Den individuelle læringsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den individuelle læringsplan"

Transkript

1 Den individuelle læringsplan Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. August 2005

2 Den individuelle læringsplan Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. August 2005

3 Den individuelle læringsplan Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: ISBN: Elektronisk ISBN: Publikationen er tilgængelig på Pris: 20 kr. inkl. moms Oplag: 2000 stk. Forside: punktum design Tryk og layout: Malchow A/S

4 Indhold Forord Indledning Den individuelle læringsplan Læringsplanens indhold Målene i læringsplanen Hvor kommer målene fra? Organisatorisk pædagogiske rammer Storgrupper og lærerteam Kernegrupper og kontaktlærer Kontaktlærerens opgaver Den individuelle samtale Lokaler, tekniske hjælpemidler og tolærerordning Arbejdsgangen - fra visitation til projektarbejde og modultest Visitation Projektarbejde og kollektiv plan Kommunikativ undervisning og modultest Løbende evaluering: Refleksionscirklen Eksempel på en arbejdsgang Storgruppe og lærerteam Opstilling af mål Projektgrupper Eksempel på en læringsplan: Ahmed Litteratur Bilag Bilag I: Eksempel på kollektiv/individuel læringsplan for kursister på begyndermodul Bilag II: Evalueringsskema for kursist på begyndermodul Bilag III: Evaluering af projekt Bilag IV: Mål i forhold til projekt, modultest og bekendtgørelse

5 4

6 Forord Erhvervsretningen af danskundervisningen forudsætter samspil mellem danskuddannelse og beskæftigelse/aktivering og eventuel anden uddannelse. Danskuddannelsen skal derfor tilrettelægges fleksibelt i overensstemmelse med den enkelte kursists behov, forudsætninger og beskæftigelses- eller aktiveringssituation. Et omdrejningspunkt for tilrettelæggelsen af undervisningen er derfor den individuelle læringsplan, som udbyder sikrer udarbejdet i samarbejde med den enkelte kursist. I denne vejledning gives der eksempler på, hvordan det kan gøres. Der er ikke én, men mange forskellige måder at gøre det på. Det afgørende er ikke formen, men at der bliver tale om et brugbart arbejdsredskab for såvel kursist som lærer, et arbejdsredskab, som er med til at synliggøre mål og progression. Det er ministeriets håb, at dette temahæfte vil inspirere hertil. Temahæftet er udarbejdet for ministeriet af sproglærer Torben Bech Rasmussen, Brøndby Sprogcenter, og lektor Karen Lund, DPU, med udgangspunkt i en arbejdsgruppe bestående af sproglærer Hanne Thorning-Schmidt, Brøndby Sprogcenter, lektor Michael Svendsen Pedersen, RUC og forstander Gerhard Korbo, Sprogcenter Vendsyssel. Ministeriets ansvarlige på området er pædagogisk konsulent Gitte Østergaard Nielsen. Integrationsministeriet, august

7 6

8 1. Indledning I den individuelle læringsplan opstiller lærer og kursist i fællesskab mål og delmål for kursistens læringsforløb. For at planen bliver et brugbart arbejdsredskab, skal mål og delmål være tydelige og målbare. Alt andet lige kan tydeliggørelse og evaluering medvirke til, at kursisten i højere grad bliver opmærksom på egen progression og betydningen af egen indsats og indflydelse på forløbet. Dette vil når det lykkes fremme motivationen, lysten til at lære. 7. Stk. 4. Udbyder sikrer, at der i samarbejde med kursisten udarbejdes en individuel læringsplan for kursistens danskuddannelse, som løbende justeres i overensstemmelse med kursistens læring og målene for kursistens aktuelle modulplacering. Bekendtgørelse nr af 10. december 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Den individuelle læringsplan skal udformes, så de opstillede mål ligger i forlængelse af det kort- og langsigtede integrationssigte i den individuelle kontrakt eller i jobplanen fra AF. For selvforsørgere må udformningen ske, så der tages udgangspunkt i disse kursisters overordnede formål med at tage del i danskuddannelse. I de tilfælde, hvor en kursist er henvist af kommunalbestyrelsen eller af AF, er det af stor betydning, at der samarbejdes omkring den individuelle kontrakt/jobplan, og at der løbende evalueres i overensstemmelse med kursistens faktiske forudsætninger og indlæring. Den individuelle læringsplan er et fælles, pædagogisk arbejdsredskab for den enkelte kursist og dennes lærer/e. Planen er et internt måle-, lærings- og evalueringsredskab, som skal fungere som en hjælp, man kan ty til i hverdagen og justere efter behov. Den individuelle læringsplan hører derfor ikke blandt det informationsmateriale, som udbyder er forpligtet til at sende til orientering til henvisende myndighed. En individuel læringsplan kan udformes på mange måder. Det afgørende er ikke form eller omfang, men derimod at planen er enkel og tjener til at synliggøre mål og progression og dermed bliver et brugbart redskab for kursist og lærer. 7

9 På begyndermodulerne vil planen typisk være mere enkel end på de senere moduler, og i de tilfælde, hvor kursister og lærer ikke har et fælles sprog, og hvor kursisterne ikke kan læse og skrive, bliver evalueringen tilsvarende meget enkel. 8

10 2. Den individuelle læringsplan Den individuelle læringsplan er et pædagogisk redskab, der skal hjælpe kursisten gennem danskuddannelsen på bedste måde. Formålet med den individuelle læringsplan skal stå klart for både kursist og lærer; ellers har den ingen mening. Derfor skal den være enkel, overskuelig og praktisk gennemførlig. Desuden skal den være tæt forbundet med den daglige undervisning. Ideelt set bør læringsplanen være så enkel, at kursisten kan forklare den for andre, fx sine medkursister. Hvis en læringsplan bliver for kompliceret og uoverskuelig, må den laves om, uanset hvor mange gode hensigter der måtte ligge bag. Kursisterne på de forskellige danskuddannelser og moduler er ikke ens. Derfor skal læringsplanerne heller ikke være det, selv om der gerne må være et fælles præg. Men da der trods alt er flere ligheder end forskelle på kursisterne både i forhold til mål og måder at nå dem på vil mange læringsplaner sikkert komme til at ligne hinanden. Læringsplanens indhold Den individuelle læringsplan indeholder: 1. En overordnet del, der angiver forudsætninger og overordnede mål for undervisningen, fx: Plan for fremtiden (uddannelse/arbejde) Danskuddannelse og modulplacering Sidste modultest bestået (måned/år) Næste modultest forventes bestået (måned/år) Særlige forhold (fx reduceret undervisningstilbud pga. arbejde eller ekstra undervisningstilbud pga. aktivering) 2. Den daglige læringsplan, der tager udgangspunkt i konkrete opgaver i undervisningen. (Se eksempel Bilag I) Den individuelle læringsplan må ikke reduceres til at blive en modultestplan. Lærerne må sammen med kursisterne sætte mål for undervisningen, der går ud over blot at bestå næste modultest, fx ved at tale om, hvilke kompetencer kursisterne behøver for at kunne nå deres mål i det danske samfund. Lærerne må således sørge for, at den individuelle læringsplan tager udgangspunkt i projektet og det problembaserede emnearbejde, samtidig med at modultestkravene løbende tilgodeses som en integreret del af arbejdet. 9

11 Den individuelle læringsplan skal med udgangspunkt i konkrete arbejdsopgaver: fastsætte mål fastsætte måder at nå dem på fastsætte måder at evaluere dem på Målene i læringsplanen Målene kan være: sproglige mål vidensmål andre mål (fx at kunne søge oplysninger på internettet, at kunne samarbejde, at kunne arbejde selvstændigt, at turde ringe til en ukendt person og fremføre et ærinde på dansk, at kunne vurdere og evaluere sin læring etc.) Kursisten skal som regel tilegne sig mange kompetencer i løbet af et modul, men det kan være, at lærer og kursist bliver enige om at fokusere på nogle få af dem i ét projekt for så at fokusere på nogle andre i det næste. Fx kan kursisten fokusere på læsestrategier og skriftlig kommunikation i ét projekt og mundtlig kommunikation herunder udtale i et andet. I projektet arbejder kursisten med opgaverne på en måde, der lægger op til at arbejde med de kompetencer, der er i fokus. Målene i den individuelle læringsplan skal være konkrete og kunne nås inden for rimelig tid. Ellers giver det ingen mening for kursisten, og det bliver for svært at evaluere. Målene i den individuelle læringsplan noteres i et skema, som udleveres til kursisten, der kan opbevare den i sin uddannelsesmappe, portfolio eller hvad man nu vælger at kalde den. Lærer og kursist kan også vælge at arkivere den et let tilgængeligt sted, fx i en mappe i undervisningslokalet. Nogle vil måske vælge at gøre den individuelle læringsplan meget fysisk, fx ved at hænge den op som planche i lokalet. I den løbende dialog mellem lærere og kursist kan kursisten holde lærerne orienteret om de aftalte mål og arbejdsmåder, eventuelt efter at have konsulteret læringsplanen. Uanset hvor man vælger at placere den individuelle læringsplan rent fysisk, skal den først og fremmest af kursisten opleves som et naturligt og bevidst omdrejningspunkt for hans/hendes læringsproces. 10

12 Når målene opstilles, aftales det, hvordan mål og måder at nå dem på skal evalueres. Målene og måderne at nå dem på evalueres løbende. Hvis den individuelle læringsplan ikke har sammenhæng med den daglige undervisning, og hvis den ikke bruges jævnligt, mister den sin betydning og bliver til et overflødigt papir. Hvor kommer målene fra? De overordnede mål, som er fastsat i den individuelle kontrakt/jobplan, udgør en rettesnor ved fastsættelsen af målene i læringsplanen. Ligeledes kan integrationsmålene være fødekilde, når temaer og emner skal vælges og problematiseres. Visitators notater kan også bidrage til beslutninger om, hvilke mål der skal opstilles. Vidensmålene hentes inden for domænerne arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab. Domænet problematiseres af lærerteam og projektgruppe og konkretiseres til et tema, der derefter udmøntes i forskellige underemner, som de enkelte grupper vælger at arbejde med. Vidensmålene udspringer af kursisternes ønsker: hvad har de behov for at vide noget om inden for det valgte emne? De sproglige mål udspringer af spørgsmålet: hvad vil jeg kunne gøre med sproget inden for de kommunikative situationer i relation til emnet? Her kan målene udspringe af kursisternes såvel gode som dårlige erfaringer med sproget, og ikke mindst kan målene hentes fra bekendtgørelsens fagbeskrivelse, modultestene og lærernes pædagogiske erfaringer. Andre mål stammer fra kursisternes erfaringer med alt det, der i en kommunikation umiddelbart er ikke-sprogligt, men ofte kræver særlige sproglige kompetencer, fx strategier til at klare forskellige typer kontakt, evnen til at finde materialer og oplysninger på egen hånd, organisere aktiviteter ud af huset etc. Ideer til hvordan kursisterne kan nå målene, kommer dels fra de overordnede mål, herunder opgavetyperne i den kommende modultest, og dels fra tidligere evalueringer. 11

13 ) GHNLOGHUWLOPnORJPnGHULO ULQJVSODQRJSURMHNW (UIDULQJHUIUDNXUVLVWHQV GHOWDJHOVHLDQGUH SURMHNWHU GRP QHW %HNHQGWJ UHOVHQV IDJEHVNULYHOVH SURMHNWHW.XUVLVWHQVHUIDULQJHUXGHQ IRUVNROHQ,QGLYLGXHO NRQWUDNWMRESODQ 6LGVWH PRGXOWHVW 9LVLWDWRUVQRWHU 12

14 3. Organisatorisk-pædagogiske rammer Den individuelle læringsplan kan ikke stå alene, men skal udspringe af det pædagogiske arbejde. Før en nærmere beskrivelse af, hvordan man kan arbejde med planen, beskrives derfor den sammenhæng, den indgår i. Målene i den individuelle læringsplan er individuelle i den forstand, at det er den enkelte kursist, der skal/vil kunne gøre noget med sproget. Men i og med at sproglige handlinger foregår i kommunikation med andre, er måden at nå dem i højeste grad et kollektivt arbejde, som både medkursister, arbejdskolleger, familie og venner m.fl. kan indgå i. Storgrupper og lærerteam Kursisterne på det enkelte sprogcenter kan sættes sammen på mange forskellige måder. Ledelsen danner sig et overblik over den samlede kursistgruppes mål og sproglige kompetencer og beslutter sammen med lærerne, hvordan gruppen skal inddeles. Kursisterne sammensættes i grupper således, at de i videst muligt omfang kan drage nytte af at arbejde sammen. Ofte sætter man kursistgrupper sammen efter danskuddannelse, men det kan også ske efter andre principper. I begynderundervisningen kan det fx være hensigtsmæssigt at samle kursister på DU2, modul 1 og 2 med kursister på DU3, modul 1, fordi de umiddelbart har samme sproglige mål. Samtidig er det muligt at integrere den særligt tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold, som ofte foregår med tolkebistand. Kursisterne kan også sættes sammen efter andre principper end sproglige, fx ved at samle kursister med samme uddannelsesmål (fx social- og sundhedshjælperuddannelsen), kursister i samme aldersgruppe (unge/ældre), kursister med fælles arbejdsplads eller kursister, som på anden måde er i samme situation og derfor kan drage nytte af at arbejde sammen (fx mor-barn-projekter). Det vigtigste, når man sammensætter grupper, er, at man er bevidst om, hvad fællesnævneren er, at målene er klare, og at man løbende evaluerer, om grupperingerne virker efter hensigten. 13

15 Sprogcentret kan være nødt til at danne små, sprogligt meget uhomogene kursistgrupper, fx når der undervises på en arbejdsplads, idet der oftest er tale om en mindre gruppe medarbejdere med meget forskellige sproglige forudsætninger. Også her gælder det om så vidt muligt at give kursisterne fælles arbejdsopgaver, så de kan drage nytte af at arbejde sammen. Når den sproglige spredning i en sådan gruppe er stor, kan der være behov for ekstra lærerressourcer. Ledelsen deler så vidt muligt den samlede kursistgruppe i storgrupper à kursister. Til hver storgruppe knyttes et lærerteam på 4-5 lærere, der får til opgave at tilrettelægge og gennemføre undervisningen. Teamet inddeler storgruppen i kernegrupper, og hver gruppe får tilknyttet en lærer, en kontaktlærer. Det er en god ide jævnligt at vurdere storgruppernes og teamenes levedygtighed. Kan de fortsætte uændret, eller skal der foretages justeringer? Det er vigtigt, at der etableres procedurer for, hvordan dette overblik sikres. Af gode grunde kan lærerne i et team kun have overblik over den kursistgruppe, der er tilknyttet teamet. Men lærerne bør også have et vist overblik over de øvrige grupper, så det er muligt at flytte kursister fra et team til et andet, når forudsætningerne for en kursists placering i et team ændrer sig. Også dette samarbejde bør der etableres procedurer for. Det er ledelsen, der skal have det store overblik, så det sikres, at der altid er dannet hensigtsmæssige storgrupper og lærerteam. Teamets lærere skal som hovedregel undervise på samme tid og i lokaler i nærheden af hinanden, og der skal være skemalagt tid til møder, så arbejdet kan planlægges og koordineres. Det er næppe muligt at praktisere teamsamarbejde, hvis lærerne arbejder på forskellige undervisningssteder eller på forskellige tidspunkter. Om dette kan der læses mere i Den teamorganiserede undervisning, Integrationsministeriet, april Kernegrupper og kontaktlærer Lærerteamet danner sig et overblik over storgruppens kursister: Danskuddannelse og modulplacering, særlige mål, særlige krav til mødetidspunkter eller andet. Hvis storgruppen sprogligt er meget uhomogen - og fx spænder fra modul 2 til 5 - danner 14

16 teamet kernegrupper af kursister, der forventes at kunne drage nytte af at arbejde sammen (fx fordi de er på samme danskuddannelse og modul). Kernegrupperne vil sjældent have samme størrelse. Det er vigtigt, at alle kursister har nogen at arbejde sammen med, spejle sig i og danne læringsfællesskaber med. I en mere homogen storgruppe kan teamet vælge at danne grupper fra projekt til projekt, fx i forhold til de spørgsmål, kursisterne gerne vil finde svar på. Teamet beslutter, hvilke lærere der skal være kontaktlærere for hvilke kursistgrupper. Har teamet valgt at danne kernegrupper, er det ofte en god ide, at alle kursister i kernegruppen har samme kontaktlærer. Teamet kan dog vælge at fordele kontaktlæreropgaverne ud fra andre hensyn, fx ud fra hvilke opgaver der samlet set skal løses i teamet. Kontaktlæreren skal dog under alle omstændigheder kende kursisten fra den daglige undervisning, ikke mindst fordi den individuelle læringsplan er så tæt forbundet med kursistens progression og undervisningens indhold. Kontaktlærerens opgaver Som nævnt består den individuelle læringsplan af to dele: En overordnet del og den daglige læringsplan, der tager udgangspunkt i konkrete opgaver i undervisningen. Den daglige læringsplan fylder naturligvis mest. Kontaktlæreren skal hjælpe kursisten med at holde fast i den røde tråd gennem danskuddannelsen, både i forhold til de overordnede mål og den daglige undervisning. Derfor må kursisten helst ikke skifte kontaktlærer for tit. Kontaktlæreren har individuelle samtaler med kursisten om kort- og langsigtede mål for danskuddannelsen, fx efter en modultest er bestået eller dumpet. Hvilke mål skal nås? Inden for hvilke tidsrammer og på hvilke betingelser? Fx kan kursisten have et arbejde eller andre pligter, der gør det svært at følge et normalt undervisningsforløb. Omvendt kan en kursist have tid og energi til at gøre en ekstra indsats, fx i studiecentret. Eller måske er det en god idé at arrangere sprogpraktik, der giver kursisten mulighed for at tilegne sig viden og kompetencer inden for et felt, kursisten er særligt interesseret i. 15

17 Kontaktlæreren kan også have andre opgaver, fx testtilmelding, deltagelse i samtaler med sagsbehandler/kursist eller andet. I et team er det muligt at tilrettelægge undervisningen, så lærerne på skift får tid til at tale med deres kursister i undervisningstiden. Det vil dog give mere ro omkring den individuelle samtale, hvis den afholdes uden for undervisningstiden. Kontaktlæreren kan eventuelt tildeles ekstra tid til individuelle samtaler, så der kan skemalægges en træffetid, fx minutter hver eller hver anden uge. I forhold til den daglige læringsplan har kontaktlæreren hyppige samtaler som et led i undervisningen. Ofte er det hensigtsmæssigt at samtale med hele kernegruppen, fx i forbindelse med evaluering og/eller opstart af et projekt, i forbindelse med opstilling og evaluering af mål, fulgt op af samtaler om, hvilke mål og aktiviteter kursisterne skal arbejde med denne dag/uge. Sådanne løbende samtaler indgår som en fast integreret del af undervisningen og har til formål at forankre aktiviteterne inden for den pædagogiske ramme, så kursisterne ved, hvad de laver, hvorfor de laver det, og hvorfor de gør det på den valgte måde. Kontaktlæreren er den gennemgående person i forhold til den individuelle læringsplan, men de andre lærere i teamet, herunder vikarer, er naturligvis også involveret i gennemførelsen af den daglige læringsplan. Den individuelle samtale Det, der lige så godt kan gøres kollektivt, bør gøres kollektivt. Den individuelle samtale kan dog ofte være særdeles frugtbar, ikke mindst i begyndelsen af undervisningsforløbet, eller når indlæringen ikke går som forventet, hvad enten det er i positiv eller negativ retning. Under samtalen afdækkes der ofte forhold, der kan have betydning for kursistens indsats og progression. Kursisten kan have behov for at forklare sig og fortælle om problemer eller forpligtelser uden for skolen. Fx kan et stærkt arbejdspres føre til en aftale om et reduceret undervisningstilbud i en periode. I andre tilfælde kan en samtale føre til, at en kursist får et udvidet tilbud, eller at fx en sprogpraktik bliver sat i en pædagogisk ramme. 16

18 Den individuelle samtale er værdifuld. Lærer og kursist kommer tættere på hinanden, hvad der kan være til stor gavn for læringsforløbet. Samarbejdet om gennemførelsen af danskuddannelsen - med den individuelle læringsplan som et af redskaberne - kan blive lettere og mere effektivt. Kontaktlæreren skal dog være varsom med at gå alt for tæt på kursistens private forhold, også selv om kursisten inviterer til det. Kontaktlæreren skal bevare den professionelle distance og være bevidst om grænsen for sin opgave og ikke mindst sin kompetence. Samtalerne bør heller ikke være af en karakter, så kursisten kan opfatte dem som kontrol eller reprimander. Det fremmer ikke noget positivt. Kontaktlæreren skal kort sagt være bevidst om sin opgave og beherske en vis samtaleteknik. Alle individuelle samtaler bør føres under trygge rammer. Derfor er det bedst, hvis der er et rart indrettet rum til rådighed, hvor kursist og kontaktlærer kan tale uforstyrret sammen. Lokaler, tekniske hjælpemidler og tolærerordning Teamet og storgruppen har brug for at arbejde i lokaler og med tekniske hjælpemidler, der støtter pædagogikken. Det kan fx være hensigtsmæssigt at slå to traditionelle klasselokaler sammen til ét stort. Det vil give mulighed for at iværksætte projektarbejde og fx sætte bordene i caféopstilling, når arbejdsopgaverne lægger op til gruppe- og summearbejde. Det er ønskeligt, at der er let adgang til computere med internetadgang, digitalkameraer, interviewbåndoptagere og andre tekniske hjælpemidler, der er nyttige i projektarbejdet. Når klasselokaler slås sammen, åbnes der rum og mulighed for at etablere tolærerordninger, der kan være den mest hensigtsmæssige måde at arbejde på i forhold til projektarbejde og sprogligt uhomogene kursistgrupper. Det er lettere at være to lærere om 30 kursister end én lærer om 15. Tolærerordningen giver yderligere den fordel - ud over den gensidige støtte i den daglige undervisning - at der kan etableres læringsfællesskaber mellem kursisterne på tværs af kernegrupperne og mellem lærerne i teamet. Pædagogikken kan udvikles i samarbejde ved at bygge på fælles erfaringer og ved at udnytte hinandens stærke sider gennem gensidig feedback efterfulgt af evalueringer og pædagogiske diskussioner i teamet. 17

19 Det kræver naturligvis, at der i teamet opstilles spilleregler for, hvordan man som lærere må agere i forhold til hinanden, samt hvor, hvornår og hvordan der kan gives feedback. Teamet må nødvendigvis finde frem til et fælles pædagogisk værdigrundlag: En grundlæggende enighed om, hvordan kursisterne bedst kan tilegne sig de nødvendige kompetencer. Sprogcentret som helhed må naturligvis også have et fælles pædagogisk værdigrundlag, der til stadighed tages op til diskussion. 18

20 4. Arbejdsgangen - fra visitation til projektarbejde og modultest Visitation Kursistens vej gennem danskuddannelsen starter ved visitationen. Inden da har kursisten måske haft en samtale med en sagsbehandler i kommunen eller på Arbejdsformidlingen, der har henvist til danskundervisning. Det overordnede mål med undervisningen fremgår af den individuelle kontrakt eller jobplan, men ofte er målene meget langsigtede og abstrakt formuleret. Derfor er det en god ide at spørge nærmere ind til, hvad kursistens mål er med undervisningen. Det er ikke sikkert, at vedkommende kan svare, eller måske er svaret diffust: At lære dansk, at lære flere ord eller at blive bedre til at skrive. Det er visitators - og siden især kontaktlærerens - opgave at få målene konkretiseret ved at stille spørgsmål, som er direkte handlingsog aktivitetsorienterede. Hvad skal du skrive? Hvem skal du skrive til? Hvem skal du tale med? Hvad skal du tale med dem om? I hvilke situationer oplever du, at du ikke rigtig kan klare dig med det danske sprog? Hvad mener du selv er problemet? Har du problemer med at forstå, hvad der bliver sagt på dansk? Har dem, du taler med, problemer med at forstå dig? Synes du, det er svært at indlede en samtale på dansk? Etc. De fleste spørgsmål skal helst være åbne, dvs. kursisten skal ikke kunne svare med ja eller nej. Spørgsmålene skal få kursisten til at reflektere. Læreren følger op med sin vurdering af kursistens kompetence på dansk. Måske mener kursisten selv, at kommunikationsproblemerne skyldes manglende ordforråd eller dårlig udtale, mens læreren kan pege på andre mulige årsager. I undervisningen er den løbende dialog vigtig, og det er vigtigt, at dialogen omsættes til handling, fx i projektarbejdet. Formålet er at få kursisten til at tænke over, hvorfor vedkommende går til danskundervisning, og hvad vedkommende skal bruge den til. I de tilfælde, hvor en kursist er henvist af kommunalbestyrelsen eller af AF, er det af stor betydning, at der samarbejdes om individuel kontrakt/jobplan, og at der løbende evalueres og justeres i overensstemmelse med kursistens faktiske forudsætninger og indlæring. Visitator indplacerer kursisten på danskuddannelse og modul og sender kursisten videre til et lærerteam. Visitator giver lærerteamet en kopi af visitationsskemaet med alle relevante oplysninger om kursisten. 19

21 Lærerteamet indplacerer herefter kursisten i en kernegruppe og beslutter, hvem der skal være kontaktlærer. Projektarbejde og kollektiv plan Lærerteamet vælger, hvilket undervisningsdomæne og tema storgruppen skal arbejde med i en periode af kortere eller længere varighed. Under domænet arbejde kan teamet fx vælge temaet Jobmuligheder i lokalsamfundet og jobsøgning. Alle kursister i storgruppen, uanset modulplacering, arbejder med samme domæne og tema, men naturligvis på en måde, der er afpasset efter deres forudsætninger, behov og mål med undervisningen og i forhold til den kommende modultest. Men det er vigtigt midt i alle forskellighederne, at der er noget at være fælles om, fx det emne man arbejder med, det man gerne vil finde ud af og den fælleshed, der ligger i projektorganiseringen. Lærerteamet kan beslutte, at nogle kernegrupper - typisk på de første moduler - laver flere mindre projekter i perioden, men inden for det valgte domæne og tema. Teamet beslutter desuden fælles ekskursioner (fx besøg på lokale virksomheder og AF), besøg af gæstelærere (fx en personalechef eller en virksomhedskonsulent) og andre fælles aktiviteter, der indgår som dele af projektet. I kernegrupperne fastlægger lærerne herefter i samarbejde med kursisterne, hvad de konkret vil arbejde med i forhold til det valgte tema. Hvilke spørgsmål vil kursisterne have svar på? Hvilke projekter kan iværksættes? Hvad kan de hver især og sammen bidrage med i forhold til det overordnede projekt? Hvilke delprojekter kan der etableres, og hvilke produkter vil kursisterne have ud af det? Læringsmålene er forankret i de kommunikative mål, som udspringer af projektet, og dermed kursisternes ønsker om, hvad de har brug for at vide og kunne med det danske sprog i forhold til det valgte tema og projekt. Kursisterne kan fx ønske at vide mere om, hvordan de kan finde et job i lokalområdet, og hvilke kvalifikationer der kræves, forankret i deres egne individuelle mål og ønsker. Dette er projektet. 20

22 Under temaet jobsøgning kan kursisterne have behov for at lære at læse jobannoncer i avisen og på jobportaler på internettet, at skrive en jobansøgning eller gennemføre en jobsamtale osv. Under temaets overskrift er alle de sproglige deldiscipliner samlet i en meningsfuld samhørighed. Opgaverne, der benyttes i denne forbindelse, skal afspejle modultestens opgavetyper. På den måde er arbejdet frem mod testen integreret i projektarbejdet. Kursisterne skal være opmærksomme på og opleve, at projektundervisningen samtidig forbereder til den kommende modultest. Det er lærernes ansvar, at de har denne oplevelse. Andre mål kan fx være, at kursisterne ønsker at blive bedre til at bruge internettet til at søge job eller at turde ringe og forhøre sig om et job på et mangelfuldt dansk sprog. Lærerne aftaler med kursisterne, hvornår og med hvilket produkt projektet afsluttes, fx om det skal ske ved mundtlige eller skriftlige fremlæggelser, og hvem det skal fremlægges for. Skal det være for kursister i en anden storgruppe, en virksomhedskonsulent eller måske en folkeskoleklasse? Med udgangspunkt i de overordnede sproglige mål, vidensmål og andre mål udarbejder lærerne en aktivitetsplan for hele gruppen for de forskellige aktiviteter. Planen omsættes til et fælles skema for hele perioden for hele gruppen med angivelse af indhold og tidspunkter, herunder indlagte deadlines for fremlæggelser. Som en del af planen indgår løbende evaluering, fx daglig dagbogsskrivning og evalueringer hver eller hver anden uge. De opstillede mål i den kollektive plan for en gruppe vil oftest udgøre grundstammen og hovedparten af den individuelle læringsplan. Når planen udarbejdes, tages der udgangspunkt i det, der er fælles, og suppleres med det, der er særligt for den enkelte. Normalt vil den individuelle del derfor være betydelig mindre omfattende end den kollektive. Fx kan kontaktlærer og kursist aftale, at kursisten har bestemte fokuspunkter i et projekt: En kursist kan fx have særinteresser i forbindelse med særlige jobfunktioner. En kursist vil 21

23 ofte have særlige sproglige behov, fx et behov for at træne mundtlig kommunikation ud over det, gruppen træner. Der kan være behov for at arbejde særskilt med udtalen, at gøre en særlig indsats for at blive bedre til at skimme tekster, at arbejde med den danske ortografi eller andet. En kursist kan også have langt bedre forudsætninger og større mål end de øvrige i gruppen og derfor have brug for særlige arbejdsopgaver, der er udfordrende og tilfredsstillende. I projektarbejde er der netop i det kollaborative arbejde ideelle muligheder for at vælge opgaver og måder at løse dem på, der svarer til den enkeltes særlige forudsætninger og behov. Når der i den individuelle læringsplan opstilles mål ud over de kollektive, er det vigtigt, at kontaktlærerne i teamet søger at skabe et samlet overblik over storgruppen, så samarbejdsmuligheder afdækkes. Måske er der i flere kernegrupper enkeltkursister med samme behov? Det kan være to, der har brug for at træne samme udtalevanskeligheder, eller måske endnu flere, der har samme behov for ekstra udfordringer i forhold til skriftlig eller mundtlig kommunikation. På denne måde tilgodeses også de individuelle behov på bedste vis. Den individuelle læringsplan er i ovennævnte eksempel et konglomerat af især kollektive og i mindre grad individuelle elementer. Sådan vil det være, når kursistgrundlaget er forholdsvis stort, og der er mulighed for at opstille fælles mål for en større gruppe. Jo mindre kursistgrundlaget er, desto mere sprogligt uhomogen vil gruppen formodentlig være. De fælles mål bliver derfor færre og de individuelle flere, og desto større vil behovet for storgrupper og tæt samarbejdende lærerteam være. Kommunikativ undervisning og modultest Undervisningen skal føre frem til målsætningerne for de enkelte moduler i bekendtgørelsen. Modultestene er udarbejdet i forlængelse af disse mål. Den kommunikative, indholdsbaserede undervisning fremmer optimal læring. Det er lærerens opgave at sikre, at der i forbindelse med projektarbejdet arbejdes med fx teksttyper og mål, der er repræsenteret i bekendtgørelsesmålene, og at der indgår opgavetyper, kursisterne vil møde i modultestene. En undervisning styret af sproglige discipliner, dvs. opdelt i lytning, mundtlig kommunikation, læsning og skrivning, uden indholdsmæssige sammenhænge og mål, kan ikke anbefales. Heller ikke en disciplinopdelt undervisning, der er direkte orienteret mod modultestene. 22

24 Dette at kunne skrive er ikke i sig selv et kommunikativt mål. Det bliver det først, når man har et formål med at skrive: Hvem vil jeg skrive til og hvorfor? Men lærerne skal selvfølgelig sørge for, at kursisterne er fortrolige med, hvad testen går ud på, og hvad der kræves til den pågældende test. Den enkelte underviser kan opliste samtlige opgavetyper i en given modultest og sikre sig - når det passer ind i sammenhængen - at de inddrages i den projektbaserede undervisning. Fx indebærer modultestningen testning i forskellige læsestrategier. Frem for at træne modultestorienteret i disse opgavetyper under disciplinen læsning er det en langt bedre ide at integrere tilsvarende opgavetyper i relation til det tema/projekt, som gruppen/den enkelte kursist arbejder med. Når kursisterne fx læser jobannoncer, er de i færd med at skanne. På tilsvarende måde kan de skriftlige opgavetyper inddrages. Når kursisterne skriver et opslag om, at de søger job, er det samtidig en opgave, der forbereder til testen. På samme måde kan der arbejdes med udvikling af de mundtlige kompetencer. Ved modultestningen skal der fortælles om en bog eller et emne/projekt. I undervisningen inddrages tekster, som er relevante for projektet, og som kursisten fremlægger for de andre i gruppen, når det også er relevant for dem. Projektfremlæggelserne øver naturligt kursisterne i at skulle præsentere et produkt. Når kursisterne i en parsamtale fx diskuterer skifteholdsarbejde, forbereder de sig samtidig til paropgaven i testen osv. Det er lærernes ansvar at sikre, at modultestens opgavetyper er repræsenteret, når der trænes i dagligdagen, så kursisterne hele tiden er bevidste om, at den træning, der dygtiggør dem i den daglige undervisning, også træner til en kommende test. Det er meget vigtigt, at det demonstreres for kursisterne, hvordan de gennem tema/projektarbejdet samtidig forbereder sig til en kommende modultest. Det er tilsvarende vigtigt, at lærerne løbende sammenholder aktiviteterne i projektarbejdet med de krav, der stilles i testene. 23

25 Løbende evaluering: Refleksionscirklen Det er vigtigt, at lærerteamet og kursisterne i storgruppen løbende evaluerer undervisningen. Hvilke mål satte vi os? Nåede vi dem? Hvordan kan vi vide, om vi har nået dem? Hvis vi ikke nåede dem, kan vi så nå dem på en anden måde? Eller skal de overordnede mål eventuelt justeres eller ændres? Hvis vi nåede målene, hvilke nye mål skal vi så sætte os? Osv. En måde at sikre løbende evaluering på er at anvende refleksionscirklen. Refleksionscirklen 1. Status Hvor er jeg? Hvad kan jeg? 5. Konklusion Hvad har jeg lært? Hvad kan jeg gøre bedre? Hvad vil jeg gøre næste gang? 2. Mål Indkredsning Opstilling 4. Evaluering Hvad var godt? Hvad var skidt? 3. Udførelse Registrering Hvad sker/skete der? Der arbejdes efter refleksionscirklen på en måde, kursisterne kan forholde sig til: Der gøres status: Hvor er jeg/vi nu? Hvad kan jeg/vi? Hvilke gode og mindre gode erfaringer har jeg/vi gjort os i sidste projekt? Er der noget, jeg/vi skal ændre? Der opstilles mål: Hvad vil jeg/vi gerne kunne i forhold til næste projekt? Hvordan kan jeg/vi lære det? Der arbejdes: Lærerne registrerer, hvordan der arbejdes. Hvad sker der? Hvad sker der ikke? Hvilke resultater kommer der ud af det? Arbejdet revideres løbende. Arbejdet evalueres: Hvad var godt? Hvad var det, der var godt ved det? Hvad var mindre godt? Hvilke resul- 24

26 tater kom der ud af det? Hvordan hænger det sammen med det, vi vurderede som godt eller mindre godt? Der konkluderes: Hvad har jeg/vi lært? Hvilke arbejdsmetoder skal jeg/vi holde fast i? Hvad kan jeg/vi gøre bedre? Konklusion, status og ny målfastsættelse hænger naturligvis uløseligt sammen. Sådan fortsætter refleksionscirklen i én uendelighed, indtil kursisten forhåbentlig får fuldført sin danskuddannelse. Som det fremgår, er der nogle af refleksionsfaserne, hvor det er læreren, der reflekterer; andre hvor det er kursister og lærer i fællesskab, der reflekterer. Sprogcentret skal etablere en fast evalueringskultur, en kultur, der helst skal starte fra begyndermodulerne, når kursisterne skal introduceres til, hvordan man på sprogcentret mener, man bedst kan tilegne sig sprog. På begyndermodulerne - ikke mindst på DU1 - kan man måske bruge billeder af mål og aktiviteter og lade kursisterne evaluere ved hjælp af smileys (jf. Bilag II, Evalueringsskema for kursist på begyndermodul). Introduktion til arbejdsformer, herunder projektarbejde og evaluering, kan eventuelt formidles i forbindelse med den særligt tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold, hvor der bruges tolke. Siden kan evalueringen udvikles, efterhånden som kursisten får tilegnet sig øgede sproglige kompetencer og øget indsigt i, hvordan kursisten bedst lærer. 25

27 5. Eksempel på en arbejdsgang Storgruppe og lærerteam Sprogcentret har dannet en storgruppe på 53 kursister på DU2, modul 4-6. Kursisterne er delt således, at de enten møder formiddag eller eftermiddag. Teamets (kontakt)lærere har tilsammen et overblik over kursisternes styrker og svagheder, modulplacering, overordnede mål og eventuelle særaftaler i forhold til, hvornår kursisterne kan deltage i undervisningen. Overblikket kommer fra visitationen, fra kontaktlærerens første samtale med kursisten ca. 14 dage efter dennes start i storgruppen samt fra den daglige undervisning. Dette overblik løber som en rød tråd gennem planlægning og gennemførelse af undervisningen. Da teamet blev dannet, aftalte lærerne ved nogle længere møder, hvordan arbejdsgange, rollefordeling og spilleregler skal være i forhold til projektarbejde, modultest, kontaktog tolærerordning, evaluering, vikardækning m.m. Det er løbende blevet evalueret og justeret, så lærerne nu har fundet den arbejdsform, de finder mest hensigtsmæssig. Det bruger lærerne derfor ikke meget tid på at diskutere fra projekt til projekt. I stedet for bruger teamet tiden på at diskutere fælles mål og aktiviteter for storgruppen og kernegrupperne samt ikke mindst løbende evaluering af undervisningen og udvikling af pædagogikken. Teamet mødes en gang om ugen for at få styr på det administrative: Nye kursister, der skal sættes i projektgruppe og tildeles en kontaktlærer, tilmeldinger til modultest eller andet. En gang om måneden har de et længere møde, hvor de diskuterer og planlægger mere i dybden. Desuden kommunikerer lærerne dagligt ved at notere vigtige hændelser i et ugeskema, så lærerne hele tiden har nogenlunde overblik over, hvor langt kursisterne er i forhold til deres mål i projektet. De kan dog også få overblik ved at spørge kursisterne, der holdes fast på, at de efter hver undervisningsgang skal bruge ca. 10 minutter på at skrive i deres dagbog, hvad de har lavet, og hvordan de synes, det er gået. Desuden har teamet besluttet, at hver undervisningsgang begynder med, at kernegruppen sammen med læreren kort gør status over, hvor de er i projektet, og hvad de skal lave denne dag. I dette projekt har lærerne valgt at supplere projektarbejdet med to værksteder, der begge forholder sig til kursisternes aktiviteter og mål i projektarbejdet: læsestrategier udtale samt lytte- og kommunikationsstrategier i samtaler. Værkstederne er skemalagt med 2 gange lektion om ugen. Desuden har lærerne ske- 26

28 malagt lektion om ugen til forberedelse til modultest og afsluttende prøve, så kursisterne er fortrolige med testformatet. I de to værksteder arbejdes der med aktiviteter og materialer, som støtter kursisterne i deres projektarbejde. Der arbejdes ikke isoleret med færdigheder. Opstilling af mål Lærerteamet vælger for en periode på 5 uger undervisningsdomænet Arbejde og temaet Jobmuligheder i lokalområdet og jobsøgning. I grupper laver kursisterne en liste over, hvad de gerne vil vide og kunne i forhold til temaet. Herefter samles kursisterne i sprogcentrets fællessal, hvor kursisterne præsenterer deres mål, så der kan laves en fælles liste. Her er nogle af de mål, storgruppens kursister fandt frem til (med en smule hjælp fra lærerne): Sproglige mål: At finde jobannoncer med relevante job At læse en jobannonce At søge job pr. telefon At søge job ved personlig henvendelse At gennemføre en jobsamtale At læse en AF-jobplan og kunne sige, hvad man gerne vil i samtalen med sagsbehandleren. Vidensmål: At finde oplysninger om job At få viden om, hvilke firmaer der findes i lokalområdet At få viden om jobtyper i disse firmaer At finde ud af, hvilke kvalifikationer man skal have for at få sådanne job At blive bevidst om egne kvalifikationer At undersøge, hvilke firmaer der har de ønskede job At finde ud af, hvor der er ledige job At lære, hvordan man kan søge job At lære, hvad man skal sige og gøre, når man søger job At lære, hvad man ikke skal sige og gøre At finde ud af, hvad man kan bruge Arbejdsformidlingen til At finde ud af, hvad et løntilskudsjob er At finde ud af, hvad et løntilskudsjob kan bruges til Og mange flere 27

29 Andre mål: At turde henvende sig til et firma og søge et løntilskudsjob eller en praktikplads At turde ringe til en person, man ikke kender At kunne samarbejde med andre i projektgruppen om at finde og søge et job At skrive CV på computer At søge oplysninger vedr. de forskellige vidensmål. Projektgrupper Lærerteamet deler derefter storgruppens samlede mål op i emner. I denne storgruppe - og specielt i forhold til dette projekt - finder lærerteamet det mest hensigtsmæssigt, at kursisterne vælger sig ind i projektgrupper efter, hvilke spørgsmål og problemstillinger de ønsker at finde svar på. Storgruppens kursister har i dette projekt sprogligt fokus på enten læsestrategier eller mundtlig kommunikation og vælger værksted efter det. I test-/prøveforberedelsen samles de efter modulplacering. Kursisterne arbejder derfor sammen med forskellige kursister i perioden. En projektgruppe vil undersøge deres jobmuligheder i forhold til chauffør- og lagerarbejde. En anden projektgruppe vil undersøge deres jobmuligheder som social- og sundhedshjælpere. En tredje gruppe koncentrerer sig om selve jobsøgningen. Projektgruppen, der arbejder med chauffør- og lagerarbejde, laver nu en liste over, hvad de gerne vil vide og kunne. Målene gøres så konkrete som muligt. Kursister og lærer opstiller mål og delmål. Fx kan det endelige mål - at kunne og turde gennemføre en jobsamtale på dansk i et firma eller på et praktiksted - indeholde flere delmål: At vide, hvad man skal sige, at vide, hvilke ord og udtryk man kan bruge, at kunne bruge dem i flydende, sammenhængende form med god udtale osv. Efter at målene er fastsat, diskuterer projektgruppe og lærer, hvordan målene kan nås. Hvordan kan man fx finde ud af, hvad man skal kunne som lagerarbejder? Kan man læse en bog? Søge på internettet? Spørge en ven, der har lagerarbejde? Interviewe en personalechef, der ansætter lagerarbejdere? Læreren byder naturligvis ind med sin særlige viden om materialer og metoder, men det er vigtigt, at kursisterne også kommer på banen, dels for at de kan få ejerskab til deres eget projekt, dels fordi deres forslag nogle gange kan være bedre end lærerens. Det er gennem aktiv deltagelse, man lærer mest! Hermed er grundlaget skabt for den individuelle læringsplan. Kontaktlæreren supplerer med en samtale med hver kursist om det, den enkelte kursist skal - eller ikke skal! - i forhold til de fælles arbejdsopgaver og mål, samt hvilke særlige fokuspunkter kursisten skal 28

30 have. I måderne, kursisten skal tilegne sig de ønskede kompetencer, inddrager kontaktlæreren naturligvis sin viden om kursisten: Tidligere erfaringer med kursistens måde at lære på, mål kursisten skal nå inden næste modultest og andet. Dette er den individuelle læringsplan. Dette team kan godt lide at gøre det pædagogiske meget fysisk. De har fået slået to klasselokaler sammen. De har overtalt ledelsen til at købe enkeltmandsborde, der kan sættes sammen på mange forskellige måder. Når kursisterne danner projektgrupper, tager hver kursist sit bord og sætter det sammen med de andres. På samme måde har teamet gjort de individuelle læringsplaner meget fysiske. Når de fælles mål og måder for projektgruppen er aftalt, skrives de på en stor planche, som hænges op i lokalet. Herefter hænger hver kursist sin individuelle læringsplan op. Kursisterne arbejder med én opgave ad gangen. Når opgaven er løst, krydses det af, og der evalueres. Teamet laver desuden et skema over fælles aktiviteter og de vigtigste begivenheder i projektforløbet, herunder praktikker, gæstelærere, deadlines m.m. Også det hænges op i lokalet. I forløbet - både ved fastsættelse af mål og måder at nå dem på i selve undervisningen og ved evalueringen - sørger lærerne for, at kursisterne inddrages i hinandens læringsplaner, så de kan udveksle erfaringer og ideer til måder at lære på og forklare, hvorfor de har valgt at arbejde med netop disse mål og metoder. Efterhånden gør flere og flere af kursisterne det automatisk, uden at lærerne behøver at bede dem om det. Det er blevet en del af storgruppens kultur, som også nye kursister hurtigt bliver integreret i. Eksempel på en læringsplan: Ahmed Ahmed er 31 år, arbejdsløs på dagpenge og tilmeldt AF. Han har kontaktsamtaler med sin sagsbehandler fire gange om året. Om to måneder har han været arbejdsløs i et år og skal have lavet en jobplan, hvor han skal tage imod et tilbud om enten praktik, løntilskudsjob eller uddannelse/opkvalificering. Han skal til modultest 4 om en måned og håber at kunne afslutte danskuddannelsen med afsluttende prøve om 8 måneder. Tidligere arbejdede han i et pizzeria, hvor han efter egne oplysninger havde problemer med at kommunikere med kunderne. Han havde svært ved at forstå, hvad de sagde, og vidste derfor ikke, hvad han skulle sige. Han er dog træt af at arbejde i pizzeria og vil lave noget andet. Han har tænkt på at finde arbejde på et 29

31 lager, men er ikke helt klar over, hvad en lagerarbejder laver, og hvilke kvalifikationer han skal have. Han har dog hørt om et truckkort. Når Ahmed taler med sin sagsbehandler i AF om disse overvejelser, kan de blive enige om at lave en jobplan, der støtter dette: Fx en praktik på et lager i en måned, et løntilskudsjob på et lager i fx 3 måneder eller et kursus, hvor han kan tage truckkørekort, når han har de sproglige forudsætninger. Ahmed har valgt at sidde i chauffør- og lagerarbejdsgruppen. Sammen med en lærer og de andre kursister i gruppen har han fundet frem til nedenstående mål og måder at nå dem på. Ahmed arbejder tæt sammen med Seyhan og John fra projektgruppen, der altså har samme læringsplan. Ahmed har naturligvis fået megen hjælp af læreren til at få formuleret sine mål og måderne at nå dem på. I planen indgår en sprogsamler-praktik på et lager i to dage. Her skal de fotografere arbejdsprocesser/-handlinger med et digitalkamera, optage arbejdssamtaler mellem lagerarbejdere samt interviewe to lagerarbejdere med det formål at finde ud af, hvad lagerarbejdere laver, og hvad de skal kunne. Denne individuelle læringsplan kan uden tvivl udbygges og forbedres. Ofte vil lærer og kursist bygge mere og mere på, efterhånden som projektet skrider frem. Nedenstående læringsplan kan måske virke noget omfattende og derfor uoverskuelig. Det vigtige er, at kursisten forstår, hvad han skal gøre, hvordan og sammen med hvem han skal gøre det, og hvad han og læreren håber at opnå ved det. Hvis kursisten ikke forstår læringsplanen, må den gøres enklere. Eventuelt kan listen over mål og måder listes op på papir, hvorefter de mål og måder, der arbejdes med i øjeblikket, klippes ud og klistres på læringsplanen, der hænger i lokalet. Den individuelle læringsplan kan som tidligere nævnt se ud på mange forskellige måder. Denne plan har til formål at vise, hvordan den individuelle læringsplan hænger uløseligt sammen med undervisningen. 30

32 Ahmeds individuelle læringsplan Overordnede mål Plan for fremtiden: Arbejde på lager og bestå PD2 december 2005 Danskuddannelse og modul: DU2, modul 4 Sidste modultest bestået: 17. maj 2005 Næste modultest forventes bestået: november 2005 Særlige forhold: Nej Individuel læringsplan for projektperioden 8/11-9/ Projekttema: Jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked Projektemne: Muligheder for at få chauffør- og lagerarbejde Mit vidensfokus: At undersøge, hvordan det er at arbejde på et lager. Hvordan kan jeg få job på et lager? Mit sproglige fokus: Hvad skal jeg kunne på dansk for at arbejde på et lager? At kunne forstå, hvad andre mennesker siger, selv om der er larm, og kunne svare på en rigtig måde + at kunne spørge om noget, jeg gerne vil vide + at kunne forklare andre om noget, jeg ved. Andre fokus: At turde ringe til og gennemføre en samtale på dansk med personer, jeg ikke kender. 31

33 32 +YDGYLOMHJ JHUQHYLGH" +YRUGDQNDQ MHJInGHWDW YLGH" +YDGYLOMHJ JHUQHNXQQH SnGDQVN" +YRUGDQYLOMHJ O UHGHW" $QGUHPnO +YDG IDQGW MHJXG DI" +YRUHUGHU YLUNVRPKHGHU PHG ODJHUDUEHMGHL YRUHV ORNDORPUnGH" +YDGODYHUHQ ODJHUDUEHMGHU" +YDGVNDOKDQ NXQQH" +YDGVNDOPDQ NXQQHPHGGHW GDQVNHVSURJ" +YDGVNDOPDQ NXQQHVNULYH" 6NDOPDQKDYH WUXFNN UHNRUW" +YRUGDQInU PDQ WUXFNN UHNRUW".DQPLQ VDJVEHKDQGOHU KM OSHPLJ PHGDWIn WUXFNN UHNRUW RJDUEHMGHSn HWODJHU" +YHPWDOHU ODJHUDUEHMGHUH PHGSn DUEHMGHW" +YDGWDOHUGH RP" )LQGH RSO\VQLQJHUL WHOHIRQERJHQRJ LMREQHWSn LQWHUQHWWHW.RQWDNWHHW ILUPDPHGHW ODJHU NRPPHL VSURJVDPOHU SUDNWLNLWR GDJH IRWRJUDIHUH KDQGOLQJHU YHUEHU RSWDJH VDPWDOHU PHOOHP ODJHUDUEHMGHUH QnUGHDUEHMGHU LQWHUYLHZH QRJOH ODJHUDUEHMGHUH GHUHIWHUODYH SODQFKHUPHG IRWRJUDILHUDI KDQGOLQJHURJ SRUWU WWHUDIWR ODJHUDUEHMGHUH IUHPO JJH PXQGWOLJWRJ VNULIWOLJWIRUGH DQGUHLJUXSSHQ RJPRGWDJH NULWLNIUDGHP 7DOHPHGPLQ VDJVEHKDQGOHU YHGQ VWH NRQWDNWVDPWDOH RJWDOHRPPLQH PXOLJKHGHU.XQQHILQGH RSO\VQLQJHUL WHOHIRQERJHQ RJLMREEDVHU Sn LQWHUQHWWHW KXUWLJW.XQQHWDOH PHGRJ LQWHUYLHZH QRJOH GDQVNHUH MHJLNNH NHQGHU )LQGHRSO\VQLQJHUL WHOHIRQERJHQRJL MREEDVHUSn LQWHUQHWWHWODYH RSJDYHUPHG VNDQQHO VQLQJL O VHY UNVWHGHW ODYH VNDQQHO VQLQJVRS JDYHUWLOGHDQGUH /DYHJRGH VS UJVPnOVDPPHQ PHG-RKQRJ 6H\KDQ LQWHUYLHZH NXUVLVWHURJO UHUH SnVNROHQ ODYHVNULIWOLJH SRUWU WWHUDIGHP K UHLQWHUYLHZHW EDJHIWHUVDPPHQ PHG-RKQRJ 6H\KDQRJWMHNNH RPMHJVYDUHGH ULJWLJWSn VS UJVPnOHQHRJ RPMHJNXQQHKDYH VYDUHWSnHQDQGHQ PnGH $WWXUGH ULQJHWLO GDQVNHUH MHJLNNH NHQGHU $WNXQQH PRGWDJH NULWLNXGHQ DWEOLYHVXU HOOHUNHGDI GHW $WWXUGH WDJH LQLWLDWLYL HQVDPWDOH RPPLQ HJHQ IUHPWLG VLJHKYDG MHJPHQHU

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Juni 2014 2 Indhold Indledning

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og centerkommuner

Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og centerkommuner Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og centerkommuner Dato: 9. oktober2003 Kontor: 1. integrationskontor J. nr.: 2003/5123-8 Sagsbeh.: ml Fil-navn:

Læs mere

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 Virksomhedsbeskrivelse Navn: Adresse: Tlf. nr.: 48 22 78 80 Sprogcenter Nordsjælland Milnersvej 41C, 3400 Hillerød Sprogcenter Nordsjælland er en uddannelsesinstitution for

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Indhold Indledning og formål med tilsynet... 2 Tilsynsførendes hovedkonklusioner... 2 Sådan føres tilsynet... 3 Elementerne i tilsynet... 3 Fysiske

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel

Læs mere

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl.

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl. Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og driftsansvarlige kommuner Dato: 17. december 2003 Kontor: 1.i J. nr.: 2003/5123-8 Sagsbeh.: ml Fil-navn:

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Aftale- og handleplaner (AHP)

Aftale- og handleplaner (AHP) Aftale- og handleplaner (AHP) Til jobparate og uddannelsesparate En guide til brugen af AHP i praksis Aftale- og handleplaner (AHP) Ideen bag aftale- og handleplaner I forbindelse med Jobcenter Vejles

Læs mere

Vejledning om modultestning

Vejledning om modultestning Vejledning om modultestning Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Oktober 2014 Vejledning om modultestning Udgiver: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25

Læs mere

Danskuddannelse 3 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive

Danskuddannelse 3 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive Danskuddannelse 3 Trinmål og modultest Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive DU3.1 Lytte Mål Kan forstå det meste i en nem samtale om hverdagen Kan tale i et nemt sprog om ting

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Indskoling. Arbejdsmarkedet

Indskoling. Arbejdsmarkedet Indskoling Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål En vejledning til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 Mundtlig kommunikation Danskuddannelse

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere