Analyse af snedkeruddannelsen og-faget med fokus på uddannelsesvalg og køn

Transkript

1 Analyse af snedkeruddannelsen og-faget med fokus på uddannelsesvalg og køn Rapport 3F og Snedkernes Uddannelser Maj 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA

2 Nærværende undersøgelse er udarbejdet af Epinion for 3F og Snedkernes Uddannelser. En følgegruppe bestående af Marianne Bruun, Ligestillingskonsulent i 3F, Hanne Pein, sekretariatschef, Snedkernes Uddannelser og Thea Lund Jakobsen, Manager, Epinion har været tilknyttet projektet. Snedkernes Uddannelser har tilrettelagt interviewaftaler, mens interview er forberedt og gennemført af Epinion, som også har udarbejdet analyse og rapport. Undersøgelsen udspringer af projektet Mænd til kvindeuddannelser og kvinder til mandeuddannelser, der i gennemføres af Epinion. Tilknyttet er en følgegruppe bestående af repræsentanter fra 3F, LO, IDA, DSR, NTS-centret og FOA og projektet finansieres af Ministeriet for Ligestilling og Kirke. 2 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

3 INDHOLD 1. INDLEDNING Om snedkeruddannelserne 5 2. RESUMÉ Hovedudfordringer VALG AF UDDANNELSE Valg af snedkeruddannelsen og -faget Uddannelsesmæssig erfaring og fremtid Valg af uddannelsesretning Valg af uddannelsessted Geografisk mobilitet inden for branchen FORESTILLINGER OM SNEDKERFAGET De studerendes forestillinger om snedkerfaget Befolkningens forestillinger MØDET MED OMVERDENEN Omverdenens reaktioner og adfærd Reaktioner og adfærd i snedkerfaget METODE OG DATAGRUNDLAG Epinion: Mænd til kvindeuddannelser og kvinder til mandeuddannelser Daniel Fogsgaard Nielsen: Kvindelige håndværkeres konstruktion SFI: Kvinder i byggefag Supplerende interview RESULTATER AF ASSOCIATIONSANALYSEN 36 3 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

4 1. INDLEDNING Denne rapport indeholder Epinions analyser af snedkeruddannelsen, som er gennemført for 3F og Snedkernes Uddannelser i første halvår af F og Snedkernes Uddannelser ønskede en undersøgelse af snedkerfaget og køn, som fokuserer særligt på følgende spørgsmål: Hvorfor vælges snedkerfaget? I hvilket omfang og hvordan stemmer de studerendes billede af snedkerfaget forud for uddannelsesvalg samt under uddannelse overens med den brede befolknings associationer (Epinions associationsanalyse)? Hvorfor vælges den pågældende retning (bygnings-, maskin- og møbelsnedker)? Hvad kender de studerende til forskelle og ligheder, når de vælger (fx praktikpladsmuligheder, jobmuligheder- og indhold etc.)? Hvorfor vælges det pågældende uddannelsessted? Hvilke reaktioner mødes de kvindelige studerende af i deres omverden, når de fortæller, at de skal være snedkere? Hvilke reaktioner/hvilken adfærd møder de kvindelige snedkere knyttet til deres køn i faget (fx undervisere, mandlige medstuderende, praktikværter mv.)? Er der forskel på de mandlige og de kvindelige studerendes overvejelser i forbindelse med uddannelsesvalg, oplevelser af uddannelsesforløbet, vurdering af egne styrker og svagheder og opfattelser af deres fremtidige arbejdsliv? Hvor er brudfladerne, og hvor er barriererne for større mobilitet inden for brancherne? Undersøgelsen bygger videre på projektet Mænd til kvindeuddannelser og kvinder til mandeuddannelser, der i gennemføres af Epinion i samarbejde med 3F, LO, IDA, DSR, NTS-centret og FOA og finansieres af Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Analysen i nærværende rapport bygger på eksisterende litteratur og seks supplerende interview med snedkerelever. Den eksisterende litteratur består af Danial Fogsgaard Nilssons kandidatspeciale Kvindelige håndværkeres konstruktion fra 2012, SFIs undersøgelse Kvinder i byggefag fra 2011, samt Epinions undersøgelse Mænd til kvindeuddannelser og kvinder til mandeuddannelser fra Metode og datagrundlag i disse undersøgelser refereres nærmere i kapitel 6: Metode og datagrundlag. Disse undersøgelser er suppleret med seks kvalitative interview med snedkerelever, 4 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

5 heraf tre kvindelige og tre mandlige, for at sikre besvarelse af nogle af de spørgsmål, som de øvrige undersøgelser ikke rigtig belyser. Disse interview beskrives også nærmere i kapitel 6. Rapporten er opbygget med følgende afsnit: Kapitel 2 indeholder den samlede konklusion på analysen, samt et oprids af de hovedudfordringer, der er identificeret i forhold til at øge den geografiske mobilitet Kapitel 3 omhandler valg af snedkeruddannelsen, herunder begrundelser for valg af snedkeruddannelsen, valg af retning (møbel-, maskin- eller bygningssnedker) og valg af uddannelsessted, herunder muligheden for geografisk mobilitet Kapitel 4 omhandler snedkeruddannelsens image hos snedkereleverne inden de påbegyndte uddannelsen, ændringer i deres opfattelse efter påbegyndt uddannelse, og den brede befolknings opfattelse af faget Kapitel 5 fokuserer særligt på de kvindelige snedkerelever og deres møde med omverdenen, herunder hvordan omverdenen i almindelighed (familie, venner og fremmede) reagerer, når de præsenterer deres fag og hvordan de bliver mødt af undervisere, kolleger og chefer i branchen Kapitel 6 er et metodebilag, hvor datagrundlaget beskrives nærmere I dette kapitel følger herefter en kort beskrivelse af snedkeruddannelsen, samt andel kvinder på uddannelsen. 1.1 OM SNEDKERUDDANNELSERNE Snedkeruddannelsen er en erhvervsuddannelse, der udbydes ni steder i Danmark. Uddannelsen varer tre år og tre til ni måneder. Adgangskravet er afsluttet folkeskole eller tilsvarende. Uddannelsen giver en grundlæggende viden om, hvordan man fremstiller produkter i træ. En snedkerelev lærer at vurdere og vælge de rigtige materialer og at betjene og vedligeholde de maskiner og det værktøj, som bruges i fremstillingen. Der findes tre specialer indenfor snedkerfaget: Bygningssnedker: Fremstiller og opsætter bygningsdele, som fx døre, vinduer, paneler og inventar. Arbejdet kan både foregå på værksteder, i bygninger, på byggepladser og i private hjem Maskinsnedker: Maskinsnedkeren arbejder på maskiner, der forarbejder træ og pladematerialer og fremstiller møbler, inventar og bygningsdele som vinduer og døre. En del 5 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

6 af maskinerne er automatiserede og computerstyrede, som maskinsnedkeren selv programmerer. Maskinsnedkeren planlægger også produktionsforløb og arbejder med at optimere produktionsprocesser. Arbejdet foregår på værksteder og i større virksomheder Møbelsnedker: Fremstiller møbler og inventar som fx stole, borde, reoler og køkkeninventar af træ og pladematerialer. Møbelsnedkeren arbejder både med maskiner og traditionelt håndværktøj. Udover selve maskinarbejdet samler og overfladebehandler møbelsnedkeren også møblerne. Møbelsnedkeren kan også arbejde med renovering af ældre møbler. Arbejdet foregår på værksteder og i større virksomheder Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen undervises i fag som industriel og håndværksmæssig fremstilling af døre og vinduer, plademøbel, lim og finerteknik, men også i fag som matematik, informationsteknologi, produktudvikling, produktion og service og stil, form og farve. I praktikken oplæres snedkerlærlingen i de arbejdsfunktioner, som hører til uddannelsen. Som det fremgår af nedenstående figur er der lettere adgang til praktikpladser indenfor maskinsnedkeruddannelsen end inden for bygnings- og møbelsnedkeruddannelserne. Ligeledes er der markant større mangel på praktikpladser Region Hovedstaden end i resten af landet. Figur 1. Praktikpladssituationen for bygnings-, møbel- og maskinsnedkere i november % 90% 88% 80% 70% 60% 59% 50% 40% 36% 48% Bygningssnedker Møbelsnedker 30% 26% 26% Maskinsnedker 20% 10% 5% 10% 2% 0% Har indgået uddannelsesaftale inden for det sidste halve år Er i skolepraktik Søger praktikplads Kilde: Praktikpladsen.dk, Ministeriet for Børn og Undervisning, UNI*C-styrelsen 6 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

7 Mens bygningssnedkeren typisk arbejder både på værksted og på byggeplads og producerer elementer og tilretninger til det indvendige byggeri, så producerer og reparerer møbelsnedkeren møbler og arbejder udelukkende på værksted og i større virksomheder. Maskinsnedkeren arbejder også på værksted og i større virksomheder, hvor vedkommende laver det samme som møbelsnedkere, men har mere fokus på programmering og optimering af produktionsprocesser. I perioden var 11 procent af de personer, der påbegyndte en snedkeruddannelse kvinder. Tallet dækker over en forskel på 13 procentpoint fra den skole, der optager flest kvindelige studiestartere til den skole, der optager færrest kvindelige studiestartere. Mens der er en sammenhæng mellem køn og alder, idet de kvindelige studiestartere i gennemsnit er fem år ældre end de mandelige studiestartere, er der ingen sammenhæng mellem køn og forældres etniske oprindelse. Fordelingen af andel uddannede maskinsnedkere, bygningssnedkere og møbelsnedkere, der er kvinder, i 1981, 1990, 2000 og 2010 fremgår af nedenstående tabel. Som det fremgår, tiltrækker møbelsnedker- og maskinsnedkeruddannelserne markant flere kvinder end bygningssnedkeruddannelsen. Andelen af kvinder har dog på alle retninger været stigende over årene. Tabel 1. Andel af uddannede snedkere som er kvinder Beskrivelse Maskinsnedker 0,5 % 1,4 % 3,1 % 4,8 % Bygningssnedker 0,2 % 0,7 % 0,8 % 1,2 % Møbelsnedker 0,6 % 1,4 % 2,8 % 4,8 % I alt 0,4 % 1,2 % 2,3 % 3,6 % Kilde: Nilsson 2012 Frafaldet af henholdsvis mænd og kvinder på snedkeruddannelserne i 2009 fremgår af nedenstående tabel. Frafaldet er næsten dobbelt så højt blandt de kvindelige snedkerelever som blandt de mandlige snedkerelever. Frafaldet blandt de kvindelige snedkerelever er dog markant lavere end blandt eksempelvis kvindelige murerelever (30 %) og kvindelige tømrerelever (15 %) (Nilsson 2012). Tabel 2. Frafald på snedkeruddannelsen fordelt på køn (2009) Mænd Kvinder Snedker 9 % 17 % Kilde: Nilsson ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

8 2. RESUMÉ Interviewene med de seks snedkerelever peger på, at eleverne typisk er blevet introduceret til snedkerfaget (eller håndværkerfaget) gennem familie, omgangskreds eller en specifik oplevelse, og denne introduktion synes at være medvirkende til deres valg af uddannelse. Det er særligt familie og omgangskreds der fungerer som de ambassadører, der introducerer eleverne for håndværker- og snedkerfaget, men introduktionen kan dog også ske gennem en specifik oplevelse eller begivenhed, hvor eleven møder faget. Dette er gældende for både kvindelige og mandlige snedkerelever, og der findes ikke systematiske forskelle på, hvordan det foregår. Tendensen ses også i SFI 2011 og i Epinion En anden tendens, som også går igen i flere af snedkerelevernes begrundelse for uddannelsesvalget er, at de på forhånd har haft interesse for design, arkitektur, træarbejde eller lignende. Det betyder, at eleverne forud for valget har haft en bestemt interesse, som på én eller anden måde er forenelig med snedkeruddannelsen og snedkerfaget. Denne form for forudgående interesse som årsag til uddannelsesvalg findes blandt både de mandlige og kvindelige snedkerelever. Der er dog en lille forskel på, hvori interessen består. For mens de kvindelige snedkerelever typisk er dem, som specifikt nævner møbeldesign og arkitektur, så er de mandlige snedkerelever mere tilbøjelige til at fremhæve, at de har interesse for træ og træarbejde. Denne tendens ses også i Epinion Udover de to ovennævnte tendenser er det også værd at hæfte sig ved, at flere af eleverne - på tværs af køn - selv nævner, at de ikke er så meget til skole eller det boglige og/eller, at de er mere til praktisk arbejde, når de bedes begrunde deres uddannelsesvalg. Der er desuden en udpræget tendens til, at snedkereleverne har påbegyndt eller gennemført en anden uddannelse inden de begyndte på snedkeruddannelsen. Tendensen er til dels den samme i SFI 2011 og Epinion Her bliver der peget på, at de kvindelige snedkerelever oftere har erhvervserfaring og/eller anden uddannelseserfaring bag sig, når de begynder på snedkeruddannelsen. I de supplerende interviews er det derimod en gennemgående tendens på tværs af køn. Eleverne kender på forhånd til faget fra fx familie, omgangskreds eller forudgående begivenheder, hvor de møder faget. Fagets synlighed og gode ambassadører er således af væsentlig betydning for at faget overvejes som en mulighed. 8 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

9 Valget af uddannelsesretning (maskin-, bygnings- eller møbelsnedker) ser ud til at være påvirket af praktiske og fremadskuende årsager (fx gode muligheder for lærepladser) og interesse (fx en interesse for møbler). Elevernes forudgående kendskab til de tre retninger er varierende, men det er typisk erhvervet via internettet og/eller via den uddannelsesinstitution eller det arbejde, hvor de havde deres gang, inden de påbegyndte snedkeruddannelsen. Informationen er endvidere typisk først blevet søgt og tilegnet efter, at eleverne har besluttet sig for snedkeruddannelsen overordnet set. En enkelt elev fortæller dog, at han ikke kendte til forskellen på de forskellige uddannelsesretninger, inden han startede. Det var først, da han startede på grundforløbet på teknisk skole, at det blev klart for ham. Nogle vælger uddannelsesretning efter hvor der er gode praktik- og jobmuligheder, og andre pga. en specifik faglig interesse. Elevernes kendskab til uddannelsesretningerne stammer dog primært fra deres egen søgning efter snedkeruddannelsen er valgt og kendskabet til de tre retninger vurderes at være lille i befolkningen generelt. Det fremgår ret tydeligt af interviewene med snedkereleverne, at geografi har stor betydning for deres valg af uddannelsessted. Snedkereleverne fortæller typisk, at de går på det uddannelsessted, som er placeret tættest på dem rent geografisk, og der hvor deres tilhørsforhold er størst. Tendensen er ret gennemgående blandt de seks snedkerelever, og gør sig dermed også gældende på tværs af de kvindelige og mandlige elever. Der er dog en tilbøjelighed til, at de kvindelige elever sætter lidt flere ord på deres begrundelse, og samtidig har flere referencer til venner og familie. De mandlige elever udtrykker derimod i højere grad, at det er en selvfølge og beskriver det ikke direkte som et valg. En enkelt af de interviewede kvindelige snedkerelever har dog flyttet landsdel for den rigtige læreplads. De interviewede snedkerelever nævner øget kvalitet i uddannelsen (fx små hold, nyt værktøj, gode værkstedsfaciliteter, dygtige og engagerede undervisere mv.), som de faktorer, som bedst kunne få dem til at overveje en anden skole. Eleverne er generelt ikke særligt mobile geografisk de vil helst blive der, hvor de har deres familie og omgangskreds. Skal de flytte, skal det være, fordi der er udsigt til, at de får en bedre uddannelse. Analysen peger på, at snedkerelevernes opfattelse af snedkerfaget har ændret sig under uddannelsen. Der er således en tendens til, at snedkereleverne forud for påbegyndelsen af uddannelsen forestillede sig, at der var mere tid til arbejdet, de enkelte arbejdsopgaver og produktioner. Mere tid til detaljer og finesse. Samtidig havde de også en forestilling om, at arbejdet og produktionen foregik mere kontinuerligt. Kontinuerligt ment som, at det enkelte produkt følges 9 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

10 fra start til slut. Denne forestilling er blevet ændret efter, at de i deres praktik har mødt mere masseproducerende arbejdsforhold, hvor man som snedker bidrager til dele af produktionen, og hvor tidsplaner og effektivitet er vigtige faktorer. Flere af snedkereleverne påpeger det selv som en romantisk forestilling, hvilket også implicit indikerer, at den ikke var helt realistisk. Faktisk så er snedkereleverne i dag ret realistiske omkring deres forestillinger, idet de er bevidste om, at de romantiske forestillinger ikke nødvendigvis kan indfries i praksis. Analysen af den brede befolknings opfattelse af snedkerfaget harmonerer med elevernes opfattelse forud for påbegyndt uddannelse. Befolkningen beskriver nemlig typisk en snedker som en håndværker, der med værktøj laver møbler i træ. Snedkeren er desuden kreativ og dygtig (med hænderne), og så arbejder snedkeren med stor omhyggelighed og præcision. Analysen peger altså på, at mange tænker på møbelsnedker, når de tænker snedker, og at dette forbindes med et lidt romantisk billede af snedkeren ved høvlbænken, som producerer fine møbler med stor æstetik og finesse. Den brede befolkning har generelt et billede af snedkerfaget, som primært svarer til møbelsnedkeren og som er et lidt romantisk billede af snedkeren ved sin høvlbænk. Det samme har snedkereleverne typisk haft inden de påbegyndte uddannelsen, men herefter er opfattelsen blevet justeret, så den i dag er mere realistisk. De tre interviewede kvindelige snedkerelever fortæller alle, at de i forbindelse med deres valg af snedkeruddannelsen og snedkerfaget i høj grad er blevet mødt af positive reaktioner i deres omverden, og det gælder både familie og venner, men også mennesker som de ikke kender. Det er således de færreste, der kan berette om fordomsfulde og/eller negative reaktioner. I snedkerfaget (dvs. både på skolen og på praktikstedet) er de kvindelige snedkerelever også i overvejende grad blevet mødt med positiv adfærd. Dog har enkelte oplevet, at de i begyndelsen skulle bevise, at de kunne det samme som de mandlige elever, før de blev accepteret, mens andre omvendt oplever, at de mandlige elever vil bære deres materialer for dem. I begge tilfælde føler kvinderne sig anderledes behandlet pga. deres køn. Det bekræftes tilmed af SFI 2011 og Nilsson To kvindelige elever kan endvidere fortælle om enkelte tilfælde, hvor en lærer eller en værkfører, har behandlet dem på en upassende måde. Også de interviewede mandlige snedkerelever oplever, at de kvindelige snedkerelever mødes af en adfærd, som de mandlige snedkerelever ikke på samme måde udsættes for. 10 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

11 Nogle af de kvindelige elever har oplevet særbehandling pga. deres køn. Uanset indholdet opleves dette som negativt. Generelt er kvinderne dog meget tilfredse med det sociale miljø på skolen og i praktikpladsen, ligesom de også overvejende oplever positiv respons fra deres omverden. Både de supplerende interview, Epinion 2013, Nilsson 2012 og SFI 2011 viser, at tonen i snedkerfaget og byggefagene generelt kan være hård. Tonen beskrives typisk som humoristisk med seksuelle undertoner. De kvindelige elever fremhæver forskellige strategier til håndtering af tonen. Strategierne omfatter bl.a. at ignorere, at svare igen, at tage del i jargonen eller at signalere, at det er for meget fx ved at tage høreværn på. Sammenligningen af de forskellige datagrundlag tyder på, at problemet måske er lidt mindre udtalt i snedkerfaget sammenlignet med fx tømrer- eller murerfaget. Både de supplerende interview, Epinion 2013 og SFI 2011 viser, at tonen og sproget på skolen og på værkstedet er anderledes, når der er kvinder til stede, idet den så modificeres lidt. De fleste af de interviewede kvinder fortæller desuden, at de trives godt i omgivelser med mænd, hvor der ikke er så meget fnidder og sladder. Tonen i snedkerfaget kan være hård og med seksuelle undertoner og de kvindelige elever bruger forskellige strategier til håndtering heraf (humor, svare igen, tage høreværn på etc.) Selvom tonen modificeres, når der er kvinder til stede og at de kvindelige elever fortæller, at de trives bedst sammen med mænd, så vurderes deres anvendelse af strategier til håndtering af tonen at være udtryk for, at tonen kan være ubehagelig for dem. 2.1 HOVEDUDFORDRINGER Nedenfor fremgår de hovedudfordringer i forhold til at øge den geografiske mobilitet blandt snedkerelever samt i forhold til at øge andelen af kvindelige snedkerelever: Hovedudfordring 1: Uddannelsens/fagets synlighed Snedkeruddannelsen er generelt ikke så synlig, som nogle af de større erhvervsuddannelser og kendskabet til de forskellige retninger er stort set ikke-eksisterende. Spørgsmålet er om øget kendskab til snedkeruddannelsen generelt og de tre retninger i særdeleshed vil medføre en øget søgning? 11 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

