Aktivering i Danmark effektmålinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktivering i Danmark effektmålinger"

Transkript

1 Henning Hansen Aktivering i Danmark effektmålinger Artiklen præsenterer en række målinger af effekterne af aktiveringsforanstaltninger, dels på de aktiveredes senere beskæftigelsessituation og dels på deres oplevelse af livskvalitet. Ligeledes diskuteres de metodiske vanskeligheder ved specielt målinger af beskæftigelseseffekten. Indledning Aktivering i den form, vi kender den i dag, blev introduceret i slutningen af 1970 erne. I 1977 fik kommunerne mulighed for at aktivere kontanthjælpsmodtagere, og i 1978 etablerede man de første arbejdstilbudsordninger for de forsikrede ledige. Baggrunden for disse indsatser var dels den høje og vedvarende arbejdsløshed og dels bekymringen for de unge. I det hele taget har ungdomsarbejdsløsheden været et væsentligt element i den danske aktiveringspolitik. Det handler om frygten for, at de unge ikke skal få fodfæste på arbejdsmarkedet, så de udvikler en såkaldt forsørgelseskultur. Som næsten alt på det danske arbejdsmarked er aktivering delt i to systemer. Det ene er dagpengesystemet for kernearbejdskraften, og det andet er kontanthjælpssystemet, som er for dem, der ikke har forsikret sig mod arbejdsløshed eller ikke opfylder kravene til at modtage dagpenge. Om aktivering af dagpengeberettigede kan man for det første sige, at reglerne er blevet meget mere omfattende. I begyndelsen handlede det mest om at undgå, at de arbejdsløse faldt ud af dagpengesystemet og ned i kontanthjælpssystemet. I 2000 har vi derimod fået et meget omfattende og kompliceret sæt aktiveringsregler, som skal hjælpe den enkelte arbejdsløse i beskæftigelse. Man er gået fra det enkle og generelle i retning af det specielle og individuelle. En anden generel tendens har været, at man har beskåret de arbejdsløses muligheder for at få passive dagpenge. I begyndelsen kunne man forvente at få dagpenge i mange år, hvis blot man deltog i nogle obligatoriske arbejdstilbud med jævne mellemrum. I dag kan man højst opholde sig i dagpengesystemet i fire år, hvoraf de tre år er i aktivperioden, hvor man har ret og pligt til at være aktiveret hele tiden. Aktivering i kontanthjælpssystemet foregår ofte på meget dårlige vilkår. De aktiverede har næsten ingen rettigheder. Selv om der ofte står i reglerne: Løn og arbejdsvilkår skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. For at leve op til disse krav har man reguleret timetallet pr. uge. I mange Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

2 tilfælde får de aktiverede kun 11 kr. i timen, udover deres kontanthjælp. De har ingen ferieret, men skal holdes ude af aktivering i en måned om året. Ofte bestemmer de ikke deres arbejdstid. I dag har kommunerne ikke mulighed for at overføre kontanthjælpsmodtagerne til dagpengesystemet, fordi støttet arbejde, f.eks. jobtræning, ikke tæller med til at blive dagpengeberettiget. Aktiveringens former og omfang De hyppigst forekommende aktiveringsordninger er i dag: Jobtræning: Den foregår hos private eller offentlige arbejdsgivere. Arbejdsgiveren får et løntilskud, hvis der er tale om en nettoudvidelse af antallet af beskæftigede. Løntilskuddet udgør ca. halvdelen af mindstelønnen ca. 50 kr. i timen. Den normale varighed er 6 måneder. Løn og arbejdsvilkår skal svare til overenskomster og lovgivning på området, men hvis det foregår hos offentlige arbejdsgivere, kan lønnen højst udgøre ca. 90 kr. i timen. Individuel jobtræning: Individuel jobtræning er rettet mod arbejdsløse, der har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse på normale løn og arbejdsvilkår altså de tunge ledige. Individuel jobtræning må kun omfatte arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde. Deltagerne får ikke løn, men en projektydelse, som fastsættes af myndighederne. Den samlede indkomst kan aldrig overstige dagpengemaksimum. Arbejdstiden fastsættes individuelt. I øvrigt gælder overenskomstmæssige regler altså bortset fra løn og arbejdstid. Puljejob: Der er oprettet særlige puljejob inden for offentlige serviceområder. Disse job gives kun til dagpengeberettigede arbejdsløse i aktivperioden. Kontanthjælpsmodtagere kan altså ikke blive aktiverede i puljejob. Man kan være beskæftiget i alle tre år i puljejob. Man får en løn på ca. 90 kr. i timen. Ordningen blev ophævet ved udgangen af 1999, men der er fortsat personer på ordningen. Uddannelsesaktiviteter: Der er en lang række uddannelsesmuligheder, som man kan blive aktiveret i. Både ordinære uddannelser og særlige kurser/uddannelser for arbejdsløse, fx daghøjskoler. Den generelle regel er, at man får dagpenge eller kontanthjælp under uddannelsen. Iværksætterydelse: Indtil 1998 eksisterede der en iværksætterydelse, som gav de arbejdsløse støtte til at starte egen virksomhed. I tre år kunne de modtage halve dagpenge eller kontanthjælp uden at skulle stå til rådighed for anvist arbejde. Der har været en pæn stigning i det gennemsnitlige antal af aktiverede fra 1995 til 1999 på næsten 25%. Stigningen har været lige stor i AF-aktivering og kommunal aktivering. Der er imidlertid sket en forskydning mellem de enkelte aktiveringsordninger. Færre er kommet i almindelig jobtræning og på iværksætterstøtte (nedlagt i 1998). Til gengæld er der flere i uddannelsesforanstaltninger, individuel jobtræning og i puljejob (nedlagt ultimo 1999). Denne forskydning hænger sandsynligvis sammen med ændringer i sammensætningen af de ledige. Det er velkendt, at der i aktiveringssystemet sker en vis form for creaming, dvs., man vælger de bedste først og venter med dem, der har størst problemer. De bedre beskæftigelsesmuligheder, som har kendetegnet de sidste 4-5 år, har betydet, at de bedste allerede er ude af systemet. Tilbage er nu de vanskeligste ledige, som ofte har andre problemer end blot ledighed. Ifølge den nye lov om aktiv socialpolitik fra 1998, 30 Aktivering i Danmark effektmålinger

3 Tabel 1: Gennemsnitlig antal deltagere i forskellige aktiveringsordninger, Ialt Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering Jobtræning Individuel jobtræning Puljejob Frivilligt arbejde Iværksætterstøtte Uddannelse Kilde: Statistisk tiårsoversigt, skal alle nu deltage i aktivering, også ledige der har psykiske problemer, alkoholikere og narkomaner, ja sågar landevejens farende svende. En sideeffekt af aktivering kan være en substitutionseffekt, dvs., at de aktiverede skubber ordinært ansatte ud i arbejdsløshed, fordi det er billigere for arbejdsgiverne at ansætte aktiverede med lønstilskud. På den måde nedbringer man ikke antallet af arbejdsløse, men man rører rundt i gryden. Desværre kender vi ikke omfanget af denne effekt. Effekter af aktivering Et af de centrale spørgsmål ved aktiveringsforanstaltningerne er, om de i det hele taget virker efter hensigten. Bidrager de til, at de aktiverede kommer i ordinær beskæftigelse? Opnår de aktiverede på længere sigt en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet? Per Kongshøj Madsen foretog i 1992 en gennemgang af en række forskellige evalueringer, der var blevet foretaget af de arbejds- og uddannelsestilbudsordninger, som eksisterede før arbejdsmarkedsreformen i Med hensyn til beskæftigelseseffekten konkluderede han (Madsen 1992):»På dette grundlag kan det skønnes, at omkring 40% af de langtidsledige, som modtager arbejdstilbud og evt. efterfølgende UTB eller UDY, faktisk kommer ud af deres langtidsarbejdsløshed i perioden efter deltagelsen.den primære konklusion på gennemgangen af beskæftigelsesandelene er imidlertid klar nok. Det meget dystre billede af indsatsen mod langtidsledighed, som er blevet tegnet af medierne i den senere tid, må modificeres. Tilbudene hjælper ikke én ud af hver ti, men op mod halvdelen af deltagerne.«per Kongshøj Madsen tog dog et forbehold, idet han pegede på, at nogle arbejdsløse måske ville have fået job alligevel. Han var imidlertid ikke i stand til at sige, hvor mange det drejede sig om. Et andet vigtigt forbehold var stabiliteten af den ordinære beskæftigelse. Hvordan ser situationen ud 2-3 år efter, at aktiveringen er afsluttet? De fleste undersøgelser har kun målt beskæftigelseseffekten 1 /2-1 1 /2 år efter aktiveringsforanstaltningernes afslutning. I det følgende vil vi resumere de væsentligste effekter af aktivering i henholdsvis Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

