Akkreditering Danmark

Transkript

1 ANSØGNING OM AKKREDITERING DØGNTILBUD Oplysninger m ansøgersted Ansøgerstedets navn: Ungdmscentret Gjeddesgaard Falster Pstadresse: Kippingevej 44, 4840 Nørre Alslev Evt. hjemmesideadresse: CVR-nr.: Navn på leder g tegningsberettiget: Kenn Nørhlm Nielsen Telefnnummer: Selve institutinen: Leder: Afdelinger mfattet af akkrediteringsansøgningen: Afdeling 1. Ungdmscentret Gjeddesgaard Falster. Afdeling 2. Afdeling 3. Afdeling 4. Afdeling 5. Antal pladser frdelt på afdelinger: Afdeling 1. Plads til tte pt. (nrmeret til ni) Afdeling 2. Afdeling 3. Afdeling 4. Afdeling 5. Ansøgerstedets målgruppe (krt): Udsatte drenge g piger med adfærdsprblematikker Pris pr. måned: ,- krner Kntaktpersn (navn g stilling): Kenn Nørhlm Nielsen - Frstander kn@gjeddesgaard-falster.dk.cm (Telefn ) adresse: inf@gjeddesgaard-falster.dk Leder: kn@gjeddesgaard-falster.dk Afdelinger i alt tilknyttet ansøgerstedet: Ungdmscentret Gjeddesgaard Falster phldssted. Specialsklen Gjeddesgaard Falster. Antal medarbejdere frdelt på afdelinger: Afdeling 1. Seks medarbejdere på phldsdelen (inklusiv frstander g stedfrtræder) Afdeling 2. T medarbejdere på intern skle Afdeling 3. Afdeling 4. Afdeling 5. Ansøgerstedets hvedydelser (krt): Ophldssted gdkendt efter 142, stk.5 i Lven m Scial Service Aldersgruppe fr målgruppe: år (med mulighed fr frlængelse til det 23. år) Ansøgning Undertegnede tegningsberettigede persn ansøger hermed m akkreditering i henhld til bestemmelserne i Akkreditering Danmark. Ansøgeren har gjrt sig bekendt med Bestemmelser rettigheder g pligter fr rdningen g fr ansøgerstedet samt gældende standard fr den relevante type af scialt tilbud. Dat: Underskrift: Ansøgningens mfang a) Evt. præsentatin af ansøgerstedet frm (billeder, lyd, vide eller skriftligt): b) Ansøgningen: c) Bilag: Antal sider: 33 Antal sider: 20 (Max. 40 sider) (Max. 20 sider) 1

2 Faktuelle plysninger m ansøgerstedet (sm skal være imødekmmet) Ansøgerstedet har vedlagt kpi af seneste gældende gdkendelse Ja: Nej: Hvis nej, hvrfr: Ansøgerstedet har vedlagt en kpi af seneste generelle tilsynsrapprt, hvraf dat fremgår Ja: Nej: Hvis nej, hvrfr: Ansøgersteder har udestående/verserende sager med myndigheder Ja: Nej: Hvis ja, vedlæg dkumentatin fr disse jf. bilag Angiv ansøgerstedets rganisatinstype: Fndsejet Hvis fnd skal der vedlægges en liste ver aktuelle medlemmer af bestyrelsen jf. bilag 4 Ansøgerstedet har eventuelle undtagelser fra fndslvens bestemmelser Ja: Nej: Ansøgerstedet har eventuelle skattefritagelser Ja: Nej: Anfør navn på eventuel advkat: Anfør navn på eventuel revisr: Statsautriseret revisr, Thmas Pilgaard, Trekrner Revisin A/S Frberedelse Ansøgerstedet har gennemført Selvtester 1 Ja: Nej: Hvis ja, antal pint: 169 Ansøgerstedet har gennemført Selvtester 2 Ja: Nej: 2

3 Selve ansøgningen fr døgntilbud til børn g unge Her følger skabelnen fr akkrediteringsansøgningen. Ved hvert af kriterierne er der gjrt plads til, at I kan indsætte g udfylde jeres beskrivelse af, hvrdan I lever p til det enkelte kriterium anført sm Stedets beskrivelse. Ansøgningen med jeres beskrivelser må maksimalt fylde 40 sider. I skemaet nedenfr kan I i spalten: Kriterier med evalueringskrav se hvilke kriterier der indbefatter et krav m evaluering. Se standarden fr døgntilbud til børn g unge, fr en nærmere beskrivelse af hvilke krav der stilles til evaluering. Under skemaet på denne side står der Bilagsliste. Her skal i ved nummer g titel angive hvilke bilag, I vedlægger ansøgningen. Når I udfylder jeres beskrivelse af det enkelte kriterium skal I nederst i skemaet under Bilag nr. anføre, såfremt der henvises til et sådant under den pågældende indikatr. Hvedmråder fr kvalitet FAGLIG KVALITET BRUGEROPLEVET KVALITET ORGANISATORISK KVALITET 1. Værdigrundlag Kriterier 2. Ydelsesbeskrivelser Kriterier med evaluerings krav (E) 3. Udviklingsplaner E 1,15,16 4. Visitatin g Indslusning Udslusning g Efterværn 6. Frebyggelse g Sundhed 7. Inddragelse af børn/unge E 8. Frældre g Netværk E 9. Samarbejdspartnere E Ledelse, Visin g Strategi 7 Bilag Angiv nr. på bilag der henvises til under de enkelte kriterier 11. Kmpetencer E 13,15,16,17,19, Beredskabsplaner 9,11,19 Bilagsliste: 1. Skabeln fr udviklingsplan. Findes i følgende bilagsmateriale g i akkrediteringsmappe på kntret. 2. Gjeddesgaard-Falsters flder - vedlagt ansøgning. 3. Fndens vedtægter. Findes i mappe m akkreditering. 4. Oversigt ver bestyrelsesmedlemmer. Findes i følgende bilagsmateriale. 5. Gdkendelse af phld. Findes i følgende bilagsmateriale g i akkrediteringsmappen. 6. Liste ver samarbejdspartnere. Findes i akkrediteringsmappe. 7. APV skema. Findes i akkrediteringsmappe. 8. Flder Nej tak til seksuelle vergreb ( Findes i akkrediteringsmappe. 9. Beredskabsplaner. Findes i selvstændig mappe på kntret (ved siden af akkrediteringsmappe) g på Planner4yu. 10. Dkumentatin fr seneste tilsyn. Findes på hjemmeside g i det følgende bilagsmateriale. 11. Pårørendeliste. Findes i følgende bilagsmateriale. 12. Magtanvendelsescirkulære. Findes i akkrediteringsmappe. 13. Spørgeguide g vejledning til MUS-samtaler. Findes i akkrediteringsmappe. 3

4 14. Pædaggiske strategier fr frebyggelse af magtanvendelser. Findes i akkrediteringsmappe. 15. Årshjul/deadlinesedler. Findes i akkrediteringsmappe. 16. Oversigt/årshjul fr UGF. Findes i følgende bilagsmateriale g i akkrediteringsmappe. 17. Kmpetenceskemaer (kriterie 11, "Kmpetencer"). Findes i følgende bilagsmateriale g i akkrediteringsmappen. 18. Organisatinsdiagram. Findes i akkrediteringsmappe g i følgende bilagsmateriale. 19. Funktinsbeskrivelser: a) Frstander, b) Pædagg/stedfrtræder, c) Pædagg/pædaggmedhjælper. Findes i akkrediteringsmappe. 20. Metde- g evalueringsbeskrivelse fr "Udviklingsplaner". Findes i akkrediteringsmappe. 21. Skabeln/eksempel på en ansættelseskntrakt. Findes i akkrediteringsmappen. 4

5 1. Værdigrundlag FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal: have et nedskrevet værdigrundlag, der indehlder en beskrivelse af værdierne, herunder tilbuddets menneskesyn prcessen hvri værdierne er blevet fastlagt hvrdan værdierne kmmer til udtryk i praksis hvrledes persnalegruppen fremadrettet arbejder med at værdigrundlaget er i verensstemmelse med praksis gøre værdigrundlaget tilgængeligt fr barnet/den unge, frældre g samarbejdspartnere Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Prcessen: Vres arbejde med at finde det værdibaserede udgangspunkt fr praksis på Ungdmscentret Gjeddesgaard- Falster startede på et fælles persnaleseminar i februar På frhånd havde persnalet læst akkrediteringsstandarden g inspiratinsartikler af Jørgen Husted. Fr at tale s varm på emnet værdier, frtalte alle medarbejdere hver deres egen succeshistrie fra arbejdet. Histrierne var stre/små/generelle eller en enkelt situatin. Frtællingerne førte herefter til en debat m, hvrvidt histrierne repræsenterede vres værdier fr arbejdet eller ej. Efter en pause startede vi frfra g prøvede at finde ngle generelle begreber, sm verrdnet set karakteriserer det værdibaserede udgangspunkt fr arbejdet på Gjeddesgaard Falster. Flere af frtællingerne viste sig at afspejle værdierne, vi fandt frem til. Eksplicit menneskesyn: Vi ser mennesker sm ligeværdige. Vi mener, at mennesket er lige meget værd, uanset hvilke frskelligheder det måtte have. Vi mener, at alle mennesker har brug fr at have ngen mkring sig, sm kan rumme ens prblematikker, sm er ærlige g ønsker én det bedste. Derudver mener vi, at alle mennesker har ret til trygge, basale g fysiske mgivelser, hvrudfra man kan møde verden. De basale psykiske g fysiske "hjemlige" betingelser definerer vi sm msrg, pmærksmhed g et hjem, hvr man har lyst til at være. Præsentatin af hvrdan værdierne viser sig i praksis på UGF: Pålidelighed/ærlighed På Gjeddesgaard Falster arbejder vi med en gruppe børn, sm generelt har været udsat fr svigt igennem en str del af deres liv. De har ikke erfaret, at man kan stle på andre. En str del af vres pædaggiske arbejde når vi gennem en relatin til den unge. Vi mener, at udgangspunktet fr en gd relatin er, at man kan stle på hinanden g være ærlige. Det er derfr en frudsætning fr det pædaggiske arbejde, at vi, sm persnale, frmår at skabe et slidt fundament fr de unges fremtidige evne til at kunne stle på andre. Derfr skal vres tilgang være ærlig g pålidelig. I vres daglige arbejde undgår vi at pakke tingene ind verfr den unge den unge får ærlige svar. Pålideligheden giver sig til udtryk, når vi er sammen med den unge, uanset hvrdan den unge har det. Den unge skal pleve, at vi er der fr dem gså i knfliktsituatiner, g når de har det dårligt. Vres pålidelighed baserer sig samtidig på en frm fr åbenhed g ærlighed verfr mverdenen. Det vil sige, at andre (relevante fagpersner g pårørende til de unge) er velkmne til at få indblik i vres liv på Gjeddesgaard-Falster. Ligeværdighed Vres erfaring er, at hvis man ikke har en ligeværdig relatin med den unge, så mister man muligheden fr 5

6 at skabe pædaggisk udvikling hs den unge. Vres udgangspunkt fr relatinsarbejdet med de unge er at være i øjenhøjde. Det betyder, at vi pririterer en generel gensidig respekt mellem ung/ medarbejder, medarbejder/ung, g ung/ ung. Det betyder meget fr s, at alle på UGF taler til hinanden på en rdentlig måde g ud fra perspektivet af, at alle er lige meget værd. Vi mener, at det er med til, at alle tager et aktivt ansvar fr hinanden. Familiære rammer Ngle af de unge hs s har aldrig haft et nært g hyggeligt hjem at høre til. På Gjeddesgaard Falster stræber vi efter at skabe hjemlige rammer g et tilhørsfrhld fr de unge. Vi trr på, at hjemlige rammer kan skabe en frm fr tryghed hs den unge. Fr s udgør begrebet "hjemlighed" både psykiske g fysiske aspekter: Vi tænker fx ver, hvrdan vres fysiske rammer fungerer. Vres stue skal være et samlingspunkt, hvr de unge fretrækker at være frem fr at gemme sig væk på egne værelser. Vi tænder stearinlys, køber blmster g alle sørger fr, at der er hyggeligt g rart at være. Det psykiske aspekt af hjemlighed handler m, at de unge skal føle et nærvær g engagement fra de vksne. De unge skal tildeles msrg g pmærksmhed, så de føler sig set g anerkendt. Mange af de unge hs s har tidligere i deres liv levet et liv, hvr de ikke kunne vise deres svage sider. Vi mener, at de familiære rammer kan give de unge tryghed til at udtrykke ngle sider af dem selv, sm de tidligere måtte gemme væk. Det fremadrettede arbejde med vres værdigrundlag: Vi ønsker at følge p på de udvalgte værdier et år efter sidste persnaleseminar. På vres persnaleseminar vinteren 2012 vil vi derfr i fællesskab revidere: - Hvrvidt vi er bevidste m vres nedskrevne værdier - Om værdierne svarer til vres måde at arbejde på i praksis. Værdigrundlaget er endeligt gennemgået på persnalemødet d. 18. marts 2011 Værdigrundlaget er tilgængeligt på vres hjemmeside. Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet et værdigrundlag der lever p til akkrediteringskriteriets kvalitetskrav? 2. Er prcessen mkring hvrledes værdierne er udvalgt beskrevet? 3. Er det beskrevet hvrdan værdierne kmmer til udtryk i praksis? 4. Er det beskrevet, hvrdan persnalegruppen fremadrettet arbejder med at værdigrundlaget er i verensstemmelse med praksis? 5. Er værdigrundlaget tilgængeligt fr børnene/de unge, frældre g samarbejdspartnere? 6

7 2. Ydelsesbeskrivelser FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal: beskrive kerne- g delydelser beskrive målgruppen beskrive de sciale, - pædaggiske g/eller behandlingsmæssige terier, metder g værktøjer sm anvendes gøre ydelsesbeskrivelserne tilgængelige fr børn/unge, frældre, samarbejdspartnere g ptentielle nye brugere beskrive hvrdan ydelsesbeskrivelserne minimum 1 gang årligt gennemgås med medarbejdergruppen Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Hvedydelse: Ungdmscentret Gjeddesgaard Falster er et specialpædaggisk phldssted, gdkendt af Guldbrgsund Kmmune efter 142 stk. 5 i lven m scial service. Vre ydelser er: Ophldssted med 9 pladser til drenge g piger (12-18 år) med mulighed fr frlængelse til det 23. år. Delydelser: 1) Her g nu anbringelse fr drenge g piger indtil et endeligt phld er klarlagt g vedtaget. Unge visiteret til denne type anbringelse søges, hvis det er muligt, indskrevet i specialsklen 2) Intern specialskle gdkendt af Guldbrgsund kmmune efter 20.3 i flkesklelven 3) Rådgivning til udsatte børn, scialpædaggisk behandling g familierådgivning. Behandlingsmæssige terier g metder: Det pædaggiske afsæt fr Ungdmscentret Gjeddesgaard Falster (herefter UGF) er knsekvenspædaggik i frlængelse af en anderkendende g empatisk relatinspædaggik. Grundlaget fr den pædaggiske indsats mfatter et fundament, der bygger på behvet fr msrg g pmærksmhed. Vi ønsker, at den unge plever sit liv hs s sm hjemlig med en atmsfære af nærhed g varme. Vres pædaggiske tilgang bygger på det persnlige kendskab til den unge men gså på generelle fysiske g mentale rammer, sm er nødvendige redskaber fr at kmme videre i livet med en sund identitet: I frbindelse med vres relatinspædaggiske tilgang, så er indsatsen fr hver enkelt ung både individuel (relatinspædaggik/ung g medarbejder, frskellige persnlige behv fx i frhld til den unges psykiske prblematikker, sundhedsprblematiker, interesser, kmpentencer/ptentialer g dermed dsering af udfrdringer). Derudver mener vi gså, at den verrdnede struktur g de fælles retningslinjer er med til at skabe en rød tråd fr medarbejdere i arbejdet med de unge på UGF. Det er vres pfattelse, at de unge udvikler sig psitivt, når de plever en følelse af tryghed g frudsigelighed i hverdagen. Den pædaggiske indsats er dermed tilrettelagt ud fra generelle principper (sm beskrevet i kriterierne fx "værdigrundlag", "sundhed", "inddragelse af børn g unge" mm.) Vres kntaktpædagg-funktin udspringer ligeledes af venstående behv. Ved indflytning får den unge tildelt en kntaktpædagg (læs mere under kriteriet "Visitatin g indslusning"). Funktinen er både et hensyn til den rganisatriske pdeling g verskuelighed, men funktinen har gså et pædaggisk sigte: Gennem kntaktpædaggen kan den unge bearbejde plevelser, tale frtrligt, persnligt g pleve et tæt frhld til en udvalgt vksen i stedet fr at skulle frhlde sig til flere "vksne" med private sager. Kntaktpædaggen sørger gså fr at frmidle væsentlige infrmatiner fra den unge videre til resten af persnalegruppen. Vi værdsætter fem verrdnede linjer i vres arbejde med de unge: - At relatinen mellem medarbejder g den unge er udgangspunktet fr det pædaggiske arbejde - Vi ønsker en dialg med den unge m krt- g langsigtede knsekvenser fr den unges handlinger 7

8 - At de unge møder frståelse, respekt g anerkendelse i hverdagen hs s - At de unge føler sig hjemme g trygge hs s - Vi ønsker at behandle g rescialisere de unge Vi ønsker, at de unge erfarer, at deres handlinger har knsekvenser. Vi plever, at mange unge mangler denne erfaring. I relatinen med den unge har vi mulighed fr at sætte rd på den unges handlinger på nært hld. Dialgen hjælper den unge til at skabe sig et mentalt verblik ver knsekvenserne fr de valg, den unge træffer. Ved at gennemgå g evaluere den unges prblematikker, vejleder vi den unge i situatiner, hvr vedkmmende fte er vant til at stå alene. Vres hensigt er derfr at samle den unge p i tilfælde, hvr den unge tidligere ville få det dårligt g reagere uhensigtsmæssigt i frhld til sine mgivelser. Vres tilgang er en persnlig, anerkendende, stabil g kntinuerlig vksenkntakt. Vi er et mindre phldssted g har derfr mulighed fr at følge hinanden på nært hld. Mange udsatte unge har førhen plevet relatiner, sm de ikke har kunnet gennemskue. Det har angiveligt været med til at skabe en følelse af utryghed. Vres plevelse er, at stabile vksenrelatiner kan være med til at etablere en følelse af tryghed hs den unge. Når man sm vksen er knsekvent eller tydelig i sin relatin, er det vres verbevisning, at tryghedsfølelsen kan fremme en psitiv persnlig udvikling hs den unge. Når der pstår en persnlig relatin mellem den unge g vksne, har den vksne mulighed fr at handle aktivt i frhld til den unges handling, så den unge frstår sammenhængen g ikke pfatter knsekvensen sm straf eller et persnligt angreb. Det er derfr vres pfattelse, at den empatiske relatinspædaggik er fundamentet fr at kunne behandle g rescialisere de unge. Vi ønsker, at den unge skal lære at takle udfrdringerne i frhld til sig selv g den ydre verden. Den pædaggiske indsats gælder derfr gså rammerne udenfr UGF: Vi pririterer et tæt samarbejde med den unges frældre g ønsker at sikre en harmni mellem betingelserne i den unges liv på institutinen g det miljø, den unge kmmer fra. Vi arbejder derfr fr at styrke g fasthlde en relatin til venner g familie. I det pædaggiske arbejde tænker vi fremtidsrienteret. Vi ønsker at give den unge en selvindsigt, sm gør den unge i stand til at tage ansvar fr egne handlinger g knstruktivt gøre brug af sit netværk g sine ptentialer. Igennem den pædaggiske indsats har vi redskaberne til at give den unge en slid indsigt i samfundets nrmer g regler. Det er et vigtigt element fr s, at den unge selv deltager i arbejdet med den persnlige udvikling. Vi udarbejder systematisk persnlige mål fr den unge i udviklingsplanerne. I samarbejde med den unge g de pårørende reviderer vi de faglige g sciale mål. Opfølgningen på mål er med til at sikre, at den unges egne plevelser g frståelse indgår sm en del af prcessen. Arbejdet med den unges udvikling tager udgangspunkt i den unges kmpetencer g ptentialer. Vi har tydelige målsætninger, løbende pfølgninger g en systematisk dkumentatin. Vres relatinspædaggiske arbejde handler gså m relatinen til den unges frældre. Frældresamarbejdet er en væsentlig del af vres pædaggik. Vi vejleder frældrene i frhld til den unge, g så vidt det er muligt, inddrager vi den unges frældre, så vi skaber en helhed mkring den unges udvikling. Når vi tilrettelægger den unges phld, tilstræber vi s at psætte såkaldte frældremål. Frældremål er mål udarbejdet af frældre g fagpersner. Det kan være, at den unge skal lære at stå p m mrgenen på egen hånd, tage niende klasses eksamen eller stppe en uhensigtsmæssig adfærd. Frældremål indgår i den halvårlige udviklingssplan, sm bliver revideret en gang m året. (se gså kriterie 8) Målgruppe: Vi mdtager unge, utilpassede g typisk msrgssvigtede drenge g piger i alderen år, der har scialt adfærdsmæssige eller lettere psyksciale prblemer, herunder indlæringsprblemer. Vre brugere er typisk drenge eller piger, sm fte har følelsesmæssige prblemer, g har brug fr, at vi arbejder pædaggisk g evt. psyklgisk med at behandle deres følelsesmæssige traumer g genprette deres sciale relatiner. Vi indskriver gså unge med lettere autismespekterfrstyrrelser g ADHD. Beberne har fr det meste brug fr enten at blive intrduceret fr eller genlære samfundets regler, nrmer g værdier på en ny g inspirerende måde. Vres målgruppe er unge drenge g piger, der har brug fr: 8

9 1) støtte til psykiske prblemer 2) støtte til at klare skle/arbejde 3) hjælp til at indgå i sciale relatiner 4) støtte til at få struktur på dagligdagen 5) hjælp til at ændre en uhensigtsmæssig adfærd 6) støtte til at genpbygge selvtillid g selvfølelse 7) at få løst p fr prblemer med den nærmeste familie 8) at være i støttende mgivelser til endeligt phld er afklaret Stærkt kriminelle unge, unge med alvrlige misbrugsprblemer eller fysisk- psykisk udviklingshæmmede, der har brug fr særlige franstaltninger falder ikke indenfr vres målgruppe. Hved- g delydelse er tilgængelig på hjemmesiden: g på Tilbudsprtalen: Ydelseskriterier er sidst gennemgået på persnaleseminaret februar Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet en beskrivelse af sine kerne- g delydelser 2. Har tilbuddet en beskrivelse af målgruppen? 3. Har tilbuddet en beskrivelse af de sciale, - pædaggiske/g eller behandlingsmæssige terier, metder g værktøjer, sm ydelserne bygger på? 4. Er ydelsesbeskrivelserne tilgængelige fr børn/unge, frældre, samarbejdspartnere g ptentielle nye brugere? 5. Er ydelsesbeskrivelserne blevet gennemgået med medarbejdergruppen inden fr det seneste år? 9

10 3. Udviklingsplaner FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal til hvert barn/ung have en udviklingsplan, der beskriver mål g delmål fr det enkelte barn/ung, samt eventuelle aftaler mellem barn/ung g tilbuddet udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med barnet/den unge udarbejde den første udviklingsplan senest 3 måneder efter indflytning ved udarbejdelse af udviklingsplanen skal der tages udgangspunkt i de mål eller indsatsmråder sm anbringende kmmune har beskrevet i den kmmunale handleplan, såfremt en sådan freligger fretage pfølgning af udviklingsplanen, i samarbejde med barnet/den unge, minimum hver 6. måned, således at der freligger en ny udviklingsplan fr de kmmende 6 måneder evaluere på, m indsatsen, i henhld til udviklingsplanerne, frløber efter hensigten, således at der pnås de ønskede resultater Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Vi arbejder ud fra bilag 1: Skabeln fr udviklingsplan. I samme bilag beskriver vi, hvrdan vi arbejder med mål g delmål i udviklingsplanen ved at bringe et censureret eksempel (eksemplet følger efter skabelnen). Udviklingsplanen på UGF består af 3 dele. En udviklingsplan 3 måneder efter indskrivningen, en løbende udviklingsplan g en endelig plan ved udskrivningen. Det er kntaktpædaggen, sm står fr udarbejdelsen af den verrdnede udviklingsplan. Udviklingsplanen bliver gdkendt af frstanderen g efter gdkendelsen bliver planen sendt til sagsbehandler g myndighedsindehaver. Udviklingsplanen beskriver den unge ved indskrivningen g indehlder gså den unges pfølgning på indskrivningsfrløbet, en beskrivelse af den unges familiefrhld g netværk, aftaler med anbringelseskmmunen ved indskrivning, samt mål g frventninger. Mål g delmål, findes i udviklingsplanen under punktet Målsætning. Her skitseres 3 delmål, sm vi arbejder efter de kmmende 6 måneder, før en repfølgning af udviklingsplanen (Se eksempel i bilag 1). Udviklingsplanen bliver udarbejdet 3. mdr. fra indskrivningstidspunktet af kntaktpædaggen. Udviklingsplanen bliver pdateret minimum hver 6. mdr. af kntaktpædaggen. Den unges udviklingsplan bliver pdateret umiddelbart efter de 2 halvårlige behandlingsmøder, hvr persnalegruppen gennemgår den unges tidligere udviklingsmål. Inden persnalemødet har den pågældende kntaktpædagg en phldssamtale med den unge. Samtalen har til hensigt at følge p på g inddrage den unge i en dialg mkring de kmmende mål fr phldet. Kntaktpædaggen fremlægger den unges ønsker g kmmentarer samt tidligere mål g pfølgninger på persnalemødet. På mødet psætter persnalegruppen gså nye mål fr den unge. Diskussiner g beslutninger fra mødet bliver nedskrevet i et referat. Målene skrives derefter ind i udviklingsplanen sammen med den unges reaktin/accept af disse målsætninger, hvrved den løbende udviklingsplan gså fungerer sm en pfølgningsrapprt. Når udviklingsplanen er færdigskrevet, præsenterer kntaktpædaggen de nye udviklingsmål fr den unge. Det sker med henblik på, at den unge bliver inddraget i de knkrete, pstillede målsætninger g derfr gså med henblik på, hvilke frventninger persnalet har til den unge. Udviklingsplanen bliver sendt til myndighedsindehavere g sagsbehandler senest en uge inden de t årlige statusmøder. På statusmøderne bliver der udarbejdet et beslutningsreferat, g man drøfter samarbejdet med frældre g kmmuner. Dette referat fungerer reelt sm en frlængelse til den løbende udviklingsplan. Det er med til at sikre en pfølgning på samarbejdet med myndighedsindehavere g sagsbehandlere. Ved udskrivning af den unge afleverer kntaktpædaggen den sidst pdaterede udviklingsplan. 10

11 Alle færdiggjrte udviklingsplaner ligger på Planner4yu. Udbyder af systemet garanterer, at systemet altid vil være tilgængeligt. Evaluering af udviklingsplaner: Anvendelse Udviklingsplanerne er et væsentligt værktøj i arbejdet med de unge. Det er derfr relevant (årligt) at evaluere, hvrvidt brugen af udviklingsplanerne fungerer fr medarbejderne sm det teretiske g metdiske grundlag fr deres arbejde. Ansvar fr evalueringen Ledelsen gennemgår data, drøfter m der er behv fr tiltag g drager herefter en knklusin. Metde Systematik: Ledelsen gennemgår årligt alle udviklingsplaner i maj (efter de sidste statusmøder er afhldt). Herudfra frhlder de sig til følgende kriterier: 1) I frhld til indhldet i udviklingsplanen: a. Bliver mål g delmål beskrevet g revideret? b. Indehlder udviklingsplanen indhld fra både kmmune, lærer, pædagg, frældre g den unge selv? Sørger/frmår den ansvarlige kntaktpædagg at udlede en pfølgning? c. Sker der en udvikling af metden til at nå mål g delmål på baggrund af kntaktpædaggens halvårlige pfølgning? 2) Tiltag på baggrund af venstående: a. Er der på baggrund af venstående behv fr at pdatere medarbejderne m (individuelt eller kllektivt), hvrdan man arbejder med udviklingsplanen?(fr eksempel ift. nye medarbejdere) b. Er der, på baggrund af venstående, behv fr at ændre vres måde at arbejde med udviklingsplanerne? (f.eks. medarbejdernes behv fr yderligere faglig sparring med flere klleger, supervisin, systematik m.m.) Ledelsen afhlder et fælles møde, hvr de fretager en kvalitativ vurdering g analyse på baggrund af deres lille undersøgelse. Deres analyse g vurdering bliver præsenteret på et persnalemøde i september efter smmerferien (se bilag 16 fr tidspunkt). Ledelsen fremlægger deres vurdering sm plæg til en dialg med medarbejderne, så medarbejderne er inddraget g kan kmmentere på evalueringens frmål g de ledelsesmæssige vurderinger. Eventuelle behv fr tiltag bliver præsenteret på samme møde. Beskrivelsen af vres arbejde med udviklingsplanerne er endeligt revideret d. 17. marts 2011 (Bilag 1) Vres systematiske evaluering af udviklingsplanerne er nærmere beskrevet i vres årshjul (bilag 15 g 16). Selve evalueringens hensigt er at undersøge, hvrvidt brugen af udviklingsplanerne frløber ud fra hensigten. Evalueringsbeskrivelse g metde er vedlagt sm bilag 20. Indikatrer X Bilag nr. 1. Har alle tilbuddets børn g unge en udviklingsplan der beskriver mål g delmål, samt de aftaler der indgået mellem barn/ung g tilbuddet? 2. Er udviklingsplanen udarbejdet i samarbejde med barnet/den unge? 3. Er udviklingsplanen udarbejdet senest 3 måneder efter indflytning? 4. Tager udviklingsplanen udgangspunkt i den kmmunale handleplan? 5. Er der fretaget pfølgning, i samarbejde med barnet/den unge minimum hver 6. måned? 6. Er der fretaget evaluering af, m indsatsen, i henhld til udviklingsplanerne, 11

12 frløber efter hensigten? 12

13 4. Visitatin g Indslusning FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal: have en prcedure fr visitatin prceduren skal indehlde beskrivelse af fremgangsmåde fr samarbejdet med anbringende kmmune i visitatinsprcessen prceduren skal indehlde beskrivelse af hvrdan barnet/den unge samt frældre inddrages i visitatinsprcessen, herunder fremgangsmåde fr infrmatinsudveksling visitatinsprceduren skal revideres minimum1 gang årligt have en plitik der beskriver stedet verrdnede værdier g principper mkring indslusningsfrløbet, g sm minimum beskrive de aktiviteter g værktøjer der anvendes i indslusningen plitikken skal revideres minimum 1 gang årligt Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Visitatinsprcedure: 1. Prceduren fr visitatin på UGF træder i kraft typisk efter henvendelse fra de sciale myndigheder, anbringende kmmuner eller PPR. 2. Frstanderen indsamler i frbindelse med denne kntakt den unges sagsmappe g andre relevante papirer, samt en krt redegørelse fra den anbringende myndighed m årsagen til visiteringen. Vi lægger vægt på følgende: Er der tale m en frivillig anbringelse eller en tvangsanbringelse? Har anbringende sagsbehandler været ude g besøge institutinen? I denne frbindelse pfrdrer vi den invlverede sagsbehandler til at aflægge et besøg på vres institutin, inden der sker yderligere i sagen. 3. Herefter drøftes disse frhld på de interne visitatinsmøder, hvr både persnale fra phlddelen såvel sm skledelens persnale er til stede. Målet er at sikre, at den unges behv kan hnreres af de ydelser, sm UGF tilbyder. UGF ligger vægt på, at der er et tæt samarbejde mellem phldsdel g skledel. Derfr er det vigtigt, at der skabes et fundament, sm tilgdeser alle aspekter i elevens livssituatin. På møderne vurderer vi den unges kmpatibilitet med de persnalemæssige ressurcer g den kultur der findes på UGF. Et væsentligt kriterium er den unges mulige samspil med de øvrige brugere i phldsdel g skle. Derudver vurderer vi, hvrvidt der er særlige kmpetencer blandt persnalet, sm den unge kan gøre brug af. 4. Frstanderen inviterer den unge g frældrene til møde g rundvisning på UGF. I ngle tilfælde vil der blive aftalt t møder således, at det er muligt at se frældre g barn hver fr sig. Samtidig pfrdrer vi både den unge g frældre til at besøge vres hjemmeside, g dwnlade vres servicebeskrivelse. På mødet g i frbindelse med den efterfølgende rundvisning frtæller frstanderen m stedets rganisering, vres frældresamarbejde, vres aktiviteter g stedets strukturer g regler. Derudver gennemgår vi den unges prblematikker, frventninger g behv. Mødet har til hensigt at give frældre g den unge en gd frståelse g infrmatin m UGF, både i frhld til skle- g phldsdel. Den unge vil gså få mulighed fr at tale med en af de andre bebere i phldsdelen. 5. Vi pfrdrer den unge g frældrene til at give sig tid til at tænke ver, m de mener, at UGF er den rette anbringelse inden den endelige beslutning. Herefter kan de tage kntakt til den anbringende sagsbehandler. 6. Hvis sagsbehandleren er indfrstået med beslutningen, aftaler frstanderen g sagsbehandler frmaliteterne mkring indflytning. I ngle tilfælde har frstanderen gså direkte kntakt til frældrene. Fr UGF er det vigtigt, at den unge bliver hørt g er med til at træffe beslutningen m anbringelsen. UGF ser derfr gerne, at både den unge g frældre kmmer med en psitiv mundtlig tilbagemelding. 7. UGF stiller krav m, at den anbringende myndighed udarbejder en handleplan, sm angiver frmålet med anbringelsen, den frventede varighed g særlige frhld vedrørende pleje, behandling, uddannelse m.m. 13

14 Hvis man af hensyn til den unges trivsel ikke kan nå at udarbejde en handleplan inden anbringelsen, skal der sm minimum freligge en beskrivelse af frmålet med anbringelsen. Plitik fr indslusning: Indslusninger kan være frskellige afhængig af div. mstændigheder. Ngle indslusninger går meget stærkt, hvis det af hensyn til barnet/den unges sikkerhed, psykiske tilstand eller lignende er en akutsag. Vres plitik er derfr vres hensigt med indslusningen: 1. Når den unge ankmmer til UGF, er det typisk frstanderen, sm tager imd den unge (g den unges frældre), fte mkring frksttid. 2. Den unges frældre spiser gerne frkst med persnalet g de øvrige unge. 3. Elevens værelse er klargjrt før indflytningen. På værelset er der gjrt grundigt rent g møbleret i frhld til de aftaler, sm er indgået med anbringende kmmune, den unge g frældre. 4. T faste medarbejdere fra persnalegruppe er på arbejde, når eleven flytter ind. De sørger fr at priritere den nødvendige pmærksmhed fr den nye unge. 5. De øvrige bebere er på frhånd velinfrmeret m den nye beber g vres erfaring er, at de er gde til at imødekmme nye bebere, da de ved, hvad det indebærer at flytte ind på et phldssted. 6. Den unge får en kntaktpersn efter en måned. Kntaktpersnen bliver udpeget af frstanderen, sm vælger en fra persnalet med gd kntakt g relatin til den unge (læs mere m vres kntaktpædaggfunktin under "Ydelsesbeskrivelser"). Prceduren fr indslusning g visitatin er gennemgået på persnaleseminaret februar Fremtidige ændringer i prceduren fr indslusning g visitatin besluttet på persnalemøder bliver taget til referat g efterfølgende pdateret på Planner4yu. Årlig revidering af visitatin g indslusning i henhld til årshjulet (bilag 16). Prceduren er tilgængelig under det samlede akkrediteringsdkument på vres hjemmeside. Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet en visitatinsprcedure der beskriver fremgangsmåden fr samarbejdet med anbringende kmmuner? 2. Har tilbuddet en visitatinsprcedure der beskriver hvrdan barnet/den unge, samt frældre inddrages i visitatinsprcessen, herunder fremgangsmåden fr infrmatinsudveksling? 3. Er prceduren fr visitatin revideret indenfr det seneste år? 4. Har tilbuddet en plitik fr indslusningsfrløbet sm møder kriteriets kvalitetskrav? 5. Er plitikken fr indslusning revideret inden fr det seneste år? 14

15 5. Udslusning g Efterværn FAGLIG KVALITET Døgntilbuddet skal: have en plitik, der beskriver døgntilbuddets værdier g principper i frhld til udslusning plitikken skal revideres minimum 1 gang årligt have en krt beskrivelse af hvrvidt der tilbydes efterværn. Såfremt efterværn tilbydes skal beskrivelsen indehlde plysning m hvad denne delydelse indehlder Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Et halvt år før den unge fylder 18 år, er UGF med til at afklare, hvad der skal ske, når den unge fylder 18 år. Under anbringelsen arbejder vi målrettet med daglig pædaggisk hverdagstræning. Fr eksempel ønsker vi at gøre de unge i stand til at kunne klare sig i egen blig, tackle følelsesmæssige prblemer g, at den unge får sciale kmpetencer til at møde samfundet udenfr UGF. Vi ønsker at gøre den unge studie- /arbejdsmarkedsparat, så han/hun kan klare en hverdag på egen hånd udenfr phldsstedets trygge rammer. Udslusning: På UGF udsluser vi ikke unge fra institutinen, før vi har tilrettelagt et rdentligt udslusningsfrløb. Udslusningsfrløbet skal dg udarbejdes i sammenhæng med indhldet i handleplanen fra den anbringende kmmune, så der er etableret en balance mellem kmpetencer g mål. Et udslusningsfrløb bliver individuelt tilrettelagt ud fra den pågældende unges behv i samråd med den unge. Selve udslusningen indehlder en handleplan fr øknmi, blig, uddannelse, jb g netværk. Den unge skal inddrages i prcessen g dermed tage et (med)ansvar fr sit fremtidige liv. Såfremt den unge skal udsluses til egen blig, skal den unge især inddrages. Vi har frskellige prcedurer (a,b,c,d) i frhld til frskellige måder/grunde til at stppe på UGF: a) Udslusningsmødet : Et halvt år før den unge fylder 18 år, gennemgår vi den frventede udslusning på et persnalemøde. Det er her, at persnalegruppen på UGF planlægger, hvrdan vi kan tilrettelægge et frnuftigt udslusningsfrløb fr den unge. Efter mødet gennemgår den unge frslagene fra UGF med sin primære kntaktpersn g frstanderen. Herefter sender vi en skriftlig anbefaling til den anbringende myndighed, sm indehlder den unges kmmentarer g ønsker. Et halvt år før den unges fyldte 18 år hlder UGF et møde med den anbringende kmmune, hvr den unge, den primære kntaktpersn g frstanderen deltager. På mødet afklarer vi, hvilke tiltag udslusningsplanen består af g ikke mindst, hvem der er ansvarlig fr de enkelte tiltag. Efter mødet bliver der sendt en skriftlig anbefaling til den anbringende myndighed, hvrefter sagsbehandleren, den unge, UGF g eventuelt frældrene tager stilling til den endelige udslusningsplan. b) Hvis en ung stpper på UGF til hjemgivelse Den unge bliver verdraget til hjemmet på rdentlig vis. Eventuelt i frm af en vergangsrdning, sm kan aftales individuelt med den anbringende myndighed, frældremyndigheden g den unge. Den unge skal have mulighed fr at sige farvel til de andre unge g persnale. Dette aftaler den unge med sin primære kntaktpersn. Såfremt den unge har mulighed fr det, kan vi iværksætte en fleksibel efterværnsrdning. Vi afslutter frløbet med en skriftlig vurdering til den anbringende myndighed af den unges udvikling hs s. c) Hvis en ung stpper på UGF til videre anbringelse Den unge bliver verdraget på rdentlig vis. Vi laver fr eksempel en særlig individuel udslusning/indslusningsrdning med den anbringende myndighed, frældremyndighed, det nye sted g den unge. Vi siger rdentligt farvel til den unge g frældrene. Hvis det er muligt, siger den unge farvel til de andre unge g persnale. 15

16 Vi afslutter frløbet med en skriftlig vurdering til den anbringende myndighed af den unges udvikling i sin tid hs s g en anbefaling af et eventuelt videre frløb. d) Hvis en ung stpper på UGF tidligere end planlagt Når en ung ønsker at afbryde sit phld hs s, kan det være på baggrund af mange årsager. Vi vil naturligvis altid sige farvel til den unge g frældre på neutral grund. Vi afslutter frløbet med en skriftlig vurdering til den anbringende myndighed af den unges udvikling i sin tid hs s g en anbefaling af et eventuelt videre frløb. Efterværn: På UGF har vi endnu ikke etableret de fysiske rammer fr efterværn. T bebere fra vres nuværende phldsdel er sandsynligvis fremtidige brugere af et efterværn hs s. Vi er derfr i gang med at søge m at blive gdkendt til efterværn g ønsker at have de fysiske rammer klar smmeren Vi vil dg altid hlde dørene åbne fr tidligere bebere. Vi vil derudver yde støtte til den unges små g stre prblemer fra verdenen udenfr UGF efter fraflytning. Vi gennemgår derfr fraflyttede bebere med tilknytning til UGF på vres persnalemøder i frhld til nødvendig støtte g vejledning. Efter endt phld på UGF bliver tidligere bebere inviteret til et årligt UGF-arrangement, fx smmergrillfest. Vres mtt på UGF er: Engang UGF er altid UGF er Plitikken fr udslusning g efterværn er revideret d. 25. marts g bliver årligt revideret i henhld til årshjulet. Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet en plitik fr udslusning der lever p til akkrediteringskriteriets kvalitetskrav? 2. Er plitikken fr udslusning revideret indenfr det seneste år? 3. Har tilbuddet en beskrivelse af hvr der er taget stilling til at udbyde efterværn, herunder plysning m hvad denne delydelse indehlder? 16

17 6. Frebyggelse g Sundhed BRUGEROPLEVET KVALITET Døgntilbuddet skal: have en sundhedsplitik, der beskriver værdier g principper i frhld til stedets sundhedsfremmende indsats plitikken skal både beskrive den individuelle samt den generelle indsats plitikken skal revideres minimum 1 gang årligt have en prcedure fr medicinhåndtering, der beskriver hvrdan medicinhåndtering skal finde sted, hvem der har ansvar g kmpetence, g hvrdan udlevering af medicin registreres minimum 1 gang årligt gennemføre en egenkntrl af medicinhåndtering minimum 1 gang årligt revidere prceduren fr medicinhåndtering Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) Sundhed g generel trivsel er en løbende pædaggisk prces, sm vi underviser i på den interne skle men sm gså det pædaggiske persnale gennemgår g vejleder i. Vres indsats i frhld til sundhed g frebyggelse sker både i frhld til generelle tiltag (i praksis i henhld til lve, retningslinjer, pædaggik) g individuelle tiltag (afhængig af prblematikkerne gældende fr den enkelte unge). Vres verrdnede mål er, at den unge selv får en øget frståelse fr egen sundhedsmæssig udvikling g bliver i stand til trin fr trin at få ngle sunde vaner. Den unges kntaktpædagg sørger fr individuelle tiltag, sm har ansvaret fr at tilrettelægge den unges hverdag g vejlede i frhld til den unges sundhed. Når vi taler m emner i frhld til den unges sundhed (enten på bebernes eller persnalets initiativ), bliver det skrevet ind i vres dagbgssystem. Vres krav til den unge er, at de hver dag har taget et bad, inden de går i seng. Vres bebere er mellem år. De fleste af dem har derfr en begyndende interesse fr det andet køn g dermed sex. Vi taler med dem m sikker sex, kønssygdmme g andre relevante emner. Vi tilbyder derudver gratis præventin. Rygning: Ungdmscentret Gjeddesgaard-Falster har frmuleret en rygeplitik i verensstemmelse med Lv m røgfri miljøer, kapitel 4, 18 m rygning i det ffentlige rum g samme lv kapitel 3, 7, stk. 2 m rygning på phldssteder. På UGF er det derfr ikke tilladt at ryge indendørs. Gentagende vertrædelser af dette frbud kan afstedkmme et ttalt frbud md rygning. Det er tilladt fr både persnale g de unge at ryge på matriklen. Sm frmuleret i vres rygeplitik er rygning er tilladt på udendørs arealer. Unge på UGF skal have tilladelse fra deres frældre til at ryge. Fr unge under 15 år er rygning ikke tilladt. Dette frhld kan dg phæves, hvis behandlingsmæssige frhld taler fr det. Frstanderen kan til enhver tid phæve tilladelsen til at ryge på phldstedet, hvis en elev ikke verhlder de gældende regler, eller frsøger at vertale andre til at begynde at ryge. Alkhl: Det er frbudt fr unge at drikke alkhl på UGF. Unge, sm møder synlig påvirkede p i sklen efter hjemmebesøg, vil blive bedt m at tage hjem igen. Hvis vi må hente en påvirket ung uden fr institutinen, vil den unge blive bedt m at gå på værelset, indtil rusen er aftaget. Det er frbudt verhvedet at drikke alkhl på UGF. Misbrug g rusmidler: Betingelserne fr visitatin til UGF er, at den unge ikke har haft et massivt misbrug gennem længere tid. Rusmidler tlereres ikke på UGF. Visiterede bebere til UGF med et misbrug skal selv være indfrståede 17

18 med at stppe deres misbrug. Den unge skal derfr selv melde ud, at han/hun ønsker at stppe misbruget. Bebere på UGF må under ingen mstændigheder bruge, købe eller sælge rusmidler. Vi frbehlder s ret til rutinemæssigt at teste de unge fr eufriserende stffer. Bliver en ung pdaget i at sælge rusmidler, kan det være udsmidningsgrund. Mbning: Vi tlererer ikke mbning. Vi mgås hinanden med gensidig respekt. Det betyder en venlig g behagelig mgangstne, hvr vi frventer, at alle taler rdentligt til g m hinanden. Øgenavne accepterer vi ikke, med mindre den unge selv har det fint med det. Hvis underviserne eller pædaggerne skønner det nødvendigt, indføres der restriktiner mht. sprg g samtaleemner. Eksempelvis ved uhensigtsmæssig tale m sygdmsfrløb/-situatin. Dette gælder såvel mundtlig kmmunikatin såvel sm skriftlig via brev, sms g lignende. I tilfælde af mbning er det vres prcedure, at vi diskuterer eventuelle sciale prblemer blandt de unge på børnemøderne. Kst g mtin: Der er skemalagt t gange mtin ugentligt i skletiden. Vi besøger det lkale fitnesscenter i Nørre Alslev, hvr de unge har et fast træningsfrløb. Udver at træne sammen med dem, laver vi gså BMI-tal g taler m sund kst. Hvis en ung har vægtprblemer hjælper persnalet den unge med msrg, støtte g vejledning til at finde mtivatinen til vægttab sig g evt. etablere kntakt til en diætist. Der kan være behv fr restriktiner fr, hvad den unge må spise af søde sager g drikke (fr eksempel mængder af sdavand). Fritid: Vres institutin er en 1,5 tdl. str ejendm beliggende med direkte adgang til den mkringliggende natur g stranden, sm er 2 kilmeter væk. Vi har en bålplads, græsplæner til bldspil g en basketbane. Derudver har vi en lade, hvr man kan rde g larme. De indendørs faciliteter er indrettet i en hyggelig bygning, der rummer stue, fjernsynsstue, spisestue, køkken, cmputerrum samt WII, Playstatin 3, TV kanaler g DVD. Generelt mtiverer vi de unge til at have en fast aktivitet ud af huset pr. uge. Det kan være dans, skydning eller lignende. Vi ønsker, at de unge lærer at fasthlde g finde interesse fr ngle ting g erfare at fuldføre persnlige mål. Ungdmscentret råder ver en ødegård i Sverige, sm vi benytter til at nyde den svenske natur. Vi sejler på elvene m smmeren, g står på ski m vinteren. Vi frsøger at sikre vres elever en ptimal trivsel g udvikling i en struktureret men afslappet varm atmsfære. Vi ønsker at stimulere kreativitet, virkelyst g scial frståelse fr hinanden. Alt efter de unges individuelle ønsker g fritidsinteresser er UGF tilknyttet det lkale fritidsmiljø g sprtsklubber. UGFs prcedure fr medicinhåndtering: Ved håndtering af lægemidler frstås: transprt, pbevaring g returnering af lægemidler. Ved medicingivning frstås: fremtagning, udmåling g uddeling af lægemidler g psyn med den unges indtagelse af medicin, vejledning g bservatin af den pågældende. Ansvar fr pgavernes varetagelse: -Frstanderen g stedfrtræderen på UGF har det verrdnede ansvar fr medicinhåndteringen g derudver ansvaret fr, hvem der kan udlevere medicin. En medarbejder vil aldrig være pligtig til at påtage sig medicinpgaver, sm han/hun ikke er instrueret i at udføre. -Øvrig medicin udver fast dseret medicin skal nteres i Planner4yu under punktet barnets navn/medicin. -Mængde g hyppighed af fast dseret medicin er nteret under barnets navn karttek helbred. -Medarbejdere med kntakt til lægen skal videregive relevante infrmatiner via Planner4yu. -I tvivlstilfælde (mht. virkning/bivirkning, dsering/verdsering) skal læge altid kntaktes. -Lægens anvisninger skal altid følges. -Telefnnummer til lægevagt skal altid være synligt i lkalet, hvr medicinen bliver pbevaret, samt være påklistret indvendigt på lågen til medicinskabet. -Tlf. nr. til lægevagt samt tlf. nr. til den medicinrdinerede barn/unges egen læge, være at finde under 18

19 barnets jurnal under karttek. -Det daglige faste persnale rienterer barnets frældre m, at de har ansvaret fr medicinering, når barnet er i deres varetægt. -Det daglige faste persnale har ansvaret fr udlevering af mrgenmedicin g evt. middagsmedicin. Fr de børn der skal have udleveret udver disse t gange, sikrer det pædaggiske persnale udleveringen. -Ledelsen er ansvarlig fr, at der bliver bestilt ny medicin efter behv. Håndtering: - Alle medarbejdere har kmpetence til at udlevere medicin til alle børn - Transprt af al medicin skal fregå under iagttagelse af medarbejderen, der straks ved hjemkmst kntrllerer, m den mdtagne medicin er i verensstemmelse med afgivne rekvisitin. Evt. uverensstemmelser skal straks afklares. -Opbevaring: Dser i dseringsæsker af en uges varighed efter lægens anvisninger bliver udmålt. -- Dseringsæsker laves af fastansatte medarbejdere. Der skal være dseringsskema indlagt i æsken. -Dseringsæskerne bliver pbevaret i et aflåst medicinskab. -Øvrig medicin bliver pbevaret i samme aflåste medicinskab. -Ved siden af medicinskabet frefindes en mappe med plysninger m relevant medicin. Ledelsen har ansvaret fr at al ny medicin bliver tilføjet i mappen -Derudver har UGF en mappe med plysninger m relevant medicin på Planner4yu, sm er tilgængelig fr hele persnalegruppen. Ledelsen har ansvaret fr, at al ny medicin bliver tilføjet på Planner4yu. -Gammel medicin bliver pbevaret i en særlig pse i frstanderens aflåste arkivskab g returneres til apteket ved behv. -Førstehjælpskasse er placeret på kntret. -Ledelsen har ansvaret fr at førstehjælpskassen er vedligehldes jf. indlægsliste. -I visse tilfælde kan det være nødvendigt fr den unge selv at administrere rdinerede medikamenter sm fr eksempel, astma g allergi medicin, såfremt der af lægen ikke følger andre anvisninger. Dg sørger den unges kntaktpædagg fr at kntrllere g vejlede i frhld til medicin. Medicinprceduren er gennemgået d.17. marts Egenkntrl af medicin er fretaget d. 25. marts Egenkntrllen bliver jf. årshjulet gennemført en gang årligt. Frstander g stedfrtræder har ansvaret fr egenkntrl g sørger samtidig fr, at egenkntrllen bliver registreret på Planner4yu under Jurnal / barn / huset / medicin sammen med registreringen af medicin. Plitikken fr Frebyggelse g sundhed er revideret februar 2011 Plitikken fr frebyggelse g sundhed er tilgængelig under det samlede akkrediteringsdkument på vres hjemmeside. Indikatrer X Bilag nr. 1. Har tilbuddet en sundhedsplitik, der indehlder beskrivelse af den generelle g individuelle sundhedsfremmende indsats? 2. Er sundhedsplitikken revideret inden fr det sidste år? 3. Har tilbuddet en prcedure fr medicinhåndtering, der lever p til akkrediteringskriteriets kvalitetskrav? 4. Har tilbuddet gennemført egenkntrl inden fr det seneste år? 5. Har tilbuddet revideret prcedure fr medicinhåndtering inden fr det seneste år? 19

20 7. Inddragelse af børn g unge BRUGEROPLEVET KVALITET Døgntilbuddet skal: have en plitik der beskriver hvrdan barnet/den unge inddrages i dagligdagen g eget liv på tilbuddet, herunder de aktiviteter g eventuelle værktøjer der anvendes i frhld til at inddrage barnet/den unge plitikken skal være tilgængelig fr barnet/den unge, frældre, medarbejdere samt ptentielle brugere af tilbuddet plitikken skal revideres minimum 1 gang årligt dkumentere via det enkelte barn/den unges udviklingsplan, hvrdan barnet/den unge inddrages, eksempelvis hvilke aftaler der er indgået mellem døgntilbuddet g barnet/den unge. evaluere hvrvidt der er verensstemmelse mellem børnene/de unges plevelse af inddragelse g den inddragelse tilbuddet stiller i sigte Stedets beskrivelse (sådan lever vi p til akkrediteringskriteriet ) UGF er et åbent miljø, hvr der er frståelse g lydhørhed ver fr de unges ønsker. I sidste ende er det dg de vksne, sm psætter rammer g grænser ud fra pædaggiske principper g almindelig sund frnuft. På UGF inddrager vi den unge under hensyn til alder, mdenhed g ressurcer på følgende måde: Alle bebere på UGF afhlder hver anden uge et vksenstyret bebermøde. Beskrivelsen af mødet samt beslutninger bliver indskrevet på Planner4yu af en de deltagende vksne. På bebermøderne har de unge mulighed fr at få indflydelse på UGF. Det gælder især i frhld til; ture ud af huset, kritik af de vksnes beslutninger (fx knsekvenser), aktiviteter g indkøb af større ting til fælles brug. Vi har gde erfaringer med, at de unge bliver inddraget i de rammer, de vksne sætter fr deres hverdag, fx i frhld til knsekvenser. Når de unge føler sig inddraget, er det vres plevelse, at de unge tager ansvar g hjælper til med at frmulere beslutningerne fr deres hverdag. Beberne diskuterer persnlige beslutninger vedrørende dagligdagen med sin kntaktpædagg. Hver ung har en time pr. uge med sin kntaktpædagg primært til samtale. Det vil sige, at den unge har samtaler med sin kntaktpædagg uanset tilstand. Man har altså ikke kun samtale, når man har prblemer. Derudver er det karakteristisk, at der er en løbende dialg g faste aftaler med hver enkelt ung. Hvis der er ændringer, skriver kntaktpædaggen efterfølgende ændrede beslutninger eller aftaler ind i elevens døgnrapprt g sikrer dermed, at det øvrige persnale er infrmeret. Frstanderen har løbende samtaler med både de unge g deres frældre m de unges længerevarende perspektiv på phldstedet. Disse samtaler har karakter af dialg g er ikke beslutningsrienterede. Både under visitatinsprcessen g under de individuelle statusmøder bliver den unge inddraget i en samtale m det længerevarende perspektiv. Det er dg primært frældre el. frældreretsindehavere, der sammen med sagsbehandlere skal spørge den unge. UGF gennemfører en phldssamtale mellem den unge g kntaktpædaggen (g frstanderen når det er muligt), når den unges udviklingsplan er pdateret. I udviklingsplanen bliver den unge netp spurgt, hvrvidt han/hun trives på UGF. Aftaler g beslutninger m inddragelse bliver indskrevet i den unges jurnal under phldssamtaler. Alle bebere på UGF er sikret inddragelse i egen udvikling gennem de pstillede rammer. Disse rammer er gældende fr alle bebere. Såfremt man ønsker særregler fr en ung, skal de indskrives i udviklingsplanen. Plitikken fr Inddragelse af børn g unge er gennemgået af persnalet på persnaleseminaret februar 2011 g endelig pdateret marts Plitikken er tilgængelig på vres hjemmeside under menuen, sm er målrettet fremtidige/aktuelle unge hs s: Til dig sm skal b hs s. Sidst men ikke mindst, så er plitikken tilgængelig i vres samlede akkrediteringsdkument, sm har egen menu. 20