Bilag 1 Bekymrende fravær en køreplan. Bilag 2 Notat

Transkript

1 Þ ¹ ± Õª» ±»² îððèñîððç

2 Bilag 1 Bekymrende fravær en køreplan Bilag 2 Notat

3 Bilag 1 Þ»µ ³»²¼» Ú ª: ó»² µ(» ²Œ º± º± µ» µ±» ²» Ì»¼ Õ±³³«²» λª ¼»» «¼¹ ª»ô ²±ª»³¾» îððç

4 Indhold Indhold...1 Bekymrende fravær - Folkeskolen...2 Handleplan vedrørende bekymrende fravær i folkeskolen...3 Elever med stort fravær...8 Registrering af Elevers fravær...10 Handleplanen...11 Erindring:...12 Fraværsopfølgning:...13 Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen...14 Problemstillinger:...16 Revideret udgave, november

5 Bekymrende fravær - Folkeskolen Skolelederen har i første omgang ansvaret for at følge op på for meget fravær fra skolen. Skolelederen har desuden ansvaret for, at elever i distriktet og i den skolepligtige alder, som er holdt op på en friskole, efterskole, er nytilflyttere mv. får tilbudt skolegang. Forvaltning og UU har ansvaret for, at der tilgår skolelederen oplysninger om, at der er elever af ovennævnte type i skoledistriktet. Det er vigtigt, at der på skolen, i PU, i skolesundhedstjenesten, i familieafdelingen, i UU mv. er fokus på de børn, som er i farezonen og at der gøres en forbyggende indsats for at forhindre et længerevarende fravær. Det kræver et tæt samarbejde mellem ovennævnte parter. Som en hjælp til skolelederens arbejde er følgende køreplan udarbejdet. Formålet med dette materiale er at harmonise, koordinere og skabe sammenhæng i indsatsen overfor de elever, der har et bekymrende fravær. Folkeskoleafdelingen/PU Revideret udgave, november

6 Handleplan vedrørende bekymrende fravær i folkeskolen Samme farve betyder samtidighed og mørkere farve viser tidsforløbet. Hvem Hvad Hvornår Handling Lærer Holder dagligt regnskab med elevernes fravær Ved ulovligt og/eller bekymrende fravær Hvis den første kontakt ikke har den tilsigtede virkning Tages kontakt til forældre og skoleleder. Møde med forældre og skoleleder Tidlig inddragelse af AKT, SSP, UU, skolesundheds tjenesten mv. Notat i elevmappen Mødeindkaldelse og referat i elevmappen, samt til forældrene Følger op med hyppig kontakt til familien. Skoleleder Har det overordnede ansvar og den koordinerende funktion for tiltag vedrørende det enkelte barn Hvis den første kontakt ikke har den tilsigtede virkning Deltager i møde med forældrene Tidlig inddragelse af AKT, SSP, UU, skolesundheds tjenesten mv. Mødeindkaldelse og referat i elevmappen, samt til forældrene Revideret udgave, november

7 Hvem Hvad Hvornår Handling Skoleleder (fortsat) Problemstilling en tages op på kompetenceteammøde. Tiltagene aftales med forældre og elev. Kontakter visitationen eller laver underretning til Familieafdelingen. I så stort omfang som muligt samarbejder skole og familieafdeling. Der indhentes tilladelse fra forældrene Ellers anonymt. Notat i sagsmappe, samt til forældrene. Så vidt det er muligt, laves underretningen i samarbejde med forældrene. I modsat fald orienteres forældrene PU Rådgivende Deltager i kompetenceteammmøde Hvis der ikke ses en positiv udvikling snarest efter de tiltag, der er aftalt på kompetenceteammødet Der oprettes et sagsteam Forældrene deltager så vidt muligt Revideret udgave, november

8 Hvem Hvad Hvornår Handling PU (fortsat) Skolesundhed stjenesten Afdækkende og rådgivende funktion med fokus på forebyggelse Stadig ingen positiv udvikling Lederen af sagsteamet kontakter skolelederen med henblik på kontakt til visitationen eller underretning til familieafdelingen Samarbejder med klasselærer Rådgivende samtaler med forældre og elev. Deltager i kompetenceteammøde Tiltagene aftales med forældre og elev. Kontakter visitationen eller laver underretning underretning til Familieafdelingen Kopi i elevmappen. Forældrene orienteres. Der indhentes tilladelse fra forældrene Ellers anonymt. Notat i sagsmappe, samt til forældrene. Så vidt det er muligt, laves underretningen i samarbejde med forældrene. I modsat fald orienteres forældrene Revideret udgave, november

9 Hvem Hvad Hvornår Handling Deltager i kompetenceteammøde Familieafdelingen Tiltagene aftales med forældre og elev. Deltager i sagsteam Der indhentes tilladelse fra forældrene Ellers anonymt. Notat i sagsmappe, samt til forældrene. Forældrene deltager så vidt muligt Visitationen inddrages og er med i drøftelsen af tiltag inden eventuelt viderearbejde med underretningen. Handleplaner laves i et samarbejde med skolen. Revideret udgave, november

10

11 Elever med stort fravær Ved bekymrende fravær er det vigtigt, at der sættes ind meget hurtigt. Hvad kan/skal skolen gøre? analysere problemet o er der skolemæssige forhold, der er årsagen en bestemt lærer andre elever et bestemt fag mange nederlag o er der hjemlige forhold skilsmisse misbrugshjem svage forældre o er der klare personlige forhold misbrug kærestesorger ol. mange nederlag kriminalitet analysen kan måske give ideer til handlinger lave aftaler med eleven og familien om skolemæssige ændringer o anden undervisning o anden klasse o færre lektioner i en periode o praktik ol. lave aftaler med eleven og familien f.eks. o om at eleven henvender sig på kontoret hver morgen o eleven ringer ved fravær o klasselæreren tager imod eleven et bestemt sted o en klassekammerat henter eleven o en større elev henter o mor/far/bedstemor el. følger eleven i skole o eleven kommer i praktik o en periode med mindre skolegang o samtaler med akt-lærer, psykolog mv. o hjemmeundervisning i e periode Skoleleder/akt-lærer kan hente eleven o det kan kun foregå i enkelttilfælde, når aftaler ikke holdes. o en aftalt kortere periode i forbindelse med en ny start Revideret udgave, november

12 Der skal ligge en beskrivelse af de tiltag, der er forsøgt fra skolen Alternative ideer planer: Primære mål: Nedbringe fravær/frafald Bibringe enkelte unge selvværd og mod på livet Undgå misbrug På lang sigt: Spare kommunale kroner! Udgangspunktet: Elven mødes med en anderkendende tilgang. Værdsættes for at vedkommende er der!!! Korps, der i tæt samarbejde med skolerne hurtigt tager over, når elever ikke kommer i skole af en eller anden grund. Korpset er lokalt forankret, dvs. kommunen kunne deles efter distriktsstrukturen Korpset mål er ikke at hente eleven til skolen fra dag 1, men blot at få eleven ud af sengen og med. Eleven skal være sammen med andre i et projekt, som kunne være værkstedsarbejde, skov grønne områder mv.. Distriktsprojekterne kunne organiseres på forskellig vis. o Forslag: Ungdomsskolen Nuværende jobklasser Døgnekspressen eller et lignende projekt. A- klassen i Villerslev/ Ådalen, Huset i Thisted/ en overbygningsskole i Midt, Hanstholm skole Når en elev starter i et projekt kulegraves problematikken TVÆRFAGLIGT for der at undersøge baggrunden for skolefraværet. Målet er som udgangspunkt at eleven vender tilbage til normal skolegang Det er vigtigt, at et sådant projekt gennemtænkes grundigt, da det kræver ressourcer, dygtige medarbejdere og et tæt samarbejde sektorerne imellem. Hvis ovenstående findes relevant bør der nedsættes en tværgående arbejdsgruppe, hvor følgende naturligt bør repræsenteres. Skolelederne lærergruppen - Ungeteamet - Ungdomsskolen UU SSP SSP-U og evt. andre. Det er vigtigt at pointere at UU lovgivningsmæssigt får til opgave pr. 1. jan 08 at udføre et forebyggende arbejde med at spotte truede og børn og unge i mistrivsel fra 6. klasse. Revideret udgave, november

13 Registrering af Elevers fravær Elevfravær skal i fremtiden registreres, så det på hensigtsmæssig måde kan tilfredsstille såvel skolens som forvaltningens behov for at kunne uddrage sammenlignelige data. Beslutningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets Bekendtgørelser på området. Som bilag finder man BEK nr. 822 af 26/07/2004 tilrettet med BEK nr. 768 af KMD- Elev er født med 5 heldagsfraværstyper og 2 typer til registrering af henholdsvis for sent fremmøde og gået for tidligt. Vi ændrer de 5 heldagsfraværstyper til kun 3, nemlig: S: Sygdom U: Ulovligt fravær og E: Ekstraordinært fravær. S: Sygdom definerer sig selv. Al fravær, hvor forældrene ringer eller afleverer seddel på sygdomsfravær registreres således. Det er under skolelederens ansvar, at nødvendige forholdsregler i 3 og 4 tages i anvendelse. E: Ekstraordinært fravær definerer ligeledes ud fra bekendtgørelsen som fravær der er givet med skolelederens tilladelse. jf. 5 Ekstraordinært fri fra skole gives af skolens leder på grund af særlige om begivenheder i familien m.v. Ekstraordinær frihed gives på grund af en konkret vurdering U: Ulovligt fravær defineres som al andet fravær og behandles jf. 6 og 7 Ulovligt fravær kan opstå, hvor eleven har svært ved at følge undervisningen /problemer med andre elever eller skolens personale. Ulovligt fravær kan registreres, når eleven ikke møder op til undervisning, men observeres i hjemmiljøet/ lokalområdet og skolen ikke har modtaget meddelelse om fraværet. Håndtering/registrering i KMD-elev: Lærerne fører daglig kontrol med elevens fravær, og registrerer det på udleveret mødeplan. Den færdige registrering afleveres månedsvis på skolens kontor, som indtaster fraværene på alle klasser, senest d. 15. i efterfølgende måned. Når alt er indtastet sætter sekretæren tjekmærke på den enkelte klasse, at indberetningen er færdigindberettet. Efterfølgende kan man på såvel skolen, som forvaltningen lave udskrifter på elevniveau, klasseniveau og skoleniveau. Skolen kan beslutte at klasselæreren indberetter fraværet elektronisk. I de tilfælde hvor der kræves HANDLING fra skolens side, laves en handleplan. Revideret udgave, november

14 Handleplanen At der er lavet en handleplan markeres under faneblad Fravær : Markering! Bemærk: Det er også muligt at sætte andre tjekmærker. Samtidig formuleres Handleplanen i tekstform som Notat Ved dobbelttryk på de enkelte notater får man billedet nedenfor. Revideret udgave, november

15 Erindring: Hvis der er behov for at blive erindret om at tjekke fraværet på et senere tidspunkt vil det være en god ide, at oprette en erindring: Dette betyder, at man bliver erindret om opgaven d Revideret udgave, november

16 Fraværsopfølgning: Der er god grund til at minde om udskriften: Fraværsopfølgning Denne udskrift giver gode oversigtsmuligheder over elevernes fravær, og hvorledes disse er håndteret.: Eksempelvis er der her udsøgt personer, som i perioden har haft over 14 fraværsdage. Perioden tæller 60 dage i alt. Fraværet for elev nr. 2 betragter skolen som Bekymrende, derfor vises dette med et X i denne udskrift. På samme måde vises det, at der er igangsat en Handleplan og at Forvaltningen er orienteret. Sagen kan så i øvrigt følges nøjere på elevens Notatblad. Revideret udgave, november

17 Den fulde tekst Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen I medfør af 39, stk. 1, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003, som ændret ved lov nr. 360 af 19. maj 2004, fastsættes: 1. Skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen, herunder elever i børnehaveklassen, deltager i undervisningen. Stk. 2. Der føres ved fraværslister dagligt kontrol med, at eleverne er til stede under undervisningen. Fraværslisten skal angive følgende om grunden til fraværet: 1) Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende. 2) Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). 3) Ulovligt fravær.»stk. 3. Fraværslisterne indsendes ved hver anden måneds begyndelse til de kommunale skolemyndigheder. For elever i de regionale undervisningstilbud sendes fraværslisterne til regionsrådet.«(ændret ifølge Bek. nr. 768 af ) 2. Er en elev udeblevet fra undervisningen skal forældrene personligt eller skriftligt give skolen oplysning om grunden hertil i henhold til folkeskolelovens 39, stk Ved fravær på grund af sygdom eller lignende, der må skønnes at blive af længere varighed, retter skolen snarest muligt henvendelse til forældrene med henblik på en vurdering af behovet for sygeundervisning. Ved genoptagelse af normal skolegang tager skolens leder stilling til, om eleven har behov for supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til folkeskolelovens 5, stk. 6. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved hyppige kortvarige forsømmelser på grund af sygdom, når de har haft en samlet varighed af 3 uger (15 skoledage) inden for kvartalet. Stk. 3. Der gives sygeundervisning efter de derom gældende regler. 4. Ved sygdom af mere end to ugers varighed kan skolen i henhold til folkeskolelovens 39, stk. 2, 2. pkt., forlange lægeattest herfor. Der vil navnlig være grund til at indhente en lægeattest, når der er tvivl om, hvorvidt fraværet skyldes egentlig sygdom. Stk. 2. Er der grund til at antage, at elevens sygdom er begrundet i forhold på skolen eller i øvrigt har tilknytning til undervisningen, søger skolen så hurtigt som muligt i samarbejde med eleven og forældrene at kortlægge problemerne og udarbejde løsningsforslag, eventuelt ved inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning, Ungdommens Uddannelsesvejledning, den kommunale sundhedstjeneste eller andre institutioner m.v., som eleven har tilknytning til. 5. Hvis skolens leder på grund af særlige begivenheder i familien m.v. har givet en elev tilladelse til at holde ekstraordinært fri fra skole uden for de almindelige ferier og fridage registreres et sådant fravær, jf. 1, stk. 2, nr. 2. Stk. 2. Afgørelsen om ekstraordinær frihed træffes på grundlag af en konkret vurdering af den pågældende elevs behov for at holde fri sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som en imødekommelse vil indebære. 6. Ved ulovligt fravær tager skolen straks kontakt med elevens forældre med henblik på at afdække årsagen til fraværet. Revideret udgave, november

18 Stk. 2. Skyldes fraværet, at eleven har svært ved følge med i undervisningen eller har problemer med andre elever eller skolens personale, søger skolen så hurtigt som muligt i samarbejde med eleven og forældrene at kortlægge problemerne og udarbejde løsningsforslag. Skolen overvejer, om pædagogisk-psykologisk rådgivning skal inddrages med henblik på eventuel iværksættelse af specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Stk. 3. Ved ulovligt fravær, der ikke er omfattet af stk. 2, hvor eleven har mange forsømmelser af kortere eller længere varighed eller meget lange fraværsperioder, søger skolen problemerne løst i samarbejde med eleven og forældrene, eventuelt ved inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning, Ungdommens Uddannelsesvejledning, den kommunale sundhedstjeneste eller andre institutioner m.v., som eleven har tilknytning til. Er det ikke muligt at skabe den nødvendige dialog med eleven og forældrene med henblik på at sikre, at eleven deltager i undervisningen, inddrager skolen de kommunale skolemyndigheder.»stk. 4. Skolens leder skal i henhold til reglerne i bekendtgørelse om meddelelser efter 24 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag give meddelelse til kommunen om fravær 1) straks, hvis skolen får oplysning om, at en elev opholder sig eller kan formodes at opholde sig i udlandet, og 2) senest, når en elev har været fraværende i en uge, herunder hvis en elev ikke er mødt i skole i den første uge efter sommerferiens afslutning, og fraværet ikke skyldes sygdom eller ekstraordinær frihed med skolelederens tilladelse.«(ændret ifølge Bek. nr. 768 af ) 7. Hvis en elev ud over fraværet fra undervisningen også har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold eller har behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, underretter skolens leder kommunen i henhold til reglerne i bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Ændringerne træder i kraft: Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2006, jf. dog stk. 2. Stk. 2. 1, nr. 1, træder i kraft den 1. januar /Henrik Thode Undervisningsministeriet, den 26. juli 2004 P.M.V. Uffe Toudal Pedersen Styrelseschef Revideret udgave, november

19 Problemstillinger: Hvordan og hvor hurtigt kan og skal skolerne have oplysninger om, at der er elever i distriktet, der ikke er i skole. o Efterskolerne har pligt til at give kommunen og dermed UU meddelelse om elever der har forladt en efterskole. Dette fungerer efterhånden tilfredsstillende og UU tager affære. o Friskolerne har pligt til at give kommunen besked, når en elev forlader dem. Vi appellerer til friskolerne, men sikkerheden er lav. Citat fra friskoleloven: Lederen af en fri grundskole skal ifølge friskolelovens 6, stk. 2, påse, at eleverne deltager i undervisningen. Det er op til skolelederens vurdering at afgøre, i hvilket omfang en elevs fravær fra undervisningen kan accepteres, så eleven stadig opfylder kravet om undervisningspligt. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten, skal skolelederen indberette det til kommunalbestyrelsen i elevens bopælskommune. I alle faser af forløbet skal det klargøres, hvem der har ansvaret for de tiltage, der aftales. Hvis man nedsætter et eller flere korps i distrikterne skal der findes nogle resurser her og nu, som med stor sandsynlighed vil komme tilbage. Revideret udgave, november

20 BILAG 2 Notat I opfølgningen af handleinitiativer på baggrund af konklusionerne i Kvalitetsrapporten 07/08, er det politisk besluttet, at folkeskolerne i Kvalitetsrapporten 08/09 skal beskrive praksis på området, samt udarbejde en handleplan i forhold til skolens arbejde med specialpædagogisk bistand. Pædagogisk udviklingsafdeling udarbejder et notat på baggrund af forsknings-baseret viden om specialundervisning (Egelund og Tetler, DPU). Notatet er udarbejdet på baggrund af konklusionerne fra: Rapport vedr. Effekter af specialundervisningen - Pædagogiske vilkår i komplicerede læringssituationer, og elevernes faglige, sociale og personlige resultater, Niels Egelund og Susan Tetler (red.), Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Rapportens baggrund: Strategisk program for velfærdsforskning blev i 2004 tildelt ca. 100 millioner på Finansloven. Kommunernes Landsforening var en central spiller i forhandlingerne om programmet, der skulle kaste lys over, hvilken effekt forskellige velfærdsforanstaltninger har. Projektet, der indgår i indeværende rapport, og som er en del af det strategiske program, vedrører specialundervisningsområdet. Dette skyldes, at der rettes særligt fokus på at identificere de komponenter, der indgår i specialundervisningens iværksættelse, samt gennemførelsen, samt effekten. Der ses herunder på brugen og effekten af specialpædagogiske virkemidler i såvel almenundervisningen som indenfor specialundervisningens rammer således, at denne undervisning bliver mest muligt inkluderende, hvilket er en klar målsætning i Folkeskoleloven af 1993 og Salamanca-erklæringen som Danmark underskrev i Den samlede rapport har tre delprojekter: Længdesnitsundersøgelse af elever, der har gået i specialklasser og specialskoler. Dette projekt afsluttes ultimo 2009 Indsatsen for relativt let handicappede elever, der modtager specialunder-visning som et supplement til den almindelige undervisning Effekten af specialundervisning, der gives til sværere handicappede elever i forskellige typer af inklusionsgrader Status: I løbet af de sidste 20 år er der, i takt med intentionerne om integration, sket en eksplosion i interventions- og støtteformer, uden at man kender effekten af disse. Parallelt med dette er ressourceforbruget steget. Et særligt bemærkelsesværdigt forhold er, at stigningen ikke gælder samtlige diagnostiske kategorier, men stort set udelukkende tegner sig indenfor AKT-området. De seneste opgørelser viser, at ca. 20 % af folkeskolens samlede ressource(r) an-vendes på specialundervisning. I Thisted Kommune er tallet: 15,5 %. Hertil skal lægges ydelser fra PU samt ledelsestid. Beskrivelse af delprojekterne Første delprojekt har formålsformuleringen: Effektundersøgelse af indsatsen for børn og unge med lette vanskeligheder.

21 Baggrundsresumé Delprojektet tager udgangspunkt i, at vanskelighederne opstår i det enkelte barns møde med skolen, institutionen eller lokalsamfundet. Projektet fokuserer på ansvaret for at skabe inkluderende eller rummelige skoler, og det søger at afdække sammenhænge mellem skolekultur, strategier og konkret undervisningspraksis. Disse tre aspekter er gensidigt samvirkende, og derfor nødvendige at inddrage i forhold til, hvordan skolen drager omsorg for elever i en særlig behovssituation. Undersøgelsen er lavet på mellemtrinet, d.v.s klassetrin, andragende i alt 889 elever, hvoraf 95 var elever med særlige behov = 10,7% af den samlede elevgruppe. Definition af problemtyper samt arten af specialpædagogisk bistand: Tabel 1 Kategori Procent Hørehæmmet 1% Synshæmmet 0% ADHD 7% Socioemotionelle 19% Specifikke indlæringsvanskeligheder, i særdeleshed dansk 53% Generelle indlæringsvanskeligheder, vanskeligheder i hele den 14% boglige række Udviklingshæmning 1% Andet (motorik, sprog, sundhed) 4% Tabel 2 Art Procent Støtte i klassen fra teamlærer 40% I støttecenter 37% Holddannelse uden ekstra lærer 34% Koncentreret kursus 31% Støtte i klassen fra speciallærer 29% Støtte før eller efter skoletid 15% Supervision af lærer 11% Konklusionen på baggrund af tabel 1 og 2 viser 3 komponenter: Komponent 1 Teamlærer kommer i klassen, holddannelse, støtte før og efter skoletid, supervision. Indsatsformer, der er klassiske overfor ADHD/socioemotionelle elever, hvor der må skønnes at være brug for større voksenkontakt over for eleven. Komponent 2 Specialist er i klassen, holddannelse, koncentreret kursus. Indsatsformer, der er klassiske overfor elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Her anvendes materiale- og tidsdifferentiering. Komponent 3 Teamlærer kommer i klassen, støttecenter.

22 Indsatsformen er klassisk overfor elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Forskningsspørgsmål: Hvilke elever nyder gavn af hvilke undervisningsformer? Hvilke undervisningsformer virker inkluderende således, at der visiteres færrest børn til specialundervisning? Virker f.eks. holddannelse, og en gennemført undervisningsdifferentiering mindre udskillende, end andre undervisningsformer? Hvilke funktioner, herunder pædagogiske funktioner, har gruppeordninger på de skoler, der har etableret dem? Hvordan kan erfaringer fra specialpædagogikken inddrages i almenundervisningen? Det samlede sæt af datamateriale i dette delprojekt har til formål at belyse den kultur, der er omkring arbejdet med elever med særlige behov. Dette gælder både i og uden for den almindelige undervisning, i samarbejdet mellem de specielle indsatser samt i de indsatser, der gøres i klasserne. Datamaterialet omtales ikke yderligere i dette notat. Metoderne i undersøgelsen er følgende: Oplysninger fra skolernes hjemmesider, virksomhedsplaner og anden skriftlig dokumentation Semistrukturerede interviews Elevspørgeskemaer Lærerspørgeskemaer Elev-, klasse- og skolevurderinger udfyldt af observatørere Klasserumsobservationer Vurderinger af arbejdet gjort i forhold til elever med særlige behov Kvalitative fokusgruppeinterview Achenbach Multiinformant Assessmentsystem udfyldt af elever, forældre og lærere CORS Children Outcome Rating Scale udfyldt af elever Det teoretiske grundlag: Er både i forhold til de metodiske overvejelser og de konkrete empiriske strategi-er, båret af et komplekst systemisk perspektiv, et in- og eksklusionsperspektiv og et aktørperspektiv, med bidrag både fra læringspsykologi, udviklingspsykologi, selvpsykologi og positivpsykologi. Disse teoretiske bidrag har tilsammen givet et godt, bredt samt komplementært og sammenhængende grundlag for gennem-førelsen af en Mixed Methods Effektundersøgelse af specialundervisningen i Danmark. Konklusion: Undersøgelsens resultater bygger primært på klasselærerens holistiske effektvurdering af indsatserne. Dette indebærer vurderinger af effekten på det personlige, det sociale og det faglige plan. Disse resultater viser, at 84% af indsatserne vurderes af have en meget positiv eller positiv effekt på elevniveau, mens 13% vurderes at have en neutral effekt. Kun 2% falder i kategorien negativ effekt. Denne vurdering støttes af Achenbachresultaterne, som forholder sig til den faglige progression. Hvad undersøgelsen peger på i forhold til positiv effekt: Særlige indsatser som supplement til den almindelige undervisning over for elever med særlige behov, har langt overvejende en positiv effekt på elevniveau

23 Der er sammenhæng mellem positiv effekt og fleksibel praksis, et godt teamsamarbejde, viden om specialpædagogik, kvalificeret, løbende intern evaluering, elevinddragelse i evalueringen Elevernes særlige behov tilgodeses ved løbende at vurdere den enkelte elev, og ved at sætte handlinger i værk på baggrund af sådanne vurderinger. Denne tilgang åbner helt naturligt op for at iværksætte en forebyggende indsats Fleksible og individuelle strategier overfor den enkelte elev og dennes særlige behov, har især gjort en forskel i forhold til at kunne registrere en positiv effekt Hvad undersøgelsen peger på i forhold til forskellige typer af vanskeligheder: Indsatser overfor specifikke vanskeligheder har den største effekt Herefter kommer indsatsen overfor generelle vanskeligheder Den laveste effektvurdering forekommer i forhold til socioemotionelle vanskeligheder Elever med særlige behov er en gruppe, som socialt fungerer relativt dårligt Der er en klar sammenhæng mellem en positiv effekt og gode sociale kompetencer Der peges på, at der bør gøres en særlig indsats for at udvikle elevers sociale og personlige kompetencer Hvad undersøgelsen peger på i forhold til kvalificeret personale og supervision: Støtte ifm. undervisningen eller i samarbejde med støtte/ressourcecentret, giver klart den bedste effekt for eleven Støtte fra en teamlærer eller støtte udenfor undervisningen, har en direkte negativ effekt Vigtigt, at det er velkvalificerede lærere med særlige specialpædagogiske kompetencer, der enten selv varetager undervisningen, eller bistår deres kollegaer i klasserne som kompetente konsulenter Ifølge Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (2008), er den gode lærer karakteriseret ved følgende faktorer i prioriteret rækkefølge: 1. Relationskompetence 2. Evne til klasseledelse 3. Faglig kompetence Vigtigt at skabe mulighed for kvalificeret støtte/supervision fra støtte/ressourcecentret, og særligt fra PPR (I Thisted Kommune, PU) To-lærersystem kan være en god idé, men forudsætningen er en klar arbejdsfordeling, gennemtænkt planlægning og løbende evaluering af de opstillede faglige, personlige og sociale mål Forældre- og elevinddragelse i elevplanen, er væsentlige elementer for effekten af indsatsen vedr. børn med særlige behov Hvad undersøgelsen peger på i forhold til god praksis i klassen og på skolen: Det har en positiv effekt, at der er etableret et godt teamsamarbejde omkring klassen God klasseledelse skaber rammer for eleverne, så de ved, hvad de skal Faste rutiner skaber forudsigelighed og et kollektivt læringsrum Velovervejede elevgrupperinger i forhold til kompetencer i læringssituationen Grundlæggende, at læreren udviser anerkendende praksis overfor elever-nes arbejde, adfærd og perspektiver Læreren skal være til stede i klassen, når timen starter

24 I forhold til praksis på skolen generelt gælder det endvidere, at høje forventninger til eleverne, samt at indsatserne er styret af elevbehov samt baseret på et godt samarbejde, har en positiv effekt Evidensbaserede faktorer, der er med til at skabe en positiv effekt i forhold til udviklingen af faglige-, sociale- og personlige kompetencer hos børn med særlige behov og børn generelt, er: Anerkendelse, udfordringer med klart indhold, klare regler med klare arbejdsmåder, undervisningsdifferentiering og gode relationer mellem elever og mellem lærer og elever Øget andel af svage elever har sammenhæng med en øgning af individuelt arbejde i undervisningen, samt ansvar for egen læring. Det ses, at eleverne bliver overladt til deres egne oplevelseshorisonter og således ikke udvikles fagligt, personligt eller socialt Med baggrund i dette delprojekt kan man altså sige, at det er helt nødvendigt, at man over for elever med særlige behov af den ene eller enden karakter, har mulig-hed for at iværksætte kvalificerede og fleksible ekstra indsatser. Andet delprojekt har formålsformuleringen: Effektundersøgelse af indsatsen overfor børn og unge med nedsat funktionsevne. Baggrundsresumé Delprojektet tager sit udgangspunkt i spændingsfeltet mellem på den ene side en erkendelse af, at nogle børn vil have behov for særligt tilrettelagt støtte, uanset hvor pædagogisk ideelle vilkårene er i almenundervisningen, og på den anden side intentionerne om at inkludere børn i lokale læringsmiljøer på en måde, der optimerer deres udviklingsmuligheder. Projektet ønsker at tilvejebringe øget indsigt i samt kundskaber om de pædagogiske virkemidler, for forskellige kategorier af elever. Undersøgelsen er lavet i 24 læringsmiljøer, og andrager 26 elever på klassetrin. 15 elever er tilknyttet almenpædagogiske læringsmiljøer, de resterende 11 er tilknyttet specialpædagogiske miljøer, heraf otte i specialklasse og tre i specialskole. Definition af problemtyper: Elever med diagnosen ADHD Elever med diagnosen Autisme Spektrum Forstyrrelser Blinde elever Elever med cerebral parese Elever i omfattende læsevanskeligheder (dysleksi) Elever i generelle læringsvanskeligheder Forskningsspørgsmål: Hvordan tilrettelægges specialundervisning og specialpædagogisk bistand bedst i form og indhold således, at elever med forskellige funktions-nedsættelser opnår størst udbytte i forhold til tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs faglige og personlige udvikling? Hvad gør sig specifikt gældende på tværs af kategorierne, og hvad gør sig specifikt gældende?

25 Hvordan adskiller det tilbud, eleverne får i de specialiserede tilbud sig fra dét, som der modtages i almenundervisningen? Det indsamlede sæt af datamateriale i dette delprojekt har til formål at belyse tre centrale omdrejningspunkter: 1. En tværkategorial dimension, der udgår fra en antagelse om, at det på tværs af kategorierne af børn med funktionsnedsættelser er mere, der forener end adskiller, når fokus rettes på de pædagogiske grundlagsbetingelser for læringsprocesser 2. En inkluderingsdimension, der ønsker at belyse, hvad der karak-teriserer det pædagogiske rum i mere eller mindre segregerede sammenhænge 3. Læringsdimensionen omhandler en belysning af centrale didaktiske aspekter i den specialpædagogiske indsats - det er altså undervisningens begrundelser, indhold og metoder Datamaterialet omtales ikke yderligere i dette notat. Metoderne i undersøgelsen er følgende: Interviews med lærerteams Interviews med forældre Interviews med eleverne om deres selvopfattelse i forhold til skolefaglighed, sociale relationer og deltagelse Interviews med eleverne og deres klassekammerater om deres mening om deres respektive læringsmiljøer Observationer af undervisningen Indsamling af succeshistorier - defineret af læreren Indsamling af pædagogisk elevmateriale (elevplaner, årsplaner etc.) Det teoretiske grundlag; Er karakteriseret ved at være et multi-site and multiresearcher based study, dvs. undersøgelser af en række læringsmiljøer, udført af et samlet forskerteam. Projektet placerer sig i spændingsfeltet mellem på den ene side en erkendelse af, at nogle børn har behov for særligt tilrettelagte miljøer, og på den anden side, inklusionstanken. Forskerne er i dette projekt trådt ind i klasserummet, som således er gjort til undersøgelsens genstandsfelt. I undersøgelsen er endvidere inddraget tre perspektiver; Lærernes, forældrenes og elevernes. Delprojektet vedr. pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituation-er, afsluttes efter analysen af det indsamlede datamateriale med afsnittet: Byggesten til God praksis Konklusionerne er følgende: Inklusion: Skal ses ud fra en forståelse af, at inklusion rummer de indholdsmæssige dimensioner af det pædagogiske og didaktiske rum eleven tilbydes. Det vil sige, at inklusion skal være andet og mere end forskellige organisationsformer. Fire faktorer skal være til stede: 1. Fysisk tilstedeværelse i sin lokale institution 2. Accept og anerkendelse fra institutionens medarbejdere og øvrige børn 3. Aktiv deltagelse i fællesskabets aktiviteter 4. Rum for positiv selvudvikling - fagligt, personligt og socialt

26 Fra individ til relation: En forståelse af, at barnet ikke har vanskeligheder, men er i vanskeligheder. Det er således ikke barnet, der integreres i fælles-skabet, men fællesskabet, der sættes i bevægelse, og skaber nye betingelser for barnets muligheder, for at være en del af fællesskabet. Kontinuitet og brud: Nøglen til et positivt brud er, at der forbliver kompetence i forhold til de aktuelle problemstillinger i lærerteamet. Dette kan lykkes, når der bevares eller overgives viden om, hvordan læringsmiljø-et kan imødekomme eventuelle særlige behov. Alle fokuselever i undersøgelsen har brug for, at der tages hensyn til koncentrations-, trætheds- og opmærksomhedsproblemer hen gennem skoledagen. Det ser ud til at lykkes, når lærere og pædagoger aftaler med børnene, hvad de kan gøre, når de mærker problemet. Alle fokuselever i undersøgelsen har behov for at vide, hvilke mål, der er sat for deres arbejde, samt hvilke tegn, der ses på, at disse mål er nået. Når eleverne selv kan se resultatet af deres arbejde, vedligeholder det gnisten og motivationen til at fortsætte Konsulentbistand og støttefunktion: Et succeskriterium er, at ekspertviden bliver en integreret del af lærernes daglige specialpædagogiske arbejde. Dette kan ske enten ved selv at blive kvalificeret med relevant viden i betydningen viden, som kan indgå i praksis - eller ved, at konsulenter indgår i et tæt samarbejde med lærere på skoler, for at integrere særlige hensyn i den daglige praksis Støttefunktionen i undervisningen: Det er væsentligt at være opmærksom på, at anvendelsen af en støttelærer undertiden opleves som en foranstaltning, der forstærker handicappet og isolerer eleven fra fællesskabet med kammeraterne. I eksempler, hvor anvendelsen af en støtteperson er karakteriseret ved at balancere det individuelle og specifikke hensyn til elevens funktionsnedsættelse, og hensynet til elevens deltagelse i undervisningen sammen med kammerater, vurderes det, at elevens udbytte af støttepersonen er stort. Man kan derfor sige, at det i relation til den øvrige elevgruppe og i relation til eleven selv, er vigtigt at signalere ligeværdighed og ligestilling med alle elever Planlægning, evaluering og dokumentation: Indførelsen af elevplaner har betydet en ændring både i forhold til at arbejde mere framadrettet med at formulere pædagogiske mål, frem for at arbejde ud fra statusbeskrivelser med fokus på elevens aktuelle tilstand, og i forhold til, at elevplanen skal omfatte alle fag, samt være et redskab for tre aktører: Eleven, forældrene og lærerne. Processen med at udfylde elevplanerne synes gennem reflektioner og drøftelser at have kvalificeret lærernes afklaring af egen planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen og elevplanernes udformning. Målene i elevplanerne beskrives altså som læringemål, det vil sige et redskab, som kan forstås af eleven og understøttes af forældrene. Det synes således at have en positiv effekt, når elevplanerne indgår i sammenhæng med og

27 afspejler klassens årsplaner, og når elev- og handleplaner indgår som en del af lærerens planlægning og gennemførelse af undervisningen. Det anbefales, at planlægningen på elevniveau struktureres på et mindre generelt og mere konkret praksisplan, og at det bliver muligt for elever og forældre at handle på og indgå i samarbejdet om indholdet i elevplanen. Dette vil give mulighed for en tydeligere overensstemmelse mellem mål, gennemførelse og evaluering. Denne måde at arbejde med elevplaner på, indskriver sig i nogle af de pædagogiske strategier, som er formuleret i relation til inkluderingsdimensionen; Nemlig at tage afsæt i elevernes individuelle forudsætninger og ressourcer og ikke i deres mangler. Konkluderende kan man sige, at udfordringen ligger i at arbejde både med elevens stærke og svage sider i et fremadrettet mulighedsperspektiv dels at få medinddraget alle tre parter og få udnyttet den viden, som de hver især sidder inde med om eleven. I forhold til inkluderingsdimensionen kan elevplanen med fordel rette sig mod samspillet mellem undervisningssituationen og elever - og ikke udelukkende elever. Det vil sige, at fokus flyttes fra et fokus på individer til et fokus på relationer Differentieret undervisning: Der er en væsentlig forudsætning for, at alle elevers behov kan imøde-kommes uden stigmatisering, at læringsmiljøer forandres og udvikles. Det er vigtigt at kunne sætte mål på microplan og med stor fantasifuldhed i bredden, for at skabe progression i udviklingen. Når differentiering på microplan lykkes, kan det for de fleste elever dokumenteres, at de udvikler sig. Den positive effekt af undervisningsdifferentiering er, at de fleste elever - både de, der er placeret i almenpædagogiske miljøer og i special-pædagogiske miljøer - udvikler en positiv selvopfattelse skolefagligt, socialt og med hensyn til deltagelse. Differentieringen fører ligeledes til en dokumenteret positiv udvikling i faglig og social henseende. Barrierer for anvendelsen af undervisningsdifferentiering på praksisniveau: 1. Fortrolighed med inddragelsen af IKT i undervisningen 2. Lærernes vidensniveau, det vil sige specifik viden om særlige hensyn, der skal tages overfor elever med nedsat funktionsevne 3. Manglende stabilitet i støttepersoners samarbejde med lærere 4. IKT integreret i undervisningen: Computeren bruges ofte i de almenpædagogiske miljøer som et differentieringsmiddel og til informationssøgning. I de specialpædagogiske miljøer anvendes computeren som kommunikationsredskab, som skrivemaskine og differentieringsredskab til at løse faglige opgaver i læsning og matematik, tilpasset elevens muligheder. Forudsætninger for succes og nytte: 1. Det er nødvendigt at være på forkant med hensyn til at orientere sig om den teknologiske udvikling 2. Der skal være et fintmasket supportsystem for lærere og elever 3. Der skal være en smidig og ikke særlig restriktiv procedure for allokering af IKT- kompenserende hjælpemidler 4. Ansvaret for at opfylde de tre betingelser ligger hos PPR (Thisted/PU) og skolernes ledelse; Det er for omfattende til at løftes af lærerne alene

28 Ud fra delprojektets centrale omdrejningspunkter kan det konkluderes, at følgende byggesten vil kvalificere enhver specialpædagogisk praksis, uanset type af specifik vanskelighed: 1. En anerkendende klasserumskultur 2. Rum for inkluderende processer og deltagelse 3. Blik for kontinuitet og strategier ved overgange 4. Praksisforankret konsulentbistand og en balanceret støttefunktion 5. Planlægning, evaluering og dokumentation af egen praksis 6. Differentiering af undervisningen 7. IKT-integreret i undervisningen med god support Den fulde effekt af disse byggesten forudsætter, at læreren formår at koble dem til de specifikke behov, deres elever har, og kan omsætte dem til konkrete handlinger, der indsætter eleverne som subjekter i deres egne læringsprocesser. Dertil er der brug for helt specifik viden rettet mod de problematikker, deres elever er diagnosticerede med. På spørgsmålet om, hvorvidt det er bedre at gå i den lokale skoles almindelige klasser, end i mere skærmede omgivelser i specialklasse og specialskoler, svares der i en lidt forenklet version, at god praksis ikke i sig selv er afhængig af skoleplacering.

29 ß ¹ ¼» íð i ééðð Ì»¼ i ºæ ççïé ïéïé