12 Hovedudfordring 2: Befolkningens misvisende/forældede opfattelse af faget Befolkningens billede af en snedker er et lidt romantiseret billede af en (møbel)snedker, som står ved sin høvlbænk og producerer møbler i træ det samme er elevernes billede forud for uddannelsesstart. Billedet svarer ikke til virkeligheden i snedkerfaget i dag, hvor produktionen er effektiviseret og foretages mere sekventielt. Det giver dels en risiko for praksis-chok, når eleverne kommer i lære og dermed en risiko for frafald på den bekostning. Til gengæld kan det måske også vendes til noget positivt. Spørgsmålet er, om et større kendskab til de tre forskellige retninger og dermed de forskelligartede muligheder inden for snedkerfaget kan tiltrække andre/nye målgrupper? Hovedudfordring 3: Familie og omgangskreds er væsentlige ambassadører Næsten alle snedkerelever har kendskab til uddannelsen gennem familie, omgangskreds eller konkrete erfaringer med uddannelsen, mens stort set ingen nævner fx uddannelsesvejledning som et led i deres valg. Det peger således på nødvendigheden af gode ambassadører for faget og man kan eventuelt overveje, hvordan man kan arbejde mere systematisk/professionelt med ambassadørfunktionen. Hovedudfordring 4: Eleverne er generelt meget lidt geografisk mobile Eleverne viser meget lille tilbøjelighed til at flytte i forbindelse med uddannelse, praktikplads og job. Enten har de slet ikke overvejet at flytte, men tager det som en selvfølge, at de skal gå på den skole, der er tættest på deres bopæl, eller også vil de ikke væk fra familie, venner og kendte omgivelser. Der ser ud til at være en tendens til, at de ikke overvejer, at der kan være forskel på skolerne, uddannelserne og praktikpladsmulighederne. Der er muligvis et potentiale i, at skabe større geografisk mobilitet, hvis geografiske forskelle fremhæves. Der skal være fokus på kvalitet i uddannelsen, hvis det skal virke. Hovedudfordring 5: Særbehandling af kvindelige elever og en hård tone De kvindelige elever mødes overvejende med positive reaktioner og er generelt glade for miljøet både på uddannelsen og i virksomhederne, hvilket måske tyder på en positiv udvikling siden fx SFIs undersøgelse. Der er dog en tendens til særbehandling af nogle kvindelige elever, ligesom flere også nævner, at der er en lidt hård tone i faget. Det kan derfor være en god idé at holde øje med, om det hindrer kvinder i at søge uddannelsen eller kan være årsag til frafald blandt kvinder. 12 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

13 3. VALG AF UDDANNELSE I dette afsnit ses der nærmere på snedkerelevernes valg af uddannelse ud fra tre perspektiver. For det første hvorfor eleverne har valgt snedkeruddannelsen og snedkerfaget? Dernæst hvad årsagen er til, at eleverne har valgt den pågældende retning inden for snedkerfaget (bygnings-, maskin- og møbelsnedker)? Og afslutningsvis hvorfor de har valgt at gennemføre uddannelsen på det pågældende uddannelsessted? I forbindelse med analysen af valg af uddannelsessted, ses der også nærmere på elevernes bud på mulighederne for at øge den geografiske mobilitet. 3.1 VALG AF SNEDKERUDDANNELSEN OG -FAGET Interviewene med de seks snedkerelever viser samlet set flere tendenser til, hvorfor snedkeruddannelsen og snedkerfaget vælges. For det første introduceres eleverne typisk til snedkerfaget (eller håndværkerfaget) gennem familie, omgangskreds eller en specifik oplevelse, og denne introduktion synes at være medvirkende til deres valg af uddannelse. Tendensen kommer direkte til udtryk ved, at eleverne selv fremhæver det, når de bliver spurgt. Introduktionen til snedkerfaget er naturligvis sket på forskellige måder og i forskelligt omfang, men det står rimelig klart, at der har været én eller anden form for påvirkning. Én af de kvindelige snedkerelever nævner eksempelvis, at hendes storesøster fortalte hende om en artikel, hun havde set omkring nogle drenge, som lavede snedkerarbejde, og at det inspirerede hende i hendes uddannelsesvalg: Da hun fortalte mig om det, syntes jeg, at det lød vildt sejt (Kvindelig møbelsnedkerelev). Et andet eksempel stammer fra én af de mandlige snedkerelever, der fortæller, at han i udgangspunktet gerne ville lære et håndværk, og at hans onkel har inspireret ham i retning af snedkerfaget: Jeg har en onkel, der er snedker, og som jeg tror, har haft en del med det at gøre. Jeg kan huske, at da jeg trådte ind på værkstedet her, så fik jeg alle minderne tilbage fra, hvordan det var på hans værksted (Mandlig bygningssnedkerelev). Andre elever antyder mere implicit, at de er blevet påvirket af deres omverden. Det sker fx ved, at forældrene fremhæves som værende praktisk anlagt, håndværkere, eller ved at én eller flere i omgangskredsen er uddannet snedker. De ovenstående eksempler fremhæver især familie og omgangskreds som de ambassadører, der introducerer eleverne for håndværker- og snedkerfaget. Introduktionen kan dog også ske gennem en specifik oplevelse eller begivenhed. Det er én af de kvindelige snedkerelever et godt eksempel på: Jeg var på en kunsthøjskole, hvor vi havde et designprojekt. I den forbindelse var vi ude og besøge et 13 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

14 snedkeri, hvor det gik op for mig, at man kan tage en uddannelse til møbelsnedker (Kvindelig møbelsnedkerelev). Her sker introduktionen således via en ekskursion i forbindelse med et højskoleophold og ikke via familie eller omgangskreds. Faktisk fortæller den kvindelige snedkerelev selv, at hun kommer fra en akademisk familie, hvor hun altid har fået fortalt, at man skal tage en gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse. Alt i alt antyder interviewene, at introduktionen via familie, omgangskreds eller specifikke begivenheder i høj grad er med til at præge elevernes uddannelsesvalg. Introduktionen til snedkerfaget, som et typisk bidrag til elevernes valg af uddannelse, er gældende for både kvindelige og mandlige snedkerelever, og der findes ikke systematiske forskelle på, hvordan det foregår. En anden tendens, som også går igen i flere af snedkerelevernes begrundelse for uddannelsesvalget er, at de på forhånd har haft interesse for design, arkitektur, træarbejde eller lignende. Det betyder, at eleverne forud for valget har haft en bestemt interesse, som på én eller anden måde er forenelig med snedkeruddannelsen og snedkerfaget. Interessen udtrykkes forskelligt blandt snedkereleverne. Én af de kvindelige snedkerelever nævner, at hun altid har interesseret sig meget for møbeldesign, mens flere af de andre elever fremhæver interessen for design og lignende mere overordnet. Denne form for forudgående interesse som årsag til uddannelsesvalg findes blandt både de mandlige og kvindelige snedkerelever. Der er dog en lille forskel på, hvori interessen består. For mens de kvindelige elever typisk er dem, som specifikt nævner møbeldesign og arkitektur, så er de mandlige snedkerelever mere tilbøjelige til at fremhæve, at de har interesse for træ og træarbejde. Udover de to ovennævnte tendenser er det også værd at hæfte sig ved, at flere af eleverne - på tværs af køn - selv nævner, at de ikke er så meget til skole eller det boglige og/eller, at de er mere til praktisk arbejde: Jeg kunne mærke, at fordi jeg ikke altid har været så boglig stærk, så kunne jeg ikke overskue en gymnasial uddannelse. Jeg vidste derfor, at arkitekt uddannelsen ville falde til jorden, så i stedet blev det snedker (Mandlig maskinsnedkerelev) Det kom meget naturligt for mig. Jeg er ikke den store skoletilhænger, så jeg skulle absolut ikke på gymnasiet. Det skulle være en håndværkeruddannelse. Min familie er meget praktisk, så det lå meget naturligt (Kvindelig møbelsnedkerelev) Jeg er ikke så boglig [ ] Jeg har altid syntes, at det er sjovt at være kreativ, men også at man kan lave noget selv (Kvindelig møbelsnedkerelev) 14 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

15 Der er således også en tendens til, at snedkereleverne ikke opfatter sig som egnet til en uddannelse, som er alt for teoretisk, og som kræver alt for meget læsning og skolegang. Dette kan således også anskues som en underliggende årsag til, at en mere praktisk uddannelse (faguddannelse) vælges. Der tegner sig således et mønster af, at snedkerelevernes valg af uddannelse er påvirket af, at 1) de er blevet introduceret til snedkerfaget gennem familie, omgangskreds eller en specifik begivenhed, 2) de har haft en forudgående interesse for design, arkitektur, træarbejde eller lignende og 3) de ikke er bogligt, men mere praktisk anlagte. De tre tendenser er naturligvis ikke gældende for samtlige interviewede snedkerelever, men ofte er det en kombination af flere tendenser, som udgør den samlede årsag til valget. Tendens nr. 1. bekræftes af Epinions analyse af mænd til kvindeuddannelser og kvinder til mandeuddannelser. En stor andel af både de kvindelige og mandlige snedkerelever, som indgår i analysen, har fået kendskab til uddannelsen gennem familie, omgangskreds, vejledere eller lignende. En kvindelig maskinsnedkerelev fortæller eksempelvis, at hun fik kendskab til uddannelsen gennem en maskinsnedker i hendes omgangskreds som solgte uddannelsen til mig. Flere har endvidere håndværkere og særligt tømrere i familien, hvilket også typisk betyder, at de fremstiller deres valg af snedkeruddannelsen, som udtryk for interesse for træfag, men et fravalg af tømreruddannelsen. En kvindelig bygningssnedker fortæller i forbindelse hermed, at hun har en far som er tømrer. Hun synes tømrerfaget er spændende, men også for hårdt. Hun valgte derfor snedkeruddannelsen, da hun efter lidt informationssøgning mente, at det var mere hende (Epinion 2013: 51). Tendensen gør sig desuden også gældende for de øvrige uddannelsesretninger i Epinions analyse, dvs. social- og sundhedsuddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og maskiningeniøruddannelsen og her især for de studerende med minoritetskøn. Eksempelvis kommer mange af de potentielle kvindelige maskiningeniørstuderende til åbent hus-arrangementer sammen med deres far eller farfar som selv er ingeniør. Og mange af de mandlige studerende på sygeplejerske- og social- og sundhedsuddannelserne har fået kendskab til uddannelsen gennem fx en pårørendes sygdomsforløb eller gennem familie eller omgangskreds, som er ansat i sundhedssektoren (Epinion 2013: 12-13). Tendens nr. 2 fremgår også implicit Epinions analyse af mænd til kvindeuddannelser og kvinder til mandeuddannelser, idet der ofte findes en iboende interesse for træfag i snedkerelevernes begrundelser. SFIs undersøgelse af kvinder i byggefag viser endvidere, at særligt tendens nr. 1 gør sig gældende for kvinder i byggefag mere generelt: Kvinderne har typisk enten håndværkere i familien i så fald er det typisk fædrenes fag, der inspirerer eller har stiftet bekendtskab med faget andet steds, eksempelvis gennem tidligere uddannelse (SFI 2011: 30-32). 15 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

16 3.1.1 Uddannelsesmæssig erfaring og fremtid Udover at der findes nogle tendenser blandt de interviewede snedkerelever, der peger på, hvorfor de har valgt snedkeruddannelsen, så findes der også nogle tendenser omkring deres uddannelsesmæssige baggrund og fremtid. Tendenser som også er interessante i forhold til at få en bredere forståelse for uddannelsesvalget. For det første skal det fremhæves, at samtlige interviewede snedkerelever har gennemført eller påbegyndt en anden uddannelse inden de begyndte på snedkeruddannelsen. Tre af eleverne har eksempelvis på et tidligere tidspunkt været påbegyndt tømreruddannelsen på grundforløbet. Af forskellige årsager stoppede de igen og påbegyndte så senere snedkeruddannelsen, eller flyttede over på snedkeruddannelsen undervejs. De resterende tre har også været omkring andre uddannelser bl.a. maleruddannelsen og produktionsskolen, så det forekommer således som en gennemgående tendens i de supplerende interview. Tendensen er til dels den samme i SFIs undersøgelse (SFI 2011: 32-35) og Epinions analyse (Epinion 2013). Her bliver der peget på, at de kvindelige snedkerelever oftere har erhvervserfaring og/eller anden uddannelseserfaring bag sig, når de påbegynder snedkeruddannelsen, hvilket afspejler sig i gennemsnitsalderen, som for kvindelige studiestartere er 28,3 år og for mandlige studiestartere 23,3 år (Epinion 2013: 33). Det samme gør sig gældende for social- og sundhedsuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen i Epinions undersøgelse af mænd på kvindeuddannelser og kvinder på mandeuddannelser, hvorimod tendensen ikke ses på maskiningeniøruddannelsen (Epinion 2013: 13). I de supplerende interview er det derimod som nævnt en gennemgående tendens på tværs af køn. I Epinions analyse peger flere desuden på, at snedkeruddannelsens størrelse gør den langt mindre synlig end fx tømreruddannelsen, som er mere almindelig kendt i befolkningen, og at det kan gøre, at flere af eleverne er omkring tømreruddannelsen, inden de kommer til snedkeruddannelsen (Epinion 2013: 16). En af de mandlige snedkerelever fra de supplerende interview fortæller i forlængelse heraf, at han boede i et område, hvor der ikke blev tilbudt en snedkeruddannelse, men kun en tømreruddannelse, og derfor startede han på den. Så det kan altså både have noget med synligheden at gøre, men også ren praktik og geografi. Derudover skal det fremhæves, at en del af snedkereleverne i de supplerende interview selv nævner, at de sandsynligvis gerne vil videre, når de har færdiggjort snedkeruddannelsen. Flere af snedkereleverne fortæller eksempelvis, at de gerne vil videre på designskolen eller lignende, hvis det kan lade sig gøre. En anden elev fortæller, at han godt kunne tænke sig at skifte til noget med børn evt. tage pædagoguddannelsen. Nogle af snedkereleverne er altså interesseret i at bygge oven på snedkeruddannelsen og gå i retning af noget mere designpræget, mens én enkelt gerne vil noget helt andet. 16 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

17 3.2 VALG AF UDDANNELSESRETNING Når de interviewede snedkerelever spørges ind til, hvorfor de har valgt den pågældende retning inden for snedkeruddannelsen, så er tendenserne ikke helt så tydelige som ved valget af snedkeruddannelsen overordnet. Der findes dog indikationer på, at praktiske og fremadskuende årsager og interesse spiller ind på valget af bygnings-, maskin-, eller møbelsnedker (mere om dette i det nedenstående). Dermed ikke sagt, at snedkereleverne slet ikke var bevidste omkring de forskellige retninger på uddannelsen forud for valget. Flere af snedkereleverne giver nemlig udtryk for, at de på forhånd havde lidt kendskab til retningerne: Ja [hun vidste godt, at der var forskellige retninger på snedkeruddannelsen], men jeg tror ikke, at jeg vidste det, som jeg gør nu. Jeg vidste, at jeg ikke ville være bygningssnedker. Jeg ville ikke kunne holde til det (Kvindelig møbelsnedkerelev) Uden at jeg kan huske det helt præcist, så kan jeg forestille mig, at jeg hoppede på nettet og læste mig frem til hvordan og hvorledes det foregår. Og så kan jeg huske, at jeg havde et par snakke med nogle studievejledere, og så var det bare at springe på og se, hvad der var. For man kan få nok så meget at vide, men det skal opleves på egen hånd (Mandlig bygningssnedkerelev) Jeg havde undersøgt det[at der var forskellige retninger på snedkeruddannelsen] inden jeg startede på grundforløbet, og så lærte jeg mere om fordelingen af arbejdsopgaver, da jeg startede på grundforløbet (Kvindelig møbelsnedkerelev) Elevernes forudgående kendskab er, som det fremgår af citaterne, varierende, men det er typisk erhvervet via internettet og/eller via den uddannelsesinstitution eller det arbejde, hvor de havde deres gang, inden de påbegyndte snedkeruddannelsen. Informationen er endvidere typisk først blevet søgt og tilegnet efter, at eleverne har besluttet sig for snedkeruddannelsen overordnet set. En anden elev fortæller omvendt, at han ikke kendte til forskellen på de forskellige uddannelsesretninger, inden han startede. Det var først på grundforløbet på teknisk skole, at det blev klart for ham: Jeg kom på grundforløbet på teknisk skole, og de gav mig fakta om snedkeruddannelserne: bygnings-, møbel-, maskin og international snedker (Mandlig maskinsnedkerelev). Han giver dog efterfølgende selv udtryk for, at han havde en (kvalificeret) forestilling om, hvad der ligger i de forskellige retninger: Det ligger måske lidt i navnet; maskinsnedker, det er maskiner; møbelsnedker, det er møbler. Det her er det grove arbejde, det der er finish (Mandlig maskinsnedkerelev). 17 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

18 Alt i alt kan det fremhæves, at snedkereleverne havde et vist kendskab til de forskellige uddannelsesretninger inden de påbegyndte uddannelsen; Men at kendskabet typisk først blev tilegnet efter, at eleverne var blevet inspireret til at vælge snedkeruddannelsen (jf. ovenstående afsnit 3.1.), og at kendskabet ikke var fuldstændigt. For de flestes vedkommende er det først på grundforløbet, at det fulde kendskab til uddannelsesretningerne er opnået. Valget af den pågældende retning bygnings-, maskin-, eller møbelsnedker er ifølge et par af de interviewede snedkerelever sket af praktiske og fremadskuende årsager. Dvs. at valget af den pågældende uddannelsesretning enten er taget, fordi der på forhånd var mulighed for at få en læreplads, eller fordi den bestemte retning blev fremhævet som det bedste valg i forhold til fremtidige jobmuligheder: Jeg fik at vide på teknisk skole, at det er der fremtiden ligger (Mandlig maskinsnedkerelev). Muligheden for en praktikplads og øgede muligheder for job efter endt uddannelse, er således årsagen til valget af uddannelsesretning for nogle af snedkereleverne. For andre snedkerelever er det en specifik interesse, der er årsag til valget af uddannelsesretning. Det er eksempelvis den ovennævnte interesse for møbler, design og arkitektur, der får to af de kvindelige snedkerelever til at vælge møbelsnedkerretningen: Det er møbler, jeg synes er interessant (Kvindelig møbelsnedkerelev). Omvendt er fraværet af interesse for møbler en delvis årsag til, at én mandlig snedkerelev valgte bygningssnedkerretningen: Jeg valgte nok bygningssnedker, fordi jeg ikke kunne forestille mig selv lave møbler på et værksted. Jeg vil gerne ud og i kundekontakt, montere og lave større ting (Mandlig bygningssnedkerelev). 3.3 VALG AF UDDANNELSESSTED Det fremgår ret tydeligt af de supplerende interview med snedkereleverne, at geografi og tilhørsforhold har stor betydning for deres valg af uddannelsessted. Snedkereleverne fortæller typisk, at de går på det uddannelsessted, som er placeret tættest på dem rent geografisk, og der hvor deres tilhørsforhold er størst. Jeg valgte den, der var tættest på (Kvindelig møbelsnedkerelev) Der er ikke nogen snedkeruddannelse i [den by vedkommende bor i]. Så fordi mine forældre bor 40 minutter fra [den uddannelsesinstitution vedkommende går på] valgte jeg det, så jeg kan besøge dem (Kvindelig møbelsnedkerelev) Det helt sikkert, at det med, at jeg er flyttet én gang fra Fyn, så hvis jeg skulle flytte til Jylland eller til Fyn igen, det ville jeg ikke. Hele mit netværk er i København (Kvindelig møbelsnedkerelev) 18 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

19 Det er altså typisk snedkerelevernes eksisterende tilhørsforhold i form af nuværende bopæl og afstanden til familie og netværk, der afgør, hvilket uddannelsessted der vælges. For nogen fremstår det ikke engang, som et reelt valg, men mere som en selvfølge: Det har i første omgang noget at gøre med, at det er der, man bliver sendt hen, når man ansøger. Så vidt jeg ved, sender de én det tætteste sted hen (Mandlig bygningssnedkerelev) Tendensen er ret gennemgående blandt de seks snedkerelever, og gør sig dermed også gældende på tværs af de kvindelige og mandlige elever. Der er dog en tilbøjelighed til, at de kvindelige elever sætter lidt flere ord på deres begrundelse, og samtidig har flere referencer til venner og familie. De mandlige elever udtrykker derimod i højere grad, at det er en selvfølge og beskriver det ikke direkte som et valg Geografisk mobilitet inden for branchen Snedkereleverne vælger altså uddannelsessted ud fra deres eksisterende tilhørsforhold, samt afstand til familie og netværk, og dette udgør samtidig en barriere for at øge mobiliteten inden for branchen. I hvert fald i forhold til valg af uddannelsessted (skole). Én af de kvindelige snedkerelever har faktisk været mobil i forhold til praktikplads, idet hun har flyttet landsdel, for at få den praktikplads hun gerne ville have. Hun beskriver i den forbindelse, at man skal være dedikeret i forhold til sin uddannelse for at flytte væk fra sine rødder, sine venner og familie (Kvindelig møbelsnedkerelev). Hun fremhæver endvidere, at det nogle gange er hårdt at være alene i hverdagene. Derfor har hun også valgt at beholde sin lejlighed i sin hjemby, for at kunne være sammen med venner og familie, når hun har fri i weekenderne. Så selvom hun har været mobil i forhold til praktikplads og bevidst har prioriteret det, så er familie og netværk stadigvæk ekstremt vigtigt for hende. Mobilitet kræver således en klar prioritering, hvilket én af snedkereleverne også fremhæver meget direkte: Det kommer an på ens prioriteter. Hvad vil man helst? (Mandlig maskinsnedkerelev). Det tyder dog på, at tilhørsforhold, netværk og familie er prioriteret højt blandt snedkereleverne. Samme tendens kender Epinion fra undersøgelser af uddannelsesvalg relateret til andre uddannelser, og den er således ikke nødvendigvis speciel for snedkerelever. I forlængelse heraf er snedkereleverne blevet spurgt, om de har nogen idéer eller forslag til, hvad der skal til for at øge mobiliteten. Altså øge muligheden og sandsynligheden for, at snedkerelever 19 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

20 vælger et andet uddannelsessted eller en anden praktikplads, end det der måske lige var mest oplagt. Snedkereleverne kommer med flere gode forslag, som især kredser omkring, hvad uddannelsesstederne skal gøre for at tiltrække flere elever. Fysiske faciliteter er dominerende i snedkerelevernes forslag. Der nævnes bl.a. maskinernes og værktøjets kvalitet, antallet af maskiner, holdenes størrelse og boligforhold: Der skulle lokkes med goder. Boligforhold, ekstra uddannelse og lignende. Gøre det lidt fedt. [ ]Det er goderne og faciliteterne omkring uddannelserne, som skal gøre det (Mandlig bygningssnedkerelev) Det skulle nok være lærernes engagement og værktøjet. Fx hvor nye maskinerne er. Hvis det er noget gammelt lort, så får jeg ikke noget ud af det (Kvindelig møbelsnedkerelev) Hvis holdene kun var halvt så store på en skole i en anden landsdel (Kvindelig møbelsnedkerelev) Praktiske aspekter er således noget af det, som snedkereleverne især ser en tiltrækningsmulighed i. To af de kvindelige snedkerelever er desuden også inde omkring uddannelsens kvalitet som en mulighed. De fremhæver i forbindelse hermed lærernes engagement og læringsniveauet, og at skolerne og lærerne skal være opdateret i forhold til virkeligheden og udviklingen. Én af snedkereleverne fremhæver endvidere, at uddannelsesstederne overordnet set skal forsøge at skille sig mere ud fra hinanden: Uddannelsesstederne skal byde ind med noget, som de andre ikke har. Fx en international linje som de har i Herning (Mandlig maskinsnedkerelev). En international linje er ifølge ham et udmærket forsøg herpå, og én af de kvindelige snedkerelever fremhæver også, at det er et fedt twist med et udlandsophold. Ud fra det ovenstående kunne man tilmed også forestille sig, at uddannelsesstederne kunne anvende de fysiske faciliteter til at skille sig ud fra mængden. To af snedkereleverne nævner faktisk, at de på et tidspunkt i deres uddannelsesforløb har overvejet at skifte skole. Årsagen til overvejelserne kommer ikke helt tydeligt frem, men det indikerer om ikke andet, at skift af uddannelsessted fremstår som en mulighed blandt nogle af eleverne. 20 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

21 4. FORESTILLINGER OM SNEDKERFAGET I dette afsnit vil forestillingerne om snedkerfaget blive belyst. Først ses der nærmere på, hvilke forestillinger eller billeder af snedkerfaget, de studerende havde forud for deres uddannelsesvalg, samt om det har ændret sig efter, at de har påbegyndt uddannelsen. Dernæst sammenlignes de studerendes forestillinger af snedkerfaget med den brede befolknings forestillinger. I den forbindelse trækkes der på associationsanalysen i Epinions rapport Mænd til kvindeuddannelser og kvinder til mandeuddannelser, hvor den brede befolkning netop er blevet spurgt ind til deres opfattelser af og associationer med snedkerfaget (Epinion 2013: 38). 4.1 DE STUDERENDES FORESTILLINGER OM SNEDKERFAGET De studerende er under interviewene blevet spurgt ind til, om de havde nogle bestemte forestillinger om eller billeder af snedkerfaget inden de påbegyndte snedkeruddannelsen. Samtidig er de spurgt om det stemmer overens med det, de har oplevet på skolen og i praktik. Snedkerelevernes svar indikerer tydeligt, at der er sket en ændring i deres forestillinger om faget og det tilhørende arbejde: Jeg havde nok den der romantiske forestilling om, at man gik og nussede om møblerne og havde tid til at lave virkelige snedkermøbler. Men det var nok en naiv forestilling om, at man gerne vil have det som for 50 år siden. Men sådan er det ikke. Vi skal konkurrere med produktioner fra Letland, og det er bare tidsplaner og tidsplaner. Charmen er røget. Jeg kan stadig godt lide det, men jeg ville godt have været snedker for 50 år siden (Kvindelig møbelsnedkerelev) Jeg tror ikke, det er, som jeg havde forestillet mig. Det er ikke slemt, jeg kan godt overleve det, men jeg tror, det bliver for monotont i længden Som sagt så startede jeg selv en produktion op på skolen, og så afsluttede jeg det - jeg lavede det hele. Hvorimod her [i praktikken] laver man en del. Jeg kan stå og bore bordben hele dagen. 500 stk. (Mandlig maskinsnedkerelev) Jeg tror måske, at jeg [inden uddannelsen] har romantiseret det med at stå på et lille værksted. Meget ved sin høvlebænk og lave håndlavede ting. Det får jeg ikke lov til, kun i min fritid. Det er så meget en produktion, at der ikke er tid. Egentlig er det mere maskinsnedkerarbejde (Kvindelig møbelsnedkerelev) 21 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

22 Som det fremgår af citaterne, så er der tendens til, at snedkereleverne forud for påbegyndelsen af uddannelsen forestillede sig, at der var mere tid til arbejdet, de enkelte arbejdsopgaver og produktioner. Mere tid til detaljer og finesse. Samtidig havde de også en forestilling om, at arbejdet og produktionen foregik mere kontinuerligt. Kontinuerligt ment som, at det enkelte produkt følges fra start til slut. Denne forestilling er blevet ændret efter, at de i deres praktik har mødt mere masseproducerende arbejdsforhold, hvor man som snedker bidrager til dele af produktionen, og hvor tidsplaner og effektivitet er vigtige faktorer. Forestillingerne ændrer sig således ikke decideret i forhold til det, som møbelsnedkeren laver, men mere i forhold til måder, der arbejdes og produceres på. Snedkerelevernes forestilling om snedkerfaget og snedkerarbejdet har altså ændret sig markant efter, at de er påbegyndt uddannelsen. Flere af snedkereleverne påpeger det selv som en romantisk forestilling, hvilket også implicit indikerer, at den ikke var helt realistisk. Faktisk så er snedkereleverne i dag ret realistiske omkring deres forestillinger, idet de er bevidste om, at de romantiske forestillinger ikke nødvendigvis kan indfries i praksis: Jeg ved godt, at det ikke nytter, at én mand producerer ét bord i løbet af tre uger. Det kan slet ikke svare sig. Det skal køre på rutine, det skal masseproduceres (Mandlig maskinsnedkerelev) Jeg har stadig en drøm om at kunne lave et unika-bord, men det har jeg indset, at det må man gøre i sin fritid (Kvindelig møbelsnedkerelev) Flere af snedkereleverne nævner endvidere, at hvis de har bestemte forestillinger om arbejdsopgaver, de gerne vil prøve, og som ikke er mulig i deres praktik, så forsøger de at indfri dem i fritiden. Fx i eget værksted eller på skolen. Hvis man ser nærmere på de studerendes forestillinger om snedkerfaget ud fra et kønsmæssigt perspektiv, så indikeres det af to af de mandlige snedkerelever, at snedkerfaget er knap så fysisk betonet og mere kreativt end andre håndværksfag. 22 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED

23 Jeg tror at snedkerfaget er en god indgangsvinkel for en kvinde til et fag, et håndværk. Det er ikke så fysisk tungt. Der skal ikke bæres mursten op ad trapper, og det er kreativt nok til, at de kan implementere deres feminine energi i faget (Mandlig bygningssnedkerelev) Lige netop inden for træ og metal og sådan nogle rigtigt grove og tunge ting, dér er der primært mænd. Jeg tror, det er fordi, det er fysisk krævende; ikke fordi, at kvinderne ikke har lov, som at kvinderne ikke har lyst. Måske. Dér er snedkerfaget i forhold til tømrer og smede mindre fysisk krævende (Mandlig maskinsnedkerelev) De mandlige snedkerelever indikerer her, at snedkerfaget ikke udelukkende er tungt og maskulint. Det er mindre fysisk krævende end de håndværksfag, som snedkerfaget normalt sammenlignes med og der er mulighed for at udfolde sig kreativt, hvilket opfattes som mere feminint. At snedkerfaget er mindre fysisk krævende og har mulighed for kreativ udfoldelse antydes endvidere implicit som en mulig årsag til, at kvinderne vælger snedkerfaget fremfor andre håndværksfag, hvilket til dels falder i tråd med tendensen til at kvinderne vælger snedkerfaget, fordi de har interesse for design, møbeldesign, arkitektur mv. 4.2 BEFOLKNINGENS FORESTILLINGER I Epinions analyse Mænd til kvindeuddannelser og kvinder til mandeuddannelser (Epinion 2013) er snedkerfagets image, som nævnt indledningsvist, blevet undersøgt i form af bl.a. en analyse af de associationer, som den brede befolkning knytter til snedkere og snedkerfaget. De overordnede resultater fra denne del af analysen ridses op og kommenteres i det følgende. Analysen viser, at befolkningen overordnet set typisk beskriver en snedker som en håndværker, der med værktøj laver møbler i træ. Snedkeren er desuden kreativ og dygtig (med hænderne), og arbejder med stor omhyggelighed og præcision. Analysen peger altså på, at mange tænker på møbelsnedker, når de tænker snedker, og at dette forbindes med et lidt romantisk billede af snedkeren ved høvlbænken, som producerer fine møbler med stor æstetik og finesse (Epinion 2013: 36-37). Af beskrivelsen bliver det klart, at den overordnede forestilling, som befolkningen har, af snedkerfaget stemmer godt overens med den forestilling som snedkereleverne beskriver, at de havde inden de påbegyndte uddannelsen. Et romantisk billede af en håndværker, som har god tid til at være omhyggelig med sit arbejde og til at kæle for detaljerne. Snedkerelever giver dog ikke udtryk for, at de på forhånd udelukkende så snedkerarbejdet som et håndværk, der laver møbler i træ, idet 23 ANALYSE AF SNEDKERUDDANNELSEN OG FAGET MED