Akkreditering Danmark

Transkript

1 ANSØGNING OM AKKREDITERING DØGNTILBUD Oplysninger m ansøgersted Ansøgerstedets navn: Langemettegaard Pstadresse: Langemettevej 8, 7500 Hlstebr Evt. hjemmesideadresse: Navn på leder g tegningsberettiget: Bente Tranberg, leder g ejer Telefnnummer: Afdelinger mfattet af akkrediteringsansøgningen: Afdeling 1. x Afdeling 2. Afdeling 3. Afdeling 4. Afdeling 5. Antal pladser frdelt på afdelinger: Afdeling i verbelægning Afdeling 2. Afdeling 3. Afdeling 4. Afdeling 5. Ansøgerstedets målgruppe (krt): Børn/unge fra 6-14 år, der er nrmaltbegavede, men har været udsat fr msrgssvigt g evt. vergreb. Pris pr. måned: kr. CVR-nr.: Kntaktpersn (navn g stilling): Luise Barslund, scialpædagg adresse: langemettegaard@mail.dk Afdelinger i alt tilknyttet ansøgerstedet: 1 Antal medarbejdere frdelt på afdelinger: Afdeling 1. 8 Afdeling 2. Afdeling 3. Afdeling 4. Afdeling 5. Ansøgerstedets hvedydelser (krt): Servicelven 52 stk. 2. Aldersgruppe fr målgruppe: 6-14 år ved indskrivning Ansøgning Undertegnede tegningsberettigede persn ansøger hermed m akkreditering i henhld til bestemmelserne i Akkreditering Danmark. Ansøgeren har gjrt sig bekendt med Bestemmelser rettigheder g pligter fr rdningen g fr ansøgerstedet samt gældende standard fr den relevante type af scialt tilbud. Dat: Underskrift: Ansøgningens mfang a) Evt. præsentatin af ansøgerstedet frm (billeder, lyd, vide eller skriftligt): 1

2 b) Ansøgningen: c) Bilag 23 bilag Antal sider: 39 Antal sider: (Max. 40 sider) (Max. 20 sider) Faktuelle plysninger m ansøgerstedet (sm skal være imødekmmet) Ansøgerstedet har vedlagt kpi af seneste gældende gdkendelse Ja: Nej: Hvis nej, hvrfr: Ansøgerstedet har vedlagt en kpi af seneste generelle tilsynsrapprt, hvraf dat fremgår Ja: Nej: Hvis nej, hvrfr: Hlstebr alene benytter referat sm dkumentatin, hvilket vi har vedlagt sm dkumentatin fr seneste tilsyn. Ansøgersteder har udestående/verserende Ja: Nej: sager med myndigheder Hvis ja, vedlæg dkumentatin fr disse jf. bilag Angiv ansøgerstedets rganisatinstype: X enkeltmandsdrevet Hvis fnd skal der vedlægges en liste ver aktuelle medlemmer af bestyrelsen jf. bilag Ansøgerstedet har eventuelle undtagelser fra fndslvens bestemmelser Ja: Nej: Ansøgerstedet har eventuelle skattefritagelser Ja: Nej: Anfør navn på eventuel advkat: Per Bre Andersen Advdan Hlstebr Anfør navn på eventuel revisr: Nrdvestjysk Erhvervs Rådgivning v. Ole Skifter. Hlstebr. Frberedelse 2

3 Ansøgerstedet har gennemført Selvtester 1 Ja: Nej: Hvis ja, antal pint: Ansøgerstedet har gennemført Selvtester 2 Ja: Nej: 3

4 Selve ansøgningen fr døgntilbud til Her følger skabelnen fr akkrediteringsansøgningen. Ved hvert af kriterierne er der gjrt plads til, at I kan indsætte g udfylde jeres beskrivelse af, hvrdan I lever p til det enkelte kriterium anført sm Stedets beskrivelse. Ansøgningen med jeres beskrivelser må maksimalt fylde 40 sider. I skemaet nedenfr kan I i spalten: Kriterier med evalueringskrav se hvilke kriterier der indbefatter et krav m evaluering. Se standarden fr døgntilbud til, fr en nærmere beskrivelse af hvilke krav der stilles til evaluering. Under skemaet på denne side står der Bilagsliste. Her skal i ved nummer g titel angive hvilke bilag, I vedlægger ansøgningen. Når I udfylder jeres beskrivelse af det enkelte kriterium skal I nederst i skemaet under Bilag nr. anføre, såfremt der henvises til et sådant under den pågældende indikatr. Hvedmråder fr kvalitet FAGLIG KVALITET BRUGEROPLEVET KVALITET ORGANISATORISK KVALITET Kriterier Kriterier med evaluerings krav (E) 1. Værdigrundlag 7 s Ydelsesbeskrivelser 7 s Udviklingsplaner E 4. Visitatin g Indslusning 7 s Udslusning g Efterværn Bilag Angiv nr. på bilag der henvises til under de enkelte kriterier 7 s.13-16, 8, 3 6. Frebyggelse g Sundhed 7s Inddragelse af børn/unge E 7 s Frældre g Netværk E 7 s.22-23, 9 9. Samarbejdspartnere E 7 s Ledelse, Visin g Strategi 7 s.27, Kmpetencer E 7 s Beredskabsplaner 7 s

5 Bilagsliste: 1. Aftale med Hlstebr Kmmune 2. Årsur 3. Skriftlig aftale ift. btræning g efterværn 4. Frældrefrening 5. Anbringelses aftale 6. Overlapsskema 7. LangeMetteGaards Virksmhedsplan (34 sider) 8. Eksempel på efterværns budget 9. Samarbejdsaftale mellem frældre g Langemettegaard 1. Værdigrundlag FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal: have et nedskrevet værdigrundlag, der indehlder en beskrivelse af værdierne, herunder tilbuddets menneskesyn prcessen hvri værdierne er blevet fastlagt hvrdan værdierne kmmer til udtryk i praksis 5

6 hvrledes persnalegruppen fremadrettet arbejder med at værdigrundlaget er i verensstemmelse med praksis gøre værdigrundlaget tilgængeligt fr barnet/den unge, frældre g samarbejdspartnere Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Værdigrundlag Vi ser vre medmennesker sm værende ligeværdige men ikke ligestillede. Vi respekterer det enkelte barns integritet g anerkender det, sm det er. Det Hlistiske Menneskesyn Vi trr på det hele menneske, vi trr på at alle udefrakmmende g indefrakmmende faktrer har indflydelse på det enkelte menneske. Eksempel: Det er væsentligt hvad barnet får at spise, hvad det ser i fjernsynet, spiller på pc eren, hvrdan det bliver tiltalt, hvad der er sket i familien før anbringelsen, g hvrdan vi ser på barnet, sv. Derfr har vi bl.a. en stram frm fr kstplitik, alt er øklgisk g kager frekmmer kun fredag aften g lørdag. Relatin Gennem nære relatiner g nærvær i en struktureret g frudsigelig hverdag, vil vi sm synlige g trværdige rllemdeller give børn samt unge på LangeMetteGaard de bedste frudsætninger fr at udvikle sig ptimalt, såvel fysisk, psykisk, scialt samt åndeligt. Eksempel: Hvert enkelt barn har en kntaktpædagg på LangeMetteGaard, g især denne vksne gør et strt stykke arbejde fr at kmme ind på livet af barnet, uden at være fr pågående. Ved at pbygge en relatin, f.eks. via samtale, medlavning, lektielavning eller nget helt andet, er der skabt grundlag til at arbejde med barnet. F.eks. at genskabe tillid til vksne g generelt andre mennesker. Omsrg Gennem persnligt engagement har alle medarbejdere et ansvar fr at skabe et gdt hjem, hvr tillid, tryghed g msrg er nøglerdene fr de, sm er anbragt på LangeMetteGaard. Eksempel: Sm ansat på LangeMetteGaard skal man kunne bruge sig selv g sin egen persnlighed til at skabe en tryg g hjem atmsfære. F.eks. skal den ansatte kunne give et kram til barnet, samtidigt med at barnet ikke må være i tvivl m hvem der bestemmer g har ansvaret fr børnene på LangeMetteGaard. Frældresamarbejde Vi udviser frståelse samt anerkendelse fr frældrenes svære livssituatin, g i det at have et barn anbragt på LangeMetteGaard. Samtidig tør vi være en autritet, både fagligt g menneskeligt i relatin til frældrene. Dette indebærer, at vi i frhld til frældresamarbejdet kan tydeliggøre, at det er barnets prblematikker, der skal være i fkus. Persnalet er bevidste m at være åbne, ærlige g ligetil i vr kmmunikatin med børnenes frældre. Dette samarbejde pririterer vi meget højt, idet kntakten mellem frældre/pårørende g phldssted har altafgørende betydning fr barnet g dets udvikling. Eksempel: Vi inddrager børnenes frældre i så meget sm det verhvedet er muligt g individuelt ønsket, f.eks. de frældre, sm ønsker at deltage i sklearrangementer, får tilsendt invitatiner. Er der prblemer i børnenes hjemmeweekender hs frældrene, pfrdrer vi kraftigt til at frældrene tager kntakt med LangeMetteGaard, så vi i fællesskab kan løse prblemet. LMG har en frældrefrening, hvr frældre har mulighed fr at afsætte fingeraftryk på deres børn hverdag. Samarbejdspartnere LangeMetteGaard værdsætter et åbent, ærligt, engageret g dialgbaseret samarbejde i frhld til alle vre samarbejdspartnere. Eksempel: Vi vægter det højt at have en gd dialg med f.eks. vres sagsbehandlere. Fr at sikre frtsat gdt samarbejde, pfrdrer vi halvårligt sagsbehandlerne til at udfylde et spørgeskema, hvr de kan give udtryk fr deres indtryk af LangeMetteGaard. Evalueringen af disse skemaer bliver årligt ffentlig gjrt på vres hjemmeside. Faglighed På LangeMetteGaard tilstræber vi at prethlde en høj faglighed, da den er baggrund fr vres pædaggiske 6

7 praksis. Vi er bevidste m at være engagerede i frhld til det enkelte barn, g samtidig tør vi invlvere s følelsesmæssigt samt scialt i barnet. Vi er bevidste m g handler ud fra, at vi er trværdige rllemdeller i frhld til børnene. Vi er samtidige kmmunikative g selvreflekterende. Eksempel: Vi stræber efter at kun have pædagguddannet persnale ansat, g samtidig hlder vi øje med hvad der rører sig ude i samfundet. Målsætning På LangeMetteGaard ønsker vi at give børnene et hjem, hvr de i trygge, stabile g tillidsfulde rammer kan få r til at udvikle deres kmpetencer i frhld til at kunne mestre egen tilværelse. Eksempel: Vi har et meget struktureret hverdagsprgram fr børnene, de ved lige præcis hvad de skal bruge deres dag på, f.eks. lektier g sprtsaktiviteter. Fr at verskueliggøre dette, er der et skema på køleskabet til hvert enkelt barn Således er vres nuværende Værdigrundlag pstået. Siden LangeMetteGaard blev etableret sm phldssted har stedet haft et værdigrundlag, men i 2011 blev persnalet enige m at revurdere værdierne, idet der er sket mange frandringer siden pstarten. Ikke mindst frdi, vi anser det nødvendigt, at have så reelt g nærliggende værdigrundlag, sm vi alle kan frhlde s til. Der blev udnævnt en lille arbejdsgruppe på t persner, sm skulle indhente relevant inspiratin, g lave et plæg til en pædaggisk dag. På denne dag blev der brainstrmet, g jngleret med en masse værdier, sm har betydning fr Langemettegaard. Efter en gd debat, samlede arbejdsgruppen materialet sammen, g til det efterflg. persnalemøde blev der fremlagt et bud på et værdiggrundlag g diverse tilføjelser blev nteret. Sådan kmmer værdierne til udtryk i praksis Overrdnet set kmmer vres værdier til udtryk via vres pædaggik g vres generelle tilgang til børnene g deres familie. (se mere i ydelses beskrivelserne kriterium 2). Persnalegruppen er efterhånden en gd sammentømret gruppe, - hvis værdier g menneskesyn stemmer fuldstændig verens med Langemettegaard. Derfr kmmer Værdigrundlaget meget naturligt til udtryk via persnalets arbejde i hverdagen på Langemettegaard. En gang m året revurderer vi værdigrundlaget, fr at sikre s at det passer til virkeligheden. Derudver hænger vres værdigrundlag til ffentlige skue på pslagstavlen inde på kntret. Værdigrundlaget er ffentliggjrt på LangeMetteGaards hjemmeside, g findes i vres Virksmhedsplan. Sidst revideret 19 januar Iflg. Årsur. (bilag 2) Næste revisin januar Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet et værdigrundlag der lever p til akkrediteringskriteriets kvalitetskrav? 2. Er prcessen mkring hvrledes værdierne er udvalgt beskrevet? 3. Er det beskrevet hvrdan værdierne kmmer til udtryk i praksis? 4. Er det beskrevet, hvrdan persnalegruppen fremadrettet arbejder med at værdigrundlaget er i verensstemmelse med praksis? 5. Er værdigrundlaget tilgængeligt fr børnene/de unge, frældre g samarbejdspartnere? Ja, på vres hjemmeside 7

8 2. Ydelsesbeskrivelser FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal: beskrive kerne- g delydelser beskrive målgruppen beskrive de sciale, - pædaggiske g/eller behandlingsmæssige terier, metder g værktøjer sm anvendes gøre ydelsesbeskrivelserne tilgængelige fr børn/unge, frældre, samarbejdspartnere g ptentielle nye brugere beskrive hvrdan ydelsesbeskrivelserne minimum 1 gang årligt gennemgås med medarbejdergruppen Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Krt frtalt m phldsstedets børn/unge g dertilhørende scialpædaggik. LMGs Målgruppe, g afgrænsning heraf: Efter aftale med g gdkendelse af Hlstebr Kmmune(bilag1) mdtager phldsstedet LMG p til 8 i alderen 6 til 15 år ved indskrivningen. Gdkendelsen mfatter, der typisk er tidlig msrgssvigtet g kmmer fra scialt belastede hjem. (Se yderligere uddybning af børnenes prblematikker bilag 7, s.7.) Sammensætningen af Børnegruppen: Pt. br der 4 drenge i alderen 12 til 16 år g 3 piger i alderen 14 til 16 år i længerevarende phld på LMG. Vi har en 19 årig pige ude i Hlstebr by i efterværn. Kerneydelser: Pædaggikken: Vres kerneydelser er vres pædaggik, sm tager udgangspunkt i relatinspædaggikken g KRAP i en miljøterapeutisk ramme. Vi er meget strukturerede, idet vi mener at denne type har et strt behv fr struktur, g fr vedhldende vksne. (se uddybning i bilag 7, s.8-9) Udviklingsplan: Når vi har mdtaget et nyt barn på Langemettegaard, tilstræber vi indenfr de tre første mdr. at gennemgå dette barn sammen med vres eksterne psyklg g supervisr. Herefter tilrettelægger vi en pædaggisk udviklingsplan (bilag 7 s )fr det nyankmmende barn. På persnalemøderne følger vi det enkelte barn tæt g tilpasser udviklingsplanen i frhld til barnets øjeblikkelige situatin. Der arbejdes aktivt i udviklingsplanen g til hverdag, med børnenes handleplan, sm er udarbejdet af anbringende kmmune. (se uddybning bilag 7, s.12-13) Åbent året rundt: Vi har åbent året rundt, men bestræber s på at børnene kmmer hjem til enten frældre eller andre familierelatiner hver anden weekend. (se uddybning bilag 7, s.8) 8

9 Delydelser: Frældresamarbejde: Vi tilstræber så tæt samarbejde sm verhvedet muligt med børnenes frældre, da vi mener at dette er afgørende fr en gd anbringelse. (Se mere i kriterium 8, g se brugerundersøgelse i vres evalueringsmappe på LMG) Udslusning, efterværn g bstøtte: Når vres børn er fyldt 18 år, ønsker de sm ftest at flytte væk fra LangeMetteGaard. Sm fast lvpligtig prcedure tilbydes den unge et halvt år med udslusning. Er der herefter behv fr yderligere støtte, aftales dette med sagsbehandler, i frm af efterværn/btræning/bstøtte. (se uddybning bilag 7, s g se i øvrigt bilag 3 g 8) Alle vres ydelsesbeskrivelser er tilgængelig fr frældre g ffentligheden på vres hjemmeside via linket Akkreditering g i vres virksmhedsplan sm findes på LangeMetteGaards kntr. Gennemgået g revideret med medarbejderne d. 7 februar 2012 (Se årsur, bilag 2). Næste revisin februar Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet en beskrivelse af sine kerne- g delydelser x 2. Har tilbuddet en beskrivelse af målgruppen? x 3. Har tilbuddet en beskrivelse af de sciale, - pædaggiske/g eller x behandlingsmæssige terier, metder g værktøjer, sm ydelserne bygger på? 4. Er ydelsesbeskrivelserne tilgængelige fr børn/unge, frældre, x samarbejdspartnere g ptentielle nye brugere? 5. Er ydelsesbeskrivelserne blevet gennemgået med x medarbejdergruppen inden fr det seneste år? 9

10 3. Udviklingsplaner FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal til hvert barn/ung have en udviklingsplan, der beskriver mål g delmål fr det enkelte barn/ung, samt eventuelle aftaler mellem barn/ung g tilbuddet udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med barnet/den unge udarbejde den første udviklingsplan senest 3 måneder efter indflytning ved udarbejdelse af udviklingsplanen skal der tages udgangspunkt i de mål eller indsatsmråder sm anbringende kmmune har beskrevet i den kmmunale handleplan, såfremt en sådan freligger fretage pfølgning af udviklingsplanen, i samarbejde med barnet/den unge, minimum hver 6. måned, således at der freligger en ny udviklingsplan fr de kmmende 6 måneder evaluere på, m indsatsen, i henhld til udviklingsplanerne, frløber efter hensigten, således at der pnås de ønskede resultater Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Overrdnede principper - Alle på phldsstedet LMG skal have en individuel udviklingsplan, sm indbefatter en handleplan, sm er udarbejdet af kmmunen (bilag 7. s ). - Udviklingsplanen tages p hver 6. måned - efter indslusning dg efter 3 måneder. - Kntaktpædaggen har sammen med sekundær kntaktpersn g efterfølgende leder ansvaret fr at pdatere/ udarbejde udviklingsplanens status. Dette psamles i en statusdel, sm drøftes på et persnalemøde. Til selve udviklingsmødet deltager barnet, frældre, sagsbehandler, leder g kntaktpædagg. Barnet deltager alt afhængig af alder g mdenhed, i frhld til at barnet har mest mulig indsigt g indflydelse på de initiativer der aftales. - Vi plever i stigende grad, at vres ikke ønsker at bruge tid på deres udviklingsplaner. Derfr er det de færreste børn, sm egentlig bidrager med nget knstruktivt til udviklingsplanerne. Til trds fr at udviklingsplanen g dertilhørende handleplan gennemgås 14 dage før udviklingsmødet, sammen med barnet, g i den frbindelse har barnet/den unge sit eget afsnit, hvr han/hun kan skrive hvad han/hun end har af indvendinger. Også her plever vi i stigende grad, at de ikke har nget at skrive eller sige til udviklingsplanen. Dette nterer vi under barnet/den unges afsnit: At vedkmmende intet havde at bemærke. I samme mgang gennemgår vi handleplanen sammen med det enkelte barn, g der skaleres på hvert enkelt mål. Således giver barnet sit eget billede af hvrdan det går med målet. Her skaleres fra Hvr 1 er meget dårligt g 10 er meget gdt. Herefter skalerer den vksne gså uden at barnets ser det, g den vksne uden at have blik fr barnets skalering. Herved præges ingen af skaleringerne. - Der er afsat 16 timer til 2 gange årligt at kntaktpædaggen kan bruge tid på en pfølgning g 10

11 pdatering af udviklingsplanen. -14 dage før halvårsmødet fremsendes udviklingsplanen til frældre g den kmmunale sagsbehandler. Her pfrdrer vi især frældrene til at kntakte s, hvis de har indvendinger eller spørgsmål. Er der tilføjelser eller rettelser, får vi dette justeret i planen inden mødet finder sted. Igen her plever vi sjældent at frældrene har indsigelser. Vi behøver heller ikke være enige, da det er vres vurdering af barnet/den unge. Evt. bemærkninger under udviklingsmødet eller efterfølgende til udviklingsplanen nteres i mødereferatet, der indgår i børnenes mappe g tilsendes frældre/sagsbehandler(kntaktpædaggens ansvar). Evaluering af udviklingsplanerne: Hvis et mål får den højeste skalering fra både barn g vksen, så udgår målet, g bliver markeret med grøn sm signalerer at dette mål er indfriet. Men det skal frtsat være synligt på papiret, g således kan vi hvert halve år, se hvrdan skaleringen har udviklet sig, enten den ene eller anden vej. Herved kan vi lave nget statistik, sm vi kan måle på g lave en knkret evaluering på. Idet vi stadigvæk er i en vergangsperide mht. evaluering, g indtil nu har afprøvet frskellige variatiner, tilstræber vi at have vres første endelige evaluering på børnenes udviklingsplaner g inddragelse klar i efteråret Derefter vil der blive evalueret på børnenes mål g inddragelse en gang årligt, næste gang vil blive februar Se årsur (bilag 2). Børnenes udviklingsplaner findes i deres jurnalmapper, sm er på kntret. Derudver, kan vres udviklingsarbejde ift. evaluering følges i vres evalueringsmappe, sm ligeledes står på kntret. Dispsitin fr udviklingsplan/statusrapprt findes uddybet i bilag 7, s.12-13) Opfølgning hver 6. måned i frbindelse med afhldelse af udviklingsmøde. Prcedure vedr. barnets inddragelse er beskrevet venfr. Indikatrer X Bilag nr. 1. Har alle tilbuddets en udviklingsplan der beskriver mål g X delmål, samt de aftaler der indgået mellem barn/ung g tilbuddet? 2. Er udviklingsplanen udarbejdet i samarbejde med barnet/den unge? (x) 3. Er udviklingsplanen udarbejdet senest 3 måneder efter indflytning? X 4. Tager udviklingsplanen udgangspunkt i den kmmunale handleplan? X 5. Er der fretaget pfølgning, i samarbejde med barnet/den unge X minimum hver 6. måned? 6. Er der fretaget evaluering af, m indsatsen, i henhld til X udviklingsplanerne, frløber efter hensigten? 11

12 4. Visitatin g Indslusning FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal: have en prcedure fr visitatin prceduren skal indehlde beskrivelse af fremgangsmåde fr samarbejdet med anbringende kmmune i visitatinsprcessen prceduren skal indehlde beskrivelse af hvrdan barnet/den unge samt frældre inddrages i visitatinsprcessen, herunder fremgangsmåde fr infrmatinsudveksling visitatinsprceduren skal revideres minimum1 gang årligt have en plitik der beskriver stedet verrdnede værdier g principper mkring indslusningsfrløbet, g sm minimum beskrive de aktiviteter g værktøjer der anvendes i indslusningen plitikken skal revideres minimum 1 gang årligt Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) LMG s plitik vedr. visitatin g indslusning: Fr at pnå et succesfuldt phld, er det vigtigt, at prceduren g indslusningen medtager alle aspekter i frhld til frældre, børnenes interesser g den kmmunale synsvinkel. Dette sker i respekt fr det stre ansvar, det rent faktisk er, at vertage ansvaret fr et barns dagligdag. Der skal være fkus på anerkendelse verfr beslutningen m anbringelse af det givende barn, g hvrdan dette samarbejde tilgdeser alle parter bedst muligt fremadrettet. Samarbejdet defineres fr, at der kan ske en ptimal udvikling fr barnet, hvilket kræver en str accept g pbakning fra frældresiden. Frældrene skal have medinddragelse g medindflydelse mkring deres barn, g de beslutninger, der fr en peride er vertaget af LMG. Det enkelte barn får i indslusningsperiden gd tid til at falde til, g dette sker i tæt kntakt til den primære pædagg. Allerede fra starten af phldet bliver det nye barn intrduceret verfr stedets gennemgående struktur. Dette fregår via aktiv deltagelse i dagligdagen, f.eks. via måltiderne g eftermiddagens lektiecafe. Der vil hele tiden være en vksen til at vejlede g støtte det nye barn. Krt intr til prcedure fr visitatin: Der fretages en 50 undersøgelse på barnet Henvisning kmmunen tager kntakt med LMG vedr. evt. anbringelse af et barn. Anbringende kmmune kmmer på besøg uden barn g frældre Barnet drøftes på persnalemødet, g der vurderes m barnet rammer vres målgruppe Kmmende kntaktpædagg g leder tager på hjemmebesøg hs barnet g dets frældre Hvis barnet rammer målgruppen, aftales der et nyt møde med sagsbehandler, hvr frældrene må kmme på besøg på LMG. Når fagflket er enige m at barnet passer ind i målgruppen, må barnet kmme på besøg. Efter en krtvarig peride, hvr barnet har været på krtere eller længere besøg på LMG 12

13 flytter barnet ind på LMG. (læs alt m visitatins prceduren g indslusningfrløbet i bilag 7, s.10-12) Sidste revisin af visitatin g indslusning d.23 marts 2012.(Næste revisin se årsur bilag 2.) Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet en visitatinsprcedure der beskriver fremgangsmåden fr samarbejdet med anbringende kmmuner? 2. Har tilbuddet en visitatinsprcedure der beskriver hvrdan barnet/den unge, samt frældre inddrages i visitatinsprcessen, herunder fremgangsmåden fr infrmatinsudveksling? 3. Er prceduren fr visitatin revideret indenfr det seneste år? 4. Har tilbuddet en plitik fr indslusningsfrløbet sm møder kriteriets kvalitetskrav? 5. Er plitikken fr indslusning revideret inden fr det seneste år? 13

14 5. Udslusning g Efterværn FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal: have en plitik, der beskriver døgntilbuddets værdier g principper i frhld til udslusning plitikken skal revideres minimum 1 gang årligt have en krt beskrivelse af hvrvidt der tilbydes efterværn. Såfremt efterværn tilbydes skal beskrivelsen indehlde plysning m hvad denne delydelse indehlder Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Vi ønsker at ruste vres unge mennesker til den virkelig verden så gdt, sm det er s muligt. Og derfr anser vi et udslusningsfrløb g efterværn værende meget vigtige. Desværre er det ikke altid lykkedes s i rette tid at få tilrettelagt et udslusningsfrløb fr enkelte af vres unge. Enten frdi de er blevet trukket hjem til egen kmmune før tid, eller frdi den unge har haft stre prblemer med at efterleve de krav der gså er frbundet med udslusning, g derfr har løsningen været at etablere et efterværn med det samme i stedet.(se bilag 3 g 8) Fkus punkter i udslusning g efterværn: Inden udflytning br den unge typisk i et udslusningsværelse på LMG Øknmistyring Fremtidsplaner Samtaler med UUvejleder Udflytning i egen lejlighed, hvr LMG hjælper med indretning g indkøb Snak m budget Støtte til at passe sklen Scialt samvær med familie g venner Persn hygiejne At passe sit hjem rengøring sv. (læs alt m udslusning g efterværn i bilag 7 s ) Udslusning g efterværn er sidst revideret d. 26/3-12, g gennemgået af persnale ifølge årsuret.(bilag 2) Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet en plitik fr udslusning der lever p til akkrediteringskriteriets kvalitetskrav? 2. Er plitikken fr udslusning revideret indenfr det seneste år? 3. Har tilbuddet en beskrivelse af hvr der er taget stilling til at udbyde efterværn, herunder plysning m hvad denne delydelse indehlder? 14

15 6. Frebyggelse g Sundhed BRUGEROPLEVET KVALITET Døgntilbuddet skal: have en sundhedsplitik, der beskriver værdier g principper i frhld til stedets sundhedsfremmende indsats plitikken skal både beskrive den individuelle samt den generelle indsats plitikken skal revideres minimum 1 gang årligt have en prcedure fr medicinhåndtering, der beskriver hvrdan medicinhåndtering skal finde sted, hvem der har ansvar g kmpetence, g hvrdan udlevering af medicin registreres minimum 1 gang årligt gennemføre en egenkntrl af medicinhåndtering minimum 1 gang årligt revidere prceduren fr medicinhåndtering Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Leder g de ansatte står fr den daglige planlægning, indkøb g arbejde i køkkenet. Aftensmåltidet tilberedes af en pædagg g et barn. LMG går 100 % ind fr øklgisk madlavning, der giver en sund ernæringsgrundlag g giver verskud, trivsel g velvære (Inspireret af Frede Brauner g Lise Faurschu) fr børnene på stedet, således at de får ptimale betingelser fr fysisk g psykisk udvikling. Der findes ikke hvidt raffineret mel g sukker på LMG. Vi bager alt vrt brød selv. Det sker ved hjælp af gde øklgiske fuldkrnssrter, såsm hvedemel, emmermel, spelt g rugmel etc. Maden sødes med øklgisk rørsukker, hnning, figner, dadler, rsiner mv. Der findes ingen light prdukter på LMG, såsm sdavand g saftevand sødet med Aspertam (Nutra Sweet). Der findes ikke margarine på LMG. Der steges i livenlie, g andre gde kldpressede lier anvendes til bagning g anden madlavning. Ellers benyttes øklgisk smør sm fedtstf, da det er vigtigt, at børnene får de bedste fedtstffer. Derudver får alle børn en fiskeliepille hver dag i frbindelse med aftensmåltidet. På LMG findes gså en køkkenhave, hvrved vi er selvfrsynende en del af året. Og dette bruges gså pædaggisk, idet børnene selv har deres lille have med egne blmster g grønsager. Men da det enkelte barn har en ugentlig maddag, skal der graves kartfler g gulerødder p af jrden, g disse skal vaskes g skrælles inden tilberedningen. Hertil skal tilføjes den kendsgerning, at en sådan aktivitet gså medfører megen gd snak med det enkelte barn, sm naturligvis gså finder sted ver lugning i køkkenhaven. Vi pdrætter grise, til eget frbrug. Vi indkøber øklgiske frilandsgrise hver augustmåned, sm børnene selv er med til at passe hver dag, frem til slagtning i nvember. Børnene er gså med i selve slagteprcessen. De slagtes på et slagteri g er dermed dyrlæge kntrlleret! De 6 15

16 frilandsgrise er til str frnøjelse fr alle (g tilsyneladende gså dyrene!). 2 af grisene blev til frskelligt pålæg (spege-/rullepølse, leverpstej m.v.). Mens de øvrige fire grise parteres g fryses ned. Dette medfører gså en sundere madpakke fra et næsten selvfrsynende øklgisk phldssted. Ligeledes pririteres de generelle sundhedsfrhld højt i frhld til at børnene dagligt får masser af frisk luft g bevægelse, samt der individuelt udarbejdes en specifik plan (se Udviklingsplan - Kriterie 2) fr det enkelte barns udvikling af sundhed. Vi har desuden Lisbeth Kristiansen ansat, sm vres husmr/køkkendame hun bliver plært i de øklgiske/sunde principper. Således Lisbeth hele tiden har fingeren på pulsen indenfr dette mråde. På LMG tillægger vi ksten meget str betydning fr vre børns trivsel, g der hersker ingen tvivl m at det gør en frskel. Fr det første får vi ngle mere rlige g afbalancerede børn at arbejde med, eftersm mange af børnene har levet af fast fd g tmme kalrier, inden de er kmmet på LMG. En anden ting, vi har erfaret, er det faktum, at vi fte mdtager allergi børn når de flytter ind, men når de flytter ud har de ikke længere allergi. Kstplitik på LMG. Generelt: Der findes ikke almindelige sdavand på LMG. Til fødselsdage.l. indkøbes øklgiske sdavand Mrgenmad: Denne består enten af havregrød eller øllebrød, crnflakes, havregryn, tykmælk, müssli, mælk. Alle skal spise mrgenmad! Det er der ngle af vre børn, der enten ikke er/har været vant til, eller ikke har lyst til. Men det viser sig, at de bliver glade fr det på sigt at få et gdt, slidt måltid m mrgenen. I blive weekenderne bager vi selv vres mrgenbrød. Frkst: Alle får en madpakke med i skle, enten smurt af en vksen eller barnet/ den unge selv. En madpakke består typisk af hjemmebagt øklgisk rugbrød med pålæg, hjemmelavet salat med bulgur g spaghetti pizzasnegle pølsehrn agurk tmat gulerødder - frugt, m.v. Madpakken dækker både frmiddags mad g frkst. Eftermiddagsmad: Når børnene kmmer hjem fra skle får de alt fra øllebrød, klatkager, frugt til knækbrød g vand, enten i køkkenet eller til at tage med til stilletimen. En gang i ugen er der grød til eftermiddagsmad. Aftensmaden: Denne består typisk af øklgisk mad med enten grønsager eller salat hver dag. Alle skal smage på den tilberedte ret, g kan man ikke li enkelte dele i dagens ret, behøver man heller ikke tage disse i anden prtin. Vres erfaring er, at alle kan li salat g grøntsager, når de først har vænnet sig dertil. Praktiske frhld Der findes følgende praktiske regler ved g mkring brdet ved indtagelse af mad: 1. Alle vasker hænder, inden man sætter sig til brdet. 2. Man tager ikke af maden, før alle sidder mkring spisebrdet. 3. Almen brdskik ved måltiderne, idet alle skal kunne kmme til rde, g det er ikke kun én, der skal stå fr underhldningen. 16

17 4. Alle vasker hænder g mund efter behv efter maden. 5. Det barn, der har madlavning på dagen, tager gså af brdet g sætter i pvaskemaskinen, vasker stre gryder g pander af; de små børn gør det sammen med en vksen. - Vi er pr. 1 januar 2010 blevet pålagt egenkntrl af Hlstebr Kmmune - g har allerede fået t glade smileys (se kntrlrapprt på kntret, g derudver egenkntrl mappen, sm vres madmr Lisbeth har styr på) - Fr at leve p til egenkntrllen har leder Bente Tranberg g husmr Lisbeth taget et hygiejne kursus. Misbrugsplitik Alkhl. På LMG har vi sm persnale et naturligt frhld til alkhl. Det betyder, at der ikke på LMG bliver drukket alkhl til hverdag. Da vre børn fte kmmer fra familier med et unaturligt frhld til alkhl, vil vi gerne vise dem nget andet på LMG. De vksne drikker sm eksempel vin til maden, når vi hlder juleaften sammen med børnene på LMG, inden de tager hjem til deres respektive familier. Eksempelvis har vi gså mulighed fr at byde på øl, når en nab har hjulpet til i marken, det er varmt, g der i øvrigt er tid til en pause. Når vi er på lejr med børnene kan persnalet gdt drikke øl eller vin til maden, men aldrig mere end man er i stand til at køre bil i tilfælde af at et barn skal på skadestuen, eller der er andre behv. Eufriserende stffer er ikke tilladt på LMG, både af persnale g børn/unge. Rygning. Der er i princippet rygefrbud på LMG. Dette gælder både ansatte g børn/unge. Hvis man er afhængig af tbak, gives der mulighed herfr i fyrrummet. Her må der kun phlde sig en ryger ad gangen. Da vi sm rllemdeller ver fr vre børn, skal døren til fyrrummet være lukket, når man ryger. Det skal ikke være en scial begivenhed at ryge på LMG. Fritidstilbud. Vi lægger verrdentlig str vægt på, at børnene på LMG får tilstrækkelig mtin hver dag. Dette er vigtigt fr såvel den fysiske sm psykiske tilstand, idet krppen ved fysisk aktivitet frigiver endfiner, der medvirker smertestillende i frbindelse med individets psykiske balance g således gså virker helende på vre børns psyke. Endvidere frigives stffer (endrfiner) med psitiv indvirkning på humøret. Alle børn på LMG skal deltage i en sprtsaktivitet. Dette fregår, efter at man har bet på LMG et stykke tid, hvr vi finder ud af, hvad der interesserer barnet. Herefter bliver barnet tilmeldt aktiviteten. Den første tid bliver barnet fulgt meget nøje af en vksen, g først når barnet er trygt ved frhldene mkring aktiviteten, tager barnet selv af sted. Men i ngle tilfælde er det dg påkrævet med en pædagg under hele frløbet. De fleste sprtsaktiviteter fregår i Sir Lyngbjerg Centret, hvr en ny hal i 2005 er pført i tilknytning til klubhuset fr Naur-Sir Idrætsfrening. Centret ligger ca. 1 km fra LMG, således at børnene kan cykle hertil. De aktiviteter, sm børnene deltager i, mfatter blandt andet følgende: Håndbld, fdbld, badmintn, tennis, gymnastik, crss i den lkale ungdmsklub/naur g kampsprten Kenp i Idrætcentervest. Der er mulighed fr at træne i Hlstebr fitness, hvr man så cykler frem g 17

18 tilbage. Dette er gså et tilbud til alle ansatte på LMG. Op til flere af husets børn har fast t løbedage i ugen, hvr der løbes tre-fem km. sammen med en vksen. Hver anden weekend løbes der 5km. i en nærtliggende løbeskv, g dette er fr alle børn g vksne. På LMG tilbydes derudver ridning på mandage g nsdage. Her findes 4 pnyer, sm er velegnet til at ride på. En rigtig gd aktivitet fr vre børn. Desuden kan 2 af hestene spændes g køre fr vgn, hvilket har resulteret i flere gde g spændende ture i skven f.eks. med eftermiddagskaffe. I andre tilfælde lejer vi en prærievgn g kører på weekendtur ud til frskellige lejrpladser i mrådet. Af andre aktiviteter kan nævnes, at LMG har 2 mtriserede crssere, sm er ret ppulære g derfr bruges flittigt. Vi er netp i færd med at psætte en ny multihal, hvri der skal være streetfdbld, skaterrampe g div. sprtslige aktiviteter, Samt et udekøkken. Dette glæder både børn g vksne sig vildt meget til. Medicinhåndtering. På LMG kan udleveres: - Pandil md smerter - Lægerdineret medicin efter aftale med læge g frældre. Medicin pbevares i aflåst skab i gildesalen sammen med medicinskemaer 1 g 2. Når en medarbejder køber Pandil til LMG, skal det registreres på medicinskema 1, hvrnår pillerne er afleveret i medicinskabet, hvr mange piller, det drejer sig m samt dat på pakning. Ved udlevering af Pandil eller lægerdineret medicin skal på medicinskema 2 nteres det antal piller, sm udleveres, dat g tidspunkt, barnets navn, barnets g pædaggens underskrifter samt hvr mange piller, der er tilbage i pakningen efter udlevering. Det skal nævnes at vi meget sjældent udleverer pandiler til børnene. Hvis et barn klager ver hvedpine g sløjhed pfrdrer vi altid barnet til at drikke et glas vand, gå udenfr g trække frisk luft eller spise et stykke frugt. Således slipper barnet sm regel altid af med ubehagelighederne. Ved lægerdineret medicin, er det kntaktpædaggen eller lederen, sm er ansvarlig fr at udfylde medicinskema 1, sm dkumenterer mdtagelse af medicinen. Kvartalsvis gennemfører husets mad mr, Lisbeth egenkntrl ift. den medicin, sm vi pbevarer på LMG. I den frbindelse gør Lisbeth medicinskabet rent g udbedrer eventuelle skader g mangler. Ved medicinskabet er der phængt en ntits m at huske at vaske hænder inden g efter udleveringen af medicin. Ved fejlmedicinering eller uheld, kntaktes barnets egen læge straks g beredskabsplanen (jf. Standard ved ulykker) fr uheld træder efterfølgende i kraft. Affald g gammel medicin afleveres på apteket. 18

19 Tandpleje. Ved indflytning på LMG, tilmeldes b/u den kmmunale tandpleje. Læge. Ved indflytning tilknyttes den b/u lægehuset i Vestergade.Fælles medicin pbevares i aflåst skab i gildesalen, g udleveres af vksne g kan udleveres efter aftale på persnalemøde/verlap eller efter henvisning fra egen læge. Fremgår af dagbg. Medicin egenkntrl fregår kvartalsvis af leder. Frebyggelse g sundhed er sidst gennemgået g revideret med persnalet d. 12 juni 2012, g årligt ifølge årsuret.(se bilag 2) Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet en sundhedsplitik, der indehlder beskrivelse af den generelle g individuelle sundhedsfremmende indsats? 2. Er sundhedsplitikken revideret inden fr det sidste år? 3. Har tilbuddet en prcedure fr medicinhåndtering, der lever p til akkrediteringskriteriets kvalitetskrav? 4. Har tilbuddet gennemført egenkntrl inden fr det seneste år? 5. Har tilbuddet revideret prcedure fr medicinhåndtering inden fr det seneste år? 19

20 7. Inddragelse af BRUGEROPLEVET KVALITET Døgntilbuddet skal: have en plitik der beskriver hvrdan barnet/den unge inddrages i dagligdagen g eget liv på tilbuddet, herunder de aktiviteter g eventuelle værktøjer der anvendes i frhld til at inddrage barnet/den unge plitikken skal være tilgængelig fr barnet/den unge, frældre, medarbejdere samt ptentielle brugere af tilbuddet plitikken skal revideres minimum 1 gang årligt dkumentere via det enkelte barn/den unges udviklingsplan, hvrdan barnet/den unge inddrages, eksempelvis hvilke aftaler der er indgået mellem døgntilbuddet g barnet/den unge. evaluere hvrvidt der er verensstemmelse mellem børnene/de unges plevelse af inddragelse g den inddragelse tilbuddet stiller i sigte Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Plitik fr inddragelse. (se bilag 7, s20-22, samt på På Langemettegaard er der en fast række hverdags aktiviteter, sm f.eks. løb, lektielavning g musikundervisning, sm alle børn skal deltage i! Men hvert enkelt barn får selv indflydelse på aktiviteternes udfrmning g indhld, afhængig af alder, mdenhed g interesse. (se ugeplan phæng centralt fr alle i køkkenet) Denne ugeplan ses sm en støtte fr barnet, så det kan verskue de daglige aktiviteter. Afhængig af funktinsniveau, alder, interesser arbejdes der ud fra det enkelte barns nærmeste udviklingszne. Barnet inddrages i havebrug, madlavning, prydning m.m. hvri vi er pmærksm på respekten fr det enkelte barns integritet, g at anerkende det, sm det er. Børnemøder Børnemøder med børnene på LMG fregår hver nsdag efter behv. Hver anden tirsdag hldes der persnalemøde - g således får børnene aktuel infrmatin fra p-mødet. Børnemødet afhldes efter aftensmaden. Dagsrden udfrmes ved mødets start, hvr den vksne spørger m børnene har ngle punkter. Hvis et barn har nget særligt på hjertet, sm gså kan være lidt pinligt el. lign. verfr de andre - kan barnet altid gå til den vksne inden mødets start - g således være annym. Den vksne har sm regel gså ngle punkter til mødet. Der bliver lavet referat, g dette bliver udfærdiget af børnene på skift. Referatet hænges på pslagstavlen i køkkenet, g et eksemplar arkiveres på kntret. Referatet vil i øvrigt blive læst p ved starten af næste børnemøde. Ugeplanen gennemgås ligeledes i frhld til nye aktivitetsfrslag g ændringer. Hvis børnene har aktuelle punkter til børnemødet på andre dage end m nsdagen, g disse ikke kan vente til næste møde, tages de p, enten straks eller ved aftensmaden. 20

21 Værdier i frbindelse med børneinddragelse Vi ønsker at skabe tillid, tryghed g vise msrg gennem persnligt engagement. Alle medarbejdere har således et ansvar fr at skabe et gdt hjem, hvr tillid, tryghed g msrg er nøglerd fr de, sm er anbragt på LMG. Herved kan børnene få styrket deres selvværd g selvtillid. Gennem nære relatiner g nærvær, at være synlige g trværdige vksne, samt via en struktureret g frudsigelig hverdag, vil vi give på LMG de bedste frudsætninger fr at udvikle sig ptimalt. Optimalt i den frstand, at barnets både fysisk/psykisk, scialt g åndeligt tilgdeses. Vi sætter de aktuelle rammer fr børnene, g indenfr disse rammer giver vi mulighed fr medinddragelse. Rammer: - Barnet skal være aktiv - Aktiviteten skal være interessebestemt, i frhld til det enkelte barn - Barnet skal have medindflydelse på aktiviteten - Den vksne pfrdrer til at fuldføre aktiviteten, hvad enten det er et dagsprjekt eller en kntingentbetinget aktivitet. - Vi tænker sm sagt ud fra nærmeste udviklingszne, g derfr vurderer vi altid hvad det enkelte barn magter gså i frhld til alder. - I den ugentlige musik undervisning på LMG, har børnene str indflydelse på hvilke instrumenter de skal undervises i, samt hvilke meldier de skal lære. - Børnene bruger tid på værkstedet alt efter interesse. Her bestemmer de til dels selv hvilke prjekter de har gang i, dg med vksen guidning. Børnesamtaleskemaer benyttes i frhld til samtale med lederen hver 3 måned, hvr der på den måde sikres en kntinuitet i de emner der drøftes, men i øvrigt kan suppleres af emner sm barn/kntaktpædagg/leder ønsker at tage p. Her er der især et spørgsmål, sm mhandler barnets indflydelse. Se evaluering i evalueringsmappen på kntret. Sm et supplement til børnesamtaleskemaet, bruges de unges handleplan, hvrtil vi har udviklet et skaleringssystem. Her skal den unge selv skalere hvrdan det står til på en skala fra 1-10 med hvert mål. (hvr 1 er skidt g 10 er gdt) (se evt. en af de unges udviklingsplaner på kntret) Børneinddragelse er revideret d Gennemgås årligt ifølge årsur.(bilag 2). Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet en plitik fr inddragelse af barnet/den unge, der lever p til akkrediteringskriteriets kvalitetskrav? 2. Er plitikken fr inddragelse tilgængelig fr barnet/den unge, frældre, medarbejdere samt ptentielle brugere af tilbuddet? 3. Er plitikken fr inddragelse af barnet/den unge revideret indenfr det seneste år? 4. Er der aftaler m inddragelse i barnets/den unges udviklingsplan? 21

22 5. Evaluerer phldstedet barnet/den unges plevelse af inddragelse? 22

23 8. Frældre g Netværk BRUGEROPLEVET KVALITET Døgntilbuddet skal: have en plitik, der beskriver tilbuddets verrdnede værdier g principper i frhld til samarbejdet med frældre g netværk plitikken være tilgængelig fr, frældre, netværk, medarbejdere samt ptentielle brugere af tilbuddet plitikken revideres minimum 1 gang årligt beskrive hvrdan individuelt tilpassede aftaler imellem frældre g døgntilbud vedrørende samarbejde tilbydes g dkumenteres evaluere frældrenes plevelse af samarbejdet, herunder hvrvidt der er verensstemmelse mellem frældrenes plevelse af inddragelse g den inddragelse sm de er stillet i sigte Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Plitik fr samarbejdet med frældre g netværk. Vi ser vre medmennesker sm ligeværdige. Vi respekterer det enkelte barns integritet g anerkender det, sm det er. Vi udviser frståelse fr frældrenes situatin. Samtidigt tør vi være en autritet, både fagligt g menneskeligt, i relatin til frældrene. Dette indebærer, at vi gennem frældre-kmmunikatin g -samarbejde kan tydeliggøre, at det er barnets prblematikker, der skal være i fkus. Persnalet er bevidste m, at være åbne, ærlige g ligetil i kmmunikatin med børnenes frældre. Vi lægger p til et samarbejde, hvr vi sm samarbejdspartnere er ligeværdige, men ikke ligestillede. Vi har en skriftlige samarbejdsaftale med frældrene til det anbragte barn. Hvri der der aftales hvr høj grad frældrene ønsker inddragelse i barnets hverdag. Denne aftale kan revurderes efter behv. (Se bilag 9) Dette samarbejde pririterer vi meget højt, idet kntakten mellem frældre/pårørende g phldssted har str betydning fr barnet g det pædaggiske arbejde. Vi ser dette, sm en vigtig frudsætning fr at barnet kan videreudvikle sig. Barnet skal have mulighed fr at bevare en psitiv kntakt g lyalitet til sine frældre, samt øvrige netværk. Derfr er det en pædaggisk pgave fr barnets kntaktpædagg at frtælle barnet, at dets frældre elsker det, men ikke lige nu har det nødvendige verskud til at tage ansvaret fr barnet. Ligesm vi gså vil gøre klart fr barnet, at de følelser det har, både negative g psitive fr sine frældre, er i rden. Vi leder endvidere efter de ressurcestærke relatiner, f.eks. bedstefrældre, g hjælper børnene med at skabe g prethlde kntakt med disse. Med henblik på at børnene vedligehlder g udbygger et stabilt netværk. 23

24 Samarbejde med pårørende Idegrundlag fr prettelse af frældrefrening på LangeMettegård. Der er prettet en frældrefrening, bestående af alle interesserede frældre, g 2 persnalerepræsentanter (leder + 1) der mødes 1-2 gange m året. Nærmere beskrivelse af LMG`s frældrefrening (Bilag 4) Desuden har vi fem medlemsskaber i freningen FBU( sm vi tilbyder interesserede frældre. T gange m året arrangeres sammenkmster, hvr frældre, søskende, bedstefrældre g andre pårørende inviteres til smmerfest med bldspil g frskellige lege hhv. julehygge, hvr der laves frskellige julestuer, med f.eks. juleklip g julebag. Individuelle aftaler med de enkelte frældre aftales på visitatinsmøde ud fra en standarddagsrden, sm findes på kntret. Denne beskrivelse er tilgængelig på hjemmesiden. Evaluering af samarbejdet med frældrene sker gennem statusmøderne hver 6. måned. - se evalueringsmappe på kntret. Hvr der psamles en gang årligt(se årsur) Frældre g netværk er revideret d Gennemgåes årligt med persnalet ifølge årsuret Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet udarbejdet en plitik fr samarbejdet med frældre g netværk, der lever p til akkrediteringskriteriets kvalitetskrav? 2. Er plitikken tilgængelig fr, frældre, netværk, medarbejdere samt ptentielle brugere af tilbuddet? 3. Er plitikken fr samarbejdet med frældre g netværk revideret indenfr det seneste år? 4. Er der en beskrivelse af, hvrdan tilbuddet tilbyder individuelt tilpassede aftaler, samt hvrdan disse dkumenteres? 5. Evaluerer tilbuddet frældrenes plevelse af samarbejdet? 24

25 9. Samarbejdspartnere ORGANISATORISK KVALITET Døgntilbuddet skal: have en beskrivelse af hvrdan der samarbejdes med primære samarbejdspartnere, herunder sm minimum barnet/den unges skletilbud, tilsynskmmune g anbringende kmmuner have en versigt ver primære samarbejdspartnere evaluere samarbejdet med de primære samarbejdspartnere, sm minimum barnet/den unges skletilbud samt tilsynskmmune Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Overrdnet samarbejdsgrundlag fr samarbejdet med de primære samarbejdspartnere. I vres tilgang til stedets primære samarbejdspartnere søger vi at have en prfessinel, respektfuld g åben dialg, sm derudver skaber en gensidig tillid. Vi ønsker at skabe et gennemskueligt samarbejdsgrundlag hvilket ligger naturligt p til en gensidig infrmatinsudveksling partnerne imellem. Vi frventer en naturlig verhldelse af tavshedspligten, de indgåede aftaler g en generel punktlighed, samt frventer vi gså, at samarbejdspartnerne følger p på aftaler. Alt dette fr at tilgdese børnenes vilkår på bedste vis. (se uddybning bilag 7 s ) Oversigt ver primære samarbejdspartnere Anbringende kmmune/sagsbehandler Psyklg Gdkendende Kmmune Frældre Ekstern skler Anbringende kmmune/sagsbehandler Der er skrevet kntrakt med anbringende kmmune i frhld til barnet. Sagsbehandleren indkaldes til udviklingsmøde t gange årligt. Kntrakterne er på kntr i aflåst skab. Psyklg Der er udarbejdet en mundtlig aftale med psyklg Helle Engstrøm sm indehlder aftaler m Persnale supervisin hver 4. uge fr persnalet på LMG. Krisehjælp til børn g vksne på LMG Supervisin til udarbejdelse at udviklingsplaner til det enkelte barn/ung. Gdkendende kmmune. Der er udarbejdet en skriftlig aftale m generelt tilsyn fra gdkendende kmmune. (Se Anbringelsesaftale bilag 5) Evaluering af samarbejdet med sagsbehandlere m.fl. psamles gennem referat fra statusmøderne hvr et punkt mhandler dette.(se evalueringsmappe på kntret) 25

26 Opsamles på et årligt persnalemøde(se årsur) Frældre: Vi arbejder på at få udfærdiget skriftlige aftaler med frældre, sm indehlder dele af de allerede eksisterende mundtlige aftaler, der er indgået. Der bliver indgået aftaler m Hvr hyppigt g i hvilken frm frældrene ønsker kntakt. Sm udgangspunkt frventer vi telefnisk kntakt min. en gang ugentligt. (mere i indslusningsperiden). Frældrebesøg, hvr frældrene kmmer g besøger børnene på LMG. Hjemmebesøg, hvr lederen g kntaktpædaggen besøger frældrene. Frventning m at hver frældre tager stilling til, m vedkmmende har verskud til at være i vres frældre frening. 4 arrangementer årligt, hvr frældrene frventes at deltage. Udviklings plans møder, hvr der ligeledes frventes deltagelse Samarbejdsrelatinen evalueres på udviklingsmødet, umiddelbart efter hvert udviklingsplans møde. Dvs. min. en gang årligt (se evalueringsmappe på kntret). Derudver arbejder vi på at få lavet en inf flder, sm vi kan give til sagsbehandlere, frældre g nye børn med div. aftaler g årlige arrangementer. Denne skulle gerne være klar hen ver smmeren Eksterne skler : Vi har mellem skler g LMG et tæt samarbejde med det frmål at skabe helhed i indsatsen mkring det enkelte barn. Samarbejdet finder især sted på fastlagte møder g gennem næsten daglig kntakt mellem Skler g LMG. På møder g tlf. kntakt er der drøftelse af, g evt. justering af det pædaggiske arbejde med børnene. Kntaktlærere g kntaktpædagger samarbejder tæt m arbejdet med det enkelte barn; det fregår telefnisk, eller via den elektrniske frældre intra. g ved t sklesamtaler årligt, hvr elev, kntaktlærer g kntaktpædagg deltager. Sklen er ansvarlig fr at indkalde til sklesamtalerne. Ved udviklingsmøderne bliver sklen bedt m en skriftlig udtalelse af elevens faglige standpunkt men gså barnets sciale kmpetencer. Standardplæg er udarbejdet af LMG, men sklerne har selv ngle standarder, sm de typisk vælger at bruge, derfr er frmen på udtalelserne frskellige fra skle til skle. Se mappe med skleudtaler på kntret. Skler: Der er etableret et meget tæt samarbejde med den lkale flkeskle, Naur-Sir Skle (t..m. 7. klasse), Birkelundsklen i Hlstebr (t..m. 9. klasse). Også diverse uddannelsesinstitutiner, f. ex. Hlstebr Handelsskle benyttes. (se evaluering i evalueringsmappen.) Når et barn bliver indskrevet på LMG, bliver der fretaget en række frskellige test på barnet, g disse vil bltlægge eventuelle faglige mangler. Herefter går vi ret systematisk til værks med afhldelse af nødvendige møder g tæt kntakt til sklen. Rent praktisk fregår sklegangen på den måde, at når barnet kmmer hjem fra skle, har de 26

27 enkelte lærere skrevet en elektrnisk lektiebesked til LMG m, hvad der har været arbejdet med den pågældende dag, g hvilke lektier barnet skal lære til næste gang. På LMG er der så 3-4 medarbejdere til at hjælpe massivt med lektielæsningen. Det tilstræbes at følge det enkelte barn meget tæt. Opstår der eksempelvis sciale prblemer i skletiden, sendes en pædagg til sklen fr at klarlægge situatinen g hjælpe barnet ud af den knflikt, det er havnet i. Samarbejdspartnere er sidst revideret D Gennemgås en gang årligt med persnalet - se årsur.(bilag2) Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet en beskrivelse af hvrdan der samarbejdes med primære samarbejdspartnere, der lever p til akkrediteringskriteriets kvalitetskrav? 2. Har tilbuddet en versigt ver primære samarbejdspartnere? 3. Evalueres samarbejdet med de primære samarbejdspartnere, herunder sm minimum barnet/den unges skletilbud samt tilsynskmmune? 27