4 dagpengesystemet og kontanthjælpssystemet. Dagpengesystemet Den første større undersøgelse af effekterne af aktivering i dagpengesystemet blev gennemført af Klaus Langager fra Socialforskningsinstituttet med dataindsamling i slutningen af 1995 og begyndelsen af Undersøgelsen viste, at 36% af de aktiverede korttidsledige (dvs. aktiverede i dagpengeperioden eller delperiode 1 var i beskæftigelse ca. et år efter, de havde afsluttet aktiveringen, og 1% var under uddannelse. Blandt de aktiverede langtidsledige (dvs. aktiverede i aktivperioden eller delperiode 2 kom 23% i beskæftigelse og 1% var under uddannelse. I en anden undersøgelse, gennemført af Arbejdsmarkedsstyrelsen med dataindsamling i slutningen af 1997, viste det sig, at 51% af de aktiverede i dagpengeperioden var i beskæftigelse 7-10 måneder efter, de havde afsluttet aktiveringen. Tilsvarende var 8% kommet i uddannelse. Tabel 2: Arbejdsmarkedssituationen for aktiverede i dagpengeperioden, 1 /2-1 1 /2 år efter aktivering. 1995/96* 1997** I beskæftigelse 36% 51% Under uddannelse 1% 8% I aktivering 17% 11% Arbejdsløse 38% 27% Uden for arbejdsstyrken 7% 3% I alt 99% 100% * 6-18 måneder efter aktiveringens afslutning. ** 7-10 måneder efter aktiveringens afslutning. Kilder: Arbejdsmarkedsstyrelsen (1999a), Langager (1997). Ifølge de to undersøgelser er der altså sket en markant forbedring blandt korttidsledige. Det kan dels skyldes, at beskæftigelses- og uddannelsesmulighederne er blevet forbedret, dels at de korttidsledige har gået ledige i kortere tid, fordi aktiveringen er blevet rykket frem og dagpengeperioden forkortet. Endelig kan forskellen måske skyldes, at perioden efter aktiveringens afslutning er lidt forskellig i de to undersøgelser. Siden 1997 har Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en systematisk opgørelse af effekterne af aktivering i dagpengeperioden. Man har opgjort en såkaldt integrationseffekt, dvs. procentdelen, der enten er i ustøttet arbejde eller ordinær uddannelse et halvt år efter aktiveringens ophør. Integrationseffekten er opgjort for hvert kvartal, undtagen 4. kvartal. Tabel 3: Procentdel i beskæftigelse/uddannelse et halvt år efter afslutning af aktivering i dagpengeperioden kvartal 50% 54% 48% 2. kvartal 40% 40% 39% 3. kvartal 58% 56% 52% Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen(1999b). Tabel 3 viser, at der er en vis sæsonvariation. Integrationseffekten er mindst, når aktiveringen afsluttes i 2. kvartal, hvor der effektmåles i 4. kvartal. Desuden ser man en tendens til, at integrationseffekten bliver mindre. Det er især tydeligt fra 1998 til Årsagen til den reducerede integrationseffekt er primært, at uddannelse giver dårligere effekt. Derimod er der en klar forbedret effekt af jobtræning, se tabel 4. Når nettoeffekten bliver negativ, skyldes det, at uddannelse bruges mere og mere som aktiveringsform, mens omfanget af jobtræning er mere stabilt. 32 Aktivering i Danmark effektmålinger

5 Tabel 4: Procentdel i beskæftigelse/uddannelse et halvt år efter afslutning af forskellige aktiveringsformer i dagpengeperioden. 3. kvartal Jobtræning 48% 58% 68% 72% Uddannelse 49% 58% 54% 46% Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen (1999b). Arbejdsmarkedsstyrelsen har også gennemført effektundersøgelser af langtidsarbejdsløse (dvs. aktiverede i aktivperioden efter to års uafbrudt ledighed). Tabel 5. Arbejdsmarkedssituationen for aktiverede i aktivperioden et halvt år efter aktivering I beskæftigelse 19% 24% Under uddannelse 7% 8% I aktivering 54% 47% Arbejdsløse 17% 17% Uden for arbejdsstyrken 3% 4% I alt 100% 100% Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen (1999a). Der er sket en forbedring af beskæftigelseseffekten fra 1997 til 1999, fra 19% til 24%; en næsten uændret andel er kommet i ordinær uddannelse 7-8%; endelig er næsten halvdelen i aktivering; og 17% er arbejdsløse. Arbejdsmarkedsstyrelsen har siden 1996 løbende målt integrationseffekten af aktivering i aktivperioden. Integrationseffekten er målt som den procentdel, der er i ustøttet beskæftigelse eller ordinær uddannelse, henholdsvis et halvt år og et år efter, de er startet på aktiveringen. Tabel 6: Procentdel i beskæftigelse/uddannelse et halvt år og et år efter starten i aktivering i aktivperioden. 1. kvartal, Et halvt år efter 22% 24% 28% Et år efter 33% 34% 35% Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen (1999b). Vi kan for det første se, at integrationseffekten er større efter et år end efter et halvt år, dvs. sandsynligheden for at opnå beskæftigelse eller uddannelse stiger, jo længere tid man er i aktivering i aktivperioden. Vi kan også se en tendens til, at integrationseffekten er steget svagt i perioden 1997 til Det er især effekten efter et halvt år, der er steget, mens der er tale om en meget svag positiv udvikling efter et år. Den beskæftigelsesmæssige effekt afhænger, som vi netop har set af, hvornår vi måler effekten. I forbindelse med Social Årsrapport er der blevet lavet analyser af, hvordan det tre år senere er gået dem, der har været i aktivering. Tabel 5. Arbejdsmarkedssituationen for aktiverede i aktivperioden et halvt år efter aktivering I beskæftigelse 19% 24% Under uddannelse 7% 8% I aktivering 54% 47% Arbejdsløse 17% 17% Uden for arbejdsstyrken 3% 4% I alt 100% 100% Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen (1999a). Vi kan konstatere, at halvdelen af de aktiverede ikke modtog offentlige ydelser tre år efter, at de var i AF-aktivering. Knap 20% Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

6 modtog arbejdsløshedsdagpenge og 8% var i aktivering. Nogle få procent modtog kontanthjælp og førtidspension. Det skal dog understreges, at vi ikke ved ret meget om, hvad personerne har foretaget sig i løbet af de tre år. I teorien kan modtagerne af arbejdsløshedsdagpenge godt have været i ordinær beskæftigelse i det meste af perioden, ligesom personer, der ikke modtager nogen ydelser, godt kan have været arbejdsløs i længere tid. Kontanthjælpsmodtagere Når det gælder de arbejdsløse i kontanthjælpssystemet, er der ikke offentliggjort tilsvarende undersøgelser for nylig. Den seneste større evaluering er gennemført af Socialforskningsinstituttet i I denne evaluering opgjorde man den beskæftigelsesmæssige situation et halvt år efter aktivering. Tabel 8: Aktiverede kontanthjælpsmodtagere fordelt efter beskæftigelsessituation et halvt år efter aktivering I ordinær beskæftigelse 23% Under uddannelse 21% I aktivering 26% Arbejdsløs 29% I alt 99% Kilde: Weise & Brogaard (1997). 20%. Til gengæld er der en betydeligt større del af kontanthjælpsmodtagerne, der er kommet i uddannelse. Det er imidlertid vigtigt at gøre opmærksom på, at undersøgelsen er lavet for et par år siden. Hvis man skulle lave undersøgelsen i dag, ville resultaterne formodentlig blive mindre positive, fordi de bedste kontanthjælpsmodtagere nok er kommet i beskæftigelse. Desuden stiller den nye lov om aktiv socialpolitik krav om, at alle kontanthjælpsmodtagere i princippet skal aktiveres. Det betyder, at gruppen alt i alt er blevet tungere, og det vil sandsynligvis påvirke resultaterne i negativ retning. I forbindelse med udarbejdelse af Social Årsrapport har man analyseret de kommunalt aktiveredes situation tre år efter deltagelse i kommunal aktivering. Tabel 9: Procentdel af dem, der i 1995 og 1996 var i kommunal aktivering, opdelt efter hvilken offentlig ydelse de modtog i 1998 og Modtog ingen ydelser 40% 37% I AF-aktivering 1% 0% I kommunal aktivering 18% 20% Modtog arbejdsløshedsdagpenge 10% 8% Modtog kontanthjælp 18% 20% Modtog andre ydelser 12% 15% Kilde: CASA og Socialpolitisk Forening 1999 og % havde opnået en succesfuld situation, idet 23% var kommet i ordinær beskæftigelse, og 21% var kommet i uddannelse. Hvis vi skal sammenligne resultaterne med undersøgelsen af de a-kasseforsikrede, ligner det mest resultaterne for personerne i aktivperioden, altså de langvarigt arbejdsløse. Der er nogenlunde lige mange, der er kommet i ordinær beskæftigelse ca. Ca. 40% af de kommunalt aktiverede modtog slet ingen offentlig ydelse tre år efter. De er altså blevet selvforsørgende eller er kommet i en ordinær uddannelse, hvor de modtager SU. Det skønnes, at langt de fleste er kommet i ordinær beskæftigelse. Ca. 10% modtog arbejdsløshedsdagpenge, hvilket betyder, at de må have haft ordinært arbejde, siden de var i kommunal aktive- 34 Aktivering i Danmark effektmålinger

7 ring. Ca. 15% modtog andre ydelser, fx. sygedagpenge, og en del af disse personer har sandsynligvis også været i beskæftigelse, siden de var i aktivering. Ca. 20% var i kommunal aktivering, mens andre ca. 20% modtog kontanthjælp, hvilket betyder, at de ikke har haft tilstrækkeligt med ordinært arbejde til at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge. Effekten af forskellige aktiveringsordninger De forskellige aktiveringsordninger har helt klart forskellige beskæftigelseseffekter. Den følgende tabel, der omfatter de a-kasseforsikrede i aktivering viser tydeligt, at jobtræning i private virksomheder giver de bedste resultater. Tabel 10: Procentdel af aktiverede i aktivperioden, der er kommet i beskæftigelse eller ordinær uddannelse efter at have deltaget i forskellige aktiveringsordninger og Privat jobtræning 36% 50% Offentlig jobtræning 21% 27% Puljejob 20% 33% Uddannelse 26% 32% I alt 26% 32% Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen (1999c). 50% i 1999 og 36% i 1997 af de aktiverede i aktivperioden opnåede beskæftigelse eller ordinær uddannelse efter at have deltaget i privat jobtræning. Til gengæld er deltagelse i offentlig jobtræning ikke nær så succesfuld 21% i 1997 og 27% i 1999 havde opnået beskæftigelse eller uddannelse. Det samme niveau ligger deltagelse i puljejob på. Endelig kan man konstatere, at uddannelse i aktivperioden også har forbedret effekten fra 26% i 1997 til 32% i Uddannelse er desuden den aktiveringsform, som er vokset mest de senere år. Vi kan altså konstatere, at integrationseffekten (procentdel, der får beskæftigelse eller ordinær uddannelse) i aktivperioden er steget de senere år, og det gælder alle former for aktivering. Privat jobtræning er klart den mest effektfulde, mens de andre ligger nogenlunde på linje, dog med offentlig jobtræning som den mindst succesfulde. En væsentlig forklaring på, at privat jobtræning er det mest succesfulde, mens offentlig jobtræning er det dårligste, skal sandsynligvis findes i den creaming, der sker, dvs. at det er ofte de bedste, der sendes i privat jobtræning, mens de dårligste kommer i offentlig jobtræning. Det kan bl.a. skyldes, at den private sektor naturligvis helst vil have de bedste, og at der er en del arbejdsløse, der selv finder et job i den private sektor, som kan anerkendes til aktivering. Desuden finder der muligvis en del misbrug af aktiveringsordningen sted, idet arbejdsgiverne bruger jobtræning til at opnå løntilskud i det første halve år. De ville muligvis have ansat vedkommende alligevel. Når det gælder offentlig jobtræning, så er det ofte de dårligste, der bliver placeret her. Det er dem, der ikke kan opnå privat jobtræning. Desuden er kommunerne og andre offentlige institutioner nærmest forpligtet til at tage resten for at leve op til loven. En anden forklaring på den relative succes i privat jobtræning er, at mulighederne for, at de aktiverede kan fortsætte ansættelsen i virksomheden, er bedre end i det offentlige. I det offentlige har man mange steder afsat en række job specielt til aktiveringspersoner. Når aktiveringsperioden er udløbet, skal der altid en ny person ind. Selv om den offentlige arbejdsplads måske gerne ville beholde vedkommende i ordinær beskæftigelse, er der ikke mulighed for det. Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

8 Subjektive effekter Succeskriterierne for aktivering handler i stort omfang om at få deltagerne i beskæftigelse eller uddannelse med efterfølgende beskæftigelse og selvforsørgelse. Men der er andre aspekter af aktivering, der i stigende grad lægges vægt på. Det handler bl.a. om aktiveringens påvirkning af andre livsområder end arbejdslivet, fx det sociale liv og fritidslivet. Desuden handler det om en række subjektive aspekter, fx selvrespekt og uafhængighed. I en undersøgelse fra Center for Social Integration og Differentiering (CID) med dataindsamling i foråret 1999, blev det undersøgt, om de aktiverede havde andre oplevelser af at være aktiveret end at opnå beskæftigelse. De aktiverede personer blev således bedt om at vurdere, om de syntes aktiveringen havde betydet, at de havde fået det bedre på forskellige livsområder: arbejdslivet, økonomi, socialt liv, politisk liv og fritidsliv. Undersøgelsen viser, at aktivering betyder en klar forbedring af de aktiveredes arbejdsliv og sociale liv. Derimod er der stærkt delte meninger om, hvorvidt de har fået en bedre økonomi og et bedre fritidsliv, og de fleste mener ikke, at det politiske liv er blevet ændret. Undersøgelsen viser også, at flere deltagere i kommunal aktivering har oplevet forbedringer, end deltagerne i AFaktivering. Det gælder næsten på alle områder. Man kan dog ikke nødvendigvis konkludere, at kommunal aktivering er bedre end AF-aktivering, fordi det bl.a. også handler om de aktiveredes udgangssituation og forventninger. I samme undersøgelse blev det undersøgt, om deltagelse i aktiveringen havde påvirket følelser og oplevelser på forskellige planer. Der kunne svares Ja, i høj grad, Ja, i nogen grad og nej. I Tabel 12 er vist den procentdel, der har svaret Ja, i høj grad og Nej. Undersøgelsen viser, at der tilsyneladende er meget delte meninger om, hvorvidt aktivering har positive virkninger på en række forskellige følelser og oplevelser. I den positive ende finder vi: Får udnyttet evnerne bedre og har fået et mere spændende liv. Det er der mere end 40%, der mener. Der er også mange, der mener, at de: har fået mere selvrespekt, ser mere lyst på fremtiden og føler sig mere ansvarlig. I den negative ende finder vi følgende: blevet mindre afhængig af andre og fået nye muligheder for livsudfoldelse. Der er heller ikke specielt mange, der har fået større respekt fra andre og har fået mere struktur på dagligdagen. Tabel 11: Procentdel der mener, at aktiveringen har betydet et bedre eller dårligere liv på forskellige områder % der har fået det bedre % der har fået det dårligere AF- Kommunal AF- Kommunal Aktivering aktivering aktivering aktivering Arbejdsliv 50% 55% 9% 3% Økonomi 22% 28% 29% 20% Socialt liv 39% 54% 9% 4% Politisk liv 5% 8% 1% 4% Fritidsliv 12% 20% 20% 13% Kilde: Hansen (under udgivelse). 36 Aktivering i Danmark effektmålinger

9 Tabel 12: Procentdel, der mener at aktiveringen har haft betydning på forskellige følelser og oplevelser. % Ja i høj grad % Nej AF- Kommunal AF- Kommunal aktivering aktivering Aktivering aktivering Får udnyttet evnerne bedre 44% 44% 33% 27% Har fået et mere spændende liv 44% 41% 30% 34% Har fået mere selvrespekt 35% 41% 40% 32% Ser mere lyst på fremtiden 34% 41% 43% 32% Føler sig mere ansvarlig 32% 41% 46% 35% Føler sig mere som en del af samfundet 29% 36% 40% 41% Har fået mere struktur på dagligdagen 29% 32% 48% 43% Har fået større respekt fra andre 23% 34% 54% 48% Fået nye muligheder for livsudfoldelse 19% 29% 50% 46% Blevet mindre afhængig af andre 16% 27% 71% 58% Kilde: Hansen (under udgivelse). Det er igen bemærkelsesværdigt, at deltagerne i kommunal aktivering gennemgående synes, de har fået mere ud af aktivering, end deltagerne i AF-aktivering. Det gælder næsten på alle forhold. Men atter skal man være varsom med at konkludere, at kommunal aktivering er bedre end AFaktivering, fordi det som nævnt, bl.a. også handler om de aktiveredes udgangssituation og forventninger. Om effektmålinger Det har gennem flere år været debateret, hvordan man skal måle effekten af aktivering eller andre former for arbejdsmarkedsforanstaltninger. Man har bl.a. benyttet flere relativt avancerede statistiske metoder, som er vanskeligt gennemskuelige for almindelige læsere, f.eks. fixed effect og simpel effekt. Ideen med de statistiske målinger er, at man gerne vil kunne tilskrive en bestemt foranstaltning, fx. privat jobtræning, en særlig og præcis målbar effekt med hensyn til beskæftigelse og/eller uddannelse. Altså hvor meget nytter det? Socialforskningsinstituttet har bl.a. benyttet fixed effect metoden i to af sine store undersøgelser af henholdsvis kommunal aktivering og AF-aktivering. Ifølge denne metode sammenligner man en gruppe aktiverede med sig selv, dvs. man beregner, hvordan man tror det ville være gået for gruppen, hvis den ikke var kommet i aktivering. Derefter sammenligner man med, hvordan det rent faktisk er gået gruppen. Forskellen på de to resultater beregnes derefter som effekten af foranstaltningen. Der er flere svagheder ved metoden. For det første afhænger beregningerne af, hvordan man tror det ville være gået. Det kan man naturligvis kun gætte sig til, fx ved at se på personernes forudgående ledighedserfaringer. Det er et kvalificeret gæt, men stadigvæk kun et gæt, for vi ved faktisk ikke, hvordan det ville være gået de ledige, hvis Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

10 de ikke var kommet i aktivering. En anden svaghed ved effektundersøgelserne er, at succeskriteriet er defineret på en problematisk måde. En succesfuld situation vil efter undersøgelsernes definition sige, at man ikke er bruttoledig, dvs. at man hverken er arbejdsløs, i aktiverering eller på uddannelsesorlov. Problemet er imidlertid, at fx. langtidssygdom og førtidspension regnes som en succesfuld stituation, hvilket man normalt ikke vil betragte det som. I Arbejdsministeriets nye rapport: Effekter af aktiveringsindsatsen (marts 2000) indfører man et nyt effektmål: Simpel effekt-analyse. Selv om de nok har forbedret effektmålingen i forhold til fixed-effekt analyserne, så er der stadig tale om skønnede forløb. Der er altså tale om gætterier om, hvordan det måske ville være gået, hvis ikke personerne havde deltaget i aktivering. Den bedste metode til at vurdere effekten af en arbejdsmarkedspolitisk indsats er nok at følge de konkrete personer over en længere periode, enten med registeroplysninger eller surveydata. Problemet er imidlertid, at man ikke kan adskille den særlige effekt af indsatsen fra den generelle konjunkturudvikling. Men det findes der ikke nogen sikker metode til, da vi ikke kan lave samfundet om til et laboratorioum, hvor man kan lave kontrollerede eksperimenter. Afslutning Siden slutningen af 1970erne er der gradvist blevet lagt mere vægt på en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og i 1990erne har vi fået en meget udpræget aktiveringslinie. Nu skal alt og alle efterhånden aktiveres, næsten uanset fysisk og psykisk tilstand. Strategien er nu, at de fleste sociale problemer kan løses ved at give folk et arbejde eller i det mindste en uddannelse, som forhåbentlig kan føre til arbejde. Vi har fået indført workfare med elementer af arbejdstvang. Det startede med ngdomsydelsen i begyndelsen af 1990erne, hvor arbejdstvangen nok mest var ment som et kærligt spark til de unge. Senere er det blevet udvidet til at omfatte flere, og nu kalder man det ret og pligt aktivering. Samtidig med, at man har indført aktivering, har man også forringet rettighederne for de arbejdsløse. Man kalder det motivationsforanstaltninger og motivationseffekter, men det handler i virkeligheden om at presse de arbejdsløse til at søge arbejde. Nu kan de højst opholde sig i dagpengesystemet i fire år, og i de sidste tre år er de undergivet ret og pligt aktivering. Har aktiveringspolitikken så haft succes? Det vil man nok med en vis ret kunne hævde. Det viser sig faktisk, at en stor del af de aktiverede opnår beskæftigelse eller kommer i ordinær uddannelse. Hvis man undersøger situationen tre år efter aktivering, er halvdelen af deltagerne i AF-aktivering ude af ydelsessystemet, og det tilsvarende er tilfældet for 37% af deltagerne i kommunal aktivering. Succesraterne (= procentdel, der er kommet i ustøttet beskæftigelse eller ordinær uddannelse) varierer alt efter, hvilke grupper af aktiverede vi betragter, og alt efter, hvor lang tid efter aktiveringen vi måler. Men spørgsmålet er imidlertid, hvor mange af disse, der ville være kommet i arbejde eller uddannelse uden at have været i aktivering. Det ved vi ikke, og vi kan ikke lave ordentlige eksperimenter, der kan vise det. Men vi ved til gengæld, at en stor del af de aktiverede oplever nogle positive ting ved at være i aktivering. Mange siger, at deres sociale liv bliver forbedret, at de får mere selvrespekt, får udnyttet deres evner bedre, og at de kommer til at se mere lyst på fremtiden. Problemstillingen i dag er ikke, om vi skal have en aktiv arbejdsmarkedspolitik, 38 Aktivering i Danmark effektmålinger

11 men snarere hvordan den skal udformes. Udfordringen ligger i at beskæftige de arbejdsløse med noget meningsfuldt på en værdig måde og med lige rettigheder. I dag er der alt for mange eksempler på meningsløse aktiveringsprojekter. Vi bliver præsenteret for dem i pressen næsten hver dag. Litteratur Arbejdsministeriet (2000): Effekter af aktiveringsindsatsen, marts 2000, København, Arbejdsministeriet. Arbejdsmarkedsstyrelsen (1999a): Surveyundersøgelse af effekten af aktivering i dagpengeperioden og aktivperioden, København, Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen (1999b): Årsberetning 1999, København, Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen (1999c): Effekten af indsatsen i aktivperioden: 1. kvartal 1999, København, Arbejdsmarkedsstyrelsen. CASA & Socialpolitisk Forening (1999): Social Årsrapport 1999, København, Socialpolitisk Forlag. CASA & Socialpolitisk Forening (2000): Social Årsrapport 2000, København, Socialpolitisk Forlag. Hansen, H. (under udgivelse): Arbejde, aktivering og arbejdsløshed integration i det hele liv? CID, København. Langager, K. (1997): Indsatsen over for de forsikrede ledige. SFI-rapport 97:20, Socialforskningsinstituttet, København. Madsen, P.K. (1992): ATB: Bedre end sit rygte men ikke go nok. Skælskør, Forlaget HOW. Weise, H. & Brogaard. H. (1997): Aktivering af kontanthjælpsmodtagere en evaluering af Lov om kommunal aktivering. SFI-rapport 97:21, Socialforskningsinstituttet, København. Henning Hansen, forsker, Center for Alternativ Samfundsanalyse, Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2. kvartal 1999

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2. kvartal 1999 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2. kvartal 1999 Nr. 29. 13. december 1999 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København

Læs mere

Der har i flere år været en diskussion af

Der har i flere år været en diskussion af Uddannelse og tilskudsjob prioritering på et fejlagtigt grundlag? Henning Hansen, Mette Marie Juul & Flemming Jakobsen Uddannelsens betydning som arbejdsmarkedspolitisk instrument til at mindske ledigheden

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre

Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre Knap 9.900 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år mangler at få et aktivt tilbud fra deres lokale jobcenter, hvilket svarer til knap 15 procent

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 4. kvartal 2002

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 4. kvartal 2002 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2002 Nr. 16. 17. juni 2003 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2002 Bent Regner

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016 Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

BEK nr 865 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017

BEK nr 865 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 BEK nr 865 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2013-08556 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 1. og 2. kvartal 2003

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 1. og 2. kvartal 2003 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København og 2003 Nr. 24. 1 december 2003 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København og 2003 Bent

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR September 212 LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 3/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den tredje resultatrapport for effektstyring på

Læs mere

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Læs mere

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] 225-timers regel Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,

Læs mere

Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig

Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 2, 4. sep. 2008 Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig, side 1 Jobindsats.dk har gjort det lettere at arbejde med tal, side 3 Nyt på

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

BEK nr 717 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017

BEK nr 717 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 BEK nr 717 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 1205663 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 6, 19. okt. 2009 Overblik over kommunernes resultater på Jobindsats.dk, side 1 Nye tal for den tidlige indsats på Jobindsats.dk, side 4 Nyt på Jobindsats.dk,

Læs mere

LPnyt nr. 2014:15 Nye regler for løntilskudsjob fra den 1. januar 2015 ændret den 16. februar 2015

LPnyt nr. 2014:15 Nye regler for løntilskudsjob fra den 1. januar 2015 ændret den 16. februar 2015 LPnyt nr. 2014:15 Nye regler for løntilskudsjob fra den 1. januar 2015 ændret den 16. februar 2015 Løn- og Personalenyt Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Indhold... 1 1) Indførelse af en 6 måneders karensperiode

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Dansk Metal - Himmerland

Dansk Metal - Himmerland Dansk Metal - Himmerland Hvordan kan du være med til at undgå misbrug af virksomhedspraktik og løntilskudsjob? Dine opgaver og dit ansvar Som tillidsrepræsentant skal du inddrages og skrive under på, at

Læs mere

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året. Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Januar 2010. for dig over 30

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Januar 2010. for dig over 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Januar 2010 AKTIVERING for dig over 30 INDHOLD Aktivering for dig over 30 side 3 Ansættelse med løntilskud side 4 Virksomhedspraktik side 4 Vejledning og uddannelse

Læs mere

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.

Læs mere

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb 1. Analyse af jobeffekter efter 3 måneder Dette notat skal ses som supplement

Læs mere

Antal fleksjob i vækst

Antal fleksjob i vækst Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 18, 24. september 2013 Antal fleksjob i vækst, side 1 Flest kvinder i ressourceforløb, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side 6 Antal

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Analyse 19. september 2013

Analyse 19. september 2013 1. september 1 Dagpengereformen virker - status efter et halvt år Der har været meget fokus på de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det er en

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 1/14 Indledende kommentarer Hermed følger den første resultatrapport for effektstyring på

Læs mere

STATUS PÅ INDSATSEN BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 1. KVT. 2007

STATUS PÅ INDSATSEN BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 1. KVT. 2007 1. De vigtigste tendenser STATUS PÅ INDSATSEN 1. KVT. 20 Det samlede antal kontanthjælpsmodtagere falder fortsat og er nu nede på ca. 21.500. Aktiveringsgraden er fra januar til februar 20 steget fra 36%

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere