Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Neurrehabiliteringsafsnit N2051 er en del af Neurlgisk afdeling på. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske. Neurlgisk afdeling er en af landets bredeste specialisere g leverer sammenhængende sundhedsydelser indenfr frebyggelse, diagnstik, behandling g pleje, palliatin g rehabilitering af patienter med neurlgiske sygdmme. Afdelingen har: hvedfunktin indenfr frebyggelse, diagnstik, behandling g pleje, palliatin g neurrehabilitering inden fr multipel sklerse, neurmuskulære sygdmme, parkinsnisme, demens, epilepsi, hvedpine, neurgene smertetilstande, infektiner i nervesystemet, neurlgiske tumrer, ukmpliceret søvnapnø samt neurvaskulære sygdmme med udredning af TCI-patienter. reginsfunktin indenfr amytrfisk lateral sklerse, svære demenstilstande, patenter med kmbineret udviklingshæmning g epilepsi, søvnsygdmme, identifikatin af patienter/familier med arvelige neurlgiske sygdmme, hvedpinesygdmme, neurrehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade g klinisk neurfysilgi. højt specialiseret funktin indenfr behandling, pleje g rehabilitering af patienter med rygmarvsskade. Neurlgisk afdeling ledes af en ledende verlæge g en versygeplejerske indenfr de rammer, der er fastlagt af hspitalsledelsen. Se s hjemmeside, under afdelinger, neurlgisk afdeling g N2051. Samarbejdsrelatiner, herunder bl.a. tværfaglige g tværsektrielle Der er et tæt samarbejde tværfagligt g mnfagligt i afsnit N2051. Der samarbejdes med akutafsnit i Regin Midt g Den Fælles Reginale Visitatin er placeret på Hammel Neurcenter. Ligeledes er der samarbejde med primærsektren g pårørende. På afsnittet er ansat sygeplejersker, scial- g sundhedsassistenter, neurrehabiliteringsassistenter g en sekretær. Endvidere er der til afsnittet tilknyttet læger, erg- g fysiterapeuter, lgpæder (talepædagger), neurpsyklger, psyklg g scialrådgiver, g der er tilbud m samtale med diætist g sygehuspræst. Afsnittet er desuden uddannelsessted fr bl.a. scial- g sundhedsassistentelever, ergterapeutstuderende g fysiterapeutstuderende. Vi samarbejder ligeledes med andre faggrupper g speciale afdelinger i Regin Midt, kmmunale visitatrer g hjerneskadekrdinatr. Det kan fx være Hammel Neurcenter, hvr der laves FEES-undersøgelser g div. scanninnger, g EEG på Reginshspitalet i Vibrg g Århus. Side 1 af 11

2 Patientkategrier/brgerkategrier I afsnittet mdtages patienter til rehabilitering efter en senhjerneskade. Det er primært patienter der har haft en appleksi (en bldprp i hjernen eller en hjerneblødning), men gså patienter med følger efter kranietraumer eller perative indgreb i hjernen. Desuden mdtages andre patientkategrier med behv fr neurrehabilitering, f.eks. patienter med anxi, sclerse, parkinsn, plyneurpati, tumrer i hjernen g plyradiculitis. Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Centrale kliniske sygeplejefaglige prblemstillinger Den studerende arbejder med de centrale sygeplejefaglige prblemstillinger, der retter sig md mdulets læringsudbytte. Se nedenstående: Typiske kliniske sygeplejepgaver. Vre verrdnede mål er at pleje g rehabilitere patienterne med henblik på at de pnår et så selvstændigt g meningsfuldt liv sm muligt. Det handler m at kmme i gang med at leve livet med de aktiviteter det indebærer. Vi ønsker at yde en pleje, der tager udgangspunkt i patientens ttale situatin g dennes behv g ønsker. Vi ønsker at indgå i et respektfuldt samarbejde med patient g pårørende uanset baggrund. Vi ønsker gennem udførelse af plejen at rehabilitere g behandle patienten bedst muligt, at frebygge sygdm g kmplikatiner samt at fremme g genprette sundhed. Under hensyntagen til den enkelte patients prblemstillinger arbejder vi ud fra hjælp til selvhjælp, primært ud fra ABC-kncepterne. Desuden arbejder vi ud fra principperne i den neurpædaggiske sygepleje. Af centrale kliniske prblemstillinger arbejder vi bl.a. med: Sygepleje til immbile patienter Sygepleje til patienter med dysfagi (tygge/synkeprblemer) g ernæringstruede patienter Sygepleje til patienter med urininkntinens g urinretentin Sygepleje til patienter med tendens til bstipatin g (enkprese) afføringsincntinens Sygepleje til patienter med taleprblemer f.eks. afasi Sygepleje til patienter med respiratinsbesvær Sygepleje til patienter med kvalme g pkastninger Sygepleje til patienter med feber Sygepleje til patienter med sår Sygepleje til patienter med livsstilssygdmme Sygepleje til patienter med adfærdsfrstyrrelser Sygepleje til patienter med hukmmelsesprblemer Sygepleje til patienter med halvsidig lammelse Sygepleje til patienter med pårørende i krise Sygepleje til appleksipatienten med andre medicinske/kirurgiske sygdmme Typiske kliniske sygeplejepgaver Mdul 11 er rettet md kmpleks klinisk virksmhed relateret til patienter med kmplekse, akutte g krniske sygdmme g md samarbejde med den enkelte patient g grupper af patienter g dennes/deres netværk med fkus på sammenhængende patientfrløb. Heri Side 2 af 11

3 indgår såvel et patientperspektiv sm et sygeplejeperspektiv. Der er fkus på filsfiske, religiøse g etiske aspekter, samt sygdmslære g farmaklgi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhld retter sig md sygeplejerskens virksmhedsmråde sm helhed. Der er primært fkus på at udføre g frmidle sygepleje, men der indgår gså elementer af at lede g udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejepgaver du skal arbejde med på afsnittet fr at pnå viden, færdigheder g kmpetencer i frhld til læringsudbyttet fr mdul 11: Sygeplejefaget Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan identificere sygeplejebehv ud fra jurnal, sygeplejeanamnese g indlæggelsesstatus f.eks. Kan mdtage en patient udfra afdelingens indlæggelsestjeckliste Kan fretage en dataindsamlig g identificere sygeplejebehv evt. ud fra Virginia Hendersns behvstænkning Kan udarbejde indlæggelsesstatus ver sygeplejefaglige prblemstillinger i EPJ Selvstændigt kan analysere g knkludere på knkrete sygeplejefaglige prblemstillinger g drøfte mulige sammenhænge, årsager g knsekvenser knyttet til disse Kan identificere g analysere sygeplejefænmener hs patienten Kan priritere g begrunde pririteringen af patiens sygeplejefænmener Kan frklare mulige årsagssammenhænge g knsekvenser fr patienten Selvstændigt kan pstille mål fr sygeplejen, planlægge, udføre, evaluere, justere g dkumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter g/eller pårørende under hensyntagen til patientens ønsker, ressurcer, risici g rehabilitering Ca. 1-3 patientfrløb alt efter kmpleksitet. Det vil frtrinsvis være appleksipatienter Kan udføre de direkte patientrelaterede g administrative pgaver Kan anvende sygeplejeprcessen hs tildelte patienter Selvstændigt kan tilrettelægge sygeplejen ud fra planlagte mål, krdinere ud fra faglighed g udføre sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer Kan planlægge g udføre sygeplejen til ca. 1-3 patienter g justere plejen ved behv Kan samarbejde mn- g tværfagligt m kntinuitet i patientfrløb internt g på tværs af afdelinger g sektrer i et tværfagligt team, herunder f.eks. at indgå i teammøder, samarbejdsmøder, status- g evalueringsmøde, samt fremtids- udskrivelsesmøder med patient g pårørende Kan finde g anvende kliniske retningslinier, instrukser g prcedure i E-dk Selvstændigt kan fagligt vurdere, priritere g justere sygeplejepgaver fr at sikre et gdt patientfrløb fr udvalgte patienter Kan have fkus på patientfrløb g patientperspektivet Kan have fkus på samarbejdet med rehabiliteringsteamet g andre relevante samarbejdspartnere Side 3 af 11

4 Kan mundtligt g skriftligt frmidle sygepleje med anvendelse af et tydeligt fagsprg f.eks. I rapprtsituatiner, knferencer, tværfaglige g tværsektrielle samarbejdspartnere I plejegruppen sm den enkelte studerende er tilknyttet, med sygeplejersker g SSA'er g andre studerende Kan give infrmatin eller undervisning/vejledning til patienter g evt. pårørende m sundhedsfremme g frebyggelse, mestring af aktuelle eller krniske helbredsprblemer g diagnsitiske undersøgelser, behandlinger g bservatiner ud fra pædaggiske vervejelser Kan anvende fagsprget verfr frskellige samarbejdspartnere Ved tværfaglig knference Kan dkumentere sygeplejeresultat i det anvendte dkumentatinsredskab f.eks. Dkumentere i EPJ Lave sygeplejeepikrise Lave ICF-statusrapprt Dkumentere på bservatinsskemaer Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger f.eks. Anlæggelse af KAD SIK Indgivelse af sndeernæring Pleje af fødesnde Skifte frbindinger Assistere ved anlæggelse af venfln Mundpleje Iltbehandling Blærescanning Bldsukkermåling Temperaturmåling BT-måling SAT-måling Kan søge, vurdere g srtere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventinsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer Kan anvende afsnittets kliniske retningslinier, prcedurer g standarder sm f.eks. nævnt under sygeplejens metder Kan bruge afsnittets litteratur sm pslagsmateriale Kan argumentere fr sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger g vurderinger ud fra praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden f.eks. i: Rapprtsituatiner Knferencer Refleksiner med vejledere g andet plejepersnale I EPJ Er ansvarsbevidst g har verblik ver udvalgte patientfrløb Tager ansvar fr tildelte patienter Knfererer den planlagte sygepleje, bservatiner g begrundelser herfr med vejleder/sygeplejerske/teamet Side 4 af 11

5 Kender g verhlder sit kmpetencemråde Filsfi, religin g etik Målet med undervisningen er, at studerende: Udfører msrg under hensyntagen til patientens (g evt. pårørendes) medbestemmelse g autnmi f.eks. Inddrager sygeplejeetiske retningslinjer g Sundhedslven i sin argumentatin Identificerer g reflektere ver fagetiske dilemmaer g magtrelatiner i sygeplejen f.eks. Patientens blufærdighed Patientens nedsatte kgnitive frmåen Patienten g evt. pårørendes ønsker g frventninger Tavhedspligten Vurdering af m en patient kan rehabiliteres Frmidler viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse Infrmatin m behandling, risici g rehabilitering, hvr der tages hensyn til patientens læringsfrudsætninger Handler mralsk ansvarlig under hensyntagen til den enkelte patient Kan tilpasse sygeplejen til den enkelte patientens situatin g ønsker/behv Kan inddrage sygeplejeetiske retningslinjer g Sundhedslven i sin sygepleje g argumentatin Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse verbevisning g/eller eksistentielle behv f.eks. Kan inddrage tlk Kan tage hensyn til specielle kstønsker Kan inddrage præst eller andet religiøst verhved Sygdmslære Målet med undervisningen er, at studerende: Har viden m afsnittets mest almindelige smatiske sygdmme, f.eks. appleksi, plyneurpati, diabetes, iskæmisk hjertesygdm, COL g kan anvende denne viden i relatin til udvalgte patienter Se patientkategrier g patientfrløb Kan planlægge, tilrettelægge g medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnstiske undersøgelser, behandlinger g bservatiner, f.eks. Bldsukkermåling Bldprøvebestilling CT scanninger Røntgen undersøgelser Ernæringsscreening (SFI) GUUS (dysfagiscreening) Braden scala Bristl scala SAT-måling Blærescanning TOKS Side 5 af 11

6 KRAM-screening Screening fr faldrisik Kan identificere patientens sundhedstilstand i relatin til undersøgelser, behandlinger g bservatiner hs udvalgte patienter Herunder kan inddrage patientens køn, alder, ernæringstilstand sv. F.eks. kan patienten rehabiliteres med en hjertesygdm eller lungelidelse Kan udføre bservatiner af patienten før, under g efter undersøgelse g behandling samt sygeplejehandlinger i relatin hertil f.eks. Efter indgivelse af medicin Efter anlæggelse af PEG snde Efter påbegyndt iltbehandling Kan vurdere g reagere på patientens sygdmssymptmer g respns på behandling /rehabilitering f.eks. i frhld til: Mbiliseringen, spisefunktinen, feberstigning, dyspnøe, smerter g bldsukker, vandladning g afføring Vurdere m der er fremgang jf. rehabiliteringsplan g FIM-knsesusscring Farmaklgi Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan beherske medicinadministratin krrekt til udvalgte patienter Kendskab til medicinskabets pdeling, ACT-kden Krrekt effektuering af lægemiddelrdinatin Patientidentifikatin Lægemiddel Styrke, dsis, mængde Administratinsmåde Dseringstidspunkt Krrekt registrering af phældt medicin Krrekt registrering af udleveret/indgivet medicin Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte patienter f.eks. Tbl. Kalium til mikstur, IV antibitika Selvstændigt kan bservere g vurdere medicinens virkning g bivirkning samt evt. interaktin g reagere på disse hs tildelte patienter f.eks. Laksantia Mrfika Persantin Magnyl Marevan Kan undervise den udvalgte patient/brger i dennes medicinhåndtering f.eks. Marevan g insulin Infrmere patienten m medicin ifm. udskrivelse Overhlder hygiejniske principper g sikkerhedsfranstaltninger Håndhygiejne ved phældning Side 6 af 11

7 Sikre md berøring / kntakt med medicin (allergi) Opbevaring Hldbarhed Destruktin Kan selvstændig søge infrmatin m lægemidler i Lægemiddelkatalget / Medicin.dk Typiske patientfrløb/brgerfrløb I afsnittet er indlagt patienter med appleksi g andre senhjerneskader sm har behv fr neurrehabilitering. Patienterne kmmer fra akutafsnit i Regin Midt eller fra det højt specialiserede afsnit på Hammel Neurcenter. Alle henvisninger sker gennem Den Fælles Reginale Visitatin placeret på Hammel Neurcenter. Under indlæggelsesfrløbet har det tværfaglige team mkring patienten et tæt samarbejde med denne g pårørende. Der afhldes flere møder undervejs, da indlæggelsestiden kan variere mellem 14 dage g ngle måneder. I planlægningen af patientens tilværelse efter udskrivelse inddrages hjemkmmunen ftest meget tidligt i frløbet, g teamet vurderer i samarbejde med de kmmunale instanser samt patient g familien, hvilke tilbud, der i størst mulig grad tilgdeser patientens behv fremver. Patienterne udskrives til eget hjem, et fase 3 tilbud eller plejeblig. Sygeplejemetder Sygeplejeprcessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikatin af behv fr sygepleje, mål, plan fr sygepleje, handlinger g evaluering Kliniske metder til vurdering af patienters fysilgiske tilstand, f.eks.: registrering af vitale værdier Ernæringsscreening Smertevurdering. GUSS (dysfagiscreening) Braden scala Bristl scala Observatin g refleksin i frhld til patienter med kmplekse akutte g krniske sygdmme Mrgenrapprt g sygeplejefaglig knference Mundstimulatin (FOTT) FIM scring Supervisin/faglig vejledning ved neurpsyklg Supervisin af diætist Referenceprgrammet fr pleje g behandling af applexi. Kliniske metder til vurdering af patienters/brgeres psyklgiske tilstand g sciale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/brger, mikrrganismer g miljø Didaktisk metde, herunder vurdering af patienters/brgeres læringsbehv, frudsætninger g mtivatin samt metder til planlægning, udførelse g evaluering Side 7 af 11

8 af undervisning Mdel fr praktisk færdighedsudøvelse med kategrierne indhld, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integratin g msrgsfuld væremåde ( Kllegial mn- g tværfaglig refleksin Elektrniske systemer til dkumentatin af patient-/brgerfrløb Kliniske retningslinjer, e-dkumentatin g sundhedsaftaler Patientsikkerhed g registrering af utilsigtede hændelser Infrmatinssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige prblemstillinger. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- g frskningsmråder På hspitalsenhed Midt arbejdes kntinuerligt med at udvikle patientfrløbene såvel mnsm tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, sm pdateres på e-dk. Til stadighed arbejdes der med dkumentatin g den danske kvalitets mdel. Implementering af g udvikling i studieunit Implementering af sygeplejen g det tværfaglige samarbejde til patienter med dysfagi (Cmbs cncept) Implementering af materiale til vurdering af faldrisik fr patienter, samt tiltag til frebyggelse af fald. Implementering af Den Danske Kvalitetsmdel Implementering af kliniske retningslinjer Udbygning af tilbud m undervisning til hele persnalet Udvikling af team-samarbejdet i de tværfaglige teams Udvikling af kvaliteten af rehabiliteringen g evalueringen af rehabiliteringsindsatsen Udvikling af infrmatinsmateriale til patienter g pårørende Udvikling af vre kmmunikatinssystemer blandt andet i den elektrniske patientjurnal Udvikling af undervisning til pårørende Udarbejdelse af standarder i DDKM Udarbejdelser af funktinsbeskrivelser Implementering af Frløbsprgram fr rehabilitering af vksne med erhvervet hjerneskade Implementering af hjernebgen Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering, herunder vejlednings- g evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet g deltage i afsnittets fælles pgaver g rutiner. Vi anerkender g tager hensyn til den studerendes læreprces g inddrager den studerendes faglige viden g undren i sygeplejefaglige drøftelser g i patientplejen. Klinisk undervisning fregår på alle tidspunkter af døgnet g ugen, hvr der er lærings- g vejledningsmuligheder g den studerende skal deltage i klinisk undervisning gennemsnitlig 30 timer m ugen. Den studerende tilknyttes afsnittets studieunit, se pjecen m denne på hjemmesiden. Klinisk vejleder planlægger g krdinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Side 8 af 11

9 Alle sygeplejersker g evt. scial- g sundhedsassistenter kan indgå sm daglig vejledere. På hspitalsenheden er der ansat en uddannelseskrdinatr g uddannelsesansvarlige til at varetage pgaverne mkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hspitalets hjemmeside, vælg uddannelse g find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere g uddannelsesansvarlige. Den studerende mdtager en velkmstmail senest 14 dage før mdulet starter, sm bl.a. indehlder navn på klinisk vejleder, mødetider g pensumliste. Fælles intrduktin til mdulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i frløbet g indehlder bl.a. intrduktin til mdulets læringsudbytte g rientering m praktiske frhld sm unifrmer g mklædningsrum. Intrduktin til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets intrduktinsprgram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den fregår i autentiske patientsituatiner i relatin til patientfrløb g tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning g undervisning, der lever p til Visin g strategi fr klinisk undervisning i sygepleje fr Regin Midtjylland g samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutinen. Sidstnævnte i frm af: Vejlednings- g evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder g den studerende inden fr de første t uger med gensidig frventningsafklaring g drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektrnisk evalueringsskema præsenteres fr den studerende Ugentlige vejlednings- g evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder g den studerende med ajurføring af den individuelle kliniske studieplan i eprtfli. Vi frventer at den studerende har frberedt sig til samtalerne. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder g den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- g eftervejledning: Daglig drøftelse g refleksin med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere m plan fr sygepleje g evaluering af udført sygepleje Vejledning i knkrete sygeplejesituatiner af den kliniske vejleder g den daglige vejleder. Planlagte g fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i frm af seminar fregår frud fr den fastlagte studieaktivitet g er med til at kvalificere den studerendes læreprces i frhld til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i frm af seminar (se bilag 2 i mdulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, sm retter sig md en udvalgt klinisk metde. Den studerende: vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder Side 9 af 11

10 arbejder med patientfrløb (se værkstøjskassen i eprtfli) g en klinisk metde (Se Sygeplejemetder venfr) ift. sygepleje til en patient med kmplekse, akutte g krniske sygdmme Frventninger til den studerende Vi frventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser tager ansvar fr egen uddannelse g læring Har sat dig ind i mdulets læringsmål har sat sig ind i mdulbeskrivelsen g generel klinisk studieplan kan medinddrage tidligere erfaring g bruge dem i relevante situatiner anvender g ajurfører eprtfli, herunder uddannelsesmæssig præsentatin, individuel klinisk studieplan g ugeplaner, g gerne skriftlige refleksiner verhlder aftaler g møder velfrberedt til diverse vejledningssamtaler g studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behv fr vejledning er nysgerrig, psøgende, kritisk, analyserende g reflekterende reflekterer mundtligt g skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur pgivet af det kliniske undervisningssted finder, pgiver g frmidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de fregående mduler verhlder afsnittets ryge- g mbilplitik Kliniske vejlederes sygeplejefaglige g pædaggiske kvalifikatiner Klinisk vejleder: Har pædaggiske kvalifikatiner svarende til minimum 10 ECTS-pint Har erfaring inden fr det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage, møder g supervisin med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af pgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted g den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-pint, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Pensum pgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende pgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder gdkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, sm det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkmstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives frtløbende i eprtfli g færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser At være studieaktiv er en frudsætning fr at deltage i den interne kliniske prøve. Den Side 10 af 11

11 kliniske vejleder vurderer, m den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejepgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan g følger p på samt ajurfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan g i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, sm retter sig md kliniske metder til vurdering af patienters/brgeres fysilgiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fkus på mdulets tema i frm af seminardeltagelse pgiver g får gdkendt selvvalgt litteratur, sm er indskrevet i eprtfli anvender g ajurfører de relevante elementer i eprtfli. Intern klinisk prøve Mdulet afsluttes med en intern klinisk prøve, sm består af t delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlige g kliniske vejledere på N2051 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Jytte Kjær Juni 2012 Gdkendt af: August 2012 Side 11 af 11