Arbejdsmarkedsstyrelsen

Transkript

1 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003

2

3 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003

4

5 Indhold Side Sammenfatning Indledning Baggrund og formål Datagrundlag og metode Disposition Integration og baggrundsfaktorer Integration og anciennitet Integration og de aktiveredes køn og alder Integration og de aktiveredes helbred Integration og de aktiveredes uddannelsesbaggrund Integration og etnisk baggrund Integration og risikogrupper Integration og aktiveringsredskaber Offentlig jobtræning Arbejdspraktik Privat jobtræning Effekten af aktiveringen de integrerede Kontakteffekten Nettoeffekten Beskæftigelse...37 Bilag...39

6

7 Sammenfatning Nærværende rapport præsenterer resultater fra en undersøgelse af effekten af indsatsen i aktivperioden. Undersøgelsen er gennemført i 2003 af PLS RAMBØLL Management for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Undersøgelsen omfatter dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. Undersøgelsens primære målgruppe er dagpengemodtagere, hvilket også vil afspejle sig i denne rapport. Dataindsamlingen er gennemført i perioden 27. januar 2003 til 26. februar 2003, hvilket er ca. et halvt år efter aktiveringens afslutning. Integrerede i beskæftigelse og uddannelse I alt 38 af dagpengemodtagerne var integreret i enten beskæftigelse (32) eller ordinær uddannelse (6) et halvt år efter aktiveringens afslutning. Blandt kontanthjælpsmodtagere var integrationsandelen markant lavere 16 var integreret i almindelig beskæftigelse, mens andelen af integrerede i uddannelse var den samme som for dagpengemodtagere (6). Integration og de aktiveredes baggrund For dagpengemodtagere er integrationsandelen relativt høj blandt aktiverede med under et halvt års ledighed i aktivperioden. Herefter falder integrationsandelen frem til to års ledighed, hvorefter den igen stiger for aktiverede med mere end to års ledighed. Undersøgelsen vidner således om, at dem med kortest ledighed bag sig har relativt nemt ved at komme tilbage i uddannelse eller beskæftigelse. Samtidig peger resultaterne på, at de aktiverede i løbet af aktiveringsperioden motiveres eller opkvalificeres til integration, hvilket viser sig ved en relativt høj integrationsandel blandt aktiverede med en lang anciennitet i aktivperioden. For kontanthjælpsmodtagere viser undersøgelsen en klar tendens til, at jo kortere ledighed i perioden jo større er andelen af integrerede. Blandt kontanthjælpsmodtagere er det således dem med den korteste ledighed, der har nemmest ved at komme tilbage i enten beskæftigelse eller uddannelse. For såvel dagpenge- som kontanthjælpsmodtagere viser undersøgelsen en svag tendens til, at kvinder i højere grad end mænd er blevet integreret. En analyse på tværs af aldersgrupper viser, at integrationsandelen falder, jo ældre man bliver. For dagpen- Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 1

8 gemodtagere viser faldet i integrationsandelen sig primært i aldersgruppen 50 år og derover. Der kan konstateres en klar sammenhæng mellem de aktiveredes selvvurderede helbred og andelen, der bliver integreret i enten beskæftigelse eller uddannelse. Blandt dagpengemodtagere, der efter egen vurdering har et meget godt helbred, er integrationsandelen således 45, hvor den til sammenligning er 22 blandt dagpengemodtagere, der efter egen vurdering har et dårligt helbred. I forhold til de aktiverede dagpengemodtageres uddannelsesmæssige baggrund ses den største integrationsandel blandt deltagere med en kort videregående uddannelse (under tre års varighed). Blandt deltagere med en gymnasial uddannelse er der en forholdsvis høj integration i uddannelse, men en relativt lav integration i beskæftigelse. Den laveste integrationsandel ses blandt deltagere med en grundskoleuddannelse som senest afsluttede uddannelse. For kontanthjælpsmodtagere ses ligeledes en høj integration i uddannelse blandt deltagere med en gymnasial uddannelse, mens den største beskæftigelsesintegration findes blandt deltagere med en erhvervs-/faguddannelse. Endelig viser undersøgelsen, er der ikke er væsentlige forskelle i integrationsandelen afhængig af deltagernes etniske baggrund. Deltagere med en anden etnisk baggrund end dansk er således i lige så høj grad som andre blevet integreret i beskæftigelse eller uddannelse. Integration og aktiveringsredskaber For dagpengemodtagere ses den klart største integrationsandel blandt aktiverede i privat jobtræning, efterfulgt af aktiverede i arbejdspraktik. Den laveste integrationsandel ses blandt uddannelsesaktiverede. Dette gælder også, når der tages højde for deltagersammensætningen. Blandt kontanthjælpsmodtagere er der ikke i samme grad forskel i integrationsandelen på tværs af redskaber. Dog kan der spores en tendens til, at integrationsandelen er lavere for deltagere i aktiveringsprojekter. Blandt de uddannelsesaktiverede dagpengemodtagere ses den største beskæftigelsesmæssige integration blandt deltagere på Social- og Sundhedsuddannelsen. Integrationsandelen er lavest blandt deltagere på de almene uddannelser (gymnasial ud- 2 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

9 dannelse og grundskoleuddannelse). På de gymnasiale uddannelser ses dog en forholdsvis høj andel af integrerede i uddannelse. Også deltagere på videregående uddannelser over tre års varighed er i relativt høj grad integreret i ordinær uddannelse. Undersøgelsen viser endvidere, at integrationsandelen er højere for aktiverede, der har deltaget i et forløb indeholdende praktik. Blandt dagpengemodtagere aktiveret i privat jobtræning, arbejdspraktik eller offentlig jobtræning viser undersøgelsen, at integrationsandelen er højere blandt aktiverede, der har været ansat på virksomheder/institutioner med over 50 ansatte. Ligeledes viser det sig generelt, at integrationsandelen er højere for aktiverede, der har deltaget i et forløb med tilknyttet uddannelse eller tilknyttede kurser. Effekten af aktiveringen vurderingen blandt de integrerede 31 af de aktiverede dagpengemodtagere, der er integreret i beskæftigelse, er kommet i kontakt med deres nuværende arbejdsgiver via aktiveringen. Den tilsvarende andel for de beskæftigelsesintegrerede kontanthjælpsmodtagere er stort set den samme. Set i forhold til aktiveringsredskaber viser undersøgelsen ikke uventet, at deltagere i uddannelse i relativt ringe grad er kommet i kontakt med deres nuværende arbejdsgiver via aktiveringen. Hvis der har indgået praktik i uddannelsesforløbet, har det haft en væsentlig positiv indflydelse. Arbejdspraktik viser sig at være det redskab, hvor relativt flest er kommet i kontakt med deres nuværende arbejdsgiver via aktiveringen. 49 af de beskæftigelsesintegrerede dagpengemodtagere vurderer, at deres deltagelse i aktiveringen i høj eller nogen grad har haft betydning for deres integration i beskæftigelse. 45 mener slet ikke, at aktiveringen har haft betydning for deres integration i beskæftigelse. Undersøgelsen viser endvidere, at 14 af de beskæftigede svarer, at de har taget arbejde for at undgå at komme i aktivering, og at denne andel er højest blandt de relativt ressourcesvage aktiverede. Deltagere i uddannelsesaktivering vurderer i mindre grad end øvrige, at aktiveringen har haft betydning for deres integration. De uddannelsesaktiverede skal i højere grad selv tage kontakt til en arbejdsgiver og vil derfor sandsynligvis i højere grad tilskrive beskæftigelsen eget initiativ. Ser vi på deltagersammensætningen, viser analysen, at Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 3

10 de relativt ressourcesvage aktiverede i mindre grad end øvrige vurderer, at deltagelse i aktiveringen har haft betydning for deres beskæftigelsesintegration. 52 af de beskæftigelsesintegrerede dagpengemodtagere oplyser, at de arbejder inden for et andet område (fag/jobfunktion) end før aktiveringen. Mobiliteten er lidt større blandt deltagere i arbejdspraktik end blandt øvrige deltagere. I forhold til deltagersammensætningen er det primært de relativt ressourcesvage aktiverede, der skifter område. Blandt de beskæftigelsesintegrerede kontanthjælpsmodtagere arbejder 56 inden for et andet område end før aktiveringen. Resultatet er således ikke væsentlig forskelligt fra det tilsvarende for dagpengemodtagere. 4 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

11 1. Indledning Nærværende rapport præsenterer resultater fra en undersøgelse af effekten af indsatsen for personer med over 1 års ledighed. Undersøgelsen er gennemført i 2003 af PLS RAMBØLL Management for Arbejdsmarkedsstyrelsen Baggrund og formål Baggrunden for undersøgelsen er, at Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker at kortlægge forhold omkring kvalitet og effekt af aktiveringsindsatsen, som ikke umiddelbart er tilgængelige i eksisterende registre. Det gælder blandt andet forhold omkring de aktiveredes baggrund, de aktiveredes egen vurdering af helbred, aktiveringens relevans og anvendelighed. Endvidere afdækker undersøgelsen blandt andet vurderingen af aktiveringens betydning blandt dem, der efter aktiveringen er kommet i beskæftigelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen har gennemført lignende undersøgelser i 1997, 1999, 2000 og I forhold til disse undersøgelser er der imidlertid sket et skift i den anvendte metode. Nærværende undersøgelse analyserer alene på afsluttede aktiveringsforløb, hvilket ikke har været tilfældet i de tidligere undersøgelser 1. Der er derfor ikke foretaget sammenligning i forhold til tidligere undersøgelser. Som et nyt element i dette års undersøgelse er kontanthjælpsmodtagere inkluderet i målgruppen, hvor det tidligere alene har været dagpengemodtagere. Gruppen af kontanthjælpsmodtagere er, ud over at være ledige i over et år, også defineret ved, at kommunerne har indberettet dem som værende arbejdsmarkedsparate. Hovedvægten i undersøgelsen er dog stadig lagt på dagpengemodtagere. Rapporten vil således primært være centreret omkring dagpengemodtagere, mens resultater for kontanthjælpsmodtagere præsenteres på hovedområder Datagrundlag og metode Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af dem, der havde over et års ledighed og havde afsluttet et aktiveringsforløb i perioden april, maj eller juni 1 I 2001 er stikprøven således udtrukket blandt personer, der i månederne marts, april, maj deltog i en aktivering, men ikke nødvendigvis havde afsluttet deres aktivering. Til forskel er stikprøven i nærværende undersøgelse udtrukket blandt personer, som har afsluttet aktiveringen. Metoden i undersøgelsen er nærmere beskrevet i afsnit 1.2. Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 5

12 måned Interviewene er gennemført i perioden 27. januar 2003 til 26. februar 2003, altså ca. et halvt år efter aktiveringens afslutning. Der var godt dagpengemodtagere i populationen, og blandt disse blev der udtrukket godt til stikprøven. Hele populationen af kontanthjælpsmodtagere indgår i stikprøven. Dataindsamlingen er gennemført i en kombination mellem besvarelse via Internettet og telefoninterview. De udvalgte svarpersoner har i første omgang modtaget et brev, der orienterer om og introducerer undersøgelsen. Svarpersonerne har haft mulighed for selv at besvare spørgeskemaet via Internettet. Dem, der efter en periode ikke har benyttet sig af denne mulighed, er blevet kontaktet af interviewere fra PLS RAMBØLL Management. Dataindsamlingen har resulteret i gennemførte interview med dagpengemodtagere og 675 interview med kontanthjælpsmodtagere. I forbindelse med den efterfølgende bearbejdning af data er der foretaget en vægtning af datamaterialet i forhold til aktiveringstype, køn og alder således, at fordelingen på disse centrale parametre afspejler populationsfordelingen Disposition Rapporten er disponeret i fire overordnede afsnit. Efter dette indledende afsnit 1 følger i afsnit 2 en præsentation af resultaterne for integrationen blandt deltagerne. Integrationen analyseres i forhold til en række baggrundsforhold, blandt andet anciennitet i aktivperioden, køn, alder, helbred og uddannelse. I afsnit 3 ser vi nærmere på aktiveringsredskaberne uddannelse, offentlig jobtræning, arbejdspraktik og privatjobtræning samt disses sammenhæng med integrationen. Endelig sætter vi i afsnit 4 fokus på dem, der efterfølgende er blevet integrerede. I afsnittet undersøges, hvad der har haft betydning for integrationen herunder de integreredes egen vurdering af aktiveringens betydning for integration. 6 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

13 2. Integration og baggrundsfaktorer Det centrale udgangspunkt for vurdering af effekten af aktiveringsindsatsen har været at kortlægge de deltagendes arbejdsmarkedsstatus på undersøgelsestidspunktet, hvilket som nævnt i ovenstående er ca. et halvt år efter aktiveringens afslutning. Figur 2.1 viser de deltagendes arbejdsmarkedsstatus for henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Figur 2.1 Deltagernes arbejdsmarkedsstatus Beskæftigelse AF-aktivering 2 25 Dagpengemodt. Kommunal aktivering 3 29 Kontanthjælpsmodt. Ledig Andet Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. 32 af dagpengemodtagerne var i almindelig ustøttet beskæftigelse 2, og 6 i ordinær uddannelse 3. I alt 38 af dagpengemodtagerne var således integreret i enten beskæftigelse eller uddannelse et halvt år efter aktiveringen. Som det fremgår, er andelen blandt kontanthjælpsmodtagere markant lavere kun 16 var integreret i almindelig ustøttet beskæftigelse, mens andelen af integrerede i uddannelse var den samme som for dagpengemodtagere (6). At henholdsvis 38 og 22 af deltagerne er kommet i enten beskæftigelse eller uddannelse kan naturligvis ikke nødvendigvis alene henføres til deltagelse i aktiveringen. Disse integrationsandele kan tolkes som bruttoeffektmål. I afsnit 4 vil vi søge at 2 Inkluderer servicejob (1 af deltagerne) 3 Inkluderer voksenlærling (1 af deltagerne) Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 7

14 belyse aktiveringens nettoeffekt blandt andet ved at inddrage de aktiveredes vurdering af, hvorvidt aktiveringen har været årsagen til integration på arbejdsmarkedet. Samtidig gælder der, at en række forskellige baggrundsfaktorer må formodes at have betydning for, om de aktiverede er blevet integrerede eller ej det gælder blandt andet anciennitet i aktivperioden, køn, alder, helbred og uddannelsesbaggrund. Endvidere vil der uden tvivl være en sammenhæng mellem effekten af aktiveringen og en række mere subjektive faktorer, fx motivation, forventninger, geografisk, økonomisk og beskæftigelsesmæssig mobilitet etc. Undersøgelsen belyser et bredt spektrum af såvel objektive som subjektive faktorer. I denne rapport vil fokus primært være rettet mod de objektive faktorer. I forhold til de subjektive faktorer kan det dog blandt andet nævnes, at undersøgelsen blandt dagpengemodtagere viser, at: 21 af dem, der på undersøgelsestidspunktet ikke var integreret (i beskæftigelse eller ordinær uddannelse), vurderer, at de ikke vil kunne påtage sig et ordinært fuldtidsjob inden for en 14-dages periode, blandt andet på grund af dårligt helbred. 64 af de ikke-integrerede mener, at uddannelse vil kunne forbedre deres beskæftigelsesmuligheder. Alligevel er knap 17 heraf ikke umiddelbart klar til at tage en uddannelse primært på grund af alder. Samtidig skal det nævnes, at: 78 af alle deltagere angiver, at de ville have deltaget i aktiveringen, også selv om det var frivilligt. Ca. 42 af såvel de integrerede som de ikke-integrerede angiver, at de har søgt job inden for nye jobfunktioner/brancher som følge af at have deltaget i aktiveringen. I den resterende del af dette afsnit ser vi nærmere på sammenhængene mellem integration og en række objektive baggrundsfaktorer Integration og anciennitet Ved anciennitet forstås i denne sammenhæng hvor længe man har været ledig i aktivperioden. På forhånd kan der fremsættes forskellige modsatrettede hypoteser i forhold til sammenhængen mellem anciennitet og integration. Umiddelbart vil man forvente, at dem med kortest ledighed bag sig vil have nemmere ved at komme tilbage i 8 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

15 uddannelse eller beskæftigelse. Modsat kan man argumentere for, at de ledige i løbet af aktiveringsperioden motiveres eller opkvalificeres til integration. Nedenstående figur 2.2 viser andelen af personer i beskæftigelse og ordinær uddannelse fordelt på anciennitet. Figuren er opdelt i henholdsvis dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Figur 2.2 Andelen af integrerede opdelt på anciennitet Over 2 år 34 6 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. 1-2 år 1/2-1 år Under 1/2 år Over 2 år 1-2 år 1/2-1 år Under 1/2 år Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. For dagpengemodtagere giver analysen reelt støtte til begge nævnte hypoteser. Integrationseffekten er således relativt høj for aktiverede med under et halvt års anciennitet i aktivperioden, hvorefter den falder frem til to års anciennitet. Herefter stiger integrationen for aktiverede med mere end to års anciennitet. For kontanthjælpsmodtagere er der imidlertid en klar tendens til, at jo kortere anciennitet jo større er andelen af integrerede. Dette bekræfter hypotesen om, at dem med den korteste ledighed har nemmest ved at komme tilbage i enten beskæftigelse eller uddannelse Integration og de aktiveredes køn og alder Som det fremgår af figur 2.3, er der en svag tendens, til at integrationsandelen er højere for kvinder end for mænd. Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 9

16 Figur 2.3 Andelen af integrerede opdelt på køn Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Mand Kvinde Mand Kvinde Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. Blandt dagpengemodtagere er integrationsandelen blandt kvinder således 39, hvor den blandt mænd er 36. Tendensen ses ligeledes blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor integrationsandelen blandt kvinder er 23 og 20 blandt mænd. I forhold til de aktiveredes alder viser undersøgelsen, at integrationsandelen falder, jo ældre man bliver jf. figur 2.4. Figur 2.4 Andelen af integrerede opdelt på alder 56 eller ældre 18 2 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt år år år år 56 eller ældre år år år Beskæftigelse år Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. 10 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

17 For såvel dagpengemodtagere som kontanthjælpsmodtagere viser faldet i integrationsandelen sig primært blandt deltagere over 55 år. Blandt andet fremgår det, at kun 18 af de aktiverede dagpengemodtagere over 55 år blevet integreret i beskæftigelse, og kun 2 er i ordinær uddannelse Integration og de aktiveredes helbred De aktiveredes psykiske og fysiske helbred må formodes at have en vis indflydelse på integrationen. I undersøgelsen er de aktiverede blevet bedt om at vurdere deres eget helbred alt i alt. Hovedparten af dagpengemodtagerne svarer, at deres helbred alt i alt er godt eller meget godt (78). Knap 22 af dagpengemodtagerne angiver, at deres eget helbred er nogenlunde, dårligt eller meget dårligt. Heraf svarer 55, at deres arbejdsevne er nedsat. Blandt kontanthjælpsmodtagere er der relativt flere, der selv vurderer deres helbred som nogenlunde, dårligt eller meget dårligt (32). Heraf svarer 68, at deres arbejdsevne er nedsat. Samlet viser undersøgelsen således, at den helbredsmæssige status er dårligere blandt kontanthjælpsmodtagere end blandt dagpengemodtagere 4. Af figur 2.5 fremgår det, at der er en meget klar sammenhæng mellem helbred og integrationsandelen. Blandt dagpengemodtagere, der efter egen vurdering har et meget godt helbred, er integrationsandelen således 45, hvor den til sammenligning er 29 blandt dem med nogenlunde helbred, og kun 22 blandt dagpengemodtagere, der efter egen vurdering har et dårligt eller meget dårligt helbred. 4 Dette er alene baseret på svarpersonernes egne oplysninger. Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 11

18 Figur 2.5 Andelen af integrerede opdelt på helbred Meget godt 38 7 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Godt Nogenlunde Dårligt/ Meget dårligt Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt/ Meget dårligt Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere Integration og de aktiveredes uddannelsesbaggrund 22 af de deltagende dagpengemodtagere har ikke gennemført en kompetencegivende uddannelse ud over grundskolen jf. figur 2.6. Den tilsvarende andel blandt kontanthjælpsmodtagerne er markant højere (46). Figur 2.6 Deltagernes senest afsluttede uddannelse 3 Anden uddannelse 4 Lang videregående uddannelse over 4 år 3 7 Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år 4 10 Kort videregående uddannelse, under 3 år Anden erhvervsudd./fagudd. - min. 1 år Dagpengemodt. Kontanthjælpsmodt. Lærlinge- eller EFG-uddannelse Kortvarig uddannelse - under 1 år 8 8 Gymnasial uddannelse 9 12 Folke-/grundskole Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. 12 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

19 Undersøgelsen viser desuden, at det for 38 af de deltagende dagpengemodtagere gælder, at deres tidligere erhvervserfaring primært har været som ufaglært. Blandt kontanthjælpsmodtagere er den tilsvarende andel 67. Der er således ingen tvivl om, at kontanthjælpsmodtagere hvad angår såvel uddannelse som erhvervserfaring er dårligere stillet end dagpengemodtagere. Figur 2.7 viser integrationsandelen opdelt på uddannelse for henholdsvis dagpengeog kontanthjælpsmodtagere. Figur 2.7 Andelen af integrerede opdelt på uddannelse Lang videregående uddannelse over 4 år 31 4 Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år 33 6 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Kort videregående uddannelse, under 3 år Anden erhvervsudd./fagudd. - min. 1 år Lærlinge- eller EFG-uddannelse Kortvarig uddannelse - under 1 år Gymnasial uddannelse Folke-/grundskole Lang videregående uddannelse over 4 år Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år Kort videregående uddannelse, under 3 år Anden erhvervsudd./fagudd. - min. 1 år Lærlinge- eller EFG-uddannelse Kortvarig uddannelse - under 1 år Beskæftigelse Gymnasial uddannelse Folke-/grundskole Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. For dagpengemodtagere ses den største integrationsandel blandt aktiverede med en kort videregående uddannelse (under tre års varighed). Blandt aktiverede med en gymnasial uddannelse er der en forholdsvis høj integration i uddannelse (13), men en relativt lav integration i beskæftigelse (27). Den laveste integrationsandel ses blandt aktiverede med en grundskoleuddannelse som senest afsluttede uddannelse (34). Det bemærkes dog, at integrationsandelen blandt aktiverede med en lang videregående uddannelse ligeledes er relativt lav (35). Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 13

20 For kontanthjælpsmodtagere ses ligeledes en høj integration i uddannelse blandt aktiverede med en gymnasial uddannelse (16), mens den største integration i beskæftigelse findes blandt aktiverede med en erhvervs-/faguddannelse af minimum et års varighed (28) Integration og etnisk baggrund 89 af de aktiverede dagpengemodtagere er af dansk herkomst. De resterende 11 har en anden etnisk baggrund knap 5 stammer fra mere udviklede lande, primært det tidligere Jugoslavien, og godt 6 stammer fra mindre udviklede lande, blandt andet mellemøstlige og afrikanske lande. Blandt kontanthjælpsmodtagere har 23 af deltagerne en anden etnisk baggrund end dansk. 8 stammer fra mere udviklede lande mens 15 stammer fra mere udviklede lande. Umiddelbart vil man forvente, at deltagere med en anden etnisk baggrund end dansk ville have relativt svært ved at blive integreret i beskæftigelse eller uddannelse. Som det fremgår i figur 2.8 viser undersøgelsen imidlertid ingen tegn på en sådan sammenhæng. Figur 2.8 Andelen af integrerede opdelt på etnisk baggrund Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Dansk Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Dansk Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. Som det fremgår er der for dagpengemodtagere kun marginale forskelle i integrationsandelen på tværs af etnisk baggrund. For kontanthjælpsmodtagere er der ligeledes kun en marginal forskel i integrationsandelen, når vi ser på dansker og deltagere 14 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

21 fra mindre udviklede lande. Deltagere fra mere udviklede lande adskiller sig ved i relativt høj grad, at være kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Det skal dog understreges, at antallet af deltagere i denne gruppe er forholdsvis begrænset Integration og risikogrupper Vi har i ovenstående set på sammenhængen mellem integration og anciennitet, køn, alder, helbred og uddannelse. Analysen viser blandt andet, at: Integrationsandelen er klart lavest blandt ældre (50 år og derover) Et dårligt selvvurderet helbred har en markant negativ indvirkning på chancen for succesfuld integration Mangel på kompetencegivende uddannelse reducerer chancerne for succesfuld integration I tråd med undersøgelserne gennemført i 2000 og 2001 vil vi på denne baggrund opstille tre risikogrupper. Grupperne opstilles med udgangspunkt i følgende centrale faktorer: Alder: 50 år eller ældre Helbred: Dårligt eller nogenlunde selvvurderet helbred : Ingen kompetencegivende uddannelse De tre risikogrupper defineres som følger: Risikogruppe 1: Deltagere i undersøgelsen, der ikke er kendetegnet ved nogle af de ovennævnte tre karakteristika. Det vil sige deltagere under 50 år, med godt eller meget godt helbred og med en kompetencegivende uddannelse ud over grundskolen. Risikogruppe 1 udgør blandt dagpengemodtagere 46 af deltagerne og blandt kontanthjælpsmodtagere 33 af deltagerne. Risikogruppe 2: Deltagere, der er kendetegnet ved ét af de tre karakteristika. Det vil sige personer, som enten er over 50 år, eller har nogenlunde/dårligt helbred, eller har grundskolen som senest afsluttede uddannelse. Risikogruppe 2 udgør blandt dagpengemodtagere 37 af deltagerne og blandt kontanthjælpsmodtagere 47 af deltagerne. Risikogruppe 3: Deltagere, der er kendetegnet ved to eller tre af de nævnte karakteristika. Risikogruppe 3 udgør blandt dagpengemodtagere 35 af deltagerne og blandt kontanthjælpsmodtagere 17 af deltagerne. Princippet i grupperingen er således, at jo højere risikogruppe jo lavere er chancerne for en efterfølgende succesfuld integration. Dette illustreres i figur 2.8, der viser Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 15

22 sammenhængen mellem risikogrupper og integration. Som det fremgår, er integrationsandelen klart faldende, jo højere risikogruppe deltageren tilhører. Det skal bemærkes, at grupperingen alene er baseret på objektive faktorer. Mere subjektive faktorer som fx motivation og mobilitet indgår ikke i grupperingen jf. i øvrigt sondringen mellem objektive og subjektive faktorer beskrevet indledningsvist i dette afsnit. Figur 2.9 Andelen af integrerede opdelt på risikogrupper Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Risikogruppe 1 Risikogruppe 2 Risikogruppe 3 Risikogruppe 1 Risikogruppe 2 Risikogruppe Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. Risikogrupperne vil blive anvendt som forklaringsfaktor, når vi i det efterfølgende ser nærmere på aktiveringsredskaberne og sammenhængen med integrationen. 16 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

23 3. Integration og aktiveringsredskaber I forbindelse med aktiveringen anvendes primært følgende tre redskaber: Offentlig jobtræning Privat jobtræning For dagpengemodtagere er der endvidere en mindre del, der indgår i arbejdspraktik, mens en stor del af kontanthjælpsmodtagerne deltager i et aktiveringsprojekt. Figur 3.1 viser deltagernes fordeling på redskaber for henholdsvis dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere 5. Figur 3.1 Fordeling på aktiveringsredskaber 68 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Arbejdspraktik Offentlig jobtræning Privat jobtræning Aktiveringsprojekt Offentlig jobtræning Privat jobtræning Andet Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 588 kontanthjælpsmodtagere. Erfaringer fra tidligere undersøgelser viser, at der en klar sammenhæng mellem effekten af aktiveringen og hvilket aktiveringsredskab, der er anvendt. En sådan sammenhæng viser sig også i denne undersøgelse. 5 Fordelingen på redskaber for dagpengemodtagerne svarer stort set til den samlede redskabsfordeling i hele 2002 (antal berørte). Her havde 66 pct. af de ledige deltaget i uddannelsesaktivering, 3 pct. i arbejdspraktik, 24 pct. i offentlig jobtræning og 7 pct. i privat jobtræning. Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 17

24 Indledningsvist skal det bemærkes, at det kan være vanskeligt at isolere effekten fra de forskellige aktiveringsredskaber. Årsagen er, at de ledige i løbet af aktiveringsperioden ofte deltager i forskellige kombinationer af redskaber fx uddannelse efterfulgt af jobtræning. I undersøgelsen er der taget udgangspunkt i den aktivitet, som de ledige deltog i i perioden april-juni Figur 3.2 viser andelen af integrerede fordelt på aktiveringsredskaber. Figur 3.2 Andelen af integrerede opdelt på aktiveringsredskaber 28 7 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Arbejdspraktik Offentlig jobtræning Privat jobtræning Aktiveringsprojekt Offentlig jobtræning Privat jobtræning Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 588 kontanthjælpsmodtagere. For dagpengemodtagere ses den klart største integrationseffekt blandt deltagere i privat jobtræning (58) efterfulgt af deltagere i arbejdspraktik (47). Integrationen i beskæftigelse er relativt lav blandt deltagere i uddannelse her ses dog en forholdsvis stor integration i ordinær uddannelse (7). Blandt kontanthjælpsmodtagere er der ikke i samme grad forskel i integrationsandelen på tværs af redskaber. Dog kan der spores en tendens til, at integrationsandelen er lavere for deltagere i aktiveringsprojekter 6. 6 Ifølge lovgivningen er der to typer jobtræningsforløb. Almindelig jobtræning og individuel jobtræning. Individuel jobtræning gives til personer, som har behov for et mere individuelt tilpasset forløb. Disse forløb anvendes i langt højere grad i det kommunale system end i AF systemet. 18 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden