Svendborg Kommune Ramsherred Svendborg. Byfornyelsesprogram OMRÅDEFORNYELSE I STENSTRUP U D K A S T

Transkript

1 Ramsherred Svendbrg Byfrnyelsesprgram OMRÅDEFORNYELSE I STENSTRUP U D K A S T Februar 2007

2 Udarbejdet af Byfrnyelsesselskabet ODENSE, Landskabsarkitekt MDL/PLR Lne van Deurs, København, samt Arkitekt m.a.a. Dan Gad, Stenstrup, i samarbejde med

3 Områdefrnyelse i Stenstrup INDHOLDSFORTEGNELSE Frrd... 3 Indledning... 4 Nget m statinsbyer... 4 Stenstrups histrie... 6 Eksisterende frhld... 6 Planfrhld... 9 Byfrnyelsesprblematikken... 9 Organisatin Målsætninger Frnyelse g frbedringer Prjektbeskrivelser Kultur- g Frsamlingshus Statinsvej m.m Øknmi, finansiering g tidsplan Bygningsfrnyelse Investeringsredegørelse Side 2 af 35

4 Områdefrnyelse i Stenstrup Frrd Dette prgram fr mrådefrnyelse i Stenstrup er resultatet af et lang g sejt træk. Egebjerg Kmmune har efter flere ansøgningsrunder endelig fået Scialministeriets tilsagn m reservatin af udgiftsramme til mrådefrnyelse i Stenstrup. Dette prgram er blevet udarbejdet i tæt samarbejde mellem Stenstrups erhvervsliv, freninger, brgere g kmmune, hvilket lever fint p til Egebjerg-Erklæringen, sm siger: Egebjerg vil kendes på nærhed g nærvær med g mellem brgerne. Vi vil udvikle den lkale mangfldighed i bsætning, næringsliv, natur g flkeligt kulturliv. Nu har kmmunalrefrmen bevirket, at Egebjerg, Gudme g er lagt sammen til en kmmune, Svendbrg Kmmune. Krt ver s visin harmnerer fint med Egebjerg-Erklæringen g Svendbrg Kmmune er bevidst m, at den ikke kun er en bykmmune. Plitisk er der str frståelse fr nødvendigheden af at fasthlde serviceniveauet samt skabe gde rammer fr bsætning, kultur-, freningsliv g erhverv i de mindre bysamfund. Sm brgmester ser jeg dette prjekt sm et piltprjekt, der kan bidrage til erfaringsgrundlag fr, hvrdan vi kan sikre lkal mangfldighed g udvikling i s mindre bysamfund. Lars Erik Hrnemann Brgmester Side 3 af 35

5 Områdefrnyelse i Stenstrup Indledning Efter tidligere afslag fra Ministeriet ansøgte Egebjerg Kmmune på ny i januar 2006 m støtte til Områdefrnyelse i Stenstrup, g i henhld til Byfrnyelseslvens 4, stk. 2, meddelte Scialministeriet den 5. april 2006 reservatin i frhld til en statslig ramme på kr. 2,0 mi. Reservatinen er meddelt på en række vilkår herunder blandt andet, at Kmmunalbestyrelsen udarbejder et byfrnyelsesprgram samt træffer en beslutning. Ansøgning m refusin samt beslutning skal nrmalt være Ministeriet i hænde senest den 1. februar Endvidere skal kultur- g frsamlingshuset istandsættes, g der skal i et lkalt fællesskab etableres kunst- g kulturplevelser i det ffentlige rum. Herudver skal der fretages bygningsfrbedringer på de enkelte ejendmme, g eventuel utidssvarende bebyggelse skal nedrives. Byfrnyelsesprgrammet indehlder bl.a. en nærmere redegørelse fr de støtteberettigede prjekter, øknmi g finansiering heraf samt en tidsfølgeplan fr beslutningens gennemførelse. På grund af kmmunalrefrmen har Ministeriets meddelelse været frelagt Sammenlægningsrådet til gdkendelse i ktber Når henses til den relativt krte peride til udarbejdelse af prgram herunder hensynet til en seriøs brgerinddragelse samt den efterfølgende plitiske behandling - er Ministeriet ansøgt m fristfrlængelse fr fremsendelse af ansøgning m refusin m.v. til den 29. marts Ministeriet har ved skrivelse af 4. januar 2007 gdkendt fristfrlængelsen. Det kmmunale bidrag til Områdefrnyelsen skal mindst udgøre et beløb, der er det dbbelte af den tildelte statslige udgiftsramme d.v.s. kr. 4,0 mi. Den samlede udgiftsramme er skønnet til kr. 6,6 mi., hvraf den kmmunale andel andrager kr. 4,6 mi. Frslaget til byfrnyelsesprgram skal medvirke til at understøtte Stenstrups attraktivitet sm bsætningsby i samarbejde med kultur, g fritidsinstitutiner, handelsstandsfrening samt private virksmheder. Indsatsmråderne er en frbedring af Statinsvej samt etablering af stisystemer i frbindelse hermed. Byfrnyelsesmrådet Nget m statinsbyer Gennem århundreder har man i Danmark kun kendt t typer byer nemlig landsbyen g købstaden. Landsbyen Landsbyen er den ældste bytype g stammer helt tilbage fra ældre stenalder, hvr man går fra en jæger-samlerkultur til bndekultur med dyrkede afgrøder g faste dyrehld. Side 4 af 35

6 Områdefrnyelse i Stenstrup Købstaden I begyndelsen af yngre germansk jernalder (vikingetiden) medførte den hjemlige udvikling af skibstyper en større samhandel med nablandene, g der pstd egentlige handelspladser, hvraf flere udviklede sig til vre dages købstæder. Købstæderne havde magthavernes særlige bevågenhed, g gennem særlige privilegier g indgreb søgte man at fremme byernes udvikling et frhld, sm hldt frem til midten af det 19. århundrede. Den industrielle revlutin Den industrielle g plitiske udvikling i det 19. århundrede skabte stre frandringer i by g på land. Den industrielle udvikling medførte en øget efterspørgsel. Udvikling af samfærdslen til lands (jernbanerne) g til vands (dampskibene) medførte, at primært stre mængder gds kunne transprteres hurtigt g billigt. En selvfrstærkende spiral bestående af prduktin, transprt g efterspørgsel var sat i gang. Jernbanerne Den første jernbanelinie blev anlagt i erne, g allerede mkring 1870 var det primære jernbanenet etableret. I årene frem til første verdenskrig fulgte anlæg af sidebaner g lkalbaner. Landbeflkningen Landbrugsrefrmer g det plitiske systemskifte skabte selvfølelse g dynamik i landbeflkningen. Hvedparten af landets beflkning var bsiddende i landmråderne, g den væsentlige eksprt var landbrugsprdukter. Infrastrukturen Tidens dårlige vejnet både lkalt g landsdækkende medførte, at jernbanen strt set var uden knkurrence til lands et frhld, sm først ændrede sig radikalt ved autmbilens fremkmst i 1920-erne. Statinsbyen Det var i denne relativt krte peride på år, at statinsbyerne pstd g havde sin egentlige vækstperide. Statinsbyen var imidlertid ikke en entydig størrelse, sm alene knyttede sig til jernbanen, men pstd i den givne peride på grund af et sammenfald af mange mstændigheder. Afvikling g vækst Efterfølgende har vilkårene medført, at mange statinsbyer - ud ver at have mistet jernbanen - gså har mistet al øvrig vækst. Andre statinsbyer har vækstfremgang grundet f.eks. en strategisk beliggenhed i frhld til en større by, eller grundet sin egen indre dynamik sm lkal- eller egnscenter. Statinsbyen g kmmunalrefrmen I de tidligere landkmmuner var statinsbyerne fte centrum fr den kmmunale administratin g dermed genstand fr den lkale dynamik. Nye bligmråder g mindre erhvervs- g håndværksvirksmheder har siden 70-erne sat sine tydelige spr på mange statinsbyer. Den nye administrative g plitiske struktur vil gså fremver ændre vilkårene fr statinsbyen. Statinsvej cirka 1910 Side 5 af 35

7 Områdefrnyelse i Stenstrup Stenstrups histrie Landskabet I slutningen af sidste istid var stre dele af Fyn dækket af en gletscher, sm på sin fremfærd skubbede stre mængder materiale fran sig, herunder mræneler. Ved isens smeltning blev de fineste lerpartikler udvasket g bundfældet i det lavereliggende terræn. Et smukt g særpræget landskab blev skabt i skøn frening mellem naturen g mennesket. Teglværkerne Leret har gennem de seneste 150 år skabt grundlaget fr større g mindre teglværker i Stenstrup-mrådet. Jernbanens anlæggelse i 1875 medvirkede til teglværksindustriens pblmstring. I dag er kun Pedersminde Teglværk tilbage. Stenstrup cirka 1880 Kirkebyen Kirken er pført i slutningen af 1300-tallet, g man må antage, at den første bebyggelse lå mkring det, sm frmentlig var det tidligere bystævne, g sm i dag kaldes Trvet. Et trekantet mråde mellem kirke g landevej. Den tidligere Stenstrup Kr går tilbage til 1730-erne g var beliggende ved landevejen, men er nu nedrevet. "Væverhuset", sm er fra samme peride, lå tæt på kirken g landevejen. Bygningen blev nedrevet i 1938 g genpført på Frilandsmuseet i Kngens Lyngby. Statinsbyen Ved banens anlæggelse i 1875 vksede mrådets teglprduktin g gav grundlag fr tilflyttede håndværkere g handlende, g i årene frem til første verdenskrig blev mrådet langs den senere Statinsvej mellem kirkebyen g statinen bebygget. Stenstrup cirka 2000 Eksisterende frhld Beliggenhed Stenstrup er beliggende ca. 12 km nrdvest fr Svendbrg g ca. 5 km fra hvedvejen Odense-Svendbrg. Stenstrup er med sin beliggenhed gemt lidt af vejen i frhld til den verrdnede infrastruktur. Byens udvikling Kirkebyens beliggenhed ved landevejen g jernbanens linieføring ca. 1 km øst herfr skabte et vækstmråde, sm er typisk fr mange statinsbyer. Udviklingen fandt sted mellem jernbanen (anlagt i 1875) g kirkebyen samt langs landevejen. Den nuværende statinsbygning er pført i 1882 men blev nedrevet i Side 6 af 35

8 Områdefrnyelse i Stenstrup Statinsvejen blev byens hvedgade, g herfra blev der gennem årene anlagt mindre sideveje, sm siden blev ført igennem til de nyere parcelhusmråder, sm skød p rundt m den ældre bystruktur. En ringgade fører primært den tunge trafik til/fra teglværket nrd g øst m byen fr at aflaste hvedgaden. Af servicevirksmheder kan nævnes lægehus g tandlæge. Hvedparten af de erhvervsaktive pendler ud primært til Svendbrg g Odense. Kultur g fritid Byens kultur- g fritidsaktiviteter knytter sig primært til Stenstruphallen, sklen samt frsamlingshuset. Frsamlingshuset skaber rammen fr flere aktiviteter sm ældreklub g teaterklub. Byen havde et ældre, utidssvarende biblitek, sm nu er integreret i sklen. Endvidere har byen et rigt kultur- g fritidsliv mkring sklen, sprtsklubben g frsamlingshuset. Parti fra Statinsvej set md Brugsen Beflkning Stenstrup er den største by i den tidligere Egebjerg Kmmune g har ca indbyggere. Når medregnes de nærmeste bebyggelser, sm naturligt knytter sig til Stenstrup, ses et samlet bymæssigt mråde med ca indbyggere frdelt på ca. 735 husstande. Erhverv Byen har i dag 14 detailbutikker af frskellig karakter herunder en større dagligvarebutik. Stenstrups seneste kr var beliggende ver fr statinsbygningen, g den anvendes i dag sm kursusejendm. Lkalmrådet var tidligere dmineret af teglværksindustrien, sm gav mange arbejdspladser til byen. Der er tre større industrier, hvraf Pedersminde Tegl nu beskæftiger ca mand, g BNM, der beskæftiger ca. 25. Endvidere beskæftiger Ollerup Maskinstatin ca mand. Derudver frefindes de almindelige håndværksvirksmheder. Øvrige fællesskaber De seneste år har Handelsstandsfreningen med støtte fra Pedersminde Teglværk arbejdet med planer fr en skulpturpark. Skulpturen er pført i teglprdukter g er tegnet af prfessr Thmas B Jensen. Skulpturen tænkes integreret i et nyt bystævne., sm tænkes anlagt på et frihldt mråde ved landevejen, g sm vil bidrage psitivt til strukturering af et centralt beliggende mråde i byen. Institutiner På msrgsmrådet ses børnehave, junirg sklefritidsrdning samt plejehjem. Endvidere er etableret en ungdmsskle uden fr byen. Generelt har Stenstrup de institutiner g faciliteter, sm imødekmmer den almindelige efterspørgsel g behv. Trafik Jernbanen Odense/Svendbrg blev, sm tidligere anført, anlagt i 1875 g er sm en af de få tilbageblevne sidebaner stadig i drift. Strækningen er inden fr de seneste år mderniseret, g tilbyder med t statiner i Stenstrup-mrådet gde reginale frbindelser. Desværre har man nu nedrevet den prindelige statinsbygning. Side 7 af 35

9 Områdefrnyelse i Stenstrup Statinen i Stenstrup har ca. 280 rejsende på hverdage. Parti fra Statinsvej Stenstrup Statin Endvidere pnås busfrbindelse til Odense/Svendbrg med hurtigbus fra rute 9. Hurtigruten har frbindelse med færgen Spdsbjerg/Tårs. Den lkale kllektive trafik varetages af et tele-bussystem, sm ved sin fleksibilitet g hensigtsmæssige driftsøknmi er velegnet til lkalmrådets passagerbefrdring. Bebyggelsen Stenstrup har udviklet sig fra kirkeby til statinsby, g den "prindelige" g typiske bebyggelse fr en statinsby er kncentreret langs Statinsvej g dens få sideveje samt langs landevejen. Parcelhusbebyggelsen er pført gennem de seneste år. Statinsvej er byens hvedgade, g løber fra kirken i vest til statinen g videre md Lunde i øst. Grundstykkerne er relativt små med krte facadelinier. Bebyggelsen er beskeden, g vervejende med bygninger i en etage med sadeltag. Bygningernes placering i en fælles vejlinie skaber en kllektiv styrke g fælles harmni til trds fr den individuelle undselighed. Kun ganske få bygninger adskiller sig fra de øvrige ved deres størrelse, arkitektur eller særpræg. De bligsciale frhld er gde, idet alle bliger i mrådet er tidssvarende, når brtses fra relativt få bliger. Desværre har flere af husene mistet en del af deres prindelige karakter ved mbygning g "mdernisering", medens andre trænger til istandsættelse. Der henvises i øvrigt til afsnittet m bygningsfrnyelse fr så vidt angår ejendmmenes tilstand. Beplantningen Når henses til, at Stenstrup er en lille by med en beskeden g åben bebyggelse, er manglen på beplantninger sm et befrdrende element iøjnefaldende. Vejudlægning g faste belægninger fra "væg til væg" samt ejernes manglende pmærksmhed mkring vergangen fra det ffentlige til det private rum udtrykker tilsammen et indtryk af tilfældighed, ligegyldighed g resignatin. Parti fra Statinsvej Side 8 af 35

10 Områdefrnyelse i Stenstrup Planfrhld Egebjerg Kmmune, sm nu er en del af, var en udpræget landkmmune med et samlet areal på ca ha g et indbyggertal på ca , hvraf de ca er bsiddende i kmmunens bysamfund. Der henvises i øvrigt til afsnittet Investeringsredegørelse. Den tidligere Egebjerg Kmmune var mfattet af Kmmuneplan Af planen fremgik det, at kmmunen havde t kmmunecentre Stenstrup i den nrdlige del g Vester Skerninge i den sydlige del af kmmunen. Stenstrup var således udlagt sm vækstmråde i kmmuneplanen. Der er endnu ikke udarbejdet en bestemt strategi fr landdistrikterne g de mindre bysamfund. er dg bevidst m, at man ikke længere kun er en bykmmune, g plitisk er der str frståelse fr nødvendigheden af at fasthlde serviceniveauet samt skabe vækst i de tidligere landkmmuner. Lkalplan I Stenstrup er mrådet mkring Statinsvej mfattet af en lkalplan. Lkalplanen skal bl.a. sikre, at mrådets anvendelse fastlægges til centerfrmål, samt at Statinsvej trafiksikres. Vækstmråder Den tidligere Egebjerg Kmmune tilstræbte at kunne tilbyde byggegrunde både til blig- g erhvervsfrmål. Senest er frslag til lkalplan fr 30 byggegrunde gdkendt, g Kmmunen har endvidere sikret en frtsat erhvervsudvikling gennem pkøb af arealer. I den tidligere kmmunalstruktur er mrådet ved Stenstrup tænkt udlagt sm vækstmråde fr erhvervsudviklingen på grund af den arealmæssige rummelighed samt beliggenheden i frhld til den kmmende mtrvej. Der ses således gennem den plitiske hldning samt de faktiske tiltag at være skabt et realistisk grundlag fr fasthldelse g frbedring af Stenstrup sm centerby gså i fremtiden. Byfrnyelsesprblematikken I en by af Stenstrups størrelse g struktur er der selvfølgelig frhld, sm vedrører hele byen sm lkalsamfund g andre frhld af mere partiel karakter. Parcelhuskvartererne ligner alle andre parcelhuskvarterer landet ver g "lever" deres eget liv på gdt g ndt. Parti fra Statinsvej Side 9 af 35

11 Områdefrnyelse i Stenstrup Områdefrnyelsen er således tænkt at mfatte bymidten, herunder Statinsvej med vedliggende ejendmme fra banelinien i øst til g med Frsamlingshuset i vest (se krtbilag). Sm udefra kmmende er det indtryk, man får af indfaldsvejene g hvedgaden, afgørende fr den samlede plevelse, g en almindelig betragter ville på det rigtige tidspunkt næppe bemærke ngle prblemer. Der er ikke indlysende placeringsmuligheder fr nye g tidssvarende aktiviteter på Statinsvej Overgangen mellem det ffentlige g private rum er vilkårlig g mangelfuld. Organisatin Lkal fretagsmhed Kirkebyen Stenstrup var statisk. Statinsbyen Stenstrup var dynamisk. Ved læsning af byens histrie g private erindringer falder tanken let hen på pinertidens samfund - selvfølgelig i mindre skala. Man km udefra g slg sig ned. Egnens mange teglværker skabte arbejdspladser, g følgevirkningen var handel, håndværk g institutiner. Parti fra Statinsvej Det er imidlertid brgerne i Stenstrup, sm ønsker frbedringer. Sm bsiddende i Stenstrup er det Statinsvej, sm skiller sig afgørende ud fra den øvrige by. Statinsvej er bymidten g rammen m byens puls, men kvaliteten af det fysiske g sciale miljø er mangelfuld g med begrænsede muligheder. Byfrnyelsesprblemerne ses sm følger: Statinsvej mangler karakter Belægningerne på kørebanen er nedslidte Trafiksikkerheden er partiel dårlig Belysningen er utidssvarende Statinsvej mangler frskellige rumdannelser sm rammer fr spntane g ufrpligtende fællesskaber Der mangler irratinelle elementer til skabelse af plevelser i det ffentlige rum Der mangler gde stisystemer mellem Statinsvej g de øvrige kvarterer - herunder sklen g sprtshallen Frsamlingshuset sm et naturligt, flkeligt frankret fællesskab er nedslidt på tag g fag Udvikling frudsætter rganisatin, g i Stenstrup samlede man sig i rganisatiner g freninger. Alene det impnerende Kultur- g Frsamlingshus vidner herm. Endvidere er prjektet mkring frsøget på etablering af en svømmehal samt etableringen af teglskulpturen gde eksempler på fælles virksmhed. Egebjerg-Erklæringen Frhldet mellem den tidligere kmmune g brgerne kmmer bl.a. til udtryk i Egebjerg- Erklæringen. Erklæringens afsnit m nærhed g nærvær udtrykker brgernes ønske m nærhed i et verskueligt samfund, hvr deres krav g interesser bliver taget alvrligt af kmmune g plitikere, g erklæringen er i denne nye strkmmune mere aktuel end tidligere. Kmmissrium I Stenstrup ses et bredt arrangement i frskellige freninger fr fremme g frbedring af byens levevilkår, g Egebjerg Kmmune har i planlægningsfasen lagt vægt på en bred flkelig frankring. På grundlag af et kmmissrium gdkendt af Kmmunalbestyrelsen g Sammenlægningsudvalget blev der derfr nedsat en prjektgruppe samt en dialggruppe til udarbejdelse af et Byfrnyelsesprgram fr derigennem at Side 10 af 35

12 Områdefrnyelse i Stenstrup sikre både Kmmunalbestyrelsens frpligtigelse i samarbejdet såvel sm prgrammets frmål g sigte jf. Ministeriets vilkår fr reservatin. Prjektgruppen Prjektgruppen (eller arbejdsgruppen) består af 5-6 medlemmer, heraf 3 fra embedsværket g 3 eksterne rådgivere, g drøftelserne relaterer sig primært til mrådefrnyelse g bygningsfrnyelse. Endvidere har prjektgruppens arbejde bestået i at frberede drøftelserne i dialggruppen samt knkretisere gruppens hldninger. Dialggruppen Gruppen har 25 medlemmer, sm ud ver den plitiske repræsentatin, frvaltningen samt eksterne rådgivere repræsenteres af følgende freninger: Stenstrup Ungdmsklub Stenstrup Pensinistklub Egebjerg Ældreidræt Kultur- g Frsamlingshuset Stenstrup Skle Handels- g Håndværkerfreningen Trldehøj Bibliteket Stenstrup Gymnastikfrening Stenstrup Bldklub Stenstruplund Kursuscenter Andelskassen Repræsentanter fr Brugsen Der er blevet afhldt fem møder, hvraf et af møderne blev afhldt i Lhals i frbindelse med en rientering m g besigtigelse af et mindre bysamfund, sm gennemfører en lignende frnyelse. Følgende frhld er drøftet på Dialggruppens møder: Statinsvej: - belægninger - belysning - beplantning - inventar Trafik g parkering Stisystemer g frløb Kultur- g Frsamlingshus Kunst g fællesskaber Partnerskaber Nybebyggelse g vækst Øknmiske rammer g finansiering. Partnerskaber Med det nævnte frum er der skabt et slidt grundlag fr dialg, samarbejde g ejerskaber samt frankring i byfrnyelsen. Sm en væsentlig del af den samlede prces sigtes der på at indgå partnerskabsaftaler til sikring af prjekternes hensigtsmæssige gennemførelse. Frslag til rganisatinsplan Kmmunalbestyrelse Styregruppe Prjektgruppe Dialggruppe Arbejdsgruppe Dialggruppens medlemmer Alice Tp-Rasmussen, Stenstrup Ungdmsklub, Klub/4-H gård Pensinist Bdil Pedersen, Stenstrup- Lunde-Kirkeby Hlger Jhansen, Egebjerg Ældreidræt Trben Danekilde, Frsamlingshuset Preben Nielsen, Frsamlingshuset Jesper Lundrff, Stenstrup Skle Sktt Jensen, Brger Michael Nellemann, Handels- & Håndværkerfreningen Erik Christensen, Handels- & Håndværkerfreningen Berit Nagly, Handels- & Håndværkerfreningen Marianne Sigvardt, Trldehøj Jens Christian Andersen, Bibliteket Jens Raahauge, Stenstrup Gymnastikfrening René Thrsing, Stenstrup Bldklub Ole Hansen, Stenstrup Bldklub Harry Jakbsen, Bestyrelsen, Brugsen Rikke Leb, Stenstruplund Kursuscenter Hartvig Findrff, Andelskassen Herudver deltg Frvaltningen samt eksterne rådgivere. Side 11 af 35

13 Områdefrnyelse i Stenstrup Målsætninger Samfundets centralisering har fundet sted, siden mennesket gik fra jæger/samlerkulturen til bndekulturen. En centralisering af mennesker g værdier. Den seneste kmmunalrefrm vil næppe ændre dette billede måske tværtimd. var tidligere en bykmmune, men er efter refrmen sammenlagt med Gudme Kmmune g Egebjerg Kmmune. Alene dette gør, at man tvinges til at tage stilling til en række nye frhld. Den stadig hårdere knkurrence m samfundets vækst mellem landsdele, reginer, reginalcentre samt land/by vil på sigt dræne landdistrikterne g de mindre bysamfund fr deres ressurcer, såfremt udviklingen ikke vendes. Stre dele af beflkningen fravælger dg bevidst de større byers bedre udbud af kmmercielle, kulturelle g fritidstilbud til frdel fr andre værdier. Nærhed identitet g persnligt engagement i et verskueligt samfund er væsentlige elementer i mange menneskers tilvalg. Frventningerne til de kmmercielle g institutinelle aktiviteter er mere beskedne hs beflkningen i landdistrikterne g de mindre bysamfund end i de større byer. Desuagtet frdres der et tilstrækkeligt beflkningsgrundlag fr prethldelse af de nødvendige institutiner g udbud af dagligvarer. Områdefrnyelsen i Stenstrup skal medvirke til at fasthlde g udvikle et velfungerende udbud af dagligvarer g institutiner, en levende kultur i et scialt fællesskab g gde relatiner til det naturskønne landskab. Fr at sikre et bæredygtigt lkalsamfund skal den lkale dynamik udvikles i samarbejde med myndigheder, virksmheder g andre, gennem en synliggørelse g nyttiggørelse af lkalsamfundets kvaliteter g ressurcer. I den nye er man pmærksm på prblematikken i landdistrikterne g de mindre bysamfund. Gennemførelse af mrådefrnyelsen i Stenstrup er således et piltprjekt fr den nye kmmune, hvr de erfaringer man gør sig, tænkes anvendt på lignende prjekter sm led i en samlet strategi. Succeskriterier kan pstilles sm numeriske værdier. Man kan nedbringe antallet af tilskadekmne inden fr en peride ved at øge trafiksikkerheden, g man kan medvirke til at etablere flere dagligvarebutikker i nærmrådet. Mindre ambitiøst kan man frsøge at fasthlde de eksisterende frhld. En bedre by er således et vidt begreb, hvr rdet bedre bestemmes af følelser g mindre af bevidsthed. Mennesker har frskellige frudsætninger, frskellige referencer g frskellige følelser. Begrebet bedre by er således ikke entydigt, men rdet bedre udtrykker dg nget andet, end det sm er. Dialggruppen er enig i, at mrådefrnyelsen skal sigte på at frbedre de ratinelle frhld sm trafiksikkerhed, samtidig med at man er bevidste m det irratinelle element sm plevelse herunder smukke g æstetiske løsninger ved valg af belægninger, belysning, beplantning m.v. Derudver skal arbejdet med kunst i det ffentlige rum medvirke både sm en plevelse ved at betragte, men gså sm en fælles scial plevelse gennem den skabende prces. Endelig skal Kultur- g Frsamlingshuset sm en af byens unikke bygninger sikres fr eftertiden gennem en istandgørelse g frnyelse af bygningens tag g fag. Frnyelse g frbedringer Rum skabes med bevidstheden m funktiner, stemninger g vilkår, g rummets tilsigtede kvaliteter pleves bevidst eller ubevidst. Et ffentligt rum er f.eks. en gade eller et trv, hvr rummets gulv, vægge g lft består af belægninger, bygninger/beplantninger samt lys. Udver selve kvaliteten af rummeligheden er materialernes stflighed, belysningen g møbleringen vigtige elementer fr en samlet plevelse af et rums kvaliteter. Side 12 af 35

14 Områdefrnyelse i Stenstrup Statinsvej Dialggruppen har drøftet vejstrækningen Statinsvej fra byskiltet i øst til krydset ved Assensvej i vest. Statinsvej strækker sig fra Lunde Kirke i øst til Assensvej i vest. Vejstrækningen øst fr jernbaneverskæringen er beliggende uden fr byfrnyelsesmrådet, men kmmunen vervejer frskellige tiltag til nedbringelse af trafikhastigheden. Bl.a. tænkes på etablering af en byprt, sm klart signalerer byens begyndelse. Statinsvej er byens bagvej g er relativt stærkt trafikeret. til hvedvejen Vejstrækningen er i det følgende behandlet sm tre frskellige strækninger p.g.a. vejens frskellige karakterer. Strækningen mellem jernbaneverskæringen g Ringvejen kaldes velkmsten, stykket mellem Ringvejen g næsten frem til svinget ved Sklevej kaldes fr det grønne strøg, g det sidste stykke hen til Assensvej fr bygaden. Den del af Statinsvej, hvr Brugsen g de øvrige butikker ligger, benævnes sm mødestedet, g mrådet mkring vejkrydset ved Assensvej kaldes fr bystævnet. Velkmsten Vejen, sm ikke virker byagtig, har en vervejende tæt beplantning af træer g hække g kun få bygninger i gadelinjen. Den vervejende del af trafikken på Statinsvej, herunder den tunge trafik, sm skal videre ver Assensvej, benytter Ringvejen. Frhldene mkring dette skæve kryds ved Statinsvej/ Ringvejen skal trafiksikres gennem en klar g entydig differentiering af vejenes hierarki. Kmmunen vervejer frbud fr gennemkørsel med lastbiler på Statinsvej suppleret med særlige franstaltninger i selve krydset. Belysningen skal primært sikre de kørende en gd rientering md Ringvejen, g udtrykke sigt klart frskelligt fra belysningen på det grønne strøg. Det grønne strøg Bebyggelsen langs med dette vejafsnit er vervejende enfamilieshuse beliggende i gadelinjen med mindre frhaver md vejen, g vejens karakter minder mere m en ældre villavej. Vejen tænkes fredeliggjrt i verensstemmelse med mrådets benyttelse sm et bligmråde. Vejbanen g vejprfilet tænkes ændret ved en punktvis indsnævring af denne samt en partiel ændring af belægningen. En spredt træplantning ved indsnævringerne skal medvirke til at fremme indtrykket af stillevej samt frskønne mrådet. Den eksisterende belysning skal ændres fra en alment rienterende vejbelysning til en differentieret belysning, sm primært tilgdeser anden adfærd g benyttelse end den kørende. De trafikdæmpende franstaltninger skal primært medvirke til at bevidstgøre trafikanterne m den bymæssige virkelighed gennem hastighedsdæmpende tiltag. Parti fra Statinsvej Det grønne strøg Parti fra Statinsvej Velkmsten Side 13 af 35

15 Områdefrnyelse i Stenstrup De private ejere skal medvirke til en begrønning af arealerne på egen grund gennem en rdentlig beplantning/hegning samt valg af belægninger i indkørsler g på frarealerne. Vejafsnittet tænkes møbleret med bænke el. lign. på hensigtsmæssige steder evt. ved etablering af pcket parks små grønne lmmer med en bænk. Bygaden Umiddelbart før Skleveje skifter Statinsvej karakter, idet der nu ses flere bygninger med 2 1 / 2 etage. Endvidere er husenes beliggenhed tæt dg fritliggende i gadelinjen. Områdets utrygge trafikale frhld skyldes Sklevejs udmunding i Statinsvej tæt på svinget, butikkerne (underfrstået de handlende) samt leveringen af varer primært til DagligBrugsen. Eksisterende trafikdæmpning på Statinsvej Parkeringsfrhldene i nærheden af butikkerne skal rganiseres, g trafikhastigheden skal helt ned. Stenstrup vil i den ny kmmune være mfattet af parkeringstilsynet, hvilket frmentlig vil medvirke til at skabe mere rdnede frhld. I frbindelse med en større mbygning af DagligBrugsen (herunder erhvervelsen af en nabejendm) vervejes det at anvende Hstrupvej sm bagvej til Brugsen. Frbedringerne i mrådet sigter på at fasthlde parkeringen tæt på butikkerne samt afvikle trafikken til Brugsens parkeringsplads g benzinstander på en hensigtsmæssig måde. Parti fra Statinsvej Mødestedet Når brtses fra Brugsens g Bankens parkeringspladser, parkeres der strt set, hvr det er muligt. Trafikken på det sidste vejstykke efter butikkerne md Assensvej er mere stringent. Ved Statinsvej/Sklevej er tidligere etableret en trafikdæmpning med anden belægning, pullerter g træplantning. Belægningen er i dårlig stand, g franstaltningerne er utilstrækkelige. Anlægget skal frbedres bl.a. ved en ny belægning samt en hensigtsmæssig belysning. Endvidere bør der sikres bedre versigtsfrhld fra Sklevej. DagligBrugsens frareal skal i højere grad integreres i selve gaderummet gennem en bearbejdning af de givne terrænfrskelle, g hele mrådet mødestedet ved butikkerne skal have en trveagtig karakter. Belægning g belysning skal medvirke til at sikre de bløde trafikanters færden på tværs i mrådet samt give mulighed fr aktiviteter g arrangementer fr hele byen. Området er byens træfpunkt g tænkes møbleret i verensstemmelse hermed. Belysningsniveauet på bygaden tænkes at være højere end på det grønne strøg. Endvidere tænkes belysningen differentieret fr derigennem at signalere de frskellige benyttelser. Side 14 af 35

16 Områdefrnyelse i Stenstrup Bystævnet Området mkring vejkrydset ved Assensvej, Statinsvej g Hunstrupvej benævnes bystævnet, g man mener, at drøftelser mkring landsbyens frhld i sin tid fandt sted her. Trafiksikkerheden samt mrådets helhedsmæssige rumpfattelse skal frbedres ved en entydig differentiering af primære g sekundære veje gennem belysningen, belægningen g træplantningen. Parkeringspladserne nedlægges, g hele mrådet tænkes at udtrykke sig sm en visuel helhed. Belægningen g eventuel belysning mkring teglskulpturen drøftes med kunstneren. Parti fra krydset ved Assensvej Bystævnet Området er dmineret af Assensvej samt den vedliggende kirke, men er ellers uden struktur g sammenhængende elementer. Frsamlingshuset, sm ligger lidt tilbagetrukket fra vejen, medvirker dg ved sin størrelse g stringente facade til at give mrådet sin egen identitet. Belysningen har en generel rienterende karakter uden differentiering mellem primære g sekundære veje. I midten af mrådet har Stenstrup g Omegns Handels- g Håndværkerfrening pført en skulptur af teglsten. Skulpturen er skabt af frskningsadjunkt Thmas B Jensen, Kunstakademiets Arkitektskle, g er placeret under hensyn til en senere regulering af Assensvej. Stifrløb Det er kendetegnende fr mange byer stre sm små at der findes alternative ruter, når man bevæger sig til fds. Stifrløb g genveje fficielle sm ufficielle på tværs af den givne struktur. Ukendt fr fremmede, men velkendt fr de lkale. Stenstrups typiske statinsbystruktur, hvr ejendmmene ligger skulder ved skulder på begge sider af Statinsvej, giver imidlertid ikke mange muligheder fr at smutte igennem. Kun ved Andelskassen, ver Brugsens parkeringsplads samt ved Vinkelvej ses der mulighed fr at kmme igennem til de bagvedliggende mråder. Et stifrløb ver Andelskassen til sklen samt ver Brugsen til de grønne mråder er begge indlysende g hensigtsmæssige løsninger. En eksisterende sti fra Statinsvej til Børnehaven tænkes videreført til Stenstrup Statin. Midler fra en privat dnatin til etablering af en sti fra Stenstrup til Kirkeby er anvendt uden fr byfrnyelsesmrådet. Der er ikke taget endelig stilling til stiernes karakter fr så vidt angår belægninger, belysning m.v. Endvidere er der ikke truffet endelig aftale med de private grundejere. Trafikken af unge mennesker fra Stenstruphallen til pizzabaren på Assensvej ver Kirkegården er ikke ønskelig, men der ses ikke umiddelbart en alternativ løsning. Bystævnet med teglskulpturen under pførelse Side 15 af 35

17 Områdefrnyelse i Stenstrup Kunst i det ffentlige rum Handels- g Håndværkerfreningens initiativ til realisering af teglskulpturen samt et tidligere fælles initiativ af Stenstrup Bldklub g Stenstrup Gymnastikfrening til pførelse af en svømmehal i Stenstrup er gde eksempler på den traditinelle fælles driftighed, sm findes i byen g dens megn. Dialggruppen har drøftet yderligere fælles tiltag m ratinelle g irratinelle prjekter med udgangspunkt i råstffet ler. Ratinelle frslag sm f.eks. glaserede/uglaserede klinker med særlige mtiver til anvendelse i belægninger eller sm beklædning på byens bænke g siddepladser. De tidligere beskrevne pcket parks (pauserum) kunne danne ramme m prjekterne. Irratinelle skulpturer med vand eller lys skabt alene fr den fælles plevelse i den skabende prces samt til fremme af en fælles lkal identitet. Stenstrup Skle har givet udtryk fr, at man gerne medvirker til udvikling g realisering af idéen. Det frudsættes, at der gives den frnødne prfessinelle bistand både på det kunstneriske sm på det prduktive plan. Sciale fællesskaber Stenstrup har en mangfldighed af freninger g interessegrupper. Sklen g herunder det nye biblitek, sprtsklubberne g Stenstruphallen samt frsamlingshuset danner rammerne fr et aktivt fællesskab. Stenstrup Frsamlingshus Senere tilbygninger på bygningens bagside er ikke vellykkede. Bygningens interiør g de tekniske installatiner er i gd stand, hvrimd tag g fag herunder især tagbelægningen g de prindelige vinduesfag bør frnyes. (Se afsnittet m Frsamlingshuset). Til- g frakørslen samt parkeringsfrhldene på ejendmmen skaber stre prblemer. I Dialggruppen har man drøftet muligheden fr køb af en vedliggende kmmunal ejendm, fr derigennem at sikre en hensigtsmæssig afvikling af trafikken til g fra ejendmmen, ikke mindst fr busser g større køretøjer. Kmmunen har stillet sig psitiv ver fr frslaget, fr derigennem at medvirke til at øge trafiksikkerheden samt fredeliggøre bystævnet. Frsamlingshuset, sm alene er mfattet af mrådefrnyelsen, danner rammen m de traditinelle, flkelige fællesskaber, g benyttes dagligt. Bygningen er pført i 1884 i en enkel, traditinel arkitektur med pudsede ydervægge, høj tagrejsning g småsprssede vinduesfag, g bygningen virker i sin prindelige skikkelse velprprtineret g rbust. Side 16 af 35

18 Områdefrnyelse i Stenstrup Prjektbeskrivelser Kultur- g Frsamlingshus Situatinsplan g arealer Stenstrup Kultur- g Frsamlingshus beliggende Assensvej 219, 5771 Stenstrup matrikelnr. 41, Stenstrup By, er en selvejende institutin v. administratr Svend Erik Andersen Mrten Pedersvej 10, 5771 Stenstrup. Bygningens vandfrsyning fregår fra ffentligt vandfrsyningsanlæg afløb til ffentligt spildevandsanlæg. Varmefrsyning fra fjernvarmeanlæg supplerende varmeinstallatin i tiletrum er elradiatr samt elvandvarmer. Bebygget areal fr bygningen 367 m 2 Udnyttet areal af tagetage (balkn) 3 m 2 tilbygning (tilet- Bygningen er pført i 1884 faciliteter) i Kælder (under sceneareal) 41 m 2 Side 17 af 35

19 Områdefrnyelse i Stenstrup Side 18 af 35

20 Områdefrnyelse i Stenstrup Beskrivelse af ejendmmens tilstand g mangler Beskrivelse af ejendmmens tilstand g mangler ved besigtigelse den Arbejder der anbefales gennemført fr at pnå en tidssvarende g et arkitektnisk tilfredsstillende helhedsindtryk. O1. Tagværk Tagknstruktinen er udført sm hanebåndsspærfag (stlepbygning)med lægtning fr røde vingeteglsten. Træværk i tagknstruktinen er i rimelig gd stand tagstenene er de prindelige g er tætnet md tagrum med skum. Tagbelægning er eftergået i rygninger g sktrender men må siges at være nedslidt med relativ krt levetid tilbage. Tagvinduer er støbejern med 1 lag glas g er i dårlig stand. Der frefindes 2 skrstenspiber sm er i middelgd stand (skrstenene er ikke i brug). Sktrender er frmentlig de prindelige udført i stålplader men i dårlig stand. Tagrender g nedløb er udført i zink g vurderes sm værende i dårlig stand der ses tæring g tætningsudbedring flere steder, hvilket indikerer nedslidning med krt levetid tilbage. Tagværk på tilbygning (tiletter) er udført sm fladt tag med tagdækning af pap. Tagdækning inkl. alulister g inddækninger er frnyet. Varmeislering udført delvist med 100 mm mineraluld i lftrum. Tagværk eftergås g frnyes/renveres i nødvendigt mfang. Tagbelægning på hvedhus inkl. sktrender g tagvinduer frnyes. Skrstene eftergås fr løse fuger g pudses sm øvrige facader eller fjernes. Tagrender inkl. rendejern samt nedløb frnyes i zink. Der efterisleres generelt i tagrum. Bemærkning i øvrigt: Det flade tag på tilbygningen burde udføres med hældning fr pnåelse af et arkitektnisk tilfredsstillende helhedsindtryk. O2. Fundamenter/kælder Kælderen under scenearealet er indrettet sm deptkælder g andre birum herunder fyrrum hvrfra husets varmefrsyning leveres. Kælderens vægge er betn/tegl, sm er pudset. Gulve er betn. Kælderen er i rimelig stand henset til benyttelsen. Etageadskillelsen md scenen er udført uden islering g med varierende lftbeklædning i træplader.lign. Kælderdør er udført sm almindelig celledør. Etageadskillelse md scene isleres, g lftbeklædning udføres i gips. Dør til kælder udskiftes med egnet branddør. O3. Facader /skkel Facader på hvedhus er udført i teglsten, sm er pudset der er udført fremtrukket gesimsbånd, sm i husets hjørner er ført til skkel. Facadebehandling er afskallet flere steder g er generelt nedslidt. Tilbygning er udført med blankt murværk i gule sten i gd stand. Sålbænke er teglklinker/klinker, sm er i middel stand. Skkel er pudset g malerbehandlet i middel stand. Det vides ikke, m ydervægge er isleret frmentlig er tilbygning fra 1975 isleret i ydervægge. Facader renveres g malerbehandles. Sålbænke g skkel eftergås g repareres i nødvendigt mfang. O4. Vinduer Vinduer i hvedhus er fr en str del de prindelige vinduer i malerbehandlet træ med 1- lags glas. Vinduerne er i dårlig stand. Øvrige vinduer - herunder i tilbygning - er i middelgd vedligehldelsesstand. Vinduer frnyes i hele hvedhuset til tidssvarende vinduer i afpasset arkitektur. Side 19 af 35

21 Områdefrnyelse i Stenstrup O5. Udvendige døre Udvendig hveddør er alu-/ståldør i gd stand (dårlig arkitektur i frhld til huset) Bagdør er alm. trædør i middel stand. Bagdør udskiftes til tidssvarende udvendig dør i afpasset arkitektur. O6. Trapper Der frefindes trappe til kælder, til scene samt til balkn. Trapper er i rimelig stand. Der mangler nødudgang fra balkn, såfremt denne anvendes til phld. O7. WC- rum Huset er velfrsynet med tiletfaciliteter fr såvel H sm D. Tiletfaciliteter er i gd stand. O8. Øvrige rum Huset indehlder ud ver køkken g tiletfaciliteter et strt g et mindre frsamlingsrum med tilhørende entre g garderbe. Rummene er i generel gd stand. I den mindre stue samt på balkn er der på såvel ydervægge sm lfter psat celutexplader. Døre fra g mellem de enkelte rum er alm. fyldningsdøre, hvilket er utilstrækkeligt i brandmæssig henseende. I den mindre stue samt på balkn fjernes celutexplader, g lfter g vægge renveres. Indvendige døre brandsikres frskriftsmæssigt. O9. Køkken Køkken er løbende renveret g suppleret med nye hårde hvidevarer, g er i gd stand 10. Varmeanlæg Huset frsynes med fjernvarme fjernvarmen anvendes i et nyere varmluftanlæg i gd stand. I tiletrum er der elradiatrer samt elvandvarmer i gd stand. 11. Afløb g klak Indvendige afløb g udvendig klak må betragtes sm værende i middelgd stand - afløb g klak er i det væsentlige fretaget i frbindelse med tilbygning i 1975 g må derfr betragtes sm relativt nyt. 12. Vandinstallatin Brugsvandsinstallatinen er tilsyneladende i gd stand. 13. Ventilatin Huset er tilsyneladende gdt ventileret dels gennem varmluftanlægget samt aftræksventiler i tiletrum. 14. El/ svagstrøm Husets elmåler, tavler g grupper, kntakter g ledninger synes at være i gd stand. 15. I øvrigt Ind- g udvendig belysning generelt sm lysstfarmaturer. Belysningsarmaturer udskiftes til tidssvarende mdel. Belægning i indkørsel er meget ujævn g med huller. Belægning i indkørsel repareres /frnyes. Overdækket indgang ved hveddør mangler. Der etableres verdækning ved indgang tilpasset husets arkitektur. Parkeringsfrhldene er utilstrækkelige g uhensigtsmæssige, idet parkering fregår på trvet. Busser har svært ved at køre til døren. Der tilkøbes grundareal g etableres flere p-pladser. Side 20 af 35

22 Områdefrnyelse i Stenstrup Statinsvej m.m. Visiner fr en mdannelse Fr at skabe en stærkere plevelsesglæde g identifikatins-lethed freslås det at pdele Statinsvej i en række delmråder med hver deres karakter g visuelle udtryk. Områderne har fået navn, g til hvert mråde knyttes et særligt udtryk. Det er dg gså vigtigt, at der skabes en rød tråd, en slags fællesnævner, der knytter dele sammen g sm sender et fælles signal. Vi kalder mråderne: BYSTÆVNET BYGADEN OG MØDESTEDET DET GRØNNE STRØG VELKOMSTEN BYPORTEN Dertil knytter der sig en række punkter, steder sm markerer en vergang, g endelig udpeges trace fr nye stier, sm kan knytte byen sammen på en ny måde. KRYDSFELTERNE STIERNE Side 21 af 35

23 Områdefrnyelse i Stenstrup Bystævnet Træer lys g enkelt møblering I tilknytning til frsamlingshuset pstilles enkle dekrative legeredskaber g siddemøbler - alting nget, sm gså tager sig smukt g skulpturelt ud, når det ikke bruges. Måske kan vejbelægningen i dette mråde behandles, så det giver en plevelse af, at Bystævnet ikke bare er et punkt på vejen, men at det er et selvstændigt mråde med sin helt egen identitet. Det nye eller måske gamle navn henviser til, at det må have været her, man mødtes - tæt ved kirken g krsvejen - fr at drøfte byens ve g vel. I dag er der allerede tilføjet et nyt vartegn sm supplement til den gamle landsbykirke - et teglmnument, der skal frtælle m byens tilknytning til teglværket g byens tidligere så driftige liv. Men det samlede udtryk er usammenhængende g mangler en slags fællesnævner, et stærkt g enkelt element, sm kan samle de mange udtryk g frskellige funktiner g frmsprg. Det anbefales, at der indføres et samlende element i frm af en træplantning, måske stammede hllandske egetræer, der danner en lille lund, sm favner de mange frskellige elementer. Derudver suppleres med en belysning bestående af høje spts til at markere teglskulpturen g til at danne en slags centrum g dertil en effektbelysning, der sender lys p i træernes krner g dekrerer g plyser på samme tid. Side 22 af 35

24 Områdefrnyelse i Stenstrup Bygaden g mødestedet Trvestemning g byliv Der pstilles bænke, plantes træer g måske bliver der gså mulighed fr at pstille en fntæne, en skulptur eller en anden frm fr plevelsesrigt g dekrativt samlingspunkt. En str fælles pslagstavle kan måske blive et af byens samlingssteder. På strækningen fra Assensvej g frem til Sklevej ligger husene tæt på gaden g mange gavle vender md gaden. Det danner dynamik i facadeudtrykket g giver en stemning af by g gade, sm planen ønsker at frtætte g udbygge. Belysningen er dels en gennemgående gadebelysning med en lav lyshøjde - den vil være et af Statinsvejs samlende elementer. Sm supplement til den gennemgående belysning udføres en speciel belysning, der fremhæver trvekarakteren, g sm tjener mere sm en slags hyggebelysning. Bredere frtve g en smallere kørebane, lavere belysning suppleret med en decideret effektbelysning sm f. eks uplights g enkelte træer vil frtætte gadebilledet g give bedre frhld fr de gående. I mrådet ved Brugsen, bageren g de andre butikker midt på Bygadedelen af Statinsvej freslås det at skabe et slags trvepræg med en fast belægning, sm spænder fra facade til facade. Eftersm Stenstrup er en teglværksby, vil det være naturligt at anvende klinkebrændte tegl til denne belægning. Her skal være plads til trvehandel, udstillinger, phld g fri gangtrafik - det er bilerne, der i dette mødestedsmråde skal vige fr de bløde trafikanter. Materialer til frtve, kørebane g trv udvælges, så de fremstår rustikke g slidstærke. Det er væsentligt at fasthlde prvinsbyens stemning g hvedudtryk rent materialemæssigt. Side 23 af 35

25 Områdefrnyelse i Stenstrup Det grønne strøg Træer g havestemning På denne strækning det grønne strøg ligger det gamle Autværksted sm et levn fra en anden tid, men dg med en str frtælleværdi g et ptentiale fr en fremtidig fælles udnyttelse - måske et fælles Stenstrupværksted fr mange slags håndværk g aktiviteter. Den gennemgående gadebelysning suppleres måske med lav pullertbelysning, sm kan markere særligt udvalgte steder. Enkelte tilhugne granitsten kan møblere langs frtvet g være gde til en lille pause. På strækningen mellem Sklevej g Nrdre g Søndre Ringvej skifter Statinsvej udtryk, den fremstår mere åben - husene, sm generelt er lidt mindre, ligger lidt mere tilbagetrukket g med facaden md vejen. Fr at tilføre et nyt plevelsesudtryk indføres det grønne element i frm af træer plantet sm en adskillelse mellem frtv g kørevej. Træerne, sm gdt kan være af frskellige slags, men gerne blmstrende, placeres i øer mellem flisefrtv g asfaltvej. Hvis kanten udfrmes i en svungen frm, vil den være med til at dæmpe bilernes fart. I prgramfasen tages der ikke direkte stilling til vergangen mellem husenes frarealer g vejen, men det vil være ønskeligt, at de enkelte ldsejere indgik i et samarbejde, så der kunne skabes en grøn gennemgående helhed. Side 24 af 35

26 Områdefrnyelse i Stenstrup Velkmsten Venligt g karakterfuldt signal Fra Ringvejene g frem til Jernbanevej ligger - sm en afdæmpet ptakt til den mere bymæssige del af Statinsvejen - et mellemrum mellem det åbne land g statinsbyen. Her bydes man velkmmen til Stenstrup, g her pfrdres man til at sætte hastigheden ned. En stribemarkering i asfaltbelægningen, måske suppleret med ngle små cirkelbump, sætter farten ned til 40 km/tm, sm skal være gældende fr hele Statinsvej. Det er ønskeligt at sende et venligt g karakterfuldt signal, sm dg fasthlder en verrdnet stemning af prvinsby g sammenhæng mellem enkeltelementerne. En byfrtætning på denne strækning vil være af str kvalitet fr byen g dens fysiske udtryk. Belysningen er den gennemgående gadelampe eventuelt suppleret med lidt verraskende uplights, der m aftenen kan være fartdæmpere g dekrativt element. Side 25 af 35

27 Områdefrnyelse i Stenstrup Byprten Signalet g landskabet Uden fr byen, hvr bygrænsen ligger, g hvr der i dag står et skilt Stenstrup, vil det være en ide at markere stedet sm et vergangspunkt, et vartegn i landskabet, et signal m, at m få hundrede meter møder man selve bygaden med dens plevelser g muligheder. En søjle, en skulptur, eller måske bare et markant stammet træ med en særlig belysning kan være en berigelse til landskabet, men skal selvsagt udvælges g bearbejdes mhyggeligt. Side 26 af 35

28 Områdefrnyelse i Stenstrup Krydsfelterne De dynamiske mødesteder Både af trafiksikkerhedsmæssige grunde g fr at skabe særlige steder på vejstrækningen, der er med til at identificere g give karakter, udfrmes krydspunkterne mellem frskellige veje til ngle særlige steder. Det er ikke lange vejstrækninger, men en slags minipladser. De udfrmes hver under hensyn til beliggenhed, de krydsende veje g nabfrhld. Visse steder bliver der måske mulighed fr at bygge en lille krum mur g udfrme bede, så stedet får sine egne vægge. Et andet sted kan måske udfrmes en belægning sm en trekant g dekreret med en skulptur. Siddepladser på disse steder vil være plagt. Mulighederne kan være mange, men igen skal der pnås et rligt sammenhæng med mgivelserne g det samlede gadefrløb. Side 27 af 35

29 Områdefrnyelse i Stenstrup Stier Byens nye netværk Det eksisterende stisystem søges udbygget, så det er muligt til fds at gå tur lidt på kryds g tværs i Stenstrup g let at kunne smutte fra sted til sted uden at skulle gå ad kørevejene. Stierne udfrmes under hensyn til deres beliggenhed, men skal på ingen måde fremstå sm stre kmmunale stier - blt sm grusede spr med en ganske enkel belysning. Måske får de naturligt navne, g så kan disse skrives på et lille skilt g dermed markere, at stien indgår i et net af stier g er ffentlig. Måske laver sklebørnene i samarbejde med en kunstner små teglskulpturer, sm markerer stierne. Side 28 af 35

30 Områdefrnyelse i Stenstrup Øknmi, finansiering g tidsplan Prjektversigten anfører krt de delprjekter, sm Dialggruppen har drøftet, g sm er yderligere beskrevet i byfrnyelsesprgrammet. Målsætningen er prjekternes succeskriterier. Under rganisatin er anført den part, sm frestår prjektets gennemførelse. De enkelte delprjekter er vurderet øknmisk i hele tusinde krner g udtrykker bruttudgiften ekskl. mms. Under finansiering er anført de(n) part(er), sm afhlder udgiften. Tidsplanen udtrykker det budgetår, hvr prjektet tænkes gennemført. Prjekt Målsætning Organisatin Øknmi Finansiering Tidsplan Stat Kmmune Andre Statinsvej Sikkerhed Kmmune Velkmstdel Frskønnelse 2008 Grøn del Fællesskaber 2008 Bygaden 2007 Bystævnet 2009 Stierne Sikkerhed Kmmune Bankstien 2007 Brugsstien 2007 Øvrige stier 2009 Kunstprjekter Oplevelse Kmmune Fællesskaber Skle Identitet Brgerne Frsamlingshus Fællesskaber Kmmune Bevaring Brgerne Bygningsfrnyelse Strategi Kmmune Rådgivning/Inf. Ejerne Rådgivere Rådgivning Kmmune Prgram Krdinering Brgerne 2010 Planlægning/Gennemførelse Inspiratin Andre I alt Side 29 af 35

31 Områdefrnyelse i Stenstrup Bygningsfrnyelse Byfrnyelsestilskud Kmmunerne har fået større frihed til at tilrettelægge deres byfrnyelsesplitik, så den passer bedst muligt til de lkale behv. Kmmunerne får dermed den fulde kmpetence til at afgøre, hvilke ejendmme der skal mfattes af en beslutning m bygningsfrnyelse. Eneste begrænsning er, at ejendmmen skal være fra før 1950 g er væsentligt nedslidt, mangler installatiner i frm af tidssvarende pvarmning, wc eller bad i bligen. Kmmunalbestyrelsen træffer sin beslutning på grundlag af en helhedsvurdering af, m en ejendm har behv fr en ekstrardinær vedligehldelsesindsats eller afhjælpning af væsentlige installatinsmangler. Baggrunden herfr er at sikre bevaring af de gamle bygninger med gde g tidssvarende bliger. Indsatsen kncentreres m ejendmme, hvr der mangler tidssvarende pvarmning, wc eller bad i bligen, ligesm klimaskærmen skal være tæt på tag g fag. Byfrnyelsesselskabet ODENSE har indgået en aftale med kmmunen m at medvirke ved planlægning g gennemførelse af bygningsfrnyelse fr mrådet, g har ud fra BBRplysningerne udpeget de ejendmme, der skal medtages under bygningsfrnyelsen. Ejendmmene er registreret, g på baggrund af registreringsmaterialet har ejere g lejere været inviteret til en drøftelse mkring ejendmmenes frbedring. En bygningsfrnyelse frudsætter, at ejeren ønsker den gennemført. Det er kmmunens pgave at infrmere ejere g lejere m mulighederne g især mulighederne fr øknmisk støtte. Statinsvej set md Sklevej Registreringen danner gså grundlag fr et samlet verslag ver den fremtidige investering, sm kmmunen ud ver den vejledende ramme har ansøgt Scialministeriet m senest den 1. februar 2007 i frbindelse med side 30 af 35