Analyse af emissionsfaktorer og deres anvendelse ved beregning af luftforurening fra vejtrafik
|
|
- Monika Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse af emissionsfaktorer og deres anvendelse ved beregning af luftforurening fra vejtrafik Morten Winther, Systemanalyseafdelingen, Danmarks Miljøundersøgelser Abstract A comparative study was made on emission factors from different emission models focused on gasoline ECE 15/04 and catalyst cars with engine sizes between 1.4 and 2 litres. CO, VOC and NO x emissions was evaluated from three models:,, the DTU model and Danish measurements. In addition, it was examined, if a reduced catalyst efficiency at high speeds in the DTU model, causing increased emissions, could be verified. The result of using the different models for macro-scale emission calculations was illustrated with an emission calculation example for the two vehicle types. For catalyst cars at high speeds, the CO, VOC and NO x emission factors in indicated a reduced catalyst efficiency, but this tendency was not verified by the Danish measurements. Only in the case of NO x, the factors suggested a reduced catalyst efficiency. The emission factors varied between the models. Stemming from this difference, the computed total CO emissions were 50 to 75 % higher in the DTU model, compared with the other models. The Danish VOC and NO x total emissions were about 40 and 50 % lower, respectively, than the emissions obtained with the other models. Indledning I stigende grad fokuseres på de gener som trafikken påfører mennesker og natur. Luftforureningen fra vejtrafikkens køretøjer udgør i den forbindelse et alvorligt problem, der ønskes løst af miljø- og sundhedsmæssige grunde. I de seneste år er der gennemført mange emissionsmålinger både i Europa og i resten af verden. Målingerne udgør et solidt grundlag ved fastlæggelse af emissionsdirektiver og ved udviklingen af emissionsmodeller iøvrigt. I Danmark er der et behov for konsistente og repræsentative emissionsmodeller, der kan give pålidelige emissionsresultater på forskellige niveauer. Nationale totalemissioner skal beregnes i henhold til vedtagne konventioner og desuden er der brug for modeller til VVM redegørelser og i forskellige trafikforskningsprojekter. Den europæiske emissionsmodel (Computer Programme to calculate Emissions from Road Traffic), bliver i Danmark brugt til at beregne de totale emissioner på årsbasis (Ahlvik et al., 1997). Emissionsfaktorerne bag bruges også på mindre skala i VVM redegørelser og ved beregningen af miljøbelastningen i trafikmodeller. Med støtte fra UBA (UmweltBundesAmt) i Tyskland og BUWAL (Bundesamt für Umwelt, Wald und Landschaft) i Schweiz er yderligere en emissionsmodel udviklet. Modellen,, er udformet som en emissionsdatabase for vejtrafikken, der kan beregne emissionsfaktorer i forskellige trafiksituationer (Keller et al., 1995). Hensigten med modellen er at fastlægge emissionsfaktorer til brug for lokale og regionale emissionsberegninger. En dansk emissionsmodel er udviklet på DTU (Danmarks Tekniske Universitet) af Sorenson og Schramm (1992). Modellen benyttes mest i offentligt regi til at vurdere emissionsbelastningen ved trafikomlægninger. Også danske målinger af benzinpersonbilers emissioner er udført, jf. Hansen og og Hansen et al. (1995).
2 I Zacharadis (1996) blev foretaget en sammenligning mellem emissionsfaktorer for varmstart, hentet fra henholdsvis COPERT 90, den tidligere version af, og beregnet med WB ud fra dens trafiksituationer. De to modellers emissionsfaktorer blev optegnet på kurver for CO, VOC, NO x og partikler. Kurverne blev vist for forskellige motorstørrelser for ECE 15/04 biler og katalysatorbiler samt dieselbiler. Samlet set var der en god overensstemmelse mellem de to modellers emissionsfaktorer. Siden denne sammenligning blev udført, er en ny version af COPERT, frigivet. En ændring i den nye modelversion er, at opdaterede emissionsfaktorer for katalysatorbiler er indbygget i modellen på et 1994 niveau. Arbejdet af Zacharadis (1996), de danske emissionsmålinger og brugen af DTU og COPERT modellen i Danmark gør det relevant at sammenligne emissionsfaktorer i nærværende arbejde. I sammenligningen inddrages varme CO, VOC og NO x emissionsfaktorer fra, Workbook, DTU modellen og det danske måleprogram og eventuelle forskelle forklares, hvor det er muligt. Emissionsfaktorerne repræsenterer ECE 15/04 biler og katalysatorbiler med motorstørrelser mellem 1,4 og 2 l. Den første køretøjskategori indeholder nyere konventionelle benzinbiler med første registreringsdato i Danmark mellem 1. januar 1986 og 1. oktober 1990 og katalysatorbilerne er EURO I biler (registreret efter 1. oktober 1990). Det undersøges også om en nedsat katalysatorvirkningsgrad ved høje hastigheder, som DTU modellen foreslår, kan eftervises af de andre modeller. Endeligt vurderes indflydelsen på de samlede emissioner når forskellige modeller bruges i en totalberegning. I eksemplet beregnes de fire modellers varme emissioner ved typiske hastigheder i by på land og motorvej. I forbindelse med arbejdet rettes en tak til Zissis Samaras, Leonidas Ntziachristos og Theodoros Zachariadis fra LAT (Laboratory of Applied Thermodynamics) ved Aristotle University Thessaloniki og Spencer Sorenson ved Institut for Energiteknik på Danmarks Tekniske Universitetat for fremsendelsen af data fra hhv. COPERT og Workbook samt. DTU modellen. Modeller Måleprogrammet bag indeholder emissionsmålinger på 69 katalysatorbiler og 14 ECE 15/04 biler med motorstørrelser mellem 1,4 og 2 l. Emissionerne bliver målt kontinuert ud fra Den nye europæiske kørecyklus, US FTP 75, Highway cycle og Autobahn cycle. Samtidig registreres de øjeblikkelige hastigheder og accelerationer. Ud fra de øjeblikkelige emissioner og sammenhørende hastigheder/accelerationer opstilles emissionsfunktioner. Emissionsfaktorer kan herefter beregnes for givne køremønstre. Trafiksituationer er herefter defineret som dele af køremønstre og emissionsfaktorer for disse beregnes som en vægtet sum af køremønstrenes emissionsfaktorer. Emissionsfaktorerne bag modellen stammer fra en omfattende mængde posemålinger af emissioner fra varierende køremønstre udført på forskellige testlaboratorier i Europa. Målingerne er udført på rullefelt med realistiske testcykler og emissionerne er opsamlet i poser. Ud fra køremønstrets længde og den opsamlede emission bliver emissionsfaktoren beregnet og henført til køremønstrets rejsehastighed. En anden ofte anvendt emissionsmodel i Danmark er en computermodel udviklet af Sorenson og Schramm på til beregning af emissionsfaktorer for køremønstre
3 opsamlet i den danske trafik. Målinger på svenske benzinbiler fortrinsvist med motorstørrelser mellem 1,4 og 2 liter ligger til grund for modellen. I alt er emissionsdata for 10 katalysatorbiler og 59 nyere konventionelle benzinbiler (svarende til ECE 15/04) benyttet. I modellen er de svenske målinger på konventionelle benzinbiler opskrevet med 7, 16 og 40 pct. for VOC, CO og NO x som tilpasning til danske forhold, der især vedrører emissionsnormer og vedligehold. Beregningsprincippet for modellen er at benytte den øjeblikkelige emission ved sammenhørende værdier for hastighed og acceleration fra testcyklerne US FTP 75, Highway fuel economy test og European urban driving cycle. Emissionselementerne kombineres med de sammenhørende værdier for hastighed og acceleration fra de danske køremønstre og emissionsfaktorer summeres op over hele køremønstret. Over 1000 køremønstre er benyttet i modellen opsamlet ved by-, landevejs- og motorvejskørsel i Danmark. DTU modellens emissionsfaktorer for katalysatorbiler beregnes separat i to situationer ved store rejsehastigheder. I det første tilfælde virker katalysatoren efter hensigten, mens den i det andet tilfælde ikke virker optimalt. Den ovenfor nævnte katalysatorvirkning er undersøgt for tre biler i et selvstændigt måleprogram (Sorenson, 1992). Målingerne tydede dog ikke på en forringet katalysatorvirkningsgrad. Et dansk emissionsmåleprogram blev i 1993 gennemført for personbiler (Hansen og Winther, 1993). I måleprogrammet er emissionsfaktorer målt på rullefelt for 11 katalysatorbiler og 10 konventionelle benzinbiler (fortrinsvist ECE 15/04) hovedsageligt med motorstørrelser mellem 1,4 og 2 liter. Testen er udført ved gennemkørsel af køremønstre opsamlet i den danske trafik og har blandt andet haft til formål at eftervise DTU modellens simulerede emissionsfaktorer. Hver emissionsfaktor for de to benzinbiltyper er en midling af mindst fire forskellige bilers emissionsfaktorer opsamlet ved samme køremønster. Metode og resultater s emissionsfaktorer gælder for køretøjer i trafikken i 1994, hvor katalysatorbilerne har kørt km i gennemsnit. For at benytte samme udganspunkt i sammenligningerne er en justering af emissionsfaktorerne for katalysatorbilerne i WB gjort til samme kilometertal. Testbilerne i DTU modellen og de danske målinger havde omtrent kørt samme antal km i gennemsnit og derfor blev ingen justering gjort. De danske emissionsmålinger blev udført ved en lav forsøgsmodstand på rullefeltet som kan have haft indflydelse på måleresultaterne. Alle kurverne, der vises i det følgende, er optegnet ved brug af en matematisk approksimation mellem emissionsfaktorerne og deres køremønstres gennemsnitshastigheder. De diskrete værdier for emissionsfaktorerne er med denne metode tilnærmet en kurve, hvor rejsehastigheden for de korresponderende køremønstre er parameter. Før emissionsfaktorerne sammenlignes på kurver, er det nødvendigt at gøre en bemærkning. Det gælder, at den matematiske approksimation til et kurveforløb sker ud fra en visuel vurdering, der samtidig er et subjektivt skøn. I visse tilfælde er kurvetilnærmelsen indlysende, men ofte kan randeffekter give problemer ved afbildningen. Her tænkes især på forløbet af kurverne ved helt små og meget store rejsehastigheder. Figur 1 illustrerer dette fænomen. På figuren ses, at emissionsfaktorerne ligger meget spredt omkring den tilnærmede kurve. Ved lave rejsehastigheder stiger kurven, men et mere vandret kurveforløb kan også forsvares.
4 Figur 1 Illustration af emissionsfaktorers beliggenhed omkring en tilnærmet kurve 7KUHHZD\Ã&DWDO\VWÃ&DUVÃÃO ÃÃÃÃÃÃÃÃÃÃÃÃÃÃ:LQWKHUÃ 12[Ã>JNP 7ULSÃVSHHGÃNPK Konventionelle benzinbiler CO emissionsfaktorerne er vist på figur 2 for de fire forskellige kilder. Figur 2 CO kurver for ECE 15/04 biler (1,4-2,0 l.) i, WB, DTU og Winther (&(ÃÃÃO Ã>JNP &2 7ULSÃVSHHGÃ>NPK Ved helt lave rejsehastigheder er COPERT faktorerne for CO noget større end faktorerne fra WB. Grunden til forskellen er, at få men store emissionsfaktorer trækker COPERT kurven op ved lave hastigheder. Ved lidt højere hastigheder nærmer de to kurver sig samme niveau, når hastigheden stiger frem 60 km/h. For øgede rejsehastigheder stiger WB faktorerne markant i forhold til COPERT kurverne, igen tydeligst for den mindste motorstørrelse. De fleste COPERT målinger ligger lavt ved de største rejsehastigheder i disse tilfælde. Faktorer fra DTU modellen og det danske måleprogram er også indtegnet på figur 2. DTU modellens faktorer ligger meget højt ved alle rejsehastigheder, højere end hvad den oprindelige opskrivning på 7 pct. berettiger til. Kurvens forløb er dog mere flad end COPERT og WB ved lave rejsehastigheder og især WB kurven for de højeste
5 rejsehastigheder. De danske CO måleværdier er lave ved alle rejsehastigheder omtrent på niveau med WB s og COPERT s emissionsfaktorer. Figur 3 VOC kurver for ECE 15/04 biler (1,4-2,0 l.) i, WB, DTU og Winther (&(ÃÃÃO &Ã>JNP 92 7ULSÃVSHHGÃ>NPK NO x emissionsfaktorerne er vist for ECE 15/04 bilerne på figur 4. Forløbet af kurverne for WB og COPERT viser pæne overensstemmelser. Generelt er COPERT faktorerne en anelse højere end WB. DTU modellens faktorer er omtrent dobbelt så høje som WB og COPERT niveauet ved de laveste rejsehastigheder. DTU faktorerne falder dog markant med stigende rejsehastighed frem til omtrent 60 km/h. På trods af at modellens faktorer herefter igen stiger, er de lavere end WB og COPERT værdierne ved rejsehastigheder over 80 km/h. Tages opskrivningen af NO x emissionerne med 40 pct. i betragtning, nærmer DTU modellens faktorer sig WB og COPERT kurverne ved lave hastigheder, men vil ligge meget under disse ved store rejsehastigheder. De danske måleværdier ligger lavest ved alle rejsehastigheder. Grunden til forskellen er den lave rullemodstand ved forsøg. Den lave rullemodstand medfører en lav motortemperatur, der vil reducere NO x emissionen. Det lille antal testede biler og deres stand i det danske måleprogram kan måske også forklare noget af forskellen. Figur 4 NO x kurver for ECE 15/04 biler (1,4-2,0 l.) i, WB, DTU og Winther (&(ÃÃÃO [Ã>JNP 12 7ULSÃVSHHGÃ>NPK
6 For VOC er WB, COPERT og DTU kurverne omtrent sammenfaldende. Dette ses på figur 3. På samme figur ses, at de danske måleværdier for VOC ligger mellem 25 og 50 pct. lavere end de øvrige kurver. Dette kan skyldes det lave antal testbiler i måleprogrammet og deres stand. En lignende om end svagere tendens gør sig gældende for CO. Katalysatorbiler På figur 5 og 6 er de fire kilders emissionsfaktorkurver for CO og VOC indtegnet. På begge kurver ses, at faktorerne for WB stiger voldsomt ved de laveste rejsehastigheder sammenlignet med COPERT kurven. En årsag til forskellen kan være, at COPERT s emissionsfaktorer ved disse hastigheder er fremkommet ved ekstrapolation. En emissionsmåling ved knap 20 km/h repræsenterer emissionsfaktoren ved den laveste rejsehastighed på kurven. Samtidigt gælder, at de tilnærmede kurver får forskelligt udseende afhængigt af, hvilken matematisk approksimering der bruges. For WB får den tegnede kurve derfor et meget stejlt forløb, hvis den resulterende kurve skal ligge tæt på de relativt få målepunkter, der eksisterer især ved lave rejsehastigheder. Omvendt bliver COPERT faktorerne 2-3 gange højere end WB faktorerne ved de største rejsehastigheder. Årsagen kan være, at katalysatorbilerne i COPERT bruger en federe brændstof:luft-blanding i disse situationer. En anden forklaring kan være, at der ikke er målinger bag COPERT kurven i hastighedsintervallet mellem 80 og 120 km/h. Dermed bliver emissionsfaktorerne ved meget store rejsehastigheder mere udslagsgivende for den resulterende kurves form. Figur 5 COkurver for katalysatorbiler (1,4-2,0 l.) i, WB, DTU og Winther Ã>JNP &2 7KUHHZD\Ã&DWDO\VWÃ&DUVÃÃO 7ULSÃVSHHGÃ>NPK DTU modellens faktorer og de danske emissionsfaktorer er også indtegnet for CO og VOC på figurerne 5 og 6. For hastigheder over 80 km/h er der indtegnet to kurver for DTU faktorerne ved lav og høj katalysatorvirkningsgrad. For CO har DTU modellens kurve omtrent samme form som kurven for WB. For lave rejsehastigheder ligger den en anelse højere, men falder til et lavere niveau for rejsehastigheder over 40 km/h. Ved 90 km/h stiger kurven for situationen med lav katalysatorvirkningsgrad (der afstedkommer høje emissionsfaktorer) over WB kurven, men ligger dog stadig under kurven for COPERT.
7 Figur 6 VOC kurver for katalysatorbiler (1,4-2,0 l.) i, WB, DTU og Winther &Ã>JNP 92 7KUHH:D\Ã&DWDO\VWÃ&DUVÃÃO 7ULSÃVSHHGÃ>NPK CO kurven for den høje katalysatorvirkningsgrad (der giver lave emissionsfaktorer) ligger under WB kurven, men nærmer sig dennes niveau ved de største rejsehastigheder. Det er ikke entydigt om den lave katalysatorvirkningsgrad er berettiget at inddrage i DTU modellen. COPERT kurven indikerer en forringet virkningsgrad ved høje hastigheder, der ikke kan eftervises af Workbook kurven. De danske måleværdier fremstiller dette problem yderligere. For de mindste rejsehastigheder ligger denne kurve højest. Ved 60 km/h kryber kurven under WB kurven. Faldet fortsætter med stigende rejsehastigheder frem til sluthastigheden 100 km/h, hvor kurven ligger lavest af alle. I VOC s tilfælde har DTU modellens kurve også omtrent samme form som kurven for WB. Ved lave hastigheder ligger DTU kurven en anelse lavere. Omvendt ligger DTU kurven lidt højere end WB kurven ved store rejsehastigheder både i situationen med lav og høj katalysatorvirkningsgrad. De danske måleværdier er sammenfaldende med kurven for WB, men ligger en smule lavere ved de største rejsehastigheder. For VOC s tilfælde er der, som for CO, ifølge de danske målinger og Workbook modellen ikke noget, der tyder på en specielt forringet katalysatorvirkningsgrad ved store hastigheder som tilfældet er for COPERT kurven. På figur 7 er NO x emissionsfaktorerne vist for katalysatorbiler med motorstørrelserne 1,4-2 l. COPERT kurven er væsentligt højere beliggende end Workbook kurven. Forskellen er op mod 75 pct. ved de laveste rejsehastigheder. Med stigende rejsehastigheder falder COPERT kurven kraftigt og når WB kurvens niveau ved omtrent 50 km/h. For øgede rejsehastigheder stiger begge kurver kraftigt i samme takt. Ved rejsehastigheder op til 40 km/h ligger DTU modellens NO x kurve mellem COPERT og Workbook. Kurven fortsætter med at falde for kurvedelen med høj katalysatorvirkningsgrad. Ved den maksimale rejsehastighed er denne kurve kun omtrent 40 pct. af niveauet for COPERT og WB kurverne. Kurven for lav katalysatorvirkningsgrad stiger derimod voldsomt og overgår tilmed COPERT og WB kurverne ved de største hastigheder. For alle rejsehastigheder har de danske måleværdier det laveste niveau.
8 Hovedårsagen er, at NO x emissionen for katalysatorbiler i det danske måleprogram påvirkes af den lavere belastning på rullefeltet. Figur 7 NO x kurver for katalysatorbiler (1,4-2,0 l.) i, WB, DTU og Winther 7KUHHZD\Ã&DWDO\VWÃ&DUVÃÃO 12[Ã>JNP 7ULSÃVSHHGÃNPK Ud fra NO x kurvernes forløb er der ikke muligt entydigt at afgøre, om katalysatoren har en forringet virkningsgrad. COPERT og WB modellens emissioner stiger markant ved de største rejsehastigheder, mens de danske måleværdier forbliver på et lavt niveau. Effekten på totalemissionsberegninger, når de fire modeller bruges, kan illustreres med et regneeksempel for de tre emissionstyper. Eksemplet omfatter den danske bestand af ECE 15/04 biler og katalysatorbiler med motorstørrelser mellem 1,4 og 2 l. I tabellerne 1-3 er emissionsfaktorerne for CO, VOC og NO x opstillet for de fire modeller ved typiske hastigheder for kørsel i by, på land og motorvej. Emissionsfaktorerne er beregnet ved at bruge de matematiske funktioner, der danner basis for kurverne på figurerne 2-7. Tabel 1 CO emissionsfaktorer for 1,4-2 l. ECE 15/04 biler og katalysatorbiler Kategori Hastighed DTU-høj DTU-lav Winther Workbook [km/h] [g/km] [g/km] [g/km] [g/km] [g/km] ECE 15/ ,99 16,99 8,17 9,23 9, ,94 10,94 5,74 4,96 5, ,28 11,28 4,58 4,15 7,49 Katalysator 40 1,43 1,43 1,80 1,07 1, ,74 0,74 0,88 1,00 1, ,99 1,11 0,55 3,46 1,56 Tabel 2 VOC emissionsfaktorer for 1,4-2 l. ECE 15/04 og katalysatorbiler Kategori Hastighed DTU-høj DTU-lav Winther Workbook [km/h] [g/km] [g/km] [g/km] [g/km] [g/km] ECE 15/ ,65 1,65 0,94 1,43 1, ,99 0,99 0,58 0,90 0, ,88 0,88 0,43 0,70 0,80 Katalysator 40 0,12 0,12 0,12 0,15 0, ,07 0,07 0,06 0,06 0, ,09 0,07 0,04 0,10 0,06
9 Tabel 3 NO x emissionsfaktorer 1,4-2 l. for ECE 15/04 biler og katalysatorbiler Kategori Hastighed DTU-høj DTU-lav Winther Workbook [km/h] [g/km] [g/km] [g/km] [g/km] [g/km] ECE 15/ ,33 2,33 1,22 2,12 1, ,32 2,32 1,17 2,76 2, ,83 2,83 1,49 3,52 3,10 Katalysator 40 0,27 0,27 0,14 0,30 0, ,19 0,19 0,11 0,27 0, ,40 0,18 0,09 0,43 0,49 Oplysninger fra Vejdirektoratets årskørselsundersøgelse og 60-punkttællinger bruges til at fordele årskørslen ud på vejtyper for de to køretøjskategorier. Produktet af årskørslen og antallet af køretøjer giver de samlede varmstartsemissioner. Tabel 4 Bestand og kørselsfordeling for 1,4-2 l. ECE 15/04 biler og katalysatorbiler i Denmark i 1996 Kategori Antal køretøjer Hastighed Kørsel Kørsel [km/h] [%] [km/år] ECE 15/ Total Katalysator Total Tabel 5 CO varmemissioner fra 1,4-2 l. ECE 15/04 biler og katalysatorbiler Kategori Hastighed DTU-høj DTU-lav Winther Workbook [km/h] [ktons] [ktons] [ktons] [ktons] [ktons] ECE 15/ ,5 18,5 8,9 10,1 9, ,7 15,7 8,2 7,1 8, ,7 6,7 2,7 2,5 4,4 Total 40,9 40,9 19,9 19,6 22,5 Katalysator 40 3,9 3,9 4,9 2,9 3,8 70 2,6 2,6 3,1 3,6 3, ,9 1,6 0,8 5,1 2,3 Total 9,4 8,1 8,8 11,5 10,0 Grand total 50,3 49,0 28,6 31,1 32,6 Tabel 6 VOC varmemissioner fra 1,4-2 l. ECE 15/04 biler og katalysatorbiler Kategori Hastighed DTU-høj DTU-lav Winther Workbook [km/h] [ktons] [ktons] [ktons] [ktons] [ktons] ECE 15/ ,80 1,80 1,03 1,56 1, ,42 1,42 0,83 1,28 1, ,52 0,52 0,25 0,41 0,47 Total 3,74 3,74 2,12 3,25 3,52 Katalysator 40 0,31 0,31 0,31 0,40 0, ,26 0,26 0,22 0,21 0, ,13 0,10 0,06 0,14 0,08 Total 0,70 0,67 0,60 0,75 0,61 Grand total 4,45 4,41 2,71 4,01 4,14
10 Tabel 7 NO x varmemissioner fra 1,4-2 l. ECE 15/04 biler og katalysatorbiler Kategori Hastighed DTU-høj DTU-lav Winther Workbook [km/h] [ktons] [ktons] [ktons] [ktons] [ktons] ECE 15/ ,54 2,54 1,33 2,32 1, ,33 3,33 1,67 3,96 3, ,68 1,68 0,88 2,09 1,83 Total 7,55 7,55 3,88 8,36 6,98 Katalysator 40 0,72 0,72 0,38 0,80 0, ,69 0,69 0,39 0,97 1, ,59 0,26 0,14 0,63 0,72 Total 2,00 1,67 0,91 2,39 2,51 Grand total 9,55 9,23 4,79 10,76 9,49 Emissionsresultaterne afspejler brugen af forskellige emissionsfaktorer. Dette gælder for begge køretøjskategorier ved by-, land- og motorvejskørsel. De betragtelige forskelle i DTU emissionsfaktorer ved høje hastigheder påvirker også totalemissionerne på motorvej. Forskellene jævnes dog noget ud, når emissionerne for alle tre vejtyper summeres op. DTU modellens store CO emissioner skyldes de høje emissionsfaktorer for ECE 15/04 biler. De beregnede emissioner er mellem 50 og 75 pct. højere end beregnet med de danske faktorer, og Workbook. Disse tre modeller viser en god overensstemmelse for CO. Emissionen af VOC og NO x er på omtrent samme niveau for DTU modellen, og Workbook. Når de danske emissionsfaktorer bruges, bliver totalemissionerne noget lavere. Forskellen bliver omtrent 40 og 50 pct. for hhv. VOC og NO x. Referencer Ahlvik, P. et al. (1997): Computer Programme to Calculate Emissions from Road Transport - Methodology and Emission Factors - (Final Draft Report), Document EEA/???/97, Det Europæiske Miljøagentur, København. Hansen, J. Q. and Winther, M. (1993): Kørecyklers indflydelse på emissionen, PE 93-10, Laboratoriet for Energiteknik, Lyngby. Hansen, J. Q., Winther, M., Sorenson, S. C. (1995): The influence of driving patterns on petrol passenger car emissions, The Science of the Total Environment Keller, M., Evéquoz R., Heldstab J., Kessler H. (1995): Luftschadstoffemissionen des Strassenverkehrs , Schriftenreihe Umwelt Nr. 255 des BUWAL, Bern (også tilgængelig på fransk). Samaras et al. (1997): Methodologies For Estimating Air Pollutant Emissions From Transport - Average Hot Emission Factors for Passenger Cars and Light Duty Trucks, Task 1.2/Deliverable 7, LAT Report No: 9716, Thessaloniki. Sorenson, S. C. (1992): Emissions from three passenger cars at high speeds, Rapport RE 92-3, Laboratoriet for Energiteknik, Lyngby. Sorenson, S. C. and Schramm, J. (1992): Individual and Public Transportation - Emissions and Energy Consumption Models, Rapport RE 91-5, Laboratoriet for Energiteknik, Lyngby. Zacharadis, T. (1996): Review of Motor Vehicle Emission Models and their Application in a European Context: Accomplishments and Further Needs, LAT Report 9601, Laboratory of Applied Thermodynamics, Thessaloniki.
Analyse af emissioner fra vejtrafikken
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Analyse af emissioner fra vejtrafikken Sammenligning af emissionsfaktorer og beregningsmetoder i forskellige modeller Faglig rapport fra DMU, nr.
Læs mereMiljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet
Abstract Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet For 18 mindre byer, hvor der er anlagt miljøprioriterede
Læs mereKatalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer. - effekt af teknologi på emission af NO 2
Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer - effekt af teknologi på emission af NO 2 Indhold Hvorfor dieselkøretøjer EU normer Testmetoder og kørecyklus Emissionsbegrænsende udstyr Katalytiske
Læs mereByem issionsm odellen - en overslagsm etode til emissionskortlægning
Byem issionsm odellen - en overslagsm etode til emissionskortlægning Hans Bendtsen og Lone Reiff Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø Vejdirektoratet 0. Abstract Der er udviklet en generel byemissionsmodel.
Læs merePrognose for vejtrafikkens emissionsfaktorer og den samlede luftforurening i perioden 1980-2010
Prognose for vejtrafikkens emissionsfaktorer og den samlede luftforurening i perioden 198-1 Morten inther, Systemanalyseafdelingen, anmarks Miljøundersøgelser Bo Ekman, Plansekretariatet, ejdirektoratet
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereThe two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs merePEMS og RDE. Kim Winther
PEMS og RDE Kim Winther Udklip fra Bilmagasinet December 2016 PEMS? Hvad er PEMS og hvor kommer det fra? PEMS er en forkortelse for Portable Emission Measurement System PEMS er lovmæssigt forankret i et
Læs mereHvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEnergibesparelse i vejtransporten.
Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug
Læs mere! "!!!!!!! "!#! " # $ $ $ $ $ $! " $#
i! "!!!!!!! "!#!! " # $ $ $ $ $ $! " $# ii $ % &! #'! "! # # # # # #! " # $ '! " ' $ % $ ' ( ' ' ' ' '! " ' " & ) &!! " '( *+,,- +. / (& ((& 0 ((& 1 ( ((& 0 2 + +1& iii Følgende viser hvilke symboler og
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereet tog der kan køre 200 km/t og med få stop undervejs. et tog der kan køre 300 km/t og med få stop undervejs.
EMISSIONSFAKTORER FOR HURTIGTOG 2030-2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Resultater 4
Læs mereEMISSIONSFAKTORER FOR VEJTRANSPORT FREM MOD 2080 INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Opgaveløsning 2. 3 Bilpark Nysalg af el-biler 4
EMISSIONSFAKTORER FOR VEJTRANSPORT FREM MOD 2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Opgaveløsning 2 3 Bilpark
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX D040155/01 [ ](2015) XXX draft KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler
Læs mereSammenlignende måling af partikler i udstødningsgas samt omgivelsesluft
Sammenlignende måling af partikler i udstødningsgas samt omgivelsesluft Peugeot 308 Sammenlignende måling af partikler i udstødningsgas samt omgivelsesluft Peugeot 308 Udarbejdet for: KW Bruun Udarbejdet
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereThe effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings
The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker
Læs mereNærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20
Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen hohk@mek.dtu.dk Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU
Læs mereTEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA
Læs mereVirkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København
Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Ruwim Berkowicz 1, Finn Palmgren 1, Susanne Krawack og Jacob Høj 2 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereTEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrængselsopgørelse Københavns Kommune 2013
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2017 Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Rasmussen, Thomas Kjær; Aabrink, Morten; Nielsen, Otto Anker Publication date: 2014 Document Version Publisher's
Læs mereEmissioner fra skibstrafik i Danmark
Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark
Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereMiljøeffekt af Real Driving Emissions. Aalborg Trafikdage 2016
Miljøeffekt af Real Driving Emissions Aalborg Trafikdage 2016 Miljøstyrelsen bliver for alvor opmærksom på Dieselgate i december 2012 Iasa rapport i 2012 konkludere: In particular, measured NOx emissions
Læs mereB 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig
Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D040155/01 CORR LING.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. oktober 2015 (OR. en) 12353/1/15 REV 1 ENV 586 ENT 199 MI 583 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 2. oktober 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.:
Læs mereVidereudvikling af LDV til on-sitemåling
Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereHvordan påvirker brug af biobrændstoffer emissionen fra vejtransportsektoren
Institut for Miljøvidenskab AARHUS UNIVERSITET Hvordan påvirker brug af biobrændstoffer emissionen fra vejtransportsektoren Aalborg Trafikdage 212 27-28 august, 212 Morten Winther 1 (mwi@dmu.dk), Flemming
Læs mereTransporten, klimaet og miljøet
Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand
Læs mereGasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015
Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015 Christian Hedegaard Gravesen Projektleder for Måleprogram for tunge CNG-køretøjer Teknologisk Institut Gasbilens karakteristika Ikke offentliggjorte
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereKøretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.
Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:
Læs mereEvaluering af VMS tavler på M4
Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereSolvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 16, 017 Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler Heller, Alfred Publication date: 001 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit
Læs mereTOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereTransportministeriet TEMA2015. Et værktøj til beregning af transporters energiforbrug og emissioner i Danmark. Marts 2015
Transportministeriet TEMA2015 Et værktøj til beregning af transporters energiforbrug og emissioner i Danmark Marts 2015 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12
Læs mereAnalyser af GPS data fra Test en elbil og TU data
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBrændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer
Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2017 (OR. en) 10022/17 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. juni 2017 til: Komm. dok. nr.: CLIMA 171 ENV 584 ENT 145 DELACT 93 Jordi AYET PUIGARNAU, direktør,
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D040155/01 - Bilag 1 - Del 2/3.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. september 2015 (OR. en) 12353/15 ADD 2 ENV 586 ENT 199 MI 583 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 23. september 2015 til: Generalsekretariatet
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereTraffic Safety In Public Transport
Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train
Læs mereEnergi og byer planlægning, indikatorer og rebound effekter erfaringer fra EU-RP7 projekt PLEEC Christian Fertner
Energi og byer planlægning, indikatorer og rebound effekter erfaringer fra EU-RP7 projekt PLEEC Christian Fertner Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Københavns universitet chfe@ign.ku.dk
Læs mere1 - Problemformulering
1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereStøjgener fra byveje og motorveje
Støjgener fra byveje og motorveje Jakob Fryd, Vejdirektoratet Norsk Akustisk Selskap, Høstmøte 2016, Drammen Hvorfor er støjgeneundersøgelser interessante? 2. WHO s pyramide om sundhedsmæssige konsekvenser
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs merePartikelfiltre til biler
Partikelfiltre til biler Trafikdage 23. 24. august 2010 i Ålborg Peter Jessen Lundorf Ingeniør Center for Grøn Transport Bilteknisk afdeling Trafikstyrelsen Overblik Emissioner fra dieselmotorer Partikler
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereTESTENELBIL SP DATAINDSAMLING. Introduktion. Anders Fjendbo Jensen, DTU Transport, 2013-12-06
TESTENELBIL SP DATAINDSAMLING Anders Fjendbo Jensen, DTU Transport, 2013-12-06 Introduktion Denne kvartalsrapport beskriver data, indsamlet i samarbejde mellem DTU og Clever. Dataindsamlingen er baseret
Læs mereudviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens
Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereLUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN
LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom
Læs mereTo the reader: Information regarding this document
To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears
Læs mereFREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT
VEJDIREKTORATET FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Basis 2014
Læs mereUdfordringer med indeklima ved energirenovering
Udfordringer med indeklima ved energirenovering Geo Clausen International Centre for Indoor Environment and Energy Department of Civil Engineering Technical University of Denmark Questionnaire survey Henrik
Læs mereNO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier
DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT
STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve
Læs mereKøbenhavns erfaringer med de første brintbiler.» Birte Busch Thomsen» Projektleder» Københavns Kommune
Københavns erfaringer med de første brintbiler» Birte Busch Thomsen» Projektleder» Københavns Kommune København CO2 neutral i 2025 CPH 2025 Climate Plan Energy Consumption Energy Production Mobility City
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereTransportministeriet TEMA2010. Et værktøj til beregning af transporters energiforbrug og emissioner i Danmark. Oktober 2010
Transportministeriet TEMA2010 Et værktøj til beregning af transporters energiforbrug og emissioner i Danmark Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22
Læs mereFup og fakta om VW sagen eller op og ned på VWsagen Ny EU-regulering om bilers luftforurening
Fup og fakta om VW sagen eller op og ned på VWsagen Ny EU-regulering om bilers luftforurening Niels-Anders Nielsen, chefkonsulent Trafikdage Indhold - Indledning - Teknik og regulering - Håndtering i EU
Læs mereCivilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi / Motorteknik
Simulering af busser og lastbilers energiforbrug og emissioner med SEEK-modellen Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi / Motorteknik Indledning SEEK er et beregningsprogram til simulering
Læs mereFirst results demonstration flight. Roel Hogenhuis, 22 May 2019
First results demonstration flight Roel Hogenhuis, 22 May 2019 NLR analyses Survey First conclusions Participants Perception overall Perception per village Participant remarks Noise measurements General
Læs mereHurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.31 for Windows 7
Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.31 for Windows 7 Tilslut usb boksen til en usbport, og start programmet. Efter kort tid står der Boks OK, og en grøn lampe tænder imellem 4 og 5 knap. Effektmåling: Gå
Læs mereRasmus Banke Banke Accessory Drives
Dakofa 2014 Rasmus Banke Banke Accessory Drives Agenda Lidt om Banke Accessory Drives Baggrund og produkter Meldgaard og Ringkøbing-Skjern kommune idriftsætter landets første Gas/El-hybrid Skraldebiler
Læs mereHurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.66 for Windows 7-10
Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.66 for Windows 7-10 Tilslut usb boksen til en usbport, og start programmet. Efter kort tid står der Boks OK, og en grøn lampe tænder imellem 3 og 4 knap. Hvis du har
Læs mereThe Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU
The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU hh@geo.ku.dk Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University
Læs mereStudieordning del 3,
Studieordning del 3, 2014-2016 Autoteknolog, Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automotive Technology Version 0.1 Revideret 19. august 2015 Side 0 af 6 Indhold Studieordningens del
Læs mereVina Nguyen HSSP July 13, 2008
Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereEfterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen
Efterbehandling Emissioner Lars Christian Larsen Dinex Group New Technology Centre 2007 The new R&D head quarter of the Dinex Group Russia 2007 Production of exhaust & emission systems Turkey 2008 Production
Læs mereStøjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen
Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra
Læs mereBilers brændstofforbrug og CO2 udledning
Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO
Læs merePollution from shipping in Denmark
AARHUS UNIVERSITET Pollution from shipping in Denmark Thomas Ellermann, Helge R. Olesen, Jesper Christensen, Morten Winther, and Marlene Plejdrup National Environmental Research Institute, Aarhus University
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7
Læs mereHastighedsmålinger på Gurrevej
juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereNotat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.
Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder
Læs mere