Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler 2013-2017"

Transkript

1 Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler Digitalisering Medialisering Finansiering Maj 2012

2 Medieguide for Solrød Kommunes folkeskoler Forord... 3 Medieguidens delområder... 4 Digitalisering... 5 Udviklingsplan... 5 Hardware... 5 Arbejdspladser... 9 Software Status Hardware Arbejdspladser Software Handlingsplan Hardware Arbejdspladser Software Medialisering Eleverne Formål Mål Evaluering Fra skolebibliotek til læringscenter Udgangspunkt Digitale læremidler Informationssøgning og kildekritik Vejledning Videndeling Selvudvikling Lærerne Pædagogisk medievejledning Uddannelse, faglig sparring og videndeling Koblingen mellem medieguiden og lærernes daglige praksis Ledelsen Finansiering Definitioner Økonomioversigt Medieguide side 2 af 36

3 Forord Den tidligere it-plan for Solrød Kommune fulgte målene i den gamle version af junior-pc-kørekortet. Kortet blev udfærdiget i 2004 og baserede sig på, at eleverne skulle igennem konkrete, progressionsbaserede trinmål. Dette lå fint i tråd med industrisamfundets dannelsesideal med fokus på kvantitative færdigheder og kompetencer. Siden da har medieverdenen dog undergået en hastig udvikling. Mange medier er overgået fra analog til digital form og nye digitale medier er opstået. Internettets fortsatte udvikling forårsager en eksplosion af information samt giver grobund for netbaserede tjenester frem for programmer installeret direkte på computeren. Billeder, tekst og lyd konvergerer på kryds og tværs, og der sker dagligt en remediering af tidligere skabte produkter på og/eller til nettet. Med opfindelsen af interaktive tavler, notebooks, smartphones, tablets og lign. er mulighederne for at bruge de nye medier blevet uafhængige af tid, sted og rum. Medierne anvendes af børn og unge uden for skolen som kulturformer, hvor de er online i nye kommunikations- og samværsformer på f.eks. Facebook, Twitter, chat samt sms. De bruger ikke kun tjenester som f.eks. Youtube, blogs og Wikipedia. De producerer også selv indhold dertil. For børn og unge er medier blevet en fuldstændig naturlig del af hverdagen. Ovenstående er et billede på det skift, som samfundet har gennemgået. Vi er gået fra at være et industrisamfund til at blive et hyperkomplekst og foranderligt vidensamfund. Den stigende forandringshastighed gør, at det ikke længere er muligt at tale om en progressionsrettet, trinmålsbaseret medieplan. I det øjeblik en sådan medieplan formuleres, er den allerede forældet. Det giver heller ikke længere mening at skulle arbejde med forskellige aspekter af et medie på forskellige klassetrin, da hele arbejdet med et medie potentielt set kan foregå under ét. Som eksempel optages, redigeres og deles en video ikke mere over længere tid, men ofte på samme dag. Fokus for denne medieguide vil derfor ikke være på trinmål, men på hvordan man på en dynamisk måde kan støtte lærernes arbejde med at gøre eleverne til kompetente og kritiske mediebrugere. Målet er digital dannelse. I den udstrækning, at der foreligger færdige projektbeskrivelser, er målene for skoleområdet i Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi indarbejdet i denne medieguide. Medieguiden har været til høring i skoleledergruppen, læringscenterteamene, gruppen af skolernes pædagogiske medievejledere samt gruppen af lærere med IT-tilsyn. Resultatet af høringerne er blevet indarbejdet i planen. Solrød Strand maj 2012 Britt Alstrøm Medieguide side 3 af 36

4 Medieguidens delområder Det er en vigtig pointe i denne medieguide, at der skelnes mellem digitalisering og medialisering. Digitalisering handler om it, teknik og udstyr og beskriver overgangen fra udelukkende analogt til digitalt baserede medier. At tale om et digitaliseret videnssamfund forudsætter en veludviklet digital infrastruktur. Men teknik og udstyr alene gør ikke som et trylleslag eleverne til kompetente og kritiske mediebrugere samt fremmer læringen. Her bliver vi nødt til at skele til børn og unges hverdag, hvor brugen af medier indgår som en helt naturlig del. Medier er ikke noget særligt og bliver ikke brugt som et supplement eller bliver integreret i særlige situationer. Hvis skolen skal afspejle samfundet udenfor samt (ud-)danne eleverne hertil, må vi på samme måde væk fra at tale om integration og supplement, men se på medier som en naturlig del af skolekulturen. I en medialiseret skole er mediepædagogik og mediedidaktik i centrum, og læring skal kobles til elevernes uformelle brug af medier i fritiden. Lærerne skal kunne vurdere, hvilket medie, der er optimalt i den givne sammenhæng det være sig analoge som digitale medier. Digitalisering kan altså ses som en vigtig forudsætning for en medialiseret og tidssvarende skole, og denne medieguide er derfor delt op i to hovedområder, digitalisering og medialisering. Digitaliseringsdelen er delt op i udviklingsplan, status og handlingsplan. Udviklingsplanen beskriver den ønskede udvikling for folkeskolerne i Solrød på digitaliseringsområdet i årene Statusdelen beskriver status på skolerne pr. 1/ Handlingsdelen beskriver, hvad der skal til i for at opfylde visionerne i udviklingsdelen. Medialiseringsdelen beskriver, hvordan eleverne bliver kompetente og kritiske mediebrugere og dermed rustes til at kunne tilpasse sig og agere i stadig nye udfordringer og betingelser i det medialiserede samfund. Desuden beskrives, hvordan nærværende medieguide kobles til lærernes daglige praksis og dermed bliver et aktivt værktøj til undervisningen i, om og med medier. Endelig indeholder medieguiden en samlet finansieringsoversigt. Fra 2001 har skolerne fået tildelt et fast årligt beløb til IT-udvikling. Beløbet har været på kommunens budgetoversigt 4 år frem, og skolerne har derved fået mulighed for at langtidsplanlægge IT-udviklingen. Denne medieguide bygger på, at denne mulighed også er til stede i planens åremål. Medieguide side 4 af 36

5 Digitalisering At tale om et digitaliseret videnssamfund forudsætter en veludviklet digital infrastruktur. I Solrød Kommune skal vi derfor fortsat have fokus på at udvikle og forbedre den digitale infrastruktur. Vi skal have veludbyggede trådløse netværk, hvor alle kan koble sig på hurtigt og problemfrit. IT-udstyret skal være så nyt, at elever og lærere uden problemer kan eksperimentere med medier, og vi skal kunne tilbyde et varieret udbud at eksperimentere med. Adgangen til information, viden og sociale samværsformer er en vigtig faktor for at blive dannet til en refleksiv og kritisk mediebruger/-forbruger. Her har skolen en vigtig opgave i at forhindre, at vi danner A- og B-hold i og med, at skolen kommer i kontakt med alle børn. Derfor er tilgængelighed et nøgleord. Udviklingsplan Hardware Hardware omfatter alt IT-udstyr, der ikke er programmer: Computere, tablets, printere, skannere, højttalere, faste og trådløse netværkskomponenter, interaktive tavler samt diverse tilbehør. I områdets periferi findes digitalkameraer, videoprojektorer, digitale optagere, stregkodeskannere mm. Om disse enheder hører ind under IT-udstyr eller for eksempel AV-udstyr afhænger af den brug, de primært er beregnet til. Eleverne på skolerne i Solrød skal have mulighed for at blive præsenteret for, og arbejde med, den nyeste teknologi på medieområdet inden for de rammer, som undervisningen i folkeskolen sætter. Det er ikke pædagogisk nødvendigt eller økonomisk muligt, at alt udstyr på skolerne er af nyeste model, men en del af udstyret skal være det. Det er målet, at elever, der forlader skolen efter 9. klasse, har arbejdet med hardware, der er så nyt, at de kender til de grundlæggende muligheder, som udstyret i virksomheder og på videreuddannelsessteder har. Det tilstræbes, at skolernes IT-udstyr er så ensartet som muligt både på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen. Denne ensartethed sikres ved at samordne nyanskaffelser og opdateringer og ved at aftale graden af egentlige kassationer. Med en stor ensartethed bliver servicering overkommelig, og skolerne kan hjælpe hinanden, når der opstår problemer. Desuden kan elever og lærere nemt benytte udstyret på andre skoler, hvis det bliver nødvendigt. IT-udstyr, der er mere end 5 år gammelt, er forældet og bliver kasseret, med mindre det vurderes, at det kan bruges i særlige sammenhænge. Skolernes IT-udstyr er derfor ikke ensartet i den forstand, at det er de samme Medieguide side 5 af 36

6 computere, der står overalt. Derimod er der altid blevet nyindkøbt fælles, så det er de samme typer computere i forskellige aldre, der er på alle skolerne. Denne politik vil fortsætte. Placering af hardware Skolernes hardware placeres, så der tages hensyn til de mange forskelligartede opgaver, der skal løses med den hardware, der er til rådighed. Opstillingen på skolerne prioriteres, således at så mange elever som muligt kan bruge alt udstyret, og således at enkeltcomputere ikke fastlåses til brug af nogle få elever. Det er målet, at alle opgaver skal kunne løses med et minimum af flytninger af udstyr. Derfor skal en stor del af skolernes computere være bærbare computere med trådløst netværk, som nemt kan opstilles efter behov. Derudover opstilles elevcomputerne i medielokale(r), i smågrupper, i kompetencecentre, i faglokaler og i klasser ud fra de enkelte skolers fysiske forhold. Indkøb, udskiftning og opdatering af hardware Indkøb af hardware sker fortrinsvis som fællesindkøb en eller nogle få gange om året. Fællesindkøbene samordnes om muligt med en eller flere nabokommuner for at opnå maksimale rabatter. Indkøbene aftales af skolernes IT-tilsyn samt medievejlederne og koordineres af den pædagogiske IT-konsulent. Denne indkøbspolitik fortsættes i de kommende år. Med en levetid på ca. 5 år for en skole-pc, må det påregnes, at 20 % af skolernes arbejdspladser skal udskiftes hvert år i årene fremover. Det er ikke ønskeligt, at alle computere, tablets og lignende devices, der kunne indkøbes for eksempel over en 4-årig periode, bliver indkøbt samtidig. Efter et par år ville skolerne have en samling af ældre udstyr og intet nyt. Ved nyindkøb hvert år, har skolerne hele tiden udstyr med den nyeste teknologi. I et devices sidste leveår kan det blive nødvendigt at opdatere med ekstra ram mm. således, at kravet om alsidig anvendelse kan opfyldes. Udstyr ældre end 5 år er ikke tidssvarende og kasseres, med mindre det kan bruges til specielle opgaver. Servicering af hardware Servicering af skolens hardware foretages fortrinsvis af skolernes IT-tilsyn. Hvis der opstår problemer med hardware skal de kunne ordnes umiddelbart, og gerne inden for den samme dag. Lærere og elever skal kunne forvente: At det udstyr, der planlægges efter, fungerer, når det skal bruges. Medieguide side 6 af 36

7 At fejlbehæftet udstyr repareres hurtigt. At skolen har tilstrækkeligt udstyr til, at fejlbehæftet udstyr, der ikke umiddelbart kan repareres, i de fleste tilfælde kan erstattes af andet udstyr, så undervisningen kan fortsætte som planlagt. Skolernes IT-tilsyn skal i samarbejde med medievejlederne være i stand til at vægte både pædagogik og teknik i forhold til opståede problemer. Ved indkøb af hardware prioriteres forhandlerens servicering af det solgte udstyr højt. En del udstyr sælges med længere garanti end det lovbefalede, og ved nyindkøb vægtes en lang garantiperiode højt. Ligeledes vægtes forhandlerens evne til at foretage hurtig service på det solgte udstyr og dets tilslutningsmuligheder højt. Sikring af hardware På hver skole foretages en løbende vurdering af sikkerheden for skolens hardware i forhold til risikoen på skolen. Inden for de mulige økonomiske rammer sikres al hardware mod tyveri, hærværk, bortkomst, tab, sjusk mm., idet der tages både pædagogiske, økonomiske og tekniske hensyn ved sikringen. Det er målet, at eleverne skal kunne arbejde med skolernes IT-udstyr, så sikringen af udstyret ikke påvirker mulighederne for at bruge det fuldt ud. En del af udstyret er i særlig risiko for at blive stjålet ved indbrud. Det gælder som oftest dyre enheder af mindre størrelse. Skolerne har derfor særlig opmærksomhed på sikring af dette udstyr. Det sker på forskellig måde på skolerne afhængig af fysiske forhold. Ifølge Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi indgået mellem Regeringen, KL og Danske regioner skal: Alle elever i 2014 have adgang til velfungerende it, så de kan benytte digitale læremidler i undervisningen... Skolerne stiller desuden udstyr til rådighed for enkelte elever, der ikke selv har mulighed for at medbringe egne digitale enheder (pc, tablet computer o.l.). Hvis vi skal have eleverne til at medbringe eget udstyr, skal vi også kunne tilbyde dem, at udstyret både kan sikres mod tyveri samt oplades. Der skal på hver skole foretages en vurdering af, hvordan man tager hånd om dette. Medieguide side 7 af 36

8 Lærerhardware En del af udstyret opstilles i lærerarbejdsrum på skolerne, og en del, fortrinsvis bærbart udstyr, udlånes til lærerne til hjemmebrug i forbindelse med forberedelse af undervisningen. En pc-lærerarbejdsplads består af en computer, en tablet eller lignende device med tilslutning til internettet. Denne tilslutning foregår via skolens lokalnet, hvis devicet befinder sig på skolen, og via en privat netværksforbindelse, hvis devicet befinder sig uden for skolen. Hvis læreren vælger at koble til internettet uden for skolen, betaler læreren selv udgifter til forbindelsen. Netværk Skolernes internetforbindelse skal ske via Undervisningsministeriets Sektornet. Internetforbindelsen til den enkelte arbejdsplads går via dette netværk. Driften af den faste linje er uafhængig af antallet af tilkoblede arbejdspladser. Alle beslutninger om internetforbindelsen tages fælles for alle skoler og styres af den pædagogiske IT-konsulent. Skolernes undervisningsnetværk er etableret med en blanding af fast netværk og trådløst netværk. Alle skolernes undervisningscomputere skal være tilsluttet undervisningsnetværket. Det er målet, at man kan tilgå enten det faste eller det trådløse netværk alle steder på skolen. Netværket er etableret og vedligeholdes i samarbejde med kommunens IT-Afdeling. Ifølge Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi indgået mellem Regeringen, KL og Danske regioner skal: Skolernes trådløse internet udbygges, så det er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet for alle elever i Målet i Solrød Kommune er, at antallet af enheder, der skal kunne tilgå skolens internetforbindelse, er ca. 2 gange antallet af elever. Alle elever i udskolingen vil have 2 enheder hver, få vil have 3. Alle elever i mellemskolen har 1 enhed hver. De fleste har 2. Næsten alle elever i indskolingen har 1 enhed hver. Enkelte har 2. Netværket skal kunne håndtere, at op til 2 gange antallet af elever anvender internettet samtidigt. Det skal kunne håndtere, at hele klasser logger på skolens server samtidigt (lokale krav til f.eks. accesspoints rundt på skolen), og at op til halvdelen af eleverne logger på skolens server samtidigt (globalt krav). Medieguide side 8 af 36

9 Vedligeholdelse Vedligeholdelse af skolernes medieudstyr finansieres over skolernes egne konti. Vedligeholdelse omfatter reparationer og driftsmidler som f.eks. tonerpatroner og blækpatroner til printere. Arbejdspladser Alle arbejdspladser skal være tilsluttet skolens interne netværk til undervisning. Det interne netværk skal være forbundet med internettet, sådan at tilslutningen til det interne netværk giver alle arbejdspladser tilslutning til internettet. En del af arbejdspladserne kan tilsluttes via trådløst netværk. Elevarbejdspladser Ved placering af elevarbejdspladser skal der gives mulighed for varierede arbejdsformer og grupperinger. Der skal tages hensyn til den fysiske udformning af arbejdspladserne, så både store og små elever kan opnå hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Der skal være mulighed for afskærmning mod direkte lys, og belysningen må ikke give genskin i skærmene. Endvidere skal der være god plads omkring elevarbejdspladserne, så der kan sidde flere elever omkring en computer, hvis det er hensigtsmæssigt i den aktuelle undervisningssituation. Arbejdspladserne fordeles således: Medielokalet Skolerne skal have et medielokale med så mange computere, at eleverne i skolens største klasse kan arbejde på hver sin arbejdsplads samtidig. Medielokalet skal være indrettet sådan, at arbejdspladserne kan udnyttes optimalt. Medielokalet skal desuden bruges til valgfag med nær tilknytning til medier, til den pædagogiske medievejledning samt test- og prøveafviklinger. Medielokalet placeres centralt på skolen. Computerne i medielokalet skal opfylde de fleste behov for brug af medier i undervisningen. I medielokalet bør der være storskærmsudstyr til klasseundervisning for eksempel i form af en fastmonteret projektor med lærred eller en interaktiv tavle. Læringscenteret I tilknytning til læringscenteret skal der være mulighed for at arbejde med computere med mere specifikt eller teknisk udstyr. Det kan være scannere, særlige printere, særligt lyd-, billed- og videoudstyr eller andet, der kræver ekstra hurtige eller specialindrettede computere. At disse arbejdspladser er etableret i tilknytning til læringscenteret sikrer, at der altid er ekspertise til rådighed for eleverne. Medieguide side 9 af 36

10 Arbejdspladser i klasser og specialklasser I løbet af computernes 5-årige levetid kan de ældste computere flyttes ud som klassecomputere. Hermed vil de fleste klasser have 1-3 stationære computere, som er 3-5 år gamle. Hvert team skal desuden kunne råde over et antal bærbare computere, der er placeret i klassernes nærområde, for eksempel i forbindelse med de decentrale grupper. Disse bærbare computere skal, sammen med de stationære computere i de decentrale grupper og eventuelle computere i klasserne, udgøre et klassesæt af computere i hvert teams nærområde. Der skal være arbejdspladser efter behov i specialklasser og i klasser med elever med særlige behov. Decentrale grupper, kompetencecenter og faglokaler Decentralt på skolerne skal der være grupper af stationære computere, hvor enkelte elever fra flere klasser kan arbejde med en opgave. Disse grupper skal være tæt på klasserne, så elever kan arbejde uden for klassen uden at skulle alt for langt væk. Decentralt på skolerne, for eksempel i forbindelse med de decentrale grupper i klassernes nærmiljø, opstilles desuden sikringsskabe eller lignende til opbevaring af bærbare computere, projektorer og andet medieudstyr med særlig risiko for tyveri. Der skal være arbejdspladser efter behov i kompetencecenter og faglokaler. Lærerarbejdspladser Lærerarbejdspladserne skal være indrettede i forbindelse med personalerum og lærerarbejdsrum. På skolerne indrettes et eller flere særlige lærerarbejdsrum for eksempel i forbindelse med læringscenterets lærerbibliotek. I lærerarbejdsrummet skal der være computere, der er udstyret med alle de fornødne faciliteter til forberedelse af undervisningen. Antallet af arbejdspladser for lærere bør som minimum ligge på niveau med elevernes. Lærerarbejdspladser skal være tilsluttet skolens undervisningsnetværk, idet der skal være adgang til de samme faciliteter for lærere og elever, herunder den fælles mappestruktur på filserveren. Lærermapperne er normalt lukkede for elever, mens lærerne har adgang til elevernes fællesdrev og klassedrev. Skolernes undervisningsnet skal være adskilt fra kommunens administrative netværk af hensyn til sikkerheden i det administrative netværk. På hver skole skal der være mulighed for, at lærerne kan benytte faciliteterne i Medieguide side 10 af 36

11 det kommunale netværk via en eller flere arbejdspladser. På hver skole skal der aftales, hvordan denne adgang kan etableres. Hvis lærerne medbringer bærbar pc eller andet device hjemmefra, skal de have mulighed for at tilkoble sig skolens trådløse netværk. Desuden skal mulighederne for at tilgå skolens ressourcer via eget device løbende udvides. Medbragte devices tælles ikke med i antallet af computere til lærerarbejdspladser. De fysiske krav til lærerarbejdspladser er som ved elevarbejdspladserne. Software Licens Skolerne bruger en række forskellige programtyper, som kræver licens: Undervisningsprogrammer, officeprogrammer, grafikprogrammer, præsentationsprogrammer, sikkerhedsprogrammer mm. Programmerne har forskellige målgrupper, og forhandles på næsten lige så mange måder, som der er programudbydere. De professionelle erhvervsprogrammer har andre licenstyper end undervisningsprogrammerne, og skolerne er derfor nødt til at have en effektiv licensstyring på flere niveauer. De fleste programudbydere har en speciel skolepolitik, som normalt forvaltes gennem firmaer, som har specialiseret sig i salg af software til skoler. For at sikre at skolerne til stadighed opfylder licensreglerne, vil skolerne normalt bruge disse forhandlere ved indkøb af software. Hvis det er muligt, indkøber skolerne software med kommunelicens eller skolelicens. Herved sikres det, at skolerne overholder licensbetingelserne. Indkøb af Software Inden den endelige beslutning om indkøb af software ligger en lang række pædagogiske og praktiske beslutninger. Når beslutningen er taget vurderes indkøbsmulighederne, herunder om det er muligt og eventuelt billigere at indkøbe flere skoler sammen. Skolerne er ikke afhængige af hinanden ved indkøb af software, ligesom de heller ikke er afhængige af hinanden ved indkøb af andre undervisningsmidler. Inden for de økonomiske rammer opdateres al software til nyeste udgave. Så vidt muligt opdateres softwaren samtidig på alle skolerne. Medieguide side 11 af 36

12 Undervisningsprogrammer og digitale læremidler Skolerne skal arbejde i, om og med medier i alle fag og i alle klasser. Digitale medier er ikke anderledes end andre undervisningsmedier på skolerne. De skal vurderes på lige fod, og der skal vælges det medie, som er optimalt for læreprocessen i den givne sammenhæng. I tråd med udviklingen i samfundet og den øgede medialisering må det forventes, at de digitale læremidlers andel stiger ift. det samlede omfang af læremidler. Anskaffelse og brug af undervisningsprogrammer og digitale læremidler til de enkelte fag eller fagområder besluttes på den enkelte skole i lighed med anskaffelse og brug af andre undervisningsmidler. Anskaffelse påhviler hermed normalt de enkelte fagudvalg på skolen. Bestanden af undervisningsprogrammer og digitale læremidler skal vedligeholdes i samarbejde med den pædagogiske IT-konsulent og medievejlederne samt IT-tilsynet på den enkelte skole sådan, at der, inden for de eksisterende økonomiske rammer, til stadighed benyttes de nyeste versioner af de anvendte programmer og læremidler i alle fag. En del undervisningsprogrammer og digitale læremidler vil være fælles for skolerne, og i størst mulig udstrækning skal nyanskaffelser og opdateringer koordineres, så skolerne opretholder og videreudvikler en fælles bestand af undervisningsmaterialer. Herudover kan skolerne have en række undervisningsprogrammer og digitale læremidler, som kun findes på en eller få skoler i kommunen. Disse programmer kan anskaffes ud fra en vurdering af det aktuelle behov på skolen og vil være et udtryk for, at skolerne er forskellige. I de tilfælde, hvor der er en økonomisk fordel i fællesindkøb, skal indkøbet mellem skolerne koordineres. Software til støtte af elever i læse- og/eller skrivevanskeligheder Anvendelsen af medier er en vigtig indgangsvinkel til at støtte læsesvage, ordblinde og andre elever i læse- og skrivevanskeligheder. I Solrød Kommune skal eleverne kunne tilbydes den støtte, de har brug for, i form af software til indskanning, oplæsning, læse- og skrivestøtte mm. således, at alle elever har mulighed for at deltage på lige vilkår i undervisningen. Eleverne skal både have mulighed for at bruge softwaren på skolen og hjemme. Medieguide side 12 af 36

13 Officesoftware Officesoftware er de programpakker, som indeholder tekstbehandling, regneark, database, præsentationsprogram mm. Det skal være muligt for eleverne at bruge skolens officesoftware på linje med den officesoftware, de har hjemme, såfremt eleverne hjemme har et forholdsvis almindeligt tekstbehandlingsprogram (eleverne har som regel Microsofts Office-pakke eller Open/Libre Office hjemme). Skolernes officesoftware skal derfor være indrettet sådan, at eleverne kan flytte tekster mm. mellem deres computer hjemme og skolens computere uden problemer. Styresystem Skolerne skal bruge et styresystem, der kan tackle de opgaver, som udviklingen medfører. Udskiftning af styresystem kan kræve store ændringer for skolens IT-opbygning og skal derfor passes ind, hvor det findes naturligt ift. skoleårets planlægning. Intern og ekstern kommunikation Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi har som resultatmål, at 90 % af den skriftlige kommunikation mellem skole og hjem er digital i I Solrød Kommune bruges det webbaserede SkoleIntra, som består af følgende dele: SkolePorten, som er en del af hver skoles hjemmeside. ForældreIntra, som er forældrenes Intranet i hver klasse. LærerIntra, som er lærernes Intranet. ElevIntra, som er elevernes Intranet i hver klasse. Fællesnettet, som er en overbygning på LærerIntra, som gør, at alle kommunens folkeskoler kan kommunikere og vidensdele på tværs. Alle lærere og elever skal have en personlig til kontakt med andre instanser stillet til rådighed af skolen. Denne mail sidestilles med en arbejdsmail og sikrer bl.a., at både elever og lærere ikke blander privatliv og arbejds-/skoleliv. Internetfilter Skolerne skal have et internetfilter, der forhindrer elevernes adgang til sider, der er i modstrid med skolernes etiske regler for brug af internettet. Medieguide side 13 af 36

14 Anden software Ud over de nævnte softwaretyper benytter skolerne en række andre programmer til desktoppublishing, grafisk arbejde, kommunikation, præsentation mm. Også anvendelsen af disse programtyper standardiseres, så skolerne anvender de samme programmer i den udstrækning, det er muligt. Software: Teknisk service Den tekniske vedligeholdelse af skolernes software foretages af skolernes IT-tilsyn, der også i begrænset omfang kan hjælpe lærerne med løsning af problemer omkring software. Status Elevtallene i status og handlingsplan er de faktiske tal for skoleåret 2011/12 og kommunens prognosetal for de følgende år. Elevtallene er antallet af elever i børnehaveklasse til 9.klasse. Hardware Computere og interaktive tavler i brug til undervisning pr. 1/ Status Antal elever Antal Antal elever pr. Antal interaktive Antal 1/ tidssvarende computere tidssvarende computer tavler pr. skole (* Havdrup har leasing-aftale) computere til lærerarbejdspladser Havdrup Skole ,0 39* 23 Munkekærskolen , Uglegårdsskolen/Jersie Skole , I alt , Ifølge aftalen mellem Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Forskningsministeriet, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg kommune er definitionen på tidssvarende computere, at det er computere, der ikke er mere end 5 år gamle. Medieguide side 14 af 36

15 Skolernes IT-udstyr er indkøbt inden for en femårig periode. IT-udstyr, der er mere end 5 år gammelt, er forældet og bliver kasseret, med mindre det vurderes, at det kan bruges i særlige sammenhænge. Kommunens administrative IT har en forældelsesfrist på 3 år. De sidste år har institutioner i Solrød, herunder skolerne, kunnet overtage 3 år gamle computere, som kommunens administrative IT-afdeling har udfaset til en rimelig pris. Også dette tilbud har skolerne i begrænset omfang taget imod i den udstrækning, det brugte IT-udstyr har kunnet finde anvendelse. Tilbuddet kommer en gang om året, når de administrative arbejdspladser opdateres, og ved hvert tilbud vurderer skolerne, om det er hensigtsmæssigt at opdatere og installere udstyr, der efter 1-2 år falder for aldersgrænsen. Skolerne har en aftale med rådhuset omkring skrot af computerudstyr. Øvrig hardware, der indgår i skolens pc-arbejdspladser: Printere, skannere, digitalkameraer, multimedieudstyr, netværksudstyr mm. findes på alle skolerne. Skolernes hardware og software er indrettet, så mange forskellige behov kan opfyldes på en hensigtsmæssig måde. Samtidig tilstræbes en stor grad af ensartethed for software og hardware skolerne imellem. Hver skole har en eller flere medarbejdere til tilsyn og servicering af hardware. Hvis der opstår problemer med skolens hardware ordnes de umiddelbart og om muligt inden for samme dag. På hver skole er skolernes eget IT-udstyr sikret mod tyveri, hærværk etc. så godt som muligt inden for de økonomiske rammer. Eleverne har kun i mindre grad mulighed for at sikre deres udstyr. Netværk Skolernes interne netværk er forbundet til internettet via Undervisningsministeriets Sektornet. I maj 2012 er skolernes Sektornetopkobling en fibernet-forbindelse. Driften af Sektornettet er sektornetafgiften, linjeafgiften samt afgifter for drift af webhoteller, SkoleKom og SkoleIntra. Skolernes interne netværk er etableret med en blanding af fast kablet netværk og trådløst netværk. I løbet af 2012 vil netværket dække overalt på alle skolerne. Alle skolernes undervisningscomputere er tilsluttet undervisningsnetværket. Det trådløse netværk på skolerne har på nuværende tidspunkt enten nået loftet for belastning fra elevernes mange devices eller er tæt på. Vedligeholdelse Vedligeholdelse af skolernes medieudstyr bliver finansieret over skolernes egne konti. Medieguide side 15 af 36

16 Arbejdspladser Medielokalet Medielokalet er etableret på alle skoler med ca. 25 arbejdspladser. Computerne er alle tidssvarende computere. Læringscenteret På alle skoler er læringscenteret etableret med et antal arbejdspladser, der opfylder behovet på den enkelte skole. Arbejdspladser i klasser og specialklasser Stationære computere med fast netværk i klasser prioriteres lavt. Her er opstillet stationære computere, hvis det er skønnet nødvendigt. Bærbare computere med trådløst netværk prioriteres højt. Bærbare computere er knyttet til et team eller en afdeling og opbevares i teamets eller afdelingens nærområde, hvis det er muligt på den enkelte skole. Alle bærbare computere på skolerne har både fast og trådløst netkort, så de kan bruges både i kablede netværksinstallationer og i trådløse netværk. Arbejdspladserne i specialklasser er etableret efter specialklassernes behov. Decentrale grupper, kompetencecenter og faglokaler Arbejdspladser i decentrale grupper, kompetencecenter og faglokaler er etableret med en blanding af fast netværk og trådløst netværk. Lærerarbejdspladser Lærerarbejdspladserne er etableret i lærerarbejdsrum og i personalerum. Lærerarbejdspladserne er tilsluttet skolens undervisningsnetværk. Der er ca. 1 lærerarbejdsplads pr. 3 lærere i gennemsnit i kommunen pr. 1/ Skolernes undervisningsnet er adskilt fra kommunens administrative netværk af hensyn til sikkerheden i det administrative netværk. Når lærerarbejdspladser er tilsluttet undervisningsnetværket, er der derfor ikke adgang til faciliteterne i det kommunale netværk (for eksempel til SolNettet). Lærerne har ingen eller kun begrænset adgang til SolNettet. Medieguide side 16 af 36

17 Lærerne kan på alle skolerne tilkoble sig skolens trådløse netværk med egen bærbar pc eller andet device. Skolens netbaserede ressourcer kan tilgås via eget device. Medbragte devices tælles ikke med i antallet af computere til lærerarbejdspladser. Software Software er dels skolernes værktøjsprogrammer som for eksempel officeprogrammet MS Office med Word, Excel, PowerPoint, Publisher, Access mm., dels undervisningsprogrammer til fag. Der er licenser til de programmer, der er i brug, men kun til de computere, hvor programmerne bruges. Der er således ikke licenser til alle programmer på alle computere, og alle programmer er ikke installeret på alle computere. Skolerne i Solrød er i 2012 i overgangen mellem Microsoft Office 2003 og 2007/10. En overgang fra en office-pakke til en anden kræver nyindkøb af licenser til alle maskiner. Skolernes computere til undervisning har styresystemet Windows XP pro. Skolernes netværk styres af Windows Server 2003 eller Alle skolerne har installeret internetfiltret Content Keeper. Filtret forhindrer elevernes adgang til sider, der er i modstrid med skolernes etiske regler for brug af internettet. Det drejer sig hovedsageligt om sider med pornografisk og voldeligt indhold. Filtret sidder i indgangen til skolens internetforbindelse og filtrerer således adgangen til samtlige computere på netværket. Undervisningsprogrammer og digitale læremidler Skolerne abonnerer på adskillige digitale læremidler og undervisningsprogrammer, hvoraf nogle af dem er indkøbt på kommunelicens. Nogle fag er mere repræsenterede end andre, men alle fag har adgang til undervisningsprogrammer og digitale læremidler, som kan bruges i undervisningen. Anskaffelse og brug af undervisningsprogrammer og digitale læremidler til de enkelte fag eller fagområder besluttes på den enkelte skole i lighed med anskaffelse og brug af andre undervisningsmidler. Anskaffelse påhviler hermed normalt de enkelte fagudvalg på skolen. Flere og flere digitale læremidler bliver netbaserede, hvilket i de fleste tilfælde betyder, at man automatisk benytter de nyeste versioner. Medieguide side 17 af 36

18 Software til støtte af elever i læse- og/eller skrivevanskeligheder Skolerne har kun begrænset mulighed for at tilbyde elever i læse- og/eller skrivevanskeligheder den støtte, som de har brug for. Kommunen abonnerer på Mikroværkstedets Skoleaftale, som giver nogen mulighed for støtte, men kun på skolens computere. Yderligere støtte skal tilkøbes pr. elev pr. år, og disse licenser er meget dyre. Intern og ekstern kommunikation Alle skolerne er tilsluttet SkoleIntra, som er et webbaseret intranet og derfor kan bruges fra alle computere tilsluttet internettet. SkoleIntra indeholder følgende dele: SkolePorten, som er en del af hver skoles hjemmeside. Kræver ikke password. ForældreIntra, som er forældrenes Intranet i hver klasse. Kræver forældrepassword. Med et password har den enkelte forælder adgang til den pågældende klasses forældreintranet. LærerIntra, som er lærernes Intranet. Kræver lærerpassword ElevIntra, som er elevernes Intranet i hver klasse. Kræver elevpassword. Med et elevpassword har eleven adgang til Intranettet for den pågældende klasse. Fællesnettet, som er en overbygning på LærerIntra, som gør, at alle kommunens folkeskoler kan kommunikere og videndele på tværs. De fire første moduler er anskaffet af skolerne i Fællesnettet kom til i Modulerne er implementerede i skolernes undervisning og i kommunikationen internt og eksternt. 95 % af den skriftlige kommunikation mellem skole og hjem foregår i maj 2012 igennem SkoleIntra i Solrød Kommune. De resterende 5 % skyldes, at forældrene ikke har adgang til internet i hjemmet eller selv aktivt har fravalgt at bruge ForældreIntra. Alle lærere og elever har via SkoleKom adgang til et fælles system med personlig samt et konferencesystem med både åbne landsdækkende konferencer og lukkede konferencer. Adgangen til SkoleKom er et fælles loginsystem, Uni-Login, hvor adgangskoderne kan bruges til mange andre tjenester også. F.eks. er adgangen til de nationale test Uni-Login for både lærere og elever. Medieguide side 18 af 36

19 Handlingsplan Hardware IT-planen for bragte antallet af elever pr. computer ned på ca. 3. Elevtallene i status og handlingsplan er de faktiske tal for skoleåret 2011/2012 og kommunens prognosetal for de følgende år. Elevtallene er antallet af elever i børnehaveklasse til 9.klasse. Den overordnede målsætning for udvikling af medieområdet på skolerne er, at elevernes og lærernes muligheder for at anvende medier til stadighed er optimal. Dette sikres bl.a. ved, at en stor del af skolernes medieudstyr er forholdsvis nyt. Skolerne skal have lige mulighed for at tilbyde tidssvarende undervisning i, om og med medier. Omfanget og niveauet af IT-udstyr til brug i medielokalet, i læringscenteret og i personalerummene skal derfor være nogenlunde ens. På de øvrige områder fordeles midlerne efter aftale med skolerne, og der tages hensyn til elevtal. Skolerne tager desuden lokale hensyn, når der indkøbes udstyr. Handlingsplanen beskriver det samlede skolevæsen. Alle tildelinger fordeles efter aftale på skolerne, der derefter anskaffer udstyr i henhold til handlingsplanen. Efter aftale med skolerne, tages der hensyn til elevtallet ved fordelingen af arbejdspladser på skolerne. Med en levetid på ca. 5 år for en skolecomputer eller andet device, må det påregnes, at 20 % af skolernes arbejdspladser skal udskiftes eller opdateres hvert år i årene fremover. Såfremt handlingsplanen for udskiftning følges, skal der udskiftes 194 arbejdspladser om året i Det må forventes, at den klart største del af alt nyt udstyr er bærbare devices med fast og/eller trådløst netværk. Der skal desuden opdateres ca. 25 devices om året pr. skole. For at eleverne i Solrød Kommune har mulighed for at arbejde og eksperimentere med et varieret udbud af medier og medieudstyr er det nødvendigt, at antallet af interaktive tavler udvides. På nuværende tidspunkt er en del af de interaktive tavler placeret i naturfaglige lokaler. I nærværende plan vil klasselokalerne blive prioriteret. Antallet af elever pr. computer ved udgangen af 2012 er ca. 3. Ifølge kommunens prognose vil elevtallet være faldende frem imod Hvis disse tal holder, vil antallet af elever pr. device falde, og der vil derfor ikke være behov for et større antal devices end de ca. 970, som skolerne til sammen har i Et fald i antallet af elever pr. device ligger fint i tråd med, at skolerne skal kunne tilbyde en computer eller lignende til alle elever, der ikke selv medbringer. Det må forventes, at det indtil videre primært er elever i overbygningen, der medbringer eget device. Medieguide side 19 af 36

