DEL. Resultater fra alle spørgsmålene Resultater fra tømrervirksomheder Resultater fra auto-virksomheder Resultater fra Elektrikervirksomheder

Transkript

1 Undersøgelse: 9LUNVRPKHGHUVRSUHWWHOVHDI SUDNWLNSODGVHU LQGHQIRUXGGDQQHOVHU 7U IDJHQHV%\JJHXGGDQQHOVH±7 PUHU $XWRPHNDQLNHU (OHNWULNHU 2OH.DUPDUN 0RUWHQ3LLO+DQVHQ 'DQPDUNV(UKYHUYVS GDJRJLVNH/ UHUXGGDQQHOVH '(/ -DQXDU

2 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH Forord...3 Indledning og metodiske overvejelser...4 Virksomhederne i undersøgelsen...5 Virksomheder med lærlinge...5 Virksomheder uden praktikpladser...7 Virksomheder uden pladser og faldende antal pladser...8 Lærlingene...10 Uddannelsesforhold...11 Branche- og virksomhedsforhold...12 Skoleforhold...13 Skolepraktikken...13 Særlige træk ved de enkelte uddannelser...15 Tømreruddannelsen:...15 Automekanikerudannelsen:...15 Elektrikeruddannelsen:...16 Konklusioner og afsluttende bemærkninger...18 Bilag: Interviewskema Resultater fra alle spørgsmålene Resultater fra tømrervirksomheder Resultater fra auto-virksomheder Resultater fra Elektrikervirksomheder 2

3 )RURUG Denne undersøgelse er et bidrag til at kaste lys over ca. 300 virksomheders syn på oprettelse af praktikpladser og indgåelse af uddannelsesaftaler med lærlinge. Hvorfor disponerer de ansvarlige i virksomheden som de gør? Hvad kan få dem til at disponere anderledes? Hvordan ser de på skolepraktik? Mangfoldigheden er stor i besvarelserne, men alligevel er der en række mønstre som er værd at kigge nærmere på Undersøgelsen er gennemført i januar 2003 og konkret er 100 virksomheder fra 3 uddannelsesområder telefoninterviewet i uge 2. Interviewene er foretaget af studentermedhjælpere i Århus: Lise Bygholm, Peter Jensen, Anton Hammer Odgaard, Jesper Strandsbjerg Petersen og Kristian Tylén. Vi vil gerne takke disse for en stor og værdifuld indsats. Vi vil også gerne takke de virksomheder som har deltaget, vi har mødt stor velvilje og for langt de flestes vedkommende stor beredvillighed til at svare på de mange spørgsmål. Århus d. 31. januar 2003 Ole Karmark & Morten Piil Hansen, DEL 3

4 3UDNWLNSODGVXQGHUV JHOVH -DQXDU,QGOHGQLQJRJPHWRGLVNHRYHUYHMHOVHU Denne undersøgelse er udarbejdet på opdrag af LO, som havde behov for en undersøgelse af, hvilke begrundelser virksomheder har for at oprette/ikke oprette praktikpladser. I undersøgelsen skulle indgå uddannelsesområder, hvor der er en relativt høj beskæftigelse, samtidig med at der er relativt mange elever i skolepraktik. 3 uddannelser, der passede på denne beskrivelse, var: Træfagenes Byggeuddannelse (Tømrer) Automekaniker Elektriker Undersøgelsen blev aftalt medio december 2002 og skulle være tilendebragt ved udgangen af januar Den meget korte tidsramme skabte naturligvis vanskeligheder for gennemførelsen af undersøgelsen, ikke mindst hvad angår fremskaffelsen af adresser, telefonnumre og kontaktpersoner på virksomheder, der har lærlinge indenfor de 3 uddannelser. Undervisningsministeriets statistiske kontor kunne ikke levere de fornødne oversigter inden for den givne tidsfrist. Af de faglige udvalg kunne kun udvalget for elektrikerne stille lister med godkendte virksomheder til rådighed for os. Metalindustriens Lærlingeudvalg (automekaniker) flyttede i perioden og kunne derfor ikke bidrage med virksomhedsoversigter. Det faglige udvalg for tømrerne ønskede ikke at medvirke med lister over deres virksomheder. Elektrikervirksomhederne blev derfor udvalgt på baggrund af lister fra det faglige udvalgs sekretariat, mens tømrer- og automekanikervirksomhederne blev udvalgt fra brancheforeningers netbaserede medlemslister. (BYG og Entreprenørforeningen samt CAD og DAF). Vi havde ikke på forhånd adgang til materialer over virksomhedernes størrelse, hvorfor udvælgelsen blev baseret på at skabe en så stor geografisk spredning som mulig. Målet var at interviewe i alt 300 virksomheder, fordelt med 100 inden for hvert uddannelsesområde. Dataindsamlingen blev gennemført som telefoninterview, da erfaringerne fra tidligere undersøgelser på feltet er, at mange virksomheder falder fra, hvis man baserer sig på spørgeskemaundersøgelser. Måske fordi det er mere overkommeligt for virksomhederne at deltage i et 5-10 minutters telefoninterview. 4

5 9LUNVRPKHGHUQHLXQGHUV JHOVHQ I alt blev 474 virksomheder kontaktet. 167 af disse var ikke til at træffe eller ønskede ikke at medvirke. Således er der gennemført i alt 307 telefoninterviews med virksomheder, der kan uddanne lærlinge indenfor: Træfagenes Byggeuddannelse (tømrer106), Automekanikeruddannelsen (100) og Elektrikeruddannelsen (101). Hovedparten af de virksomheder som indgår i undersøgelsen er små virksomheder, hvilket svarer til fordelingen i brancherne som helhed. Kun inden for elektrikerområdet var der en mindre del store virksomheder. Ca. 1/3 af virksomhederne har ikke angivet, hvor mange praktikplader de har godkendelse til. Af de øvrige ca. 200 virksomheder er 165 godkendt til 1-5 pladser. Af følgende tabel fremgår det hvilke typer af aftaler de undersøgte virksomheder har indgået med lærlingene: 7DEHO$IWDOHIRUPHU +YRUGDQHUGH QXY UHQGHO UOLQJH IRUGHOWSnW\SHUDI XGGDQQHOVHVDIWDOHU" Antal Virksomheder i alt (307) Heraf tømrervirksomheder (106) Heraf automekanikervirksomheder (100) Heraf elektrikervirksomheder (101) Normal aftaler (antal lærlinge) > Normalaftaler i alt Delaftaler i alt Restlæreaftaler i alt Fordelingen på de forskellige typer af aftaler synes ikke at adskille sig fra de opgørelser AER har lavet i november Det dominerende træk er, at virksomhederne tegner normalaftaler med lærlingene. Det ser dog ud til, at automekanikervirksomhederne ikke indgår så mange aftaler som de øvrige. 9LUNVRPKHGHUPHGO UOLQJH Af de 224 virksomheder der har 963 lærlinge, har 71% 1-3 lærlinge og 88% 1-10 lærlinge. Antallet af faglærte på virksomhederne fordeler sig på tilsvarende vis med mange små virksomheder: 61% af virksomhederne har 1-5 ansatte medens 77,5% har 1-10 ansatte. Det er de små virksomheder der uddanner de fleste lærlinge. Set over de seneste 3 år har 70 af de 224 virksomheder med lærlinge indgået flere aftaler (tømrer 30, auto 8 og elektriker 32), mens 113 har bibeholdt det samme antal lærlinge (tømrer 40, auto 21 og elektriker 52). I samme periode har 41 haft et faldende antal lærlinge. På spørgsmålet om hvad der begrunder denne udvikling angiver virksomhederne følgende typer af årsager: 5

6 personaleforhold (beskæftigelse, antallet af svende, at lærlinge er udlært, forsøger at være selvforsynende); fysiske rammer (kapacitet, plads, faciliteter, godkendelser); økonomi (vækst, omsætning, konjunkturer) og lærlingene (uselvstændig, umotiveret, fandt den rigtige, kan lide at have lærlinge). De virksomheder, der i dag har aftaler med lærlinge, angiver følgende forventninger/ønsker til nye aftaler i de næste 2-3 år således: 7DEHO)RUYHQWQLQJHUWLOQ\HXGGDQQHOVHVDIWDOHUIRUYLUNVRPKHGHUPHGO +YLONHIRUYHQW QLQJHUKDU,WLO RSUHWWHOVHDIQ\H XGGDQQHOVHVDI WDOHUIRUGHQ VWH Antal Virksomheder Heraf antal Tømrervirksomheder Heraf antal Automekanikervirksomheder UOLQJH Heraf antal Elektrikervirksomheder nu" i alt % gyld I alt % gyld I alt % gyld I alt % gyld. Flere 30 13,5 9 10,7 7 16, ,6 Samme , , , ,0 Færre 24 10, ,5 6 14,0 5 5,2 Ved ikke 14 6,3 5 6,0 5 11,6 4 4,2 Manglende data I alt Samlet set ser det altså ud til, at hovedparten af virksomhederne (ca. 70%) forventer status quo indenfor oprettelse af uddannelsesaftaler på de 3 uddannelsesområder i den kommende tid. Igen ligger autouddannelsen lidt under de øvrige. Ser vi nærmere på, hvordan virksomheder med lærlinge påvirkes af ændringer i uddannelsesforhold, ser dette således ud: 7DEHO9LUNVRPKHGHUPHGO UOLQJHRJGHUHV SnYLUNHOLJKHG DI QGULQJHULXGGDQQHOVHVIRUKROG 9LOOHLRSUHWWHIOHUHSUDNWLNSODGVHU«-D RJ 0nVNH WLOIOHUHSODGVHU Alle (224) I alt % Tømrer (84) I alt % Auto (43) I alt % Elektriker (97) I alt % Hvis uddannelsesaftalens varighed ændres? 15 9, ,5 Hvis antallet af skoleophold blev mindre? Hvis placeringen af skoleophold ændres? Hvis indholdet og kravene i skoleforløbene ændres? Hvis varigheden af lærlingens tid i virksomheden blev øget? Hvis reglerne og det administrative arbejde i forbindelse med oprettelse af praktikpladser blev mindre? 28, ,5 28, , ,5 13,5 1 Forholdet mellem ja og måske varierer, men ja-erne udgør langt den største del (mellem 3 og 4 gange så mange, både i tabellen om uddannelsesforhold og i tabellen om branche- og virksomhedsforhold) 6

7 Tilsvarende opgørelse over virksomhedernes påvirkelighed overfor ændringer i branche- og virksomhedsvilkår ser således ud: 7DEHO9LUNVRPKHGHUPHGO UOLQJHRJGHUHVSnYLUNHOLJKHGDI QGULQJHULEUDQFKHRJ YLUNVRPKHGVIRUKROG 9LOOHLRSUHWWHIOHUHSUDNWLNSODGVHU««-D RJ 0nVNH WLOIOHUHSODGVHU Alle (224) I alt % Tømrer (84) I alt % Auto (43) I alt % Elektriker (97) I alt % Hvis jeres omkostninger ved at have ,5 lærlinge var mindre? Hvis der var bedre mulighed for at 35,5 40, samarbejde med andre virksomheder om oplæringen af lærlinge? Hvis der var større stabilitet i 62, ,5 63 virksomhedens omsætning og nye opgaver i de kommende år? Hvis virksomheden har vanskeligheder med at skaffe faglært arbejdskraft? Hvis interessen for at ansætte lærlinge var større blandt de øvrige ansatte på virksomheden? Hvis lærlingene var dygtigere, havde bedre faglige forudsætninger efter Grundforløbet? Hvis praktiktiden blev kortere? 10,5 5 4,5 18,5 Hvis der var mulighed for mere fleksible aftaleformer med lærlingen? Det ser ud til at virksomheder med lærlinge vil være mere indstillet på at oprette flere pladser, hvis stabiliteten i omsætningen og opgaver var større, og hvis omkostningerne ved at have lærlinge var mindre. En relativt stor del af virksomhederne (41 48%) angiver, at de vil øge antallet af lærlinge, hvis det var vanskeligt at skaffe faglærte, hvis lærlingene var dygtigere når de søgte, og hvis aftaleformerne var mere fleksible. Der er dog en del variationer mellem uddannelsesområderne(se nedenfor). 9LUNVRPKHGHUXGHQSUDNWLNSODGVHU Af de virksomheder, som i dag ikke har praktikpladser (83 =27%, Tømrer 22, Auto 57 og Elektriker 4), ønsker 22,9% at få lærlinge de næste par år. De angiver ikke direkte på hvilke vilkår det i givet fald skal ske, men 33,1% (26) af virksomhederne svarer senere i interviewet, at de ville foretrække elever fra skolepraktik. I gennemsnit 1/3 af de nævnte virksomheder angiver, at ændringer i uddannelsesforholdene kan have en positiv virkning på antallet af pladser. I f.t. ændringer i branche og virksomhed, angiver gennemsnitligt halvdelen, at de ville oprette nye praktikpladser ( ja + måske ). Dette synes markant flere end de virksomheder som har praktikpladser. (se nedenstående tabel) 7

8 9LUNVRPKHGHUXGHQSODGVHURJIDOGHQGHDQWDOSODGVHU Hvis man sammenligner de virksomheder, der ikke har praktikpladser (83) og/eller har haft et faldende antal praktikpladser (41) med alle virksomheder, vil ændringer i uddannelsen kunne påvirke disse til at oprette pladser som følger: 7DEHOYLUNVRPKHGHUXGHQSODGVHURJPHGIDOGHQGHDQWDOSODGVHURJGHUHV GLVSRVLWLRQWLORSUHWWHSODGVHUYHG QGUHGHXGGDQQHOVHVIRUKROG 9LOOH,RSUHWWHIOHUHSUDNWLNSODGVHU«,QJHQ RJHOOHU $OOH YLUNVRP MD PnVNH WLO QGUHGH IDOGHQGH KHGHU XGGDQQHOVHVIRUKROG DQWDO Hvis uddannelsesaftalens varighed ændres? 23,4% 18,1% Hvis antallet af skoleophold blev mindre? 38,7% 26,6% Hvis placeringen af skoleophold ændres? 29,8% 25% Hvis indholdet og kravene i skoleforløbene ændres? Hvis varigheden af lærlingens tid i virksomheden blev øget? Hvis reglerne og det administrative arbejde i forbindelse med oprettelse af praktikpladser blev mindre? 32,3% 28% 36,3% 31,2% 37,9% 24,7% Det synes som om de virksomheder der ikke har eller har reduceret antallet af praktikpladser er mere påvirkelige for samtlige ændringer i uddannelsesforhold end virksomhederne set under et. Tilsvarende kan ændringer i branchens og virksomhedens forhold bidrage til at stimulere virksomhedernes lyst til at oprette praktikpladser opgjort for virksomheder uden praktikpladser og virksomheder med faldende antal praktikpladser. 8

9 7DEHOYLUNVRPKHGHUXGHQSODGVHURJPHGIDOGHQGHDQWDOSODGVHURJ GHUHVGLVSRVLWLRQWLORSUHWWHSODGVHUYHG QGUHGHIRUKROGLEUDQFKH HOOHUYLUNVRPKHG 9LOOH,RSUHWWHIOHUHSUDNWLNSODGVHU«MD PnVNH WLOYLUNVRPKHGVRJ,QJHQ 2JHOOHU IDOGHQGH $OOH YLUNVRP KHGHU EUDQFKHIRUKROG DQWDO Hvis jeres omkostninger ved at have 62,1% 59% lærlinge var mindre? Hvis der var bedre mulighed for at 45,1% 40,7% samarbejde med andre virksomheder om oplæringen af lærlinge? Hvis der var større stabilitet i 55,5% 58,3% virksomhedens omsætning og nye opgaver i de kommende år? Hvis virksomheden har vanskeligheder 55,6% 49,5% med at skaffe faglært arbejdskraft? Hvis interessen for at ansætte lærlinge var 16,9% 24,4% større blandt de øvrige ansatte på virksomheden? Hvis lærlingene var dygtigere, havde 57,3% 50,5% bedre faglige forudsætninger efter Grundforløbet? Hvis praktiktiden blev kortere? 8,1% 10,4% Hvis der var mulighed for mere fleksible aftaleformer med lærlingen? 49,2% 42,7% Blandt virksomheder uden praktikpladser eller med faldende antal pladser bemærkes en anelse mere positiv holdning til skolepraktik: 26,6% overvejende positive (alle virksomheder: 24,8%) og 28,2% neutrale (alle virksomheder: 22,1%) overfor skolepraktikordningen. 9

10 / UOLQJHQH Virksomheder der har lærlinge (224) rekrutterer i overvejende grad deres lærlinge gennem personlig henvendelse (167 = 74,5%), mens 35 (15%) får kontakt med lærlingene gennem skolen. Det er et gennemgående tema i de kommentarer virksomhederne kommer med undervejs i interviewet, at ansøgerne til praktikpladser opleves som mere umodne og uselvstændige end tidligere (mest udpræget indenfor automekanikerne). Dog er det et gennemgående træk ved virksomhedernes holdning til potentielle lærlinge, at hvis den rette person/den rette indstilling søger, bliver vedkommende ansat, næsten uanset de øvrige forhold der i øvrigt er behandlet i denne undersøgelse. De personlige kompetencer ser således ud til at have stor betydning. Af de 171 virksomheder der havde supplerende kommentarer til interviewets problemstillinger, omhandlede 33 forhold omkring lærlingen, og størstedelen drejede sig om umodenhed og uselvstændighed. En del af de 70 kommentarer om uddannelsen/skolen, drejede sig ligeledes om, at lærlingene ikke kunne nok når de startede i praktik. (se endvidere under de enkelte uddannelser) 10

11 8GGDQQHOVHVIRUKROG Alle virksomheder blev spurgt om en række ændringer i uddannelsesforhold ville kunne påvirke dem til at oprette flere praktikpladser. Følgende svar giver hovedresultaterne: 7DEHO$OOHYLUNVRPKHGHURJGHUHVGLVSRVLWLRQWLORSUHWWHSODGVHUYHG QGUHGHXGGDQQHOVHVIRUKROG 9LOOH,RSUHWWHIOHUHSUDNWLNSODGVHU«7 PUHU $XWR (OHNWULNHU,DOW MD PnVNH PHNDQLNHU Hvis uddannelsesaftalens varighed ændres? 14% 22% 18,7% 18,1% Hvis antallet af skoleophold blev mindre? 32% 34% 14% 26,6% Hvis placeringen af skoleophold ændres? 23% 10,8% 2 25% Hvis indholdet og kravene i skoleforløbene ændres? Hvis varigheden af lærlingens tid i virksomheden blev øget? Hvis reglerne og det administrative arbejde i forbindelse med oprettelse af praktikpladser blev mindre? 33% 32% 18,7% 28% 27,3% 36% 22,6% 13,8% 24,7% Fra ca 18 til 31% af virksomhederne angiver således, at ændringer i uddannelsesforholdene kan påvirke deres indstilling til at tage flere lærlinge. De mest markante tal for de enkelte uddannelser er, som det fremgår af tabellen: Tømrerne: 40,5% ved ændringer i skoleopholdenes placering Automekanikerne: 38% hvis de administrative byrder blev formindsket og Elektrikerne: 30,6% hvis lærlingene var mere i virksomheden 2 Den lave procent her forklares ofte med, at skolerne allerede er meget fleksible 11

12 %UDQFKHRJYLUNVRPKHGVIRUKROG På tilsvarende måde er virksomhederne spurgt om forskellige typer af ændringer i branchens og virksomhedernes forhold ville kunne øve indflydelse på deres indstilling til at oprette flere praktikpladser: 7DEHO$OOHYLUNVRPKHGHURJGHUHVGLVSRVLWLRQWLORSUHWWHSODGVHUYHG QGUHGHIRUKROGLEUDQFKH HOOHUYLUNVRPKHG 9LOOH,RSUHWWHIOHUHSUDNWLNSODGVHU««7 PUHU $XWR (OHNWULNHU,DOW MD PnVNH PHNDQLNHU Hvis jeres omkostninger ved at have 64% 55,4% lærlinge var mindre? Hvis der var bedre mulighed for at 46% 36% 39,5% 40,7% samarbejde med andre virksomheder om oplæringen af lærlinge? Hvis der var større stabilitet i 45% 58,3% virksomhedens omsætning og nye opgaver i de kommende år? Hvis virksomheden har vanskeligheder 48% 57% 43,5% 49,5% med at skaffe faglært arbejdskraft? Hvis interessen for at ansætte lærlinge var 21,7% 18% 33,6% 24,4% større blandt de øvrige ansatte på virksomheden? Hvis lærlingene var dygtigere, havde 50,9% 56% 44,5% 50,5% bedre faglige forudsætninger efter Grundforløbet? Hvis praktiktiden blev kortere? 9,4% 3% 18,8% 10,4% Hvis der var mulighed for mere fleksible aftaleformer med lærlingen? 50% 38% 39,6% 42,7% Det er tydeligt at stabilitet i omsætningen og omkostninger ved at have lærlinge har den største betydning for oprettelse af praktikpladser. Men som det fremgår, kan også andre forhold øve en del indflydelse på beslutningerne. Endelig er virksomhederne spurgt om den teknologiske udvikling og arbejdstilrettelæggelsen har indflydelse på oprettelsen af praktikpladser. Hertil angiver 19,9% af virksomhederne, at den teknologiske udvikling har indflydelse og 28,3% at arbejdstilrettelæggelsen har indflydelse på antallet af praktikpladser. 12

13 6NROHIRUKROG Undervejs i interviewene er der relativt mange virksomheder der kommenterer skoledelen i uddannelsen: at undervisningen ikke udstyrer lærlingene med tilstrækkelige kvalifikationer, at der er manglende disciplin, at lærlingene ofte bliver overladt til dem selv (fritimer/selvstudier), at deres kommunikation og information med/til virksomhederne er for dårlig, at de savner rådgivning, og at lærernes kvalifikationer er for dårlige. Omvendt er der dog også en del virksomheder, der roser skolerne for godt samarbejde, og at de gør et godt stykke arbejde. Ovenstående kommentarer må dog tages med et gran salt, da de har karakter af spontane og personlige sidebemærkninger, som ligger udenfor undersøgelsens fokus og derfor ikke er systematiserede. Skolerne ser ikke ud til at have nogen dominerende betydning for rekruttering af nye lærlinge til virksomhederne. Efter virksomhedernes opfattelse er det kun 35 (11,4%) af kontakterne mellem lærling og virksomhed, der etableres gennem skolen. Fordelingen på uddannelser er: tømrer 11 (10,38% af tømrervirksomhederne), auto 12 (12% af autovirksomhederne) og elektriker 12 (11.88% af elektrikervirksomhederne), altså et næsten identisk mønster. Sammenligner man oplysningerne i ovenstående tabeller om uddannelsesforholdenes og virksomheds-/brancheforholdenes betydning for oprettelsen af flere praktikpladser, er der en del der tyder på, at uddannelsesforholdene har mindre betydning for virksomhedernes oprettelse af pladser end virksomhedernes aktuelle vilkår. Placeringen af skoleopholdene, som i stor udstrækning er et skoleanliggende, tillægges stor betydning for tømrerne, men gennemsnitligt ikke større betydning end andre forhold i øvrigt. 6NROHSUDNWLNNHQ 119 virksomheder har erfaringer med at indgå aftaler med elever fra skolepraktik. Af disse siger 36 (30%) at de foretrækker lærlinge som kommer fra skolepraktik. Det er dog vigtigt at understrege, at nogle af respondenterne kan have opfattet spørgsmålet om skolepraktik i retning af, om de overhovedet kunne finde på at ansætte en lærling fra skolepraktik. På spørgsmålet om deres generelle holdning til skolepraktik svarer 37 af virksomhederne, at de er overvejende positive, mens 17 er neutrale (i alt 45% af virksomhederne med erfaringer med skolepraktik). Af virksomheder med skolepraktikerfaringer angiver 34,5%, at de vil oprette flere praktikpladser, hvis der var mulighed for mere fleksible aftaleformer. Alle virksomhederne i undersøgelsen er blevet spurgt om deres kendskab og holdning til skolepraktikken, og resultaterne ser således ud: 13

14 7DEHO$OOHYLUNVRPKHGHUVNHQGVNDERJKROGQLQJWLOVNROHSUDNWLN.HQGVNDERJKROGQLQJWLOVNROHSUDNWLN YLUNVRPKHGHU $OOH 7 PUHU $XWR (OHNWULNHU I alt % I alt % I alt % I alt % Ja, meget 45 14, ,8 Ja, noget , ,4 Nej , ,7 Har I kendskab til hvad der foregår i skolepraktikken? Manglende data 2 0,6 2 1, Hvad er jeres holdning til skolepraktik i erhvervsuddann elserne? Overvejende positiv 76 24, , ,8 Overvejende negativ , , ,4 Neutral 68 22, ,8 Manglende data 2 0,6 2 1, De fleste virksomheder giver udtryk for en negativ indstilling til skolepraktik. Dog ikke flere end godt halvdelen, hvilket måske kan overraske i f.t. den offentlige debat.. Kun 1/3 siger at de ikke har noget kendskab til skolepraktikken. Og det skal bemærkes, at hele 58 3 er negative overfor skolepraktikken uden at have kendskab til ordningen. 3 Tallet fremkommer ved at krydse virksomheder der siger nej til kendskab til skolepraktikken og dem der overvejende har en negativ holdning til skolepraktikken. 14

15 6 UOLJHWU NYHGGHHQNHOWHXGGDQQHOVHU 7 PUHUXGGDQQHOVHQ Af de 106 overvejende små tømrervirksomheder i undersøgelsen kan 40% ikke angive, hvor mange praktikpladsgodkendelser de har. Kun 22 har ingen lærlinge og kun 14 har haft et faldende antal de sidste 3 år. Næsten 40% har prøvet at indgå aftaler med elever fra skolepraktik, mens deres nuværende del- og restlæreaftaler ligger på et betydeligt lavere niveau. 57% forventer at antallet af pladser bliver de samme de næste 2-3 år, og lærlingene vil fortrinsvis blive rekrutteret via personlig henvendelse. De tømrervirksomheder som i dag har lærlinge, anser ændringer i skoleopholdenes placering, som særlig betydningsfuld ved beslutninger om yderligere nye praktikpladser, men også indhold og krav i uddannelsen har stor betydning. Derimod betyder uddannelsesaftalens varighed næsten intet. I f.t. ændringer i virksomheds- og brancheforhold synes tømrervirksomhederne at være mere følsomme end de andre uddannelsesområder på næsten alle forhold. Større stabilitet i omsætning og opgaver samt mindre omkostninger ved at have lærlinge har størst betydning for at oprette flere pladser. Der er flere af de interviewede tømrervirksomheder, der stod foran lukning, og som derfor ikke ville binde an med flere lærlinge. Tømrervirksomhederne synes at være en anelse mere negativt indstillede overfor skolepraktikken end de 2 øvrige uddannelsesområder. Kommentarerne fra virksomhederne går primært på uddannelsen og skolen: svendeprøven utidssvarende bedre lærere ønsket unødvendige fag på teknisk skole bedre skoleuddannelse skolen pakker elever ind i vat bedre efteruddannelsesmuligheder teorikrav for høje skolens holdning for fagforeningsorienteret for dårlig teknisk skole kommunikation for dårlig skoleophold mere faglige, mindre teori for få timer om ugen på skolen virksomhederne bør have større indflydelse på skoleopholds placering kritik af reformen $XWRPHNDQLNHUXGDQQHOVHQ De 100 virksomheder der uddanner automekanikere, er typisk godkendt til have op til 5 lærlinge, men hele 57% af virksomhederne har ingen lærling på nuværende tidspunkt, og kun 13 af dem ønsker på nuværende tidspunkt at indgå aftale med flere. Ydermere har 14 af virksomheder med praktikpladser haft et fald i antallet af lærlinge indenfor de sidste 2-3 år, og kun 7 af disse forventer at indgå aftale med flere i de næste 2-3 år. Kun 26 virksomheder har erfaring med elever fra skolepraktik (12% under gennemsnittet), svarende til et meget lavt antal del- og restlæreaftaler. Alt i alt tegner der sig et meget kritisk billede hvad angår praktikpladssituationen indenfor automekanikerområdet. 15

16 Af de 43 virksomheder, der på nuværende tidspunkt har aftaler, vil godt ca. 1/3 kunne være interesseret i at indgå aftale med flere lærlinge, hvis der sker ændringer i uddannelsesindholdet og/eller hvis lærlingen opholdt lidt længere i virksomheden. Derimod vil godt halvdelen af autovirksomhederne som ikke har lærlinge ansætte flere lærlinge, hvis det administrative arbejde omkring oprettelse af praktikpladser blev mindre. Op til næsten 60% af samtlige autovirksomheder vil/vil måske øge antallet, hvis omkostningerne ved at have lærlinge blev mindre, eller hvis det var vanskeligt at skaffe faglært arbejdskraft. Autovirksomhederne synes ikke at kende så meget til skolepraktikordningen, men til gengæld er de heller ikke så negative overfor den (knap halvdelen). Som det fremgår ovenfor bruger de den ikke. I de afsluttende kommentarer til, hvilke forhold der i øvrigt spiller en rolle i f.m. oprettelsen af praktikpladser, retter de fleste blikket på uddannelsen eller skolen. Her er de vigtigste udsagn: fagligt niveau for lavt, øgede krav til faglige kundskaber (9) foretrækker mesterlære (3), uddannelsen forringet med reformen (2) for meget skole i starten, har dem for lidt på virksomheden (3) teknisk skole skal stramme disciplinen, også for lærerne, at de lærer at indordne sig (3) mulighed for at teknisk skole kan supplere virksomhedens svage sider, større fleksibilitet (2) teknisk skole mere kontakt, rådgivende, opsøgende (2) 1 uges skole 1 uges praktik 2 år på skole inden de starter i virksomheden skoledagen som en arbejdsdag mere moderne teknologi på skolen Som tidligere nævnt har en del virksomheder (18) også kommentarer vedr. lærlingen, som fortrinsvist går på manglende motivation, selvstændighed og umodenhed. (OHNWULNHUXGGDQQHOVHQ De interviewede virksomheder inden for elektrikerområdet (101) er karakteriseret ved at være størrelsesmæssigt mere spredt med virksomheder helt op til 1600 ansatte, og antallet af igangværende lærlingeaftaler er også langt det største. Det er også slående, at hele 32 virksomheder har ansat flere lærlinge indenfor de sidste 2-3 år, mens kun 13 har haft et faldende antal. Hele 51 har indgået aftaler med lærlinge fra skolepraktik, men som de øvrige har de ikke mange del- og restlæreaftaler på nuværende tidspunkt. Forventningerne synes overvejende positive: af de virksomheder der har lærlinge forventer 14 flere og kun 5 færre lærlinge. 3 ud af 4 virksomheder som i dag ikke har lærlinge, forventer at indgå nye aftaler med lærlinge. Kun 10% af de virksomheder der i dag har lærlinge vil øge antallet af lærlinge, hvis placeringen af skoleophold ændres. Efter kommentarerne skyldes det, at skolerne allerede i stor udstrækning indretter skoleopholdene efter virksomhedernes ønsker. Derimod synes det for ca. 30% af virksomhedernes vedkommende at have en vis betydning, hvis lærlingens tid i virksomheden kunne forøges. Hele 63% angiver at ville øge antallet af lærlinge, hvis der var større stabilitet i omsætning og nye opgaver. Tilsvarende ville lavere omkostninger ved at have lærlinge have en vis betydning for 54% af virksomhederne. 16

17 Elektrikernes øvrige kommentarer vedr. forhold af betydning ved oprettelse af praktikpladser, drejer sig dels om reglerne, dels om uddannelsen og skolen : Reglerne: Bortfald af præmieordning forringer (4) variabel godtgørelsesordning (2) Specialaftaler med ELFO mere fleksibilitet Manglende mulighed for at afbryde kontrakt længere prøvetid (2) Løn under Grundforløbet Systemet OK Virksomheder der har få lærlinge bør betale Mindre administration Mere reklame for uddannelsen Uddannelsen skolen: Faglig dygtighed (2) For meget teori på skolen - Inflation i karakterer Skoleopholds placering Teknisk skole for ringe - Bedre kvalitet på skoleopholdene - Forbedring af teknisk skoles kvalitet og engagement - Mere struktur på skolen - Forbedret skoleuddannelse - Skolerne bedre udrustet Bedre information om skoleophold - God dialog med skolen Kritik af reform Bedre mulighed for merit (2) 17

18 .RQNOXVLRQHURJDIVOXWWHQGHEHP UNQLQJHU Vi har i de enkelte afsnit foretaget en række delkonklusioner som ikke skal gentages her, men der er især to forhold som vi synes er væsentlige at fremhæve. 1) En stabil omsætning og lavere omkostninger ved at have lærlinge er af afgørende betydning for alle virksomheder uanset uddannelsesområde i beslutningen om at ansætte flere lærlinge. Det er åbenbart de generelle økonomiske betingelser virksomhederne vægter højest. I forlængelse heraf er det bemærkelsesværdigt, at ganske mange virksomheder ville overveje at forøge antallet af lærlinge hvis samarbejdet med andre virksomheder eller mere fleksible aftaleformer var en mulighed. 2) En stor del af virksomhederne siger, at hvis den rigtige person eller den rigtige indstilling møder op, bliver han ansat, næsten uanset andre forhold i øvrigt. De personlige kompetencers betydning sammenholdt med ønsket om lærlinge med bedre faglige forudsætninger peger på, at virksomhederne ikke får de ansøgere de gerne ville have eller forventer at få. Set i sammenhæng kan man måske konkludere, at virksomhederne synes deres del af uddannelsesansvaret eller -opgaven er blevet for stor i f.t. de økonomiske betingelser og det administrative arbejde dette sker under. Den mulighed skolepraktikken kunne tilbyde, som et sted hvor de savnede kompetencer kunne tilvejebringes, synes ikke at indgå i hovedparten af virksomhedernes overvejelser. Dog er der en mindre del, som tilsyneladende kan se dette perspektiv. 18