Transportvaneundersøgelsen (TU) - bedre viden om trafikantadfærd. Special session, Trafikdage 2010
|
|
- Ingvar Damgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Transportvaneundersøgelsen (TU) - bedre viden om trafikantadfærd Special session, Trafikdage 2010
2 Formål med denne session Give et kort overblik over, hvad TU er organisering og teknik Præsentere interessante anvendelsesmuligheder især nye og anderledes tilgange hos kommuner/regioner/trafikselskaber i overordnet/statslig planlægning i forskningsprojekter Inspirere til andres brug af TU-data Diskutere nye muligheder og behov nye udviklingsmuligheder indenfor undersøgelsens rammer hvordan vi sikrer god tilgængelighed til TU-data? 2 DTU Transport
3 Program Kort om baggrund og organisering Carsten Jensen, DTU Kort introduktion til teknikken bag TU Hjalmar Christiansen, DTU Intro til anvendelsesmuligheder Carsten Jensen, DTU TU og den praktiske planlægning - ud over stepperne Lykke Magelund, Tetraplan God tilgængelighed til den kollektive trafik Per Skrumsager Hansen, TRM TU i forskningen Hjalmar Christiansen, DTU DISKUSSION: Hvor skal vi hen? 3 DTU Transport
4 Transportvaneundersøgelsen - baggrund og organisering 4 DTU Transport
5 Baggrund Der findes meget, god statistik om danskernes persontransport Men kun én kilde giver et samlet billede: Transportvaneundersøgelsen (TU) Formål: At svare på de 5 centrale spørgsmål Hvor meget, hvordan, hvor og hvornår der rejses og hvorfor Fokus: Personer i alderen år, bosat i Danmark Al persontransport indenfor landets grænser Statistisk repræsentativt Kan ikke måles her må der spørgeskema til 5 DTU Transport
6 Hvorfor er TU en vigtig datakilde? En helhedsorienteret beskrivelse af persontransportadfærden Kan stå alene eller bruges i samspil med andre data Beskriver faktisk adfærd i detaljer Indeholder viden, der ikke kan findes i andre datakilder, f.eks. beskrivelse af cykel- og gangtrafik kobling af adfærd med mange baggrundsvariable detaljeret geografibeskrivelse formålsbeskrivelse Også unik i internationalt perspektiv kontinuert dataindsamling over lang tid/i stort omfang geografibeskrivelse af meget høj kvalitet gennemføres som kombination af web og telefon 6 DTU Transport
7 Historik TU er gennemført 1. gang tilbage i 1975, herefter i 1981 og 1986 Fra 1992 og frem (med pause i ) er TU gennemført løbende og i konsistent struktur Er sket mange ændringer og forbedringer, især fra 2006 Oprindeligt var undersøgelsens fokus rettet mod transportforskningens behov (modellering) input til statslig planlægning/udredningsarbejder I dag er interessefeltet noget bredere grundlag for kommunal/regional planlægning og politikskabelse projekter med kommercielt sigte generelt overblik over væsentlige adfærdssammenhænge 7 DTU Transport
8 Organisering Parterne bag TU: Transportministeriet Vejdirektoratet Trafikstyrelsen DSB DTU Transport Rådet for Sikker Trafik 6 kommuner (København, Aalborg, Viborg, Randers, Albertslund, Næstved) og flere er på vej DTU Transport står for projektledelse og Synovate for interviewarbejde Budget = ca. 2 mio. kr./år 8 DTU Transport
9 Hvordan får man adgang til data? Samarbejdets parter har fuld adgang til data support fra DTU Transport adgang til særlige ydelser (introkursus, specialundersøgelser m.m.) indflydelse på undersøgelsens udformning analyser kan ske i eget regi, hos valgfri konsulent eller hos DTU Transport Data kan købes på ad-hoc basis konkrete udtræk til konkrete formål efter forhandling med DTU Transport betaling for dataadgang og tidsforbrug til udtræk Overordnede resultater, typisk på landsniveau gratis tilgængelige via TU-hjemmesiden standardnøgletal + mulighed for simple udtræk ny hjemmeside under udvikling, søsættes i løbet af efteråret 9 DTU Transport
10 TU teknik og metode
11 Omfang af data Nye serie (maj 2006-) indeholder (ultimo 2010) interview med ture Dvs. der er interview med 1.7% af de årige Eller i runde tal: 1 interview pr 60 danskere 80% telefoninterview, 20% internet 365 dage pr år, hele landet Perioden medio 2009 til medio 2011 er stikprøven fordoblet, så der indsamles interview pr år = 70 pr dag Gamle serie ( ) indeholder interview med ture Samlet set interview / 5% af danskerne! 11 DTU Transport
12 Interviewprocessen 1-3 måneder før Ca. 2 dage før Respondent udtrækkes fra CPR og tildeles (tilfældige) interviewdatoer Respondenten modtager introbrev pr. Kgl. post Dag 0 Dag 1-2 Dag Dag Dag 6-22 Resultat Udtrukken dag til internetinterview Mulighed for at besvare via internettet. Ca. 12% gør dette, svarende til ca. 20% af det færdige materiale Udtrukken dag til 1. telefoninterviewforsøg (1/3 på hver af de 3 dage) 1. telefoninterviewforsøg (altid dagen efter den udtrukne) Succes for ca. 29%, svarende til ca. 48% af det færdige materiale telefoninterviewforsøg (dag efter udtrukken dag) Succes for ca. 19%, svarende til ca. 32% af det færdige materiale Gennemførte interview for ca. 60% af sample. Ca. 1% kasseres af div. årsager. 12 DTU Transport
13 Det spørger vi om Generelt om transportmuligheder: cykel, bus/togkort, kørekort, år for kørekort, delebil, handicap Husstandens biler: årgang, brændstof, ejerforhold Socioøkonomi: boligadresse, fødeår, køn, hovedbeskæftigelse, uddannelse, indkomst, boligtype Øvrige husstand: relation, fødeår, køn, kørekort Arbejdsplads/hovedbeskæftigelse: arb/udd.sted, off/privat, arbejdstid, flextid, hjemmearbejde Generelt om transport til hovedbeskæftigelse: frasted, pendlerdage pr uge, parkeringsmuligheder Turdagbog, for alle dagens ture: tidspunkt, rejsemål, formål, transportmidler undervejs med længde og tid, medrejsende, fører/passager. Særligt for kollektivrejser: ventetid, (bus)linie, frastation, tilstation, billetart, billetpris 13 DTU Transport
14 Hvordan er data organiseret? En session repræsenterer en person i et døgn Hver session opdeles i 0, 1 eller flere turkæder En turkæde repræsenterer hele rejsen fra hjem tilbage til hjem Hver turkæde opdeles i 2 eller flere ture (mindst udtur og hjemtur) En tur repræsenterer turen fra et ophold/formål til det næste Hver tur opdeles i 1 eller flere delture En deltur repræsenterer en anvendelse af et transportmiddel på en tur 14 DTU Transport
15 Specialundersøgelser (Et tilbud til partnerkredsen) Lån af TU spørgeskema til egen undersøgelse Partneren skal selv stå for udvælgelse af, og kontakt til respondenter I princippet gratis, bortset fra vores evt. tidsforbrug Betalingen består i at data stilles til rådighed for de øvrige parter Senest: Specialundersøgelse blandt Transportministeriets medarbejdere i maj DTU Transport
16 Bonusinterview (Et biprodukt) Fællesbetegnelse for interview, som er korrekt gennemført, men som ikke medtages i det ordinære datasæt Oftest pga. problemer med opregning og/eller repræsentativitet Kilder: Særundersøgelsen København/Frederiksberg, forår 2005: ca interview Specialundersøgelser: ca interview Diverse fraklip fra ordinær undersøgelse: ca. 300 interview I alt ca interview Men. Men. Men Stikprøven i bonusdata har en voldsom skævhed, på snart sagt alle parametre Der foretages kun begrænset efterbehandling Bonusinterview kan være et supplement i tilfælde, hvor stikprøven ellers er svag 16 DTU Transport
17 Samlet datamængde (interview) år bonus ordinær total til 1. august Sum Budget rest Prognose næste datasæt DTU Transport
18 Tidsserier på TU data Der findes data fra TU for og 2006 til dato Oplagt kilde til tidsserier!? PAS PÅ: tidsseriebrud TU udvikler sig hele tiden med forbedret spørgeteknik, nye spørgsmål og andet Især skiftet 2003/2006 indeholder mange ændringer Generelt er der nyt spørgeskema næsten hvert år. I visse perioder flere gange årligt PAS PÅ: problemperioder Især 2001 og 2002 var ramt af kvalitetsproblemer 2006 omfatter kun 8 måneder og data er skævt fordelt indenfor dem TU data er ofte eneste kilde Så brug TU til tidsserier Men ved tidsserier er varsomhed nøgleordet Kontakt os, hvis du ser noget uforklarligt eller mystisk 18 DTU Transport
19 Exempel: TU på konkret infrastruktur! TU data kan være et supplement til postkortanalyser og stopinterview Nøgletallet er 1 interview pr 60 danskere Det betyder, at for en vej med ÅDT vil der (a priori) forventes ca. 100 interview I praxis vil der være et bortfald, fordi ikke alle ture er stedfæstet, fordi erhvervstransport ikke medregnes og fordi undersøgelsen kun omhandler personer bosat i Danmark Til gengæld vil der være data for både fører og passager i bilerne Med en assignmentberegning på TU data kan vi isolere ture, der berører en given vejstrækning (eller jernbane) Det er altså muligt at analysere trafikfordelingen på en given strækning ved brug af TU data TU giver ofte en mindre stikprøve end postkort/stopinterview Men TU har 365 dage pr år, 24 timer pr døgn Repræsentativt udvalgt stikprøve, opregnet Meget mere viden om turen og personen bag Udlændinge og erhvervstransport mangler i TU 19 DTU Transport
20 Intro til anvendelsesmuligheder 20 DTU Transport
21 Analyser på forskellige niveauer Nøgletal og beskrivende statistik analyse, fornuftig konklusion, god præsentation avanceret købmandsregning overordnet og i stigende grad regionalt/lokalt Mere avanceret små, evt. statistiske modeller kobling med andre data geografiske sammenhænge (adresse-adresse, vejnet, kort) Modelbygning o.l. data fra flere kilder kombineres vejtællinger, kollektivtællinger, registerdata osv. TU er limen, der binder det hele sammen baggrundsvariable, formål, lette trafikanter osv. 21 DTU Transport
22 Hvem efterspørger TU-data ? Storkunderne Kommunerne Regionerne Trafikselskaberne Ministerier Organisationer, private sektor Presse og information Forskning og undervisning Transportministeriet Trafikstyrelsen DSB Vejdirektoratet 4 nye medlemmer 2 på vej Ad-hoc leverancer til ca. 25 kommuner Ad-hoc til Danske Regioner + 4 regioner Ad-hoc til 1 selskab Ca. 5 ad-hoc leverancer 5-10 ad-hoc leverancer Et betydeligt antal nøgletal o.l. leveret 25+ henvendelser fra ind- og udland Plus anvendelser internt på DTU Transport 22 DTU Transport
23 Nøgletal Hvor meget, hvordan, hvor og hvornår der rejses og hvorfor? Transport/person/dag (ture/km/minutter) 23 DTU Transport
24 Nøgletal Gennemsnitligt transportomfang Min/dag 46,83 56,94 +22% Km/dag 33,31 39,08 +17% Turlængde 12,38 12,86 +4% Ture/dag 2,69 3,04 +13% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% 140% 24 DTU Transport
25 Nøgletal Hvor meget, hvordan, hvor og hvornår der rejses og hvorfor? Transport/person/dag (ture/km/minutter) Opregnede totaler for befolkningen 25 DTU Transport
26 Nøgletal Transportarbejde i alt 2009 (mia. km) år Hele befolkning DTU Transport
27 Nøgletal Hvor meget, hvordan, hvor og hvornår der rejses og hvorfor? Transport/person/dag (ture/km/minutter) Opregnede totaler for befolkningen Profiler af grupper af transportbrugere 27 DTU Transport
28 Nøgletal Kønsfordeling Ture Km fordelt på transportmidler (ture/person/dag) (km/person/dag) I alt 42,61 I alt 2,91 I I alt alt 3,08 34,58 0% 20% 40% 60% 80% 100% Bilfører Bilfører Bilpassager Bilpassager Bus Bus Cykel Cykel Gang Gang Tog Tog Øvrig Øvrig 28 DTU Transport
29 Nøgletal Hvor meget, hvordan, hvor og hvornår der rejses og hvorfor? Transport/person/dag (ture/km/minutter) Opregnede totaler for befolkningen Profiler af grupper af transportbrugere Fordelinger formål modal split turlængde enkeltvis eller i kombination lokalt/regionalt/landsniveau 29 DTU Transport
30 Nøgletal Transportmidlernes markedsandel (ture) 70% 60% 50% 40% 30% 20% Bilfører Bilpassager Bus Cykel Gang Tog Øvrig 10% 0% 0-2 Erhverv km 2-5 Pendling km 5-10 km Ærinde10-20 km Fritid km Øvrig >50 km 30 DTU Transport
31 Nøgletal Hvor meget, hvordan, hvor og hvornår der rejses og hvorfor? Transport/person/dag (ture/km/minutter) Opregnede totaler for befolkningen Profiler af grupper af transportbrugere Fordelinger formål modal split turlængde enkeltvis eller i kombination lokalt/regionalt/landsniveau Eksempler: input til cykelregnskaber, trafikplaner m.m. kommunerapporter 31 DTU Transport
32 Centrale sammenhænge kan belyses Tid og geografi Kobling til baggrundsvariable (socioøkonomi, bilrådighed ) Transportmiddelkombinationer Kobling til andre data (adgang til kollektiv trafik, indkøb m.m.) Anvendelse i modelopbygning Mulighederne er utallige med respekt for at TU er en stikprøve 32 DTU Transport
33 Tidsfordeling af trafikken Antal Antal af personture af personture fordelt fordelt på afgangstime på afgangstime og formål (hverdage) (søndage) (lørdage) (hverdage) (søndage) (lørdage) 0,4 0,3 ture / person / time 0,2 Øvrig Erhverv Fritid Total Ærinde Pendling 0,1 0, afgangstime 33 DTU Transport
34 Tidsfordeling opdelt på transportmidler Fordeling af personture på afgangstime og transportmiddel (hverdage) 16% 12% ture / person / time 8% Øvrig Gang Cykel Bus Tog Bilpassager Bilfører 4% 0% afgangstime 34 DTU Transport
35 Tidsfordeling for grupper af trafikanter (aldersfordeling) Fordeling af personture på afgangstime og aldersgruppe (hverdage) 16% 12% ture / person / time 8% 9-19 år år år år år år år 4% 0% afgangstime 35 DTU Transport
36 TU i forskningen
37 Forskning på TU Data fra Transportvaneundersøgelsen anvendes bredt i forskning og undervisning. Nogle exempler: Landstrafikmodellen, hvor TU data indgår i en lang række sammenhænge Projektet Drivers and limits om drivkræfter og begrænsninger i transportudviklingen Analyser af forskelle i transportadfærd mand/kvinde Projekter om ældres transportadfærd og deraf afledt transportrisiko Generelt til beregning af risikomål, hvor transportarbejdet opdelt på køn og alder anvendes som divisor i ulykkesrisiko Projekter om potentialet for elbiler Projekter om cykeltrafik PhD-projekter, hvor TU indgår som grundlag for mindst 3 igangværende Dertil et (stort) antal studenterprojekter af forskellig art 37 DTU Transport
38 Forskning på TU Transportvaneundersøgelsen sætter også fingeraftryk på Trafikdages program: 38 DTU Transport
39 DISKUSSION: Hvor skal vi hen?
40 Aktuelle udviklingsplaner I spørgeskemaet og dataindsamlingen Ældre (måske personer over 84 år) Trafiksikkerhed (måske noget om trafikuheld) MC ejerskab, MC kørekort (?) Biler og miljø (kobling til motorregister)? Variabelproduktionen GIS, GIS og.. GIS Der er besluttet en lang liste af udvidelser: Optimalt rutevalg i vejnet/cykelnet Optimal rejserute i Rejseplanen (aktuel dato og tid) Zonekodninger (bystørrelse, land/by ) Afstande til stationer/stoppesteder og flere kan komme oveni 40 DTU Transport
41 Udvikling på længere sigt GPS som sted- og tidsfæstelse af ture andre har gennemført med succes i mindre skala Indeholder masser af udfordringer i landsdækkende undersøgelse Hvordan sikrer vi repræsentativiteten? Hvordan sikrer vi at få dimsen hjem igen? Eller skal vi basere os på folks egne GPS-mobiltlf.? Hvordan får vi adgang til dem? Vores force er viden om turens formål og kontekst Det kan formentlig også klares på GPS Men kræver applikation Hvornår tør vi tage et metodeskift? Sidste var DTU Transport
42 Adgang til TU-data Økonomisk barriere for yderligere udnyttelse af de mange data høj ad-hoc betaling kan være hindring medlemskab er billigt (normalt kr/år pr. kommune), men medfører flerårig binding ved hver sag kræves prisforhandling/papirarbejde besværligt for brugere/konsulenter/dtu Transport Budget på >2 mio. kr./år, hvis TU skal gennemføres i nuværende kvalitet (uden oversampling) og helst 2,5 mio.! Så der skal penge i kassen!! Vi har forsøgt at sælge idéen om rammeaftale for alle kommuner/ regioner/trafikselskaber, med et samlet budget på ca. 0,5-0,6 mio. kr./år betydeligt billigere for den enkelte part (gns kr/år) langt mindre administration i dagligdagen men hvordan skabes enighed helt eller delvist? forslag/idéer? 42 DTU Transport
43 Adgang til TU-data Formidlingsmæssig barriere for udnyttelse af TU-data pt. adgang til dokumentation og fulde datasæt (SAS/SPSS/Access) letlæselige kommunerapporter bistand til udtræk men svært selv at gå til Planer om ny hjemmeside med centrale nøgletal, databeskrivelser, værktøj til simple udtræk teknikkursus til TU-parterne klarere retningslinier for spilleregler vedr. dataadgang Hvad bør der fokuseres på konkrete forslag og idéer? 43 DTU Transport
44 Kan jeg få spørgsmål XX? ind i TU? Måske Det er en stor fordel at være part i undersøgelsen Det er en endnu større fordel, hvis andre parter mener det samme Ingen nye spørgsmål i 2010 pga. LTM basisår Spørgsmålet skal passe ind IKKE normal adfærd (dog måske ) IKKE planlagt adfærd IKKE holdninger Vi forsøger kort sagt at holde undersøgelsen ren fordi vi mener det giver den bedste kvalitet Fokus på ting, som ikke (eller kun vanskeligt) kan analyseres ad registervejen 44 DTU Transport
45 Kan jeg få en ny variabel YY med i data? (Altså en ny afledt variabel) Vi har lige saneret kraftigt Med den nye dataproduktion skar vi antallet af variable ned fra ca. 900 til 171 En lang række geografiske variable røg ud af tekniske årsager Antallet stiger igen, afledt af konkrete behov Vi tilføjer løbende nye variable Kriteriet er at der skal være en vedvarende efterspørgsel eller at indholdet skal være tilpas generelt Fra vores side er det planlagt at (gen)introducere en række geografiske variable: bystørrelse/urbaniseringsgrad, afstande mv. Fokus på variable, som brugeren ikke umiddelbart selv kan danne Ad-hoc variable Variable, som ikke er tilpas generelle til at være med i datasæt, kan dannes på ad-hoc basis Kan være baggrund for at variablen senere kommer med Hvis du har brug for noget, så spørg os! Det er meget nemmere at forholde sig til fremsatte ønsker 45 DTU Transport
46 Exempel: Statistik for kollektivture på TU data Umiddelbart er det let: Antal påstigere er det opregnede antal delture Transportarbejdet er sum af længde for alle delture. HOV: Tallet er jo for lille Ø Undersøgelsens afgrænsning: personer bosat i Danmark mellem 10 og 84 år Der skal altså korrigeres for udlændinge, børn og gamlinger Ø Fejlkilder i undersøgelsesmetoden Folk undervurderer afstande Har især betydning for kollektive rejser, fordi ingen ved hvor lang busruten er I den nye dataserie søger vi at imødegå dette ved at kontrollere alle afstande mod luftlinieafstanden Fra februar 2009 beregnes rejselængde med tog ud fra de angivne stationer (ca. 95% af togrejserne) Flere delture bliver til 1 I de ældre data er det et kendt fænomen, at ikke alle kollektivdelture er rapporteret. Der mangler skift, tilbringer og frabringer Indførelsen af kollektivt rutevalg i februar 2009 har dog stort set elimineret dette Selve antallet af kollektivture er (formentlig) korrekt Fejlkilderne ovenfor vanskeliggør sammenligning med tællinger Indførelsen af kollektivt rutevalg havde bl.a. som formål at imødegå dette Koblingen til data fra Rejseplanen vil formentlig give endnu en kvalitetsforbedring 46 DTU Transport
Modernisering af Transportvaneundersøgelsen. Hjalmar Christiansen, DTU Transport
Modernisering af Transportvaneundersøgelsen Hjalmar Christiansen, DTU Transport Transportvaneundersøgelsens formål At kortlægge danskernes transportvaner Afgrænsninger: - 10-84 årige med bopæl i Danmark
Læs mereTransportvaneundersøgelsen i Danmark (TU) Carsten Jensen og Hjalmar Christiansen, DTU Transport November 2013
Transportvaneundersøgelsen i Danmark (TU) Carsten Jensen og Hjalmar Christiansen, DTU Transport November 2013 Agenda Kort introduktion til den danske transportvaneundersøgelse (TU) Historien bag Vigtige
Læs mereHele Danmark. TU-rapport for. Dataperiode 2012 Dataperiode 2012
TU-rapport for Hele Danmark Dataperiode 2012 Dataperiode 2012 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Transport Bygningstorvet 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby Rapporten er udarbejdet: 30-10-2013 TU-rapport
Læs mereMeget lange tidsserier med Transportvaneundersøgelsen. Hjalmar Christiansen, DTU Transport
Meget lange tidsserier med Transportvaneundersøgelsen Hjalmar Christiansen, DTU Transport hjc@transport.dtu.dk Agenda Baggrund... Noget om de gamle data Udvalgte resultater Konklusion 2 DTU Transport Transportvaneundersøgelsen
Læs mere1 Kort intro om Transportvaneundersøgelsen
NOTAT Til Trafikdage 2009 Vedr. Modernisering af Transportvaneundersøgelsen Fra Hjalmar Christiansen, DTU Transport august 2009 1 Kort intro om Transportvaneundersøgelsen Transportvaneundersøgelsen (ofte
Læs mereDanskernes transport hvor meget, hvordan, hvor og hvornår?
Danskernes transport hvor meget, hvordan, hvor og hvornår? Carsten Jensen, Modelcenter, DTU Transport Der er en ganske lang tradition i transportsektoren i Danmark for at indsamle og anvende statistiske
Læs mereIndsamling af data for rutevalg i kollektiv transport. Marie K. Larsen Ph.d.-studerende DTU Transport
Indsamling af data for rutevalg i kollektiv transport Marie K. Larsen Ph.d.-studerende DTU Transport mkl@transport.dtu.dk Outline Baggrund Rutevalg Transportvaneundersøgelsen Undersøgelsens udformning
Læs mereDen nye Transportvaneundersøgelse
Vejforum 2010 Den nye Transportvaneundersøgelse Transportvaneundersøgelsen (TU) blev relanceret i 2006 med en ny og forbedret spørgeteknik og dataopsamlingsmetode. Datakvaliteten, datamængden og ikke mindst
Læs mereLandstrafikmodellen version 0.1. Camilla Riff Brems
Landstrafikmodellen version 0.1 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen version 0.1 Hvorfor en version 0.1? Modelstruktur Basismatricer Fremskrivning Eksempel Diskussion Landstrafikmodellen
Læs mereTU overnatningsundersøgelsen. Hjalmar Christiansen, DTU Transport
Hjalmar Christiansen, DTU Transport Baggrund for Ønske om at styrke vidensgrundlaget for lange rejser Transportvaneundersøgelsen indeholder masser af fjernrejser 5304 ture på over 100 km (maj 2006 til
Læs mereBeregning af usikkerhed og varians for Transportvaneundersøgelsen
Beregning af usikkerhed og varians for Transportvaneundersøgelsen Hjalmar Christiansen Projektleder, Transportvaneundersøgelsen Center for Transport Analytics, DTU Agenda Transportvaneundersøgelsen Principper
Læs mereAnalyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt
Læs mereLandstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012
Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereVed hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereOpdatering af model for Hovedstadsregionen
Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål
Læs mereTRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4
REGION HOVEDSTADEN TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BASERET PÅ UDTRÆK FRA DEN NATIONALE TRANSPORTVANEUNDERSØGELSE
Læs mereTransportvaner i Region Syddanmark Analyse af data fra den nationale transportvaneundersøgelse
Analyse af data fra den nationale transportvaneundersøgelse November 2010 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Databehandling... 2 2.1 Databasen... 2 2.2 Geografisk efterkodning... 2 2.3 Stikprøven...
Læs mereHvordan er (ændringerne i) pendlingsmønstrene?
Hvordan er (ændringerne i) pendlingsmønstrene? Hjalmar Christiansen, specialkonsulent, DTU Transport hjc@transport.dtu.dk På afbud fra Camilla Riff Brems, DTU Transport Agenda Lidt overordnet om Danskernes
Læs mereNye danske tidsværdier
Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling
Læs mereUdvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.
Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Læs mereUdvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Baggrund Ønske om at få et større indblik i rutevalget i kollektiv
Læs mereBedre beslutningsgrundlag med rejsekortdata. Carsten Jensen
Bedre beslutningsgrundlag med rejsekortdata Carsten Jensen (cje@moviatrafik.dk) Klassiske passagertællinger Registrering af påstigere/afstigere pr. stop pr. tur på en given linje Automatiske eller manuelle
Læs mereLandstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen
Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter
Læs mereIndsamling af data for rutevalg i kollektiv transport
Indsamling af data for rutevalg i kollektiv transport Af Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Abstract I dette paper beskrives udformningen og resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereBesvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland
Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereLandstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport
Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellens struktur 2 DTU Transport Planforudsætninger - befolkning Befolkning Efterspørgslen
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereErhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed
Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed Jakob Høj, Tetraplan A/S Svend Otto Ott, Naturstyrelsen Yderområder Mellemstore byregioner Trekantsområdet Omegnskommuner Aalborg Odense
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereFremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030
Fremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030 Ninette Pilegaard, Transport DTU Per Skrumsager Hansen, Transport- Bygnings- og Boligministeriet Trafikdage 27. August 2018 Kommissorium Analyse Mulige
Læs mereStatus for udviklingen af Landstrafikmodellen. Camilla Riff Brems
Status for udviklingen af Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Ønsker/krav til Transportsystemet som helhed (TRM, andre ministerier) Effektberegning af infrastrukturprojekter Kvaliteten og tilgængeligheden
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereVejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet
Region Midtjylland Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 13. september 2006 Punkt nr. 14 Bilag til valg af indtægtsfordelingsmodel. Indhold
Læs mereTransportprofiler og rejsemønstre i Region Sjælland
Region Sjælland Transportprofiler og rejsemønstre i Region Sjælland Rapport December COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Region Sjælland Transportprofiler
Læs mereDanskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen
Danskernes rejsevaner ved lange rejser Mette Aagaard Knudsen Analyse af karakteristika for lange rejser Indledende analyse af danskeres rejser Baggrundsviden til overnatningsmodellen i NTM Grundlæggende
Læs mereFLEXTUR - HOLBÆK KOMMUNE Analyse af Flextur ifbm. indførelse af dobbelttakst
FLEXTUR - HOLBÆK KOMMUNE Analyse af Flextur ifbm. indførelse af dobbelttakst Præsentationen tager udgangspunkt i rejsedata for Flextur i Holbæk Kommune for 2015. Flexturrejserne er summeret i tal og grafer,
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mereForbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor
Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed
Læs mereAnalyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data
Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Morten Aabrink og Stefan L. Mabit Trafikdage, Aalborg d. 24. august 2015 Overblik Motivation Data GPS-data TU-data Analyser Deskriptiv sammenligning Kørsel
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs merePå rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.
Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereLandstrafikmodellens struktur
Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering
Læs mereLandstrafikmodellens anvendelse
Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2
Læs mereEvaluering af BRT projekter med Transportvaneundersøgelsen
Evaluering af BRT projekter med Transportvaneundersøgelsen Hjalmar Christiansen Projektleder, Transportvaneundersøgelsen Center for Transport Analytics, DTU Agenda Transportvaneundersøgelsen Opdaterede
Læs mereHar tiltagene i Moving People projektet haft en effekt på pendlernes transportadfærd?
Har tiltagene i Moving People projektet haft en effekt på pendlernes transportadfærd? - Forskeranalysen Marie Karen Anderson Center for Transport Analytics Transport Division DTU Management marie@dtu.dk
Læs mereWorkshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Læs merePendlernes oplevelse af forsinkelser NPT NOTAT
Pendlernes oplevelse af forsinkelser NPT NOTAT September 2017 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Resultater 4 2.1 Resumé 4 2.2 Pendlernes oplevelser af forsinkelser 4 2.3 Konsekvensen af forsinkelser
Læs mereBedre cykelstatistik. Afrapportering af analyse finansieret af Cykelpuljen
Bedre cykelstatistik Afrapportering af analyse finansieret af Cykelpuljen Cykelpuljeprojekt: Bedre cykelstatistik Formål: Opstille forslag til potentielle udviklingstiltag og analyser, der kan bidrage
Læs mereLandstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk
Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller
Læs mereSURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1
SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN Operate A/S Side 1 METODE Stikprøve og dataindsamling Målgruppe: 18-74 årige mænd og kvinder i Region Hovedstaden (minus Bornholm Kommune). Metode: Web-survey.
Læs mereTetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011
Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereMovia Rejsekort Analyse System. Opbygning af et driftssystem
Movia Rejsekort Analyse System Opbygning af et driftssystem About Rapidis Software developers and consultants in Logistics, Transport and Public Transportation. All products and solutions are based on
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereKOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik
KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereBedre planlægning af kollektiv trafik med Rejsekort. 28. august 2018
Bedre planlægning af kollektiv trafik med Rejsekort 28. august 2018 Hvad har vi gjort med data? Passagertællinger hvor mange stiger af og på ved det enkelte stoppested? Rejsekort detaljeret viden om rejseruter,
Læs mereThe role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles
Trafikdage på Aalborg Universitet, 25-26 August 2014 The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Betydningen af by- og infrastruktur for befolkningens transport-stile
Læs mereTransport DTU 16. august 2017/nipi
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 473 Offentligt MEMO Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Vedr Bidrag til spørgsmål 473 Fra Transport DTU 16.
Læs mereTU 1996-97. Resultater fra transportvaneundersøgelsen
TU 1996-97 Resultater fra transportvaneundersøgelsen Rapport 193 1999 TU 1996-97 Resultater fra transportvaneundersøgelsen Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93
Læs mereLandstrafikmodellen. Seminar 4. maj 2010
Landstrafikmodellen Seminar 4. maj 2010 Formiddagens program 2 DTU Transport Eftermiddagens program 3 DTU Transport Landstrafikmodellen - rammer og anvendelse Tine Lund Jensen, Transportministeriet Camilla
Læs mereMobilitetsplanlægning som redskab
Mobilitetsplanlægning som redskab Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel trafik samt med trafikkens konsekvenser
Læs mereKundeundersøgelse uge 40 2012
Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...
Læs mereDanskernes rejser. Linda Christensen, DTU Transport LCH@DTU.transport.dk. Trafikdage i Aalborg 2011
Danskernes rejser Linda Christensen, DTU Transport LCH@DTU.transport.dk Trafikdage i Aalborg 2011 Ferie- og forretningsrejseundersøgelsen Gennemført løbende siden 1995, men med 3 delvis forskellige metoder
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereTrafikplanlægning - Intro
Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende
Læs mereStationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig
Stationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig Indledning og resumé I forbindelse med det københavnske Projekt Basisnet
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1
Læs mereRejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg
Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet
Læs mereÆndringer i AKU-opregningen 2019
13. september 2019 TCO Arbejdsmarked Ændringer i AKU-opregningen 2019 Baggrund Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse af den danske befolkning i alderen 15-74 år.
Læs mereTrafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet
Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet Special Session på Trafikdage 2014 tirsdag den 26.8. kl. 15:10 til 16:20 3. linje Lokale 4, 110, Kroghsstræde 3 DSB, Movia og Metroselskabet I/S
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereScenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereUdviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013
Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2013 December 2013 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering i efteråret 2013 vedrørende udviklingen i
Læs mereRapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009
Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige
Læs mereKøreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1. -Otto Anker Nielsen
Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1 - Overblik Generel baggrund Netværk/køreplan Tællinger Tidsværdier og turformål Kalibrering af modellen Rutevalg
Læs mereMed Rejsekortet som lup: Hvad kan vi lære om rejsestrømme og skiftemønstre. Allan Ørving, Tina Kay, Mette V. Clausen og Carsten Jensen, Movia
Med Rejsekortet som lup: Hvad kan vi lære om rejsestrømme og skiftemønstre på linje 2A? Allan Ørving, Tina Kay, Mette V. Clausen og Carsten Jensen, Movia 1 Linje 2A og det øvrige net Linjen har forbindelse
Læs mereIndsamling af data for rutevalg i kollektiv transport
Indsamling af data for rutevalg i kollektiv transport Af ph.d.-studerende, cand. polyt. Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Abstract I dette paper beskrives udformningen og visse foreløbige
Læs merePotentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang
Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang Seniorforsker Linda Christensen, DTU Transport, LCH@Transport.DTU.dk Forsker Thomas Jensen, DTU Transport, TCJ@Transport.DTU.dk Abstrakt Paperet
Læs mereGenerelle tendenser en samlet respons på spørgeskema vedr. kollektiv trafik i Næstved Kommune.
Næstved Kommune Generelle tendenser en samlet respons på spørgeskema vedr. kollektiv trafik i Næstved Kommune. Dette notat indeholder de væsentligste konklusioner fra spørgeskemaet: Busserne i Næstved
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereLandstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt. Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport
Landstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport Langsigtet efterspørgsel Primære problemstillinger Hidtidige metode for fremskrivninger
Læs mereHvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen
Trafikdage på Aalborg Universitet, 24 og 25 august 2015 Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013. Thomas Sick Nielsen Ismir
Læs mereBilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk
Læs mere