Øje på uddannelse. Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? En undersøgelse indenfor fire uddannelser:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øje på uddannelse. Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? En undersøgelse indenfor fire uddannelser:"

Transkript

1 Øje på uddannelse Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? En undersøgelse indenfor fire uddannelser: Murer, automatikfagtekniker, kontor og social- og sundhedsassistent Øje på uddannelse, 2006/02 Institut for Uddannelsesforskning Roskilde Universitetscenter Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S Tlf.: Web: ISBN 10: ISBN 13: LO-varenummer: 4202 Marts 2006

2 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? En undersøgelse indenfor fire uddannelser: Murer, automatikfagtekniker, kontor og social- og sundhedsassistent Institut for Uddannelsesforskning Roskilde Universitetscenter Januar 2006 Christian Helms Jørgensen Henrik Hersom Jens A. Hansen Lene Larsen Rasmus P. Hansen

3 2 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? Indhold Forord 3 Indledning 4 1. Hvad påvirker virksomhedernes oprettelse af praktikpladser? 5 Analyseramme for virksomhedernes oprettelse af praktikpladser 10 Hvad ved vi i forvejen en litteraturgennemgang 12 Udenlandske undersøgelser Baggrundsbeskrivelser for de fire fag 23 Murer 23 Automatikfagtekniker 25 Kontoruddannelserne 26 Social- og sundhedsassistentuddannelsen 28 Sammenfattende om de fire uddannelser Undersøgelsen af de fire fag 33 Murer 34 Automatikfagtekniker 45 Kontorområdet 57 Social- og sundhedsassistentområdet Sammenfatning 75 Tværgående diskussioner Litteraturliste Bilag 91

4 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? 3 Forord Cirka unge står i dag akut og mangler en praktikplads for at kunne færdiggøre deres erhvervsfaglige uddannelse. Samtidig har kun cirka halvdelen af de virksomheder, der er godkendt til at have praktikanter og lærlinge rent faktisk ansat unge under uddannelse. Men hvorfor opretter de godkendte virksomheder ikke praktikpladser, når der nu er så hårdt brug for dem? Det spørgsmål har vi i samarbejde med Roskilde Universitetscenter stillet en lang række virksomheder. Kun ved at få at vide, hvor skoen trykker, kan vi forbedre forholdene. Vi udvalgte fire forskellige uddannelser til undersøgelsen: Murer, automatiktekniker, kontor og social- og sundhedsassistent. Det, der helt umiddelbart springer i øjnene, er de meget store forskelle i begrundelserne fra uddannelse til uddannelse. For eksempel svarede et stort flertal af murer-arbejdsgiverne, at de lange skoleperioder forstyrrer produktionen. Blandt automekaniker-arbejdsgiverne mener en stor gruppe, at arbejdet er blevet for specialiseret til, at man kan give en lærling en ordentlig uddannelse og blandt kontor-arbejdsgiverne svarede mange, at der ikke var tid nok til at tage sig af en elev. Desuden mener en del af arbejdsgivere på tværs af brancher, at de unge mangler motivation og disciplin til at gennemgå et praktikforløb. Det er naturligvis problemer, der kræver en vis ihærdighed at løse. Og der findes ingen store forkromede løsningsmodeller. Til gengæld kan vi nå langt ved, at skoler og virksomheder sætter sig ned og finder skræddersyede løsninger indenfor de enkelte brancher. Udover at påpege problemerne, kommer LO med en stribe forslag, der kan inspirere til at indpasse praktiktiden, så den passer til de enkelte brancher. LO håber, at undersøgelsen kan bidrage til, at diskussionen om, hvordan vi får oprettet flere praktikpladser, kan komme konstruktivt videre. Det skylder vi de unge og de virksomheder, der under ændrede omstændigheder vil kunne bidrage til uddannelsen af fremtidens arbejdskraft. Tak til forskergruppen på RUC og de involverede forbund for at have arbejdet hurtigt og målrettet på at tilvejebringe dette meget veldokumenterede materiale. God læsning. Tine Aurvig-Huggenberger Næstformand i LO

5 4 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? Indledning Denne undersøgelse er blevet til i et samarbejde mellem LO og Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter. Samarbejdet ligger i forlængelse af et forudgående samarbejde om Fremtidens Erhvervsuddannelse i Undersøgelsen her omfatter fire meget forskellige uddannelser, som dækker både de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser samt social- og sundhedsuddannelserne. Udgangspunktet for undersøgelsen er på den ene side den permanente mangel på praktikpladser, der er en alvorlig brist i et uddannelsessystem, der ellers fungerer godt og er berømt i udlandet. På den anden side er det en undren over, at mange af de virksomheder, der er godkendte som praktiksteder, ikke har lærlinge/elever. Årsagerne hertil bliver belyst i denne undersøgelse gennem interviews med ressourcepersoner samt interviews med virksomheder indenfor hver af de fire uddannelser. I social- og sundhedsområdet var det dog ikke relevant at interviewe virksomhederne (institutionerne), da antallet af praktikpladser her fastlægges politisk via en dimensionering. Resultaterne af undersøgelsen er primært en afklaring af meget forskellige årsager til problemet, som vi har fundet indenfor de enkelte fag og brancher. Disse differentierede årsager kalder på differentierede løsninger, som tager højde for de enkelte brancher og uddannelsers forhold. Undersøgelsen giver dog anledning en sammenfatning på tværs af de fire uddannelser. Heri er også en diskussion af nogle af de spørgsmål, som undersøgelsens resultater giver anledning til og af enkelte af de forslag til løsninger som har været oppe i debatten. Undersøgelsen har en række begrænsninger, blandt andet at antallet af virksomheder gør at den kvantitative del kun kan give en indikation på de forskellige årsagers relative betydning. I rapporten har vi valgt at tale både om lærlinge og elever, for at følge den mest anvendte betegnelse indenfor de respektive uddannelser og institutioner. På kontorområdet generelt og i skoleverdenen er elever mest anvendt, mens virksomhederne med hensyn til automatikfagteknikere og murere taler om lærlinge. Vi bruger betegnelserne synonymt. Vi takker alle de ressourcepersoner og virksomheder, som har brugt tid på at deltage. Rapportens indhold og konklusioner står forfatterne naturligvis alene for. Christian Helms Jørgensen

6 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? 5 1. Hvad påvirker virksomhedernes oprettelse af praktikpladser? Problemet, som skal undersøges her, er, hvorfor virksomheder, der er godkendte til at tage lærlinge, ikke aktuelt har lærlinge. Det er sværere at undersøge, hvorfor nogen ikke gør noget, end hvorfor de gør noget bestemt. Derfor vil vi til en start undersøge årsagerne til, at virksomhederne faktisk tager lærlinge. På baggrund af hidtidig forskning skitserer vi en analytisk ramme om problemet. Grundlæggende kan man skelne mellem på den ene side ændringer i de ydre vilkår, der påvirker virksomhedernes beslutning om at oprette praktikpladser, og på den anden side interne ændringer i virksomhedernes personalepolitik og deres praksis med hensyn til rekruttering og kompetenceudvikling. De to typer af årsager er vist i skemaet herunder. Pilene angiver, at de ydre vilkår påvirker virksomhederne, og at virksomhederne aktivt svarer igen på ændringer i produktionsvilkårene. De ydre vilkår som for eksempel globaliseringen bestemmer altså ikke direkte virksomhedernes beslutninger om at oprette praktikpladser.

7 6 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? Forhold der påvirker virksomhedernes oprettelse af praktikpladser De økonomiske konjunkturer Udbuddet af faglærte på arbejdsmarkedet Efterspørgselspresset fra unge der søger en praktikplads Politiske reformer af erhvervsuddannelserne Omkostninger ved praktikpladser i forhold til nytten Strukturelle ændringer: Brancheglidninger og sektorskift fra industri til service Teknologiudvikling med automatisering og informatisering Globalisering med outsourcing og fusioner Markedsforhold med en mere kortsigtet shareholder economy Ydre vilkår for virksomhederne Virksomhedernes strategier Valg mellem selv at uddanne faglærte eller at rekruttere faglærte udefra Valg mellem at uddanne lærlinge eller at efteruddanne andre medarbejdergrupper Valg mellem at anvende faglærte eller at anvende ufaglærte, studenter eller mellemuddannede (teknikere, administrativt personale) eller akademikere Valg mellem en kortsigtet tilpasningspolitik eller langsigtet personalestrategi Ændring i de ydre vilkår Her vil vi kort gennemgå de enkelte ydre vilkår, som har betydning for om virksomhederne opretter praktikpladser som vist i skemaet. Konjunkturerne: Når der er mangel på arbejdspladser, er der normalt også mangel på praktikpladser. Virksomhedernes behov for ansættelse af medarbejdere generelt hænger sammen med konjunkturerne og virksomhedernes økonomiske situation. Det er et af problemerne i den markedsbaserede regulering af de danske erhvervsuddannelser, at uddannelseskapaciteten følger konjunkturerne. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt for arbejdsmarkedet. For når antallet af praktikpladser falder i nedgangstider, betyder det, at der hurtigere kommer til at mangle faglærte under det følgende opsving. Det er en tendens, vi ser for øjeblikket i byggeog anlægsfagene. Der er endda en tendens til, at antallet af praktikpladser svinger endnu mere end beskæftigelsen i øvrigt. De konjunkturbestemte ændringer i beskæftigelsen rammer nogle grupper, som kan kaldes randarbejdskraften langt mere end andre grupper i kernearbejdskraften. Der

8 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? 7 kan være fælles interesser fra ansatte og ledelse i, at virksomhederne undlader at oprette praktikpladser i en situation med faldende ordrer og vigende beskæftigelse. De fastansatte medarbejdere ønsker at holde på arbejdet for at sikre beskæftigelsen, og arbejdsgiverne ønsker at fastholde den eksisterende kernearbejdskraft frem for at ansætte lærlinge. En sådan mekanisme kan forklare, hvorfor antallet af praktikpladser svinger stærkere end beskæftigelsen i øvrigt. Udbuddet af faglærte: Når situationen på arbejdsmarkedet indebærer mangel på kvalificerede faglærte eller udsigt til det i fremtiden, kan virksomhederne løse problemet ved selv at uddanne dem. Det vil vi kalde for en rekrutteringsstrategi, som ikke behøver at være knyttet til akut mangel på faglærte, men også kan være en måde at sikre virksomhedsspecifikke kompetencer og en effektiv selektion af nye medarbejdere. Efterspørgselspresset fra unge: Historiske data viser, at virksomhedernes udbud af praktikpladser afhænger af efterspørgslen (Albæk 2004; Ulrich 2004). Det kan forklares ved, at presset fra unge, der søger praktikplads, har betydning for, om virksomhederne tager lærlinge. Og omvendt: Når unge i dag fravælger bestemte fag og brancher, fordi de fremstår som mindre attraktive, så bliver der oprettet færre praktikpladser her. Antallet af praktikpladser set i forhold til antallet af unge har været ret konstant de seneste 15 år. Desuden har det vist sig, at skolernes systematiske opsøgende arbejde kan øge antallet af aktive praktikpladser. Uddannelsespolitiske reformer: Ændringer i lovgivningen om erhvervsuddannelserne ændrer på virksomhedernes vilkår for at have lærlinge. Det drejer sig især om ændringer i skoleperiodernes længde og placering, om ændringer i uddannelsernes indhold (mere specialiserede eller mere generelle) samt om ændringer i de økonomiske vilkår - blandt andet den økonomiske omfordeling der sker via AER. Det gælder også for de tilskudsordninger, som første gang blev indført i 1978, og som i forskellige udgaver er skruet op og ned siden da. Tilskudsordningerne kan for eksempel forklare en del af den kraftige stigning i antallet af praktikpladser fra 1978 frem til Omkostninger ved praktikpladser i forhold til nytten. Der er en sammenhæng mellem virksomhedernes udbud af praktikpladser og de omkostninger, som praktikpladserne belaster virksomhederne med. Det gælder blandt andet den overenskomstbestemte løn, som Albæk (2004) finder har indflydelse på antallet af praktikpladser. Lønniveauet for lærlinge i forhold til svende må betragtes i forhold til lærlinges produktivitet. Denne balance mellem omkostninger og nytte uddybes senere. Strukturelle ændringer: En række langsigtede ændringer i samfundet har indflydelse på antallet af praktikpladser: For det første sker der et skifte fra gamle til nye brancher og fra industri til service. Væksten i beskæftigelsen finder sted på områder, der ikke har stærke traditioner for erhvervsuddannelse. I LO s projekt om Fremtiden Erhvervsuddannelser blev det undersøgt i forhold til ITområdet og velvære-service, hvor erhvervsuddannelserne står svagt (Shapiro, m.fl. 2005; New Insight 2005). Teknologiudvikling med automatisering og informatisering: På grund af automatiseringer i industrien, kommer hver enkelt arbejdsplads til at koste stadig mere at etablere. Samtidig bliver medarbejderens kontakt med produktionen mere indirekte og sker via skærme og symboler. Det betyder, at muligheden for at oplære uerfarne unge direkte i produktionen bliver dårligere, fordi man i det læringsmiljø skal have en højere teoretisk viden end i en traditionel produktion. Desuden skal de høje investeringer pr arbejdsplads hentes hjem ved at

9 8 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? produktionsapparatet kører uafbrudt. Det kan også vanskeliggøre oplæring direkte i produktionen. Samtidig er der stigende krav til kvalitet og leveringstid, som giver ringere muligheder for, at elever kan indgå direkte i produktionen og lære ved at gøre fejl og prøve sig frem. Endelig kan den øgede forandringstakt i den teknologiske udvikling betyde, at virksomhederne opgiver den langsigtede oplæring via praktik i en erhvervsuddannelse, og i stedet satser på at rekruttere sig til den nødvendige arbejdskraft. Globalisering med outsourcing og fusioner indebærer en tendens til øget specialisering i virksomhederne. Vareproduktionen bliver rationaliseret ved at opsplitte den samlede produktionskæde fra råvare til færdigvare, således at den enkelte virksomhed specialiserer sig i lige præcis den del af værdikæden, hvor de har størst kompetence. Det betyder, at den enkelte virksomhed i mindre grad kan tilbyde den faglige bredde, som en erhvervsuddannelse kræver. Samtidig er virksomhedernes krav om spidskompetencer hos alle medarbejdere større, og dermed kan de i mindre grad oplære elever, der ikke har disse kompetencer forud. En anden følge af globaliseringen er, at stadig flere virksomheder bliver underlagt transnational ledelse for eksempel efter udenlandsk opkøb. Hvis det indebærer en central personaleog uddannelsespolitik, kan det gå ud over de danske erhvervsuddannelser, som ikke svarer til uddannelsessystemerne i andre lande. Markedsforholdene særlig på kapitalmarkederne betyder, at virksomhederne tvinges til en højere grad af kortsigtet bundlinie-tænkning fordi de hele tiden bliver vurderet udfra deres økonomiske præstationer ( shareholder economy ). Det kan betyde, at virksomhederne får mindre mulighed for at foretage langsigtede investeringer i at sikre fremtidens faglærte arbejdskraft ved at uddanne lærlinge. Ændring i virksomhedernes strategier En ting er ændringer i de ydre vilkår for virksomhederne, en anden er hvordan virksomhederne aktivt forholder sig til disse ændringer. Vores udgangspunkt er, at virksomhedernes forhold til at tage lærlinge både har en nytteorienteret økonomisk dimension og en normativ eller moralsk dimension. Virksomhederne tænker altså både på, hvad de selv får ud af at tage lærlinge, og på om de har en social forpligtelse til det. Forpligtelsen kan være en beslutning som virksomheden har taget som led i en uddannelses- eller personalepolitik, eller den kan opstå ved en konkret forespørgsel fra en ansat eller fra unge, der møder uopfordret op og søger en praktikplads. Med hensyn til den nytteorienterede dimension indebærer virksomhedernes beslutninger om at oprette praktikpladser en afvejning af omkostninger overfor nytte se oversigten i skemaet. Tre forskellige former for nytte antages at påvirke virksomhedernes overvejelser om at oprette praktikpladser: Udbyttet af lærlingens arbejdskraft under læretiden, udbyttet af arbejdskraften efter endt læretid ved ansættelse i virksomheden og fordele for virksomhedens image (Dietrich & Koch & Stops 2004). Det er vigtigt at understrege at bevidste afvejninger af alle nedenstående forhold nok sjældent ligger bag de faktiske beslutningsprocesser i almindelige virksomheders konkrete ansættelse af lærlinge eller afholden sig fra det. Blot kompleksiteten i de nævnte faktorer forhindrer det. Personlige og subjektive vurderinger spiller sandsynligvis ofte en vigtig rolle. Disse vurderinger foretages både af de ledere, der formelt har ansvaret for at træffe beslutningen og de medarbejdere, som har ansvaret for oplæringen, og som lærlingen skal være kollega med.

10 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? 9 Her indgår egne og andres erfaringer med lærlinge og forhandlinger mellem de implicerede parter. Omkostninger og nytte for virksomheder ved at oprette praktikpladser Omkostninger Rekrutteringsomkostninger Løn- og sociale omkostninger Investeringer i den arbejdsplads, som lærlingen optager Løn til oplærer/instruktør i den tid der bruges på oplæring Øget risiko for fejl og forsinkelser Nytte Udbytte af lærlingens produktive arbejde Oplæring af lærlinge udgør en billig og systematisk form for intern oplæring sammenlignet med omkostningerne ved at oplære en almindelig medarbejder Oplæring af lærlinge er en sikker rekrutteringsvej, fordi virksomhederne grundigt kan bedømme og udvælge kommende medarbejdere Udbytte af den ny viden som lærlingen kan tilføre virksomheden Lærlinge kan fungere som grænsegængere mellem virksomhedens afdelinger og bidrage til den interne vidensdeling Forbedring af virksomhedens image som socialt ansvarlig både indadtil overfor de ansatte og udadtil overfor omverdenen En leder vil sjældent ansætte en lærling, hvis de medarbejdere, som skal arbejde sammen med lærlingen, er imod det, for eksempel fordi de mener at tabe penge på det, eller hvis de frygter, at det kan skabe utryghed i forhold til de fastansattes beskæftigelse. Et forhold, der har betydning, er at omkostningerne ved at have lærlinge løber på med det samme, mens nytten først viser sig senere. De første 1-2 år opfattes typisk som en investering, mens lærlingen de sidste år af sin læretid opfattes som mere værd end omkostningerne ved at have en lærling. Efter nogle virksomheders opfattelse giver lærlinge først overskud efter endt læretid, når den udlærte ansættes i virksomheden. Den ulige fordeling af udgifter og indtægter over tid kræver derfor, at virksomhederne har et langsigtet perspektiv, hvilket mange små og mellemstore virksomheder ikke har hverken med hensyn til produktionsplanlægning eller personaleudvikling. Der er derfor ofte forskel på små og store virksomheder i forhold til, om de ser lærlinge som en langsigtet investering eller som en arbejdskraft, der umiddelbart skal kunne betale sig. I forhold til det motiv, der handler om rekruttering, ligger der hos virksomhederne et valg mellem at uddanne egne faglærte eller at rekruttere faglærte fra det eksterne arbejdsmarked.

11 10 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? Hvis virksomhederne oplever problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, vil det kunne tilskynde dem til at oprette praktikpladser for at sikre virksomheden veluddannede medarbejdere i fremtiden (se eksemplet fra kontor-casen side 65). Som alternativ til at uddanne lærlinge kan virksomhederne i nogle tilfælde vælge at uddanne ufaglærte til at varetage arbejdsopgaverne. Det forudsætter dog både relevante kurser (typisk AMU), motiverede ufaglærte medarbejdere, og at der ikke er faggrænser eller andet, som hindrer ufaglærte og tillærte i at overtage opgaverne. Analyseramme for virksomhedernes oprettelse af praktikpladser Nogle af disse mange forskellige forhold, som spiller ind på virksomhedernes oprettelse af praktikpladser, har vi sammenfattet i nedenstående figur. Figuren illustrerer nogle principielle træk ved virksomhedernes udbud af praktikpladser. Virksomhederne agerer på tre markeder Unge uddannelses- søgende Uddannelses- marked for praktikpladser Virksomhed Arbejdsmarked for faglærte Substitution Øvrige arbejdsmarked Produktmarked 1. For det første viser figuren den typiske vej for unge, der bevæger sig fra felt 1 til 4 som led i deres erhvervsuddannelse. Eventuelt kan de bevæge sig videre fra faglært status til det øvrige arbejdsmarked (felt 5) for eksempel via efter- og videreuddannelse. Praktikpladsen er for den unge en gennemgang på vejen fra uddannelsessystemet ud på arbejdsmarkedet. 2. For det andet viser den, at oprettelsen af praktikpladser både kan være drevet af virksomhedernes udbud af praktikpladser (felt 3) eller af unges efterspørgsel efter pladser (felt 1). Der kan både være tale om træk og skub på praktikpladsmarkedet (felt 2). Årsagen til, at antallet af aktive praktikpladser svinger op og ned, kan altså søges såvel i virksomhederne som hos de unge. Denne undersøgelse, som kun ser efter årsagerne i virksomhederne, giver kun en del af forklaringen. Den historiske samvariation mellem antallet af aktive praktikpladser og antallet af unge indikerer, at efterspørgslen spiller en betydelig rolle for, hvor mange praktikpladser der bliver oprettet. For eksempel blev antallet af bagerlærlinge tredoblet på bare fem år i perioden (Lassen m.fl.1983). Det må blandt andet forklares med, at de unge søgte disse pladser, fordi den hastigt stigende arbejdsløshed efter 1974 både reducerede deres muligheder for at få ufaglært arbejde og for at få praktikpladser i andre og mere attraktive fag. Den meget store elasticitet i antallet af praktikpladser tyder på, at der permanent historisk har eksisteret et betydeligt uudnyttet potentiale for

12 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? 11 praktikpladser, som kan aktiveres, blandt andet som følge af et stigende efterspørgselspres fra de unge. Når marked i felt 2 er skrevet med gåseøjne, er det, fordi det kun i nogen grad fungerer som et åbent marked, hvor praktikpladser bliver udbudt, så alle kan søge. En stor del af praktikpladserne bliver oprettet og fordelt via uformelle personlige og sociale forbindelser. 3. For det tredje viser figuren, at virksomhederne i forhold til ansættelser agerer på to adskilte markeder nemlig et arbejdsmarked for faglært arbejdskraft og et praktikpladsmarked. Hvis der er mangel på kvalificerede faglærte eller udsigt til det kan virksomhederne vælge at oprette praktikpladser både med henblik på at rekruttere og for at udnytte lærlingenes arbejdskraft som faglærte under læretiden. Virksomhederne kan i en situation med mangel på faglærte også søge at substituere den faglærte arbejdskraft med andre faggrupper som ufaglærte, studenter, mellemuddannede eller akademikere og oplære dem indenfor fagområdet. Omvendt kan virksomhederne i en nedgangsperiode afstå fra at oprette praktikpladser for at fastholde faglært kernearbejdskraft. Endelig kan virksomhederne også agere på produktmarkedet (felt 3 nederst) ved at lægge opgaver ud til underleverandører eller trække dem hjem, for at tage højde for henholdsvis mangel på faglærte eller mangel på opgaver til faglærte og lærlinge. Omvendt kan en produktionsstrategi for outsourcing og udlicitering reducere virksomhedens oprettelse af praktikpladser. På den måde indgår oprettelsen af praktikpladser i et komplekst samspil mellem virksomhedernes ageren på et uddannelsesmarked, et arbejdsmarked og et produktmarked. 4. Endelig er hensigten med figuren at pege på problemerne ved arbejdsmarkedets forsyning med faglært arbejdskraft er afhængig af virksomhedernes ageren på et praktikpladsmarked. Andre almene og erhvervsrettede uddannelser er underlagt offentligt finansiering og reguleres udfra samfundsmæssige behov. Uddannelsen af faglærte er derimod underlagt enkeltvirksomhedernes interesse i at oprette praktikpladser. Denne interesse afspejler ikke arbejdsmarkedets behov for faglært arbejdskraft. De mange små og mellemstore virksomheder, som uddanner hovedparten af landets lærlinge, gør det generelt ikke udfra en langsigtet rekrutteringsstrategi, men udfra en forventning om at omkostningerne ved at have lærlingene balancerer med udgifter under læretiden. Det er en af årsagerne til, at der traditionelt er blevet uddannet langt flere i nogle fag som bagere, frisører og automekanikere, end der var behov for på arbejdsmarkedet. I disse fag har det været økonomisk fordelagtigt delvist at basere produktionen på lærlinge, blandt andet fordi investeringen per arbejdsplads er ret lav. I andre fag fører det samme rationale til, at der er en underforsyning med faglærte, fordi det ikke i sig selv er rentabelt for virksomhederne at uddanne lærlinge. Det gælder for eksempel, hvis investeringerne per arbejdsplads er store eller risikoen for tab ved fejl er stor. Dette misforhold er et argument for, at udbuddet af praktikpladser bliver reguleret på en måde, så arbejdsmarkedets behov for faglærte og unges behov for uddannelse bliver bedre tilgodeset end ved den nuværende ordning. Det kan ske enten ved, at det offentlige garanterer de praktikpladser, som virksomhederne ikke udfra egne økonomiske interesser vil oprette (skolepraktik). Eller ved at virksomhederne via incitamenter eller pålæg bringes til at oprette praktikpladser i overensstemmelse med behovet (tilskud eller kvoter).

13 12 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? Hvad ved vi i forvejen en litteraturgennemgang Det er meget begrænset, hvad der foreligger af undersøgelser af virksomhedernes motiver til at oprette praktikpladser eller at undlade dette og hvordan beslutningsprocessen bag dette finder sted. Det følgende er en gennemgang af de vigtigste danske undersøgelser de seneste godt 20 år. Vi har især fremhævet de forhold, der har relevans for denne undersøgelses spørgsmål blandt andet hvordan de skelner mellem forskellige typer af virksomheder udfra deres forhold til at tage lærlinge. Leverandører, aftagere og selvforsynende virksomheder PUKKS projektet fra første halvdel af 1980erne bidrog til at etablere den mest solide teoretiske forståelse af erhvervsuddannelsernes forskellige samfundsmæssige funktioner: Kvalificering, socialisering, integration, værdiøgning, allokering og sortering. Undersøgelsen er præget af en strukturmarxistisk tilgang, som fokuserer på den økonomiske dimension, og underbetoner de sociale og kulturelle dimensioner af virksomhedernes forhold til lærlinge. Projektet udreder enkeltvirksomhedernes interesser i at ansætte lærlinge som led i både et uddannelsesforhold og et udbytningsforhold (arbejdsforhold). Virksomhederne indenfor hver enkelt branche har ofte forskellige vilkår og interesser heri. Derfor er der i nogle brancher etableret en arbejdsdeling mellem virksomheder, der uddanner flere, end de selv kan beskæftige (leverandører), og virksomheder som uddanner færre end de har behov for og derfor ansætter faglærte, som er udlært andre steder (aftagere). Endelig findes der virksomheder, der er selvforsynende det vil sige, at de uddanner nogenlunde det antal som de selv kan beskæftige. Leverandørerne er typisk små håndværksvirksomheder med en arbejdsintensiv og lønfølsom produktion, mens aftagerne typisk er større og mere kapitalintensive og teknologisk avancerede virksomheder. Desuden er der brancher, som uddanner flere lærlinge end den selv kan beskæftige (bager og frisør), og andre brancher som ikke selv uddanner til at dække sit eget behov, og som derfor ansætter faglærte udlært i andre brancher. Der opstilles en systematik med 5 forskellige oplæringsformer og 5 forskellige udbytningsformer, som kan kombineres på forskellig måde. En af de vigtige pointer fra projektet er påpegningen af, at det gældende princip, om at det skal være virksomhedsøkonomisk rentabelt at uddanne lærlinge, betyder, at arbejdsmarkedets behov for faglærte ikke bliver tilgodeset. Eleverne, virksomhederne og de nyudlærte Niels Anker (1998) har i en Phd-afhandling ved Handelshøjskolen i København stillet spørgsmålet om, hvilke virksomheder der oplærer lærlinge/elever i erhvervsuddannelserne. Det sker ved hjælp af registerdata om henholdsvis alle private virksomheder i perioden og om ca lærlinge/elever i samme periode. Han finder, at det er en begrænset del af virksomhederne, der oplærer, nemlig 21 % af alle private virksomheder. Derimod beskæftiger 2/3 af virksomhederne faglærte arbejdere. Det er især de helt små virksomheder med under 10 ansatte, som ikke oplærer. Virksomheder med mellem 10 og 50 ansatte har derimod flest lærlinge/elever i forhold til antallet af ansatte.

14 Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? 13 Faktisk stod virksomhederne med under 50 ansatte for oplæringen af 73 % af de tekniske fags lærlinge, mens de kun beskæftigede 58 % af de faglærte arbejdere. Undersøgelsen viste desuden, at antallet af oprettede praktikpladser regionalt hænger sammen med antallet af unge i regionen. Udbuddet af praktikpladser er altså afhængig af efterspørgslen regionalt. Der er også påvist store forskelle mellem brancherne med hensyn til, hvor mange lærlinge/elever de har pr. faglært. Hvis antallet af faglærte er udtryk for potentialet for oplæring, er det altså meget forskelligt, hvor meget brancherne udnytter det. Bygge og anlæg samt detailhandel ligger for eksempel højt. Virksomheder med et lavt lønniveau har alt andet lige hyppigere lærlinge end virksomheder med et højt lønniveau. Det mener forfatteren kan skyldes, at lønniveau hænger sammen med kvalifikationsniveau. Altså at virksomheder med lavere kvalifikationskrav bedre kan tage lærlinge, fordi der er jobs, som de kan indgå produktivt i. Undersøgelsen finder også indikationer på, at de højteknologiske virksomheder i mindre grad end andre tager lærlinge. Den forudser, at konsekvensen kan være, at skolepraktik i nogle højteknologiske brancher må afløse virksomhedsoplæringen eller dele af den. Undersøgelsen peger på, at økonomiske incitamenter spiller en vis rolle for virksomhedernes deltagelse i at oplære lærlinge og elever. Endelig viser undersøgelsen at ret få lærlinge bliver i den virksomhed, hvor de uddannes. Efter 5 år var 80 % ikke beskæftiget i oplærervirksomheden. Dog var der flere, der forblev i oplærervirksomheden indenfor det merkantile område end på det tekniske område. Han konkluderer, at hovedparten af lærlinge ikke oplæres med henblik på senere rekruttering af oplærervirksomheden. En økonomisk analyse af praktikpladsproblemet Karsten Albæk har i to økonomiske analyser i 1988 (en licentiatafhandling) og 2004 undersøgt hvilke forhold, der påvirker antallet af praktikpladser. Datagrundlaget er statistiske oplysninger om lærlingetal, lønforhold, m.v. tilbage fra 1930erne. Han peger på, at følgende faktorer har betydning: Konjunkturerne, omkostningerne (løn og tilskud) og ungdomsårgangenes størrelse. Styrken ved denne undersøgelse er dens lange tidsperspektiv, mens svagheden er dens snævre økonometriske tilgang. Vægten ligger på at finde statistiske samvariationer mellem antallet af lærlinge og de nævnte faktorer. Kilde: Karsten Albæk (2004) for Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet for Derimod er der ikke mange forklaringer på de mekanismer, der kan forklare, hvordan disse faktorer konkret indvirker på virksomhedernes ageren.

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

DEL. Resultater fra alle spørgsmålene Resultater fra tømrervirksomheder Resultater fra auto-virksomheder Resultater fra Elektrikervirksomheder

DEL. Resultater fra alle spørgsmålene Resultater fra tømrervirksomheder Resultater fra auto-virksomheder Resultater fra Elektrikervirksomheder Undersøgelse: 9LUNVRPKHGHUVRSUHWWHOVHDI SUDNWLNSODGVHU LQGHQIRUXGGDQQHOVHU 7U IDJHQHV%\JJHXGGDQQHOVH±7 PUHU $XWRPHNDQLNHU (OHNWULNHU 2OH.DUPDUN 0RUWHQ3LLO+DQVHQ 'DQPDUNV(UKYHUYVS GDJRJLVNH/ UHUXGGDQQHOVH

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? 2 ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

VTU 2013 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2013 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 213 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Teknisk Erhvervsskole Center Svarprocent: 44% (97 besvarelser ud af af 222 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

VTU Virksomhedstilfredshedsundersøgelse forår 2006

VTU Virksomhedstilfredshedsundersøgelse forår 2006 VTU Virksomhedstilfredshedsundersøgelse forår 6 Baseret på svar fra 69 virksomhedsrepræsentanter Inspektørområderapport Indledning og konklusion Tilfredshed og Loyalitet Overordnede faktorer Specifikke

Læs mere

Construction College

Construction College VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaunsøgelse Uddannelser: Vindmølleoperatør 72,9 57,9 Administration og information Rekruttering af elever 63,6 Skoleperiones indhold Motivation 67,6

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE aarhustech.dk HVERT ÅR STARTER FLERE END 30.000 PÅ AARHUS TECH Som en af de største erhvervsskoler i Danmark spænder vi vidt

Læs mere

Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen

Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen VTU 1 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Svarprocent: 56% (61 besvarelser ud af 18 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning Indledning,

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Elektriker. Svarprocent: 30% (205 besvarelser ud af 674 mulige)

Elektriker. Svarprocent: 30% (205 besvarelser ud af 674 mulige) VTU 8 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Elektriker Svarprocent: 3% (5 besvarelser ud af 674 mulige) Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning, datagrundlag og konklusion Tilfredshed og Loyalitet Overordnede

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

VTU 2008 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2008 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 28 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Teknisk designer Svarprocent: 42% (5 besvarelser ud af 12 mulige) Områderapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og konklusion Tilfredshed og Loyalitet

Læs mere

Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Sådan indgår du en uddannelsesaftale Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

VTU Virksomhedstilfredshedsundersøgelse forår 2006

VTU Virksomhedstilfredshedsundersøgelse forår 2006 VTU Virksomhedstilfredshedsundersøgelse forår 6 Erhvervsskolernes Benchmarkingnetværk Svarprocent: 27% (3.181 besvarelser ud af 11.692 mulige) VTU forår 6 Indledning og konklusion Tilfredshed og Loyalitet

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer 2004 Dansk Byggeri 2004, 1. udgave Omslag: Accelloprint Oplag: 5.000 DTP/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Repro og tryk: Elbo Grafisk

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Syddansk Erhvervsskole

Syddansk Erhvervsskole VTU 1 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Syddansk Erhvervsskole Svarprocent: % (212 besvarelser ud af 137 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning Indledning, datagrundlag og konklusion

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange

Læs mere

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune Virksomhedsbarometer for perioden 1. juli - 31. december 2014 2 Indledning Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser blandt kommunens

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Ny mesterlære - erfaringer og potentiale. Analyse af ny mesterlære med fokus på det merkantile område

Ny mesterlære - erfaringer og potentiale. Analyse af ny mesterlære med fokus på det merkantile område Ny mesterlære - erfaringer og potentiale Analyse af ny mesterlære med fokus på det merkantile område Indholdsfortegnelse 1. Resumé...4 2. Indledning...6 2.1 Formål og baggrund...6 2.2 Anvendte datakilder...7

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

HANSENBERG. Svarprocent: 39% (400 besvarelser ud af 1014 mulige) Skolerapport

HANSENBERG. Svarprocent: 39% (400 besvarelser ud af 1014 mulige) Skolerapport VTU 1 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse HANSENBERG Svarprocent: 39% ( besvarelser ud af 114 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning Indledning, datagrundlag og konklusion Tilfredshed

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse.

Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse. Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse. 1. INDLEDNING En civil ansat elev/lærling er for de håndværksmæssige fags vedkommende overordnet tilknyttet

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Snyd ikke virksomheden

Snyd ikke virksomheden Snyd ikke virksomheden for en stærkere fremtid Sats på de unge - hjælp unge på vej med uddannelse og job Jobcenter Ringsted Jobcenter Sorø Jobcenter Faxe Vi g ø r det nem mer e at sat se på de u nge Hvad

Læs mere

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere