Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000"

Transkript

1 i:\december-2000\vel-b doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne hviler på et omfattende registerudtræk fra indkomst- og formuestatistikken, som dækker årene 1991 og De væsentligste konklusioner er, at: - formuerne hovedsagelig ligger hos de ældre. - familier i ejerbolig har markant højere formue end familier i udlejningsbolig. - fordelingen af formuemassen er langt skævere end fordelingen af indkomstmassen. Ser man på de over 59-årige gælder det, at pct. af formuemassen skal omfordeles fra familier med høj formue til familier med lav formue, hvis formuerne skal være fordelt helt lige. Til sammenligning skal 15 pct. af de disponible indkomster omfordeles, hvis indkomsterne skal være fordelt helt lige. - formuefordelingen er blevet lidt skævere fra 1991 til 1996, og det er især sket i den almene sektor. - geografisk ligger tyngden i formuemassen i nord-øst-danmark, mens de fattigste områder er Sydsjælland og Lolland-Falster og Nordjylland. - geografisk har der været en tendens til en større vækst i formuerne i Jylland. Hvis der skal hæftes nogle arketyper på fordelingen af formuerne, så er de rige ældre i ejerbolig og de fattige yngre i udlejningsbolig. De rige har således en gennemsnitlige formue på kr. og besidder 49,2 pct. af den samlede formue i landet, selv om de kun udgør 15 pct. af den voksne befolkning. Til sammenligning er gennemsnitsformuen for de fattige i lejebolig kr., og de besidder kun 0,2 pct. af formuemassen, men udgør 32 pct. af den voksne befolkning.

2 2 FORMUERNE I DANMARK Analyserne af formuerne i Danmark hviler på et omfattende registerudtræk fra indkomst- og formuestatistikken, som er finansieret af Boligselskabernes Landsforening. Udtrækket dækker årene 1991 og 1997, og givet produktionstiden af statistikkerne er det ganske aktuelle tal. Formuer kan opgøres på flere forskellige måder, og frem til afskaffelsen af formueskatten fra og med 1997 blev der typisk taget udgangspunkt i den skattepligtige formue. Dette begreb eksisterer imidlertid ikke længere, og forsøg på at beregne et formuetal er nu behæftet med en vis usikkerhed, jf. boks 1 herunder. Boks 1. Formuebegreber Den skattepligtige formue opgøres som forskellen mellem samlede aktiver og passiver opgjort efter skattelovgivningens regler. Fast ejendom indgår normalt i aktiverne med kontantværdien ved seneste offentlige vurdering. Børsnoterede værdipapirer indgår til børskursen, mens andre papirer ansættes efter skattemyndighedernes skøn. Erhvervsmæssige aktiver ansættes normalt til anskaffelsessummen minus skattemæssige afskrivninger, og evt. gives formuenedslag. Ved opgørelsen af passiverne opgøres de enkelte gældsposter til kursværdi. Visse formuegoder indgår ikke i den skattepligtige formue. Det er privat indbo og samlinger af kunst og antikviteter, der ikke anvendes erhvervsmæssigt, retten til kommende pensionsudbetalinger og retten til endnu ikke forfaldne livsforsikringssummer. Da formuebeskatningen bortfaldt fra og med 1997, bortfaldt også en pålidelig registrering af den skattemæssige formue. I konsekvens heraf offentliggør Danmarks Statistik ikke længere familieformuen i indkomststatistikken, som baserer sig på den skattepligtige formue. Fra og med 1997 må familiernes formuer derfor beregnes ud fra forskellige formuestørrelser, som Danmarks Statistik opgør. Det drejer sig om ejendomsværdi plus bankaktiver (indeståender i bank og i depoter, inkl. pantebreve registreret i banken) plus værdien af aktiebeholdning minus gæld til realkreditinstitutioner. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem denne beregnede formue og den oprindelige skattepligtige formue. I den skattepligtige formue indgik nemlig også gæld til banken, private pantebreve, øvrige gæld til private eller andre institutioner samt kontantbeholdninger. Vi har indkomstdata for 1997, men på baggrund af usikkerheden af de beregnede formuetal for 1997, har vi valgt at bruge data fra Derfor er det i de følgende analyser valgt at benytte den skattepligtige formue for Reelt betyder det, at vi benytter ultimo 1996-formuen eller om man vil primo 1997-formuen.

3 3 Den skattepligtige formue Formuen vil typisk stige over livet frem til pensionsalderen i takt med, at opsparing fra erhvervsindkomsten akkumuleres, samt for boligejere, at gælden i boligen bliver betalt ud. Dette billede genfindes da også meget tydeligt nedenfor i figur 1, der viser den skattepligtige formue fordelt på alder og boligtype. Den skattepligtige formue er udregnet pr. person, dvs. for pars vedkommende er deres samlede formue divideret med to. Aldersmæssigt er parrene indplaceret efter den ældste person. Figur 1. Den skattepligtige formue fordelt på alder og boligtype, ultimo 1996, 1000 kroner kroner Almen Andel Privat udl. Ejer - 24 år år år år år år år 80+ år Søjlerne i figuren viser som ventet en stigende formue med stigende aldersgruppe. Figuren viser imidlertid også, at der er endog meget betydelig forskel på formuerne for familierne i de forskellige boligformer. Familier i ejerbolig har betydelig højere formue end familier i udlejnings- og andelsbolig. Især er der en stor forskel mellem familierne i almene boliger og ejerbolig. Bankformuen Som udgangspunkt kan der også forventes en vis forskel i formuen mellem familier i almene boliger og familier i ejerbolig, fordi familien i ejerbolig har været i stand til at købe ejerboligen, som også udgør måske det vigtigste af familiens formueaktiver. På den baggrund kan man måske forledes til at tro, at næsten hele formueforskellen mellem familier i ejerbolig og udlejningsbolig kan henføres til boligformuen. Det er imidlertid en misforståelse. For når

4 4 der alene ses på bankformuen, er resultatet stadig, at formuen for familier i ejerboliger er langt større end for familier i udlejningsboliger. Det fremgår af figur 2 herunder, som viser hvor meget, større ejeres bankformue er sammenlignet med lejere. Kun for de årige har lejere end lidt større bankformue. For alle andre aldersgrupper har ejere en klart højere bankformue. I gennemsnit er bankformuen knap kr. højere for ejere sammenlignet med lejere. Figur 2. Ejeres bankformue sammenlignet med lejere, fordelt på alder, ultimo 1996, 1000 kroner kroner år år år år år år år 80+ år Note: Figuren viser hvor meget større ejeres bankformue er sammenlignet med lejere. Bankformuen er defineret som den skattepligtige formue minus netto-boligformuen. Dvs. den del af formuen, der ikke er bundet i mursten, og typisk vil være indeståender i bank, aktier, obligationer mv. Ofte høres det argument, at familier i ejerboliger kun på papiret er rigere end familier i lejeboliger, fordi opsparingen i boligen ikke kan spises. Fordelingen af bankformuen viser imidlertid klart, at selv når opsparingen i ejerboligen ikke medregnes, så er familier i ejerboliger mere velhavende end familier i lejeboliger. Herudover er det muligt at låne penge med pant i huset, og dermed realisere en del af den formue, der ligger gemt i murstenene. Tyngden i formuefordelingen Figurerne i de foregående afsnit afslører, at formuerne er størst hos de ældre familier i ejerbolig, mens de er lavest for yngre i udlejningsboliger. Hvis der skal hæftes nogle arketyper på formuefordelingen, så er de rige ældre i ejerbolig, og de fattige yngre i udlejningsbolig.

5 5 I tabel 1 herunder er formueforholdene for de rige og de fattige beskrevet. Det fremgår af tabellen, at de rige afgrænset som de over 59 årige i ejerbolig ejer 49,2 procent af den samlede formuemasse, hvorimod de kun udgør 15 pct. af den samlede voksne befolkning. Tabel 1. Formuer for arketyper, ultimo 1996 Lejere Ejere Formue, mia. kr.: 1,6 mia. kr. Formue, mia. kr.: 289,9 mia. kr. Personer i den erhvervsaktive Andel af formuemasse: 0,2 pct. Andel af formuemasse: 38,3 pct. alder Formue pr. person: kr. Formue pr. person: kr. (under 60 årige) Andel af befolkningen: 32 pct. Andel af befolkningen: 40 pct. Formue, mia. kr.: 92,7 mia. kr. Formue, mia. kr.: 371,9 mia. kr. Pensionister Andel af formuemasse: 12,3 pct. Andel af formuemasse: 49,2 pct. (60 år og derover) Formue pr. person: kr. Formue pr. person: kr. Andel af befolkningen: 13 pct. Andel af befolkningen: 15 pct. Derimod ejer de fattige lejere kun 0,2 pct. af formuerne, selv om de udgør 32 pct. af befolkningen. Midt imellem disse to yderpunkter er erhvervsaktive ejere og pensionister i lejebolig. De har stort set samme andel af formuemassen, som de er andel af befolkningen. Yngre ejere udgør 40 pct. af den voksne befolkning og har 38,3 pct. af formuerne. Pensionister i lejebolig udgør 13 pct. af den voksne befolkningen og har 12,3 pct. af formuen. Skævheden i formuefordelingen En opgørelse af formueforskellene mellem alle familier i Danmark vil både afspejle reelle økonomiske forskelle, og aldersforskelle i befolkningen, idet de unge ikke har nået at spare så meget op som de ældre. For at sætte fokus på de reelle økonomiske forskelle, er formuefordelingen her analyseret for de over 59 årige. I figur 3 herunder er der opstillet en såkaldt Lorenz-kurve for formuefordelingen for de over 59 årige. Kurven er konstrueret ud fra en rangordning af personerne, hvor de fattigste står først og de rigeste står til sidst. På baggrund af rangordningen opgøres det, hvor stor en andel af den samlede formue, som fx de 10 pct. fattigste besidder. På kurven kan det således aflæses, at halvdelen af de over 59 årige har sammenlagt godt 15 pct. af formuen, mens den anden halvdel dermed har næsten 85 pct. af formuen. Forskellen mellem de 10 pct.

6 6 rigeste og fattigste ældre er endnu mere udtalt. De 10 pct. fattigste har kun 0,4 pct. af den samlede formue, mens de 10 pct. rigeste af de ældre har 37 pct. af formuerne. Figur 3. Lorenz-kurve for fordelingen af skattepligtige formue, ultimo Fordeling af den samlede formue Fordeling af antal familier over 59 år Anm.: Lorenz kurven er tegnet for hele formuen, inkl. boligformuen, og for alle familier over 60 år. Det spiller afgørende ind på formuefordelingen, om man ejer sin bolig eller ej. Ældre boligejere har generelt en formue af en vis størrelse, og det betyder, at uligheden i formuefordelingen er mindre for familier i ejerboliger sammenlignet med familier i almene boliger, hvilket tydeligt fremgår af figur 4 herunder. For familier i ejerbolig har den halvdel, som har mindst formue, i alt 27 pct. af formuerne, hvorimod den halvdel i almene boliger, som har mindst formue, kun har 18 pct. af formuerne.

7 7 Figur 4. Lorenz-kurver for fordelingen af formue for almen og ejer, ultimo Fordeling af den samlede formue Ejer Almen Fordeling af antal familier over 59 år For at få et mål for graden af ulighed i formuefordelingen kan den såkaldte Schutz-koefficient opgøres. Den angiver, hvor stor en andel af formuen, der skal omfordeles fra de rigeste til de fattigste for at få en fuldstændig lige formuefordeling. En opgørelsen af Schutz-koefficienten viser, at 37,1 pct. af de over 59-årige familiers formuer i den almene sektor skal omfordeles for at få en helt lige formuefordeling, mens det kun drejer sig om 25,9 pct. af familiernes formuer i ejerboligerne, jf. tabel 2 herunder. Tabel 2. Ulighed målt på formuefordelingen for de over 59 årige, 1991 og 1996 Almen Andel Privat udl. Ejer Alle ,1 37,3 38,4 25,9 37, ,0 38,5 42,4 25,4 35,9 Forskel 1,1-1,2-3,9 0,5 1,2 Note: Uligheden er målt som Schutz-koefficienten, altså hvor stor en del af formuen der skal omfordeles for at få en fuldstændig lige formuefordeling i den pågældende boligtype. Samler man alle familier under eet, er det ligeledes 37 pct. af formuerne, som skal omfordeles for at få en fuldstændig lige formuefordeling blandt de over 59-årige familier. Det er altså mere end 1/3 af formuen for de over 59-årige, som skal omfordeles. Det kan sammenlignes med, at knap en fjerdedel

8 8 af erhvervsindkomsterne og 15 pct. af de disponible indkomster skulle omfordeles i 1996, hvis indkomstfordelingen skulle være helt lige. I perioden fra 1991 til 1996 er der sket en mindre stigning i uligheden, jf. tabel 2. Hvor der i 1991 skulle omfordeles 35,9 pct. af formuen for at sikre en lige formuefordeling, er dette tal steget til 37,1 pct. i Indkomster og formue Logisk set er der en sammenhæng mellem indkomster og formue, fordi formuen opbygges af opsparede indkomster. For den enkelte familie kan der herudover også være særlige forhold som fx arv og gaver m.v. Ud fra det statistiske materiale er det umiddelbart vanskeligt at påvise en sammenhæng mellem indkomster og formue, fordi vi ikke har tal for livsindkomsterne. Imidlertid kan vi få en indikation af sammenhængen mellem indkomst og formue ved at sammenholde erhvervsindkomsterne for de årige par med deres formue, og det er gjort herunder i figur 5. Figur 5. Forholdet mellem indkomst og formue for årige, par, ultimo ,000, , ,000 Formue 400, , , , , , ,000 1,000, ,000 Familieindkomst før skat Anm.: Den sidste observation kan ikke ses i figuren. Gennemsnitsformuen for par med en indkomst over 1 mio. kroner er på godt 2 mill. kroner.

9 9 Figuren viser, at formuen som gennemsnit er højest for familierne med den højeste indkomst. Der er således en ganske klar sammenhæng, og det kunne også forventes. Sammenhængen mellem indkomst og gennemsnitsformue ser ud på nogenlunde samme måde for de enlige i denne aldersklasse. Formuefordelingerne kan således tolkes som en slags fin destillerede indkomstfordelinger. Geografisk fordeling af formuer Den gennemsnitlige formue for alle over 59-årige i 1996 er kr. pr. voksent familiemedlem. Fordelt på amter er der en pæn spredning mellem top og bund, som det fremgår af figur 6. I toppen ligger Nordsjælland, hvor formuen for de over 59-årige i Københavns amt er på kr. pr. person og i Frederiksborg amt kr. I bunden ligger København og Frederiksberg kommuner med et gennemsnit på kr. Dernæst er det Bornholms amt med kr. Den samlede skattepligtige formue er selvfølgelig afhængig af boligpriserne og det overrasker derfor ikke, at de højeste formuer er i Nordsjælland, hvor også de dyreste boliger ligger. Figur 6. Skattepligtige formuer fordelt på amter, ultimo 1996, kroner Formue for de over 59-årige til kr. (2) til kr. (2) til kr. (7) til kr. (4)

10 10 Figur 7 viser afvigelsen fra landsgennemsnittet for de over 59-årige for både skattepligtige formuer og bankformuer. Som vist i figur 5 er de relativt lave skattepligtige formuer gældende for ikke kun København og Frederiksberg kommuner samt Bornholms amt, men også for Vestsjællands amt, Storstrøms amt, Fyns amt og Nordjyllands amt. For alle disse amter gælder det, at den skattepligtige formue er mindst 10 pct. under gennemsnittet, for de fleste dog mellem pct. under. Ser man på bankformuer, er det foruden de ovennævnte også Vejle amt og Sønderjyllands amt, som har en bankformue, der ligger mindst 10 pct. under gennemsnittet. Det fremgår ligeledes af figur 7, at det er Københavns og Frederiksborg amter, som har de suverænt højeste formuer, der for den skattepligtige formues vedkommende ligger hhv. 48 pct. og 36 pct. over landsgennemsnittet. Bankformuerne ligger hhv. 57 pct. og 37 pct. over gennemsnittet. I kroner og ører er bankformuen i Københavns amt på kr. og i Frederiksborg amt er den kr. pr. person. Den høje formue i Nordsjælland skyldes altså ikke alene høje boligpriser. Generelt har befolkningen i Nordsjælland også en meget høj bankformue man skal jo også have råd til at bo der. Figur 7. Amtets afvigelse fra landsgennemsnittet for skattepligtig formue og bankformue, ultimo 1996, indeks 160 Indeks (gennemsnit for hele landet=100) Skattepligtig formue Bankformue 60 Kbh. og Frb. Kbh. Amt Fr. borg Amt Roskilde Amt Vestsjæll. Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyll. Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøb. Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyll. Amt Note: Bankformuen er defineret som den skattepligtige formue minus netto-boligformuen. Dvs. den del af formuen, der ikke er bundet i mursten, og typisk vil være indeståender i bank, aktier, obligationer mv.

11 11 Udviklingen i formuen fra 1991 til 1996 Den største stigning i formuen for de over 59-årige har fundet sted i Ribe amt og i Nordsjællands amt, hvor gennemsnitsformuen er steget med hhv. 27 og 23 pct. jf. figur 8. De fleste jyske amter, på nær Nordjyllands amt, har ligeledes haft en pæn stigning i den skattepligtige formue på mellem 17 og 20 pct. Gennemsnitsstigningen i den skattepligtige formue var på landsplan på 17,6 pct. Den dårligste formueudvikling er sket i Storstrøms amt, der faktisk har haft en mindre tilbagegang i den reale skattepligtige formue på 0,1 pct. Derudover har væksten været væsentligt under gennemsnittet for hele landet for Vestsjællands amt, Roskilde amt og Bornholms amt. Alt i alt kan det konkluderes for de over 59-årige, at formuen stadig primært ligger Hovedstadsområdet, uden for København og Frederiksberg kommuner, jf. figur 6, men udviklingen fra 1991 til 1996 viser, at Jylland er det område, hvor formuerne er steget mest. For de over 59-årige gælder det, at randområderne (Nordjylland, Storstrøm, Bornholm, Vestsjælland og Fyn) samt København og Frederiksberg har haft den dårligst vækst samtidig med, de har den laveste formue. Det geografiske billede af formuevæksten passer således godt med det geografiske billede af indkomstvæksten nemlig, at tyngden ligger i Nordsjælland, men der har været størst vækst i Jylland.

12 12 Figur 8. Real ændringen i den skattepligtige formue, 1991 til 1996, procent Vækst i formue for de over 59 årige 21.9 til 27.2 pct. (2) 16.4 til 21.9 pct. (5) 10.9 til 16.4 pct. (4) 5.4 til 10.9 pct. (3) -0.1 til 5.4 pct. (1)

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

6. Formueopgørelser 2005

6. Formueopgørelser 2005 70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit

Læs mere

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2007 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ i:\december 99\regional oek-mw.doc VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin Journal 0203/MW Direkte telefon: 33 31 23 23-248 RESUMÈ REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007 Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Januar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år.

Januar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år. Januar 2009 Boligudbuddet faldt i januar Boligudbuddet faldt med 1.444 boliger hen over måneden. Faldet markerer den 3. måned i træk med lavere boligudbud. 61.177 boliger var til salg på internettet ved

Læs mere

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 Notat Februar 2016 Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne næsten er gået i stå

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere