BNP-vækst: hvorfor/hvorfor ikke? 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BNP-vækst: hvorfor/hvorfor ikke? 1"

Transkript

1 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 BNP-VÆKST: HVORFOR/HVORFOR IKKE? 5 BNP-vækst: hvorfor/hvorfor ikke? 1 Denne artikel giver i første del en oversigt over de økonomiske argumenter, der kan fremføres til fordel for argumentet om, at BNP-vækst er løsningen på den aktuelle økonomiske. I anden halvdel problematiseres denne løsning set i dels et historisk og dels i et perspektiv af en socioøkonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling. JESPER JESPERSEN Professor ved Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Indledning Begrebet Vækst har fået sin egen politiske dynamik. Det hører i dag til en af standard-fraserne i den politiske og økonomiske debat, at vækst er en nødvendighed. 2 Det er ikke kun statsminister, men i realiteten det meste af Christiansborg-eliten, der sukker efter fornyet vækst. Vækst efterlyses, som om det er en samfundsøkonomisk mirakelmedicin, der nærmest omkostningsfrit kan løse en række af de mest presserende makroøkonomiske ubalancer. Det fremstilles, som om politikerne blot skal (gen)finde en trylleformular, der vil bringe væksten tilbage, hvorefter den økonomiske krise hurtigt vil kunne overføres til historiebøgerne. Sigtet med denne indledende artikel er at give en noget mere bredspektret fremstilling af vækst-problematikken. I et mere overordnet samfundsmæssigt perspektiv er det en forfladigelse at fremstille vækst i BNP som omkostningsfri. Alene det forhold, at økonomi og økonomisk teori ofte benyttes som grundlag for at vælge mellem gensidigt udelukkende alternativer, burde mane til forsigtighed. Vælges A, så afskærer man sig fra at vælge mulighederne fra B til Å, og måske endog andre løsninger, som knap nok er med i alfabetet. Hvad er vækst? Når vækst alligevel fremstilles som mirakelmidlet, skyldes det bl.a., at det anvendte vækstbegreb er afgrænset af den definition på økonomisk aktivitet, der benyttes i nationalregnskabet. Det er i princippet kun transaktioner, der skaber pengeindkomst og som prissættes gennem markedsbaseret omsætning. De fleste økonomer og politikere benytter derfor ordet vækst i betydningen en stigning i den reale nationalregnskabsmæssige produktion (BNP). Ikke fordi vækst i BNP i fysisk forstand er veldefineret; men fordi det definitorisk er ensbetydende med en stigning i de reale pengeindkomster: løn og profit. Vækst kommer herved til at fremstå som en tilsyneladende omkostningsfri løsning på krisen, der samtidig mindsker hullet i statsfinanserne og reducerer arbejdsløshedskøen. Vækst i BNP vil ikke mindst gøre arbejdet med at få velfærdsstaten finansieret lettere for finansministeren. Stigende faktorindkomster øger det finanspolitiske råderum. Ligesom det er næsten en gratis omgang at skabe politisk tilslutning til en politik, der på papiret øger befolkningens forbrugsmuligheder både privat og offentligt, (hvilket i økonom-jargonen ofte sammenfattes under betegnelsen velfærd ). For hver krone BNP stiger, triller der automatisk ca. 40 ører ned i statskassen. Den konkrete størrelse afhænger naturligvis af de specifikke omstændigheder, men effekten på det offentlige budget er entydigt NOTE 1 NOTE 2 Ole Jess Olsen takkes for mange konstruktive forslag til afklaring af argumenterne Dette skrives få dage inden statsministerens nytårstale, og hvis begrebet ikke benyttes mindst 3 gange med en positiv konnotation, så vil der have fundet noget, der vil kunne karakteriseres som et paradigmeskifte sted i dansk politik

2 6 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 BNP-VÆKST: HVORFOR/HVORFOR IKKE? positiv, næsten som manna fra himlen. Hertil kommer, at øget vækst reducerer arbejdsløsheden, hvilket yderligere aflaster det offentlige budget. Vækst er således enhver finansministers drøm, da den mindsker hullet på statsbudgettet, uden vælgerne bliver generet af en stigning i skattesatserne. Men i en velfungerende markedsøkonomi er det dog ikke tilstrækkeligt, at BNP-væksten er positiv. For at opnå alle de gunstige makroøkonomiske effekter skal væksten overstige den underliggende stigning i produktiviteten. Er væksten svagere end stigningen i produktiviteten, bliver væksten tilsyneladende jobløs. Øget produktivitet er således et tveægget sværd. Det øger samfundsøkonomiens produktionspotentiale; men reducerer ikke nødvendigvis de makroøkonomiske ubalancer. Det er den moderne og i stigende grad globaliserede markedsøkonomis paradoks, at der skal produceres mere og mere for blot at hindre, at de makroøkonomiske ubalancer øges. Vækst er blevet en nødvendighed i en markedsdomineret samfundsøkonomi. Ikke underligt efterlader denne udvikling en følelse af magtesløshed over for vækst-mantraet, der kan bringe mindelser om musen i karrusellen. Den skal løbe hurtigere og hurtigere, for ikke at blive kastet af, men kommer alligevel ingen vegne. Lønmodtagerne ved, at de som en konsekvens af den øgede globale konkurrence skal øge produktiviteten år for år, for at beholde jobbet. Det har den konsekvens, at BNP skal vokse hvert år, hvis det skal undgås, at arbejdsløsheden øges, og finansministeren skal undgå at hæve skatterne eller skære i det offentlige forbrug. Spørgsmålet er, hvorledes om overhovedet - en øget BNPvækst kan opnås, og dernæst i hvilken grad denne vækst nu også er samfundsmæssigt vurderet omkostningsfri? Et blik på OECD-området Kaster vi et blik udover OECD-området, så er det et karakteristisk træk, at vækstraten i BNP opgjort pr. capita i gennem de seneste 50 år har været aftagende, se figur 1. Hertil skal så lægges, at arbejdsløsheden i de 15 gamle EU-lande er vokset fra at udgøre ca. 2 mill. personer i slutningen af 1960erne til i dag at ligge på det højeste niveau i efterkrigstiden på ca. 20 mill. Ligesom statsgælden har bevæget sig næsten konstant opad; for i dag at ligge på et gennemsnit for disse lande på ca. 80 pct. af BNP. Væksten har med andre ord ikke kunnet holde trit med stigning i produktivitet og i arbejdsstyrke. Denne skæve udvikling har givet næring til en ikke mindst i de rige lande spirende vækstskepsis. Hvis væksten ikke i dette historiske perspektiv har kunnet løse to så væsentlige samfundsøkonomiske udfordringer, hvorfor så fortsat forfølge en politik, der er så ensidigt orienteret mod at sætte fornyet gang i væksten? Hertil kommer, at den økonomiske teori ofte giver tvetydige og sjældent empirisk overbevisende anvisninger på, hvad der i praksis bestemmer vækstens styrke; for kunne der gives en sådan præcis anvisning på vækstens determinanter og var de kausale sammenhænge entydige, ville arbejdsløsheden næppe være fortsat med at stige igennem snart 50 år i Europa. Den traditionelle vækstteori, repræsenteret ved f.eks. Solow s vækstmodel, benyttes ofte som rammen for udarbejdelse af et ex post vækst-regnskabet. Hvor væksten fordeles ud på de anvendte produktionsfaktorer: arbejdskraft og realkapital. Denne opgørelse efterlader som oftest en betydelig uforklaret vækstkomponent der benævnes total faktorproduktivitet. Denne søges forklaret ved skift i teknologien, dvs. den samfundsmæssige organisering i bred forstand, herunder konkur- Gennemsnitlig vækst i BNP pr. capita i OECD-området 5 4,5 4 procent pr. år 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Kilde:

3 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 BNP-VÆKST: HVORFOR/HVORFOR IKKE? 7 rencetrykket, jfr. f.eks. Mankiw, Dette vækstregnskab giver dog ikke noget svar på, i hvilken grad vækstprocessen primært er efterspørgsels- eller udbudsbestemt. Der mangler endnu mange brikker i forståelsen af den samfundsøkonomiske dynamik, herunder bl.a. om efterspørgslen er løn- eller profitdrevet jfr. Bhadury, Hertil kommer den finansielle sektors rolle, betydningen af ressourceforbrug og miljøpåvirkning, af fordeling og befolkningens oplevelse af velfærd. Uanset disse manglende forklaringselementer i forståelsen af vækstprocessens determinanter, så er der en vedholdende vækst-optimisme i de fleste traditionelle økonommiljøer. OECD har således i sin seneste Economic Outlook, december 2013 gennemført en beregning af long term projections for en række specifikke lande, såvel som for verdensøkonomien under et. Som det ses af tabellen er resultatet en form for business as usual beregning, dog præsenteret med en næsten skræmmende nøjagtighed og uden mange eksplicitte forbehold. Man skal være en trænet modelbruger, for at kunne gennemskue, hvor restriktive forudsætninger disse projections hviler på. For Euro-området bliver resultatet af modeløvelsen, at BNP-væksten vil stabilisere sig på et omtrentligt 1990erniveau. I tabellens søjle 4 ses det, at OECDs modelberegning leder frem til en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 1½ pct. Derimod regner OECD med, at væksttempoet reduceres noget i bl.a. Kina, så det i gennemsnit over den betragtede periode kun vil være 3,76 pct. p.a. pr. indbygger. Endnu mere tankevækkende er beregningen af niveauet for den gennemsnitlige realindkomst i dette 50 års perspektiv. I søjle 1-3 er angivet den reale udvikling i BNP/indbygger, hvilket i denne fremskrivning også illustrerer stigningen i det private forbrug. Søjle 5 viser, at for Euro-området vil dette vækst-scenarie indebære en fordobling af BNP pr. capita, globalt set en tredobling og i Kina en 5½ dobling. Umiddelbart kan disse tal virke næsten absurd store. Man tager sig til hovedet: en fordobling af det private forbrug? Dobbelt så meget af alting giver ikke umiddelbart mening. Fantasien rækker ikke umiddelbart; men det skal den nok komme til at gøre, når stigningen kommer snigende med blot 1½ pct. om året. Der vil altid være en lidt større bil, lidt dybere lænestol, lidt længere udlandsrejse, som frister, når budgettet øges i små skridt. Skidelsky & Skidelsky (2012) diskuterer dog med en betydelig inspiration fra Keynes essay Economic possibilities for our grandchildren om en form for mætning af det private forbrug skulle være ved at indtræde i de rige lande. Orker vi, endsige ønsker vi at have et forsat stigende privat forbrug som det højest prioriterede økonomiske mål? Spørges der mere specifikt til danske beregninger af basisscenarier for BNP/capita i et nogenlunde tilsvarende tidsmæssigt perspektiv fremlagt af bl.a. Velfærdskommission (2006), Klimakommission (2010) og finansministeriet, så er der ingen afgørende forskel. De har alle et grundforløb, der indebærer en fordobling af BNP inden for den planlægningshorisont, som benyttes i disse kommissionsrapporter: Økonomisk vækst: Klimakommissionen har anvendt Finansministeriets langsigtede økonomiske fremskrivning, som fra 2008 til 2050 har en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på 1,72 pct., således at BNP frem til 2050 mere end fordobles. Den anvendte forudsætning om økonomisk vækst er relativt optimistisk og indebærer dermed relativt stærk vækst i efterspørgslen efter energitjenester i både referenceforløb og fremtidsforløb. Klimakommissionen: Grøn Energi, s. 81 Den spirende vækstskepsis 3 Ovenstående fremskrivninger af væksten gennemført af de traditionelle økonommiljøer har naturligvis fremkaldt reaktioner fra mindre traditionelle økonomer og mindre business as usual orienterede politikere. I disse miljøer sættes der bl.a. på baggrund af den historiske udvikling i væksten, som den er gengivet i figur 1, et spørgsmålstegn ved antagelsen om en fortsat stigning i den traditionelle BNP-produktivitet på niveau med 1990erne er mulig endsige sandsynlig? Forlænges tiårtrenden i figuren, så rammer man om ikke i dette tiår, så i det næste tiår1. aksen som udtryk for at BNP-væksten i de rige Fremskrivning af BNP/capita $,2005-priser $,2005-priser $,2005-priser Gnst. pct. stigning. Forøgelse af BNP-niveau Danmark 32437, , ,4 1,68 2,19 Euro-området (15 lande) 29689, , ,5 1,51 2,02 Verden 13526, , ,9 2,54 3,26 Kina 8525, , ,9 3,76 5,68 Kilde: OECD, Long-term baseline projections, No. 93, December 2013 NOTE 3 Dette afsnit er en bearbejdning af mit kapitel 8 i Estrup m.fl. (2. udg.)

4 8 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 BNP-VÆKST: HVORFOR/HVORFOR IKKE? lande vil gå i stå. I betragtning af, hvor lidt konkret der vides om de produktivitetsgenererende faktorer, er det en mulighed, der ikke på et fagøkonomisk grundlag kan afvises, specielt ikke når de miljøafhængige (råstoffer, fersk vand og energi) og miljø- og klimapåvirkende faktorer (forurening, vandstand og temperatur) indregnes. Det andet spørgsmål som stilles ikke mindst i mere alternative økonomiske miljøer, er, om øget traditionelt privat forbrug overhovedet er ønskeligt? Skulle den øgede produktivitet, hvis den overhovedet manifesterer sig ikke snarere benyttes til at skabe rammerne for det gode liv, kendetegnet ved mindre ulighed (nationalt og globalt), kortere arbejdsdag og større hensyntagen til naturen? Set i lyset af det lange historiske vækstforløb, der ikke har løst de makroøkonomiske ubalancer, og som samtidig har indebåret en notorisk miljøbelastning og forøgelse af uligheden, er det vanskeligt at argumentere for, at der i fremtiden nødvendigvis vil være en positiv korrelation mellem stigning i traditionel BNP-vækst og befolkningens oplevelse af velfærd. Tre af disse forbehold skal diskuteres nedenfor: 1. Et markedssystem med mindsket regulering, der forstærkes af globaliseringen, er der iboende modsætninger, der ikke kan analyseres inden for rammen af de traditionelle vækstmodeller; 2. Øget ulighed medfører sociale omkostninger 3. Øget miljø- og klimabelastning indebærer uforudsigelige omkostninger 1. Det ustabile, globale markedssystem Efter murens og det sovjetiske økonomiske systems fald i 1990 fik den markedsøkonomiske tænkning dominans. Der blev ikke længere sat spørgsmålstegn ved den analytiske relevans af bl.a. den generelle ligevægtsmodel, således som den var blevet udviklet inden for rammen af neoklassisk teori. Her er det antaget, at hvis de enkelte markeder under forudsætning af fuldkommen konkurrence blev overladt til sig selv, ville der etablere sig en såkaldt Pareto-optimal tilstand med fuld beskæftigelse og fuld kapacitetsudnyttelse. Denne analytiske vækstmodel gik sin sejrsgang igennem de forskningsmæssige miljøer i en grad, så makroøkonomiske problemstillinger stort set kun blev analyseret inden for rammen af generelle ligevægtsmodeller. De mere langsigtede tendenser i det økonomiske system bestemt af de underliggende samfundsmæssige strukturer og institutioner blev herved analyseret som om det markedsøkonomiske system fungerede perfekt på langt sigt, jfr. OECDs projections. De mere kortsigtede afvigelser fra den generelle ligevægt og fuld beskæftigelse bliver her tilskrevet markeds-imperfektioner. Lærebogsforklaringen på arbejdsløshed er således manglende lønfleksibilitet og en for omfattende velfærdsstat (i form af for høj indkomstskat og sociale ydelser), der fratager lønmodtagerne incitament til at gå ned i løn, når der er arbejdsløshed. Den finansielle krise tilskrives asymmetrisk information, mangel på gennemsigtighed, statslig indskydergaranti og en for lav rente fastsat af centralbanken. Hvis markedsøkonomien var mindre reguleret, så ville markedskræfterne bedre sikre, at de finansielle og økonomiske kriser i fremtiden ville blive mindre i omfang og i tid. Den generelle gyldighed af disse konklusioner har den langstrakte økonomiske krise efter 2007/08 sat spørgsmålstegn ved. Det markedsøkonomiske systems funktion med hensyn til at skabe vækst og velfærd er blevet udfordret af en udvikling, der er kendetegnet ved øget ustabilitet med hensyn til produktion, beskæftigelse, fordeling, råvarepriser, finansielle institutioner, offentlig økonomi og miljøpåvirkning mm, sammenfattet i begrebet en ikke-bæredygtig udvikling. De økonomiske beslutningstagere oplever en stigende usikkerhed med hensyn til, hvad fremtiden vil bringe, som de eksisterende økonomiske teorier har svært ved at bidrage konstruktivt til forståelsen af. Samfundsøkonomi kan derfor ikke (længere) analyseres isoleret fra den øvrige samfundsudvikling. Økonomi, sociale forhold, politik og miljø bør i stigende grad anskues som en helhed. Analyser af den økonomiske vækst kan ikke gennemføres isoleret fra øvrige samfundsmæssige forhold, som det hidtil har været en udbredt praksis inden for makroøkonomisk teori. Det er et for snævert perspektiv, der har blokeret for at andre væsentlige samfundsmæssige tendenser inddrages til en mere overordnet og sammenhængende forståelse af den samfundsmæssige dynamik. 2. Stigende ulighed Uligheden opgjort på basis af indkomst og formue har været stigende i stort set alle de vestlige lande siden begyndelsen af 1980erne. Mest udtalt i de angelsaksiske lande. Hvad skyldes denne ændring i fordelingen? Og hvorledes kan denne udvikling forklares i lyset af samfundsøkonomisk teori? Den stigende ulighed har fundet sted samtidig med, at BNP pr. capita opgjort som et simpelt gennemsnit er vokset tiår efter tiår om end i et nedsat tempo. Stiglitz (2012) påviser, at stort set hele indkomststigningen i USA er tilfaldet de i forvejen rigeste 20 pct. af befolkningen. For median-amerikaneren har der igennem de seneste 30 år ikke været nogen nævneværdig fremgang i realindkomsten, og for de fattigste 20 pct. har der været et direkte fald i disponibel realindkomst, idet de offentlige overførsler og de laveste lønninger ikke har kunnet følge med stigningen i priser (navnlig på fødevarer og energi). Fordeling af indkomster og formuer indgår sjældent med større vægt i den neoklassiske teori, der beskriver den ideale markedsøkonomi. Her er argumentet, at løn og profit er bestemt af værdien af produktionsfaktorernes (arbejdskraft, real kapital og jord) grænseproduktivitet. I denne model opnår produktionsfaktorerne således en aflønning, der er bestemt af den marginale værdiskabelse. Lønforskelle forklares ved forskelle i produktivitet, you earn, what you deserve. Det perfekte marked i det omfang det eksisterer tilsikrer inden for denne teoriramme en form for objektiv retfærdighed, idet aflønningen er bestemt af, hvad arbejdsindsatsen er værd for virksomheden. Statslige indgreb, der ændrer lønnens værdi f.eks. gennem beskatning,

5 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 BNP-VÆKST: HVORFOR/HVORFOR IKKE? 9 har i denne model en forvridende effekt, idet den adskiller faktoraflønning og værdien af arbejdsindsatsen. Fordelingspolitik mindsker produktionen og dermed velstand opgjort i form af BNP. Hertil kommer, at indkomstforskelle skal sikre, at arbejdskraften søger derhen, hvor aflønningen netop svarer til produktiviteten, eller sagt på anden måde hvor kvalifikationer og job matcher hinanden. Det skulle sikre, at arbejdstageren får en løn, der er afpasset hans/hendes produktivitet, og samtidig sikre, at bidraget til den samfundsøkonomiske effektivitet er størst muligt. Denne match omtales i den neoklassiske litteratur som en Pareto-optimal tilstand. De regulerende myndigheders primære opgave bliver inden for denne analytiske ramme af en ideal markedsøkonomi at sikre, at konkurrencen og markedskræfterne har en dominerende indflydelse på pris- og løndannelsen, og at forvridninger i form af skatter og arbejdsmarkedsrelaterede ydelser begrænses. Så enkle er sammenhængene i den virkelige amerikanske økonomi dog ikke, hævder Stiglitz. Det er der en række årsager til. For det første fungerer samfundsøkonomien ikke tilnærmelsesvist som den perfekte konkurrencemodel. I takt med at de regulerende myndigheder mindsker deres overvågning af markedsøkonomien bl.a. ved at lempe på arbejdsmarkedslovgivningen f.eks. gennem en begrænsning af fagbevægelsens mulighed for at danne modvægt til større virksomheder eller ved at reducere de sociale ydelser herunder mindstelønnen ændres magtforholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgiver navnlig for ufaglært arbejdskraft. Noget tilsvarende har fundet sted i den finansielle sektor, hvor afreguleringen gav de finansielle institutioner mulighed for at blive endnu større og ledelsen nærmest ubegrænset indflydelse dels på egen aflønning, dels på prisfastsættelsen af finansielle produkter. Den samfundsøkonomiske struktur har således igennem de seneste 30 år snarere bevæget sig væk fra end i retning af den Pareto-model, der danner grundlaget for generel ligevægtsteori. Stiglitz er dog også optaget af det empiriske forhold, at det i praksis kun i beskedent omfang er forholdet mellem løn (efter skat) og sociale ydelser, der er motiverende for lønmodtagerne. Her er det ikke et spørgsmål, om det kan betale sig at arbejde, der er sat på dagsordenen; men derimod om lidt højere eller lavere sociale ydelser eller skat, har nogen afgørende indflydelse på f.eks. arbejdsudbuddet. Et relativt lønniveau der opleves som retfærdigt (ibid, p. 114) er i mange sammenhænge en i sig selv tilstrækkeligt motiverende faktor for at yde en effektiv arbejdsindsats, hvilket bl.a. betyder, at cheflønninger såvel som de øvrige lønninger bør have et indbyrdes forhold, der opleves som retfærdigt i top og bund for ikke at virke direkte demotiverende. Der synes at være på mange arbejdspladser et bredt accepteret forhold mellem ansvar, risiko og lønniveau, respekteres det, så vil de ansatte være parate til at yde en optimal indsats. Indkomstforskelle er i dette perspektiv således mindst lige så meget et spørgsmål om tradition og psykologi som et økonomisk forhold, der kun bliver opgjort i kroner og ører, jfr. Kahneman (2003). Fordelingen mellem høj og lav løn og mellem lønsum og profit har ydermere indflydelse på den økonomiske vækst bestemt af efterspørgslen. Det er lønmodtagerne, der udgør hovedparten af forbrugerne. Stagnerer lønmodtagernes disponible indkomst, vil det i sig selv lægge en dæmper på det private forbrug. Det amerikanske forbrug blev dog i en periode holdt oppe af den øgede kreditgivning, der navnlig kendetegnede starten på indeværende århundrede. Disse forbrugslån var bl.a. baseret på sikkerhed i fast ejendom. En udvikling som beskrevet ovenfor standsede brat, da boligboblen brast. Forbrugsefterspørgslen er efterfølgende blevet holdt tilbage af de mange nødlidende forbrugslån, af den stigende arbejdsløshed og den øgede usikkerhed med hensyn til, hvad fremtiden vil bringe. Igennem de seneste 20 år har der etableret sig en teoridannelse, som forsøger at analysere, i hvilken grad indkomstfordelingen øver indflydelse på efterspørgslen og dermed på den økonomiske vækst. En væsentlig konklusion herfra er, at i store forholdsvis lukkede økonomier som f.eks. USA eller EU (set under ét) er efterspørgselseffekten dominerende og som nævnt benyttes udtrykket wage-led (løndrevet) vækst. I disse lande/ regioner er udviklingen i reallønnen positivt korreleret med væksten. I modsætning hertil spiller lønnen i små åbne økonomier en større rolle som omkostningsparameter i de udlandskonkurrerende sektorer, end som determinant for det private forbrug. Den forbedrede internationale konkurrenceevne kan i disse lande yderligere øve en positiv effekt på omfanget af de private investeringer. Disse faktorer fører i fællesskab til en positiv sammenhæng mellem profitandelen af bruttofaktorindkomsten og den økonomiske vækst, hvilket betegnes profit-led (profitdrevet) vækst, jfr. Bhaduri, (2008). Fordelingens samfundsmæssige implikationer i de rige lande er af Wilkinson & Pickett (2010) sat ind i et bredere socioøkonomisk perspektiv. De har rangordnet landene efter størrelsen af den Gini-koefficient, der kan opgøres for fordelingen af husholdningernes disponible indkomst. Forfatterne finder en empirisk underbygget signifikant sammenhæng mellem størrelsen af Gini-koefficienten og en række socioøkonomiske faktorer som f.eks. levealder, kriminalitet, sundhedstilstand, miljøhensyn mm. Derimod finder forfatterne ikke nogen empirisk sammenhæng mellem landene gennemsnitlige BNP/ capita og disse samfundsmæssige forhold, hvilket får dem til at konkludere, at når lande har passeret et indkomstniveau, der svarer til en indkomst på ca. $ pr. indbygger pr. år, så er det ikke længere vækst i det samlede BNP, men derimod indkomstens fordeling, der er medbestemmende, hvis det er vækst i befolkningens velfærd frem for velstand, der er i fokus.

6 10 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 BNP-VÆKST: HVORFOR/HVORFOR IKKE? 3. Øget miljø- og klimabelastning Samlet set vurderes de langsigtede ekstraomkostninger målt som velfærdstab ved realisering af et mål om uafhængighed af fossile brændsler at være i en størrelsesorden, der svarer til en halv pct. af Danmarks bruttonationalprodukt i 2050, når de afledte effekter på Danmarks økonomi medregnes. Klimakommissionen, Grøn Energi, s. 80 Tilbage i 1988 blev begrebet bæredygtig udvikling defineret i Brundtland-rapporten med titlen Vores fælles fremtid udarbejdet i FN-regi. Den foregreb det 21. århundredes miljødilemmaer, idet den påviste en uholdbar sammenhæng mellem ønsket om fortsat økonomisk vækst opgjort pr. capita, en voksende befolkning og jordklodens begrænsede fysiske kapacitet. Alene den forventede stigning i jordens befolkning og dennes ønske om at opnå en levestandard, der matcher de vestlige lande, ville med den eksisterende produktionsteknologi være en fysisk umulighed. Denne problemstilling er for så vidt ikke ny, idet Robert Malthus tilbage i slutningen af 1700-tallet havde påpeget en mulig disproportionalitet mellem befolkningstilvækst og forøgelse af fødevareproduktionen. At der skulle gå et par hundrede år, før problemstillingen atter blev aktuel, kan tilskrives 1800-tallets udvandring til de tyndt befolkede områder i Nord- og Sydamerika og Australien samt den stærkt forbedrede teknologi i fødevareproduktion og i sø- og landtransport. Det var først i 1970 med Romklubbens rapport Grænser for Vækst, at udtømning af naturens ressourcer og global forurening blev sat på den geopolitiske dagsorden. Denne problemstilling blev i Brundtland-rapporten udvidet til også at omfatte kommende generationer ikke mindst i udviklingslandene: hvordan skulle deres velfærd sikres? Som en konsekvens af afbrændingen af de fossile energiforekomster meldte problemet med den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren sig. I dag er der ikke megen videnskabelig tvivl om, at den globale temperaturstigning bl.a. er forårsaget af drivhuseffekten. Det, der derimod fortsat er uenighed om, er, hvilke konsekvenser det vil kunne få for det globale klima og dermed levevilkårene for befolkningerne navnlig i de tropiske egne. Herom kan der kun gisnes, idet det i høj grad afhænger af med hvilken hastighed, temperaturen og dermed klimaet vil ændre sig. Adskillige økologiske økonomer (bl.a. Jackson, 2010 og Victor, 2008) har udviklet analytiske modeller, der kan beskrive mulige samfundsmæssige konsekvenser af at bremse den økonomiske vækst helt ned. En markant lavere vækst (altså ikke produktionsniveauet, men hastigheden hvormed produktionen øges) i de rige lande behøver ikke at betyde en nedgang i velfærd måske tværtimod. Nyere socioøkonomiske undersøgelser har som nævnt ovenfor konkluderet, at der ikke i de rige lande er nogen entydig sammenhæng mellem en stigning i det gennemsnitlige BNP og befolkningens tilfredshed med levevilkårene. Hertil kommer at en omstilling til fossilfri produktion er, allerede med den i dag kendte teknologi, en realistisk mulighed, som ikke nødvendigvis behøver at reducere befolkningens materielle levestandard i dag eller i fremtiden, jfr. Klimakommissionen, Afgørende for udviklingen i velfærd og velstand i fremtiden er størrelsen af væksten i arbejdsproduktiviteten. Fortsætter den med at stige med 2 pct. pr. år, så fordobles som nævnt den potentielle produktion i løbet af 35 år. Hvorledes en sådan øget produktionskapacitet anvendes i fremtiden burde derfor gøres til genstand for en grund politisk diskussion, idet adskillige muligheder står åbne for bl.a. at etablere en bæredygtig udvikling, se f.eks. Victor, Vækst/ikke-vækst i det 21. århundredet Indgangen til det 21. århundrede har stået i den økonomiske krises tegn. Det er umuligt at afgøre om den aktuelle stilstand i den økonomiske vækst er midlertidig eller vil trække i langdrag på grund af et i fremtiden mere fundamentalt skifte i den økonomiske adfærd kombineret med et stærkere politisk ønske om at ændre den samfundsmæssige udvikling med større vægt på bæredygtighed. Hertil kommer, at den finansielle sektor endnu ikke er blevet restitueret efter finanskrisen. Det vil muligvis først ske, når/hvis et nyt sæt af reguleringer bliver implementeret, der sikrer, at de finansielle aktører i tilstrækkeligt omfang også varetager samfundsmæssige hensyn. De teoretiske implikationer af en sådan mulig ændret adfærd og politisk prioritering har endnu ikke sat sig nævneværdige spor i form af væsentlige tilføjelser i de økonomiske lærebøger. Spørgsmålet om fortsat økonomisk vækst overhovedet kan løse de udfordringer, som de vestlige samfund står over for i det 21. århundrede, bliver ikke seriøst diskuteret i den mainstream økonomiske literatur. Vækst fremhæves fortsat i de toneangivende politiske og fagøkonomiske miljøer som svaret på den aktuelle økonomiske krise. Men set dels i et historisk og dels i et fremadrettet perspektiv kan der være grund til at sætte et spørgsmålstegn ved, om vækst i traditionel forstand er et varigt svar på de samfundsmæssige ubalancer, som de rige vestlige økonomier står overfor i indeværende århundrede. Forsat økonomisk vækst er således ikke nødvendigvis den eneste løsning på den aktuelle samfundsøkonomiske krise, og næppe en permanent endsige bæredygtig løsning set i perspektiv af det 21. århundredes udfordringer.

7 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 BNP-VÆKST: HVORFOR/HVORFOR IKKE? 11 LITTERATUR Bhaduri, A. (2008), On the dynamics of profitled and wage-led growth, Cambridge Journal of Economics, vol. 32 (1): Estrup, H., J. Jespersen og P. Nielsen (2013) Den økonomiske teoris historie en kort introduktion, 2.udg. København: Djøfs Forlag Jackson, T. (2010) Prosperity without Growth, London: Earthscan Jespersen, J. (2005) Makroøkonomisk analyse, finanspolitisk holdbarhed og DREAM-modellen: en umage cocktail, Nationaløkonomisk Tidsskrift 2005/3 Kahneman, D. (2003) Maps of bounded rationality: psychology for behavioural economics, American Economic Review, vol. 93, issue 5 Klimakommissionen (2010) Grøn Energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler, Energi- og klimaministeriet Mankiw, N. G. (2010) Macroeconomics, 7th ed. New York: Worth Publishers Skidelsky, Robert & Edward Skidelsky (2012) How much is enough? London: Allen Lane Stiglitz, Joseph E. (2012) The Price of Inequality, New York: Allen Lane Victor, Peter (2008) Managing without growth, think-piece for the SDC workshop Confronting Structure April, London: Sustainable Development Committee Wilkinson, Richard & Jane Pickett (2010) The Spirit Level why Equality is better for everyone, London: Penguin Books

Samfundsøkonomen. TEMA Vækst? INDHOLD. BNP-vækst: Hvorfor / hvorfor ikke? Vækst på kort og langt sigt. Den danske langsigtede vækstproces

Samfundsøkonomen. TEMA Vækst? INDHOLD. BNP-vækst: Hvorfor / hvorfor ikke? Vækst på kort og langt sigt. Den danske langsigtede vækstproces Samfundsøkonomen Marts 2014 nr. 1 TEMA Vækst? INDHOLD BNP-vækst: Hvorfor / hvorfor ikke? Vækst på kort og langt sigt Den danske langsigtede vækstproces Grøn vækst: baggrund, perspektiver og udfordringer

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

BNP-vækst hvorfor/hvorfor ikke? Jespersen, Jesper

BNP-vækst hvorfor/hvorfor ikke? Jespersen, Jesper BNP-vækst hvorfor/hvorfor ikke? Jespersen, Jesper Published in: Samfundsoekonomen Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jespersen, J. (2014).

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen

Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen Generel oversigt 1. Hvad taler vi om? 1.Økonomisk Vækst, velstand Bruttonationalprodukt (BNP) 2.Bæredygtig

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

2011-12 EU-note E 20 Offentligt

2011-12 EU-note E 20 Offentligt 2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring.

Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring. Jesper Jespersen Jesperj@ruc.dk 14. maj 2007 Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring. Gæsteforelæsning, Københavns Universitet, auditorium A Tirsdag, den 15. maj 2007, kl. 10.15-12.00

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Aalborg Universitet - København november 2015

Aalborg Universitet - København november 2015 . MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 ER GRØN ØKONOMI ET BRUGBART VÆRKTØJ TIL UDVIKLING AF BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI? Miljøøkonomi vs. Økologisk Økonomi Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig. . april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 Klimamodellen DICE Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 1 Hvorfor bruge økonomiske modeller i klimaspørgsmål? Kan skabe overblik over vigtige

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere