Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015"

Transkript

1 ÆLDRE I TAL 2017 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 Ældre Sagen September 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken eller udtræk fra et formue og gæld og indkomstregister, der bygger på en 30 % stikprøve af befolkningen, som Ældre Sagen har adgang til under forskerordningen. Det tilstræbes, at hvert års Ældre i Tal indeholder de nyeste tal om et emne. Der anvendes oplysninger for forskellige år, afhængig af hvornår statistikker om de enkelte emner offentliggøres. Det tilstræbes, at figurer og tabeller med samme indhold har samme nummer fra år til år. Figurer og tabeller står derfor ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de refereres i teksten. For nogle analyser opdateres alene tabeller og figurer, hvis der ikke er væsentlige ændringer i forhold til tidligere år.

2 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister Ca pensionistfamilier, svarende til 14 % af de folkepensionister, der bor i ejerbolig, har valgt at indefryse ejendomsskat, og det gennemsnitlige lån er på ca kr. pr. familie, dvs. ca kr. mere end i Antallet, der har modtaget boligydelseslån, er betydelig lavere, ca familier, svarende til knapt 3 % af de, der modtog boligydelse i 2015, men det gennemsnitlige boligydelseslån er kun lidt lavere end det gennemsnitlige indefrysningslån. Som led i forliget om ny boligbeskatning vil alle boligejere fra 2018 kunne indefryse stigninger i grundskylden, og fra 2021 vil såvel stigning i grundskyld som stigning i ejendomsværdiskat kunne indfryses, men den gældende ordning for pensionisters indfrysning af grundskyld bevares også. Samspillet mellem den nye generelle indefrysningsordning og den særlige pensionistordning skal fastlægges nærmere. Folkepensionister med indefrosne ejendomsskatter Folkepensionister, der bor i ejerbolig, har mulighed for at få et kommunalt lån til betaling af den kommunale grundskyld, dvs. at indefryse ejendomsskatten. Ca. 14 % af de pensionistfamilier 1, der bor i ejerbolig, har valgt at indefryse ejendomsskatten. Den gennemsnitlige gæld udgør kr. pr. familie. Der er tydelig forskel på de årige pensionister og de ældre pensionister. I den yngste gruppe er det under 10 % af ejer-familierne, der har taget lån, mens andelen er ca. 20 % for de ældre pensionister. Det gennemsnitlige indefrysningslån er ca. dobbelt så stort for de 80+årige som for de årige, jf. tabel 1 og 2. Andelen af pensionister, der har optaget lån, er højest for de enlige folkepensionister. Det gennemsnitlige lånebeløb er lidt højere for par end for enlige, men målt i forhold til ejendomsvurderingen er lånet lidt højere for enlige end for par. Pensionister, der indefryser ejendomsskatten, er ikke fattigere end andre pensionister i ejerbolig. Målt på den gennemsnitlige formue og den gennemsnitlige friværdi 2 har de pensionister, der har valgt at indfryse ejendomsskatten, ikke lavere formue end de øvrige ejer-pensionister. Når man ser på størrelsen af den finansielle nettoformue 3, dvs. trækker værdien af fast ejendom ud af opgørelsen, er der imidlertid meget tydelig forskel på de pensionister, der har indefrosset ejendomsskatten, og de øvrige ejer-pensionister. De pensionister, der indefryser ejendomsskatten har - i gennemsnit - negativ finansiel formue, dvs. værdien af deres finansielle aktiver er mindre end deres gæld, mens de pensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskat, har positiv finansiel formue, bortset fra de årige, jf. tabel 3. Det giver god mening, at det fortrinsvis er de pensionister, der ikke har likvid formue, der anvender muligheden for at indfryse grundskylden. Hvis man har likvid formue, kan det ofte bedre betale sig at betale 1 I analysen er kun medtaget familier, hvor mindst en person modtog folkepension, hvor den pågældende var over 65 år 1. januar 2015 og var i live ved udgangen af 2015, og hvor familien yderligere havde fast ejendom i form af en helårsbolig eller en fritidsbolig beboet af ejeren. Udover folkepensionister kan alle over folkepensionsalderen, førtidspensionister, modtagere af delpension og efterlønsmodtagere indefryse ejendomsskat. 2 Markedsværdien af familiens faste ejendom til helårsbeboelse og til fritidsbeboelse fratrukket gælden i fast ejendom, dvs. prioritetsgæld, anden pantebrevsgæld og indefrosne ejedomsskatter. 3 Formue i pensionsordninger er ikke medregnet i formuen. 1

3 ejendomsskatten end at lade den indefryse, fordi renten på indefrysningslån er højere end afkastet af fri opsparing, hvis opsparingen fx placeres i 1-årige obligationer. 4 Betingelser for lån til betaling af kommunale ejendomsskatter (indefrysningslån) Lån til betaling af kommunale ejendomsskatter (grundskyld) kan ydes til ejeren og til ægtefællen for ejendomme, hvoraf der betales grundskyld, og som ejeren bebor, hvis: ejeren eller dennes ægtefælle har nået folkepensionsalderen eller ejeren eller dennes ægtefælle modtager førtidspension, delpension eller efterløn samt til en ægtefælle, der overtager en ejendom efter en pensionist uden selv at være pensionist. Til sikkerhed for lånet skal der tinglyses et skadesløshedsbrev eller et ejerpantebrev, der har sikkerhed indenfor ejendomsvurderingen. Der kan ydes lån, indtil lån med tilskrevne renter udgør 95 % af skadesløshedsbrevets pålydende. Der kan ydes lån til både helårsboliger og fritidsboliger, men hvis pensionisten ejer flere ejendomme, kan der kun opnås lån til én ejendom. Lånet forrentes med den gennemsnitlige obligationsrente. Renten fastsættes for et år ad gangen, og renten tilskrives lånet. For 2015 var renten fastsat til 1,64 %. Renten er ikke fradragsberettiget, men ved indfrielsen gives der et nedslag i de renter, der er tilskrevet siden Nedslaget er fra 2019 på 25 %, dvs. en ordning, der er lidt mindre fordelagtig end et løbende rentefradrag, og som samtidig øger sikkerheden for kommunens lån, fordi en del af renterne ikke skal betales. Lånet skal indfries, når ejendommen skifter ejer. Den disponible indkomst for folkepensionister, der har indefrosset ejendomsskat, er i gennemsnit lidt lavere end for de ejer-pensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskat. Når forskellen er relativt beskeden skyldes det især, at den beregnede lejeværdi indgår i den disponible indkomst. Den beregnede lejeværdi er ca højere for de pensionister, der har valgt at indefryse ejendomsskat, end for de, der ikke har indfrosset ejendomsskatten. Når den fiktive lejeværdi ikke medregnes i rådighedsbeløbet vokser forskellen mellem pensionister med indefrysningslån og pensionister uden indefrysningslån, fordi de pensionister, der indefryser ejendomsskat, i gennemsnit bor i dyrere huse. Hvis man yderligere korrigerer for, at grundskylden ikke fratrækkes den almindelige opgørelse af den disponible indkomst 5, er der en ret betydelig forskel i rådighedsbeløbet mellem de pensionister, der har indefrosset hhv. ikke indefrosset ejendomsskatten, jf. tabel 4. Hvis det antages, at de pensionister, der har indefrosset ejendomsskat, har udnyttet muligheden for at indefryse ejendomsskatten for , reduceres forskellen i det gennemsnitlige rådighedsbeløb til ca. 4 Indefrysningslån har 1-årig rentetilpasning ligesom et F1-lån. Det er derfor mest nærliggende at sammenligne renten på indefrysningslånet med den forrentning, der kan opnås ved at investere i en obligation med 1-årig rentetilpasning. 5 I gennemsnit udgør grundskylden for de folkepensionister, der har indefrosset grundskyld, 190 % af grundskylden for de, der ikke har indefrosset grundskyld, jf. tabel 2. 6 Grundskylden er for 2015, mens de indefrosne ejendomsskatter dækker alle de år, der er sket indfrysning af ejendomsskat i ejendommen. Opgørelsen vedrører alle de helårs- og fritidsboliger, familien ejer, dvs. der kan være ejen- 2

4 kr. for enlige og kr. for par, men det korrigerede rådighedsbeløb er ligt højere for de, der ikke indefryser i alle aldersgrupper, jf. tabel 4 og figur 1. Opdelt efter uddannelse er der relativt færre ufaglærte pensionister end faglærte og pensionister med videregående uddannelse, der har indefrosset ejendomsskatten. Den gennemsnitlige gæld er også mindre for ufaglærte og faglærte end for pensionister med længere videregående uddannelse, jf. figur 2. Den gennemsnitlige ejendomsvurdering er lavere for ufaglærte end for faglærte og for pensionister med videregående uddannelse, men når man ser på grundskylden for de, der indefryser ejendomsskatten, i forhold til grundskylden for de, der ikke indefryser, er forskellen mest markant for de ufaglærte, hvor grundskylden for de pensionister, der indfryser ejendomsskatten udgør 220 % af grundskylden for de, der ikke indefryser, jf. figur 3. Stigning i indefrysning fra 2014 til 2015 For de pensionistfamilier 7, der havde indefrysningslån i 2015, og som også havde et indefrysningslån i 2014, er det indefrosne beløb i gennemsnit steget med kr. fra kr. til kr. Med en rente på 1,64 %, svarer det til en gennemsnitlig indefrysning på ca kr. i nye skatter. Den procentvise stigning i det indefrosne beløb er størst for de yngste pensionister, fordi årets grundskyld udgør et reaktivt stort beløb i forhold til den grundskyld, der allerede er indefrosset, jf. tabel 10. Andre med indefrysningslån Udover hovedgruppen af folkepensionister i helårsbolig er der en mindre gruppe folkepensionister, der også har indefrysningslån, men som ikke har en helårsbolig, og derfor ikke indgår i analysen 8 af pensionister i helårsbolig. Hertil kommer en mindre gruppe med indefrysningslån, der ikke er folkepensionister, og som heller ikke indgår i analysen. I alt er gruppen, der ikke indgår i analysen, på 5.500, svarende til lidt under 10 % af alle familier, der har optaget lån til betaling af kommunale ejendomsskatter, jf. tabel 5. Gruppen, der ikke indgår i analysen, omfatter: folkepensionister, der har fritidsbolig, samtidig med at de bor til leje folkepensionister, der er registreret med et lån til betaling af kommunale ejendomsskatter, men som ifølge Danmarks Statistiks opgørelse af formue og gæld ikke har formue i form af en helårs- eller fritidsbolig. Der kan være tale om fejl i registreringen eller om lån til pensionister, der ikke har kunnet indfri lånet fra kommunen i forbindelse med salg personer over folkepensionsalderen, der ikke modtager folkepension førtidspensionister og efterlønsmodtagere samt familier, hvor den ældste er fyldt 65 i løbet af 2015, og som derfor ikke medtages som folkepensionister i analysen. domme, hvor der betales grundskyld, som ikke indefryses, da man kun kan indefryse ejendomsskat for en ejendom, og det er ikke givet, at grundskylden for 2015 er indefrosset. 7 Opgørelsen vedrører kun familier, der består af samme pensioner i 2015 og 2014, dvs. at fx familier, hvor den ene ægtefælle er død i 2015, ikke indgår i opgørelsen, og kun familier i helårsbolig. 8 Det vil fx give et skævt billede, hvis pensionister, der ikke har en boligformue, inddrages i opgørelsen af gæld i forhold til ejendomsværdi. 3

