Økonomisk analyse. Ejer/lejerbalancen og boligsubsidierne/reguleringsgevinster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk analyse. Ejer/lejerbalancen og boligsubsidierne/reguleringsgevinster"

Transkript

1 Økonomisk analyse Ejer/lejerbalancen og boligsubsidierne/reguleringsgevinster Indhold 1. EJER/LEJER BALANCEN, BEREGNINGER FRA AER VISMÆNDENE ANALYSERER BALANCEN PÅ BOLIGMARKEDET, MAJ VURDERING AF VISMÆNDENES RAPPORT FORDELINGEN AF REGULERINGS/SUBSIDIEGEVINSTER REGULERINGSGEVINSTERNE I LEJEBOLIGEN REGULERINGSGEVINSTER TIL HØJINDKOMSTERNE OVERFORBRUG AF BOLIG LOTTERIGEVINSTER TIL RIGE LEJERE I STORE LEJLIGHEDER KONSEKVENSERNE AF VISMÆNDENES ANBEFALINGER DEBAT OM VISMANDSRAPPORTEN KONFERENCE OM VISMANDSRAPPORTEN BOLIGSELSKABERNES LANDSFORENINGS HÆFTE OM VISMANDSRAPPORTEN REGULERINGSGEVINSTEN TIL LEJERNE - NYE BEREGNINGER FRA VISMÆNDENE NYE LLO BEREGNINGER FOR EJER/LEJERBALANCE VISMÆNDENE OG EJER/LEJERBALANCEN SPØRGSMÅL TIL BENDT BENDTSEN... 13

2 1. Ejer/lejer balancen, beregninger fra AER Ejer/lejer balancens betydning for udviklingen i beboersammensætningen i lejeboligsektoren har vi omtalt mange gange, og vi har udviklet en model, der beregner den økonomiske balance mellem boligformerne. Nu er Boligselskabernes Landsforening (BL) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AER) gået aktivt ind i denne problemstilling. I maj 2001 fremlagde AER deres beregninger over ejer/lejer-balancen. Beregningerne bekræfter vores resultater. På kort sigt er den almene bolig billigst, men på længere sigt er ejerboligen den mest fordelagtige boligform. At man kan regne sig frem til dette resultat er ikke overraskende. I mange år har mellemindkomsterne stemt med fødderne, ved simpelthen at forlade den almene boligform. Trods dette resultat kan vi alligevel se økonomer gå ud og ønske en skat lagt på lejeboligen, fordi de mener, at denne boligform efter pinsepakken er blevet for billig. Tilbage står nu et opgør mellem fagøkonomerne, hvorledes den rigtige beregning skal udføres. De beregninger, som f.eks. Venstre har støttet sig til, er kritisk gennemgået i Hvidbogssekretariatet, og der er enighed om, at der er en række fundamentale fejl i beregningerne. Men vi kommer ikke uden om, at vi mangler en egentlig uafhængig beregning af ejer/lejer balancen, en beregning, der bygger på forudsætninger og en metode, som alle kan være enige om. Det fremgår også af vores debat om vismændenes beregninger omtalt i næste afsnit. Nedenfor gengives beregningsresultaterne fra AER. Tabel 1. AER opgørelse af ejer/lejer balancen 5 år Almen 5 år Ejer 10 år Almen 10 år Ejer 30 år Almen 30 år Ejer Løbende betalinger Gevinster ved fraflytning Salgsprovenu Restgæld i ejerboligen , Refunderet depositum i almen bolig Netto i alt Simpelt gennemsnit pr. år Nettoudgiften ved at bo - boligomkostningen - er ifølge tabel 1 langt lavere i ejerboligen end i den almene bolig, når der opgøres over 10 årig og 30 årig horisont. Over en 5 årig horisont er der stort set økonomisk balance. Det bemærkes, at resultatet bygger på en forudsætning om, at der ikke opnås reale kapitalgevinster i ejerboligen. Reale kapitalgevinster opstår, når huspriserne stiger mere, end forbrugerpriserne. Reale kapitalgevinster betyder, at man får en gevinst fordi huset ikke bare bevarer sin pris i købekraft, men at der derudover opnås en gevinst. Lejelovskommissionens analyser viste, at historisk har der været væsentlige reale kapitalgevinster for boligejerne. Således er den gennemsnitlige ejerbolig i perioden fra steget med 0,9 % mere, end forbrugerpriserne er steget hvert år. Man kan således sige, at AER's beregning ikke på nogen måde overdriver gevinsterne ved at sidde i ejerbolig.

3 I øvrigt er det vigtigt at være op mærksom på, at den manglende balance mellem ejer/lejer bolig e n- ten kan oprettes ved at begrænse gevinsterne i ejerboligen, eller ved at øge de direkte murstensti l- skud til den almene bolig, således at huslejen bliver lavere. Tilskuddet til opførelse af almene boliger og det løbende tilskud til betaling af lånene til opførelse af disse boliger, er det såkaldte murstenstilskud til alment boligbyggeri. Dette tilskud modsvarer de indirekte tilskud til ejerboligen. Ofte hører man, selv fra den almene boligbevægel se, boligfolk fortælle, at murstenstilskuddet er en betaling for den boligsociale opgave. Intet kunne være mere forkert. Faktisk mangler vi en opgøre l- se af den betaling for den boligsociale opgave som den almene sektor varetager. Hvis vi f.eks. forudsætte r, at ud af de boliger er 25 % eller boligsocialt anvist kan vi opgøre følgende regnestykke. De private udlejere kræver for en boligsocial anvisning mindst kr. Det fremgår af loven he r- om. Ganger vi kr. med får vi et beløb på 2,2 mia. kr. Det er værdien af den boligs o- ciale anvisning. Det er den værdi lejerne i den almene sektor stiller gratis til rådighed for samfundet. 2. Vismændene analyserer balancen på boligmarkedet, maj 2001 I 1997 kom lejelovskommissionen med sin analyse. Et mindretal bestående af mange af eksperterne anbefalede en frimarkedsmodel. I 1999 afleverede OECD en rapport som særligt belyste boligma r- kedets problemer og den rapport pegede også på en liberalisering af lejen. I 2001 kom Det økonomiske Råd også kaldet Vismændene, med deres rapport om boligmarkedet. Igen med særlig henblik på huslejefastsættelsen i lejesektoren. Når det gælder de økonomiske kommentatorer og eksperter anses vismændenes udsagn for at være nogle af de mest uafhængige udsagn der f indes indenfor det økonomiske område. Vismandsinstitutionen blev i sin tid dannet på radikalt initiativ. Ønsket var at skabe en økonomisk tænketank, hvor økonomer uafhængig af den siddende regerings interesser frit kunne analysere forskellige sa m- fundsrelevante problemstillinger, og herefter ved hjælp af objektive analyser bidrage til at de øk o- nomisk politiske beslutninger blev truffet på et så fornuftigt som muligt. Rådet ledes af et formandskab (vismændene) og består herudover af indtil 26 medlemmer. Det ø konomiske Råds sekretariat bistår formandskabet med at udarbejde de halvårlige redegørelser. Formandskabet bestod i maj 2001 af professor Niels Kærgaard (formand), Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, lektor Jørgen Birk Mortensen, Københavns Universitet, og professor Peter Birch Sørensen, Københavns Universitet. Da vi erfarede rådets arbejdsopgave, henvendte vi os til rådets sekretariat med henblik på at drøfte boligmarkedets problemstillinger og om muligt at få rådet til at belyse særlige elementer af b oligmarkedet af interesse for lejerne. Vi blev herefter indbudt til møde om den kommende rapport. Onsdag den 23. maj 2001, dagen før Kristi Himmelfartsdag, offentliggjorde Det økonomiske Råd et resumé af den nye vismandsrapport. Vismændenes hovedkonklusio n var den samme som blev fremlagt af Ølgaard-udvalget i deres rapport i Men det er væsentligt, at det samlede resultat også var en analyse, som fuldstændig gjorde op med det skæve mediebillede, der tegnede sig i de borgerlige aviser, når det gælder r egule-

4 ringsgevinster og subsidier i udlejningssektoren og i ejersektoren. Vi havde bedt om en bred analyse, og den opfordring havde vismændene fulgt. (Lejelovskommissionens rapport fra 1997 endte ikke med en lignende hovedkonklusion. Imidlertid lykkedes det her at forhindre en flertalsindstilling om et frimarked, selv om det var det, der oprindeligt var lagt op til af de borgerlige partier, da kommissoriet skulle skrives.) 3. Vurdering af vismændenes rapport Det var glædeligt, at rapporten tog en helhedsori enteret økonomisk indgangsvinkel til det danske boligmarked. Alt for ofte har vi set partielle analyser og økonomiske rapporter som entydigt og alt for snævert vurderer forholdene i den private udlejningssektor eller i den almene udlejningssektor. Økonomer ne i Det økonomiske Råd havde belyst vigtige og grundlæggende sammenhænge på b o- ligmarkedet. Analysens udgangspunkt var desværre traditionelt borgerligt økonomisk på den måde, at udgangspunktet har været at afklare, hvordan fungerer det danske boligmarked i forhold til et boligmarked styret af markedsmekanismen. Det svarer til at undersøge, hvorledes det regulerede danske hospitalsvæsen eller uddannelsessystemet fungerer i sammenligning med et markedsdirig e- ret system. En sådan analyse er meget fornuftig og blotlægger vigtige økonomiske pointer på b o- ligmarkedet, men markedsmekanismen er bare en styrings- og fordelingsmekanisme. Der findes andre. De blev ikke analyseret af vismændene. Bliver vi i billedet med hospitalsvæsenet, så er en mulig politik at afskaf fe alle indirekte tilskud og reguleringsgevinster og i stedet give tilskuddet til personer. Det svarer så til et hospitalsvæsen, hvor priserne er markedsbestemt, men hvor tilskuddet gives individuelt. Hvordan dette boligstøtteregnskab vil gå op i sidste ende er ikke analyseret i rapporten. Prisdannelsen og boligmanglen på udlejningsboliger blev heller ikke analyseret. Det vil sige, vi kender ikke fordelingsvirkningerne af monopolgevinster og boligmangel. Videnskabelige undersøgelser af prisdannelsen på et frit marked i andre lande viser, at et begrænset udbud af små og dårlige boliger medfører, at disse boliger vil kunne lejes ud til en leje, der er væsentlig over den genne m- snitlige leje pr. m 2 Et lignende billede kan man også få ved at se på prisdannelsen på ejerlejligheder i Danmark. 4. Fordelingen af regulerings/subsidiegevinster Vismændenes rapport viste, at boligejerne tager den største del af gevinsterne ved regulering og subsidiering. For ejerboliger består skattefordelen i, at ejendomsværdiskatten e r for lav sammenlignet med anden kapitalafkastbeskatning. Den samlede værdi af lejeværdisubsidiet til ejerboliger er af vismændene beregnet til 21 mia. kr. før Pinsepakken og 15 mia. kr. efter (DØR, s. 294). For lejeboliger inkl. andelsboliger er reguleringsgevinsten lig forskellen mellem den faktiske husleje/ boligomkostning og en teoretisk korrekt markedsmæssig husleje på et fuldstændig liberaliseret marked. Der bliver beregnet en samlet reguleringsgevinst på 15,5 mia. kr. (DØR, s. 296). Den samlede subsidiering af boligmarkedet i 1999 kan således opgøres til at være på ca. 36,5 mia. kr. eller lidt over 3 pct. af BNP (DØR, s. 293). I denne beregning er ikke medregnet værdien af

5 ejerboligens skattefri kapitalgevinster grundet en prisudvikling, der løber hurtigere end forbrugerpriserne. 5. Reguleringsgevinsterne i lejeboligen Reguleringsgevinsten måles som forskellen mellem den fri leje og den leje, der betales (DØR, s. 267). Lejelovskommissionen beregnede i 1997, at frimarkedet ville betyde en årlig stigning i huslejerne på 5 mia. kr. og huslejeforhøjelser på 39 % i gennemsnit. Vismændenes reguleringsgevinst stemmer næsten med dette (DØR, s. 271). Det fremgik nemlig, at en deregulering i dag af den private udlejningssektor betyder større huslejestigninger end de lejelovskommissionen i 1997 beregnede. I forhold til den omkostningsbestemte leje vil huslejen i København og Frederiksberg kommune stige med 68 pct. i gennemsnit, i Københavns Amt 96 pct. og i Århus Amt 49 pct. I kommuner, hvor lejen reguleres efter principperne om omkostningsbestemt leje, (det gælder for 152 kommuner, dækkende 85 % af de private udlejning s- boliger) vil lejen i gennemsnit stige 43 pct. (DØR, s. 271). Det skal pointeres, at disse huslejestigninger gælder på et dereguleret marked, hvor hele bestanden af private udlejningsboliger er "frie". En overgangsmodel, hvor lejen gradvis sættes fri ved genu d- lejning vil efter vor opfattelse give meget højere huslejestigninger end her beregnet. Det skyldes, at det begrænsede udbud af frie boliger vil presse prisen op over ligevægtsprisen. 6. Reguleringsgevinster til højindkomsterne. I pressen blev der desværre gjort meget ud af at tegne et billede af, at det først og fremmest var h ø- jindkomsterne, der drog nytte af huslejereguleringen i den private og almene udlejningssektor. Det fremstod som om lavindkomsterne i dag snydes, og at lavindkomsterne i virkeligheden er bedre tjent med en boligstøtte finansieret frimarkedsmodel. (se DØR side ). Men det glemmes i tolkningen af disse data, at en højindkomst i den private udlejningssektor ligger væsentligt under højindkomsterne i ejerboligsektoren. Det er en helt anden indkomstfordeling, der kendetegner den private udlejningssektor, hvis man sammenligner med ejerboligsektoren. Højindkomstgruppens (10 decil's) gennemsnitindkomst er væsentligt lavere i den private udle j- ningssektor sammenlignet med ejerboligsektoren. (DØR, s. 273 og s. 290) Det overses i analysen. Vismændene fremhæver som det vigtigste argument for deres politikanbefalinger, at det nuværen de system medfører en skæv fordeling af boligstøtten. "De 10 procent rigeste modtager næsten dobbelt så meget i støtte til boligforbruget som i nogen af de andre deciler. På denne baggrund er det vanskeligt at forsvare den samlede regulering og subsidiering af boligmarkedet med henvisning til fordelingsmæssige hensyn." (DØR, s. 292) Vismændenes konklusion tager udgangspunkt i nedenstående tal (DØR, s. 293) vist i figur 1, der viser subsidieringen i pr. person fordelt på indkomstdeciler. Det ses, at skattesubsidierne pr. person for ejerne er meget skævt fordelt til fordel for de rigeste, og det ses, at lejerne i 10 decil modtager en meget stor reguleringsgevinst. Decilerne i figur 1 tager udgangspunkt i den overordnede indkomstfordeling i befolkningen.

6 Figur 1: Lejeværdisubsidium og reguleringsgevinst i kroner per person kroner 10 boligejer lejer 5 0 D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Decil - samlet befolkning Man kan ikke ud fra figuren se hvor mange ejere henholdsvis lejere, der er i de enkelte deciler, og hvor meget hver gruppe i alt modtager i reguleringsgevinst. Dette forhold tages der højde for i en beregningen vist i figur 2 nedenfor. Figuren viser, hvordan de samlede skattesubsidier til ejere og reguleringsgevinster til lejere er fordelt på deciler. Figur 2 viser, at størstedelen af reguleringsgevinsten tilfalder de laveste indkomstgrupper. Reguleringsgevinsten er således faldende med stigende indkomst. Omvendt med ejerboligerne. Her er skattesubsidiet endnu mere skævt fordelt, når man tager højde for, hvordan ejerne fordeler sig på de overordnede deciler. Den store forskel mellem figur 1 og 2 skyldes, at der er relativt få rige lejere - som godt nok får en stor reguleringsgevinst - mens der er relativt mange rige ejere. Figur 2: Fordeling af samlet støttebeløb. Kilde: AER mio. kroner 4000 Boligejere Lejere D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 De ciler - sam let befolkning En fordeling af den samlede reguleringsgevinst på deciler og boligform, viser at 35 pct. af reguleringsgevinsten tilfalder decil 1 og 2 i den almene sektor, mens det er ca. 27 pct. i privat udlejning og andel. Inden for de tre udlejningssektorer er reguleringsgevinsternes fordeling på deciler mindre skæv i den almene sektor end i den privat udlejningssektor eller andelsboligsektoren. Konklusionen er herefter, at de svageste får den største andel af gevinsterne. Vismændenes overser, at den væsentligste del af de sam lede reguleringsgevinster på denne måde tilfalder lavindkomsterne. Desværre måtte der ovenstående særberegninger til, for at vise, hvor meget vismændene manipul e- rede. Først senere, da mediedebatten var løbet af stablen, lykkedes det os at aftvinge vismænd ene mere dækkende beregninger. Og i dag, når journalisterne slår op i arkiverne, er det desværre de gamle forkerte konklusioner, de refererer.

7 7. Overforbrug af bolig For de tre lejesektorer opgjorde vismændene også boligforbruget i kvadratmeter pr. perso n, samt en beregning af overforbruget af de lejligheder, hvor reguleringsgevinsten udgør mere end 30 pct. af den beregnede markedsleje. Boligforbruget i lejligheder med stor reguleringsgevinst sammenlignes med boligforbruget generelt i den pågældende sekto r. Et overforbrug indikerer, at der foregår en ineffektiv fordeling af lejligheder i sektoren. Beregningerne viser, at det gennemsnitlige overforbrug i de mest regulerede lejligheder er 6 m 2 (eller 9 pct.) for privat udlejning, (3 m 2 ) eller ca. 6 pct. for andelsboliger, mens der for almene boliger er et negativt overforbrug på en m 2 (eller 2 pct.). (DØR, s. 280). Dette får vismændene til at konkludere, at beboerne i de mest regulerede boliger bor for stort (DØR, s. 279). Ser vi imidlertid på det gennemsnitlige boligforbrug, har ejerboligsektoren et boligforbrug på 69 m 2 pr. person, andelsboligsektoren 53 m 2, almene sektor 49 m 2 og privat udlejning 67 m 2 Med andre ord, set i forhold til gennemsnittet er ejerboligsektoren førende når det gælder boligforbrug. D esværre nævner vismændene ikke, at den individuelle boligstøtte udmåles i forhold til boligfo rbrug, indkomst og husleje, mens ejerboligens subsidie nærmest er ligefrem proportionalt med boligfo r- bruget. 8. Lotterigevinster til rige lejere i store lejligheder I forbindelse med debatten om vismandsrapporten så vi igen i visse dele af pressen det opfattelse, at den private udlejningssektor kendetegnes ved at bebos af politikere, advokater, tandlæger, ældre rige enke og andre velbjergede, der får store lotterigevinster, fordi de gennem gode forbindelser har skaffet sig en stor billig lejlighed i den private udlejningssektor. Vi anførte, at det er ude af proportioner, at debattere eller indrette en boligpolitik efter de få velhavere, der bor i få store lejligheder Myten om mange store lejligheder i den private udlejningssektor er falsk. Der findes kun godt boliger i etageejendomme i den private udlejningssektor, der er større end gennemsnitsparcelhuset på 130 m 2 Det er knap 5 % af de private udlejningsboliger i etageejendomme. Langt de fleste private (og almene lejeboliger) bebos og efterspørges af lavindkomster. Over 50 % af lejerne i den private udlejningssektor er ude af erhverv, ca. 60 % er enlige, knap 23 % er unge mellem 18 og 25 år, 15 % er studerende, 18 % er pensionister etc., jf. vismændenes rapport s. 237 og OECD, 1999, s Dette viser, som det også blev klarlagt af Lejelovskommissionen, at den private udlejningssektor i høj grad er beboet af husstande med lave husstandsindkomster. 9. Konsekvenserne af vismændenes anbefalinger. Desværre har vismændene ikke nærmere defineret, hvad man forstår ved et frit boligmarked. Nogle af eksperterne i Lejelovskommissionen indstillede i sidste øjeblik som et mindretal en frimarkedsmodel (den såkaldt modererede model), hvorefter lejen skulle kunne fastsættes frit ved genu d- lejning af gode boliger (boliger uden mangler).

8 Denne model for frimarkedet spøger stadig i folketinget. Flere boligpolitiske ordfører har tilsluttet sig principperne og modellen er omtalt i afsnit 3, samt i et temanummer af Intern Information. Tæt forbundet med ønsket om liberalisering af huslejedannelsen er ønsket om at skifte fra støtte til mursten til støtte til mennesker. Idealet er en situation, hvor det alene er den enkelte families behov, der afgør boligstøtten, således at der ikke gives unødvendig murstensstøtte til mellem- og højindkomster, der godt kan selv. Forudsætningen for en sådan boligøkonomisk målsætning er imidlertid, at alle boligformer kun modtager individuel boligstøtte, og at ingen, hverken direkte eller indirekte, modtager forvridende tilskud til boligforbruget. Vismændene foreslå ikke bare fri leje, men også en fordobling af eje n- domsværdiskatten. Spørgsmålet er derfor, om den danske befolkningen er indstillet på, at den høje subsidiering af det danske boligforbrug, skal nedsættes. En subsidiering, der jf. OECD's analyse fra 1999 betyder, at Danmark ligger forrest, når det gælder boligforbrug. (OECD, 1999, s. 199) Andelsboligens og ejerboligens skattebegunstigelser i form af kunstig lav beskatning af boligforbruget må nødvendigvis fjernes, ellers forvrides opsparingsvilkårene og den privatøkonomiske balance i forhold til lejerne. Det betyder også, at der må indføres en beskatning af de reale kapitalgevinster. Det er næ sten en umulig politisk opgave Hvis de boligsociale mål for lavindkomsterne skal fastholdes efter frimarkedet er indført, skal den individuelle boligstøtte forbedres væsentligt. Der skal findes penge til dette. Samtidigt skal man være overbevist om, at bol igstøtteniveauet på finansloven kan fastholdes. Det gældende system b e- skytter mere effektivt lavindkomstgruppernes boligforbrug. Den omkostningsbestemte leje garanterer lejerne en tryg bolig. Det skal hverken være gode forbi n- delser til udlejeren, sorte penge, markedsprisen eller en meget politisk følsom individuel boligstøtte, der bestemmer lavindkomsternes boligforbrug. Vi ønsker en bedre og mere retfærdig løsning for lejeboligerne. Derfor skal adgangen til billige lejeboliger eller andelsboliger reguleres med ventelister og social anvisning, nøjagtig ligesom vi fordeler adgangen til andre goder af stor betydning for den enkeltes velfærd, såsom hospitalshjælp og uddannelse. Vismændenes rapport er et lærestykke i klassisk mikroøkonomi. Det er fint nok. De ha r valgt at måle i forhold til frimarkedet. De har også valgt at give politiske anbefalinger med henblik på et frimarked. Det sidste er et politisk valg, hvor politikerne ideelt set har brug for flere valgmuligheder. Disse valgmuligheder findes beklageligvis ikke i vismændenes rapport. 10. Debat om vismandsrapporten Rapporten vakte stor opsigt og både i foråret og i efteråret 2001 var der en del avisdebat om vismændenes rapport. Derudover har Det økonomiske Råd selv afholdt en konference for økonomer om vismændenes rapport og reaktionen herpå. I august opsummerede den tidligere overvismand Niels Kærgård en række af vismændenes synspunkter i Politiken. Desværre med den samme skæve indgang til problemstillingen som man fremlagde i forårets debat. Det førte til en længere avisdebat mellem overvismanden og Lejernes LO

9 11. Konference om vismandsrapporten Den 8. oktober afholdt Det økonomiske Råd en konference om vismandsrapporten. Den havde deltagelse af økonomer fra ministerierne, organisationer, uddannelsesinstitutioner, kreditforeninger, handelskammeret m.v., i alt ca. 60 økonomer deltog. Økonomiministeriet havde regnet lidt mere på nogle af vismændenes økonomiske anbefalinger og det gav baggrund for en række kritiske pointer omkring forslagenes gennemførlighed. Herefter gennemgik Hans Skifter Andersen, By og Byg, erfaringerne med regulering og afregulering af boligmarkeder i andre lande. Hans Skifter Andersen kunne ikke anbefale hverken det tyske eller det amerikanske system for lejefastsættelsen, men pegede på, at det svenske system indeholdt nogle gode muligheder for at inddrage herlighedsværdi i lejefastsættelsen. Derefter var der en diskussion, ledet af professor Claus Vastrup, Århus Universitet. Der var ikke mange, der blandede sig i debatten. Vi rejste spørgsmål, om huslejereguleringen og nybyggeriet. Dette er et meget pinligt område for mange økonomer, Vastrup erklærede straks, at ophævelsen ar reguleringen vil stoppe nybyggeriet, men Ølgaard og Peter Wendt, sidstnævnte er leder af det af regeringen nedsatte udvalg til analysering af den modererede model, mente, at nybyggeriet ikke afgørende ville blive påvirket af at huslejereguleringen blev fjernet. 12. Boligselskabernes Landsforenings hæfte om vismandsrapporten Boligselskabernes Landsforening (BL) har udarbejdet et hæfte omhandlende vismandsrapporten. Det er som bekendt ikke bare den private udlejningssektor, der er under angreb i vismandsrapporten, også hele den almene sektor skal omdannes, så at lejefastsættelsen styres af markedet. BL's hæfte er en meg et fin imødegåelse af vismændenes rapport på en række områder. Hæftet er dispon e- ret således, at der indledningsvis fremlægges vismændenes påstand, og derefter fremføres BL's modargumentation. Vi har bl.a. i forbindelse med opdateringen af vor publikation "Lejervilkår i Danmark" inddraget nogle særlige afsnit om vismandsrapporten. 13. Reguleringsgevinsten til lejerne - nye beregninger fra vismændene Endelig i december 2001, efter at vi via kritiske og detaljerede spørgsmål til Folketingets Boligudvalg har efterlyst supplerende beregninger, har Vismændene udarbejdet nogle nye tal, der bekræfter vores pointe, at lavindkomsterne får mest ud af huslejereguleringen. Vismændenes vildledte som omtalt ovenfor mere end de vejledte, når de valgte at fokusere ensidigt på de store reguleringsgevinster til få højindkomster i udlejningssektoren. Vismændene fremhæv e- de, at det nuværende system var uretfærdigt, fordi "De 10 procent rigeste adskiller sig klart ved at modtage næsten dobbelt så meget i støtte til boli g- forbruget som i nogen af de andre deciler. På denne baggrund er det vanskeligt at forsvare den samlede regulering og subsidiering af boligmarkedet med henvisning til fordelingsmæssige hensyn." (Vismændenes forårsrapport, side 295) Dette blev dokumenteret med beregninger, hvor man ser reguleringsgevinsten pr. husholdning opgjort på indkomstdeciler. Ved en decilfordeling efter indkomst opstilles populært sagt befolkningen

10 på en stribe, de fattigste forrest, og de rigeste til sidst. Vismændene fandt, som det ses i tabe l 2, at de 10 pct. af lejerne, som tjener mest, får en årlig reguleringsgevinst på kr. pr år pr husholdning, medens de fattigste 10 pct. kun får kr. årligt i reguleringsgevinst. Reguleringsgevinsten blev målt som forskellen mellem den fri leje og den regulerede leje, der betales i dag. Tabel 2. Reguleringsgevinst pr. lejer fordelt på indkomstdeciler, 1999 D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 a Alle a kr Reguleringsgevinst 8,7 6,6 7,2 7,6 8,8 9,4 10,5 12,5 14,1 20,8 9,0 a) For 10. decil og "Alle" er angivet gennemsnittet. Lejere omfatter beboere i almene, private og ældre andelsboliger. Anm.: Indkomstbegrebet er den husholdningsækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Det økonomiske Råd, Vismændenes forårsrapport 2001, side 295. Men ud af disse data kan man ikke se fordelingen af de samlede gevinster, og dernæst at en højin d- komst i udlejningssektoren ligger væsentligt under højindkomsterne i ejerboligsektoren. Tabel 3. Reguleringsgevinster for beboerne i alle fire boligformer fordelt på indkomstdeciler, 1999 D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10a Allea Andel i pct Ejere Lejere privat udlejning Lejere almene boliger Lejere andelsboliger I alt For 10. decil og Alle er angivet gennemsnittet. Lejere omfatter beboere i almene, private og ældre andelsboliger. Anm.: Indkomstbegrebet er den husholdningsækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Det økonomiske Råd, Notat fra vismændene af I tabel 3, som først blev fremlagt i december af vismændene, ses, at hvis man tager de 10 pct. rig e- ste i Danmark, finder man i denne gruppe, at 88 % er boligejere, 8 % bor i privat udlejning, og 2 % bor i almene boliger. De sidste 2 % bor i andelsboliger. Nu er billedet klart. Der er få højindkomster i udlejningssektoren. Og i tabel 4 nedenfor ses, at de laveste deciler modtager den største del af de samlede reguleringsgevinster. Tabel 4. Reguleringsgevinster for beboerne i alle fire boligformer fordelt på indkomstdeciler, 1999 D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 a Alle a Samlet reguleringsgevinst, mia. kr Privat udlejning 1,8 0,8 0,7 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,7 7,6 Almene boliger 0,7 0,9 0,9 0,8 0,6 0,6 0,5 0,4 0,3 0,1 5,9 Andelsboliger 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 2,0 I alt 2,7 1,9 1,8 1,5 1,4 1,3 1,3 1,3 1,2 1,1 15,5 For 10. decil og Alle er angivet gennemsnittet. Lejere omfatter beboere i almene, private og ældre andelsboliger. Anm.: Indkomstbegrebet er den husholdningsækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Det økonomiske Råd, Notat fra vismændene af % af den samlede reguleringsgevinst i privat udlejning falder i de første 5 deciler, for den almene sektor og andelsboligsektoren er de samme tal 66 % og 55%. Sandheden om reguleringsgevinsterne er derfor, at de først og fremmest kommer lavindkomsterne til gode. De får den største andel af de samlede reguleringsgevinster. Hvis huslejereguleringen blev fjernet, vil det derfor blive dyrt for lavindkomsterne. Hvor stor en procentvis nedgang i de enkelte husholdningers rådighedsbeløb efter skat og boligudgift, det vil betyde, ved vi stadig ikke.

11 Hvis vi tager Vismæn denes tal for maksimumsindkomsten i decil 2 og decil 9 i fx privat udlejning, udgør reguleringsgevinsten henholdsvis 10,8 og 7,4 %. Dette indikerer igen, at reguleringsgevinsten har den relativt største betydning for lavindkomsterne. For almen udlejning er tallene 7,2 % og 7,3 %. Her er den relative gevinst mere jævnt fordelt, og her findes også en større andel af lavin d- komsterne. 14. Nye LLO beregninger for ejer/lejerbalance Engang for 15 år siden begyndte Lejernes LO løbende at beregne den privatøkonomiske balance mellem ejere og lejere. Vi ønskede at have et redskab, sådan at vi kunne dokumentere, at almindelige privatøkonomiske overvejelser var en af grunden til, at den almene sektor i 60'erne og 70'erne blev forladt af mellemindkomstgruppen til fordel for ejerboligen. Dernæst ønskede vi at have et modspil, når det fra tid til anden blev påpeget, at lejerboliger var alt for billige i forhold til ejerboliger, og at der dermed var plads til at pålægge lejeboligen særlig beskatning eller at frigive husleje r- ne. Nu har vi fået opdateret beregningerne over ejer/lejerbalancen. Det er sket som følge af en henvendelse fra en gruppe af studerende fra Handelshøjskolen, som netop ønskede at anvende den af LLO benyttede beregningsmetode til at belyse ejer/lejerbalancen. De har herefter opdateret hele den økonomiske model. De nye beregninger viser, at stærkt stigende ejerlejlighedspriser ikke væsentligt har forrykket b a- lancen mellem ejer- og lejerboliger, trods det, at lejeboligernes husleje holdes nede af huslejereguleringen. Det skyldes, at omkostningen ved en ejerbolig på den ene side stiger som følge af stærkt stigende ejerlejlighedspriser, men på den anden side forbedres, som følge af at ejerlejlighedsindehaveren opnår en prisudvikling langt bedre end udviklingen i forbrugerpriserne. Den gennemsnitlige leje i privat udlejning på 485 kr. pr. kvadratmeter balancerer, når der tages højde for lejeboligens dårligere kvalitet, rimeligt med ejerlejlighedspriserne i dag. En beregnet omkostningsbestemt leje giver i mange tilfælde lejeren klare fordele i forhold til samme lejlighed e r- hvervet som ejerlejlighed. Når det gælder moderniserede private udlejningslejligheder til en pris på kr. pr. kvadratmeter, så viser beretningerne, at det langt bedre kan betale sig at købe lejligheden som ejerlejlighed. 15. Vismændene og ejer/lejerbalancen Vismændene har beregnet balancen i nybyggeriet. Beregninger er vigtige, fordi de viser, at både ejere og lejere modtager et nogenlunde ligeligt murstenstilskud til boligudgiften. Hermed er der ikke nogen betaling til den almene sektor for den gratis varetagelse af den boligsociale opgave, omtalt sidst i afsnit 2.1. Det er vigtigt at bemærke, at i beregningerne er sammenligningsgrundlaget en privat boligudlejer, der opfører en ejendom uden støtte og lejer ud til markedslejen. For lejeren er boligomkostningen lig med huslejen. Når investeringen skal være rentabel for udlejeren, betyder det, at huslejen skal fastsættes, så den dækker udlejerens udgifter til administration, afskrivninger og gru ndskyld på ejendommen, samt sikrer ham en forrentning af kapitalen, der svarer til alternativforrentningen med samme investeringsrisiko.

12 Da privat udlejningsbyggeri i beregningerne ikke tildeles særlige subsidier og derfor kan opfattes som ikke-støttede boliger, kan forskellen mellem boligomkostningen for private udlejningsboliger og de andre boligformer opfattes som et udtryk for størrelsen af subsidiet til disse andre boligformer. Tabel 5. Boligomkostninger (user cost) for forskellige boligtyper med samme anskaffelsespris Privat Ejer Andel Andel Almen udlejer ustøttet støttet 1. år ,3 99,6 68,1 89,5 5. år ,3 97,6 67,2 88,5 10. år ,3 94,3 66,6 87,1 20. år ,3 84,1 68,7 84,4 25. år ,3 76,2 68,2 83,1 30. år ,3 66,4 66,4 81,9 35. år ,3 66,4 66,4 80,7 40. år ,3 66,4 66,4 76,1 Anm: Private udlejere tildeles ikke særlige subsidier og er derfor sat til indeks 100. Forskellen mellem private udlejere og de andre boligformer er et udtryk for størrelsen af subsidiet til de andre boligformer. Kilde: DØR, 2001, side 260. Private udlejningsejendomme, der er den eneste boligform, som ikke bliver subsidieret, har de højeste boligomkostninger. De andre boligformer er subsidieret i forskelligt omfang, jf. tabel 5. Beregningerne viser, at boligomkostningerne er ca. 10 pct. højere for private udlejningsboliger end for nye almene boliger. Forskellen i boligomkostningerne vokser over tiden og efter 40 år er forskellen ca. 25 pct. Årsagen til, at forskellen vokser over tiden, er, at stigningen i beboernes betaling til kapitaludgifterne ikke følger inflationsudviklingen, men kun opskrives med ¾ af prisstigningstakten. En privat udlejer vil derimod forvente, at forrentningen af kapitalen fuldt ud følger inflationen. Subsidieringen af de almene boliger er således på ingen måde tilendebragt, blot fordi lånene på ejendommene er tilbagebetalt. En ældre ejendom, der overtages som andelsboligforening, vil umiddelbart efter købet have stort set de sammen boligomkostninger som private udlejningsejendomme, jf. søjlen benævnt i Andel ustø t- tet. I takt med, at gælden nedbringes, vil størrelsen af subsidiet til andelsboligen stige. Efter 30 år er andelsboliger den boligform, der har de laveste omkostninger. Det skyldes, at den skattemæssige behandling af andelsforeninger indebærer, at andelsboligforeningen ikke kan fratrække renteudgi f- ter og ikke betaler ejendomsværdiskat. I starten vil den manglende mulighed for at fradrage rent e- udgifter og friholdelsen for ejendomsværdiskat modsvare hinande n, men i takt med, at gælden ne d- bringes, vil subsidiet stige. Opsparing i andelsbolig er således skattefri. Når lånene er tilbagebetalt, er den skattemæssige behandling meget favorabel for andelshaverne. En del af den økonomiske gevinst ved at overtage en andelsbolig i en ældre ejendom er endda ikke afspejlet i de beregnede boligomkostninger. Denne fordel opstår i form af en lav købspris for ejendommen, fordi den er underlagt reglerne om omkostningsbestemt husleje. Støttede andelsboliger er den boligform, der har de laveste omkostninger i de første 20 år. Forklaringen på de lave omkostninger er, at der ydes støtte til kapitalomkostningerne. En del af ydelsen på kapitalen går til at nedbringe gælden, og er derfor en opsparing i boligen og ikke en omkostning. Efter 30 år falder omkostningerne, fordi betalingen for kapitalomkostningerne falder bort. På det tidspunkt svarer andelshaverens opsparing i boligen til 100 pct. af andelen, og der vil derefter ikke være forskel mellem omkostningerne for støttede og ustøt tede andelsboliger. Ejerboliger har lavere omkostninger end udlejningsboliger, og dette forhold mellem omkostningerne er konstant over tid. Subsidieringen skyldes, at satsen for ejendomsværdiskatten er lavere end

13 skatten for anden kapitalindkomst. I beregningerne er antaget, at positiv og negativ kapitalindkomst beskattes ens. En antagelse om, at skattesatsen for positiv kapitalindkomst er højere end for negativ kapitalindkomst, betyder, at subsidiet vil stige i takt med, at ejerens samlede nettokapitalindkomst bliver positiv. Balancen mellem boligformerne påvirkes af ændringer i de antagelser, der er gjort i beregningerne. Hvis det alternativt antages, at boligpriserne stiger mere end den generelle inflation, betyder det, at omkostningerne ved at eje en bolig bliver lavere end i beregningerne. Det er i beregningerne antaget, at huslejen fastsættes, så den bl.a. sikrer udlejer en forrentning af kapitalen, der svarer til alte r- nativforrentningen. En del af forrentningen af kapitalen er kapitalgevinsten på ejendommen. I beregningerne er det derfor implicit antaget, at udlejeren sætter lejen ned, når kapitalgevinsten bliver højere. Derfor vil omkostningerne for private udlejningsboliger, andelsboliger og ejerboliger falde i forhold til omkostningerne for almene boliger. Antages det, at der er reale kapitalgevinster på f.eks. 1 pct. om året på boliger, betyder det, at private udlejningsboliger i år 40 vil være 8 pct. dyrere end almene boliger. 16 Spørgsmål til Bendt Bendtsen Vismændenes beregninger er meget vigtige. De gør op med lange perioders diskussion, hvilken boligform, der er mest støttet. Blandt andet derfor fik vi stillet følgende spørgsmål til boligudvalget, som i 2002 blev besvarer af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Spørgsmål 8: I vismændenes forårsrapport år 2001 er tabel III.23 angivet boligsubsidier og reguleringsgevinster for beboere i alle 4 boligformer fordelt på indkomstdeciler, Ministeren bedes oplyse, hvor stor den procentvise andel af den samlede reguleringsgevinst, der tilfalder de enkelte indkomstdeciler, når det gælder henholdsvis beboere i private udlejningsboliger, beboere i almene boliger og beboere i ældre andelsboliger. Desuden bedes oplyst, hvor stor en andel af det samlede lejeværd i- subsidium, der falder i de enkelte deciler for beboere i ejerboliger, og om muligt en decilfordeling på hver boligsektor, samt decilfordelingen omfattende alle fire sektorer. Ministeren svarede: Det Økonomiske Råds sekretariat har oplyst, at der ikke er foretaget yderligere beregninger af reg u- leringsgevinst og lejeværdisubsidium i forlængelse af de offentliggjorte analyser i Vismandsrappo r- ten, samt at der ikke er planer om at arbejde videre med beregningerne i specialkapitlet om boligmarkedet. Derfor kan jeg ikke give de ønskede oplysninger vedrørende den samlede reguleringsgevinst og det samlede lejeværdisubsidiums fordeling på indkomstdeciler. Jeg kan dog oplyse, at DØR's sekretariat har gjort opmærksom på,. at spørgsmålet om boligsubsidiernes fordeling på forskellige befolkningsgrupper vil blive belyst i en artikel i det kommende nummer af tidsskriftet, "Samfundsøkonomen". Spørgsmål 9: Er det ministerens opfattelse, at tabel III.11 i vismændenes forårsrapport år 2001, der angiver boli g- omkostningerne (user-cost) for forskellige boligtyper med samme anskaffelsespris, viser, at en nyopført ejerbolig i dag er mere subsidieret end en nyopført almen bolig. Der ønskes endvidere oplyst, hvordan boligomkostningerne for ejerboligen vil ændres, hvis der i beregningen inddrages genne m-

14 snitlige reale prisstigninger på ejerboliger på 0,9 pct. p.a., sådan som det er beregnet historisk for perioden i Lejelovskommissionens rapport, 1997, side 150. Ministeren svarede: Jeg vil indledningsvis godt pege på, at subsidiering af boligforbrug kan defineres på forskellige måder, og at de beregnede subsidier i høj grad er følsomme over for de beregningsforudsætninger, der benyttes. Tabel III 11 i vismændenes forårsrapport 2001 (DØR) bør derfor tolkes med stor forsi g- tighed. Den definition af subsidier, der er lagt til grund i tabellen, fokuserer på forskelle i de gennemsnitlige årlige boligomkostninger ved at bo i de forskellige boligformer. Konkret fortolkes forskellen mellem på den ene side boligomkostningen for en ny privat udlejningsbolig, som DØR opfatter som usubsidieret, og på den anden side boligomkostningerne ikke er udtryk for subsidieringen til disse andre boligudgifter, som beboerne løbende skal betale for at bo i en given bolig, dvs. likviditetsbelastningen. På den baggrund læser jeg tabellen således: Hv er gang boligomkostningen i en privat (usubsidieret) udlejningsbolig i et givet år (år 1-40= udgør 100 kr., "koster" det 83,30 kr. at bo i ejerbolig. Ejerboligen "modtager" altså ifølge DØR's beregning subsidier svarende til 16,70 kr. om året i alle årene. For almene boliger er den relative subsidiering derimod ikke konstant. I år 1 koster det 89,50 kr. at bo i en almen bolig, dvs, 6,20 kr. mere end i en ejerbolig. Herefter falder de relative boligomkostninger i den almene bolig gradvist og udgør 76,10 kr. i år 40, dvs. 7,20 kr. mindre end i ejerboligen. Ved beregningen er det forudsat, at ejendomspriserne udvikler sig i takt med inflationen, jf. nedenfor. Ifølge DØR's beregninger er boligomkostningerne i ejerboliger således lavere end i almene boliger i de første godt 20 år af boligens levetid og derefter højere. De relativt set faldende boligomkostninger i almene boliger skyldes, at reguleringen af beboerbetalingen vedrørende realkreditbelåningen kun sker med 75 pct. af inflationen (valsetaksregulering). Alt andet lige betyder det, at huslejen - og dermed boligomkostningerne - i faste priser falder. Efter min opfattelse kan det ikke på grundlag af DØR's beregninger konkluderes, at en nyopført jerbolig i dag er mere subsidieret end en nyopført almen bolig. I forlængelse heraf vil jeg godt pege på, at andre økonomiske eksperter er nået til andre resultater. OECD har således i 1999 foretaget beregninger af user cost og subsidier til forskellige boligformer. Disse beregninger viser, at nye almene boliger i dag er noget mere subsidierede end ejerboliger, jf. tabel 28 i "OECD Economic Surveys : Denmark". Samtidig viser beregningerne, at subsidieringen af især ejerboliger er reduceret markant i løbet af de sidste 20 år. Det skyldes bl.a. de gennemførte skatteomlægninger, herunder senest den tidligere pinsepakke. Endvidere skal jeg bemærke, at nutidsværdien af den direkte offentlige støtte til en ny almen bolig over de første 30 år udgør ca. 39 pct. af anskaffelsesprisen, jf. min besvarelse af spørgsmål 1, 3 og 4 af 17. december 2001 (alm. del). Tabel III.11 i Vismandsrapporten er som nævnt beregnet under forudsætning af, at boligpriserne udvikler sig i takt med inflationen. Hvis ejerboligpriserne stiger hurtigere end inflationen, vil boligomkostningerne i ejerboliger blive lavere - og omvendt. Lejelovskommissionen har beregnet, at der

15 i perioden fra 1955 til 1995 har været tale om reale prisstigninger på ejerboliger på i gennemsnit 0,9 pct. om året. Jeg skal hertil bemærke, at den reale prisudvikling er meget a fhængig af den valgte beregningsperiode, herunder startår. F.eks. har der for perioden været tale om et realt prisfald på i gennemsnit 0,9 pct. p.a. Det Økonomiske Råds sekretariat oplyser, at der ikke er foretaget yderligere beregninger af boli g- omkostningerne for de forskellige boligformer i forlængelse af de offentliggjorte analyser i Vi s- mandsrapporten, samt at der ikke er planer om at arbejde videre med beregningerne i specialkapitlet om boligmarkedet. Jeg kan derfor ikke oplyse, hvordan de beregnede boligomkostninger i tabel III.11 vil ændres for en ejerbolig under antagelse af en årlig real prisstigning på boliger på 0,9 pct. p.a Af: Økonom Jesper Larsen, Lejernes LO, 2003

Lejerne taber til boligejerne

Lejerne taber til boligejerne Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007 Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af

Læs mere

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Anne Kristine Høj, specialkonsulent, og Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 23. juni 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ i:\jan-feb-2000\boligom-bm.doc Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ BOLIGOMKOSTNINGER I EJERBOLIGER OG ALMENE BOLIGER Af visse dele af den offentlige debat har man næsten kunne få indtryk af, at Pinsepakken

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Den omfattende regulering og priskontrol på leje- og andelsboligmarkedet er til skade for den brede masse af boligforbrugere, fordi:

Den omfattende regulering og priskontrol på leje- og andelsboligmarkedet er til skade for den brede masse af boligforbrugere, fordi: Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Henvendelse til Beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon 33 37 55 00 18.

Læs mere

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb 5. august 2008 Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb Mandag den 30. juli dumpede det længe ventede brev ind af brevsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Ti myter om at bo til leje

Ti myter om at bo til leje Ti myter om at bo til leje ed-logo negativ.pdf 28-03-2012 11:11:40 Forord Der er stor interesse for bolig- og ejendomsmarkedet. Det er både naturligt og glædeligt. Ejendomme er et væsentligt element i

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Boligpriserne er faldet, og boligrenterne er historisk lave. Det betyder dog stadig ikke, at køb af en lejlighed er det billigste i alle

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt Departementet 21-9-25 J.nr. 25-318-411 Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede forbrug

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2 FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for.

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for. Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 302 Offentligt Socialministeriet 26. april 2010 Almen bolig & Boligøkonomi Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AJ: Vil ministeren på baggrund af artiklen

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 33 76 20 00, Fax 33 76 20 01, www.bl.dk, email bl@bl.dk

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 33 76 20 00, Fax 33 76 20 01, www.bl.dk, email bl@bl.dk Boliger og velfærd Boligselskabernes Landsforenings kommentarer til Velfærdskommissionens forslag på det boligpolitiske område med særligt henblik på den almene sektor og det boligsociale arbejde Studiestræde

Læs mere

Notat 14. januar 2014

Notat 14. januar 2014 Notat 14. januar 2014 Fordelingseffekter af skattestoppet på ejerboliger Af Esben Anton Schultz Dette notat belyser de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet på ejerboliger (fastfrysningen af ejendomsværdiskatten

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget.

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget. Boligudvalget (2. samling) L 173 - Svar på Spørgsmål 45 Offentligt TALEPUNKTER Lukket samråd om Århusmodellen Bilag 1 Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Om forældrekøb og senere salg

Om forældrekøb og senere salg - 1 Om forældrekøb og senere salg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Forældrekøb er igen blevet et hit, og nu ikke blot for at skaffe barnet en bolig, men som et mangeårigt investeringsprojekt.

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Det danske boligmarked

Det danske boligmarked HD Finansiel Rådgivning forår 2011 Det danske boligmarked En analyse af boligformerne på det danske boligmarked belyst ved user costs samt en analyse af det offentliges påvirkning heraf. Martin Toft Vejleder:

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Skatteudvalget L 96 Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 96 Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 96 Bilag 2 Offentligt 14. januar 2016 J.nr. 15-3135149 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende L

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes?

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? - 1 Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Medierne har i den forløbne uge beskæftiget sig med forældrekøb. Det er herunder særligt anført, at

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Politisk analyse. Kommunerne og boligreguleringsloven

Politisk analyse. Kommunerne og boligreguleringsloven Politisk analyse Kommunerne og boligreguleringsloven Indhold 1. FORSLAG OM AFSKAFFELSEN AF BOLIGREGULERINGEN I RANDERS... 2 2. VEDRØRENDE DE BERØRTE EJENDOMME OG LEJEMÅL... 2 3. VEDRØRENDE BELASTNINGEN

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

VÆRDISKABENDE BOLIGINVESTERINGER

VÆRDISKABENDE BOLIGINVESTERINGER HD Finansiering forår 2014 VÆRDISKABENDE BOLIGINVESTERINGER af Klaus Kerl Cardél Vejleder: Karsten Poul Jørgensen 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning ----------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

KAPITEL III BOLIGMARKEDET SKÆVT OG INEFFEKTIVT. Dansk Økonomi forår 2001. III.1 Indledning

KAPITEL III BOLIGMARKEDET SKÆVT OG INEFFEKTIVT. Dansk Økonomi forår 2001. III.1 Indledning Dansk Økonomi forår 2001 KAPITEL III BOLIGMARKEDET SKÆVT OG INEFFEKTIVT III.1 Indledning Høj velstand og store subsidier betyder høj boligstandard Går subsidierne til de rigtige personer? Boligmarkedet

Læs mere