales, hvordan denne adgang kan etableres. Hvis lærerne medbringer bærbar pc eller andet device hjemmefra, skal de have mulighed for at tilkoble sig skolens trådløse netværk. Desuden skal mulighederne for at tilgå skolens ressourcer via eget device løbende udvides. Medbragte devices tælles ikke med i antallet af computere til lærerarbejdspladser. De fysiske krav til lærerarbejdspladser er som ved elevarbejdspladserne. Software Licens Skolerne bruger en række forskellige programtyper, som kræver licens: Undervisningsprogrammer, officeprogrammer, grafikprogrammer, præsentationsprogrammer, sikkerhedsprogrammer mm. Programmerne har forskellige målgrupper, og forhandles på næsten lige så mange måder, som der er programudbydere. De professionelle erhvervsprogrammer har andre licenstyper end undervisningsprogrammerne, og skolerne er derfor nødt til at have en effektiv licensstyring på flere niveauer. De fleste programudbydere har en speciel skolepolitik, som normalt forvaltes gennem firmaer, som har specialiseret sig i salg af software til skoler. For at sikre at skolerne til stadighed opfylder licensreglerne, vil skolerne normalt bruge disse forhandlere ved indkøb af software. Hvis det er muligt, indkøber skolerne software med kommunelicens eller skolelicens. Herved sikres det, at skolerne overholder licensbetingelserne. Indkøb af Software Inden den endelige beslutning om indkøb af software ligger en lang række pædagogiske og praktiske beslutninger. Når beslutningen er taget vurderes indkøbsmulighederne, herunder om det er muligt og eventuelt billigere at indkøbe flere skoler sammen. Skolerne er ikke afhængige af hinanden ved indkøb af software, ligesom de heller ikke er afhængige af hinanden ved indkøb af andre undervisningsmidler. Inden for de økonomiske rammer opdateres al software til nyeste udgave. Så vidt muligt opdateres softwaren samtidig på alle skolerne. Medieguide side 11 af 36

12 Undervisningsprogrammer og digitale læremidler Skolerne skal arbejde i, om og med medier i alle fag og i alle klasser. Digitale medier er ikke anderledes end andre undervisningsmedier på skolerne. De skal vurderes på lige fod, og der skal vælges det medie, som er optimalt for læreprocessen i den givne sammenhæng. I tråd med udviklingen i samfundet og den øgede medialisering må det forventes, at de digitale læremidlers andel stiger ift. det samlede omfang af læremidler. Anskaffelse og brug af undervisningsprogrammer og digitale læremidler til de enkelte fag eller fagområder besluttes på den enkelte skole i lighed med anskaffelse og brug af andre undervisningsmidler. Anskaffelse påhviler hermed normalt de enkelte fagudvalg på skolen. Bestanden af undervisningsprogrammer og digitale læremidler skal vedligeholdes i samarbejde med den pædagogiske IT-konsulent og medievejlederne samt IT-tilsynet på den enkelte skole sådan, at der, inden for de eksisterende økonomiske rammer, til stadighed benyttes de nyeste versioner af de anvendte programmer og læremidler i alle fag. En del undervisningsprogrammer og digitale læremidler vil være fælles for skolerne, og i størst mulig udstrækning skal nyanskaffelser og opdateringer koordineres, så skolerne opretholder og videreudvikler en fælles bestand af undervisningsmaterialer. Herudover kan skolerne have en række undervisningsprogrammer og digitale læremidler, som kun findes på en eller få skoler i kommunen. Disse programmer kan anskaffes ud fra en vurdering af det aktuelle behov på skolen og vil være et udtryk for, at skolerne er forskellige. I de tilfælde, hvor der er en økonomisk fordel i fællesindkøb, skal indkøbet mellem skolerne koordineres. Software til støtte af elever i læse- og/eller skrivevanskeligheder Anvendelsen af medier er en vigtig indgangsvinkel til at støtte læsesvage, ordblinde og andre elever i læse- og skrivevanskeligheder. I Solrød Kommune skal eleverne kunne tilbydes den støtte, de har brug for, i form af software til indskanning, oplæsning, læse- og skrivestøtte mm. således, at alle elever har mulighed for at deltage på lige vilkår i undervisningen. Eleverne skal både have mulighed for at bruge softwaren på skolen og hjemme. Medieguide side 12 af 36

