Aarhus Byråd onsdag den 9. september Sag 3 Personaleredegørelse 2014 den endelige udgave

Transkript

1 Sag 3 Personaleredegørelse 2014 den endelige udgave Så går vi tilbage til de sager, der havde lidt længere drøftelse. Og den første af de sager er sag nummer 3, personaleredegørelse, og der vil jeg give ordet til Anette Poulsen, Socialdemokraterne. Værsgo. Anette Poulsen (S): Nu skal der igen gøres status over den årlige personaleredegørelse, og nu skal vi have en debat om de personalerelaterede forhold, og hvordan det står til med kommunen som arbejdsplads. Der stilles store krav til vores medarbejdere både i dag og i fremtiden, og med de udfordringer vi står i for at udvikle og for at bevare vores velfærd. Personaleredegørelsen er altid spændende læsning, og det er umuligt at kommentere på alt, men der er alligevel nogle interessante nedslag. Sygefraværet, det får jo altid en kommentar med på vejen, og det har været fokusområde gennem mange år, og det har været faldende gennem de sidste otte år, fra 20,7 til 14,7. Nu er den faldende tendens desværre ved at vende, i første halvår af 2015 er den stigende. Det er derfor vigtigt at være på forkant i forhold til nogle handlinger, så vi kan få dem til at falde igen. Vi har flere redskaber i form af sygefraværspolitik, retningslinjer, samtaler, i dag er det sådan, at det samtaler hvis der har været fem fraværsperioder inde for et år, det kunne man måske kigge på, om man skulle stramme op. Men i hvert fald så tror jeg, vi skal sætte ind, når vi kan se, at tendensen den er ved at stige igen. Men det kunne også være, at vi skulle sætte mere fokus på sundhed, på social kapital, på fremmøde på de enkelte arbejdspladser. Og så synes jeg også, når vi nu snakker sygefravær, så skal vi også glæde os over, at en fjerdedel af medarbejderne i Aarhus Kommune slet ikke har været syge i Så er der det andet punkt, jeg hæfter mig ved, det er ledelsesniveauet og flere kvinder i lederstillinger. Der har vi stadigvæk en udfordring. På ledelsesniveau et, der er der stadigvæk få kvinder, der er kun 20 procent. Når vi når op på ledelsesniveau to, så er det sådan ved at være halv af hver næsten. Og når vi så når op på ledelsesniveau tre, ja så er der 66 procent kvinder, og så er der 34 procent mænd. Det er interessant, hvordan vi kan arbejde for en mere ligelig fordeling, og det er jo også noget, som bliver taget op i ligestillingsudvalget, og hvor der er et indsatsområde. Et andet område, som jeg også synes er vigtigt at hæfte sig ved, det er det sociale ansvar, som vi har i Aarhus Kommune. Der har vi jo en 10-procents-ordning i forhold til medarbejdere i løntilskud, flexjob, nyttejob og så videre. Samlet set lever Aarhus Kommune op til målet, fordi vi har 11,4 procent, men der er nogle magistratsafdelinger, der ligger under målet, og andre ligger over. Men når vi kigger på antallet af medarbejdere med anden etnisk minoritetsbaggrund, så har vi altså nogle udfordringer. I 2014 der er det faldet til 6,1 procent i 2013 var der 7,1 procent. Vores målsætning er, at denne medarbejdergruppe skal afspejle andelen af borgere med anden etnisk baggrund i den erhvervsaktive alder, og det er altså 11,2. Så der mener jeg altså, at vi stadigvæk har en udfordring. I personaleredegørelsen, der bliver det forklaret med, at det er nok fordi, man har udliciteret rengøringsområdet. Og det kan da godt ske, at det er noget af årsagen til det, men hvis man går ind og studerer tallene i forhold til husassistenter og rengøringsassistenter, og man må jo regne med at det er dem, der laver rengøringsarbejdet, ja så er det faktisk sådan, at det medarbejderantal ved de to faggrupper, der er de steget med 41 medarbejdere. Så det kan nok ikke alene forklares med det. Så vi må ind og kigge på det.

2 Fritidsjob, det er jo også et redskab for at få unge i arbejdet, for at få unge til at vænne sig til et job, og der er mange unge, der kan profitere af at komme i et fritidsjob. Her er der meget stor forskellighed i målopfyldelsen i de forskellige magistratsafdelinger. Børn og Unge og Borgmesterens Afdeling lever op til målet, men det er der så nogle andre, der ikke gør. Og jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at de unge kommer i arbejde, fordi det kan virkelig hjælpe dem videre. Det er altså nogen, hvor de kommer fra nogle familier, hvor de skal vænne sig til at være på arbejdsmarkedet, og det kan være med til at måske endda at redde dem på længere sigt. Et sidste nedslag. I perioden 2010 til 2014 der har der været et fald i antallet af fuldtidsansatte medarbejdere per tusind indbygger i Aarhus Kommune. Tidligere der havde vi 78,7 og nu er der kun 67,8. Og det er blot en tanke i forhold til de økonomiske udfordringer, vi lige nu står over for i de kommende budgetforhandlinger. Der er det i hvert fald meget vigtigt, at vi får prioriteret, at de kerneopgaver, der skal løses tæt på borgeren, at de bliver prioriteret. Fordi man kan se, at når medarbejderne falder per tusind indbygger, jamen så er det i hvert fald vigtigt, at vi får prioriteret kerneopgaverne. Det var det, tak. Selv tak. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Ja tak. Trivsel på arbejdspladsen er vigtig for os alle. Der kan vi alle sammen tale med, tror jeg. Der er mange måder at skabe trivsel på. Jeg tror, og Venstre tror, at det engagement der ligger i ens job og den gensidige respekt for kollegaerne, og de forventninger at der er af ledelsen, og det ansvar at der bliver pålagt den enkelte medarbejder er med til at sikre arbejdsglæde. At arbejdsglæde, om man arbejder i teams eller selvstændig på kontor, jamen det der må og er afgørende, det er, at alle blive værdsat, og at man har en god fornemmelse af, at det at man møder ind er ikke bare til gavn for en selv at have et job, men at man er med til at forædle og skabe en værdi. Og der tror vi i Venstre, at nogle af de værdier her, er måske mindre i nogle af de områder, som vi har i kommunen, end andre. Vi tror også, at vi har nogle ledelsesmæssige udfordringer i at sætte fokus på de her værdier. Altså, at man har en forståelse for, at der kan blive skabt korpsånd og dermed også sikre, at der er god trivsel. God trivsel, det er ofte sådan, at her undgår man så også fravær, sygefravær. Nu er det jo ikke sådan, at selvom at der i alle tilfælde er god trivsel, at ingen kan have en kortere periode væk fra sin arbejdsplads. Det tror jeg også, vi kender alle sammen. Men fakta er, når vi kigger ind i forskellige undersøgelser, at de, der forstår og inddrager og værdsætter medarbejderen, undgår også et stort sygefravær. Og efter det er gået i den rigtige retning i flere år, jamen så ser det nu ud til at være slut. For at citere personaleredegørelsen: de seneste tal for sygefraværet har udviklet sig på sådan vis, at tendensen med et faldende sygefravær måske er ved at vende. Det er stærkt bekymrende og må rejse alle flag i alle afskygninger af kommunen. I hvert fald i Venstre er vi stærkt bekymrede for, at det her antal sygedage, som man nu ligger på, jeg tror det er 14,7 i 2014, der er opgjort i kalenderdage, tilsyneladende står i stampe. Det er fortsat et meget, meget højt sygefravær, hvis vi sammenligner os med det private. Det er jo ikke sådan, at fordi man arbejder for en offentlig arbejdsgiver, at man så partout som naturlov skulle have flere sygedage. Og derfor synes vi fortsat, at vi skal gå tættere på, hvad er det, man med stor succes i det private gør bedre end i offentlig virksomhed?

3 Så må vi også konstatere, at der er meget stor forskel på områderne i kommunen, og også når vi sammenligner os med andre kommuner. Vi synes fortsat, at man skal bruge noget af den viden, der er andre steder, til at kvalificere den her komplekse del i forhold til sygefravær. Vi skal længere ned, det er simpelthen ikke godt nok. I Venstre sætter vi pris på, at medarbejderne møder frem og det er der heldigvis rigtig mange, der gør uden sygefravær overhovedet. Og det betyder jo også, at vi har en række medarbejdere, som har langt flere sygedage end 14,7 dage på årsbasis. Her skal vi være bedre, og her skal vi være skarpere. Til de kommende budgetforhandlinger, der vil Venstre også sætte fokus på det her. Kunne man forestille sig, at vi gennem en mere intensiv indsats vil kunne styrke fraværet? En form for investeringsmodel, der kunne gøre, at man i højere grad belønner decentralt, når man har et mindre sygefravær. Måske gå ind og overveje yderligere mulighed for en gevinst til den enkelte. Alt det synes vi skal indgå i de overvejelser, der skal styrke udfordringen i forhold til sygefravær, sammenholdt med den politik vi allerede har og er kvalificeret på området. Men et langt større fokus og om nødvendigt også at vi økonomisk afsætter de nødvendige ressourcer, fordi det betyder så uendeligt meget, ikke bare for den enkelte, men også for de der er afhængige af, at kollegaer møder næste dag. Tak for det. Så er det Maria Sloth, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Maria Sloth (EL): Jo tak for det. Jeg vil også gerne lige have lov til at give personaleredegørelsen et par ord med på vejen. Jeg vil starte med at kommentere på Gert Bjerregaards bekymringer om sygefravær, og det er selvfølgelig altid dejligt, hvis sygefraværet falder, så hvis Venstre finder på en rigtig god investeringsmodel, vil vi rigtig gerne høre om den. Men vi er nu ikke så bekymrede, som Venstre lyder til at være det. Vi skal jo lige minde om, at sygefraværet er faldet gevaldigt allerede. Nå, det var den sag. Ligesom Anette Poulsen, jamen så bider vi også mærke i, at vi fortsat har et stort efterslæb på kønsligestillingen, og det er vi rigtig glade for, at vi er i gang med at arbejde med. Det er noget, der tager tid, men det er noget, der er vigtigt, at vi bliver ved med at huske på og arbejde med og nævne hver gang. Det er heldigvis også noget vi diskuterer i Ligestillingsudvalget. Og det er super fedt, at vi allerede er begyndt på arbejdet, for selv om det tager lang tid, så er vi da kommet det første stykke. Noget andet, der bekymrer mig i den her personaleredegørelse, det er det mål vi har om at ansætte lige så mange i Aarhus Kommune med minoritetsbaggrund, som vi har i bysamfundet. Der er vi altså lidt over halvvejs, så der har vi også et stort efterslæb, og det skal vi blive bedre til. Det skal retfærdigvis siges, at det også er noget af det, som Charter for Mangfoldighed arbejder med. De arbejder jo med det meget mere bredt end kun med Aarhus Kommune, men især med vores egne ansatte, der er lidt pinligt, at vi er så langt fra vores mål, det må vi måske tage og tage os lidt sammen med. Herop til budgetforhandlingerne så bliver jeg også lige nødt til at nævne, at antallet af ansatte vi har per tusind indbygger er faldet rigtig meget i løbet af de sidste par år. Og det er altså noget, der kan mærkes nogle steder. Så selv om vi lige nu står over for nogle rigtig skrappe budgetforudsætninger, så skal vi måske

4 snart til at kigge på, om vi har nok der kan tage sig af vores kernevelfærd. Jeg kunne for eksempel godt ønske mig nogle flere pædagoger til de yngste. Så er det Jette Skive, Dansk Folkeparti. Jette Skive (DF): Det var Gert Bjerregaard, der fik mig til at markere. Når Gert Bjerregaard siger, at vi skal ind og kigge på andre metoder for at nedbringe sygefraværet, så er jeg fuldstændig enig. Enigheden ophører der, hvor vi skal til at belønne folk for at komme og passe deres arbejde. Det vil jeg simpelthen ikke være med til, og det vil Dansk Folkeparti ikke være med til. Men vi vil gerne være med til, at man kigger på, hvordan kan vi få det til at fungere noget bedre. Og det er, at vi går ind og sørger for, at vi har en dygtig ledelse, som kigger på arbejdsmiljø. Jeg tror, det er det altafgørende, hvis man er glad og glæder sig til at komme på arbejde, og kan se, at man gør en forskel hver dag, at det ikke er ligegyldigt om man kommer eller ej, så tror jeg, vi er nået et rigtig langt stykke hen ad vejen. Og så er vi fuldstændig enige med Anette Poulsen i, at det kunne godt være, at vi skulle gå ind og kigge lidt mere på vores sygefraværssamtaler, tør at være lidt mere konsekvente i dem, tør at vurdere hvad er det for noget sygdom vi snakker om? Er det langtidssygdom? Er det folk der ikke har de lange sygedage men lidt tiere har sygefravær? Om der er nogle måder vi kan hjælpe dem på på et tidligere tidspunkt end vi trækker det så langt? Men at gå ind og belønne folk for, at de kommer og passer deres arbejde, det går Dansk Folkeparti ikke ind for. Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Jamen, der er jo mange mulige nedslagspunkter i forbindelse med sådan en personaleredegørelse, og det kan man også høre lidt på debatten, og det er også rigtig fint. En af de ting, som jeg hæfter mig ved, det er den her opgørelse af antallet af arbejdsulykker, hvor det jo år efter år er den samme fortælling vi får, at magistratsafdelingerne er blevet bedre til at registrere antallet af arbejdsulykker, og de har haft øget fokus på det, og derfor registrerer vi flere arbejdsulykker. Man kan sige, er det i virkeligheden brugbar viden for byrådet, at man er blevet bedre til at registrere, og at vi kan se en stigning i antallet? Det synes jeg egentligt ikke, at det er, jeg synes, det ville være mere interessant, hvis vi som byråd havde fokus på, hvilke typer af arbejdsulykker er det vi oplever? Altså, hvad er det for nogle særligt slemme arbejdsulykker, der forekommer, og i hvor høj grad er det andre typer af arbejdsulykker? Fordi selve volumen det må vi sige, efter at have fået de sidste tre-fire års personaleredegørelser, hvor at der er den samme forklaring, så er det jo umuligt at handle på. Vi kan jo ikke handle på, at der kommer flere, fordi folk er blevet bedre til at registrere. Vi skal have noget viden, vi kan bruge til at handle på. Så det tror jeg, at man kvalitativt skal arbejde med, hvad det egentligt er for en afrapportering vi får i forhold til arbejdsulykker. Nå, det var sådan en lille bi ting måske. Så synes jeg, at der er interessant debat om sygefravær. Jeg er meget på linje med det Maria Sloth sagde i den forbindelse. Jeg synes i virkeligheden, vi skal se på, hvad er det egentligt vi skal glæde os over? Vi skal

5 glæde os over, at der har været en konstant udvikling igennem mange år med faldende sygefravær. Det betyder jo ikke, at byrådet skal hvile på laurbærrene og at vi skal sige, jamen det var så nok det, vi kan nok ikke kommer længere. Men vi skal også en gang imellem lige tage kikkerten hen til det positive øje og sige, det er godt gået. Det er godt gået bredt set i kommunen, at det er gået i den her retning. Og der er stadig noget at arbejde på. Og én af de ting man kan se, det er jo, at det særligt måske er langtidssygemeldte, hvor der har været en stigning i hvert fald fra 2013 til Og der er jeg helt enig med min rådmand for Sundhed og Omsorg, jamen lad os så gå ind og se på kan vi sætte nogle særlige initiativer i værk i forhold til den gruppe af medarbejdere. Så lægger der også en diskussion omkring lønudviklingen. Jeg vil sige, jeg synes jo ikke, at det er, man kan jo hurtigt kigge på de her procenter og sige, jamen det er sådan her over årene så har der måske været sådan procentuelt nogenlunde lige lønudvikling. Men fakta er jo, at når man kigger på procenter og lønudvikling, jamen så den der i forvejen tjente en halv million og får to procent oveni, får den dobbelte af den der tjente og får to procent oveni. Så hvis vi bare kigger på procenter, så kan vi sige, nej sikke en fin udvikling der er. Men i virkeligheden så er det en udvikling hen imod stigende ulighed i forhold til de lønninger, som vores medarbejdere de får. Og det synes vi i virkeligheden ikke er acceptabelt. Vi synes ikke, at det er rimeligt, at lønudviklingen i Aarhus Kommune, ligesom alle mulige andre steder, er med til at cementere en mere og mere ulige fordeling af værdierne i vores samfund. Så vi vil egentligt foreslå og vil konkret foreslå det til budgetforhandlingerne, at vi får lavet en, vi kan måske kalde det en ligelønskommission, det er måske så meget sagt, men i hvert fald en arbejdsgruppe på tværs af kommunen, der forsøger at kigge på, hvad er det egentligt for nogle håndtag og nogle muligheder vi har for at sikre en mere ligelig lønudvikling, hvor at folk ikke bliver snydt igennem den her procentuelle udvikling, som vi måske har for meget øje på. Men også at vi finder nogle håndtag, der kan være med til at sikre, at medarbejdere der i dag ikke får så meget, pædagogmedhjælper, pædagoger, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, at de rent faktisk også får nogle lønskridt frem, som det er til at tage og føle på. Og der er jo nogle muligheder allerede i dag. Vi har nogle værktøjer, vi bruger til at give vores ledere højere lønninger, dem kunne vi tage bort. Vi har måske mulighed for at lægge mere over i den lokale løndannelse rundt omkring, som er målrettet nogle medarbejdergrupper. Vi synes i hvert fald, at der er et interessant politisk spor at træde her for Aarhus Byråd, og det er i hvert fald én af de ting, vi ser frem til også at diskutere videre i forbindelse med budgetforhandlingerne. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Tallet 2393 er en del af personaleredegørelsen, og Jan Ravn Christensen var lidt inde på det, men det er antallet af arbejdsulykker i Og det er et tal, der er højere end tallet året før og året før det og året før det. Og det er jo fuldstændigt rigtigt som ordføreren for Socialistisk Folkeparti siger, at vi er blevet gode til at skrive, at det er fordi vi er blevet bedre til at registrere arbejdsulykker. Og jeg er fuldstændig enig i, at det er en uinteressant oplysning for byrådet. Det interessante det er, hvad der bliver gjort for at få tallet ned. Det er ikke faldet i mange år. Og de handlinger er ved at være afgørende at få sat fokus på. For der er jo en sammenhæng mellem vores arbejdsulykker og så i øvrigt også vores sygefravær. Det er jo nogle forbundne

6 kar. Det at have et arbejdsliv, hvor mængden af arbejdsulykker er faldende er af stor betydning for et godt arbejdsliv. Så er der jo et problem i nogles øjne omkring ligestillingsspørgsmålet i Aarhus Kommune. Det er da også et faktum, at vi har 72,7 procent kvinder ansat i Aarhus Kommune, og det er simpelthen for dårligt. Det må der gøres noget ved. Vi må jo have en hel del af de kvinder ud, og så nogle mænd ind i de stillinger i stedet for. Så vi ikke har så mange kvinder ansat i Aarhus Kommune, det er jo helt forkert, altså alt over 50 procent kvinder i Aarhus Kommune, det er jo en skandale. Det er der i hvert fald nogle, der har den holdning. Så de her 72,7 procent kvinder, der er ansat i Aarhus Kommune, det må jo være der vi skal sætte ind nu og få dem ud, og så få nogle mænd ind, hvis ligestillingen har en betydning i virkeligheden. Det kan også være, at man kun er interesseret i ligestilling på de sjove steder, altså de øverste niveauer, hvor man gerne vil gå og tale om dem. Personligt synes Det Konservative Folkeparti, at det er en meget, meget uinteressant problemstilling. Men hvis man gerne vil tæske rundt i den, så skal man da tage fat i tallet 72,7 procent og begynde at arbejde med det, det er antallet af kvinder ansat i Aarhus Kommune samlet set. Hvis man vel at mærke altså går op i det. Vi skal spare 52 millioner i regerings omprioriteringsbidrag i det første år. Når vi går i gang med sparerunden 192, 334, 481 ude i det fjerde år. Det er noget af det, vi skal diskutere i morgen. Et andet tal, man kan trække ud af personaleredegørelsen, det er tallet 192 millioner. Eller det kan man ikke, fordi det står der ikke direkte, men hvis man kombinerer personaleredegørelsen med noget af det data, byrådet har fået i forbindelse med budgetlægningen, så kan vi se, at det er konsekvensen af sygefraværet. 192 millioner kroner er nettoomkostningen i Aarhus Kommune på grund af vores sygefravær. Og så kan man jo tage de 192 millioner kroner og sætte op på den ene side, og så kigge på vores sparekrav på den anden side. Vi formår ikke at have en arbejdsplads, hvor vores sygefravær det længere falder, og det betaler vi rigtig mange penge for. Tænk på hvordan øvelsen, som vi kaster os over i morgen, den ser ud, hvis vi ikke havde et så markant sygefravær. En dag om året, det er 13 millioner kroner, det har da selvfølgelig en betydning. Udover at det har en økonomisk betydning, så har det jo også en betydning for de medarbejdere, der er syge. Det har en betydning for velbefindende og for godt arbejdsmiljø, men det har også en betydning for vores service. Det har en betydning for de borgere, der bliver mødt af vikarer og skiftende arbejdsplaner og nye ansigter, fordi vi ikke har en kontinuerlig arbejdsplanlægning på grund af et højt sygefravær. Så der er rigtig mange værdier, der er rigtig meget service, der er rigtig meget kvalitet, og der er også økonomi forbundet med højt sygefravær. Det har gennem en årrække været faldende, som blandt andet Socialdemokraternes ordfører er inde på, og jeg synes, det er rigtig fint at høre Socialdemokraternes meget markante fokus på at få sygefraværet ned, det tror jeg, vi får brug for allerede fra i morgen, og i det arbejde der ligger forud i forhold til at få enderne til at nå sammen. Det er en vigtig dagsorden, at få sygefraværet ned, det er der rigtig mange elementer i. I morgen bliver det den økonomiske del af det, vi diskuterer, men der er en lang række elementer, der er af langt større betydning end blot den kolde økonomi. Og derfor må vi have det på bordet igen, vi må have nogle bindende mål og have sat os en klar retning for, at det her sygefravær, det skal ned. Vi har gjort det før, og der har vi også fået det ned ved en fokuseret indsats i alle magistratsafdelingerne, og det er det, der står og venter forude. Så to helt klare fokuspunkter, hvor vi bør kunne se forandringer allerede ved næste års personaleredegørelse. Det er arbejdspladsulykker og det er sygefravær.

7 Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Nu arbejder jeg i Aarhus Kommune, jeg er personligt glad for, at der er 72 procent kvinder, der arbejder i Aarhus Kommune, det gør personalefesterne det sjovere. Og det er nok også det nærmeste vi kan komme en kommentar omkring, hvor vigtigt det er, om folk har det ene køn eller det andet køn, som arbejder i Aarhus Kommune. Jeg går ud fra, at de mennesker, der er ansatte, er blevet ansat, fordi deres respektive ledere har vurderet, at de er de bedste til at varetage det job, som de nu engang har fået. Når man så kigger ned og sådan en personaleredegørelse, jamen så er der allerede nu blevet gjort opmærksom på nogle væsentlige punkter. Dels omkring sygefraværet, og det vil jeg ikke gå så meget mere ind på, for jeg synes faktisk, det er blevet belyst ganske godt. Men jeg synes faktisk, og den bold tager jeg oppe fra SF, jeg synes SF har en væsentlig pointe omkring lønninger, som vi skal kigge på. Der skal ikke være tvivl om, at fra Liberal Alliances side er det vigtigt, at de mennesker, som har den borgernære kontakt, sosu-assistenterne, lærerne, pædagogerne, at de har en ordentlig og respektabel løn. Vi har svært ved at se, at man som kommune synes, det er rimeligt at give sine ledere højere lønstigninger, end de mennesker som arbejder der. Det er vigtigt, at vi som kommune sender et signal og at vi går forrest, og det er det også, når vi kigger ind i de kommende budgetforhandlinger, og den sparerunde som vi skal i gang med. At vi også der som ledere af Aarhus Kommune går forrest. Det betyder også, at vi skal vise mådehold for dem, som måske har de højeste lønninger. Det betyder også, at vi skal kigge på, er der nogle stillinger, som vi måske ikke behøves at have mere? Er der nogen stillinger, som ikke har med den helt borgervendte nære kontakt, som tynger ufatteligt meget i vores budget? Er det rimeligt, at der er folk, der opretholder en mellemlederløn på over en million kroner? Det er sådan nogle ting, som vi i Liberal Alliance synes vi skal sætte spørgsmålstegn ved. Og sige, er det det rigtige signal og den rigtige måde at bruge de midler som vi har? Vi kan jo se, at der fra 2011 til 2014 er sket en 20 procents stigning i akademikere. Og det er ikke fordi vi i Liberal Alliance har noget imod akademikere, men det understøtter en udvikling, som også betyder, at akademikere, som er uddannet akademikere, bevarer og opretholder en højere løn. Så spørgsmålet man måske skal stille sig, er det nødvendigt med så høj en uddannelse til alle de professioner, som vi ønsker? Fordi det tynger altså i det samlede lønbudget. Så der er rigeligt med steder, som fra Liberal Alliances side, at vi skal kigge på personale og den personalesammensætning, som vi har i Aarhus Kommune. Og især når vi nu står på at skulle spare. Vi skal senere behandle noget om, hvor vi skærer på taksterne til nogle udsatte og på nogle boområder, og vi mener, at man kan finde de her midler ved at skære i nogle lønomkostninger i stedet for internt i kommunen. Tak for det. Nu vil jeg selv lige knytte et par enkelte bemærkninger, inden vi går videre med de markeringer, der er lavet. Jeg vil sige, for det første så er vores medarbejdere suverænt den vigtigste ressource, vi overhovedet har i vores kommune, vores organisation, og derfor skal vi behandle både dem ordentligt og den her sag med stor alvor. Grundlæggende har vi jo dygtige, engagerede medarbejdere, der virkelig brænder for det de laver. Og det at være i ansat i Aarhus Kommune er jo typisk noget, man vælger at blive, fordi man virkelig gerne vil gøre en forskel, fordi man tror på, at det, man laver, giver mening og har en

8 betydning for andre mennesker. Og det er jo et rigtig, rigtig godt grundlag for at skabe én af Danmarks bedste arbejdspladser, og det må være ambitionen, vi til stadighed forfølger, at vi vil altså have, at Aarhus Kommune som arbejdsplads er rigtig god, og det er et sted, man glæder sig til at komme på arbejde ikke nødvendigvis hver eneste dag, men de fleste dage i hvert fald, at man glæder sig til at komme på arbejde og tage fat, fordi det, man laver, betyder noget. Jeg synes, vi er kommet rigtig godt rundt om mange af de aspekter, der er peget på i personaleredegørelsen. Sygefravær betyder noget, både fordi for den enkelte kan være ganske alvorligt, og afhængig af hvad der selvfølgelig ligger bag, at man ikke møder på arbejde, men det er jo også fordi, at det har en stor økonomisk betydning for Aarhus Kommune. Og i kraft af at vi kan se, at den ellers faldende tendens, der har været i vores sygefravær, stagnerende, så er der også grund til at ofre det særligt opmærksomhed. Og det er der lagt op til at gøre fremadrettet. Vi har allerede haft flere diskussioner i Magistraten. Og kommer også til at holde et meget stærkt fokus på sygefraværet i den kommende tid. Og har også brug for, at de systemer, vi bruger, ledelsesinformationerne, bliver endnu skarpere på det her område, så vi kan lave den tætte opfølgning på området. I ambitionen om at sikre, at medarbejderne og ledere i vores organisation har det godt og har de nødvendige redskaber for at kunne trives. Kort bemærkning til det omkring ligestilling. Jeg er faktisk en lille smule ked af, at man prøver at forfladige diskussionen om ligestilling, og det er selvfølgelig helt fair at have forskellige holdninger til ligestillingsspørgsmålet. Jeg er ret overbevist om, at det betyder noget for en arbejdsplads, at der er en balance i den måde som arbejdspladsen er sat sammen på, at der er både mænd og kvinder, og at der er forskellige typer af mennesker, at der er en mangfoldighed. Jeg tror i hvert fald på, at mangfoldighed er en styrke også på en arbejdsplads. Det handler selvfølgelig først og fremmest om at have de helt rigtige medarbejdere, men det betyder også bare noget, hvad det er for en baggrund, man kommer med, i forhold til hvad det er man bidrager med i løsningen af de opgaver, man har. Bare sådan et enkelt eksempel. Jeg er rigtig glad for de mandlige pædagoger, der er i mine børns dagsinstitution, som jo ellers typisk har været og til stadighed er et kvindefag. Der tror jeg faktisk, at det er helt afgørende, at vi også har mænd i nogle af de funktioner, fordi det giver bare forskellige perspektiver, om man er mand eller kvinde, til det arbejde man løser ude i vores dagsinstitutioner eller i vores skole eller i en række andre sammenhænge, stort set dem alle sammen. Så jeg mener, det er en reel diskussion, som man skal tage alvorligt. Og det gør vi også. Arbejdsulykker, jeg er faktisk enig i de betragtninger, der er kommet både fra Marc Perera Christensen og Jan Ravn Christensen i forhold til arbejdsulykker, der var givetvis også flere, der nævnte det. Det bør være et fokusområde, vi ofrer lidt mere opmærksomhed, end vi har gjort. Og vi kan ikke undskylde os med, at registreringen er årsag til, at vi har et stigende antal arbejdsulykker. En arbejdsulykke er en arbejdsulykke for meget. Og derfor synes jeg også, vi skal bruge lidt kræfter på at drøfte, om vi gør de rigtige ting, og i det hele taget også sikre, at byrådet er med på, hvad det er vi rent faktisk gør på det her område, fordi der bliver gjort mange ting, og det skal der også. Og så synes jeg, diskussionen omkring lønudvikling er selvfølgelig interessant og vigtig. Der er nogle balancer i det, som man skal være opmærksom på, altså en del af det her er jo noget der foregår mellem arbejdsmarkedsparter, og derfor er der en grænse for, hvor langt vi kan bevæge os ind på den bane. Jeg er selvfølgelig villig til at drøfte det i mange sammenhænge, men det er jo ikke noget, vi er fuldstændig herre over selv. En stor del af den her kompetence er givet videre til vores arbejdsgiverorganisation, som er KL, og

9 der kan man også tage diskussionen, det er måske mere relevant i virkeligheden, og der går jeg også gerne ind i den. Men dertil kan man sige, at en del af den løndannelse, der sker, sker jo i kraft af, at vi jo også er i konkurrence om de dygtige, kvalificerede medarbejdere både med andre kommuner og andre brancher end blot den kommunale branche. Men relevant diskussion og vigtig at tage den, og jeg skal nok kaste mig ind i den med ildhu. Og ellers bare sige, jeg synes, vores personaleredegørelse efterhånden har fundet en form, som gør, at vi også kan bruge den som afsæt til nogle konkrete handlinger. Og det er sådan set det vigtigste. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi ved, hvad der foregår i vores organisation på det her niveau, men også at vi kan gribe til handling, når der er nogle ting, der stikker ud, og som gør, at vi som byråd skal træde i karakter og skabe nogle ændringer i den måde, vi gør det på. Godt, vi er, tror jeg, klokken er lidt over seks, så vi bryder af til spisepause, og mødes igen klokken 19 herinde. Godt så er klokken blevet 19, og vi kan genoptage byrådsmødet. Jeg har indtegnede på talelisten som den næste Anette Poulsen, og derefter Lene Horsbøl, og så bedes man lige markere, hvis man ønsker ordet fortsat til den her sag. Anette Poulsen, Socialdemokraterne. Værsgo. Anette Poulsen (S): Ja tak. Når man går tilbage til 2010, så havde vi 78,7 medarbejdere per tusind indbyggere i Aarhus Kommune, og i 2014 der var det 67,8. Så det gør måske også, at medarbejderne kan være mere pressede. Så jeg tænkte også, og igen når vi nu skal i gang med budgetforhandlingerne, vi skal altså prioritere, at vi får kerneopgaver løst ude ved borgerne. Vi skal også prioritere trivsel for medarbejdere. Nogle gange er det meget nemt hele tiden, det private arbejdsmarked der skal vi sammenligne os med. Ja, men nogle gange er det heller ikke de samme beregninger, man bruger. Og jeg tænker også nogle gange, at det kan ikke altid være en fuldstændig sammenlignelig ting. For vi har en ti procents forpligtigelse og det er medarbejdere, der har særlige behov, og når de har et særligt behov, så kan det også godt være, at de har lidt mere sygefravær. De har også aften- og natarbejde, mange i hvert fald inden for nogle af vores magistratsafdelinger. Det skal ikke være en undskyldning, fordi jeg er fuldstændig enig med det, der er blevet sagt rundt omkring med sygefraværet, at vi skal gøre noget ved det. Men jeg tror også, vi skal kigge meget på trivsel. Så vi skal, jeg synes altså, vi skal have det i udvalg, og have det drøftet, så vi også kan få en drøftelse af alt det her med sygefraværet, og hvordan indsatsen den skal være fremadrettet. Fordi det er vigtigt, at der er en god trivsel også på vores arbejdspladser. Og så vil jeg anerkende Marc Perera Christensen, der går meget aktivt ind i ligestillingsdebatten. Vi har jo også her i festugen været nede og drøfte ligestilling nede på Kvindemuseet, så det kan da godt være, der er nogle ting der, som Marc Perera har fået øjnene op for. Men jeg vil da medgive, at det er fint med en balance, det var noget af det, borgmesteren også var inde på, med en mere mangfoldighed, og jeg tror altså, at det er rigtig vigtigt med en balance. Det gælder skolerne, det gælder dagsinstitutionerne, det gælder inden for ældreområdet, det er rigtig godt med mænd og kvinder, så man får en mere ligelig fordeling, fordi det er da ganske rigtigt, at der er en skæv fordeling mange af de steder, og det giver et andet arbejdsmiljø, og det

10 giver også noget andet for de borgere, som vi skal passe og pleje, og hvad vi ellers skal, og undervise og passe. Så vigtigt med mangfoldighed. Og så kunne jeg notere med tilfredshed, at det var mange af de samme nedslag, som Socialdemokraterne havde været inde og kigge på, også som Maria Sloth, Enhedslisten, så jeg glæder mig til at få det drøftet i udvalget. Så er det Lene Horsbøl, Venstre. Lene Horsbøl (V): Ja tak. Mit indslag her skal handle om tre ting. Det skal handle om ligestilling, socialdemokratiske borgmestre og ordvalg. Det gør mig ret skuffet at se den her personaleredegørelse, når jeg kan læse, at der arbejdes intensivt med indsatsen for at øge ligestillingen og mangfoldigheden i ledelsen i Aarhus Kommune. Der har i 2014 været nedsat en task force, som har opstillet konkrete anbefalinger til øget ligestilling og mangfoldighed i kommunes ledelse. Jeg studser selvfølgelig over ordet intensivt. Intensivt det betyder: som foregår eller udføres med stor energi, koncentration eller målrettethed. Det ord, det passer ikke ind, det er i hvert fald ikke rigtigt brugt i sammenhængen. Man skriver samtidigt i den her personaleredegørelse, at de anbefalinger, som task force er kommet med, det har et fem-tiårigt perspektiv. Det er hverken med stor energi, koncentration eller målrettethed, når perspektivet er så langt. Og når jeg så gerne vil tale socialdemokratiske borgmestre, jamen så må jeg jo også sige, at grunden, til at jeg har lyst til at bringe det op, er fordi, at vores forhenværende borgmester Nicolai Wammen i 2006 sagde: Aarhus skal være den førende kommune inden for ligestilling. Det kan så undre mig, at vi stadigvæk i dag har en socialdemokratisk borgmester, men at perspektivet for kvinder i ledelsen i Aarhus Kommune stadigvæk har et fem-tiårigt perspektiv. Igen, det er ikke med stor energi, koncentration eller målrettethed. Jeg har rejst debatten før i et debatindlæg, som handler om, om ligestilling kun er noget der gælder for Socialdemokraterne, når der er valgkamp. Jeg kan i hvert fald se en tydelig tendens til, at de her task force, de nedsættes op til eller i forbindelse med kommunalvalg. Og det synes jeg ikke, at vi skal bruge skattekroner på. Hvis vi skal bruge skattekroner på den her ligestillingsdebat og ligestillingsindsats, så skal den simpelthen give mening, og så skal det være mere end bare op til valgkampen, det skal være en indsats, som er kontinuerlig, og det skal være en indsats, som også er intensiv i ordets betydning. Og jamen så må jeg så rejse det borgerlige flag også for ligestillingsdebatten. 72,7 procent af de ansatte i Aarhus Kommune er kvinder, det siger både Liberal Alliance og De Konservative, at der ikke er et problem. Efter min bedste overbevisning så er det et kæmpe problem. Det er ikke et problem måske for den enkelte lige her og nu, men det er da et problem, at vi uddanner kvinder og giver dem en universitetsuddannelse, hvis det eneste vi har af perspektiv for dem i uddannelsesretning, det er det kommunale, det offentlige regi. Så jeg synes, der i allerhøjeste grad er noget at gøre i forhold til de 72,7 procent af kvinder i Aarhus Kommune. Det handler jo om blandt andet vi rådgiver i forhold til uddannelser, altså et mangfoldigt arbejdsmarked giver på mange måder rigtig god mening. Det giver mening i forhold til den enkelte kvinde,

11 men det giver også mening i forhold til den enkelte arbejdsplads, at man rent faktisk kan blive til noget, også selvom man er kvinde. Og det er måske derfor, at det er mig, der er den borgerlige stemme i ligestillingsdebatten i aften. Nu er jo kvinde, og jeg kan i hvert fald se, at de tal er ikke tilfredsstillende for mit køn. Tak. Så er det Maria Sloth, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Maria Sloth (EL): Tak. Jeg vil gerne kommentere på det indlæg, som Konservatives Marc Perera Christensen holdte. Jeg ved ikke, om det var et forsøg på at gøre sig morsom, men Marc Perera Christensen rammer jo fuldstændig ned i det der er vores politik, altså det er ikke kun borgmesteren, der mener, at det giver god mening, at der er en god sammenblandet skare på arbejdspladsen, det er jo sådan set byrådets holdning, det har vi jo besluttet at gå videre med og arbejde med i forhold til Charter for Mangfoldighed. Og det skal da stå partier fuldstændigt frit for at være uenige, men man kan jo ikke undre sig over, at byrådsmedlemmer har en interesse i, at det der tidligere er blevet besluttet også bliver fuldt op. Og så lad os så for denne gang ignorere, at Marc Perera Christensen sammenligner job med fuldstændigt forskelligt ansvar, grad af selvbestemmelse, respekt og anerkendelse, og løn og pension, som om det var fuldstændig ens stillinger. Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Der er jo ingen, der har sagt, og jeg har i hvert fald ikke, at Liberal Alliance har noget imod ligestilling. Vi har bare noget imod, at hvis man tror på, at man kan tvangsfodre ligestilling ned i en organisation og at der så kommer noget som helst godt ud af det. Hvis kvinder vælger, så vidt jeg tjekkede sidste gang, så vælger de selv, hvilken universitetsuddannelse, de vil have, og de vælger selv, hvilke jobs de ønsker at søge bagefter. Og jeg er da glad for, at borgmesteren har haft en god oplevelse med en mandlig pædagogmedhjælper, men det er jo nok fordi, at den mandlige pædagogs leder har valgt at ansætte ham, fordi han eller hun netop mener, at han kan bidrage med værdi til deres organisation. Og det er som om at med den her tilgang, man siger, jamen så har vi ikke tillid til at de ledere, der har ansat vi står og siger, vi har tillid til vores medarbejdere og de gør det godt, men vi udtrykker jo en stor mistillid ved at sige, at de ikke har ansat de rigtige mennesker, for vi er ikke tilfreds med hvilket køn de har ansat. Jeg har tillid til, at vi har 72,7 procent kvinder i Aarhus Kommune, fordi der er nogle ledere, der har valgt, at det er de rette mennesker til at varetage de jobs, som de har. Og hvis man ikke mener det, jamen så skal man jo gå ind for, at man tvangsnedsætter en procentsats, og så er det der, der skal være rettestregen for, hvor mange der skal ansættes af hvert køn. Og så må man tilsidesætte om det er de bedst kvalificerede, men det hører jeg jo ikke dem sige, men det er det man mener. Så enten har man tillid til medarbejderne, at de ansætter de rigtige, og så skal man lukke den her med, at vi skal have en procentandel, der skal være det ene og det andet sted fra. Det giver ikke mening.

12 Godt. Der er ikke flere indtegnet på talelisten. Der er et ønske om at få sagen udvalgsbehandlet, og det synes jeg vi skal gøre i Økonomiudvalget. Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Det var fordi, jeg glemte lige et punkt. Og det er, hvis man kigger på lønudviklingen, så kan man se, at stigningen procentvis for ledere er 1,8 procent højere end den er for eksempel for sosu-assistenter, ikke i kroner og øre, men procentvis stiger lønninger simpelthen højere for ledere i Aarhus Kommune. Og der kunne jeg da godt tænke mig at høre både borgmesteren men også andre ordfører, om de mener, at det er en rigtig udvikling at gå for en kommune og det rigtige signal at sende ud til både borgerne og til medarbejderne i Aarhus Kommune. Maria Sloth, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Maria Sloth (EL): Meget hurtigt. Nej, vi har i mange år været modstandere af procentuelle stigninger. I stedet for vil vi gerne have kroner og øre stigninger på lønnen. Så det er vi helt enige i. I forhold til om vi har tillid til de ledere, der ansætter i Aarhus Kommune, så har vi tillid til, at de gør deres bedste, men vi har ikke tillid til, at de er overmennesker. Men lige præcis i dagsinstitutionerne der er egentligt mit indtryk, at lang de fleste institutioners ledere, hvis de har to lige kvalificerede ansøgere rent faktisk vælger den mandlige ansøger, fordi det vil skabe noget diversitet, både i forhold til arbejdsmiljøet, men faktisk også i forhold til kerneopgaven. Det er jo relevant for børn, at de opdager at både mænd og kvinder kan passe børn, så de ikke starter med en opfattelse af verden, hvor det er kvindernes job at tage sig af børnene. Så jo, jeg har rigtig stor tillid til vores dagsinstitutions ledere, de gør faktisk lige præcis det, som vi taler for her. Godt, vi får lejlighed til også at diskutere det i udvalget. Jeg vil bare lige på det direkte spørgsmål fra Lars Boje i forhold til lønudvikling, jeg vil bare lige sætte den ramme, at lønudviklingen er jo i høj grad bestemt uden for Aarhus byrådssal i den drøftelse, der er mellem arbejdsmarkedsparter. Og det skal man have respekt for efter min opfattelse, at det ligger ikke som en del af den politiske beslutning her i byrådet. Når det er sagt, så er det min opfattelse og Socialdemokraternes opfattelse, at der skal være en nogenlunde ligelig lønudvikling på de forskellige niveauer, så vi ikke øger uligheden i vores samfund generelt. Det er sådan en mere overordnet betragtning. Jeg har også stor respekt for, hvis der er nogle faglige organisationer, der på dygtig vis har kæmpet sig til enten nogle lønstigninger eller nogle andre ting i de forhandlinger der er mellem arbejdsmarkedsparter. Det må man anerkende og har respekt for. Men hvis man spørger til den helt overordnede principielle holdning, så er det, at der skal være en nogenlunde ligelig lønudvikling i Danmark, fordi det er med til at holde forskellen mellem rig og fattig på et niveau, hvor vi stadigvæk har et samfund, der hænger sammen. Sagen er sendt til behandling i Økonomiudvalget.