Arbejdsmarkedsstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedsstyrelsen"

Transkript

1 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003

2

3 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003

4

5 Indhold Side Sammenfatning Indledning Baggrund og formål Datagrundlag og metode Disposition Integration og baggrundsfaktorer Integration og anciennitet Integration og de aktiveredes køn og alder Integration og de aktiveredes helbred Integration og de aktiveredes uddannelsesbaggrund Integration og etnisk baggrund Integration og risikogrupper Integration og aktiveringsredskaber Offentlig jobtræning Arbejdspraktik Privat jobtræning Effekten af aktiveringen de integrerede Kontakteffekten Nettoeffekten Beskæftigelse...37 Bilag...39

6

7 Sammenfatning Nærværende rapport præsenterer resultater fra en undersøgelse af effekten af indsatsen i aktivperioden. Undersøgelsen er gennemført i 2003 af PLS RAMBØLL Management for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Undersøgelsen omfatter dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. Undersøgelsens primære målgruppe er dagpengemodtagere, hvilket også vil afspejle sig i denne rapport. Dataindsamlingen er gennemført i perioden 27. januar 2003 til 26. februar 2003, hvilket er ca. et halvt år efter aktiveringens afslutning. Integrerede i beskæftigelse og uddannelse I alt 38 af dagpengemodtagerne var integreret i enten beskæftigelse (32) eller ordinær uddannelse (6) et halvt år efter aktiveringens afslutning. Blandt kontanthjælpsmodtagere var integrationsandelen markant lavere 16 var integreret i almindelig beskæftigelse, mens andelen af integrerede i uddannelse var den samme som for dagpengemodtagere (6). Integration og de aktiveredes baggrund For dagpengemodtagere er integrationsandelen relativt høj blandt aktiverede med under et halvt års ledighed i aktivperioden. Herefter falder integrationsandelen frem til to års ledighed, hvorefter den igen stiger for aktiverede med mere end to års ledighed. Undersøgelsen vidner således om, at dem med kortest ledighed bag sig har relativt nemt ved at komme tilbage i uddannelse eller beskæftigelse. Samtidig peger resultaterne på, at de aktiverede i løbet af aktiveringsperioden motiveres eller opkvalificeres til integration, hvilket viser sig ved en relativt høj integrationsandel blandt aktiverede med en lang anciennitet i aktivperioden. For kontanthjælpsmodtagere viser undersøgelsen en klar tendens til, at jo kortere ledighed i perioden jo større er andelen af integrerede. Blandt kontanthjælpsmodtagere er det således dem med den korteste ledighed, der har nemmest ved at komme tilbage i enten beskæftigelse eller uddannelse. For såvel dagpenge- som kontanthjælpsmodtagere viser undersøgelsen en svag tendens til, at kvinder i højere grad end mænd er blevet integreret. En analyse på tværs af aldersgrupper viser, at integrationsandelen falder, jo ældre man bliver. For dagpen- Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 1

8 gemodtagere viser faldet i integrationsandelen sig primært i aldersgruppen 50 år og derover. Der kan konstateres en klar sammenhæng mellem de aktiveredes selvvurderede helbred og andelen, der bliver integreret i enten beskæftigelse eller uddannelse. Blandt dagpengemodtagere, der efter egen vurdering har et meget godt helbred, er integrationsandelen således 45, hvor den til sammenligning er 22 blandt dagpengemodtagere, der efter egen vurdering har et dårligt helbred. I forhold til de aktiverede dagpengemodtageres uddannelsesmæssige baggrund ses den største integrationsandel blandt deltagere med en kort videregående uddannelse (under tre års varighed). Blandt deltagere med en gymnasial uddannelse er der en forholdsvis høj integration i uddannelse, men en relativt lav integration i beskæftigelse. Den laveste integrationsandel ses blandt deltagere med en grundskoleuddannelse som senest afsluttede uddannelse. For kontanthjælpsmodtagere ses ligeledes en høj integration i uddannelse blandt deltagere med en gymnasial uddannelse, mens den største beskæftigelsesintegration findes blandt deltagere med en erhvervs-/faguddannelse. Endelig viser undersøgelsen, er der ikke er væsentlige forskelle i integrationsandelen afhængig af deltagernes etniske baggrund. Deltagere med en anden etnisk baggrund end dansk er således i lige så høj grad som andre blevet integreret i beskæftigelse eller uddannelse. Integration og aktiveringsredskaber For dagpengemodtagere ses den klart største integrationsandel blandt aktiverede i privat jobtræning, efterfulgt af aktiverede i arbejdspraktik. Den laveste integrationsandel ses blandt uddannelsesaktiverede. Dette gælder også, når der tages højde for deltagersammensætningen. Blandt kontanthjælpsmodtagere er der ikke i samme grad forskel i integrationsandelen på tværs af redskaber. Dog kan der spores en tendens til, at integrationsandelen er lavere for deltagere i aktiveringsprojekter. Blandt de uddannelsesaktiverede dagpengemodtagere ses den største beskæftigelsesmæssige integration blandt deltagere på Social- og Sundhedsuddannelsen. Integrationsandelen er lavest blandt deltagere på de almene uddannelser (gymnasial ud- 2 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

9 dannelse og grundskoleuddannelse). På de gymnasiale uddannelser ses dog en forholdsvis høj andel af integrerede i uddannelse. Også deltagere på videregående uddannelser over tre års varighed er i relativt høj grad integreret i ordinær uddannelse. Undersøgelsen viser endvidere, at integrationsandelen er højere for aktiverede, der har deltaget i et forløb indeholdende praktik. Blandt dagpengemodtagere aktiveret i privat jobtræning, arbejdspraktik eller offentlig jobtræning viser undersøgelsen, at integrationsandelen er højere blandt aktiverede, der har været ansat på virksomheder/institutioner med over 50 ansatte. Ligeledes viser det sig generelt, at integrationsandelen er højere for aktiverede, der har deltaget i et forløb med tilknyttet uddannelse eller tilknyttede kurser. Effekten af aktiveringen vurderingen blandt de integrerede 31 af de aktiverede dagpengemodtagere, der er integreret i beskæftigelse, er kommet i kontakt med deres nuværende arbejdsgiver via aktiveringen. Den tilsvarende andel for de beskæftigelsesintegrerede kontanthjælpsmodtagere er stort set den samme. Set i forhold til aktiveringsredskaber viser undersøgelsen ikke uventet, at deltagere i uddannelse i relativt ringe grad er kommet i kontakt med deres nuværende arbejdsgiver via aktiveringen. Hvis der har indgået praktik i uddannelsesforløbet, har det haft en væsentlig positiv indflydelse. Arbejdspraktik viser sig at være det redskab, hvor relativt flest er kommet i kontakt med deres nuværende arbejdsgiver via aktiveringen. 49 af de beskæftigelsesintegrerede dagpengemodtagere vurderer, at deres deltagelse i aktiveringen i høj eller nogen grad har haft betydning for deres integration i beskæftigelse. 45 mener slet ikke, at aktiveringen har haft betydning for deres integration i beskæftigelse. Undersøgelsen viser endvidere, at 14 af de beskæftigede svarer, at de har taget arbejde for at undgå at komme i aktivering, og at denne andel er højest blandt de relativt ressourcesvage aktiverede. Deltagere i uddannelsesaktivering vurderer i mindre grad end øvrige, at aktiveringen har haft betydning for deres integration. De uddannelsesaktiverede skal i højere grad selv tage kontakt til en arbejdsgiver og vil derfor sandsynligvis i højere grad tilskrive beskæftigelsen eget initiativ. Ser vi på deltagersammensætningen, viser analysen, at Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 3

10 de relativt ressourcesvage aktiverede i mindre grad end øvrige vurderer, at deltagelse i aktiveringen har haft betydning for deres beskæftigelsesintegration. 52 af de beskæftigelsesintegrerede dagpengemodtagere oplyser, at de arbejder inden for et andet område (fag/jobfunktion) end før aktiveringen. Mobiliteten er lidt større blandt deltagere i arbejdspraktik end blandt øvrige deltagere. I forhold til deltagersammensætningen er det primært de relativt ressourcesvage aktiverede, der skifter område. Blandt de beskæftigelsesintegrerede kontanthjælpsmodtagere arbejder 56 inden for et andet område end før aktiveringen. Resultatet er således ikke væsentlig forskelligt fra det tilsvarende for dagpengemodtagere. 4 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

11 1. Indledning Nærværende rapport præsenterer resultater fra en undersøgelse af effekten af indsatsen for personer med over 1 års ledighed. Undersøgelsen er gennemført i 2003 af PLS RAMBØLL Management for Arbejdsmarkedsstyrelsen Baggrund og formål Baggrunden for undersøgelsen er, at Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker at kortlægge forhold omkring kvalitet og effekt af aktiveringsindsatsen, som ikke umiddelbart er tilgængelige i eksisterende registre. Det gælder blandt andet forhold omkring de aktiveredes baggrund, de aktiveredes egen vurdering af helbred, aktiveringens relevans og anvendelighed. Endvidere afdækker undersøgelsen blandt andet vurderingen af aktiveringens betydning blandt dem, der efter aktiveringen er kommet i beskæftigelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen har gennemført lignende undersøgelser i 1997, 1999, 2000 og I forhold til disse undersøgelser er der imidlertid sket et skift i den anvendte metode. Nærværende undersøgelse analyserer alene på afsluttede aktiveringsforløb, hvilket ikke har været tilfældet i de tidligere undersøgelser 1. Der er derfor ikke foretaget sammenligning i forhold til tidligere undersøgelser. Som et nyt element i dette års undersøgelse er kontanthjælpsmodtagere inkluderet i målgruppen, hvor det tidligere alene har været dagpengemodtagere. Gruppen af kontanthjælpsmodtagere er, ud over at være ledige i over et år, også defineret ved, at kommunerne har indberettet dem som værende arbejdsmarkedsparate. Hovedvægten i undersøgelsen er dog stadig lagt på dagpengemodtagere. Rapporten vil således primært være centreret omkring dagpengemodtagere, mens resultater for kontanthjælpsmodtagere præsenteres på hovedområder Datagrundlag og metode Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af dem, der havde over et års ledighed og havde afsluttet et aktiveringsforløb i perioden april, maj eller juni 1 I 2001 er stikprøven således udtrukket blandt personer, der i månederne marts, april, maj deltog i en aktivering, men ikke nødvendigvis havde afsluttet deres aktivering. Til forskel er stikprøven i nærværende undersøgelse udtrukket blandt personer, som har afsluttet aktiveringen. Metoden i undersøgelsen er nærmere beskrevet i afsnit 1.2. Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 5

12 måned Interviewene er gennemført i perioden 27. januar 2003 til 26. februar 2003, altså ca. et halvt år efter aktiveringens afslutning. Der var godt dagpengemodtagere i populationen, og blandt disse blev der udtrukket godt til stikprøven. Hele populationen af kontanthjælpsmodtagere indgår i stikprøven. Dataindsamlingen er gennemført i en kombination mellem besvarelse via Internettet og telefoninterview. De udvalgte svarpersoner har i første omgang modtaget et brev, der orienterer om og introducerer undersøgelsen. Svarpersonerne har haft mulighed for selv at besvare spørgeskemaet via Internettet. Dem, der efter en periode ikke har benyttet sig af denne mulighed, er blevet kontaktet af interviewere fra PLS RAMBØLL Management. Dataindsamlingen har resulteret i gennemførte interview med dagpengemodtagere og 675 interview med kontanthjælpsmodtagere. I forbindelse med den efterfølgende bearbejdning af data er der foretaget en vægtning af datamaterialet i forhold til aktiveringstype, køn og alder således, at fordelingen på disse centrale parametre afspejler populationsfordelingen Disposition Rapporten er disponeret i fire overordnede afsnit. Efter dette indledende afsnit 1 følger i afsnit 2 en præsentation af resultaterne for integrationen blandt deltagerne. Integrationen analyseres i forhold til en række baggrundsforhold, blandt andet anciennitet i aktivperioden, køn, alder, helbred og uddannelse. I afsnit 3 ser vi nærmere på aktiveringsredskaberne uddannelse, offentlig jobtræning, arbejdspraktik og privatjobtræning samt disses sammenhæng med integrationen. Endelig sætter vi i afsnit 4 fokus på dem, der efterfølgende er blevet integrerede. I afsnittet undersøges, hvad der har haft betydning for integrationen herunder de integreredes egen vurdering af aktiveringens betydning for integration. 6 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

13 2. Integration og baggrundsfaktorer Det centrale udgangspunkt for vurdering af effekten af aktiveringsindsatsen har været at kortlægge de deltagendes arbejdsmarkedsstatus på undersøgelsestidspunktet, hvilket som nævnt i ovenstående er ca. et halvt år efter aktiveringens afslutning. Figur 2.1 viser de deltagendes arbejdsmarkedsstatus for henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Figur 2.1 Deltagernes arbejdsmarkedsstatus Beskæftigelse AF-aktivering 2 25 Dagpengemodt. Kommunal aktivering 3 29 Kontanthjælpsmodt. Ledig Andet Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. 32 af dagpengemodtagerne var i almindelig ustøttet beskæftigelse 2, og 6 i ordinær uddannelse 3. I alt 38 af dagpengemodtagerne var således integreret i enten beskæftigelse eller uddannelse et halvt år efter aktiveringen. Som det fremgår, er andelen blandt kontanthjælpsmodtagere markant lavere kun 16 var integreret i almindelig ustøttet beskæftigelse, mens andelen af integrerede i uddannelse var den samme som for dagpengemodtagere (6). At henholdsvis 38 og 22 af deltagerne er kommet i enten beskæftigelse eller uddannelse kan naturligvis ikke nødvendigvis alene henføres til deltagelse i aktiveringen. Disse integrationsandele kan tolkes som bruttoeffektmål. I afsnit 4 vil vi søge at 2 Inkluderer servicejob (1 af deltagerne) 3 Inkluderer voksenlærling (1 af deltagerne) Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 7

14 belyse aktiveringens nettoeffekt blandt andet ved at inddrage de aktiveredes vurdering af, hvorvidt aktiveringen har været årsagen til integration på arbejdsmarkedet. Samtidig gælder der, at en række forskellige baggrundsfaktorer må formodes at have betydning for, om de aktiverede er blevet integrerede eller ej det gælder blandt andet anciennitet i aktivperioden, køn, alder, helbred og uddannelsesbaggrund. Endvidere vil der uden tvivl være en sammenhæng mellem effekten af aktiveringen og en række mere subjektive faktorer, fx motivation, forventninger, geografisk, økonomisk og beskæftigelsesmæssig mobilitet etc. Undersøgelsen belyser et bredt spektrum af såvel objektive som subjektive faktorer. I denne rapport vil fokus primært være rettet mod de objektive faktorer. I forhold til de subjektive faktorer kan det dog blandt andet nævnes, at undersøgelsen blandt dagpengemodtagere viser, at: 21 af dem, der på undersøgelsestidspunktet ikke var integreret (i beskæftigelse eller ordinær uddannelse), vurderer, at de ikke vil kunne påtage sig et ordinært fuldtidsjob inden for en 14-dages periode, blandt andet på grund af dårligt helbred. 64 af de ikke-integrerede mener, at uddannelse vil kunne forbedre deres beskæftigelsesmuligheder. Alligevel er knap 17 heraf ikke umiddelbart klar til at tage en uddannelse primært på grund af alder. Samtidig skal det nævnes, at: 78 af alle deltagere angiver, at de ville have deltaget i aktiveringen, også selv om det var frivilligt. Ca. 42 af såvel de integrerede som de ikke-integrerede angiver, at de har søgt job inden for nye jobfunktioner/brancher som følge af at have deltaget i aktiveringen. I den resterende del af dette afsnit ser vi nærmere på sammenhængene mellem integration og en række objektive baggrundsfaktorer Integration og anciennitet Ved anciennitet forstås i denne sammenhæng hvor længe man har været ledig i aktivperioden. På forhånd kan der fremsættes forskellige modsatrettede hypoteser i forhold til sammenhængen mellem anciennitet og integration. Umiddelbart vil man forvente, at dem med kortest ledighed bag sig vil have nemmere ved at komme tilbage i 8 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

15 uddannelse eller beskæftigelse. Modsat kan man argumentere for, at de ledige i løbet af aktiveringsperioden motiveres eller opkvalificeres til integration. Nedenstående figur 2.2 viser andelen af personer i beskæftigelse og ordinær uddannelse fordelt på anciennitet. Figuren er opdelt i henholdsvis dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Figur 2.2 Andelen af integrerede opdelt på anciennitet Over 2 år 34 6 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. 1-2 år 1/2-1 år Under 1/2 år Over 2 år 1-2 år 1/2-1 år Under 1/2 år Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. For dagpengemodtagere giver analysen reelt støtte til begge nævnte hypoteser. Integrationseffekten er således relativt høj for aktiverede med under et halvt års anciennitet i aktivperioden, hvorefter den falder frem til to års anciennitet. Herefter stiger integrationen for aktiverede med mere end to års anciennitet. For kontanthjælpsmodtagere er der imidlertid en klar tendens til, at jo kortere anciennitet jo større er andelen af integrerede. Dette bekræfter hypotesen om, at dem med den korteste ledighed har nemmest ved at komme tilbage i enten beskæftigelse eller uddannelse Integration og de aktiveredes køn og alder Som det fremgår af figur 2.3, er der en svag tendens, til at integrationsandelen er højere for kvinder end for mænd. Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 9

16 Figur 2.3 Andelen af integrerede opdelt på køn Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Mand Kvinde Mand Kvinde Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. Blandt dagpengemodtagere er integrationsandelen blandt kvinder således 39, hvor den blandt mænd er 36. Tendensen ses ligeledes blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor integrationsandelen blandt kvinder er 23 og 20 blandt mænd. I forhold til de aktiveredes alder viser undersøgelsen, at integrationsandelen falder, jo ældre man bliver jf. figur 2.4. Figur 2.4 Andelen af integrerede opdelt på alder 56 eller ældre 18 2 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt år år år år 56 eller ældre år år år Beskæftigelse år Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. 10 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

17 For såvel dagpengemodtagere som kontanthjælpsmodtagere viser faldet i integrationsandelen sig primært blandt deltagere over 55 år. Blandt andet fremgår det, at kun 18 af de aktiverede dagpengemodtagere over 55 år blevet integreret i beskæftigelse, og kun 2 er i ordinær uddannelse Integration og de aktiveredes helbred De aktiveredes psykiske og fysiske helbred må formodes at have en vis indflydelse på integrationen. I undersøgelsen er de aktiverede blevet bedt om at vurdere deres eget helbred alt i alt. Hovedparten af dagpengemodtagerne svarer, at deres helbred alt i alt er godt eller meget godt (78). Knap 22 af dagpengemodtagerne angiver, at deres eget helbred er nogenlunde, dårligt eller meget dårligt. Heraf svarer 55, at deres arbejdsevne er nedsat. Blandt kontanthjælpsmodtagere er der relativt flere, der selv vurderer deres helbred som nogenlunde, dårligt eller meget dårligt (32). Heraf svarer 68, at deres arbejdsevne er nedsat. Samlet viser undersøgelsen således, at den helbredsmæssige status er dårligere blandt kontanthjælpsmodtagere end blandt dagpengemodtagere 4. Af figur 2.5 fremgår det, at der er en meget klar sammenhæng mellem helbred og integrationsandelen. Blandt dagpengemodtagere, der efter egen vurdering har et meget godt helbred, er integrationsandelen således 45, hvor den til sammenligning er 29 blandt dem med nogenlunde helbred, og kun 22 blandt dagpengemodtagere, der efter egen vurdering har et dårligt eller meget dårligt helbred. 4 Dette er alene baseret på svarpersonernes egne oplysninger. Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 11

18 Figur 2.5 Andelen af integrerede opdelt på helbred Meget godt 38 7 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Godt Nogenlunde Dårligt/ Meget dårligt Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt/ Meget dårligt Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere Integration og de aktiveredes uddannelsesbaggrund 22 af de deltagende dagpengemodtagere har ikke gennemført en kompetencegivende uddannelse ud over grundskolen jf. figur 2.6. Den tilsvarende andel blandt kontanthjælpsmodtagerne er markant højere (46). Figur 2.6 Deltagernes senest afsluttede uddannelse 3 Anden uddannelse 4 Lang videregående uddannelse over 4 år 3 7 Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år 4 10 Kort videregående uddannelse, under 3 år Anden erhvervsudd./fagudd. - min. 1 år Dagpengemodt. Kontanthjælpsmodt. Lærlinge- eller EFG-uddannelse Kortvarig uddannelse - under 1 år 8 8 Gymnasial uddannelse 9 12 Folke-/grundskole Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. 12 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

19 Undersøgelsen viser desuden, at det for 38 af de deltagende dagpengemodtagere gælder, at deres tidligere erhvervserfaring primært har været som ufaglært. Blandt kontanthjælpsmodtagere er den tilsvarende andel 67. Der er således ingen tvivl om, at kontanthjælpsmodtagere hvad angår såvel uddannelse som erhvervserfaring er dårligere stillet end dagpengemodtagere. Figur 2.7 viser integrationsandelen opdelt på uddannelse for henholdsvis dagpengeog kontanthjælpsmodtagere. Figur 2.7 Andelen af integrerede opdelt på uddannelse Lang videregående uddannelse over 4 år 31 4 Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år 33 6 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Kort videregående uddannelse, under 3 år Anden erhvervsudd./fagudd. - min. 1 år Lærlinge- eller EFG-uddannelse Kortvarig uddannelse - under 1 år Gymnasial uddannelse Folke-/grundskole Lang videregående uddannelse over 4 år Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år Kort videregående uddannelse, under 3 år Anden erhvervsudd./fagudd. - min. 1 år Lærlinge- eller EFG-uddannelse Kortvarig uddannelse - under 1 år Beskæftigelse Gymnasial uddannelse Folke-/grundskole Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. For dagpengemodtagere ses den største integrationsandel blandt aktiverede med en kort videregående uddannelse (under tre års varighed). Blandt aktiverede med en gymnasial uddannelse er der en forholdsvis høj integration i uddannelse (13), men en relativt lav integration i beskæftigelse (27). Den laveste integrationsandel ses blandt aktiverede med en grundskoleuddannelse som senest afsluttede uddannelse (34). Det bemærkes dog, at integrationsandelen blandt aktiverede med en lang videregående uddannelse ligeledes er relativt lav (35). Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 13

20 For kontanthjælpsmodtagere ses ligeledes en høj integration i uddannelse blandt aktiverede med en gymnasial uddannelse (16), mens den største integration i beskæftigelse findes blandt aktiverede med en erhvervs-/faguddannelse af minimum et års varighed (28) Integration og etnisk baggrund 89 af de aktiverede dagpengemodtagere er af dansk herkomst. De resterende 11 har en anden etnisk baggrund knap 5 stammer fra mere udviklede lande, primært det tidligere Jugoslavien, og godt 6 stammer fra mindre udviklede lande, blandt andet mellemøstlige og afrikanske lande. Blandt kontanthjælpsmodtagere har 23 af deltagerne en anden etnisk baggrund end dansk. 8 stammer fra mere udviklede lande mens 15 stammer fra mere udviklede lande. Umiddelbart vil man forvente, at deltagere med en anden etnisk baggrund end dansk ville have relativt svært ved at blive integreret i beskæftigelse eller uddannelse. Som det fremgår i figur 2.8 viser undersøgelsen imidlertid ingen tegn på en sådan sammenhæng. Figur 2.8 Andelen af integrerede opdelt på etnisk baggrund Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Dansk Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Dansk Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. Som det fremgår er der for dagpengemodtagere kun marginale forskelle i integrationsandelen på tværs af etnisk baggrund. For kontanthjælpsmodtagere er der ligeledes kun en marginal forskel i integrationsandelen, når vi ser på dansker og deltagere 14 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

21 fra mindre udviklede lande. Deltagere fra mere udviklede lande adskiller sig ved i relativt høj grad, at være kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Det skal dog understreges, at antallet af deltagere i denne gruppe er forholdsvis begrænset Integration og risikogrupper Vi har i ovenstående set på sammenhængen mellem integration og anciennitet, køn, alder, helbred og uddannelse. Analysen viser blandt andet, at: Integrationsandelen er klart lavest blandt ældre (50 år og derover) Et dårligt selvvurderet helbred har en markant negativ indvirkning på chancen for succesfuld integration Mangel på kompetencegivende uddannelse reducerer chancerne for succesfuld integration I tråd med undersøgelserne gennemført i 2000 og 2001 vil vi på denne baggrund opstille tre risikogrupper. Grupperne opstilles med udgangspunkt i følgende centrale faktorer: Alder: 50 år eller ældre Helbred: Dårligt eller nogenlunde selvvurderet helbred : Ingen kompetencegivende uddannelse De tre risikogrupper defineres som følger: Risikogruppe 1: Deltagere i undersøgelsen, der ikke er kendetegnet ved nogle af de ovennævnte tre karakteristika. Det vil sige deltagere under 50 år, med godt eller meget godt helbred og med en kompetencegivende uddannelse ud over grundskolen. Risikogruppe 1 udgør blandt dagpengemodtagere 46 af deltagerne og blandt kontanthjælpsmodtagere 33 af deltagerne. Risikogruppe 2: Deltagere, der er kendetegnet ved ét af de tre karakteristika. Det vil sige personer, som enten er over 50 år, eller har nogenlunde/dårligt helbred, eller har grundskolen som senest afsluttede uddannelse. Risikogruppe 2 udgør blandt dagpengemodtagere 37 af deltagerne og blandt kontanthjælpsmodtagere 47 af deltagerne. Risikogruppe 3: Deltagere, der er kendetegnet ved to eller tre af de nævnte karakteristika. Risikogruppe 3 udgør blandt dagpengemodtagere 35 af deltagerne og blandt kontanthjælpsmodtagere 17 af deltagerne. Princippet i grupperingen er således, at jo højere risikogruppe jo lavere er chancerne for en efterfølgende succesfuld integration. Dette illustreres i figur 2.8, der viser Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 15

22 sammenhængen mellem risikogrupper og integration. Som det fremgår, er integrationsandelen klart faldende, jo højere risikogruppe deltageren tilhører. Det skal bemærkes, at grupperingen alene er baseret på objektive faktorer. Mere subjektive faktorer som fx motivation og mobilitet indgår ikke i grupperingen jf. i øvrigt sondringen mellem objektive og subjektive faktorer beskrevet indledningsvist i dette afsnit. Figur 2.9 Andelen af integrerede opdelt på risikogrupper Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Risikogruppe 1 Risikogruppe 2 Risikogruppe 3 Risikogruppe 1 Risikogruppe 2 Risikogruppe Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. Risikogrupperne vil blive anvendt som forklaringsfaktor, når vi i det efterfølgende ser nærmere på aktiveringsredskaberne og sammenhængen med integrationen. 16 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

23 3. Integration og aktiveringsredskaber I forbindelse med aktiveringen anvendes primært følgende tre redskaber: Offentlig jobtræning Privat jobtræning For dagpengemodtagere er der endvidere en mindre del, der indgår i arbejdspraktik, mens en stor del af kontanthjælpsmodtagerne deltager i et aktiveringsprojekt. Figur 3.1 viser deltagernes fordeling på redskaber for henholdsvis dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere 5. Figur 3.1 Fordeling på aktiveringsredskaber 68 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Arbejdspraktik Offentlig jobtræning Privat jobtræning Aktiveringsprojekt Offentlig jobtræning Privat jobtræning Andet Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 588 kontanthjælpsmodtagere. Erfaringer fra tidligere undersøgelser viser, at der en klar sammenhæng mellem effekten af aktiveringen og hvilket aktiveringsredskab, der er anvendt. En sådan sammenhæng viser sig også i denne undersøgelse. 5 Fordelingen på redskaber for dagpengemodtagerne svarer stort set til den samlede redskabsfordeling i hele 2002 (antal berørte). Her havde 66 pct. af de ledige deltaget i uddannelsesaktivering, 3 pct. i arbejdspraktik, 24 pct. i offentlig jobtræning og 7 pct. i privat jobtræning. Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 17

24 Indledningsvist skal det bemærkes, at det kan være vanskeligt at isolere effekten fra de forskellige aktiveringsredskaber. Årsagen er, at de ledige i løbet af aktiveringsperioden ofte deltager i forskellige kombinationer af redskaber fx uddannelse efterfulgt af jobtræning. I undersøgelsen er der taget udgangspunkt i den aktivitet, som de ledige deltog i i perioden april-juni Figur 3.2 viser andelen af integrerede fordelt på aktiveringsredskaber. Figur 3.2 Andelen af integrerede opdelt på aktiveringsredskaber 28 7 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Arbejdspraktik Offentlig jobtræning Privat jobtræning Aktiveringsprojekt Offentlig jobtræning Privat jobtræning Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 588 kontanthjælpsmodtagere. For dagpengemodtagere ses den klart største integrationseffekt blandt deltagere i privat jobtræning (58) efterfulgt af deltagere i arbejdspraktik (47). Integrationen i beskæftigelse er relativt lav blandt deltagere i uddannelse her ses dog en forholdsvis stor integration i ordinær uddannelse (7). Blandt kontanthjælpsmodtagere er der ikke i samme grad forskel i integrationsandelen på tværs af redskaber. Dog kan der spores en tendens til, at integrationsandelen er lavere for deltagere i aktiveringsprojekter 6. 6 Ifølge lovgivningen er der to typer jobtræningsforløb. Almindelig jobtræning og individuel jobtræning. Individuel jobtræning gives til personer, som har behov for et mere individuelt tilpasset forløb. Disse forløb anvendes i langt højere grad i det kommunale system end i AF systemet. 18 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

Effekten af indsatsen i aktivperioden. 1. kvartal 2001

Effekten af indsatsen i aktivperioden. 1. kvartal 2001 Effekten af indsatsen i aktivperioden 1. kvartal Juli 2002 I n d h o l d Undersøgelsens formål og baggrund.................................. 2 Hovedkonklusioner.................................................

Læs mere

Analysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen

Analysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 6 Effekter af aktiveringsindsatsen Beskæftigelsesministeriet: Arbejdsmarkedsstyrelsen Departementet Styring af regional statslig niveau og beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job Jens Frank Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal 0000jef@danskmetal.dk 29 42 13 98 Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at jobcentrenes aktivering

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser 09-0504 19.05.09 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Seks af de psykiske diagnoser, som kan danne baggrund for førtidspensionstilkendelse,

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb 1. Analyse af jobeffekter efter 3 måneder Dette notat skal ses som supplement

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Uddannelse til ledige virker

Uddannelse til ledige virker 13-1245 - Mela - 17.12.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Uddannelse til ledige virker Det virker, at opkvalificere de forsikrede ledige, når de modtager en ordinær efter og

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E

Læs mere

FRA AKTIVERING TIL BESKÆFTIGELSE

FRA AKTIVERING TIL BESKÆFTIGELSE 06:20 Peter Pico Geerdsen Lars Pico Geerdsen FRA AKTIVERING TIL BESKÆFTIGELSE EN GENNEMGANG AF AKTIVERINGSINDSATSEN I DET DANSKE DAGPENGESYSTEM 06:20 FRA AKTIVERING TIL BESKÆFTIGELSE EN GENNEMGANG AF AKTIVERINGSINDSATSEN

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Læs mere

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året. Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov af Leena Eskelinen Mette Lausten Anja Dahl AKF Forlaget August 2000 1 2 Forord Kortlægningen af behov for

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Aktivering i Danmark effektmålinger

Aktivering i Danmark effektmålinger Henning Hansen Aktivering i Danmark effektmålinger Artiklen præsenterer en række målinger af effekterne af aktiveringsforanstaltninger, dels på de aktiveredes senere beskæftigelsessituation og dels på

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Eksempler på jobrotation: Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Ledige lærere og sygeplejersker

Ledige lærere og sygeplejersker Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag Offentligt Ledige lærere og sygeplejersker 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Danmarks

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Årsrapport Job- og Kompetencecentret

Årsrapport Job- og Kompetencecentret Årsrapport 213 Job- og Kompetencecentret Indledning Job- og Kompetencecentret (JKC) er Assens Kommunes eget aktiveringstilbud til ledige, sygemeldte og fleksjobvisiterede borgere. Tilbudsviften på JKC

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner Beskæftigelsespolitiske visioner Notat om beskæftigelsespolitiske visioner 21. august 2007 Jens Stavnskær 8753 5127 jsp@syddjurs.dk I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008, skal der vedtages

Læs mere