Sundhedsadfærd influeres af psykosocial sårbarhed en kvalitativ undersøgelse blandt migrantmænd i Danmark
|
|
- Mathilde Ibsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsadfærd influeres af psykosocial sårbarhed en kvalitativ undersøgelse blandt migrantmænd i Danmark Maria Kristiansen og Anna Mygind Maria Kristiansen Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, makk@sund.ku.dk Anna Mygind, orskningsassistent, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Sammendrag Introduktion; Grundet øget risiko for visse livsstilsrelaterede sygdomme udgør migranter en vigtig målgruppe for sundhedsfremme- og forebyggelsesinterventioner. Det kan imidlertid være vanskeligt at tiltrække migrantmænd til sådanne interventioner, blandt andet grundet psykosocial sårbarhed. Formålet med undersøgelsen var at opnå indsigt i oplevelsen af psykosocial sårbarhed og betydningen for sundhedsadfærd blandt migrantmænd. Dette gøres via en sekundær analyse af interviewdata vedrørende generelle barrierer for kost- og motionsadfærd blandt denne gruppe. Materiale og metoder; Semi-strukturerede gruppe- og enkeltinterviews blev gennemført med 17 migrantmænd med livsstilsrelaterede sygdomme eller overvægt. Interviewpersonerne boede i København og havde pakistansk, tyrkisk og somalisk oprindelse. Rekruttering foregik via informationsmøder samt ressourcepersoner i to boligområder. Interviewene blev transskriberet og analyseret tematisk. Resultater; En vigtig barriere for sundhedsadfærd var psykosocial sårbarhed relateret til mændenes rolle i familien (oplevelse af fremmedgjorthed og utilstrækkelighed) og deres socioøkonomiske position. Mændene oplever disse psykosociale problemstillinger som mere akutte og væsentlige at håndtere end sundhedsadfærd. Konklusion; Psykosocial sårbarhed udgør en væsentlig barriere for migrantmænds sundhedsadfærd. Psykosociale behov bør derfor indtænkes i interventioner rettet mod migrantmænd. Referee * Keywords Migration, mænd, psykosociale behov, forebyggelse, sundhedsfremme, interviews Introduktion Borgere, der migrerer til Danmark, udgør en voksende andel af den danske befolkning (Danmarks Statistik 2008). Desuden viser flere undersøgelser højere forekomst af visse livsstilsrelaterede sygdomme (fx type 2- diabetes og hjertekarsygdomme) blandt visse migrantgrupper i forhold til baggrundsbefolkningen i Danmark og andre europæiske lande (Sundhedsstyrelsen 2006a, Bhopal 2007). Den højere forekomst af livsstilsrelaterede sygdomme kan tilskrives en række årsager, fx socioøkonomisk udsathed, marginalisering, øget risikoadfærd og nedsat 60
2 brug af forebyggelses- og sundhedsfremmeinterventioner (Nørredam, Nielsen og Krasnik 2006, Kristiansen, Mygind og Krasnik 2006a). Den brede vifte af mulige årsager peger på en kompleks årsagssammenhæng, hvor forskellige typer sårbarhed på individ- og samfundsniveau forårsager højere sygelighed blandt migranter (Nazroo, Jackson, Karlsen og Torres 2007, Sundhedsstyrelsen 2006b). Migrantmænd kan opleve særlige udfordringer i forhold til sundhedsadfærd, men indgår oftest ikke som en væsentlig målgruppe i danske sundhedsfremme- og forebyggelsesinterventioner (Sundhedsstyrelsen 2005). Desuden er forskning i migrantmænds sundhedsadfærd begrænset. I planlægningen af sundhedsfremme- og sygdomsforebyggelsesinterventioner anbefales det at udarbejde behovsafdækninger med henblik på at opnå indsigt i målgruppens opfattelser og behov. Inddragelse af målgruppen i planlægning og implementering af interventionerne gør det muligt at identificere hvilke sundhedsmæssige problemer, der opfattes som vigtige i målgruppens dagligdag, og synliggøre barrierer og muligheder for adfærdsændringer. Derved kan relevante temaer, metoder og arenaer identificeres med positiv indvirkning på interventionens effekt (Green og Kreuter 1999, Kristiansen, Mygind og Krasnik 2006b). I 2006 gennemførte vi en sådan behovsafdækning for Københavns Kommune, hvorved vi identificerede en række konkrete barrierer for migranters sundhedsadfærd (Mygind, Kristiansen og Krasnik 2006). Disse omfattede aspekter relateret til interventionernes rammer (fx afstand fra hjemmet, egenbetaling, tidspunkt, deltagersammensætning og omklædningsforhold) samt interventionernes indhold (fx motionsformer og -intensitet, kobling mellem teori og praksis samt kobling med socialt samvær). Behovsafdækningen fokuserede primært på disse konkrete barrierer, men derudover fandt vi, at psykosocial sårbarhed var en væsentlig barriere for især mændenes sundhedsadfærd. Denne sårbarhed forstærkede betydningen af de mere konkrete barrierer. Denne artikel bygger på en sekundær analyse af data fra behovsafdækningen med det formål at opnå dybere indsigt i oplevelsen af psykosocial sårbarhed og betydningen for sundhedsadfærd blandt migrantmænd, som er i særlig risiko for livsstilsrelaterede sygdomme. Materiale og metoder Udvælgelse af interviewpersoner Interviewpersonerne blev inkluderet på baggrund af en række kriterier. De skulle være bosiddende i København og være født i Pakistan, Somalia eller Tyrkiet, idet disse oprindelseslande var blandt de største ikkevestlige oprindelseslandegrupper med høj forekomst af kost- og motionsrelaterede sygdomme, eksempelvis type 2-diabetes og hjertekarsygdom (Københavns Kommune 2006). Kun personer med erkendt type 2- diabetes, hypertension eller selvrapporteret overvægt blev inkluderet. Disse kriterier bygger på et ønske om at opnå viden om opfattelser og behov blandt personer, der har særligt behov for kost- og motionsinterventioner. Både mænd og kvinder blev inkluderet i behovsafdækningen, men analysen her omfatter kun de mandlige interviewpersoner, idet den oprindelige analyse tydede på, at migrantmændene oplevede andre barrierer for sundhedsadfærd end migrantkvinderne. Interviewpersonerne blev rekrutteret via informationsmøder samt via ressourcepersoner i to udvalgte københavnske boligområder med særlig høj andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk (Tingbjerg og Mjølnerparken) (Programbestyrelsen 2006). Interviews Vi gennemførte tre semi-strukturerede gruppeinterviews og tre semi-strukturerede 61
3 enkeltinterviews med i alt 17 mænd født i Pakistan, Tyrkiet eller Somalia. Kombinationen af interviewtyper skyldtes et ønske om at generere såvel dybdegående, individuelle fortællinger som fortællinger konstrueret i en social kontekst (Anderson, Barr, Edwards, Funnell, Fitzgerald, Wisdom 1996). Interviewpersonerne blev informeret om, at interviewene ville blive optaget på bånd og transskriberet, og at personidentificerbare oplysninger ikke ville blive offentliggjort. Interviewene fandt sted i fælleslokaler i boligområderne eller i interviewpersonernes hjem, og gruppeinterviewene blev opdelt på modersmål. Tolk blev brugt, når forsker og/eller interviewperson fandt det nødvendigt, hvilket var tilfældet i tre interviews. Tolkene gennemlyttede efterfølgende båndoptagelsen og sammenholdt denne med det transskriberede interview med henblik på at validere tolkningen. Tolkene redigerede udskriften i de tilfælde, hvor den udførte tolkning kunne præciseres. Interviewene baserede sig på en semistruktureret interviewguide, der løbende blev revideret mellem interviewene. Interviewguiden rummede begrebsafklarende spørgsmål om kost og motion samt spørgsmål vedrørende konkrete erfaringer med sundhedsadfærd og ønsker til fremtidige interventioner på området. Der blev ikke direkte spurgt til psykosociale forhold, men dette blev hyppigt bragt på banen af interviewpersonerne på flere tidspunkter i interviewene. Interviewpersonerne repræsenterer forskellige aldersgrupper (35-75 år) og er desuden forskellige i forhold til, hvor længe de har boet i Danmark (5-36 år) (se Tabel 1). De interviewpersoner, der er født i Somalia, har generelt boet kortere tid i Danmark end interviewpersoner født i Pakistan og Tyrkiet, som hovedsageligt kom i 1980'erne som arbejdsmigranter. Omkring halvdelen af interviewpersonerne er ikke i arbejde eller under uddannelse. De fleste bor sammen med andre, og cirka halvdelen rapporterer at have en diagnosticeret sygdom (de øvrige er overvægtige jf. inklusionskriterierne). Tabel 1. Oversigt over interviewpersoner Interviewtype Fødeland Alder År siden migration til Danmark I arbejde / under uddannelse Samboende Selvrapporteret sygdom Gruppe Tyrkiet Ja Ja Nej Nej Nej Ja Hypertension Nej Ja Ja Ja Nej Ja Hjertekarsygdom Gruppe Pakistan 40 7 Ja Ja Nej Ja Ja Ja Type 2-diabetes Nej Ja Hjertekarsygdom Ja Ja - Gruppe Somalia Ja Ja Ja Nej Ja Ja - Enkelt Tyrkiet Ja Ja - Pakistan Nej Ja Hjertekarsygdom Somalia 46 5 Ja Ja - 62
4 Interviewpersonerne blev informeret mundtligt og skriftligt om formålet med undersøgelsen, anonymitet samt ret til at trække sig ud af undersøgelsen. Endvidere blev det tydeliggjort, at undersøgelsen blev finansieret af kommunen, men gennemført af universitetet, og deltagelse dermed ikke influerede på personernes kontakt til kommunen. Ifølge retningslinjer for dansk forskning skal interviewstudier ikke forelægges en etisk komite. Ingen personfølsomme oplysninger er registreret i forbindelse med undersøgelsen. Ved rekrutteringen blev interviewpersonerne desuden orienteret om, at der efter undersøgelsens afslutning ville blive indbudt til møder i de forskellige lokalsamfund, hvor forskerne ville fortælle om undersøgelsens resultater, og repræsentanter fra kommunen ville forklare om implikationer af undersøgelsen for fremtidige indsatser. Dette for at understrege vores anerkendelse af interviewpersonernes bidrag samt øge sandsynligheden for, at borgerne oplevede en reel kommunal brug af undersøgelsen Analyse Interviewene blev analyseret tematisk (Holliday 2008). I forbindelse med den oprindelige behovsafdækning blev de transskriberede interviews indledningsvist gennemlæst for herved at få et overordnet indtryk af teksten som helhed. Dernæst blev meningsbærende enheder identificeret og relevante temaer udledt. Til sidst blev disse temaer sammenholdt på tværs af interviews. Hvert trin blev først foretaget separat af hver af forskerne efterfulgt af en sammenligning af kodningerne, og potentielle forskelle blev håndteret ud fra en fælles drøftelse. Et af temaerne, der viste sig betydningsfuldt i den første analyse, var, at forskellige oplevelser af udsathed i hverdagslivet vanskeliggjorde ændringer af sundhedsadfærd. Dette er i analysen tematiseret som psykosocial sårbarhed defineret som sårbarhed, der involverer både psykiske og sociale forhold omkring det enkelte menneske. For at opnå en dybere indsigt i dette tema genanalyserede vi alle interviewene med dette nye tema for øje ved hjælp af ovenstående fremgangsmåde. Det er resultater fra denne sidstnævnte analyse, der er præsenteret i denne artikel. Vi har i det følgende præsenteret temaer, der går på tværs af interviewene samt tilhørende illustrative citater. Interviewpersonernes fødelande er angivet som en tilnærmelse til etnicitet for at illustrere bredden i de benyttede citater. De skal således ikke forstås som udtryk for oplevelser, der er knyttet til en bestemt etnicitet. Analysen er ikke foretaget opdelt på fødelandsgrupper, idet fokus er på det at være migrant frem for eventuelle forskelle relateret til fødeland. Resultater I alle interviewene blev deltagerne spurgt til deres opfattelser af sundhedsadfærd i relation til kost og motion. Set i lyset af, at mange deltagere havde fået konstateret kronisk sygdom og dermed formodes at have relativt hyppige kontakter til sundhedsvæsnet, finder vi ikke overraskende, at deltagernes opfattelser af sund kost og motion overordnet i høj grad korresponderer med de 8 danske kostråd. De fleste interviewpersoner opfatter således lavt fedt- og sukkerindtag, grønsager, variation, friskhed og begrænsede mængder som elementer i en sund kost. Såvel sund kost som motion opfattes som vigtigt for den fysiske og mentale sundhed. Analysen viser, at psykosocial sårbarhed udgør en vigtig barriere for sundhedsadfærd for interviewpersonerne. Denne sårbarhed er relateret til mændenes rolle i familien samt deres socioøkonomiske position. Mændenes rolle i familien Mændene oplever en fremmedgjorthed i forhold til deres sociale netværk, herunder 63
5 særligt kone og børn. En tyrkisk mand fortæller således om fremmedgjorthed som en årsag til, at han tilbringer mange timer i en lokal mandeklub i stedet for at tilbringe tid sammen med sin familie: Den allerstørste konflikt vi har [er] derhjemme [ ]. De fleste af os har forladt vores eget land og har valgt at bo i et fremmed land. [ ] Vi [har] ikke integreret os i samfundet. Alle de eksisterende muligheder i samfundet kan vi ikke komme til at bruge til noget. [ ] Dem, som har været far, og ligesom har styret familien, så oplever han, at han langsomt falder ned og mister autoriteten. Så pludselig opdager vi, at vi har ikke nogen fælles værdier, hverken med konen eller børnene. Hvis det fortsætter sådan, så efter et stykke tid, så begynder man at få psykiske problemer. Når tingene er sådan, hvis jeg ikke kan diskutere ting med min kone og med mine børn, når vi ikke kommer til en fælles løsning, så løber jeg herover [i klubben] for at få luft Interviewpersonen oplever dermed en følelsesmæssig afstand til sin familie og en utilstrækkelighed som ægtemand og far, hvilket medfører, at han søger tilflugt i samværet med andre migrantmænd. Interviewpersonen oplever desuden en mangel på kontrol og indflydelse på egen situation relateret til manglende trivsel og en ændret position i familien. Interviewpersonen oplever således at mangle ressourcer i den nye kontekst, som familien er migreret til, hvilket gør, at han søger tilflugt i et trygt miljø adskilt fra familien. Det gradvise tab af ressourcer og tilhørshold hænger desuden sammen med sundhedsadfærd, hvilket udtrykkes i følgende citat af en tyrkisk mand: Pludselig opdager du, at børnene vokser op og er fremmedgjort for deres far, og du føler, at du ikke har gjort din farrolle ordentlig. Når du kommer til det punkt [ ] så lukker man sig langsomt inde i sig selv og gider ikke dyrke sport eller det sunde liv. Fordi du mister din familie og dine børn, du kan ikke få en løsning til de problemer. Fordi hvis de tager mig til verdens bedste, dyreste luksuscenter [fitnesscenter], så giver det mig ikke nogen livsglæde, hvis jeg ikke har min kone og mine børn. Hvis jeg har det dårligt med min kone, hvis jeg ikke har det godt med mine børn, hvis jeg ikke kan besvare deres spørgsmål ordentligt, så kan de tilbyde mig et slot, men det giver ingen livsglæde. Man bliver ulykkelig, depressiv og trækker sig tilbage fra jobbet. Man vil ikke engang gå på arbejde, man vil bare være hjemme Denne følelse af manglende tilhørsforhold og ressourcer i relation til de nære sociale relationer i familien gør det således svært at prioritere sundhedsadfærd og ses desuden som en del af årsagen til migrantmændenes sundhedsmæssige udsathed. En pakistansk mand uddyber: De største problemer, det er familieproblemer. [ ] Og rigtig mange tænker på deres børn, og deres børn skal uddannes, og hvordan de skal komme videre, og de skal måske have et lille hus, måske her, måske i hjemlandet. Man bruger mange kræfter på at få sine børn uddannede. Det er familieproblemerne, man tænker på, der giver de største problemer, og det er også det, der medfører, at man så bliver syg Flere af mændene ser deltagelse i sundhedsfremme- og forebyggelsesinterventioner som et middel til at opnå sundhed, men også skabe sociale relationer til andre deltagere. En pakistansk mand udtrykker det således: Jeg mener, det er vigtigt både at dyrke motion og samtidig det sociale. Det er ligeså vigtigt. Han fortsætter: Forældre tænker så meget på børnene og deres uddannelse og at gøre noget for dem og deres fremtid, at de bare knokler hele tiden og ikke tænker på sig selv og ikke tænker på at dyrke motion. Og når de senere er blevet syge, og børnene passer sig selv, så sidder de der alene. 64
6 Oplevelse af problemer i forhold til familielivet gør det vanskeligt at prioritere egen sundhed. En pakistansk mand siger eksempelvis: Hvis man har problemer på hjemmefronten, så kan man ikke få sig selv til at komme ud og motionere. Mændene oplever således en række udfordringer i forhold til deres rolle i familien. Disse gør det vanskeligt at prioritere sundhedsadfærd. Socioøkonomisk position Interviewpersonerne oplever også psykosocial sårbarhed relateret til deres socioøkonomiske position, herunder begrænsede økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer. At opleve marginalisering i samfundet har ifølge interviewpersonerne indflydelse på hverdagslivet, idet marginaliseringen opleves som en vigtig og akut problemstilling. I den sammenhæng opleves sundhedsadfærd som mindre presserende, og sundhed prioriteres dermed ofte lavere. Behovet for at prioritere illustreres i et citat af en tyrkisk mand, der forklarer, at han gerne vil spise sundere og dyrke motion, men mener, at det er vigtigere at bruge sine ressourcer på at opnå færdigheder i det danske sprog og dermed reducere den marginalisering, han oplever. Flere interviewpersoner taler om sammenhængen mellem deres psykosociale situation og sundhed, idet de oplever, at migranters manglende uddannelse og fysisk krævende jobs påvirker sundheden negativt. En tyrkisk mand uddyber sammenhængen mellem manglende uddannelse og sundhedsadfærd: "Har man [ ] uddannelse, vil man selvfølgelig prioritere at dyrke motion. [ ] Så tænker man også på sundheden, ikke kun for sin egen skyld, men også for sin familie og for sine børn Mangel på økonomiske ressourcer nævnes også som årsag til migranters dårligere sundhed. Som en tyrkisk mand siger: "Vi har det af helvede til. Som indvandrere har vi det svært økonomisk. Hvis vi havde penge, ville vi også få et sundt liv. Du kan se tydeligt på vores helbred, om vi har penge" De manglende økonomiske ressourcer har desuden også indflydelse på migranternes oplevelse af mulighed for at deltage i sundhedsfremme- og forebyggelsesinterventioner. Som en pakistansk mand siger: Når man skal ud og svømme og ud og dyrke motion, så koster det også [ ]. Når man så får socialhjælp, rækker det altså ikke til ret meget, når man også skal købe medicin og så videre Således opleves manglende uddannelse som determinant for dårlig sundhed, dels som følge af typen af jobs, migranter har adgang til, og dels som følge af en oplevelse af manglende overskud til at prioritere egen sundhed. Desuden opleves mangel på økonomiske ressourcer som en hindring for en sundere livsstil Diskussion Migrantmændene oplever, at psykosocial sårbarhed influerer på deres sundhedsadfærd ad to veje. For det første oplever mændene en følelse af fremmedgjorthed og utilstrækkelighed i relation til rollen som far, ægtemand og forsørger i familien. Dette fører til, at disse mere grundlæggende og akutte udfordringer prioriteres på bekostning af sundhedsadfærd, der opleves som mere abstrakt og mindre vigtigt at prioritere. For det andet oplever mændene, at den udsatte socioøkonomiske position på grund af begrænsede økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer påvirker sundheden i negativ retning. Figur 1 illustrerer den 65
7 identificerede sammenhæng mellem psykosocial sårbarhed og sundhedsadfærd. Figur 1: Sammenhæng mellem psykosocial sårbarhed og sundhedsadfærd blandt migrantmænd Psykosocial sårbarhed Fremmedgjorthed og utilstrækkelighed i relation til familien Socioøkonomisk udsathed Migration Forringet sundhedsadfærd Andre studier har fundet, at sammenhængen mellem psykosocial sårbarhed og sundhed er stærk for marginaliserede grupper (Reilly, Doyle, Bretherton, Rowley, Harvey, Briggs, Charles, Calleja, Patten og Atkinson 2008, Stead, MacAskill, MacKintosh, Reece og Eadie 2001). Desuden viser studier, at migranters socioøkonomiske sårbarhed interagerer med den psykosociale sårbarhed i form af eksempelvis manglende sproglige kompetencer, skrøbelige sociale netværk og tab af social status, og migranter kan derfor opleve en dobbeltmarginalisering (Nazroo 1998, Dean og Wilson 2009). En norsk spørgeskemaundersøgelse blandt etniske nordmænd og etniske pakistanere konkluderer eksempelvis, at udsathed i forhold til social støtte og økonomisk situation influerer på den øgede forekomst af dårligt mentalt helbred blandt de etniske pakistanere (Syed, Dalgard, Dalen, Claussen, Hussain, Selmer og Ahlberg 2006). Mens der således er dokumentation for, at det har negative sundhedsmæssige konsekvenser at være psykosocialt sårbar, viser nærværende undersøgelse, hvorledes sundhedsadfærd i et hverdagslivsperspektiv opleves at interagere med psykosocial sårbarhed, migration og socioøkonomisk udsathed. Derved bidrager undersøgelsen med at udforske processerne mellem udsathed og helbredsstatus. Ved kvalitativt at undersøge mændenes perspektiv bidrager undersøgelsen til en mere nuanceret forståelse af sammenhængene blandt en gruppe, der ofte ikke inkluderes i forskning. Desuden ses det i undersøgelsen, at denne dobbeltmarginalisering resulterer i en forstærket oplevelse af manglende kontrol og overskud i relation til sundhedsadfærd. I flere sundhedsadfærdsmodeller og -teorier (fx Health Belief Model og Theory of Planned Behaviour) indgår individets vurdering af alvorligheden af en given adfærd samt dens helbredskonsekvenser som determinant for sundhedsadfærd (Mæland 2002). Således øges sandsynligheden for, at man formår at ændre sundhedsadfærd, hvis den usunde kost- og motionsadfærd samt konsekvenserne heraf opfattes som tilstrækkeligt alvorlige (Mæland 2002). Mændene i nærværende undersøgelse oplever, at psykosociale problemstillinger er mere alvorlige end kost og motion, og derfor bliver førstnævnte prioriteret højere. Mens sundhedsadfærdsmodeller bidrager med en teoretisk og empirisk baseret ramme for at forstå menneskers sundhedsadfærd, viser undersøgelsen, at teorierne og de elementer, der indgår heri, må forstås ud fra individets livssituation og kontekst, herunder psykosocial sårbarhed, migration og socioøkonomisk udsathed. Undersøgelsen peger således på, at 66
8 sundhedsadfærd måske i endnu højere grad, end de relativt individuelt orienterede modeller lægger op til, bør forstås ud fra kontekstuelle faktorer. Såvel andre undersøgelser som teori kan således underbygge fundene i nærværende undersøgelse om, at den udsatte sundhedsmæssige situation blandt migranter delvist kan tilskrives den psykosociale sårbarhed. Dette studie bygger på interviews med migrantmænd, der desuden er bosiddende i særligt marginaliserede boligområder og endvidere har livsstilsrelaterede sygdomme eller er i særlig risiko herfor. Oplevelser af psykosocial sårbarhed og betydningen heraf for sundhedsadfærd påvirkes af menneskers livssituation. Derfor vil eksempelvis mere ressourcestærke migranter med bedre helbredsstatus forventes at opleve mindre grad af psykosocial sårbarhed. Desuden har interviewene taget udgangspunkt i kost- og motionsadfærd, men det forventes, at oplevelserne vil have relevans også for andre typer sundhedsadfærd, idet de bagvedliggende processer i høj grad er fælles (Kaplan, Sallis og Patterson 1993). Valget af kvalitative metoder faciliterer en større nærhed til feltet. Ved at rekruttere interviewpersoner bredt samt ved at placere rekrutteringsmøder og interviews i boligområderne har vi forsøgt at gøre det overkommeligt og trygt at deltage. Derfor må interviewpersonerne forventes at omfatte ikke blot de mest ressourcestærke migranter i disse boligområder. Denne fremgangsmåde har desuden medvirket til øget kontakt og tillid mellem interviewpersoner og forskere. Dette tillidsforhold er særligt vigtigt at etablere i kvalitativ forskning blandt marginaliserede grupper (Sullivan, Kone og Senturia 2001). I nærværende undersøgelse var interviewene da også prægede af detaljerede og personlige beretninger trods forskelle i etnicitet, køn, alder og uddannelse mellem forskere og interviewpersoner. Kombinationen af enkelt- og gruppeinterviews virkede efter hensigten, idet både individuelle fortællinger om mere sensitive temaer blev tilvejebragt i enkeltinterviewene, mens gruppeinterviewene i højere grad gav indblik i betydningen af den kontekst, man som migrantmand kan opleve, og betydningen heraf for sundhedsadfærd. Dog var det vores oplevelse, at også meget sensitive og personlige fortællinger blev udtrykt i gruppeinterviewene, hvilket kan bunde i gruppernes sammensætning og setting, der i høj grad baseredes i eksisterende sociale netværk. Dette skabte en tryg atmosfære for interviewene. En yderligere fordel ved at benytte enkeltinterviews viste sig at være muligheden for at inkludere interviewpersoner, der på grund af helbredsproblemer og isolation ikke havde mulighed for at deltage i gruppeinterviews. Undersøgelsen har nogle begrænsninger. Det er vigtigt at tage højde for, at metoden kun giver indsigt i den type af sårbarhed og dermed de barrierer for ændringer af sundhedsadfærd, som interviewpersonerne selv identificerer og italesætter i interviewsituationen i samspil med intervieweren. Belysning af andre vigtige barrierer, eksempelvis relateret til strukturelle forhold omkring migrantmænd i et samfundsmæssigt perspektiv, vil derfor kræve andre metoder såsom deltagerobservation. Endvidere kan brugen af tolk under interviewene resultere i tab af nuancer i interviewsituationen. Vi forsøgte at modvirke dette ved at stille flere uddybende og afdækkende spørgsmål samt ved at inddrage tolken efterfølgende med henblik på validering og præcisering af tolkningen som omtalt i metodeafsnittet. Det oprindelige formål med at gennemføre interviews til nærværende undersøgelse var at belyse barrierer for sundhedsadfærd, som de opleves af migranterne selv. Ud fra denne eksplorative tilgang viste psykosociale forhold sig at opleves som en væsentlig barriere, især for mændene et resultat, der viser, at psykosociale forhold har stor betydning for disse mænd. Fremtidige undersøgelser kunne med fordel udforske betydningen af disse psykosociale forhold yderligere, eksempelvis 67
9 ved at udforske de i denne analyse fremkomne temaer. Nærværende undersøgelse peger således på, at eksempelvis følelsen af fremmedgjorthed og mangel på mulighed for at benytte eksisterende tilbud er mulige subtemaer under de her fremkomne temaer. Ved at have fokus på psykosociale barrierer tidligt i forskningsprocessen, vil det psykosociale tema således kunne udforskes dybere. Yderligere forskning kan desuden med fordel udforske, hvordan forskellige typer af udsathed for migrantmænd udvikler sig over tid, samt hvorledes sundhedsadfærden influeres af ændringer i denne udsathed. Dette kunne gøres ved hjælp af longitudinelle, kvalitative undersøgelser med brug af deltagerobservation og interviews, samt med inddragelse af såvel mændene samt deres sociale relationer. Det kan være vanskeligt at gennemføre effektfulde sundhedsfremme- og forebyggelsesinterventioner rettet mod udsatte grupper (Pignone, DeWalt, Sheridan, Berkman og Lohr 2005). En mulig årsag hertil kan være, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til psykosociale barrierer for sundhedsadfærdsændringer. Undersøgelsen her peger på, at den dobbeltmarginaliserede situation blandt migrantmænd er vigtig at anerkende som betydningsfuld for mændenes sundhedsadfærd. Sundhedsfremme- og forebyggelsesinterventioner for migrantmænd kan således med fordel arbejde mod at imødekomme mændenes psykosociale behov, idet dette må forventes at influere positivt på mændenes sundhedsadfærd. Litteratur Anderson, RM, Barr, PA, Edwards, GJ, Funnell, MM, Fitzgerald, JT, Wisdom, K (1996). Using focus groups to identify psychosocial issues of urban black individuals with diabetes. Diabetes Education, 22: Bhopal, RS. Ethnicity, race, and health in multicultural societies. Foundations for better epidemiology, public health, and health care. Oxford: Oxford University Press (2007). Danmarks Statistik. Befolkningens udvikling København (2008). Dean, JA, Wilson, K (2009). 'Education? It is irrelevant to my job now. It makes me very depressed...': exploring the health impacts of under/unemployment among highly skilled recent immigrants in Canada. Ethnicity and Health,14: Green, LW, Kreuter, MW. Health Promotion Planning. An Educational and Ecological Approach. New York: McGraw-Hill (1999). Holliday, A. Doing and writing qualitative research. Second edition. London: SAGE Publications, (2008). Kaplan, RM, Sallis, JF, Patterson, TL (1993). Understanding and changing health behaviors. I: Health and human behavior. New York: McGraw-Hill, s Kristiansen, M, Mygind, A, Krasnik, A (2006a). Sundhedsmæssige konsekvenser af migration. Ugeskrift for Læger, 168: Kristiansen, M, Mygind, A, Krasnik, A. Muligheder og barrierer for etniske minoriteters brug af motions- og kostinterventioner en litteraturgennemgang. København: Folkesundhed København, (2006b). Københavns Kommune. Orientering. Statistisk Kontor (2006). Mygind, A, Kristiansen, M, Krasnik, A. Muligheder og barrierer for etniske minoriteters brug af motions- og kostinterventioner en interviewundersøgelse blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune. København: Folkesundhed København (2006). Mæland, JG. Forebyggende helsearbejd i teori og praksis. Oslo: Universitetsforlaget (2002). Nazroo, JY (1998). Genetic, cultural or socioeconomic vulnerability? Explaining ethnic inequalities in health. Sociology of Health and Illness, 20: Nazroo, J, Jackson, J, Karlsen, S, Torres, M (2007). The Black diaspora and health inequalities in the US and England: does 68
10 where you go and how you get there make a difference? Sociology of Health and Illness, 29: Nørredam, ML, Nielsen, AS, Krasnik, A (2006). Adgang til sundhedsydelser for migranter. Ugeskrift for Læger, 168: Pignone, M, DeWalt, DA, Sheridan, S, Berkman, N, Lohr, KN (2005). Interventions to improve health outcomes for patients with low literacy a systematic review. Journal of General Internal Medicine, 20: Programbestyrelsen. Udsatte boligområder i Danmark. (2006) Reilly, RE, Doyle, J, Bretherton, D, Rowley, KG, Harvey, JL, Briggs, P, Calleja, J, Patten, R, Atkinson, V (2008). Identifying psychosocial mediators of health amongst indigenous Australians for the Heart Health Project. Ethnicity and Health, 13: Stead, M, MacAskill, S, MacKintosh, AM, Reece, J, Eadie, D (2001). "It's as if you're locked in": qualitative explanations for area effects on smoking in disadvantaged communities. Health and Place, 7: Sullivan, M, Kone, A, Senturia, KD (2001). Researcher and researched--community perspectives: toward bridging the gap. Health Education and Behaviour, 28: Sundhedsstyrelsen. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter i Danmark. København (2005). Sundhedsstyrelsen. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet. Et registerstudie. København (2006a). Sundhedsstyrelsen. Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici betydningen af etnicitet og migration. København (2006b). Syed, HR, Dalgard, OS, Dalen, I, Claussen, B, Hussain, A, Selmer, R, Ahlberg, N (2006). Psychosocial factors and distress: a comparison between ethnic Norwegians and ethnic Pakistanis in Oslo, Norway. BMC Public Health,10:
Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed
Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereSundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mere26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereEtniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet - - indblik i målgruppens baggrund og oplevelser
Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet - - indblik i målgruppens baggrund og oplevelser Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-stipendiat Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereHealth literacy. Dagens program
Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og
Læs mereLivshistorien kan læses i hjertet.
Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereDemensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?
Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereDefinition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner
Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereHvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?
Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereMÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND
FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG
Læs mereArbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)
Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereSundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes
Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes Parallel session 15/3 2018 Helle Terkildsen Maindal, Professor, Sektion for Sundhedsfremme og Sundhedsvæsen, Aarhus Universitet Steno Diabetes Center C,
Læs mereDanske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer
Forfatter: Post Doc Sandra Feodor Nilsson Ph.d.-afhandlingens titel: Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark From a public health perspective Ph.d.-grad opnået/godkendt: 4. April 2018 Ph.d.-skoleleder:
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereDine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018
Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed September 2018 Opsummering OPSUMMERING 7 Opsummering Globalt vil én ud af fire personer i løbet af deres liv opleve alvorlige psykiske problemer såsom depressioner
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereDiabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
Læs mereUlighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereHvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre?
Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Afdeling
Læs mereSammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg
Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført
Læs mereClosing the Ethnic Gap in Dementia Care
Closing the Ethnic Gap in Dementia Care Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D. Nationalt Videnscenter for Demens København Oktober 2018 Forskningsprojektet CLEAR Et 3-årigt forskningsprojekt (2018-2021) støttet
Læs mereDialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk
Religionssociolog, forsker, ph.d., Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet naah@si-folkesundhed.dk Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk Fagligt selskab for
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen, seniorforsker, programleder CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Disposition 1.Indledning 2.Politik 3.Teori 4.Praksis 5.Resultater
Læs mereNon-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger
Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger Teresa Friis-Holmberg Nanna Ahlmark Selskab for Surveyforskning: Bortfaldet stiger men falder betydningen? 27. november 2013 Jeg ville
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereFokusgruppeinterview
Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereNÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.
NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere
Læs mereDet nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed
Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for
Læs mereUdfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter
Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes
Læs mereBetydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder
Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereSundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse
Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereInterventionsudvikling af Sund Start. Inklusion af etniske minoriteter i den nationale sundhedsprofil
SULIM - Towards Sustainable Healthy Lifestyles Interventions for Migrants Interventionsudvikling af Sund Start Inklusion af etniske minoriteter i den nationale sundhedsprofil Nanna Ahlmark og Teresa Holmberg
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereEffekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereAktivitets- og Frivilligcenter. Status 2018
Aktivitets- og Frivilligcenter Status 2018 Indhold Solrød Kommunes Aktivitets- og Frivilligcenter 3 3 3 Daghjem og Demensdaghjem 4 Aktivitetscenter 4 Frivilligcenter og det frivillige sociale arbejde 5
Læs mereKritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereProjekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel
Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel Agenda ASFALT et forsknings- og interventionsprojekt GAME gadeidræt for børn og unge - Frivillighed
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereProjekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen
Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab
Læs mereDe kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereEt liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse
Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.
BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE
Læs mereLegalt provokerede aborter i Danmark i perioden
Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
Læs mereAnalyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:
Læs mereKAN EVIDENSEN BRUGES
KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs mereDel 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereUklare definitioner af etniske minoriteter som risikogruppe i danske D-vitamin-policies - konsekvenser for behandling
Uklare definitioner af etniske minoriteter som risikogruppe i danske D-vitamin-policies - konsekvenser for behandling Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut
Læs mereAt at skabe narrativer
At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031
Læs mereSocial integration i danske og europæiske idrætsforeninger
Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Oplæg ved konferencen Dansk foreningsidræt i europæisk perspektiv Mandag den. december 201 på
Læs mereSund kultur i Bulderby
Projektbeskrivelse Sund kultur i Bulderby Et samarbejde mellem Bulderby & SundhedscenterStruer 11. november 2009 1 1.0 Baggrund SundhedscenterStruer blev i foråret 2009 kontaktet af Vivi Mortensen, Leder
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til
Læs mere- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED
- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse
Læs mereEvaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune
Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereRapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg
Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg Minna Grunnet Pia Høgh Kirsten Bentsen Forebyggelseskonsulenter Center for Sundhedsfremme Årsrapport 2013 Lovgrundlag Lov om social service 79 a Målsætning
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereForebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).
Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap
Læs mere