A L L E E L E V E R S K A L H A V E E T S T Ø R R E U D B Y T T E A F U N D E R V I S N I N G E N

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A L L E E L E V E R S K A L H A V E E T S T Ø R R E U D B Y T T E A F U N D E R V I S N I N G E N"

Transkript

1 A LLE ELEVER SKAL HAV E ET S T ØRRE UDBYTTE AF U N D ERVISNINGEN Statsminister Lars Løkke Rasmussen har inviteret folkeskolens interessenter til Marienborg møder i januar De følges op af et 360 graders eftersyn af den danske folkeskole. KL opfordrer til, at eftersynet sætter fokus på, hvordan alle elever får et øget udbytte af undervisningen i folkeskolen. Det kan føre til et nysyn på flere forhold, som kan fremme skolens kvalitet. Fagligheden er det absolutte grundlag. Elementer som ledelse, læreruddannelse, læringsmiljø og viden fra forskning er afgørende i denne sammenhæng. Dette oplæg rummer en række forslag til, hvordan vi når det mål. Danmark har brug for, at alle deltager og bidrager aktivt til fællesskabet. Derfor er gode faglige og personlige kompetencer en forudsætning for fremtidens velfærdssamfund. KL og kommunerne bakker op om regeringens mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Den 22. januar 2010 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /8 Folkeskolen lykkes på rigtig mange områder. Men vi har stadig udfordringer børn og unge skal være endnu dygtigere i fremtiden, og folkeskolen skal være tunet til en global virkelighed. Folkeskoleloven er rammen, og kommunalbestyrelsen har ansvaret for at styrke folkeskolen. Kommunerne vil som skoleejere målrettet arbejde på, at eleverne bliver dygtigere, at re s- sourcerne anvendes mere effektivt, og at forældrene er tilfredse. Det er nødvendigt, at skolens parter medvirker og arbejder i samme retning. Styrket faglighed Folkeskolen skal udvikle fagligt dygtige elever. De skal være rigtig gode til at læse, til matematik, engelsk, naturfag og it. Folkeskolen skal lære eleverne at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemer. Det er færdigheder

2 og kompetencer, fremtidens unge har brug for i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. De lande, der klarer sig bedst i PISA-undersøgelserne, har alle et stærkt fokus på læsning og matematik i indskolingen. Det er der også fokus på i Danmark. Læseløftet kan indfris, hvis alle lærere arbejder for, at eleverne udvikler deres kompetencer i læsning - også lærere, der underviser i skolens øvrige fag. Engelsk er en basiskompetence, som alle har brug for at beherske tidligt og udvikle til et højt niveau. Elever kan lære engelsk fra 1. klasse på en måde, der passer til deres udvikling. Der bør være mulighed for internationale fo r- løb fx i klasse hvor undervisningen i nogle af fagene gennemføres på engelsk. Udgangspunktet er godt. Både danske og internationale undersøgelser viser, at eleverne i den danske folkeskole er blevet dygtigere de seneste år. Men verden omkring os står ikke stille. I andre OECD-lande er der endnu mere turbo på udviklingen i elevernes læring. Der skal derfor være øget fokus på elevernes læring i folkeskolen. Undersøgelser viser, at fx tosprogede elever har et fagligt potentiale, der ikke realiseres fuldt ud. Det er nødvendigt at gøre noget ved det, hvis målet om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I folkeskolen skal alle børn lykkes Alle elever skal modtage en målrettet undervisning. Lærerne skal kende hver enkelt elevs udgangspunkt og potentiale for læring. Tæt opfølgning på elevernes faglige og sociale udvikling er nødvendig, hvis de % af eleverne, der ifølge PISA-undersøgelserne ikke får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, skal med. Viden om elevernes udgangspunkt og potentiale får lærerne gennem den løbende evaluering af eleverne, fx gennem elevfremlæggelser, samling af elevarbejder i portfolio mv. samt gennem nationale og kommunale test. Alle skal udfordres til grænsen af deres potentiale. Dokumentationen fra den løbende evaluering samles i elevplanen og holdes op imod målene. Alle elever har krav på en elevplan med dokumentation af deres læring og personlige udvikling. Elever med særlige behov har brug for en meget tættere opfølgning på deres udvikling. Der skal være opmærksomhed på effekten af den pædagogiske praksis. 2

3 Elevplanen skal anvendes langt mere differentieret, end det sker i dag. Planen skal i højere grad bruges, når lærerne planlægger undervisningen for den enkelte elev og tilrettelægger forskellige undervisningsformer. Den skal også være et tydeligt grundlag for dialogen med forældrene om, hvordan de kan støtte op om deres barns udbytte af undervisningen. Endelig skal lærernes uddannelse aktivt afspejle skolens behov for at kunne undervise differentieret og fremadrettet. Forskning viser, at lærernes evne til at formidle et fagligt stof, at lede undervisningen og at motivere eleverne til at lære er de vigtigste kompetencer hos en moderne lærer. Fællesskaber er en forudsætning for læring Fællesskab har stor betydning for børn og unges læring. Forskning viser, at selvdannelse, selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. Skolens dagligdag skal tilrettelægges, så alle elever oplever et forpligtende fællesskab. Et større samspil mellem undervisning og fritid kan stimulere børn og unges fællesskab og læringslyst. Det er også vigtigt, at forældre får viden om fællesskabets betydning og deres mulighed for at understøtte det i og uden for skolen. Viden om fællesskabets betydning harmonerer ikke med, at der i dag fx er 10 procent af eleverne i 7. til 10. klasse, der modtager specialundervisning. Specialundervisning bør primært være undervisningen i specialklasser og specialskoler. Det er nødvendigt at gøre op med, at alle børn med særlige læringsbehov får specialundervisning. Udviklingen skal vendes, så flere børn undervises i almenmiljøet. Fleksibel organisering skal stimulere eleverne til at lære mest muligt Alle elever skal have en undervisning, der stimulerer dem til at lære mest muligt. En undervisning, der udfordrer og motiverer eleverne. Det kræver, at skolerne er indrettet på det. Og at lærerne har kendskab til og anvender metoder, så undervisningen er differentieret og varieret. Målrettede læse- eller matematikkurser kan gennemføres som holddelt undervisning på tværs af klassetrin. Undervisningsformer bør aktivt inddrage elevernes forskellige styrkesider og behov. Fx mere praktisk undervisning 3

4 for nogle, undervisning tilrettelagt efter elevernes interesser, og undervisning hvor it anvendes pædagogisk innovativt. Der kan være muligheder i at tænke helt ud af boksen og organisere skolen som helhedsskole. I en helhedsskole bidrager lærere, pædagoger og medarbejdere med andre faglige kompetencer (fx håndværkere) til en varieret skoledag med tid til faglig, praktisk og kreativ fordybelse. Rigtig meget kan lade sig gøre inden for folkeskolens rammer og nuværende ressourcer. Det skal vi være bedre til at udnytte gennem bl.a. elementer fra en helhedsskole. Fleksible mål er løsningen for nogle elever Det er nødvendigt at tilpasse de centralt fastsatte mål for nogle elever, hvis skolegang og læring skal give mening for dem. En gruppe af elever har brug for mere tid og mere praktisk undervisning for at få ordentlig fat i basisfærdighederne. Folkeskolens afgangsprøver og nationale test er ikke egnede til at dokumentere disse elevers læring. Der er brug for andre og mere fleksible prøvemuligheder som afslutning af skoleforløbet. Tilpassede mål er ikke nødvendigvis lig med specialundervisning. Folkeskoleloven giver allerede i dag mulighed for at tilrettelægge undervisningen i de ældste klasser som mere praktisk orienterede forløb, evt. uden for skolen. Men loven kræver, at der undervises i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, så fagenes mål og kravene ved afgangsprøven kan opfyldes. Men det er nødvendigt at gå et skridt videre for at motivere alle elever. Særlige undervisningsforløb, der fanger elever, som ikke er motiverede for den stærkt boglige undervisning i overbygningen, kan se ud på mange forskellige måder. Måske er dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi ikke de fag, der kan gentænde læringslysten for alle elever. Nogle vil måske have et større udbytte af at sætte fokus på idræt, samfundsfag og fotolære. Det er vigtigere, at alle elever får et meningsfyldt udbytte og bevarer lysten til at lære, end at de gennemfører alle dele af folkeskolens afgangsprøver. En personlig støtte mentorer for unge En gruppe af de ældste elever i folkeskolen har brug for personlig støtte. En entydig og respektfuld kontakt til voksne er afgørende. Gerne personificeret ved én og kun én mentor, som formår at stille krav og støtte den unge også i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse. 4

5 I de ældste klasser kan en personlig støtte medvirke til at forebygge fravær og motivere eleven i forhold til skolen. De unge skal have hjælp til at mobilisere de ressourcer, der findes i deres eget liv ved at opbygge netværk i familien og blandt andre unge og voksne. Mentoren kan være en lærer, valgt af eleven. Og det kan en være medarbejder i en virksomhed, hvor medarbejderen i arbejdstiden udfører en frivillig indsats. Overgang for alle unge fra grundskole til ungdomsuddannelse Det er vigtigt, at der er en vej til uddannelse og job for alle unge, også unge med faglige, sociale eller personlige problemer. For at spotte de elever, som ikke er parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse, har kommunerne behov for rummelige rammer til at styrke samarbejdet mellem grundskole, UU-vejledning, socialforvaltning og jobcenter. Overgangen fra grundskolen til et sikkert fodfæste i en ungdomsuddannelse er en stor udfordring. Næsten alle unge vælger med støtte fra deres lærer og UU-vejleder en ungdomsuddannelse, men i erhvervsuddannelserne er det kun godt halvdelen, som gennemfører. Det er vigtigt at vurdere de unges individuelle uddannelsesparathed og afklare omfang og karakter af de problemer, som hindrer en let overgang. Svaret for de udsatte unge findes bl.a. i den kommunale ungdomsskole, fx i forløb som kombinerer skole og praktik eller i turbodansk -ordningen eller i erhvervsgrunduddannelsen (egu). Især er det vigtigt, at erhvervsskolernes fysiske, pædagogiske og faglige miljø kan modtage og rumme de unge. Det vil være nyttigt at skabe erfaringsudveksling omkring mål, indhold og tilrettelæggelse af undervisningen mellem lærere i folkeskolens ældste klasser og på erhvervsskolerne. Erhvervsskolerne skal passe til de unge og ikke omvendt. Det er et fælles ledelsesmæssigt ansvar at understøtte denne erfaringsudveksling. Folkeskolens økonomi og ressourcer skal anvendes bedre Der er brug for en afvikling af arbejdsopgaver, rutiner og organisationsformer, som ikke længere fremmer de mål og aftaler, som politikerne har sat for folkeskolen. Det er nødvendigt for at kunne investere 5

6 i nye indsatser, som bedre kan fremme målet om, at alle elever får større udbytte af undervisningen. Det kalder på innovation, handlekraft og mod til at lægge vaner om. Kommunerne skal løbende vurdere, om midlerne på skoleområdet anvendes optimalt. Det bliver i de kommende år en udfordring at rekruttere et tilstrækkeligt antal lærere til folkeskolen. Kommunerne og KL skal arbejde for, at lærernes ressourcer anvendes endnu mere effektivt. En betydelig del af folkeskolens ressourcer anvendes til specialundervisning. Antallet af elever, der modtager specialundervisning, har været støt sigende. De stigende udgifter til specialundervisningen udhuler budgettet til almenundervisningen, som derved har sværere ved at være inkluderende. Derfor er der brug for at omfordele ressourcerne til fordel for almenunde r- visningen. Regeringen og KL har igangsat en analyse af specialundervisning i folkeskolen, herunder grundlaget for kommunernes styring og organisering af området samt ressourceforbruget hertil. KL forventer, at resultatet af analysen giver en mere hensigtsmæssig afgrænsning af specialundervisning, og redskaber til en bedre styring af området. Lærere skal ledes som andre medarbejdergrupper En stærk skoleledelse skal sætte mål, følge op og løbende prioritere lærernes arbejde efter aktuelle behov i undervisningen og på skolen. Regler om lærerarbejdstid skal være enkle og fleksible. Ellers bliver de en hæmsko for arbejdsmiljøet og for elevernes udbytte af undervisningen. Derfor har KL i 2008 indgået en ny, forenklet arbejdstidsaftale, som styrker ledelsen i folkeskolen. Forenklingen består bl.a. i, at krav om akkordaftaler, mødeplaner og aktivitetsplaner nu er væk sammen med den papirmølle, som tidligere regler herom har affødt. Aftalen gør definitivt op med den privatpraktiserende lærer og bygger på teamsamarbejde. Kommunerne skal selv kunne prioritere undervisningens omfang. Den nuværende arbejdstidsaftale giver langt bedre adgang for kommunerne og skolelederne til selv at prioritere, hvilke konkrete opgaver lærerne skal bruge tid på. Aftalen afstår nu fra at regulere, at der bruges en bestemt mængde tid på bestemte opgaver. Og det er heller ikke meningen, at sådanne regler skal genopstå som lokale regler på den enkelte skole. Kommunerne prioriterer undervisning. Dét viser sig bl.a. i, at kommunerne har vendt den tidligere negative udvikling i antal undervisningstimer pr. 6

7 lærer, som fandt sted, før kommunerne overtog ansvaret for folkeskolen fra staten i 1993, jf. tabel 1. Det er afgørende, at kommunerne fortsat arbejder på at udnytte fordelene i den nye arbejdstidsaftale. Med kravet om, at eleverne får et større udbytte af undervisningen og med udsigt til færre lærere, er det nødvendigt, at undervisningen prioriteres højere. Tabel 1. Gennemsnitlig lærers fordeling af nettoarbejdstiden for årene 1989 og 2005/06 (timer pr. årsværk) Arbejdstidselement /06 Undervisning Forberedelse Pauser Andre opgaver I alt Kilde: Undervisningsministeriet, KL og Capacent, Anm.: Stigningen i det gennemsnitlige antal undervi s- ningstimer pr. lærer er sket på trods af et fald i nettoarbejdstiden i samme periode. Der er samtidig sket et yderligere fald i antal timer anvendt til forberedelse. Udnyt forskning og fælles viden om børn og unges læring Forskningsresultater skal hjælpes på vej ind i skolens praksis. Det kan fx ske i forbindelse med lærernes grund- og efteruddannelse. Derfor skal samarbejdet mellem kommuner/skoler, forskningsinstitutioner og professionshøjskoler udbygges. Viden fra forskning giver øget mulighed for kvalitet og effekt i udmøntningen af det lokalpolitiske og faglige råderum. Systematisk udnyttelse af forskningsresultater er god basis for begrundede valg politisk, ledelsesmæssigt og fagligt. For børnenes skyld ønsker KL sammen med folkeskolens øvrige parter at kunne trække på samme hammel. Det kan fælles anerkendt viden fra forskning bidrage til. Parterne har opfordret undervisningsministeren til at danne et konsortium med de eksisterende forskningsmiljøer, så forskningsresultater om undervisning og læring bliver hjulpet på vej ind i skolens praksis. Der er brug for, at forskningsinstitutioner øger deres forskning om børns og unges udvikling, trivsel og læring og gør forskningsresultaterne lettilgængelige. Professionshøjskoler og kommuner bør samarbejde mere tæt om at efteruddanne medarbejdere og ledere i aktive processer og udviklingsprojekter, der bygger på viden fra forskning og leverer input tilbage til forskningen. 7

8 Eftersynet skal fremme elevernes udbytte af undervisningen KL opfordrer til, at eftersynet fremmer elevernes udbytte af undervisningen og peger på vigtige temaer, som understøtter dette mål. Mange af skolens aktører skal medvirke i de nødvendige forandringer. Derfor er det afgørende, at folkeskolens parter inddrages aktivt i eftersynet. Som skoleejere er kommunerne klar til at handle. Kommunerne vil udnytte den synergieffekt, der ligger i at have ansvaret for børnenes udvikling, trivsel og læring fra 0-18 år. Det handler om at tydeliggøre fælles mål, skabe gode overgange og drage fordel af forskellige meda r- bejderes kompetencer. Fx kan tidlig indsats for børn med særlige behov trække på viden fra sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere. Kommunerne vil fortsat prioritere dokumentation af elevernes udbytte af undervisningen og understøtte evalueringskulturen i skolerne. Det er vigtigt, når der skal følges op på kommunalpolitiske mål og sættes nye. Kommunerne ved, at veluddannede og kompetente lærere er en forudsætning for, at eleverne bliver endnu dygtigere i fremtiden. Det kræver, at lærernes grund- og efteruddannelse er målrettet i forhold til fremtidens undervisningsmål og metoder. Undersøgelser viser, at det er vigtigt, at lærere kan vurdere egen og andres praksis, og at de er motiverede til forandringer. Dette perspektiv skal indgå i fremtidens pædagogiske kompetencer. 8

Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar!

Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar! Oplæg til skolestart 2009 fra KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Regeringen har en målsætning

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011

Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011 K O MMENTARER FRA KL Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011 KL vurderer samlet set, at beretningens hovedtemaer folkeskolens bidrag til at opfylde 95 % målsætningen og samarbejdet om de

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og

Læs mere

Vores Skole i et globalt perspektiv

Vores Skole i et globalt perspektiv Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Center for Skole Skolepolitik

Center for Skole Skolepolitik Center for Skole 2014 Skolepolitik 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember

Læs mere

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere