undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom.

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 6 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset mråde inden fr sundhedsmrådet eller det sciale mråde, der af uddannelsesinstitutinen er gdkendt sm undervisningssted fr sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig fr at sikre rammer g vilkår, sm et gdkendt klinisk undervisningssted skal leve p til. Gdkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder fr tre år g gdkendelsen er skriftlig. Gdkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutiners vegne af den Kliniske Krdinatinsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i gdkendelsesperiden, der får væsentlige knsekvenser fr de studerendes kliniske undervisning g mdtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted rientere den Kliniske Krdinatinsenhed herm. Hvis der sker ændringer i gdkendelsesperiden, der får væsentlige knsekvenser fr de studerendes kliniske undervisning g mdtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutinen trække en gdkendelse tilbage. Endvidere kan en gdkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden fr en nærmere afgrænset peride skal indfri gdkendelseskravene. Gdkendelsesdkumentet er gdkendt i RKU d. 21. nvember Revideret den Jf. Studierdning fr uddannelsen til prfessinsbachelr i sygepleje, afsnit 7: Kriterier fr gdkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatriske grundlag, rammer g vilkår Betegnelse fr det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Københavns Kmmune (KK), Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen (SUF), Lkalmråde IBØ Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Mette Mønster Westergaard Stilling: Uddannelsesleder adresse: E47V@suf.kk.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar fr det mråde der søges gdkendelse til?: Navn:Sinnet Sfie Henriksen Stilling:Krdinerende klinisk vejleder adresse:c46m@suf.kk.dk Redegør fr de kliniske vejlederes sygeplejefaglige g pædaggiske kvalifikatiner g kmpetencer 2 : Alle kliniske vejledere besidder min. 3 års klinisk erfaring samt min. 1/6 diplmuddannelse. Klinisk vejleder mdul er bligatrisk. Redegør fr samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den krdinerende kliniske vejleder g den daglige kliniske vejleder: Alle enheder har tilknyttet en eller flere kliniske vejledere, der er frikøbt til at varetage funktinen. De kliniske vejledere refererer til nærmeste driftsleder g har det daglige kliniske vejledningsansvar. De kliniske vejledere på IBØ er rganiseret i et lkalt netværk, der skal sikre ensartet varetagelse af uddannelsespgave på tværs af lkalmrådet. Der er etableret et tæt samarbejde mellem de kliniske vejledere g den krdinerende kliniske vejleder fra Studieunit. Studieunit understøtter faciliteringen af faglige g trygge læringsmiljøer på enhederne, gennem deltagelse i studierelaterede aktiviteter, samt giver støtte, vejledning g supervisin i frhld til varetagelse af pgaver, der knytter sig til funktinen sm klinisk vejleder. Desuden varetager Studieunit frtløbende kmpetenceudvikling fr den kliniske vejledergruppe, både selvstændigt g i et samarbejde med Metrpl. Studieunit har fkus på at sikre sammenhæng mellem den sundhedsfaglige, pædaggiske g uddannelsesmæssige dimensin g på at mtivere, kvalificere g fasthlde de kliniske vejledere i funktinen. Redegør fr hvr mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske frløb g samarbejdet med den tilknyttede underviser: Der er indlagt 8-24 timers frberedelse g evaluering af de kliniske frløb, afhængigt af antal studerende på enheden. Disse timer placeres inden g efter pstart af et mdul. Se løbende planlægning under næste punkt. Redegør fr hvr mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De kliniske vejledere på IBØ, er frikøbte i 8 timer ugentligt pr. studerende. Dette tidsinterval rummer dels daglig vejledning i klinisk praksis, varetagelse af studierelaterede pgaver, samt løbende planlægning g justering af den daglige vejledning. Redegør fr pædaggiske g faglige kvalifikatiner fr de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: 2 Minimumskravet fr gdkendelse er en sygeplejeuddannelse g en 1/6 diplmuddannelse. 3 Intentinen med denne plysning er at pgaver g ressurcer er i rimeligt frhld til hinanden. 4 Intentinen med denne plysning er at pgaver g ressurcer er i rimeligt frhld til hinanden. 2

3 Sm udgangspunkt kan klinisk undervisning i den udførende sygepleje i nødvendigt mfang delegeres til alle med autrisatin sm sygeplejerske, g sm dermed sm minimum besidder pædaggiske g faglige kvalifikatiner svarende til uddannelsesniveauet. Varetagelsen af den kliniske vejledning fregår i tæt samarbejde med den kliniske vejleder, fr således at pfylde de studerendes læringsmæssige behv fr både indsigt g frdybelse i de faglige mråder, der varetages af de pågældende sygeplejersker, den kliniske vejledning delegeres til. Redegør fr ansvarsfrdeling mellem den uddannelsesansvarlige, den krdinerende kliniske vejleder g den daglige kliniske vejleder i frhld til klinisk undervisning g vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar fr inddragelse af den studerendes studieplan g Prtfli, herunder Lgbg i medicinhåndtering: Studieunit varetager det verrdnede ansvar, der sikrer rammerne fr, at den kliniske undervisning fr sygeplejestuderende lever p til gældende bekendtgørelse, studierdning g mdulbeskrivelser. Dette fregår i et tæt samarbejde med lkalmrådes driftsledere g de kliniske vejledere g beskrives igennem samarbejdsaftaler. Studieunit varetager den verrdnede planlægning, afvikling g evaluering af uddannelsesfrløb samt iværksætter evt. justeringer på baggrund af de studerendes evalueringer. De kliniske vejledere har ansvaret fr planlægning, afvikling g evaluering af den daglige vejledning fr t til fire individuelt tilrettelagte frløb g varetager alle bligatriske studierelaterede aktiviteter hs denne gruppe af studerende, i tæt samarbejde med øvrige kliniske vejledere i lkalmrådet samt studieunit. Studieunit har ansvaret fr at sikre ensartet g målrettet implementering af nye tiltag i sygeplejerskeuddannelsen g transferer til SUF s visiner g indsatser. Studieunit har medansvar fr en kvalificeret varetagelse af medicinhåndtering, g i samarbejde med kliniske vejledere, er der i lkalmrådet udarbejdet fælles vejledninger g materiale fr intrduktin g pfølgning til de studerende mkring medicinhåndtering i SUF. Medicinlgbgen inddrages ved første studiesamtale g danner udgangspunkt fr en individuel tilrettelæggelse af den daglige kliniske undervisning, rettet md den enkeltes studerende frudsætninger g behv. Tværfaglige g tværsektrielle frhld Redegør fr de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressurcepersner, persnalegrupper g eksterne institutiner der samarbejdes med: Interne samarbejdsrelatiner Sygeplejersken indgår dagligt i samarbejde med scial g sundhedshjælper g -assistenter samt erg- g fysiterapeuter, visitatrer g sygeplejekrdinatrer i tilrettelæggelse, udførelse g evaluering af brgerfrløb. Der sker et løbende samarbejde med lkalmrådes ressurcepersner g knsulenter, bl.a. mkring hverdagsrehabilitering, brgere med demens, medicinhåndtering, utilsigtede hændelser (UTH), sårpleje m.m. Eksterne samarbejdsrelatiner Sygeplejersken samarbejder frtløbende med de af lkalmrådes aktører, der tilbyder sundhedsfremmende g frebyggende aktiviteter til brgere. Eksempelvis frebyggelsescenter, dagcentre g frivillige rganisatiner. Der samarbejdes med øvrige sektrer g aktører sm praktiserende læger, apteker, hspitaler, ambulatrier, i krdineringen g tilrettelæggelsen af en sammenhængende indsats fr brgerne. Eksempelvis hspitaler/ambulatrier, distriktspsykiatri/scial psykiatri, primær/hspital, psykiatri/hspital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Brger/patientsituatiner g frløb Redegør fr typiske brger/patientsituatiner g frløb indenfr mrådet, der danner det faglige grundlag fr, at studerende kan udvikle kmpetencer i relatin til læringsudbyttet: 3

4 Sundhedsfrvaltningen har et strt fkus på at sikre gde frløb, fr brgere ver 65 år, med midlertidig eller krnisk funktinsevnebegrænsning g med behv fr peridevis eller varige sygepleje- g rehabiliterende indsatser. Lkalmrådet IBØ, varetager brgerfrløb i alle faser fra ukmplicerede g afgrænsede frløb til kmplicerede g langvarige frløb. Der ydes sygepleje til brgere bsiddende i eget hjem, på sygeplejeklinik, i plejebliger g på rehabiliteringsphld. Gruppen af ældre der mdtager sygeplejeindsatser på Indre by/ Østerbr er mangfldig med vidt frskellige ressurcer, værdier, præferencer, livsfrløb g levevilkår, der har betydning fr det enkeltes menneske mulighed fr at mestre hverdagslivet. Studerende får mulighed fr at pøve kmpetencer i at tilrettelægge, krdinere, udføre g evaluere sygepleje til brgere: Dette med en hensynstagen til ældre menneskers frskellige livssituatiner g pfattelser af livskvalitet g med respekt fr menneskes frskellige værdier, pfattelser g reaktiner i frbindelse med den prfessinelle msrg. En str del af den brgergruppe sm mdtager tilbud fra SUF, har en eller flere krniske sygdmme. Den studerende vil have mulighed fr, med stigende selvstændighed, at yde undersøgende, behandlende, rehabiliterende, lindrende, sundhedsfremmende g frebyggende sygepleje til brgere, med en eller flere krniske sygdmme. Der tilrettelægges løbende refleksinsseancer med udgangspunkt i de studerendes knkrete plevede situatiner med henblik på at udflde, deknstruere g nuancere sygeplejefaglige prblemstillinger. Dette fr at øge de studerendes kmpetencer i at inddrage brger-, sygepleje-, g samfundets frskellige perspektiver g pfattelser af sundhed g sygdm. Den studerende får herved mulighed fr at reflektere ver de etiske dilemmaer, der kan pstå i spændingsfeltet mellem brger-, sygepleje-, g samfundsperspektivet. Nedenstående er eksempler på brgerfrløb g situatiner sm den studerende kan møde på lkalmrådets kliniske uddannelsessteder: Eksempler på midlertidige brgerfrløb i Hjemmeplejen Fuldstændig selvhjulpen brger, der efter perativt indgreb plever krtvarig fysisk funktinsevnebegrænsning g ønsker hjælp til øjendrypning fire gange dagligt i tte dage g afsluttes herefter. Fuldstændig selvhjulpne brgere med behv fr peridevis hjælp til øreskylning, puls- g bldtryksmåling, prøvetagning af udskilte affaldsstffer m.m. Sygepleje til brgere med pludselige ændringer i sundhedstilstanden, herunder frebyggelige diagnser sm dehydrering, frstppelse, urinvejsinfektin m.m. g hvr sygeplejersken i samarbejdet med brgeren udvælger løsninger g interventiner i verensstemmelse med brgerens ønsker g faglig kvalitet. Brgere der er faldet eller fremtræder faldtruede med midlertidigt behv fr styrkelse g vedligehldes af funktinsevnen. Eksempler på længerevarende brgerfrløb i Hjemmeplejen Brger med tab af kgnitive g praktiske færdigheder g deraf følgende vanskeligheder med at prethlde funktinsevnen.der er fte behv fr sygepleje i et tæt samarbejde med brgere, pårørende, g praktiserende læge, mhp. at støtte brgere til længst muligt at blive i eget hjem. Brgere med multisygdm g varig funktinsevnenedsættelse g/eller brgere med krniske smerter, immbilitet, ernæringsprblematikker m.m. Eksempler på brgerfrløb på Rehabiliteringscenter IBØ Brgere med funktinsevnebegrænsning efter hftefraktur, der efter en indlæggelse ønsker hjælp g støtte til genptræning g hurtigst muligt at genptage hverdagsaktiviteter i eget hjem. Der udarbejdes i samarbejde med brgerne en handleplan med afsæt i brgeres frventninger g ønsker. Der ydes en tværfaglige indsats i tilrettelæggelse g krdinering af støttende aktiviteter. Brgere med faldende funktinsevne, der har plevet gentagende fald. Brgeren tilbydes et vurderingsphld på rehabilitering med henblik på at genvinde funktinsevnen. Der udarbejdes i samarbejde med brgeren en handleplan med afsæt i brgerens frventninger g ønsker. Der ydes en tværfaglige indsats i tilrettelæggelse g krdinering af støttende aktiviteter samt bligvurdering med henblik på at frebygge fremtidige fald. Eksempler på brgerfrløb på plejebligcentre IBØ 4

5 Brgere med behv fr mfattende til fuldstændig persnassistance i frhld til at sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter g/eller frbygge frværring af sygdm/tab af funktinsevne. Brgere med behv fr tryghed, pleje g msrg der ikke umiddelbart kan varetages i nuværende bligfrm. Brgere med multisygdm g varig funktinsevnenedsættelse g/eller brgere med krniske smerter, immbilitet, ernæringsprblematikker m.m. Sygepleje til brgere med pludselige ændringer i sundhedstilstanden, herunder frebyggelige diagnser sm dehydrering, frstppelse, urinvejsinfektin m.m. g hvr sygeplejersken i samarbejdet med brgeren udvælger løsninger g interventiner i verensstemmelse med brgerens ønsker g faglig kvalitet. Brgere der er faldet eller fremtræder faldtruede med midlertidigt behv fr styrkelse g vedligehldes af funktinsevnen. Der er fte behv fr sygepleje i et tæt samarbejde med brgere, pårørende, g praktiserende læge, mhp. at støtte brgere til et meningsfuldt g selvstændigt hverdagsliv. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsfrmer g læringsmuligheder 1. Redegør fr tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning g vilkårene fr den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmdellen) Den kliniske undervisning tilrettelægges i et samarbejde mellem studieunit, kliniske vejledere g øvrige sygeplejersker på enhederne. Studieunit står fr intrduktin, planlægning af fælles studieaktiviteter på tværs af lkalmrådet, samt evaluering af frløbet. De kliniske vejledere varetager den daglige vejleding i samarbejde med mn- g tværfaglige kllegaer. De studerende støttes ved studiesamtalerne i at kvalificere planlægning af studietimer både i g uden fr den kliniske undervisning. Der er mulighed fr studiebesøg i alle lkalmrådets enheder, med sigte på at pnå kendskab til lkalmrådes tilbud. 2. Redegør fr samarbejdsfrmer/muligheder mellem den kliniske vejleder g den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende er tilknyttet én klinisk vejleder, der primært varetager den daglige vejledning g faglige sparring. Den studerende vil sammen med sin kliniske vejleder være kblet til et team eller afdeling med mulighed fr at indgå i det daglige sygeplejefaglige fællesskab. Den studerende vil med stigende selvstændighed priritere, krdinere, udføre, evaluere g dkumentere sygepleje i samarbejde med brgere, med afsæt i gældende kliniske retningslinjer g standarder fr flere brgere. Dette under tæt vejledning g supervisin af den kliniske vejleder. 3. Redegør fr hvrdan den studerendes studiemetder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Prtfli g den individuelle studieplan) Den daglige vejledning udføres med afsæt i den studerende individuelle studieplan herunder studieaktivitetskalenderen. Der arbejdes målrettet med den studerendes prtfli g individuelle studieplan i tilrettelæggelsen af det kliniske frløb, sm tilstræbes at afspejle individuelle behv, hensyn g ønsker. 4. Redegør fr andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring g udvikling, herunder eventuelle krav/frventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Det frventes at den studerende har pdateret sin prtfli g medicinlgbg ved studiestart samt at den studerende tilrettelægger sin studietid uden fr klinikken således det bliver muligt at pnå læringsudbytterne fr mdulet. Der er tilrettelagt refleksinsseancer undervejs- en med fkus på brgerinddragelse i den daglige praksis g en, der i gennemføres i samarbejde med visitatinen g sm har fkus på brgerens muligheder fr hjælp g støtte i hverdagen, inden fr den kmmunale ramme. Derudver tilbydes t timers undervisning g færdighedstræning i sårpleje g kmpressinsfrbindinger. 5. Redegør fr hvilke sygepleje- g sundhedsfaglige frsknings- g udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed fr at frhlde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): 5

6 Studerende vil ikke have direkte adgang til at indgå i udviklings - g frskningsprjekter. Lkalmrådet giver mulighed fr indsigt i igangværende prjekter g frtløbende afrapprteringer via studiebesøg, samt søgning på Københavns Kmmunes intranet. Der vil være muligt at deltage i aktiviteter planlagt sm led i implementering af igangværende kvalitetsudvikling fx. Deltage varetagelse af accelererede frløb på rehabiliteringsafsnit Hverdagsrehabilitering/sundhedspædaggisk tilgang Deltage i mdtagelse af brgere efter hspitalsphld f. eks Km trygt hjem Udføre faldudredning Opnå kendskab til udvikling g afprøvning af velfærdsteknlgiske løsninger Der arbejdes i lkalmrådet kntinuerligt med udvikling af metder til mnitrering g udvikling af kvalitet. Generelt er der fkus på udvikling af kvaliteten på den samlede tværsektrielle g tværfaglige indsats, med vægt på sikring af kntinuitet, krdinering g dkumentatin i patient-/brgerfrløbene. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 6 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed fr at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør fr hvrdan det er muligt at pnå mdulets læringsudbytte 5 g mdulets fast- g planlagte studieaktivitet: Sygeplejeindsatserne i Københavns kmmune er inddelt i indsatsmråder. Den studerende vil med varierende selvstændighed indgå i varetagelsen af indsatserne. Krdinatin af sygepleje er første indsatsmråde. Den studerede kan under støtte g vejledning deltage i sygeplejefaglig vurdering g frløbskrdinatin til brgere med væsentlig g støt faldende funktinsevne, større eller pludselige ændringer i sundhedstilstanden eller brgere med første kntakt til kmmunal sygepleje. Sygeplejerskens samarbejde med brgerne mhandler krdinering af den samlede indsats på tværs af kmmunens samarbejdspartnere, særlig almen praksis g hspitaler. Herunder fællesmøder/knferencer med brgere g pårørende, relevante følge-hjem besøg fra hspitaler, krdinering af ambulante besøg g lægeaftaler, etablering af kntakt til lkalmrådes øvrige tilbud m.m. Studerende på rehabilitering vil derudver kunne deltage i tværfaglig knference g visitatinsknference med henblik på at frmulere det verrdnede frmål med rehabiliteringsphldet. Studerede pøver her ved kmpetence i at indgå i relatin g dialg med ældre brgere, pårørende g tværfaglige samarbejdsparter i den vurderende, krdinerende, udførende g evaluerende sygepleje. Frebyggelse g sundhedsfremme er en anden indsats, der giver den studerende mulighed fr læring i at tilrettelægge, udføre g evaluere sygepleje, der understøtter brgere g pårørendes evner til at mestre egen livssituatin eller frebygge frværring af situatinen/eller sygdmmen. Dette bl.a. ved at tilbyde råd/vejledning, målrettede sundhedspædaggiske pgaver, psykisk hjælp g støtte i relatin til brgens midlertidige eller varige funktinsevne begrænsning med henblik på øget handlekmpetence hs brgere g pårørende. Eksempelvis at understøtte brgere i hverdagsrehabiliterende aktiviteter, der fasthlder eksisterende ressurcer samt frebygger diagnser sm dehydrering, bstipatin, pneumni, fejlernæring g urinvejsinfektiner. Indsatserne giver den studerende mulighed fr at pnå kmpetence i at bservere g identificere fænmener, der knytter sig til brgere, der lever med krnisk sygdm, samt at indgå i relatin, dialg g samspil med disse, med henblik på at identificere, tilrettelægge, udføre g evaluere sundhedsfremmende, frebyggende g rehabiliterende aktiviteter. Sårbehandling: Behandling af sår er en af de ydelser, der fylder mest i SUF s kmmunale sygepleje. Den studerende vil med stigende selvstændighed pøve kmpetence i vurdering, tilrettelæggelse, udførsel, evaluering g dkumentatin af sårbehandling, med afsæt i gældende kliniske retningslinjer, jf. sårhåndbg. Der tilbydes undervisning af t timers varighed i det kliniske frløb ved sårsygeplejerske. Undervisningen retter sig md diagnsticering, undersøgelse, smerte diagnsticering g behandling af frskellige typer sår. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udflde mdulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektrer i frhld til at pnå mdulets læringsudbytte. 6

7 Medicinhåndtering: Den studerende kan pøve kmpetence i medicinhåndtering ud fra gældende standarter g instrukser i SUF jr. Medicininstrukser. Den studerende skal pnå kendskab til medicinkæden, systematisk egenkntrl, g dkumentatin i håndtering af udvalgte præparater samt kendskab til prcedure i frbindelse med rapprtering af utilsigtede hændelser i frbindelse med fejl g mangler ved medicinhåndtering. Den studerende træner kmpetencer i at bservere, dkumentere g rapprtere bservatiner vedr. medicinvirkning, bivirkning g interaktiner. Der er ved studiesamtalerne særligt fkus på medicinhåndtering med sigte på et individuelt tilrettelagt frløb, der tilgdeser den studerendes behv g ønsker mkring medicinadministratin. Undersøgelse g behandling: Studerende vil med stigende selvstændighed vurdere, tilrettelægge, udføre, evaluere g dkumentere tidlige indsatser i frhld til fysilgisk prblemstillinger, mhp. at frebygge følgevirkninger af g prgressin i sygdm. Den studerende får mulighed fr at pøve kmpetence i at begrunde g anvende kliniske metder i frhld til ernæringsprblematikker, prøvetagning af udskilte affaldsstffer, faldtruede brgere, inkntinens, udskillelses prblematikker m.m. Herigennem styrkes faglig argumentatin g kliniske færdigheder. Den studerende kan pøve kmpetence i at støtte g hjælpe brgere til, i så høj grad sm muligt, at prethlde funktinsevnen samt at pleve færrest mulige gener i frbindelse med undersøgelse g behandling, samt fra sygdm eller symptmer på sygdm. Akut indsatsen: Giver de studerende mulighed fr sammen med en sygeplejerske at deltage i vurderinger af akut pstående sundhedsprblemer, samt at pnå kendskab til en sygeplejefaglig akut indsats. F. eks kntakt til læge, hspital, akutplejeenheden, pstarte persnlig hjælp. De studerede kan i ngen grad træne kmpetence i tværfagligt samarbejde g samarbejde med pårørende indenfr priritering g tilrettelæggelse g uddelegering af den sygeplejefaglige akutte indsats. I frhld til yderligere læringsmuligheder i lkalmråder, er der mulighed fr at pøve mundtligt frmidling samt skriftlig dkumentatin af sygepleje, gennem anvendelse g refleksin ver sygeplejefaglig dkumentatin der udføres på baggrund af gældende retningslinjer jf. Sundhedsstyrelsens vejledning m sygeplejefaglige ptegnelser. Den studerende vil med stigende selvstændighed gennem jurnalføring i Københavns kmmunes msrgssystem (KOS 2) beskrive g evaluere bservatiner, sygeplejefaglige interventiner g aftaler med brgere g øvrige samarbejdsparter, med henblik på at dkumentere medinddragelse af brgeres ønsker g behv samt sikre faglige kvalitet g kntinuitet i den planlagte g udførte sygepleje. Den studerende tilbydes, gennem den kliniske vejleder, adgang til et fagligt praksisfællesskab, hvilket øger den studerende læringsmulighed indenfr sygeplejefaglig refleksin g frhandling af mening g betydning. Den studerende samarbejder med den kliniske vejleder m at udvælge g planlægge brgerbesøg med udgangspunkt i den studerendes fkus. Studerende indgår derudver i grupper på 2 til 6 studerende på enhederne. Dette giver mulighed fr et dynamisk studiemiljø g trygge læringsfællesskaber. Der tilrettelægges undervisning i sårpleje, sundhedssyn g frskellige teretiske perspektiver på sygepleje til ældre brgere samt brgere, der lever med krnisk sygdm, samt studiebesøg i visitatinen. Redegør fr hvilke elementer fra Lgbg i medicinhåndtering, der er mulighed fr at deltage i på mdulet: De studerende har mulighed fr at pnå kmpetence inden fr taksnmien anvendelse g frståelse af medicinhåndtering. Kliniske vejledere anviser g kntrllerer tidligt i frløbet, med prgressinen til en mere superviserende g støttende vejledning sidst i frløbet. Der arbejdes med viden mkring lvgivning, retningslinjer g vejledninger fr medicinhåndtering. De studerende får frståelse fr udvalgte præparater g får kendskab til substitutins præparater. De kan indgå i medicinhåndtering hs kendte brger i stabile frløb. De studerende har mulighed fr at pnå kmpetence i at: Håndtere medicinbestillinger til udvalgte stabile brgere Håndtere gældende rdinatiner Opbevare medicin efter frskrifter g i verensstemmelse med dkumentatin fr at minimere frvekslinger Støtte brgere i stabile frløb til at indtage medicin i verensstemmelse med medicinskema g lægens rdinatin Observere ændringer i brgerens sundhedstilstand i relatin til virkninger/bivirkninger af udvalgte præparater 7

8 Anvende regler knyttet til brtskaffelse af medicin Indgå i dialg med ældre mænd g kvinder mkring ønsker g behv fr støtte til at håndtere et hverdagsliv med medicin. Redegør fr læringsmulighederne indenfr medicinsk 6 g kirurgisk sygepleje 7 : Se afsnit m Redegørelse fr, hvrdan det er muligt at pnå mdulets læringsudbytte. Evaluering g kvalitetsudvikling Redegør fr hvrdan evalueringer 8 indgår i en frtsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen g andet: Der udføres mundtlig g skriftlig evaluering efter hvert mdul. Resultaterne bruges aktivt i pririteringen, tilrettelæggelse g gennemførelse af kmpetenceudviklingstiltag fr de kliniske vejledere. Ligeledes benyttes evalueringerne til løbende justeringer af internt tilrettelagte studieaktiviteter i frhld til både indhld g rammer. Evalueringerne indgår derudver i indsatser inden fr grunduddannelsesmrådet på tværs af Københavns Kmmune. Der udarbejdes både evaluering på den enkelte enhed g på de tværgående aktiviteter. Evalueringer knyttet til den enkelte enhed drøftes løbende med ledelsen på enheden, med sigte på at ptimere læringsmiljøet fr de studerende g sikre rammerne fr de kliniske vejledere. Udarbejdet af Dat: 2015 Navn (e): Theresa Jensen Titel (er): Krdinerede klinisk vejleder adresse (r): tv10@suf.kk.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i gdkendelsesperiden, der får væsentlige knsekvenser fr de studerendes kliniske undervisning g mdtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted rientere den kliniske krdinatinsenhed herm. 6 Medicinsk sygepleje frstås sm: Der skal være patientfrløb indenfr medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kmpetence, der kan vejlede den studerende indenfr medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiratin: Organisatriske g læringsmæssige rammer fr pnåelse af kmpetencer i kirurgisk sygepleje afkrtet frløb. 8 Her tænkes på alle frmer fr evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA g fra uddannelsesinstitutinen. 8