Udvikling af ordforråd og ordkendskab ved hjælp af Cooperative Learning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af ordforråd og ordkendskab ved hjælp af Cooperative Learning"

Transkript

1 Udvikling af ordforråd og ordkendskab ved hjælp af Cooperative Learning Af Dorit kjær hedegaard, lærer, læsevejleder, pd i læsning og skrivning, AnsAt i børne- ungerådgivningen i helsingør i et såkaldt Akut læseteam, Der kan tage ud på De enkelte skoler i kommunen, når lærerne ønsker sparring og hjælp til elevers læseudvikling. både danske og udenlandske undersøgelser viser, at der er behov for målrettet undervisning i læseforståelse. Denne artikel omhandler et projekt om udvikling af ordforråd og ordkendskab, hvor Cooperative learning er anvendt. Artiklen belyser en undersøgelse af en mindre gruppe læsesvage elever på mellemtrinnet. undersøgelsen tog udgangspunkt i teori omkring udvikling af ordforråd og ordkendskab, og satte den i spil med strukturer, der inviterer til dialog og gensidig læring og undervisning. Det ser ud til, at elever med læseforståelsesvanskeligheder kan øge deres engagement og læseforståelse ved at arbejde med ordforråd på en aktiv og dialogisk måde. Det fandt jeg ud af, da jeg i forbindelse med et afgangsprojekt på diplomuddannelsen i læsning og skrivning afprøvede et undervisningsforløb i en 5. klasse, hvor mit fokus rettede sig mod en lille gruppe elever med store læsevanskeligheder Omdrejningspunktet var undervisning i læseforståelse med særligt henblik på udvikling af ordforråd og ordkendskab, og jeg ønskede i den sammenhæng at afprøve Cooperative Learning. Forløbet gav anledning til optimisme, idet det fremgik tydeligt: Eleverne kom i dialog med makker og team Det gavnede usikre læsere med tydelig struktur, rollefordeling, gentagelse og strukturer bygget over samme læst. Eleverne fik brug for og følte behov for at benytte sig af såvel talesprog som skriftsprog. I forløbet indgik 3 tekster, et tingseventyr af H.C. Andersen Tepotten, en moderne realistisk fortælling af Hanne Vibeke Holst Den store og den lille viser samt et digt af Tove Ditlevsen Børn. Jeg ville gerne undersøge følgende: hvor aktive eleverne var i undervisningen hvordan eleverne arbejdede med ord om de var i stand til at udvikle deres ordforråd i forhold til at lære flere ord at kende - bredde om eleverne kunne eller kunne lære at definere ord aktivt og være i stand til at generere viden om et ords betydning, når de mødte det i andre end de gængse sammenhænge - dybde. Eleverne var mellemtrinselever, og det var interessant, set i forhold til forskellige definitioner på læsevanskeligheder, at elevgruppen bestod af en ordblind elev, en elev med koncentrations- og opmærksomhedsproblemer samt en elev, som var kommet sent i gang med sin læseudvikling. Men hvordan udvikles og udvides ordforrådet hos børn og hvordan kan læreren være igangsætter og inspirator i den sammenhæng? Den anvendte teori tog udgangspunkt i Elbros, Arnbaks, Gellerts, Bråtens og Aukrusts forskning på skandinavisk grund, og blev suppleret med amerikansk forskning for at få flere og mere nuancerede vinkler på blandt andet hvordan man tænker i grad af dybde i forbindelse med ordforståelse. Her støttede jeg mig især til Stahl og Stahl. Ordforråd stimuleres både gennem talesprog og skriftsprog Talesproget har stor betydning for dannelse af ordforrådet, og det gælder både dialogen børnene imellem og den dialog, der finder sted mellem børn og voksne. Aukrust beskriver, hvordan børn har brug for kognitive samtaler, som udvikler bevidsthed om fortællinger og forklaringer, og som udvikler bevistheden om, at ord kan tydeliggøre og nuancere. Desuden kan disse samtaler række ud over her og nu samtalen, idet der kan refereres til både fortid og fremtid. Disse samtaler kan også finde sted på baggrund af voksenoplæste eller selvlæste tekster, og netop disse områder er afgørende for udvikling af læseforståelse. 1 Det er således vigtigt, at læreren skaber rum for disse dialoger, idet kommunikation og dialog er centrale begreber i tilegnelsen og udviklingen af ordforråd. Jeg vil senere i artiklen komme ind på, at netop disse områder i så høj grad tilgodeses i Cooperative Learning. De amerikanske forskere Stahl & Stahl betoner forskellen mellem tale- og skriftsprog, hvor de gør rede for, at teksten udgør en autonom enhed, indeholder mere komplekse sætningsformer, benytter sig af et mere komplekst og præcist ordvalg og rækker ud over her og nu situationen 2. Det er netop dette skriftsprog, eleverne skal lære at kende og blive fortrolige med. De kalder dette academic vocabulary 3, fordi det er sådanne former for tekst og ordforråd, der skal arbejdes med i skolen. Børn, som ikke er vant til eller trænet i at bruge sproget som ovenstående beskrevet, kan have svært ved at lære det mere akademiske sprog. 4 Stahl & Stahl betoner også nødvendigheden af, at børn må være i og opleve miljøer, som er rige på ord, ordforklaringer og udvikling af ordforråd for at lære dette sprog. Gellert udtrykker vigtigheden af, at elevers forhåndskendskab til det område, der arbejdes med, er vigtigt set i sammenhæng med udvikling af ordforråd. Hun betoner, at læserens forhåndsviden har stor betydning for udbytte af teksten, og at nye ord skal introduceres i sammenhæng med indlæring TIDSSKRIFTET Nr. 2, oktober

2 af ny viden og nye begreber, således at ordbetydningen relateres til viden, eleverne allerede har eller er i gang med at tilegne sig. 5 Udover at arbejde med ordbetydning i forhold til bredde og dybde ønskede jeg også at rette elevernes opmærksomhed på, hvordan ord er bygget. Ad denne vej kunne eleverne få en viden og bevisthed om, hvordan morfemkendskab kan hjælpe til såvel forståelse som til udvikling af ordforråd. Her tog jeg udgangspunkt i Elbro og Arnbak. Arnbak argumenterer for, at børn med god sproglig fornemmelse vil have lettere ved regne nye ords betydning ud 6, og Elbro skriver, at der er mange gode grunde til at arbejde med ords betydningselementer. Det kan både støtte læsning og stavning, men også tilegnelsen af nye ord. 7 Ideen var således at udvikle elevernes morfembevidsthed og viden. Cooperative Learning sætter strukturen Dette var således meget kort - det teoretiske fundament for områder, der er afgørende for udvikling af ordforråd. Som jeg tidligere nævnte, rummer Cooperative Learning netop gode muligheder for tilegnelse og udvikling af ordforråd. I det følgende vil jeg kort skitsere, hvad CL går ud på, og hvilket læringssyn, der ligger bag. CL tager udgangspunkt i et socialkonstruktivistisk læringssyn, som bygger på, at kundskab formidles og læres i fællesskaber, og sprog og kommunikation er centrale dele i læringssituationen. Begreber som at arbejde inden for den nærmeste udviklingszone samt stilladsbygning er også centrale områder indenfor dette læringssyn. Cooperative Learning CL - bygger på, at eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring. Jeg har her taget udgangspunkt i den forskning, som er udviklet af Spencer Kagan, og som på dansk er bearbejdet af Jette Stenlev. Hensigten og ideen i CL er, at alle elever rummes og arbejder sammen i et fællesskab. Tænkningen bag CL påpeger, at i den traditionelle klasseundervisning har læreren ordet en al for stor del af tiden, og i traditionelt gruppearbejde sker der alt for ofte det, at nogle elever er meget aktive, og andre elever er meget passive. I CL er interaktionen mellem eleverne struktureret, så alle elever er aktive på samme tid. Målet var således at skabe struktur, så både stærke og svage elever udvikler sig fagligt og socialt. Det er elevernes aktive læringsarbejde, der udgør læreprocesserne, og alle elever skal inddrages i disse processer. Kagan og Stenlev skriver: At læring er noget, eleverne gør, ikke noget lærerne gør ved eleverne, er som princip ikke nyt i den danske folkeskole. Det nye ligger i den systematik, med hvilken man i Cl går til værks i bestræbelserne på at realisere princippet for den enkelte elev 8. Yderligere påpeger Kagan og Stenlev, at gruppen af svage læsere ofte tilbringer skoledagen i passivitet, og i værste fald ender de i en ond cirkel af manglende selvværd, problemadfærd og modvilje mod skolen generelt. Dygtige elever sidder inde med resurser og potentialer, der aldrig mobiliseres. 2 Nr. 2, oktober 2007 TIDSSKRIFTET

3 Eleverne arbejder i teams Eleverne deles op i teams og i dette tilfælde efter læseprøveresultat, og eleverne har faste numre i den periode, et forløb kører. I dette projekt var elev 1 den læsesvage elev, elev 3 den læsestærke elev og elev 2 og 4 lå derimellem. Eleverne placeres fysisk så den læsesvage sidder ved siden af og overfor en mellemelev, mens den læsestærke sidder ved siden af og overfor en mellemelev. Ad denne vej er der mulighed for, at eleverne arbejder indenfor nærmeste udviklingszone. De overordnede principper i CL betegnes, SPIL. Disse principper sikrer på een gang, at flest mulige er aktive samtidig med, at eleverne arbejder sammen, at de hver især tager ansvar på sig, og at de bidrager lige meget til arbejdet. S står for samtidig interaktion, P for positiv indbyrdes afhængighed, I for individuel ansvarlighed og L for lige deltagelse, og for at der kan være tale om CL, skal alle principper være realiserede på en gang. (Kagan og Stenlev, s ) Hvis blot en af dem ikke er til stede, er der ikke tale om CL! Der er imidlertid taget højde for dette, idet interaktionen er organiseret i såkaldte strukturer. En struktur bliver først til en undervisningsaktivitet, når læreren har lagt indhold ind i den. Indholdet er det stof, der skal undervises i. Strukturernes rolle i undervisningen kan beskrives således: Indhold + struktur = aktivitet 9 Strukturerne er organiseret inden for forskellige områder, som lyder som følgende: Viden og færdigheder Tænkefærdigheder Kommunikative færdigheder Videndeling 10 Af hensyn til afgrænsning præsenteres i denne artikel kun områder og strukturer, som har relevans inden for udvikling af ordforråd og ordkendskab. Forløb og undersøgelse Fokus for forløb og undersøgelse var, om CL var brugbar i forbindelse med at udvikle svage læseres ordforråd. Målet var udvikling af ordforråd i bredden gennem dialogen og en målrettet undervisning med henblik på at udvikle elevernes grad af forståelse for udvalgte ord altså dybde. Også udvikling af elevernes ordkendskab var vigtigt - her med særligt henblik på morfembevidsthed. Elevernes grad af aktivitet var vigtig, og aktivitet skulle forstås som evne til at formulere sin faglige forståelse af ord, dele viden med andre, modtage reaktioner og kunne drøfte det, man forstår og ikke forstår. Principperne for undervisningsplanlægningen var følgende: Skabe rum for dialog i forbindelse med det talte sprog Direkte undervisning i nye ord i forbindelse med tekstlæsning og give de læsesvage elever redskaber til at udvikle ordforråd i såvel bredde som dybde Udvikling af morfembevidsthed og viden Lærerrolle: organisering og planlægning af undervisning og refleksion over samme dels i forhold til begreberne stilladssering, modelling dels en form for lytte-, observations- og konsulentrolle i de enkelte teams. Arbejdet med de tre tekster var skåret over samme læst dels for at afprøve strukturer dels for at sikre en vis form for genkendelighed i forhold til, at meget var nyt. Undervisning i ordforråd gennem det talte sprog dialog og forforståelse Her benyttede jeg strukturen tænk, par, del. Eleverne får opgaver, hvor de i første omgang tænker selv (tænk) over, hvad teksten mon kan handle om. Efter denne tænkedel går eleven sammen med sin skuldermakker (par) og deler og diskuterer tanker. Slutteligt deles den viden, de erfaringer eller tanker de to hold skuldermakkere har med teamet (del). Det er lærerens vurdering, hvornår eleverne kun skal arbejde i deres teams, og hvornår der skal deles viden i klassen. Når jeg vurderede, der skulle deles viden i klassen, nævnte jeg på forhånd, hvilket elevnummer, der skulle fremlægge teamets arbejde. Ad denne vej blev jeg i stand til at differentiere i forhold til, hvilke elever, der fik hvilke opgaver, idet elevernes numre var en form for indikator for sværhedsgrad af stillede opgaver. Det, at eleverne vidste, hvem der skulle svare for teamet, havde mulighed for at hjælpe hinanden og fik afpassede opgaver, gjorde, at aktiviteten steg ikke mindst hos de læsesvage elever. Litteratursamtale I strukturen møde på midten stiller læreren en opgave, skriftlig eller mundtlig. Alle teammedlemmer får mulighed for at tænke og formulere egne svar, inden den fælles diskussion og drøftelse begynder. Eleverne skriver først deres eget svar i egen rubrik altså hvad de kan lide og ikke lide ved teksten, og hvad der undrer dem. Hvert teammedlems svar drøftes, og det, der er konsensus om, skrives ind på midten. Tekstanalyse og begreber I strukturen ordet rundt stiller læreren en opgave med mange mulige svar. Strukturen bruges i dette forløb i forbindelse med samtale om tekster samt svære begreber. Her får alle mulighed for at komme med indlæg, og de læsesvage elever har mulighed for at lytte til de stærke elevers svar og ad denne vej få ny viden, lytte og reflektere. Alle bidrager med svar efter viden, kendskab eller holdning til området, og teamet kan sammen skabe klarhed over de forskellige svar og efter lærerens valg fremlægge for klassen til sidst. Undervisning i ordforråd gennem det skrevne sprog I de tre valgte tekster udarbejdede jeg nogle fokusord, som eleverne skulle arbejde aktivt med. Disse ord blev sat op i klassen og senere indsat i et skema, hvori eleverne skulle forholde sig til, hvad de troede ordene betød og efterfølgende via skuldermakker, team eller ordbog afprøve, om deres formodning holdt. Derudover skulle de skrive to sætninger med ordene, de skulle finde ud af, om ordene kunne have andre betydninger, og de skulle komme TIDSSKRIFTET Nr. 2, oktober

4 med forslag til, i hvilke sammenhænge og eventuelt hvilke steder man kunne møde ordet. Sluttelig var der også en ekstraopgave, hvor de skulle finde ordets rodmorfem. Denne aktivitet skulle medvirke til at arbejde med dybdeforståelse af ordet, og aktiviteten blev igen sat ind i strukturen tænk, par, del. Først overvejede eleverne hver især, hvad ordet mon betød (tænk). Herefter undersøgte de ordets betydning (fælles eller ved ordbog) og arbejdede med resten af skemaet sammen med deres skuldermakker (par). Efter at alle ordene var gennemarbejdede, læste de to makkerpar deres sætninger op for det andet par i teamet (del), og hvert makkerpar udvalgte en sætning, som skulle skrives op på en ophængt planche i klassen. En aktivitet var på et senere tidspunkt, at en elev fra hvert team blev udvalgt til at læse teamets sætninger op for de øvrige teams og læreren opfordrede eleverne til at lægge mærke til, om de stødte på nogle af fokusordene i deres hverdag. Som repetition af fokusordene arbejdede vi i en struktur, som hedder en for alle. Her tog læreren hvert enkelt af fokusordene op, og det var så op til de enkelte teams på tid at klæde alle på til at kunne definere ordet. Ingen vidste nemlig, hvem der skulle svare, idet det beroede på et tilfældighedsprincip, og denne lille konkurrenceleg virkede meget animerende på alle elever. Der findes op til flere strukturer, der egner sig til repetition, og her er blot nævnt en. Ad denne vej fik alle elever hørt og defineret ordene i mange forskellige sammenhænge, og dette hjælper dem til at forstå ordene i deres dybde. Ikke mindst de læsesvage børn har brug for mange gentagelser, og denne metode er meget velegnet til dette formål. Som lærer kan du via skemaerne følge med i, hvordan eleverne arbejder med ordene, og du kan vurdere dybden af deres forståelse. Måske kunne man formode, at eleverne syntes, at ordskemaerne var kedelige, men det var faktisk ikke tilfældet, og ikke mindst de læsesvage elever arbejdede aktivt. En ordblind dreng fik ordskemaet lagt ind på sin computer, så han kunne arbejde elektronisk med opgaven. Som det fremgår, kræver arbejdet med at forstå ord i dybden målrettet og direkte undervisning. Her kræves det, at læreren via sin forberedelse enten alene eller i samarbejde med sine elever har udvalgt ord, som der kan arbejdes aktivt med. Jeg kan anbefale, at en del af arbejdet har skriftlig karakter, idet det fremmer intensiteten i arbejdet og støtter hukommelsen. Ordskemaet virker som konkret redskab, hvor især de læsesvage elever ikke står af, fordi de er usikre på, hvilke forventninger der er til dem, eller hvad opgaven går ud på. Rollelæsning I CL indgår en aktivitet, som hedder rollelæsning, og det er en aktivitet, som jeg varmt kan anbefale. I dette forløb blev den brugt til læsning af de enkelte tekster og udover det at læse teksten blev eleverne bedt om at understrege fokusordene, når de mødte dem. Også ad denne vej blev elevernes opmærksomhed på de enkelte ord skærpet. Først havde de arbejdet aktivt med dem i deres ordskema, og i rollelæsningen så de, hvordan de forskellige forfattere havde brugt ordet. Rollelæsning er en særlig struktur, som hjælper til at få optimalt udbytte af tekster. Hver elev har sin rolle i teksten, og rollerne skifter undervejs. Læreren har på forhånd opdelt teksten i afsnit, som skal læses af de enkelte medlemmer i de respektive teams. Rollerne går på, at der skal læses, opsummeres, laves overskrift og skabes forbindelse bagud og fremad i teksten. Eleven, som skal opsummere, må foretage mental omstrukturering og komprimering af stoffet, så det kan omskrives i reduceret form via sproglig formulering (Kagan og Stenlev, 07, s.56). Læreren kan selv udvikle og nuancere rollerne, så for eksempel en del af en rolle kan være at finde nye/svære ord og begreber i teksten. Eleven, som har rollen at skabe forbindelse til det foregående, må forsøge at danne sig overblik som supplement til den analytiske tankegang. På den måde hjælper rollelæsning læsesvage elever med at forstå teksten og holde fast i den røde tråd. Der indgår dialog og samarbejde og mulighed for at få og give støtte til tekster, som kan være svære at læse på egen hånd. Undervisning i morfembevidsthed Som tidligere nævnt anså jeg det som vigtigt, at der også blev arbejdet aktivt med elevernes ordkendskab i dette tilfælde deres morfembevidsthed. I arbejdet med at sætte fokus på sammensatte ord arbejdede eleverne med strukturen find min regel. Denne struktur lægger op til at fremme såkaldt induktiv tænkning. Eleverne skal finde frem til, hvilken systematik der ligger til grund for sorteringen af ord eller udsagn. Strukturen fremmer via analytisk og induktiv tænkning evnen til at se mønstre i tilsyneladende ustruktureret information, formulere hypoteser og udlede regler 12. Eleverne fik udleveret et ark med to kolonner. I den ene var nedskrevet enkeltord, i den anden sammensatte ord. Eleverne skulle definere forskellen på de to ordgrupper. Herefter blev eleverne kort undervist i, at sammensatte ord er sammensat af to rodmorfemer, og at de to rodmorfemer har hver sin rolle. Kategori defineres af 2. rodmorfem, og specificering af kategori defineres af 1. rodmorfem, f. eks vandkande, mælkekande, tekande osv. Herefter arbejdede eleverne i strukturen giv en få en. Eleverne brainstormer om ideer med deres skuldermakker. Hver elev skrev sine ideer ned på giv-en - siden. Når alle havde udfyldt giv-en -siden, eller læreren meddeler, at tiden er gået, rejser eleverne sig og går rundt hos hinanden. Eleverne deler deres forslag med hinanden, giver de ideer, de selv har, videre, og får ideer af andre. Opgaven var, at eleverne skulle finde sammensatte ord, hvor andet rodmorfem var bil. Eleverne arbejdede sammen med deres skuldermakker om at finde 5-10 sammensatte ord. Herefter gik de rundt til de andre teams og fik nye forslag af andre. Det samme gjaldt 4 Nr. 2, oktober 2007 TIDSSKRIFTET

5 en opgave, hvor 2. rodmorfem var børn. Sidstnævnte aktivitet lagde op til arbejdet omkring Tove Ditlevsens leg med ord og måden at sætte ord sammen på i digtet Børn. Konklusion Man kan ikke kalde metoden en mirakelkur i forhold til læsesvage elever, men der er ingen tvivl om, at deres faglige aktivitetsniveau steg alene på grund af, at det er indbygget i principperne. Disse lægger i så høj grad op til, at eleverne arbejder med deres makker eller makkere, og at der i langt mindre grad foregår klasseundervisning, hvor læsesvage elever udgør en høj risiko for at stå af. Det sås da også i dette projekt, at det var i de få sekvenser, hvor der var fælles klassegennemgang, at de læsesvage elevers faglige aktivitetsniveau faldt. Omvendt lå det relativt højt, når der blev arbejdet i de enkelte teams. I og med forløbet strakte sig over en kort periode, kan jeg ikke sige noget om, om eleverne faktisk kunne huske ordenes betydning på længere sigt men jeg kan sige, at de læsesvage elevers aktivitet lå mellem 33 og 100 % - og at der i de fleste aktiviteter var tale om, at niveauet lå i den højeste halvdel. Samlet - udover det allerede i indledningen skitserede konkluderede jeg følgende: Eleverne arbejdede aktivt med makker med fokusord, anvendte ordbog og udviklede grad af forståelsesdybde. Jeg erfarede, at tidsrummet og sværhedsgrad for arbejdet med fokusord var forskelligt, alt efter hvori elevernes læsevanskeligheder bestod. Antal og udvalg af fokusord skulle overvejes nøje. Dette kunne løses ved at overveje mængden af fokusord, og dette understøttes af Coyne, som betoner vigtigheden af, at med et færre antal ord, der skal læres, øges muligheden for, at de læsevage elever rent faktisk lærer dem. (Coyne, Simmons et al, 04, s. 47) Stahl og Stahl henviser til Beck og McKeown, som foreslår at finde niveauet for udvalgte ord ud fra følgende kriterier: words that are not too difficult, not too easy, but just right (Stahl & Stahl, 04, s. 65). Eleverne udviste aktivitet og glæde ved arbejdet med morfemer. CLstrukturerne gav mulighed for engagerende og anderledes former for leg med ord også når det gjaldt repetition af ord. Eleverne brugte skriftsproget aktivt i formulering af sætninger, stikord til tekstanalyse og støtte til hukommelsen Eleverne fik udbytte af rollelæsningen via teamets fælles tekstlæsning, overvejelser over overskrifter, griben bagud og forud i teksten samt øget opmærksomhed på fokusord. Alle dele er områder, der udvikler ordforråd og øger læseforståelsen. En ordblind elev var aktiv i en stor del af forløbet. Han viste, at han trods ordblindhed havde kompetencer at byde på i CL. Perspektiver Ser man på muligheder og udfordringer i arbejdet med CL, kan det siges kort og præcist: Udfordringerne ligger i, om læreren får skabt og justeret indhold i passende strukturer, så eleverne får mulighed for at arbejde inden for nærmeste udviklingszone. Mulighederne ligger i, at en undervisning, der tager udgangspunkt i dialog, samarbejde og gensidig læring, giver vækstbetingelser for udvikling af ordforråd. Undervisning af læsesvage elever er stillet over for vanskeligheder, der fortsat udfordrer undervisningsdifferentiering og inkludering. Udvikling kan næppe finde sted, uden at læringssyn og lærerrolle kommer til debat. Jeg mener, at læringssynet udmøntet i SPIL-principperne kombineret med læsefagligt indhold i de mange strukturmuligheder kan skabe basis for en kvalificeret undervisning i læseforståelse. Det, der for mange lærere og elever fremstår som uoverstigelige problemer i relation til læsefaglig og social udvikling, har CL potentiale til at afhjælpe med vækst for den enkelte elev, den enkelte lærer og deres indbyrdes fællesskab. CL ser ud til at være en god måde at lære på. Dette understøttes af, at mange lærere her i kommunen har haft mod på at gå i gang og nu er i fuld gang med at afprøve arbejdet med strukturerne. Lærerrollen udfordres og bliver meget aktiv, fordi mulighederne ligger i at bevare aktivitet og dynamik i undervisningen. Risikoen ligger i, at arbejdet kan blive mekanisk. Man kan derfor beskrive CL som metoden, hvor strukturerne bliver din hjælpelærer, og hvor du som lærer bliver den faglige sparringspartner! TIDSSKRIFTET Nr. 2, oktober

6 Noter 1 Aukrust 07, s Stahl, 04, s Stahl, 04, s Stahl & Stahl, 07, s Gellert Arnbak 05, s. 3 7 Elbro, 06, s Kagan og Stenlev, 07, s Kagan og Stenlev, 07, s Kagan og Stenlev, 07, s Kagan og Stenlev, 07, s Kagan og Stenlev, 07, s. 56 Litteratur Arnbak, Elisabeth, Udnyttelse af skriftens betydningsprincip en genvej til effektiv læsning og stavning, Undervisning i skriftens morfematiske princip, Elisabeth Arnbak, forår 2005, aftale_1/staver.dk/morfemer.pdf Aukrust, Vibeke Grøver, Røverkjøp og bra køp : om språk og leseforståelse i et utviklingsperspektiv, Red. Leseforståelse Lesing i kunnskabssamfunnet teori og praksis, Ivar Bråten 2007, Cappelens Forlag. Bråten, Ivar, Leseforståelse komponenter, vansker og tiltak, Red. Leseforståelse Lesing i kunnskabssamfunnet teori og praksis, Ivar Bråten, 2007, Cappelens Forlag Elbro, Carsten, Læsning og læseforståelse 2. udgave, 2006, Gyldendal Gellert, Anna, Ordkendskab og læseforståelse 2003, Psykologisk Pædagogisk Rådgivning nr.1 Kagan, Spencer, Stenlev Jette, Undervisning med samarbejdsstrukturer Cooperative Learning, 2006, Malling Beck Stahl, Katherine & Stahl, Steven Word Wizards All : Teaching Word Meanings in Preschool and Primary Education, edited by. Bauman og Kameènui Vocabulary Instruction 2004, The Guilford Press 6 Nr. 2, oktober 2007 TIDSSKRIFTET

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Mobillæring. Vejle, oktober 2011

Mobillæring. Vejle, oktober 2011 Mobillæring Vejle, oktober 2011 Hvordan bruger vi mobiltelefoner i undervisningen? http://www.youtube.com/watch?v=cl9wu2kwwsy o Vi har arbejdet med CL i 3 år. Alle sidder i grupper. o Vi har lektiefri

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Spencer Kagan: Telling ain t teaching. Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte

Spencer Kagan: Telling ain t teaching. Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte Spencer Kagan: Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte Oversættelse og indledende bemærkninger af Jette Stenlev Denne artikel henvender sig især til lærere i udskolingen,

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Roskilde den 25. april 2012

Roskilde den 25. april 2012 Roskilde den 25. april 2012 Nyt til dansk I indskolingen Kære kursister Jeg lovede jer nogle af de slides, vi har brugt i dag. Nu er alle børnebillederne fjernet, så det er en lidt kedelig tekstmasse.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere