Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den Kl. 13:30 Udvalgsværelse 3

Transkript

1 Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den Kl. 13:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Hanne Klit, Arne Ebsen, Pia Dam, Henrik Nielsen, Masoum Moradi, Lise-Lotte Tilsted, Mette Kristensen, Birger Jensen, Jesper Kiel Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Budgetkontrol pr. juni Budget Takstoversigt - Udvalget for Børn og Unge Budget Folkeskolereformen Udarbejdet plan for parkerings- og trafikforhold ved Tved Skole Beslutning om byggeri af nyt børnehus v. Humlebien/Børnebyøster - anlægsbevilling og rådighedsbeløb Udvidelse af 4-Kløveren/Sundet Beslutning om udvidelse af Gudme Børnehave/Østerdalen - anlægsbevilling og rådighedsbeløb Genhusning af Gudme Børnehave/Østerdalen Trivsel og Arbejdslivsglæde i kommunale og selvejende dagtilbud Vesterlundens forældrebestyrelsesbeslutning om navn efter nyorganisering Integrationspolitiske fokusområder for børne- og ungeområdet Godkendelse af Styringsaftale 2014 for det sociale område Meddelelser Lukket - Personsag...23

2 Udvalget for Børn og Unge s møde den Godkendelse af dagsorden 13/587 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Punkt 15 behandles efter punkt 1. Mette Kristensen (V) foreslog punkt 8 behandlet efter punkt 5. Et flertal i udvalget, bestående af A, T og B, ønskede at fastholde placeringen af punkt 8. Lise-Lotte Tilsted (V) og Birger Jensen (V) var fraværende. 2. Budgetkontrol pr. juni /18625 Beslutningstema: Budgetkontrol pr. juni 2013 for Udvalget for Børn og Unge. Sagsfremstilling: Budgetkontrol pr. juni 2013 for Udvalget for Børn og Unge foreligger til udvalgets behandling, herunder ansøgning om en tillægsbevilling. Økonomiske konsekvenser: I forbindelse med den 1 årige regulering af Ungepakke 2 tilgår der kommunen 1,6 mio. kr. i midtvejsregulering Af beløbet tilgår 0,4 mio. kr. som Svendborg kommunes tilskud til UU- Center Sydfyn og 1,2 mio. kr. tilgår kassen i (Beløbet tænkes anvendt i 2014 til Ungekontakten) Der henvises i øvrigt til bilagsmaterialet for nærmere belysning. Lovgrundlag: Kasse- og regnskabsregulativet. Indstilling: Administrationen indstiller, at budgetkontrollen pr. juni 2013 tages til efterretning der søges om en tillægsbevilling på 0,4 mio. kr. til UU-Center Sydfyn Bilag: Åben - Budgetkontrol 2013 juni bilag.pdf Åben - Budgetkontrol juni 2013 Børn og Unge.pdf Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : 1

3 Udvalget for Børn og Unge s møde den Til efterretning. Der søges om en tillægsbevilling på 6,9 mio.kr. i alt, relaterende sig til merudgifter på henholdsvis 0,4 mio. kr. for ungepakke 2, 3,0 mio. kr. for overhead, 1,8 mio. kr. for dagtilbud demografi og 3,6 mio. kr. for refusion samt en mindreudgift på 1,9 mio. kr. for kontante ydelser. Herudover søges der om en omplacering på 2,6 mio. kr. fra mellemkommunale betalinger til inklusion på folkeskoleområdet. 3. Budget Takstoversigt - Udvalget for Børn og Unge 13/11226 Beslutningstema: Forslag til takstoversigt på Udvalget for Børn og Unges område foreligger til politisk godkendelse. Sagsfremstilling: I forbindelse med udarbejdelse af budgetmateriale for 2014 har administrationen udarbejdet forslag til takstoversigt 2014 på Udvalget for Børn og Unges område til behandling i udvalget forinden fremsendelse til 1. behandling af budget 2014 i Økonomiudvalget den 10. september Takstoversigten viser taksten for 2014 sammenholdt med taksten for 2013 for dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, SFO og klubber. Økonomiske konsekvenser: Indgår i det samlede budgetforslag Lovgrundlag: Styrelseslovens 37 og 41 a. Indstilling: Direktionen indstiller, at forslag til takstoversigt fremsendes til 1. behandling. Bilag: Åben - Takstoversigt BU 2014 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Indstilles. Jesper Kiel (Ø) kunne ikke støtte indstillingen med baggrund i takststigningerne. 4. Budget Folkeskolereformen 13/

4 Udvalget for Børn og Unge s møde den Beslutningstema: Beslutning om budgetoplæg til budgetforhandlinger for 2014 i forbindelse med implementering og finansiering af folkeskolereformen pr Sagsfremstilling: Regeringen og aftaleparterne indgik og aftale om reform af folkeskolen gældende pr Rammerne for implementeringen af folkeskolereformen er blandt andet bestemt af Aftale om kommunernes økonomi for 2014 samt nye arbejdstidsregler for undervisningsomradet i kommunerne gældende pr Kommunernes Landsforening udsendte i juli 2013 styringsvejledningen Folkeskolereformen centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 (se bilag). Udvalget for Børn og Unge blev på mødet den orienteret om centrale temaer for budgetlægningen i forbindelse med implementering af folkeskolereformen pr Administrationen har foretaget beregninger på finansiering af implementeringen af folkeskolereformen. Som forudsætning herfor gælder, at der tages udgangspunkt i en tildeling af en økonomisk ramme til skolerne og ikke en fastsættelse af en konkret udmøntning af elevernes timetal i de enkelte fag og lærernes undervisningstimetal mv., hvilket er i overensstemmelse med de overordnede principper for model for resursetildeling til skolerne, som bl.a. tager udgangspunkt i, at ledelse, budgetansvar og kompetence følges ad, samt at flest mulige resurser placeres decentralt. Der er i øvrigt følgende forudsætninger for budgetberegningerne: Den gennemsnitlige ugentlige undervisningstid for lærere og børnehaveklasseledere udvides med 2 klokketimer/uge svarende til 80 klokketimer pr. år til i alt 733 timer pr. år. Denne udvidelse er i overensstemmelse med forudsætningerne i aftalen om kommunernes økonomi for Pausetiden pr. lektion af 45 minutter er fastsat til 10 minutter, hvilket er i overensstemmelse med Kommunernes Landsforenings forudsætning. Udgifter til understøttende undervisning og lektiehjælp er beregnet ud fra Kommunernes Landsforenings forudsætning om timer pr. år pr. lærer/børnehaveklasseleder. Den del af den understøttende undervisning, som anvendes til idrætsskoletimer beregnes som fagopdelt undervisning. Skolernes resursetildeling er som for nuværende beregnet i forhold til overholdelse af minimumstimetallet suppleret med tildeling til helhedsskole og idrætsskole. Kommunernes Landsforenings beregningsgrundlag tager udgangspunkt i vejledende timetal. Hvis dette beregningsgrundlag følges i Svendborg Kommune, vil det betyde en indskrænkning i 3

5 Udvalget for Børn og Unge s møde den skolernes råderum til bl.a. inklusionsindsatsen. Desuden vil skolernes råderum blive udfordret af ekstra udgifter til vikardækning i forbindelse med kompetenceudviklingsindsatsen som følge af reformen. Specialtilbud indenfor for folkeskolen eksklusiv Centerklasserne på Tåsingeskolen er medregnet i denne fremstilling. Takstfinansierede specialtilbud samt Den nye Heldagsskole er i forvejen overvejende heldagstilbud. Merudgiften til implementering af reformen forventes her at kunne holdes indenfor den samlede ramme samt ved udvidelse af lærernes undervisningstid. 10. klasser er ikke omfattet af folkeskolereformen og medgår derfor ikke i budgetberegningerne. Idrætsskoler - særlige forhold Alle almene folkeskoler er fuldt indfasede som idrætsskoler fra og med skoleåret 2015/16, hvilket medfører 6 ugentlige lektioner på klassetrin efter et bestemt undervisningskoncept og hvor undervisningen forudsættes læst af lærere. Folkeskolereformen opererer med fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og lektiehjælp. Udvidelse af den fagopdelte undervisning i faget idræt som følge af idrætsskoler ligger udover den ramme, der er afsat til fagopdelt undervisning i reformen og vil derfor helt eller delvist skulle tages fra den understøttende undervisning. På klassetrin går timetallet samlet udover reformens ugentlige timetal. Der er mulighed for at rumme en del af timetallet til idrætsskolerne i den samlede tid til fagopdelt undervisning. Dette kan gøres ved at reducere i timetallet i de øvrige fag, hvor der ikke er fastsat et minimumstimetal. Der er fastsat minimumstimetal i dansk, matematik og historie. Øvrige udgifter i forbindelse med implementering af reform og som følge af nye arbejdstidsregler for lærerne Udvidelse af SFO-åbningstid i skoleåret 2014/15 og 2015/16 med 2 timer pr. uge som følge af reformens bestemmelser om at lektiehjælp er obligatorisk at tilbyde men frivilligt at deltage i disse to skoleår. Der er medregnet ekstraudgifter til undervisningstillæg som følge af flere undervisningstimer pr. lærer. Generel lønstigning på kr. pr. år pr. lærer fra og med Mulig finansiering af ekstraudgifter som følge af reform Serviceramme udvidelse: Permanent løft af bloktilskud som følge af reform samt bloktilskud i 2014 som følge af udfasning/afskaffelse af lærernes 60 års regel. Forhøjelse af forældrebetalingsandelen i SFO. 4

6 Udvalget for Børn og Unge s møde den Tilpasning af åbningstiden i kommunale og private juniorklubber og reduktion af budget/tilskud som følge heraf. Nuværende fællestid på 5 lektioner pr. klasse pr. uge på klassetrin konverteres helt eller delvist til understøttende undervisning og anvendes til f.eks. lektiehjælp. Udvidelse af lærernes og børnehaveklasseledernes gennemsnitlige undervisningstid udover 80 timer pr. år. Der henvises til beregningerne i bilaget Folkeskolereform økonomi og finansiering. Administrationen vil efter budgettets endelige vedtagelse foretage en justering af udmøntningen af resursetildelingen til skolerne. Udvalget for Børn og Unge vil blive orienteret om justeringen i 1. kvartal Økonomiske konsekvenser: Implementering af folkeskoleformen kan ifølge kommuneaftalen mellem regering og Kommunernes Landsforening finansieres primært via en forhøjelse af lærernes undervisningstid og ved omlægning af tid i SFO og klub til skole-tid. Ifølge beregningerne for Svendborg Kommunes skoler er det dog ikke muligt at finansiere reformen fuldt ud via dette. Der er primært to årsager hertil: Alle kommunens folkeskoler er idrætsskoler, hvilket kræver et større timetal til fagopdelt undervisning til fordel for den billigere understøttende undervisning, samt at tildelingen til Svendborgs folkeskoler tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets nuværende minimumstimetal (tillagt heldagsskole- og idrætsskoletildeling) og ikke i det vejledende timetal, sådan som det er forudsat af Kommunernes Landsforening. Den manglende finansiering fremgår af bilaget Folkeskolereform økonomi og finansiering. I bilaget er desuden anvist en række finansieringsmuligheder. Lovgrundlag: Aftale om reform af folkeskolen af og Aftale om kommunernes økonomi for 2014 Arbejdstidsregler for undervisningsomradet i kommunerne gældende pr Lovforslag om ændring af folkeskoleloven mv. Lovforslag om ændring af folkeskoleloven vedr. lektiehjælp og faglig fordybelse Indstilling: Det indstilles, at budgetoplægget godkendes og videresendes til budgetforhandlingerne for tildelingen er en økonomisk ramme til skolerne og ikke en fastsættelse af en konkret udmøntning af elevernes timetal i de enkelte fag og lærernes undervisningstimetal mv. 5

7 Udvalget for Børn og Unge s møde den administrationen foretager efter budgettets endelige vedtagelse en justering af udmøntningen af resursetildelingen til skolerne. Udvalget for Børn og Unge vil blive orienteret om justeringen i 1. kvartal Bilag: Åben - Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 Åben - Folkeskolereform - økonomi og finansiering Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt med tilføjelse af, at justeringen af udmøntningen af ressourcetildelingen til skolerne fremlægges til politisk beslutning. Jesper Kiel (Ø) kunne ikke støtte beslutningen, idet Enhedslisten ønskede kommunen ansøgte om at nedsætte den ugentlige undervisningstid med baggrund i, at man i Svendborg Kommune har omkring fem timer ugentligt med to voksne i klassen (fællestid). Enhedslisten finder det nødvendigt at revidere idrætsskolekonceptet, for ikke at nedprioritere de praktiske og kreative fag. Pia Dam (A) var fraværende. 5. Udarbejdet plan for parkerings- og trafikforhold ved Tved Skole 12/30486 Beslutningstema: PL Parkerings- og trafikforhold ved Tved skole. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge besluttede på møde den 15. august 2012, at få udarbejdet forslag til plan for parkerings- og trafikforhold ved Tved skole. Skolestrukturen i Svendborg Kommune blev pr. 1/ ændret således, at Tved skoles distrikt blev udvidet til også at omfatte dele af Hømark, Østre og Nordre skolers distrikter. Skolens elevtal er derfor øget med 131 børn, hvilket betyder, at der skal ske udbygning af skolen. Det øgede elevtal medfører øget personale og forældretrafik omkring skolen, især ved skoledagens start. Der er optalt omkring 130 biler om morgenen. Efter byggeloven svarer udbygningen på Tved skole til ca. 10 parkeringspladser. Udbygningen optager legeareal til børnene, da udbygningen kun kan ske på legeareal ud mod Tved Skolevej. Parkeringsforhold har ikke kun et trafikalt hensyn, men også helhedsbilledet for skolens virke og plads til børnenes udfoldelse herunder den udfordring, at skolen har en begrænset plads på grund af 6

8 Udvalget for Børn og Unge s møde den byggelinje til kirken, vejen, forsamlingshuset. Der opleves en meget begrænsede rammer for børnenes udendørs aktiviteter. Økonomiudvalget besluttede den 2. april 2013, at indstille skitseforslag B 1,75 mio. kr. Forslaget blev sendt i høring frem til 29. april Høringssvarene gav anledning til, at udarbejde et skitseforslag C, der tager højde for interessenternes høringssvar. Forslag C har inddraget den halve grus boldbane til parkeringsareal. Forslag C skal sendes i høring inden endelig vedtagelse. Høringsperiode uge 37 og 38 med høringsfrist 20. september Der har været afholdt møde med interessenter omkring skitseforslag C til etablering af parkerings- og trafikforhold ved Tved Skole. På mødet pegede alle på, at forslag C var det bedste for alle parter. Konsekvensen for Tved Boldklub er, at de mister ½ træningsbane. Tved Boldklub har meddelt, at de på grund af øget medlemstilgang planlægger at etablere en kunstgræsbane på nuværende vintertræningsbane. I den forbindelse har Tved Boldklub peget på, at der udformes en hensigtserklæring fra Svendborg Kommune, som klubben kan henvise til ved fondsansøgninger m.v. Forslag til hensigtserklæring er vedlagt. Mål At skabe en sikker trafik for cyklende og gående. At bil - og bustrafik adskilles fra cyklende og gående trafikanter. Alternative skitseforslag C Cyklister og gående kan benytte eksisterende indgang til Tved Skole Der etableres 63 parkeringspladser. Der etableres 5 handicap p-pladser. 2 ved P- plads ud mod Tved Skolevej og 3 på nyt parkeringsareal. P-plads ud mod Tved Skolevej afskærmes med låsbar låge og trådhegn p-pladsen skal ikke anvendes til p-plads for skolen. Efter skoletid bliver lågen åbnet, så der kan ske til og frakørsel til Tved Hallen. Mellem parkeringspladserne ved Tved Hallen og Tved Skole er etableret pullerter, som er oppe i skoletiden. Efter skoletid bliver de lagt ned, hvis der er behov. I skoletiden sker tilkørsel til Tved Hallen fra Brændeskovvej op langs P-plads og boldbane. Skolebussen har indkørsel fra Brændeskovvej og afsætningsplads og vendeplads på arealet ud mod Brændeskovvej foran Tvebakkernes lade. Kiss & Ride på parkeringsarealet med direkte adgang til skolen ad ny sti. Fordele: Bløde og hårde trafikanter er adskilt Tydeligt, hvordan man skal opføre sig. Kiss and Ride ligger tæt på skolen 7

9 Udvalget for Børn og Unge s møde den Helhedsbilledet for skolens virke og plads til børnenes udfoldelse er imødekommet. Parkeringsarealet ligger tæt på Tved Skole, Tved Forsamlingshus og Tved Hallen Ulemper: Der nedlægges en ½ boldbane. Idet forslag C medfører nedlæggelse af et idrætsareal, skal nærværende dagsordenspunkt forelægges Udvalget for Kultur og Planlægning, ligesom Svendborg Idræts Samvirke, jf. indgået samarbejdsaftale, skal indgå i en høring. Økonomiske konsekvenser: Skitseforslag B inkl. projektering blev godkendt på møde i Økonomiudvalget den 2. april 2013 og efterfølgende af Byrådet den 30. april 2013, med afsæt i en samlet ramme på 1,75 mio. kr. Finansieringen blev i den forbindelse anvist via anlægsrammen til dagtilbudsområdet, idet denne anlægsramme kunne tilføres et tilsvarende beløb fra kvalitetsfondspuljen i Skitseforslag C kan gennemføres inden for samme ramme. Indstilling: Direktionen indstiller, at Udvalget for Kultur og Planlægning tiltræder skitseforslag C Udvalget for Kultur og Planlægning tiltræder indholdet i hensigtserklæringen mellem Tved Boldklub og Svendborg Kommune sagen oversendes til Udvalget for Børn og Unge med henblik på gennemførelse af den videre proces Udvalget for Børn og Unge sender skitseforslag C i høring uge 37 og 38 hos de relevante parter med høringsfrist 20/ Bilag: Åben - Skitseforslag C Parkering og trafikforhold ved Tved Skole Åben - Hensigtserklæring mellem Tved Boldklub og Svendborg Kommune Åben - Høringssvar på skitseforslag B parkering Tved Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den : Godkendt. Udvalget ønsker en faglig vurdering af, om det er muligt at forbinde de to parkeringspladser. Ulrik Sand Larsen (V) var fraværende. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. 8

10 Udvalget for Børn og Unge s møde den Pia Dam (A) var fraværende. 6. Beslutning om byggeri af nyt børnehus v. Humlebien/Børnebyøster - anlægsbevilling og rådighedsbeløb 13/12064 Beslutningstema: Beslutning om nyt børnehus ved Humlebien/Børnebyøster anlægsbevilling og rådighedsbeløb. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge besluttede den 6. juni 2012 tids- og handleplan samt principper for tilpasning af de fysiske rammer på dagtilbudsområdet. I denne plan indgår afdækning af nyt børnehus ved Humlebien/Børnebyøster. Processen forud for beslutningen har bestået af: 08. nov Borgermøde 17. nov Dialogmøde 06. mar Temadag for Udvalget for Børn og Unge 02. maj 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse om efterspørgsel efter dagpleje- og vuggestuepladser til orientering i Udvalget. 15. maj 2012 Borgermøde m. mulighed for efterfølgende høringssvar 06. juni 2012 Beslutning om tilpasning og principper samt afdækning af 5 projekter i 2012 og 3 projekter i På baggrund af ovenstående proces er der nedsat en projektgruppe med repræsentation fra Humlebien/Børnebyøster, Miljø og Teknik, Kultur og Plan, Økonomi samt Børn og Unge. Projektgruppen har foretaget en afdækning og udarbejdet projektbeskrivelse med tilhørende bilag på baggrund af godkendt kommissorium af 22. august Projektbeskrivelsen med bilag er godkendt af kommunens styregruppe for anlægsprojekter den 17. juni 2013, under forudsætning af, at der findes finansiel dækning af projektet. Byggeri af nyt børnehus ved Humlebien med års pladser, inklusive pladserne i det nuværende Humlebien, indgår i etablering af kommunens grundkapacitet, herunder kapacitet til at imødegå udsving i børnetal i forhold til prognoser, samt kapacitet til at imødegå udsving i indskrivningen i de private dagtilbud. Der er udarbejdet en overordnet tidsplan samt en økonomisk beregning på anlægs- og driftsbudget. Anlægsbudget er beregnet til 32,5 mio. kr. Afledt drift (bygning og forbrugsafgifter m.v.) er beregnet til kr. Hertil kommer afledte variable udgifter til etablering af 16 nye vuggestuepladser, beregnet til kr., som udgør nettoprisforskellen mellem dagpleje og vuggestue. 9

11 Udvalget for Børn og Unge s møde den I forbindelse med Byrådets beslutning den 18. december 2012 fraflytter Beredskabsforbundet bygningerne, som ligger i tilknytning med den nuværende Humlebien, hvilket åbner op for flere muligheder for placering af nyt børnehus på grunden. I forbindelse med det nye byggeri, foreslås den nuværende Humlebien anvendt til blandt andet legestue for dagplejen, og kortsigtet løsning udfaset og fjernet. Økonomiske konsekvenser: Anlægsprojekt Humlebien/Børnebyøster er beregnet til en anlægsudgift på 32,5 mio. kr. og en forventet afledt bygningsdrift på 1,06 mio. kr. årligt til forbrugsafgifter, rengøring m.v. Til det samlede anlægsprojekt skal gives en anlægsbevilling på 32,5 mio. kr. med rådighedsbeløb fordelt over 3 år jf. nedenstående: Samlet udgift kr Anlægsprojektet var medtaget som et udvidelsesforslag på udvalgets møde den 12. juni 2013 og fremsendt til Byrådets anlægsseminar den 25. juni 2013 med 31,6 mio. kr. Imidlertid viser nye beregninger at anlægsprojektet beløber sig til 32,5 mio. kr. en udvidelse med 0,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige forslag. Af de års pladser inkl. Humlebiens nuværende 51 pladser er de 16 pladser nye vuggestuepladser. Der skal derfor tilføres budget på forskellen mellem prisen på en vuggestueplads og en dagplejeplads á kr (netto), svarende til kr. årligt fra 2016 og frem. Den nuværende kortsigtede løsning ved Humlebien på 14 børnehavepladser nedlægges. Derved bortfalder den ekstra tildeling, som der gives til pladserne på kr. pr. barn (brutto) svarende til kr. netto ved 14 pladser. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven Byggeloven Kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ Indstilling: Det indstilles, at der bygges nyt børnehus ved Humlebien/Børnebyøster med års pladser, der søges om en anlægsbevilling på 32,5 mio. kr. der søges indarbejdet rådighedsbeløb på 4,16 mio. kr. i 2014, 21,07 mio. kr. i 2015 og 7,27 mio. kr. i 2016 der indarbejdes kr. til bygningsdrift (forbrugsafgifter, rengøring m.v.) 10

12 Udvalget for Børn og Unge s møde den samt kr. (variable udgifter), i alt kr. årligt i afledte driftsudgifter fra 2016 og frem. at den ekstra tildeling ved kortsigtede løsning på kr. tilgår kassen Bilag: Åben - Udvidelsesblok anlæg samlet BU, endelig Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Finansieringen oversendes til budgetforhandlingerne for Pia Dam (A) var fraværende. 7. Udvidelse af 4-Kløveren/Sundet 13/6834 Beslutningstema: Beslutning om udvidelse af 4-Kløveren/Sundet anlægsbevilling og rådighedsbeløb. Sagsfremstilling: Udvidelse af 4-Kløveren/Sundet indgår i tilpasning af de fysiske rammer, som Udvalget for Børn og Unge besluttede 6. juni Heri tillige principper for ny- og tilbygning på dagtilbudsområdet. Processen forud for beslutningen har bestået af: 08. nov Borgermøde 17. nov Dialogmøde 06. mar Temadag for Udvalget for Børn og Unge 02. maj 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse om efterspørgsel efter dagpleje- og vuggestuepladser til orientering i Udvalget. 15. maj 2012 Borgermøde m. mulighed for efterfølgende høringssvar 06. juni 2012 Beslutning om tilpasning og principper samt afdækning af 5 projekter i 2012 og 3 projekter i Udvidelse af 4-Kløveren/Sundet med 0-5 års pladser indgår som ét af ovennævnte 5 projekter, som Udvalget for Børn og Unge har besluttet skal afdækkes. Udvalget for Børn og Unge har besluttet, at der i forbindelse med udvidelse af 4-Kløveren/Sundet og Skovlinden/Vesterlunden indgår nedlæggelse af Regnbuen/Sundet, hvorfor der skal ske en koordinering i forhold hertil. 11

13 Udvalget for Børn og Unge s møde den Udvidelse af Skovlinden/Vesterlunden er politisk godkendt i byrådet 28. maj Der er nedsat en projektgruppe med repræsentation fra 4- Kløveren/Sundet, Miljø og Teknik, Kultur og Plan samt Børn og Unge. Projektgruppen har foretaget en afdækning og udarbejdet projektbeskrivelse med tilhørende bilag på baggrund af godkendt kommissorium af 22. august Projektbeskrivelsen med bilag er godkendt af kommunens styregruppe for anlægsprojekter den 17. juni Der er udarbejdet en overordnet tidsplan samt en økonomisk beregning på anlægs- og driftsbudget. Økonomiske konsekvenser: Anlægsprojekt 4-Kløveren/Sundet er beregnet til en anlægsudgift på 5,57 mio. kr. og en forventet afledt driftsudgift på bygninger og forbrugsafgifter på kr. årligt, svarende til mio. kr. fra 1. juli Til det samlede anlægsprojekt skal gives en anlægsbevilling på 5,57 mio. kr. med rådighedsbeløb fordelt over 3 år efter den overordnede tidsplan: Samlet udgift i kr Anlægsprojektet var medtaget som et udvidelsesforslag på udvalgets møde den 12. juni 2013 og fremsendt til Byrådets anlægsseminar den 25. juni 2013 med 4,5 mio. kr. Imidlertid viser nye beregninger at anlægsprojektet beløber sig til 5,57 mio. kr. - en udvidelse med 1,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige forslag. Driften til de børnerelaterede udgifter indgår i koordineringen i forbindelse med nedlæggelse af Regnbuen/Sundet. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven Serviceloven Byggeloven Kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ Indstilling: Det indstilles, at 4-Kløveren/Sundet udvides med det maksimale antal 0-5 års pladser i forhold til byggeprocenten der søges om en anlægsbevilling på 5,57 mio. kr. der søges frigivet 0,7 mio. kr. i 2013 til opstart af projekteringsudgifter der søges indarbejdet rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr. i 2014 og 2,5 mio. kr. i 2015 der indarbejdes afledt bygningsdrift på kr. årligt fra 1. juli 2015 og frem 12

14 Udvalget for Børn og Unge s møde den Bilag: Åben - Udvidelsesblok anlæg samlet BU, endelig Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Finansieringen oversendes til budgetforhandlingerne for Pia Dam (A) var fraværende. 8. Beslutning om udvidelse af Gudme Børnehave/Østerdalen - anlægsbevilling og rådighedsbeløb 13/12120 Beslutningstema: Beslutning om udvidelse af Gudme Børnehave/Østerdalen i form af tilbygning med i alt 50 stk. 0-5 års pladser anlægsbevilling og rådighedsbeløb. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge besluttede den 6. juni 2012 tids- og handleplan samt principper for tilpasning af de fysiske rammer på dagtilbudsområdet. I denne plan indgår afdækning af tilbygning til Gudme Børnehave/Østerdalen med 50 pladser. Processen forud for beslutningen har bestået af: 08. nov Borgermøde 17. nov Dialogmøde 06. mar Temadag for Udvalget for Børn og Unge 02. maj 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse om efterspørgsel efter dagpleje- og vuggestuepladser til orientering i Udvalget. 15. maj 2012 Borgermøde m. mulighed for efterfølgende høringssvar 06. juni 2012 Beslutning om tilpasning og principper samt afdækning af 5 projekter i 2012 og 3 projekter i På baggrund af ovenstående proces er der nedsat en projektgruppe med repræsentation fra Gudme Børnehave/Østerdalen, Miljø og Teknik, Kultur og Plan, Økonomi samt Børn og Unge. Projektgruppen har foretaget en afdækning og udarbejdet projektbeskrivelse med tilhørende bilag på baggrund af godkendt kommissorium af 22. august Projektbeskrivelsen med bilag er godkendt af kommunens styregruppe for anlægsprojekter den 19. august Der er udarbejdet en overordnet tidsplan samt en økonomisk beregning på anlægs- og driftsbudget. Af tidsplanen fremgår, at byggeriet forventes 13

15 Udvalget for Børn og Unge s møde den færdigt ultimo oktober Styregruppen anbefaler, at der arbejdes på en optimering af processerne, så tidsplanen optimeres. Økonomiske konsekvenser: Anlægsprojekt Gudme Børnehave/Østerdalen er beregnet til en anlægsbevilling på 15,5 mio. kr. inkl. skønnet udgift til elevator på 1,0 mio. kr. og en forventet afledt bygningsdrift på kr. årligt samt en variabel driftsudgift (14 vuggestuepladser) på kr. Til det samlede anlægsprojekt skal gives en anlægsbevilling på 15,5 mio. kr. med rådighedsbeløb fordelt over 3 år jf. nedenstående: Samlet udgift kr Anlægsprojektet var medtaget som et udvidelsesforslag til Byrådets anlægsseminar den 25. juni 2013 med 10,0 mio. kr. Imidlertid viser nye beregninger at anlægsprojektet beløber sig til 15,5 mio. kr. en udvidelse med 5,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige forslag. Udvidelsen skyldes bl.a. elevator, ekstra m2, samt ombygning af eksisterende institution. Af de 50 nye pladser er 14 nye vuggestuepladser, hvilket medfører en merudgift på kr., som er nettoprisforskellen mellem dagplejeplads og vuggestueplads. De nuværende 2 pavilloner ved Gudme Børnehave og Hesselager Børnehus udfases i forbindelse med udvidelse af Gudme Børnehave, hvilket medfører en årlig besparelse på kr. netto, pga. ekstra tildeling til 24 pavillonpladser. Samlet drift i kr Bygningsdrift Børnerelaterede udgifter Sparet drift I alt Lovgrundlag: Dagtilbudsloven Byggeloven Kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ Indstilling: Det indstilles, at Gudme Børnehave/Østerdalen udvides med 50 stk. 0-2 års pladser. der søges om en anlægsbevilling på 15,5 mio. kr. der søges indarbejdet rådighedsbeløb på 0,9 mio. kr. i 2014, 1,9 mio. kr. i 2015 og 12,7 mio. kr. i

16 Udvalget for Børn og Unge s møde den der indarbejdes kr. i 2016 (3 mdr.) samt kr. årligt til bygningsdrift (forbrugsafgifter, rengøring m.v.) fra 2017 og frem. der indarbejdes samt kr. årligt til variable udgifter fra 2017 og frem. at den ekstra tildeling ved kortsigtede løsninger på netto kr. fra 2017 tilgår kassen. at driftsbudgettet tilrettes, såfremt tidsplanen optimeres. Bilag: Åben - Udvidelsesblok anlæg samlet BU, endelig Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt med rettelse af, at Gudme Børnehave/Østerdalen udvides med 50 stk. 0-5 års pladser. Finansieringen oversendes til budgetforhandlingerne for Tidsplanen for projektet skal søges yderligere optimeret. Pia Dam (A) var fraværende. 9. Genhusning af Gudme Børnehave/Østerdalen 13/22384 Beslutningstema: Genhusning af Gudme Børnehave/Østerdalen. Sagsfremstilling: På Udvalget for Børn og Unges møde den 14. august 2013, blev det aftalt, at der i forbindelse med afdækning af udvidelse af Gudme Børnehave/Østerdalen, skal udarbejdes genhusningsalternativer, hvor der tages højde for ventelisten. Udvidelse af Gudme Børnehave/Østerdalen er et selvstændigt dagsordenspunkt på nærværende møde. Udvidelsen af Gudme Børnehave erstatter en pavillon ved børnehaven samt en pavillon ved Hesselager Børnehus, og indeholder derudover en udvidelse af antallet af pladser, idet der har været og fortsat er venteliste til pladserne i Gudme Børnehave. Begge pavilloner skal være nedtaget senest I forbindelse med byggeprojektet er der foretaget vurdering i forhold til behovet for genhusning, idet de fysiske forhold på matriklen giver udfordringer i byggefasen, hvorfor projektgruppen har vurderet, at der må forventes behov for hel eller delvis genhusning i byggeperioden. Nuværende behov for pladser i Gudme Børnehave inklusive aktuel venteliste er pt. ca. 70 børn frem til Det må desuden forventes, at pavillonen ved Hesselager først udfases, når pladsbehovet kan imødekommes uden pavillon, dog senest ultimo

17 Udvalget for Børn og Unge s møde den På baggrund heraf er der udarbejdet forskellige genhusningsalternativer: Alternativ 1: Genhusning i Gudme Gl. Rådhus. Indretning til 80 børn (ca. 3,5 m 2 opholdsareal pr. barn), således at aktuel venteliste til Gudme Børnehave kan imødekommes. Overslagspris på indretning af lokaler med henblik på anvendelse i ca. 3 år: 14,5 mio. kr. Tidsplan (projekt-organisering): Forventet ibrugtagning efter 26 mdr. efter igangsætning af projektet. Alternativ 2: Opstilling af pavilloner ved Gudme Gl. Rådhus. Opstilling af pavilloner til 80 børn (2 m 2 i opholdsareal pr. barn)i en periode på 3 år på arealet ved Gudme Gl. Rådhus. Overslagspris for en lejeperiode på 3 år: 7,6 mio. kr. Tidsplan incl. EU-udbud (projekt-organisering): Forventet ibrugtagning efter 11 mdr. fra igangsættelse af projektet. Vurdering af behov for genhusning: Projektgruppen har iværksat en yderligere vurdering af behovet for genhusning. Såfremt størstedelen af legepladsen indrettes til byggeplads, som afskærmes fra børnehaven, er vurderingen, at det vil være muligt, at forblive i bygningen i byggeperioden. Afhængig af planlægningen af byggeriet, kan der kortvarigt (få uger) blive behov for en delvis genhusning i forbindelse med sammenbygning af nuværende og nyt byggeri. Projektgruppen har derfor udarbejdet yderligere to alternativer: Alternativ 3: Børnene bliver i børnehaven i byggeperioden. For at imødekomme behovet for legeplads, etableres der yderligere indhegnet legeplads ved pavillonen samt på den nærliggende SFO-legeplads. Stien fra børnehaven til Kirkegade lukkes i perioden. Grundet den fysiske afstand mellem de to legepladser og børnehaven, må der påregnes behov for ekstra resursetildeling af personaletimer, svarende til en 30 timers stilling, udgift pr. år kr. brutto, kr. netto. Overslagspris anlæg: 1,3 mio. kr. Tidsplan: Forventet ibrugtagning efter 3 mdr. fra igangsættelse af projektet. I dette alternativ indgår ikke muligheden for at imødekomme ventelisten. Herudover reduceres antal pladser i forbindelse med udfasning af 12 pavillonpladser pr. august 2015 og frem til nyt byggeri forventes klar i oktober Der henvises til Østerdalens øvrige børnehuse, hvor afstand fra Gudme til Hesselager Børnehus er 4,5 km og afstand fra Gudme til Oure Børnehus er 4,7 km. Der tages forbehold for udvikling i børnetallet i opadgående retning, samt håndtering af pladser i forbindelse med udfasning af pavillon ved Skårup Børnehus, senest ultimo Alternativ 4: Der etableres legeplads jævnfør alternativ 3. Derudover undersøges mulighed for opstilling af større pavillon ved Gudme Børnehave for at kunne erstatte den nuværende pavillon samt imødekomme 16

18 Udvalget for Børn og Unge s møde den ventelisten. Der forventes at foreligge en overslagspris på udvalgsmødet. Afdækning af øvrige lokaliteter: Udover ovennævnte fire alternativer er nedenstående to lokaliteter vurderet: 1. Kilen Børnehave, som står tom og er sat til salg: Fysisk maksimum: 30 pladser, hvorfor Gudme Børnehave og pavillon samt venteliste ikke kan rummes. Der er ikke udarbejdet økonomisk overslag på indretning og godkendelse af lokalerne. 2. I forbindelse med lukning af dagcenteret i naboejendommen blev der i 2012 foretaget en vurdering af lokalernes egnethed til børnehave. Konklusionen blev, at lokalerne af flere årsager ikke var velegnede. Social og Sundhed anvender desuden i dag lokalerne. Genhusningsalternativerne er udarbejdet i projektgruppen for udvidelsen af Gudme Børnehave. Forældrebestyrelsen er orienteret om at projektgruppen har undersøgt genhusningsalternativer. Grundet tidsfristen for afdækningen, er der anvendt overslagspriser, ligesom der er anvendt tidsplan jævnfør projektorganiseringen. Der kan desuden være alternativer, som bør belyses yderligere. Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med alternativ 3. Økonomiske konsekvenser: Såfremt alternativ 3 iværksættes skal der indarbejdes 1,3 mio. kr. i anlægsrammen 2015 i forbindelse med budgetforhandlingerne for Driftsbudgettet skal udvides med kr kr. brutto/ kr. netto i 2015 (2 mdr.), samt kr. brutto/ kr. netto i 2016, svarende til en gennemsnitlig årsløn, beregnet med 60% pædagogløn og 40% medhjælperløn for en 30 timers stilling. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven Indstilling: Det indstilles, at Der i forbindelse med udvidelse af Gudme Børnehave/Østerdalen etableres ekstra legeplads samt hegn omkring SFO-legepladsen, således at børnene bliver i Gudme Børnehave i byggeperioden. Anlægsrammen 2015 udvides med 1,3 mio. kr. Der indarbejdes netto kr. i driftsbudgettet for 2015 og netto kr. i

19 Udvalget for Børn og Unge s møde den Driftsbudgettet tilrettes, såfremt tidsplanen optimeres for projektet. Bilag: Åben - Oversigtskort Gudme Børnehave/Østerdalen Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Oversendes til budgetforhandlingerne for Der udarbejdes særskilt notat for alternativ 4. Pia Dam (A) var fraværende. 10. Trivsel og Arbejdslivsglæde i kommunale og selvejende dagtilbud 11/44358 Beslutningstema: Orientering om de kommunale og selvejende dagtilbuds arbejde med Trivsel og ArbejdslivsGlæde TAG. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge blev på mødet den 15. august 2012 orienteret om igangsætning af arbejdet med Trivsel og ArbejdslivsGlæde i projekt TAG i forbindelse med, at Forebyggelsesfonden har bevilget Svendborg Kommunes dagtilbudsområde 1,5 mio. til et 3-årigt projekt til forebyggelse af psykisk nedslidning og stress blandt det pædagogiske personale. Det helt overordnede mål er at nedbringe sygefraværet for medarbejderne på dagtilbudsområdet, hvor succeskriteriet er en reduktion med 50%, så fokus er sat for de 8 kommunale og selvejende dagtilbudsområder. Det overordnede mål er: Målene i TAG: Vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. At udvikle fagligt sammenhold og samarbejde At skabe inspirerende læringsmiljøer At skabe samhørighed, arbejdslivsglæde og anerkendelse At forebygge stress, chikane, mobning og vold, ved at lytte, sparre, kommunikere og forebygge Der arbejdes f.eks. med de 6 guldkorn: Indflydelse på eget arbejde, mening i arbejdet, forudsigelighed, social støtte, belønning og krav til arbejdet samt social kapital, kollegial sparring og strategisk planlægning. I vedhæftede pjece er en nærmere beskrivelse. 18

20 Udvalget for Børn og Unge s møde den Projektet har været i gang siden august 2012 og er igangsat i tre bølger. I marts 2013 er udarbejdet en evaluerings- og milepælsrapport afledt af første bølge, hvor anbefalingerne herfra er indarbejdet i det videre arbejde med Trivsel og ArbejdslivsGlæde på den enkelte arbejdsplads. Fra august 2013 pågår arbejdet med Trivsel og ArbejdslivsGlæde - TAG på alle arbejdspladser i et samarbejde mellem ledere og medarbejdere. Af de centrale kompetenceudviklingsmidler er der prioriteret vikardækning til arbejdet i TAG-grupperne samt koordinering og planlægning på den enkelte arbejdsplads for herigennem at understøtte arbejdet. De 8 kommunale og selvejende dagtilbud har forholdt sig til, hvilket fokus de ønsker at sætte på arbejdet med Trivsel og ArbejdslivsGlæde. Erfaringerne fra de enkelte arbejdspladser vil efterfølgende samles i en samværspolitik og en beskrivelse af, hvordan dagtilbudsområdet arbejder med trivselsundersøgelser. Deltagere i TAG-grupperne er dagtilbudsledere, pædagogiske teamledere, pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og dagplejere fra alle kommunale og selvejende dagtilbud, fordelt i 22 grupper. Til orientering kan nævnes, at på næste møde i MED-hovedudvalget den 6. september 2013 præsenterer dagtilbudsområdet deres arbejde med Trivsel og ArbejdslivsGlæde via to konkrete eksempler fra en arbejdsplads i et børnehus og i en dagplejegruppe. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - TAG-folder Åben - Artikel: Stor forskel på lærernes, pædagogernes og sosu ernes sygefravær Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. Pia Dam (A) var fraværende. 11. Vesterlundens forældrebestyrelsesbeslutning om navn efter nyorganisering 13/22038 Beslutningstema: Til orientering for Udvalget for Børn og Unge har forældrebestyrelsen for Vesterlunden med forældrebestyrelsesrepræsentanter for de to nye børnehuse fra Nordkaperen besluttet at navnet Vesterlunden fortsætter, og der udarbejdes nyt logo. 19

21 Udvalget for Børn og Unge s møde den Sagsfremstilling: I forbindelse med nyorganisering pr. 1. maj 2013, hvor Nordkaperen blev nedlagt, blev børnehusene Nordlyset og Nordenvinden en del af Vesterlunden. Forældrebestyrelsen har besluttet, at det nye område fremover hedder Vesterlunden og der bliver udarbejdet nyt logo. Forældrebestyrelsens beslutning fremsendes til orientering til Udvalget for Børn og Unge jf. Styrelsesvedtægtens 12 stk. 7. Lovgrundlag: Styrelsesvedtægten for kommunale dagtilbud i Svendborg Kommune 12 stk. 7. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen om forældrebestyrelsens beslutning om navnet Vesterlunden tages til efterretning i Udvalget for Børn og Unge. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. Pia Dam (A) var fraværende. 12. Integrationspolitiske fokusområder for børne- og ungeområdet 13/20858 Beslutningstema: Godkendelse af fokusområder med dertilhørende handleplaner. Sagsfremstilling: Direktørområdet for Børn og Unge har udarbejdet integrationspolitiske fokusområder for dagtilbud, skoler, PPR og Familieafdelingen. De enkelte fokusområder har været behandlet i ledergruppen for børne- og ungeområdet, i MED-systemet samt i Direktionen. Indstilling: Det indstilles, at fokusområder med dertilhørende handleplaner godkendes. Bilag: 20

22 Udvalget for Børn og Unge s møde den Åben - Notat omhandlende integrationspolitiske fokusområder på børn- og ungeområdet Åben - Svendborg Kommunes Integrationspolitik Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. Pia Dam (A) var fraværende. 13. Godkendelse af Styringsaftale 2014 for det sociale område 13/18662 Beslutningstema: I 2011 blev Rammeaftalen erstattet af en Styringsaftale og en Udviklingsstrategi for det sociale område. Det sociale område omfatter både børn, unge og voksne. Styringsaftalen har til formål at sætte rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og sikre, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold i forbindelse med køb og salg af pladser på det sociale område. Styringsaftalen omfatter som udgangspunkt alle tilbud, hvor der sælges pladser til andre kommuner i Region Syddanmark. Udviklingsstrategien fokuserer på den faglige udvikling og koordinering på det sociale område. De to aftaler falder i to tempi. Udviklingsstrategien blev godkendt på udvalgsmøder i juni måned, og Styringsaftalen skal være godkendt senest den 1. oktober. KKR og Region Syddanmark anbefaler, at kommunerne godkender nærværende udkast til Styringsaftale. Sagsfremstilling: Styringsaftalen deler overordnet ambition med Udviklingsstrategien: Det specialiserede socialområde skal udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Hvor Udviklingsstrategien har et entydigt fagligt fokus, fastsætter Styringsaftalen styringsprincipperne for det specialiserede sociale område. Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes køb og salg af pladser samt regionens salg af pladser. Aftalen skal med andre ord sikre klare spilleregler for samarbejdet mellem køber og sælger. Styringsaftalen er bygget op om tre konkrete styringsprincipper: Styring af udgifterne 21

23 Udvalget for Børn og Unge s møde den Taksterne må maksimalt fremskrives med pris- og lønfremskrivningen, så der opnås nulvækst. Udmøntningen måles på driftsherreniveau. Budgetlægningen og takstfastsættelsen for 2014 skal tage afsæt i den faktiske lønudvikling. Der skal fortsat arbejdes på en reduktion af taksterne gennem effektiviseringer. Der udarbejdes løbende takstanalyser på driftsherreniveau. Koordinering af kapacitetsudviklingen Kommunerne og regionen ønsker at følge og koordinere kapacitetsudviklingen på det specialiserede sociale område på tværs af kommunerne og regionen. Kommunerne og regionen vil udarbejde kapacitetsanalyser for at få et overblik over udviklingen af efterspurgte og udbudte pladser for forskellige målgrupper. Sikring af effektiv drift Der skal sikres en effektiv drift af de sociale tilbud. Den enkelte udbyder af tilbuddene skal løbende tilpasse driftsudgifterne ved vigende belægning og sikre rettidigt omhu. Dette gøres for at minimere en eventuel efterregulering som følge af mindre belægning, end forudsat ved udarbejdelsen af taksterne. Der skal også løbende arbejdes på at effektivisere driften som et redskab til at styre udgiftsudviklingen på området. Ved oprettelse af nye pladser, hvortil der skal hjemtages borgere, skal handlekommunerne i så god tid som muligt meddele dette til de berørte udbydere. Det vil give udbyderne mulighed for at foretage de fornødne driftstilpasninger. Ved revisitation af borgere til tilbud i egen kommune forpligter udbyderen sig til at arbejde positivt sammen med handlekommunen i forhold til dennes ønsker om at flytte borgeren. Styringsaftalen fastsætter ligeledes administrative regler og principper for takstfastsættelse, betalingsfrister, overtagelse af regionale tilbud og brug af særforanstaltninger samt lukning af tilbud m.v. Høringssvar fra Handicaprådet vedlægges. Indstilling: Administrationen indstiller, at Styringsaftalen 2014 godkendes. Bilag: Åben - Styringsaftale 2014 på det sociale område til godkendelse - Styringsaftale

24 Udvalget for Børn og Unge s møde den Åben - Styringsaftale 2014 på det sociale område til godkendelse - Bilag til Styringsaftale 2014 Åben - Handicaprådets høringssvar vedr. Styringsaftale 2014 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Pia Dam (A) var fraværende. 14. Meddelelser 13/584 Sagsfremstilling: Udvalgsformanden: Udvalgsmedlemmerne: Direktøren: Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udvalgsformanden om UNIFORM 112 samt om møde i Uddannelsesrådet den 3. september Direktøren om ansøgning fra Mødrerådgivningen vedrørende forhøjelse af tilskud, som behandles på næstkommende møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, samt om fastholdelse af tidsplanen for renovering af Thurø Skole. Til efterretning. Pia Dam (A) var fraværende. 15. Lukket - Personsag 23

25 Udvalget for Børn og Unge s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:45 Hanne Klit Arne Ebsen Pia Dam Henrik Nielsen Masoum Moradi Lise-Lotte Tilsted Mette Kristensen Birger Jensen Jesper Kiel 24

26 Bilag: 2.1. Budgetkontrol 2013 juni bilag.pdf Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

27 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Skoleområdet Budgetkontrol september bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Økonomisk oversigt for området (Mio. kr.) Løbende priser Skoleområdet Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Folkeskoleområdet 477,0 487,1 485,2 469,7-15,5 Rammeinstitution: Centerafd. -4,5-4,7-3,1-3,1 0,0 PPR 73,3 73,6 73,7 70,8-2,9 Drift i alt 545,9 556,0 555,7 537,4-18,3 Anlæg Vedligeholdelse 2,1 2,4 3,4 3,4 0,0 Salg af bygninger -1,4 0,0-23,8 0,1 23,8 Skolestruktur 4,5 0,0 45,8 35,9-10,0 Thurø skole 0,6 10,0 12,5 14,6 2,2 Anlæg i alt 3,8 12,4 38,0 54,0 16,0 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Folkeskoleområdet Økonomisk oversigt for området (Mio. kr.) Løbende priser Skoleområdet Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Folkeskoler 327,7 346,6 344,9 333,7-11,2 Fællesudgifter for skolevæsenet Syge- og hj.undervisning 1,0 2,3 2,3 1,7-0,6 (sygehusunderv.) 0,5 0,6 0,6 0,5 0,0 Skolefritidsordninger 32,4 17,8 17,3 17,3 0,0 Befordring af elever Kommunale spec.skoler (bl.a. 8,1 7,2 6,9 8,8 1,9 ml.kommunal) 30,5 33,3 33,3 29,5-3,8 Bidrag til private skoler 52,3 54,9 54,9 53,9-1,0 Bidrag til efterskoler 13,8 12,2 12,2 12,2 0,0 Idrætsfaciliteter for børn&unge 4,1 4,3 4,3 4,3 0,0 Frivilligt folkeopl. Foren.arb. 2,4 2,6 3,2 2,8-0,4 Fritidsaktiviteter u.folkeopl.lov 0,4 0,6 0,6 0,5-0,1 Komm. tilskud til statsligt finan... 0,2 0,4 0,4 0,2-0,1 Klubber og andre tilbud (Svb.Juniorklub) 3,5 4,3 4,3 4,2-0,1 Skoleområdet i alt 477,0 487,1 485,2 469,7-15,5 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt 1

28 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Budgetkontrol september Økonomisk bilagsmateriale redegørelse Børn og Unge udvalget Drift: Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Folkeskoleområdet har et vedtaget budget i 2013 på 487,1, mens korrigeret budget er på 485,2 mio. kr. Reduktionen på netto 1,9 mio. kr. skyldes primært nedskrivning af lønbudgettet som følge af ny lønfremskrivning samt overførsel fra 2012 vedr. statsfinansierede projekter. Det forventede regnskab er på 469,7 mio. kr. hvilket giver et forventet mindreforbrug på 15,5 mio. kr. (3,2% af korrigeret budget), hvilket omtrent svarer til marts budgetopfølgningen tillagt et anslået mindreforbrug på skolerne på ca. 5 mio.kr. grundet lockouten i april. En del af de uforbrugte midler fra lockouten anvendes til læsning af erstatningstimer, og da disse i overvejende grad læses i skoleåret 2013/14, vil en del af udgifterne først falde i Nettomindreforbruget på skoleområdet skyldes dermed i store træk følgende (mindreforbrug anført med minus foran): Område Mer/mindr e-forbrug (beløb) Beskrivelse De 11 folkeskoler -5,0 mio.kr. Anslået beløb, idet det forventes at skolerne holder budgettet og derudover anvender ca. 2/3 af lockoutmidlerne i 2013 til erstatningsundervisning og øvrige prioriterede opgaver. Mellemkommunale betalinger (1) udgifter -3,8 mio. kr. Øjebliksbillede, som kan ændre sig løbende. Tidligere var flere børn anbragt udenfor Svendborg Kommune og modtog dyre skoletilbud. Flere børn er nu anbragt i Svendborg Kommune, men midlerne er ikke ført retur til inklusionsområdet. Demografi folkeskoler -2,3 mio. kr. Forventet nedgang i elevtal jf. ny elevtalsprognose Kompetenceudviklingsmidler Udvidelse funktionsklassen, Ørkildskolen -1,3 mio. kr. Midler afsat i 2013 til kompetenceudvikling på folkeskoler ifm. rammebesparelser 2014, jf. UBU , men vil sandsynligvis først blive anvendt i ,4 mio.kr. Funktionsklassens normering udvides pr. 1. august 2013 med 7 elever (årsudgift ca. 1 mio.kr.) Ny juniorklub -0,4 mio. kr. Midler afsat i 2013 til finansiering af juniorklub i 5/12 af 2013 og i hele 2014 (jf. UBU ) IT i folkeskolen -1,4 mio. kr. Der skal geninvesteres i IT på folkeskolerne 2014, jf. national strategi for skole-it, hvorfor der spares op hertil. Mer-/mindreforbrug (tekst) Mindreforbrug, der skal anvendes til erstatningstimer i sidste halvdel af skoleåret 2013/14. Mindreforbrug, hvoraf medgår 1,2 mio.kr. til dækning af merforbrug på overhead på specialinstitutionerne. Resten ønskes tilbageført til folkeskolerne til inklusion. Mindreforbrug; teknisk mindreforbrug, der skal overføres til 2014 til demografipuljen, der i 2014 er negativ pga faldende elevtal (pga periodeforskydningen mellem skoleår og budgetår) Mindreforbrug der skal anvendes i til fortsat kompentenceudvikling, særligt afledt af folkeskolereformen. Merforbrug, der forventes dækket inden for skoleområdet (PPR). Mindreforbrug, der skal anvendes i 2014 til 2014-tilskud til nyoprettet juniorklub (Hesselager Juniorklub) Mindreforbrug, der skal vendes i 2014 til geninvesteringer i IT Konsulentkonto -0,4 mio. kr. Konsulentkonto, hvor der Mindreforbrug, der i 2013 kan medgå 2

29 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Budgetkontrol september bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Diverse, bl.a. enkeltintegereret støtte, kvalitetsrapport, skolebio, interkulturel konsulent, fripladser i juniorklubber, skolebiblioteksordning mv. Afledt drift, ændret skolestruktur Bidrag til staten til privatskoler og frie grundskoler forventes ansat ny medarbejder ca. 1. nov til (med)finansiering af merforbrug på befordring. -1,5 mio.kr. Diverse reserverede midler Mindreforbrug; der delvist skal anvendes i 2014, dog kan mindre dele medgå til (med)finansiering af merforbrug på befordring i ,4 mio. kr Midler afsat til afledt drift ifm. ændret skolestruktur. Udvidelserne tages i brug ultimo 2013 og ,0 mio. kr. Området indgår i demografireguleringen men pga stor forskel i takst 2013 og fremskrivning til 2013 ligger der et permanent overskud på kontoen Befordring (2) 1,9 mio. kr. Merforbrug pga overførsel af budget til Kultur og Plan i forbindelse med ny trafikkøreplan (også fremadrettet). Dertil kommer yderligere 0,3 mio.kr. som følge af effektueret indkøbsbesparelse, men samtidig er der sparet knap 0,2 mio.kr. under lockouten. I alt netto, ca. -15,5 mio. kr. Mindreforbrug, der forventes anvendt i 2014 Mindreforbrug, der kan medgå til (med)finansiering af merforbrug på befordring (I 2014 og frem tilgår de kassen, jf. teknisk budget 2014) Merforbrug, der forventes at kunne finansieres inden for skoleområdets egen ramme (bl.a. bidrag til private skoler, konsulentkonto og diverse) 1) De mellemkommunale betalingers forventede forbrug er opgjort jf. oversigter fra Skole og Dagtilbud pr. 12. juni Nedgangen i de mellemkommunale betalinger er sket samtidig med en stigning i pleje-anbringelser i Svendborg Kommune. En del af de plejeanbragte i Svendborg har deres skolegang i kommunens folkeskoler og kræver sandsynligvis særskilt støtte. En del af overskuddet på de mellemkommunale betalinger bør derfor tilgå kommunens folkeskoler, da skolerne i den nuværende tildeling ikke tildeles særskilte midler til støtte til enkeltbørn, men blot skal dække indsatsen af egne (inklusions)midler. 2) I forbindelse med overgang til den ny kollektive trafikkøreplan pr. 1. august 2012 er skoleområdets budget blevet reduceret med 3,5 mio. kr. årligt på baggrund af et forventet fald i den lukkede kørsel som følge heraf, jf. Økonomiudvalget d Forudsætningen om en reduktion på 60 % af udgifterne til lukket kørsel har dog ikke kunnet realiseres. Desuden er budgettet blevet reduceret med 0,3 mio.kr. som følge af udmøntet indkøbsbesparelse (siden budgetopfølgning ). Som følge af lockouten i april 2013 er de samlede udgifter til befordring dog faldet m. ca. 0,2 mio.kr. i forhold til forventningen pr Udover områderne nævnt i ovennævnte skema skal nævnes følgende forhold: På SFO-området ser der ud til at komme en mindreindtægt på 0,3 mio.kr. grundet færre indskrevne end forudsat, men samtidig forventes et mindreforbrug på nettoudgifterne til SFO-børn i andre kommuner, som stort set opvejer hinanden. Der sker en udvidelse af normeringen i specialklasserne pr. 1. august 2013 med 7 elever i funktionsklassen på Ørkildskolen (se skemaet ovenfor) og 2 elever i ADHD-klassen på Tåsingeskolen (finansieringen hertil er for skoleåret 2013/14 indtil videre fundet via midler fra PPR). Tiltag til budgetoverholdelse i 2013: Som det fremgår af ovenstående, forventes der ikke problemer med at overholde budgettet på skoleområdet i 2013, såfremt merforbruget på befordring dækkes af overskuddet på bl.a. bidrag til staten vedr. private skoler og frie grundskoler. 3

30 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Den forventede overskud på de mellemkommunale betalinger skal delvist medgå til medfinansiering af Budgetkontrol september merforbrug på overhead (1,2 mio.kr.). Derudover bør kommunens folkeskoler tilføres midler herfra til inklusion, bilagsmateriale idet elever, der tidligere var anbragt i andre kommuner og havde en dyr skolegang der (mellemkommunal Børn og Unge udgift) udvalget løbende er blevet hjemtaget og har nu bl.a. har deres skolegang i Svendborg Kommunes folkeskoler. Der pågår en analyse af udviklingen i plejeanbringelser af svendborg-børn i Svendborg Kommune igennem de seneste år. Det skal bemærkes, at underskuddet på befordring er nulstillet i 2014 og frem i forbindelse med teknisk budget ,8 Anlæg: Udvikling i forventet regnskab Det forventede anlægsforbrug på skoleområdet vil udgøre ca. 54 mio. kr. og er 2 mio. kr. mindre end forudsat i marts budgetkontrol. Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Den samlede anlægsramme på skoleområdet udgør 37,960 mio. kr. inkl. overførsler fra 2012 på 27,674 mio. kr. Heraf er medgået 2,1 mio. kr. til deponering i forbindelse med renovering af lejligheden til Mødrehuset Byparkens lejligheder. Salget af skolebygninger (Nordre skole) forventes ikke realiseret fuldt ud i 2013, dog har Byggestyrelsen budt 4,8 mio. kr. for et areal ved skolen, men det vides ikke p.t. hvorvidt det kan realiseres i Skolestrukturen er med et korrigeret budget på 45,8 mio. kr. afsat med et forventet forbrug på 35,9 mio. kr. og restbudgettet forventes overført til Thurø skole har en samlet anlægsbevilling på 50 mio. kr. og et rådighedsbeløb i 2013 på 12,5 mio. kr. Der forventes et forbrug på 14,6 mio. kr. Samlet anlægsoverførsel fra 2013 til 2014 vil udgøre 16 mio. kr. i merforbrug/mindreindtægt. 4

31 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Tabeller Budgetkontrol og nøgletal september bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Specialtilbud på kommunens folkeskoler (excl. centerafdeling): Antal elever i specialtilbud i folkeskolerne: Institutioner Norm Faktisk børn Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Spec.kl.række Issø ,8% Spec.kl.række Ørkild ,8% Spec.kl.række ,7% Heldagskl. Skårup ,2% Funktionkl.Ørkild ,0% ADHD-kl. Tåsinge ,3% I-klassen Nymark ,1% Læsekomp.kl. Nymark ,0% Værkstedskl.Vesterm ,0% Overgangskl.Vesterm ,7% Total ,6% Kilde: Tabulex TEA d. 5. i måneden. Incl. enkelte elever fra andre kommuner. Specilatilbuddenes budget er fastsat for et helt skoleår ad gangen på baggrund af et normeret antal elever. NB: Antal elever i centerafdelingen på Tåsingeskolen (tale/sprog og autisme) fremgår længere nede under Rammeinstitutioner. Modtageklasser på kommunes folkeskoler: Antal elever i modtageklasser på skolerne: Institutioner Norm Faktisk Forventet Belægning Belægning børn Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov Dec. Modt.kl. 0 M, Ørkild ,3% Modt.kl. 3 M, Ørkild ,2% Modt.kl. 6 M, Ørkild ,9% Modt.kl. 10 M, ,3% Total ,2% Kilde: Tabulex TEA d. 5. i måneden. Modtageklassernes budget er fastsat for et helt skoleår ad gangen på baggrund af en normering svarende til i alt 4 klasser med max. 12 elever i hver. Mellemkommunale betalinger: Forventet antal elever på de mellemkommunale betalinger ifølge opdateret oversigt fra Skole og Dagtilbud. Det forventede antal helårselever ligger en del lavere end budgetteret, idet området i forbindelse teknisk budget 2013 og frem fik forhøjet budgettet svarende til 60,4 helårselever, idet både 2010 og 2011 havde ligget langt højere end det daværende budget. Sidenhen er der sket et større fald. Mellemkommunale Antal Ca.pris pr. Udgift børn Øvrige udgifter Udgifter i alt betalinger helårsbørn helårsbarn gange pris * 2012-regnskab 48, kr. 14,0 mio.kr. 0,2 mio.kr. 14,2 mio. kr. Budgetlagt , kr. 17,5 mio.kr. 0 17,5 mio. kr. Forventet , kr. 12,8 mio. kr. 0,9 mio. kr. 13,7 mio. kr. Forventet overskud ,0 3,8 mio. kr. *) Øvrige udgifter dækker over rest-betalinger fra foregående år samt eventuel lukning af opholdssteder: I 2012 var der udgifter pga lukning af Udby Behandlingshjem og Egely, og i 2013 er der udgifter som følge af lukning af Kastaniely ( kr.). Tallene markeret med fed skrift fremgår også af den efterfølgende tabel. Nedenfor er anført antal elever månedsvis for de mellemkommunale betalinger, og desuden er elevantal på Den nye Heldagsskole og på private dagbehandlingstilbud / opholdssteder i kommunen vist i tabellen. 5

32 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Svendborg-elever, heldagsskoler/dagbehandlingstilbud og opholdssteder/anbringelsessteder Budgetkontrol september bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Institutioner Forve ntet udgift (mio.) Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Gn.s Gn.pris Ml.komm.Opholdsst nit 31, ,9 Ml.komm.Heldags , ,9 45,4 12,8 Den nye heldagssk , ,5 Private dagbeh , ,4 Private opholdsst , ,2 80,1 11,1 Total ,9 Kilde: Regneark fra Skole og Dagtilbud pr. 12.juli Antallet af børn kan godt ændre sig fra periode til periode, ligesom der kan ske ændringer med tilbagevirkende kraft, idet børnene først bliver registreret på regneark, når Skole og Dagtilbud modtager oplysninger om skolegangen. I forhold til budgetopfølgning pr. 31. marts 2013 er der registreret flere elever på mellemkommunale opholdssteder, men til en lavere gennemsnitspris. Også gennemsnitsprisen på de mellemkommunale heldagsskoler er lavere end ved sidste budgetopfølgning. For så vidt angår Den Nye Heldagsskole stammer data fra elevadministrationssystemet Tabulex TEA, og der kan indgå enkelte elever fra andre kommuner i tallene. Udover ovenstående forventes ca. 41,9 helårsbørn i almindelig folkeskole (evt. m. støttetimer) i andre kommuner samt indtægter for knap 100 børn fra andre kommuner i vores folkeskoler (herunder i specialtilbud på folkeskolerne). SFO er: Indskrevne i SFO (excl. tidlig overgang SFO): Antal indskrevne i SFO Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Gn. snit 09/ / / /13* Kilde: KMD Institution pr. d. 5. i måneden. *) Det budgetterede antal indskrevne i SFO jf. demografi var på 1724 indskrevne i september og et gennemsnit henover skoleåret på ca. 3 % lavere, dvs. ca indskrevne. På baggrund af de faktiske indskrivningstal ses det, at gennemsnittet for skoleåret ligger en del lavere, nemlig på 1606 indskrevne. Svendborg Juniorklub Indskrevne Svendborg Juniorklub Antal indskrevne Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Gn. snit i Svb. Juniorklub * 10/ ,0 11/ ,9 12/ ,8 Kilde: KMD Institution pr. d. 15. i måneden. *) Normeringen blev fra 1. januar 2012 hævet til 79 til 120 pladser (heraf 19 specialpladser). Skoleområdet overtog Svendborg Juniorklub fra dagtilbudsområdet 1. august

33 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Rammeinstitutioner Budgetkontrol september Økonomisk bilagsmateriale oversigt for området Børn og Unge udvalget (Mio. kr.) Løbende priser Tåsingeskolens Regnskab Vedtaget Korrigeret Forventet Afvigelse i centerafdeling 2012 budget 2013 budget 2013 regnskab 2013 forhold til korr. Budget Tale-sproglige vanskeligheder 0,0-0,3-0,1-0,1 0,0 Gennemgribende udviklingsforstyrrelser -4,5-4,4-3,1-3,1 0,0 Drift i alt -4,5-4,7-3,1-3,1 0,0 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Drift: Udvikling i forventet regnskab. Rammeinstitutionernes forventede regnskabsresultat udgør -3,1 mio. kr. hvilket giver et mindre forbrug på 1,2 mio. kr. i forhold til regnskabsresultat pr. marts som var på -4,3 mio. kr. Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring Rammeinstitutionerne har et vedtaget nettobudget på -4,7 mio. kr. mens korrigeret budget er på -3,1 mio. kr. Forskellen skyldes, nedskrivning af lønbudget med 0,2 mio. kr. samt tilretning af takster på 1,4 mio. kr. som bl.a. skyldes nedskrivning af elevtallet fra 2013 på Tale/sprog fra 26 elever til 12 elever, konsekvensen er et manglende overhead på 0,6 mio. kr. i 2013 og fremadrettet, dette manglende overhead har konsekvens for myndighedsafd. som skal finansierer det manglende overhead. Tabeller og nøgletal Belægningsprocent og antal børn på Tåsingeskolens Centerafdeling, fremgår af nedenstående oversigt. Belægningsoversigt for 2013 Tåsingeskolens Norm centerafdeling Faktiskt Forventet Belæg ning børn Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov Dec. i pct. Tale/sprog Autisme Total Forventet indtægt* 2,3 2,1 2,3 2,2 2,3 2,2 2,3 2,3 2,2 2,3 2,2 2,3 Reel indtægt* 2,4 2,2 2,4 2,4 2,5 2,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 *beløb angivet i mio. kr. Tiltag til budgetoverholdelse Tæt styring af budget og opfølgning af belægningsrapporter over elever. 7

34 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge PPR/vidtgående Budgetkontrol september specialundervisning bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Økonomisk oversigt for området (Mio. kr.) Løbende priser Politikområde PPR Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forventet Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. Budget Drift Pæd./psyk rådgivn. 12,5 12,1 12,2 12,2 0,0 PPR takst andre kommuner -1,3-0,1-0,1-1,0-0,9 SFO andre kommuner 0,2 0,3 0,3 0,2-0,1 Befordring specialskole/centkl. 4,8 3,9 5,3 5,3 0,0 Spec. uv. I reg. tilbud 0,9 1,1 1,1 1,3 0,2 Spec. uv. I komm. tilbud 43,1 43,3 42,3 40,6-1,7 Spec. Pæd. Bist. Børn 1,6 1,7 1,7 1,7 0,0 Særlige dagtilbud (Kolibrien) 11,6 11,3 10,8 10,7-0,1 Drift i alt 73,3 73,6 73,7 71,0-2,6 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Drift: Udvikling i forventet regnskab. PPR s forventede regnskabsresultat udgør 71,0 mio. kr., hvilket giver et mindre forbrug på -1,7 mio. kr. i forhold til regnskabsresultat pr. marts som var på 72,7 mio. kr. IT klient system WinnPPR er udgået og opgraderet til Systemet Kingo, der indgår derfor i forbruget en engangs udgift på 0,3 mio. kr. til opgradering af nyt it klient system. Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring PPR har et vedtaget budget i 2013 på 73,6, mens korrigeret budget er på 73,7 mio. kr. Forskellen på 0,1 mio. kr. skyldes midler fra barselspulje på 0,2 mio. kr. samt nedskrivning af lønart på 0,1 mio. kr. Mindre forbruget på 2,6 mio. kr. udgør 1,7 mio. kr. som skyldes færre indskrevne elever pr. august 2013 på bla. Byhaveskolen og Kolibrien. De resterende 0,9 mio. kr. opkræves og dækker PPR s betjening af andre kommuners elever på specialskole og i centerafdelingen. Indtægterne skulle anvendes til en tilsvarende udvidelse af psykolognormeringen og opkvalificering i PPR, men i 2009 blev det besluttet at denne forventede indtægt skulle bruges til nedskrivning af befordringsudgifter, da PPR havde en udfordring i forbindelse med denne udgift. Grundet indgåelse af ny kontrakt med Vester Skerninge Biler i oktober 2012 forventes det ikke nødvendigt at bruge denne særlige takst til befordring. 8

35 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Type Gns. helårselever Budgetkontrol september Budget- bilagsmateriale forud- sætnin Børn og Unge udvalget Tåsingeskolens centerafd. Autisme ,8 Tåsingeskolens centerafd. Tale/sprog ,4 Byhaveskolen ,2 Spec.- og centerkl. Andre kommuner ,0 Regionale spec.skoler Dagtilbud (SFO) : ,0 0,0 Kolibrien (Svendborg) Faktisk indskrevne Jan Feb Mar Apr Maj Jun Forventet Jul Aug Sep Okt Nov ,2 Andre kommuner ,0 I alt ,5 Elevernes fordeling på skoler og SFO fremgår af ovenstående tabel. Tiltag til budgetoverholdelse Området viser pt. samlet set balance. Dec 9

36 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Dagtilbudsområdet Budgetkontrol september bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Økonomisk oversigt for området Drift Dagtilbudsområdet Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forventet Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. Budget Fælles formål 20,2 31,0 25,4 27,2 1,8 Dagpleje 56,7 54,3 54,7 54,7 0,0 Institutionerne samlet 127,8 117,2 124,3 124,3 0,0 Særlige dagtilbud 2,9 3,2 3,2 3,2 0,0 Åbne pædagogiske tilbud -0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Private dagtilbud 29,8 31,2 29,8 29,8 0,0 Drift i alt 237,2 236,9 237,3 239,0 1,8 Anlæg Fællespulje til indsatsområder 0,0 0,4 1,3 1,3 0,0 Pavilloner 0,7 0,0 0,1 0,3 0,2 Sikkerhedsmæssige tiltag 1,0 2,1 3,7 2,5-1,1 Tilpasning af fysiske rammer 0,1 15,4 28,9 1,2-27,7 Vedligeholdelse 1,2 0,7 0,3 0,5 0,2 Anlæg i alt 3,0 18,6 34,2 5,8-28,4 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Drift: Der forventes et samlet merforbrug på 1,8 mio. kr. pr. juni. Afvigelsen skyldes udgifter vedr. budgetlagte pladser sammenholdt med forventet børnetal for Udvikling i forventet regnskab Forventet regnskab pr. marts udgjorde 239,2 mio. kr. Det forventede merforbrug på 2,0 mio. kr. er dermed reduceret med 0,2 mio. kr. til 1,8 mio. kr. primært vedr. forventet indskrivning (merindskrivning på 83 børn i stedet for 90 børn som forventet i marts). Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Det samlede merforbrug på 1,8 mio. kr. er sammensat af merforbrug vedr. demografipuljen på 3,2 mio. kr. Afvigelsen skyldes, at der forventes en indskrivning på samlet 3119 børn mod 3036 børn, som er det budgetlagte niveau i dagtilbuddene. Den samlede forventede udgift til differencen på 83 pladser er fordelt med 16 flere vuggestuepladser og 67 flere børnehaveplader end budgetlagt. Der forventes merindtægt vedr. forældrebetaling på 1,2 mio. kr. affødt af merindskrivningen samt mindreforbrug vedr. fripladstilskud, søskendetilskud og mellemkommunale betalinger på samlet 0,2 mio. kr. 10

37 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Demografi 2013 Budgetlagte pladser i dagtilbuddene Budgetkontrol september bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Demografipulje: Forventet indskrivning pr. juni Difference Forventet mer/mindreudg. 0 2 års pladser ,8 mio. kr. 3 5 års pladser ,7 mio. kr. Budgetlagt pulje -2,3 mio. kr. I alt 3,2 mio. kr. Forældrebetaling -1,2 mio. kr. Ml. komm. betalinger fripladstilskud og søsk. tilskud -0,2 mio kr. I alt ,8 mio. kr. + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Årsagen til, at der ikke er finansiering til de 83 pladser, er blandt andet at demografipuljen har finansieret tilskud til bygninger i de selvejende og private tilbud. Niveauet for bygningstilskud i Svendborg Kommune er desuden usædvanligt højt, da tilskuddet beregnes på baggrund af kommunens tilskud til ejendomsrelaterede udgifter til de selvejende dagtilbud. Pr. 1/ var der yderligere tre selvejende dagtilbud, som blev private leverandører, og de resterende selvejende dagbud, som danner grundlaget for beregning af bygningstilskuddet, har relativt høje udgifter til husleje. Der ses p.t. på muligheden for at ændre på de vilkår. Da de to selvejende dagtilbud overgik til at være private leverandører pr. 1/1 2012, tilgik budgettet på 0,4 mio. kr. vedr. renter og afdrag kassen. Dagtilbudsområdet bærer nu udgiften til bygningstilskud på driften, som samlet betyder en merudgift på 1,7 mio. kr. (en del af de 3,2 mio. kr. ovenfor). De private leverandører af dagtilbud i egne bygninger samt andre afhændede bygninger er ikke længere omfattet af vedligeholdelsesaftalen på dagtilbudsområdet, og det foreslåes, at de afsatte midler på anlæg vedr. disse bygninger, som samlet udgør 0,1 mio. kr. overføres til drift til finansiering af bygningstilskuddet. Tiltag til budgetoverholdelse Merforbruget vedr. demografien ventes ikke at kunne finansieres indenfor den eksisterende ramme pt. Dækningsgrad Der er fortsat fokus på at holde den budgetterede dækningsgrad i dagplejen. For budget 2013 blev det politisk besluttet at budgetlægge niveauet til 91,4 %, hvilket ud fra sidste års realiserede dækningsgrad på 91,5 % synes realistisk. 11

38 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Budgetkontrol september Tabeller bilagsmateriale og nøgletal Børn og Unge udvalget Nedenfor er vist, hvorledes børnene fordeler sig på aldersgrupper pr. måned. Det forventede børnetal for 2013 (gns) er sammensat af faktisk indskrivning fra jan-aug og Dynasoft prognose-tal for resten af året. Ja n feb ma r Apr Ma j Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec gns Faktisk 0-2 år Prognos e Budgetl a gt Afvi gel s e Faktisk 3-5 år Prognos e Budgetl a gt Afvi gel s e Anlæg: Udvikling i forventet regnskab Det forventede anlægsforbrug på dagtilbudsområdet vil udgøre ca. 5,8 mio. kr. og er 1 mio. kr. mindre end forudsat i marts budgetkontrol. Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Den samlede anlægsramme på dagtilbudsområdet udgør 34,2 mio. kr. inkl. overførsler fra 2012 på 15,6 mio. kr. Den største post udgøres af tilpasningen af de fysiske rammer, der medgår til udbygning af området, herunder Kirkeby med en anlægsbevilling på 12,5 mio. kr. og Skovlinden der er godkendt med en anlægsbevilling på 9,974 mio. kr. Forbruget er kun sat til 5,8 mio. kr., idet projekterne i 2013 er i planlægningsfasen og derfor forventes der at blive overført samlet ca. 28 mio. kr. til

39 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Børn Budgetkontrol og Unge med september særlige 2011 behov - bilagsmateriale Økonomisk Børn og Unge oversigt udvalget for området (Mio. kr.) Løbende priser Drift Politikområde Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forventet Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. Budget Serviceudgifter 169,6 174,3 171,3 178,3 7,1 Familie 152,0 160,9 160,3 157,0-3,3 Specialundervisning for voksne 16,4 19,6 18,2 17,5-0,7 Specialinstitutioner 1,2-6,2-7,2 3,8 11,1 Overførselsindkomster 4,2 1,7 1,7 3,5 1,8 Familie - statsrefusion dyre enkeltsage -2,4-7,7-7,7-4,0 3,6 Familie - Kontante ydelser 6,6 9,4 9,4 7,5-1,9 Området i alt 173,8 176,0 173,0 181,8 8,9 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Fokusområde: Familie Økonomisk oversigt for området (Mio. kr.) Løbende priser Politikområde Familieafdelingen Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Serviceudgifter 152,0 160,9 160,3 157,0-3,3 Plejefamilier og opholdssteder 76,4 77,2 77,9 76,4-1,5 Forebyggende foranstaltninger 47,6 52,7 52,3 49,3-3,0 Døgninstitutioner 23,0 25,5 24,5 23,3-1,2 Sikrede institutioner 3,1 2,9 2,9 5,3 2,4 Tilbud til ældre og handicap. Hjemmehjæ 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 Rådgivningsinst. m.m. 1,9 2,6 2,6 2,6 0,0 Overførselsindkomster 4,2 1,7 1,7 3,5 1,8 Statsrefusion dyre enkeltsager -2,4-7,7-7,7-4,0 3,6 Kontante ydelser 6,6 9,4 9,4 7,5-1,9 Familieafdelingen i alt 156,2 162,7 162,0 160,5-1,5 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt. 13

40 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Økonomisk Budgetkontrol redegørelse september 2011 serviceudgifter - og overførselsindkomster bilagsmateriale Drift: Børn og Unge udvalget Udvikling i forventet regnskab. Serviceudgifter: Familieafdelingen har et vedtaget budget til serviceudgifter på 160,9 mio. kr. herfra er overført 1,4 mio. kr. til udvidelse af sagsbehandlerstaben under det specialiserede børneområde Administrative afdelinger, derudover er der reduceret med nedjustering af lønprisfremskrivningen med 0,1 mio. kr. Vedr. det 3 årige vidensprojekt er der tilgået budgettet 0,2 mio. kr. fra det specialiserede børneområde samt en positiv overførsel fra 2012 på projektet på 0,7 mio. kr. Korrigeret budget udgør herefter 160,3 mio. kr. Forventet regnskab udgør 157,0 mio. kr. hvilket vil give et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. I de 3,3 mio. kr. ligger der 0,6 mio. kr. i Vidensprojektet, der skal tilbagebetales til Styrelsen ved regnskabsafslutningen primo Mindreforbruget er lig med ændringen i forhold til budgetopfølgningen pr. marts. Overførselsindkomster: Familieafdelingen har et vedtaget og korrigeret budget på 1,7 mio. kr. til overførselsindkomster. Det forventede regnskab udgør 3,5 mio. kr., hvilket giver et merforbrug på 1,8 mio. kr. Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring I forhold til pr. marts måned, er der et forventet mindreforbrug på 3,3 mio. kr., hvilket hovedsagelig ligger i følgende: Nedjustering af forventet stigning over sommeren og 2. halvår for familiepleje, opholdssteder samt det 3- årige vidensprojekt med 1,3 mio. kr. På forebyggende foranstaltninger er der nedjusteret med 2,5 mio. kr. hovedsageligt på aflastningsordninger og familiedøgninstitutioner samt foretaget en opjustering på støtte- og kontaktpersonordningen. På døgnininstitutioner er der opjusteret med 0,3 mio. kr. Sikrede institutioner er steget med 0,2 mio. kr., idet afregningen for lukningen af Kastaniely blev 2,2 mio. kr. i stedet for 1,9 mio. kr. På overførselsindkomster er der et forventet merforbrug på 1,8 mio. kr., hvilket består af et forventet mindreforbrug på tabt arbejdsfortjeneste og 41 merudgifter med 1,9 mio. kr. og en forventet mindreindtægt på 3,6 mio. kr. på statsrefusion dyre enkeltsager. Indtægtsbudgettet for statsrefusion dyre enkeltsager er forhøjet med 5,8 mio. kr. fra 2013 og frem i lov og cirkulæremidler. Tiltag til budgetoverholdelse Familieafdelingen fortsætter strategien jf. den politiske vedtagne strategiplan, hvilket er medvirkende til, at budgetoverholdelse er i fokus. På overførselsindkomster vurderes det ikke muligt, at opnå budgetoverholdelse, idet dette vil kræve omlægning og forøgelse af anbringelsessager til flere og meget dyre sager, hvilket vil betyde en stigning i serviceudgifterne. Samlet set forventes der budgetoverholdelse. 14

41 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Budgetkontrol september Udvikling i antal underretninger bilagsmateriale Børn og Unge udvalget 2013 Antal underretninger pr. kvartal indeværende år Antal underretninger kvartal kvartal I alt Tabeller og nøgletal Nøgletal fra regneark Tabel: Udviklingen i anbringelser disponeret pr. 30. juni 2013 Aktivitetsforudsætninger for 2013 Gnsn. helårsanbr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnsn. helårsanbr Socialpædagog. Opholdssteder Familiepleje Netværksfam.pl Døgninstitutioner incl. Sikrede institutioner Kost- og efterskoler Eget værelse Døgninst. Handicappede Mellemkomm. netto I alt Note: Tabellen viser antal personer omregnet til helårspersoner ud fra anbringelsesdøgn. Det faktuelle antal sager vil således være højere. Antallet af indskrevne børn kan godt ændre sig fra periode til periode, ligesom der kan ske ændringer med tilbagevirkende kraft, idet børnene først bliver registreret på regneark når bevillingsmaterialet er på plads. Der kan evt. afventes endelig underskreven kontrakt, sagsbehandlers ferieafholdelse el.lign. 15

42 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Tabel: Budgetkontrol Procentfordeling september 2011 af anbringelser - bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Svendborg Kommune Procentfordeling af anbringelser Region Syddanmark Hele Landet 2013 pr Anbringelser i alt 100% % % 100% 100% Socialpædagogiske opholdssteder Familiepleje,(51,7%) netværks. (5,6%) Døgninstitutioner incl. Sikrede institutioner 14,6% 30 18,7% 39 20,9% 14,1% 15,2% 57,3% ,3% ,5% 62,0% 53,8% 15,0% 30 14,2% 30 14,3% 15,2% 21,7% Kost- og efterskoler 2,7% 5 2,7% 6 3,6% 3,4% 3,2% Eget værelse 7,9% 16 6,7% 14 7,5% 3,8% 4,3% Mellemkommunale netto + uoplyst 2,5% 5 3,4% 7 3,2% 1,5% 1,8% Note: Kilde ECO nøgletal samt Svendborg kommunes egne nøgletal. Familieafdelingens målsætning om andelen af anbringelse i familiepleje udgør 58% i Andelen ligger pr på 57,3% incl. netværksplejefamilie. Tabel: Udviklingen på udvalgte forebyggende foranstaltninger disponeret pr. 30. juni 2013 Aktivitetsforudsætninger for 2013 Gnsn. Helårs 2012 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnsn. Helårs 2013 Døgnanbringelse familieinstitutioner Indskrevne på Den Ny Heldagsskole Skårup Indskrevne på selvejende heldagsskoler Værkstedsskoler Mellemkommunale, netto Note: Tabellen viser antal indskrevne Svendborg børn på henholdsvis Den Ny Heldagsskole, heldagsklassen i Skårup og selvejende heldagsskoler. Antallet af indskrevne børn kan godt ændre sig fra periode til periode, ligesom der kan ske ændringer med tilbagevirkende kraft, idet børnene først bliver registreret på regneark når bevillingsmaterialet er på plads. Der kan evt. afventes endelig underskreven kontrakt, sagsbehandlers ferieafholdelse el.lign. 16

43 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Tabel: Budgetkontrol Antal og september gennemsnitspriser bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Antal og gnsn. priser i mio. kr. pr. helårsbarn Regnskab 2012 Korrigeret budget 2013 Antal Gnsn. Pris/ Antal Antal Gnsn. Pris/Antal Disp. antal 30.6 Regnskab 2013 Pr Forventet antal helårs Gnsn. Pris/Antal Anbringelser i alt 209 0, , ,469 Plejefamilier og opholdssteder 179 0, , ,416 i alt Plejefamilier 113 0, , ,364 Opholdssteder 39 0, , ,768 Øvrige (eget vær., kost- og 27 0, , ,292 efterskoler, mellemkommunale) Døgninstitutioner 30 0, , ,785 Døgninstitutioner excl. sikrede 23 0, , ,710 Institutioner Døgninstitutioner for 7 1, , ,135 handicappede Udvalgte forebyggende foranstaltninger Familiedøgninstitutioner 0 0,0 1,5 1,395 0,0 1,5 1,395 Heldagsskoler og værkstedsskoler 103 0, , ,175 i alt Aflastning handicappede 8 0, , ,780 Aflastning øvrige 18 0, , ,311 *Døgninstitutioner er inkl. 4 unge, der ligeledes er registreret på eget værelse, der er hovedforanstaltningen, men modtager døgnhjælp fra BUC Børn og Ungekollegiet. Sammenhæng forbrug 2012 til disponeret Foranstaltning Ændring i Forbrug mio. kr. antal Samlet forbrug ,2 Familiepleje, -5-2,1 netværksplejefamilie og opholdssteder m.v. Døgninstitutioner -1-0,8 Heldagsskoler m.fl. i alt -5-0,8 Aflastning -9-3,2 Indregnet forventet +17,3 8,3 stigning 2. halvår Ekstraordinær afr. på 2,2 sikrede institutioner Ændring i 0,7 gennemsnitspriser ift samt ændringer på øvrige områder. Skønnet forbrug ,5 Ovenstående tabel er et udtryk for ændringen beregnet på gennemsnitspriser. Forventet regnskab på 160,5 mio. kr. er baseret på de disponerede konkrete takster samt indregnet forventet nedgang i antal børn. 17

44 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Specialundervisning Budgetkontrol september for 2011 voksne - bilagsmateriale Økonomisk Børn og Unge oversigt udvalget for området (Mio. kr.) Løbende priser Specialundervisning for Regnskab Vedtaget Korrigeret Forventet Afvigelse i voksne 2012 budget 2013 budget 2013 regnskab 2013 forhold til korr. Budget VSU 3,8 3,9 3,8 3,8 0,0 Andre skoler end CSV/VSU 0,5 0,7 0,5 0,5 0,0 STU 8,8 7,1 9,9 9,6-0,3 Andre STU tilbud 3,2 6,4 3,9 3,5-0,4 Efterværn på STU 14 elever 0,0 0,1 0,1 0,1 0,0 Afvikling af underskud i ,4 0,0 0,0 0,0 afvikling af entreprenøraftalen Drift i alt 16,4 19,6 18,2 17,5-0,7 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Drift: Udvikling i forventet regnskab. Specialundervisningens forventede regnskabsresultat udgør 17,5 mio. kr., hvilket giver et mindre forbrug på -0,7 mio. kr. i forhold til regnskabsresultat pr. marts som var på 18,2 mio. kr. Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring Specialinstitutionerne for voksne har et vedtaget budget i 2013 på 19,6 mio. kr., mens korrigeret budget er på 18,2 mio. kr. Forskellen på 1,4 mio. kr. skyldes afvikling af underskud i 2010 af entreprenøraftalen Tabeller og nøgletal STU elevernes fordeling på skoler fremgår af nedenstående tabel. Type Faktisk indskrevne Budget- Jan Feb Mar forud- sætning Apr Maj Jun Forventet Aug Sep Okt Nov Dec Gns. helårselever Andre skoler ,5 STU Svendborg ,8 Andre STU tilbud ,3 I alt ,6 Udvikling i ,4 *Antallet af indskrevne elever kan godt ændre sig fra periode til periode, ligesom der kan ske ændringer med tilbagevirkende kraft, idet eleverne først bliver registreret på regneark når bevillingsmaterialet er på plads Jul Tiltag til budgetoverholdelse Ingen bemærkninger. 18

45 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Specialinstitutioner Budgetkontrol september herunder rammeinstitutioner bilagsmateriale Økonomisk Børn og Unge oversigt udvalget for området (Mio. kr.) Løbende priser Politikområde Specialinstitutioner Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Helddagsskolerne 0,2 0,2 0,2 0,2 0,0 S.S.P 1,0 1,0 1,0 1,2 0,2 Forbyggende foranstaltninger 1,3 0,6 0,5 0,5 0,0 Døgn. Inst. For børn og unge ledelse 0,0-0,4-0,4 0,2 0,6 Rådgivning 3,5 3,7 3,7 3,7 0,0 Unge og Rusmidler (pulje) 0,0 0,2 0,2 0,2 0,0 Administrationsbygninger 0,2 0,3 0,5 0,4-0,1 Sekretariat og forvaltninger -0,5 0,2 0,0 0,0 0,0 I alt 5,8 5,8 5,6 6,3 0,8 Rammeinstitutionerne: Fælles formål 3,7-2,2-5,1 3,3 8,4 Kommunale specialskoler -4,0-4,3-3,9-3,9 0,0 Specialpædagogisk bistand til voksne 0,0-1,0-1,2 0,8 2,0 3 årig Ungdomsuddannelse STU -1,9-1,6-1,2-1,2 0,0 Særlig dagtilbud -2,5-2,0-0,2-0,2 0,0 Døgninst. for børn og unge 0,2-0,9-1,3-1,3 0,0 I alt -4,6-12,0-12,8-2,5 10,3 Drift i alt 1,2-6,2-7,2 3,8 11,1 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Drift: Udvikling i forventet regnskab Specialinstitutionernes forventede regnskabsresultat udgør 3,8 mio. kr., hvilket giver et merforbrug på 7,7 mio. kr. i forhold til regnskabsresultat pr. marts som var på -3,9 mio. kr. Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring Specialinstitutioner har et vedtaget budget i 2013 på -6,2 mio. kr. mens korrigeret budget er på -7,2 mio. kr. Forskellen skyldes: Vedtaget Korrigeret Barsel 0,1 Lønnedskrivning med 0,9% -0,9 Overførsler 0,5 Takstinst. vedligeholdpulje flyttet fra admin 0,4 Tilretning af takstinst., budget og overhead -1,2-6,2-7,2 Det korrigeret budget på -7,2 mio. kr. holdt op mod forventet regnskab på 3,8 mio. kr. giver et merforbrug på 11,1 mio. kr. dette skyldes: 19

46 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Drift: Budgetkontrol september bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Hjortøhus står til salg. Området skal afholde den årlige driftudgift på 0,1 mio. kr.. Der er en negativ overførsel fra 2011 på 0,3 mio. kr. Salgsindtægten herfra skal finansiere den årlige drift udgift. Barndomshjemmet i Skårup er solgt april Området har afholdt den årlige driftsudgift på 0,1 mio. kr. Der er en negativ overførsel fra 2011 på 0,1 mio. kr. Salget af Ejendommen skal finansiere den årlige driftsudgift samt lånet ved køb af ejendommen i Rammeinstitutionerne: Ved marts budgetkontrol var budgetterne for takstinstitutioner samt overhead ikke reguleret. Efter reguleringen har det vist sig at der kan forventes et underskud på 8,4 mio. kr. Dette skyldes manglende finansiering af overhead v. lukning af institutioner i 2010 og De foregående år er underskuddet delvis blevet dækket af opkrævning fra andre kommuner ved lukning af institutioner samt en etårig tillægsbevilling. I 2007 blev det besluttet at overhead på Specialinstitutionerne fremadrettet skulle bruges til at finansiere andre formål i kommunen, og dette blev budgetlagt ud i overslagsårerne. Problematikken omkring overhead er, at det hele tiden reguleres når der skrues op og ned i taksten på rammeinstitutioner samt ved lukning af institutioner, dvs. et lukket system. FVU ( Specialpædagogisk bistand til voksne) drives ved en statsfinansieret takst på undervisning. Statstaksten afregnes pr. time pr. elever ud fra gennemført undervisning. Oprindelig var der lavet et budgetoverslag for FVU frem til 2015, med en forventning om at FVU så var gældfri i Dette er senere revideret med et budgetoverslag for årene I 2012 havde FVU et underskud på 1,3 mio. kr. dette underskud forventes yderligere at stige i 2013 med 0,7 mio. kr. Der er allerede i 2012 taget tiltag til at nedskrive underskuddet ved afskedigelser og tæt styring af elever, underskud forventes gradvist at vende fra Budgetkontrol marts 2013 Forventet Regnskab merudgift Prognose ,3 1,6 0,8-0,1 0 Mio. kr. Budgetkontrol juni 2013 Forventet Regnskab merudgift Prognose ,3 2,0 1,5 0,9 0 Mio. kr. 20

47 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Tabeller Budgetkontrol og nøgletal september bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Belægningsprocent og antal børn på hver enkel institution, fremgår af nedenstående oversigt. Belægningsoversigt for 2013 Institutioner Norm Faktiskt Forventet Belæg ning børn Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov Dec. i pct. Den Ny Heldagsskole Svendborg elever Byhaveskolen STU Svendborg Kolibrien Børnehusene Hus BUC Unge Kollegiet BUC Sårbar Total , , Forventet indtægt* 4,6 4,1 4,6 4,4 4,6 4,4 4,6 4,6 4,4 4,6 4,4 4,6 Reel indtægt* 6,8 6,3 6,9 6,5 6,6 6,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 *beløb angivet i mio. kr. Tiltag til budgetoverholdelse i 2013: Tæt styring af budget og opfølgning af belægningsrapporter over elever. Overheadproblematikken med merudgiften søges finansieret både ved intern omplacering samt evt. tillægsbevilling. 21

48 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Ungdommens Budgetkontrol Uddannelses september 2011 vejledning - bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Økonomisk oversigt for området (Mio. kr.) Løbende priser Politikområde UU-Center Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Serviceudgifter 11,5 11,3 11,3 10,8-0,5 UU-Center Sydfyn 0,6 0,3 0,4-0,1-0,5 Svendborg tilskud til UU-Center 5,0 4,8 4,6 5,0 0,4 Sygetransport 0,1 0,2 0,2 0,1-0,1 Fra dygtiggørelse og myndigg. til selvfors 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Produktionsskoler 5,9 6,0 6,0 5,7-0,3 Overførselsindkomster 0,8 0,7 0,7 0,7 0,0 EGU 0,8 0,7 0,7 0,7 0,0 Drift i alt 12,2 12,0 12,0 11,5-0,5 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Drift: Udvikling i forventet regnskab Serviceudgifter: UU Center Sydfyn har et vedtaget og korrigeret budget på 12,0 mio. kr., fordelt med 11,3 mio. kr. på serviceudgifter og 0,7 mio. kr. på overførselsindkomster. Forventet regnskab udgør 11,5 mio. kr. hvilket giver et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. I forhold til budgetopfølgning pr. marts er der en lille stigning i det samlede mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Overførselsindkomster: Forventet regnskab udgør 0,7 mio. kr. hvilket svarer til budgettet og er uændret fra marts opgørelsen. Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring Det samlede tilskud til UU Center Sydfyn fremkommer som betaling fra de 4 kommuner Langeland, Ærø, Faaborg/Midtfyn og Svendborg med 85,06 kr. pr. indbygger, hvilket givet et samlet tilskud på 11,0 mio. kr., hvoraf Svendborgs andel udgør 5,0 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med mindreforbrug på 0,5 mio. kr. for UU-Center Sydfyn (de 4 kommuner), merudgift for Svendborg kommunes tilskud til UU-Center Sydfyn med 0,4 mio. kr. Dette merforbrug forventes dækket ind via tillægsbevilling, finansieret af midtvejsregulering til Ungepakke 2. Endelig et forventet mindreforbrug på sygetransport og bidrag til staten for produktionsskoleelever på tilsammen 0,4 mio. kr. Der tilgår UU-Center Sydfyn 1,6 mio. kr. i midtvejsregulering, hvilket er en 1 årig regulering til Ungepakke 2. De 1,6 mio. kr. fordeles således: 0,4 mio. kr. til Svendborg kommunes tilskud til UU-Center Sydfyn samt 1,2 mio. kr. der tilgår kassen i 2013, idet de først forventes anvendt i 2014 til Ungekontakten. 22

49 Budgetkontrol pr. juni 2013 Udvalget for Børn og Unge Budgetkontrol september Administrative bilagsmateriale afdelinger Børn og Unge udvalget Økonomisk oversigt for området (Mio. kr.) Løbende priser Politikområde sekretariat Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Fælles formål 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 Kommissioner, råd og nævn 0,1 0,7 0,7 0,7 0,0 Administrationsbygninger 0,6 0,9 0,6 0,6 0,0 Adminitrationen 29,1 31,3 31,8 31,8 0,0 Sekretariatet i alt 29,8 33,0 33,1 33,1 0,0 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Drift: Udvikling i forventet regnskab Administrative afdelinger har et forventet regnskab på 33,1 mio. kr. hvilket er et fald på 0,4 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. marts. Ændringen på de 0,4 mio. kr. påvirker ikke resultatet, idet budgettet tilsvarende er reduceret med 0,4 mio. kr. Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring Administrative afdelinger har et vedtaget budget på 33,0 mio. kr. Der er tilgået 1,4 mio. kr. fra Familieafdelingen til yderligere sagsbehandlerressourcer, derudover er der fragået 0,2 mio. kr. til Det 3- årige projekt i Familieafdelingen samt en nedskrivning af lønkontiene med 0,9% i alt 0,3 mio. kr. Specialinstitutioners vedligeholdelsespulje er flyttet fra administrationen til område for Specialinstitutioner med 0,4 mio. kr. Administrastionsbygninger er reduceret med 0,4 mio. kr., der vedrører husleje fra Havnepladsen, der er overført til ØK vedr. Centrumpladsen. Korrigeret budget udgør herefter 33,1 mio. kr. I korrigeret budget under fælles formål er der optaget kr. til afholdelse af borgermøder. Korrigeret budget på 33,1 mio. kr. svarer til forventet regnskab. 23

50 Bilag: 2.2. Budgetkontrol juni 2013 Børn og Unge.pdf Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

51 Side 1 af 4 Acadresag: Budgetkontrol juni 2013 Børn og Unge udvalget Økonomisk Budgetkontrol oversigt september 2011 (Mio. Børn kr.) Løbende og Unge priser udvalget Udvalg for Børn og Unge Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forventet Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. Budget Drift Serviceudgifter i alt 994, , ,7 998,6-10,0 Skoleområdet (fra 2013 incl. PPR og center)* 545,9 556,0 555,7 537,4-18,3 Dagtilbudsområdet 237,2 236,9 237,3 239,0 1,8 Børn og unge m. særlige behov ** 169,6 174,3 171,3 178,3 7,0 UU Center 11,5 11,3 11,3 10,8-0,5 Administrative afdelinger 29,8 33,0 33,1 33,1 0,0 Overførselsindkomster i alt 5,0 2,5 2,5 4,2 1,8 Børn og unge m. særlige behov 4,2 1,7 1,7 3,5 1,8 UU Center 0,8 0,7 0,7 0,7 0,0 Samlet drift i alt 999, , , ,9-8,2 * heraf rammeinstitutioner skolerområde -4,5-4,7-3,1-3,1 ** heraf rammeinstitutioner Børn og unge -4,6-12,0-12,8-2,5 Drift i alt 1.008, , , ,5 Serviceudgifter i alt til overførsel heraf til 2015 (reserverede midler på skoleområdet, bl.a. lockout-midler) -10,0-15,5 Anlæg: Skoleområdet 7,5 12,4 38,0 54,0 16,0 Dagtilbudsområdet 4,2 18,6 34,2 5,8-28,4 Specialinstitutioner 4,7 0,0 0,9 0,9 0,0 Salg af Hjortøhus 0,0 0,0-7,1 0,0 7,1 Anlæg i alt 16,4 31,0 66,0 60,7-5,3 Heraf overføres til ,3 Udvalget for Børn og Unge i alt 1.024, , , ,2-5,3 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Resumé - Økonomisk redegørelse Drift: Forventet regnskab Det samlede forventede nettoregnskab på driften udgør 1.002,8 mio. kr. og viser en mindreudgift på 8,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreudgiften på 8,2 mio. kr. er fordelt med en mindreudgift på serviceudgifterne med 10,0 mio. kr. og en merudgift på indkomstoverførslerne på 1,8 mio. kr.

52 Side 2 af 4 Acadresag: Budgetkontrol juni 2013 Børn og Unge udvalget Bevillinger Budgetkontrol 2013 september 2011 Tillægsbevillinger Børn og Unge i 2013 udvalget - serviceudgifter Mio. kr. Nedskrivning af lønbudget m. 0,9% (ØD04) -6,4 Overførsler fra 2012 (ØDF01) 2,9 Barselspuljen (BB) 0,4. Driftsbevillinger serviceudgifter i alt -3,0 Tillægsbevillinger i overførselsindkomster Driftsbevillinger overførselsindkomster i alt 0,0 Driftsbevillinger i alt -3,0 Tillægsbevillinger i Anlæg Mio. kr. Anlægsoverførsler fra 2012 (ØAF01) 36,8 Driftsoverførsler fra til anlæg (ombygning af SFO) 0,3 Deponering Byparken Mødrehuset -2,1 Anlægsbevillinger i alt 35,0 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring Skoleområdet Forventet regnskab udgør 537,4 mio. kr., hvilket betyder at området forventer et mindreforbrug på 18,3 mio. kr. Folkeskoleområdet udgør 469,7 mio. kr., hvilket betyder et forventet mindreforbrug på 15,5 mio.kr. Mindreforbrug ses primært på følgende områder: Mellemkommunale betalinger 3,8 mio.kr., hvoraf 1,2 mio.kr. medgår til finansiering af merforbrug på overhead på specialinstitutioner. Resten ønsket tilført folkeskolerne til inklusion Bidrag til staten vedr. privatskoler 1,0 mio. kr., der foreslås at medgå til dækning af merforbrug på befordring Demografipulje 2,3 mio. kr. (teknisk mindreforbrug), der skal overføres til 2014 Kompetenceudviklingsmidler skoler 1,7 mio. kr., der ønskes overført til 2014 De 11 folkeskoler, anslåede rest af lockoutmidlerne, der ønskes overført til 2014, idet de bl.a. skal dække læsning af erstatningstimer i sidste halvdel af skoleåret 2013/14 Merforbruget består primært af følgende: Befordring 1,9mio.kr, der dækkes inden for skoleområdets ramme (primært kontoen vedr. bidrag til private skoler) Dagtilbudsområdet Der forventes et samlet merforbrug på 1,8 mio. kr. pr. juni. Afvigelsen skyldes udgifter vedr. budgetlagte pladser sammenholdt med forventet børnetal for Merforbruget er sammensat af merforbrug vedr. demografipuljen på 3,2 mio. kr merindtægt vedr. forældrebetaling på 1,2 mio. kr. mindreforbrug vedr. fripladstilskud, søskendetilskud og mellemkommunale betalinger på samlet 0,2 mio. kr.

53 Side 3 af 4 Acadresag: Budgetkontrol juni 2013 Børn og Unge udvalget Børn og Unge med særlige behov: Samlet forventes et merforbrug på 7,0 mio. kr. der består af følgende: Budgetkontrol september 2011 Børn og Unge udvalget -Familieområdet Forventet regnskab udgør 157,0 mio. kr. ud fra disponeret pr. 30. juni, hvilket forventes at vil give en en mindreudgift på 3,3 mio. kr. Af mindreforbruget på 3,3 mio. kr. ligger der 0,6 mio. kr. fra Vidensprojektet. Projektoverskuddet skal tilbagebetales til ministeriet i starten af Restmindreforbruget på 2,7 mio. kr. vedrører både anbringelser og forebyggende foranstaltninger, hvor der forventes et mindre fald i antal anbringelser og forebyggende foranstaltninger tillige med en gennemsnitlig lavere anbringelseshelårspris. Regionen har nu opkrævet afregning for lukningen af den sikrede institution Kastaniely. Opkrævningen blev på 2,2 mio. kr. mod forventet 1,9 mio. kr. -Specialinstitutioner Forventet merudgift på 11,1 mio. kr. er primært rammeinstitutionerne med 10,3 mio. kr. og indeholder bl.a. merudgift på 8,4 mio. kr. overhead fra samtlige institutioner. Merudgiften på overhead skyldes manglende finansiering bl.a. i forbindelse med lukning af institutioner i 2010 og 2012, samt opkrævet overhead fra andre kommuner som er tillagt kassen og ændringer i forbindelse med besparelser, nednormeringer m.v. som ikke er tillagt finansiering af overhead. FVU (Specialpædagogisk bistand til voksne) drives ved en statsfinansieret takst pr. undervisning. Området havde i 2012 et underskud på 1,3 mio. kr. som forventes yderligere at stige i 2013 til 1,6 mio.kr. Der er allerede i 2012 taget tiltag til at nedskrive underskuddet ved afskedigelser og tæt styring af elever, underskud forventes gradvist at vende fra Ungdommens uddannelses vejledning Der tilgår UU-Center Sydfyn 1,6 mio. kr. i midtvejsregulering, hvilket er en 1 årig regulering til Ungepakke 2. De 1,6 mio. kr. fordeles således: 0,4 mio. kr. til Svendborg kommunes tilskud til UU-Center Sydfyn samt 1,2 mio. kr. der tilgår kassen i 2013, idet de først forventes anvendt i 2014 til Ungekontakten. Der søges om tillægsbevilling i ,4 mio. kr. Overførselsindkomster Børn og Unge med særlige behov Forventet regnskab udgør 3,5 mio. kr. ud fra disponeret pr. 30. juni, hvilket vil give et merforbrug på 1,8 mio. kr. Merforbruget på 1,8 mio. kr. består af et forventet mindreforbrug på 42 tabt arbejdsfortjeneste og 41 merudgifter med i alt 1,9 mio. kr. og en forventet mindreindtægt på 3,6 mio. kr. på statsrefusion dyre enkeltsager. Indtægtsbudgettet for statsrefusion dyre enkeltsager er forhøjet med 5,8 mio. kr. fra 2013 og frem i lov og cirkulæremidler. Tiltag til budgetoverholdelse Folkeskoleområdet Der forventes ikke problemer med at overholde budgettet på folkeskoleområdet i 2013, såfremt merforbruget på befordring dækkes af bl.a. mindreforbruget på bidrag til staten vedr. private skoler og frie grundskoler. Overskuddet på de mellemkommunale betalinger medgår delvist til dækning af merforbrug på overhead på specialinstitutionerne. Resten ønskes tilført folkeskolerne til inklusion, idet nedgangen i de mellemkommunale betalinger er sket samtidig med en stigning i plejeanbringelser i Svendborg Kommune. En del af de plejeanbragte i Svendborg har deres skolegang i kommunens folkeskoler og kræver sandsynligvis særskilt støtte.

54 Side 4 af 4 Acadresag: Budgetkontrol juni 2013 Børn og Unge udvalget Dagtilbudsområdet Det Budgetkontrol forventede merforbrug september vedr. demografien 2011 ventes ikke at kunne finansieres indenfor den eksisterende ramme Børn pt. og Unge udvalget Børn og Unge med særlige behov: -Specialinstitutioner Merudgiften på 8,4 mio. kr. vedr. overhead foreslås finansieret både ved budgetomplaceringer indenfor området samt via tillægsbevilling. Overførselsindkomster Børn og Unge med særlige behov På overførselsindkomster forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr., fordelt med mindreforbrug på kontante ydelser med 1,9 mio. kr. og mindreindtægt på statsrefusion til dyre enkeltsager med 3,6 mio. kr. Det vurderes ikke muligt, at opnå budgetoverholdelse på overførselsindkomster, idet dette vil kræve omlægning og forøgelse af anbringelsessager til flere og meget dyre sager, hvilket så vil have en negativ indflydelse på serviceudgifterne, med et merforbrug til følge. Området følges nøje. Anlæg: Udvikling i forventet regnskab Det forventede anlægsforbrug er beregnet til 60,7 mio. kr. og viser et mindreforbrug på ca. 2 mio. kr. i forhold til marts måneds skønnede forbrug. Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring Den oprindelige anlægsramme var på 31,0 mio. kr., men efterfølgende er der i forbindelse med Regnskab 2012 overført et anlægsbudget på i alt 37,1 mio. kr., incl. en forventet salgsindtægt på -7,1 mio. kr. for Hjortøhus. Herudover er der bevilget en deponering på 2,1 mio. kr. i forbindelse med en renovering af Mødrehusets lejlighed i Byparken. Forventet regnskab pr. juni for anlæg viser et forbrug på 60,7 mio.kr., hvilket er 5,3 mio. kr. lavere end det korrigerede budget på 66 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bl.a. at salget af skolebygninger ikke forventes realiseret i 2013, samt forbruget på Tilpasning af de fysiske rammer kun forventes at udgøre 0,5 mio. kr. i 2013 på dagtilbudsområdet. Salget af skolebygninger forventes ikke realiseret i 2013, hvorfor salgsindtægten på -23,7 mio. kr. søges overført til Den afsatte ramme på dagtilbudsområdet til Tilpasning af de fysiske rammer på 26,4 mio. kr. forventes overført til 2014.

55 Bilag: 3.1. Takstoversigt BU 2014 Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

56 UDVALGET FOR BØRN OG UNGE Takster til 1. behandling FORÆLDRE- ENHED ENHEDS ENHEDS ENHEDS STIGNING FASTSAT BETALINGS- TAKST TAKST TAKST VED ANDEL LOV 2014 pr Dagplejen*: indtil 48 timer 25% pr.md i 11 mdr , , ,00 0,58% x Vuggestuer*: 0-2 årige 25% pr.md i 11 mdr , , ,00 0,82% x Børnehaver: 3-5 årige 25% pr.md i 11 mdr , , ,00 1,87% x Integrerede institutioner: 0-2 årige* 25% pr.md i 11 mdr , , ,00 0,82% x 3-5 årige 25% pr.md i 11 mdr , , ,00 1,87% x Tidlig SFO april - juli: 3-5 årige 25% pr.md i 3 mdr , , ,00 1,87% x Frokostordninger 100% Pr. md i 11 mdr. 671,00 671,00 675,00 0,60% x Klubber ** Svendborg Juniorklub - Afdeling Holbøllsminde 20% pr.md i 11 mdr. 569,00 569,00 669,00 17,57% x - Afdeling Centrum 20% pr.md i 11 mdr. 569,00 569,00 669,00 17,57% x - Aften 100,00 100,00 100,00 Skolefritidsordning ** Heldagsmodul 76% pr.md i 11 mdr , , ,00 23,65% Formiddagsmodul 76% pr.md i 11 mdr. 457,00 539,00 541,00 18,38% **) Der kan ske ændringer i taksterne pr. 1. august 2014 i forbindelse med indførelse af folkeskolereformen. Ovenstående takster er ikke momspligtige. Nye takster pr. 1. august 2013: Godkendelse af nye takster på dagtilbudsområdet som følge af ny overenskomst for , hvilket indebærer en lavere lønudvikling i 2013 på 0,9 % i forhold til vedtaget budget På SFO-området blev taksten hævet pr. 1.august 2013 som følge af godkendt besparelse i Udvalget for Børn og Unge d På samme møde blev takststigning i Svendborg Juniorklub fra 2014 godkendt.

57 Bilag: 4.1. Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

58 Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 KL juli 2013 Indhold 1. Reformens nye rammer og budget Udgangspunkt for en ny skoledag Realiseringen af en ny skoledag Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid Tilpasning af budgettildelingsmodeller Nye politiske styringsparametre Øvrige opmærksomhedspunkter i budget

59 1. Reformens nye rammer og budget 2014 Den 7. juni 2013 blev der indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni. Det betyder, at reformen - med undtagelse af elementerne vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden - træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Efter næste folketingsvalg træder også disse elementer i kraft. Med aftalen skal der gennemføres et ambitiøst løft af folkeskolen med det mål, at alle elever skal lære mere og have de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Der skal indføres en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Der vil blive afsat mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer, samt ny tid til understøttende undervisning, der kan varetages af lærere, pædagoger eller medarbejdere med andre kompetencer. Der iværksættes et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Og endelig er der fokus på få klare mål for folkeskolens udvikling. I folketingssamlingen 2013/14 skal der behandles to lovforslag; dels et lovforslag om overgangsperioden, som skal træde i kraft i august 2014, dels et lovforslag, der indfører de resterende dele af aftalen af 7. juni 2013 mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti, som skal træde i kraft efter næste valg. Som led i økonomiaftalen mellem regeringen og KL af 13. juni 2013 er der enighed om finansieringen af reformen. Formålet med denne vejledning er todelt. For det første er formålet at pege på, hvilke beslutninger og overvejelser den enkelte kommune bør gøre sig i forbindelse med budgetprocessen frem til vedtagelsen af budget For det andet er det at komme med konkrete anbefalinger til, hvor der er behov for, at politikerne sætter en retning for den kommende omstilling. Vejledningen skal læses sammen med KL s budgetvejledning for Suppleringsskrivelsen fra juni 2013, hvor de økonomiske forudsætninger for reformen bliver gennemgået. Regeringen og KL er enige om, at reformen betyder, at der i de kommende år skal ske en meget væsentlig omstilling i kommunernes børne- og ungepolitik og på de enkelte skoler, herunder skolepolitisk, ledelsesmæssigt, organisatorisk og i tilrettelæggelse af skoledagen. Det nødvendiggør et stort lokalpolitisk og ledelsesmæssigt fokus og ansvar for at realisere reformen inden for nedenstående rammer. Reformen skal blandt andet realiseres ved at anvende ressourcerne på skoleområdet anderledes end i dag, herunder ved at lærerne tilbringer en større del af deres tid sammen med eleverne. Lærernes arbejdstid omprioriteres 2

60 således, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser svarende til ca. to klokketimer mere i fagopdelt undervisning om ugen. En realisering af reformen skal derfor ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler, som betyder at tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid i højere grad skal fastsættes af skolelederne i dialog med den enkelte lærer. Reformen vil samtidig ændre den politiske styring af serviceniveauet på skoleområdet i kommunerne. I mange kommuner har elevernes timetal været det centrale parameter for serviceniveauet på skoleområdet. Fremadrettet vil det i højere grad blive skoledagens indhold og ressourcer samt folkeskolens resultater, der kommer i fokus for de politiske målsætninger i den enkelte kommune. Samlet set betyder folkeskolereformen derfor historiske ændringer for indretningen og den økonomiske styring af folkeskolen. Det indebærer nye muligheder. Reformen træder i kraft i to trin. Kommunerne skal implementere reformen, herunder det forudsatte ugentlige timetal på 30 timer i klasse, på 33 timer fra klasse og 35 timer fra klasse fra skoleårets start i august Skolerne skal som et frivilligt tilbud til eleverne tilbyde tid til faglig fordybelse og lektiehjælp frem til næste folketingsvalg. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne således at minimumstimetallet for eleverne reduceres med to, tre og to timer om ugen i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Efter et folketingsvalg vil reformen træde fuldt i kraft med et obligatorisk timetal for alle elever. 1.1 Økonomiske konsekvenser af reformen Reformen har budgetmæssig effekt fra budgettet for Dermed skal kommunalbestyrelserne allerede ved vedtagelsen af budgettet i oktober 2013 tage stilling til en række spørgsmål, som er afgørende for en realisering af reformen i den enkelte kommune. I aftalen om kommunernes økonomi fra den 13. juni 2013 er det aftalt mellem regeringen og KL, at realisering af det øgede timekrav skal ske gennem: 1. Frigjorte ressourcer i SFO (fritidshjem) og klubtilbud 2. Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid 3. Afbureaukratisering 4. DUT-kompensation Se en nærmere gennemgang af aftalen om kommunernes økonomi, herunder den aftalte DUT-kompensation, i Budgetvejledningen for

61 1.2 Hvad er kommunens udgangspunkt? Reformen vil betyde en væsentlig styringsmæssig omstilling i den enkelte kommune. Omstillingen vil i høj grad afhænge af kommunens eget udgangspunkt. Derfor er det afgørende, at kommunen forud for denne proces danner sig et overblik over sit eget udgangspunkt. De vigtigste forhold med betydning for kommunens udgangspunkt fremgår af tabellen nedenfor. I tabellen fremgår desuden KL s vurdering af, hvor landsgennemsnittet befinder sig, så man i den enkelte kommune kan vurdere sig selv i forhold til dette. 4

62 Tabel 1: Faktorer der har betydning for kommunens udgangspunkt Forudsætning Betydning Gennemsnit Antal undervisningstimer i dag Fritidstilbud i dag Klassekvotient skolestruktur Jo flere timer kommunen giver i dag, desto lettere vil det være at opfylde det nye timekrav De frigjorte ressourcer på fritidstilbud er dog tilsvarende mindre for de skoler, som giver mange undervisningstimer Jo højere klassekvotienten er, desto mindre vil udgiften til at levere de ekstra timer være Det vurderes, at kommunerne i gennemsnit giver timer svarende til det vejledende timetal. Nyt timekrav: 30, 33 og 35 timer Gennemsnitlig klassekvotient på landsplan er 20,9 elever pr. klasse Lærernes undervisningsandel Forældrebetaling i fritidstilbud Dækningsgrad i SFO og klubtilbud Normering i SFO og klubtilbud Erfaringsmæssigt er der en tæt sammenhæng mellem små skoler og lav klassekvotient. Tilsvarende vil små skoler være udfordret af fx krav til lærernes kompetencer Jo færre timer lærerne underviser i kommunen i dag, desto flere nye timer må de forventes at kunne undervise i fremadrettet Jo højere en forældrebetaling kommunen har i fritidstilbud desto færre af de frigjorte ressourcer vil tilfalde kommunen, da forældrene får en andel af besparelsen Jo færre elever som benytter SFO, fritidshjem og klubtilbud, desto færre ressourcer kan frigøres som følge af den længere skoledag Jo højere normering desto flere ressourcer frigøres ved et mindre behov for fritidstilbud KL s partnerskab 1 viste et gennemsnit på 653 timer om året pr. lærer Den gennemsnitlige forældrebetalingsandel korrigeret for søskenderabat, fripladser samt pædagogernes timer i indskolingen er pct. for SFO, fritidshjem og klubtilbud set under et Den gennemsnitlige dækningsgrad for fritidstilbuddene er 87 pct. for aldersgruppen fra klasse. og 40 pct. for klasse Den gennemsnitlige normering for SFO er 13,9 børn pr. pædagog 2 og for klubtilbud er ca. 27 børn pr. pædagog 1 I 2011 og 2012 deltog 35 kommuner i et partnerskab med KL om en mere effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. 2 Der kan også være tale om pædagogmedhjælpere eller andre faggrupper i SFO en. 5

63 1.3 Hvilke beslutninger skal kommunen træffe? Det væsentlige fokus i denne vejledning er de beslutninger, som er centrale for omstillingen i den enkelte kommune. Det handler dels om lokale valg i udmøntningen af reformen (tabel 1), og dels om de politiske valg for den fremadrettede styring af skoleområdet i den enkelte kommune (tabel 2). Reformen nødvendiggør en større omstilling, og kommunalbestyrelsen skal derfor i høj grad være inde over alle de centrale beslutninger, der skal træffes i realiseringen af reformen. Politikerne kan uddelegere nogle beslutninger til forvaltningen eller den enkelte skoleleder, men dette bør i givet fald være udtryk for en bevidst politisk prioritering. I boksen nedenfor fremgår en række væsentlige lokale valg og beslutninger, som den enkelte kommune skal tage stilling til i realiseringen af reformen. Det er nærmere beskrevet i vejledningens afsnit 3. Tabel 2. Lokalpolitiske valg for udmøntning af indholdet i reformen Realiseringen af den nye skoledag Hvad skal der foregå, og hvem skal varetage den understøttende undervisning lærere og øvrige personalegrupper, herunder pædagoger Hvad er behovet for anlægsinvesteringer i kommunens bygninger som følge af den længere skoledag? Konsekvenser for SFO, fritidshjem og fritidstilbud Hvordan skal SFO, fritidshjem og klubber organisatorisk håndteres fremadrettet? Hvilken betydning har reformen for det samlede fritidstilbud, og hvordan skabes der sammenhæng til kommunens børnepolitik på området? Hvordan håndteres forældrebetalingen fremadrettet i SFO, fritidshjem og klubtilbud? Hvad vurderes efterspørgslen efter SFO, fritidshjem og klubber at være efter reformen? Reformen vil samtidig have store konsekvenser for den kommunalpolitiske styring af skoleområdet både i omstillingsfasen og fremadrettet. Særligt i omstillingsfasen kan der være behov for, at kommunalbestyrelsen er tæt på de beslutninger der skal træffes, selv om disse hidtil har været truffet decentralt. 6

64 Det kan særligt være nødvendigt i de tilfælde, hvor beslutningen har store budgetmæssige konsekvenser, og/eller der er behov for at støtte de decentrale ledere. Det gælder fx omstillingen af lærernes arbejdstid. Tabel 3: Politiske valg for den fremadrettede styring af og opfølgning på skoleområdet Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid (afsnit 4) Kommunalbestyrelsen bør fastsætte krav om en andel af tid lærerne i gennemsnit skal anvende til undervisning og understøttende undervisning Kommunalbestyrelsen bør sætte rammer for, hvordan den øgede tid til undervisning og understøttende undervisning kan frigøres Kommunalbestyrelsen bør endvidere sikre, at det øgede timetal til folkeskolereformen ikke tilvejebringes ved at reducere indsatsen og serviceniveauet til fx den inkluderende indsats Tilpasning af budgettildelingsmodeller (afsnit 5) Kommunalbestyrelsen bør vurdere, hvordan reformkravene påvirker de enkelte skoler I forlængelse heraf bør det overvejes, om der er behov for en omfordeling af budgettet mellem skolerne Fremtidig politisk styring af skoleområdet (afsnit 6) Kommunalbestyrelsen bør drøfte og fastlægge nye politiske parametre for serviceniveauet på skoleområdet, da elevtimetallet reelt ikke længere er et parameter 1.4 Tidsplan Som nævnt begynder kommunernes forberedelsesproces, inden lovgivningsprocessen er på plads. I figuren nedenfor er de vigtigste begivenheder frem mod den forventede ikrafttrædelse af reformen 1. august 2014 skitseret. 7

65 Aftalen om reformen er først faldet på plads den 13. juni 2013, og direkte herefter er der indgået en aftale mellem KL og regeringen om økonomien i reformen. Det betyder, at budgetprocessen på folkeskoleområdet kan få en sen start i kommunerne. De fleste kommuner har budgetseminarer i august. I slutningen af oktober vedtages budgettet og de centrale styringsprincipper for udmøntningen af budgettet i kommunerne. Herefter meldes budgetterne ud til den enkelte skoleleder, som vil planlægge skoleåret 2014/2015 frem til april, hvor fagfordelingen typisk meldes ud. Da reformen træder i kraft i 2014 vil en række temaer skulle indgå i kommunernes budgetlægning for Den nuværende kommunalbestyrelse skal træffe beslutninger om indhold, styring, økonomi og proces. Det er nødvendigt for den proces, som den enkelte skoleleder og skole skal igennem, at forvaltningen og skolelederne allerede i forlængelse af budgetvedtagelsen i oktober 2013 kender de politisk fastsatte rammer. 2. Udgangspunkt for en ny skoledag I reformen er det fastlagt, at kommunerne skal tilbyde et minimumstimetal pr. klassetrin for den samlede skoledags længde: 30 timer om ugen i børnehaveklasse.-3. klasse, 33 timer om ugen i klasse og 35 timer om ugen i klasse. 8

66 Disse timer opdeles i minimumstimer til fagopdelt undervisning og understøttende undervisning. Eleverne vil således skulle gå længere tid i skole, og som konsekvens af den længere skoledag vil eleverne komme til at tilbringe kortere tid i SFO, fritidshjem og klubtilbud. Dermed vil der frigøres ressourcer i disse tilbud, som kan anvendes i den nye skoledag med flere undervisningstimer og understøttende undervisning. I aftalen om kommunernes økonomi skønnes det, at der kan frigøres ressourcer svarende til i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. inkl. specialområdet på landsplan som følge af reduceret behov for fritidstilbud, hvis det forudsættes, at forældrebetalingsandelen holdes uændret. Beregningen er baseret på, at kommunerne tilbyder henholdsvis 30, 33 og 35 timers undervisning og understøttende undervisning, og at tiden i fritidstilbuddene er reduceret tilsvarende. Da fritidstilbud er en kan bestemmelse for kommunerne må det formodes, at det er op til den enkelte kommune at tage stilling til, i hvilket omfang der skal stilles fritidstilbud til rådighed for de elever, som fravælger timerne til faglig fordybelse og lektiehjælp. Den enkelte kommunes udfordring ved at levere det øgede antal timer vil variere efter, hvordan skoledagen og fritidstilbuddene er organiseret i kommunen i dag. Konkret vil den enkelte kommunes udgangspunkt afhænge af: Antal undervisningstimer i dag Antal timer i fritidstilbud i dag Klassekvotient og skolestruktur Forældrebetalingsandel i SFO, fritidshjem og klubtilbud Dækningsgrad og normering i SFO, fritidshjem og klubtilbud De enkelte faktorer er nærmere beskrevet nedenfor. Antal undervisningstimer i dag Udfordringen ved at leve op til reformens øgede timekrav vil afhænge af, hvor mange timer eleverne modtager i dag. Det vil fx være sværere for en kommune som i dag tilbyder minimumstimetallet, end en kommune som i dag tilbyder det vejledende timetal. Ved opgørelsen af kommunens timetal skal man være opmærksom på, at de enkelte skoler kan tilbyde flere timer end det antal, som kommunalbestyrelsen har fastsat som minimum i kommunen. Det kan fx være fordi nogle 9

67 skoler, som følge af budgettildelingsprincipperne, har bedre plads i budgettet end andre. Antal timer i fritidstilbud i dag En stor del af udfordringen for kommuner med lavt undervisningstimetal vil blive vejet op af de frigjorte ressourcer i SFO og klubtilbud for henholdsvis de mindre og lidt større elever. En kommune, som i dag tilbyder minimumstimetallet i skolen, vil kunne frigøre flere ressourcer i SFO, fritidshjem og klubtilbud end en kommune, som i dag tilbyder det vejledende timetal. Der vil primært frigøres ressourcer i SFO en og fritidshjem. Det skyldes, at både dækningsgraden og normeringen er langt højere i disse tilbud end i klubtilbud. De ressourcer som frigøres i fritidstilbuddene vil kunne indgå som en del af den nye skoledag. Det kan være pædagoger, pædagogmedhjælpere og andre personalegrupper ansat i fritidstilbuddene, der skal tænkes ind i den nye skoledag, idet det ressourcemæssigt kan være hensigtsmæssigt i forhold til at skabe en fuld arbejdsdag for de ansatte. Klassekvotient og skolestruktur Omkostningerne ved at levere de ekstra timer vil være afhængig af den eksisterende skolestruktur og klassekvotienten på den enkelte skole. Merudgifterne til en ekstra times undervisning vil være større ved en lav klassekvotient end ved en høj klassekvotient, da sidstnævnte alt andet lige kræver færre lærerressourcer pr. barn. Omvendt vil kommuner med en lav klassekvotient kunne frigøre ressourcer ved at øge klassekvotienten. I nogle kommuner har man politisk valgt at lave en klassedeling ved mindre end 28 elever, som er lovens maksimum. Det betyder, at kommunen, som en del af et serviceniveau, har en lavere klassekvotient. Det vil gøre det relativt dyrere for kommunen, at realisere det øgede timekrav. Klassekvotienten har en tæt sammenhæng til skolestrukturen, da små skoler vil have et mindre elevgrundlag, og derfor ofte vil have mindre klassekvotienter. I forvejen vil små skoler derfor typisk have højere udgifter pr. elev, hvilket vil blive forstærket med reformen og det øgede timetal. Se også afsnit 5. Forældrebetalingsandel i SFO, fritidshjem og klubtilbud I aftalen om kommunernes økonomi er der i beregningerne taget udgangspunkt i, at forældrebetalingsandelen holdes uændret. Hvis kommunen også vælger at fastholde forældrebetalingsandelen, vil det betyde, at en del af de frigjorte ressourcer på fritidstilbud vil tilfalde forældrene. Den enkelte kommunes udgangspunkt for at flytte frigjorte ressourcer fra SFO og klubber er derfor afhængig af, hvor stor forældrebetalingsandelen 10

68 er i dag, og hvor stor kommunen ønsker den skal være i fremtiden. Der er i SFO-tilbud ingen grænser for forældrebetalingsandelen, hvorimod grænsen for fritidshjem er 30 pct. og for klubtilbud 20 pct. Der skal i beregningen af den reelle forældrebetalingsandel tages højde for, at nogle forældre ikke betaler den fulde pris på grund af søskenderabat og fripladsordninger. Hvis det politisk er fastsat, at forældrebetalingen fx er 50 pct. af udgifterne til SFO, vil den reelle forældrebetaling måske kun være 40 pct., når der tages højde for søskenderabat og fripladsordninger. Derfor skal de kommunale mindreudgifter beregnes på baggrund af den reelle forældrebetalingsandel, hvor den kommunale udgift (og dermed besparelse som følge af faldende udgifter) er højere end i den politisk fastsatte andel. I nogle kommuner kan fripladser i SFO, fritidshjem og klubber være finansieret af en anden forvaltning end skoleområdet. Der kan også være behov for at tage højde for eventuelle modul- og klippekortsordninger, hvor tilbuddet anvendes fleksibelt, og derfor ikke kan indgå fuldt i den nye anvendelse af ressourcerne. Dækningsgrad og normering i SFO, fritidshjem og klubtilbud De frigjorte ressourcer i SFO, fritidshjem og klubber vil desuden afhænge af dækningsgraden, dvs. hvor mange børn, der gør brug af tilbuddet. Jo større andel af børnene, som gør brug af SFO, fritidshjem og klubber efter skole, desto flere ressourcer vil en længere skoledag frigøre. Ligeledes vil de frigjorte ressourcer afhænge af normeringen pr. barn. Den længere skoledag kan komme til at betyde, at færre børn vil gøre brug af fritidstilbuddene. Det kan der være politiske eller faglige grunde til, at man ønsker at undgå, og her har forældrebetalingens størrelse betydning. Falder dækningsgraden skal kommen være opmærksom, på at tilpasse normeringen til antallet af børn. Inklusion, specialklasser og specialskoler Specialundervisningsområdet er omfattet af de samme målsætninger om at løfte kvaliteten som på normalområdet, og derfor gælder foleskolereformen også for specialklasser og specialskoler. Hvad det betyder rent ressourcemæssigt vil igen afhænge af, hvor mange undervisningstimer disse tilbud har i dag, og hvordan fritidstilbuddet er organiseret. Konsekvenserne vil være mindre for de tilbud, hvor specialundervisningen og fritidstilbuddet er organiseret som et helhedstilbud. Specialområdet er kendetegnet ved at have en meget mere heterogen elevsammensætning, med meget forskellige behov, og for børn i specialtilbud 11

69 gælder det, at 2/3 af eleverne er omfattet at et fritidstilbud, hvilket er en del flere end på normalområdet. En sammenhængende skoledag vil skabe bedre rammer for at også elever med særlige vanskeligheder får et større udbytte af undervisningen. Skolerne skal dog fortsat bruge ressourcer på støtte til enkelte elever og inkluderende indsatser, fx læsekurser. En længere skoledag kan betyde, at nogle elever vil få dækket deres behov ved flere timer i fx dansk og matematik, omvendt er der elever, som har brug for massiv støtte i skolen, hvor en længere skoledag vil betyde, at de også vil få brug for støtte i flere timer. Mange kommuner har gennem de sidste år decentraliseret tildelingen til inklusion og specialundervisning ud på skolerne. Det er vigtigt, at ressourcer til disse aktiviteter ikke udhules som følge af en manglende prioritering på den enkelte skole. Omstillingen i retning af øget inklusion bør videreføres. Aftalen åbner mulighed for, at der i særlige tilfælde skal kunne gives dispensation til, at nogle klasser på en skole kan have en kortere skoledag mod til gengæld at have flere timer med to voksne i klassen. Det er vigtigt at fastholde, at det er alle elever, som skal have et fagligt løft, og derfor skal muligheden for at forkorte skoledagen for elever med særlige behov kun anvendes, når det er til tydelig gavn for elevernes faglige udvikling og trivsel. 3. Realiseringen af en ny skoledag Alle kommuner skal træffe en række beslutninger i forhold til udmøntningen af den nye skoledag og konsekvenserne for kommunens fritidstilbud. Da en del af disse beslutninger vil have direkte budgetmæssig effekt, vil det være nødvendigt at træffe dem allerede i forbindelse med budgetvedtagelsen. Det gælder konkret: Hvem skal varetage den understøttende undervisning? Hvordan håndteres forældrebetalingen fremadrettet? Hvad skal der ske med organiseringen af og indholdet i fritidstilbud? Kan fritidstilbud og skole sammentænkes på en ny måde? Hvad er behovet for anlægsinvesteringer på skoleområdet? Hvordan udnyttes de nye rammer ift. holddannelse bedst muligt? Et opmærksomhedspunkt er, at fritidshjem og klubber politisk kan ligge under et andet udvalg end skolen. Der skal derfor tages højde for, hvorvidt 12

70 man beslutter ændringer i et politisk udvalg, der kan have konsekvenser for udmøntningen i et andet politisk udvalg. Hvem skal varetage den understøttende undervisning? Med reformen indføres ny tid til understøttende undervisning, som giver kommunerne lokal mulighed for at sikre en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning. Der er ret vide rammer til lokalt at fastlægge, hvad den understøttende undervisning skal bruges til. Der er følgende krav: Alle børn skal være fysisk aktive og bevæge sig i gennemsnit 45 minutter hver dag. Dette er ikke tænkt som ekstra idrætsundervisning men som kortere eller længere sekvenser af aktiviteter, som bl.a. kan arrangeres i samarbejde med foreningslivet eller som del af den pædagogiske tilrettelæggelse af fagenes indhold. Alle børn skal frem til efter et folketingsvalg tilbydes tid til faglig fordybelse og lektiehjælp som et frivilligt tilbud for eleverne. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således at minimumstimetallet for eleverne reduceres med to, tre og to timer om ugen i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Fra 1. august 2016 vil reformen træde fuldt i kraft med et obligatorisk timetal for alle elever. Det er kommunernes opgave at tilrettelægge personalesammensætningen for den understøttende undervisning og afgøre, hvordan fordelingen af varetagelsen skal være mellem lærere og andre faggrupper, herunder pædagoger. Det er i høj grad en skolepolitisk diskussion, da den understøttende undervisning på mange måder er kernen i den nye sammenhængende skoledag. Samtidig vil fordelingen mellem lærere, pædagoger og evt. andre grupper have en væsentlig budgetmæssig effekt. Det vil være naturligt, at se på hvilke ressourcer kommunen konkret får frigjort, når man fastlægger en fordeling mellem personalegrupper og hvordan der kan skabes sammenhæng i arbejdsdagen for både lærere og pædagoger. Hvordan håndteres forældrebetalingen fremadrettet? I mange kommuner er forældrebetalingsandelen fastlagt som en andel af SFO-udgifterne. Dermed vil forældrebetalingen naturligt falde, når udgifterne til SFO en falder. I andre kommuner er forældrebetaling vedtaget som et fast kronebeløb, som forældrene betaler. Dermed vil dette beløb ikke 13

71 automatisk falde, men det må dog ikke overstige 100 pct. af udgiften til SFO. Uanset hvordan forældrebetalingsandelen fastsættes, vil det være relevant for den enkelte kommune at tage stilling til, hvordan man fremadrettet ønsker at håndtere forældrebetalingen. Ønsker kommunalbestyrelsen at forældrene får hele nettobesparelsen, eller ønsker man i højere grad at dele de frigjorte midler mellem kommunen og forældrene ved at hæve forældrebetalingsandelen? Forældrebetalingsandelen vil samtidig skulle ses i sammenhæng med dækningsgraden, og hvilke politiske ønsker man har her. I forvejen er det sandsynligt, at dækningsgraden vil falde, fordi antallet af timer i fritidstilbuddet falder og nogle forældre derfor vil fravælge SFO, fritidshjem og klubtilbud. Hvad skal der ske med organiseringen af og indholdet i fritidstilbud? Med en længere skoledag, og dermed mindre tid til at eleverne går i SFO og fritidstilbud, er der behov for nytænkning af fritidstilbuddene og koblingen til skolen. Den frie anvendelse af ressourcerne fra fritidstilbuddene forudsætter en fleksibel omfordeling af timer fra SFO, fritidshjem og klubtilbud til skolen. I den forbindelse skal kommunen overveje, om organiseringen af fritidstilbuddene understøtter denne anvendelse. Eksisterer der fx en særskilt klub eller SFO-ledelse, som ikke er en del af skoleledelsen, kan der være behov for at se på organiseringen af området. Det kan især være en udfordring i kommuner med fritidshjem. Endelig kan den længere skoledag og en evt. højere forældrebetalingsandel, som beskrevet ovenfor betyde, at nogle forældre til SFO-børn vælger ikke at gøre brug af tilbuddet. Kommunen bør se fritidstilbuddet, som en del af den sammenhængende børnepolitik, og overveje hvordan opgaven løses bedst taget kommunens forskellige udfordring i betragtning. Fx hvordan kan fritidstilbuddene tænkes ind i en inklusionssammenhæng. Hvad er behovet for anlægsinvesteringer på skoleområdet? Tilrettelæggelsen af reformen med en sammenhængende skoledag stiller nye krav til kommunens skolebygninger. Derfor bør kommunen vurdere, hvilke muligheder og eventuelle begrænsninger den eksisterende bygningsmasse har. I den sammenhæng bør det også overvejes, hvordan skolernes bygninger og udenom arealer kan bidrage til en mere afvekslende skoledag. Det er vigtigt 14

72 i den sammenhæng at tænke i de muligheder, der ligger i de øvrige kommunale bygninger, fx fritidstilbud, klubber og idrætsfaciliteter. Samtidig bør kommunen overveje, om skolens lokaler er indrettet til, at lærerne i langt højere grad anvender deres arbejdstid på skolen. Det betyder, at der kan være behov for, at lærerne kan forberede sig på skolen. Det skal overvejes hvordan denne nye måde at bruge skolen på, som en arbejdsplads for medarbejdernes arbejdsopgaver, kan passes ind i de fysiske rammer. Disse overvejelser bør indgå i kommunens overvejelser omkring kommunens anlægsbudget på skoleområdet. Tilsvarende bør de kommuner, som overvejer en ny skolestruktur i de kommende år, inddrage disse overvejelser i tilpasningen og udviklingen af bygningerne. 4. Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid I aftalen om kommunernes økonomi for 2014 er regeringen og KL enige om, at der med reformen omprioriteres således at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser mere, svarende til ca. 2 klokketimer i fagopdelt undervisning om ugen. Det er således en afgørende forudsætning for realiseringen af reformen, at der sker en omstilling af lærernes arbejde i retning af mere tid sammen med børnene. Forudsætningen skal ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler, hvor der ikke indgår aftalebestemte timenormer, og det derfor er muligt at anvende arbejdstiden mere fleksibelt. Omstillingen skal i sidste ende foregå på den enkelte skole, men det er kommunalbestyrelsens ansvar at stille krav til, at sætte rammen for denne omstilling. De følgende afsnit vil for det første skitsere, hvordan en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid kan finde sted og for det andet hvilke udfordringer, der er forbundet med omstillingen, hvis ikke der fastsættes klare politiske krav og rammer for denne. For det tredje skitseres anbefalinger til, hvilke konkrete rammer kommunalbestyrelsen som minimum bør sætte for omstillingen i forbindelse med vedtagelsen af budget Muligheder for bedre anvendelse af lærernes arbejdstid I det følgende beskrives mulighederne i en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid med nye arbejdstidsregler. Formålet er at vise eksempler på, hvilke opgaver der bør være i fokus på i drøftelsen af en ny og bedre anvendelse af lærernes arbejdstid. 15

73 Beskrivelsen her tager udgangspunkt i, at man fremover skal anvende en langt større fleksibilitet i vurderingen af den samlede arbejdstid både i forhold til undervisningsopgaven, andre opgaver, skoledagens organisering og forberedelsestiden. Overvejelserne skal ikke ses som et oplæg til, at den enkelte skoleleder beregner en ny forberedelsesfaktor for forskellige typer af timer, men som et oplæg til, at de opgaver indgår i en samlet ledelsesmæssig vurdering af arbejdsbelastningen for den enkelte lærer. Beskrivelsen kan på den baggrund ses som en inspiration til de drøftelser om en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid, som skal finde sted i den enkelte kommune i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 og i den efterfølgende realisering på den enkelte skole. Lærernes forberedelsestid I de tidligere arbejdstidsaftaler er der en fast forberedelsesfaktor (A08) eller forberedelsespulje (A05) til hver lærer. Lærerne får med andre ord samme tid til forberedelse uanset hvilken undervisningsopgave, der er tale om. Afskaffelsen af arbejdstidsaftalerne fra 1. august 2014 betyder, at der ikke længere vil være en fast forberedelsesfaktor. Dermed vil der være mulighed for, at den enkelte skoleleder kan prioritere forberedelsestiden efter opgaven og kompetencerne for den enkelte lærer. I den sammenhæng kan der bl.a. tages hensyn til: Hvilket fag og forløb læreren skal undervise i? Er der tale om en undervisningstime eller understøttende undervisning? Hvilken undervisningserfaring har læreren generelt og specifikt i forhold til den konkrete undervisningsopgave? Hvad er lærerens rolle i undervisningen? Er der fx to lærere om undervisningen? Hvordan er elevsammensætningen, og hvor mange elever er der i klassen? Anvendes der holddannelse? Særlige opgaver og lærersamarbejde Der vil fremover ikke være centralt eller decentralt fastlagte timenormer for en række opgaver, som ikke er direkte knyttet til undervisningen. Det gælder lærernes tid til klasselærerfunktionen, skolebiblioteket, it-vejledere mv. Med de nye arbejdstidsregler vil den enkelte skoleleder skulle vurdere og prioritere de konkrete opgavers omfang. Tid til klasselærerfunktionen skal således fastsættes med udgangspunkt i det konkrete niveau af udfordringer for den enkelte klasse. 16

74 Organisering af den nye skoledag I forhold til skoledagen giver aftalen om reformen en række nye muligheder for at lave længere og mere sammenhængende forløb. I dag bruger lærerne i gennemsnit næsten 200 timer om året i forhold til elevernes pause. Det er små tidsintervaller, hvor det ikke er muligt at varetage andre opgaver. I tilrettelæggelsen af den nye skoledag og ikke mindst anvendelsen af understøttende undervisning, bør der være fokus på at tilrettelægge forløb, så elevernes pausetid planlægges på den måde, at lærerne får en mere sammenhængende arbejdstid. Begrænses pausetiden med bare 10 pct., vil det frigøre en halv time om ugen pr. lærer. Endelig bør kommunerne være opmærksomme på at udnytte de nye muligheder, der er for fx holddeling i forhold til lærernes arbejdstid. Reglerne om holddannelse er blevet lempet, således at eleverne fra 4. til 10. klasse kan undervises i hold i mere end den overvejende del af undervisningstiden, de skal dog forsat undervises med udgangspunkt i deres stamklasse. 3 Der bør være et særskilt fokus på, at de begrænsninger for holddelingen, som gælder de almindelige undervisningstimer, ikke vil gøre sig gældende for den understøttende undervisning. Det betyder, at understøttende undervisning kan organiseres på tværs af klasser og årgange. Nyt lærerarbejde og ny skoledag Et sidste opmærksomhedspunkt i drøftelsen af en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid er de udfordringer og muligheder, som ligger i, at lærera r- bejdet ændrer karakter. Digitalisering spiller i dag en langt større rolle i undervisningen end for bare få år siden. Udviklingen af det digitale læringsmiljø er en kulturforandring. Det vil give nye muligheder for forberedelsen, efterbehandlingen og opfølgning på elevernes læring, og det kan frigøre tid til, at lærerne kan være mere sammen med børnene. Der vil dog samtidig være en række omstillingsomkostninger, som man skal tage højde for på den enkelte skole. Det er vigtigt, at kommunerne har en strategi for udviklingen af digitaliseringen i skolerne. Det er en forudsætningen for at frigøre tid som følge af de digitale læringsformer er naturligvis, at kommunerne som aftalt i økonomiaftalen for 2012 sikrer, at alle elever har adgang til den nødvendige itinfrastruktur i Der er i aftalen af den 7. juni 2013 en udspecificering af, hvordan de nye regler om holddannelse forventes fastlagt. 17

75 4.2 Risiko for udhuling af serviceniveau på skoleområdet En mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid skal i sidste ende ske på den enkelte skole. Derfor er det afgørende at de forudsætninger omkring lærernes arbejdstid, som er forudsat i budgettet også realiseres på den enke l- te skole. Alternativt kan der decentralt ske en udhuling af serviceniveauet på den enkelte skole. For at illustrere problemstillingen kan man se på lærernes undervisningstid på to måder. Der er undervisning med én lærer til én klasse, som er genstand for timekravene i reformen (den understøttende undervisning vil i denne sammenhæng også tilhøre denne kategori). Derudover er der de timer, den enkelte skoleleder giver til ekstra læseindsatser, holddeling og inklusionsindsats, hvor der er mere end én lærer pr. klasse. Antallet af timer til klassisk undervisning og den understøttende undervisning vil med reformen blive fastsat i loven. Derimod vil undervisningstimerne til de øvrige indsatser typisk blive disponeret på den enkelte skole. Det samlede antal timer er resultatet af antallet af lærere og den enkelte lærers tid sammen med eleverne. En risiko ved reformen er, at skolelederen med de nye timekrav i aftalen kan føle sig presset til fremfor at øge lærernes undervisningsandel at veksle nogle af de timer, som i dag gives til særlige læse- og inklusionsindsatser mv., til almindelig undervisning for at leve op til det nye timekrav. Det betyder, at der ikke sker en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid, som det er forudsat i reformen, men at det eksisterende serviceniveau bliver udhulet. I figuren nedenfor er de tre scenarier illustreret. Til højre i figuren er scenariet inden reformen, i midten er det scenarie hvor serviceniveauet udhules og til højre er det scenarie hvor der realiseres en bedre anvendelse af lærernes ressourcer, som det er forudsat i reformen. 18

76 Figur 1: Risiko for udhuling af særlige indsatser mv. 4.3 Politiske krav til og rammer for lærernes arbejdstid For at sikre, at man på den enkelte skole realiserer en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid, er der behov for, at man politisk i den enkelte kommune stiller konkrete krav og udstikker rammer for, hvad der skal leveres på den enkelte skole. Det centrale spørgsmål er: Hvilke krav og rammer skal kommunalbestyrelsen sætte for denne proces i forbindelse med budgetvedtagelsen? Den almindelige undervisning (søjlen til venstre) fastsættes som sagt i loven, og dermed vil det ikke på samme måde være nødvendigt at stille krav til denne søjle. Derimod vil det være helt afgørende for serviceniveauet, hvor mange timer til særlige indsatser, holddeling, inklusionsindsatser mv. som tilbydes på den enkelte skole (den orange søjle ovenfor). Det samlede antal undervisningstimer (de to søjler lagt sammen) er udtryk for antallet af lærere samt antal undervisningstimer pr. lærer. Antallet af lærere forventes reformen ikke at ændre ved. Derimod vil reformen forudsætte, at antallet af undervisningstimer pr. lærer øges. For at sikre, at der rent faktisk sker en omstilling i retning af flere timer pr. lærer, bør dette ikke alene være en budgetforudsætning, men et politisk krav, som skolerne forpligtes på at leve op til, og som politikerne kan følge op på. En politisk fastsat krav vil samtidig give den enkelte skoleleder opbakning til dialogen med lærergruppen og på den måde understøtte en omstilling, 19

77 hvor lærerne anvender en større del af deres tid til undervisning og understøttende undervisning. Kommunalbestyrelsen bør fastsætte et krav til den andel, lærerne i gennemsnit skal anvende til undervisnings- og understøttende undervisning Et politisk krav vil indhegne ressourcerne til inklusion mv., men det vil i mange kommuner ikke være tilstrækkeligt. Kommunalpolitikerne kan med fordel også vedtage nogle overordnede principper for, hvor man forventer at skolerne prioriterer arbejdstiden anderledes. Omprioriteringen på skolen er kernen i den ledelsesopgave, som den enkelte skoleleder står overfor, men det er også en drøftelse, som kommunalbestyrelserne må have. Drøftelsen skal føre til, at man politisk udstikker nogle rammer for, hvordan den øgede tid som lærerne skal bruge på undervisning- og understøttende undervisning, kan findes. Drøftelsen kan tage udgangspunkt i de elementer, som blev beskrevet tidligere i dette afsnit. Kommunalbestyrelsen bør sætte rammer for, hvordan den øgede tid til undervisning og understøttende undervisning kan frigøres Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen fastsætter nye specifikke normer for forberedelse, skolebibliotekarfunktionen osv. Såda n- ne principper vil netop ikke tage højde for de forskelle, der eksisterer mellem de enkelte skoler, og vil derfor videreføre de svagheder i arbejdstidsreglerne, der har præget folkeskolen hidtil. Det anbefales derimod at sætte en retning for anvendelse af arbejdstiden, og at der skabes en forventningsafstemning i forhold til den fremtidige prioritering af arbejdstiden. Politisk beslutning om lærernes arbejdstid i Kattegat Kommune I Kattegat Kommune har politikerne på baggrund af forudsætningerne i reformen og det konkret beregnede timebehov i kommunen besluttet, at lærernes arbejdstid omprioriteres således, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser 690 fagopdelte undervisningstimer og 60 understøttende undervisningstimer om året. I dag underviser lærerne i gennemsnit 650 timer. Det er en forudsætning for budgettet på skoleområdet og for den enkelte skole, men det er samtidig et politisk krav, som kommunalbestyrelsen vil følge op på. 20

78 I forbindelse med beslutningen har kommunalbestyrelsen peget på følgende fire fokusområder for en omprioritering af lærernes arbejdstid: Mere differentieret forberedelse i forhold til lærernes specifikke forudsætning for undervisningsopgaven En udvikling og anden prioritering af biblioteksfunktionen Mere effektiv planlægning af den nye skoledag, så lærerne får mindre spildtid som følge af elevpauserne Bedre brug af digitalisering til forberedelse, efterbehandling og opfølgning af elevernes læring 5. Tilpasning af budgettildelingsmodeller Realiseringen af reformen afhænger på kommuneniveau af en række parametre, som antallet af timer der leveres i dag, gennemsnitlig klassekvotient mv. Tilsvarende vil der indenfor den enkelte kommune være nogle skoler, som vil have lettere ved at realisere reformen end andre. Hvilke skoler vil dog afhænge konkret af tildelingsmodellerne, og for nogle kommuner betyder reformen, at man må tilpasse sin model. 5.1 Kommunale budgettildelingsmodeller Kommunerne har valgt at tilrettelægge ressourcetildelingen til de enkelte skoler på forskellige måder. Overordnet er der dog fire parametre, som typisk gør sig gældende, når ressourcerne fordeles mellem skolerne: Klasser: Den enkelte klasse tildeles ressourcer ud fra en beregning af hvor mange timer/lektioner byrådet har fastsat at en klasse skal undervises Elever: Skolerne tildeles ressourcer på baggrund af antallet af elever og en given takst pr. elev Skole: De enkelte skoler tildeles et grundbeløb, der er ens uanset skolens størrelse Socioøkonomiske forhold: Der tildeles ressourcer til de enkelte skoler, ud fra deres socioøkonomiske profil I de fleste kommunerne fordeles langt størstedelen af budgettet til den enkelte skole dog efter antallet af elever og/eller antal klasser. I det følgende vil blive beskrevet to grundlæggende typer af tildelingsmodeller, en timetalsbaseret model, hvor tildelingen sker på baggrund af et politisk vedtaget timetal pr. klasse, og en elevtalsbaseret budgetmodel, hvor der primært tildeles på baggrund af elevtallet. 21

79 Der findes dog mange variationer af budgettildelingsmodellerne, som kan være mellemløsninger af de to arketyper. Den følgende beskrivelse vil tage udgangspunkt i de to arketyper. Den timetalsbaserede budgettildelingsmodel I denne type model tildeles ressourcerne ud fra en beregning af, hvor mange timer/lektioner den enkelte skole skal tildeles for at levere et fastsat antal timer, fx det vejledende timetal, og andre typer aktiviteter. En timetalsbaseret model er karakteriseret ved en aktivitetsstyring, og i nogle typer af modeller stilles meget konkrete krav i tildelingen. Fx findes der modeller, hvor ressourcerne øremærkes til fx lejrskole, svømmeundervisning, idrætsstævner mv. De timetalsbaserede modeller har en svag sammenhæng mellem elevtallets udvikling og ressourcetildelingen. Det betyder for kommuner med faldende elevtal, at modellen ikke effektivt frigør ressourcer i samme omfang som en model, der baserer sig på elevtallet. Modsat vil modellen være ressourceeffektiv i kommuner med et stigende elevtal. Den elevtalsbaserede budgettildelingsmodel I en elevtalsbaseret model tildeles ressourcerne med udgangspunkt i antal elever og en fastsat takst pr. elev. Den elevtalsbaserede model er meget mindre detaljeret i sin tildeling sammenlignet med den timetalsbaserede. De enkelte skoler tildeles en samlet ramme, og herefter er det op til den enkelte skoleleder, hvordan ressourcerne fordeles til de forskellige aktiviteter på skolen. Der er således tale om en mere decentral baseret økonomistyring, hvor det centrale forvaltningsniveau har mindre indflydelse på den konkrete anvendelse af ressourcerne. Den elevtalsbaserede budgetmodel er umiddelbart gennemskuelig for skoler og politikere. Derimod er der ikke i denne model indbygget konkrete krav til aktiviteter. Dermed kan denne model medføre, at der centralt hos politikere og forvaltning er begrænset viden om, hvad der under de givne budgetforudsætninger bliver leveret på den enkelte skole. Dermed forudsætter modellen meget klare politiske målsætninger og opfølgning herpå. 5.2 Reformens konsekvens for ressourcetildelingen Folkeskolereformen lægger op til, at midlerne til det øgede antal timer til undervisning og understøttende undervisning primært skal findes i de eksi- 22

80 sterende ressourcer på folkeskoleområdet. De enkelte skoler skal derfor effektivisere inden for de givne rammer, og det kan give en fordelingsmæssig udfordring afhængigt af især skolens størrelse og den valgte budgettildelingsmodel. Eksempel på konsekvens af folkeskolereformen for de to typer af budgettildelingsmodeller er skitseret i tabellen nedenfor. Større skoler Timetalsbaseret Større skoler udfordres, da der er færre midler pr. klasse, og det er dyrere at leve op til de nye timekrav Udgiften pr. elev vil være mindre end på små skoler Elevtalsbaseret Større skoler tilgodeses, da der er flere ressourcer pr. klasse, og derved er det lettere at leve op til de nye timekrav Udgiften pr. elev vil være den samme uanset skolestørrelse Små skoler Mindre skoler tilgodeses, da der er flere midler pr. klasse, og derved er det lettere at leve op til de nye timekrav Udgiften pr. elev vil være større end på store skoler Mindre skoler udfordres, da der er færre midler pr. klasse, og det er dyrere at leve op til de nye timekrav Udgiften pr. elev vil være den samme uanset skolestørrelse Note: Som udgangspunkt har de fleste større skoler en højere klassekvotient, mens små skoler ofte har en lav klassekvotient. Vi tillader os derfor at sætte lighedstegn mellem store skoler og høje klassekvotienter og små skoler og lave klassekvotienter. Den elevtalsbaserede budgettildelingsmodel Reformen vil særligt give fordelingsmæssige udfordringer for små skoler, der tildeles budget på baggrund af en elevtalsbaseret model. På de små skoler betyder en elevtalsbaseret tildeling, at udgiften til flere timer udgør en stor del af budgettet, og det vil derfor typisk være langt dyrere at leve op til det nye timekrav, fordi de små skoler ofte har en lavere klassekvotient. Udfordringen på de små skoler kan forværres af, at de allerede i dag tilbyder færre timer inden for de politiske rammer sammenlignet med større skoler. Derved vil skolerne ikke alene have sværere ved at levere det samme antal ekstra timer, de vil også skulle levere flere timer end de øvrige skoler. 23

81 Endelig vil de små skoler have sværere ved at opfylde kravet om fuld kompetencedækning i 2020, som regeringen har fremsat i forbindelse med reformen. Modsat tilgodeser reformen de store skoler, når ressourcerne tildeles ud fra en elevtalsbaseret budgetmodel. Høje klassekvotienter gør, at skolerne har langt flere midler pr. klasse end de mindre skoler. Derved har de også flere ressourcer at trække på, når de skal leve op til de nye timetal i reformen. Idet der tildeles efter antallet af elever, vil udgiften pr. elev til de ekstra timer være den samme på større og på små skoler ved reformen. Den timetalsbaserede budgettildelingsmodel For kommuner med en timetalsbaseret tildelingsmodel vil reformen særligt skabe udfordringer for større skoler. Større skoler vil blive mere udfordret end mindre skoler som konsekvens af reformen, hvis kommunen benytter en timetalsbaseret tildelingsmodel. Ud fra denne tildelingsfilosofi tildeles klasser med en høj klassekvotient de samme midler som skoler med en lille klassekvotient. Der er derfor færre ekstra ressourcer at tære på for de store skoler. I sidste ende kan det have konsekvenser for holddeling og andre særlige midler. Ligeledes vil reformen tilgodese mindre skoler, da de har flere ressourcer ved siden af den normale undervisning, og samtidig har nemmere ved at slå klasser sammen til en given undervisningstime. Fx vil det være lettere at slå to klasser med 15 elever sammen og finde lokaler mv. modsat to klasser med høj klassekvotient. Idet der tildeles efter antallet af klasser, vil udgiften pr. elev til de ekstra timer være mindre på større skoler end på små skoler ved den nye reform. Beskrivelsen fremhæver de udfordringer som reformen giver, betinget af hvilken type tildelingsmodel kommunen benytter. Det er derfor op til den enkelte kommune at beslutte, om der skal ske en omfordeling mellem små og store skoler. Alternativet kan være, at der skal tilføres ekstra ressourcer til de små skoler. På længere sigt kan der ligeledes være behov for at overveje, om det er nødvendigt med strukturtilpasninger på skoleområdet. 6. Nye politiske styringsparametre Med reformen vil antallet af elevtimer ikke længere være det primære parameter for kommunens serviceniveau på skoleområdet. Den politiske prioritering og styring af skoleområdet i de kommende år vil dog kræve, at kom- 24

82 munalbestyrelsen har mulighed for at vurdere serviceniveauet på skoleområdet i kommunen. Eksempler på relevante styringsparametre kan være: Udgift pr. elev Lærer/elev ratio Lærernes andel til undervisning og understøttende undervisning Klassekvotienter på den enkelte skole Antallet af lærertimer til ekstraindsatser som inklusion, tolærerordninger, holddeling mv. I fastsættelsen af styringsparametre bør man i den enkelte kommune desuden overveje, hvordan der følges op på de valgte styringsparametre. Indsamles der i dag data, der kan understøtte en systematisk opfølgning? KL s partnerskab vedr. lærernes arbejdstid viste, at i mange af de deltagende kommuner afspejlede den realiserede undervisningsandel ikke den undervisningsandel, der var forudsat i budgettet. Fremadrettet må det forventes, at lærernes undervisningstid ikke alene er en budgetforudsætning, men også et politisk måltal. I den sammenhæng er det centralt, at der er en fælles forståelse heraf, og data der kan anvendes til politisk opfølgning. I forbindelse med opfølgningen bør man overveje, hvordan man på tværs af kommunerne kan få et relevant billede af serviceniveauet og effektiviteten på skoleområdet. I den forbindelse vil det være relevant at overveje FLIS eller andre datadelingssystemer. Behov for revurdering af styringsparametre på skoleområdet Elevtimetallet er ikke længere det primære parameter for serviceniveauet på skoleområdet Lærernes undervisningstid vil være et afgørende nyt politisk styringsparameter for omstillingen Den enkelte kommune må fastlægge nye centrale parametre, som kan give politikerne et billede af kommunens serviceniveau Den enkelte kommune må analysere mulighederne for opfølgning, benchmarking og erfaringsudveksling på tværs af kommunerne 25

83 7. Øvrige opmærksomhedspunkter i budget 2014 Der vil desuden være en række øvrige budgetmæssige opmærksomhedspunkter, som den enkelte kommune skal overveje i budgetprocessen, som vil blive kort beskrives i det følgende. Afbureaukratisering Der er i aftalen om folkeskolereformen en række forslag til afbureaukratisering. Afbureaukratiseringsforslagene skønnes i aftalen om kommunernes økonomi for 2014 at kunne frigøre godt 100 mio. kr. i folkeskolen og øge den lokale fleksibilitet i tilrettelæggelsen af folkeskolen. En del af de foreslåede regelforenklinger skal understøtte den omprioritering af lærernes arbejdstid, der er nødvendig for at løfte reformen. Dette gælder blandt andet en mere fleksibel klasselærerfunktion, de pædagogiske råd gøres frivillige, fleksibilitet i hvilke professioner der kan varetage skolebiblioteksfunktion m.fl. Desuden fjernes eksisterende statslige regler på folkeskoleområdet for at styrke det lokale ledelsesrum og skabe kommunalt råderum. Dette omfatter regelændring omkring holddannelse, mulighed for fælles ledelse af skoler, friere rammer for organisering af skolebestyrelser, kvalitetsrapporter i ny version, enklere styring af timetallet m.fl. Der har været en fælles forståelse mellem regeringen og KL, om at skabe et kommunalt råderum ved afskaffelse af den særlige aldersreduktion, som indebærer en nedsættelse af arbejdstiden for lærere over 60 år, samt en række afbureaukratiseringsinitiativer, som har været efterspurgt af kommunerne. Kommunerne skal tage stilling til og udnytte mulighederne i de forskellige forslag i implementering af reformen. Kompetenceudvikling Der er afsat 1. mia. kr. i perioden til at styrke læreres og pædagogers efteruddannelse med henblik på at understøtte reformen af folkeskolen primært ved at sikre fuld kompetencedækning. Heraf fordeles 700 mio. kr. via puljer til kommunerne på baggrund af elevtallet. Målet er, at niveauet for kompetencedækning skal hæves fra 80 pct. i dag til mindst 85 pct. i 2016, og mindst 90 pct. i Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct. Endvidere er der afsat 60 mio. kr. i til et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere og kommunale forvaltningsledere med fokus på pædagogisk ledelse og den faktiske realisering af reformen. 26

84 Læs om mål, udmøntning og opfølgning på disse midler i suppleringsskrivelsen 3-4 for Overhead og frie grundskoler Der er med i forbindelse med løftet af de kommunale serviceudgifter taget højde for øget overheadudgifter til el, varme, slid på interiør mv. Der vil være tale om forholdsvis marginale udgifter. Der er med i forbindelse med løftet af de kommunale serviceudgifter som følge af folkeskolereformen ligeledes taget højde for, at reformen kan indebære merudgifter til frie grundskoler. Omprioriteringen fra SFO til skole giver ikke kommunale merudgifter til frie grundskoler. Omprioriteringen afføder stigende skoleudgifter, hvilket genererer et mertilskud til de frie grundskoler. Denne effekt neutraliseres imidlertid ved at sænke det centralt fastsatte SFO-tilskud, således at provenuet af sænkningen den kommunale mindreudgift - svarer til den opgjorte merudgift som følge af omprioriteringen fra SFO til skole. Der er ikke forudsat stigende bidrag til efterskoler. Sammenhæng til musikskoler og andre fritidstilbud Skolerne skal ifølge aftalen i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund og inddrage det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen. Kommunerne bliver forpligtet til at sikre et samarbejde, mens det er op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. En længere skoledag vil have konsekvenser for organiseringen af øvrige fritidstilbud. Musikskolerne ligger traditionelt efter endt undervisning, og ungdomsskoletilbud strækker sig fra eftermiddag til aften. Begge tilbud er i dag lovbestemte gennem kommunalbestyrelsens rammer og finansieret gennem offentlige tilskud og brugerbetaling. Efter en reform vil der være brug for en tilpasning af organisering og finansiering af begge tilbud. Det vil dog være naturligt at medtænke begge ovennævnte tilbud i tilrettelæggelsen understøttende undervisning, hvormed der skabes bro mellem skolen og de øvrige fritidstilbud, og samtidig skabes en bedre ressourceudnyttelse. 27

85 Bilag: 4.2. Folkeskolereform - økonomi og finansiering Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

86 Folkeskolereform - økonomi og finansiering med udgangspunkt i, at skolernes nuværende tildeling ligger på minimumstimetal + helhedsskole- og idrætsskoletildeling samt at idrætsskole er udrullet til årgang i 2015/16 13/ Ekstraudgift reform 0.-9 klasse almen + spec/modt. på folkeskoler: Udgift reform timetal (forudsat 2 ekstra klokketimers fagopdelt undervisn.) Se specifikation. Udgift undervisningstillæg Udgift udvidelse SFO åbningstid (ekstra 2 t m.50% belægning i 14/15 og 15/16) I alt ekstraudgift reform Finansieringsmuligheder Bloktilskud løft folkeskole SFO-takst/forældrebetaling (månedlig stigning på 200 kr.) Mulig start allerede 1. januar 2014 Juniorklubber reduktion åbningstid (budgetreduktion ca. 15%) Fællestid (1 time pr. klasse omlægges til understøttende uv.) I alt foreslåede finansieringsmuligheder FORSKEL (+: overskud / -: underskud) Øvrige mulige finansieringer: Lærernes undervisningstid øges med yderligere 0,5 klokketime/uge, ca Mellemkommunal konto overskud Midtvejs mellem minimum og vejledende timetal I alt øvrige mulige finansieringer Særskilt finansiering: Udgift løntillæg (afskaffelse af 60 års regel) Incl. takstfinansierede tilbud Finansiering bloktilskud 60 års-regels udfasning Det forventes, at KL forhandler resten af årene på plads Forskel (+: overskud / -: underskud)

87 Oversigt timetal i folkeskolereform og i Svendborg-tildeling samt beregning af udgift Specifikation til oversigt Almenområdet klasse + special- og modtageklasser på folkeskolerne (excl. centerklasser) /18804 Nuværende serviceniveau Reduceret serviceniveau UV-timer* (pr. spor/forløb) UV-timer* (pr. spor/forløb) klasse, Folkeskolereform. Elevtimetal Fagopdelt Understøttende konverteret til idræt/fagopdelt Rest understøttende, herunder lektiehjælp Reform i alt klasse Svb.timetal** (elevtimetal, tildeling) Tildelingsudgangspunkt Minimumstimetal Vejledende timetal Helhedsskole 0.-3.kl. 850 Tildeling 795 Tildeling udover vejl. Idrætsskole 225 Tildeling 40 Tildeling udover vejl. I alt *) Årlige klokketimer af 60 min. excl. pauser pr. skoleår for klasse i alt **) De anførte tildelinger svarer til skoleåret 2015/16, hvor idrætsskolen er fuldt udrullet til at omfatte klasse på alle kommunes folkeskoler Beregning af Svb.-udgift ved reform på baggrund af ændret timetal til elever UV-timer (pr. spor/forløb) UV-timer i alt (alle spor) UV-timer (pr. spor/forløb) UV-timer i alt (alle spor) Forskel fagopdelt, reform/svb. fagopdelte timer Forskel understøtt., reform/svb. understøtt.timer Manglende timer omregnet til fagopdelt fagopdelte timer Ekstra 2 timer pr. lærer (80 t. fagopdelt) fagopdelte timer Manglende finansiering herefter fagopdelte timer svarende til antal fuldtidstillinger stillinger (af 733 t.) 11,2 1,0 og svarende til merudgift kroner NB: Der er i ovenstående ikke taget højde for vikardækning ifm. kompetenceudvikling, og heller ikke til evt. forøgede udgifter til undervisningsmidler og forbrugsafgifter m.v.

88 Nøgletal og forudsætninger: Antal spor (gen.snit) i Svb., almenområdet 0-9.kl. + spec./modt.klasser i folkeskoler (excl. centerkl.) 27,9 10. klasse er ikke med i beregningerne, idet de ikke er omtalt i reformen og derfor forudsættes at fortsætte uændret. Nuværende UV-timetal pr. lærer (tildeling) 653 Ekstra 2 klokketimer pr. lærer 80 Fremtidig undervisningstid lærer/bh.kl.leder (fagopdelt) 733 Fremtidig undervisningstid lærer/bh.kl.leder (understøttende) Forhold understøttende / fagopdelt 1,390 Nuværende gn.årslønudgift pr. lærer/bh.kl.leder (kr.) Antal lærer/bh.kl.lederstillinger almenområdet + spec./modt kl., ca. 450 Der tages udgangspunkt i, at alle skoler fra 2015/16 er fuldt udrullet som idrætsskoler på årgang. Alle timer er beregnet som lærertimer/børnehaveklasseledertimer

89 Bilag: 5.1. Skitseforslag C Parkering og trafikforhold ved Tved Skole Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

90

91 Bilag: 5.2. Hensigtserklæring mellem Tved Boldklub og Svendborg Kommune Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

92 Bilag til dagordenspunkt til møde i Udvalget for Kultur og Planlægning den 2. september 2013 og Udvalget for Børn og Unge den 4. september 2013 Svendborg, september 2013 Hensigtserklæring Mellem Tved Boldklub og Svendborg Kommune Vedr. Tved Boldklubs ønske om etablering af kunstgræsbane. Tved Boldklub har udtrykt ønske om, at rejse midler til anlæg af en kunstgræsbane på det nuværende vintertræningsareal, som ejes af Svendborg Kommune i lighed med de øvrige boldarealer, som klubben anvender. Behovet for denne er affødt af et stigende medlemstal i klubben og en omlægning af træningsareal til brug for parkering for Tved skole. Man råder således over et mindre areal end hidtil, og det er vurderingen, at dette kan kompenseres ved anlæg af en kunstgræsbane. I forbindelse med Tved Boldklubs initiativ udtrykker Svendborg Kommune: At man værdsætter Tved Boldklubs initiativ til udvikling af idrætsfaciliteterne i Tved At Svendborg Kommune, på baggrund af en eventuel ansøgning fra Tved Boldklub, vil indlede en politisk proces m.h.p. at stille et areal til rådighed for anlæg af en kunstgræsbane. At de til en hver tid afsatte midler til banepleje af den nuværende vintertræningsbane kan anvendes i forhold til vedligehold af en eventuel kunstgræsbane. At de til en hver tid afsatte midler til teknisk udstyr på det nuværende træningsareal kan anvendes til vedligehold og supplering af udstyr på en eventuel kunstgræsbane. At Tved boldklub, i lighed med øvrige foreninger, kan fremsende ansøgning om anlægsstøtte til Svendborg Kommune Det skal bemærkes, at Svendborg Idræts Samvirke er høringsberettiget i alle anlægssager som vedrører idrætten i Svendborg Kommune, og skal således udtale sig om projektet i forhold til den politiske behandling. Med venlig hilsen

93 Bilag: 5.3. Høringssvar på skitseforslag B parkering Tved Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

94

95

96

97

98

99

100

101

102

103

104 Bilag: 6.1. Udvidelsesblok anlæg samlet BU, endelig Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

105 Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Anlægsudvidelse Dagtilbudsområde: kr. Kval. Lån Kløveren x Gudme Børnehave x Nyt dagtilbud/humlebien x medfinansiering x I alt = udgift, - = indtægt Udbygning dagtilbud Resume: Etablering/udbygning af 3 dagtilbud for 4-Kløveren, Gudme Børnehave og Humlebien. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget godkendte den 19. juni 2012 efter indstilling fra Udvalget for Børn og Unge på mødet den 6. juni 2012 handleplan , herunder principper samt afdækning af dagtilbudsområdet omfattende 5 projekter i 2012 og 3 projekter i Afdækningen af de 5 projekter i 2012, hvoraf 2 projekter er godkendt i Byrådet, viser at etableringen af de 3 ovennævnte projekter beløber sig til 53,5 mio. kr. Den samlede medfinansiering fra rammen er på 26,1 mio. kr., hvorfor der vil mangle en udvidelse på 27,4 mio. kr. i alt. Afdækningen er sket ud fra de principper der blev vedtaget på udvalgsmødet den 6. juni 2012, blandt andet: Pladsgarantien skal opfyldes. Reservekapacitet på pladser til prognoseudsving samt 10 % af de private pladser, i alt reservekapacitet på pladser. Geografisk nærhed: I Svendborg By svarende til maks. 4 km. I øvrige distrikter i nærheden af skolerne. Minimum 20 kvm. pr. barn i legepladsareal Etablering af produktionskøkken. Bygningsreglement BR10 kvalitetsniveau A svarende til 3,5 kvm. pr. børnehavebarn og 4,5 kvm. pr. vuggestuebarn. Påvirkning på andre områder: Der er tale om dels udbygning/tilbygning samt nye bygninger, idet Humlebiens eksisterende bygninger ikke indgår i det nye dagtilbud. Afledt drift: Det foreløbige skøn over de afledte driftsudgifter af bygningerne vil beløbe sig til ca. 1,7 mio. kr. netto pr. år fra 2017 og de børnerelaterede udgifter udgør 0,2 mio. kr. netto. Sparede udgifter ved nedlæggelse af eksisterende og utidssvarende dagtilbud er ikke indregnet. Acadre sagsnr

106 Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Anlægsudvidelse Økonomi (udvidelse / ændring i forhold til anlægsrammen): Faseopdelt. Budget kr Efter Anlægsudgift: Projektering Udførelse Afslutning Finansiering via skoleområde Afledt drift i alt: Kløveren Gudme Børnehave Humlebien Netto Øvrige konsekvenser: I forbindelse med udbygningen og tilpasningen af dagtilbudsområdet med de 5 projekter oprettes der 124 nye pladser til oprettelse af nødvendig grundkapacitet, og der planlægges nedlagt nedlægges 157 pladser, idet udfasning af pladser vil ske i forhold til behov og prognoser. Grundkapacitet for 3-5 års pladser, inklusive private pladser udgør herefter 1982 pladser, hvor behovet jævnfør Dynasoft prognose pr.1. april 2013 udviser et behov pr. 1. juni 2016 for 2060 pladser. Der mangler således 78 pladser i grundkapacitet. Der planlægges udfaset eksisterende bygninger og lejede pavilloner jf. nedenstående: Bygning Sælges Pladser Faktiske nettoudgifter Medgår til Øvrigt Kilen børnehave x drift af busser UBU Vejstrup Børnehus x drift af busser UBU Forventet Sparet drift Regnbuen x Filippahuset x Vindeby Børnehave x projekthus Børnehuset Thurø x projekthus I alt Note: Driften af busser blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge den 5. september 2012 og 16. januar Acadre sagsnr

107 Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Anlægsudvidelse Bygning Sælges Udfases Leje Øvrige udgifter Sparet udgift Pavillon Gudme, leje x Pavillon Løkken, leje x I alt sparet drift Note: Leje af pavillonerne er via anlægsbudgettet, og fra 2014 er der ikke afsat budget til dette. Acadre sagsnr

108 Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Anlægsudvidelse Dagtilbudsområde: kr. Kval. Lån Nyt dagtilbud Lundby x Nyt dagtilbud Holbøllsminde x nyt dagtilbud Rantzausminde x I alt = udgift, - = indtægt Udbygning af 3 dagtilbud Resume: Etablering/udbygning af 3 dagtilbud i Lundby Børnehave, Holbøllsminde Børnehave og Rantzausminde børnehave. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget godkendte den 19. juni 2012 efter indstilling fra Udvalget for Børn og Unge på mødet den 6. juni 2012 handleplan , herunder principper samt afdækning af de 3 ovennævnte dagtilbud. Afdækningen skal efter handleplanen ske i 2013 og et estimeret skøn over udgifterne vil beløbe sig til ca. 15 mio. kr. ud fra de principper der blev vedtaget på udvalgsmødet den 6. juni 2012, blandt andet: Pladsgarantien skal opfyldes. Reservekapacitet på pladser til prognoseudsving samt 10 % af de private pladser, i alt reservekapacitet på pladser. Geografisk nærhed: I Svendborg By svarende til maks. 4 km. I øvrige distrikter i nærheden af skolerne. Minimum 20 kvm. pr. barn i legepladsareal Etablering af produktionskøkken. Bygningsreglement BR10 kvalitetsniveau A svarende til 3,5 kvm. pr. børnehavebarn og 4,5 kvm. pr. vuggestuebarn. Påvirkning på andre områder: Afdækningen vil efterfølgende vise andre påvirkninger. Afledt drift: Den afledte drift af bygningen og de børnerelaterede udgifter skal indpasses i budget i 2016 og frem og vil blive beregnet i forbindelse med afdækningen. Økonomi (udvidelse / ændring i forhold til anlægsrammen): Faseopdelt. Budget kr Efter Anlægsudgift: Projektering Udførelse Afslutning Afledt drift Netto Acadre sagsnr

109 Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Anlægsudvidelse Unge: kr. Kval. Lån Ungeenhed v/simac x I alt Ungeenhed Økonomi (udvidelse / ændring i forhold til anlægsrammen): Budget kr Efter Ungeenhed deponering ved leje drift Netto Etablering af Ungekontakten Resume: Etablering af en ungeenhed v/simac. Sagsfremstilling: SFU, SU, AMU og UBU besluttede i et fællesmøde den 14. august 2013 at godkende den fysiske placering af Ungekontakten i SIMAC s lokaler på A.P. Møllers Vej. Alternativ 1: Der indgås et lejemål på 810 m2, hvorved der i den forbindelse skal deponeres 8,2 mio. kr. Alternativ 2:Der kan der indgås et lejemål på 600 m2, hvilket medfører en deponering på 6,1 mio. kr. og en husleje på kr. Påvirkning på andre områder: En del af deponeringsudgiften på 8,2 mio. kr. kan finansieres via midtvejsregulering 2013 (1 årig regulering af Ungepakke 2) på 1,6 mio. kr., hvoraf 0,4 mio. kr. tilgår tilskud til UU Center og 1,2 mio. kr. er tilgået kassen i Afledt drift: Den afledte drift vil udgøre kr. og består af lejeudgiften på kr., forbrugsafgifter på kr. samt rengøring m.v. til kr. Personaleudgifterne afholdes indenfor de udvalgets rammer. Alternativ 2 udgør i samlet drift kr. Acadre sagsnr

110 Bilag: 7.1. Udvidelsesblok anlæg samlet BU, endelig Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

111 Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Anlægsudvidelse Dagtilbudsområde: kr. Kval. Lån Kløveren x Gudme Børnehave x Nyt dagtilbud/humlebien x medfinansiering x I alt = udgift, - = indtægt Udbygning dagtilbud Resume: Etablering/udbygning af 3 dagtilbud for 4-Kløveren, Gudme Børnehave og Humlebien. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget godkendte den 19. juni 2012 efter indstilling fra Udvalget for Børn og Unge på mødet den 6. juni 2012 handleplan , herunder principper samt afdækning af dagtilbudsområdet omfattende 5 projekter i 2012 og 3 projekter i Afdækningen af de 5 projekter i 2012, hvoraf 2 projekter er godkendt i Byrådet, viser at etableringen af de 3 ovennævnte projekter beløber sig til 53,5 mio. kr. Den samlede medfinansiering fra rammen er på 26,1 mio. kr., hvorfor der vil mangle en udvidelse på 27,4 mio. kr. i alt. Afdækningen er sket ud fra de principper der blev vedtaget på udvalgsmødet den 6. juni 2012, blandt andet: Pladsgarantien skal opfyldes. Reservekapacitet på pladser til prognoseudsving samt 10 % af de private pladser, i alt reservekapacitet på pladser. Geografisk nærhed: I Svendborg By svarende til maks. 4 km. I øvrige distrikter i nærheden af skolerne. Minimum 20 kvm. pr. barn i legepladsareal Etablering af produktionskøkken. Bygningsreglement BR10 kvalitetsniveau A svarende til 3,5 kvm. pr. børnehavebarn og 4,5 kvm. pr. vuggestuebarn. Påvirkning på andre områder: Der er tale om dels udbygning/tilbygning samt nye bygninger, idet Humlebiens eksisterende bygninger ikke indgår i det nye dagtilbud. Afledt drift: Det foreløbige skøn over de afledte driftsudgifter af bygningerne vil beløbe sig til ca. 1,7 mio. kr. netto pr. år fra 2017 og de børnerelaterede udgifter udgør 0,2 mio. kr. netto. Sparede udgifter ved nedlæggelse af eksisterende og utidssvarende dagtilbud er ikke indregnet. Acadre sagsnr

112 Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Anlægsudvidelse Økonomi (udvidelse / ændring i forhold til anlægsrammen): Faseopdelt. Budget kr Efter Anlægsudgift: Projektering Udførelse Afslutning Finansiering via skoleområde Afledt drift i alt: Kløveren Gudme Børnehave Humlebien Netto Øvrige konsekvenser: I forbindelse med udbygningen og tilpasningen af dagtilbudsområdet med de 5 projekter oprettes der 124 nye pladser til oprettelse af nødvendig grundkapacitet, og der planlægges nedlagt nedlægges 157 pladser, idet udfasning af pladser vil ske i forhold til behov og prognoser. Grundkapacitet for 3-5 års pladser, inklusive private pladser udgør herefter 1982 pladser, hvor behovet jævnfør Dynasoft prognose pr.1. april 2013 udviser et behov pr. 1. juni 2016 for 2060 pladser. Der mangler således 78 pladser i grundkapacitet. Der planlægges udfaset eksisterende bygninger og lejede pavilloner jf. nedenstående: Bygning Sælges Pladser Faktiske nettoudgifter Medgår til Øvrigt Kilen børnehave x drift af busser UBU Vejstrup Børnehus x drift af busser UBU Forventet Sparet drift Regnbuen x Filippahuset x Vindeby Børnehave x projekthus Børnehuset Thurø x projekthus I alt Note: Driften af busser blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge den 5. september 2012 og 16. januar Acadre sagsnr

113 Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Anlægsudvidelse Bygning Sælges Udfases Leje Øvrige udgifter Sparet udgift Pavillon Gudme, leje x Pavillon Løkken, leje x I alt sparet drift Note: Leje af pavillonerne er via anlægsbudgettet, og fra 2014 er der ikke afsat budget til dette. Acadre sagsnr

114 Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Anlægsudvidelse Dagtilbudsområde: kr. Kval. Lån Nyt dagtilbud Lundby x Nyt dagtilbud Holbøllsminde x nyt dagtilbud Rantzausminde x I alt = udgift, - = indtægt Udbygning af 3 dagtilbud Resume: Etablering/udbygning af 3 dagtilbud i Lundby Børnehave, Holbøllsminde Børnehave og Rantzausminde børnehave. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget godkendte den 19. juni 2012 efter indstilling fra Udvalget for Børn og Unge på mødet den 6. juni 2012 handleplan , herunder principper samt afdækning af de 3 ovennævnte dagtilbud. Afdækningen skal efter handleplanen ske i 2013 og et estimeret skøn over udgifterne vil beløbe sig til ca. 15 mio. kr. ud fra de principper der blev vedtaget på udvalgsmødet den 6. juni 2012, blandt andet: Pladsgarantien skal opfyldes. Reservekapacitet på pladser til prognoseudsving samt 10 % af de private pladser, i alt reservekapacitet på pladser. Geografisk nærhed: I Svendborg By svarende til maks. 4 km. I øvrige distrikter i nærheden af skolerne. Minimum 20 kvm. pr. barn i legepladsareal Etablering af produktionskøkken. Bygningsreglement BR10 kvalitetsniveau A svarende til 3,5 kvm. pr. børnehavebarn og 4,5 kvm. pr. vuggestuebarn. Påvirkning på andre områder: Afdækningen vil efterfølgende vise andre påvirkninger. Afledt drift: Den afledte drift af bygningen og de børnerelaterede udgifter skal indpasses i budget i 2016 og frem og vil blive beregnet i forbindelse med afdækningen. Økonomi (udvidelse / ændring i forhold til anlægsrammen): Faseopdelt. Budget kr Efter Anlægsudgift: Projektering Udførelse Afslutning Afledt drift Netto Acadre sagsnr

115 Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Anlægsudvidelse Unge: kr. Kval. Lån Ungeenhed v/simac x I alt Ungeenhed Økonomi (udvidelse / ændring i forhold til anlægsrammen): Budget kr Efter Ungeenhed deponering ved leje drift Netto Etablering af Ungekontakten Resume: Etablering af en ungeenhed v/simac. Sagsfremstilling: SFU, SU, AMU og UBU besluttede i et fællesmøde den 14. august 2013 at godkende den fysiske placering af Ungekontakten i SIMAC s lokaler på A.P. Møllers Vej. Alternativ 1: Der indgås et lejemål på 810 m2, hvorved der i den forbindelse skal deponeres 8,2 mio. kr. Alternativ 2:Der kan der indgås et lejemål på 600 m2, hvilket medfører en deponering på 6,1 mio. kr. og en husleje på kr. Påvirkning på andre områder: En del af deponeringsudgiften på 8,2 mio. kr. kan finansieres via midtvejsregulering 2013 (1 årig regulering af Ungepakke 2) på 1,6 mio. kr., hvoraf 0,4 mio. kr. tilgår tilskud til UU Center og 1,2 mio. kr. er tilgået kassen i Afledt drift: Den afledte drift vil udgøre kr. og består af lejeudgiften på kr., forbrugsafgifter på kr. samt rengøring m.v. til kr. Personaleudgifterne afholdes indenfor de udvalgets rammer. Alternativ 2 udgør i samlet drift kr. Acadre sagsnr

116 Bilag: 8.1. Udvidelsesblok anlæg samlet BU, endelig Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

117 Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Anlægsudvidelse Dagtilbudsområde: kr. Kval. Lån Kløveren x Gudme Børnehave x Nyt dagtilbud/humlebien x medfinansiering x I alt = udgift, - = indtægt Udbygning dagtilbud Resume: Etablering/udbygning af 3 dagtilbud for 4-Kløveren, Gudme Børnehave og Humlebien. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget godkendte den 19. juni 2012 efter indstilling fra Udvalget for Børn og Unge på mødet den 6. juni 2012 handleplan , herunder principper samt afdækning af dagtilbudsområdet omfattende 5 projekter i 2012 og 3 projekter i Afdækningen af de 5 projekter i 2012, hvoraf 2 projekter er godkendt i Byrådet, viser at etableringen af de 3 ovennævnte projekter beløber sig til 53,5 mio. kr. Den samlede medfinansiering fra rammen er på 26,1 mio. kr., hvorfor der vil mangle en udvidelse på 27,4 mio. kr. i alt. Afdækningen er sket ud fra de principper der blev vedtaget på udvalgsmødet den 6. juni 2012, blandt andet: Pladsgarantien skal opfyldes. Reservekapacitet på pladser til prognoseudsving samt 10 % af de private pladser, i alt reservekapacitet på pladser. Geografisk nærhed: I Svendborg By svarende til maks. 4 km. I øvrige distrikter i nærheden af skolerne. Minimum 20 kvm. pr. barn i legepladsareal Etablering af produktionskøkken. Bygningsreglement BR10 kvalitetsniveau A svarende til 3,5 kvm. pr. børnehavebarn og 4,5 kvm. pr. vuggestuebarn. Påvirkning på andre områder: Der er tale om dels udbygning/tilbygning samt nye bygninger, idet Humlebiens eksisterende bygninger ikke indgår i det nye dagtilbud. Afledt drift: Det foreløbige skøn over de afledte driftsudgifter af bygningerne vil beløbe sig til ca. 1,7 mio. kr. netto pr. år fra 2017 og de børnerelaterede udgifter udgør 0,2 mio. kr. netto. Sparede udgifter ved nedlæggelse af eksisterende og utidssvarende dagtilbud er ikke indregnet. Acadre sagsnr

118 Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Anlægsudvidelse Økonomi (udvidelse / ændring i forhold til anlægsrammen): Faseopdelt. Budget kr Efter Anlægsudgift: Projektering Udførelse Afslutning Finansiering via skoleområde Afledt drift i alt: Kløveren Gudme Børnehave Humlebien Netto Øvrige konsekvenser: I forbindelse med udbygningen og tilpasningen af dagtilbudsområdet med de 5 projekter oprettes der 124 nye pladser til oprettelse af nødvendig grundkapacitet, og der planlægges nedlagt nedlægges 157 pladser, idet udfasning af pladser vil ske i forhold til behov og prognoser. Grundkapacitet for 3-5 års pladser, inklusive private pladser udgør herefter 1982 pladser, hvor behovet jævnfør Dynasoft prognose pr.1. april 2013 udviser et behov pr. 1. juni 2016 for 2060 pladser. Der mangler således 78 pladser i grundkapacitet. Der planlægges udfaset eksisterende bygninger og lejede pavilloner jf. nedenstående: Bygning Sælges Pladser Faktiske nettoudgifter Medgår til Øvrigt Kilen børnehave x drift af busser UBU Vejstrup Børnehus x drift af busser UBU Forventet Sparet drift Regnbuen x Filippahuset x Vindeby Børnehave x projekthus Børnehuset Thurø x projekthus I alt Note: Driften af busser blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge den 5. september 2012 og 16. januar Acadre sagsnr

119 Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Anlægsudvidelse Bygning Sælges Udfases Leje Øvrige udgifter Sparet udgift Pavillon Gudme, leje x Pavillon Løkken, leje x I alt sparet drift Note: Leje af pavillonerne er via anlægsbudgettet, og fra 2014 er der ikke afsat budget til dette. Acadre sagsnr

120 Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Anlægsudvidelse Dagtilbudsområde: kr. Kval. Lån Nyt dagtilbud Lundby x Nyt dagtilbud Holbøllsminde x nyt dagtilbud Rantzausminde x I alt = udgift, - = indtægt Udbygning af 3 dagtilbud Resume: Etablering/udbygning af 3 dagtilbud i Lundby Børnehave, Holbøllsminde Børnehave og Rantzausminde børnehave. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget godkendte den 19. juni 2012 efter indstilling fra Udvalget for Børn og Unge på mødet den 6. juni 2012 handleplan , herunder principper samt afdækning af de 3 ovennævnte dagtilbud. Afdækningen skal efter handleplanen ske i 2013 og et estimeret skøn over udgifterne vil beløbe sig til ca. 15 mio. kr. ud fra de principper der blev vedtaget på udvalgsmødet den 6. juni 2012, blandt andet: Pladsgarantien skal opfyldes. Reservekapacitet på pladser til prognoseudsving samt 10 % af de private pladser, i alt reservekapacitet på pladser. Geografisk nærhed: I Svendborg By svarende til maks. 4 km. I øvrige distrikter i nærheden af skolerne. Minimum 20 kvm. pr. barn i legepladsareal Etablering af produktionskøkken. Bygningsreglement BR10 kvalitetsniveau A svarende til 3,5 kvm. pr. børnehavebarn og 4,5 kvm. pr. vuggestuebarn. Påvirkning på andre områder: Afdækningen vil efterfølgende vise andre påvirkninger. Afledt drift: Den afledte drift af bygningen og de børnerelaterede udgifter skal indpasses i budget i 2016 og frem og vil blive beregnet i forbindelse med afdækningen. Økonomi (udvidelse / ændring i forhold til anlægsrammen): Faseopdelt. Budget kr Efter Anlægsudgift: Projektering Udførelse Afslutning Afledt drift Netto Acadre sagsnr

121 Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Anlægsudvidelse Unge: kr. Kval. Lån Ungeenhed v/simac x I alt Ungeenhed Økonomi (udvidelse / ændring i forhold til anlægsrammen): Budget kr Efter Ungeenhed deponering ved leje drift Netto Etablering af Ungekontakten Resume: Etablering af en ungeenhed v/simac. Sagsfremstilling: SFU, SU, AMU og UBU besluttede i et fællesmøde den 14. august 2013 at godkende den fysiske placering af Ungekontakten i SIMAC s lokaler på A.P. Møllers Vej. Alternativ 1: Der indgås et lejemål på 810 m2, hvorved der i den forbindelse skal deponeres 8,2 mio. kr. Alternativ 2:Der kan der indgås et lejemål på 600 m2, hvilket medfører en deponering på 6,1 mio. kr. og en husleje på kr. Påvirkning på andre områder: En del af deponeringsudgiften på 8,2 mio. kr. kan finansieres via midtvejsregulering 2013 (1 årig regulering af Ungepakke 2) på 1,6 mio. kr., hvoraf 0,4 mio. kr. tilgår tilskud til UU Center og 1,2 mio. kr. er tilgået kassen i Afledt drift: Den afledte drift vil udgøre kr. og består af lejeudgiften på kr., forbrugsafgifter på kr. samt rengøring m.v. til kr. Personaleudgifterne afholdes indenfor de udvalgets rammer. Alternativ 2 udgør i samlet drift kr. Acadre sagsnr

122 Bilag: 9.1. Oversigtskort Gudme Børnehave/Østerdalen Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

123 Oversigt Gudme Børnehave/Østerdalen