Effektundersøgelse af Talentklasser

Transkript

1 Poul Nissen & Kirsten Baltzer Effektundersøgelse af Talentklasser Virker talentklasser? Hvad siger lærerne? Hvad siger forældrene? Hvad siger eleverne selv? 1

2 Indhold 1. Introduktion, 4 Studiemiljø, 4 Samarbejde med de gymnasiale uddannelsesinstitutioner, 4 Globalisering, 5 2. Design og metode, 6 Sampling, 6 Forskningsmodel, 6 Dataindsamlingsinstrumenter, 7 Achenbachs multiinformante system, 7 ORS og SRS praksisbaseret evidens, 7 Tjekliste, 9 Raven testen, 10 Spørgeskema, 11 Tilmeldingsskemaer, 11 ISL & ISE, 11 Forskningsinterveiw, Resultater, 13 Tilmeldingsskemaer, 13 Den danske tjekliste, 19 Spørgeskemaundersøgelsen ved projektets start, 21 Achenbachs multiinformante assessmentsystem, 29 CBCL forældreskemaet, 29 YSR elevskemaet, 33 TRF lærerskemaet, 37 Forældre og læreres angivelser af bekymringer og bedste sider, 39 Ravenprøverne, 45 De kvalitative forskningsinterviews, 47 Hvad siger eleverne om at gå i talentklasse i forhold til de skoler de kom fra, 47 Elevernes udbytte af undervisningen, 53 Miller & Duncans Outcome Rating Scale ORS, 53 Dokumentation af undervisningen, Miller & Duncans Session Rating Scale (SRS), Undervisningsforløb, Emnet fællesskaber og Fælles mål for dansk, 7. klasse Teoretiskpraktisk fysik, 63 Den daglige undervisning: Rugbrødsarbejde med potentialeorienteret undervisningsdifferentiering i talentklasserne, 66 2

3 Potentialeorienteret undervisningsdifferentiering eksempler fra talentklassernes hverdag, 67 Projektuger, klasse: projektorienteret emne: Forandring og konsekvens Fra potentialebaseret undervisningsdifferentiering til acceleration, 95 Et supertalent i engelsk, 95 Indsatsområder, 95 Fordybelse, 98 Opsamling af undervisningsmetoder i talentklasserne, Diskussion, Referencer, Om forfatterne, Andre publikationer af forfatterne om velbegavede og talentfulde børn, 107 3

4 1. Introduktion Elever, der har lyst til at yde en særlig indsats i skolens boglige fag, har sammen med dygtige og højt begavede elever været en temmelig overset elevgruppe i den danske folkeskole, men en øget interesse fra bl.a. medierne op gennem 90 erne gjorde, at tiden i begyndelsen af det nye årtusinde var moden til at fokusere på problemstillingen (Nissen, Baltzer, & Kyed, 2007). Der eksisterer kun minimal dansk forskning om højt begavede elever i folkeskolen. Dog fremgår det af en undersøgelse (Baltzer, Kyed, Nissen, & Voigt, 2006), at der ud af en elevgruppe højtpræsterende børn i en kommune, var en forholdsvis stor del af eleverne, der mistrivedes. Næsten halvdelen af børnene havde flere eller langt flere vanskeligheder end almindeligt i sammenligning med danske børn i almindelighed og stort set alle manglede faglige udfordringer i skolen. I de seneste år har der dog vist sig en stigende interesse også at gøre noget for, at alle elever også de velbegavede og talentfulde trives i skolen. En række folkeskoler og kommuner, har aktuelt igangsat talentprojekter og udviklet en overordnet strategi for talentudviklet og dannet netværk for erfaringsudveksling og gensidig inspiration. Undervisningsministeriet har ønsket at få nogle af disse projekter evalueret. I denne rapport præsenteres resultaterne fra et skolevæsen, hvor man har oprettet særlige talentklasser for elever, der ønsker særlige faglige udfordringer. Disse talentklasser er skolevæsenets tilbud til elever på klassetrin, som ønsker faglige og sociale udfordringer, og som typisk har underpræsteret i skolen. Det er målet at talentklassernes elever bliver klar til en gymnasial ungdomsuddannelse, og undervisningen er som fastlagt i Folkeskoleloven med hensyn til fag, pensum og timetal. Dog har skolen valgt at opprioritere nogle indsatsområder: Studiemiljø Høj faglighed Den enkelte elev skal have faglige udfordringer, hvilket kan betyde, at undervisningsniveauet kan ligge over undervisningsministeriets mål for de enkelte klassetrin Coachordning, således at den enkelte elev tilknyttes en coachlærer, der er elevens sparringspartner og vejleder i forbindelse med nært forestående og fremtidige personlige mål og studieplaner Studierum, som eleverne kan bruge til skolearbejde også efter skoletid. 4

5 Samarbejde med de gymnasiale uddannelsesinstitutioner Studieforberedende aktiviteter vægtes højt. Eleverne introduceres til arbejdsformer, der ligger i tråd med dem, der anvendes i projektarbejde og forskning. Der undervises bl.a. i studieteknik, fremlæggelsesformer og itprogrammer Undervisningen tilrettelægges af talentklassernes lærere, men udvikles i samarbejde med gymnasielærere og talentklassernes lærere Lærer og elevudveksling mellem talentklasserne og gymnasierne. Globalisering Daglig morgensamling med aktuelle temaer fra ind og udland med udgangspunkt i fx gæstelærerbesøg eller tvavis Internationale projekter med elev eller klassedeltagelse i projekter eller konkurrencer, hvor også elever fra andre lande deltager Sprogskoleophold og/eller udveksling samt studieture i udlandet. Formålet med denne rapport er at undersøge, i hvor høj grad elevernes faglige og sociale udvikling tilgodeses samt at undersøge hvilke undervisningsmetoder, der anvendes og hvilken effekt, de har. 5

6 2. Design og metode Sampling Talentklasseprojektet startede i skoleåret 2009/2010 med en 7., 8. og 9. klasse. Før optagelse i talentklasserne skal eleven og forældrene udfylde et tilmeldingsskema, hvor de skal give en kort beskrivelse af eleven og en begrundelse for ønsket om at gå i talentklasse. Elevbeskrivelsen skal bl.a. indeholde elevens faglige og sociale forudsætninger, stærke og svage sider, interesser og hobbyer samt planer for fremtiden. Beskrivelserne i tilmeldingsskemaet danner så udgangspunkt for en samtale, hvor elev, forældre og en repræsentant fra talentklasserne deltager. Denne samtale skal så afklare om talentklassen er det rigtige valg for eleven. Forskningsmodel Evalueringen blev tilrettelagt efter et prospektivt 1 præ, post design, jævnfør nedenstående figur 1, hvor der udarbejdes en status 1 ved skoleårets start og en status 2 hen mod skoleårets afslutning med henblik på en vurdering af en eventuel forskel. Elevgruppen blev testet med en række prøver ved status 1: Achenbachs spørgeskemaer, Raven intelligensprøve og et spørgeskema. Ved status 2 er det så hensigten at gentage de samme tests som ved status 1. Processen i projektforløbet bliver vurderet ud fra rating skalaerne CORS og CSRS, samt elevernes skriftlige evaluering. Disse dataindsamlingsinstrumenter beskrives neden for. Danske normer Status 1 Status 2 Achenbach 1 ORS 1 SRS 1 ORS n SRS n Achenbach 2 1 Fremadrettet modsat bagudrettet retrospektivt 6

7 Raven 1 ISL 1 ISE 1 ISL n ISE n Raven 2 Tjekliste Interview Spørgeskema Tilmeldingsskema Fig. 1. Grafisk fremstilling af det prospektive, præ post design, hvor status 2 opgørelsen kan sammenlignes med status 1 og resultatet sammenlignes med danske børn i almindelighed. Dataindsamlingsinstrumenter Achenbachs multiinformante system Til belysning af, hvorledes eleverne har det ved status1, er anvendt Achenbachs multiinformante system (Achenbach, 2009; Achenbach & McConaughy, 1997; Nissen, 2008). Det multiinformante består i, at der er udviklet et spørgeskema til forældrene, eleven og lærerne, hvor hovedparten af spørgsmålene er ens på de tre spørgeskemaer. Disse spørgeskemaer er aktuelt udkommet på 85 forskellige sprog, heriblandt dansk. De er meget anvendt i den internationale, videnskabelige litteratur, og har således været anvendt i mere end 7000 publikationer i 80 lande. Der er til materialet udviklet danske normer således, at det bliver muligt at sige noget om, hvordan børnene fungerer i forhold til "almindelige børn og unge" på deres alder (Bilenberg, 1999). Materialet indfanger både oplysninger om barnets kompetencer og vanskeligheder inden for en række vigtige områder af betydning for identitetsdannelsen. Kompetenceskalaerne belyser bl.a. hvilke aktiviteter, børnene deltager i (sport, hobbyer, klubber etc.), sociale forhold (venner, relationer, familie etc.) og skoleforhold (fagligt, evt. skolevanskeligheder). På spørgeskemaerne er en liste med 118 adfærdsitems, hvor almindelige og sjældent forekommende er blandet ind mellem hinanden. Svarmulighederne er begrænsede til kategorierne passer ikke (svarkategori 0), passer til en vis grad eller nogle gange (svarkategori 1) eller passer godt eller ofte (svarkategori2 ). Derudover er der mulighed for at tilføje uddybende kommentarer som svar på eksempelvis beskriv de bedste sider ved dit barn. Råscorer omregnes af et computerprogram til såkaldte Tscorer og percentiler, så det bliver muligt at sige noget om, hvorledes børnenes har det mht. kompetencer og problemområder sammenlignet med danske børn i almindelighed. Achenbachs instrumenter belyser både det adfærdsmæssige niveau og det fænomenologiske niveau 2 det vil sige, hvorledes børnene og de voksne samt lærerne oplever styrker og svagheder. De er valgt af flere grunde: For det første på grund af det multiinformante perspektiv, hvor udviklingen vurderes af barnet selv, forældrene og en af barnets lærere, der kender barnet godt. For det andet fordi det både belyser kompetencer og problemområder. For det tredje fordi vurderingen udover prosa omsættes til Tscores 3 og percentiler 4 således, at vurderingen omsættes til talværdier hvorved det bliver muligt at angive mere præcist, når det skal vurderes i hvor høj grad status 2 adskiller sig fra status 1. 2 Dvs. hvilke tanker, de gør sig, de fænomener, der optræder i hovedet. 3 Tscorer er standardscorer, som har et gennemsnit på (normalfordelingens top) og en standardafvigelse på percentilen indikerer, at alle scorer ligger inden for procent (normalfordelingens top) 7

8 ORS og SRS praksisbaseret evidens For at finde en praksisnær og relevant forståelse af begrebet virkning eller effekt af den pædagogiske indsats (intervention), har det været nødvendigt at søge inspiration uden for det pædagogiske fagområde. Spørgsmålet: Virker interventionen? stilles ofte inden for det sundhedsfaglige område. Inden for de seneste årtier har der været en stigende interesse for i forbindelse med effektmåling af psykoterapi. Inden for dette fagområde var i begyndelsen var spørgsmålet Virker psykoterapi? Senere reformulerede Paul (1969) spørgsmålet til Hvilken form for behandling, udført af hvem, er mest effektfuld overfor dette individ med dette specifikke problem under hvilke omstændigheder og hvorledes kommer det til udtryk? (p. 44). Imidlertid viste det sig, at der ikke var en eller flere terapeutiske tilgange, der var de andre overlegen. De var lige virkningsfulde (Lambert & Bergin, 1994; Luborsky, Singer, & Lubersky, 1975; Meltzoff & Kornreich, 1970). Lubcorsky (1975) alluderede i sit komparative studium af psykoterapiformer til Dodo fuglen i Alice i Eventyrland, der som dommer i et løb udbrød: Everyone has Won and All Must Have Prices (p. 995). Det var dog heller ikke sådan, at det var ligegyldigt, om folk fik behandling eller ej. De fleste undersøgelser viste, at behandling var mere effektiv end ikkebehandling (Lambert, Shapiro, & Bergin, 1986). I det seneste årti har en tredje generation af effektforskere mere interesseret sig for ligheder end forskelle efter en common factor model, idet de forskellige terapiformer synes at have langt flere ligheder end forskelle. Lambert (1992) har således ud fra psykoterapeutisk effektforskning estimeret, at 40 procent af effekten hidrører fra klientfaktorer, dvs. om klienten kan bruge det, terapeuten kommer op med, 30 procent kommer fra alliancefaktorer, som hidrører fra relationen mellem terapeut og klient, 15 procent af effekten kommer fra selve teknikken eller værktøjet, mens de resterende 15 procent kommer fra forventninger til klienten, om klienten vil få det bedre. På baggrund af disse forskningsresultater, hvor hovedparten af effekten skyldes klient og alliancefaktorer, har Miller & Duncan m.fl. (2004) udviklet et 4items visuelt, analogt procesevalueringsinstrument ORS (Outcome Rating Scale). Items er udvalgt på baggrund af faktoranalyse af andre outcomeinstrumenter. På ORSinstrumentet skal klienten markere ved et kryds på fire 10 cm lange linjer, hvilken beskrivelse der ligger tættest på, hvordan han eller hun har haft det siden sidste session. På skalaen bliver det således muligt at score maksimum 10 point på hver linje svarende til de fire faktorer eller items, og maksimum scoren summen af de fire faktorer (items) bliver 40 points. For nylig er instrumentet blevet videre udviklet til brug for børn i skolealderen (Duncan, Sparks, Miller, Bohanske, & Claud, 2007; Murphy & Duncan, 2009). Børnene, der indgår i denne undersøgelse er teenagere. For børn i denne aldersgruppe er der en cutoff score på 28. En score under 28 indikerer, at barnet ligner børn, der er i behandling eller ønsker aspekter i livet ændret, mens en højere score, altså over 28, indikerer, at de har det godt, og der ikke er mange ting i livet, de ønsker ændret (se i øvrigt boks 11). Det tager ca. et minut at udfylde skemaet og det er således nemt at arbejde med i praksis. Man skulle tro, at et 4items instrument var mere upræcist i forhold til instrumenter med mange flere items, men forskning har demonstreret validitet og reliabilitet i lighed med andre fleritems skalaer (Miller, Duncan, Brown, Sparks, & Claud, 2003). Derudover har Duncan mv. (2003) udviklet SRS (Session Rating Scale), som måler alliancefaktorer (kemien mellem lærer og elev) og elevfaktorer (om eleven kan bruge den intervention han eller hun udsættes for i 8

9 sin faglige udvikling). Instrument måler, hvor hovedparten af effekten skønnes at komme fra. Dette instrument består ligeledes at fire, 10 cm lange linjer, hvor eleven ud for 4 items skal sætte et mærke. Ved undervisningsstart udfylder eleverne ORS (hvordan de har det) og ved undervisningens ophør SRS (hvad de har fået ud af undervisningen). Disse instrumenter har været anvendt inden for psykoterapi, men for ganske nylig er de også taget i anvendelse inden for skolen og med børn (Duncan, et al., 2007; Murphy & Duncan, 2009). Tjekliste Udover de ovennævnte dataindsamlingsinstrumenter blev forældrene bedt om at udfylde en tjekliste, som er en dansk videreudvikling af Silvermans tjekliste til identifikation af højtbegavede børn (1984). Silvermans tjekliste (se boks 1) består af 25 udsagn, hvoraf forældrene skal markere dem, der passer på deres barn. I følge Silvermans resultater indikerer 19 eller flere markeringer, at der sandsynligvis er tale om et højt begavet barn (målt med en intelligenstest eller andre former for vurdering). Ved udvikling af tjeklisten er der lagt vægt på at formulere kendetegnene i korte og klare udsagn. Listen skal kunne bruges til børn i mange forskellige aldre, være socioøkonomisk neutral, fokusere på observationer, der kan gøres i hjemmet af forældre, tage hensyn til pige/drenge forskelle (være genderfair) og understøttes af forskningsresultater. Det sidste krav tilgodeses ud fra resultaterne af en omfattende undersøgelse (Silverman & Golon, 2008), hvor tjeklisteresultater blev sammenholdt med resultater af intelligenstestning. Er god til at ræsonnere (god til at tænke, diskuterer i detaljer og virker omstændelig) Lærer hurtigt Har et omfattende ordforråd Har en usædvanlig god hukommelse Har en stor opmærksomheds spændvidde (når det drejer om noget, barnet finder interessant) Er følsom og følelsespræget Viser stort engagement Perfektionistisk Bliver helt opslugt Moralsk følsom Er ekstremt nysgerrig Er vedholdende i sine interesser Er meget energisk Foretrækker ældre kammerater eller voksne Har mange forskellige interesser Har en stærk humoristisk sans Har været tidlig læser, læser meget eller elsker at få læst højt Optaget af fairness og retfærdighed Fremsætter ofte vurderinger, der er særdeles modne i forhold til barnets alder Er ivrigt observerende Har en levende forestillingsevne Er særdeles kreativ Har tilbøjelighed til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter Har stor færdighed i at arbejde med tal God til puslespil Andet (tilføjet i den danske version) 9

10 Boks 1. Silvermans tjekliste til identifikation af højt begavede børn. Undersøgelsen omfattede 1000 børn og blev sammenholdt med en positiv markering ved mindst tre fjerdedele af udsagnene, dvs. mindst 19 markeringer. I 84 procent besvarelser med mindst tre fjerdedele positive markeringer havde børnene en IQ på 120 eller mere. I 11 procent af besvarelserne med mindst tre fjerdedele positive markeringer havde børnene en lavere IQ end 120, hvilket ved nærmere granskning viste sig et bero på en ujævn intelligensprofil med høje præstationer på nogle færdighedsområder og lave på andre. Det anføres ikke, hvilken eller hvilke intelligenstests, der har været anvendt. I en anden af Silverman s undersøgelser viste det sig, at usædvanligt højt begavede børn med en IQ over 160 udviser 8090 procent af kendetegnene på listen (Silverman & Golon, 2008). De to refererede undersøgelsers resultater stammer fra 1990 årene. Efterfølgende er 19 positive markeringer eller mere svarende til 19 points eller flere anvendt som norm eller indikator for sandsynlig høj eller udsædvanlig høj begavelse. Til gengæld giver undersøgelserne ikke oplysninger om, hvordan det forholder sig med sammenhængen mellem mindst 19 tjekliste points og begavelse, der ikke vurderes som høj ud fra intelligenstests. Baseret bl.a. på ovennævnte undersøgelsesresultater bruger Silverman (Silverman & Golon, 2008) en WISC IQ score på 120 som nedre grænse for høj begavelse. Almindeligvis sættes grænsen for høj begavelse ved en WISC score på mindst 130. Imidlertid er der en tendens til, at børn med meget høj eller særdeles høj begavelse på et enkelt område scorer lavere end 130 på WISC testen. For ikke at sortere disse børn fra, sættes grænsen for høj begavelse hos børn i skolealderen ved 120. Det kan dog diskuteres, om denne grænse alligevel udelukker børn, der må betegnes som højt begavede. Silvermans tjekliste til forældre har i 2000årene været anvendt i en svenskbritisk undersøgelse af hjemmeunderviste børn i alderen 3 år. Undersøgelsen havde til formål at undersøge, hvor stor en andel af hjemmeunderviste børn, der sandsynligvis var højt begavede (Hoogh & Hoogeveen, 2007). Børnenes begavelse var vurderet som særdeles høj af lærere, psykologer eller forældre og var ikke nødvendigvis baseret på en intelligenstest. Undersøgelsen gav følgende resultater: I den britiske gruppe rapporteres resultater for 81 børn. Af de 81 britiske børn havde 25 procent mindre end 19 points og var ikke karakteriseret som højt begavede, hvilket må betegnes som overensstemmende med intelligensvurderingen. For proceent af børnene var der overensstemmende vurderinger mellem begavelse og tjekliste. 19 procent af børnene havde færre end 19 points, men alligevel vurdering som højt begavede, hvilket er uoverensstemmende resultater. Den svenske gruppe omfattede 33 børn. Af de 33 svenske børn havde 9 procent mindre end 19 points og var ikke karakteriseret som højt begavede, altså overensstemmende resultater. For procent af børnene var der overensstemmelse mellem listen og vurdering af begavelse. 35 procent fik markeret færre end 19 points, men blev vurderet som højt begavede. Ud fra de britisksvenske resultater må det forventes, at grænsen ved mindst 19 points muligvis afskærer en del højt begavede børn fra en korrekt vurdering. Når man adderer de resultater, hvor der en overensstemmelse mellem resultaterne af vurdering af begavelse og tjekliste viser den engelske gruppe, at der er overensstemmelse for 25 + = 82 procent af vurderingerne overensstemmelse; den svenske gruppe viser 9 + = 66 procent overensstemmelse. Samlet set indikerer resultaterne en ganske god overensstemmelse mellem tjekliste og andre vurderingsformer. 10

11 Raven testen Raven testen findes i mange udgaver (Raven, Raven, & Court, 1998b), der alle består af en samling matricer eller mønstre, hvoraf der er udskåret en brik. Under matricen er der vist 6 eller 8 brikker. Opgaven består i, at testpersonen skal vælge den brik, der mangler i det foreviste mønster. I denne undersøgelse har Advanced Progressive Matrices (APM) udgaven været anvendt. Denne udgave kan bl.a. anvendes til børn i skolealderen 12½ 16½ år, hvilket matcher alderen for danske skoleelever i 7.9. klasse. De første udgaver af Raven testene er udgivet i 1940 erne af John Raven. Senere har han selv og hans sønner i samarbejde med andre forskere udviklet flere udgaver af testene. De første udgaver er standardiseret i England, bl.a. i Raven testene bruges verden over til iagttagelse af problemløsningsfærdighed baseret på præsentation af et visuelt materiale i form af mønstre. Eleverne i talentklasserne har løst de 36 opgaver i Advanced Progressive Matrices, Set II, Classic version. Der er ingen danske standardiseringer af testene, hvorfor der er anvendt en 1986 standardisering fra USA ved opgørelsen af resultaterne. Denne standardisering hviler på løsning af opgaverne uden tidsbegrænsning (Raven et al 1998). Resultaterne opgøres i form af antal rigtigt løste opgaver. Da der ikke er stillet krav om opgaveløsning inden for et bestemt tidsrum, så testen siger noget om, hvad testpersonen magter i denne type problemopgaver, når vedkommende kan bruge den nødvendige tid. De fleste af opgaverne i testen er konstrueret, så flere regler er i spil i samme opgave. Opgaveløseren skal ræsonnere sig frem til reglerne og finde frem til, hvordan de er kombineret i mønsteret. Ud fra ræsonnementet kan det afgøres, hvilken brik der er den rigtige (Hansen, Kreiner, & Larsen, 1983). Den form for logisk ræsonnement kræves også i mange matematikopgaver. Antallet af løste opgaver omsættes til en percentil. I omsætningen til percentiler svarende til alderstrinnet er der taget højde for testpersonens alder. Percentilen henviser til, hvilket niveau testen er løst på. Jo højere percentil, des bedre er resultatet. Percentil 75 henviser således til, at præstationen er bedre end præstationerne for 75 procent af de jævnaldrende. Spørgeskema Endelig er forældrene blevet bedt om at besvare et mindre spørgeskema om børnenes opvækst og karakteristika. Tilmeldingsskemaer I tilmeldingsskemaerne skal elev og forældre hver for sig anføre begrundelser for at ønske at blive optaget i talentklasserne. Eleven skal også beskrive faglige interesser, sociale kompetencer, foretrukne arbejdsformer, stærke og svage sider samt interesser og hobbyer. Forældrene skal beskrive deres barns sociale og faglige forudsætninger, stærke og svage sider og planer for fremtiden. ISL & ISE Der er anvendt to skemaer til dokumentation af undervisningsforløb. I det ene skema beskriver lærerne kort en intervention, som oftest et undervisningsforløb. Det kaldes ISL Interventionsskema for lærere og omfatter følgende punkter: 1) Introduktion Formål med aktiviteten 11

12 2) Beskrivelse af interventionen Hvad skal der ske for at realisere formålet i praksis 3) Hvad skete der i praksis? 4) Evaluering. Hvordan gik det? Eleverne udfyldt skemaet ISE interventionsskema for elever med de samme punkter. Skemaerne fylder en A4 side med de to første punkter på forsiden, de to sidste på bagsiden. På forsiden er der et hoved, hvor der gives oplysning om emne, periode og informant. Forskningsinterview Ved status 2 blev eleverne bl.a. interviewet efter en interviewguide, der er inspireret af den forskning, der ligger til grund for udviklingen af Miller & Duncans ratingscales ORS og SRS. 12

13 3. Resultater Tilmeldingsskemaer Nedenfor følger en række oversigter over elevers og forældres begrundelser for at ønske at komme i talentklasse samt elevers og forældres beskrivelser af faglige præstationer og interesser, foretrukne arbejdsformer, sociale kompetencer, stærke og svage sider samt interesser og hobbyer. Som tidligere nævnt forventes den typiske elev i talentklasserne at have underpræsteret, at være almindeligt eller godt begavet samt at interessere sig for at arbejde med sine personlige og sociale sider. Ingen af de elever, der ønskede at starte, blev afvist. Enkelte meldte fra igen efter en kort periode. Opgørelserne nedenfor er baseret på data, der er samlet ind i april og maj måned 2009, dvs. 34 måneder før undervisningen i talentklasserne startede i august Opgørelserne er baseret på 12 ansøgninger til 7. klasse, 13 ansøgninger til 8. klasse og 4 ansøgninger til 9. klasse. Tabel 1. Elevens begrundelse for at søge optagelse i talentklassen? Eleverne 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin søger faglige udfordringer ønsker at lære mere satser på at få en god uddannelse finder det er et spændende koncept ønsker at møde ligesindede, der er optaget af at lære begrunder med forhold relateret til det sociale liv eller kammerat relationer andre

14 Tabel 1 viser, at eleverne på alle tre klassetrin er uddannelsesmotiverede og uddannelsesorienterede på optagelsestidspunktet, ligesom 11 af dem finder, at talentklassen er et spændende eller interessant koncept. Kun ganske få begrunder ansøgningen med, at de mistrives socialt. Under de 9 placeringer i rubrikken Andre gemmer sig fx elever, der går på en skole, der stopper ved 7. klasse, så eleven under alle omstændigheder skal skifte skole, ligesom et par ansøgere skriver, at de ikke har nemt ved det faglige, men ønsker at gøre en ekstra indsats og forventer, at det bliver muligt i talentklasserne. Ansøgerne lægger sig op ad de forventninger, der annonceres i beskrivelsen af talentklasserne. Tabel 2. Forældrenes begrundelse for at melde deres barn til talentklasserne? Forældrene finder, at deres barn har behov for: 7. klassetrin 8.klassetrin 9. klassetrin flere faglige udfordringer etablere nye sociale relationer og færdigheder 5 5 skole eller lærerskift 3 5 At være i et skolemiljø, hvor det er accepteret at være fagligt engageret og dygtig og arbejde med sin egen faglige udvikling Tabel 2 viser forældrenes begrundelser for at melde deres barn til i talentklasse. Forældrene anfører hyppigt behovet for flere faglige udfordringer. Hele 12 ud af 14 forældre på 8. klassetrin nævner, at deres barn har brug for at være i et skolemiljø med accept af fagligt engagement og dygtighed. Det betyder underforstået, at forældrene ikke erfarer dette som muligt i det hidtidige skolemiljø, og flere forældre nævner eksplicit synspunkter i den retning. Denne begrundelse er ikke så hyppig på 7. klassetrin. Et par forældre nævner også opfordring fra skole eller lærere som begrundelse for at søge talentklasserne. Tabel 3. Fremtidsplaner for eleverne ifølge forældrene Forældrene siger: 7. klassetrin 8.klassetrin 9. klassetrin Gymnasiet Uddannelse (akademisk, boglig) 2 2 En specifik uddannelse 3 1 En god uddannelse 1 Uddannelse inden for det musisk/æstetiske 1 Ikke udfyldt eller ved ikke

15 Der er en del tomme felter i tabel 3, idet forældrene ikke har udtalt sig om det pågældende spørgsmål i ansøgningen. I Tabel 3 udtrykker forældrene sig om elevernes fremtidsplaner på starttidspunktet, således som de er opfordret til det på tilmeldingsarket. Det hedder i beskrivelsen af talentklasserne, at målet er, at eleverne kan gå videre i en gymnasial uddannelse efter 9. klasse. Ikke desto mindre anfører mindre en halvdelen af forældrene, at dette indgår i fremtidsplanerne for deres barn. Ikke udfyldt eller ved ikke er det hyppigste svar i ansøgningerne til talentklassen på 8. klassetrin. Tabel 4. Elevernes udsagn om faglige styrker, foretrukne fag og interesser? Eleverne siger: 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Dygtig/god til/interesseret i de fleste eller alle fag Foretrukket fag: dansk 4 5 Foretrukket fag: matematik Foretrukne fag: sprog (engelsk og tysk) Foretrukket fag: fysik/kemi Foretrukne fag: biologi og geografi Foretrukket fag: historie Foretrukne fag: praktisk musiske fag Foretrukket fag: idræt Foretrukne fag og faglige interesser spreder sig bredt over de boglige fag, medens de praktiskmusiske fag kun nævnes af 4 elever i 7. klasse og idræt kun af tre elever i 8. klasse. Det er forventeligt, at der er god interesse omkring de boglige fag, men sammenlignet med en af de senere tabeller, kan det konstateres, at eleverne er aktive i en bred vifte af praktiskmusiske interesser og idræts og sportsaktiviteter i deres fritid. Mange elever har interesser inden for begge områder. Alle elever har svaret, og de har således en skolefaglig vurdering af sig selv. Samlet set nævner eleverne et begrænset antal faglige svagheder. En enkelt elev i 7. klasse antyder faglig svaghed af en vis bredde. Ingen (udover muligvis førnævnte elev) vurderer sig selv som faglig svage i dansk. Samlet set svarer elevernes faglige selvvurdering meget godt til den elevprofil, talentklasserne retter sig imod. 15

16 Tabel 4 viser elevernes beskrivelser af foretrukne fag og faglige interesser. De spreder sig bredt over de boglige fag, medens de praktiskmusiske fag kun nævnes af 4 elever i 7. klasse og idræt kun af tre elever i 8. klasse. Det er forventeligt, at der er god interesse omkring de boglige fag, men sammenlignet med tabel 9, kan det konstateres, at eleverne er aktive i en bred vifte af praktiskmusiske interesser og idræts og sportsaktiviteter i deres fritid. Mange elever har interesser inden for begge områder. Alle elever har svaret, og de har således udtrykt en skolefaglig vurdering af sig selv. Tabel 5. Faglige svagheder ifølge eleverne Eleverne siger: 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Har brug for hjælp i nogle fag 1 Faglig svaghed i dansk Faglig svaghed i matematik og edb 2 1 Faglig svaghed i sprog (engelsk og tysk) 2 2 Faglig svaghed i fysik/kemi Faglig svaghed i biologi og geografi Faglig svaghed i historie 2 1 Faglig svaghed i kristendomskundskab Faglig svaghed i praktisk musiske fag Faglig svaghed i idræt Samlet set nævner eleverne et begrænset antal faglige svagheder (Tabel 5). En enkelt elev i 7. klasse antyder faglig svaghed af en vis bredde. Ingen (udover muligvis førnævnte elev) vurderer sig selv som faglig svage i dansk. Samlet set svarer elevernes faglige selvvurderinger meget godt til den elevprofil, talentklasserne retter sig imod. Tabel 6. Faglige styrker, foretrukne fag og interesser ifølge forældrene? Forældrene siger: 7. klassetrin 8.klassetrin 9.klassetrin Fagligt velfunderet i de fleste eller alle fag Har lyst og vilje til at lære nyt

17 Ingen udtalelser Tabel 6 registrerer forældrenes udsagn om deres barns faglige styrker, foretrukne fag og faglige interesser. I 7. klasse ser godt og vel halvdelen af de svarende forældre, eleverne som fagligt velfunderede og motiverede for skolearbejde. Næsten lige så mange undlader at svare. Men forældrene siger også: Er nysgerrig, har brug for, at det er acceptabelt at ville yde noget og præstere godt, er ihærdig, når opgaven vækker interesse, underpræsterer, har brug for velstruktureret organisering. Underpræstering er nævnt i elevprofilen i præsentationen af talentklasserne, men nævnes kun af et fåtal af forældre. Faglig styrke og motivation for skolearbejde forekommer hyppigt. Tabel 7. Om foretrukne arbejdsformer ifølge eleverne Eleverne siger: 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Foretrækker gruppe/hold/fælles arbejde Foretrækker projektarbejde Foretrækker arbejde alene/selvstændigt Tabel 7: Foretrukne arbejdsformer ifølge eleverne: I 7. klasse er der stort set ligevægt mellem gruppearbejde og selvstændigt arbejde, hvilket hænger sammen med, at eleverne foretrækker begge dele. I 8. klasse er gruppearbejdet den foretrukne arbejdsform for flertallet af elever, og færre elever har præferencer for både gruppe og selvstændigt arbejde. På 9. klassetrin er der stort set ligevægt mellem gruppearbejde og selvstændigt arbejde. Flere af de elever, der vælger både gruppe og selvstændigt arbejde som foretrukne arbejdsformer, tilføjer en uddybende bemærkning. Hovedindholdet i bemærkningerne er, at den foretrukne arbejdsform afhænger af opgavens karakter, og at gruppearbejde foretrækkes forudsat, at deltagerne løfter ansvaret i fællesskab. Tabel 8. Elevernes selvvurdering af sociale kompetencer Eleverne siger: 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin spørgsmålet er ubesvaret er social/fungerer godt socialt 5 2 er god til/har let ved at få venner 4 er troværdig/en god kammerat 2 17

18 har problemer i sociale relationer 2 2 andet 1 1 Tabel 8: Elevernes selvvurdering af sociale kompetencer. Omtrent halvdelen af eleverne undlader at vurdere sig selv i ansøgningen. Blandt de afgivne svar er der flere positive udsagn end negative. Her bidrager elevernes svar i begrænset omfang til at give den modtagende skole et beslutningsgrundlag, hvilket ellers er ønskeligt set ud fra elevprofilen i talentklasserne. Forældrene har et meget bredt spekter af svar om elevernes sociale udvikling: Dog går ét svar igen: Vellidt i alle sammenhænge hos 3 forældre i 7. klasse, 8 forældre i 8.9. klasse Det brede spekter omfatter følgende udsagn: Vellidt i klassen, vellidt på job, hjælpsom, arbejder godt i grupper, er en god kammerat, tager sig af andre og er ansvarsfuld, har behov for et rum til at fortsætte positiv social udvikling, hviler i sig selv, kan se en sag fra mange sider, kan være genert, er følsom, har få gode venner, men har mange venner på har sine egne meninger, er urolig ukoncentreret og letafledelig, er glad, god til selvstændigt arbejde, troværdig. Medens forældrene var tilbageholdende med at beskrive deres barns faglige standpunkter, giver de et facetteret billede af deres barns sociale kompetencer. Det er et langt overvejende positivt billede. Tabel 9. Elevernes udsagn om deres fritidsinteresser Eleverne siger: 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Boldspil (fodb., håndb., basketb.) Arbejde 2 Venner/kammerater/klub 2 Musik (spille instrument, skrive sange, lytte mm) 3 5 Computer/IKT Motorer/teknik/ 1 Cykling og løb 2 Danse 2 Andre former for sport/ sport i almindelighed Rejse 2 Andet (herunder at se tv og læse bøger)

19 Af tabel 9 fremgår, at sport fylder meget i fritiden for flertallet af elever på alle tre klassetrin, og på 2. pladsen kommer musik. At se tv dækker over at søge viden via tvkanaler, der sender udsendelsen med et indhold der har interesse, fx naturudsendelser. Det er således en kilde til at søge viden på linje med at læse bøger. Det samme gælder sandsynligvis i et vist omfang for de elever, der nævner computer/ikt som fritidsinteresse. Opsummering af eleverne ifølge tilmeldingerne I folderen om talentklasserne blev der beskrevet en profil af den typiske elev. Materialet har været tilgængeligt for alle ansøgere, og hovedindtrykket af ansøgningerne er, at eleverne matcher den annoncerede profil. De vil gøre noget ud af deres skoleliv og er indstillet på at udvikle sig både fagligt og socialt. Underpræstering nævnes stort set ikke af eleverne selv. Eleverne er velfungerende i kernekompetencer som at læse og skrive, og de er også godt med i matematik. Deres fagligt stærke sider overgår de svage sider for næsten alle elevers vedkommende. Elevernes egne og forældrenes beskrivelser supplerer hinanden; forældrene giver fyldigere svar på de sociale kompetencer end eleverne selv, medens eleverne giver fyldigere svar omkring faglige kompetencer. Talentklasserne har som målsætning, at eleverne skal kunne fortsætte i gymnasiet efter 9. klasse. I ansøgningens spørgsmål til fremtidsplaner giver forældrene kun sparsom information i relation til denne forventning. Den danske tjekliste Tabel 10 viser en oversigt over antal markeringer på tjeklisten. Otte elever med løbenumrene (Lb.nr.) 703, 705, 803, 804, 814 og 901, 902 og 907 scorer på eller over cutoff scoren på 19, jævnfør afsnittet tjekliste ovenfor. Tabel 10. Den danske tjekliste opgjort for de enkelte elever i 7., 8. og 9. klasse (N=34). Under nederste linje er angivet antal markeringer over 19. Lb.nr Antal mar Lb.nr Antal mar Lb.nr Antal markeringer keringer keringer

20 Tabel 10 viser resultaterne opgjort på elevplan. De hyppigste udsagn vedrører generelle kompetencer, som er vigtige for at klare sig godt i skolen, de hyppige udsagn vedrører vidt forskellige kompetencer en emotionel (6) og tre vidt forskellige intellektuelle (16, 17, 18) kompetencer. De er betydningsfulde både for at klare sig fagligt godt i skolen og trives. Det tyder samlet set på, at når man etablerer et tilbud til elever, der har lyst til at gøre en indsats for deres intellektuelle udvikling, så vælges det sandsynligvis af elever med gode forudsætninger for at præstere godt, men en del af dem kendetegnet ved stor sensitivitet. Det ser ud til, at der blandt eleverne med sandsynlighed er nogle af højt begavede elever. Tabel 11. Tabellen viser den procentuelle andel af besvarelser på de enkelte af tjeklistens 25 udsagn Item Antal Procent 1 Er god til at ræsonnere ** 2 Lærer hurtigt ** 3 Har et omfattende ordforråd Har en usædvanlig god hukommelse Har stor opmærksomhedsspændvidde ** 6 Er mere følsom eller følelsespræget (sensitiv) * 7 Viser stort engagement Perfektionistisk Intens Moralsk følsom Er ekstrem nysgerrig Er vedholdende i sine interesser Er meget energisk Foretrækker ældre kammerater eller voksne Har mange forskellige interesser Har stærk humoristisk sans * 17 Tidlig læser eller elsker at få læst højt * 18 Optaget af fairness og retfærdighed * 19 Fremsætter ofte særdeles modne vurderinger Er ivrigt observerende Har en levende forestillingsevne Er særdeles kreativ Tilbøjelighed til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter Har stor færdighed i talarbejde God til puslespil Svarene kan deles op i tre grupper: Hyppighed 75 % eller mere (markeret med **): De hyppigste udsagn er 1, 2 og 5. Hyppighed 66 % 75 % (markeret med *): De hyppige udsagn 6, 16, 17, 18 20

21 Tabel 11 viser hyppighed af tjeklistens udsagn på klasseplan. Tjeklisten bruges til at give et billede af elevgruppen uanset begavelse. Denne oversigt viser et billede af en elevgruppe, der for de flestes vedkommende ikke keder sig i skolen, de har det godt med deres klassekammerater, får faglige udfordringer og bliver ikke mobbet. Der er en usikkerhed forbundet med det positive billede, idet det ikke er til at vide, om eleverne har svaret ud fra deres skolesituation frem til optagelsen i talentklasserne, eller om de har svaret ud fra deres oplevelse af den nuværende klasse. Enkelte elever skriver faktisk en bemærk ved til svarene om, at de gælder efter starten i talentklassen. Spørgeskemaundersøgelsen ved projektets start Boksene 2 11 angiver karakteristiske udviklingstræk under opvæksten baseret på forældreiagttagelser. Måske ikke højt begavet men meget interesseret i at lære Tror ikke højt begavet men stor lyst til at lære Vidste det ikke Blev testet af psykolog Lidt professoragtig, spurgte om ting som lå forud for alder. Meget hurtig til at lære. Ikke svært ved det faglige Måske ikke højt begavet men godt med og lyst til at lære. Klagede over niveauet på tidligere skole Nemt ved alle ting. Logisk tankegang Kedet sig meget. Læste Harry Potter i første klasse. Mere moden end klassekammerater. Kunne se det på lektierne. Informationer fra læreren Kunne læse før skolestart. Begyndte hurtigt at kede sig i skolen. Fik ekstraopgaver Middel begavet God til at huske navne fra 2 års alderen. Vidste alt om diamantring 4 år gammel efter solformørkelse Meget nemt ved det meste skolearbejde Tilbagemeldinger fra skolen Læste meget tidligt. Aldrig hjælp til lektier. Altid nået det meste i skolen Let ved skolearbejde. Måden at lære på Ved ikke, men ved bare lidt mere end andre Hurtig med lektier i skolen. Ved mere end de andre. Keder sig i skolen. Blev lidt mobbet Klarer sig godt i skolen. Interesseret i at lære nyt Måske lidt over middel. Nemt ved de fleste fag. Moden. Mange interesser Blev testet. Kedet sig de sidste 4 år i skolen. Stifter uro i klassen. Doven ifølge læreren Laver gode og spændende opgaver i skolen Spørgelyst. Spørgsmålenes indhold. Meget hurtig til at lære Da skolearbejdet var utroligt nemt Meget moden. Let ved skolearbejde. Meget rost i skolen Normal begavet Almindelig begavet Kedede sig i den gamle skole 21

22 Meget videbegærlig som lille. Tidligt meget lærenem Boks 2. I boksen angives elevkarakteristika vurderet af forældrene på baggrund af spørgsmålet: Hvordan fandt du ud af, at dit barn var højt begavet? Har altid lært sig selv mange ting. Især tekniske og matematiske Fulgte almindelige udviklingstrin Hurtig til at arbejde med sin computer Fravalgte jævnaldrende. Ulykkelig hvis alle ikke holdt sig til reglerne Intet Ingenting Computerfærdigheder Glad, åben, meget nysgerrig på trods af hørehandicap Talte tidligt. Kunne mange sange som 2 3 årig Læste hurtigt. Kedede sig i børnehaven Tidlig læsestart Lærenem. Hurtig til at gå og spise selv Kunne huske bøger udenad Stor interesse for bøger. Videbegærlig efter tekniske detaljer. Fravalgte jævnaldrende Sproglig tidlig udviklet. Meget dygtig til at tegne Meget musikalsk efter gehør Talte og diskuterede meget tidligt. Satte spørgsmål ved autoriteter, pædagoger/forældre Måder at lære på. Perfektionistisk Kan ikke huske Kunne alle tekster til melodier udenad. Fortælle egne historier uden at kunne læse/skrive Interesseret i at lære. Viden om andre lande/kulturer Ikke noget særligt bemærkelsesværdigt Læser to år ældre søsters bøger. Ekstrem stædig og argumenterende. Opfinder ord Talte tidligt. Lidt gammeldags. Legede næste kun skole og ikke med dukker Meget videbegærlig. Meget velformuleret. Snakker som et vandfald med lange og svære ord. Forstod tidligt tal/regning Moden, hurtig, viljefast, stor sikkerhed med tal Tung indlæring Interesse for bøger med faktaoplysninger. Interesse for tal og bogstaver God hukommelse, begejstret for alt, lærenem, energisk Videbegærlig og lærenem 22

23 Boks 3. I boksen angives elevkarakteristika vurderet af forældrene på baggrund af spørgsmålet: Hvad husker du som særlig bemærkelsesværdigt ved dit/jeres barns udvikling frem til skolestart? Interesseret i alt der har med computer og teknik at gøre Klaver, dans, spring, musik, håndbold, fodbold, badminton Cheerleeding, styling Computer, spejder Elguitar, elsker at kikke i fagbøger og læse avis Håndbold Badminton Elsker sin computer Fodbold og til dels computer (her er også fodboldsspil) Motorsport, musik, computer Computer, trampolin Stor social interesse, læser tykke engelske bøger (fantasi). Skriver hæfter/bøger om alt muligt Håndbold, forhold, bøger, film, kreative ting Musik. Spiller trompet Ridning Kæledyr Samler sten, fossiler. Alt med natur. Lystfiskeri. PC Spille musik. Sejler Håndbold Musik/teater Computer. Golf. Fodbold Fodbold, læse, dyr Dans Musik, sang, male, fodbold Håndbold. Atletik, læser meget Ingen særlige interesser men almindelige som musik, computer, dans, mode Stensamling inden skolen. Håndbold og navne på sportslegender Håndbold Motor, musik, teknik Computer (både spil og selve opbygningen), læse bøger Håndbold, sport Geografi, fodbold Musik, ridning Musikudøvelse, især klaver, fotografering 23

24 Boks 4. I boksen angives elevkarakteristika vurderet af forældrene på baggrund af spørgsmålet: Hvilke særlige interesser eller hobbyer har dit/jeres barn? Installerede Legopakke via pc som 5årig, beregnet for 810 årige. Som lille skrev og holdt tale ved mors fødselsdag med 30 gæster Vandt 1. plads i konkurrence Hjælpelærer i klassen, hvor han ikke bare gav dem facit men hjalp dem til selv at finde svaret Vundet bibliotekets læsehestkonkurrence to gange Spiller fodbold på elitehold Hjælper andre med computerproblemer Fatter hurtigt tabellerne. Finder ofte logisk måde at regne tingene ud modsat lærerens måde Stor ros i skolen for historier og stile. Meget hjælpsom. Stor respekt Læste Harry Potter meget tidligt Spillede flere soloer i orkestersammenhæng ved forskellige koncerter Elevmægler Tegnede en vulkan på tavlen i 1. klasse over og under jorden og forklarede virkning Læste bog på på ganske kort tid Som helt lille kunnet kopiere et musiknr. Sunget og optrådt. Sen til at gå (16 mdr.) Læste hurtigt tykke bøger i 1. og 2. klasse (gider desværre ikke mere) Fik 10 i tysk Sanger på gaden og danser Læser gerne bøger på sider Ingen særlige eller usædvanlige Retter årstal og navnefejl ved sportsbegivenheder. Harry Potter på engelsk som 10årig. Flot takketale på 20 min. ved konfirmation. Morsom, indsigtsfuld, nærværende, rammende Falder nemt til i nye miljøer. Social. Huskes i forskellige situationer Har slugt bøger i store mængder lige siden han fik lært at læse i 1. klasse. Håndbold, sport. Fotografering, mørkekammer Lærte meget tidligt at læse og stave. Videnstilegnelse i en tidlig alder Lærte sig tysk på grund af begejstring for Tokyo Hotel. Læser artikler på engelsk og tysk Læste tidligt, let ved klaverspil, optrådt med spil tidligt 24

25 Boks 5. I boksen angives elevkarakteristika vurderet af forældrene på baggrund af spørgsmålet: Beskriv nogle af dit/jeres barns særlige eller usædvanlige præstationer de kan være af nyere eller ældre dato! Spiller pc. Hører meget musik. Spiller basket. Ser TV. Spiller computer Slapper af. Hører musik. Tegner. Skriver historier. Chatter på internet. TV + computer Læser, spiller guitar, computerspil Læser, spiller computer Spiller computer, læser Spiller på pc Spiller fodbold, læser og hører musik. Computer Lytter til musik Læse eller computer Elsker at være sig selv. Musik, danser, computer, skriver tekster, længe i badekar, TV Bøger, film, kreative ting, computer Computer, fjernsyn Læser, skriver dagbog, TV, laver collage PC Læser, spiller strategispil på nettet Læser, spiller klaver Hører musik, Bruger sin PC Skriver artikler på computer, Lytter til og spiller musik Ser fjernsyn, spiller computer, surfer på nettet Læser, hygger med TV, går i bad Læser og hører musik Lytter til musik, chatter med sine venner, læser, maler Læser Hører musik, læser, arbejder med computeren Spiller computer, læser ekstremt tykke og mange bøger Hører musik, læser og skriver Hører musik samt fordyber sig i sig selv, computer Spiller computer, læser bøger, ser TV (Discovery, fx) Læser, PC Ser fodbold, spiller playstation Computer, TV Computer, musik, læsning om idoler på dansk, tysk og engelsk Øver klaverspil og arrangerer musikstykker, aktiv på internettet 25

26 Boks 6. I boksen angives elevkarakteristika vurderet af forældrene på baggrund af spørgsmålet: Hvad foretager dit/jeres barn sig helst, når det er alene? Kammeraterne, familien Venner og familie Venner, søskende, alene, forældrene Jævnaldrende venner Familien, sine søskende, ven fra klassen Sine venner Ven Sig selv eller sin hund Familie og venner fra fodbold og skolen Venner, forældre Familie og venner Venner, familie, mor, bonussøskende, kusine Forældre, venner, holdkammerater En god ven Os, bedsteforældre og gerne venner Sine venner Forældre og få venner fra tidligere skole Venner og forældre Håndboldvenner og klassekammerater Spiller teater og musik med kammerater Venner fra fodboldklub, golf med ven, spiller computer med god ven Venner fra skolen, mor og søster Venner Fodbolds og håndboldsvenner Venner og familie. Meget tid på sport Kammerater, søskende og forældre eller bedste forældre Håndboldvenner, gamle klassekammerater, skriver med ældre på nettet om spil Venner, mig (mor), håndboldkammerater Venner Sig selv (mest) Venner Venner Venner, familie To venner Sine venner 26

27 Boks 7. I boksen angives elevkarakteristika vurderet af forældrene på baggrund af spørgsmålet: Hvem foretager barnet sig noget sammen med i sin fritid? Meget problematisk forhold til sin far stort set uden kontakt Svært ved at sige fra, finder sig i for meget, føler sig til tider presset Ingen Bliver hurtig sur, brug for at vide, at jeg (mor) er der Kan virke påståelig og rethaverisk på jævnaldrende, fordi han ved, han har ret Mangler selvtillid. Svært ved at få venner og gebærde sig i grupper Dårlig motorik. Mangel på sociale kontakter Ingen Svært ved at høre Har brug for flere hun kan stole meget på Ingen Er en langsom læser Ingen Lider af mindreværdskomplekser. Brug for støtte til sociale kontakter Meget genert Kan være meget dominerende? Dygtig men doven skal skubbes i gang Behov for forståelse og blive accepteret. Problemer med grænsesætning, mobning Ikke nogen Ikke noget, men måske at få snakket om sin far Genert. Vil gerne være perfekt Ingen særlige Brug for afgrænsede tider på opgaver som fx rengøring. Kan ikke se hvor lang tid det tager Meget moden og synes jævnaldrende kan være barnlige og indskrænkede Stort behov for fysisk nærvær samt bekræftelse i at være OK Vil gerne have store opgaver med kød på. Gider ikke at samarbejde med sjuskebørn Indlæringsproblemer Ingen Behov for hensyntagen til reduceret syn 27

28 Boks 8. I boksen angives elevkarakteristika vurderet af forældrene på baggrund af spørgsmålet: Hvilke særlige behov eller problemer har dit/jeres barn? 7. klasse 8. klasse 9. klasse 5 34 mange en hel del 1 ingen gode venner, bekendte mange en del mange 2 3 ca. 10 mange 2 4 6? et par stykker 3 en god håndfuld rigtig mange mange meget få tætte venner gode venner 5 mange gode venner Boks 9. I boksen angives elevkarakteristika vurderet af forældrene på baggrund af spørgsmålet: Hvor mange gode venner har dit barn? 7. klasse 8. klasse 9. klasse Rigtig godt Meget fint Fint godt Godt Bedre end med jævnaldrende Godt Bedre end med jævnaldrende Fint Godt Rigtig godt meget vellidt Rigtig godt Godt Godt Godt Godt Har det bedst med ældre Fint Godt Rigtig godt Fint Helt fint Meget godt Meget godt Godt men genert med fremmede Fint Godt Fint Godt Godt OK Kommer godt ud af det Fint OK 28