A L L E E L E V E R S K A L H A V E E T S T Ø R R E U D B Y T T E A F U N D E R V I S N I N G E N

Transkript

1 A LLE ELEVER SKAL HAV E ET S T ØRRE UDBYTTE AF U N D ERVISNINGEN Statsminister Lars Løkke Rasmussen har inviteret folkeskolens interessenter til Marienborg møder i januar De følges op af et 360 graders eftersyn af den danske folkeskole. KL opfordrer til, at eftersynet sætter fokus på, hvordan alle elever får et øget udbytte af undervisningen i folkeskolen. Det kan føre til et nysyn på flere forhold, som kan fremme skolens kvalitet. Fagligheden er det absolutte grundlag. Elementer som ledelse, læreruddannelse, læringsmiljø og viden fra forskning er afgørende i denne sammenhæng. Dette oplæg rummer en række forslag til, hvordan vi når det mål. Danmark har brug for, at alle deltager og bidrager aktivt til fællesskabet. Derfor er gode faglige og personlige kompetencer en forudsætning for fremtidens velfærdssamfund. KL og kommunerne bakker op om regeringens mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Den 22. januar 2010 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /8 Folkeskolen lykkes på rigtig mange områder. Men vi har stadig udfordringer børn og unge skal være endnu dygtigere i fremtiden, og folkeskolen skal være tunet til en global virkelighed. Folkeskoleloven er rammen, og kommunalbestyrelsen har ansvaret for at styrke folkeskolen. Kommunerne vil som skoleejere målrettet arbejde på, at eleverne bliver dygtigere, at re s- sourcerne anvendes mere effektivt, og at forældrene er tilfredse. Det er nødvendigt, at skolens parter medvirker og arbejder i samme retning. Styrket faglighed Folkeskolen skal udvikle fagligt dygtige elever. De skal være rigtig gode til at læse, til matematik, engelsk, naturfag og it. Folkeskolen skal lære eleverne at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemer. Det er færdigheder

2 og kompetencer, fremtidens unge har brug for i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. De lande, der klarer sig bedst i PISA-undersøgelserne, har alle et stærkt fokus på læsning og matematik i indskolingen. Det er der også fokus på i Danmark. Læseløftet kan indfris, hvis alle lærere arbejder for, at eleverne udvikler deres kompetencer i læsning - også lærere, der underviser i skolens øvrige fag. Engelsk er en basiskompetence, som alle har brug for at beherske tidligt og udvikle til et højt niveau. Elever kan lære engelsk fra 1. klasse på en måde, der passer til deres udvikling. Der bør være mulighed for internationale fo r- løb fx i klasse hvor undervisningen i nogle af fagene gennemføres på engelsk. Udgangspunktet er godt. Både danske og internationale undersøgelser viser, at eleverne i den danske folkeskole er blevet dygtigere de seneste år. Men verden omkring os står ikke stille. I andre OECD-lande er der endnu mere turbo på udviklingen i elevernes læring. Der skal derfor være øget fokus på elevernes læring i folkeskolen. Undersøgelser viser, at fx tosprogede elever har et fagligt potentiale, der ikke realiseres fuldt ud. Det er nødvendigt at gøre noget ved det, hvis målet om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I folkeskolen skal alle børn lykkes Alle elever skal modtage en målrettet undervisning. Lærerne skal kende hver enkelt elevs udgangspunkt og potentiale for læring. Tæt opfølgning på elevernes faglige og sociale udvikling er nødvendig, hvis de % af eleverne, der ifølge PISA-undersøgelserne ikke får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, skal med. Viden om elevernes udgangspunkt og potentiale får lærerne gennem den løbende evaluering af eleverne, fx gennem elevfremlæggelser, samling af elevarbejder i portfolio mv. samt gennem nationale og kommunale test. Alle skal udfordres til grænsen af deres potentiale. Dokumentationen fra den løbende evaluering samles i elevplanen og holdes op imod målene. Alle elever har krav på en elevplan med dokumentation af deres læring og personlige udvikling. Elever med særlige behov har brug for en meget tættere opfølgning på deres udvikling. Der skal være opmærksomhed på effekten af den pædagogiske praksis. 2

3 Elevplanen skal anvendes langt mere differentieret, end det sker i dag. Planen skal i højere grad bruges, når lærerne planlægger undervisningen for den enkelte elev og tilrettelægger forskellige undervisningsformer. Den skal også være et tydeligt grundlag for dialogen med forældrene om, hvordan de kan støtte op om deres barns udbytte af undervisningen. Endelig skal lærernes uddannelse aktivt afspejle skolens behov for at kunne undervise differentieret og fremadrettet. Forskning viser, at lærernes evne til at formidle et fagligt stof, at lede undervisningen og at motivere eleverne til at lære er de vigtigste kompetencer hos en moderne lærer. Fællesskaber er en forudsætning for læring Fællesskab har stor betydning for børn og unges læring. Forskning viser, at selvdannelse, selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. Skolens dagligdag skal tilrettelægges, så alle elever oplever et forpligtende fællesskab. Et større samspil mellem undervisning og fritid kan stimulere børn og unges fællesskab og læringslyst. Det er også vigtigt, at forældre får viden om fællesskabets betydning og deres mulighed for at understøtte det i og uden for skolen. Viden om fællesskabets betydning harmonerer ikke med, at der i dag fx er 10 procent af eleverne i 7. til 10. klasse, der modtager specialundervisning. Specialundervisning bør primært være undervisningen i specialklasser og specialskoler. Det er nødvendigt at gøre op med, at alle børn med særlige læringsbehov får specialundervisning. Udviklingen skal vendes, så flere børn undervises i almenmiljøet. Fleksibel organisering skal stimulere eleverne til at lære mest muligt Alle elever skal have en undervisning, der stimulerer dem til at lære mest muligt. En undervisning, der udfordrer og motiverer eleverne. Det kræver, at skolerne er indrettet på det. Og at lærerne har kendskab til og anvender metoder, så undervisningen er differentieret og varieret. Målrettede læse- eller matematikkurser kan gennemføres som holddelt undervisning på tværs af klassetrin. Undervisningsformer bør aktivt inddrage elevernes forskellige styrkesider og behov. Fx mere praktisk undervisning 3

4 for nogle, undervisning tilrettelagt efter elevernes interesser, og undervisning hvor it anvendes pædagogisk innovativt. Der kan være muligheder i at tænke helt ud af boksen og organisere skolen som helhedsskole. I en helhedsskole bidrager lærere, pædagoger og medarbejdere med andre faglige kompetencer (fx håndværkere) til en varieret skoledag med tid til faglig, praktisk og kreativ fordybelse. Rigtig meget kan lade sig gøre inden for folkeskolens rammer og nuværende ressourcer. Det skal vi være bedre til at udnytte gennem bl.a. elementer fra en helhedsskole. Fleksible mål er løsningen for nogle elever Det er nødvendigt at tilpasse de centralt fastsatte mål for nogle elever, hvis skolegang og læring skal give mening for dem. En gruppe af elever har brug for mere tid og mere praktisk undervisning for at få ordentlig fat i basisfærdighederne. Folkeskolens afgangsprøver og nationale test er ikke egnede til at dokumentere disse elevers læring. Der er brug for andre og mere fleksible prøvemuligheder som afslutning af skoleforløbet. Tilpassede mål er ikke nødvendigvis lig med specialundervisning. Folkeskoleloven giver allerede i dag mulighed for at tilrettelægge undervisningen i de ældste klasser som mere praktisk orienterede forløb, evt. uden for skolen. Men loven kræver, at der undervises i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, så fagenes mål og kravene ved afgangsprøven kan opfyldes. Men det er nødvendigt at gå et skridt videre for at motivere alle elever. Særlige undervisningsforløb, der fanger elever, som ikke er motiverede for den stærkt boglige undervisning i overbygningen, kan se ud på mange forskellige måder. Måske er dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi ikke de fag, der kan gentænde læringslysten for alle elever. Nogle vil måske have et større udbytte af at sætte fokus på idræt, samfundsfag og fotolære. Det er vigtigere, at alle elever får et meningsfyldt udbytte og bevarer lysten til at lære, end at de gennemfører alle dele af folkeskolens afgangsprøver. En personlig støtte mentorer for unge En gruppe af de ældste elever i folkeskolen har brug for personlig støtte. En entydig og respektfuld kontakt til voksne er afgørende. Gerne personificeret ved én og kun én mentor, som formår at stille krav og støtte den unge også i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse. 4

5 I de ældste klasser kan en personlig støtte medvirke til at forebygge fravær og motivere eleven i forhold til skolen. De unge skal have hjælp til at mobilisere de ressourcer, der findes i deres eget liv ved at opbygge netværk i familien og blandt andre unge og voksne. Mentoren kan være en lærer, valgt af eleven. Og det kan en være medarbejder i en virksomhed, hvor medarbejderen i arbejdstiden udfører en frivillig indsats. Overgang for alle unge fra grundskole til ungdomsuddannelse Det er vigtigt, at der er en vej til uddannelse og job for alle unge, også unge med faglige, sociale eller personlige problemer. For at spotte de elever, som ikke er parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse, har kommunerne behov for rummelige rammer til at styrke samarbejdet mellem grundskole, UU-vejledning, socialforvaltning og jobcenter. Overgangen fra grundskolen til et sikkert fodfæste i en ungdomsuddannelse er en stor udfordring. Næsten alle unge vælger med støtte fra deres lærer og UU-vejleder en ungdomsuddannelse, men i erhvervsuddannelserne er det kun godt halvdelen, som gennemfører. Det er vigtigt at vurdere de unges individuelle uddannelsesparathed og afklare omfang og karakter af de problemer, som hindrer en let overgang. Svaret for de udsatte unge findes bl.a. i den kommunale ungdomsskole, fx i forløb som kombinerer skole og praktik eller i turbodansk -ordningen eller i erhvervsgrunduddannelsen (egu). Især er det vigtigt, at erhvervsskolernes fysiske, pædagogiske og faglige miljø kan modtage og rumme de unge. Det vil være nyttigt at skabe erfaringsudveksling omkring mål, indhold og tilrettelæggelse af undervisningen mellem lærere i folkeskolens ældste klasser og på erhvervsskolerne. Erhvervsskolerne skal passe til de unge og ikke omvendt. Det er et fælles ledelsesmæssigt ansvar at understøtte denne erfaringsudveksling. Folkeskolens økonomi og ressourcer skal anvendes bedre Der er brug for en afvikling af arbejdsopgaver, rutiner og organisationsformer, som ikke længere fremmer de mål og aftaler, som politikerne har sat for folkeskolen. Det er nødvendigt for at kunne investere 5

6 i nye indsatser, som bedre kan fremme målet om, at alle elever får større udbytte af undervisningen. Det kalder på innovation, handlekraft og mod til at lægge vaner om. Kommunerne skal løbende vurdere, om midlerne på skoleområdet anvendes optimalt. Det bliver i de kommende år en udfordring at rekruttere et tilstrækkeligt antal lærere til folkeskolen. Kommunerne og KL skal arbejde for, at lærernes ressourcer anvendes endnu mere effektivt. En betydelig del af folkeskolens ressourcer anvendes til specialundervisning. Antallet af elever, der modtager specialundervisning, har været støt sigende. De stigende udgifter til specialundervisningen udhuler budgettet til almenundervisningen, som derved har sværere ved at være inkluderende. Derfor er der brug for at omfordele ressourcerne til fordel for almenunde r- visningen. Regeringen og KL har igangsat en analyse af specialundervisning i folkeskolen, herunder grundlaget for kommunernes styring og organisering af området samt ressourceforbruget hertil. KL forventer, at resultatet af analysen giver en mere hensigtsmæssig afgrænsning af specialundervisning, og redskaber til en bedre styring af området. Lærere skal ledes som andre medarbejdergrupper En stærk skoleledelse skal sætte mål, følge op og løbende prioritere lærernes arbejde efter aktuelle behov i undervisningen og på skolen. Regler om lærerarbejdstid skal være enkle og fleksible. Ellers bliver de en hæmsko for arbejdsmiljøet og for elevernes udbytte af undervisningen. Derfor har KL i 2008 indgået en ny, forenklet arbejdstidsaftale, som styrker ledelsen i folkeskolen. Forenklingen består bl.a. i, at krav om akkordaftaler, mødeplaner og aktivitetsplaner nu er væk sammen med den papirmølle, som tidligere regler herom har affødt. Aftalen gør definitivt op med den privatpraktiserende lærer og bygger på teamsamarbejde. Kommunerne skal selv kunne prioritere undervisningens omfang. Den nuværende arbejdstidsaftale giver langt bedre adgang for kommunerne og skolelederne til selv at prioritere, hvilke konkrete opgaver lærerne skal bruge tid på. Aftalen afstår nu fra at regulere, at der bruges en bestemt mængde tid på bestemte opgaver. Og det er heller ikke meningen, at sådanne regler skal genopstå som lokale regler på den enkelte skole. Kommunerne prioriterer undervisning. Dét viser sig bl.a. i, at kommunerne har vendt den tidligere negative udvikling i antal undervisningstimer pr. 6

7 lærer, som fandt sted, før kommunerne overtog ansvaret for folkeskolen fra staten i 1993, jf. tabel 1. Det er afgørende, at kommunerne fortsat arbejder på at udnytte fordelene i den nye arbejdstidsaftale. Med kravet om, at eleverne får et større udbytte af undervisningen og med udsigt til færre lærere, er det nødvendigt, at undervisningen prioriteres højere. Tabel 1. Gennemsnitlig lærers fordeling af nettoarbejdstiden for årene 1989 og 2005/06 (timer pr. årsværk) Arbejdstidselement /06 Undervisning Forberedelse Pauser Andre opgaver I alt Kilde: Undervisningsministeriet, KL og Capacent, Anm.: Stigningen i det gennemsnitlige antal undervi s- ningstimer pr. lærer er sket på trods af et fald i nettoarbejdstiden i samme periode. Der er samtidig sket et yderligere fald i antal timer anvendt til forberedelse. Udnyt forskning og fælles viden om børn og unges læring Forskningsresultater skal hjælpes på vej ind i skolens praksis. Det kan fx ske i forbindelse med lærernes grund- og efteruddannelse. Derfor skal samarbejdet mellem kommuner/skoler, forskningsinstitutioner og professionshøjskoler udbygges. Viden fra forskning giver øget mulighed for kvalitet og effekt i udmøntningen af det lokalpolitiske og faglige råderum. Systematisk udnyttelse af forskningsresultater er god basis for begrundede valg politisk, ledelsesmæssigt og fagligt. For børnenes skyld ønsker KL sammen med folkeskolens øvrige parter at kunne trække på samme hammel. Det kan fælles anerkendt viden fra forskning bidrage til. Parterne har opfordret undervisningsministeren til at danne et konsortium med de eksisterende forskningsmiljøer, så forskningsresultater om undervisning og læring bliver hjulpet på vej ind i skolens praksis. Der er brug for, at forskningsinstitutioner øger deres forskning om børns og unges udvikling, trivsel og læring og gør forskningsresultaterne lettilgængelige. Professionshøjskoler og kommuner bør samarbejde mere tæt om at efteruddanne medarbejdere og ledere i aktive processer og udviklingsprojekter, der bygger på viden fra forskning og leverer input tilbage til forskningen. 7

8 Eftersynet skal fremme elevernes udbytte af undervisningen KL opfordrer til, at eftersynet fremmer elevernes udbytte af undervisningen og peger på vigtige temaer, som understøtter dette mål. Mange af skolens aktører skal medvirke i de nødvendige forandringer. Derfor er det afgørende, at folkeskolens parter inddrages aktivt i eftersynet. Som skoleejere er kommunerne klar til at handle. Kommunerne vil udnytte den synergieffekt, der ligger i at have ansvaret for børnenes udvikling, trivsel og læring fra 0-18 år. Det handler om at tydeliggøre fælles mål, skabe gode overgange og drage fordel af forskellige meda r- bejderes kompetencer. Fx kan tidlig indsats for børn med særlige behov trække på viden fra sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere. Kommunerne vil fortsat prioritere dokumentation af elevernes udbytte af undervisningen og understøtte evalueringskulturen i skolerne. Det er vigtigt, når der skal følges op på kommunalpolitiske mål og sættes nye. Kommunerne ved, at veluddannede og kompetente lærere er en forudsætning for, at eleverne bliver endnu dygtigere i fremtiden. Det kræver, at lærernes grund- og efteruddannelse er målrettet i forhold til fremtidens undervisningsmål og metoder. Undersøgelser viser, at det er vigtigt, at lærere kan vurdere egen og andres praksis, og at de er motiverede til forandringer. Dette perspektiv skal indgå i fremtidens pædagogiske kompetencer. 8