5 Er der plads til flere lån? Ud fra en gennemsnitsbetragtning er der ikke noget, der tyder på, at indefrysningslånene udgør en trussel mod pensionisternes 9 mulighed for at blive boende. I gennemsnit udgør de indefrosne ejendomsskatter mindre end 10 % af friværdien for alle aldersgrupper, jf. tabel De indefrosne ejendomsskatter er imidlertid ikke ligeligt fordelt på alle med indefrysningslån. De samlede indefrosne ejendomsskatter med tilskrevne renter udgør knap 8 mia. kr. for de folkepensionister, der bor i helårsbolig 11. Ca. halvdelen af det samlede udlån vedrører de 20 %, der har størst lån. Ca. 2/3 af de pensionistfamilier, der har indefrosset ejendomsskatter, har en gæld til kommunen, der ligger under gennemsnittet for indefrosne ejendomsskatter, jf. figur 4. Selv om pensionisterne i gennemsnit synes at have mulighed for at fortsætte indefrysningen, gælder det ikke for alle pensionister i ejerbolig. For 6 % af pensionisterne udgør friværdien under 10 % af vurderingen 12, og lån til betaling af grundskyld med tilskrevne renter skal ligge indenfor 95 % af vurderingen, jf. figur 6a. (Hertil kommer de pensionister, der har indefrysningslån, men ikke nogen ejendomsformue, men selv når denne gruppe medregnes, er der kun tale om ca. 10 % af folkepensionisterne med indefrysningslån). Når man sammenligner pensionister, der har indfrosset ejendomsskatten med de pensionister, der ikke har indfrosset ejendomsskatten, er andelen med en friværdi under 10 % lavere for de pensionister, der ikke har foretaget indefrysning, og andelen af pensionister med en friværdi under 50 %, er næsten den samme for pensionister med og uden indefrysningslån, jf. figur 6a og 6b. Der er dog tydelig forskel i udviklingen i friværdien. For de årige er andelen, der har en friværdi under 50 % stort set den samme for pensionister med og uden indefrysningslån, men for de ældre pensionister 13, er andelen med friværdi under 50 % større for de pensionister, der har valgt at indefryse ejendomsskatten. For de årige har knap 40 % en friværdi under 50 %, mens det kun er 15 % af de 80+årige uden inde- 9 Folkepensionister i helårsbolig. 10 Friværdien er opgjort som ejendomsvurderingen for helårsbolig og evt. fritidsbolig fratrukket prioritetsgæld til realkreditinstitutter og banker samt øvrige pantebreve og evt. indefrysningslån for folkepensionister, der enten har helårsbolig eller fritidsbolig, der bebos af ejeren. Det skal bemærkes, at markedsværdien af ejendomme kan være højere end vurderingen, således at en negativ friværdi ikke er udtryk for, at ejeren er teknisk insolvent. (Markedsværdien kan også være lavere end vurderingen). Da muligheden for at indefryse ejendomsskatten er knyttet til vurderingen, er denne imidlertid anvendt. 11 Udover folkepensionister i helårsbolig (herunder fritidsboliger, der bebos som helårsbolig) er der folkepensionister, der har indefrysningslån, men kun har fritidsbolig eller ikke har registreret en værdi af fast ejendom i Danmarks Statistiks register for formue og gæld, jf. tabel 5. Der er dog ikke væsentlig forskel på fordelingen af lån til folkepensionister i helårsbolig og alle folkepensionister med indefrysningslån. 12 Reelt er andelen, der kan have problemer med at opnå yderligere lån, større, fordi gamle realkreditlån kan blokkere for yderligere indefrysning. I Danmarks Statistiks opgørelse af formue og gæld indgår gælden til kursværdi. Udover de situationer, hvor gælden nærmer sig vurderingen, vil der derfor være pensionister, der ikke kan indefryse yderligere beløb, fordi de har gamle realkreditlån, hvor gælden er nedbragt, men hvor realkreditinstituttet stadig har pant for den oprindelige hovedstol. Her vil det være nødvendigt at omlægge realkreditlånet, hvis der skal være plads til yderligere indefrysning. Kommunes pant for indefrosne ejendomsskatter skal rykke for en sådan omlægning, jf. Lov om lån til betaling af ejendomsskatter 4, stk. 4. Det nye lån må dog ikke overstige restgælden på det hidtidige lån med tillæg af omkostninger ved låneomlægningen. Det nye låns løbetid og afdragsprofil skal endvidere være uændret i forhold til hidtidige låns. 13 For par er alderen for den ældste i parret anvendt. 4

6 frysningslån, der har friværdi under 50 %, mod 25 % af de pensionister, der har foretaget indefrysning. 14 Det er dog værd at bemærke, at den gennemsnitlige friværdi faktisk stiger med alderen både for de, der indefryser ejendomsskat, og for de, der ikke indefryser. Geografiske forskelle Andelen af pensionister i ejerbolig, der har valgt at indefryse ejendomsskat, er højest i Dragør, hvor næsten halvdelen af folkepensionisterne i ejerbolig har indefrosset ejendomsskat, mens det gennemsnitlige indefrosne beløb er højest i Rudersdal 15 med en gennemsnitlig gæld på ca kr. pr. familie med indefrysningslån, mens det gennemsnitlige lån er mindst i Vesthimmerland, jf. tabel 6. Der tegner sig et klart geografisk billede af, at det især er omkring København, der er mange pensionister, der indefryser ejendomsskatten, og hvor der er ydet de største lån, jf. kort 1 og kort 2. Målt i forhold til ejendomsværdien 16 er Hvidovre den kommune, hvor den indefrosne ejendomsskat vejer tungest i forhold til den gennemsnitlige ejendomsværdi for de pensionister, der har indefrosset ejendomsskat. Alle de 10 kommuner, hvor indefrysningslån i forhold til vurdering er størst, ligger i hovedstadsregionen. Boligydelseslån til folkepensionister Boligydelse til folkepensionister, der bor i ejerbolig 17 og i andelsbolig 18, ydes som lån. Lånet forrentes med diskontoen, der pt. er 0 %. Kun ca folkepensionistfamilier har optaget boligydelseslån. Det svarer til ca. 3 % af det antal folkepensionister, der modtog boligydelse i Mere end 90 % af de familier, der har boligydelseslån, bor i andelsbolig. Det gennemsnitlige lån pr. familie er lidt større for andelsboliger end for andre boliger. Der er en tydelig tendens til, at det gennemsnitlige lån stiger med alderen. Lidt over halvdelen af den samlede gæld på boligydelseslån vedrører pensionister 19 over 80 år, jf. tabel 7. For de pensionistfamilier 20, der havde boligydelseslån i 2015, og som også havde et boligydelseslån i 2014, er lånet i gennemsnit steget med kr. fra kr. til kr., svarende til en stigning på 12 %, jf. tabel Summen af pensionister med friværdi under 10 % og med friværdi mellem 10 % og 50 %, jf. figur Hvis man alene ser på enfamiliehuse og rækkehuse, er det gennemsnitlige indefrysningslån størst for Frederiksberg og København, men en stor del af ejerboligerne i disse kommuner er ejerlejligheder, hvor grundskylden er relativt lavere, fordi den enkelte ejerlejligheds andel af ejendommens samlede grundareal er relativt lille. 16 Det gælder både, når lånet opgøres i forhold til vurderingen, og i forhold til den markedsværdi, som Danmarks Statistik har beregnet. Bemærk dog, at værdi af evt. ejendom, som den pågældende familie ejer i andre kommuner, indgår i beregningen. 17 Der kan ikke både ydes lån efter regler for indefrysning af grundskyld og efter reglerne for boligydelse. 18 For pensionister i andelsbolig, der modtog boligstøtte til andelsboligen før 1. juni 2008, ydes 40 % af boligydelsen som tilskud og 60 % som lån. Andelshaverne kan vælge kun at modtage den del af boligydelsen, der er tilskud. 19 Familier, hvor den ældste er over 80 år. 20 Opgørelsen vedrører kun familier, der består af samme pensioner i 2015 og 2014, dvs. at fx familier, hvor den ene ægtefælle er død i 2015, ikke indgår i opgørelsen. 5

7 Den gennemsnitlige gæld til kommunen for pensionistfamilier, der har lån til betaling af kommunale ejendomsskatter, og for pensionistfamilier, der har modtaget boligydelse som lån, er næsten den samme, men de familier, der har optaget boligydelseslån, er typisk ældre end de, der indefryser ejendomsskatten, jf. tabel 8. Geografisk er København den kommune, hvor flest folkepensionister har optaget boligydelseslån. Målt i forhold til det samlede antal folkepensionister, der modtog boligydelse i 2015, er Solrød dog den kommune, hvor andelen med boligydelseslån er højest. I Solrød svarer antallet af folkepensionister med boligydelseslån til 7,5 % af det samlede antal folkepensionister med boligydelse. Bornholm er den kommune, hvor det gennemsnitlige boligydelseslån er størst med en gennemsnitlig gæld på ca kr. pr. familie med boligydelseslån. København ligger kun på en 35. plads målt på det gennemsnitlige låns størrelse med en gennemsnitlig gæld på godt kr Da analysen er baseret på en stikprøve, skal sammenligningen mellem kommuner tages med forbehold, da antallet af låntagere i de enkelte kommuner er relativt lille, hvilket giver en betydelig usikkerhed. 6

8 Tabeller og figurer Tabel 1. Folkepensionister med lån til betaling af ejendomsskatter (samlet indefrosset beløb) 2015 Familier i ejerbolig Gennemsnitlig grundskyld Gennemsnitlig ejendomsværdi Gennemsnitlig indefrysning Med lån Uden lån Med lån Uden lån Med lån Uden lån Antal familier (opregnet) kr. Lån i pct. af ejendomsværdi Alle i ejerbolig ,4% ,7% ,2% ,8% ,3% Enlige ,4% ,0% ,8% ,3% ,0% Par (1 eller 2 folkepensionister) ,7% ,5% ,9% ,5% ,4% Kilde: 30 % stikprøve fra Danmarks Statistik af formue og gæld og indkomstregister. Antal er afrundet til nærmeste 100, og beløb til nærmeste kr. 7

9 Tabel 2. Folkepensionister med indefrosne ejendomsskatter i forhold til pensionister i ejerbolig, der ikke har indefrosset ejendomsskat Andel af pensionister i ejerbolig, der har indefrosset ejendomsskat Grundskyld for de, der har indefrosset grundskyld i pct. af gennemsnitlig grundskyld Ejendomsvurdering for de, der har indefrosset grundskyld i pct. af gennemsnitlig ejendomsvurdering Alle i ejerbolig 14% 165% 103% % 168% 104% % 161% 102% % 162% 102% % 174% 109% Enlige 17% 174% 107% % 180% 109% % 167% 104% % 167% 103% % 176% 110% Par (1 eller 2 folkepensionister) 12% 166% 103% % 173% 107% % 163% 104% % 162% 103% % 172% 107% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. 8

10 Tabel 3. Formue for folkepensionister i ejerbolig opdelt efter lån til betaling af ejendomsskatter Gennemsnitlig finansiel Gennemsnitlig formue Gennemsnitlig friværdi nettoformue Med lån Uden lån Med lån Uden lån Med lån Uden lån Alle i ejerbolig Enlige Par (1 eller 2 folkepensionister) Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløbet er afrundet til nærmeste kr. 9

11 Tabel 4. Disponibel indkomst og rådighedsbeløb for folkepensionister i ejerbolig Folkepensionister i ejerbolig Alle Enlige Par Gennemsnitlig disponibel indkomst - kr. pr. familie Folkepensionister, der har indefrosset ejendomsskat Gennemsnitlig disponibel indkomst Gennemsnitlig disponibel indkomst minus beregnet lejeværdi (5,4 % af vurdering) "Rådighedsbeløb" (disponibel indkomst minus boligskatter) "Rådighedsbeløb", hvis grundskyld er indefrosset i Folkepensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskat Gennemsnitlig disponibel indkomst Gennemsnitlig disponibel indkomst minus beregnet lejeværdi (5,4 % af vurdering) "Rådighedsbeløb" (disponibel indkomst minus boligskatter) Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløbet er afrundet til nærmeste kr. Figur 1. "Rådighedsbeløb" for pensionister, der indefryser ejendomsskat, i forhold til pensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskatten Enlig Par Familie, der ikke har indefrosset ejendomsskat Familie, der har indefrosset ejendomsskat Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. 10

12 Figur 2. Andel af folkepensionister, der indefryser ejendomsskatten, opdelt efter uddannelse ,0% 18,0% ,0% 14,0% 12,0% ,0% ,0% 6,0% 4,0% ,0% 0,0% Ufaglært og uoplyst Faglært Kort og mellemlang videregående Lang videregående 0 Andel af ejere med indefrysning - venstre akse Gns. indefrysning - højre akse Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløb er afrundet til hele kr. Figur 3. Grundskylden i 2015 for folkepensionister, der har indefrosset ejendomsskat, i forhold til grundskyld for folkepensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskat 250,0% 200,0% ,0% ,0% ,0% ,0% Ufaglært og uoplyst Faglært Kort og mellemlang videregående Lang videregående 0 Grundskyld for de der indefryser i pct. af grundskyld for de, der ikke indefryser Gns. ejendomsvurdering for folkepensionister med indefrysningslån - højre akse Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløb er afrundet til hele kr. 11

13 5 percentil 10 percentil 15 percentil 20 percentil 25 percentil 30 percentil 35 percentil 40 percentil 45 percentil 50 percentil 55 percentil 60 percentil 65 percentil 70 percentil 75 percentil 80 percentil 85 percentil 90 percentil 95 percentil 99 percentil Tabel 5. Alle familier med indefrosne ejendomsskatter Antal pensionistfamilier med indfrosne ejendomsskatter Gennemsnitligt indefrosset beløb pr. familie i kroner Alle med indefrosset ejendomsskat Indgår i sammenligning med boligejere, der ikke indefryser Indgår ikke i sammenligning med boligejere, der ikke indefryser Fritidsbolig ikke beboet af ejer Inden værdi af fast ejendom Over folkepensionsalderen, men ikke folkepensionist Under folkepensionsalderen Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Antallet er afrundet til nærmeste 100, og beløbet til nærmeste kr. Figur 4. Folkepensionister med indefrysningslån fordelt efter størrelsen af samlet indefrysning Gennemsnitligt indefrysningslån for alle pensionister i helårsbolig 0 Gennemsnitligt indefrysningslån fordelt efter størrelsen af lånet Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Pensionistfamilierne, der har indefrosset ejendomsskat, er opdelt i 100 grupper efter størrelsen af den samlede gæld til kommunen. 12

14 Figur 5. Friværdi for folkepensionister med og uden lån til betaling af ejendomsskatter ,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Friværdi under 10% Friværdi mellem 10% og 50% Ingen indefrosne ejendomsskatter Indefrosne ejendomsskatter Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Figur 6a. Folkepensionister, der har indefrosset ejendomsskat Figur 6b. Folkepensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskat % 38% 6% 27% Friværdi under 10% Friværdi mellem 10% og 50% Friværdi mellem 50% og 90% Friværdi over 90% 47% 10% 22% 21% Friværdi under 10% Friværdi mellem 10% og 50% Friværdi mellem 50% og 90% Friværdi over 90% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. 13

15 Tabel 6. Kommuner med højeste og laveste gennemsnitlige indefrosne ejendomsskatter 2015 Kommuner med den højeste gennemsnitlige indefrosne ejendomsskat Gennemsnitligt indefrosset beløb i kr. Kommuner med den mindste gennemsnitlige indefrosne ejendomsskat Gennemsnitligt indefrosset beløb i kr. Rudersdal Vesthimmerlands Hvidovre Morsø Gladsaxe Ærø Lyngby-Taarbæk Langeland Gentofte Læsø København Skive Hørsholm Tønder Dragør Vejen Ballerup Hedensted Albertslund Lolland Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløb er afrundet til nærmeste kr. Tabel 7. Folkepensionister med boligydelseslån Antal familier Gennemsnitligt lån Andel af familier med lån (opregnet antal) kr. Andel af samlede boligydelseslån I alt % 100% Andelsbolig % 92% Ikke-andelsbolig % 8% Enlige % 84% Par % 16% Alder % 7% % 17% % 25% % 51% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Antal er afrundet til nærmeste 100, og beløb til nærmeste kr. 14

16 Tabel 8. Boligydelseslån og indefrosne ejendomsskatter for folkepensionister Gennemsnitligt lån i kr. Aldersfordeling for familier med lån Grundskyld Boligydelse Grundskyld Boligydelse Alle familier med lån % 100% % 12% % 22% % 26% % 41% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløb er afrundet til nærmeste kr. Tabel 9. Ændring i lån til boligydelsesmodtagere fra 2014 til 2015 Gennemsnitligt lån Ændring Procentvis ændring Alle boligydelseslån til folkepensionister % Andelsbolig % Ikke andelsbolig % Kilde: 30% stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld. Beløb er afrundet til nærmest kr. Kun familier, der er "uændret" fra 2014 til 2015, er medtaget. Tabel 10. Ændring i indefrosset ejendomsskat fra 2014 til 2015 Gennemsnitligt indefrosset beløb Ændring inklusiv renter Procentvis ændring Alle i helårsbolig % % % % % Enlig % % % % % Par (1 eller 2 folkepensionister) % % % % % Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld. Beløb er afrundet til nærmest kr. Kun familier i helårsbolig, og familier, der er "uændret" fra 2014 til 2015, er medtaget. 15

17 Kort 1. Andele af folkepensionister i ejerbolig, der har indefrosset ejendomsskat Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Kommuner markeret grøn er kommuner, hvor andelen med indefrosne ejendomsskatter ligger omkring gennemsnittet for hele landet på 13,9 %. Kort 2. Gennemsnitlige indefrosne ejendomsskatter for folkepensionister Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Kommuner markeret med grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige indefrosne ejendomsskat ligger omkring gennemsnittet for hele landet på kr. 16

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ældre Sagen December 2017

Ældre Sagen December 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ældre Sagen Marts 2017

Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2016 Efterløn - 2015 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv.

Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv. Egedal Kommune Sendes til kommunen Egedal Kommune Udfyldes af kommunen Modtaget dato KLE 25.02.09G01 Sagsidentifi kation Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv. ifl g. Lov om

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter nu også for udlandsdanskere

Indefrosne ejendomsskatter nu også for udlandsdanskere - 1 Indefrosne ejendomsskatter nu også for udlandsdanskere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Danske pensionister har mulighed for at få indefrosset ejendomsskatter for bolig og sommerhus i

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Boligbeskatning i praksis hvad betyder det for boligejerne

Boligbeskatning i praksis hvad betyder det for boligejerne Boligbeskatning i praksis hvad betyder det for boligejerne Seminar De Økonomiske Råd onsdag den 17. august 2016 Lise Nytoft Bergmann, Chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit Grundskyld 2 06/06/2016

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

6. Formueopgørelser 2005

6. Formueopgørelser 2005 70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner

Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner I gennemsnit har en dansk familie en nettoformue på 1,7 mio. kr. Ser man på de enkelte kommuner, så er der en række kommuner i Nordsjælland,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Ældres anvendelse af internet 2016 Tabeller og figurer

Ældres anvendelse af internet 2016 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Ældres anvendelse af internet 2016 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 14.8.215 Sagsbeh. pwb11 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Orientering fra. Velfærdsanalyse. Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal November 2016

Orientering fra. Velfærdsanalyse. Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal November 2016 Orientering fra Velfærdsanalyse November 2016 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2016 I løbet af 3. kvartal 2016 steg folketallet i København med 6.913 fra 594.535 til 601.448 personer.

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Ældres anvendelse af internet 2017 Tabeller og figurer

Ældres anvendelse af internet 2017 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2017 Ældres anvendelse af internet 2017 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

FlexLife. Et nyt lån du kan forme, som du vil. Her er et nyt realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme.

FlexLife. Et nyt lån du kan forme, som du vil. Her er et nyt realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme. FlexLife Et nyt lån du kan forme, som du vil Her er et nyt realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme. Du kan tilpasse FlexLife i takt med, at livet ændrer sig og det kan livet

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere