Mål- og handlingsplan for BJMF 2013 til 2016

Transkript

1 Mål- og handlingsplan for BJMF 2013 til 2016 Indledning Fagforeningen er nu godt 2 år gammel. Efter en forholdsvis vellykket fusionsproces i 2010,der førte frem til vores stiftende generalforsamling 16. december 2010 er der sket store forandringer for både medlemmer bestyrelser, og ansatte i de 2 tidligere fagforeninger BJMF og TIB afd. 9 En del af de samlede forandringer var planlagte, men der er også opstået situationer der hverken har været forudset eller tilsigtede eller ønskværdige. En del af disse har ført til at vi i øjeblikket står med en række problemstillinger som har skabt frustrationer, vrede, misforståelser og tillidskrise. Baggrunden har dels været den økonomiske situation og dels kulturforskelle de 2 gamle organisationer imellem. Manglende gennemførelse af fusionen, ikke reelt overblik over økonomien og manglende ledelse det første år. Dette skal der arbejdes konsekvent og målrettet på at ændre, således at vi kan leve op til vores overordnede mål om at være den bedste fagforening for medlemmerne, og en god arbejdsplads. Og vi skal have styr på økonomien. Det er efter Daglig Ledelses opfattelse nødvendigt med en analyse af vores situation, samtidig med at vi opstiller en meget klar Mål og Handlingsplan for de næste år. Vi vil i det følgende komme med et bud på en analyse af vores situation og med et bud på en Mål og Handlingsplan frem til og med år Formålet hermed er at vi med dette udgangspunkt vil være i stand til i fællesskab at få rettet op på problemerne. Vi er som ledelse indstillet på at lægge kræfter i denne proces samtidig med at vi er overbeviste om at det forholder sig på samme måde for bestyrelsen, de ansatte og fagforeningens aktive lag af medlemmer, spændende fra ungdomsudvalg til efterløns og pensionistgrupper over Brancheklubber og aktive Tillidsvalgte. Vi vil med dette lægge op til en åben og tillidsfuld debat, hvor såvel fagforeningens bestyrelse og klubber samt medarbejderne gennem SU er involveret. Arbejdsdelingen i denne proces vil være at de politiske og faglige mål og prioriteringer besluttes af bestyrelsen med ansvar overfor generalforsamlingen. og de personale relaterede problemstillinger, er et anliggende for SU og Sikkerhedsudvalg og Daglig Ledelse. Vi vil gennemføre denne proces hen over foråret og sommeren Med en Bestyrelseskonference i juni. En Personale konference i August. 1

2 Analyse af fagforeningens første 2 år DEL 1 - Analyse Efter at vi i 2010 havde succes med at få opbakning til vores fusionsplaner meldte en række vanskeligheder sig hurtigt. Vi havde fejlbudgetteret vores kontingentindtægter samtidig med at vi havde et større medlemsfald en ventet. Vores bofællesskabsplaner måtte indstilles grundet beslutninger andet sted. Samtidig må det erkendes at bofællesskabet har været en fejlprioritering af vores ressourcer. Vores hensigtserklæringer i forhold til nedmanding af personalet ved naturlig afgang viste sig kun at holde det første år og allerede i starten af 2012 måtte vi foretage afskedigelser således at vi på de godt 2 år der er gået er blevet ca. 28% årsværk færre i personale. Vi er som bekendt fortsat nød til at se på udgifterne og skal i forbindelse med denne plan finde yderligere 1.2 millioner i besparelser på personaleudgifter i.f.t. generalforsamlingsbeslutning. Der er p.t. gennemført en sammenflytning på en adresse og vores organiseringsindsats ser ud til at give resultater i form af at medlemstallet falder langsommere, og muligvis er vendt i marts, men statistik materialet for marts er usikkert p.t. Vores overordnede mål er at få intensiveret vores organiseringsindsats så vi får fremgang både for ordinære fuldt betalende medlemmer og de der er omfattet af kontingentudligningsordningen. Vi er på nuværende tidspunkt 101 flere fuldt betalende medlemmer end budgetteret og med hensyn til clearede mdl. har vi allerede pr. 1. juni næsten nået det antal vi har budgetteret med for året. De store omvæltninger, som sammenflytning og nedskæringer har forårsaget, er ikke gået sporløst hen over fagforeningen. Der er rejst kritik af at vi ikke har reageret hurtigt nok og ikke skåret tilstrækkeligt dybt i økonomien og på personalesiden. Vi beklager naturligvis de økonomiske tab vi har lidt, men vi kunne ikke have skåret dybere og hurtigere, når vi skulle løse de faglige og A-kassemæssige udfordringer som medlemmerne står med, bevare vores politiske styrke og samtidig skulle tage hensyn til personalet der har gjort en stor indsats. Vores økonomiske mål er nu årlige regnskabsmæssige overskud på minimum 1 million kr. frem for driftsmæssig balance i og 2016 som det blev besluttet på vores stiftende generalforsamling i 2010 Det er vores vurdering at vi fortsat er et betydeligt fagligt og politisk kraftcentrum i vores hovedstad. Vi er sammen med andre fortsat i front når den faglige dagsorden sættes, eksempelvis i kampen mod social dumping. Vi har også spillet en væsentlig rolle i at sikre et regeringsskifte, og nu i at påpege behovet for en ny politik, og medvirke i organiseringen af dette arbejde på landsplan. Uden vores indsats på disse felter havde den alvorlige faglige og politiske krise vi befinder os i set værre ud. Kulturforskellene dels mellem forbundene 3F og TIB, dels mellem de 2 tidligere fagforeninger har været større en forudset og vi har som ledelse ikke taget dette tilstrækkeligt alvorligt. Specielt sammenflytningen på Mølle Alle har givet anledning til betydelige konflikter. 2

3 Disse konflikter er ved at blive løst men der er fortsat behov for en indsats hvor det at bøje sig mod hinanden og en grad af forsoning vil være nødvendig, samtidig med at politikkerne overholdes. Vi vil arbejde for at mangfoldigheden bliver inspirerende frem for konfliktskabende. Der har i perioden været adskillige personer, der har gået hjemme i længere tid p.g.a. stress m.m. Dette er tegn på at prioriteringer er uklare, folk er i tvivl om arbejdsopgaver m.m. Derfor er det vigtigt at vi fremover får styrket arbejdet med at gennemføre fusionen, få styr på arbejdsgange og arbejdsopgaver, prioriteringer m.m. Analyse af Forbundets medlemsundersøgelse I efteråret 2012 fik forbundet foretaget en medlemsundersøgelse over medlemmernes opfattelse af 3f og af medlemsskabet af vores fagforening. Der blev i alt afgivet besvarelser og i vores fagforening var der 409 besvarelser. Man skal som det også fremgår af rapporten tage noget forbehold i forhold til besvarelserne men den kan være en indikator for hvor vi skal lægge vores kræfter for at få tilfredse medlemmer. På følgende områder kan det blive bedre i BJMF. Omdømme med stor betydning. En fagforening, som har god føling med, hvad medlemmerne ønsker. (middel tilfredshed) En fagforening, hvor man får noget for sit kontingent). (Lav tilfredshed) En fagforening, hvor medlemmerne har mulighed for indflydelse. (middel tilfredshed) Forventninger med stor betydning. 3F tilstede på arbejdspladsen (Klubber, tillids og arbejdsmiljørepræsentant) (middel tilfredshed) 3F medvirker til at påvirke den politiske dagsorden. (middel tilfredshed) Forventer du har indflydelse i 3F. (middel tilfredshed) Medlemstilbud med relativ stor betydning. 3f s indsats for at styrke fællesskabet mellem kollegaerne på din arbejdsplads (lav tilfredshed) 3f s indsats for at du oplever, at du er en del af et fag. (Lav tilfredshed) 3f s lokale arrangementer f.eks. dansk for ordblinde, skovture o.l. (Lav tilfredshed) Udbytte med stor betydning Samlet set havde BJMF lav tilfredshed på alle neden stående emner. Dit udbytte af 3f s indsats for at forbedre medlemmernes arbejdsmiljø. Dit udbytte af 3f s hjælp til at forbedre dine muligheder for job, uddannelse og kurser. Dit udbytte af 3f s faglige medlemstilbud (f.eks. arrangementer, kurser og netværk) Undersøgelsen viser at når det gælder udmeldingstruede så ligner vi det øvrige forbund meget, hvilket betyder at der ud af de 409 besvarelser er 46 som betegnes udmeldingstruede. Aldersfordelingen for disse er medl medl medl medl medl. Inden for de sidste 12 måneder havde. 35 % haft kontakt med 3f. mere end fem gang 24 % haft kontakt 3f. tre til fem gange 3

4 16 % haft kontakt med 3f. to gange 10 % haft kontakt med 3f. en gang 15 % har ikke haft kontakt Vurderingen af den seneste rådgivning og service i BJMF A-kasse viste (høj tilfredshed) Andet viste (høj tilfredshed) Medlemskab viste (middel tilfredshed) Ok forhold og lovgivning viste (høj tilfredshed) Sygdom, skader og arbejdsmiljø (middel tilfredshed) Analyse af Bygge- og Anlægsområdet: Vi konstaterer at ledigheden på byggeområdet fortsat er stor og har bidt sig fast. Der er fortsat stigende tilgang af fremmed arbejdskraft, med en medfølgende løndumpning. Fra 2013 vil der blive igangsat bygge og anlægsprojekter for mere end 50 milliarder kr. fordelt over ca. 13 anlægsprojekter på over en milliard. Objektivt set vil vi kunne få alle byggefolk i arbejde, og vi vil have mulighed for gennem omskoling og videreuddannelse at få kolleger fra andre grupper i gang. Analyse af Industri- område: På industriområdet er udfordringen flere ting, nemlig Topstyring fra Dansk Industri Udlicitering Må ikke komme uanmeldt på arbejdspladserne De senere år opleves det, som om, at Dansk Industri topstyrer deres medlemsvirksomheder. Det resulterer i, at mange virksomheder er bundet på hænder og fødder, når der skal forhandles f.eks. løn. Det er absolut også et problem at man (fagforeningen) ikke må besøge virksomheder, som hører under Dansk Industri. Man kan selvfølgelig altid ringe og spørge om, man må komme på arbejdspladsen. Man kan få nej til at besøge arbejdspladsen, hvis man ikke har nogen grund til at besøge virksomheden. Eller sagt med andre ord, er der ikke en sag / forhandling etc. så er fagforeningen ikke velkommen på virksomheden. Det kan (og gør) give mange problemer i dagligdagen, medlemmerne finder det også uheldigt, at de aldrig ser fagforeningen på deres arbejdsplads. Ovenstående gør sig ligeledes gældende for de virksomheder der er medlem af Træets Arbejdsgivere, da disse er under Dansk Industri. Disse virksomheder er primært møbelsnedkerier. Disse er hårdt ramt af udflagning af danske møbelklassikkere. Orgel og Piano byggere er også under Dansk Industri, her kan vi godt komme, men branchen er underlagt kirkeministeriets økonomi, som i nedgangstider er presset. Landslauget som er Sadelmagere m.v. er også presset af udflagning til billigere arbejdskraft i Østen. Analyse af Det Grønne Område: De grønne medlemmer har siden stiftelsen af BJMF oplevet markante kontingentstigninger uden at der i samme periode er blevet tilført flere ressourcer, dette forhold finder mange 4

5 grønne medlemmer utilfredsstillende. Medlemmerne ønsker lavere kontingent og optimal service. Et vigende medlemstal på ca. 5% fra 1. januar 2010 og frem til 1. juni 2013 betyder at der er behov for en ekstra indsats for at vende tilbagegangen. Dette kan kun lade sig gøre hvis vi arbejder i fællesskab uafhængig af, om de grønne medlemmer er tilknyttet Servicegruppen eller Byggegruppen. Udfordringerne for medlemmer af Den Grønne Gruppe er på mange måder identiske med de forhold der gør sig gældende på bygge- og anlægsområdet. Problemer med øget konkurrence og løntrykkeri fra udenlandske arbejdere, primær fra Østeuropa, er også stigende på de grønne arbejdspladser, som i vores organisationsområde primær omhandler anlægsgartnervirksomheder. Analyse af det offentlige område Der udarbejdes en annalyse opdelt på områder (Ansvarlig Jesper Bjørn med input fra Walther Markussen og Lars Pless)(1. august) Analyse af den politiske situation: Før valget i 2011 tegnede der sig to veje ud af krisen: nedskæringsvejen og arbejdsvejen. Den gamle VKO-regering havde sat kursen på den første, og S/SF kørte kampagne - med opbakning fra brede kredse i fagbevægelsen - for den anden. Valget gav et skift i regeringen, og den hungren efter en ny kurs, som ti års borgerligt styre havde skabt, fik sit første konkrete udtryk med finansloven for 2012 indgået med Enhedslisten. Her blev blandt andet bekæmpelsen af Social Dumping sat i fokus. Men de nye vinde løjede af, og mørke skyer trak op over det politiske landskab. I foråret 2012 brød de trepartsforhandlinger, som rigtig meget af den politiske strategi om en ny kurs ud af krisen var bygget op over, sammen. Blandt andet mødte regeringens ønske om at udvide arbejdstiden modstand i lyset af den omfattende arbejdsløshed, som prægede dagligdagen. Den skepsis, som i faglige kredse fandt udtryk i modstand mod at inddrage St. Bededag, fik finansministeren til overraskende for parterne at trække stikket for trepartsforhandlingerne. Siden fulgte et ligeså overraskende skift på skatteområdet, hvor en aftale med Enhedslisten i det yderste øjeblik blev droppet til fordel for en skattelettelsesaftale med de borgerlige. Samtidig truede konsekvenserne af VKO s og de radikales nedskæring af dagpengeperioden med at kaste tusindvis af mennesker ud af dagpengesystemet fra årsskiftet Og trods diverse akut-tiltag så det ikke ud til, at det bragte folk i job. Tværtimod viste tallene, at endnu flere end først antaget, ville ryge ud af systemet og stå uden forsørgelse. Med vækstpakken blev skiftet i perspektivet for krisebekæmpelse flyttet afgørende over på den borgerlige side. Flere skattelettelser og andre af de borgerliges favoritkrav blev imødekommet. Den grønne omstilling blev langt hen ad vejen kørt af sporet i en sådan grad, at klima- og miljøorganisationer i dag advarer mod et svigt af regeringens mål om bæredygtig omstilling. Samtidig gøres der ikke noget afgørende ved et opgør med den investeringsboykot, som erhvervslivet i en årrække har gennemført for at tvinge lønnen i bund og sikre sig skatte- og afgiftslettelser. 5

6 Med dagpengeforliget fra pinsen 2013 lykkedes det på det yderste af vippen for Enhedslisten og regeringen at blive enige om endnu en midlertidig ordning, der få uger før det store udfald fra 1. juli ville være sat ind, reddede op mod menneskers forsørgelsesgrundlag. I horisonten venter en kommission, som skal udvikle et dagpengesystem, og her skal fagbevægelsen evne at gå ind og sætte en dagsorden efter devisen: Ingen skal uforskyldt stå uden forsørgelsesgrundlag, hvis de står til rådighed for job eller uddannelse. Indgåelse af dagpengeforliget og de to finanslove med Enhedslisten viser, at selv om regeringen på helt afgørende områder har valgt at række hånden ud til de borgerlige, så kan det lade sig gøre at presse, skubbe og rose regeringen til en anden vej. Det forudsætter dog omfattende politisk og fagligt pres at få vendt udviklingen. På flere områder har de love og aftaler, som regeringen har gennemført siden september 2011 vist, at der er grundlag for at lave aftaler til venstre, og at det ikke er andet end manglende politisk vilje, når regeringen vælger højrefløjen i stedet. Den grønne omstilling, som blandt andet indebærer en massiv satsning på klimarenoveringer i byggeriet, står fortsat i skyggen. Derfor er der brug for, at få opbygget en lejr, som vil grøn forandring og social retfærdighed. Ikke kun for at skabe job, med også for at sikre, at der gennem jobskabelse kommer indtægter til den offentlige sektor og velfærden, og ad den vej skabes et opgør med den ny liberale tænkning og erstatter den med solidaritet og fællesskab. DEL 2 - Handlingsplan Overordnet prioritering. Den overordnede prioritering for hele fagforeningen vil være organisering og medlemsfastholdelse Fagforeningens faglige målsætning for bygge og anlæg: Kollegaerne har et ønske om at få et lavere kontingent samtidigt forventer de at de ansatte kan yde dem optimal service. Dette kan lade sig gøre, men kun hvis vi arbejder ud fra, at vi er en organisation hvor medlemmerne har både rettigheder og pligter, og medlemmerne forstår og accepterer dette. Vi skal gøre klart at vi ikke kun er en service organisation, men i aller højeste grad også en medlems, aktivist og kamporganisation, hvor alle medlemmer må tage ansvar for deres egen situation. Hvis medlemmerne i højere grad tilmeldte deres arbejdspladser. Kunne der opnås resurse besparelser samt en bedre beskyttelse af vores overenskomster og det enkelte medlem. Vi skal have flere til selv at tilmelde arbejdspladser. Walthers projekt skal omorganiseres og gennemføres hvis der er basis for det. Ellers skal opgives. Firmaer uden overenskomst bliver mere synlige. Bedre sikring af kontakten mellem medlem, arbejdsplads og fagforening. Vi skal undersøge mulighederne af at finde ressourcer til 1 stilling til opsøgende arbejde, klubarbejde, organizing (projekt ansøgning) Vi skal have flere til at arbejde på akkord. En af mulighederne for at sikre medlemmernes lønforhold er akkorden, der er heller ikke tvivl om at akkorden vil øge produktiviteten samt kollegaernes selvforståelse. Øget fokus på medarbejderinddragelsen i planlægning og styring af byggeprocessen Øget brug af IT-værktøj, så som elektronisk skurbog og IT- basserede akkordsystemer. Øget fokus på uddannelse af sjakbajser og tillidsfolk. Der skal udarbejdes ansøgning til BAT om den 5 årige plan for store byggerier. 6

7 Vi er kommet meget langt med aftalen om arbejdsklausuler med Københavnskommune og skal have aftaler med de øvrige kommuner samt regionen og de store bygherrer om overenskomstmæssige vilkår på de kommende projekter. Sikkerhedsorganiseringen og arbejdsmiljøet på arbejdspladserne er et vigtigt emne. Vi ved af erfaring at der hvor sikkerhedsorganisationen er helt i top er antallet af arbejdsulykker og sygdomsfravær faldet drastisk. Derfor er en af opgaverne på de store projekter når de går i gang, at få etableret TR og SR netværk og i den forbindelse skal vi udnytte arbejdsmiljøloven bedre i forhold til at få styr på arbejdspladserne. Vi skal arbejde med samlede ansøgninger på årsplan for støtte fra diverse fonde, så det ikke fremkommer tilfældigt og ukoordineret. Uddannelse til projekterne. Tekst kommer efter møde med LO Hovedstaden den 15. juli. (Ansvarlig Jesper Weihe og Anders Olesen) Offentlige område: På det offentlige område er målsætningen at fastholde og udbygge klubstrukturen. Ved konstant sparring med tillidsrepræsentanterne, skal TR`er og klubber klædes på til at udnytte overenskomsternes muligheder. Derudover skal indsatsen mod udlicitering og privatisering forstærkes og TR`er og klubber skal have værktøjer som sætter dem i stand til at agere, også i tilfælde af en virksomhedsoverdragelse. Vi vil - ved at udforske udviklingen på allerede virksomhedsoverdraget offentligt arbejde - dels styrke vores argumentationer og dels sikre medlemmerne en fornuftig overgang til ny arbejdsgiver. Vi håber derigennem at kunne opspore potentielle nye medlemmer. MED og samarbejdsaftalernes potentiale er ligeledes et indsatsområde, som skal opdyrkes på de offentlige arbejdspladser. MED loven om aktiv arbejdsmarkedspolitik er presset på specielt kommunerne forstærket, og vi må lægge os i selen, for at forhindre fortrængning af ordinært ansatte, nu hvor også nyttejobs er et faktum. Det Grønne område: Et bedre og mere målrettet samarbejde mellem Bygge Gruppen og det grønne område skal styrkes med henblik på at: Sikre en fælles indsat i forbindelse med krav til arbejdsgivere om overenskomst. Opsøgende arbejde i forbindelse med arbejdspladsbesøg, som byggegruppen gør herunder registrering af grønne arbejdspladser. Inddragelse af De grønne arbejdspladser i fagforeningens samarbejde med offentlige myndigheder om fx arbejdsklausuler og socialt ansvar. Fælles indsats i.f.t. byggegruppe omkring overenskomster. Medlemmerne på de grønne arbejdspladser arbejder ofte på små virksomheder med 1-15 ansatte og antallet af tillidsrepræsentanter og funktionelle arbejdspladsklubber er meget begrænsede. Det er derfor ikke muligt at styrke indsatsen på det grønne område alene ved at engagere fagforeningens tillidsvalgte. 7

8 Indsatsen for at øge antallet af tillidsvalgte skal derfor styrkes ligeledes bør indsatsen for at oprette netværk blandt de tillidsvalget prioriteres. De grønne arbejdspladser breder sig over mange forskellige brancheområder. Organiseringsindsatssen både i forhold til medlemmer men også i forhold til at få oprettet flere grønne overenskomster er derfor ikke ensartet men kræver en særlig strategi for hver enkelt branche, som nedenfor er kort beskrevet. Planteskoler og havecentre: De større virksomheder er organiseret enten via medlemskab af GLS-A eller ved tiltrædelse af lokal- / tiltrædelsesoverenskomst. Der er grundlag for at kortlægge branchen. Det skønnes at medlemspotentiale er begrænset på indsatsområdet. Boligselskaber: Alle almene boligselskaber er tilknyttet BL - Danmarks Almene Boliger og er derved omfattet af en gartneroverenskomst. Men mange boligselskaber beskæftiger fortsat faglærte under ejendomsserviceoverenskomsten. Der er behov for en fælles indsat i fagforeningen med henblik på at sikre at alle faglærte, uafhængig af fag og brancher arbejder under en 3F overenskomst. Indsatsen på området bør øges. Det skønnes at der er medlemspotentiel på området. Andelsboligforeninger og ejerforeninger kan kun tilknyttes overenskomst via lokal- / tiltrædelsesoverenskomst. Indsatsen på området bør intensiveres, da mange arbejder uden overenskomst. Det skønnes at der er medlemspotentiale på indsatsområdet. Anlægsgartnere m.fl. Uorganiserede anlægsgartnere: Branchen omfatter mange enkeltmandsvirksomheder og arme og ben virksomheder, som ikke er omfattet af overenskomst. Det opsøgende arbejde bør intensiveres. Det skønnes at der er stort medlemspotentiale på indsatsområdet. Organiserede virksomheder under Danske Anlægsgartnere (DAG): Virksomheder tilknyttet en overenskomst indgået med DAG omfatter særligt følgende brancher: Anlægsgartneri, Indendørsbeplantning, golfbaner. Overenskomsterne giver mulighed for, at der kan arrangeres arbejdspladsbesøg i arbejdstiden i 1. og 2. kvartal på arbejdspladser uden tillidsrepræsentanter, og arbejdsgiveren er pligtig til at fremsende styrkelister på deres medarbejdere. Dette giver en unik mulighed for at fagforeningen kan komme i kontakt med de ansatte på arbejdspladserne, og sikre at medlemmer som er fejlorganiseret i andre 3F afdelinger kan blive overflyttet til fagforeningen. Det er derfor nødvendigt at: Der afsættes de nødvendige ressourcer til arbejdet med at indsamle styrkelister fra de grønne arbejdspladser. Der skal udarbejdes retningslinjer som sikre en effektiv arbejdsgang, således registreringen af medlemslisterne samt kontakten til arbejdsgiverne med henblik på at indgår mødeaftaler om arbejdspladsbesøg sættes i faste rammer. Det skønnes at der er stort medlemspotentiale på indsatsområdet Industriområdet Der skal udarbejdes en handlingsplan,og analysen skal gennemarbejdes( ansvarlig Jesper B med input fra Dan og Ulla) Fagforeningens organiseringsindsats: Fagforeningens organiseringsplan fra oktober skal gennemføres. Vores organiserings- uddannelser af medlemmer og medarbejdere skal udvikles. 8

9 Vi skal gennemfører arbejdspladsbesøg 3 dage ugentligt ud fra en plan hvor ansatte i fagforeningen kører i turnus for at besøge ikke tilmeldte arbejdspladser. I turnussen indgår udvalgt personale og alle valgte. Der køres tirsdag onsdag og torsdag fra 7.00 til hvorefter al registrering foretages Der køres efter en plan så vi undgår at besøge de samme pladser vi lige har besøgt. Konkrete mål for medlemmer Clearing og TM og Klubber skal sættes inden udgangen af august Hvor medarbejderne i et firma ønsker at lave klub skal vi støtte det. Synliggørelse af resultater skal opprioriteres, således at alle kan se resultatet af vores indsats. Samarbejde med og udnyttelse af de muligheder der er for oplysninger fra pensionsselskaber, hvor nyt værktøj er udarbejdet. Vi vil arbejde med at viderefører organiseringsugerne. Projekter: De 2 besluttede projekter vedr. Clearing og Udenlandsk arbejdskraft fortsætter med nuværende bemanding og efter de vedtagne beslutninger. Der arbejdes med 3 ansøgninger til 3F vedrørende Store arbejdspladser. Der arbejdes med et uddannelsesprojekt i forhold til beskæftigelsesregionen koblet til projekterne om de store arbejdspladser. Der arbejdes med ansøgning til et klubprojekt i forhold til organiseringspuljen. Der arbejdes med ansøgning til et projekt om organisering af udenlandsk arbejdskraft. Fagforeningens A-kasse og arbejdsmarkedsindsats: Vi vil arbejde for- - at A-kassen er en integreret del af dansk fagbevægelse og den danske model. - at styrke samarbejdet mellem den faglige del af vores organisation og A-kassen. - dagpenge til tiden er vigtig. Derfor skal der ske en lettelse af det administrative arbejde, som henholdsvis staten og 3F pålægger os. - at vejledningsindsatsen og jobanvisningen hænger sammen, sådan at det ikke handler om rådighed, men om, hvordan ledige kommer i arbejde og derved står til rådighed. - at formidlingsarbejdet skal organiseres bedre og på tværs af A-kassen og det faglige. - at optjeningsretten skal ændres til 3 måneders arbejde indenfor 3 år. - at nedværdigende aktiveringsformer for ledige som Job med løntilskud, gentagne kurser om jobsøgning m.v. fjernes. - at få udvidet vores partnerskabsaftale med Københavns kommune til også at indgå i et samarbejde om screening af vores ledige og få kommunen til at lave jobplaner direkte i vores afdeling. Ligeledes- - er samarbejde med socialrådgiverne og a-kassen en vigtig opgave, hvis vi skal sikre en fornuftig overgang mellem det kommunale og A-kassemæssige område f.eks. ved sygdom, nedslidsning m.v.. - skal det sikres, at der hele tiden er ansatte i afdelingen som har indgående kendskab til de mange andre ydelser som a-kassen administreret som: efterløn, uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse, VEU, SVU, seniorjob, EØS udbetalinger m.v.. - skal det sikres at vores medarbejdere hele tiden er op to date med hensyn til viden og derfor skal alle ansatte deltage i undervisning indenfor deres specialer. - der afholdes en årlig konference for alle ansatte i a-kassen 9

10 Fagforeningens politiske målsætning: BJMF er gennem sin rolle i Byggefagenes Samvirke, Fagligt Ansvar og andre initiativer med til at omsætte sine politiske mål om en anden dagsorden. I Byggefagene Samvirke er spørgsmålet om grøn omstilling skubbet stadig højere op på dagsordenen igennem de år, hvor klima og job på lige vilkår har præget indsatsen. Denne linje skal fortsat følges, og BJMF skal lægge kræfter i at gøre Byggefagene Samvirke til et slagkraftigere og mere målrettet forum for grøn omstilling. Det har vi gjort tidligere igennem Forandring Nu-initiativet og i Fagligt Ansvar, ligesom vi vil gøre det igennem LO Hovedstadens initiativer. Målet for en ny kurs er at få skabt job på et bæredygtigt grundlag, der både kan vende ledighedssituationen og sikre velfærden og den offentlige sektor. Bekæmpelsen af social dumping er ikke en selvstændig opgave, men efter BJMF s opfattelse en integreret del af det faglige og politiske mål for fagforeningen. For kun ved at gøre op med EU s og markedets undergravning af den danske model, er det muligt at sikre lige vilkår og social retfærdighed. Det gør vi ud over vores egen indsats også gennem arbejdet i Byggefagene Samvirkes organiseringsaktiviteter i forhold til udenlandsk arbejdskraft, i forhold til store byggeprojekter i regionen og i forhold til myndighederne. Konkret har der i Københavns kommune siden sidste kommunalvalg udviklet sig en fælles linje mellem S, SF og Enhedslisten og fagbevægelsen om nødvendigheden af at slås for at gøre hovedstaden til en mønsterkommune i bekæmpelsen af social dumping. Det tætte samarbejde mellem rådhuset og fagbevægelsen, som overborgmester Frank Jensen, bakket op af SF og Enhedslisten, har sat sig i spidsen for, viser vejen, der også kan virke som inspiration for andre kommuner. Det lover godt for et klart og markant kommunalvalg. Prioritering af kerneopgaver Fagligt: Indgå overenskomster. Vedlige holde overenskomster. Håndhæve overenskomster. Foretage arbejdspladsbesøg og organiserer og registrer. Støtte TR og AMR Opbygge klubber og inddrage Uddanne og træne til selvhjælp(gør ikke noget for et medlem som medlemmet selv kan gøre) A- kassen: Dagpenge Vejledning Formidling (specielt de udfaldstruede) Efterløn Sygdoms ramte 10

11 Flexjobbere Jobtræning Nyttejob Politiske opgaver Det politiske arbejde for at påvirke lokalpolitisk såvel som landspolitisk og internationalt skal stadigvæk have en fremtrædende rolle Beskrivelse af arbejdsgange: Skulle være gennemgået inden bestyrelseskonferencen i juni, men de store belastninger som Facilia har medført gjorde dette umuligt. Planlægningsværktøj skal udarbejdes så vi får en ensartethed, og således at vi kan bruge planerne til en mere effektiv resursestyring. Der skal være dobbeltdækning på alle arbejdsgange. Arbejdet igangsættes umiddelbart efter sommerferien og SU og personalet vil være omdrejningspunkt. De enkelte grupper er selv ansvarlige for at få arbejdet gjort. Arbejdsgangsbeskrivelser der går på tværs af afdelingerne koordineres i SU Fagforeningens nuværende økonomiske situation efter budgetrevision mats 2013: Vi har nu et overblik over fagforeningens økonomi der betyder at vi kan træffe de nødvendige beslutninger ud fra en valid bogføring. Vi har ligeledes et kvalificeret bud på hvad organiseringsindsatsen betyder for medlemsudviklingen. I august vil vi være i stand til at lave en mere præcis prognose såfremt Facilia kommer til at fungere. De første 4 måneder viser overskud, vores mål er 1million i overskud ved årets udgang. Der er aftalt en lønnedgang for ledelse og medarbejdere på ca. kr. 1500,-- pr mdr., som kan kompenseres af en bonusordning der er baseret på kontingentindtægter udover det budgetterede. Ordningen løber resten af året. Derefter aflønnes efter overenskomst Yderligere initiativer til forbedring af økonomien: (mere tekst senere) Vi skal have et fortsat fokus på besparelser og synliggørelse af spare initiativer. Der skal arbejdes med alternativ finansiering. Med et bedre budget system Gennemgang af samtlige konti skal foretages. Arbejdsgruppen Claus Westergreen, Rasmus Larsen og Anders Olesen færdiggøre arbejdet. Styr på overflytninger m.v.: Vores kontingent system er delvis brudt sammen grundet indførelse af ny teknologi (Facilia) Så snart dette virke vil en arbejdsgangsbeskrivelse der sikre en effektiv overflytningsprocedurer blive etableret. Bedre udnyttelse af vores IT systemer: Alle medarbejdere skal tilbydes undervisning i brugen af vores IT-programmer, som f.eks. CRM, Aurora, Facilia, Outlook m.v. IT udvalget skal udarbejde en plan inden 1. oktober. Bedre udnyttelse af vores resurser gennem opkvalificering og efteruddannelse: Der skal i forbindelse med Mus samtaler aftales efteruddannelsesforløb der sikre ovenstående. 11

12 Plan udarbejdes i SU inden 1. oktober. Informationsniveau og informationspolitik. Der udarbejdes en revidering af informationspolitikken internt. Plan udarbejdes af SU. Der arbejdes videre med informationsudvalgets plan for info og medievirksomhed. Medarbejderindflydelse: Det er af stor betydning for udvikling af organisationen at samarbejdsforholdene optimeres. SU gennemfører i efteråret en gennemgang af politikker og personale håndbog. SU afholder i den forbindelse en 2 dages konference. Fysiske forhold: Der er udarbejdet oversigt over lokaler og der er fastlagt og procedure for bestilling af lokaler. Det nedsatte udvalg der skal udarbejde forslag til en samlet løsning indkaldes inden udgangen af august og afleverer rapport inden årets udgang. Forskellige kulturer og kultursammenstød: Hvad gør vi konkret. Det er vigtigt at det forsøges aftalt hvordan vi bliver bedre til at undgå konflikter omkring brug af lokaler. Der er aftalt møde den 14. august med dette tema, i forhold til pensionistklubber mv. Der afholdes en erfaringsudveksling vedrørende 1. maj og det planlægges hvordan 1. maj 2014 kan afholdes med større medlemsinddragelse allerede i planlægningen. Møder med seniorer gennemføres halvårligt. Udvalg og Brancheklubber På næste møde i bestyrelsen diskuteres hvordan vi får sikret at såvel udvalg som brancheklubber er repræsenteret i bestyrelsen, således at vi får en kontinuitet i beslutningsprocesserne. Der arbejdes med at bestyrelsesmedlemmer er knyttet til udvalg og klubber. (se DEL 3) Plan for personale, normering og økonomi : Målsætningen er at vi opnår regnskabsmæssige overskud hvert år på 1 million. Hvis medlemstallet falder reduceres bemandingen af fagforeningen. Der afrapporteres kvartalsvis til bestyrelsen om den økonomiske status. Medlemsudviklingen rapporteres på hvert møde. Overskud udover 1 million kr. deles ligeligt mellem resurser og kontingent politik. 12

13 Den demokratiske proces: Del 3 Den demokratiske grundholdning og de solidariske værdier er de afgørende faktorer, for at vi kan udvikle fagforeningen og dens arbejde med at skabe resultater i forhold til vores egen og samfundets udvikling. Brancheklubber og åbne udvalg er og skal være en fast del af vores struktur. Vi skal fastholde fagforeningens evne til at skabe dialog og fælles handling mellem de politiske opfattelser der historisk er velfunderet blandt medlemmerne. Respekten for forskelligheder i holdning, alder, branche m.v. er bærende for vores udviklingsevne og styrke, vi skal fastholde at vi er en enhedsbevægelse. Vores interne mål er at vi med disse fælles værdier vil evne at føre dialog, træffe beslutninger og gennemfører handlinger. BJMF vil med dette udgangspunkt blive ledet ud fra følgende principper: Sammenhæng i demokrati processen. Generalforsamlingen er fagforeningens højeste myndighed. Bestyrelsen sikrer at brancheklubber, udvalg og personale inddrages i generalforsamlingens forberedelse og beslutningernes efterlevelse. Der arbejdes med størst mulig inddragelse af bestyrelse brancheklubber, klubber, medlemmerne og personale i forberedelse og gennemførelse af generalforsamlingen gennem møder. Der laves et åbent aktivitetsudvalg under bestyrelsen. Der afholdes et medlemsmøde 1 måned før generalforsamlingen. Bestyrelsen har det strategiske og overordnede ansvar. Det er daglig ledelses ansvar, at der bliver en stærk og synlig sammenhæng mellem beslutninger og udførte handlinger, det er ligeledes daglig ledelse, der har ansvar for drift og personale. Grundig og ordentlig løsning af problemer og opgaver: Problemer og arbejdsopgaver skal løses grundigt ud fra en besluttet prioritering. Det påhviler valgte og ansatte at løse de enkelte opgaver således, at der er tilfredshed med sagsbehandlingen, også der hvor resultatet kan være mangelfuldt, vi skal undgå at medlemmerne har urealistiske forventninger. I en hektisk hverdag kan der opstå fejl. Fejl kan ikke undgås, men vi skal lærer af dem. For at undgå myter og ophobning af eventuel kritik forpligtiger bestyrelse, dagligledelse, og personale sig til at rette kritik og tvivlspørgsmål på en direkte facon, med det formål at få problemet afklaret eller løst. Medlems og aktivitetsrettet forbrug af ressourcer: Fagforeningens økonomiske og personalemæssige resurser skal anvendes så de gavner medlemmerne mest mulig. Det er ligeledes fagforeningens opgave at arbejde for, at det samme princip gør sig gældende i Forbund, Region, LO, Byggefagenes Samvirke m.v. 13