Kriminelle betaler høj pris efter endt straf

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kriminelle betaler høj pris efter endt straf"

Transkript

1 Nyt fra Juni 2008 Kriminelle betaler høj pris endt straf For ste gang er der gennemt en analyse af, hvilken økonomisk straf de kriminelle står til i Danmark, de har været i fængsel. Denne uformelle straf viser sig at Thi kendes for ret: Tiltalte idømmes fire måneder i fængsel og så skal han i øvrigt af med en bøde på 15 pct. af sin løn hver måned resten af livet. En så hård og mærkelig dom er aldrig blevet afsagt ved en dansk domstol, men det kan sagtens være præcis denne straf, en kriminel i Danmark rent faktisk har udsigt til, hvis han begynder en løbebane, som ender med at sende ham i fængsel. Ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at kriminelle endt fængselsstraf har en hel del mere straf i vente. En uformel straf. Ingen har idømt den, men den er ikke desto mindre både virkelig og ganske kontant. Ifølge Torben Tranæs, der er forskningschef for Rockwool Fondens Forskningsenhed, består den ekstra straf i, at man, i forhold til livet den kriminelle handling og fængsel, får sværere ved at finde et job og fastholde sin indkomst. Mennesker, der har fået en straf på op til seks måneder, mister i gennemsnit 15 pct. af den registrerede indkomst, de havde to år, de kom i fængsel. Har straffen været længere end seks måneder, er tabet endnu større. Nemlig et indkomstfald på 25 pct. Vi har fulgt de dømte i fem år udstået straf og i øvrigt tjekket dem, vi kunne, i op til ti år og den økonomiske lussing ser ud til at svie længe, siger han. Analysen viser, at denne uformelle straf er relativ stor i Danmark f.eks. hvis man sammenligner med den tilsvarende straf i USA. FOTO: JuliaNe Trier, STiG STaSiG FilM & FOTOGraFi være meget stor. Det er lidt overraskende. I Danmark yder vi jo relativt høje overselsindkomster til personer, der ikke kan få et job, hvilket også gælder tidligere fængslede. Men mens vi finder en stor uformel straf i Danmark, så viser tilsvarende undersøgelser, at der i USA højst er en beskeden følgende økonomisk straf. Efter endt afsoning genvinder de straffede i USA hurtigt deres position på arbejdsmarkedet, som i øvrigt var svag fængslingen, siger Torben Tranæs. Analysen fokuserer på indkomsten hos alle, der er blevet idømt deres ste ubetingede fængselsstraf i perioden Den nye analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed er udgivet på Gyldendal i bogen Forbryderen og samfundet. Her kan man blandt andet også læse om, hvilke konsekvenser kriminalitet har for parforhold og om sammenhængen mellem ledighed og kriminalitet. Indhold> Side 2

2 Indhold Den økonomiske straf fortsætter fængsel Personer, der har siddet i fængsel, kommer ikke til at tjene det samme som. Efter kriminalitet og dom har den tidligere dømte lavere løn, og han er mere afhængig af indkomstoversler end. Det gælder formentlig resten af livet.. side 3 Kærlighed straf En dom betyder ikke, at det varer længere tid for unge mænd at finde en partner. Men straffede mænd har sværere ved at finde en kvinde fra en velstillet familie. For mænd, der allerede har en partner, betyder en dom, at der er større risiko for skilsmisse side 6 Arbejdsløshed er til kriminalitet Mænd, der er blevet ledige, er mere kriminelle end andre. Det viser en undersøgelse af de, der helt uforskyldt er blevet ledige som følge af virksomhedslukninger. Sammenlignet med en kontrolgruppe er de mere kriminelle side 8 Aktivering bremser kriminalitet Aktivering af ledige virker ikke kun i forhold til at bringe ledige i beskæftigelse. Det virker også kriminalpræventivt. Aktiverede mænd er tilsyneladende mindre kriminelle end mænd, der passivt modtager offentlige forsørgelsesydelser side 10 Danmark vs. USA Risikoen for vold og tyveri er den samme, skønt det koster mere at være kriminel i Danmark end i USA. Tidligere indsatte i USA er stort set i stand til at genvinde den løn, som de havde, de kom i fængsel. I Danmark står dømte til at tabe helt op til 40 pct. af den tidligere lønindkomst side 12 Forbryderen og samfundet. Livsvilkår og uformel straf. Af Torben Tranæs og Lars Pico Geerdsen med bidrag af Susumu Imai, Claus Larsen og Michael Svarer. Gyldendal, juni sider, illustreret, 199 kr. ISBN Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2008

3 Den økonomiske straf varer ved Først begår den kriminelle et antal forbrydelser. Ofte mere end én. Så kommer dommen. Så fængslet. Og så uger, måneder eller år senere friheden. Men med friheden begynder den ekstra straf. Den uformelle, vedvarende straf i form af en betydelig nedgang i den lovformelige indkomst formentlig resten af livet. Rockwool Fondens Forskningsenhed sætter i bogen Forbryderen og samfundet fokus på, hvor meget tidligere straffede personer i Danmark følgende står til at tabe rent økonomisk. Hvor meget deres indkomst er lavere endt straf i forhold til en stabil periode et par år fængslingen. Undersøgelsen er den ste af sin art herhjemme. Idéen er, at man registrerer indkomsten hos de kriminelle både i de fem år, der ligger forud for ste fængselsstraf, og i de fem år, der ligger løsladelsen. Dermed kan man skabe sig et billede af den straffedes økonomiske situation og fængsel. Og billedet er klart. Før det begynder at gå galt, er der tale om ét niveau, et andet og lavere niveau. Straffe er i undersøgelsen delt op i korte og lange fængselsdomme. De korte dækker op til seks måneders fængsel, mens de lange er på seks måneder og derover. Resultatet er entydigt: Uanset om straffen er kort eller lang, så er indkomsten fængsel permanent lavere, end den var to år. Som det fremgår af figur 1, er selv en kort ubetinget fængselsdom forbundet med et permanent indkomsttab på 15 pct. På arbejdsmarkedet er tabet større. Ser man alene på, hvor meget de kriminelle selv er i stand til at tjene, falder niveauet med knap 25 pct. Men et så stort tab indkasserer den dømte alligevel ikke, da det offentlige via indkomstoversler kompenserer for en del af den manglende indtægt. Det fremgår af figuren, at indkomsten er stabil i årene forud for fængslingen helt frem til et til to år man bliver sat i fængsel. Efter fængsel stabiliserer indkomsten sig på et nyt og lavere niveau. Et sted derimellem begynder det at gå ned ad bakke. At de kriminelle bevæger sig fra ét indtægtsniveau til et andet, er altså ikke kun en konsekvens af fængslingen. Indtægtsnedgangen starter fængslet. Den er både en konsekvens af kriminaliteten, af de omstændigheder, som te til kriminaliteten, og af selve straffen. Det er værd at bemærke, at indkomsten for de sidste 12 måneder fængsel og de ste 12 måneder er usikre. Det skyldes, at man kun kender årsindkomster og ikke månedsindkomster. Derfor er det indtægterne et år forud for fængsel og indtægterne et år fængsel, der er de direkte sammenlignelige. Registreret indkomst for mænd, der idømmes mindre end seks måneders ubetinget fængsel og straf. Figur 1 Så mange er i fængsel. Bliver sat i fængsel i løbet af et år Andel, der afsoner dom på under seks måneder Gennemsnitligt antal dagligt indsatte Tabel personer Over 90 pct personer indkomst i pct. af en ufaglærts indkomst Fængsel i op til seks måneder bruttoindkomst (dvs. med indkomstoversler) lønindkomst Note: 2004-tal. Kilde: Danmarks Statistik år 4 år 3 år 2 år 1 år 1 år Note: Både løn- og bruttoindkomst er sat i forhold til en beskæftiget ufaglært med samme alder i samme år. Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik fra årene år 3 år 4 år I gennemsnit tjener straffede mænd i årene fængsel 25 pct. mindre end. Men som det fremgår, indkasserer de kun en del af tabet, da det offentlige kompenserer ved at udbetale overselsindkomster, eksempelvis arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og tidspension. 5 år Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni

4 Lange straffe giver ekstra tab Ser man på dem med de længere straffe, er billedet i store træk det samme. Konsekvensen er bare hårdere. Den kriminelles egen evne til at tjene penge på arbejdsmarkedet falder med 40 pct. Også i disse tilfælde kompenserer det offentlige, så den dømte samlet mister 25 pct. af den indkomst, vedkommende havde to år fængslingen. Også her begynder indkomsten at falde inden fængslingstidspunktet. Men indkomsten er konstant helt frem til et år fængslingen. På dette tidspunkt har ca. halvdelen af dem, som får en lang straf, været i kontakt med politi eller domstole. Der er altså ikke meget, som tyder på, at tidlig kriminalitet, som ikke straffes eller som straffes mildt, generelt ødelægger mulighederne på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af figur 2, genvinder de langtidsdømte heller ikke deres tidligere indkomstniveau, og samlet set står de til et permanent tab, der er væsentligt større end de korttidsdømtes. Figur 2 Registreret indkomst for personer, der idømmes mere end seks måneders ubetinget fængsel og straf. indkomst i pct. af en ufaglærts indkomst år 4 år 3 år 2 år 1 år Fængsel i mere end seks måneder 1 år Note: Både løn- og bruttoindkomst er sat i forhold til en beskæftiget ufaglært med samme alder i samme år. Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik fra årene bruttoindkomst (dvs. med indkomstoversler) lønindkomst 2 år 3 år 4 år De, der får en lang dom, får også den hårdeste økonomiske straf. Deres indtægt falder voldsomt i tiden omkring fængslingen. Senere genvinder de en smule. 5 år Formel og uformel straf Straffen for kriminalitet har både en formel del og en uformel del. Domstolene står for den formelle straf. Den uformelle straf er derimod den straf, der rent faktisk kommer, men som ikke var en del af den straf, som samfundet idømte den kriminelle: Det bliver sværere at få et job, det bliver sværere at få et vellønnet job og sværere at holde på sin ægtefælle. Den uformelle straf er forskellen på det familie- og arbejdsliv, man kunne have fået, hvis man havde holdt sig inden for lovens rammer og så det, som man må nøjes med endt afsoning. Mens den formelle straf er den samme for alle, er den uformelle straf forskellig fra person til person. Den vender den tunge ende opad. Desto bedre job- og familieliv man har forud for kriminaliteten, desto hårdere risikerer man, at den uformelle straf bliver. Man har ganske enkelt mere at miste. Kriminelle har udbytte fra kriminalitet både og fængsel. Kriminelle, som kan skaffe sig væsentligt højere kriminelt udbytte fængsel, vil kunne afbøde virkningen af den uformelle straf. Det er dog stadig en straf, så længe forringede muligheder på arbejdsmarkedet fængsel er medvirkende til, at de vælger kriminalitet. Hvis de derimod har uændrede muligheder for registreret arbejde, men vælger det fra fængsel, f.eks. fordi de ikke kan finde tid til et almindeligt job i en travl kriminel hverdag, så kan man dårligt tale om straf. Indkomster fængsel måles imidlertid kun for personer, som ikke fængsles igen. Personer, som har kriminalitet som levevej, er derfor typisk ikke med i beregningerne i de sidste år af figur 2. 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2008

5 Afhængig af oversler Forklaringen på indtægtsnedgangen er vel at mærke ikke, at de dømte følgende laver ny kriminalitet, som får dem til at stryge ind og ud ad fængselsporten. Når nogen følgende får en ny dom, tages de nemlig ud af undersøgelsen. Undersøgelsens sigte er at måle den økonomiske konsekvens af de ste kriminelle aktiviteter og den ste dom og ikke konsekvensen af en lang, vedvarende kriminel løbebane med gentagne fængselsophold. For at isolere effekten af den ste dom, og det som gik forud, fjernes personer, der begår ny kriminalitet, fra undersøgelsen på det tidspunkt, hvor de på ny kommer i fængsel. Dermed ser man alene på de kriminelle, der ikke når at få deres muligheder på arbejdsmarkedet yderligere forringet af nye fængselsophold. Den altdominerende forklaring på indkomsttabet er, at dømtes tilknytning til arbejdsmarkedet falder. De kriminelle var godt nok også fængselsopholdet mere afhængige af indkomstoversler end andre. Men kriminalitet og fængsling skaber en yderligere afhængighed og dermed større afstand mellem indkomsten og afsoning. Som det fremgår af figur 3, var de to grupper inden kriminaliteten omkring en halv gang mere afhængige af oversler end andre. Men kriminaliteten var de mellem to og to en halv gange så afhængige som andre. Hvor det er omkring 25 pct. af de årige, der modtager en overselsindkomst, er det omkring 50 pct. af de, der har været i fængsel. For dem, der har fået under seks måneders fængsel, indtræder der en mærkbar forværring i arbejdsmarkedssituationen allerede inden kriminaliteten. De bliver lidt lidt mere og mere afhængige af overselsindkomster. Den udvikling accelererer under processen med politiforskning og domfældelse, som har lige så negativ indflydelse på arbejdsmarkedssituationen som selve fængselsopholdet. Langt hovedparten begår den forbrydelse, de kommer i fængsel for, mindre end et år, de kommer i fængsel. Værre ser det ud for dem, der får lange fængselsstraffe. Det lange fængselsophold har meget negative konsekvenser for tilknytningen til arbejdsmarkedet. Afhængigheden af indkomstoversler stiger fra omkring det dobbelte af den øvrige befolknings niveau til det tredobbelte umiddelbart fængselsopholdet. Her falder afhængigheden igen, så den stabiliserer sig på et niveau, der er omkring to en halv gange højere end befolkningens. Figur 3 Straffede personers afhængighed af offentlige ydelser i forhold til befolkningen, år. Pct. i forhold til befolkning år 4 år 3 år 2 år 1 år Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik fra årene Afhængigheden af overselsindkomster stiger markant i forbindelse med kriminalitet og fængsel især for dem, der får en lang straf. Kriminelle er ikke en lille gruppe Fængsel i kortere eller længere tid I modsætning til hvad mange tror, så er kriminalitet ikke en særlig specialitet, der udøves af en lillebitte gruppe på kanten af det danske samfund. Kriminalitet er meget udbredt også i Danmark. Udpeger man her i Danmark 100 tilfældige mænd på 35 år, vil de 28 af dem have én eller flere domme bag sig. De 12 af dem har fået enten en betinget eller ubetinget fængselsdom. I det regnestykke er der endda set bort fra færdselsforseelser som for eksempel spritkørsel. 1 år Over seks måneders fængsel under seks måneders fængsel 2 år 3 år 4 år 5 år Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni

6 Er den uformelle straf for hård i Danmark? Mens stort set alle i Danmark har en holdning til, om vi straffer for mildt eller hårdt ved landets domstole, så er størrelsen af den uformelle straf ikke på samme måde noget, der optager hverken sindene eller avisernes debatsider. Det burde måske optage os noget mere. Man kan f.eks. argumentere for, at den samlede straf ikke kun den formelle er den relevante, når politikerne skal vurdere hvilken strafferamme, der er rimelig for forskellige forbrydelser. Den manglende diskussion af den uformelle straf kan hænge sammen med flere forhold. Det ene er ret indlysende, nemlig at den ikke tidligere er blevet gjort op. Et andet forhold, der gør sig gældende, er, at det er svært at afgøre, hvem der har hvilket ansvar for den uformelle straf: Er det arbejdsgiverne, der ikke vil ansætte tidligere dømte? Eller er det den kriminelle selv, der i fængslet har glemt, hvordan man begår sig i det almindelige samfund, eller hvis færdigheder er blevet svækket under fængselsopholdet? Et andet relevant spørgsmål er naturligvis, om vi har indrettet velfærdssamfundet på den rigtige måde i forhold til tidligere straffede: På den ene side idømmer domstolene en formel straf uden at indregne den uformelle. På den anden side halverer staten konsekvensen af den uformelle, økonomiske straf ved hjælp af indkomstoversler. Kærlighed straf Selvom en dom i det danske retsvæsen ikke påvirker ens chancer for at finde en partner, så har en plettet straffeattest alligevel en social konsekvens. Sandsynligheden for, at man finder en kvinde fra en velstillet familie, er nemlig mindre. Og der er en øget risiko for, at ens parforhold ender med at gå i stykker. Det er konklusionen af en undersøgelse af kriminalitets betydning for parforhold i Danmark, som økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet har gennemt sammen med Rockwool Fondens Forskningsenhed. I undersøgelsen er et udsnit af den mandlige danske befolkning, der har fået en dom, sammenlignet med mænd, der ikke har modtaget en dom i perioden fra 1990 til De to grupper afviger fra hinanden på en række områder, der kan være relevante for deres parforhold. For eksempel er der flere ledige blandt kriminelle end i resten af befolkningen. Det kan have betydning for, om man kan finde en partner, og hvilken type man finder. Derfor er stikprøven analyseret med udgangspunkt i en statistisk model, der tager højde for, at der er forskelle mellem de to grupper. Analysen viser, at danske mænd, der har fået en dom, ikke har sværere ved at finde en sambo eller ægtefælle, end straffrie danske mænd. Umiddelbart skulle man formode, at det ville være sværere at finde en partner, hvis man bliver idømt en straf, fordi en straf er forbundet med negativ social og økonomisk status, men det er tilsyneladende ikke tilfældet i Danmark. En straf har dog betydning for, hvilken kvinde man finder sammen med. Dømte skal vente længere, hvis de vil danne par med en kvinde, hvis far formuemæssigt ligger i den bedste halvdel af befolkningen, og færre ender med et sådant parforhold. En kriminel løbebane er altså ikke vejen til hjertet hos en kvinde med en bedre stillet social baggrund. Mandens ventetid øges, uanset om han er dømt for berigelses- eller voldskriminalitet. 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2008

7 En doms betydning for, hvor længe man skal vente på et parforhold. Parforhold Parforhold med kvinde, hvis far har en stor formue Parforhold med kvinde, hvis far har en lille formue Note: Effekten er signifikant på et 5 % niveau. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed. Ingen effekt Ægteskab og økonomisk teori Tabel 2 Længere ventetid Ingen effekt En dom påvirker ikke en mands mulighed for at danne par, men har indflydelse på, hvilken type kvinde han finder sammen med. I den økonomiske disciplin, der kaldes for familieøkonomi, beskæftiger man sig blandt andet med pardannelser. Ifølge teorien vil personer forsøge at maksimere deres afkast på ægteskabsmarkedet. Markedet anskues som et diskotek, hvor mænd og kvinder kredser om hinanden og forsøger at tage sig bedst muligt ud med henblik på at sikre det bedste match. En beslutning om at begå kriminalitet kan bunde i et ønske om via hurtige penge at opnå en gunstig position i forhold til potentielle partnere og dermed opnå et bedre afkast på ægteskabsmarkedet. Igen ifølge teorien vil kvinder nemlig værdsætte mænd med et stort indkomstpotentiale. Risikoen er dog, at man kan stå tilbage med et lavere afkast, hvis kriminaliteten bliver opdaget, og man bliver idømt en straf. Det vil forringe ens position på ægteskabsmarkedet, da muligheden for en stabil arbejdsindkomst bliver forringet. Hvis man oversætter den nye danske undersøgelse til denne terminologi, så er konklusionerne et udtryk for, at afsløret kriminalitet meder et lavere afkast på ægteskabsmarkedet. Risiko for skilsmisse En anden del af undersøgelsen drejer sig om, hvorvidt kriminalitet har en betydning for, om ens parforhold går i stykker. Konklusionen er, at det har den. Sandsynligheden for, at parforholdet ophører, stiger med 76 pct. i kølvandet på en domsafsigelse, når man kigger på alle parforhold under ét. Det vil sige både parforhold, der er indledt og dommen. Sandsynligheden er større, hvis man får en voldsdom, end hvis man får en dom for berigelseskriminalitet. På samme måde er sandsynligheden større, hvis man får en ubetinget dom, end hvis man får en betinget dom. Den økonomiske teori forklarer den øgede risiko for ophør af parforhold ved, at en dom for kriminalitet forværrer parforholdets afkast for kvinden. På den anden side kan man forestille sig, at den kvindelige partner var bekendt med mandens kriminelle tilbøjeligheder, da hun indgik ægteskabet. I givet fald vil dommen ikke komme som en overraskelse, og effekten på ægteskabet vil være mindre. Effekten af domfældelse på sandsynligheden for partnerskabsophør. Dom Voldsdom Berigelsesdom Anden dom Betinget straf Ubetinget straf Bøde Samfundstjeneste Note: Effekten er signifikant på et 5 % niveau. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed. Tabel 3 Risikoen for skilsmisse stiger, ligegyldig hvad man bliver dømt for, og ligegyldig hvilken dom man har modtaget. Michael Svarers analyser indgår i bogen Forbryderen og samfundet fra Gyldendal. For de særligt interesserede i problematikken om sammenhængen mellem kriminalitet og partnerskab har Forskningsenheden imidlertid også på Syddansk Universitetsforlag udsendt et notat af Michael Svarer: Crime and Partnerships (40 sider, 80 kr.). Her er hele analysen dokumenteret. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni

8 Arbejdsløshed er til kriminalitet Udvikling i ledighed og kriminalitet ledighed i pct Kilde: Egne beregninger på basis af tal fra Danmarks Statistik. Når ledigheden er høj, falder der samtidig mange domme for berigelseskriminalitet. Sådan lyder en af konklusionerne i analysen Forbryderen og samfundet, der er udarbejdet af Rockwool Fondens Forskningsenhed. En lang række faktorer påvirker både ledighed og kriminalitet, og det er derfor ikke altid nok at se på de simple sammenhænge. Men det giver et hurtigt overblik over de store linjer. Som det fremgår af figur 4, har der siden 1980 været et rimeligt klart sammenfald mellem berigelseskriminalitet og ledighed. Kriminaliteten steg frem til , hvor også ledigheden toppede. Efterfølgende er ledigheden faldet markant, og det samme er sket for berigelseskriminaliteten. berigelseskriminalitet ledighed Figur 4 antal domme Ledigheden er halveret siden starten af 1990 erne. Samtidig er berigelseskriminaliteten faldet med godt 25 pct. Hvad kommer st ledighed eller kriminalitet? En ting er at konstatere, at berigelseskriminalitet og arbejdsløshed følges ad. Noget andet er at finde ud af, hvilken vej pilen vender: Er det kriminalitet, der giver arbejdsløshed eller arbejdsløshed, der er til kriminalitet? Det kræver et større analysearbejde at finde frem til svaret på dette spørgsmål. Det står klart, at mennesker, der er dømt for kriminalitet, siden hen er mere ledige end andre se f.eks. forsideartiklen og artiklen side 3 for en omtale af de tab i lønindkomst, der følger dom og fængsel. Men analysen her viser, at virkningen også går den anden vej, nemlig at høj ledighed er til høj kriminalitet. Kriminalitet er altså ikke bare årsag til ledighed for den enkelte, den er også en konsekvens af ledighed. Hvis man skal påvise en sådan sammenhæng, skal man sammenligne to grupper, der fuldstændig ligner hinanden bortset fra én ting, nemlig at den ene gruppe udsættes for ledighed modsat den anden gruppe. Det er rent forskningsmæssigt vanskeligt at finde sådanne to grupper. Blandt andet fordi man skal sikre sig, at gruppen, der udsættes for stor ledighedsrisiko, ikke netop har karaktertræk, der både er skyld i større ledighed og større kriminalitet. For at fjerne den mulighed fokuserer undersøgelsen udelukkende på personer, der ikke selv er skyld i ledigheden. Ledigheden skal komme udefra. Det er gjort ved at fokusere på personer, der er blevet ledige på grund af virksomhedslukninger. Virksomhedslukninger Mænd, der er blevet ledige som følge af virksomhedslukninger i perioden , er sammenlignet med en kontrolgruppe, som ikke har oplevet en virksomhedslukning. Selvom de fleste hurtigt finder et job en virksomhedslukning, er der alligevel merledighed hos denne gruppe sam- 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2008

9 menlignet med dem, der ikke har oplevet en virksomhedslukning. Sammenligningen på tværs af de to grupper tager højde for, hvad det er for en type mennesker, der var ansat på de virksomheder, som lukkede. For eksempel bliver ufaglærte oftere ramt end andre, og ufaglærte er, alt andet lige, mere kriminelle end andre. Derfor er kontrolgruppen tilpasset. Den er stadig tilfældigt udvalgt, men man har eksempelvis tildelt de ufaglærte en større sandsynlighed for at blive udtrukket til kontrolgruppen end akademikere. Herved kommer de to grupper til at ligne hinanden med hensyn til blandt andet alder, uddannelse og kriminel forhistorie. Resultatet er klart: De mænd, der har oplevet en virksomhedslukning, er mere kriminelle end sammenlignelige mænd i næsten hele perioden , jf. tabel 4. Tabel 4 Effekten på kriminalitet af at have oplevet en virksomhedslukning. Periode Virksomhedslukning Øger kriminalitet Øger kriminalitet Ingen effekt Øger kriminalitet Note: Effekten er signifikant på et 5 % niveau. Volds- og berigelseskriminalitet er behandlet under ét. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed. Ledighed er til kriminalitet. Stiger ledigheden med ét procentpoint, stiger kriminaliteten med omkring tre pct. I dag, hvor ledigheden er omkring tre pct., kan man forvente omkring 25 pct. mindre kriminalitet end i starten af 1990 erne, hvor ledigheden var oppe på 12 pct. bage i kriminalitet, er forklaringen ikke nødvendigvis, at de bliver mere kriminelle af at være i fængsel. Forklaringen kan også være, at de bliver kriminelle igen, fordi de ikke kan finde beskæftigelse, når det ste fængselsophold er slut. Hvorfor er ledighed til kriminalitet? Der er flere teorier om, hvorfor ledighed er til kriminalitet. En handler om den rationelle afvejning mellem gevinst og straf. Teorien er, at den kriminelle overvejer, hvor stor risikoen er for at blive opdaget, og hvor meget han har at tabe, hvis han bliver opdaget. Jo mindre der er at tabe, desto større gevinst ved kriminalitet. Mennesker, der har fast stilling og god indtjening, kan miste begge dele, hvis de kaster sig ud i kriminalitet. For den ledige forholder det sig modsat: Han har mindre at tabe økonomisk og måske også i social anseelse. Derfor er ledighed til kriminalitet. Den oprindelige antagelse om ledighed var, at ledighed te materiel nød med sig, og at den ledige stjal for at holde sulten fra døren. Den moderne version er, at ledighed betyder, at der opstår relativ nød. Familien kan ikke opretholde den samme materielle levefod som tidligere, og det ændrer personernes afvejning af mulig gevinst ved tyveri over for risikoen for straf. En anden teori fokuserer på, at fritid giver mere tid til kriminalitet. Helt enkelt: Når man ikke arbejder, er der mere tid til at planlægge og begå kriminalitet. Samtidig er der bedre mulighed for at finde tid til at færdes i miljøer, hvor kriminalitet er alment accepteret. En ond cirkel Undersøgelsen viser altså, at ledighed er til kriminalitet, og samtidig at kriminalitet er til ledighed. Det er derfor nærliggende at konkludere, at den ledighed, som opstår på grund af kriminalitet, er til ny kriminalitet. Når undersøgelse undersøgelse viser, at kriminelle igen og igen falder til- Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni

10 Aktivering bremser kriminalitet Antal domme i Farum og resten af landet, antal domme pr. person At aktivering fremmer beskæftigelsen, har været kendt i beskæftigelsespolitikken i årevis. Men en analyse viser nu, at aktivering også virker kriminalpræventivt. Aktiverede mænd er mindre kriminelle end mænd, der modtager offentlige ydelser uden at yde en aktivitet til gengæld. Det viser den ste danske analyse af sammenhængen mellem kriminalitet og aktivering, som indgår i bogen Forbryderen og samfundet fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. En væsentlig forklaring på, at sammenhængen mellem aktivering og kriminalitet ikke er belyst tidligere, er, at det er meget vanskeligt at isolere effekten af aktivering. Man skal finde frem til to sammenlignelige grupper den ene er aktiveret, den anden er kontrolgruppe. De to grupper skal med hensyn til alt andet ligne hinanden, så der kun er aktiveringen til forskel. Dette er vanskeligt i Danmark, fordi aktiveringen er så omfattende. Men det kan faktisk godt lade sig gøre for eksempel ved at sammenligne Farum med resten af landet. I Farum Kommune begyndte man med meget tidlig aktivering af kontanthjælpsmodtagere lang tid re- Danmark Farum Figur sten af landet. Fra 1987 blev alle kontanthjælpsmodtagere i Farum straks-aktiveret. Det betyder, at de fra dag ét skulle yde et stykke arbejde som modydelse for at modtage kontanthjælp. Kriminalitet spejler aktiveringsomfang Analysen viser, at denne straks-aktivering ses på kriminaliteten i Farum. Undersøgelsen tager udgangspunkt i alle mænd, der ikke er forsikret i en a- kasse de ikke-forsikrede. De danskere, som ikke er medlem af en a-kasse, ender ofte på kontanthjælp, hvis de er uden egen indtægt. Udsving i kriminaliteten for alle ikke-forsikrede mænd er derfor en indikator for udsving i kriminaliteten for mandlige kontanthjælpsmodtagere. Undersøgelsens resultater er ret tydelige. Fra 1987, hvor Farum begynder at aktivere, adskiller kriminaliteten blandt alle ikke-forsikrede mænd i Farum sig fra resten af landet. Det fremgår af figur 5. Farum ligner resten af landet frem til og med 1987, hvor der blev idømt omkring ni domme for hver 100 ikke-forsikrede mænd i alderen år. Sådan var det i hele Danmark, og sådan var det i Farum. Efter 1987 steg kriminaliteten i resten af landet, så der blev givet domme per 100 ikke-forsikrede mænd. Men ikke i Farum. Her forblev niveauet på omkring ni domme. Først mod slutningen af 1990 erne nærmer kriminalitetsniveauet i resten af Danmark sig atter niveauet i Farum. Og det var netop i slutningen af 1990 erne, at Farum i forhold til aktivering igen begyndte at ligne resten af landet. Dels fordi aktiveringsindsatsen i resten af landet hånden var blevet ret omfattende, dels fordi man slækkede på kravene i Farum. Note: I figuren indgår alle mænd i alderen år, der ikke var medlem af en a-kasse. Kvinder indgår ikke, da kriminalitet altovervejende bliver begået af mænd. Kilde: Egne beregninger på basis af tal fra Danmarks Statistik. Fra 1987 til slutningen af 1990 erne havde Farum mere aktivering og lavere kriminalitet end resten af landet. 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2008

11 Tab af fritid Der kan være flere forklaringer på, at aktivering rent faktisk har en kriminalitetsdæmpende effekt. Den ene er, at man taber fritid, når man er aktiveret. Som bekendt vil nogle påstå, at lediggang er roden til alt ondt, eller som det hedder på engelsk: The Devil makes work for idle hands. En anden mulighed er, at aktivering bidrager til at fjerne individer fra kriminelle miljøer og placere dem i arbejdsmiljøer, hvor kriminalitet ikke i samme omfang er accepteret. Endelig kan forklaringen være, at man via aktivering opnår kvalifikationer, som åbner for nye muligheder på arbejdsmarkedet. Hvis aktivering øger en persons sandsynlighed for at finde et bedre job i fremtiden, end vedkommende ellers havde udsigt til, er det tænkeligt, at den ledige fravælger kriminalitet allerede som aktiveret for ikke at ødelægge sine fremtidige muligheder. Forklaringen på, at aktivering virker kriminalpræventivt, er tilsyneladende bredere end forklaringen på, at aktivering virker i beskæftigelsespolitikken. I beskæftigelsespolitikken skyldes en stor del af virkningen alene udsigten til aktivering eller truslen om aktivering og ikke selve aktiveringen. Mange finder selv et job, når man har udsigt til alligevel at skulle møde op om morgenen til aktivering. I forhold til det kriminalpræventive har vi også fundet effekten af selve det at deltage i aktivering. Dette har vi fundet for de lidt ældre ledige i dagpengesystemet, hvilket også diskutere i bogen Forbryderen og samfundet. Sådan opgør man kriminaliteten Når man skal opgøre kriminaliteten, kan man enten spørge befolkningen, hvor ofte den er udsat for kriminalitet de såkaldte offerundersøgelser eller man kan se på antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser. Der er især to ulemper ved at se på anmeldelser. Den ene er, at man kun får den kriminalitet med, som bliver anmeldt. En ganske stor del af al kriminalitet kommer aldrig til politiets kendskab. Den anden ulempe er, at holdningen til at anmelde forbrydelser ændres med tiden. En tilsyneladende stigning i kriminalitet kan blot være en stigende tendens til at anmelde, hvilket undersøgelser viser er sket i Danmark. Vi anmelder i langt højere grad end tidligere hærværk og vold. Der er i dag cirka 35 pct. flere anmeldelser end i starten af 1970 erne. Dette til trods for at der ikke er flere, der udsættes for kriminalitet. Der er dog også usikkerhed forbundet med offerundersøgelser. Især når man bruger dem over tid, for eksempel fordi folks opfattelse af, hvornår der er tale om vold, kan ændre sig over tid. Usikkerheden er dog formentlig mindre, end hvis man ser på faktiske anmeldelser. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni

12 Uformel straf højere i Danmark end i USA Mens de formelle straffe mange steder i USA er langt hårdere end tilsvarende straffe i Danmark, så forholder det sig tilsyneladende stik modsat med den uformelle del af straffen: Det danske civilsamfund straffer hårdere end det amerikanske. Det koster simpelthen mere rent økonomisk at være kriminel i Danmark i forhold til i USA. Hvor amerikanske undersøgelser af kriminelles vilkår og straf viser, at tidligere indsatte i USA stort set er i stand til at genvinde den løn og tilknytning til arbejdsmarkedet, de havde i året forud for fængsling, er det langt fra tilfældet i Danmark. Her står dømte til at tabe mellem 25 og 40 pct. af deres lønindkomst kriminalitet og fængsel, alt hvor lang en fængselsstraf de har fået. Og en betragtelig del heraf ser ud til at blive tabt direkte i forbindelse med fængselsopholdet. Selv ikke de relativt set gavmilde danske offentlige indkomstoversler ændrer ved billedet af, at straffen er hårdest i Danmark: Inklusive indkomstoverslerne står danske kriminelle til at tabe mellem 15 og 25 pct. af deres hidtidige indkomst. Samme risiko for kriminalitet i Danmark og USA Hvad der måske for mange er lige så overraskende, er, at risikoen for at blive udsat for kriminalitet i Danmark er på niveau med den risiko, som amerikanere har i USA. Det viser undersøgelser af de respektive befolkningers oplevelse af, hvorvidt de har været udsat for kriminalitet de såkaldte offerundersøgelser. I Danmark har billedet af omfanget af vold i mange årtier været det samme: Mellem to og tre pct. har været udsat for vold inden for det seneste år. Spørger man til tyveri, så har gennemsnitligt 14 pct. år 2000 svaret, at de inden for det seneste år har været udsat. Undersøgelser fra det amerikanske justitsministerium er ikke fuldstændigt sammenlignelige med de danske. Men de tyder på, at niveauet i USA er det samme: To pct. angiver at have været udsat for vold det seneste år. 15 pct. angiver at have været udsat for tyveri. Men mens niveauet i Danmark har været konstant, er der sket en markant reduktion af niveauet i USA fra starten af 1970 erne og til i dag. Dengang var USA næsten tre gange så kriminelt som Danmark. I starten af 1970 erne blev fem pct. af amerikanerne hvert år udsat for vold, og 50 pct. blev udsat for tyveri. Selvom Danmark og USA i dag ligger på samme niveau, når det gælder mængden af kriminalitet, er kriminaliteten ikke lige alvorlig. I USA ligger antallet af drab og grov vold på et langt højere niveau end herhjemme. Også i en europæisk sammenligning ligger Danmark i bunden, hvad angår kriminalitetens grovhed. Men samtidig ligger vi også her i toppen med hensyn til sandsynligheden for at blive udsat for kriminalitet. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden, herunder også stof af almindelig nyhedsmæssig værdi. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse (kun fotos er undtaget fra dette). Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Seniorforsker Jens Bonke, forskningsassistent Johannes K. Clausen, forskningsassistent Peter Fallesen, forsker Jane Greve, forsker Camilla Hvidtfeldt, forskningsassistent Rasmus Landersø, forsker Claus Larsen, forskningsassistent Ane Ring Laursen, forsker Marie Louise Schultz-Nielsen, sekretær Mai-britt Sejberg, forskningsassistent Peer Skov og forskningsassistent Rannvá Møller Thomsen. Evt. praktiske spørgsmål vedr. nyhedsbrevet besvares af Mai-britt Sejberg på tlf Fax: Adresse: Sejrøgade 11, 2100 København Ø. E-post: Hjemmeside:

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel

Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel Nyt fra Januar 2012 Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel Straffede personers fremtid på arbejdsmarkedet afhænger af, hvordan de afsoner deres

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V.

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. Afgørelser vedrørende vold, trusler m.v. mod offentlig mndighed ( 9) er omtalt i forbindelse med øvrige voldsforbrdelser. Dette afsnit omfatter alene trusler

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Den svære overvægt fortsætter med at stige

Den svære overvægt fortsætter med at stige Nyt fra December 21 Den svære overvægt fortsætter med at stige Andel svært overvægtige 25-44-årige i Danmark. Procent. 14 12 1 8 6 4 2 Procent Kilde: 1987-25: statens institut for folkesundhed. 29: Rockwool

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

De fleste danskere køber sort

De fleste danskere køber sort Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 23 Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Lars Højsgaard Andersen Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2011 Revideret 2013

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Spørgeskema. For nærmere oplysninger om præmierne henvises til sidste side i spørgeskemaet. På forhånd tak for hjælpen.

Spørgeskema. For nærmere oplysninger om præmierne henvises til sidste side i spørgeskemaet. På forhånd tak for hjælpen. Spørgeskema Ved at udfylde og levere dette spørgeskema tilbage kan du deltage i lodtrækningen om mindst 2.000 kr. Svarene benyttes i forbindelse med en skriftlig opgave, som udarbejdes af stud.oecon. Ulrik

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser

Samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser Juni 2013 Samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Februar 2013 1 Resumé og anbefalinger De unge korttidsdømte er naturligvis meget forskellige, men fælles for de fleste

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 23 Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Lars Højsgaard Andersen Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2011 Etniske minoriteters

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Januar 2013 1 Indholdsfortegnelse Aldrig mere fængsel Indledning 3 Baggrunden for projektet... 3 Læsevejledning...

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter Nyt fra November 2008 Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter En stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kaster sig over en uddannelse,

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere