Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Transkript

1 i:\december-2000\vel-b doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne hviler på et omfattende registerudtræk fra indkomst- og formuestatistikken, som dækker årene 1991 og De væsentligste konklusioner er, at: - formuerne hovedsagelig ligger hos de ældre. - familier i ejerbolig har markant højere formue end familier i udlejningsbolig. - fordelingen af formuemassen er langt skævere end fordelingen af indkomstmassen. Ser man på de over 59-årige gælder det, at pct. af formuemassen skal omfordeles fra familier med høj formue til familier med lav formue, hvis formuerne skal være fordelt helt lige. Til sammenligning skal 15 pct. af de disponible indkomster omfordeles, hvis indkomsterne skal være fordelt helt lige. - formuefordelingen er blevet lidt skævere fra 1991 til 1996, og det er især sket i den almene sektor. - geografisk ligger tyngden i formuemassen i nord-øst-danmark, mens de fattigste områder er Sydsjælland og Lolland-Falster og Nordjylland. - geografisk har der været en tendens til en større vækst i formuerne i Jylland. Hvis der skal hæftes nogle arketyper på fordelingen af formuerne, så er de rige ældre i ejerbolig og de fattige yngre i udlejningsbolig. De rige har således en gennemsnitlige formue på kr. og besidder 49,2 pct. af den samlede formue i landet, selv om de kun udgør 15 pct. af den voksne befolkning. Til sammenligning er gennemsnitsformuen for de fattige i lejebolig kr., og de besidder kun 0,2 pct. af formuemassen, men udgør 32 pct. af den voksne befolkning.

2 2 FORMUERNE I DANMARK Analyserne af formuerne i Danmark hviler på et omfattende registerudtræk fra indkomst- og formuestatistikken, som er finansieret af Boligselskabernes Landsforening. Udtrækket dækker årene 1991 og 1997, og givet produktionstiden af statistikkerne er det ganske aktuelle tal. Formuer kan opgøres på flere forskellige måder, og frem til afskaffelsen af formueskatten fra og med 1997 blev der typisk taget udgangspunkt i den skattepligtige formue. Dette begreb eksisterer imidlertid ikke længere, og forsøg på at beregne et formuetal er nu behæftet med en vis usikkerhed, jf. boks 1 herunder. Boks 1. Formuebegreber Den skattepligtige formue opgøres som forskellen mellem samlede aktiver og passiver opgjort efter skattelovgivningens regler. Fast ejendom indgår normalt i aktiverne med kontantværdien ved seneste offentlige vurdering. Børsnoterede værdipapirer indgår til børskursen, mens andre papirer ansættes efter skattemyndighedernes skøn. Erhvervsmæssige aktiver ansættes normalt til anskaffelsessummen minus skattemæssige afskrivninger, og evt. gives formuenedslag. Ved opgørelsen af passiverne opgøres de enkelte gældsposter til kursværdi. Visse formuegoder indgår ikke i den skattepligtige formue. Det er privat indbo og samlinger af kunst og antikviteter, der ikke anvendes erhvervsmæssigt, retten til kommende pensionsudbetalinger og retten til endnu ikke forfaldne livsforsikringssummer. Da formuebeskatningen bortfaldt fra og med 1997, bortfaldt også en pålidelig registrering af den skattemæssige formue. I konsekvens heraf offentliggør Danmarks Statistik ikke længere familieformuen i indkomststatistikken, som baserer sig på den skattepligtige formue. Fra og med 1997 må familiernes formuer derfor beregnes ud fra forskellige formuestørrelser, som Danmarks Statistik opgør. Det drejer sig om ejendomsværdi plus bankaktiver (indeståender i bank og i depoter, inkl. pantebreve registreret i banken) plus værdien af aktiebeholdning minus gæld til realkreditinstitutioner. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem denne beregnede formue og den oprindelige skattepligtige formue. I den skattepligtige formue indgik nemlig også gæld til banken, private pantebreve, øvrige gæld til private eller andre institutioner samt kontantbeholdninger. Vi har indkomstdata for 1997, men på baggrund af usikkerheden af de beregnede formuetal for 1997, har vi valgt at bruge data fra Derfor er det i de følgende analyser valgt at benytte den skattepligtige formue for Reelt betyder det, at vi benytter ultimo 1996-formuen eller om man vil primo 1997-formuen.

3 3 Den skattepligtige formue Formuen vil typisk stige over livet frem til pensionsalderen i takt med, at opsparing fra erhvervsindkomsten akkumuleres, samt for boligejere, at gælden i boligen bliver betalt ud. Dette billede genfindes da også meget tydeligt nedenfor i figur 1, der viser den skattepligtige formue fordelt på alder og boligtype. Den skattepligtige formue er udregnet pr. person, dvs. for pars vedkommende er deres samlede formue divideret med to. Aldersmæssigt er parrene indplaceret efter den ældste person. Figur 1. Den skattepligtige formue fordelt på alder og boligtype, ultimo 1996, 1000 kroner kroner Almen Andel Privat udl. Ejer - 24 år år år år år år år 80+ år Søjlerne i figuren viser som ventet en stigende formue med stigende aldersgruppe. Figuren viser imidlertid også, at der er endog meget betydelig forskel på formuerne for familierne i de forskellige boligformer. Familier i ejerbolig har betydelig højere formue end familier i udlejnings- og andelsbolig. Især er der en stor forskel mellem familierne i almene boliger og ejerbolig. Bankformuen Som udgangspunkt kan der også forventes en vis forskel i formuen mellem familier i almene boliger og familier i ejerbolig, fordi familien i ejerbolig har været i stand til at købe ejerboligen, som også udgør måske det vigtigste af familiens formueaktiver. På den baggrund kan man måske forledes til at tro, at næsten hele formueforskellen mellem familier i ejerbolig og udlejningsbolig kan henføres til boligformuen. Det er imidlertid en misforståelse. For når

4 4 der alene ses på bankformuen, er resultatet stadig, at formuen for familier i ejerboliger er langt større end for familier i udlejningsboliger. Det fremgår af figur 2 herunder, som viser hvor meget, større ejeres bankformue er sammenlignet med lejere. Kun for de årige har lejere end lidt større bankformue. For alle andre aldersgrupper har ejere en klart højere bankformue. I gennemsnit er bankformuen knap kr. højere for ejere sammenlignet med lejere. Figur 2. Ejeres bankformue sammenlignet med lejere, fordelt på alder, ultimo 1996, 1000 kroner kroner år år år år år år år 80+ år Note: Figuren viser hvor meget større ejeres bankformue er sammenlignet med lejere. Bankformuen er defineret som den skattepligtige formue minus netto-boligformuen. Dvs. den del af formuen, der ikke er bundet i mursten, og typisk vil være indeståender i bank, aktier, obligationer mv. Ofte høres det argument, at familier i ejerboliger kun på papiret er rigere end familier i lejeboliger, fordi opsparingen i boligen ikke kan spises. Fordelingen af bankformuen viser imidlertid klart, at selv når opsparingen i ejerboligen ikke medregnes, så er familier i ejerboliger mere velhavende end familier i lejeboliger. Herudover er det muligt at låne penge med pant i huset, og dermed realisere en del af den formue, der ligger gemt i murstenene. Tyngden i formuefordelingen Figurerne i de foregående afsnit afslører, at formuerne er størst hos de ældre familier i ejerbolig, mens de er lavest for yngre i udlejningsboliger. Hvis der skal hæftes nogle arketyper på formuefordelingen, så er de rige ældre i ejerbolig, og de fattige yngre i udlejningsbolig.

5 5 I tabel 1 herunder er formueforholdene for de rige og de fattige beskrevet. Det fremgår af tabellen, at de rige afgrænset som de over 59 årige i ejerbolig ejer 49,2 procent af den samlede formuemasse, hvorimod de kun udgør 15 pct. af den samlede voksne befolkning. Tabel 1. Formuer for arketyper, ultimo 1996 Lejere Ejere Formue, mia. kr.: 1,6 mia. kr. Formue, mia. kr.: 289,9 mia. kr. Personer i den erhvervsaktive Andel af formuemasse: 0,2 pct. Andel af formuemasse: 38,3 pct. alder Formue pr. person: kr. Formue pr. person: kr. (under 60 årige) Andel af befolkningen: 32 pct. Andel af befolkningen: 40 pct. Formue, mia. kr.: 92,7 mia. kr. Formue, mia. kr.: 371,9 mia. kr. Pensionister Andel af formuemasse: 12,3 pct. Andel af formuemasse: 49,2 pct. (60 år og derover) Formue pr. person: kr. Formue pr. person: kr. Andel af befolkningen: 13 pct. Andel af befolkningen: 15 pct. Derimod ejer de fattige lejere kun 0,2 pct. af formuerne, selv om de udgør 32 pct. af befolkningen. Midt imellem disse to yderpunkter er erhvervsaktive ejere og pensionister i lejebolig. De har stort set samme andel af formuemassen, som de er andel af befolkningen. Yngre ejere udgør 40 pct. af den voksne befolkning og har 38,3 pct. af formuerne. Pensionister i lejebolig udgør 13 pct. af den voksne befolkningen og har 12,3 pct. af formuen. Skævheden i formuefordelingen En opgørelse af formueforskellene mellem alle familier i Danmark vil både afspejle reelle økonomiske forskelle, og aldersforskelle i befolkningen, idet de unge ikke har nået at spare så meget op som de ældre. For at sætte fokus på de reelle økonomiske forskelle, er formuefordelingen her analyseret for de over 59 årige. I figur 3 herunder er der opstillet en såkaldt Lorenz-kurve for formuefordelingen for de over 59 årige. Kurven er konstrueret ud fra en rangordning af personerne, hvor de fattigste står først og de rigeste står til sidst. På baggrund af rangordningen opgøres det, hvor stor en andel af den samlede formue, som fx de 10 pct. fattigste besidder. På kurven kan det således aflæses, at halvdelen af de over 59 årige har sammenlagt godt 15 pct. af formuen, mens den anden halvdel dermed har næsten 85 pct. af formuen. Forskellen mellem de 10 pct.

6 6 rigeste og fattigste ældre er endnu mere udtalt. De 10 pct. fattigste har kun 0,4 pct. af den samlede formue, mens de 10 pct. rigeste af de ældre har 37 pct. af formuerne. Figur 3. Lorenz-kurve for fordelingen af skattepligtige formue, ultimo Fordeling af den samlede formue Fordeling af antal familier over 59 år Anm.: Lorenz kurven er tegnet for hele formuen, inkl. boligformuen, og for alle familier over 60 år. Det spiller afgørende ind på formuefordelingen, om man ejer sin bolig eller ej. Ældre boligejere har generelt en formue af en vis størrelse, og det betyder, at uligheden i formuefordelingen er mindre for familier i ejerboliger sammenlignet med familier i almene boliger, hvilket tydeligt fremgår af figur 4 herunder. For familier i ejerbolig har den halvdel, som har mindst formue, i alt 27 pct. af formuerne, hvorimod den halvdel i almene boliger, som har mindst formue, kun har 18 pct. af formuerne.

7 7 Figur 4. Lorenz-kurver for fordelingen af formue for almen og ejer, ultimo Fordeling af den samlede formue Ejer Almen Fordeling af antal familier over 59 år For at få et mål for graden af ulighed i formuefordelingen kan den såkaldte Schutz-koefficient opgøres. Den angiver, hvor stor en andel af formuen, der skal omfordeles fra de rigeste til de fattigste for at få en fuldstændig lige formuefordeling. En opgørelsen af Schutz-koefficienten viser, at 37,1 pct. af de over 59-årige familiers formuer i den almene sektor skal omfordeles for at få en helt lige formuefordeling, mens det kun drejer sig om 25,9 pct. af familiernes formuer i ejerboligerne, jf. tabel 2 herunder. Tabel 2. Ulighed målt på formuefordelingen for de over 59 årige, 1991 og 1996 Almen Andel Privat udl. Ejer Alle ,1 37,3 38,4 25,9 37, ,0 38,5 42,4 25,4 35,9 Forskel 1,1-1,2-3,9 0,5 1,2 Note: Uligheden er målt som Schutz-koefficienten, altså hvor stor en del af formuen der skal omfordeles for at få en fuldstændig lige formuefordeling i den pågældende boligtype. Samler man alle familier under eet, er det ligeledes 37 pct. af formuerne, som skal omfordeles for at få en fuldstændig lige formuefordeling blandt de over 59-årige familier. Det er altså mere end 1/3 af formuen for de over 59-årige, som skal omfordeles. Det kan sammenlignes med, at knap en fjerdedel

8 8 af erhvervsindkomsterne og 15 pct. af de disponible indkomster skulle omfordeles i 1996, hvis indkomstfordelingen skulle være helt lige. I perioden fra 1991 til 1996 er der sket en mindre stigning i uligheden, jf. tabel 2. Hvor der i 1991 skulle omfordeles 35,9 pct. af formuen for at sikre en lige formuefordeling, er dette tal steget til 37,1 pct. i Indkomster og formue Logisk set er der en sammenhæng mellem indkomster og formue, fordi formuen opbygges af opsparede indkomster. For den enkelte familie kan der herudover også være særlige forhold som fx arv og gaver m.v. Ud fra det statistiske materiale er det umiddelbart vanskeligt at påvise en sammenhæng mellem indkomster og formue, fordi vi ikke har tal for livsindkomsterne. Imidlertid kan vi få en indikation af sammenhængen mellem indkomst og formue ved at sammenholde erhvervsindkomsterne for de årige par med deres formue, og det er gjort herunder i figur 5. Figur 5. Forholdet mellem indkomst og formue for årige, par, ultimo ,000, , ,000 Formue 400, , , , , , ,000 1,000, ,000 Familieindkomst før skat Anm.: Den sidste observation kan ikke ses i figuren. Gennemsnitsformuen for par med en indkomst over 1 mio. kroner er på godt 2 mill. kroner.

9 9 Figuren viser, at formuen som gennemsnit er højest for familierne med den højeste indkomst. Der er således en ganske klar sammenhæng, og det kunne også forventes. Sammenhængen mellem indkomst og gennemsnitsformue ser ud på nogenlunde samme måde for de enlige i denne aldersklasse. Formuefordelingerne kan således tolkes som en slags fin destillerede indkomstfordelinger. Geografisk fordeling af formuer Den gennemsnitlige formue for alle over 59-årige i 1996 er kr. pr. voksent familiemedlem. Fordelt på amter er der en pæn spredning mellem top og bund, som det fremgår af figur 6. I toppen ligger Nordsjælland, hvor formuen for de over 59-årige i Københavns amt er på kr. pr. person og i Frederiksborg amt kr. I bunden ligger København og Frederiksberg kommuner med et gennemsnit på kr. Dernæst er det Bornholms amt med kr. Den samlede skattepligtige formue er selvfølgelig afhængig af boligpriserne og det overrasker derfor ikke, at de højeste formuer er i Nordsjælland, hvor også de dyreste boliger ligger. Figur 6. Skattepligtige formuer fordelt på amter, ultimo 1996, kroner Formue for de over 59-årige til kr. (2) til kr. (2) til kr. (7) til kr. (4)

10 10 Figur 7 viser afvigelsen fra landsgennemsnittet for de over 59-årige for både skattepligtige formuer og bankformuer. Som vist i figur 5 er de relativt lave skattepligtige formuer gældende for ikke kun København og Frederiksberg kommuner samt Bornholms amt, men også for Vestsjællands amt, Storstrøms amt, Fyns amt og Nordjyllands amt. For alle disse amter gælder det, at den skattepligtige formue er mindst 10 pct. under gennemsnittet, for de fleste dog mellem pct. under. Ser man på bankformuer, er det foruden de ovennævnte også Vejle amt og Sønderjyllands amt, som har en bankformue, der ligger mindst 10 pct. under gennemsnittet. Det fremgår ligeledes af figur 7, at det er Københavns og Frederiksborg amter, som har de suverænt højeste formuer, der for den skattepligtige formues vedkommende ligger hhv. 48 pct. og 36 pct. over landsgennemsnittet. Bankformuerne ligger hhv. 57 pct. og 37 pct. over gennemsnittet. I kroner og ører er bankformuen i Københavns amt på kr. og i Frederiksborg amt er den kr. pr. person. Den høje formue i Nordsjælland skyldes altså ikke alene høje boligpriser. Generelt har befolkningen i Nordsjælland også en meget høj bankformue man skal jo også have råd til at bo der. Figur 7. Amtets afvigelse fra landsgennemsnittet for skattepligtig formue og bankformue, ultimo 1996, indeks 160 Indeks (gennemsnit for hele landet=100) Skattepligtig formue Bankformue 60 Kbh. og Frb. Kbh. Amt Fr. borg Amt Roskilde Amt Vestsjæll. Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyll. Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøb. Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyll. Amt Note: Bankformuen er defineret som den skattepligtige formue minus netto-boligformuen. Dvs. den del af formuen, der ikke er bundet i mursten, og typisk vil være indeståender i bank, aktier, obligationer mv.

11 11 Udviklingen i formuen fra 1991 til 1996 Den største stigning i formuen for de over 59-årige har fundet sted i Ribe amt og i Nordsjællands amt, hvor gennemsnitsformuen er steget med hhv. 27 og 23 pct. jf. figur 8. De fleste jyske amter, på nær Nordjyllands amt, har ligeledes haft en pæn stigning i den skattepligtige formue på mellem 17 og 20 pct. Gennemsnitsstigningen i den skattepligtige formue var på landsplan på 17,6 pct. Den dårligste formueudvikling er sket i Storstrøms amt, der faktisk har haft en mindre tilbagegang i den reale skattepligtige formue på 0,1 pct. Derudover har væksten været væsentligt under gennemsnittet for hele landet for Vestsjællands amt, Roskilde amt og Bornholms amt. Alt i alt kan det konkluderes for de over 59-årige, at formuen stadig primært ligger Hovedstadsområdet, uden for København og Frederiksberg kommuner, jf. figur 6, men udviklingen fra 1991 til 1996 viser, at Jylland er det område, hvor formuerne er steget mest. For de over 59-årige gælder det, at randområderne (Nordjylland, Storstrøm, Bornholm, Vestsjælland og Fyn) samt København og Frederiksberg har haft den dårligst vækst samtidig med, de har den laveste formue. Det geografiske billede af formuevæksten passer således godt med det geografiske billede af indkomstvæksten nemlig, at tyngden ligger i Nordsjælland, men der har været størst vækst i Jylland.

12 12 Figur 8. Real ændringen i den skattepligtige formue, 1991 til 1996, procent Vækst i formue for de over 59 årige 21.9 til 27.2 pct. (2) 16.4 til 21.9 pct. (5) 10.9 til 16.4 pct. (4) 5.4 til 10.9 pct. (3) -0.1 til 5.4 pct. (1)