Generel Klinisk Studieplan

Transkript

1 Generel Klinisk Studieplan Mdul 4: Grundlæggende klinisk sygepleje Karkirurgisk afsnit V 08 Reginshspitalet Vibrg Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering V 08 er et karkirurgisk sengeafsnit, beliggende på 8. etage på Reginshspitalet i Vibrg. Karkirurgisk afdeling er specialafdeling fr den vestlige del af Regin Midt. Den daglige ledelse af patientbehandling, patientpleje g drift varetages af den ledende verlæge g versygeplejersken. Ledelsen af sygeplejen i afsnit V 08 varetages af afdelingssygeplejersken med ansvar verfr afdelingsledelsen. Læs mere m karkirurgisk afdeling: Samarbejdsrelatiner I afsnit V 08 er de faste persnalegrupper: sygeplejersker, scial- g sundhedsassistenter, læger, lægesekretærer, afdelingsprtør g servicepersnale. Der ud ver har vi sygeplejestuderende, scial- g sundhedsassistentelever g falckredderelever i afdelingen. Andre faggrupper der dagligt færdes i afsnittet er: bianalytikere, fysiterapeuter, anæstesilæger, sygeplejersker på intensiv- g pvågningsafdelingen. Afsnit V 08 er delt p i 2 grupper g har plads til 12 patienter. Plejepersnalet er tilknyttet en fast gruppe g den enkelte studerende knyttes til den gruppe, sm den kliniske vejleder hører til. Plejefrmen er gruppepleje med tildelt patientpleje. Læs mere m V08: Gruppelederen hlder knference med lægerne hver mrgen (hverdage) efterfulgt af stuegang. Her gennemgås patienterne i gruppen med henblik på den frtsatte pleje g behandling. Den karkirurgisk ambulatrievirksmhed varetages af sygeplejersker fra V08. I ambulatrium vurderes henviste patienter før indlæggelse på V08. Efter udskrivelse følges patienten i ambulatriet. Sårcenteret er en del af karkirurgisk afdeling med selvstændigt funktinsmråde. HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4. Side 1 af 15

2 Patient/brger kategrier Karkirurgisk afsnit V08 s speciale er pleje g behandling af patienter med lidelser i arterier (pulsårer) g vener, hvr kirurgisk behandling er nødvendig. Hvedkategrierne er patienter med: Arterisclerse (årefrkalkning) sm fte frbindes med livsstils sygdmme g følgesygdm til diabetes. Abdminal arta anurisme (udpsning på arta) Anurismer i nederste del af arteriesystemet Sår sm følgesygdm til f.eks. arterisklerse g diabetes Risik fr amputatin af tæer, fd eller ben. Centrale kliniske prblemstillinger De mest almindelige kliniske prblemstillinger er: Sygepleje til patienter før g efter peratin (præ- g pst perativ sygepleje) Sygepleje til den immbile patient Sygepleje til patienter med smerter Sygepleje til patienter med sår Sygepleje til patienter med funktinstab i frhld til mbilitet. Sygepleje ved mdtagelse g udskrivelse af patienter Decubitusfrebyggende sygepleje. Ernæringsptimerende sygepleje til den karkirurgiske patient. Sygepleje til den diabetiske patient med arterisclerse. Infrmatin g vejledning af patienter i frbindelse med livsstils sygdmme. Tværfaglige g tværsektrielle frhld I det daglige vægtes det tværfaglige samarbejde højt med patienten i centrum: Sårcenteret kntaktes af afsnittes sygeplejersker ved prblemstillinger i frhld til sårbehandling. Fdterapeuten kntaktes gennem sårcenteret, når en patient har brug fr aflastende fdtøj. Fysiterapeuten rekvireres via EPJ til patienter med særlig behv fr lungefysiterapi g mbilisering. Ergterapeuterne rekvireres via EPJ til patienter med behv fr hjælpemidler under indlæggelse g i hjemmet ved udskrivelse Hjemmeplejen kntaktes elektrnisk g/ eller pr. telefn i frbindelse med udskrivning af patienten, sm har behv fr pleje eller behandling i hjemmet. Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Patientfrløb/ patientsituatiner Afsnit V08 er kendetegnet ved et strt patientflw. Patienterne kmmer til såvel små sm stre karkirurgiske peratiner, g frløbene spænder fra de ukmplicerede til meget kmplicerede tilstande. HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4. Side 2 af 15

3 Afsnittet mdtager både akutte patienter g patienter, der indkaldes til planlagt peratin g behandling. Indlæggelsestiden varierer fra 1 døgn til ca. 14 dage, i enkelte tilfælde endnu længere. De almindelige patientfrløb i afsnittet V08 er: Mdtagelse af patient til peratin: indlæggelsessamtale med infrmatin, rundvisning i afdelingen, ernæringsscreening, måling af BT, P, TP, højde, vægt g urinstiks Frberedelse af patient til peratin; iducrub, racering, prteindrik, fragmin, anæstesitilsyn, evt. røntgen af thrax, bldprøver / EKG, infrmatin m.m. Pstperativ sygepleje med bservatin af smerter, kvalme, pkast, blødning med g uden dræn, puls frhld, bldtryk, temperatur, ernæring g væskeindtag/ væskebalance, udskillelser (diurese g fæces ), mbilisering/ immbilisering, bservatin af sår m.m. Arterisclertiske patienter: kstvejledning m bl.a. klesterlindhld i maden, vejledning m fdtøj g vejledning m rygephør Arterisclerse sm følgesygdm til diabetes: bservatin måling af bldsukker, behandling g pleje ved den ny pererede g evt. immbile diabetiker Frebyggelse af decubitus: BMI g sikring af krrekt madrasvalg, lejring af den decubitustruede patient, hudpleje m.m. Genindlagte pt. med infektin ved indsatte prteser: immbilisering eller mbilisering, sårbehandling evt. V.A.C.beh. (Vacuum Assisted CLusre = lukning ved hjælp af vakuum), kstvejledning, rygestp-vejledning, psykisk pleje Planlægning af g udskrivelse af patient: infrmatin til patient g pårørende, kntakt til hjemmepleje / hjemmesygepleje, lægemidler g hjælpemidler ved udskrivelse, pfølgning af patient i karkirurgisk ambulatrium, hjem-transprt, dkumenterer udskrivelsesaftaler i EPJ Sygeplejefaglige pgaver 1. Den studerende skal reflektere ver patientsituatiner i relatin til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventiner i frbindelse hermed. Kan indsamle data i frhld til patientens levevilkår, evner g muligheder Kan frstå sammenhængen mellem patientens levevilkår g patientens sygdm Kan tage hensyn til g inddrage den enkelte patients levevilkår, evner g muligheder i sygeplejeinterventinerne 2. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventiner på baggrund af praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden m grundlæggende klinisk virksmhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- g frskningsbaseret litteratur i frhld til specifikke prblemstillinger i afsnittet Kan inddrage de frskellige vidensfrmer i sine begrundelser fr HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4. Side 3 af 15

4 sygeplejeinterventiner Kan reflektere ver hvilke vidensfrmer, der ligger til grund fr afsnittets prcedurer, kliniske retningslinier mm 3. Den studerende skal bservere g identificere fænmener knyttet til fysilgiske behv g reaktiner på sygdm g lidelse. Herunder skal den studerende kunne udføre sygeplejehandlinger i frhld til de fysilgiske behv: (jf. pkt. 5) Persnlig hygiejne: Kan indsamle data m patientens vaner Kan fretage sengebad / hjælpe patienten med brusebad Kan udføre nedre hygiejne Kan udføre pleje i frhld til: hud, øjne, øre, næse, mund, tænder, hår, skæg, fødder g negle Kan hjælpe patienten med af- g påklædning Kan udføre sengeredning g skifte sengelinned Kan fretage prydning g udluftning på stuen Respiratin: Har viden m anatmien g fysilgien knyttet til respiratinen Kan indsamle data m patientens respiratin Kan bservere g vurdere: Respiratinsfrekvens, mønster (f.eks. apnøperider), lyde, dyspnøe, hste g hudens farver Kendskab til måling af iltsaturatin Kendskab til bservatin g vurdering af ekspektrat, mængde, farve, udseende g lugt Kan støtte g hjælpe en patient med at trække vejret frit, herunder hjælpe med iltbehandling, inhalatiner g udluftning Kan yde psykisk pleje til en patient med respiratinsprblemer Kender risikfaktrer i miljøet, f.eks. Rygningens betydning fr vejrtrækningen (Astma/allergi/KOL, rygestp/ erstatningspræparater) Kan lejre en patient med respiratinsprblemer Kan samarbejde med lungefysiterapeut i frhld til patient med respiratinsprblemer Kredsløb: Har viden m anatmien g fysilgien knyttet til kredsløbet Kan måle g vurdere puls g bldtryk Kan bservere g vurdere hudens farve g temperatur Kendskab til præ- g pstperative pulsfrhld g kapillærrespns ved den karkirurgiske patient Kan udføre trmbse prfylakse Ernæring: Har viden m anatmi g fysilgi knyttet til frdøjelsessystemet Kan redegøre fr sygdm g ernæringsmæssige sammenhænge Kan anlægge et patientperspektiv i relatin til ernæring, herunder patientens plevelse af g reaktiner på truet ernæringstilstand specielle behv i frhld til ernæring patientens plevelse af spisesituatinen madens psyklgiske, kulturelle g scilgiske dimensiner (f.eks. kræsen, fast HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4. Side 4 af 15

5 fd, slik, samvær/hygge, traditiner, religin ) Har viden m patientens nrmale ernærings- g vitaminbehv Kan indsamle data mkring patientens spisevaner, behv g ernæringstilstand (ernæringsscreening se klinisk metde) Kan veje g måle en patient Har viden m ksttilbud g sammensætning Kan tilbyde sufficient kstindtag Kan hjælpe g støtte patienten i spisesituatiner (etiske vervejelser) Kan føre ernærings - g væskeskema Kan sørge fr æstetisk spisemiljø Kan anrette g servere maden æstetisk Har kendskab til specielle diæter, evt. samarbejde med diætist Udskillelse: Har viden m anatmi g fysilgi knyttet til mictin /defækatin Kan indsamle data m vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre g afvigelser herfra Kan hjælpe patienten til krrekt mictins g defækatinsstilling Kan bservere urin/fæces mængde, lugt g udseende Kan stikse g vurdere en urin Kan psamle g sende urin Kan hjælpe g støtte patienten der er bstiperet g/eller har diarré Kan pleje g bservere patient med uretral katheter Kan give patienten bækken/urinklbe Kan administrere frskellige frmer fr laksantia Har kendskab til blæreskanning Kendskab til SIK/ RIK Smerter: Har viden m anatmi g fysilgi knyttet til smerter Har viden m såvel fysilgiske sm psyklgiske smerteterier Har viden m de frskellige smertetyper g deres karakteristika (f.eks. neurgene - g sårsmerter) Kan redegøre fr sygeplejerskens pgaver i relatin til bservatin, pleje g behandling af den smertepåvirkede patient Kan anvende kliniske metder til vurdering af patientens smertetilstand (f.eks. VAS scre) Kvalme g pkastning: Har viden m kvalmens g pkastningens fysilgi g kan frklare knsekvenser fr sundhedstilstanden Har viden m årsager til kvalme g pkastning Kan bservere aspirat/pkast (udseende, lugt, mængde, hyppighed m.m) Kan identificere g frklare symptmer på kvalme g pkastning Kan udføre sygeplejeintrventiner i relatin til bservatin, pleje g behandling af patienten med kvalme g pkastning Kan frebygge, lindre, behandle g/eller minimere patientens kvalme g pkastning Kan varetage hygiejniske principper mkring kvalme g pkastning Aktivitet/ immbilitet: Har viden m anatmien g fysilgien knyttet til den immbile patient HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4. Side 5 af 15

6 Har kendskab til patientens behv fr aktivitet g hvile Kan indsamle data m patientens nrmale funktinsniveau Kan bevare patientens integritet g værdighed ved mbilisering/aktivitet Kan støtte patienten i at bevare/pøve et fr vedkmmende ptimalt funktinsniveau Kan hjælpe patienten til en ligge- eller siddestilling sm giver velvære Kan bservere, vurdere g frebygge følger af immbilitet, så sm tryksår, kntrakturer, venetrmbse, lungeprblemer, bstipatin g urinvejskmplikatiner m.m Kan frflytte g lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnse Kan anvende hjælpemidler i frhld til patientens mbilisering Kan samarbejde med fysiterapeut i frbindelse med mbilisering Kan bestille hjælpemidler ved fysi- g eller ergterapeut Søvn g hvile: Har viden m det nrmale søvnmønster g søvnens 4 stadier Kan indsamle data m patientens nrmale søvnmønster Har viden m søvnens betydning fr patienten Kan hjælpe patienten til at finde hvile under hensyntagen til individuelle behv Feber: Har viden m anatmi g fysilgi knyttet til temperaturreguleringen Kan måle temperatur udfra gældende kliniske retningslinjer Kan bservere, indsamle g vurdere data vedrørende patientens temperatur Kan hjælpe patienten til at føle velvære trds feberen Kan vurdere patientens behv fr af- g tildækning Kan vurdere patientens behv fr væske i frhld til den aktuelle temperatur Har viden m medicin, der påvirker patientens temperatur Kan rengøre termmetre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til frskellige metder at måle temperatur på (kliniske retningslinjer) Frestående død: Har kendskab til: Genplivningsprblematik Prgnser g risikfaktrer per- g pstperativt Åndelige behv hs patient Persnalets msrg fr patient g pårørende Persnalets/den studerendes msrg fr sig selv Præperativ sygepleje: Har kendskab til faste g tørsteregler Har kendskab til væsketerapi/ GIK-drp Har kendskab til krdinatin mkring OP (mdtagelse i afdelingen, jurnalptagelse, AN- tilsyn m.m) Har kendskab til klargøring af patient til peratin herunder: Klargøring af seng Identifikatin af patienten (armbånd) Smykker g værdigenstande Make up g neglelak Rasering g iduscrub HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4. Side 6 af 15

7 Infrmatin m peratinen til patient g evt. pårørende Kan skabe tryghed mkring den enkelte patient g de pårørende Kan måle BT, P, tp., højde g vægt, urinstiks/- dyrkning Opbevaring af værdigenstande efter gældende instruks Pstperativ sygepleje: Kan deltage i mdtagelse af patienten fra peratin Kan bservere g vurdere patienten med henblik på: Bevidsthedsniveau g mbilitet efter anæstesi Hud: temperatur, hævelse, farver g sensibilitet Vandladning, mængde g farve Kan bservere patienter med: Kateter Smerter Kvalme Drp g frbindinger BT, P, temperatur, respiratin g evt. saturatin Kan lejre patienten g frebygge sengelejets kmplikatiner (aktivitet/immbilitet) Kan tilbyde mad g drikke Kendskab til bservatin af pulsfrhld g kapillærrespns ved den karkirurgiske patient Udlevering af værdigenstande efter gældende instruks 4. Den studerende skal anvende kliniske metder til vurdering af patientens fysilgiske tilstand, herunder ernæringstilstand. Kan udføre en ernæringsscreening Kan udregne BMI Kan anvende Bradenskalaen til frebyggelse af decubitus Kan anvende sygeplejeprcessen med data indsamling, vurdering, planlægning g evaluering af sygeplejen, (jf. pkt. 5) Øve sygeplejefagligt skøn. Dkumentatin af sygeplejen i EPJ. Indlæggelsessamtaler Sygeplejerapprt, mundtlig g skriftlig Kan anvende afdelingens kliniske retningslinjer Kan anvende tjeklister i frhld til den karkirurgiske patient (frefindes i EPJ) Se andre muligheder fr kliniske metder i afsnittet Sygeplejens metder, herunder kliniske metder, refleksinsmetder samt udviklings- g frskningsmetder. 5. Den studerende skal identificere sygeplejebehv, pstille mål, udføre, evaluere g dkumentere individuelle patientfrløb. Identificere sygeplejebehv ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens fysiske, psykiske, sciale g åndelige frhld. Data kan kmme fra f.eks.: Patienten Pårørende/ bekendte EPJ Papirjurnal Primær sektr (telefnisk eller gennem brgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre g evaluere sygeplejehandlinger: Kan pstille mål ud fra dataindsamling g patientens behv fr sygepleje HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4. Side 7 af 15

8 Kan planlægge g udføre sygeplejeinterventiner i frhld til pstillede mål Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventiner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet persnale Dkumentere sygeplejen i f.eks.: EPJ, incl. karkirurgiske tjeklister Observatinsskemaer : Registrering BT, puls g tp. i EPJ Registrering Bldsukker i EPJ Væskeskema ved patienten g dkumentatin i EPJ Ernæringsskema ved patienten g dkumentatin i EPJ Vendeskema 6. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv g samarbejde med patient g fagpersner m planlægning, udførelse g evaluering af sygepleje. I frhld til at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: Hvrdan det er at være patient, være syg g pleve lidelse Hvrdan det er at være indlagt g afhængig af hjælp I frhld til samarbejde med patient g andre fagpersner se rubrikkerne: Samarbejdsrelatiner g Tværfaglige g tværsektrielle frhld 7. Den studerende skal fretage udvalgte kliniske vurderinger g instrumentelle sygeplejehandlinger. Måling af: BT, Puls g TP; højde g vægt herunder BMI; bldsukker (plæring på bianalytisk afdeling) Instrumentelle sygeplejehandlinger sm: måling af diurese, skift af plaster, sepnereing af kateter sepnering af venfln fjernelse af A-agraffer skift at frbinding ved ukmplicerede arterisclertiske sår Der kan frekmme flere prblemstillinger, hvr der fretages kliniske vurderinger g instrumentelle handlinger; se pkt. 3 Den studerende skal bservere g identificere fænmener knyttet til fysilgiske behv g reaktiner på sygdm g lidelse. 8. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper g verhlde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Reginshspitalet Vibrg, Skive Kan udføre, frklare g argumentere fr de hygiejniske principper i relatin til miljøet i eget afsnit i frbindelse med: krrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4. Side 8 af 15

9 egen unifrmsetikette frebyggelse af sygehusinfektiner afbrydelse af smitteveje mellem patienter g mellem patienter g persnale samt argumentere herfr anvendelse af usterile / sterile handsker persnlig pleje: f.eks. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller g høreapparat sengeredning håndtering af affald, sengelinned g patientens tøj håndtering af diverse pgaver i skyllerummet (f. eks. brtskaffelse af ekskreter, bækkenkger g rengøring af termmeter) islatinspatienter (f.eks. påklædning, affaldshåndtering) Udviklings- g frskningsmråder g tiltag Afsnit V08 arbejder løbende med udvikling af sygeplejen. Aktuelt arbejdes der med: Implementering af den kliniske retningslinje fr temperaturmåling Implementering af udvikling g sikring af medicin håndtering i frhld til gældende retningslinjer fr Reginshspitalet. Implementering af ernærings screening, kstregistrering g prfylaktisk prteintilskud. Implementering af tjeklister sm dkumentatin af sygeplejen i EPJ Reviderer instrukser / tjeklister med sygeplejens pgaver i frhld til karkirurgiske peratiner lagt ind i EPJ Udarbejdelse af nye patientinfrmatiner Implementering af sygeplejeinstrukser i dkumenthåndbgen Implementering af tiltaget ksten er en del af behandlingen Sygeplejens metder, herunder kliniske metder, refleksinsmetder samt udviklings- g frskningsmetder I afsnit V08 anvendes følgende metder: Kliniske metder: Sygeplejeprcessen med dataindsamling, vurdering, planlægning g evaluering af sygeplejen. Dkumentatin af sygepleje i EPJ Indlæggelsessamtaler Planlægning af udskrivelse Sygeplejerapprt, mundtlig g skriftlig Prcedurebeskrivelser/ instrukser / tjeklister i dkumenthåndbgen Kliniske retningslinjer Patientvejledninger / infrmatin Ernæringsrisikvurdering Vas-scre (smerteskala) Bradenskala (decubitusprfylakse) Refleksinsmetder: HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4. Side 9 af 15

10 Sygeplejeprcessen med dataindsamling, vurdering, planlægning g evaluering af sygeplejen Sygeplejerapprt, mundtlig g skriftlig Sygepleje- g lægeknference, stuegang Dkumentatin af sygepleje i EPJ Udviklings- g frskningsmetder: Kliniske retningslinjer Patientvejledninger Patientfrløb Ernæringsrisikvurdering Indberetning af utilsigtede hændelser Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering g tilrettelæggelse I afsnit V 08 er de kliniske vejledere hvedansvarlige fr den kliniske undervisning af sygeplejestuderende i afsnittet. Læs: de kliniske vejledere på afsnit V08: de I Reginshspitalets kvalitets- g uddannelsesafdeling er ansat en uddannelseskrdinatr g uddannelsesansvarlige sygeplejersker til at varetage pgaverne mkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere i afsnittene. Intrduktinen til klinikken g klinik frberedende undervisning fregår før hvert mdul g varetages af de uddannelsesansvarlige g krdinatr. De uddannelsesansvarlige har ansvaret fr at anvise unifrmer g mklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hspitalet. Læs mere m klinisk undervisning på Reginshspitalet: I afsnit V 08 bliver den studerende knyttet til en klinisk vejleder, sm det tilstræbes at den studerende følges med i den kliniske peride. Når den kliniske vejleder ikke er til stede, aftales det hvilken sygeplejerske der varetager undervisningen Der sendes elektrnisk velkmsthilsen ca. 2 uger før start af den kliniske undervisning. Denne hilsen indehlder bl.a. navn på den kliniske vejleder g mødetider fr ugen. I løbet af den første uge på mdul 4 afhldes der frventnings- g planlægningssamtale, hvr den studerendes individuelle kliniske studieplan aftales g gennemgås g første ugeplan udarbejdes af den studerende. Da plejefrmen er gruppepleje med tildelt patientpleje vil den studerende følges tæt med deres kliniske vejleder eller en anden plejefaglig persn. Han/hun vil få tildelt sin egen patient, g i samarbejde med patienten, dennes pårørende g vejlederen/sygeplejersken har den studerende ansvaret fr tilrettelæggelse af et ptimalt plejefrløb. Fr at kmme i dybden med den enkelte patient frventes det, at den studerende tager sig tid til HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4. Side 10 af 15

11 litteratursøgning, søgning i dkumenthåndbgen g udvider sin faglige viden g argumentatin. Den kliniske vejleder vil støtte den studerende i hans/hendes læringsprces fr at lære klinisk sygepleje. Gennem vejledning, refleksin g evalueringer planlægges læringsfrløbene ud fra det læringsudbytte, sm er pstillet i mdulbeskrivelsen g ud fra aftaler i den individuelle kliniske studieplan. Der er læringstilbud i afsnittet både dag, aften, nat g weekender sammen med den kliniske vejleder. Læringstilbudet vil være på frskellige niveauer afhængig af mdulets læringsudbytte: bservatin g iagttagelse af praksis deltagelse i praksis, hvr den studerende pøver en vis handlekmpetence indenfr tildelt patientpleje selvstændigt udøvende, hvr den studerende vil udøve sygepleje i sin helhed, dvs. planlægge, udføre g evaluere sin sygepleje. Da en str del af vres sygepleje drejer sig m alvrligt syge mennesker i kmplekse situatiner vil den kliniske vejleder være rllemdel i mange situatiner Ud ver undervisning g refleksin i afsnittet er der mulighed fr at følge patienterne til diverse undersøgelser g behandlinger i andre afsnit. Læringsmiljø /Studiemiljø Persnalet på V08 sætter str pris på at have studerende i afsnittet. Vi gør derfr, hvad vi kan fr at den studerende føler velkmmen i afsnittet, bl.a. ved at der i arbejdsplanlægningen tages hensyn til, at der er nye studerende i afsnittet. Læs: Den kliniske undervisning tager udgangspunkt i den studerendes individuelle kliniske studieplan g læringsstil. Ved en anerkendende tilgang inddrages den studerende i praksisfællesskabet. Vres mål er at støtte g vejlede den studerende til faglig udvikling. Den studerende: deltager aktivt i patientrelaterede situatiner, der giver mulighed fr at øve praktiske færdigheder. deltager i at identificere prblemstillinger i frhld til grundlæggende sygepleje ved den karkirurgiske patient får indblik i brug af sygeplejeprcessen, hvad den bruges til g hvrfr vi arbejder med den. Sygeplejeprcessen bruges til at sikre kntinuiteten i pleje g behandling af patienten. I afsnittet frefindes der pc-er med internetadgang g vi har relevant litteratur fr periden. Vi frventer: den studerende udviser interesse g initiativ i frhld til egen uddannelse g læring. deltager i de tilbud, der stilles til rådighed fr læring af sygeplejen. reflektere, argumentere g stiller sig kritisk i frhld til den udførte sygepleje. HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4. Side 11 af 15

12 Vejlednings- g evalueringstilbud Vejledning Ved planlægningssamtalen strukturerer den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperide i henhld til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang m ugen planlægges der med en evaluerings g planlægningssamtale hvr målene fr den frløbne uge evalueres g den efterfølgende uge planlægges. Den studerende får før-, under- g eftervejledning. Desuden reflekterer den studerende i relatin til sygeplejesituatiner g træner kliniske færdigheder. Der planlægges med, at der en gang m ugen afsættes tid til refleksin ver udvalgte sygeplejesituatiner. Derudver er vejledning g refleksin rettet md, at den studerende lærer at dkumentere, udvikler fagsprg, udvikler verblik g arbejder med at relatere erfaringer fra en sygeplejesituatin til andre situatiner. Vi har ønske m at anvende empwerment evaluering sm redskab ved statussamtale med teretisk underviser. Fælles refleksin er en planlagt studieaktivitet på mdul 4. Det afhldes med den uddannelsesansvarlige i afsnittet. Her får studerende mulighed fr på tværs af afsnittene at diskutere emner g erfaringer fra klinisk undervisning. Studieredskaber: E-prtfli er et bligatrisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indehlder en præsentatins- g en arbejdsprtfli, sm den studerende skriver i. Det er mapper til præsentatin, refleksin / videnspsamling, evaluering g litteratur Individuel klinisk studieplan er en del af e-prtfli Den studerende giver den tilknyttede kliniske vejleder, uddannelsesansvarlige g teretisk underviser adgang til e-prtflien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, g efterfølgende give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, fr at ptimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfr de sidste 2 uger af mdul 4. Den studerende mdtager en mail med plysninger m evalueringsprceduren. Den studerende medbringer udvalgte dele af sin evaluering til den afsluttende samtale med klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige g pædaggiske kvalifikatiner Klinisk vejleder: Er faglig kmpetent sygeplejerske Har pædaggiske kvalifikatiner svarende til 1/6 diplmuddannelse eller 9 ECTSpint Har interesse fr at vejlede g undervise Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/møder/supervisin af uddannelsesansvarlige Uddannelsesansvarlig: HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4. Side 12 af 15

13 Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplm, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/kurser/supervisin af ekstern supervisr Har gde samarbejds- g rganisatriske evner Litteratur - bestemmelser g anbefalet litteratur Opgivet pensum i klinisk undervisning er 450 sider. Der ud ver anbefales den studerende selv at finde p til 300 sider relevant litteratur fr studieenheden g afsnittets speciale. Pensum/litteratur fr mdul 4 på V08: Andersen, Hanne-Charltte (2001) Frebyggelse bevarer ben. Sygeplejersken, 26/2001, s Bassett, B. (2008) Sygepleje til patienter med Diabetes Mellitus. I: Sygeplejebgen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N., red.). GADs frlag Kbh. 2.udgave, 1. plag, Side Bjørnssn, Kirsten (2007) patienten får næsten aldrig tryksår mere. sygeplejersken 23/2007 s Brahe, L. (2007) Frebyggelse af pstperativ kvalme g pkastning. Sygeplejersken 4/2007, side Budwick, Michael m.fl. (1993) Arterier g vener i legemskredsløbet. Anatmisk Atlas. G.E.C. GADs frlag Kbh s Bækgaard, Niels g Red, Margit (2005) Karkirurgi, lærebg fr sygeplejestuderende. Kirurgi- sygdmslære g sygepleje. Nyt Nrdisk frlag Arnld Busk. s Eskesen, B. (2003) Sygeplejefagligt skøn pfanger ernæringsprblemer, Sygeplejersken 32/2003. Side Espersen, Birgitte (2000) Pst perativ kvalme g pkastning. Sygeplejersken 29/2000, 14 sider: Glinsvad, J. g Ravn, A.W. (2004) Ernæring under sygdm. I: Ernæring g sygepleje. Munksgaard side Grum, M.N (2008) Sygeplejerske-patient-samarbejde en litteraturbaseret versigt. Klinisk sygepleje, 22. årg. Nr. 3, 2008 side Hallig, L.J. g Skjødt, U. (2008) Præ- g pstperativ sygepleje I: I: Sygeplejebgen 2. Klinisk sygepleje. 1. del.(nielsen, B.K.N. red.). GADs frlag Kbh. 2. udgave, 1. plag, Side Ilkjær, Ingebrg (2007) Sygepleje til den døende patient. I: Sygeplejebgen 1. Patientlgi, sygeplejens værdier g virksmhedsfelt. 1.del (Pedersen, S, Mekki, E.T. red.) GADs frlag, Kbh. side Jelnes, Rlf verlæge, Underekstremitets arterisklerse/ claudikati internittens s (frefindes kun på afdeling V 11-3) Jensen, A.D Dnhe, G (2006) "Nu skal patienten drikke inden peratin". sygeplejersken 8/2006 s. 1-7 HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4. Side 13 af 15

14 Jhnsen, G. (2007) Den ptimale defækatinsstilling giver succes. Sygeplejersken 9/2007. Side Jhnsen, G. (2000) Regulering af tarmfunktinen ved bstipatin, diaré g afføringsinkntinens. Sygeplejersken 5/2000 side Knudsen, V. Zffmann.(1999) Det relatinelle frhld mellem patient g prfessinel. Klinisk sygepleje 13. årgang, nr. 2, april 1999 side Kblen, A. g Tnnesen, E. (2001) Mundpleje et frsømt mråde. Sygeplejersken 7/2001, side Meyer, M. (2008) Infektinsfrebyggelse g sygepleje til patienter med infektinssygdmme. I: Sygeplejebgen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N., red.). GADs frlag Kbh. 2. plag, 1. udgave, Side Müller, K.S. (2008) Sårbehandling I: Sygeplejebgen 2. Klinisk sygepleje. 1. del.(nielsen, B.K.N. red.). GADs frlag Kbh. 2. plag, 1. udgave, Side Pntppidan, Birgitte (2007) Tag trykket. sygeplejersken 16/2007, side Sørensen, U. A. B. (2007) Hygiejne I: Sygeplejebgen 1. Grundlæggende behv. 1.del (Pedersen, S, Mekki, E.T. red.) GADs frlag, Kbh. Side Patientens møde med sundhedsvæsenet (De 20 anbefalinger) Skiveren, J. g Frandsen, J. (2001) Vurdering af smertens intensitet hs den smertepåvirkede patient. Sygeplejersken 19/2001, side Sundhedsstyrelsen: Vejledning til læger, sygeplejersker, scial- g sundhedsassistenter, sygehjælpere g kliniske diætister. Screening g behandling af patienter i ernæringsmæssig risik. Sårcenter: kliniske retningslinjer fr sårbehandling: Wichmann, L. g Dich, B. (2008) Sygepleje til den akut syge patient. I: Sygeplejebgen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N. red.). GADs frlag Kbh. 2. udgave, Side (Fr at læse artikler i sygeplejersken kræves medlemskab af DSR eller sklens lgin.) Pensum i alt ca. 465 sider Læs gså på Reginshspitalets e-dk: Håndhygiejne, Klinisk retningslinje Temperatur, Klinisk retningslinje temperaturmåling LSR juli 07 Trafik g påklædning i peratinsafsnittene, Klinisk retningslinje: Vibrg Amt. Nv Vejledning i udarbejdelse af sygeplejefaglig klinisk retningslinje (2007) Kst: Ksthåndbg, Sygehus Vibrgs Kstpjecer: Gde råd / patientvejledninger: Sygehus Vibrg. Apteket: Temanummer m Afføringsmidler (2005). Sygehusapteket Vibrg. Maj 2005 Temanummer m Smertebehandling (2005). Sygehusapteket Vibrg. Marts 2005 Temanummer m Hudpleje (2005). Sygehusapteket Vibrg. April 2005 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige pgaver beskrevet HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4. Side 14 af 15

15 i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige pgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer m ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Fælles refleksin Deltage i fastlagt studieaktivitet: Sygeplejeprcessen sm klinisk metde til vurdering af patienters fysilgiske tilstand: udfrmning af pædaggisk plejeplan. Dkumenteres i Individuel klinisk studieplan i e-prtfli. Deltagelse i fastlagt studieaktivitet er en frudsætning fr deltagelse i intern klinisk prøve på mdul 4. Intern klinisk prøve er uddybet i det lkale tillæg til studierdningen. Gdkendelse af den generelle kliniske studieplan Dat: Udd. institutinens gdkendelse: HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4. Side 15 af 15