20 Det er endnu uklart hvor mange elever, der vil vælge at medbringe eget udstyr. På hver skole skal der med jævne mellemrum laves en opgørelse over behovet for sikring og opladning af elevernes eget udstyr. Dette behov skal imødegås enten via, at skolen stiller skabe med strøm til rådighed eller, at eleverne kan leje et skab for en periode, f.eks. et skoleår. Netværk I årene oprettes netværk i de manglende områder af skolerne. Netværket etableres som en kombination af fast netværk og trådløst netværk. Netværket skal kunne håndtere, at op til 2 gange antallet af elever anvender internettet samtidigt. Det skal kunne håndtere, at hele klasser logger på skolens server samtidigt (lokale krav til f.eks. accesspoints rundt på skolen), og at op til halvdelen af eleverne logger på skolens server samtidigt (globalt krav). For at kunne imødegå disse krav vil det være nødvendigt at udvide antallet af accespoints på skolerne samt licenser hertil, udskifte controlleren til det trådløse netværk samt skrue op for hastigheden på internetforbindelsen. Netværks- og elkabling vil primært ske if. opsætning af interaktiv tavle. Da en interaktiv tavle behøver jordforbindelse, kan den eksisterende elkabling ikke bruges. Der kan også være brug for netværkskabling i lokaler, der geografisk set ligger yderligt på skolen, hvor det trådløse netværk kan have problemer med at nå. Vedligeholdelse Vedligeholdelse af skolernes medieudstyr er hidtil finansieret over skolernes egne konti og har ikke været medtaget i handlingsplanerne. Vedligeholdelsen medtages heller ikke i denne handlingsplan, men det kan blive nødvendigt i en senere justering af planen. Arbejdspladser I årene skal der arbejdes på endnu større fleksibilitet, således at det til enhver tid er nemt at komme til en computer eller andet device. Dette løses delvist ved, at eleverne selv medbringer udstyr. Der er fortsat behov for et medielokale med minimum 25 af de nyeste computere til afvikling af test og prøver etc. Der er også fortsat behov for, at computere med mere specifikt eller teknisk udstyr opstilles i læringscenteret således, at der er ekspertise til rådighed for eleverne. Ældre computere flyttes stadig ud i klasserne eller klassernes nærområde, så længe de kan opfylde et behov. Der vil de kommende år blive større fokus på mediefagdidaktik, hvorfor behovet for adgang til computere eller lignende ved faglokalerne må forventes at stige. Dette behov skal tilgodeses inden for de økonomiske rammer. Medieguide side 20 af 36

21 Det skal fortsat sikres, at lærerarbejdspladserne er udstyret med alle de fornødne faciliteter til forberedelse af undervisningen. Lærerarbejdspladserne må på ingen måde halte bagefter elevarbejdspladserne, hvis lærerne skal have de nødvendige forudsætninger for at undervise i, om og med medier. Det er også vigtigt, at antallet af arbejdspladser pr. lærer holdes på samme niveau som elevernes. Adgang må ikke være et problem. Lærerne skal fortsat kunne medbringe eget udstyr og kunne koble sig på det trådløse netværk. Mulighederne for at tilgå skolens ressourcer skal udvides. Hver skole skal sørge for, at personalet har adgang til SolNettet. Dette kan f.eks. gøres ved at opstille en computer kun til det formål eller ved, at lærerne kan få adgang til en af administrationens computere i et bestemt tidsrum. Såfremt handlingsplanerne for udskiftning og opdatering følges, vil antallet af arbejdspladser fastholdes på 970 elevarbejdspladser og antallet af elever pr. device vil falde til omkring 2,7 elever, efterhånden som det samlede elevtal i kommunen falder. Software For at kunne tilbyde læsesvage, ordblinde og andre elever i læse- og skrivevanskeligheder muligheder for at deltage på lige vilkår i undervisningen, er det nødvendigt, at skolerne kan give ubegrænset adgang til støtte i form af software både på skolen og hjemme. Derfor skal der tegnes en kommunal aftale, der sikrer dette. For at være på linje med udviklingen er det nødvendigt med en udskiftning af Microsoft Office 2003 til 2007/10-udgaven. En overgang fra en office-pakke til en anden kræver nyindkøb af licenser til alle maskiner. Det er en dyr udskiftning, og med hastigheden på medieområdet er det svært at forudse, hvornår og hvor tit det fremover vil blive nødvendigt at udskifte Office-softwaren. Skolerne vil derfor begynde at overgå til Microsofts Skoleaftale. Her lejer man licenserne for et år ad gangen, og man har til enhver tid rettighed til at bruge den nyeste software. Prisen på lejeaftalen afhænger af antal lærere på skolen. Skolerne vil overgå til Microsofts Skoleaftale, når det passer ift. nuværende licenskøb. Aftalen indeholder også rettigheder til at ændre styresystem, og skolerne vil derfor overgå til nyere styresystem, når det er aktuelt. Skolernes arbejdspladser til elever og lærere vil fortsat være udstyret med internetfiltrering af sider, der strider imod skolernes etiske regler for brug af internettet, hovedsagelig sider med pornografisk og voldeligt indhold, samt virusbeskyttelse. Skolerne kører med internetfilteret Content Keeper. Medieguide side 21 af 36

22 Undervisningsprogrammer og digitale læremidler For at skolerne kan følge med udviklingen i samfundet, er det nødvendigt, at de digitale læremidlers andel af det samlede omfang af læremidler stiger. Ledelsen på skolerne har en vigtig rolle i at sikre, at det sker. Det fremgår af Aftale om kommunernes økonomi for 2012, at regeringen og KL er enige om at reservere 500 mio. kr. fra Fonden for Velfærdsteknologi over de kommende år. En del af disse midler kan bruges til indkøb af læremidler. Kommunerne skal anvende et beløb til indkøb af digitale læremidler svarende til det bidrag, der modtages fra puljen. Tilskud til køb af læremidler er ikke indregnet i finansieringen af denne plan. Når midlerne bliver frigivet, kan der derfor blive behov for en revidering af planen. Intern og ekstern kommunikation I årene videreudvikles brugen af SkoleIntra. Herunder mulighederne for videndeling og publicering. Skolekom fortsætter som skolernes fælles system med personlig samt konferencesystem med åbne landsdækkende konferencer og lukkede konferencer. Medieguide side 22 af 36

23 Medialisering Ovenstående afsnit om digitalisering beskriver forudsætningerne for en veludviklet digital infrastruktur i Solrød Kommune. Men som før nævnt gør teknik og udstyr ikke som et trylleslag eleverne til kompetente og kritiske mediebrugere samt fremmer læringen. Som beskrevet i forordet er samfundet i dag et hyperkomplekst og foranderligt vidensamfund, der er gennemsyret af medier af forskellig art. Med andre ord lever vi i et medialiseret samfund, hvor bl.a. institutioner, virksomheder, kommunikation og relationer mellem mennesker ændres som følge af mediernes øgede betydning. Det er dermed blevet vigtigt at kunne navigere med mange forskellige medier, at kunne navigere i at disse medier smelter sammen, og i at gamle medier gendesignes i nye formater og genrer. I Solrød Kommune skal vi derfor have fokus på mediepædagogik og mediedidaktik samt arbejde aktivt for, at medier bliver en naturlig del af skolekulturen. Eleverne Formål Formålet med arbejdet i, om og med medier i undervisningen i Solrød Kommune er, at den enkelte elev: Bliver i stand til at vurdere valg og fravalg af medier i forhold til arbejdets indhold. Bliver i stand til at anvende medier problemløsende, udforskende og kreativt. Bliver en kompetent og kritisk mediebruger og dermed rustes til at kunne tilpasse sig og agere i stadig nye udfordringer og betingelser i det medialiserede samfund. Kort sagt bliver digitalt dannet. Undervisning i, om og med medier skal ske, således: At anvendelsen af medier ikke bliver et mål i sig selv. At medier indgår, hvor det er naturligt og givende og som ét blandt flere midler til at understøtte og kvalificere elevernes både formelle og uformelle læreproces. At der tages udgangspunkt i den enkelte elevs og klasses muligheder. Medieguide side 23 af 36

24 Mål Grundlaget er Fælles Mål 2009 herunder Faghæfte 48 om It- og mediekompetencer i folkeskolen. Heri beskrives de bindende nationale mål, som alle lærere skal arbejde efter. I Faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen behandles 4 hovedtemaer ift. undervisningen i, om og med medier: Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning. 1. Informationssøgning og -indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Målene for disse temaer retter sig imod digital dannelse, hvilket gør dem egnede som guidelines for undervisningen i, om og med medier i Solrød Kommune, da det netop er en vigtig pointe, at medieguiden er mere overordnet formuleret, således at den ikke forældes før, end den er kommet i trykken. Målene ser således ud: Informationssøgning og -indsamling Eleverne kan identificere deres behov for information. Eleverne kan benytte målrettede strategier til søgning og søge systematisk. Eleverne kan finde frem til hjælpemidler til informationssøgning. Eleverne kan undersøge og vurdere information kildekritisk. Eleverne kan sortere, vælge og redigere information til et bestemt formål. Eleverne kan citere korrekt fra forskellige kilder. Produktion og formidling Eleverne kan samle tilgængelig viden. Eleverne kan identificere deres målgruppe ud fra budskabet og formålet med produktionen. Eleverne kan vælge kanal ud fra budskabet og formålet med produktionen. Eleverne kan vælge præsentationsform ud fra formål, budskab og indhold. Eleverne kan vælge et relevant community og herunder overveje, om eleven ønsker at blive identificeret med eller autoriseret af det pågældende (fx wikies). Eleven kan overveje sikkerhedsspørgsmål, når internettet anvendes til at publicere, distribuere og lagre information mht. anonymitet, autenticitet og risiko for misbrug. Medieguide side 24 af 36

25 Videndeling, kommunikation og samarbejde Eleverne kender og behersker internettet og web2.0 s særlige kommunikationskonventioner i forhold til både afsender og modtagerpositioner. Eleverne kan begå sig i et virtuelt univers, hvor samtalepartneres identitet og hensigt kan være uvis. Eleverne kan vurdere konsekvensen af at eksponere forskellige former for ytringer i det globale offentlige rum, som internettet udgør. Eleverne kan udnytte og overføre kompetencer fra kendte til nye brugergrænseflader og interaktionsformer, og derved selvstændigt udvikle it-kompetencer og it-dannelse. Eleverne kan beherske kontinuerlige, foranderlige og uformelle læringssituationer og udvikle kompetencen at lære at lære. Eleverne er fortrolige med de samarbejdsformer, samarbejdsmuligheder og den dynamik, der åbner sig ved anvendelse af it og web2.0 i gruppearbejde, projektarbejde o.l. Analyse Der er ikke udarbejdet deciderede kompetencemål til temaet analyse, da analyse er en væsentlig og integreret del i arbejdet med de andre temaer. I stedet er der mål for hvilke områder, som eleverne skal forholde sig til: Repræsentationsform Konstruktion og etablering af objektiv sandhed, autencitet og autoritet. Tilstedeværelsen hhv. fraværet af særlige vinkler og synspunkter. Implicitte værdier eller ideologier. Retorik Multimediale virkemidler samt den måde, mediet henvender sig til brugeren på. Brugerens måde at navigere på. Tilbudte aktiviteter og graden af kontrol for brugerne. Æstetiske virkemidler. Produktion De flydende og foranderlige produktionsbetingelser på internettet og afsenderens muligheder for at overtale og påvirke. De teknologiske muligheder for at skabe og sprede materiale og den globale eksponerings betydning for reaktioner. Afsenders betydning, samt evnen til at skelne mellem typer af afsendere. Medieguide side 25 af 36

Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler 2013-2017

Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler 2013-2017 Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler 2013-2017 Digitalisering Medialisering Finansiering Maj 2012 Medieguide for Solrød Kommunes folkeskoler 2013-2017 Indhold: Forord...3 Medieguidens

Læs mere

Medieguide for undervisningen. i Solrød Kommunes folkeskoler 2016-2017

Medieguide for undervisningen. i Solrød Kommunes folkeskoler 2016-2017 Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler 2016-2017 Digitalisering Medialisering Finansiering Maj 2015 Medieguide for Solrød Kommunes folkeskoler 2016-2017 Indhold: Forord... 3 Medieguidens

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen. Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen. Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet It- og mediekompetencer i folkeskolen Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet It- og mediekompetencer i folkeskolen Jakob Fuglsang Politiken d. 21 april

Læs mere

Fredensborg Kommune. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole: Langebjergskolen It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011

Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011 IT handleplan Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Bjedstrup Skole & Børnehus. Efter hvert skoleår evaluerer de ansatte på skolen IT-handleplanen på form og indhold, og den tilpasses

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD.

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD. Brug af eget it-udstyr i skolen Generel vejledning til forældre April 2015 Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

IT-strategiplan for skolerne 2010-14.

IT-strategiplan for skolerne 2010-14. IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Flere computere til skolerne Det indstilles, at der indkøbes ca. 5.700 computere 1 til skolerne, således at de i højere

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen.

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen. BILAG 2 Notat Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Skrevet af: Skoleafdelingen og it-afdelingen Dato: 12-01-2016 Forslag til prioritering af it-investeringer på

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

IT-Plan for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler 2008-2012

IT-Plan for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler 2008-2012 IT-Plan for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler 2008-2012 Udviklingsplan Status Handlingsplan Maj 2007 IT-udviklingsplan 2008-2012 side 1 IT- plan for Solrød Kommunes folkeskoler 2008-2012 Indhold:

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Klassens IT og medie checkliste Indskoling Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole. It- og mediestrategi 2012-2013

Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole. It- og mediestrategi 2012-2013 Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole It- og mediestrategi 2012-2013 Indledning Informationsteknologi bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsreferat Dato 03. februar 2015 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 19:00 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) Elevene skal kende til:

Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) Elevene skal kende til: Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) 0. kl. Informationssøgning Elevene skal kende til: bibliotekets billedbøger børnebøger samt almindelig adfærd på biblioteket, behandling

Læs mere

Bilag 1. Status for it i folkeskolen

Bilag 1. Status for it i folkeskolen Bilag 1. Status for it i folkeskolen KL-analyse af it-udgifter i folkeskolen Frederikssund kommune har sammen med 19 andre kommuner, deltaget i en KL-analyse omkring itomkostninger på folkeskoleområdet.

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknologi bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Øget brug af IT på Firehøjeskolen.

Øget brug af IT på Firehøjeskolen. Øget brug af IT på Firehøjeskolen. Med baggrund i love, politikker og bekendtgørelser fra såvel folketing som statslig og kommunal side er der fokus på øget brug af IT i uddannelsessystemet for at dygtiggøre

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Skole IT Forslag til midlertidig plan 2012 2013, frem til ny skoleløsning er på plads.

Skole IT Forslag til midlertidig plan 2012 2013, frem til ny skoleløsning er på plads. Skole IT Forslag til midlertidig plan 2012 2013, frem til ny skoleløsning er på plads. - Fra IT og Digitalisering Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tidsplan... 3 Maskiner på skolerne... 3 Maskiner fra

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN

DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2013-2017 GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2013 FOTO: DORTHE SEVELSTED IVERSEN INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 CENTRALE BEGREBER... 4 VISION...

Læs mere

IT-integrationsplan Januar 2004

IT-integrationsplan Januar 2004 IT-integrationsplan Januar 2004 Erik Kristensen, 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Målsætning for IT-integration...3 Formål...3 Plan...3 1 3 årgang...3 4 7 årgang...3 8 9 årgang...4 Afsluttende bemærkninger...4

Læs mere

Skole- og Kulturforvaltningen indstiller at Skole- og Kulturudvalget godkender, at de afsatte midler til it i undervisningen anvendes således:

Skole- og Kulturforvaltningen indstiller at Skole- og Kulturudvalget godkender, at de afsatte midler til it i undervisningen anvendes således: Punkt 3. It i undervisningen. 2012-50392. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller Skole- og Kulturudvalget godkender, de afste midler til it i undervisningen anvendes således: 2,0 mio. kr. anvendes til

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole. It- og mediestrategi 2012-2013

Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole. It- og mediestrategi 2012-2013 Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole It- og mediestrategi 2012-2013 Indledning Informationsteknologi bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling: Nyttige links vedr. skoleudvikling: Undervisningsministeriet: www.uvm.dk De mange intelligenser: www.demangeintelligenser.dk Furesø Kommune www.furesoe.dk Fælles mål hos undervisningsministeriet www.faellesmaal.uvm.dk/.

Læs mere

Digitale kompetencer til undervisere

Digitale kompetencer til undervisere Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BRUG AF IT PÅ RANUM EFTERSKOLE

RETNINGSLINJER FOR BRUG AF IT PÅ RANUM EFTERSKOLE RETNINGSLINJER FOR BRUG AF IT PÅ RANUM EFTERSKOLE Som elev erklærer jeg herved, at jeg til enhver tid vil optræde som ansvarsbevidst bruger af it -udstyr på Ranum Efterskole (herefter benævnt Skolen ).

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj.

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj. IT-HANDLEPLAN Århus Privatskole 2007-2008 Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Århus Privatskole. Da det er første år, vi arbejder med skolen og dermed også efter denne IT handleplan,

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BRUG AF IT PÅ TJELE EFTERSKOLE

RETNINGSLINJER FOR BRUG AF IT PÅ TJELE EFTERSKOLE RETNINGSLINJER FOR BRUG AF IT PÅ TJELE EFTERSKOLE Som elev erklærer jeg herved, at jeg til enhver tid vil optræde som ansvarsbevidst bruger af IT-udstyr på Tjele Efterskole (herefter benævnt "vi", "os"

Læs mere

IT på Aars Skole Vision og mål (under fortsat udarbejdning)

IT på Aars Skole Vision og mål (under fortsat udarbejdning) Status - Hvor er vi nu? Målet har indtil nu været at få et velfungerende lokalt netværk, et tilstrækkeligt antal computere i den daglige undervisning og at der i hvert klasse lokale skal forefindes en

Læs mere

Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

Den digitale folkeskole Læring uden grænser Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres

Læs mere

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder

Læs mere

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,

Læs mere

Nyt i SkoleIntra 5.10

Nyt i SkoleIntra 5.10 Nyt i SkoleIntra 5.10 Sidst ændret den 13 10 2015 Ny loginside Med SkoleIntra 5.10 introduceres et nyt fælles login, som giver single sign on mellem det nye SkoleIntra, det klassiske SkoleIntra og itslearnings

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Lundebakkeskolens. IT-trinmål

Lundebakkeskolens. IT-trinmål Lundebakkeskolens IT-trinmål Skoleåret 2012/2013 Indhold FORMÅL... 3 FÆRDIGHEDSNIVEAUER... 4 SKEMAET... 4 TRINMÅL FOR BØRNEHAVEKLASSEN... 5 TRINMÅL FOR 1. KLASSE... 6 TRINMÅL FOR 2. KLASSE... 7 TRINMÅL

Læs mere

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre

Læs mere

Til. Sagsnr Vision og strategi for digital daginstitution. Dokumentnr Sagsbehandler Sadedin Jepsen

Til. Sagsnr Vision og strategi for digital daginstitution. Dokumentnr Sagsbehandler Sadedin Jepsen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT Til Vision og strategi for digital daginstitution Indledning For noget tid siden blev der talt meget om it, og om hvilke muligheder

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Officepakken til elever på Vallensbæks folkeskoler

Officepakken til elever på Vallensbæks folkeskoler Officepakken til elever på Vallensbæks folkeskoler Som en del af Vallensbæk Kommunes BYOD (Bring Your Own Device) løsning, tilbydes elever nu muligheden for at installere den fulde officepakke helt gratis,

Læs mere

IT- strategi for Faxe Kommunes skolevæsen 2014 Den digitale skole Version marts 2014

IT- strategi for Faxe Kommunes skolevæsen 2014 Den digitale skole Version marts 2014 IT- strategi for Faxe Kommunes skolevæsen 2014 Den digitale skole Version marts 2014 Indhold Indledning 3 Vision og baggrund 4 Status 5 Pædagogiske visions- og fokusområder 7 Ansvar for implementering

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for IT i undervisningen 1. 10. klassetrin grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2002 Indholdsfortegnelse Formål 5 Centrale kundskabs-

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Projekt Skole-IT generation II

Projekt Skole-IT generation II Projekt Skole-IT generation II PUC 1. Indledning og motivation... 3 1.1 Projektets rammesætning... 3 1.2 SkoleIT generation I... 3 2. Tekniske resultatmål... 4 4. Implementeringsstrategi og styring på

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Opgørelse af folkeskolernes computerudstyr pr. 1/1-2006

Opgørelse af folkeskolernes computerudstyr pr. 1/1-2006 Opgørelse af folkernes computerudstyr pr. 1/1-2006 Opgørelse af folkernes computerudstyr pr. 1/1-2006 UNI C februar 2007 af Simon Reusch Email: simon.reusch@uni-c.dk Indhold 1 Indledning... 4 2 Gennemgang

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it-strategi 2009-12

Nyborg Gymnasiums it-strategi 2009-12 2009-12 Indhold 1. Indledning 2 2. Pædagogik 2 2.1. It-kompetencer (Nyborg Gymnasiums it-kompetencekatalog) 2 2.1.1. Generel it-kompetence 2 2.1.2. Specifikke it-kompetencer 2 2.2. Pædagogisk anvendelse

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Skole-it-strategi Forslag, november 2011

Skole-it-strategi Forslag, november 2011 Skole-it-strategi 2012 2015 Forslag, november 2011 Glostrup Kommune skole-it-strategi 2012-2015 Side 1 af 11 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 MÅL MED SKOLE-IT 5 2.1 FOKUSOMRÅDER 7 3 PEJLEMÆRKER OG HENSIGTSERKLÆRINGER

Læs mere

Nyt i SkoleIntra 5.10

Nyt i SkoleIntra 5.10 Nyt i SkoleIntra 5.10 Sidst ændret den 18 09 2015 Ny version af editor SkoleIntra benytter som bekendt en editor ved navn CKeditor til online redigering af tekster. I SkoleIntra 5.10.0 opdateres editor

Læs mere

Strategi for digital velfærd m.v.

Strategi for digital velfærd m.v. Strategi for digital velfærd m.v. Ralf Klitgaard Jensen, Forhandlings- og udviklingschef, KL KITA temadag den 6. marts 2014 www.kl.dk/gevinstrealisering 2 Baggrund for arbejde med digitalisering af

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013 Centerstrategi for Digitalisering og IT Odsherred kommune 2013 Strategi 2013 for Center for Digitalisering og IT Indhold Centrets overordnede udfordringer 2 Direktionens fire strategiske temaer 4 Indsats

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER 2 Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

IT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet 2011. På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag.

IT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet 2011. På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag. HILLERSLEV SKOLE IT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet 2011 På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag. For at synliggøre dette har vi udarbejdet følgende

Læs mere

IT-investeringsplan 2008-2013

IT-investeringsplan 2008-2013 IT-investeringsplan 2008-2013 for Nordfyns Kommunale Skolevæsen En investeringsplansplan, der tager afsæt i En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Det er bl.a. målet med undervisningen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 2 af 17

Indholdsfortegnelse: Side 2 af 17 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse: Kommissorium...3 Om strategien...3 Arbejdsgruppen...3 Vision...4 Status...5 Generel IT-udvikling...5 IT i undervisningen...6 IT som undervisningsmål...7 IT som værktøj...8

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN

ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN Medielæseplan: Formålet med undervisningen er: - at støtte og udvikle elevernes virke-, læse- og lærelyst - at eleverne udvikler tidssvarende it og mediekompetencer - at lære

Læs mere

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE Skole: Filstedvejens Skole, Nøvling Skole Udviklingsarbejdets titel: Google Apps i undervisningen Nr.: Tidsramme: I hvilken periode skal udviklingsarbejdet

Læs mere

Revideret november Kommunikationspolitik

Revideret november Kommunikationspolitik Revideret november 2014 Kommunikationspolitik Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både

Læs mere

Sikkerhedsanbefaling. Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded

Sikkerhedsanbefaling. Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded Sikkerhedsanbefaling Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded Juli 2014 Indledning Microsoft har annonceret, at selskabet den 31. december 2016 frigiver den sidste serviceopdatering

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Opfyldelse af lovkrav Kvalitetsløft x Effektivisering x

Opfyldelse af lovkrav Kvalitetsløft x Effektivisering x Digitaliseret læring Business case Projektets formål Projektet har til formål at udnytte de digitale læringsværktøjers muligheder i forhold til at øge selvstændiggørelse af elevernes arbejde. Dvs. at gøre

Læs mere