13 Officesoftware Officesoftware er de programpakker, som indeholder tekstbehandling, regneark, database, præsentationsprogram mm. Det skal være muligt for eleverne at bruge skolens officesoftware på linje med den officesoftware, de har hjemme, såfremt eleverne hjemme har et forholdsvis almindeligt tekstbehandlingsprogram (eleverne har som regel Microsofts Office-pakke eller Open/Libre Office hjemme). Skolernes officesoftware skal derfor være indrettet sådan, at eleverne kan flytte tekster mm. mellem deres computer hjemme og skolens computere uden problemer. Styresystem Skolerne skal bruge et styresystem, der kan tackle de opgaver, som udviklingen medfører. Udskiftning af styresystem kan kræve store ændringer for skolens IT-opbygning og skal derfor passes ind, hvor det findes naturligt ift. skoleårets planlægning. Intern og ekstern kommunikation Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi har som resultatmål, at 90 % af den skriftlige kommunikation mellem skole og hjem er digital i I Solrød Kommune bruges det webbaserede SkoleIntra, som består af følgende dele: SkolePorten, som er en del af hver skoles hjemmeside. ForældreIntra, som er forældrenes Intranet i hver klasse. LærerIntra, som er lærernes Intranet. ElevIntra, som er elevernes Intranet i hver klasse. Fællesnettet, som er en overbygning på LærerIntra, som gør, at alle kommunens folkeskoler kan kommunikere og vidensdele på tværs. Alle lærere og elever skal have en personlig til kontakt med andre instanser stillet til rådighed af skolen. Denne mail sidestilles med en arbejdsmail og sikrer bl.a., at både elever og lærere ikke blander privatliv og arbejds-/skoleliv. Internetfilter Skolerne skal have et internetfilter, der forhindrer elevernes adgang til sider, der er i modstrid med skolernes etiske regler for brug af internettet. Medieguide side 13 af 36

14 Anden software Ud over de nævnte softwaretyper benytter skolerne en række andre programmer til desktoppublishing, grafisk arbejde, kommunikation, præsentation mm. Også anvendelsen af disse programtyper standardiseres, så skolerne anvender de samme programmer i den udstrækning, det er muligt. Software: Teknisk service Den tekniske vedligeholdelse af skolernes software foretages af skolernes IT-tilsyn, der også i begrænset omfang kan hjælpe lærerne med løsning af problemer omkring software. Status Elevtallene i status og handlingsplan er de faktiske tal for skoleåret 2011/12 og kommunens prognosetal for de følgende år. Elevtallene er antallet af elever i børnehaveklasse til 9.klasse. Hardware Computere og interaktive tavler i brug til undervisning pr. 1/ Status Antal elever Antal Antal elever pr. Antal interaktive Antal 1/ tidssvarende computere tidssvarende computer tavler pr. skole (* Havdrup har leasing-aftale) computere til lærerarbejdspladser Havdrup Skole ,0 39* 23 Munkekærskolen , Uglegårdsskolen/Jersie Skole , I alt , Ifølge aftalen mellem Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Forskningsministeriet, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg kommune er definitionen på tidssvarende computere, at det er computere, der ikke er mere end 5 år gamle. Medieguide side 14 af 36

15 Skolernes IT-udstyr er indkøbt inden for en femårig periode. IT-udstyr, der er mere end 5 år gammelt, er forældet og bliver kasseret, med mindre det vurderes, at det kan bruges i særlige sammenhænge. Kommunens administrative IT har en forældelsesfrist på 3 år. De sidste år har institutioner i Solrød, herunder skolerne, kunnet overtage 3 år gamle computere, som kommunens administrative IT-afdeling har udfaset til en rimelig pris. Også dette tilbud har skolerne i begrænset omfang taget imod i den udstrækning, det brugte IT-udstyr har kunnet finde anvendelse. Tilbuddet kommer en gang om året, når de administrative arbejdspladser opdateres, og ved hvert tilbud vurderer skolerne, om det er hensigtsmæssigt at opdatere og installere udstyr, der efter 1-2 år falder for aldersgrænsen. Skolerne har en aftale med rådhuset omkring skrot af computerudstyr. Øvrig hardware, der indgår i skolens pc-arbejdspladser: Printere, skannere, digitalkameraer, multimedieudstyr, netværksudstyr mm. findes på alle skolerne. Skolernes hardware og software er indrettet, så mange forskellige behov kan opfyldes på en hensigtsmæssig måde. Samtidig tilstræbes en stor grad af ensartethed for software og hardware skolerne imellem. Hver skole har en eller flere medarbejdere til tilsyn og servicering af hardware. Hvis der opstår problemer med skolens hardware ordnes de umiddelbart og om muligt inden for samme dag. På hver skole er skolernes eget IT-udstyr sikret mod tyveri, hærværk etc. så godt som muligt inden for de økonomiske rammer. Eleverne har kun i mindre grad mulighed for at sikre deres udstyr. Netværk Skolernes interne netværk er forbundet til internettet via Undervisningsministeriets Sektornet. I maj 2012 er skolernes Sektornetopkobling en fibernet-forbindelse. Driften af Sektornettet er sektornetafgiften, linjeafgiften samt afgifter for drift af webhoteller, SkoleKom og SkoleIntra. Skolernes interne netværk er etableret med en blanding af fast kablet netværk og trådløst netværk. I løbet af 2012 vil netværket dække overalt på alle skolerne. Alle skolernes undervisningscomputere er tilsluttet undervisningsnetværket. Det trådløse netværk på skolerne har på nuværende tidspunkt enten nået loftet for belastning fra elevernes mange devices eller er tæt på. Vedligeholdelse Vedligeholdelse af skolernes medieudstyr bliver finansieret over skolernes egne konti. Medieguide side 15 af 36

16 Arbejdspladser Medielokalet Medielokalet er etableret på alle skoler med ca. 25 arbejdspladser. Computerne er alle tidssvarende computere. Læringscenteret På alle skoler er læringscenteret etableret med et antal arbejdspladser, der opfylder behovet på den enkelte skole. Arbejdspladser i klasser og specialklasser Stationære computere med fast netværk i klasser prioriteres lavt. Her er opstillet stationære computere, hvis det er skønnet nødvendigt. Bærbare computere med trådløst netværk prioriteres højt. Bærbare computere er knyttet til et team eller en afdeling og opbevares i teamets eller afdelingens nærområde, hvis det er muligt på den enkelte skole. Alle bærbare computere på skolerne har både fast og trådløst netkort, så de kan bruges både i kablede netværksinstallationer og i trådløse netværk. Arbejdspladserne i specialklasser er etableret efter specialklassernes behov. Decentrale grupper, kompetencecenter og faglokaler Arbejdspladser i decentrale grupper, kompetencecenter og faglokaler er etableret med en blanding af fast netværk og trådløst netværk. Lærerarbejdspladser Lærerarbejdspladserne er etableret i lærerarbejdsrum og i personalerum. Lærerarbejdspladserne er tilsluttet skolens undervisningsnetværk. Der er ca. 1 lærerarbejdsplads pr. 3 lærere i gennemsnit i kommunen pr. 1/ Skolernes undervisningsnet er adskilt fra kommunens administrative netværk af hensyn til sikkerheden i det administrative netværk. Når lærerarbejdspladser er tilsluttet undervisningsnetværket, er der derfor ikke adgang til faciliteterne i det kommunale netværk (for eksempel til SolNettet). Lærerne har ingen eller kun begrænset adgang til SolNettet. Medieguide side 16 af 36

17 Lærerne kan på alle skolerne tilkoble sig skolens trådløse netværk med egen bærbar pc eller andet device. Skolens netbaserede ressourcer kan tilgås via eget device. Medbragte devices tælles ikke med i antallet af computere til lærerarbejdspladser. Software Software er dels skolernes værktøjsprogrammer som for eksempel officeprogrammet MS Office med Word, Excel, PowerPoint, Publisher, Access mm., dels undervisningsprogrammer til fag. Der er licenser til de programmer, der er i brug, men kun til de computere, hvor programmerne bruges. Der er således ikke licenser til alle programmer på alle computere, og alle programmer er ikke installeret på alle computere. Skolerne i Solrød er i 2012 i overgangen mellem Microsoft Office 2003 og 2007/10. En overgang fra en office-pakke til en anden kræver nyindkøb af licenser til alle maskiner. Skolernes computere til undervisning har styresystemet Windows XP pro. Skolernes netværk styres af Windows Server 2003 eller Alle skolerne har installeret internetfiltret Content Keeper. Filtret forhindrer elevernes adgang til sider, der er i modstrid med skolernes etiske regler for brug af internettet. Det drejer sig hovedsageligt om sider med pornografisk og voldeligt indhold. Filtret sidder i indgangen til skolens internetforbindelse og filtrerer således adgangen til samtlige computere på netværket. Undervisningsprogrammer og digitale læremidler Skolerne abonnerer på adskillige digitale læremidler og undervisningsprogrammer, hvoraf nogle af dem er indkøbt på kommunelicens. Nogle fag er mere repræsenterede end andre, men alle fag har adgang til undervisningsprogrammer og digitale læremidler, som kan bruges i undervisningen. Anskaffelse og brug af undervisningsprogrammer og digitale læremidler til de enkelte fag eller fagområder besluttes på den enkelte skole i lighed med anskaffelse og brug af andre undervisningsmidler. Anskaffelse påhviler hermed normalt de enkelte fagudvalg på skolen. Flere og flere digitale læremidler bliver netbaserede, hvilket i de fleste tilfælde betyder, at man automatisk benytter de nyeste versioner. Medieguide side 17 af 36

18 Software til støtte af elever i læse- og/eller skrivevanskeligheder Skolerne har kun begrænset mulighed for at tilbyde elever i læse- og/eller skrivevanskeligheder den støtte, som de har brug for. Kommunen abonnerer på Mikroværkstedets Skoleaftale, som giver nogen mulighed for støtte, men kun på skolens computere. Yderligere støtte skal tilkøbes pr. elev pr. år, og disse licenser er meget dyre. Intern og ekstern kommunikation Alle skolerne er tilsluttet SkoleIntra, som er et webbaseret intranet og derfor kan bruges fra alle computere tilsluttet internettet. SkoleIntra indeholder følgende dele: SkolePorten, som er en del af hver skoles hjemmeside. Kræver ikke password. ForældreIntra, som er forældrenes Intranet i hver klasse. Kræver forældrepassword. Med et password har den enkelte forælder adgang til den pågældende klasses forældreintranet. LærerIntra, som er lærernes Intranet. Kræver lærerpassword ElevIntra, som er elevernes Intranet i hver klasse. Kræver elevpassword. Med et elevpassword har eleven adgang til Intranettet for den pågældende klasse. Fællesnettet, som er en overbygning på LærerIntra, som gør, at alle kommunens folkeskoler kan kommunikere og videndele på tværs. De fire første moduler er anskaffet af skolerne i Fællesnettet kom til i Modulerne er implementerede i skolernes undervisning og i kommunikationen internt og eksternt. 95 % af den skriftlige kommunikation mellem skole og hjem foregår i maj 2012 igennem SkoleIntra i Solrød Kommune. De resterende 5 % skyldes, at forældrene ikke har adgang til internet i hjemmet eller selv aktivt har fravalgt at bruge ForældreIntra. Alle lærere og elever har via SkoleKom adgang til et fælles system med personlig samt et konferencesystem med både åbne landsdækkende konferencer og lukkede konferencer. Adgangen til SkoleKom er et fælles loginsystem, Uni-Login, hvor adgangskoderne kan bruges til mange andre tjenester også. F.eks. er adgangen til de nationale test Uni-Login for både lærere og elever. Medieguide side 18 af 36

19 Handlingsplan Hardware IT-planen for bragte antallet af elever pr. computer ned på ca. 3. Elevtallene i status og handlingsplan er de faktiske tal for skoleåret 2011/2012 og kommunens prognosetal for de følgende år. Elevtallene er antallet af elever i børnehaveklasse til 9.klasse. Den overordnede målsætning for udvikling af medieområdet på skolerne er, at elevernes og lærernes muligheder for at anvende medier til stadighed er optimal. Dette sikres bl.a. ved, at en stor del af skolernes medieudstyr er forholdsvis nyt. Skolerne skal have lige mulighed for at tilbyde tidssvarende undervisning i, om og med medier. Omfanget og niveauet af IT-udstyr til brug i medielokalet, i læringscenteret og i personalerummene skal derfor være nogenlunde ens. På de øvrige områder fordeles midlerne efter aftale med skolerne, og der tages hensyn til elevtal. Skolerne tager desuden lokale hensyn, når der indkøbes udstyr. Handlingsplanen beskriver det samlede skolevæsen. Alle tildelinger fordeles efter aftale på skolerne, der derefter anskaffer udstyr i henhold til handlingsplanen. Efter aftale med skolerne, tages der hensyn til elevtallet ved fordelingen af arbejdspladser på skolerne. Med en levetid på ca. 5 år for en skolecomputer eller andet device, må det påregnes, at 20 % af skolernes arbejdspladser skal udskiftes eller opdateres hvert år i årene fremover. Såfremt handlingsplanen for udskiftning følges, skal der udskiftes 194 arbejdspladser om året i Det må forventes, at den klart største del af alt nyt udstyr er bærbare devices med fast og/eller trådløst netværk. Der skal desuden opdateres ca. 25 devices om året pr. skole. For at eleverne i Solrød Kommune har mulighed for at arbejde og eksperimentere med et varieret udbud af medier og medieudstyr er det nødvendigt, at antallet af interaktive tavler udvides. På nuværende tidspunkt er en del af de interaktive tavler placeret i naturfaglige lokaler. I nærværende plan vil klasselokalerne blive prioriteret. Antallet af elever pr. computer ved udgangen af 2012 er ca. 3. Ifølge kommunens prognose vil elevtallet være faldende frem imod Hvis disse tal holder, vil antallet af elever pr. device falde, og der vil derfor ikke være behov for et større antal devices end de ca. 970, som skolerne til sammen har i Et fald i antallet af elever pr. device ligger fint i tråd med, at skolerne skal kunne tilbyde en computer eller lignende til alle elever, der ikke selv medbringer. Det må forventes, at det indtil videre primært er elever i overbygningen, der medbringer eget device. Medieguide side 19 af 36

20 Det er endnu uklart hvor mange elever, der vil vælge at medbringe eget udstyr. På hver skole skal der med jævne mellemrum laves en opgørelse over behovet for sikring og opladning af elevernes eget udstyr. Dette behov skal imødegås enten via, at skolen stiller skabe med strøm til rådighed eller, at eleverne kan leje et skab for en periode, f.eks. et skoleår. Netværk I årene oprettes netværk i de manglende områder af skolerne. Netværket etableres som en kombination af fast netværk og trådløst netværk. Netværket skal kunne håndtere, at op til 2 gange antallet af elever anvender internettet samtidigt. Det skal kunne håndtere, at hele klasser logger på skolens server samtidigt (lokale krav til f.eks. accesspoints rundt på skolen), og at op til halvdelen af eleverne logger på skolens server samtidigt (globalt krav). For at kunne imødegå disse krav vil det være nødvendigt at udvide antallet af accespoints på skolerne samt licenser hertil, udskifte controlleren til det trådløse netværk samt skrue op for hastigheden på internetforbindelsen. Netværks- og elkabling vil primært ske if. opsætning af interaktiv tavle. Da en interaktiv tavle behøver jordforbindelse, kan den eksisterende elkabling ikke bruges. Der kan også være brug for netværkskabling i lokaler, der geografisk set ligger yderligt på skolen, hvor det trådløse netværk kan have problemer med at nå. Vedligeholdelse Vedligeholdelse af skolernes medieudstyr er hidtil finansieret over skolernes egne konti og har ikke været medtaget i handlingsplanerne. Vedligeholdelsen medtages heller ikke i denne handlingsplan, men det kan blive nødvendigt i en senere justering af planen. Arbejdspladser I årene skal der arbejdes på endnu større fleksibilitet, således at det til enhver tid er nemt at komme til en computer eller andet device. Dette løses delvist ved, at eleverne selv medbringer udstyr. Der er fortsat behov for et medielokale med minimum 25 af de nyeste computere til afvikling af test og prøver etc. Der er også fortsat behov for, at computere med mere specifikt eller teknisk udstyr opstilles i læringscenteret således, at der er ekspertise til rådighed for eleverne. Ældre computere flyttes stadig ud i klasserne eller klassernes nærområde, så længe de kan opfylde et behov. Der vil de kommende år blive større fokus på mediefagdidaktik, hvorfor behovet for adgang til computere eller lignende ved faglokalerne må forventes at stige. Dette behov skal tilgodeses inden for de økonomiske rammer. Medieguide side 20 af 36

21 Det skal fortsat sikres, at lærerarbejdspladserne er udstyret med alle de fornødne faciliteter til forberedelse af undervisningen. Lærerarbejdspladserne må på ingen måde halte bagefter elevarbejdspladserne, hvis lærerne skal have de nødvendige forudsætninger for at undervise i, om og med medier. Det er også vigtigt, at antallet af arbejdspladser pr. lærer holdes på samme niveau som elevernes. Adgang må ikke være et problem. Lærerne skal fortsat kunne medbringe eget udstyr og kunne koble sig på det trådløse netværk. Mulighederne for at tilgå skolens ressourcer skal udvides. Hver skole skal sørge for, at personalet har adgang til SolNettet. Dette kan f.eks. gøres ved at opstille en computer kun til det formål eller ved, at lærerne kan få adgang til en af administrationens computere i et bestemt tidsrum. Såfremt handlingsplanerne for udskiftning og opdatering følges, vil antallet af arbejdspladser fastholdes på 970 elevarbejdspladser og antallet af elever pr. device vil falde til omkring 2,7 elever, efterhånden som det samlede elevtal i kommunen falder. Software For at kunne tilbyde læsesvage, ordblinde og andre elever i læse- og skrivevanskeligheder muligheder for at deltage på lige vilkår i undervisningen, er det nødvendigt, at skolerne kan give ubegrænset adgang til støtte i form af software både på skolen og hjemme. Derfor skal der tegnes en kommunal aftale, der sikrer dette. For at være på linje med udviklingen er det nødvendigt med en udskiftning af Microsoft Office 2003 til 2007/10-udgaven. En overgang fra en office-pakke til en anden kræver nyindkøb af licenser til alle maskiner. Det er en dyr udskiftning, og med hastigheden på medieområdet er det svært at forudse, hvornår og hvor tit det fremover vil blive nødvendigt at udskifte Office-softwaren. Skolerne vil derfor begynde at overgå til Microsofts Skoleaftale. Her lejer man licenserne for et år ad gangen, og man har til enhver tid rettighed til at bruge den nyeste software. Prisen på lejeaftalen afhænger af antal lærere på skolen. Skolerne vil overgå til Microsofts Skoleaftale, når det passer ift. nuværende licenskøb. Aftalen indeholder også rettigheder til at ændre styresystem, og skolerne vil derfor overgå til nyere styresystem, når det er aktuelt. Skolernes arbejdspladser til elever og lærere vil fortsat være udstyret med internetfiltrering af sider, der strider imod skolernes etiske regler for brug af internettet, hovedsagelig sider med pornografisk og voldeligt indhold, samt virusbeskyttelse. Skolerne kører med internetfilteret Content Keeper. Medieguide side 21 af 36

22 Undervisningsprogrammer og digitale læremidler For at skolerne kan følge med udviklingen i samfundet, er det nødvendigt, at de digitale læremidlers andel af det samlede omfang af læremidler stiger. Ledelsen på skolerne har en vigtig rolle i at sikre, at det sker. Det fremgår af Aftale om kommunernes økonomi for 2012, at regeringen og KL er enige om at reservere 500 mio. kr. fra Fonden for Velfærdsteknologi over de kommende år. En del af disse midler kan bruges til indkøb af læremidler. Kommunerne skal anvende et beløb til indkøb af digitale læremidler svarende til det bidrag, der modtages fra puljen. Tilskud til køb af læremidler er ikke indregnet i finansieringen af denne plan. Når midlerne bliver frigivet, kan der derfor blive behov for en revidering af planen. Intern og ekstern kommunikation I årene videreudvikles brugen af SkoleIntra. Herunder mulighederne for videndeling og publicering. Skolekom fortsætter som skolernes fælles system med personlig samt konferencesystem med åbne landsdækkende konferencer og lukkede konferencer. Medieguide side 22 af 36

23 Medialisering Ovenstående afsnit om digitalisering beskriver forudsætningerne for en veludviklet digital infrastruktur i Solrød Kommune. Men som før nævnt gør teknik og udstyr ikke som et trylleslag eleverne til kompetente og kritiske mediebrugere samt fremmer læringen. Som beskrevet i forordet er samfundet i dag et hyperkomplekst og foranderligt vidensamfund, der er gennemsyret af medier af forskellig art. Med andre ord lever vi i et medialiseret samfund, hvor bl.a. institutioner, virksomheder, kommunikation og relationer mellem mennesker ændres som følge af mediernes øgede betydning. Det er dermed blevet vigtigt at kunne navigere med mange forskellige medier, at kunne navigere i at disse medier smelter sammen, og i at gamle medier gendesignes i nye formater og genrer. I Solrød Kommune skal vi derfor have fokus på mediepædagogik og mediedidaktik samt arbejde aktivt for, at medier bliver en naturlig del af skolekulturen. Eleverne Formål Formålet med arbejdet i, om og med medier i undervisningen i Solrød Kommune er, at den enkelte elev: Bliver i stand til at vurdere valg og fravalg af medier i forhold til arbejdets indhold. Bliver i stand til at anvende medier problemløsende, udforskende og kreativt. Bliver en kompetent og kritisk mediebruger og dermed rustes til at kunne tilpasse sig og agere i stadig nye udfordringer og betingelser i det medialiserede samfund. Kort sagt bliver digitalt dannet. Undervisning i, om og med medier skal ske, således: At anvendelsen af medier ikke bliver et mål i sig selv. At medier indgår, hvor det er naturligt og givende og som ét blandt flere midler til at understøtte og kvalificere elevernes både formelle og uformelle læreproces. At der tages udgangspunkt i den enkelte elevs og klasses muligheder. Medieguide side 23 af 36

24 Mål Grundlaget er Fælles Mål 2009 herunder Faghæfte 48 om It- og mediekompetencer i folkeskolen. Heri beskrives de bindende nationale mål, som alle lærere skal arbejde efter. I Faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen behandles 4 hovedtemaer ift. undervisningen i, om og med medier: Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning. 1. Informationssøgning og -indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Målene for disse temaer retter sig imod digital dannelse, hvilket gør dem egnede som guidelines for undervisningen i, om og med medier i Solrød Kommune, da det netop er en vigtig pointe, at medieguiden er mere overordnet formuleret, således at den ikke forældes før, end den er kommet i trykken. Målene ser således ud: Informationssøgning og -indsamling Eleverne kan identificere deres behov for information. Eleverne kan benytte målrettede strategier til søgning og søge systematisk. Eleverne kan finde frem til hjælpemidler til informationssøgning. Eleverne kan undersøge og vurdere information kildekritisk. Eleverne kan sortere, vælge og redigere information til et bestemt formål. Eleverne kan citere korrekt fra forskellige kilder. Produktion og formidling Eleverne kan samle tilgængelig viden. Eleverne kan identificere deres målgruppe ud fra budskabet og formålet med produktionen. Eleverne kan vælge kanal ud fra budskabet og formålet med produktionen. Eleverne kan vælge præsentationsform ud fra formål, budskab og indhold. Eleverne kan vælge et relevant community og herunder overveje, om eleven ønsker at blive identificeret med eller autoriseret af det pågældende (fx wikies). Eleven kan overveje sikkerhedsspørgsmål, når internettet anvendes til at publicere, distribuere og lagre information mht. anonymitet, autenticitet og risiko for misbrug. Medieguide side 24 af 36

25 Videndeling, kommunikation og samarbejde Eleverne kender og behersker internettet og web2.0 s særlige kommunikationskonventioner i forhold til både afsender og modtagerpositioner. Eleverne kan begå sig i et virtuelt univers, hvor samtalepartneres identitet og hensigt kan være uvis. Eleverne kan vurdere konsekvensen af at eksponere forskellige former for ytringer i det globale offentlige rum, som internettet udgør. Eleverne kan udnytte og overføre kompetencer fra kendte til nye brugergrænseflader og interaktionsformer, og derved selvstændigt udvikle it-kompetencer og it-dannelse. Eleverne kan beherske kontinuerlige, foranderlige og uformelle læringssituationer og udvikle kompetencen at lære at lære. Eleverne er fortrolige med de samarbejdsformer, samarbejdsmuligheder og den dynamik, der åbner sig ved anvendelse af it og web2.0 i gruppearbejde, projektarbejde o.l. Analyse Der er ikke udarbejdet deciderede kompetencemål til temaet analyse, da analyse er en væsentlig og integreret del i arbejdet med de andre temaer. I stedet er der mål for hvilke områder, som eleverne skal forholde sig til: Repræsentationsform Konstruktion og etablering af objektiv sandhed, autencitet og autoritet. Tilstedeværelsen hhv. fraværet af særlige vinkler og synspunkter. Implicitte værdier eller ideologier. Retorik Multimediale virkemidler samt den måde, mediet henvender sig til brugeren på. Brugerens måde at navigere på. Tilbudte aktiviteter og graden af kontrol for brugerne. Æstetiske virkemidler. Produktion De flydende og foranderlige produktionsbetingelser på internettet og afsenderens muligheder for at overtale og påvirke. De teknologiske muligheder for at skabe og sprede materiale og den globale eksponerings betydning for reaktioner. Afsenders betydning, samt evnen til at skelne mellem typer af afsendere. Medieguide side 25 af 36