Den individuelle læringsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den individuelle læringsplan"

Transkript

1 Den individuelle læringsplan Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. August 2005

2 Den individuelle læringsplan Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. August 2005

3 Den individuelle læringsplan Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: ISBN: Elektronisk ISBN: Publikationen er tilgængelig på Pris: 20 kr. inkl. moms Oplag: 2000 stk. Forside: punktum design Tryk og layout: Malchow A/S

4 Indhold Forord Indledning Den individuelle læringsplan Læringsplanens indhold Målene i læringsplanen Hvor kommer målene fra? Organisatorisk pædagogiske rammer Storgrupper og lærerteam Kernegrupper og kontaktlærer Kontaktlærerens opgaver Den individuelle samtale Lokaler, tekniske hjælpemidler og tolærerordning Arbejdsgangen - fra visitation til projektarbejde og modultest Visitation Projektarbejde og kollektiv plan Kommunikativ undervisning og modultest Løbende evaluering: Refleksionscirklen Eksempel på en arbejdsgang Storgruppe og lærerteam Opstilling af mål Projektgrupper Eksempel på en læringsplan: Ahmed Litteratur Bilag Bilag I: Eksempel på kollektiv/individuel læringsplan for kursister på begyndermodul Bilag II: Evalueringsskema for kursist på begyndermodul Bilag III: Evaluering af projekt Bilag IV: Mål i forhold til projekt, modultest og bekendtgørelse

5 4

6 Forord Erhvervsretningen af danskundervisningen forudsætter samspil mellem danskuddannelse og beskæftigelse/aktivering og eventuel anden uddannelse. Danskuddannelsen skal derfor tilrettelægges fleksibelt i overensstemmelse med den enkelte kursists behov, forudsætninger og beskæftigelses- eller aktiveringssituation. Et omdrejningspunkt for tilrettelæggelsen af undervisningen er derfor den individuelle læringsplan, som udbyder sikrer udarbejdet i samarbejde med den enkelte kursist. I denne vejledning gives der eksempler på, hvordan det kan gøres. Der er ikke én, men mange forskellige måder at gøre det på. Det afgørende er ikke formen, men at der bliver tale om et brugbart arbejdsredskab for såvel kursist som lærer, et arbejdsredskab, som er med til at synliggøre mål og progression. Det er ministeriets håb, at dette temahæfte vil inspirere hertil. Temahæftet er udarbejdet for ministeriet af sproglærer Torben Bech Rasmussen, Brøndby Sprogcenter, og lektor Karen Lund, DPU, med udgangspunkt i en arbejdsgruppe bestående af sproglærer Hanne Thorning-Schmidt, Brøndby Sprogcenter, lektor Michael Svendsen Pedersen, RUC og forstander Gerhard Korbo, Sprogcenter Vendsyssel. Ministeriets ansvarlige på området er pædagogisk konsulent Gitte Østergaard Nielsen. Integrationsministeriet, august

7 6

8 1. Indledning I den individuelle læringsplan opstiller lærer og kursist i fællesskab mål og delmål for kursistens læringsforløb. For at planen bliver et brugbart arbejdsredskab, skal mål og delmål være tydelige og målbare. Alt andet lige kan tydeliggørelse og evaluering medvirke til, at kursisten i højere grad bliver opmærksom på egen progression og betydningen af egen indsats og indflydelse på forløbet. Dette vil når det lykkes fremme motivationen, lysten til at lære. 7. Stk. 4. Udbyder sikrer, at der i samarbejde med kursisten udarbejdes en individuel læringsplan for kursistens danskuddannelse, som løbende justeres i overensstemmelse med kursistens læring og målene for kursistens aktuelle modulplacering. Bekendtgørelse nr af 10. december 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Den individuelle læringsplan skal udformes, så de opstillede mål ligger i forlængelse af det kort- og langsigtede integrationssigte i den individuelle kontrakt eller i jobplanen fra AF. For selvforsørgere må udformningen ske, så der tages udgangspunkt i disse kursisters overordnede formål med at tage del i danskuddannelse. I de tilfælde, hvor en kursist er henvist af kommunalbestyrelsen eller af AF, er det af stor betydning, at der samarbejdes omkring den individuelle kontrakt/jobplan, og at der løbende evalueres i overensstemmelse med kursistens faktiske forudsætninger og indlæring. Den individuelle læringsplan er et fælles, pædagogisk arbejdsredskab for den enkelte kursist og dennes lærer/e. Planen er et internt måle-, lærings- og evalueringsredskab, som skal fungere som en hjælp, man kan ty til i hverdagen og justere efter behov. Den individuelle læringsplan hører derfor ikke blandt det informationsmateriale, som udbyder er forpligtet til at sende til orientering til henvisende myndighed. En individuel læringsplan kan udformes på mange måder. Det afgørende er ikke form eller omfang, men derimod at planen er enkel og tjener til at synliggøre mål og progression og dermed bliver et brugbart redskab for kursist og lærer. 7

9 På begyndermodulerne vil planen typisk være mere enkel end på de senere moduler, og i de tilfælde, hvor kursister og lærer ikke har et fælles sprog, og hvor kursisterne ikke kan læse og skrive, bliver evalueringen tilsvarende meget enkel. 8

10 2. Den individuelle læringsplan Den individuelle læringsplan er et pædagogisk redskab, der skal hjælpe kursisten gennem danskuddannelsen på bedste måde. Formålet med den individuelle læringsplan skal stå klart for både kursist og lærer; ellers har den ingen mening. Derfor skal den være enkel, overskuelig og praktisk gennemførlig. Desuden skal den være tæt forbundet med den daglige undervisning. Ideelt set bør læringsplanen være så enkel, at kursisten kan forklare den for andre, fx sine medkursister. Hvis en læringsplan bliver for kompliceret og uoverskuelig, må den laves om, uanset hvor mange gode hensigter der måtte ligge bag. Kursisterne på de forskellige danskuddannelser og moduler er ikke ens. Derfor skal læringsplanerne heller ikke være det, selv om der gerne må være et fælles præg. Men da der trods alt er flere ligheder end forskelle på kursisterne både i forhold til mål og måder at nå dem på vil mange læringsplaner sikkert komme til at ligne hinanden. Læringsplanens indhold Den individuelle læringsplan indeholder: 1. En overordnet del, der angiver forudsætninger og overordnede mål for undervisningen, fx: Plan for fremtiden (uddannelse/arbejde) Danskuddannelse og modulplacering Sidste modultest bestået (måned/år) Næste modultest forventes bestået (måned/år) Særlige forhold (fx reduceret undervisningstilbud pga. arbejde eller ekstra undervisningstilbud pga. aktivering) 2. Den daglige læringsplan, der tager udgangspunkt i konkrete opgaver i undervisningen. (Se eksempel Bilag I) Den individuelle læringsplan må ikke reduceres til at blive en modultestplan. Lærerne må sammen med kursisterne sætte mål for undervisningen, der går ud over blot at bestå næste modultest, fx ved at tale om, hvilke kompetencer kursisterne behøver for at kunne nå deres mål i det danske samfund. Lærerne må således sørge for, at den individuelle læringsplan tager udgangspunkt i projektet og det problembaserede emnearbejde, samtidig med at modultestkravene løbende tilgodeses som en integreret del af arbejdet. 9

11 Den individuelle læringsplan skal med udgangspunkt i konkrete arbejdsopgaver: fastsætte mål fastsætte måder at nå dem på fastsætte måder at evaluere dem på Målene i læringsplanen Målene kan være: sproglige mål vidensmål andre mål (fx at kunne søge oplysninger på internettet, at kunne samarbejde, at kunne arbejde selvstændigt, at turde ringe til en ukendt person og fremføre et ærinde på dansk, at kunne vurdere og evaluere sin læring etc.) Kursisten skal som regel tilegne sig mange kompetencer i løbet af et modul, men det kan være, at lærer og kursist bliver enige om at fokusere på nogle få af dem i ét projekt for så at fokusere på nogle andre i det næste. Fx kan kursisten fokusere på læsestrategier og skriftlig kommunikation i ét projekt og mundtlig kommunikation herunder udtale i et andet. I projektet arbejder kursisten med opgaverne på en måde, der lægger op til at arbejde med de kompetencer, der er i fokus. Målene i den individuelle læringsplan skal være konkrete og kunne nås inden for rimelig tid. Ellers giver det ingen mening for kursisten, og det bliver for svært at evaluere. Målene i den individuelle læringsplan noteres i et skema, som udleveres til kursisten, der kan opbevare den i sin uddannelsesmappe, portfolio eller hvad man nu vælger at kalde den. Lærer og kursist kan også vælge at arkivere den et let tilgængeligt sted, fx i en mappe i undervisningslokalet. Nogle vil måske vælge at gøre den individuelle læringsplan meget fysisk, fx ved at hænge den op som planche i lokalet. I den løbende dialog mellem lærere og kursist kan kursisten holde lærerne orienteret om de aftalte mål og arbejdsmåder, eventuelt efter at have konsulteret læringsplanen. Uanset hvor man vælger at placere den individuelle læringsplan rent fysisk, skal den først og fremmest af kursisten opleves som et naturligt og bevidst omdrejningspunkt for hans/hendes læringsproces. 10

12 Når målene opstilles, aftales det, hvordan mål og måder at nå dem på skal evalueres. Målene og måderne at nå dem på evalueres løbende. Hvis den individuelle læringsplan ikke har sammenhæng med den daglige undervisning, og hvis den ikke bruges jævnligt, mister den sin betydning og bliver til et overflødigt papir. Hvor kommer målene fra? De overordnede mål, som er fastsat i den individuelle kontrakt/jobplan, udgør en rettesnor ved fastsættelsen af målene i læringsplanen. Ligeledes kan integrationsmålene være fødekilde, når temaer og emner skal vælges og problematiseres. Visitators notater kan også bidrage til beslutninger om, hvilke mål der skal opstilles. Vidensmålene hentes inden for domænerne arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab. Domænet problematiseres af lærerteam og projektgruppe og konkretiseres til et tema, der derefter udmøntes i forskellige underemner, som de enkelte grupper vælger at arbejde med. Vidensmålene udspringer af kursisternes ønsker: hvad har de behov for at vide noget om inden for det valgte emne? De sproglige mål udspringer af spørgsmålet: hvad vil jeg kunne gøre med sproget inden for de kommunikative situationer i relation til emnet? Her kan målene udspringe af kursisternes såvel gode som dårlige erfaringer med sproget, og ikke mindst kan målene hentes fra bekendtgørelsens fagbeskrivelse, modultestene og lærernes pædagogiske erfaringer. Andre mål stammer fra kursisternes erfaringer med alt det, der i en kommunikation umiddelbart er ikke-sprogligt, men ofte kræver særlige sproglige kompetencer, fx strategier til at klare forskellige typer kontakt, evnen til at finde materialer og oplysninger på egen hånd, organisere aktiviteter ud af huset etc. Ideer til hvordan kursisterne kan nå målene, kommer dels fra de overordnede mål, herunder opgavetyperne i den kommende modultest, og dels fra tidligere evalueringer. 11

13 ) GHNLOGHUWLOPnORJPnGHULO ULQJVSODQRJSURMHNW (UIDULQJHUIUDNXUVLVWHQV GHOWDJHOVHLDQGUH SURMHNWHU GRP QHW %HNHQGWJ UHOVHQV IDJEHVNULYHOVH SURMHNWHW.XUVLVWHQVHUIDULQJHUXGHQ IRUVNROHQ,QGLYLGXHO NRQWUDNWMRESODQ 6LGVWH PRGXOWHVW 9LVLWDWRUVQRWHU 12

14 3. Organisatorisk-pædagogiske rammer Den individuelle læringsplan kan ikke stå alene, men skal udspringe af det pædagogiske arbejde. Før en nærmere beskrivelse af, hvordan man kan arbejde med planen, beskrives derfor den sammenhæng, den indgår i. Målene i den individuelle læringsplan er individuelle i den forstand, at det er den enkelte kursist, der skal/vil kunne gøre noget med sproget. Men i og med at sproglige handlinger foregår i kommunikation med andre, er måden at nå dem i højeste grad et kollektivt arbejde, som både medkursister, arbejdskolleger, familie og venner m.fl. kan indgå i. Storgrupper og lærerteam Kursisterne på det enkelte sprogcenter kan sættes sammen på mange forskellige måder. Ledelsen danner sig et overblik over den samlede kursistgruppes mål og sproglige kompetencer og beslutter sammen med lærerne, hvordan gruppen skal inddeles. Kursisterne sammensættes i grupper således, at de i videst muligt omfang kan drage nytte af at arbejde sammen. Ofte sætter man kursistgrupper sammen efter danskuddannelse, men det kan også ske efter andre principper. I begynderundervisningen kan det fx være hensigtsmæssigt at samle kursister på DU2, modul 1 og 2 med kursister på DU3, modul 1, fordi de umiddelbart har samme sproglige mål. Samtidig er det muligt at integrere den særligt tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold, som ofte foregår med tolkebistand. Kursisterne kan også sættes sammen efter andre principper end sproglige, fx ved at samle kursister med samme uddannelsesmål (fx social- og sundhedshjælperuddannelsen), kursister i samme aldersgruppe (unge/ældre), kursister med fælles arbejdsplads eller kursister, som på anden måde er i samme situation og derfor kan drage nytte af at arbejde sammen (fx mor-barn-projekter). Det vigtigste, når man sammensætter grupper, er, at man er bevidst om, hvad fællesnævneren er, at målene er klare, og at man løbende evaluerer, om grupperingerne virker efter hensigten. 13

15 Sprogcentret kan være nødt til at danne små, sprogligt meget uhomogene kursistgrupper, fx når der undervises på en arbejdsplads, idet der oftest er tale om en mindre gruppe medarbejdere med meget forskellige sproglige forudsætninger. Også her gælder det om så vidt muligt at give kursisterne fælles arbejdsopgaver, så de kan drage nytte af at arbejde sammen. Når den sproglige spredning i en sådan gruppe er stor, kan der være behov for ekstra lærerressourcer. Ledelsen deler så vidt muligt den samlede kursistgruppe i storgrupper à kursister. Til hver storgruppe knyttes et lærerteam på 4-5 lærere, der får til opgave at tilrettelægge og gennemføre undervisningen. Teamet inddeler storgruppen i kernegrupper, og hver gruppe får tilknyttet en lærer, en kontaktlærer. Det er en god ide jævnligt at vurdere storgruppernes og teamenes levedygtighed. Kan de fortsætte uændret, eller skal der foretages justeringer? Det er vigtigt, at der etableres procedurer for, hvordan dette overblik sikres. Af gode grunde kan lærerne i et team kun have overblik over den kursistgruppe, der er tilknyttet teamet. Men lærerne bør også have et vist overblik over de øvrige grupper, så det er muligt at flytte kursister fra et team til et andet, når forudsætningerne for en kursists placering i et team ændrer sig. Også dette samarbejde bør der etableres procedurer for. Det er ledelsen, der skal have det store overblik, så det sikres, at der altid er dannet hensigtsmæssige storgrupper og lærerteam. Teamets lærere skal som hovedregel undervise på samme tid og i lokaler i nærheden af hinanden, og der skal være skemalagt tid til møder, så arbejdet kan planlægges og koordineres. Det er næppe muligt at praktisere teamsamarbejde, hvis lærerne arbejder på forskellige undervisningssteder eller på forskellige tidspunkter. Om dette kan der læses mere i Den teamorganiserede undervisning, Integrationsministeriet, april Kernegrupper og kontaktlærer Lærerteamet danner sig et overblik over storgruppens kursister: Danskuddannelse og modulplacering, særlige mål, særlige krav til mødetidspunkter eller andet. Hvis storgruppen sprogligt er meget uhomogen - og fx spænder fra modul 2 til 5 - danner 14

16 teamet kernegrupper af kursister, der forventes at kunne drage nytte af at arbejde sammen (fx fordi de er på samme danskuddannelse og modul). Kernegrupperne vil sjældent have samme størrelse. Det er vigtigt, at alle kursister har nogen at arbejde sammen med, spejle sig i og danne læringsfællesskaber med. I en mere homogen storgruppe kan teamet vælge at danne grupper fra projekt til projekt, fx i forhold til de spørgsmål, kursisterne gerne vil finde svar på. Teamet beslutter, hvilke lærere der skal være kontaktlærere for hvilke kursistgrupper. Har teamet valgt at danne kernegrupper, er det ofte en god ide, at alle kursister i kernegruppen har samme kontaktlærer. Teamet kan dog vælge at fordele kontaktlæreropgaverne ud fra andre hensyn, fx ud fra hvilke opgaver der samlet set skal løses i teamet. Kontaktlæreren skal dog under alle omstændigheder kende kursisten fra den daglige undervisning, ikke mindst fordi den individuelle læringsplan er så tæt forbundet med kursistens progression og undervisningens indhold. Kontaktlærerens opgaver Som nævnt består den individuelle læringsplan af to dele: En overordnet del og den daglige læringsplan, der tager udgangspunkt i konkrete opgaver i undervisningen. Den daglige læringsplan fylder naturligvis mest. Kontaktlæreren skal hjælpe kursisten med at holde fast i den røde tråd gennem danskuddannelsen, både i forhold til de overordnede mål og den daglige undervisning. Derfor må kursisten helst ikke skifte kontaktlærer for tit. Kontaktlæreren har individuelle samtaler med kursisten om kort- og langsigtede mål for danskuddannelsen, fx efter en modultest er bestået eller dumpet. Hvilke mål skal nås? Inden for hvilke tidsrammer og på hvilke betingelser? Fx kan kursisten have et arbejde eller andre pligter, der gør det svært at følge et normalt undervisningsforløb. Omvendt kan en kursist have tid og energi til at gøre en ekstra indsats, fx i studiecentret. Eller måske er det en god idé at arrangere sprogpraktik, der giver kursisten mulighed for at tilegne sig viden og kompetencer inden for et felt, kursisten er særligt interesseret i. 15

17 Kontaktlæreren kan også have andre opgaver, fx testtilmelding, deltagelse i samtaler med sagsbehandler/kursist eller andet. I et team er det muligt at tilrettelægge undervisningen, så lærerne på skift får tid til at tale med deres kursister i undervisningstiden. Det vil dog give mere ro omkring den individuelle samtale, hvis den afholdes uden for undervisningstiden. Kontaktlæreren kan eventuelt tildeles ekstra tid til individuelle samtaler, så der kan skemalægges en træffetid, fx minutter hver eller hver anden uge. I forhold til den daglige læringsplan har kontaktlæreren hyppige samtaler som et led i undervisningen. Ofte er det hensigtsmæssigt at samtale med hele kernegruppen, fx i forbindelse med evaluering og/eller opstart af et projekt, i forbindelse med opstilling og evaluering af mål, fulgt op af samtaler om, hvilke mål og aktiviteter kursisterne skal arbejde med denne dag/uge. Sådanne løbende samtaler indgår som en fast integreret del af undervisningen og har til formål at forankre aktiviteterne inden for den pædagogiske ramme, så kursisterne ved, hvad de laver, hvorfor de laver det, og hvorfor de gør det på den valgte måde. Kontaktlæreren er den gennemgående person i forhold til den individuelle læringsplan, men de andre lærere i teamet, herunder vikarer, er naturligvis også involveret i gennemførelsen af den daglige læringsplan. Den individuelle samtale Det, der lige så godt kan gøres kollektivt, bør gøres kollektivt. Den individuelle samtale kan dog ofte være særdeles frugtbar, ikke mindst i begyndelsen af undervisningsforløbet, eller når indlæringen ikke går som forventet, hvad enten det er i positiv eller negativ retning. Under samtalen afdækkes der ofte forhold, der kan have betydning for kursistens indsats og progression. Kursisten kan have behov for at forklare sig og fortælle om problemer eller forpligtelser uden for skolen. Fx kan et stærkt arbejdspres føre til en aftale om et reduceret undervisningstilbud i en periode. I andre tilfælde kan en samtale føre til, at en kursist får et udvidet tilbud, eller at fx en sprogpraktik bliver sat i en pædagogisk ramme. 16

18 Den individuelle samtale er værdifuld. Lærer og kursist kommer tættere på hinanden, hvad der kan være til stor gavn for læringsforløbet. Samarbejdet om gennemførelsen af danskuddannelsen - med den individuelle læringsplan som et af redskaberne - kan blive lettere og mere effektivt. Kontaktlæreren skal dog være varsom med at gå alt for tæt på kursistens private forhold, også selv om kursisten inviterer til det. Kontaktlæreren skal bevare den professionelle distance og være bevidst om grænsen for sin opgave og ikke mindst sin kompetence. Samtalerne bør heller ikke være af en karakter, så kursisten kan opfatte dem som kontrol eller reprimander. Det fremmer ikke noget positivt. Kontaktlæreren skal kort sagt være bevidst om sin opgave og beherske en vis samtaleteknik. Alle individuelle samtaler bør føres under trygge rammer. Derfor er det bedst, hvis der er et rart indrettet rum til rådighed, hvor kursist og kontaktlærer kan tale uforstyrret sammen. Lokaler, tekniske hjælpemidler og tolærerordning Teamet og storgruppen har brug for at arbejde i lokaler og med tekniske hjælpemidler, der støtter pædagogikken. Det kan fx være hensigtsmæssigt at slå to traditionelle klasselokaler sammen til ét stort. Det vil give mulighed for at iværksætte projektarbejde og fx sætte bordene i caféopstilling, når arbejdsopgaverne lægger op til gruppe- og summearbejde. Det er ønskeligt, at der er let adgang til computere med internetadgang, digitalkameraer, interviewbåndoptagere og andre tekniske hjælpemidler, der er nyttige i projektarbejdet. Når klasselokaler slås sammen, åbnes der rum og mulighed for at etablere tolærerordninger, der kan være den mest hensigtsmæssige måde at arbejde på i forhold til projektarbejde og sprogligt uhomogene kursistgrupper. Det er lettere at være to lærere om 30 kursister end én lærer om 15. Tolærerordningen giver yderligere den fordel - ud over den gensidige støtte i den daglige undervisning - at der kan etableres læringsfællesskaber mellem kursisterne på tværs af kernegrupperne og mellem lærerne i teamet. Pædagogikken kan udvikles i samarbejde ved at bygge på fælles erfaringer og ved at udnytte hinandens stærke sider gennem gensidig feedback efterfulgt af evalueringer og pædagogiske diskussioner i teamet. 17

19 Det kræver naturligvis, at der i teamet opstilles spilleregler for, hvordan man som lærere må agere i forhold til hinanden, samt hvor, hvornår og hvordan der kan gives feedback. Teamet må nødvendigvis finde frem til et fælles pædagogisk værdigrundlag: En grundlæggende enighed om, hvordan kursisterne bedst kan tilegne sig de nødvendige kompetencer. Sprogcentret som helhed må naturligvis også have et fælles pædagogisk værdigrundlag, der til stadighed tages op til diskussion. 18

20 4. Arbejdsgangen - fra visitation til projektarbejde og modultest Visitation Kursistens vej gennem danskuddannelsen starter ved visitationen. Inden da har kursisten måske haft en samtale med en sagsbehandler i kommunen eller på Arbejdsformidlingen, der har henvist til danskundervisning. Det overordnede mål med undervisningen fremgår af den individuelle kontrakt eller jobplan, men ofte er målene meget langsigtede og abstrakt formuleret. Derfor er det en god ide at spørge nærmere ind til, hvad kursistens mål er med undervisningen. Det er ikke sikkert, at vedkommende kan svare, eller måske er svaret diffust: At lære dansk, at lære flere ord eller at blive bedre til at skrive. Det er visitators - og siden især kontaktlærerens - opgave at få målene konkretiseret ved at stille spørgsmål, som er direkte handlingsog aktivitetsorienterede. Hvad skal du skrive? Hvem skal du skrive til? Hvem skal du tale med? Hvad skal du tale med dem om? I hvilke situationer oplever du, at du ikke rigtig kan klare dig med det danske sprog? Hvad mener du selv er problemet? Har du problemer med at forstå, hvad der bliver sagt på dansk? Har dem, du taler med, problemer med at forstå dig? Synes du, det er svært at indlede en samtale på dansk? Etc. De fleste spørgsmål skal helst være åbne, dvs. kursisten skal ikke kunne svare med ja eller nej. Spørgsmålene skal få kursisten til at reflektere. Læreren følger op med sin vurdering af kursistens kompetence på dansk. Måske mener kursisten selv, at kommunikationsproblemerne skyldes manglende ordforråd eller dårlig udtale, mens læreren kan pege på andre mulige årsager. I undervisningen er den løbende dialog vigtig, og det er vigtigt, at dialogen omsættes til handling, fx i projektarbejdet. Formålet er at få kursisten til at tænke over, hvorfor vedkommende går til danskundervisning, og hvad vedkommende skal bruge den til. I de tilfælde, hvor en kursist er henvist af kommunalbestyrelsen eller af AF, er det af stor betydning, at der samarbejdes om individuel kontrakt/jobplan, og at der løbende evalueres og justeres i overensstemmelse med kursistens faktiske forudsætninger og indlæring. Visitator indplacerer kursisten på danskuddannelse og modul og sender kursisten videre til et lærerteam. Visitator giver lærerteamet en kopi af visitationsskemaet med alle relevante oplysninger om kursisten. 19

21 Lærerteamet indplacerer herefter kursisten i en kernegruppe og beslutter, hvem der skal være kontaktlærer. Projektarbejde og kollektiv plan Lærerteamet vælger, hvilket undervisningsdomæne og tema storgruppen skal arbejde med i en periode af kortere eller længere varighed. Under domænet arbejde kan teamet fx vælge temaet Jobmuligheder i lokalsamfundet og jobsøgning. Alle kursister i storgruppen, uanset modulplacering, arbejder med samme domæne og tema, men naturligvis på en måde, der er afpasset efter deres forudsætninger, behov og mål med undervisningen og i forhold til den kommende modultest. Men det er vigtigt midt i alle forskellighederne, at der er noget at være fælles om, fx det emne man arbejder med, det man gerne vil finde ud af og den fælleshed, der ligger i projektorganiseringen. Lærerteamet kan beslutte, at nogle kernegrupper - typisk på de første moduler - laver flere mindre projekter i perioden, men inden for det valgte domæne og tema. Teamet beslutter desuden fælles ekskursioner (fx besøg på lokale virksomheder og AF), besøg af gæstelærere (fx en personalechef eller en virksomhedskonsulent) og andre fælles aktiviteter, der indgår som dele af projektet. I kernegrupperne fastlægger lærerne herefter i samarbejde med kursisterne, hvad de konkret vil arbejde med i forhold til det valgte tema. Hvilke spørgsmål vil kursisterne have svar på? Hvilke projekter kan iværksættes? Hvad kan de hver især og sammen bidrage med i forhold til det overordnede projekt? Hvilke delprojekter kan der etableres, og hvilke produkter vil kursisterne have ud af det? Læringsmålene er forankret i de kommunikative mål, som udspringer af projektet, og dermed kursisternes ønsker om, hvad de har brug for at vide og kunne med det danske sprog i forhold til det valgte tema og projekt. Kursisterne kan fx ønske at vide mere om, hvordan de kan finde et job i lokalområdet, og hvilke kvalifikationer der kræves, forankret i deres egne individuelle mål og ønsker. Dette er projektet. 20

22 Under temaet jobsøgning kan kursisterne have behov for at lære at læse jobannoncer i avisen og på jobportaler på internettet, at skrive en jobansøgning eller gennemføre en jobsamtale osv. Under temaets overskrift er alle de sproglige deldiscipliner samlet i en meningsfuld samhørighed. Opgaverne, der benyttes i denne forbindelse, skal afspejle modultestens opgavetyper. På den måde er arbejdet frem mod testen integreret i projektarbejdet. Kursisterne skal være opmærksomme på og opleve, at projektundervisningen samtidig forbereder til den kommende modultest. Det er lærernes ansvar, at de har denne oplevelse. Andre mål kan fx være, at kursisterne ønsker at blive bedre til at bruge internettet til at søge job eller at turde ringe og forhøre sig om et job på et mangelfuldt dansk sprog. Lærerne aftaler med kursisterne, hvornår og med hvilket produkt projektet afsluttes, fx om det skal ske ved mundtlige eller skriftlige fremlæggelser, og hvem det skal fremlægges for. Skal det være for kursister i en anden storgruppe, en virksomhedskonsulent eller måske en folkeskoleklasse? Med udgangspunkt i de overordnede sproglige mål, vidensmål og andre mål udarbejder lærerne en aktivitetsplan for hele gruppen for de forskellige aktiviteter. Planen omsættes til et fælles skema for hele perioden for hele gruppen med angivelse af indhold og tidspunkter, herunder indlagte deadlines for fremlæggelser. Som en del af planen indgår løbende evaluering, fx daglig dagbogsskrivning og evalueringer hver eller hver anden uge. De opstillede mål i den kollektive plan for en gruppe vil oftest udgøre grundstammen og hovedparten af den individuelle læringsplan. Når planen udarbejdes, tages der udgangspunkt i det, der er fælles, og suppleres med det, der er særligt for den enkelte. Normalt vil den individuelle del derfor være betydelig mindre omfattende end den kollektive. Fx kan kontaktlærer og kursist aftale, at kursisten har bestemte fokuspunkter i et projekt: En kursist kan fx have særinteresser i forbindelse med særlige jobfunktioner. En kursist vil 21

23 ofte have særlige sproglige behov, fx et behov for at træne mundtlig kommunikation ud over det, gruppen træner. Der kan være behov for at arbejde særskilt med udtalen, at gøre en særlig indsats for at blive bedre til at skimme tekster, at arbejde med den danske ortografi eller andet. En kursist kan også have langt bedre forudsætninger og større mål end de øvrige i gruppen og derfor have brug for særlige arbejdsopgaver, der er udfordrende og tilfredsstillende. I projektarbejde er der netop i det kollaborative arbejde ideelle muligheder for at vælge opgaver og måder at løse dem på, der svarer til den enkeltes særlige forudsætninger og behov. Når der i den individuelle læringsplan opstilles mål ud over de kollektive, er det vigtigt, at kontaktlærerne i teamet søger at skabe et samlet overblik over storgruppen, så samarbejdsmuligheder afdækkes. Måske er der i flere kernegrupper enkeltkursister med samme behov? Det kan være to, der har brug for at træne samme udtalevanskeligheder, eller måske endnu flere, der har samme behov for ekstra udfordringer i forhold til skriftlig eller mundtlig kommunikation. På denne måde tilgodeses også de individuelle behov på bedste vis. Den individuelle læringsplan er i ovennævnte eksempel et konglomerat af især kollektive og i mindre grad individuelle elementer. Sådan vil det være, når kursistgrundlaget er forholdsvis stort, og der er mulighed for at opstille fælles mål for en større gruppe. Jo mindre kursistgrundlaget er, desto mere sprogligt uhomogen vil gruppen formodentlig være. De fælles mål bliver derfor færre og de individuelle flere, og desto større vil behovet for storgrupper og tæt samarbejdende lærerteam være. Kommunikativ undervisning og modultest Undervisningen skal føre frem til målsætningerne for de enkelte moduler i bekendtgørelsen. Modultestene er udarbejdet i forlængelse af disse mål. Den kommunikative, indholdsbaserede undervisning fremmer optimal læring. Det er lærerens opgave at sikre, at der i forbindelse med projektarbejdet arbejdes med fx teksttyper og mål, der er repræsenteret i bekendtgørelsesmålene, og at der indgår opgavetyper, kursisterne vil møde i modultestene. En undervisning styret af sproglige discipliner, dvs. opdelt i lytning, mundtlig kommunikation, læsning og skrivning, uden indholdsmæssige sammenhænge og mål, kan ikke anbefales. Heller ikke en disciplinopdelt undervisning, der er direkte orienteret mod modultestene. 22

24 Dette at kunne skrive er ikke i sig selv et kommunikativt mål. Det bliver det først, når man har et formål med at skrive: Hvem vil jeg skrive til og hvorfor? Men lærerne skal selvfølgelig sørge for, at kursisterne er fortrolige med, hvad testen går ud på, og hvad der kræves til den pågældende test. Den enkelte underviser kan opliste samtlige opgavetyper i en given modultest og sikre sig - når det passer ind i sammenhængen - at de inddrages i den projektbaserede undervisning. Fx indebærer modultestningen testning i forskellige læsestrategier. Frem for at træne modultestorienteret i disse opgavetyper under disciplinen læsning er det en langt bedre ide at integrere tilsvarende opgavetyper i relation til det tema/projekt, som gruppen/den enkelte kursist arbejder med. Når kursisterne fx læser jobannoncer, er de i færd med at skanne. På tilsvarende måde kan de skriftlige opgavetyper inddrages. Når kursisterne skriver et opslag om, at de søger job, er det samtidig en opgave, der forbereder til testen. På samme måde kan der arbejdes med udvikling af de mundtlige kompetencer. Ved modultestningen skal der fortælles om en bog eller et emne/projekt. I undervisningen inddrages tekster, som er relevante for projektet, og som kursisten fremlægger for de andre i gruppen, når det også er relevant for dem. Projektfremlæggelserne øver naturligt kursisterne i at skulle præsentere et produkt. Når kursisterne i en parsamtale fx diskuterer skifteholdsarbejde, forbereder de sig samtidig til paropgaven i testen osv. Det er lærernes ansvar at sikre, at modultestens opgavetyper er repræsenteret, når der trænes i dagligdagen, så kursisterne hele tiden er bevidste om, at den træning, der dygtiggør dem i den daglige undervisning, også træner til en kommende test. Det er meget vigtigt, at det demonstreres for kursisterne, hvordan de gennem tema/projektarbejdet samtidig forbereder sig til en kommende modultest. Det er tilsvarende vigtigt, at lærerne løbende sammenholder aktiviteterne i projektarbejdet med de krav, der stilles i testene. 23

25 Løbende evaluering: Refleksionscirklen Det er vigtigt, at lærerteamet og kursisterne i storgruppen løbende evaluerer undervisningen. Hvilke mål satte vi os? Nåede vi dem? Hvordan kan vi vide, om vi har nået dem? Hvis vi ikke nåede dem, kan vi så nå dem på en anden måde? Eller skal de overordnede mål eventuelt justeres eller ændres? Hvis vi nåede målene, hvilke nye mål skal vi så sætte os? Osv. En måde at sikre løbende evaluering på er at anvende refleksionscirklen. Refleksionscirklen 1. Status Hvor er jeg? Hvad kan jeg? 5. Konklusion Hvad har jeg lært? Hvad kan jeg gøre bedre? Hvad vil jeg gøre næste gang? 2. Mål Indkredsning Opstilling 4. Evaluering Hvad var godt? Hvad var skidt? 3. Udførelse Registrering Hvad sker/skete der? Der arbejdes efter refleksionscirklen på en måde, kursisterne kan forholde sig til: Der gøres status: Hvor er jeg/vi nu? Hvad kan jeg/vi? Hvilke gode og mindre gode erfaringer har jeg/vi gjort os i sidste projekt? Er der noget, jeg/vi skal ændre? Der opstilles mål: Hvad vil jeg/vi gerne kunne i forhold til næste projekt? Hvordan kan jeg/vi lære det? Der arbejdes: Lærerne registrerer, hvordan der arbejdes. Hvad sker der? Hvad sker der ikke? Hvilke resultater kommer der ud af det? Arbejdet revideres løbende. Arbejdet evalueres: Hvad var godt? Hvad var det, der var godt ved det? Hvad var mindre godt? Hvilke resul- 24

26 tater kom der ud af det? Hvordan hænger det sammen med det, vi vurderede som godt eller mindre godt? Der konkluderes: Hvad har jeg/vi lært? Hvilke arbejdsmetoder skal jeg/vi holde fast i? Hvad kan jeg/vi gøre bedre? Konklusion, status og ny målfastsættelse hænger naturligvis uløseligt sammen. Sådan fortsætter refleksionscirklen i én uendelighed, indtil kursisten forhåbentlig får fuldført sin danskuddannelse. Som det fremgår, er der nogle af refleksionsfaserne, hvor det er læreren, der reflekterer; andre hvor det er kursister og lærer i fællesskab, der reflekterer. Sprogcentret skal etablere en fast evalueringskultur, en kultur, der helst skal starte fra begyndermodulerne, når kursisterne skal introduceres til, hvordan man på sprogcentret mener, man bedst kan tilegne sig sprog. På begyndermodulerne - ikke mindst på DU1 - kan man måske bruge billeder af mål og aktiviteter og lade kursisterne evaluere ved hjælp af smileys (jf. Bilag II, Evalueringsskema for kursist på begyndermodul). Introduktion til arbejdsformer, herunder projektarbejde og evaluering, kan eventuelt formidles i forbindelse med den særligt tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold, hvor der bruges tolke. Siden kan evalueringen udvikles, efterhånden som kursisten får tilegnet sig øgede sproglige kompetencer og øget indsigt i, hvordan kursisten bedst lærer. 25

27 5. Eksempel på en arbejdsgang Storgruppe og lærerteam Sprogcentret har dannet en storgruppe på 53 kursister på DU2, modul 4-6. Kursisterne er delt således, at de enten møder formiddag eller eftermiddag. Teamets (kontakt)lærere har tilsammen et overblik over kursisternes styrker og svagheder, modulplacering, overordnede mål og eventuelle særaftaler i forhold til, hvornår kursisterne kan deltage i undervisningen. Overblikket kommer fra visitationen, fra kontaktlærerens første samtale med kursisten ca. 14 dage efter dennes start i storgruppen samt fra den daglige undervisning. Dette overblik løber som en rød tråd gennem planlægning og gennemførelse af undervisningen. Da teamet blev dannet, aftalte lærerne ved nogle længere møder, hvordan arbejdsgange, rollefordeling og spilleregler skal være i forhold til projektarbejde, modultest, kontaktog tolærerordning, evaluering, vikardækning m.m. Det er løbende blevet evalueret og justeret, så lærerne nu har fundet den arbejdsform, de finder mest hensigtsmæssig. Det bruger lærerne derfor ikke meget tid på at diskutere fra projekt til projekt. I stedet for bruger teamet tiden på at diskutere fælles mål og aktiviteter for storgruppen og kernegrupperne samt ikke mindst løbende evaluering af undervisningen og udvikling af pædagogikken. Teamet mødes en gang om ugen for at få styr på det administrative: Nye kursister, der skal sættes i projektgruppe og tildeles en kontaktlærer, tilmeldinger til modultest eller andet. En gang om måneden har de et længere møde, hvor de diskuterer og planlægger mere i dybden. Desuden kommunikerer lærerne dagligt ved at notere vigtige hændelser i et ugeskema, så lærerne hele tiden har nogenlunde overblik over, hvor langt kursisterne er i forhold til deres mål i projektet. De kan dog også få overblik ved at spørge kursisterne, der holdes fast på, at de efter hver undervisningsgang skal bruge ca. 10 minutter på at skrive i deres dagbog, hvad de har lavet, og hvordan de synes, det er gået. Desuden har teamet besluttet, at hver undervisningsgang begynder med, at kernegruppen sammen med læreren kort gør status over, hvor de er i projektet, og hvad de skal lave denne dag. I dette projekt har lærerne valgt at supplere projektarbejdet med to værksteder, der begge forholder sig til kursisternes aktiviteter og mål i projektarbejdet: læsestrategier udtale samt lytte- og kommunikationsstrategier i samtaler. Værkstederne er skemalagt med 2 gange lektion om ugen. Desuden har lærerne ske- 26

28 malagt lektion om ugen til forberedelse til modultest og afsluttende prøve, så kursisterne er fortrolige med testformatet. I de to værksteder arbejdes der med aktiviteter og materialer, som støtter kursisterne i deres projektarbejde. Der arbejdes ikke isoleret med færdigheder. Opstilling af mål Lærerteamet vælger for en periode på 5 uger undervisningsdomænet Arbejde og temaet Jobmuligheder i lokalområdet og jobsøgning. I grupper laver kursisterne en liste over, hvad de gerne vil vide og kunne i forhold til temaet. Herefter samles kursisterne i sprogcentrets fællessal, hvor kursisterne præsenterer deres mål, så der kan laves en fælles liste. Her er nogle af de mål, storgruppens kursister fandt frem til (med en smule hjælp fra lærerne): Sproglige mål: At finde jobannoncer med relevante job At læse en jobannonce At søge job pr. telefon At søge job ved personlig henvendelse At gennemføre en jobsamtale At læse en AF-jobplan og kunne sige, hvad man gerne vil i samtalen med sagsbehandleren. Vidensmål: At finde oplysninger om job At få viden om, hvilke firmaer der findes i lokalområdet At få viden om jobtyper i disse firmaer At finde ud af, hvilke kvalifikationer man skal have for at få sådanne job At blive bevidst om egne kvalifikationer At undersøge, hvilke firmaer der har de ønskede job At finde ud af, hvor der er ledige job At lære, hvordan man kan søge job At lære, hvad man skal sige og gøre, når man søger job At lære, hvad man ikke skal sige og gøre At finde ud af, hvad man kan bruge Arbejdsformidlingen til At finde ud af, hvad et løntilskudsjob er At finde ud af, hvad et løntilskudsjob kan bruges til Og mange flere 27

29 Andre mål: At turde henvende sig til et firma og søge et løntilskudsjob eller en praktikplads At turde ringe til en person, man ikke kender At kunne samarbejde med andre i projektgruppen om at finde og søge et job At skrive CV på computer At søge oplysninger vedr. de forskellige vidensmål. Projektgrupper Lærerteamet deler derefter storgruppens samlede mål op i emner. I denne storgruppe - og specielt i forhold til dette projekt - finder lærerteamet det mest hensigtsmæssigt, at kursisterne vælger sig ind i projektgrupper efter, hvilke spørgsmål og problemstillinger de ønsker at finde svar på. Storgruppens kursister har i dette projekt sprogligt fokus på enten læsestrategier eller mundtlig kommunikation og vælger værksted efter det. I test-/prøveforberedelsen samles de efter modulplacering. Kursisterne arbejder derfor sammen med forskellige kursister i perioden. En projektgruppe vil undersøge deres jobmuligheder i forhold til chauffør- og lagerarbejde. En anden projektgruppe vil undersøge deres jobmuligheder som social- og sundhedshjælpere. En tredje gruppe koncentrerer sig om selve jobsøgningen. Projektgruppen, der arbejder med chauffør- og lagerarbejde, laver nu en liste over, hvad de gerne vil vide og kunne. Målene gøres så konkrete som muligt. Kursister og lærer opstiller mål og delmål. Fx kan det endelige mål - at kunne og turde gennemføre en jobsamtale på dansk i et firma eller på et praktiksted - indeholde flere delmål: At vide, hvad man skal sige, at vide, hvilke ord og udtryk man kan bruge, at kunne bruge dem i flydende, sammenhængende form med god udtale osv. Efter at målene er fastsat, diskuterer projektgruppe og lærer, hvordan målene kan nås. Hvordan kan man fx finde ud af, hvad man skal kunne som lagerarbejder? Kan man læse en bog? Søge på internettet? Spørge en ven, der har lagerarbejde? Interviewe en personalechef, der ansætter lagerarbejdere? Læreren byder naturligvis ind med sin særlige viden om materialer og metoder, men det er vigtigt, at kursisterne også kommer på banen, dels for at de kan få ejerskab til deres eget projekt, dels fordi deres forslag nogle gange kan være bedre end lærerens. Det er gennem aktiv deltagelse, man lærer mest! Hermed er grundlaget skabt for den individuelle læringsplan. Kontaktlæreren supplerer med en samtale med hver kursist om det, den enkelte kursist skal - eller ikke skal! - i forhold til de fælles arbejdsopgaver og mål, samt hvilke særlige fokuspunkter kursisten skal 28

30 have. I måderne, kursisten skal tilegne sig de ønskede kompetencer, inddrager kontaktlæreren naturligvis sin viden om kursisten: Tidligere erfaringer med kursistens måde at lære på, mål kursisten skal nå inden næste modultest og andet. Dette er den individuelle læringsplan. Dette team kan godt lide at gøre det pædagogiske meget fysisk. De har fået slået to klasselokaler sammen. De har overtalt ledelsen til at købe enkeltmandsborde, der kan sættes sammen på mange forskellige måder. Når kursisterne danner projektgrupper, tager hver kursist sit bord og sætter det sammen med de andres. På samme måde har teamet gjort de individuelle læringsplaner meget fysiske. Når de fælles mål og måder for projektgruppen er aftalt, skrives de på en stor planche, som hænges op i lokalet. Herefter hænger hver kursist sin individuelle læringsplan op. Kursisterne arbejder med én opgave ad gangen. Når opgaven er løst, krydses det af, og der evalueres. Teamet laver desuden et skema over fælles aktiviteter og de vigtigste begivenheder i projektforløbet, herunder praktikker, gæstelærere, deadlines m.m. Også det hænges op i lokalet. I forløbet - både ved fastsættelse af mål og måder at nå dem på i selve undervisningen og ved evalueringen - sørger lærerne for, at kursisterne inddrages i hinandens læringsplaner, så de kan udveksle erfaringer og ideer til måder at lære på og forklare, hvorfor de har valgt at arbejde med netop disse mål og metoder. Efterhånden gør flere og flere af kursisterne det automatisk, uden at lærerne behøver at bede dem om det. Det er blevet en del af storgruppens kultur, som også nye kursister hurtigt bliver integreret i. Eksempel på en læringsplan: Ahmed Ahmed er 31 år, arbejdsløs på dagpenge og tilmeldt AF. Han har kontaktsamtaler med sin sagsbehandler fire gange om året. Om to måneder har han været arbejdsløs i et år og skal have lavet en jobplan, hvor han skal tage imod et tilbud om enten praktik, løntilskudsjob eller uddannelse/opkvalificering. Han skal til modultest 4 om en måned og håber at kunne afslutte danskuddannelsen med afsluttende prøve om 8 måneder. Tidligere arbejdede han i et pizzeria, hvor han efter egne oplysninger havde problemer med at kommunikere med kunderne. Han havde svært ved at forstå, hvad de sagde, og vidste derfor ikke, hvad han skulle sige. Han er dog træt af at arbejde i pizzeria og vil lave noget andet. Han har tænkt på at finde arbejde på et 29

31 lager, men er ikke helt klar over, hvad en lagerarbejder laver, og hvilke kvalifikationer han skal have. Han har dog hørt om et truckkort. Når Ahmed taler med sin sagsbehandler i AF om disse overvejelser, kan de blive enige om at lave en jobplan, der støtter dette: Fx en praktik på et lager i en måned, et løntilskudsjob på et lager i fx 3 måneder eller et kursus, hvor han kan tage truckkørekort, når han har de sproglige forudsætninger. Ahmed har valgt at sidde i chauffør- og lagerarbejdsgruppen. Sammen med en lærer og de andre kursister i gruppen har han fundet frem til nedenstående mål og måder at nå dem på. Ahmed arbejder tæt sammen med Seyhan og John fra projektgruppen, der altså har samme læringsplan. Ahmed har naturligvis fået megen hjælp af læreren til at få formuleret sine mål og måderne at nå dem på. I planen indgår en sprogsamler-praktik på et lager i to dage. Her skal de fotografere arbejdsprocesser/-handlinger med et digitalkamera, optage arbejdssamtaler mellem lagerarbejdere samt interviewe to lagerarbejdere med det formål at finde ud af, hvad lagerarbejdere laver, og hvad de skal kunne. Denne individuelle læringsplan kan uden tvivl udbygges og forbedres. Ofte vil lærer og kursist bygge mere og mere på, efterhånden som projektet skrider frem. Nedenstående læringsplan kan måske virke noget omfattende og derfor uoverskuelig. Det vigtige er, at kursisten forstår, hvad han skal gøre, hvordan og sammen med hvem han skal gøre det, og hvad han og læreren håber at opnå ved det. Hvis kursisten ikke forstår læringsplanen, må den gøres enklere. Eventuelt kan listen over mål og måder listes op på papir, hvorefter de mål og måder, der arbejdes med i øjeblikket, klippes ud og klistres på læringsplanen, der hænger i lokalet. Den individuelle læringsplan kan som tidligere nævnt se ud på mange forskellige måder. Denne plan har til formål at vise, hvordan den individuelle læringsplan hænger uløseligt sammen med undervisningen. 30

32 Ahmeds individuelle læringsplan Overordnede mål Plan for fremtiden: Arbejde på lager og bestå PD2 december 2005 Danskuddannelse og modul: DU2, modul 4 Sidste modultest bestået: 17. maj 2005 Næste modultest forventes bestået: november 2005 Særlige forhold: Nej Individuel læringsplan for projektperioden 8/11-9/ Projekttema: Jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked Projektemne: Muligheder for at få chauffør- og lagerarbejde Mit vidensfokus: At undersøge, hvordan det er at arbejde på et lager. Hvordan kan jeg få job på et lager? Mit sproglige fokus: Hvad skal jeg kunne på dansk for at arbejde på et lager? At kunne forstå, hvad andre mennesker siger, selv om der er larm, og kunne svare på en rigtig måde + at kunne spørge om noget, jeg gerne vil vide + at kunne forklare andre om noget, jeg ved. Andre fokus: At turde ringe til og gennemføre en samtale på dansk med personer, jeg ikke kender. 31

33 32 +YDGYLOMHJ JHUQHYLGH" +YRUGDQNDQ MHJInGHWDW YLGH" +YDGYLOMHJ JHUQHNXQQH SnGDQVN" +YRUGDQYLOMHJ O UHGHW" $QGUHPnO +YDG IDQGW MHJXG DI" +YRUHUGHU YLUNVRPKHGHU PHG ODJHUDUEHMGHL YRUHV ORNDORPUnGH" +YDGODYHUHQ ODJHUDUEHMGHU" +YDGVNDOKDQ NXQQH" +YDGVNDOPDQ NXQQHPHGGHW GDQVNHVSURJ" +YDGVNDOPDQ NXQQHVNULYH" 6NDOPDQKDYH WUXFNN UHNRUW" +YRUGDQInU PDQ WUXFNN UHNRUW".DQPLQ VDJVEHKDQGOHU KM OSHPLJ PHGDWIn WUXFNN UHNRUW RJDUEHMGHSn HWODJHU" +YHPWDOHU ODJHUDUEHMGHUH PHGSn DUEHMGHW" +YDGWDOHUGH RP" )LQGH RSO\VQLQJHUL WHOHIRQERJHQRJ LMREQHWSn LQWHUQHWWHW.RQWDNWHHW ILUPDPHGHW ODJHU NRPPHL VSURJVDPOHU SUDNWLNLWR GDJH IRWRJUDIHUH KDQGOLQJHU YHUEHU RSWDJH VDPWDOHU PHOOHP ODJHUDUEHMGHUH QnUGHDUEHMGHU LQWHUYLHZH QRJOH ODJHUDUEHMGHUH GHUHIWHUODYH SODQFKHUPHG IRWRJUDILHUDI KDQGOLQJHURJ SRUWU WWHUDIWR ODJHUDUEHMGHUH IUHPO JJH PXQGWOLJWRJ VNULIWOLJWIRUGH DQGUHLJUXSSHQ RJPRGWDJH NULWLNIUDGHP 7DOHPHGPLQ VDJVEHKDQGOHU YHGQ VWH NRQWDNWVDPWDOH RJWDOHRPPLQH PXOLJKHGHU.XQQHILQGH RSO\VQLQJHUL WHOHIRQERJHQ RJLMREEDVHU Sn LQWHUQHWWHW KXUWLJW.XQQHWDOH PHGRJ LQWHUYLHZH QRJOH GDQVNHUH MHJLNNH NHQGHU )LQGHRSO\VQLQJHUL WHOHIRQERJHQRJL MREEDVHUSn LQWHUQHWWHWODYH RSJDYHUPHG VNDQQHO VQLQJL O VHY UNVWHGHW ODYH VNDQQHO VQLQJVRS JDYHUWLOGHDQGUH /DYHJRGH VS UJVPnOVDPPHQ PHG-RKQRJ 6H\KDQ LQWHUYLHZH NXUVLVWHURJO UHUH SnVNROHQ ODYHVNULIWOLJH SRUWU WWHUDIGHP K UHLQWHUYLHZHW EDJHIWHUVDPPHQ PHG-RKQRJ 6H\KDQRJWMHNNH RPMHJVYDUHGH ULJWLJWSn VS UJVPnOHQHRJ RPMHJNXQQHKDYH VYDUHWSnHQDQGHQ PnGH $WWXUGH ULQJHWLO GDQVNHUH MHJLNNH NHQGHU $WNXQQH PRGWDJH NULWLNXGHQ DWEOLYHVXU HOOHUNHGDI GHW $WWXUGH WDJH LQLWLDWLYL HQVDPWDOH RPPLQ HJHQ IUHPWLG VLJHKYDG MHJPHQHU

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Indhold Indledning og formål med tilsynet... 2 Tilsynsførendes hovedkonklusioner... 2 Sådan føres tilsynet... 3 Elementerne i tilsynet... 3 Fysiske

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl.

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl. Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og driftsansvarlige kommuner Dato: 17. december 2003 Kontor: 1.i J. nr.: 2003/5123-8 Sagsbeh.: ml Fil-navn:

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Lovtidende A. Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Lovtidende A Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. I medfør af 2, stk. 7, 2 a, stk. 5, 2 c, stk. 4, 3, stk. 9, 5, stk. 4, 2. pkt., 6, stk. 6, 9, stk. 4, 10, stk. 5, 11, stk. 3,

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Intro-dansk. Pædagogisk vejledning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Juli 2010

Intro-dansk. Pædagogisk vejledning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Juli 2010 1 Intro-dansk Pædagogisk vejledning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Juli 2010 2 Indhold Indledning side 3 Undervisningens formål og mål

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk Lærervejledning 5 nye emner er bygget op omkring emnerne: hverdag, lokalområde, sundhed, fester og miljø. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside,,

Læs mere

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål En vejledning til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 Mundtlig kommunikation Danskuddannelse

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge August 2010 Pædagogisk Assistent Uddannelse Praktikhåndbog For elever og praktikvejledere Børn og Unge Indholdsfortegnelse Generel information Indledning...............................................................

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN VIRKSOMHEDSMODEL NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af veluddannede ledige nydanskere på arbejdsmarkedet via en mentorordning. Projektets formål

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER LEDERNES COACHUDDANNELSE STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER SKAB STØRRE MOTIVATION OG BEDRE PRÆSTATIONER BLANDT MEDARBEJDERE FÅ EN INTERNATIONALT GODKENDT COACHUDDANNELSE

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk Lærdansk Velkommen til Lærdansk 2 Kære kursist Vi er glade for at byde dig velkommen hos Lærdansk, og vil gøre vores til, at du får et godt forløb hos os. Pjecen her indeholder en række informationer,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere