Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000"

Transkript

1 i:\december-2000\vel-b doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne hviler på et omfattende registerudtræk fra indkomst- og formuestatistikken, som dækker årene 1991 og De væsentligste konklusioner er, at: - formuerne hovedsagelig ligger hos de ældre. - familier i ejerbolig har markant højere formue end familier i udlejningsbolig. - fordelingen af formuemassen er langt skævere end fordelingen af indkomstmassen. Ser man på de over 59-årige gælder det, at pct. af formuemassen skal omfordeles fra familier med høj formue til familier med lav formue, hvis formuerne skal være fordelt helt lige. Til sammenligning skal 15 pct. af de disponible indkomster omfordeles, hvis indkomsterne skal være fordelt helt lige. - formuefordelingen er blevet lidt skævere fra 1991 til 1996, og det er især sket i den almene sektor. - geografisk ligger tyngden i formuemassen i nord-øst-danmark, mens de fattigste områder er Sydsjælland og Lolland-Falster og Nordjylland. - geografisk har der været en tendens til en større vækst i formuerne i Jylland. Hvis der skal hæftes nogle arketyper på fordelingen af formuerne, så er de rige ældre i ejerbolig og de fattige yngre i udlejningsbolig. De rige har således en gennemsnitlige formue på kr. og besidder 49,2 pct. af den samlede formue i landet, selv om de kun udgør 15 pct. af den voksne befolkning. Til sammenligning er gennemsnitsformuen for de fattige i lejebolig kr., og de besidder kun 0,2 pct. af formuemassen, men udgør 32 pct. af den voksne befolkning.

2 2 FORMUERNE I DANMARK Analyserne af formuerne i Danmark hviler på et omfattende registerudtræk fra indkomst- og formuestatistikken, som er finansieret af Boligselskabernes Landsforening. Udtrækket dækker årene 1991 og 1997, og givet produktionstiden af statistikkerne er det ganske aktuelle tal. Formuer kan opgøres på flere forskellige måder, og frem til afskaffelsen af formueskatten fra og med 1997 blev der typisk taget udgangspunkt i den skattepligtige formue. Dette begreb eksisterer imidlertid ikke længere, og forsøg på at beregne et formuetal er nu behæftet med en vis usikkerhed, jf. boks 1 herunder. Boks 1. Formuebegreber Den skattepligtige formue opgøres som forskellen mellem samlede aktiver og passiver opgjort efter skattelovgivningens regler. Fast ejendom indgår normalt i aktiverne med kontantværdien ved seneste offentlige vurdering. Børsnoterede værdipapirer indgår til børskursen, mens andre papirer ansættes efter skattemyndighedernes skøn. Erhvervsmæssige aktiver ansættes normalt til anskaffelsessummen minus skattemæssige afskrivninger, og evt. gives formuenedslag. Ved opgørelsen af passiverne opgøres de enkelte gældsposter til kursværdi. Visse formuegoder indgår ikke i den skattepligtige formue. Det er privat indbo og samlinger af kunst og antikviteter, der ikke anvendes erhvervsmæssigt, retten til kommende pensionsudbetalinger og retten til endnu ikke forfaldne livsforsikringssummer. Da formuebeskatningen bortfaldt fra og med 1997, bortfaldt også en pålidelig registrering af den skattemæssige formue. I konsekvens heraf offentliggør Danmarks Statistik ikke længere familieformuen i indkomststatistikken, som baserer sig på den skattepligtige formue. Fra og med 1997 må familiernes formuer derfor beregnes ud fra forskellige formuestørrelser, som Danmarks Statistik opgør. Det drejer sig om ejendomsværdi plus bankaktiver (indeståender i bank og i depoter, inkl. pantebreve registreret i banken) plus værdien af aktiebeholdning minus gæld til realkreditinstitutioner. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem denne beregnede formue og den oprindelige skattepligtige formue. I den skattepligtige formue indgik nemlig også gæld til banken, private pantebreve, øvrige gæld til private eller andre institutioner samt kontantbeholdninger. Vi har indkomstdata for 1997, men på baggrund af usikkerheden af de beregnede formuetal for 1997, har vi valgt at bruge data fra Derfor er det i de følgende analyser valgt at benytte den skattepligtige formue for Reelt betyder det, at vi benytter ultimo 1996-formuen eller om man vil primo 1997-formuen.

3 3 Den skattepligtige formue Formuen vil typisk stige over livet frem til pensionsalderen i takt med, at opsparing fra erhvervsindkomsten akkumuleres, samt for boligejere, at gælden i boligen bliver betalt ud. Dette billede genfindes da også meget tydeligt nedenfor i figur 1, der viser den skattepligtige formue fordelt på alder og boligtype. Den skattepligtige formue er udregnet pr. person, dvs. for pars vedkommende er deres samlede formue divideret med to. Aldersmæssigt er parrene indplaceret efter den ældste person. Figur 1. Den skattepligtige formue fordelt på alder og boligtype, ultimo 1996, 1000 kroner kroner Almen Andel Privat udl. Ejer - 24 år år år år år år år 80+ år Søjlerne i figuren viser som ventet en stigende formue med stigende aldersgruppe. Figuren viser imidlertid også, at der er endog meget betydelig forskel på formuerne for familierne i de forskellige boligformer. Familier i ejerbolig har betydelig højere formue end familier i udlejnings- og andelsbolig. Især er der en stor forskel mellem familierne i almene boliger og ejerbolig. Bankformuen Som udgangspunkt kan der også forventes en vis forskel i formuen mellem familier i almene boliger og familier i ejerbolig, fordi familien i ejerbolig har været i stand til at købe ejerboligen, som også udgør måske det vigtigste af familiens formueaktiver. På den baggrund kan man måske forledes til at tro, at næsten hele formueforskellen mellem familier i ejerbolig og udlejningsbolig kan henføres til boligformuen. Det er imidlertid en misforståelse. For når

4 4 der alene ses på bankformuen, er resultatet stadig, at formuen for familier i ejerboliger er langt større end for familier i udlejningsboliger. Det fremgår af figur 2 herunder, som viser hvor meget, større ejeres bankformue er sammenlignet med lejere. Kun for de årige har lejere end lidt større bankformue. For alle andre aldersgrupper har ejere en klart højere bankformue. I gennemsnit er bankformuen knap kr. højere for ejere sammenlignet med lejere. Figur 2. Ejeres bankformue sammenlignet med lejere, fordelt på alder, ultimo 1996, 1000 kroner kroner år år år år år år år 80+ år Note: Figuren viser hvor meget større ejeres bankformue er sammenlignet med lejere. Bankformuen er defineret som den skattepligtige formue minus netto-boligformuen. Dvs. den del af formuen, der ikke er bundet i mursten, og typisk vil være indeståender i bank, aktier, obligationer mv. Ofte høres det argument, at familier i ejerboliger kun på papiret er rigere end familier i lejeboliger, fordi opsparingen i boligen ikke kan spises. Fordelingen af bankformuen viser imidlertid klart, at selv når opsparingen i ejerboligen ikke medregnes, så er familier i ejerboliger mere velhavende end familier i lejeboliger. Herudover er det muligt at låne penge med pant i huset, og dermed realisere en del af den formue, der ligger gemt i murstenene. Tyngden i formuefordelingen Figurerne i de foregående afsnit afslører, at formuerne er størst hos de ældre familier i ejerbolig, mens de er lavest for yngre i udlejningsboliger. Hvis der skal hæftes nogle arketyper på formuefordelingen, så er de rige ældre i ejerbolig, og de fattige yngre i udlejningsbolig.

5 5 I tabel 1 herunder er formueforholdene for de rige og de fattige beskrevet. Det fremgår af tabellen, at de rige afgrænset som de over 59 årige i ejerbolig ejer 49,2 procent af den samlede formuemasse, hvorimod de kun udgør 15 pct. af den samlede voksne befolkning. Tabel 1. Formuer for arketyper, ultimo 1996 Lejere Ejere Formue, mia. kr.: 1,6 mia. kr. Formue, mia. kr.: 289,9 mia. kr. Personer i den erhvervsaktive Andel af formuemasse: 0,2 pct. Andel af formuemasse: 38,3 pct. alder Formue pr. person: kr. Formue pr. person: kr. (under 60 årige) Andel af befolkningen: 32 pct. Andel af befolkningen: 40 pct. Formue, mia. kr.: 92,7 mia. kr. Formue, mia. kr.: 371,9 mia. kr. Pensionister Andel af formuemasse: 12,3 pct. Andel af formuemasse: 49,2 pct. (60 år og derover) Formue pr. person: kr. Formue pr. person: kr. Andel af befolkningen: 13 pct. Andel af befolkningen: 15 pct. Derimod ejer de fattige lejere kun 0,2 pct. af formuerne, selv om de udgør 32 pct. af befolkningen. Midt imellem disse to yderpunkter er erhvervsaktive ejere og pensionister i lejebolig. De har stort set samme andel af formuemassen, som de er andel af befolkningen. Yngre ejere udgør 40 pct. af den voksne befolkning og har 38,3 pct. af formuerne. Pensionister i lejebolig udgør 13 pct. af den voksne befolkningen og har 12,3 pct. af formuen. Skævheden i formuefordelingen En opgørelse af formueforskellene mellem alle familier i Danmark vil både afspejle reelle økonomiske forskelle, og aldersforskelle i befolkningen, idet de unge ikke har nået at spare så meget op som de ældre. For at sætte fokus på de reelle økonomiske forskelle, er formuefordelingen her analyseret for de over 59 årige. I figur 3 herunder er der opstillet en såkaldt Lorenz-kurve for formuefordelingen for de over 59 årige. Kurven er konstrueret ud fra en rangordning af personerne, hvor de fattigste står først og de rigeste står til sidst. På baggrund af rangordningen opgøres det, hvor stor en andel af den samlede formue, som fx de 10 pct. fattigste besidder. På kurven kan det således aflæses, at halvdelen af de over 59 årige har sammenlagt godt 15 pct. af formuen, mens den anden halvdel dermed har næsten 85 pct. af formuen. Forskellen mellem de 10 pct.

6 6 rigeste og fattigste ældre er endnu mere udtalt. De 10 pct. fattigste har kun 0,4 pct. af den samlede formue, mens de 10 pct. rigeste af de ældre har 37 pct. af formuerne. Figur 3. Lorenz-kurve for fordelingen af skattepligtige formue, ultimo Fordeling af den samlede formue Fordeling af antal familier over 59 år Anm.: Lorenz kurven er tegnet for hele formuen, inkl. boligformuen, og for alle familier over 60 år. Det spiller afgørende ind på formuefordelingen, om man ejer sin bolig eller ej. Ældre boligejere har generelt en formue af en vis størrelse, og det betyder, at uligheden i formuefordelingen er mindre for familier i ejerboliger sammenlignet med familier i almene boliger, hvilket tydeligt fremgår af figur 4 herunder. For familier i ejerbolig har den halvdel, som har mindst formue, i alt 27 pct. af formuerne, hvorimod den halvdel i almene boliger, som har mindst formue, kun har 18 pct. af formuerne.

7 7 Figur 4. Lorenz-kurver for fordelingen af formue for almen og ejer, ultimo Fordeling af den samlede formue Ejer Almen Fordeling af antal familier over 59 år For at få et mål for graden af ulighed i formuefordelingen kan den såkaldte Schutz-koefficient opgøres. Den angiver, hvor stor en andel af formuen, der skal omfordeles fra de rigeste til de fattigste for at få en fuldstændig lige formuefordeling. En opgørelsen af Schutz-koefficienten viser, at 37,1 pct. af de over 59-årige familiers formuer i den almene sektor skal omfordeles for at få en helt lige formuefordeling, mens det kun drejer sig om 25,9 pct. af familiernes formuer i ejerboligerne, jf. tabel 2 herunder. Tabel 2. Ulighed målt på formuefordelingen for de over 59 årige, 1991 og 1996 Almen Andel Privat udl. Ejer Alle ,1 37,3 38,4 25,9 37, ,0 38,5 42,4 25,4 35,9 Forskel 1,1-1,2-3,9 0,5 1,2 Note: Uligheden er målt som Schutz-koefficienten, altså hvor stor en del af formuen der skal omfordeles for at få en fuldstændig lige formuefordeling i den pågældende boligtype. Samler man alle familier under eet, er det ligeledes 37 pct. af formuerne, som skal omfordeles for at få en fuldstændig lige formuefordeling blandt de over 59-årige familier. Det er altså mere end 1/3 af formuen for de over 59-årige, som skal omfordeles. Det kan sammenlignes med, at knap en fjerdedel

8 8 af erhvervsindkomsterne og 15 pct. af de disponible indkomster skulle omfordeles i 1996, hvis indkomstfordelingen skulle være helt lige. I perioden fra 1991 til 1996 er der sket en mindre stigning i uligheden, jf. tabel 2. Hvor der i 1991 skulle omfordeles 35,9 pct. af formuen for at sikre en lige formuefordeling, er dette tal steget til 37,1 pct. i Indkomster og formue Logisk set er der en sammenhæng mellem indkomster og formue, fordi formuen opbygges af opsparede indkomster. For den enkelte familie kan der herudover også være særlige forhold som fx arv og gaver m.v. Ud fra det statistiske materiale er det umiddelbart vanskeligt at påvise en sammenhæng mellem indkomster og formue, fordi vi ikke har tal for livsindkomsterne. Imidlertid kan vi få en indikation af sammenhængen mellem indkomst og formue ved at sammenholde erhvervsindkomsterne for de årige par med deres formue, og det er gjort herunder i figur 5. Figur 5. Forholdet mellem indkomst og formue for årige, par, ultimo ,000, , ,000 Formue 400, , , , , , ,000 1,000, ,000 Familieindkomst før skat Anm.: Den sidste observation kan ikke ses i figuren. Gennemsnitsformuen for par med en indkomst over 1 mio. kroner er på godt 2 mill. kroner.

9 9 Figuren viser, at formuen som gennemsnit er højest for familierne med den højeste indkomst. Der er således en ganske klar sammenhæng, og det kunne også forventes. Sammenhængen mellem indkomst og gennemsnitsformue ser ud på nogenlunde samme måde for de enlige i denne aldersklasse. Formuefordelingerne kan således tolkes som en slags fin destillerede indkomstfordelinger. Geografisk fordeling af formuer Den gennemsnitlige formue for alle over 59-årige i 1996 er kr. pr. voksent familiemedlem. Fordelt på amter er der en pæn spredning mellem top og bund, som det fremgår af figur 6. I toppen ligger Nordsjælland, hvor formuen for de over 59-årige i Københavns amt er på kr. pr. person og i Frederiksborg amt kr. I bunden ligger København og Frederiksberg kommuner med et gennemsnit på kr. Dernæst er det Bornholms amt med kr. Den samlede skattepligtige formue er selvfølgelig afhængig af boligpriserne og det overrasker derfor ikke, at de højeste formuer er i Nordsjælland, hvor også de dyreste boliger ligger. Figur 6. Skattepligtige formuer fordelt på amter, ultimo 1996, kroner Formue for de over 59-årige til kr. (2) til kr. (2) til kr. (7) til kr. (4)

10 10 Figur 7 viser afvigelsen fra landsgennemsnittet for de over 59-årige for både skattepligtige formuer og bankformuer. Som vist i figur 5 er de relativt lave skattepligtige formuer gældende for ikke kun København og Frederiksberg kommuner samt Bornholms amt, men også for Vestsjællands amt, Storstrøms amt, Fyns amt og Nordjyllands amt. For alle disse amter gælder det, at den skattepligtige formue er mindst 10 pct. under gennemsnittet, for de fleste dog mellem pct. under. Ser man på bankformuer, er det foruden de ovennævnte også Vejle amt og Sønderjyllands amt, som har en bankformue, der ligger mindst 10 pct. under gennemsnittet. Det fremgår ligeledes af figur 7, at det er Københavns og Frederiksborg amter, som har de suverænt højeste formuer, der for den skattepligtige formues vedkommende ligger hhv. 48 pct. og 36 pct. over landsgennemsnittet. Bankformuerne ligger hhv. 57 pct. og 37 pct. over gennemsnittet. I kroner og ører er bankformuen i Københavns amt på kr. og i Frederiksborg amt er den kr. pr. person. Den høje formue i Nordsjælland skyldes altså ikke alene høje boligpriser. Generelt har befolkningen i Nordsjælland også en meget høj bankformue man skal jo også have råd til at bo der. Figur 7. Amtets afvigelse fra landsgennemsnittet for skattepligtig formue og bankformue, ultimo 1996, indeks 160 Indeks (gennemsnit for hele landet=100) Skattepligtig formue Bankformue 60 Kbh. og Frb. Kbh. Amt Fr. borg Amt Roskilde Amt Vestsjæll. Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyll. Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøb. Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyll. Amt Note: Bankformuen er defineret som den skattepligtige formue minus netto-boligformuen. Dvs. den del af formuen, der ikke er bundet i mursten, og typisk vil være indeståender i bank, aktier, obligationer mv.

11 11 Udviklingen i formuen fra 1991 til 1996 Den største stigning i formuen for de over 59-årige har fundet sted i Ribe amt og i Nordsjællands amt, hvor gennemsnitsformuen er steget med hhv. 27 og 23 pct. jf. figur 8. De fleste jyske amter, på nær Nordjyllands amt, har ligeledes haft en pæn stigning i den skattepligtige formue på mellem 17 og 20 pct. Gennemsnitsstigningen i den skattepligtige formue var på landsplan på 17,6 pct. Den dårligste formueudvikling er sket i Storstrøms amt, der faktisk har haft en mindre tilbagegang i den reale skattepligtige formue på 0,1 pct. Derudover har væksten været væsentligt under gennemsnittet for hele landet for Vestsjællands amt, Roskilde amt og Bornholms amt. Alt i alt kan det konkluderes for de over 59-årige, at formuen stadig primært ligger Hovedstadsområdet, uden for København og Frederiksberg kommuner, jf. figur 6, men udviklingen fra 1991 til 1996 viser, at Jylland er det område, hvor formuerne er steget mest. For de over 59-årige gælder det, at randområderne (Nordjylland, Storstrøm, Bornholm, Vestsjælland og Fyn) samt København og Frederiksberg har haft den dårligst vækst samtidig med, de har den laveste formue. Det geografiske billede af formuevæksten passer således godt med det geografiske billede af indkomstvæksten nemlig, at tyngden ligger i Nordsjælland, men der har været størst vækst i Jylland.

12 12 Figur 8. Real ændringen i den skattepligtige formue, 1991 til 1996, procent Vækst i formue for de over 59 årige 21.9 til 27.2 pct. (2) 16.4 til 21.9 pct. (5) 10.9 til 16.4 pct. (4) 5.4 til 10.9 pct. (3) -0.1 til 5.4 pct. (1)

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013

Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013 Fordeling & Levevilkår 213 Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark Fordeling & Levevilkår 213 Fordeling & Levevilkår 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ i:\jan-feb-2000\boligom-bm.doc Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ BOLIGOMKOSTNINGER I EJERBOLIGER OG ALMENE BOLIGER Af visse dele af den offentlige debat har man næsten kunne få indtryk af, at Pinsepakken

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed 1 Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed Asger Lau Andersen og Anders Møller Christensen, Økonomisk Afdeling, Charlotte Duus og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Dansk Træforenings Legat (CVR.nr. 11 58 79 84)

Dansk Træforenings Legat (CVR.nr. 11 58 79 84) Dansk Træforenings Legat (CVR.nr. 11 58 79 84) (Indkomstår 2008) Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København Sæby Aars CVR.nr.

Læs mere

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27.

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. OK14 Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. februar 2014 Indledning Foråret 2014 byder på overenskomstforhandlinger

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere