Arbejdsmarkedsstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedsstyrelsen"

Transkript

1 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003

2

3 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003

4

5 Indhold Side Sammenfatning Indledning Baggrund og formål Datagrundlag og metode Disposition Integration og baggrundsfaktorer Integration og anciennitet Integration og de aktiveredes køn og alder Integration og de aktiveredes helbred Integration og de aktiveredes uddannelsesbaggrund Integration og etnisk baggrund Integration og risikogrupper Integration og aktiveringsredskaber Offentlig jobtræning Arbejdspraktik Privat jobtræning Effekten af aktiveringen de integrerede Kontakteffekten Nettoeffekten Beskæftigelse...37 Bilag...39

6

7 Sammenfatning Nærværende rapport præsenterer resultater fra en undersøgelse af effekten af indsatsen i aktivperioden. Undersøgelsen er gennemført i 2003 af PLS RAMBØLL Management for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Undersøgelsen omfatter dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. Undersøgelsens primære målgruppe er dagpengemodtagere, hvilket også vil afspejle sig i denne rapport. Dataindsamlingen er gennemført i perioden 27. januar 2003 til 26. februar 2003, hvilket er ca. et halvt år efter aktiveringens afslutning. Integrerede i beskæftigelse og uddannelse I alt 38 af dagpengemodtagerne var integreret i enten beskæftigelse (32) eller ordinær uddannelse (6) et halvt år efter aktiveringens afslutning. Blandt kontanthjælpsmodtagere var integrationsandelen markant lavere 16 var integreret i almindelig beskæftigelse, mens andelen af integrerede i uddannelse var den samme som for dagpengemodtagere (6). Integration og de aktiveredes baggrund For dagpengemodtagere er integrationsandelen relativt høj blandt aktiverede med under et halvt års ledighed i aktivperioden. Herefter falder integrationsandelen frem til to års ledighed, hvorefter den igen stiger for aktiverede med mere end to års ledighed. Undersøgelsen vidner således om, at dem med kortest ledighed bag sig har relativt nemt ved at komme tilbage i uddannelse eller beskæftigelse. Samtidig peger resultaterne på, at de aktiverede i løbet af aktiveringsperioden motiveres eller opkvalificeres til integration, hvilket viser sig ved en relativt høj integrationsandel blandt aktiverede med en lang anciennitet i aktivperioden. For kontanthjælpsmodtagere viser undersøgelsen en klar tendens til, at jo kortere ledighed i perioden jo større er andelen af integrerede. Blandt kontanthjælpsmodtagere er det således dem med den korteste ledighed, der har nemmest ved at komme tilbage i enten beskæftigelse eller uddannelse. For såvel dagpenge- som kontanthjælpsmodtagere viser undersøgelsen en svag tendens til, at kvinder i højere grad end mænd er blevet integreret. En analyse på tværs af aldersgrupper viser, at integrationsandelen falder, jo ældre man bliver. For dagpen- Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 1

8 gemodtagere viser faldet i integrationsandelen sig primært i aldersgruppen 50 år og derover. Der kan konstateres en klar sammenhæng mellem de aktiveredes selvvurderede helbred og andelen, der bliver integreret i enten beskæftigelse eller uddannelse. Blandt dagpengemodtagere, der efter egen vurdering har et meget godt helbred, er integrationsandelen således 45, hvor den til sammenligning er 22 blandt dagpengemodtagere, der efter egen vurdering har et dårligt helbred. I forhold til de aktiverede dagpengemodtageres uddannelsesmæssige baggrund ses den største integrationsandel blandt deltagere med en kort videregående uddannelse (under tre års varighed). Blandt deltagere med en gymnasial uddannelse er der en forholdsvis høj integration i uddannelse, men en relativt lav integration i beskæftigelse. Den laveste integrationsandel ses blandt deltagere med en grundskoleuddannelse som senest afsluttede uddannelse. For kontanthjælpsmodtagere ses ligeledes en høj integration i uddannelse blandt deltagere med en gymnasial uddannelse, mens den største beskæftigelsesintegration findes blandt deltagere med en erhvervs-/faguddannelse. Endelig viser undersøgelsen, er der ikke er væsentlige forskelle i integrationsandelen afhængig af deltagernes etniske baggrund. Deltagere med en anden etnisk baggrund end dansk er således i lige så høj grad som andre blevet integreret i beskæftigelse eller uddannelse. Integration og aktiveringsredskaber For dagpengemodtagere ses den klart største integrationsandel blandt aktiverede i privat jobtræning, efterfulgt af aktiverede i arbejdspraktik. Den laveste integrationsandel ses blandt uddannelsesaktiverede. Dette gælder også, når der tages højde for deltagersammensætningen. Blandt kontanthjælpsmodtagere er der ikke i samme grad forskel i integrationsandelen på tværs af redskaber. Dog kan der spores en tendens til, at integrationsandelen er lavere for deltagere i aktiveringsprojekter. Blandt de uddannelsesaktiverede dagpengemodtagere ses den største beskæftigelsesmæssige integration blandt deltagere på Social- og Sundhedsuddannelsen. Integrationsandelen er lavest blandt deltagere på de almene uddannelser (gymnasial ud- 2 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

9 dannelse og grundskoleuddannelse). På de gymnasiale uddannelser ses dog en forholdsvis høj andel af integrerede i uddannelse. Også deltagere på videregående uddannelser over tre års varighed er i relativt høj grad integreret i ordinær uddannelse. Undersøgelsen viser endvidere, at integrationsandelen er højere for aktiverede, der har deltaget i et forløb indeholdende praktik. Blandt dagpengemodtagere aktiveret i privat jobtræning, arbejdspraktik eller offentlig jobtræning viser undersøgelsen, at integrationsandelen er højere blandt aktiverede, der har været ansat på virksomheder/institutioner med over 50 ansatte. Ligeledes viser det sig generelt, at integrationsandelen er højere for aktiverede, der har deltaget i et forløb med tilknyttet uddannelse eller tilknyttede kurser. Effekten af aktiveringen vurderingen blandt de integrerede 31 af de aktiverede dagpengemodtagere, der er integreret i beskæftigelse, er kommet i kontakt med deres nuværende arbejdsgiver via aktiveringen. Den tilsvarende andel for de beskæftigelsesintegrerede kontanthjælpsmodtagere er stort set den samme. Set i forhold til aktiveringsredskaber viser undersøgelsen ikke uventet, at deltagere i uddannelse i relativt ringe grad er kommet i kontakt med deres nuværende arbejdsgiver via aktiveringen. Hvis der har indgået praktik i uddannelsesforløbet, har det haft en væsentlig positiv indflydelse. Arbejdspraktik viser sig at være det redskab, hvor relativt flest er kommet i kontakt med deres nuværende arbejdsgiver via aktiveringen. 49 af de beskæftigelsesintegrerede dagpengemodtagere vurderer, at deres deltagelse i aktiveringen i høj eller nogen grad har haft betydning for deres integration i beskæftigelse. 45 mener slet ikke, at aktiveringen har haft betydning for deres integration i beskæftigelse. Undersøgelsen viser endvidere, at 14 af de beskæftigede svarer, at de har taget arbejde for at undgå at komme i aktivering, og at denne andel er højest blandt de relativt ressourcesvage aktiverede. Deltagere i uddannelsesaktivering vurderer i mindre grad end øvrige, at aktiveringen har haft betydning for deres integration. De uddannelsesaktiverede skal i højere grad selv tage kontakt til en arbejdsgiver og vil derfor sandsynligvis i højere grad tilskrive beskæftigelsen eget initiativ. Ser vi på deltagersammensætningen, viser analysen, at Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 3

10 de relativt ressourcesvage aktiverede i mindre grad end øvrige vurderer, at deltagelse i aktiveringen har haft betydning for deres beskæftigelsesintegration. 52 af de beskæftigelsesintegrerede dagpengemodtagere oplyser, at de arbejder inden for et andet område (fag/jobfunktion) end før aktiveringen. Mobiliteten er lidt større blandt deltagere i arbejdspraktik end blandt øvrige deltagere. I forhold til deltagersammensætningen er det primært de relativt ressourcesvage aktiverede, der skifter område. Blandt de beskæftigelsesintegrerede kontanthjælpsmodtagere arbejder 56 inden for et andet område end før aktiveringen. Resultatet er således ikke væsentlig forskelligt fra det tilsvarende for dagpengemodtagere. 4 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

11 1. Indledning Nærværende rapport præsenterer resultater fra en undersøgelse af effekten af indsatsen for personer med over 1 års ledighed. Undersøgelsen er gennemført i 2003 af PLS RAMBØLL Management for Arbejdsmarkedsstyrelsen Baggrund og formål Baggrunden for undersøgelsen er, at Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker at kortlægge forhold omkring kvalitet og effekt af aktiveringsindsatsen, som ikke umiddelbart er tilgængelige i eksisterende registre. Det gælder blandt andet forhold omkring de aktiveredes baggrund, de aktiveredes egen vurdering af helbred, aktiveringens relevans og anvendelighed. Endvidere afdækker undersøgelsen blandt andet vurderingen af aktiveringens betydning blandt dem, der efter aktiveringen er kommet i beskæftigelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen har gennemført lignende undersøgelser i 1997, 1999, 2000 og I forhold til disse undersøgelser er der imidlertid sket et skift i den anvendte metode. Nærværende undersøgelse analyserer alene på afsluttede aktiveringsforløb, hvilket ikke har været tilfældet i de tidligere undersøgelser 1. Der er derfor ikke foretaget sammenligning i forhold til tidligere undersøgelser. Som et nyt element i dette års undersøgelse er kontanthjælpsmodtagere inkluderet i målgruppen, hvor det tidligere alene har været dagpengemodtagere. Gruppen af kontanthjælpsmodtagere er, ud over at være ledige i over et år, også defineret ved, at kommunerne har indberettet dem som værende arbejdsmarkedsparate. Hovedvægten i undersøgelsen er dog stadig lagt på dagpengemodtagere. Rapporten vil således primært være centreret omkring dagpengemodtagere, mens resultater for kontanthjælpsmodtagere præsenteres på hovedområder Datagrundlag og metode Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af dem, der havde over et års ledighed og havde afsluttet et aktiveringsforløb i perioden april, maj eller juni 1 I 2001 er stikprøven således udtrukket blandt personer, der i månederne marts, april, maj deltog i en aktivering, men ikke nødvendigvis havde afsluttet deres aktivering. Til forskel er stikprøven i nærværende undersøgelse udtrukket blandt personer, som har afsluttet aktiveringen. Metoden i undersøgelsen er nærmere beskrevet i afsnit 1.2. Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 5

12 måned Interviewene er gennemført i perioden 27. januar 2003 til 26. februar 2003, altså ca. et halvt år efter aktiveringens afslutning. Der var godt dagpengemodtagere i populationen, og blandt disse blev der udtrukket godt til stikprøven. Hele populationen af kontanthjælpsmodtagere indgår i stikprøven. Dataindsamlingen er gennemført i en kombination mellem besvarelse via Internettet og telefoninterview. De udvalgte svarpersoner har i første omgang modtaget et brev, der orienterer om og introducerer undersøgelsen. Svarpersonerne har haft mulighed for selv at besvare spørgeskemaet via Internettet. Dem, der efter en periode ikke har benyttet sig af denne mulighed, er blevet kontaktet af interviewere fra PLS RAMBØLL Management. Dataindsamlingen har resulteret i gennemførte interview med dagpengemodtagere og 675 interview med kontanthjælpsmodtagere. I forbindelse med den efterfølgende bearbejdning af data er der foretaget en vægtning af datamaterialet i forhold til aktiveringstype, køn og alder således, at fordelingen på disse centrale parametre afspejler populationsfordelingen Disposition Rapporten er disponeret i fire overordnede afsnit. Efter dette indledende afsnit 1 følger i afsnit 2 en præsentation af resultaterne for integrationen blandt deltagerne. Integrationen analyseres i forhold til en række baggrundsforhold, blandt andet anciennitet i aktivperioden, køn, alder, helbred og uddannelse. I afsnit 3 ser vi nærmere på aktiveringsredskaberne uddannelse, offentlig jobtræning, arbejdspraktik og privatjobtræning samt disses sammenhæng med integrationen. Endelig sætter vi i afsnit 4 fokus på dem, der efterfølgende er blevet integrerede. I afsnittet undersøges, hvad der har haft betydning for integrationen herunder de integreredes egen vurdering af aktiveringens betydning for integration. 6 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

13 2. Integration og baggrundsfaktorer Det centrale udgangspunkt for vurdering af effekten af aktiveringsindsatsen har været at kortlægge de deltagendes arbejdsmarkedsstatus på undersøgelsestidspunktet, hvilket som nævnt i ovenstående er ca. et halvt år efter aktiveringens afslutning. Figur 2.1 viser de deltagendes arbejdsmarkedsstatus for henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Figur 2.1 Deltagernes arbejdsmarkedsstatus Beskæftigelse AF-aktivering 2 25 Dagpengemodt. Kommunal aktivering 3 29 Kontanthjælpsmodt. Ledig Andet Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. 32 af dagpengemodtagerne var i almindelig ustøttet beskæftigelse 2, og 6 i ordinær uddannelse 3. I alt 38 af dagpengemodtagerne var således integreret i enten beskæftigelse eller uddannelse et halvt år efter aktiveringen. Som det fremgår, er andelen blandt kontanthjælpsmodtagere markant lavere kun 16 var integreret i almindelig ustøttet beskæftigelse, mens andelen af integrerede i uddannelse var den samme som for dagpengemodtagere (6). At henholdsvis 38 og 22 af deltagerne er kommet i enten beskæftigelse eller uddannelse kan naturligvis ikke nødvendigvis alene henføres til deltagelse i aktiveringen. Disse integrationsandele kan tolkes som bruttoeffektmål. I afsnit 4 vil vi søge at 2 Inkluderer servicejob (1 af deltagerne) 3 Inkluderer voksenlærling (1 af deltagerne) Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 7

14 belyse aktiveringens nettoeffekt blandt andet ved at inddrage de aktiveredes vurdering af, hvorvidt aktiveringen har været årsagen til integration på arbejdsmarkedet. Samtidig gælder der, at en række forskellige baggrundsfaktorer må formodes at have betydning for, om de aktiverede er blevet integrerede eller ej det gælder blandt andet anciennitet i aktivperioden, køn, alder, helbred og uddannelsesbaggrund. Endvidere vil der uden tvivl være en sammenhæng mellem effekten af aktiveringen og en række mere subjektive faktorer, fx motivation, forventninger, geografisk, økonomisk og beskæftigelsesmæssig mobilitet etc. Undersøgelsen belyser et bredt spektrum af såvel objektive som subjektive faktorer. I denne rapport vil fokus primært være rettet mod de objektive faktorer. I forhold til de subjektive faktorer kan det dog blandt andet nævnes, at undersøgelsen blandt dagpengemodtagere viser, at: 21 af dem, der på undersøgelsestidspunktet ikke var integreret (i beskæftigelse eller ordinær uddannelse), vurderer, at de ikke vil kunne påtage sig et ordinært fuldtidsjob inden for en 14-dages periode, blandt andet på grund af dårligt helbred. 64 af de ikke-integrerede mener, at uddannelse vil kunne forbedre deres beskæftigelsesmuligheder. Alligevel er knap 17 heraf ikke umiddelbart klar til at tage en uddannelse primært på grund af alder. Samtidig skal det nævnes, at: 78 af alle deltagere angiver, at de ville have deltaget i aktiveringen, også selv om det var frivilligt. Ca. 42 af såvel de integrerede som de ikke-integrerede angiver, at de har søgt job inden for nye jobfunktioner/brancher som følge af at have deltaget i aktiveringen. I den resterende del af dette afsnit ser vi nærmere på sammenhængene mellem integration og en række objektive baggrundsfaktorer Integration og anciennitet Ved anciennitet forstås i denne sammenhæng hvor længe man har været ledig i aktivperioden. På forhånd kan der fremsættes forskellige modsatrettede hypoteser i forhold til sammenhængen mellem anciennitet og integration. Umiddelbart vil man forvente, at dem med kortest ledighed bag sig vil have nemmere ved at komme tilbage i 8 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

15 uddannelse eller beskæftigelse. Modsat kan man argumentere for, at de ledige i løbet af aktiveringsperioden motiveres eller opkvalificeres til integration. Nedenstående figur 2.2 viser andelen af personer i beskæftigelse og ordinær uddannelse fordelt på anciennitet. Figuren er opdelt i henholdsvis dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Figur 2.2 Andelen af integrerede opdelt på anciennitet Over 2 år 34 6 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. 1-2 år 1/2-1 år Under 1/2 år Over 2 år 1-2 år 1/2-1 år Under 1/2 år Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. For dagpengemodtagere giver analysen reelt støtte til begge nævnte hypoteser. Integrationseffekten er således relativt høj for aktiverede med under et halvt års anciennitet i aktivperioden, hvorefter den falder frem til to års anciennitet. Herefter stiger integrationen for aktiverede med mere end to års anciennitet. For kontanthjælpsmodtagere er der imidlertid en klar tendens til, at jo kortere anciennitet jo større er andelen af integrerede. Dette bekræfter hypotesen om, at dem med den korteste ledighed har nemmest ved at komme tilbage i enten beskæftigelse eller uddannelse Integration og de aktiveredes køn og alder Som det fremgår af figur 2.3, er der en svag tendens, til at integrationsandelen er højere for kvinder end for mænd. Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 9

16 Figur 2.3 Andelen af integrerede opdelt på køn Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Mand Kvinde Mand Kvinde Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. Blandt dagpengemodtagere er integrationsandelen blandt kvinder således 39, hvor den blandt mænd er 36. Tendensen ses ligeledes blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor integrationsandelen blandt kvinder er 23 og 20 blandt mænd. I forhold til de aktiveredes alder viser undersøgelsen, at integrationsandelen falder, jo ældre man bliver jf. figur 2.4. Figur 2.4 Andelen af integrerede opdelt på alder 56 eller ældre 18 2 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt år år år år 56 eller ældre år år år Beskæftigelse år Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. 10 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

17 For såvel dagpengemodtagere som kontanthjælpsmodtagere viser faldet i integrationsandelen sig primært blandt deltagere over 55 år. Blandt andet fremgår det, at kun 18 af de aktiverede dagpengemodtagere over 55 år blevet integreret i beskæftigelse, og kun 2 er i ordinær uddannelse Integration og de aktiveredes helbred De aktiveredes psykiske og fysiske helbred må formodes at have en vis indflydelse på integrationen. I undersøgelsen er de aktiverede blevet bedt om at vurdere deres eget helbred alt i alt. Hovedparten af dagpengemodtagerne svarer, at deres helbred alt i alt er godt eller meget godt (78). Knap 22 af dagpengemodtagerne angiver, at deres eget helbred er nogenlunde, dårligt eller meget dårligt. Heraf svarer 55, at deres arbejdsevne er nedsat. Blandt kontanthjælpsmodtagere er der relativt flere, der selv vurderer deres helbred som nogenlunde, dårligt eller meget dårligt (32). Heraf svarer 68, at deres arbejdsevne er nedsat. Samlet viser undersøgelsen således, at den helbredsmæssige status er dårligere blandt kontanthjælpsmodtagere end blandt dagpengemodtagere 4. Af figur 2.5 fremgår det, at der er en meget klar sammenhæng mellem helbred og integrationsandelen. Blandt dagpengemodtagere, der efter egen vurdering har et meget godt helbred, er integrationsandelen således 45, hvor den til sammenligning er 29 blandt dem med nogenlunde helbred, og kun 22 blandt dagpengemodtagere, der efter egen vurdering har et dårligt eller meget dårligt helbred. 4 Dette er alene baseret på svarpersonernes egne oplysninger. Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 11

18 Figur 2.5 Andelen af integrerede opdelt på helbred Meget godt 38 7 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Godt Nogenlunde Dårligt/ Meget dårligt Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt/ Meget dårligt Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere Integration og de aktiveredes uddannelsesbaggrund 22 af de deltagende dagpengemodtagere har ikke gennemført en kompetencegivende uddannelse ud over grundskolen jf. figur 2.6. Den tilsvarende andel blandt kontanthjælpsmodtagerne er markant højere (46). Figur 2.6 Deltagernes senest afsluttede uddannelse 3 Anden uddannelse 4 Lang videregående uddannelse over 4 år 3 7 Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år 4 10 Kort videregående uddannelse, under 3 år Anden erhvervsudd./fagudd. - min. 1 år Dagpengemodt. Kontanthjælpsmodt. Lærlinge- eller EFG-uddannelse Kortvarig uddannelse - under 1 år 8 8 Gymnasial uddannelse 9 12 Folke-/grundskole Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. 12 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

19 Undersøgelsen viser desuden, at det for 38 af de deltagende dagpengemodtagere gælder, at deres tidligere erhvervserfaring primært har været som ufaglært. Blandt kontanthjælpsmodtagere er den tilsvarende andel 67. Der er således ingen tvivl om, at kontanthjælpsmodtagere hvad angår såvel uddannelse som erhvervserfaring er dårligere stillet end dagpengemodtagere. Figur 2.7 viser integrationsandelen opdelt på uddannelse for henholdsvis dagpengeog kontanthjælpsmodtagere. Figur 2.7 Andelen af integrerede opdelt på uddannelse Lang videregående uddannelse over 4 år 31 4 Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år 33 6 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Kort videregående uddannelse, under 3 år Anden erhvervsudd./fagudd. - min. 1 år Lærlinge- eller EFG-uddannelse Kortvarig uddannelse - under 1 år Gymnasial uddannelse Folke-/grundskole Lang videregående uddannelse over 4 år Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år Kort videregående uddannelse, under 3 år Anden erhvervsudd./fagudd. - min. 1 år Lærlinge- eller EFG-uddannelse Kortvarig uddannelse - under 1 år Beskæftigelse Gymnasial uddannelse Folke-/grundskole Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. For dagpengemodtagere ses den største integrationsandel blandt aktiverede med en kort videregående uddannelse (under tre års varighed). Blandt aktiverede med en gymnasial uddannelse er der en forholdsvis høj integration i uddannelse (13), men en relativt lav integration i beskæftigelse (27). Den laveste integrationsandel ses blandt aktiverede med en grundskoleuddannelse som senest afsluttede uddannelse (34). Det bemærkes dog, at integrationsandelen blandt aktiverede med en lang videregående uddannelse ligeledes er relativt lav (35). Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 13

20 For kontanthjælpsmodtagere ses ligeledes en høj integration i uddannelse blandt aktiverede med en gymnasial uddannelse (16), mens den største integration i beskæftigelse findes blandt aktiverede med en erhvervs-/faguddannelse af minimum et års varighed (28) Integration og etnisk baggrund 89 af de aktiverede dagpengemodtagere er af dansk herkomst. De resterende 11 har en anden etnisk baggrund knap 5 stammer fra mere udviklede lande, primært det tidligere Jugoslavien, og godt 6 stammer fra mindre udviklede lande, blandt andet mellemøstlige og afrikanske lande. Blandt kontanthjælpsmodtagere har 23 af deltagerne en anden etnisk baggrund end dansk. 8 stammer fra mere udviklede lande mens 15 stammer fra mere udviklede lande. Umiddelbart vil man forvente, at deltagere med en anden etnisk baggrund end dansk ville have relativt svært ved at blive integreret i beskæftigelse eller uddannelse. Som det fremgår i figur 2.8 viser undersøgelsen imidlertid ingen tegn på en sådan sammenhæng. Figur 2.8 Andelen af integrerede opdelt på etnisk baggrund Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Dansk Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Dansk Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. Som det fremgår er der for dagpengemodtagere kun marginale forskelle i integrationsandelen på tværs af etnisk baggrund. For kontanthjælpsmodtagere er der ligeledes kun en marginal forskel i integrationsandelen, når vi ser på dansker og deltagere 14 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

21 fra mindre udviklede lande. Deltagere fra mere udviklede lande adskiller sig ved i relativt høj grad, at være kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Det skal dog understreges, at antallet af deltagere i denne gruppe er forholdsvis begrænset Integration og risikogrupper Vi har i ovenstående set på sammenhængen mellem integration og anciennitet, køn, alder, helbred og uddannelse. Analysen viser blandt andet, at: Integrationsandelen er klart lavest blandt ældre (50 år og derover) Et dårligt selvvurderet helbred har en markant negativ indvirkning på chancen for succesfuld integration Mangel på kompetencegivende uddannelse reducerer chancerne for succesfuld integration I tråd med undersøgelserne gennemført i 2000 og 2001 vil vi på denne baggrund opstille tre risikogrupper. Grupperne opstilles med udgangspunkt i følgende centrale faktorer: Alder: 50 år eller ældre Helbred: Dårligt eller nogenlunde selvvurderet helbred : Ingen kompetencegivende uddannelse De tre risikogrupper defineres som følger: Risikogruppe 1: Deltagere i undersøgelsen, der ikke er kendetegnet ved nogle af de ovennævnte tre karakteristika. Det vil sige deltagere under 50 år, med godt eller meget godt helbred og med en kompetencegivende uddannelse ud over grundskolen. Risikogruppe 1 udgør blandt dagpengemodtagere 46 af deltagerne og blandt kontanthjælpsmodtagere 33 af deltagerne. Risikogruppe 2: Deltagere, der er kendetegnet ved ét af de tre karakteristika. Det vil sige personer, som enten er over 50 år, eller har nogenlunde/dårligt helbred, eller har grundskolen som senest afsluttede uddannelse. Risikogruppe 2 udgør blandt dagpengemodtagere 37 af deltagerne og blandt kontanthjælpsmodtagere 47 af deltagerne. Risikogruppe 3: Deltagere, der er kendetegnet ved to eller tre af de nævnte karakteristika. Risikogruppe 3 udgør blandt dagpengemodtagere 35 af deltagerne og blandt kontanthjælpsmodtagere 17 af deltagerne. Princippet i grupperingen er således, at jo højere risikogruppe jo lavere er chancerne for en efterfølgende succesfuld integration. Dette illustreres i figur 2.8, der viser Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 15

22 sammenhængen mellem risikogrupper og integration. Som det fremgår, er integrationsandelen klart faldende, jo højere risikogruppe deltageren tilhører. Det skal bemærkes, at grupperingen alene er baseret på objektive faktorer. Mere subjektive faktorer som fx motivation og mobilitet indgår ikke i grupperingen jf. i øvrigt sondringen mellem objektive og subjektive faktorer beskrevet indledningsvist i dette afsnit. Figur 2.9 Andelen af integrerede opdelt på risikogrupper Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Risikogruppe 1 Risikogruppe 2 Risikogruppe 3 Risikogruppe 1 Risikogruppe 2 Risikogruppe Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 675 kontanthjælpsmodtagere. Risikogrupperne vil blive anvendt som forklaringsfaktor, når vi i det efterfølgende ser nærmere på aktiveringsredskaberne og sammenhængen med integrationen. 16 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

23 3. Integration og aktiveringsredskaber I forbindelse med aktiveringen anvendes primært følgende tre redskaber: Offentlig jobtræning Privat jobtræning For dagpengemodtagere er der endvidere en mindre del, der indgår i arbejdspraktik, mens en stor del af kontanthjælpsmodtagerne deltager i et aktiveringsprojekt. Figur 3.1 viser deltagernes fordeling på redskaber for henholdsvis dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere 5. Figur 3.1 Fordeling på aktiveringsredskaber 68 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Arbejdspraktik Offentlig jobtræning Privat jobtræning Aktiveringsprojekt Offentlig jobtræning Privat jobtræning Andet Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 588 kontanthjælpsmodtagere. Erfaringer fra tidligere undersøgelser viser, at der en klar sammenhæng mellem effekten af aktiveringen og hvilket aktiveringsredskab, der er anvendt. En sådan sammenhæng viser sig også i denne undersøgelse. 5 Fordelingen på redskaber for dagpengemodtagerne svarer stort set til den samlede redskabsfordeling i hele 2002 (antal berørte). Her havde 66 pct. af de ledige deltaget i uddannelsesaktivering, 3 pct. i arbejdspraktik, 24 pct. i offentlig jobtræning og 7 pct. i privat jobtræning. Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden 17

24 Indledningsvist skal det bemærkes, at det kan være vanskeligt at isolere effekten fra de forskellige aktiveringsredskaber. Årsagen er, at de ledige i løbet af aktiveringsperioden ofte deltager i forskellige kombinationer af redskaber fx uddannelse efterfulgt af jobtræning. I undersøgelsen er der taget udgangspunkt i den aktivitet, som de ledige deltog i i perioden april-juni Figur 3.2 viser andelen af integrerede fordelt på aktiveringsredskaber. Figur 3.2 Andelen af integrerede opdelt på aktiveringsredskaber 28 7 Kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt. Arbejdspraktik Offentlig jobtræning Privat jobtræning Aktiveringsprojekt Offentlig jobtræning Privat jobtræning Beskæftigelse Anm.: Figuren er baseret på dagpengemodtagere og 588 kontanthjælpsmodtagere. For dagpengemodtagere ses den klart største integrationseffekt blandt deltagere i privat jobtræning (58) efterfulgt af deltagere i arbejdspraktik (47). Integrationen i beskæftigelse er relativt lav blandt deltagere i uddannelse her ses dog en forholdsvis stor integration i ordinær uddannelse (7). Blandt kontanthjælpsmodtagere er der ikke i samme grad forskel i integrationsandelen på tværs af redskaber. Dog kan der spores en tendens til, at integrationsandelen er lavere for deltagere i aktiveringsprojekter 6. 6 Ifølge lovgivningen er der to typer jobtræningsforløb. Almindelig jobtræning og individuel jobtræning. Individuel jobtræning gives til personer, som har behov for et mere individuelt tilpasset forløb. Disse forløb anvendes i langt højere grad i det kommunale system end i AF systemet. 18 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Effekten af indsatsen i aktivperioden

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Aktivering i Danmark effektmålinger

Aktivering i Danmark effektmålinger Henning Hansen Aktivering i Danmark effektmålinger Artiklen præsenterer en række målinger af effekterne af aktiveringsforanstaltninger, dels på de aktiveredes senere beskæftigelsessituation og dels på

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Rambøll Management Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Oktober 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Forår 2005 Rambøll

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Faktaark: April 214 Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform Regeringens udspil til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 54 Budgetopfølgning pr. 30.04.2007 55 Basisbudget

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

BILAGSRAPPORT FRA FRITID TIL JOB

BILAGSRAPPORT FRA FRITID TIL JOB Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Bilagsrapport Dato Marts 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efteres beskæftigelses- og uddannelsessituation BILAGSRAPPORT FRA FRITID TIL

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid

Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid 2015 Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. MÅLGRUPPEN I PROJEKTET OG AFGANGSRATER TIL JOB ELLER UDDANNELSE...

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere