Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014
|
|
- Eva Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken eller udtræk fra et formue og gæld og indkomstregister, der bygger på en 30 % stikprøve af befolkningen, som Ældre Sagen har adgang til under forskerordningen. Det tilstræbes, at hvert års Ældre i Tal indeholder de nyeste tal om et emne. Der anvendes oplysninger for forskellige år, afhængig af hvornår statistikker om de enkelte emner offentliggøres. Det tilstræbes, at figurer og tabeller med samme indhold har samme nummer fra år til år. Figurer og tabeller står derfor ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de refereres i teksten. For nogle analyser opdateres alene tabeller og figurer, hvis der ikke er væsentlige ændringer i forhold til tidligere år.
2 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister Den nye statistik for formue og gæld, som Danmarks Statistik har udarbejdet for 2014, gør det for første gang muligt at opgøre, hvor meget pensionisterne har lånt af kommunerne til betaling af grundskyld (indefrosne ejendomsskatter) og som boligydelseslån. Ca. 15 % af de folkepensionister, der bor i ejerbolig, har valgt at indefryse ejendomsskat, og det gennemsnitlige lån er på ca kr. pr. familie. Antallet, der har modtaget boligydelseslån, er betydelig lavere, ca familier, svarende til knapt 3 % af de, der modtog boligydelse i 2014, men det gennemsnitlige boligydelseslån er næsten af samme størrelse som det gennemsnitlige indefrysningslån. Folkepensionister med indefrosne ejendomsskatter Folkepensionister, der bor i ejerbolig, har mulighed for at få et kommunalt lån til betaling af den kommunale grundskyld, dvs. at indefryse ejendomsskatten. Ca. 15 % af de pensionistfamilier 1, der bor i ejerbolig, har valgt at indefryse ejendomsskatten. Den gennemsnitlige gæld udgør kr. pr. familie. Der er tydelig forskel på de årige pensionister og de ældre pensionister. I den yngste gruppe er det under 10 % af ejer-familierne, der har taget lån, mens andelen er ca. 20 % for de ældre pensionister. Det gennemsnitlige indefrysningslån er ca. dobbelt så stort for de 80+årige som for de årige, jf. tabel 1 og 2. Andelen med lån er højest for de enlige folkepensionister. Det gennemsnitlige lånebeløb er lidt højere for par end for enlige, men målt i forhold til ejendomsvurderingen er lånet lidt højere for enlige end for par. Pensionister, der indefryser ejendomsskatten, er ikke fattigere end andre pensionister i ejerbolig. Målt på den gennemsnitlige formue og den gennemsnitlige friværdi 2 har de pensionister, der har valgt at indfryse ejendomsskatten, ikke lavere formue end de øvrige ejer-pensionister. Når man ser på størrelsen af den finansielle nettoformue, dvs. trækker værdien af fast ejendom ud af opgørelsen, er der imidlertid meget tydelig forskel på de pensionister, der har indefrosset ejendomsskatten, og de øvrige ejer-pensionister. De pensionister, der indefryser ejendomsskatten har - i gennemsnit - negativ finansiel formue, dvs. værdien af deres finansielle aktiver er mindre end deres gæld, mens de pensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskat, har positiv finansiel formue, bortset fra de årige, jf. tabel 3. Det giver god mening, at det fortrinsvis er de pensionister, der ikke har likvid formue, der anvender muligheden for at indfryse grundskylden. Hvis man har likvid formue, kan det ofte bedre betale sig at betale ejendomsskatten end at lade den indefryse, fordi renten på indefrysningslån er højere end afkastet af fri opsparing, hvis opsparingen fx placeres i 1-årige obligationer. 3 1 I analysen er kun medtaget familier, hvor mindst en person modtog folkepension, hvor den pågældende var over 65 år 1. januar 2014 og var i live ved udgangen af 2014, og hvor familien yderligere havde fast ejendom i form af en helårsbolig eller en fritidsbolig beboet af ejeren. Udover folkepensionister kan alle over folkepensionsalderen, førtidspensionister, modtagere af delpension og efterlønsmodtagere indefryse ejendomsskat. 2 Markedsværdien af familiens faste ejendom til helårsbeboelse og til fritidsbeboelse fratrukket gælden i fast ejendom, dvs. prioritetsgæld, anden pantebrevsgæld og indefrosne ejedomsskatter. 3 Indefrysningslån har 1-årig rentetilpasning ligesom et F1-lån. Det er derfor mest nærliggende at sammenligne renten på indefrysningslånet med den forrentning, der kan opnås ved at investere i en obligation med 1-årig rentetilpasning. 1
3 Betingelser for lån til betaling af kommunale ejendomsskatter (indefrysningslån) Lån til betaling af kommunale ejendomsskatter (grundskyld) kan ydes til ejeren og til ægtefællen for ejendomme, hvoraf der betales grundskyld, og som ejeren bebor, hvis: ejeren eller dennes ægtefælle har nået folkepensionsalderen eller ejeren eller dennes ægtefælle modtager førtidspension, delpension eller efterløn samt til en ægtefælle, der overtager en ejendom efter en pensionist uden selv at være pensionist. Til sikkerhed for lånet skal der tinglyses et skadesløshedsbrev eller et ejerpantebrev, der har sikkerhed indenfor ejendomsvurderingen. Der kan ydes lån, indtil lån med tilskrevne renter udgør 95 % af skadesløshedsbrevets pålydende. Der kan ydes lån til både helårsboliger og fritidsboliger, men hvis pensionisten ejer flere ejendomme, kan der kun opnås lån til én ejendom. Lånet forrentes med den gennemsnitlige obligationsrente. Renten fastsættes for et år ad gangen og renten tilskrives lånet. Renten er ikke fradragsberettiget, men ved indfrielsen gives der et nedslag i de renter, der er tilskrevet siden Nedslaget er fra 2019 på 25 %, dvs. en ordning, der er lidt mindre fordelagtig end et løbende rentefradrag, og som samtidig øger sikkerheden for kommunens lån, fordi en del af renterne ikke skal betales. Lånet skal indfries, når ejendommen skifter ejer. Den disponible indkomst for folkepensionister, der har indefrosset ejendomsskat, er lidt lavere end for de ejer-pensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskat. Forskellen bliver betydelig højere, hvis den beregnede lejeværdi trækkes ud af den disponible indkomst, fordi de pensionister, der indefryser ejendomsskat, i gennemsnit bor i dyrere huse, dvs. forskellen i disponibel indkomst vokser, når den fiktive lejeværdi ikke medregnes. Hvis man yderligere trækker grundskylden 4 ud af rådighedsbeløbet, er der en ret betydelig forskel i rådighedsbeløbet for pensionister, der har indefrosset hhv. ikke indefrosset ejendomsskatten, jf. tabel 4. Hvis det antages, at de pensionister, der har indefrosset ejendomsskat, har udnyttet muligheden for at indefryse ejendomsskatten for , reduceres forskellen i det gennemsnitlige rådighedsbeløb til ca kr., når familierne opdeles på enlige og par og aldersgrupper 6, jf. figur 1. Opdelt efter uddannelse er der relativt færre ufaglærte pensionister end faglærte og pensionister med videregående uddannelse, der har indefrosset ejendomsskatten. Den gennemsnitlige gæld er også mindre for ufaglærte og faglærte end for pensionister med længere videregående uddannelse, jf. figur 2. 4 I gennemsnit udgør grundskylden for de folkepensionister, der har indefrosset grundskyld, 190 % af grundskylden for de, der ikke har indefrosset grundskyld, jf. tabel 2. 5 Grundskylden er for 2014, mens de indefrosne ejendomsskatter dækker alle de år, der er sket indfrysning af ejendomsskat i ejendommen. Opgørelsen vedrører alle de helårs- og fritidsboliger, familien ejer, dvs. der kan være ejendomme, hvor der betales grundskyld, som ikke indefryses, da man kun kan indefryse ejendomsskat for en ejendom, og det er ikke givet, at grundskylden for 2014 er indefrosset. 6 Der er set bort fra, at en del af ejendomsskatten kan vedrøre en fritidsbolig, således at den ikke kan indefryses, samtidig med at der indfryses ejendomsskat for helårsboligen (eller omvendt). I statistikken er det ikke muligt at opdele den betalte grundskyld på helårs- og fritidsbolig, ligesom det kun er muligt at se, om en pensionist har indefrosset grundskyld, ikke om vedkommende har gjort det i
4 Den gennemsnitlige ejendomsvurdering er lavere for ufaglærte end for faglærte og for pensionister med videregående uddannelse, men når man ser på grundskylden for de, der indefryser ejendomsskatten, i forhold til grundskylden for de, der ikke indefryser, er forskellen mest markant for de ufaglærte, hvor grundskylden for de pensionister, der indfryser ejendomsskatten udgør 225 % af grundskylden for de, der ikke indefryser, jf. figur 3. Andre med indefrysningslån Udover hovedgruppen af folkepensionister i helårsbolig er der en mindre gruppe folkepensionister, der også har indefrysningslån, men som ikke har en helårsbolig, og derfor ikke indgår i analysen 7 af pensionister i helårsbolig. Hertil kommer en mindre gruppe med indefrysningslån, der ikke er folkepensionister, og som heller ikke indgår i analysen. I alt er gruppen, der ikke indgår i analysen, på ca , svarende til lidt under 10 % af alle familier, der har optaget lån til betaling af kommunale ejendomsskatter, jf. tabel 5. Gruppen, der ikke indgår i analysen, omfatter: folkepensionister, der har fritidsbolig, samtidig med at de bor til leje folkepensionister, der er registreret med et lån til betaling af kommunale ejendomsskatter, men som ifølge Danmarks Statistiks opgørelse af formue og gæld ikke har formue i form af en helårs- eller fritidsbolig. Der kan være tale om fejl i registreringen eller om lån til pensionister, der ikke har kunnet indfri lånet fra kommunen i forbindelse med salg personer over folkepensionsalderen, der ikke modtager folkepension førtidspensionister og efterlønsmodtagere samt familier, hvor den ældste er fyldt 65 i løbet af 2014, og som derfor ikke medtages som folkepensionister i analysen. Er der plads til flere lån? Ud fra en gennemsnitsbetragtning er der ikke noget, der tyder på, at indefrysningslånene udgør en trussel mod pensionisternes 8 mulighed for at blive boende. I gennemsnit udgør de indefrosne ejendomsskatter mindre end 10 % af friværdien for alle aldersgrupper, jf. tabel 1. 9 Det er kun for de 80+årige, at den samlede formue opgjort til markedsværdi er mindre end for de, der ikke har indefrosset ejendomsskatten 10, jf. tabel 4. De indefrosne ejendomsskatter 11 er imidlertid ikke ligeligt fordelt på alle med indefrysningslån. De samlede indefrosne ejendomsskatter med tilskrevne renter udgør knap 8 mia. kr. for de folkepensionister, der bor i 7 Det vil fx give et skævt billede, hvis pensionister, der ikke har en boligformue, inddrages i opgørelsen af gæld i forhold til ejendomsværdi. 8 Folkepensionister i helårsbolig. 9 Friværdien er opgjort som ejendomsvurderingen for helårsbolig og evt. fritidsbolig fratrukket prioritetsgæld til realkreditinstitutter og banker samt øvrige pantebreve og evt. indefrysningslån for folkepensionister, der enten har helårsbolig eller fritidsbolig, der bebos af ejeren. Det skal bemærkes, at markedsværdien af ejendomme kan være højere end vurderingen, således at en negativ friværdi ikke er udtryk for, at ejeren er teknisk insolvent. (Markedsværdien kan også være lavere end vurderingen). Da muligheden for at indefryse ejendomsskatten er knyttet til vurderingen, er denne imidlertid anvendt. 10 Resultatet skal tages med forbehold, da det bygger på en 30 % stikprøve. Antallet af pensionister over 80 år er relativt lille, og da der er enkeltpersoner med meget stor formue, kan stikprøvens sammensætning have betydning for resultatet. 11 For folkepensionister i helårsbolig. 3
5 helårsbolig. 12 Ca. halvdelen af udlånet vedrører de 20 %, der har størst lån. Ca. 2/3 af de, der har indefrosset ejendomsskatter, har en gæld til kommunen, der ligger under gennemsnittet for indefrosne ejendomsskatter, jf. figur 4. Selv om pensionisterne i gennemsnit synes at have mulighed for at fortsætte indefrysningen, gælder det ikke for alle pensionister i ejerbolig. For 6 % af pensionisterne udgør friværdien under 10 % af vurderingen, og lån til betaling af grundskyld med tilskrevne renter, skal ligge indenfor 95 % af vurderingen, jf. figur 5. (Hertil kommer de pensionister, der har indefrysningslån, men ikke nogen ejendomsformue, men selv når denne gruppe medregnes, er der kun tale om ca. 10 % af folkepensionisterne med indefrysningslån). Friværdien for de folkepensionister, der har indefrosset ejendomsskatter, afviger ikke markant fra de, der ikke har indefrosset. Faktisk er der relativt flere uden indfrysningslån, der har en friværdi under 10 % af vurderingen, blandt de årige, jf. figur 6a og 6b. I Danmarks Statistiks opgørelse af formue og gæld indgår gælden til kursværdi. Udover de situationer, hvor gælden nærmer sig vurderingen, kan der være pensionister, der ikke kan indefryse yderligere beløb, fordi de har gamle realkreditlån, hvor gælden er nedbragt, men hvor realkreditinstituttet stadig har pant for den oprindelige hovedstol. Her vil det være nødvendigt at omlægge realkreditlånet, hvis der skal være plads til yderligere indefrysning. Kommunes pant for indefrosne ejendomsskatter skal rykke for en sådan omlægning. 13 Geografiske forskelle Andelen af pensionister i ejerbolig, der har valgt at indefryse ejendomsskat, er højest i Dragør, hvor halvdelen af folkepensionisterne i ejerbolig har indefrosset ejendomsskat, mens det gennemsnitlige indefrosne beløb er højest i Rudersdal 14 med en gennemsnitlig gæld på knap kr. pr. familie med indefrysningslån, mens det gennemsnitlige lån er mindst på Ærø, jf. tabel 6. Der tegner sig et klart geografisk billede af, at det især er omkring København, der er mange pensionister, der indefryser ejendomsskatten, og hvor der er ydet de største lån, jf. kort 1 og kort 2. Målt i forhold til ejendomsværdien 15 er Hvidovre den kommune, hvor den indefrosne ejendomsskat vejer tungest i forhold til den gennemsnitlige ejendomsværdi for de pensionister, der har indefrosset ejendomsskat. 12 Udover disse pensionister er der folkepensionister, der har indfrysningslån, men kun har fritidsbolig eller ikke har registreret en værdi af fast ejendom i Danmarks Statistiks register for formue og gæld, jf. tabel 5. Der er dog ikke væsentlig forskel på fordelingen af lån til folkepensionister i helårsbolig og alle folkepensionister med indfrysningslån. 13 Jf. Lov om lån til betaling af ejendomsskatter 4, stk. 4. Det nye lån må dog ikke overstige restgælden på det hidtidige lån med tillæg af omkostninger ved låneomlægningen. Det nye låns løbetid og afdragsprofil skal endvidere være uændret i forhold til hidtidige låns. 14 Hvis man alene ser på enfamiliehuse og rækkehuse, er det gennemsnitlige indefrysningslån størst for Frederiksberg og København, men en stor del af ejerboligerne i disse kommuner er ejerlejligheder, hvor grundskylden er relativt lavere, fordi den enkelte ejerlejligheds andel af ejendommens samlede grundareal er relativt lille. 15 Det gælder både, når lånet opgøres i forhold til vurderingen, og i forhold til den markedsværdi, som Danmarks Statistik har beregnet. 4
6 Boligydelseslån til folkepensionister Boligydelse til folkepensionister, der bor i ejerbolig 16 og i andelsbolig 17, ydes som lån. Lånet forrentes med diskontoen, der pt. er 0 %. Kun ca folkepensionistfamilier har optaget boligydelseslån. Det svarer til knap 3 % af det antal folkepensionister, der modtog boligydelse i Mere end 90 % af de familier, der har boligydelseslån, bor i andelsbolig. Det gennemsnitlige lån pr. familie er lidt større for andelsboliger end for andre boliger. Der er en tydelig tendens til, at det gennemsnitlige lån stiger med alderen. Lidt over halvdelen af den samlede gæld på boligydelseslån vedrører pensionister 18 over 80 år, jf. tabel 7. Den gennemsnitlige gæld til kommunen for pensionistfamilier, der har lån til betaling af kommunale ejendomsskatter, og til pensionistfamilier, der har modtaget boligydelse som lån, er næsten den samme, men de familier, der har optaget boligydelseslån er typisk ældre end de, der indefryser ejendomsskatten, jf. tabel 8. Geografisk er København den kommune, hvor flest folkepensionister har optaget boligydelseslån. Målt i forhold til det samlede antal folkepensionister, der modtog boligydelse i 2014, er Bornholm, hvor antallet af folkepensionister med boligydelseslån svarer til knap 8 % af det samlede antal folkepensionister med boligydelse, dog den kommune, hvor andelen med boligydelseslån er højest. København ligger på andenpladsen, med en andel på 7 %. Hillerød er den kommune, hvor det gennemsnitlige boligydelseslån er størst med en gennemsnitlig gæld på næsten kr. pr. familie med boligydelseslån. København ligger kun på en 42. plads målt på det gennemsnitlige låns størrelse med en gennemsnitlig gæld på godt kr Der kan ikke både ydes lån efter regler for indefrysning af grundskyld og efter reglerne for boligydelse. 17 For pensionister i andelsbolig, der modtog boligstøtte til andelsboligen før 1. juni 2008, ydes 40 % af boligydelsen som tilskud og 60 % som lån. Andelshaverne kan vælge kun at modtage den del af boligydelsen, der er tilskud. 18 Familier, hvor den ældste er over Da analysen er baseret på en stikprøve, skal sammenligningen mellem kommuner tages med forbehold, da antallet af lånetagere i de enkelte kommuner er relativt lille, hvilket giver en vis usikkerhed. 5
7 Tabeller og figurer Tabel 1. Folkepensionister med lån til betaling af ejendomsskatter (samlet indefrosset beløb) Familier i ejerbolig Gennemsnitlig grundskyld Med lån Uden lån Med lån Uden lån Med lån Uden lån Antal familier (opregnet) kr. Gennemsnitlig ejendomsværdi Gennemsnitlig gæld Lån i pct. af ejendomsværdi Alle i ejerbolig ,9% ,5% ,9% ,3% ,7% Enlige ,0% ,9% ,6% ,1% ,4% Par (1 eller 2 folkepensionister) ,1% ,3% ,6% ,9% ,7% Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistik af Formue og gæld og indkomstregister. Antal er afrundet til nærmeste 100, og beløb til nærmeste kr. 6
8 Tabel 2. Folkepensionister med indefrosne ejendomsskatter i forhold til pensionister i ejerbolig, der ikke har indefrosset ejendomsskat Andel af pensionister i ejerbolig, der har indefrosne ejendomsskatter Grundskyld for de, der har indefrosset grundskyld i pct. af gennemsnitlig grundskyld Ejendomsvurdering for de, der har indefrosset grundskyld i pct. af gennemsnitlig ejendomsvurdering Alle i ejerbolig 15% 166% 108% % 169% 122% % 162% 120% % 164% 123% % 174% 133% Enlige 19% 174% 130% % 177% 127% % 167% 124% % 169% 127% % 176% 136% Par (1 eller 2 folkepensionister) 13% 167% 122% % 173% 125% % 163% 120% % 162% 122% % 173% 130% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Tabel 3. Formue for folkepensionister i ejerbolig opdelt efter lån til betaling af ejendomsskatter Gennemsnitlig formue Gennemsnitlig friværdi Gennemsnitlig finansiel nettoformue Med lån Uden lån Med lån Uden lån Med lån Uden lån Alle i ejerbolig Enlige Par (1 eller 2 folkepensionister) Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløbet er afrundet til nærmeste kr. 7
9 Tabel 4. Disponibel indkomst og rådighedsbeløb for folkepensionister i ejerbolig Folkepensionister i ejerbolig Alle Enlige Par Gennemsnitlig disponibel indkomst - kr. pr. familie Folkepensionister, der har indefrosset ejendomsskat Gennemsnitlig disponibel indkomst Gennemsnitlig disponibel indkomst minus beregnet lejeværdi (5,2 % af vurdering) "Rådighedsbeløb" (disponibel indkomst minus boligskatter) "Rådighedsbeløb", hvis grundskyld er indefrosset i Folkepensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskat Gennemsnitlig disponibel indkomst Gennemsnitlig disponibel indkomst minus beregnet lejeværdi (5,2 % af vurdering) "Rådighedsbeløb" (disponibel indkomst minus boligskatter) Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløbet er afrundet til nærmeste kr. Figur 1. "Rådighedsbeløb" for pensionister, der indefryser ejendomsskat i forhold til pensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskatten Enlig Familie, der ikke har indefrosset ejendomsskat Par Familie, der har indefrosset ejendomsskat Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. 8
10 Figur 2. Andel af folkepensionister, der indefryser ejendomsskatten, opdelt efter uddannelse ,0% ,0% ,0% ,0% 5,0% ,0% Ufaglært og uoplyst Faglært Kort og mellemlang videregående Lang videregående 0 Andel af ejere med indefrysning - venstre akse Gns. indefrysning - højre akse Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløb er afrundet til hele kr. Figur 3. Grundskylden i 2014 for folkepensionister, der har indefrosset ejendomsskat, i forhold til grundskyld for folkepensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskat 250,0% 200,0% ,0% ,0% ,0% ,0% Ufaglært og uoplyst Faglært Kort og mellemlang videregående Lang videregående 0 Grundskyld for de der indefryser i pct. af grundskyld for de, der ikke indefryser Gns. ejendomsvurdering for folkepensionister med indefrysningslån - højre akse Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløb er afrundet til hele kr. 9
11 5 percentil 10 percentil 15 percentil 20 percentil 25 percentil 30 percentil 35 percentil 40 percentil 45 percentil 50 percentil 55 percentil 60 percentil 65 percentil 70 percentil 75 percentil 80 percentil 85 percentil 90 percentil 95 percentil 99 percentil Tabel 5. Alle familier med indefrosne ejendomsskatter Antal pensionistfamilier med indfrosne ejendomsskatter Gennemsnitligt indefrosset beløb pr. familie i kroner Alle med indefrosset ejendomsskat Indgår i sammenligning med boligejere, der ikke indefryser Indgår ikke i sammenligning med boligejere, der ikke indefryser Fritidsbolig ikke beboet af ejer Inden værdi af fast ejendom Over folkepensionsalderen, men ikke folkepensionist Under folkepensionsalderen Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Antallet er afrundet til nærmeste 100, og beløbet til nærmeste kr. Figur 4. Folkepensionister med indefrysningslån fordelt efter størrelsen af samlet indefrysning Gennemsnitligt indefrysningslån for alle pensionister i helårsbolig Gennemsnitligt indefrysningslån fordelt efter størrelsen af lånet Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Pensionistfamilierne, der har indefrosset ejendomsskat, er opdelt i 100 grupper efter størrelsen af den samlede gæld til kommunen. 10
12 Figur 5. Folkepensionister med og uden lån til betaling af ejendomsskatter opdelt efter friværdi % 30% 25% 20% 15% 10% 05% 00% Friværdi under 10% Friværdi mellem 10% og 50% Ingen indefrosne ejendomsskatter Indefrosne ejendomsskatter Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Figur 6a. Folkepensionister, der har indefrosset ejendomsskat Figur 6b. Folkepensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskat 32% 6% 36% 26% Friværdi under 10% Friværdi mellem 10% og 50% Friværdi mellem 50% og 90% Friværdi over 90% 49% 10% 22% 20% Friværdi under 10% Friværdi mellem 10% og 50% Friværdi mellem 50% og 90% Friværdi over 90% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. 11
13 Tabel 6. Kommuner med højeste og laveste gennemsnitlige indefrosne ejendomsskatter Kommuner med den højeste gennemsnitlige indefrosne ejendomsskat Gennemsnitligt indefrosset beløb i kr. Kommuner med den mindste gennemsnitlige indefrosne ejendomsskat Gennemsnitligt indefrosset beløb i kr. Rudersdal Ærø Gladsaxe Læsø Lyngby-Taarbæk Morsø København Langeland Gentofte Thisted Hvidovre Tønder Dragør Nordfyns Ballerup Vesthimmerlands Hørsholm Mariagerfjord Rødovre Lolland Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløb er afrundet til nærmeste kr. Tabel 7. Folkepensionister med boligydelseslån Antal familier Gennemsnitligt lån Andel af familier med lån (opregnet antal) kr. Andel af samlede boligydelseslån I alt % 100% Andelsbolig % 93% Ikke-andelsbolig % 7% Enlige % 85% Par % 15% Alder % 9% % 16% % 24% % 51% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Antal er afrundet til nærmeste 100, og beløb til nærmeste kr. 12
14 Tabel 8. Boligydelseslån og indefrosne ejendomsskatter for folkepensionister Gennemsnitligt lån i kr. til: Aldersfordeling for familier med lån Grundskyld Boligydelse Alle familier med lån % 100% % 14% % 21% % 25% % 40% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløb er afrundet til nærmeste kr. 13
15 Kort 1. Andele af folkepensionister i ejerbolig, der har indefrosset ejendomsskat Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Kommuner markeret med lys hhv. mørk grøn er kommuner, hvor andelen med indefrosne ejendomsskatter ligger lidt under hhv. lidt over den gennemsnittet for hele landet på 15,2 %. Kort 2. Gennemsnitlige indefrosne ejendomsskatter Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Kommuner markeret med grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige indefrosne ejendomsskat ligger omkring gennemsnittet for hele landet på kr. 14
Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016
ÆLDRE I TAL 2018 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereIndefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015
ÆLDRE I TAL 2017 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 Ældre Sagen September 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereSupplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2018 Supplerende ydelser 2016 - boligydelse, varmetillæg og Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereFolkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereFolkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereFolkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionisternes indkomst og formue 2015 Ældre Sagen November 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Læs mereSupplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereSupplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er
Læs mereÆldre Sagen December 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereHjemmehjælp til ældre - 2013
ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereSupplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,
Læs mereÆldre Sagen November 2014
ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereLån billigt hos kommunen: Indefrys din ejendomsskat
Lån billigt hos kommunen: Indefrys din ejendomsskat Som pensionist eller efterlønner kan du få indefrosset din ejendomsskat, og det er ofte langt billigere end andre lån. Læs om reglerne her. Hvis du eller
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Antal Ældre - 2018 Ældre Sagen Maj 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereÆldre Sagen December 2014
ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereÆldre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2016 Efterløn - 2015 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereSupplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2017 Supplerende ydelser 2015 - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen August 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereDe ældres boligforhold 2018
ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017/Januar 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2015 Befolkningsudvikling - 2015 Ældre Sagen December 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereSupplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2018 Hjemmehjælp til ældre - 2017 Ældre Sagen Oktober 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2017 Befolkningsudvikling - 2017 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereDe ældres boligforhold 2015
ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereDe ældres boligforhold 2016
ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereSocialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck
Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereAnsøgning om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv.
Egedal Kommune Sendes til kommunen Egedal Kommune Udfyldes af kommunen Modtaget dato KLE 25.02.09G01 Sagsidentifi kation Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv. ifl g. Lov om
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereDe ældres boligforhold 2017
ÆLDRE I TAL 2017 De ældres boligforhold 2017 Ældre Sagen December 2017/April 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse
Læs mereFolkepension 2013. Ældre Sagen september 2013
Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003
Læs mereAntal Ældre Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter
Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereIndefrosne ejendomsskatter nu også for udlandsdanskere
- 1 Indefrosne ejendomsskatter nu også for udlandsdanskere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Danske pensionister har mulighed for at få indefrosset ejendomsskatter for bolig og sommerhus i
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 442 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 442 Offentligt 15. juni 2017 J.nr. 2017-3484 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 442 af 8. juni 2017 (alm. del).
Læs mere6. Formueopgørelser 2005
70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,
Læs mereSTOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV
3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har
Læs mereFærre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.
Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald
Læs mereFORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING
29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereFormuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Læs mereTabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser
Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant
Læs mereDe rige bor i stigende grad i Nordsjælland
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 13. november 2017 J.nr. 2017-7140 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 18. oktober 2017 (alm.
Læs mereFå kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt 8. juni 2017 J.nr. 2017-2710 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 371 af 4. maj 2017 (alm. del).
Læs mereBoligbeskatning i praksis hvad betyder det for boligejerne
Boligbeskatning i praksis hvad betyder det for boligejerne Seminar De Økonomiske Råd onsdag den 17. august 2016 Lise Nytoft Bergmann, Chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit Grundskyld 2 06/06/2016
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet
Læs mereReduktion i topskatten går til Nordsjælland
Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.
Læs mereDe ældres boligforhold 2014
ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 146 af 14. december 2016
Læs mereDobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Læs mereVest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner
Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet
Læs mereDanskernes formuer udvikler sig utroligt skævt
Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,
Læs mereFebruar Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp
33333 Februar 2019 Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp Kommunerne tilbyder hjemmehjælp til borgere, der ikke længere har de fysiske eller psykiske
Læs mereEr de danske familier dybt forgældede?
11. juni 2019 2019:9 Er de danske familier dybt forgældede? Af Bo Møller Danske familier har en høj bruttogæld sammenlignet med andre OECD-lande. Tager man højde for at familier, der har en ret høj bruttogæld,
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereBefolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?
Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere
Læs mereStor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom
Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,
Læs mereGrundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere
Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereFattigdommen rammer skævt i Danmark
Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.
Læs mereÆldres anvendelse af internet 2016 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Ældres anvendelse af internet 2016 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 205 (Alm. del) af 16. januar 2017
Læs mereBefolkningsudvikling - 2013
Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide
Læs mereManagement Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010
Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden
Læs mereIntet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereKun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022
Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereØkonomisk analyse 26. februar 2019
Økonomisk analyse 26. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen understøtter beskæftigelsen for de ufaglærte og faglærte
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Maj 2018 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Klik og v ælg dato J.nr. 2017-562 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 177 af 17. januar 2017
Læs mereAldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ
Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer
Læs mere